KONKURRENCERET DECEMBER 2002

Transkript

1 AKTUEL KONKURRENCERET DECEMBER 2002 EN ORIENTERING FRA PLESNER SVANE GRØNBORG OM AKTUELLE KONKURRENCEFORHOLD NYE AFGØRELSER ERSTATNINGSKRAV FOR KONKURRENCERETSOVERTRÆDELSER Af advokat Karen Dyekjær-Hansen Muligheden for, at kartelsager får et efterspil i form af private erstatningssager, har fået øget aktualitet bl.a. med EF-Domstolens dom i sag C453/99 Courage, som omtalt i Aktuel Konkurrencenyt juni Retsområdet er under udvikling, og der er kun afsagt ganske få domme på området: Østre Landsrets dom af 28. juni 2002 i sagen GT-Linien under konkurs mod De Danske Statsbaner DSB og DSB Rederi A/S, der er en opfølgning på EF-Domstolens dom i GT Link sagen, samt Sø- og Handelsrettens dom af 3. oktober 2002 EKKO A/S mod Brandt Group Norden A/S m.fl. Sagerne er blandt de få eksempler, og begge er appelleret. Men både her i landet og i andre lande verserer sager. På nuværende tidspunkt er det værd at resumere følgende hovedpunkter og udestående spørgsmål. (1) Samarbejdsvilje og whistleblowing er et vigtigt element i minimering af bødeansvar, men beskytter aldrig mod erstatningskrav. (2) Et krav om erstatning kan tænkes rejst som et restitutionskrav mod leverandøren, men det kan også være baseret på almindelige erstatningsretlige principper, og i så fald er der ingen begrænsninger med hensyn til, hvem der kan rejse kravet. (3) Til gengæld har EF-Domstolen anerkendt, at det vil være et relevant forsvar, at det eventuelle tab er overvæltet til næste led, idet sagsøgeren ikke skal opnå en ugrundet berigelse ved at få godtgjort et tab, der er overvæltet til andre. Her dukker danske domstoles massive praksis om overvæltning, som navnlig udviklet i relation til ambi skandalen, op til gavn for de virksomheder, der mødes med et krav. (4) Spørgsmålet om, hvordan det eventuelle tab gøres op, efter hvilken målestok, og på hvilken måde domstolene vil vurdere bevisproblemer med hensyn til kausalitet og tabsopgørelse, er endnu ikke klart; indtil videre må nok regnes med, at der vil blive anvendt et vist skøn. (5) Der foreligger endnu ingen domme om, hvorledes et eventuelt ansvar fordeles mellem flere erstatningsansvarlige, og om hvorvidt ansvaret er solidarisk. (6) Spørgsmålet om, hvem der bærer ansvaret i tilfælde af virksomhedsoverdragelse, må antages at følge almindelige regler om, at ansvaret bliver hos den juridiske virksomhed, der ejede virksomheden, da den konkurrencebegrænsende adfærd fandt sted. (7) Uden for de mere retlige spørgsmål kan nævnes, at selve det at fremsætte et krav er nemt for den krævende og belastende i sig selv for den, der mødes med kravet, allerede fordi kravet skal vurderes i relation til årsregnskaber m.v., men omvendt er retsafgiftens størrelse i Danmark så betydelig, at den næppe indbyder til at forfølge et usikkert krav op med en stævning. Plesner Svane Grønborg lægger vægt på stedse at følge udviklingen meget nøje for at sikre optimal rådgivning om disse vigtige spørgsmål.

2 NYE REGLER ÆNDRINGER I KONKURRENCELOVEN Af advokatfuldmægtig Jannie Strømberg Der er pr. 1. august 2002 foretaget visse ændringer af Konkurrenceloven. Ændringerne vedrører hovedsageligt offentlige konkurrencebegrænsninger, bødeniveauerne og reglerne for kontrolundersøgelser. Offentlige konkurrencebegrænsninger Konkurrencebegrænsninger, som er en direkte eller nødvendig følge af en offentlig regulering, er ikke omfattet af konkurrencelovens forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler og misbrug af dominerende stilling. Hvorvidt en konkurrencebegrænsning rent faktisk er en direkte eller nødvendig følge af en offentlig regulering, afgjordes under den tidligere retstilstand af den myndighed, som havde fastsat reguleringen eller truffet beslutningen, hvilket i praksis var den pågældende minister eller kommunalbestyrelse. Fremover træffes denne beslutning af den minister, under hvis ressortområde den pågældende regulering henhører. Med lovændringen tilstræbes en mere ensartet lovfortolkning. Herudover ændres Konkurrencerådets kompetence til overfor den ressortansvarlige minister at påpege reguleringer og støtteordninger, som er uhensigtsmæssige udfra en konkurrencesynsvinkel, til også at omfatte økonomi- og erhvervsministeren. Sigtet er, at bredere erhvervspolitiske hensyn medtages i overvejelserne vedrørende disse reguleringer og støtteordninger. Forhøjelse af bødeniveauet Tidligere blev der lagt vægt på, at bødeniveauet for en overtrædelse af konkurrenceloven skulle følge de danske traditioner for overtrædelser af erhvervslovgivning i øvrigt. Det har imidlertid i praksis vist sig, at bødeniveauet er lavere end niveauet i de andre europæiske lande og meget lavere end niveauet som anvendes af EU-Kommissionen ved overtrædelser af EU-konkurrencereglerne. Med lovændringen indføres et niveau, som er mere tilnærmet niveauerne i de øvrige europæiske lande, men som stadig ligger noget under de bøder, som gives af EU-Kommissionen. Grundbeløbene for overtrædelser vil fremover være fra kr. til kr. for mindre alvorlige overtrædelser, fra kr. til 15 mio. kr. for alvorlige overtrædelser og for meget alvorlige overtrædelser fra 15 mio. kr. og derover. Udmåling af bøder er hidtil sket med udgangspunkt i overtrædelsens grovhed og varighed. Disse principper vil fortsat ligge bag udmålingen, men herudover vil der også blive lagt vægt på omsætningen i den virksomhed, som har begået overtrædelsen - og her ses ikke på koncernomsætningen, men alene på omsætningen i den virksomhed, som har begået overtrædelsen. Herudover vil bødeniveauet i en konkret sag som hidtil kunne variere op eller ned afhængigt af, hvorvidt der foreligger formildende eller skærpende omstændigheder, så som at virksomheden har spillet den førende rolle i overtrædelsen eller lavet gentagne overtrædelser af samme art. Udvidelse af beføjelserne ved kontrolundersøgelser En virksomheds oplysninger kan være placeret på et IT-system, som fysisk befinder sig udenfor virksomheden - f.eks. fordi virksomhedens servere er placeret udenfor virksomheden. Er det ikke muligt for Konkurrencestyrelsen i forbindelse med en kontrolundersøgelse direkte fra virksomheden at nå disse oplysninger, kan Styrelsen med ændringerne i konkurrenceloven få adgang til disse oplysninger via adgang til den eksterne databehandlers lokaler. Det forudsætter dog selvstændig retskendelse. Normalt afsluttes Konkurrencestyrelsens kontrolundersøgelse på en virksomhed samme dag. Er det imidlertid på grund af forhold hos virksomheden ikke muligt at kopiere de ønskede oplysninger denne dag, har Styrelsen nu mulighed for at medtage dokumenter o.lign. med henblik på kopiering. Materialet skal som udgangspunkt tilbageleveres til virksomheden, senest tre hverdage efter kontrolundersøgelsen har fundet sted. Samtidig med tilbagelevering skal Styrelsen udlevere en kopi af de oplysninger, der er kopieret fra virksomheden. Udnytter Konkurrencestyrelsen denne mulighed for at medtage oplysningerne forudsættes det, at både den pågældende virksomhed og/eller den eksterne databehandler tilbydes at være tilstede, når Styrelsen undersøger og kopiere materialet. Andre ændringer Før lovændringen var retstilstanden usikker med hensyn til, hvorvidt en aftale om oprettelse af et selvstændigt fungerende joint venture var forbudt, hvis virksomhederne derigennem sattes i stand til at samordne deres praksis. Med lovændringen slås det nu fast - på linje med EU-konkurrencereglerne - at sådanne aftaler har været direkte omfattet af forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler. Konkurrencelovens 7 anvendte inden lovændringen ordene bindende videresalgspriser. Dette ordvalg førte ifølge lovbemærkninger til ændringsloven til, at virksomheder i visse brancher dannede lokale priskarteller ud fra en formodning om, at undtagelsen til bagatelgrænsen kun gjaldt for videresalgspriser og ikke horisontale priskarteller. Ændringen præciserer derfor, at aftaler, samordnet praksis og vedtagelser om bindende priser, hvad enten de vedrører salg eller videresalg, ikke er omfattet af bagatelreglerne i 7, stk. 1, nr Endelig stadfæstes Konkurrencestyrelsens hidtidige praksis om, at Styrelsens afgørelser offentliggøres, medmindre de er uden betydning for forståelsen af anvendelsen af konkurrenceloven og uden interesse for offentligheden. Afslutningsvis skal det nævnes, at der pr. 1. juli i år blev indført bødestraf for førstegangsovertrædelser af forbudet mod misbrug af dominerende stilling i 11. Tidligere kunne en virksomhed alene straffes med bøde for overtrædelse af 11, hvis virksomheden tidligere havde fået et påbud om ikke at misbruge sin dominerende stilling. Hvis De ikke ønsker at modtage Aktuel Konkurrenceret for fremtiden, hvis De ønsker at foretage rettelser i adresse, modtager eller lignende, eller hvis De fremover ønsker at modtage elektronisk udgivelse af nyhedsbrevet, kan De give besked om dette ved enten at sende en til eller give telefonisk besked til Gitte Olsen på

3 NY REGULERING AF BILSEKTOR NY GRUPPEFRITAGELSE FOR AFTALER INDENFOR MOTORKØRETØJSBRANCHEN Af advokatfuldmægtig Christina Wagner Kommissionen vedtog den 17. juli 2002 en ny gruppefritagelse for motorkøretøjer. Gruppefritagelsen erstattede den 1. oktober 2002 den gamle gruppefritagelse for motorkøretøjer (Kommissionens forordning nr. 1475/95). Den nye gruppefritagelse indeholder væsentlige ændringer, der vil have store konsekvenser for branchen og forbrugerne. Nedenfor beskrives de mest markante ændringer i hovedtræk. Gruppefritagelser er forordninger, der automatisk, det vil sige uden anmeldelse, fritager bestemte typer af aftaler fra forbudet i EF- Traktatens artikel 81 (svarende til den danske konkurrencelovs 6), forudsat at aftalerne opfylder de betingelser, som gruppefritagelsen opstiller. Aftaler, der ikke opfylder gruppefritagelsens betingelser, og som indeholder konkurrencebegrænsninger, kan i princippet anmeldes til enten Konkurrencerådet eller EU- Kommissionen med henblik på at få en individuel fritagelse. Indenfor bilforhandlerområdet kan afvigende aftaler ikke forventes godkendt, hvis de i øvrigt er konkurrencebegrænsende på nogen måde. Distributionssystem Blandt de væsentligste nyskabelser i den nye gruppefritagelse for motorkøretøjer (herefter gruppefritagelsen) er, at det forbydes bilproducenterne/importørerne (benævnes herefter samlet som producenterne) at kombinere selektiv distribution med systemer, som er baseret på eksklusiv distribution (eneforhandling). Med indførelsen af de nye regler bliver producenterne nødsaget til at vælge, om deres forhandlerne skal være organiseret i et selektivt eller eksklusivt distributionssystem. Valget af distributionsform har bl.a. betydning for forhandlernes mulighed for at sælge direkte til kunder i hele EU. En producent kan dog vælge at anvende selektiv distribution på ét marked og eksklusiv forhandling på et andet marked. Forhandlere i et selektivt distributionssystem skal efter gruppefritagelsen have fri og reel mulighed for at foretage et aktivt salg inden for hele Fællesmarkedet. Det vil sige, at forhandleren kan rette reklame og salgsfremstød direkte mod kunder i hele EU. Hvis en producent vælger at anvende et eksklusivt distributionssystem, hvor forhandlerne tildeles et eneforhandlingsområde, er det derimod muligt for producenten at begrænse forhandlerens aktive salg ind i en anden forhandlers eneretsområde. Det er dog ikke tilladt at begrænse forhandlerens passive salg til kunder, der selv henvender sig til den pågældende forhandler. Det er heller ikke tilladt at forbyde forhandlere at have en hjemmeside, der reklamerer for forhandlerens produkter, og som kan læses af forbrugere uden for forhandlerens område. Hvor producenten vælger at anvende selektive distributionssystemer, fastslår gruppefritagelsen, at det er forbudt at pålægge forhandleren en såkaldt location clause. En location clause betyder, at producenten fastsætter, at en forhandler kun kan operere fra en bestemt forretning. Forbudet mod location clauses er blevet kraftigt kritiseret, og reglen træder også først i kraft den 1. oktober Reperation Med gruppefritagelsen bliver det muligt for en forhandler at vælge, om han selv vil tilbyde reparation af bilerne, eller om han vil indgå en aftale med et autoriseret værksted som underleverandør af denne ydelse. Sigtet med ændringerne er at give større handlefrihed til forhandlere og værksteder og større effektivitet i distributionen. Gruppefritagelsen bryder herved med den hidtidige obligatoriske sammenkædning mellem salg og service, hvor forhandlere af nye biler skal have eget værksted. Multi-branding Multi-branding bliver fremover muligt. Producenterne vil ikke længere kunne pålægge forhandlerne konkurrenceklausuler, der hindrer den enkelte forhandler i at forhandle flere mærker på samme tid. Aftalebestemmelser med samme effekt som egentlige konkurrenceklausuler, herunder krav om at forhandleren skal udstille fuldt sortiment eller ansætte og uddanne særligt personale, kan heller ikke pålægges forhandlerne. Hvor en forhandler vælger at forhandle flere mærker, vil producenterne alene kunne kræve, at bilerne bliver solgt fra et særskilt område i udstillingslokalet. Adgang til oplysninger Endeligt bliver det lettere for de uafhængige værksteder at få adgang til tekniske informationer om, hvordan man reparerer en bestemt biltype, undervisning, værktøj og diagnosticeringsudstyr. Gruppefritagelsen pålægger nemlig producenterne at give uafhængige værksteder adgang til alle oplysninger, som er nødvendige for, at man kan reparere en bestemt biltype. Derudover bestemmes at værksteder, autoriserede såvel som uautoriserede, kan anvende reservedele uden om importøren undtagen ved gratis garantiarbejde. Gruppefritagelsen indeholder i øvrigt en række ganske komplicerede bestemmelser, herunder om definition af markedet for henholdsvis nye biler og reservedele og om garantireparationer. 3

4 AFGØRELSE I AIRTOURS/FIRST CHOISE EF-DOMSTOLENS 3 BETINGELSER FOR KOLLEKTIV DOMINANS Af advokat Gitte Holtsø Retten i Første Instans har leveret en sønderlemmende kritik af og har annulleret Kommissionens beslutning om at forbyde Airtours/First Choice fusion i den hidtil mest betydningsfulde afgørelse for fastlæggelse af begrebet kollektiv dominans. Airtours opererer som rejsearrangør og leverandør af pakkerejser i Storbritannien. I april 1999 annoncerede Airtours købet af en konkurrerende virksomhed, rejsearrangøren First Choice, og denne fusion blev anmeldt til EU-Kommissionen i henhold til fusionsforordningens bestemmelser. Kommissionen erklærede ved en afgørelse af 22. september 1999, at fusionen var uforenelig med Fællesskabsretten, idet denne ville skabe en kollektiv dominerende stilling i Storbritannien inden for kortvarige udenlandske pakkerejser, og som følge heraf ville konkurrencen i dette marked væsentligt forringes. Kommissionen definerede således det relevante marked som kortvarige udenlandske pakkerejser og anså således ikke langvarige pakkerejser for substituerbare hermed. Heri gav Retten i Første Instans (herefter "Retten") Kommissionen medhold, idet væsentlig forskel på gennemsnitlige flyvetider og priser tillagdes afgørende betydning. Det relevante marked var kendetegnet ved at bestå af 4 forholdsvis store rejsearrangører, herunder Airtours og First Choice, som hver især havde en markedsandel, der oversteg 10% (Ifølge Kommissionens oplysninger: Thomson 27%, Airtours 21%, Thomas Cook 20% og First Choise 11%), og tilsammen således stod for 79% af salget af disse kortvarige udenlandske pakkerejser. Endvidere var samtlige arrangører aktive på upstream markedet (ejer/ejerinteresser i charter flyselskaber) og downstream (rejseagenter/bureauer). Herudover bestod markedet af en række små arrangører, hvoraf ingen havde en markedsandel over 5%, og generelt ikke ejede hverken flyselskaber eller rejsebureauer. Det var Kommissionens opfattelse, at fusionen ville ophæve konkurrencen mellem de tre resterende rejsearrangørselskaber. Kommissionens konklusion var baseret på følgende argumenter: Markedets struktur og måden markedet opererede på, som følge af den høje koncentration i markedet (3 aktører, som efter fusionen tilsammen ville have 80% af markedet), indebar, at disse aktører ikke længere have et incitament til at konkurrere. Øget gennemsigtighed og indbyrdes afhængighed ville resultere i en øget interesse for at udvise en parallel adfærd. En undersøgelse af tidligere konkurrenceforhold afslørede en allerede eksisterende tendens til udvisning af kollektiv dominans. Risikoen for, at de øvrige aktører ville gøre det samme, resulterende i overkapacitet med alvorlige økonomiske konsekvenser, ville afskrække en aktør fra at træffe en beslutning om ikke at begrænse kapaciteten. De mindre arrangører eller nye arrangører på markedet ville blive yderligere marginaliseret, eftersom de ville miste First Choice som leverandør af flysæder og som en potentiel distributionskanal. Retten udtrykte alvorlig kritik af Kommissionens afgørelse, som var behæftet med en række fejlagtige vurderinger, og afviste samtlige disse argumenter. Retten understregede, at et af de helt centrale spørgsmål var analysen af konkurrenceforholdene forud for fusionen, og at det var Kommissionens opgave at bevise, at fusionen ville have medført etablering af en konkurrencebegrænsende kollektiv dominans, som ville gøre de 3 resterende arrangører i stand til at agere som én fælles enhed i markedet - en evne som de 4 oprindelige aktører ikke tidligere havde haft. Kommissionens analyse var imidlertid fejlagtig. Først og fremmest fordi Kommissionen - som ikke benægtede, at der hidtil havde været tale om et konkurrencepræget marked - ikke kunne føre tilstrækkeligt bevis for en påstand om en allerede eksisterende tendens til kollektiv dominans. Endvidere forsømte Kommissionen at tage i betragtning, at de store aktørers markedsandele hidtil havde været ustabile, og at sådan ustabilitet var bevis for konkurrence i markedet. En række af Kommissionen fremlagte analyser ansås fejlbehæftede og blev en for en tilbagevist. Uden en mere detaljeret analyse af virkningerne af den øgede Forsættes på bagsiden 4

5 MISBRUG AF DOMINERENDE STILLING RABAT OG BONUS - ENDNU EN GANG Af advokat, Katja Høegh Vi har tidligere i nyhedsbrevet omtalt det strenge regelsæt, der gælder for dominerende virksomheders prissætning, herunder særligt begrænsningerne i dominerende virksomheders mulighed for at anvende rabat og bonus (se nyhedsbrev juni 2002, artikel Rabat og bonus - hvor går grænsen?). Forbudt rabat og bonus Forbuddet mod misbrug af dominerende stilling i EF-Traktatens art. 82 og Konkurrencelovens 11 indebærer, at rabatter og bonus m.v., der har en loyalitetsbindende effekt og/eller virker diskriminerende mellem kunder med den virkning, at konkurrencen på kundernes markeder påvirkes, ikke er lovlig. Omkostningsbegrundelse Prisforskelle, der skyldes, at den kunde, der får produktet billigere, tilbyder særlige omkostningsfordele for den dominerende leverandør, er dog lovlige. Stadfæstelse af streng praksis i LK-sagen Konkurrenceankenævnet har i LK-sagen ved en kendelse af 17. maj i år stadfæstet Konkurrencerådets forbud mod LK A/S' prissystem, som indeholdt en meget stor forudbestillingsrabat. LK gjorde for Ankenævnet gældende, at rabatten var omkostningsbegrundet, idet LK - der opererede med et "just in time delivery" system - i kraft af forudbestillingerne kunne spare omkostninger til lagerføring m.v. Ankenævnet stadfæstede imidlertid Konkurrencerådets forbud og fremhævede i den forbindelse, at kravene til omkostningsbegrundelsen er høje, når der - som Ankenævnet fandt det her var tilfældet - anvendes rabatter, der har loyalitetseffekt. Konkurrenceankenævnet sagde dog - i modsætning til Konkurrencerådet - ikke at selve det forhold, at forskellige kunder blev behandlet forskelligt, i sig selv udgjorde misbrug. Ankenævnet har hermed muligvis ind- irekte taget afstand fra Konkurrencerådets hidtidige praksis, hvorefter Rådet generelt har fundet, at enhver rabat, der fører til en forskellig pris for forskellige kunder, udgør misbrug - uden i øvrigt nærmere at undersøge om forskelsbehandlingen af kunderne har nogen effekt på kundernes konkurrence med hinanden (herunder om de overhovedet er i konkurrence med hinanden). Fast praksis om, hvad der godkendes af kvantumrabatter Konkurrencerådet (og Styrelsen) synes i øvrigt nu at have etableret en ganske fast praksis for, hvornår (meget begrænsede) kvantumrabatter accepteres uden krav om nærmere omkostningsbegrundelse, jf. sagerne Skandinavisk Motor Co. A/S (afgørelse af 19. juni 2002), Opel Danmarks rabatsystem (afgørelse af 28. november 2001) og fusionssagen Dendek og Ditas (afgørelse af 24. april 2002). I afgørelserne siges det ganske vist, at vurderingen af et givet rabatsystem må afhænge af den konkrete udformning af rabatsystemet og de konkrete forhold på markedet. Ikke desto mindre antager konkurrencemyndighederne i alle de nævnte sager, at rabatter, der opfylder følgende kriterier, kan accepteres: optjeningsperioden må maksimalt være et kvartal, der skal anvendes en glidende skala med begrænset progression, rabatspændet overstiger ikke 0-5% (det i Dendek og Ditas sagen accepterede - de øvrige afgørelser refererer ikke det accepterede rabatspænd). Men - ethvert prissystem skal bedømmes ud fra sine egne forudsætninger. Det må dog understreges, at ethvert prissystem skal bedømmes individuelt. Særlige forhold i et konkret marked kan således begrunde, at et - efter Konkurrencerådets generelle praksis - problematisk prissystem alligevel kan accepteres. Konkurrenceankenævnet tilsidesatte således den 8. april 2002, Konkurrencerådets forbud mod TV2's årsrabatter på tv-reklamer under henvisning til de særegne forhold i markedet for tv-reklame, herunder særligt det forhold, at både årsrabat og videresalgsforbud var almindeligt anvendt i både Danmark og andre lande. Herudover lagde Ankenævnet vægt på, at TV2's markedsandel var faldende, og at TV2's priser i øvrigt var de højeste i markedet. Udover særlige forhold vedrørende produktet og/eller markedet kan omkostningsbegrundelser og nødvendigheden af at matche konkurrenters rabat og bonus betyde, at et prissystem - som umiddelbart ser ud til at kunne falde under forbudet mod misbrug af dominerende stilling - alligevel er lovligt. 5

6 de af fusionen berørte markeder (Tetra Laval). Retten annullerede begge kommissionsbeslutninger og anførte i begge domme, at EU- Kommissionens efterfølgende afgørelse om, at de fusionerede selskaber skulle opdeles, skulle annulleres, da der ikke længere var belæg for disse beslutninger. Rettens dom i Schneider indeholder desuden Rettens vurdering af konsekvensen af, at der ikke var overensstemmelse mellem indholdet af EU-Kommissionens meddelelse om klagepunkter i forbindelse med behandlingen af sagen og indholdet af Kommissionens afgørelse. EU-Kommissionen havde i sin beslut- Fortsat fra side 5 markedstransparens og indbyrdes afhængighed mellem disse store rejsearrangører, som Kommissionen havde påstået, fandt Retten således, at Kommissionen havde forsømt at bevise, at resultatet af transaktionen ville være en ændring af markedsstrukturen på en sådan måde, at de førende arrangører ikke længere ville optræde, som de havde gjort tidligere, og at en kollektiv dominerende stilling ville blive etableret. Af Rettens afgørelse kan udledes, at kollektiv dominans forudsætter en vurdering af stiltiende koordination, og den i afgørelsen indeholdte standardtest for kollektiv dominans vil fremover være retningsgivende for konkurrencemyndighedernes vurdering og for de bevisfaktorer, som skal indgå heri, af sager vedrørende kollektiv dominans. Rettens test indeholder 3 grundlæggende betingelser: (1) Markedet skal være tilstrækkeligt gennemsigtigt, således at hver enkelt aktør på det oligopolistiske marked kan overvåge de øvrige aktørers adfærd med henblik på at opdage, hvorvidt de overholder den stiltiende aftalte fælles politik om at mindske udbuddet og forhøje priserne. (2) En sanktionsmekanisme er en væsentlig faktor i relation til sikring af, at denne fælles politik er bæredygtig, eftersom der er et behov for at modsvare incitamentet til at snyde. (3) Det er nødvendigt at fastslå, at reaktionen fra konkurrenter og forbrugere ikke vil underminere fordelene, som den fælles politik forventes at ville indebære. FUSIONSKONTROL 2-0 TIL ERHVERVSLIVET - OG EN REFORM PÅ VEJ Af advokat, Hans Peter Roth EU-Kommissionens forbud i to fusionskontrolsager er blevet annulleret ved Retten i Første Instans. Kommissionen havde nægtet at godkende fusionerne blandt andet med henvisning til, at fusionen ville skabe en dominerende stilling (Schneider), og at fusionen ville have en række konkurrencebegrænsende virkninger på ning anført andre betænkeligheder end de, der var blevet anført i meddelelsen om klagepunkter, hvorfor Schneider ikke har fået mulighed for at forsvare sig, hvilket er et grundprincip i EU-retten. Kommissionen har bl.a. i lyset af de to domme netop meddelt, at man agter at foretage en radikal reform af fusionskontrollen. Denne reform vil tillige blive omtalt i næste nummer af Aktuel Konkurrenceret. En mere dybdegående analyse af indholdet i de to domme samt konsekvenserne heraf samt reformen vil blive foretaget i næste nummer af Aktuel Konkurrenceret. TIDLIGERE INTERESSANTE ARTIKLER Konkurrenceklausuler og virksomhedsoverdragelser: Tre år er nu maksimum Hvordan forløber en kartelsag? Sidste nyt vedrørende parallelimport Rabat og Bonus - hvor går grænsen Kollektiv dominans og regulering af oligopolistiske markeder Erstatning til parter i konkurrencebegrænsende aftaler. Hvis De måtte være interesserede i en eller flere af de nævnte artikler, er De velkommen til at kontakte os, og vi vil sørge for, at de modtager en kopi af artiklen. Aktuel Konkurrenceret udgives af: Advokatfirmaet Plesner Svane Grønborg Esplanaden København K Telefon Fax psg@psglaw.dk Redaktion: Karen Dyekjær-Hansen (ansvarshavende), Christina Wagner Redaktionen er afsluttet november 2002 Yellow Pencil Tryk: Jypa 6