Livshistorieforskning og kvalitative interview
|
|
- Merete Emma Iversen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Livshistorieforskning og kvalitative interview - nogle bemærkninger til Anders Mathiesens debatanmeldelse Kim Esmark, Kristian Larsen og Carsten Sestoft Med tidsskriftet Praktiske Grunde er det bl.a. ambitionen at stimulere og være forum for kritiske diskussioner om Bourdieus værk og om receptionen og anvendelsen af Bourdieu i Norden. Set i det lys er Anders Mathiesens stærkt kritiske debatanmeldelse af antologien Livshistorieforskning og kvalitative interview i Praktiske Grunde nr. 2 / 2008 (s ) i udgangspunktet et velkomment bidrag. Kritiske anmeldelser og debatindlæg har indtil nu ikke fyldt meget i PG, og med Livshistorieforskning og kvalitative interview går Anders Mathiesen (AM) i kødet på nogle både vigtige spørgsmål og væsentlige positioner i feltet for Bourdieu-reception (hvis man kan tale om noget sådant) herhjemme: Antologien beskæftiger sig med muligheder og metodiske problemer omkring det kvalitative interview og inddrager i den forbindelse såvel Bourdieus La misère du monde som livshistorieforskning; redaktørerne Karin Anna Petersen, Stinne Glasdam og Vibeke Lorentzen har alle forbindelse til Viborg-netværket; og blandt bidragyderne finder man bl.a. Staf Callewaert. Meget kort fortalt mener AM, at bogen er domineret af en skolastisk doxa og at den de-historiserer Bourdieus praksisteoretiske begreber. (AM, s. 83) Forfatterne i almindelighed og Staf Callewaert i særdeleshed foretager en fundamental mislæsning (AM, s. 79) af La misère du monde, specielt det afsluttende metodereflekterende kapitel med titlen Comprendre, og ender derfor med at fremstille Bourdieu som en afpolitiseret, socialkonstruktionistisk livshistorieforsker. AM er med andre ord ude med det tunge skyts. Imidlertid gør han sig undervejs i skydningen skyldig i så graverende fejl og unøjagtigheder, at debatanmeldelsen i realiteten er et dårligt grundlag at diskutere på. Oven i er AMs tekst forfattet i et så påfaldende polemisk tonefald, at man somme tider får indtryk af, at forfatteren er mere interesseret i manden (in casu: Staf Callewaert) end i bolden (det kvalitative interviews metodiske implikationer). Hvad det faktuelle angår, diskuterer AM fx Karin Anna Petersens artikel i den anmeldte bog på grundlag af Francine Muel-Dreyfus artikel i antologien Travailler avec Bourdieu. AM skriver i den forbindelse s. 82, at Muel-Dreyfus i modsætning til Karin Anna Petersen har Praktiske Grunde. Tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab Nr. 3/
2 ... mere blik for, at Bourdieus sociologisk refleksive projekt går ud på at konstruere det specifikke felts modstridende positioner, og at professionsidentiteten løbende (kan) ændres af... des luttes professionnelles [institutionsfelternes kampe mellem og inden for de forskellige faggrupper], des luttes politiques [det politiske felts kampe], des luttes entre disciplines et des avancées de nouvelles disciplines [videnskabsfeltets kampe] (s. 229). Ud fra et feltanalytisk perspektiv er det den forefundne tilstand i fx feltet for lærerarbejde (skolefeltet), der konstituerer de erhvervsaktives læreres professionshabitus. Citatet her synes at handle om identitet og habitus i professioner. Men det er slet ikke det, Muel-Dreyfus skriver om i det af AM anvendte citat: Ordet professionsidentitet, som AM anfører i citationstegn, har ikke noget med citatet at gøre. Hvad Muel-Dreyfus interesserer sig for, er en strukturel historie over det lange stræk om de klassifikationer, discipliner og institutioner, som successivt eller samtidig har indrammet børn og unge med hvad jeg har foreslået at kalde problemer. For at kunne gøre rede for det rum, som ifølge denne strukturelle historie indrammer problembørn og -unge, må man så studere krydsfeltet mellem professionskampe (især mellem lægevidenskab, embedsmænd og psykologi), politiske kampe (især mellem stat og kirke, privat og offentligt) og kampe mellem discipliner og fremskridt inden for nye discipliner (medico-psyko-pædagogik, børnepsykoanalyse) (Travailler avec Bourdieu, s. 229) for nu at gengive det af AM delvist citerede på en mere korrekt måde. Det forekommer at være en noget anden historie end den om professionsidentitet, som AM på en misvisende måde vil gøre den til. Det er dog først og fremmest Staf Callewaert og dennes udlægning af Comprendre, som AM går i rette med. Det sker desværre også her på et grundlag, der på centrale punkter er objektivt forkert, og hvor en korrektion altså ikke er et spørgsmål om faglig uenighed, men om kendsgerninger og tekstlæsning. AM hævder fx s. 86, at Bourdieu ikke bruger udtrykket scientia infusa, at det er noget Staf Callewaert fejlagtigt tillægger ham. Det er rigtigt, at Bourdieu ikke bruger begrebet i den latinske form, men han bruger dets franske form, science infuse, som klart refererer til middelalderteologiens forestilling: Les agents sociaux n ont pas la science infuse de ce qu ils sont et de ce qu ils font (La Misère du monde, s. 918). På s skriver AM videre: Interview-fortællingerne [i La misère du monde, vor anm.] er en slags ikke-akademisk fremstillingsform, der helt bevidst er valgt netop med henblik på at gøre det synligt og forståeligt for dem, der deler nogle generelle karakteristika med den talende (Livshistoriebogen, s. 74, oversat til åbenbaring og som Staf Callewaert s. 102 ligefrem ligestiller med med de bibelske lignelser Bourdieu skriver parables of prophetic speech, The Weight of the World, s. 623, det kan lige så godt være Platon, Hitler eller Mao). Her er det igen Staf Callewaert og ikke AM, der har ret angående ordbrugen. Bourdieu bruger nemlig ordet révélation (endda i kursiv, se La Misère du monde, s. 922), og det betyder faktisk åbenbaring i både religiøs og i den mere almindelige forstand. Og når Bour- Praktiske Grunde. Tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab Nr. 3/
3 dieu samme sted taler om paraboles du discours prophétique, så sigter han til profeters brug af lignelser, fx den mellemøstlige profet Jesus, hvis brug af lignelser er gengivet i Det ny testamentes evangelier. Platons hulelignelse kan godt betegnes som parabole de la caverne, men det er langt mere almindeligt at kalde den allégorie de la caverne på fransk (de to udtryk giver hhv. 78 og hits, når de googles sammen med navnet Platon). Hitler og Mao er vist sjældent blevet forbundet med profetiske lignelser. Kort sagt kritiserer AM Staf Callewaert på et usagligt grundlag. At Bourdieu benytter referencer til religiøse og middelalderteologiske begreber, bør iøvrigt ikke overraske: Selve habitusbegrebet fik som bekendt for alvor form i Bourdieus diskussion af homologierne mellem gotisk arkitektur og skolastisk teologi og feltbegrebet udsprang af hans læsning af Webers religionssociologi, men i virkeligheden er hele hans sociologiske apparat gennemsyret af ord og eksempler fra religionens og religionsforskningens verden: Ordination, sakralisering, indstiftelse, konsekration, tro, kætteri, ortodoksi, profeter, karisma, social magi, osv. Til gengæld er det forbløffende, at AM ikke har tillid til, at Staf Callewaert gammel dominikanermunk og uddannet teolog evner at forstå Bourdieu på akkurat dette felt. Sammenholder man Staf Callewaerts udlægning af Comprendre i Livshistorieforskning og kvalitative interview med Bourdieus originaltekst, er det i det hele taget svært at se, at der som anført af AM skulle være tale om en psykologiserende, perspektivindsnævrende reduktion af La misère de monde til en samling livshistoriske fortællinger. Callewaert følger Bourdieus tekst ganske tæt i noget, der nærmest er en slags kommenterende, reflekterende gennemgang. Han ser ikke, som fremført af AM, bort fra det empiriske arbejde bag La misère du monde, men gransker Comprendre som en metodisk refleksion over netop dette arbejde, og giver på den vis læseren indsigt i måden bogen er blevet til på i Bourdieus og hans medarbejderes modus operandi. Bourdieus ærinde i Comprendre er netop at forklare, hvordan man i sociologiske forskningsinterview på trods af alle mulige praktiske og sociale barrierer kan aftvinge de interviewede en viden, indsigt og forståelse for deres livsbetingelser, som i udgangspunktet hverken sociologen eller de selv kan artikulere - jf. Bourdieus beskrivelse af sociologiens funktion som fødselshjælper (La misère du monde, s. 919). Her går det simpelthen ikke at skelne så kategorisk som AM gør mellem hvad der er det egentlige forskningsobjekt i La misère du monde. Iflg. AM handler det alene om ændringerne i styrkeforholdet mellem de specifikke felters modstridende positioner (AM, s. 91), altså felter og objektive strukturer (AMs fremhævelse i Bourdieu-citat s. 89) og ikke om selve de interviewede personer. Således fx i kapitlet om de tre gymnasiepiger, som Ulf Brinkkjær har oversat til Livshistorieforskning og kvalitative interview: her er det gymnasieuddannelsernes hierarkiserede struktur, der er objekt og ikke gymnasiepigernes oplevelser af mindreværd (AM, s. 81). Den skarpe skelnen tjener hos AM især til at placere Callewaert på den forkerte side: som én, der tror at det handler om de interviewede og deres erfaringer, og ikke indser, at det er strukturerne bag, det gælder. Kategoriseringen er imidlertid misvisende. Forskningsobjektet i La misère du monde er netop begge aspekter i deres komplekse sammenhæng. Bourdieus refleksioner i Comprendre er gennemsyret af intentionen om faktisk at begribe de udspurgte menneskers liv og lidelser, ikke kun feltstrukturer. Denne humanistiske dimension af Praktiske Grunde. Tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab Nr. 3/
4 forskningsarbejdet gør Bourdieu selv udtrykkelig opmærksom på i et interview om bogen, bragt i Social Kritik nr. 37, Her siger han bl.a.: Et møde med et andet menneske er i bund og grund et møde i den filosofiske verden. En næsten mystisk kontemplation, og den er forbundet med skyldfølelse. Den videnskabelige base tillader en forståelse af et andet menneske som uomgængeligt. Mennesker er forskellige og forskellige fra en selv. De er nødvendige eksistenser. Man møder ofte mennesker, man ikke føler sympati for. Det kan få en til at falde i en fælde. Når man kommer til at kende dem og deres baggrund og tilbliven, kommer man til at se dem som mennesker. Man kommer til at forstå dem. De bliver uerstattelige. Man kan sige at man når frem til en visdom, hvadenten den er buddhistisk, antik eller græsk, når man kommer dertil, hvor man finder at mennesker, måske ligefrem frastødende mennesker, er uundværlige og uerstattelige. At finde deres verden uomgængelig. Det kan forekomme mærkværdigt eller mystisk, men det er et resultat af den videnskabelige metode af en særlig slags. (s. 11) Og videre: La misère du monde er ikke skrevet som godgørenhed, men den er barmhjertig. Den er humanitær, og den har givet modet tilbage til den humanitære vision. (s. 13) I La misère du monde lader Bourdieu en interviewet metalarbejder formulere samme pointe i et stort opsat citat på siden umiddelbart før kapitlet Comprendre : Jeg fordømmer ikke alting, jeg forsøger altid at se på folks adfærd, hvordan de opfører sig, hvor de kommer fra, hvilke interesser de har, og så når jeg frem til at forstå dem. 6 Det er imidlertid ikke kun AMs mange konkrete misforståelser af Callewaerts tekst, der er problematisk, men også den meget polemiske tone, kritikken fremføres i. Callewaerts bidrag karakteriseres af AM som en et lærerigt eksempel på en konsekvent gennemført mislæsning (s. 85, note 12), en skolastisk tekst-eksegese (s. 81), en diskursanalyse (s. 87), hvis teorihistoriske rids afslører forfatterens skolastiske akademiske synspunkt, hans akademisering og de-historisering af Bourdieu (s. 85). At AM angriber Callewaert med ord og vendinger, som alle genkender fra Bourdieus egne kritiske udfald og således placerer Callewaert i bås med nogle af Bourdieus yndlingsaversioner, ligner mere en retorisk strategi end et seriøst forsøg på kritik. I hvilken forstand giver det fx mening at beskrive Callewaerts tekst som en skolastisk tekst-eksegese? Teksten blev oprindelig udarbejdet i forbindelse med et mangeårigt forskningsseminar, som Callewaert forestod på Københavns Universitet i 1990erne (og har tidligere været trykt i serien Bourdieu-studier). På seminaret fremlagde ph.d.-studerende på 6 Moi, je ne rejette pas tout, je cherche toujours à voir le comportement des individus, comment ils se comportent, d ou ils viennent, quels sont leurs intérêts et j arrive à comprendre. (s. 902) Praktiske Grunde. Tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab Nr. 3/
5 skift deres igangværende empiriske arbejder i tæt sammenhæng med nærlæsning og diskussion af Bourdieus værker, begreber og metoder. I denne kontekst var det naturligvis af stor interesse at se nærmere på de banebrydende arbejdsmetoder bag La misère du monde (mange af seminarets deltagere benyttede selv forskningsinterview som metode) og det var her Callewaerts tekst blev til: som et forsøg på at erobre indsigterne i især Comprendre og forstå, hvad det var Bourdieu havde at sige om forskningsinterviewet, om på hvilke betingelser det kunne bringes til at producere ny viden om den sociale verden, en viden, der i et eller andet omfang kunne siges at transcendere interview-situationens magtforhold og de involverede agenters fordomme, selvfremstillinger osv. Altsammen for at inspirere, korrigere, kvalificere og perspektivere seminardeltagernes egne empiriske undersøgelser. Hele denne sammenhæng ser AM imidletid bort fra og vælger istedet at dissekere Callewaerts tekst som et isoleret, kontekstløst statement om Comprendre. Hvem er egentlig skolastikeren her, fristes man til at spørge? Uden tvivl er der i videnskabelige felter en indbygget tendens til i faglige diskussioner at overbetone forskelle og skære modparters standpunkter firkantet ud. Konkurrencen mellem positioner, vilkåret, at alle læser de andre fra deres egne hjørner, og ikke mindst kampen om ejerskabet til udlægningen af centrale figurer og teorier, gør altsammen sit til at forstyrre idealet om en rent fornuftsbåret samtale. Stadig kræver en frugtbar debat dog, at man i det mindste forsøger at forstå, hvad modparten siger/skriver og ikke forfalder til at indlæse og tillægge ham/hende videnskabelige (og politiske) synspunkter, tolkninger og motiver, der helt åbenbart ikke er belæg for. Intet er nemmere end at konstruere en karikatur med snild retorisk brug af minusord fra det Bourdieu ske vokabular ( skolastik, psykologisering, socialkonstruktionisme, osv.), for så derefter at hugge denne karikatur ned. Men en sådan debatform fører ikke til kollektive indsigter. AM har faktisk nogle ganske interessante pointer om forskellen mellem på den ene side en livshistorisk tilgang og på den anden side Bourdieus og hans medarbejderes metode i La misère du monde. Det virker for så vidt også overbevisende, at nogle af bidragene i Livshistorieforskning og kvalitative interview ikke er tilstrækkelig opmærksomme på forskellen og blander kortene på en problematisk måde. I debatanmeldelsen af Livshistorieforskning og kvalitative interview drukner disse og andre spørgsmål ærgerligt nok i bøjede citater og polemiske udfald. Praktiske Grunde. Tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab Nr. 3/
Fremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereEt blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og
Læs mereGudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten
I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor
Læs mere14 U l r i c h B e c k
En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke
Læs mereLouise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016
Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com 19. maj 2016 Afhandlingens bærende forskningsspørgsmål Hvad anses for passende elevattituder på henholdsvis frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne,
Læs mereEn analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat
8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,
Læs mereUNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.
UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion
Læs mereLivshistoriske og feltanalytiske interviewanalyser
Livshistoriske og feltanalytiske interviewanalyser Review-essay: Livshistorieforskning og kvalitative interview Anders Mathiesen Lektor emeritus, Institut for Samfund og Globalisering, RUC Denne livshistorie-bog
Læs mereDenne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne
Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen
Læs mereAllan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben-
Recensies 163 Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- 164 TijdSchrift voor Skandinavistiek havn 1998. [Delvist illustreret] ISBN 87-12-03081-3. Stig Toftgaard Andersen: Talemåder
Læs mereANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være
ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer
Læs mereInterview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur
Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model
Læs mereINDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?
Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereKristendom delmål 3. kl.
Kristendom delmål 3. kl. Livsfilosofi og etik tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig
Læs mereHvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk
Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående
Læs mereUDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER
UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten
Læs mereTIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering
TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereDEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT
DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? Der kommunikeres meget i det offentlige. Der er love og regler for hvad der skal siges til offentligheden i hvilke situationer. Der er lokalplaner,
Læs mereKendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse
Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse UEA-forløb Formål med forløbet Forløbet skal gøre eleverne mere bevidste om de elementer, som har betydning for vores karrierevalg, herunder sociologiske
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereAnvendt videnskabsteori
Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mere5 TIP FRA EN TVIVLER
5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis
Læs merePå websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.
Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,
Læs mereBilag til AT-håndbog 2010/2011
Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs merePrædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang
Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 2. påskedag 408 Nu ringer alle klokker 222 Opstanden er den Herre Krist 234 Som forårssolen 241 Tag det sorte kors fra graven Nadververs 478 v. 4 af Han står
Læs mereBedømmelseskriterier Dansk
Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereÅndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab
Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab
Læs mereI 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.
I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at
Læs mereANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk
En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe
Læs mereSTRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE
KAPITEL 8 STRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE En af de største vanskeligheder for ledere af selvledende medarbejdere er, hvordan de skal kunne hjælpe medarbejderne med at prioritere og afgrænse
Læs mereReservatet set fra satellit
Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 1: Reservatet - Virksomheden som et reservat Erik Staunstrup Christian Klinge Reservatet set fra satellit Figur 1.1 Satellit-perspektiv af Vejlerne 1 Reservatet
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereDEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt
DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt 1 Henrik Nielsen Boganmeldelse Harri Englund: Prisoners of Freedom. Human Rights and the African Poor Antropologen Harri Englund har med Prisoners
Læs mereEn dialogisk undervisningsmodel
8 Lær e r v e j l e d n i n g En dialogisk undervisningsmodel Helle Alrø gør i artiklen En nysgerrigt undersøgende matematikundervisning 6 rede for en måde at samtale på, som kan være et nyttigt redskab,
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereKvalitet, forskning og praksis nogle opmærksomhedspunkter. Bjørg Kjær, ph.d. Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner IUP(DPU) 5.
Kvalitet, forskning og praksis nogle opmærksomhedspunkter Bjørg Kjær, ph.d. Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner IUP(DPU) 5. november 2013 Bjørg Kjær hbak@dpu.dk Min intention: At opstille kvalitetskriterier
Læs mereMed mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning
1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.
Læs mereTekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28
Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28 Salmer: 729 Nu falmer skoven, 598 O, Gud du ved og kender, 52 Du, Herre Krist, 613 Herre du vandrer, 438 Hellig, hellig, 477 Som korn, 730 Vi pløjed og
Læs mereteentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation
teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud
Læs mereforventningsko og oplevelseskort
Forventnings-Fo r v e n t n i n g s k og oplevelseskort (FØR OPLEVELSEN Oversigt over ) forventningsko ti l el ev rt R V ko ENTN Op le ve lsf Oes I N G S KO R T FOR FØR OG EFTER DEN KUNSTNERISKE OPLEVELSE
Læs mereKompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik
Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik Af Jeppe Bundsgaard Niels Jakob Pasgaard diskuterer i Nyt Dansk Udsyn nr. 9, april 2015 en kompetencetilgang til undervisningsindholdsudvælgelse.
Læs mereOpstandelse i musik og poesi
Sognepræst Anders Kjærsig Kronik i Fyens Stiftstidende: Opstandelse i musik og poesi En organist skulle engang have spurgt en præst: Kan man være kristen uden at være musikalsk? Præsten mente, at det kunne
Læs mereProfessionsbacheloropgaven
GORM BAGGER ANDERSEN & JESPER BODING Professionsbacheloropgaven i læreruddannelsen I n d h o l d Indhold 7 Forord 9 Hvad er en professionsbacheloropgave? 9 Særlig genre, særlige krav 10 Praksis som omdrejningspunkt
Læs mereIndledende bemærkninger
Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den
Læs merePrædiken til fredagsaltergang 22. januar 2016
Prædiken til fredagsaltergang 22. januar 2016 Stine Munch I dag har jeg, som bekendt, læst teksten til i søndags, og da prædikede jeg også, men jeg blev altså ikke helt færdig, og derfor vil jeg i dag
Læs mereDilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer
Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og
Læs mereE B. Forslag til undervisningsforløb. Vurdering. Syntese. Analyse. Anvendelse. Forståelse. Kendskab
Forslag til undervisningsforløb Ø N S K E B A R N Emnet er velegnet som et tværfagligt projektforløb i samfundsfag, kristendom og biologi. Forløbet strækker sig over 3 til 4 uger inkl. faglig gennemgang
Læs mereGreve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen
Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen
Læs mereDen mundtlige dimension og Mundtlig eksamen
Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen Mål med oplægget At få (øget) kendskab til det der forventes af os i forhold til den mundtlige dimension At få inspiration til arbejdet med det mundtlige At
Læs mereKvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne
Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne 2003 Forfatteren og Aalborg Universitetsforlag Udgiver: Center for industriel
Læs mereVærkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010
Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereHvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære
Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser
Læs mereHold 1, 2014. LOGBOG. 2. Samling. Denne logbog tilhører:
Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG. 2. Samling Denne
Læs mereAT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5
AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 1. 2. 3. 4. AT-1. Metodemæssig baggrund. Oktober 09. (NB: Til inspiration da disse papirer har været anvendt i gamle AT-forløb med
Læs mereNår ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015
1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering
Læs mereÅNDELIGHED. Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014
1 ÅNDELIGHED Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014 DE 5 DOKTRINER 1. Født på ny (Position) Syndernes forladelse Det gamle er forbi noget nyt er blevet til 2. Ny natur/identitet Vi er en del af familien Vi
Læs mere(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)
Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug
Læs mereLæseplan for faget samfundsfag
Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes
Læs mereKapitel I til Grafisk design. Kromatisk/akromatisk opbygning af gråkomponenten
Kapitel I til Grafisk design opbygning af gråkomponenten Kapitel I 2 opbygning af gråkomponenten Det følgende kapitel er en præcisering af side 101 i bogen»grafisk design«. De seks første lodrette farvefelter
Læs mereKrageungen af Bodil Bredsdorff
Fokusområder Litterær analyse og fortolkning Mål: At eleverne prøver at indgå i et fortolkningsfællesskab omkring en fælles litterær oplevelse. At eleverne lærer at finde begrundelser i teksten for deres
Læs mereIndledning. Problemformulering:
Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs mereLynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.
Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig
Læs mereUdvikling af faglærerteam
80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,
Læs mereSide 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016
Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene Medfølelse som åndelig disciplin! Jeg indleder denne 2. sektion med lidt fra epilogen fra David Benners bog: At vandre sammen - og
Læs meremenneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk
menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå
Læs mereOM PRINCIPPERNE FOR MARIOLOGISK ANALYSE <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<
OM PRINCIPPERNE FOR MARIOLOGISK ANALYSE
Læs merePrædiken til 1. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække.
1 Grindsted Kirke. Søndag d. 2. juni 2013 kl. 9.30 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 1. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. Salmer. DDS 722 Nu blomstertiden komme2 DDS 447 Herren strækker
Læs merePrædiken til Alle Helgen Søndag
Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen
Læs mereKundskab vs. Kendskab
Kundskab vs. Kendskab JESUS ACADEMY TEMA: KUNDSKAB VS. KENDSKAB For os kristne er det at kende Gud selve grundlaget for vores tro, men vi tænker måske ikke altid over hvilken enorm påstand dette er.! At
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereFastelavns søndag II 2016 Strellev 9.00 745 46 696 164-217
Vi har taget en masse bøger med i dag. Det er meget forskellige bøger. Der er bøger, som er brugs-bøger; det er umiddelbart indlysende, hvad funktionen af dem er. Andre er mere udfordrende for læseren,
Læs mereRetningslinjer for manuskripter til Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke
Retningslinjer for manuskripter til Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke Version 2.1 (april 2016) Redaktionen vil være taknemmelig for, om tidsskriftets artikelforfattere gør sig bekendt med og følger
Læs mere30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012
Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11.
Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Et smukt billede. Et herligt billede. Ordet herlighed er et centralt ord i Jesu bøn. Jesu bad om at blive
Læs mereSSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten
Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler
Læs mereSOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen
Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes
Læs mereKonference om Pædagogisk Sociologi
Konference om Pædagogisk Sociologi - for nye kandidatstuderende pa uddannelsen i pædagogisk sociologi Sted: Århus Universitet, DPU, Campus Århus Lokaler: Mandag den 29.8.: Bygning 2117, lokale 315 Tirsdag
Læs mereJoh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240
Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind
Læs mere1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.
Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34
Læs mereSidste søndag i kirkeåret 23. november 2014
Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret
Læs merethorkil Molly SøholM, nikolaj Stegeager og Søren Willert (red.)
thorkil Molly SøholM, nikolaj Stegeager og Søren Willert (red.) SySteMiSk ledelse Thomas Hestbæk Andersen Flemming teori ogsmedegaard praksis Thorkil Molly-Søholm, Nikolaj Stegeager og Søren Willert (red.)
Læs mereAuto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1
Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER
Læs mereEr det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?
ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de
Læs mereHøjmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,
Læs merePositiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen
Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen Man skal være positiv for at skabe noget godt. Vi ryttere er meget følsomme med hensyn til resultater. Går det ikke godt med ridningen,
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereThomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard
Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,
Læs mereFUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen:
FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: Som designer med en arkitektbaggrund har jeg en god og bred forståelse for den kreative arbejdsproces i mange forskellige sammenhænge.
Læs mereAt the Moment I Belong to Australia
At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter
Læs mere