Henrik Skovhus, Speciallærer, Taleinstituttet, Aalborg. et relativt begreb
|
|
- Troels Lange
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Henrik Skovhus, Speciallærer, Taleinstituttet, Aalborg Matematikvanskeligheder - et relativt begreb I artiklen søges begrebet matematikvanskeligheder indkredset, og der præsenteres en mulig model for en nærmere afklaring og bestemmelse af vanskelighederne. Jeg er ansat på Taleinstituttet, Region Nord og har som et af mine arbejdsområder diagnosticering og undervisning af voksne med matematikvanskeligheder. Gennem de sidste 3-4 år har jeg som speciallærer modtaget et stadigt stigende antal henvendelser fra voksne, der oplever vanskeligheder i forhold til at klare dagligdagens, uddannelsessystemets eller arbejdslivets krav til matematiske færdigheder. Dog har jeg måtte konstatere, at feltet matematikvanskeligheder er et område, hvor der sammenlignet med læsevanskeligheder, mangler en fælles forståelse af årsager, entydig definition samt dokumentation og forskning omkring mulige årsager og undervisningstiltag. Denne erkendelse af manglende undersøgelsesmateriale og -metodik har medført, at jeg er begyndt at interessere mig for området herunder især for, hvordan man kan præcisere vanskelighederne, og hvorledes denne præcisering kan danne basis for et relevant undervisningstilbud. I det følgende vil jeg i oversigtsform forsøge at beskrive, hvorledes jeg på Taleinstituttet arbejder med og forstår centrale begreber. Matematikvanskeligheder et forsøg på en beskrivelse Begreber som akalkuli, dyskalkuli, udviklingsdyskalkuli, pseudodyskalkuli, dysmatematik, regnehuller, generelle eller specifikke matematikvanskeligheder, behov for matematiklæring søger alle at definere, afgrænse og beskrive vanskeligheder med at arbejde matematisk enten 1) i forhold til andre indlæringsvanskeligheder, 2) i forhold til et nærmere defineret færdighedsniveau eller 3) som udtryk for karakteristiske kendetegn ved netop denne indlæringsvanskelighed. Denne mangfoldighed en svensk opgørelse af forskellige definitioner af begrebet 36
2 matematikvanskeligheder har optalt omkring 50 forskellige begreber, der alle forsøger at definere området gør det selvsagt vanskeligt at nå en fælles forståelse af området. Internationalt defineres matematikvanskeligheder i WHO s klassifikation af sygdomme ICD-10 1 som en udviklingsforstyrrelse (F8 1.2: Specific disorder of arithmetical skills) rettet specifikt mod regnefærdigheder inden for de fire regningsarter. Det er her værd at notere sig, at diagnosen ikke medtager mere abstrakte matematiske delområder som geometri, algebra m.v., samt at de manglende regnefærdigheder ikke kan forklares ud fra lav intelligens (mental retardation) eller utilstrækkelig skolegang (inadequate schooling). ICD-10 s definition af området er meget snæver og reducerer efter min mening matematik til en teknisk færdighed uden at have for øje, at matematik også er karakteriseret ved tankeaktiviteter 2. De forskellige definitioner kan siges at ligge inden for et kontinuum, hvor akalkuli forstået som manglende evne til at udføre selv simple regneoperationer betegner det ene yderpunkt og behov for matematiklæring det andet. Jeg har i mit arbejde på Taleinstituttet valgt at arbejde med en meget bred forståelse af begrebet matematikvanskeligheder, idet jeg mener, at det er den enkeltes livssituation, der afgør, hvorvidt vanskelighederne kan karakteriseres og opfattes som værende et problem. Matematikvanskeligheder årsager og forklaringsmodeller Lene Østergaard Johansen har i en tidligere artikel her i bladet (6/2006) givet en glimrende beskrivelse af forskellige årsagsforklaringer, og jeg vil derfor her nøjes med at præsentere årsagsforklaringerne 3 i stikordsform: Neurologiske/neuropsykologiske Psykologiske Sociologiske Didaktiske. I forlængelse af disse forklaringsmodeller er der forskere 4, der betoner vigtigheden af at opfatte matematikvanskelighederne som et fænomen, der opstår i samspillet mellem matematikkens stofområder, elevens indlæringsforudsætninger og undervisningens indhold og tilrettelæggelse. Matematikvanskeligheder undersøgelse og beskrivelse Når jeg undersøger og beskriver matematikvanskeligheder, gøres dette ud fra en opfattelse af, at vanskelighederne kan manifestere sig på mindst tre forskellige niveauer et forudsætningsniveau, et færdighedsniveau og et funktionelt niveau. Opgaven bliver at undersøge på hvilket niveau, vanskelighederne opleves samt bestemme i hvilken kontekst, vanskelighederne optræder. I det følgende vil jeg med udgangspunkt i nedenstående model nærmere søge at beskrive undersøgelsens enkelte elementer: 37
3 M A T M A T I K V A N S K L I G H D R KONTKST FORUDSÆTNINGSNIVAU kognitive Sprog, begrebsdannelse og læsning dyskalkuli eller akalkuli FÆRDIGHDSNIVAU normative matematikvanskeligheder FORSTÅLSSNIVAU relative funktionelle vanskeligheder kompetencer - ressourcer MOTIONR angst motivation Kontekst Når man undersøger en person i eller med matematikvanskeligheder, er det vigtigt at være opmærksom på, at vanskelighederne ikke findes isoleret; men altid optræder i en sammenhæng 5. Der er forskel på, hvorvidt vanskelighederne viser sig hos gymnasieeleven, der af angst for lektor Blomme glemmer det indlærte, rengøringsassistenten, der ikke kan dosere rengøringsmidlet korrekt eller skoleeleven, der ikke kan huske, indlære eller anvende multiplikationstabeller. Til denne fælles 38
4 beskrivelse af omfanget af vanskelighederne benyttes et ustruktureret samtaleskema 6. Jeg vil her pointere, at det er vigtigt, at beskrivelsen sker på grundlag af en fælles samtale ikke som afkrydsning af et skema. Beskrivelsen af vanskelighederne er vigtig for den videre undersøgelse, idet en grundig beskrivelse og karakteristik bestemmer undersøgelsens videre forløb. Gennem samtalen får undersøgeren et første indblik i karakteren af vanskelighederne og kan danne sig en formodning om baggrunden. Det er i specialpædagogisk sammenhæng herefter vigtigt at kunne afgrænse problemfeltet, således at der kan tilbydes relevant specialpædagogisk støtte til personer med specifikke vanskeligheder og ikke til personer, hvor vanskelighederne mere skyldes undervisningsmæssige eller emotionelle forhold. I et forsøg på at afgrænse problemerne opererer jeg derfor med nedenstående niveauer. Forudsætningsniveau Det er min opfattelse, at forudsætningen for at kunne arbejde matematisk bl.a. bygger på kognitive processer. Den svenske neuropsykolog Björn Adler 7 opererer i den forbindelse med begrebet matematikkens byggesten (se beskrivelse i artikel andetsteds i dette nummer), der kan betegnes som en konkretisering af disse kognitive forudsætninger. Adler har udviklet et screeningsmateriale 8, der undersøger og beskriver de kognitive funktioner 9. n anden vigtig forudsætning for at kunne arbejde matematisk er evnen til at uddrage relevante oplysninger fra materiale indeholdende tal og tekst. Sterner 10 påviser, at matematikvanskeligheder kan opstå som følge af læsevanskeligheder i forhold til tolkning af tekstopgaver, der kræver skriftsproglige færdigheder: Tolkning af tekstens mening vanskeliggøres, hvilket har betydning for valg af procedure og vurdering af resultatet. Reikerås 11 mener herudover, at udviklingen af sproglige begreber har betydning. Især er forholdet mellem hverdagssprog og matematiksprog centralt i forhold til matematikvanskeligheder. n undersøgelse af forudsætninger for matematik bør derfor også indeholde en undersøgelse af deltagerens læsefærdigheder 12 og begrebsdannelse. fter min mening er det på dette forudsætningsniveau, det giver mening at tale om specifikke vanskeligheder eller dyskalkuli. t relevant undervisningstilbud til disse personer må derfor bygge på udviklingen af kognitive forudsætninger 13. Færdighedsniveau Jeg vil her kort definere matematiske færdigheder som det minimum af færdigheder, der er nødvendige for at kunne beskrive, håndtere og løse matematiske problemer. Opnåelse af matematiske færdigheder sker på baggrund af (lærings-)forudsætninger og finder hovedsageligt sted i uddannelsessystemet. Færdigheder kan måles og evalueres i relation til fastsatte fagmål 14 en norm for hvad der på et givet tidspunkt skal være opnået af færdigheder. Der er ikke her plads til 39
5 nærmere at gå ind i en diskussion om det rimelige i evalueringer, men jeg vil blot konstatere, at vi på Taleinstituttet får henvendelser fra unge på ungdomsuddannelser (gymnasium og HF), der mener at have matematikvanskeligheder, fordi de ikke kan opfylde fagmål. Disse elever kan betegnes som værende i matematikvanskeligheder. I forbindelse med undersøgelse af færdigheder er det vigtigt at påpege, at vanskeligheder i faget matematik ofte er tæt knyttet til angst. Adler 15 introducerer i den forbindelse begrebet pseudo-dyskalkuli, der betegner en funktionsnedsættelse, der i første omgang ligner en nedsættelse på forudsætningsniveau; men som reelt skyldes emotionelle forhold. Det er derfor under undersøgelsen af matematikvanskeligheder vigtigt at afgøre, hvorvidt disse også er knyttet til emotionelle forhold. Forståelsesniveau I undervisningsministeriets publikation Nøglekompetencer forskerbidrag til det Nationale Kompetenceregnskab. 16 beskrives begrebet mathematical literacy som brugen af tal og matematiske udtryk i forskellige sammenhænge samt evnen til at anvende matematisk viden og færdigheder i praktiske sammenhænge i dagligdagen. Som jeg opfatter denne definition, er det centrale aspekt, at de matematiske færdigheder her finder anvendelse i hverdags-, samfunds- og arbejdsliv løsrevet fra undervisningssituationer. De matematiske færdigheder anvendes funktionelt. Udviklingen af de funktionelle færdigheder sker på baggrund af individets læringsforudsætninger samt de opnåede matematiske færdigheder. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvorvidt funktionelle matematikvanskeligheder i første omgang kan tilskrives manglende færdigheder eller svigt i forudsætninger. Arbejdet med specifikke matematikvanskeligheder Hvis man mener, at beherskelse at grundlæggende beherskelse af kulturteknikkerne læse, skrive og regne er af betydning for at kunne begå sig i videnssamfundet, er det vigtigt, at man fremover sætter fokus på området matematikvanskeligheder. Der har i mange år været gode og relevante specialpædagogiske tilbud til personer med læsevanskeligheder; mens matematik som specialpædagogisk interesseområde har været et stedbarn. Jeg mener derfor, at man specialpædagogisk har en opgave mht. at udvikle og perfektionere undervisningstilbud til personer med specifikke vanskeligheder med henblik på at sikre, at disse personer opnår funktionelle færdigheder. t udmærket tilbud til personer med funktionelle vanskeligheder er den nuværende FVU-undervisning; men jeg savner kendskab til tilbud til personer med vanskeligheder på forudsætningsniveau/specifikke vanskeligheder. Skulle der være læsere, der har erfaringer med området hører jeg gerne fra vedkommende. hensko@rn.dk 40
6 Noter 1 icd/icd10obline/gf80.htm. 2 Min tolkning af ngström (2003): Matematik främst inte handler om enkle räknefärdigheter.,,matematik karakteriseras av av abstraktion resonera. i ngström, Arne (2003): Specialpedagogiska frågeställninger i matematik. Örebro: Örebro Universitet. 3 n grundig gennemgang af årsagsforklaringerne kan bl.a. ses i Hansen, H. C. et al (2006): Der er mere end ét svar matematik og specialundervisning. København, Alinea. 4 Se bl. a Osted, S. A: (2007): Dysmatematikk: et multifaktorelt fenomen med karakteristiske kjennetegn. Psykologisk-Pædagogisk- Rådgivning 4/2007, Se bl.a. Lindenskov, Lena (2007): Samarbejde mellem matematiklærere og psykologer om matematikvanskeligheder i Psykologisk-Pædagogisk-Rådgivning 4/2007, Der kan hentes inspiration til et sådant skema på undervisningsministeriets hjemmeside ( hvor der under FVU- undervisning er eksempler på samtaleskemaer. 7 Adler, B (2007): Dyskalkuli & matematik. Sverige, NU-forlaget. 8 Matematikscreening I, II, III. Kan købes via hjemmesiden 9 Materialet Rummelighed i matematik udviklet af Olav Lunde (Malling Beck 2002) er et andet eksempel på en oversigtskortlægning. Materialet er udarbejdet til brug for elever i klasse. 10 Sterner: Läs och skrivsvårigheter och lärende i matematik. I Rapport fra det 1. nordiske forskerseminar om matematikvanskeligheder (2001). 11 Reikerås: Hvilke sammehenger er det mellom lese- og skrivevansker og matematikvansker? I Rapport fra det 1. nordiske forskerseminar om matematikvanskeligheder (2001). 12 Det kan her anbefales at benytte Malmer, Gudrun (2003): Analyse af Læseforståelse i problemløsning Lund: Bok & Bild. Materialet er oversat til dansk af Tove Tobiesen. 13 t brugbart materiale hertil er udviklet af Adler: Kognitiv Træning i Matematik. Kan købes via hjemmesiden nu 14 Summativ evaluering: I hvilken grad har eleven nået de mål, der er opstillet. 15 Adler, B (2007): Dyskalkuli & matematik. Sverige, NU-forlaget 16 n 41
Vi har behov for en diagnose
Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for
Læs mereIb Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!
Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende
Læs mereEn matematikundervisning der udfordrer alle elever.
En matematikundervisning der udfordrer alle elever. Lær af nye bøger, men af gamle lærere!! Det vigtigste spørgsmål handler ikke længere om, hvordan børn lærer matematik men om, hvordan de tænker, når
Læs mereMatematiklæring og regnehuller i relation til FVU-matematik Vingsted 2012
Matematiklæring og regnehuller i relation til FVU-matematik Vingsted 2012 Lena Lindenskov Lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik DPU, Aarhus Universitet i Emdrup, København 8. August 2012 Indhold
Læs mereDyskalkuli er det et overset problem?
Lene Østergaard Johansen, Ph.d. Studielektor ved Aalborg Universitet. Dyskalkuli er det et overset problem? I de senere år er vi i Danmark begyndt at søge viden om elevers vanskeligheder med at lære matematik;
Læs mereTalblind Onsdag d. 6. juni 2018
Talblind Onsdag d. 6. juni 2018 Velkommen Præsentation Hvad er dyskalkuli Sofie fortæller ViSP og dyskalkuli Spørgsmål Præsentation Charlotte Birk Bruun Specialpædagogisk konsulent på ViSP siden 2009 Ordblindelærer
Læs mereEVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK
En oversigt over EVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK Center for Undervisningsmidler Læreruddannelsen i Odense Denne lille folder giver en oversigt over de fleste test- og evalueringsmaterialer
Læs mereFokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012
Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Lena Lindenskov & Uffe Thomas Jankvist Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Campus Emdrup 15 16 januar 2015 Hvad vi bl.a. vil
Læs mereMatematikvanskeligheder baggrund og årsager
1. Indledning Ak ja, livet er svært; men matematik er sværere Robert Storm P Titlen på en publikation fra Nationellt centrum för matematikutbildning ved Göteborgs Universitet lyder: Dyskalkyli finns det?
Læs mereVejledende karakterbeskrivelse Erhvervsuddannelserne Matematik Undervisningsministeriet, marts 2007
Vejledende karakterbeskrivelse Erhvervsuddannelserne Matematik Undervisningsministeriet, marts 2007 Fra 1. august 2007 skal al bedømmelse i matematik i erhvervsuddannelserne foregå efter 7-skalaen. I herværende
Læs mereMatematik. Matematiske kompetencer
Matematiske kompetencer stille spørgsmål, som er karakteristiske for matematik og have blik for hvilke typer af svar, som kan forventes(tankegangskompetence) erkende, formulere, afgrænse og løse matematiske
Læs mereYdelseskatalog for den kompenserende specialundervisning for voksne Specialskolen for Voksne, Vendsyssel gældende fra 1/1-2010.
Ydelseskatalog for den kompenserende specialundervisning for voksne Specialskolen for Voksne, Vendsyssel gældende fra 1/1-2010. Specialskolen for Voksne, Vendsyssel Takst pr. time 1264 Målgrupper Undervisningstilbud
Læs mereBeskrivelse af AKT-tilbuddet
Jammerbugt Kommunes AKT-tilbud på Fjerritslev Skole og Aabybro Skole Beskrivelse af AKT-tilbuddet Formål... 2 Grundlagsforståelsen... 2 Konsekvenser for praksis... 4 Visitation... 5 Visitationsgrundlaget...
Læs mereDen mundtlige dimension og Mundtlig eksamen
Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen Mål med oplægget At få (øget) kendskab til det der forventes af os i forhold til den mundtlige dimension At få inspiration til arbejdet med det mundtlige At
Læs mereUDVIKLING AF MATEMATIKFAGET
UDVIKLING AF MATEMATIKFAGET PÅ ELLEKILDESKOLEN. MATEMATIKPOLITIK Mål og principper: - At højne kvaliteten af undervisningen. - At give eleverne større faglig udbytte. - At implementere Fælles Mål II -
Læs mereÅrsplan for matematik i 1. klasse 2010-11
Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden
Læs mereKommentarer til matematik B-projektet 2015
Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Mandag d. 13/4 udleveres årets eksamensprojekt i matematik B. Dette brev er tænkt som en hjælp til vejledningsprocessen for de lærere, der har elever, som laver
Læs mereLP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Læs mereHvad tester vi? Vurdering af validitet af MG og Mat for de lavest præsterende elever.
Hvad tester vi? Vurdering af validitet af MG og Mat for de lavest præsterende elever. Overskrifter i oplægget Vigtige begreber De tilstrækkelige mål Undersøgelse af Mat og MG Bedre måder at evaluere Dårlige
Læs mereMATEMATIK I LIVET Tidlig indsats Frederiksberg EDUCARE I BØRNEHAVEN
MATEMATIK I LIVET Tidlig indsats Frederiksberg EDUCARE I BØRNEHAVEN ODENSE 26 FEBRUAR 2014 LENA LINDENSKOV LEKTOR, FORSKNINGSPROGRAMLEDER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGGIK (DPU) Det kan lade sig gøre
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereSpecialundervisning!som!tidlig!indsats!i!matematik!
Specialundervisningsomtidligindsatsimatematik LineHammer21109059 ProfessionsbachelorSpecialpædagogik1.April2014 Fagligvejleder:AnneBoyeHansen Pædagogiskvejleder:SusanneHvilshøj Antalanslag:72.486svarendetil27,9sider
Læs mereMatematik, basis. Undervisningen på basisniveau skal udvikle kursisternes matematikkompetencer til at følge undervisningen
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Matematik Basis, G-FED Matematik, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet I matematik basis er arbejdet med forståelsen af de faglige begreber i centrum. Den opnåede
Læs merePolitik for inklusion i Mariagerfjord kommune
Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Baggrund: Den vedtagne politik bygger på Mariagerfjord kommunes børnepolitik. Inklusionspolitikken skal ligeledes ses i sammenhæng anbefalingerne fra regeringens
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet
Læs mereAppendiks 2 til Bilag 2 - Eksempler på tekster til tilbagemeldinger, case: Matematik i 6. klasse
Uddannelsesudvalget L 101 - Bilag 3 Offentligt Appendiks 2 til Bilag 2 - Eksempler på tekster til tilbagemeldinger, case: Matematik i 6. klasse Undervisningsministeriets udbud - Fremme af evalueringskultur
Læs mereFamily Literacy. Literacy hvad?
Family literacy læsepraksis i familien Caroline Sehested. Cand. mag i litteraturhistorie og æstetik & kultur, master i børnelitteratur, lektor i dansk, UCC, samt projektleder på projekt familielæsning
Læs mereSpecialskolen for Voksne, Vendsyssel
Specialskolen for Voksne, Vendsyssel Målgrupper Undervisningstilbud Omfang Finansiering Pris 1. Fælles ydelser Fri henvendelsesret Ca. 10 pct. Af nuværende budget Trækningsret 2. Udviklingshæmmede 2.1
Læs mereFælles mål 2009 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at skelne mellem definitioner og sætninger, mellem enkelttilfælde og
Læs mereServiceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune
Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune Småbørnsområdet Folkeskolen tilbyder specialpædagogisk bistand til børn der endnu ikke er påbegyndt folkeskolen jf. 4
Læs mereMange definitioner 07-05-2015 PISA. Om talblindhed. WHO har defineret
2 Om talblindhed PISA År < niveau 1 Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Niveau 5 Niveau 6 2012 4 13 24 29 20 8 2 2009 5 12 23 27 21 9 3 2006 4 10 21 29 22 11 3 2003 5 11 21 26 22 12 4 30 25 20 15 10 5
Læs mereTestplan Nordbyskolen 2014-2015. Testplan. 2015-2016 Matematik
Testplan 2015-2016 Matematik 1 Testplan matematik: Handleplan Forord Matematik er lige så vigtigt som læsning 1 - På erhvervsskolerne fortæller elever, at de bliver hæmmet lige så meget af ikke at kunne
Læs mereHvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Læs mereTakst pr. time incl. forberedelse m.v Anden takst excl. forberedelse m.v.
Ydelseskatalog for kompenserende specialundervsining for voksne Specialskolen for Voksne, Vendsyssel gældende fra 1/6-2013 Takst pr. time incl. forberedelse m.v Anden takst excl. forberedelse m.v. 1320
Læs mereTetiana Hammer (21110210) Professionsbacheloropgaven 01.08.2013. Indledning... 4. Emne... 4 Problemfeltet... 5 Formål... 9. Problemformulering...
Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Emne... 4 Problemfeltet... 5 Formål... 9 Problemformulering... 9 Undersøgelsesmetoden... 10 Teori... 11 Talforståelse hvad betyder det?... 11 Hvad er matematikvanskeligheder?...
Læs mereEvalueringsrapport klasselæseprøver 8. klasse november 2008
Evalueringsrapport klasselæseprøver 8. klasse november 2008 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Idrætsvej 1 6580 Vamdrup v. læsekonsulenterne Lotte Koefoed Jensen og Majbrit Jensen 1 Indhold 1. Indledning
Læs mereAppendiks 3 Beregneren - progression i de nationale matematiktest - Vejledning til brug af beregner af progression i matematik
Appendiks 3: Analyse af en elevs testforløb i 3. og 6. klasse I de nationale test er resultaterne baseret på et forholdsvist begrænset antal opgaver. Et vigtigt hensyn ved designet af testene har været,
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereUndervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole
Undervisningsplan for faget matematik Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2
Læs mereMasterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring
Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens
Læs mereNordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål Lærere (http://ffm.emu.dk/) En årsplan er et planlægningsredskab
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereTil Undervisningsministeriet Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K
Til Undervisningsministeriet Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K 25.1.2015 Høringssvar til lovforslag om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og
Læs mereMatematiklærernes dag. 8. November 2010
Matematiklærernes dag 8. November 2010 Desværre ikke en bi-implikaktion - men ikke ind i himlen.. De forsvundne tegn Eight Franklins Square Bare for at gøre det.. Eight Franklins Square Diameteren i trekanten
Læs mereKognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi. Jesper Thor Olsen oktober /november 2014
Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi Jesper Thor Olsen oktober /november 2014 Hvem er vi? Alle børn vil, hvis de kan Filadelfia Skole- og Specialrådgivningscenter Landsdækkende rådgivning
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin
Læs mereSTU på Ringsted Produktionshøjskole
2015 STU på Ringsted Produktionshøjskole Søren Terp og Kim Jensen Læringsakademiet Ringsted Produktionshøjskole 01-01-2015 STU særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse Ringsted Produktionshøjskole tilbyder
Læs mereGennemførelse af en ungdomsuddannelse ved målrettet støtte til unge med matematikproblemer (Dyskalkuli)
Delrapport Juli 2011 For perioden januar 2011 juni 2011 Vedrørende Gennemførelse af en ungdomsuddannelse ved målrettet støtte til unge med matematikproblemer (Dyskalkuli) [01.08.09 31.07.12] Journalnummer:
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereFrederikshavn, 24.-25. september, 2015
Frederikshavn, 24.-25. september, 2015 Lidt om ideen med læringsmålstyret undervisning FFM og matematiske kompetencer FFM, læringsmålsstyring og matematiske kompetencer Hvad betyder synlig læring? Det
Læs mereNEUROPÆDAGOGIK om kompliceret læring
For ganske mange børn og voksne er læreprocesserne i forbindelse med basale færdigheder som det at lære at læse, skrive og regne forbundet med komplikationer. Men det kan der gøres noget ved. Mange børn
Læs mereVidenscenteret har flere bøger om emnet og vejleder gerne i forhold til elever med problematikker på området.
Neuropædagogik Neuropædagogik er en del af en i forvejen eksisterende specialpædagogisk og terapeutisk praksis relateret til en helhedsorienteret, individuel og situationsbestemt undervisning og træning
Læs mereHF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at
Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,
Læs mereAndre måder at lære matematik på!
24-10-2011 side 1 Andre måder at lære matematik på! Mette Hjelmborg CFU Hjørring 15-11-2011 24-10-2011 side 2 Andre måder at lære matematik på! Kurset henvender sig til lærere, der gerne vil have inspiration
Læs mereOm at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet
Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Hans Hüttel 27. oktober 2004 Mathematics, you see, is not a spectator sport. To understand mathematics means to be able to do mathematics.
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mereHverdagslæsning Vejledning til læreren
Hverdagslæsning Vejledning til læreren Anna Gellert Jytte Isaksen Målgruppe Hverdagslæsning er en lærebog for unge og voksne, som ønsker at blive bedre til at læse hverdagstekster. Bogen henvender sig
Læs mereNordjysk Læse og Matematik Center
Tak for i dag! Problemstillinger - Udfordringer Matematikvanskeligheder - Dyskalkuli? Test Screening Udredning Støtte Dumpeprocenten er et udtryk for, at de studerende har vanskeligheder med matematik.
Læs mereEVALUERING AF PRODUKTIONSSKOLEPROJEKTET
EVALUERING AF PRODUKTIONSSKOLEPROJEKTET 1-7-2014 Udarbejdet af konsulentfirmaet Lilhauge Svarrer i samarbejde med Taleinstituttet Region Nordjylland Forord Følgende rapport er udarbejdet på baggrund af
Læs mereÅrsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012
Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand
Læs mereUdsatte børn og unges videre vej i uddannelse
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 198 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse El Mange udsatte børn og unge får en god skolegang og kommer
Læs mereRevideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015
Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne
Læs mereNoterne er primært et supplement til oplægsholdernes præsentation samt uddrag af efterfølgende diskussion!
Noterne er primært et supplement til oplægsholdernes præsentation samt uddrag af efterfølgende diskussion! Karl Sperling - Aalborg Universitet Velkomst og kort introduktion til PRINCIP-projektet. Se flere
Læs mereMatematik B - hf-enkeltfag, april 2011
Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik
Læs mereMatematiske billeder, sprog og læsning. Michael Wahl Andersen
Matematiske billeder, sprog og læsning Michael Wahl Andersen Michael Wahl Andersen Matematiske billeder, sprog og læsning 1. udgave, 2. oplag, 2010 2008 Dafolo Forlag og forfatteren DTP og omslag: Lars
Læs mere2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK
2015-16 Lærer: Sussi Sønnichsen Forord til matematik i 2. Klasse. Vi vil arbejde med bogsystemet Matematrix 2A & 2B, Alinea, samt kopiark til systemet. Jeg vil differentiere undervisningen og vil foruden
Læs mereBrøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus).
Elevmateriale Undervisningsforløb Undervisningsforløbet er tiltænkt elever på 5. klassetrin. Der arbejdes en uge med hver af de tre hovedpointer, i fjerde uge arbejdes der med refleksionsaktiviteter, og
Læs mereNordjysk Læse og Matematik Center
Vajre elev har rätt att få den pedagogiske hjälp han behöver alldeles oberoende av formell diagnos. Lundberg & Sterner (2009): Dyskalkuli finns det? Unge med massive matematikvanskeligheder dyskalkuli
Læs mereLÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK
TIL ELEVER PÅ MELLEMTRINNET Gerd Fredheim Marianne Trettenes Skrivning i fagene er et tværfagligt kursus i faglig skrivning i natur/teknik, LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK December November Red. Heidi
Læs mereLokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C
Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for matematik niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede
Læs mereNyt i faget Matematik
Almen voksenuddannelse Nyt i faget Matematik Juli 2012 Indhold Bekendtgørelsesændringer Ændringer af undervisningsvejledningen Den nye opgavetype ved den skriftlige prøve efter D Ændringer af rettevejledningen
Læs mereTILSYNSNOTAT. Anmeldt tilsyn på den interne skole på Holmstrupgård den 1. december 2011. Den interne skole på behandlingshjemmet Holmstrupgård
BH Side 1 TILSYNSNOTAT Anmeldt tilsyn på den interne skole på Holmstrupgård den 1. december 2011 Tilbudstype Navn på den interne skole Adresse Intern skole på behandlingshjem Den interne skole på behandlingshjemmet
Læs mereEvaluering og erfaringsopsamling af indsatsen "Små skridt".
Punkt 4. Evaluering og erfaringsopsamling af indsatsen "Små skridt". 2008-24040. Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling godkender at at rapporten, som omfatter evaluerings-
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereKonjunkturstatistik. Udviklingen i nogle centrale økonomiske konjukturindikatorer 2000:2. Indholdfortegnelse. Indledning og datagrundlag
Konjunkturstatistik 2:2 Udviklingen i nogle centrale økonomiske konjukturindikatorer Indholdfortegnelse Indledning og datagrundlag... 1 Beskrivelse af den økonomiske udvikling, 1955 til 1999... 2 Metode...
Læs mereMATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål
MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig
Læs mereEvaluering i folkeskolen i Frederikshavn
Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn Debatten om evaluering bliver i medierne ofte til en debat om test. Det betyder, at debatten om evaluering og test bliver overfladisk og uinteressant i en pædagogiske
Læs mereUnge, uddannelse og erhvervsmuligheder
Agnete Hastrup, socialrådgiver, Specialrådgivning om Epilepsi Unge, uddannelse og erhvervsmuligheder Handelsskole, gymnasium, teknisk skole, læreplads eller videregående uddannelse, universitet, revisor,
Læs mereÅrsplan matematik 1.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer
BASIS: Klassen består af 26 elever og der er afsat 5 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 1A og 1B, de tilhørende kopisider + CD-rom, Rema samt evt. ekstraopgaver. Derudover vil
Læs mereMATEMATIK. Formål for faget
MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede
Læs mereTal på børn og unges mentale sundhed
Tal på børn og unges mentale sundhed Præsentation ved Sundhedsstyrelsens seminar om mental sundhed, København 11.2.2 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Afgrænsning a)
Læs mereUCC - Matematikdag - 08.04.14
I hold på 3-4 (a) Problemformulering: Hvor lang tid holder en tube tandpasta? Gå gennem modellens faser fra (a) til (f) Hvad er en matematisk modelleringsproces? Virkelighed (f) Validering (a) Problemformulering
Læs mereTalentudvikling i uddannelsessystemet INTERNATIONALE ERFARINGER. hahanne Hautop/talentchef
Talentudvikling i uddannelsessystemet INTERNATIONALE ERFARINGER hahanne Hautop/talentchef To skoler i New York Privatskole: The Speyer Legacy School for Advanced Learners Offentlig skole: The Hunters College
Læs mereSkelgårdsskolens læseplan
Skelgårdsskolens læseplan Målet med skolens læsepolitik er: At fremme læselyst og læseglæde hos alle børn At læsning bliver tilgængeligt for alle At eleverne udvikler gode og brugbare læsekompetencer At
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen
Læs mereFFM Matematik pop-up eftermiddag. CFU, UCC 11. Maj 2015
FFM Matematik pop-up eftermiddag CFU, UCC 11. Maj 2015 Formål Deltagerne har: Kendskab til Forenklede Fælles Måls opbygning Kendskab til tankegangen bag den målstyrede undervisning i FFM Kendskab til læringsmål
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereSkolen er alt for dårlig til at motivere de unge
DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en
Læs mere19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE
19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning, gennemførelse og evaluering
Læs mereMål, undervisningsdifferentiering og evaluering
Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering Artikel af pædagogisk konsulent Lise Steinmüller Denne artikel beskriver sammenhænge mellem faglige mål, individuelle mål og evaluering, herunder evalueringens
Læs mereBilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet
Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet Programmet der afprøves i dette projekt er udviklet i Canada og England 1. De er baseret på kognitiv færdighedstræning og har vist sig særdeles
Læs mereFælles Mål Matematik Indskolingen. Roskilde 4. november
Fælles Mål Matematik Indskolingen Roskilde 4. november 05-11-2015 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Bindende/vejledende Bindende mål og tekster: Fagets formål Kompetencemål (12 stk.) Færdigheds- og vidensmål (122
Læs mereUndervisningsplan for Matematikdidaktik 2 (5 sp)
Bergen, høst 2013 IL og PPU Undervisningsplan for Matematikdidaktik 2 (5 sp) NB!! Det fulde MATDID202 (7.5 studiepoint) omfatter Matematikdidaktik2 og realfagdidaktik 2 Fagansvarlig og underviser: Førsteamanuensis
Læs mereLæseplan for sprog og læsning
Læseplan for sprog og læsning OPSUMMERING AF SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 1 Ishøj Kommune 1 1. INDLEDNING Ishøj Kommune sætter med Succes for alle også et særligt fokus på børns sproglige udvikling
Læs mereDyskalkuli en nødvendig og mulig diagnose?
Dyskalkuli en nødvendig og mulig diagnose? Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I Region Nordjylland er der i august 2012 igangsat et projekt Unge med
Læs merePUF konferencen Ord og Billeder fritidspædagogikkens bidrag til børns hverdagsliv. 10.2.2010
Søren Langager. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole SFO under forandring PUF konferencen Ord og Billeder fritidspædagogikkens bidrag til børns hverdagsliv. 10.2.2010 I. Aktuelle tendenser og udfordringer
Læs mereDen erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro
Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Beskrivelse af DEN ERHVERVSPÆDAGOGISKE LÆRERUDDANNELSE PÅ UDDANNELSESCENTER HOLSTEBRO
Læs mereBILAG 3 Bedømmelsesplaner. Lokal undervisningsplan 2016 Grundforløb 1 Jordbrug, fødevarer og oplevelser. Agroskolen
BILAG 3 Bedømmelsesplaner Lokal undervisningsplan 2016 Grundforløb 1 Jordbrug, fødevarer og oplevelser. Agroskolen Indhold Bilag 3 Bedømmelsesplaner for GF 1... 3 Bilag 3.1 - EUD... 3 Bilag 3.1.1 Løbende
Læs mereHvad er matematikvanskeligheder og hvordan kan arbejdet med elever med vanskeligheder ske med udbytte?
Hvad er matematikvanskeligheder og hvordan kan arbejdet med elever med vanskeligheder ske med udbytte? Matematik er en del af livet. Den findes rundt omkring os og griber ind i vort hverdagsliv - idag
Læs mere