SELVEJENDE INSTITUTIONER med driftsoverenskomst. Hvidbog om Kirkens Korshærs selvejende institutioner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SELVEJENDE INSTITUTIONER med driftsoverenskomst. Hvidbog om Kirkens Korshærs selvejende institutioner"

Transkript

1 SELVEJENDE INSTITUTIONER med driftsoverenskomst Hvidbog om Kirkens Korshærs selvejende institutioner med driftsoverenskomst 1 Michael Wulff

2 Udgivet af Kirkens Korshær Nikolaj Plads Kbh. K Tlf Tekstforfatter: Michael Wulff Ansvarshavende: Chef for Kirkens Korshær: Helle Christiansen Layout og tryk: Deslers Bogtryk Oplag: oplag, marts 2013 ISBN:

3 Indholdsfortegnelse Forord Indledning Baggrund Karakteristika ved selvejende institutioner Definition hvad er en selvejende institution? Forskellen mellem en selvejende og en kommunal institution Betydningen af selveje Regler angående regnskab og tilsyn Lovgivning In-house regler Udbudsregler Skismaer i samarbejdet med kommunen Måder at løse velfærdsopgaver på Anbefalinger til et samarbejde...21 Appendiks: Spilleregler for samarbejdet

4 Forord Med denne Hvidbog foreligger der en grundig beskrivelse af samarbejdet og rammerne for det mellem Kirkens Korshærs sociale arbejde og kommunale driftspartnere. Som frivilligt baseret organisation har Kirkens Korshær i sin 100årige historie taget talrige opgaver op for at være til hjælp for nødstedte mennesker. Herberger eller hjem, hvor mennesker uden fast bolig kunne finde ly og fællesskab, har været en del af Kirkens Korshærs arbejde gennem mange år. Fordi opgaven så åbenlyst trængte til en løsning, tog Kirkens Korshær og andre frivillige organisationer fat, og forløbene er et godt eksempel på, hvordan det danske socialsystem har udviklet sig med frivillige aktører som dynamoer, der har drevet innovativt arbejde frem. I nogle tilfælde er arbejdsopgaverne senere blevet overtaget af det offentlige, stat eller kommune. I andre tilfælde drives det helt privat, og så er der det område, som her er beskrevet, hvor selvejende institutioner indgår driftsaftaler med en offentlig partner, her kommunen. Kirkens Korshærs selvejende institutioner er en del af Kirkens Korshærs samlede arbejde, der retter sig mod udsatte mennesker i Danmark, og det udføres på det samme grundlag som i Kirkens Korshærs øvrige arbejde. Det kristne menneskesyn er, at mennesket er skabt i Guds billede med uendelig høj værdi og krav på respekt som menneske. Gud blev selv et udsat og sårbart menneske i Jesus af Nazareth, og Jesu liv sammen med de mennesker, han mødte på vejen, danner forbillede for mødet med mennesker i åbenhed og uden fordomme. I driftsaftaler og andre forpligtende samarbejder med det offentlige skal det altid være muligt for Kirkens Korshær at kunne arbejde på dette grundlag. Det er den værdimæssige kvalitet, Kirkens Korshær bringer ind i samarbejdet. Driftsaftale mellem Kirkens Korshær og en kommune giver positive muligheder for at udvikle et tæt og godt samarbejde, hvor vi i fællesskab identificerer problemer og finder frem til mulige løsninger. Således kan det give mening at kombinere det kommunale ansvar for en opgaves løsning f.eks. på hjemløseområdet, med den kvalitet og metodemæssige tilgang, som Kirkens Korshær tilbyder. Det er håbet med denne hvidbog, at materialet vil bidrage til videreudvikling af samarbejdet mellem Kirkens Korshærs selvejende institutioner og kommunerne. Således vil der være gode tilbud til udsatte mennesker, også fremover. København, 10. januar 2013 Helle Christiansen Chef for Kirkens Korshærs Kirkens Korshær en organisation siden 1912 Kirkens Korshær er en privat, social, folkekirkelig hjælpeorganisation, der har sit virkeområde blandt samfundets marginaliserede og udstødte grupper: ensomme, hjemløse, psykisk syge og misbrugere. Organisationen har eksisteret siden 1912, hvor man arbejder ud fra et kristent menneskesyn, dvs. at ethvert menneske er unikt, og har krav på absolut respekt, uanset social status. Kirkens Korshær har omkring 400 ansatte og frivillige medarbejdere. Arbejdet støttes af stat og kommuner, men drives hovedsaglig for privat indsamlede midler. Pengene til Kirkens Korshærs arbejde kommer bl.a. gennem indtjening fra mere end 235 genbrugsbutikker. 4

5 1. Indledning Mange af de sociale opgaver, som løses i det moderne velfærdssamfund, sker som et samspil mellem det offentlige og frivillige organisationer herunder selvejende institutioner. De selvejende institutioner løser opgaver for det offentlige og spiller derfor en betydelig rolle for at tilføre kvalitet til menneskers liv ved at skabe og fastholde valgmuligheder for borgerne i form af hjemløseherberger, plejehjem, daginstitutioner m.v. Uden de selvejende institutioner ville velfærdssamfundet være fattigere på aktivitetstilbud, innovative ideer og samarbejdspartnere. Samarbejdet mellem de selvejende institutioner og den enkelte kommune foregår ofte med en driftsoverenskomst der fastlægger rammer for drift, tilskud, opgaver og tilsyn, og indebærer, at kommunen yder økonomisk støtte til driften af den selvejende institution. Driftsoverenskomster i Kirkens Korshær I Kirkens Korshær har man i syv forskellige kommuner indgået driftsoverenskomster til at drive herberger for hjemløse og andre aktiviteter, der på sigt skal være med at hjælpe beboerne til et bedre liv. Desværre er der mange selvejende institutioner i Danmark på det sociale område, der oplever, at kommunerne enten opsiger driftsoverenskomsterne, stiller vanskelige økonomiske krav eller behandler de selvejende institutioner som var de kommunens egne tilbud. Denne hvidbog skal derfor mere overordnet bidrage til en øget kvalitet i indsatsen overfor udsatte borgere i kontakten med selvejende institutioner ved at give en øget forståelse for arbejdet, der udføres i selvejende institutioner med driftsoverenskomst. Det er derfor hensigten at bidrage til øget kvalitet og styrket samarbejde med den enkelte kommune. Bogen vil konkret definere, præcisere og kvalificere selvejebegrebet generelt og herunder beskrive de centrale elementer, som kendetegner selvejende institutioners funktion, rolle og værdier i praksis. Dette gøres ved at beskrive de selvejende institutioners samarbejde med kommuner gennem en driftsoverenskomst, samt skitsere en række af de udfordringer, der opstår i samarbejdet. Endelig beskrives kommunens interesse ved at indgå driftsoverenskomster med selvejende institutioner samt de frivillige organisationers interesse i et samarbejde med en kommune, som en driftsoverenskomst giver mulighed for. Til forståelse af de juridiske argumenter er der hentet inspiration fra Håndbog til Organisationen af selvejende institutioner guide vedrørende Kommunestyrelsenslovens 2 i forhold til driftsoverenskomster, som er udarbejdet af advokatfirmaet Rønne & Lundgren (2011). Definition af hvidbog Ved hvidbog forstås et dokument, der beskriver de grundlæggende elementer og centrale aspekter af et emne her selvejende institutioner med driftsoverenskomst, og som angiver udfordringer i samarbejdet og mulige løsninger for dette, samt opstiller anbefalinger for området. 5

6 Målgruppen for bogen er primært Kirkens Korshærs medarbejdere, bestyrelser og frivillige, andre praktikere i selvejende institutioner, samt beslutningstagere og personer ansat i kommuner eller andre offentlige myndigheder med interesse for socialt arbejde udført af selvejende institutioner med driftsoverenskomst. 2. Baggrund De selvejende institutioner løser væsentlige velfærdsopgaver, og mange af de sociale tilbud, vi kender i dag, begyndte som selvejende institutioner, oprettet på initiativ af frivillige sociale organisationer. Det kan være hjemløseherberger, daginstitutioner for børn, plejehjem, kvindekrisecentre, væresteder m.v. De selvejende institutioner har en lang historie og spiller en vigtig rolle i udviklingen af dansk socialpolitik. I dag findes der på det sociale område over 2400 selvejende institutioner; de fleste indenfor dagtilbudsområdet. Indenfor institutioner som f.eks. herberger, sociale caféer og tilbud til socialt udsatte grupper som misbrugere og psykisk syge findes den højeste andel selvejende. 1 Med vedtagelsen af Bistandsloven i 1976 blev det for de frivillige organisationer muligt at kunne indgå fordelagtige samarbejdsaftaler med amter, der kunne styrke den faglige indsats under bedre økonomiske rammer. Dette betød for Kirkens Korshærs institutioner, at man kunne indgå et forpligtende samarbejde med det offentlige, samtidig med at arbejdet fagligt, pædagogisk og menneskeligt var i overensstemmelse med Kirkens Korshærs grundlæggende værdier. Samarbejdet gav muligheder for at udvikle indsatsen tilpasset brugernes behov og var med til at udvikle institutionerne mange år frem. Så i løbet af 70 erne og 80 erne indgik flere af Kirkens Korshærs botilbud driftsoverenskomst med det offentlige. I Bistandsloven blev det bestemt, at det offentlige udelukkende kunne indgå overenskomster med selvejende institutioner da det fra det offentliges side gjorde det muligt at fastlægge samarbejdet og regulere institutionsdriften. Det betød for de selvejende institutioner øgede samarbejdsmuligheder med det offentlige og samtidig betød det øget regulering af indsatsen. I driftsoverenskomster mellem selvejende institutioner og amtet var der relativ god plads og fleksibilitet til at udvikle indsatsen efter behov, men efterhånden blev samarbejdet mange steder præget af en øget regulering efter amtets ønsker. Det betød mange steder mindre plads til udvikling og større fokus på driften, hvorved institutionerne i stigende grad kan sige at have fået en rolle som serviceleverandører for det offentlige, hvor kvalitetsudvikling trues. Dette synes at være taget til med Kommunalreformen i I begyndelsen af 1970 erne var næsten alle institutioner på dagsinstitutionsområdet selvejende institutioner. Dette har i dag har ændret sig til, at mere end 75% af de selvejende institutioner er overgået til at blive drevet som offentlige institutioner. Samme udvikling er ved at ske på det øvrige sociale område. 1 Kilde: 6

7 De selvejende institutioner varetager på det sociale område omkring 20-25% af velfærdsydelserne, men dette synes at ændre sig i disse år. Fra kommunerne er der enten et ønske om at overtage driften af disse institutioner eller at sætte velfærdsopgaverne i udbud. Det betyder desværre, at kommunerne på den ene side er begyndt at opsige driftsoverenskomster med de selvejende institutioner for derved selv at drive dem i kommunens regi. På den anden side opstiller kommunerne krav til driften af institutioner, der i praksis udvisker forskellen mellem offentlige institutioner og selvejende institutioner. Dette betyder naturligvis et pres på frivillige organisationer (Non-profit organisationer) som selvejende institutioner med et bestemt værdigrundlag. De selvejende institutioner er netop kendetegnet ved at være stiftet på et værdiorienteret grundlag for at skulle løse og forebygge sociale problemer. Dette har givet velfærdssamfundet og borgerne valgfrihed og valgmuligheder, samt har været med til at udvikle tilbud målrettet den enkeltes behov. De selvejende institutioner har således været med til at skabe det velfærdssamfund, som vi kender i dag. Disse selvejende institutioner synes at være under pres, netop fordi de ikke kan optræde som selvejende institutioner, men presses til i praksis at ligne kommunale institutioner. Årsagerne til dette kan være mange, og kommunernes pressede økonomi i disse år samt strukturreformen fra 2007 har sat sit præg på samarbejdet mellem kommune og selvejende institutioner. Med Strukturreformen i 2007 betød det, at kommunerne fik et mere direkte ansvar for de selvejende institutioner, som Kommunalreformen i 2007 I 2007 blev der med Kommunalreformen eller Strukturreformen tegnet en ny opgavefordeling i den offentlige sektor. Amternes opgaver fordeltes mellem regionerne, kommunerne og staten. Kommunerne kunne overtage regionale tilbud på det sociale område beliggende i kommunen. Kommunerne blev lagt sammen fra 271 til 98, heraf forblev 33 uberørt af den geografiske nyinddeling, og 13 amter blev til 5 regioner. Aftalen trådte i kraft den 1. januar man så på området for socialt udsatte og på specialinstitutionerne. Med et tættere forhold mellem kommune og selvejende institution har man desværre oplevet, at kommunerne styrer institutionerne efter kommunens egen styringslogik. Det være sig i forhold til personaleansættelse, økonomi- og regnskabsstyring, ledelsesprincipper, pædagogiske metoder m.v. Når kommunernes økonomi strammer til måske mere end nogensinde før samt, at de har fået ansvaret for aftaler og tilsyn med de selvejende institutioner, kommer kommunerne til at styre og regulere de selvejende institutioner som var de kommunens egne. De økonomiske fordele ved stordrift, fælles indkøbsaftaler samt tættere styring af institutioner synes at være at være den herskende praksis i de fleste af landets kommuner. Derved kommer kommunernes styringsmekanismer til at stå i kontrast til de selvejende institutioners arbejdsform og grundlæggende værdier. Eksempler på dette skisma i samarbejdet mellem kommunerne og de selvejende institutioner beskrives senere. 7

8 Kirkens Korshærs driftsoverenskomster Kirkens Korshær har flere forskellige arbejdsgrene. Et vigtigt område er herbergerne, der er organiseret som selvejende institutioner som selvstændige juridiske enheder med frivillige bestyrelser. Disse institutioner er kendetegnet ved at have en driftsoverenskomst efter Servicelovens 110. Flere af disse institutioner har en række andre aktiviteter og ydelser, der er indrettet for mennesker med misbrug og som lever under særligt vanskelige sociale forhold. København: Odense: Randers: Aalborg: Aarhus: Roskilde: Kirkens Korshærs Herberg i Hillerødgade Herberget i Benediktsgade Varmestuen i Nørregade Natvarmestuen i Pantheonsgade/Østergade Hjørnestenen i Søren Møllersgade Herberget på Forchhammervej Tre Ege på Årslev Møllevej Varmestuen i Nørre Allé Kafé Klaus i Store Højbrøndsstræde Derudover drives der under Kirkens Korshær herberget Alberta i Sønderborg, og der er et tæt samarbejde med forsorgshjemmet Sønderskovhjemmet i Toreby L på Falster. Disse institutioner drives begge uden driftsoverenskomst. 3. Karakteristika ved selvejende institutioner Selvejende institutioner udspringer af civilsamfundet, hvor frivillige er gået sammen på baggrund af en ide om at gøre en forskel ved at løse en opgave med socialt udsatte i velfærdssamfundet. Når selvejende institutioner bidrager til den offentlige sektors ydelser, opstår muligheden for variation og valgfrihed for borgerne. Derved opnår de offentlige myndigheder et samarbejde med civilsamfundsorganisationer indenfor lovgivningen og de samme økonomiske rammer som offentlige institutioner. Denne samarbejdsform er en særlig skandinavisk konstruktion, som velfærdssamfundet bygger på. Selvejende institutioner kan beskrives som frivillige organisationer, der indgår et tæt samarbejde med en kommune. Ofte vil den selvejende institution indgå en driftsoverenskomst med en kommune, hvori rammer, opgaver, drift og økonomi aftales. Den selvejende institution er pr. definition selvejende, og det betyder, at det er dens ledelses (bestyrelsen og den daglige leder) ansvar at drive og udvikle institutionen. 3.1 Definition hvad er en selvejende institution? Selvejende institutioner er defineret ved, at de først og fremmest ejer sig selv. Det betyder, at det ikke er muligt for hverken ordregivende myndigheder, herunder kommuner eller andre juridiske enheder, herunder staten eller en forening, at eje de selvejende institutioner helt eller delvist. 8

9 Selvejende institutioner er organisatorisk autonome med en bestyrelse som øverste myndighed. Selvejende institutioner er per definition non-profit organisationer og agerer som oftest for at fremme et særligt værdigrundlag. De selvejende institutioner er kendetegnet ved, at de har et eller flere særskilte formål, som er fastlagt i institutionens vedtægter. De selvejende institutioner er typisk karakteriseret ved, at de ikke drives med profitmål. Ethvert overskud vil derfor skulle gå til den videre drift og udvikling af institutionen. En kommune har som udgangspunkt ikke nogen rettigheder til den formue, der oparbejdes i institutionen. Der skal være en formue/startkapital (der er ikke noget specifikt krav, om hvor stor den skal være, men tidligere afgørelser tyder på, at kr. er acceptabelt). Ledelsen af den selvejende institution er bestyrelsen, der ansætter en daglig ledelse til driften og udvikling af institutionen. En selvejende institution ejer sig selv og ejes ikke af den myndighed, som der indgås driftsoverenskomst med. 2 Der sondres almindeligvis mellem på den ene side selvejende institutioner, hvormed der er indgået en driftsoverenskomst med det offentlige eller som på anden måde er undergivet offentligt tilsyn og regulering fra det offentlige. På den anden side er der selvejende institutioner uden driftsoverenskomst. Disse er at betegne som almindelige frivillige organisationer, og vil som udgangspunkt konkurrere på lige fod med private virksomheder i en udbudssituation, dvs. hvor man sælger ydelser, for eksempel salg af herbergspladser. Begrebet selvejende institution dækker et meget bredt felt af organisationer. Der findes ingen lovgivning specifikt for selvejende institutioner (en række af dem er omfattet af fondslovgivningen), og der findes derfor heller ikke nogen formel og endelig definition på en selvejende institution. Fonde og selvejende institutioner er overlappende begreber forstået sådan, at en fond altid vil være en selvejende institution, men at en selvejende institution ikke nødvendigvis er en fond. Begrebet selvejende institution er altså bredere end begrebet fond. kilde: Center for frivilligt socialt arbejde Driftsoverenskomst Forholdet mellem de selvejende institutioner og kommunerne er typisk reguleret gennem en driftsoverenskomst, som indeholder bestemmelser om de økonomiske og indholdsmæssige rammer for driften af institutionen. Derved bliver en driftsoverenskomst et afgørende juridisk dokument samt samarbejdsform for mange selvejende institutioner. En driftsoverenskomst kan betegnes som en særlig form for kontrakt mellem den enkelte selvejende institution og kommunen. Driftsoverenskomsten betyder, at man kan have et meget tæt samarbejde mellem den frivillige organisation og det offentlige på en måde, som ikke vil være tilfælde med en almindelig kontrakt, der er omfattet af udbudsreglerne. Driftsoverenskomsten må derfor ikke have karakter af en privatretlig aftale, men skal have en opgavebeskrivelse, der ville kunne løses på en tilsvarende måde, hvis kommunen skulle udføre den. 2 Konkurrencestyrelsen

10 Selvejende institutioner, der har indgået driftsoverenskomst med en kommunalbestyrelse i henhold til lov om social service, er omfattet af såvel forvaltningsloven som offentlighedsloven, idet disse institutioner stort set udelukkende udfører offentlig virksomhed, er finansieret af offentlige midler og underlagt kommunens tilsyn, regulering og kontrol. 3.2 Forskellen mellem en selvejende og en kommunal institution Kommunale institutioner er en del af kommunen og adskiller sig fra selvejende institutioner på en række punkter. Disse er: Kommunale institutioner har ikke en selvstændig bestyrelse. Kommunen ejer bygningerne (kan også være tilfældet med selvejende institutioner). Kommunale institutioner har typisk ikke en styrelsesvedtægt, men på visse områder er dette tilfældet (f.eks. i skolevæsenet). En ledelse for institutionen refererer direkte til forvaltningen eller en kommunal direktion. En række kommunale institutioner har brugerbestyrelser, brugerråd m.v. Disse er dog ikke juridisk selvstændige enheder (f.eks. kan de ikke opløse sig selv). En kommunal institution vil ikke kunne baseres på specifikke værdier f.eks. religiøse, pædagogiske m.v., som selvejende vil have frihed til. Tabellen viser forskellene mellem kommunale institutioner og selvejende institutioner med driftsoverenskomst. Den afgørende forskel mellem de to typer institutioner består i værdigrundlaget og lovgrundlaget. Eftersom en selvejende institution er en frivillig organisation og selv bestemmer for eksempel sine metoder i arbejdet og valget af målgruppe, vil dette adskille sig grundlæggende fra en kommunal institution, hvor opgaveløsningen er lovbestemt f.eks. efter serviceloven. Tabel - Forskelle på kommunale og selvejende institutioner Område Kommunale institutioner Selvejende institutioner Værdigrundlag Lovgrundlag Aftalegrundlag Ledelse Lovbestemte rettigheder/ydelser Opløsning er omfattet af sektorlovgivningen på området (f.eks. serviceloven) Kommunalpolitiske bestemmelser, der beskriver rettigheder/ydelser Daglig ledelse af institutionen refererer til den kommunale forvaltning Værdier kan være religiøse, pædagogiske m.v. i overensstemmelse med driftsoverenskomsten Opgaveløsning er omfattet af sektorlovgivningen på området (f.eks. serviceloven). Er reguleret af institutionens konkrete vedtægt. Kan være reguleret af fondslovgivningen, hvis institutionen er oprettet som en fond a. Aftale er beskrevet i en driftsoverenskomst b. Aftale er gennem samarbejds/-partnerskabsaftale Ledelse er opdelt i strategisk (overordnet) ledelse: bestyrelse samt den daglige ledelse: typisk en leder/forstander, der refererer til bestyrelsen Ansatte Alle er offentligt ansatte i kommunen Alle er privat ansatte i den frivillige organisation, herunder den daglige ledelse Regnskab/budget Kommunalt regnskab/budget, som godkendes af forvaltningen Selvstændigt regnskab/budget som ofte godkendes af kommunen Tilsyn/kontrol Kommunen fører tilsyn/kontrol Kommunen eller anden offentlig instans kan føre tilsyn/kontrol 10

11 Aftalegrundlaget for opgaveløsningen i den selvejende institution vil ske gennem en driftsoverenskomst. Driftsoverenskomsten er forhandlet mellem kommunen på den ene side og bestyrelsen i den selvejende institution på den anden side (denne kompetence kan være givet til den daglige ledelse, f.eks. en forstander). Aftalegrundlaget kan også være gennem en samarbejds- eller partnerskabsaftale, hvor kommunen køber pladser efter en nærmere bestemt fastlagt pris eller takst. Ledelsen i de to typer institutioner adskiller sig ved, at i en offentlig, kommunal institution refererer den daglige ledelse til en person eller enhed i den kommunale forvaltning, men det i den selvejende institution altid vil være den frivillige bestyrelse, som vil være den øverste ledelse. En forstander eller daglig leder kan ikke formelt referere til kommunalforvaltning. 3.3 Betydningen af selveje Et af de primære karakteristika ved selvejende institutioner er, at det er en frivillig organisation med værdi- og arbejdsgrundlag, der ejer sig selv. Ved begrebet frivillig organisation skal forstås, at bestyrelsen er en frivillig gruppe af mennesker, der ikke får løn for at sidde i denne. Undtagelser fra dette er f.eks. når en kommunalt lønnet medarbejder er udpeget til at sidde i bestyrelsen som en del af sit lønarbejde. Majoriteten vil dog altid være uafhængige, frivillige kræfter. Ved selveje skal forstås, at det er en selvstændig juridisk enhed, hvor bestyrelsen har den øverste myndighed til at disponere over den selvejende institutions virke. Dette må kommunen grundlæggende ikke udøve indflydelse på. Ændringer i opgavevaretagelsen i henhold til overenskomsten skal godkendes af kommunen. Ændringer af institutionens vedtægter har kommunen ikke ret til at kræve, at de skal godkende. Følgende forhold karakteriserer, at der er tale om selveje 3 : Bestyrelsen: Majoriteten af bestyrelsens sammensætning er personer, der frivilligt ønsker at arbejde for institutionens formål og virke, og er ikke personer fra kommunen. Kommunen kan udpege personer til at sidde i bestyrelsen, men i det tilfælde, hvor majoriteten måtte være fra kommunen, kan det ikke længere siges at være en selvejende institution med en selvstændig bestyrelse. Det afgørende for en selvstændig bestyrelse er således, at den kan træffe selvstændige beslutninger, der ikke er underlagt kommunens indflydelse. Vedtægter og formål: Det er bestyrelsen, der har det overordnede ansvar for, at institutionen arbejder efter formålet, der er nedfældet i institutionens vedtægter. Kommunen kan hverken have afgørende indflydelse på dette eller kræve, at institutionen udelukkende arbejder med borgere fra denne overenskomstkommune. Der kan anvises borgere fra andre kommuner, og her vil visitation være relevant. I tilfælde af, at der i vedtægterne står, at institutionen kun arbejder indenfor den geografiske kommunegrænse, og man ønsker at ændre dette til at kunne modtage borgere fra andre kommuner, har kommunen ikke ret til at have indsigelser overfor dette. Driftsoverenskomstens ophør: En driftsoverenskomst kan opsiges, og vedtægterne kan ikke indeholde en bestemmelse om uopsigelighed. Opsiger kommunen en driftsoverenskomst, vil det have den betydning, at opgaven skal i udbud. Det kan i driftsoverenskomsten bestemmes, at denne kan opsiges med et rimeligt varsel både af institutionen og af 3 Konkurrencestyrelsen

12 kommunen. En bestemmelse kan være, at en driftsoverenskomst kan opsiges med 12 måneders varsel. Budgettet: En selvejende institution har mulighed for at disponere indenfor den godkendte økonomiske ramme, og institutionens budget kræver godkendelse fra kommunen. Budgetkontrollen påvirker ikke institutionens ret til ansættelse og afskedigelse af personale. Personalet kan ansættes i henhold til relevant overenskomst. Økonomistyringskrav samt afrapporteringskrav til det politiske niveau i kommunen kan ikke pålægges en selvejende institution i samme grad som kommunens egne enheder. Styringssystemer: En selvejende institution kan ikke forpligtes til at anvende kommunens styringssystemer vedrørende økonomi, lån og visitation/dokumentation, der anvendes af kommunens egne enheder. Institutionen kan vælge at benytte sig af kommunens tilbud og systemer. 3.4 Regler angående regnskab og tilsyn Det er kommunens opgave at holde kontrol med, at kommunale midler anvendes forsvarligt. Derfor er det også naturligt, at kommunen vil føre kontrol med opgavevaretagelsen i den selvejende institution. I et notat fra Konkurrencestyrelsen fra 2010 anføres det, at det i forhold til det såkaldte virksomhedskriterium er en betingelse, at opgaver, der udføres af en selvejende institution, hovedsageligt skal udføres for den eller de myndigheder, som den kontrolleres af. Det er med andre ord almindeligt, at det er kommunen selv, der kontrollerer institutionens virke. Det betyder, at institutionen: skal følge budget i henhold til den indgåede aftale (overskridelser vil kunne medføre sanktioner). skal udlevere efterfølgende årsregnskab til kontrol hos kommunen (sker dette ikke, vil dette være en overskridelse, der kan føre til sanktioner). Det er vigtigt, at den selvejende institution lever op til den form for kontrol og tilsyn, som kommunen måtte ønske. Omvendt hviler der også et ansvar på kommunen, når den foretager kontrol og tilsyn med institutionen. Kommunen vil nemlig overskride sine beføjelser, hvis den meget stramt kontrollerer den daglige forretningsførelse eller kræver, at institutionen følger et meget detaljeret budget, og herved tildeler institutionen sanktioner for ikke at leve op til disse detaljerede krav. Ligeledes vil kommunen være gået over grænsen, hvis den i løbet af driftsoverenskomstens løbeperiode ændrer på kerneelementer i opgavevaretagelsen. Væsentlige ændringer for opgavevaretagelsen må altid skulle foregå gennem en forhandling af driftsoverenskomsten. En forvaltning kan med andre ord ikke pludseligt ændre på forhold af ikke uvæsentlig betydning for opgavevaretagelsen uden forudgående forhandling. Ønsker kommunen ændringer, må den med god varsel lægge op til disse ændringer gennem en ny forhandling, typisk mellem kommunens budgetudvalg og institutionens øverste ledelse, og samtidig tage høj for inddragelse af institutionens bestyrelse. Kommunen må med andre ord kun forholde sig til de overordnede strategiske målsætninger, her driftsoverenskomsten, og ikke blande sig i den almindelige hverdag i institutionen. Det samme kan siges om forholdet til institutionens daglige 12

13 ledelse, som skal have råderum til frit at vælge f.eks. pædagogiske metoder, valg af ansatte og deres kompetencer, indkøb af it, materialer og udstyr, samt økonomiske dispositioner indenfor budgetaftale. Det kan beskrives som, at kommunens kontrol skal være i forhold til den overordnede aftalte ramme. Kommunen må ikke blande sig i den daglige ledelses valg. Foretager kommunen alligevel sådanne dispositioner, vil det være i strid med kommunestyrelseslovens 2, idet det vil gøre råderetten for den selvejende institution så snæver, at der ikke længere er tale om frihed til selveje. Det vil derimod pege på, at kommunen har overtaget eller bevaret rådigheden over opgavevaretagelsen. Institutionen skal give kommunen plads til at føre kontrol med budget og regnskab, som en del af den kontrol, som kommunen i øvrigt fører med sine øvrige kommunale institutioner. Kontrollen behøver dog ikke være nær så detaljeret som den kontrol, der føres med kommunens egne institutioner. Kommunen kan blot føre kontrol med institutionens strategiske målsætninger og vigtige beslutninger i opgavevaretagelsen. Dette vil nemlig give institutionen råderum til at løfte opgavevaretagelsen efter eget værdigrundlag og selvvalgte metoder. 4. Lovgivning Når kommuner indgår aftaler med virksomheder og organisationer, er de som udgangspunkt omfattet af tilbudslovens annonceringspligt. Det betyder, at kommunen skal foretage en udbudsrunde, hvor alle typer organisationer og private virksomheder har mulighed for at byde ind på opgaven. Dette gælder dog kun for visse typer opgaver, men da selvejende institutioners opgavevaretagelse kan karakteriseres som opgaver, som kommunen selv kunne varetage (jf. In-house reglen), er dette ikke nødvendigt. Kommuner kan dermed på social- og sundhedsområdet være undtaget annonceringspligten. Det følgende beskriver reglerne på området In-house regler Som en del af kommunernes hverdag skal en række opgaver på social- og sundhedsområdet i udbud, så flere organisationer og virksomheder har mulighed for at byde ind på en opgave. Det er dog langt fra alle opgaver, som skal i udbud, idet opgaver der udføres eller kan udføres af kommunen selv, ikke er udbudspligtig. Det kaldes i forvaltningssprog, at opgaverne kan udføres in-house. Det betyder, at det enten er kommunen selv eller en selvejende institution, der udfører opgaven. Udbudsreglerne finder ikke anvendelse på de anskaffelser eller den aftaleindgåelse, en ordregivende myndighed foretager med sig selv såkaldt in-house produktion. Konkurrencestyrelsen 2010 In-house reglen er en undtagelse til EU s udbudsdirektiv og retspraksis. Det betyder, at kommunen kan undgå udbudspligten ved at føre kontrol med den selvejende institution, 13

14 som den gør med sine egne institutioner. Dette kaldes for kontrolkriteriet og skal være i forhold til strategiske målsætninger og vigtige beslutninger. Det er her driftsoverenskomsten som aftalegrundlag får betydning. Det er altså kontrol med institutionen i forhold til formål, vedtægter, budget, personaleforhold m.v. på et overordnet plan. Det betyder ikke, at kommunen kan føre kontrol med og have indflydelse på den daglige ledelse. Dette er ofte et område, der skaber problemer i den praktiske hverdag, som vi vil se senere i denne hvidbog. Som udgangspunkt er tommelfingerreglen, at kontrolkriteriet ikke giver kommunen ret til at udøve indflydelse på den daglige ledelse. Hverken in-house reglen eller det, at aftalegrundlaget er en driftsoverenskomst, kan retfærdiggøre dette...opfyldelsen af in-house begrebets kontrolkriterium er ikke betinget af, at der føres en kontrol med den selvejende institution, der er fuldstændig identisk med eller strengere end den kontrol, der føres med egne tjenestegrene. Konkurrencestyrelsen Udbudsregler Selvejende institutioner og frivillige organisationer mødes ofte med krav om udbuds- og annonceringspligt i forbindelse med forskellige former for samarbejde med kommunerne. En kommune er ifølge EU s udbudsregler forpligtet til at sende varer og tjenesteydelser i udbud. Disse regler er suppleret med Danmarks nationale lovgivning. Tjenesteydelser er i udbudsdirektivet delt op i såkaldte bilag II A- og bilag II B-ydelser. Annonceringspligt for varer og tjenesteydelser over kr. Tilbudsloven indeholder en pligt for offentlige myndigheder til at annoncere indkøb af varer og tjenesteydelser mellem kr. og EU s tærskelværdi, som p.t. er på 1,44 mio. kr. Annonceringspligten indebærer, at myndigheden som minimum offentliggør en annonce, der indeholder følgende: en beskrivelse af opgaven, tildelingskriterier (ikke krav om vægtning eller prioritering), evt. krav til tilbudsgiveren, kontaktperson og tidsfrist. Der skelnes dog mellem to typer tjenesteydelser i EU s udbudsdirektiv: Bilag II A og Bilag II B. De såkaldte bilag II B tjenesteydelser er uanset kontraktstørrelse ikke omfattet af EU s udbudsregler, men skal følge reglerne i Tilbudsloven, hvis de er over kr. Bilag II A: Administrationsopgaver, rengøringsopgaver m.v. kan være en del af den selvejende institutions opgavevaretagelse. Kommunen skal i princippet følge udbudsdirektivets procedureregler fuldt ud. Disse omfatter bl.a.: vedligeholdelse og reparation, land- og lufttransport, teletjenester, finansielle tjenesteydelser, regnskabs- og revisionsydelser, IT-ydelser, konsulent-, arkitekt-, ingeniørydelser, reklamevirksomhed, trykkerivirksomhed og affaldsbortskaffelse. Bilag II B: Tjenesteydelser på social- og sundhedsområdet med pleje og omsorg karakteriseres som primære og typiske opgaver for selvejende institutioner. En kommune vil kun have pligt til at offentliggøre kontraktsindgåelsen. Det vil sige, at man ikke skal følge udbudsdirektivets procedureregler. Disse omfatter bl.a.: jernbane- og søtransport, hotel- og restaurationsvirksomhed, sundheds- og socialydelser, juridiske ydelser, undervisning og kultur. Udbudsreglerne gælder udelukkende, hvor der er tale om såkaldt gensidigt bebyrdende aftaler. Det betyder, at reglerne ikke gælder for en offentlig myndigheds egen udførelse af en ydelse. Her træder in-house reglen så i kraft, når der er tale om en selvejende institution. Det er en opgavevaretagelse, som en kommune i princippet selv kunne udføre. Er der tale om ud- 14

15 For ordregivere Siden 1. april 2012 har alle ordregivere skullet benytte www. udbud.dk, når de annoncerer indkøb af varer og tjenesteydelser omfattet af tilbudslovens annonceringspligt. Pligten følger af bekendtgørelse om ordregiveres annoncering af offentlige vare-og tjenesteydelseskontrakter på den centrale udbudsplatform. Dermed skal man som ordregiver annoncere følgende kontrakter på offentlige vareindkøbskontrakter, hvis værdi overstiger kr., men er mindre end de aktuelle tærskel-værdier i udbudsdirektivet, offentlige tjenesteydelseskontrakter omfattet af udbudsdirektivets bilag II A, hvis værdi overstiger kr., men er mindre end de aktuelle tærskelværdier i udbudsdirektivet, offentlige tjenesteydelseskontrakter omfattet af udbudsdirektivets bilag II B, hvis værdi overstiger kr. førelse, foretaget af en privat virksomhed, er der derimod tale om ex-house reglen. Det betyder, at det ifølge udbudsreglerne vil blive vurderet som egnet til udlicitering, hvad der kræver, at opgaven kommer i udbud. Der vil ikke blive redegjort nærmere for ex-house reglen og annoncerings- og udbudsreglerne, da dette er et særskilt område i EU s udbudsmateriale. Denne hvidbog fokuserer derimod på driftsoverenskomster og in-house reglens betydning for selvejende institutioner. Man kan læse mere på og der beskriver reglerne for udbud af offentlige opgaver. Forpligtelsen til at annoncere indhentning af tilbud på vareog tjenesteydelseskontrakter på udbud.dk vil tilsvarende blive anset for opfyldt, hvis man som ordregivere har valgt at offentliggøre et indkøb, der hører under tilbudsloven, ved en EU-udbudsbekendtgørelse. Det følger af bekendtgørelsen om ordregiveres annoncering af offentlige vare- og tjenesteydelseskontrakter på den centrale udbudsplatform. 5. Skismaer i samarbejdet med kommunen Dette afsnit vil beskrive en række eksempler, hvor samarbejdet mellem kommune og selvejende institution ofte kan være svært. Eksemplerne skal være med til at illustrere, hvilke vilkår de selvejende institutioner ofte arbejder under, og som samtidig vanskeliggør mulighederne for at fastholde selvejet. Nævnte eksempler kommer alle fra hverdagen i Kirkens Korshærs arbejde og er alle anonymiseret for ikke at udstille personer i kommune eller institution. Det skal hertil nævnes, at Kirkens Korshær mange steder har et særdeles godt og konstruktivt samarbejde med kommunen, og har haft det i mange år. Dette skal derfor blot være med til at vise, hvor der kan opstå knaster i samarbejdet, og vil samtidig komme med en række bud på, hvordan samarbejdet mel- 15

16 lem de to parter kan styrkes og videreudvikles. Forståelse af driftsoverenskomst I Kirkens Korshærs arbejde har man i mange år haft et godt samarbejde med flere kommuner, hvor aftalegrundlaget har været en driftsoverenskomst først med amtet fra Bistandsloven i 1976, til Kommunalreformen i Denne driftsoverenskomst har givet Kirkens Korshær og den enkelte kommune en unik mulighed for et tæt samarbejde, og hvor der har været plads til, at Kirkens Korshær har kunnet bruge sin værdibaserede ekspertise og metoder til gavn for de brugere eller borgere, som har haft behov for Kirkens Korshærs støtte og arbejde. Driftsoverenskomsten er fortsat det bærende dokument for samarbejdet, men desværre sker der ofte det, at forståelsen af driftsoverenskomsten ser forskellig ud, afhængigt af hvilken side af bordet man sidder på. I flere kommuner får driftsoverenskomsten karakter af en aftale, som var det en aftale mellem en forvaltning og en kommunal institution eller anden kommunal enhed. Med andre ord, kommunen læser driftsoverenskomsten på en måde, så de reelt bevarer rådigheden over opgavevaretagelsen. Det står tydeligt i Kommunestyrelsesloven 2, at en kommune ikke må udskille en opgave til en selvejende institution og samtidig bevare rådigheden over opgavevaretagelsen ved at have bestemmende indflydelse på institutionen. Ledelsen af et par af Kirkens Korshærs herberger har set sig nødsaget til at beskrive, hvordan driftsoverenskomsten og samarbejdet skal forstås, for at undgå uoverensstemmelser i det daglige samarbejde. Dette er enkelte steder blevet formuleret som spilleregler i samarbejdet mellem kommune og institution. Ændringer i aftalen Det, der virkelig kan problematisere et ellers godt og frugtbart samarbejde mellem en selvejende institution og en kommune, er, når der sker ændringer i aftalen. En kommune kan nemlig ikke uden videre ændre i reglerne og rammerne for opgaveløsningen. Ønsker en kommune at ændre aftalegrundlaget, skal dette ske gennem forhandling med den øverste ledelse af den selvejende institution. På Kirkens Korshærs herberger har man, blandt mange andre selvejende institutioner, oplevet, at kommunen med kort varsel har ændret forudsætningerne for opgavevaretagelsen. Dette handler typisk om, at der generelt har været besparelser i kommunen, som derfor også rammer de selvejende institutioner. Dette er sket med blot få måneders varsel, og det sker typisk som orientering til forstander/daglig leder om, at man i institutionens daglige arbejde skal implementere disse ændringer. Dette peger på, at kommunen har bevaret rådigheden over opgavevaretagelsen og bringer sig selv i strid med kommunestyrelseslovens 2. Kommunen skal respektere en aftale, der er indgået mellem to parter, der i fællesskab forhandler og når til enighed om en aftale, her driftsoverenskomsten og dens indhold. Pålægges institutionen væsentlige omkostninger, må denne kunne modsætte sig disse ændringer. Er det ikke muligt at nå til enighed, kan driftsoverenskomsten opsiges. Til den type ændringer, som ikke er uden væsentlig betydning for opgavevaretagelsen, er det vigtigt, at kommunen inddrager institutionens øverste ledelse bestyrelsen i sådanne overvejelser. Disse ændringer kan nemlig have store konsekvenser for institutionens drift og økonomiske dispositioner. Det kan derfor være en fordel, hvis man i driftsoverenskomsten tilføjer 16

17 en bestemmelse, hvor det fremgår under hvilke forhold ændringer kan foretages, og at parterne i fællesskab forhandler disse ændringer. Ansættelse af leder Det tætte samarbejde mellem institution og kommune giver ofte det indtryk, at kommunen derved også har ret til at bestemme ansættelsesforholdene på institutionen. Ansættelse og afskedigelse sker ofte under forbehold af kommunens godkendelse. Juridisk er bestyrelsen og ikke kommunen arbejdsgiver for den daglige leder/forstander. Dog kan en kommunal repræsentant godt kan sidde med i et ansættelsesudvalg ved ansættelse af en leder. En kommune kan dog ikke bestemme, hvorvidt en kandidat ansættes. Et andet tegn på, at kommunen styrer institutionen detaljeret, og dermed i strid kommunestyrelseslovens 2 er, når det pålægges den daglige leder at skulle referere til forvaltningen eller indkaldes til medarbejdersamtale hos forvaltningschefen, områdechefen eller lignende. En kommune skal opfatte en selvejende institution som en god samarbejdspartner og ikke have bestemmende indflydelse, som var det en driftsherre. Karakteristika ved selvejende institutioner Værdier Selvejende institutioner på det sociale område er etableret på et værdigrundlag, der udspringer af et folkeligt, demokratisk og frivilligt engagement. Engagementet kan f.eks. være i forhold til religion, politik, sociale forhold eller lignende. Selvejende institutioner løser opgaver med egne pædagogisk-faglige metoder. Non-profit Selvejende institutioner skaber ikke profit til enkeltpersoner. Selvejende institutioner kan skabe økonomisk overskud med henblik på at sikre den fremtidige drift og udvikling. Udvikling Selvejende institutioner udvikler og afprøver nye metoder i kontakten med målgruppen. Selvejende går ofte ind på nye områder og påtager sig opgaver, hvor ingen andre er. Demokrati og ledelse En selvejende institution en selvstændig og privat juridisk enhed. Selvejende institutioner er demokratisk opbyggede med en bestyrelse med ansvar for den strategiske ledelse og økonomi. Den demokratiske ledelse er til enhver tid frivillig båren med fokus på målgruppen. Selvejende institutioner udfører den demokratiske ledelse i respekt for indgåede aftaler med kommunale samarbejdspartnere. 17

18 Ansattes tilhørsforhold Et andet område, der kan risikere at skabe mindre råderum for en selvejende institution, handler om de ansatte og deres tilhørsforhold. I flere kommuner skal den selvejende institution indgå i kommunens jobbank. Det vil sige, at skal der besættes en stilling, vil institutionen være nødt til at modtage en ny medarbejder fra denne jobbank. Dette kan gøre det svært for institutionens ledelse at kunne ansætte og sammensætte et personale, der arbejder ud fra et bestemt værdigrundlag, og i Kirkens Korshærs tilfælde medarbejdere, som selv har valgt at arbejde i en diakonal organisation. Man risikerer at få påduttet medarbejdere, som ikke er interesserede i arbejde for Kirkens Korshær, og det vil for organisationen være vanskeligt at fastholde og videreudvikle arbejdet på organisationens værdibaserede grundlag. Det samme gør sig gældende for kompetenceudvikling af de ansatte. Kirkens Korshærs ansatte får fra tid til anden mulighed for at deltage i kurser i Kirkens Korshærs eget regi, som skal være med til at udvikle deres kompetencer indenfor områder, som den lokale ledelse vurderer som vigtige og hensigtsmæssige. Desværre oplever man kommuner, der stiller krav om, at den selvejende institutions medarbejdere skal deltage i kurser, som kommunen tilbyder egne medarbejdere. Konsekvensen af dette kan desværre blive, at det kan være svært for Kirkens Korshær at fastholde og videreudvikle egne metoder, som man mener, er relevante for brugernes behov, men derimod må anvende nøjagtig samme metoder som de kommunale institutioner. Derved kommer man til at miste de kvaliteter og særlige egenart, som oprindelig var meningen med, at den selvejende institution med et bestemt værdigrundlag påtog sig en opgave for kommunen. Det bør snarere betragtes som en fordel, at de ansatte arbejder for en selvejende institution, som er en del af en større paraplyorganisation, hvor værdisættet og arbejdsmetoder plejes og udvikles. Overblik over budget Som leder af en selvejende institution er det vigtigt, at man har overblik over sit budget og kan styre økonomien. Dette vanskeliggøres ofte af, at kommunen sidder med selve økonomistyringssystemet, og samtidig tilføjer yderligere udgiftsposter på budgettet, uden at forstander/daglig leder er blevet orienteret om disse ændringer. Den form for samarbejde gør det særdeles vanskeligt for en leder at have det fulde overblik over økonomien og styre denne. I flere af Kirkens Korshærs institutioner har man oplevet, at driftsbudgettet først bliver meldt ud et godt stykke inde i det indeværende arbejdsår, helt op til fjerde eller femte måned. Det siger sig selv, at det gør det svært at planlægge og styre årets budget, når man ikke ved, hvor stort budgettet er. Samtidig er der ingen grund til, at der skal forhandles årsbudget hvert år. Det er mange menneskers tid, når der skal forhandles hvert år. Ligeledes vil det være nemmere at lægge de rette økonomiske dispositioner over flere år. Netop fordi man i den kommunale forvaltning kender den enkelte institution på f.eks. hjemløseområdet, vil det være en stor fordel, hvis man i institutionen kender økonomien. Overskud på budgettet Til det at drive en selvejende institution, frivillig organisation eller en privat virksomhed hører at styre økonomien og udvikle organisationen på en sund økonomisk måde. Dette 18

19 gøres almindeligvis ved, at man foretager økonomiske dispositioner således, at der skabes et økonomisk overskud, så der skabes økonomi til at vedligeholde og renovere bygningen, samt udvikle organisationens aktiviteter. Dette vanskeliggøres desværre af, at nogle kommuner ikke tillader, at der i institutionens driftsbudget optræder udgifter til vedligehold og renovering. Samtidig vanskeliggøres mulighederne for at udvikle organisationens aktiviteter, hvor man tilsidesætter finansiering til kommende udviklingsprojekter, fordi kommunen kræver, at ethvert økonomisk overskud skal tilfalde kommunen. Mange selvejende institutioner oplever, at kommunerne ikke respekterer bestyrelsens ret til at udarbejde budget og planlægge strategisk derefter. Denne form for detailstyring af økonomien gør det vanskeligt for institutionens ledelse at lægge langsigtede økonomiske planer, der kan være med til at spare penge i det lange løb, samt være med til at udvikle organisationen kvalitativt. Effektivitet og ressourcebesparelse Som kommunal forvaltning er det rimeligt og naturligt, at man finder de bedste og mest ressourcebesparende og effektive måder at varetage opgaver på det sociale område. Dette gælder selvfølgelig også for de selvejende institutioner. Desværre er der blandt flere kommuner opstået den opfattelse, at selvejende institutioner ikke drives tilstrækkeligt økonomisk effektivt. Der findes imidlertid ikke belæg for denne påstand, men det betyder, at dette bliver et argument for at sidestille kommunale institutioner med selvejende. Desværre bliver økonomi ofte det eneste parameter til sammenligningsgrundlaget. Herved kommer man til at se bort fra kvalitet som et væsentligt parameter. Der er med andre ord ikke reel mulighed for at sammenligne på tværs af kommunale og selvejende institutioner, når økonomi bliver dominerende. Indkøbsordninger som et tilbud I kommunerne har man indkøbsordninger, der påbyder de kommunale institutioner at købe deres inventar, fødevarer, itsystemer m.v. bestemte steder, og således udnytte de fordele, der er ved stordrift. For de selvejende institutioner kan det ligeledes være en fordel at benytte sig af disse indkøbsordninger på en række områder, men der kan være tilfælde, hvor det ikke er en god ide, fordi man selv finder billigere, bedre og hurtigere løsninger. Problemet er imidlertid, at kommunerne påtvinger de selvejende institutioner at være en del af disse ordninger, selvom dette strider imod det selvejende princip og Kommunestyrelsens lov 2 om, at en kommune ikke må have bestemmende indflydelse på den daglige varetagelse af opgaven i institutionen, så der reelt ingen forskel er på den situation, hvor kommunen selv havde fuld rådighed over opgaven og udført denne. Det samme gælder it- og økonomisystemer. Kommunen kan ikke stille krav om, at institutionen skal anvende kommunens økonomisystem. Kommunen kan blot tilbyde deres system, og det er op til institutionens ledelse at beslutte, om man vil benytte sig af dette. På samme måde er det vigtigt, at den selvejende institution kan bruge sit eget udtryk, som f.eks. logo på brevhovedet eller mailadresse, for at signalere og bibeholde egen identitet. Værdifællesskabets bånd Som tidligere nævnt, et væsentligt aspekt af selvejende institutioners måde at drive f.eks.et herberg på, handler om deres værdigrundlag. Det kan være en diakonal organisation som Kirkens Korshær, der arbejder ud fra de kristne værdier. Det 19

20 betyder, at selvejende institutioner arbejder ud fra metoder og på et grundlag, som adskiller sig fra det kommunale. Det er i det hele taget forudsætningen for, at en selvejende institution påtager sig at løse en opgave for kommunen, og det må formodes, at det er derfor, at kommunen ser en interesse i at samarbejde med netop den selvejende institution. Det betyder samtidig, at det er vigtigt, at personale tager del i moderorganisationens fællesskab, så disse værdier og metoder kan fastholdes og videreudvikles. Desværre oplever man i flere kommuner, at det for institutionerne er vanskeligt at bevare en tilknytning til det værdimæssige bagland som f.eks. Kirkens Korshær, idet driftsoverenskomster ikke giver mulighed for økonomiske dispositioner som deltagelse i møder, kurser, seminarer m.v., som moderorganisationen måtte afholde. Da dette er væsentlig for metodeudvikling i arbejdet, er det afgørende, at institutionerne har frihed til at prioritere egne midler til disse aktiviteter. Risiko for ensretning Samarbejdet mellem en selvejende institution og en kommune kan rumme mange vanskeligheder, når der er forskellige opfattelser af en driftsoverenskomst, og viser sig tydeligst ved de måder, som kommunen forsøger at styre en institution på. Jo mere en kommune stiller krav til en institution om at skulle arbejde på en bestemt måde, desto mindre plads bliver der til institutionens selveje og udvikling. Resultatet kan i værste fald blive en ensretning, hvor man ikke kan se forskel på en kommunal institution og en selvejende institution. Man kan derfor berettiget spørge, hvorfor man som kommune er interesseret i lade en selvejende institution udføre en opgave med en driftsoverenskomst som aftalegrundlag? Er der plads til selveje, når man skal følge kommunens regler ned i mindste detalje? Kommunen kommer til at miste det, der er institutionernes styrke og værdier. Kommunen kunne derfor lige så godt selv udføre denne opgave. Det er også derfor, at der i Kommunestyrelsens 2 står, at en kommune ikke må have bestemmende indflydelse på opgavevaretagelsen. Derfor er det vigtigt, at de selvejende institutioner gør opmærksom på deres selveje og egenart ved at præcisere værdigrundlagets betydning for opgavevaretagelsen. Kommunen skal vælge at samarbejde med de selvejende institutioner, fordi man vurderer, at de vil kunne tilføre opgavevaretagelsen noget særligt, som kommunen ikke selv vil kunne. Det er de selvejende institutioner særlige kvaliteter og værdigrundlag, som er den afgørende forskel. 20

Notat om jura og andre forhold i forbindelse med anvendelse af anden aktør på beskæftigelsesområdet

Notat om jura og andre forhold i forbindelse med anvendelse af anden aktør på beskæftigelsesområdet Notat om jura og andre forhold i forbindelse med anvendelse af anden aktør på beskæftigelsesområdet 1. Lovgrundlag for inddragelse af anden aktør i beskæftigelsesindsatsen I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Læs mere

GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK

GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK GULDBORGSUND KOMMUNE JANUAR 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Formål med indkøbs- og udbudspolitikken... 4 3. Principper for udbud og indkøb...

Læs mere

Driftsoverenskomst mellem den selvejende daginstitution Børnehuset Honningkrukken og Rudersdal Kommune

Driftsoverenskomst mellem den selvejende daginstitution Børnehuset Honningkrukken og Rudersdal Kommune Driftsoverenskomst mellem den selvejende daginstitution Børnehuset Honningkrukken og Rudersdal Kommune Driftsoverenskomst mellem Rudersdal Kommune og bestyrelsen for Børnehuset Honningkrukken beliggende

Læs mere

Bilag 1 Notat vedrørende grundlæggende udbudsretlige emner

Bilag 1 Notat vedrørende grundlæggende udbudsretlige emner Bilag 1 Notat vedrørende grundlæggende udbudsretlige emner Efter aftale med Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) gennemgås hermed en række grundlæggende udbudsretlige emner, der vurderes at være væsentlige

Læs mere

Kommunale udbud på tandplejeområdet

Kommunale udbud på tandplejeområdet Kommunale udbud på tandplejeområdet Billundkursus 2014 10. januar 2014 1 Udbudsportalen i KL? Videnscenter Målgruppe: principielt alle, der har med OPS at gøre www.udbudsportalen.dk Sekretariat forankret

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2016

GUIDE Udskrevet: 2016 GUIDE Skal I være en forening, fond eller selvejende institution? Udskrevet: 2016 Indhold Skal I være en forening, fond eller selvejende institution?............................... 3 2 Guide Skal I være

Læs mere

Driftsoverenskomst. Udnyttelsen af institutionens fysiske rammer skal overholde den byggelovgivning, der gælder for institutionen.

Driftsoverenskomst. Udnyttelsen af institutionens fysiske rammer skal overholde den byggelovgivning, der gælder for institutionen. Driftsoverenskomst Driftsoverenskomst mellem Frederikssund Kommune og Bestyrelsen for Sct. Georgs Gårdens Børnehus, beliggende Valmuevej 10, om institutionens drift som integreret daginstitution for børn

Læs mere

Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven

Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven Nærværende driftsoverenskomst vedrører driften af den selvejende institution Solgaven, Skovbakken 126, 3520 Farum. Solgaven

Læs mere

Bilag 2.1. Skabelon til: Indkøbspolitik for UC. Gør tanke til handling VIA University College

Bilag 2.1. Skabelon til: Indkøbspolitik for UC. Gør tanke til handling VIA University College Bilag 2.1. Skabelon til: Indkøbspolitik for UC. Gør tanke til handling VIA University College Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 Statens Indkøbspolitik...3 Samarbejde på tværs af Danmark...4 Lokale

Læs mere

Eksempel på driftsoverenskomst mellem en selvejende daginstitution og en kommune

Eksempel på driftsoverenskomst mellem en selvejende daginstitution og en kommune Bilag 1 (Til følgeskrivelse) Eksempel på driftsoverenskomst mellem en selvejende daginstitution og en kommune Driftsoverenskomst mellem Kommune og bestyrelsen for beliggende om institutionens drift som

Læs mere

Driftsoverenskomst. Pladsantal og optagelse.

Driftsoverenskomst. Pladsantal og optagelse. Driftsoverenskomst Aftale mellem Frederiksberg Kommune og bestyrelsen for den selvejende institution, Josephine Schneiders Hus, Rostrupsvej 3, 2000 Frederiksberg om institutionens drift som døgninstitution.

Læs mere

Nye annonceringsregler. Let og effektiv håndtering af de nye annonceringsregler for små offentlige kontrakter, der gælder fra 1. juli 2007.

Nye annonceringsregler. Let og effektiv håndtering af de nye annonceringsregler for små offentlige kontrakter, der gælder fra 1. juli 2007. Nye annonceringsregler Let og effektiv håndtering af de nye annonceringsregler for små offentlige kontrakter, der gælder fra 1. juli 2007. De nye udbudsregler De nye regler om offentliggørelse og udbud

Læs mere

Konkurrenceudsættelse i forbindelse med brug af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen og opgaveløsningen i fagenheden Arbejdsmarked i øvrigt

Konkurrenceudsættelse i forbindelse med brug af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen og opgaveløsningen i fagenheden Arbejdsmarked i øvrigt Notat 3.0 Arbejdsmarked Journalnummer: Ref.: Arbejdsmarkedssekretariatet Dato: 27.5.2013 Konkurrenceudsættelse i forbindelse med brug af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen og opgaveløsningen i fagenheden

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Sociale hensyn ved indkøb

Sociale hensyn ved indkøb Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk 18. marts 2014 Sociale hensyn ved indkøb Udbud I forbindelse med boligorganisationernes indkøb af bygge- og

Læs mere

2. DEN SELVEJENDE DAGINSTITUTION HVORDAN DEN VIRKER OG DENS FREMTID

2. DEN SELVEJENDE DAGINSTITUTION HVORDAN DEN VIRKER OG DENS FREMTID 2. DEN SELVEJENDE DAGINSTITUTION HVORDAN DEN VIRKER OG DENS FREMTID For at forstå, hvordan den selvejende daginstitution virker, er det nødvendigt at starte med at se på dagtilbudsloven. Landets kommuner

Læs mere

Politik for konkurrenceudsættelse. (Indkøbs- og Udbudspolitik)

Politik for konkurrenceudsættelse. (Indkøbs- og Udbudspolitik) Politik for konkurrenceudsættelse (Indkøbs- og Udbudspolitik) Økonomisk Forvaltning April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 2 1 POLITIKKENS DÆKNINGSOMRÅDE... 3 1.1 Hvad dækker politikken... 3 1.2 Hvem

Læs mere

GUIDE. Hvad skal der til for at stifte en

GUIDE. Hvad skal der til for at stifte en GUIDE Hvad skal der til for at stifte en forening? Udskrevet: 2016 Indhold Hvad skal der til for at stifte en forening?............................................ 3 2 Guide Hvad skal der til for at stifte

Læs mere

Nyskabelser og fokuspunkter for bygherrer i udbudsloven. Bygherreforeningen 23. juni 2015 Tina Braad, partner

Nyskabelser og fokuspunkter for bygherrer i udbudsloven. Bygherreforeningen 23. juni 2015 Tina Braad, partner Nyskabelser og fokuspunkter for bygherrer i udbudsloven Bygherreforeningen 23. juni 2015 Tina Braad, partner tbr@bechbruun.com 2 Udbudspligten for varer og tjenesteydelser under tærskelværdien ændres Tilbudslovens

Læs mere

DRIFTSOVERENSKOMST. Aarhus Byråd. Døgncentret

DRIFTSOVERENSKOMST. Aarhus Byråd. Døgncentret DRIFTSOVERENSKOMST mellem Aarhus Byråd og Den selvejende institution Døgncentret 06.06 2012 Driftsoverenskomst Mellem Byrådet i Aarhus Kommune og den selvejende institution Døgncentret, beliggende Reykjaviksgade

Læs mere

DRIFTSOVERENSKOMST. mellem Haderslev Kommune og forældrebestyrelsen for den selvejende daginstitution. Hammelev Børnehave.

DRIFTSOVERENSKOMST. mellem Haderslev Kommune og forældrebestyrelsen for den selvejende daginstitution. Hammelev Børnehave. DRIFTSOVERENSKOMST mellem Haderslev Kommune og forældrebestyrelsen for den selvejende daginstitution Hammelev Børnehave beliggende Hammelev Bygade 18 B 6500 Vojens om institutionens drift som daginstitution

Læs mere

BLIV KLOGERE PÅ ANNONCERING

BLIV KLOGERE PÅ ANNONCERING 2013 SIDE 2 Bliv klogere på annoncering On-line ISBN 978-87-7029-523-9 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Tlf.: 41715000 E-mail: kfst@kfst.dk Vejledningen er udarbejdet

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Bliv leverandør til det offentlige. Miniguide

Bliv leverandør til det offentlige. Miniguide Bliv leverandør til det offentlige Miniguide INDLEDNING Denne miniguide indeholder vejledning i, hvad du skal huske når du vil byde på opgaver i Gribskov Kommune. Miniguiden indeholder nogle generelle

Læs mere

Rammeaftale for samarbejdet mellem Socialforvaltningen i Københavns Kommune og de selvejende tilbud. [Vælg datoen]

Rammeaftale for samarbejdet mellem Socialforvaltningen i Københavns Kommune og de selvejende tilbud. [Vælg datoen] Rammeaftale for samarbejdet mellem Socialforvaltningen i Københavns Kommune og de selvejende [Vælg datoen] 2 Indholdsfortegnelse Rammeaftalens formål... 3 Baggrund for rammeaftalen... 3 Rammeaftalens parter...

Læs mere

Kommunen har i henhold til retssikkerhedsloven både ret og pligt til at føre tilsyn med selvejende institutioner.

Kommunen har i henhold til retssikkerhedsloven både ret og pligt til at føre tilsyn med selvejende institutioner. DRIFTSOVERENSK0MST Driftsoverenskomst mellem Frederiksberg Kommune og bestyrelsen for: Den selvejende institution Elverhøj Institutionens vedtægt er godkendt af Frederiksberg Kommune (14.03.1996) Lovgrundlag

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Bliv klogere på ANNONCERING

Bliv klogere på ANNONCERING Bliv klogere på ANNONCERING Pjecen er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Grafisk produktion: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s On-line ISBN: 978-87-7029-474-4 Tryk ISBN: 978-87-7029-475-1

Læs mere

Udbud en trussel for de udsatte borgere og den frie konkurrence

Udbud en trussel for de udsatte borgere og den frie konkurrence Åbent brev til Folketingets Socialudvalg Folketingets Kommunaludvalg Folketingets Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalg Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Økonomi- og indenrigsminister

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

GUIDE. Sådan starter I en ny forening

GUIDE. Sådan starter I en ny forening GUIDE Sådan starter I en ny forening Udskrevet: 2016 Sådan starter I en ny forening Et formål, en bestyrelse, et sæt vedtægter og et stiftende møde - det er alt, hvad I behøver for at starte en forening.

Læs mere

Sociale hensyn ved indkøb

Sociale hensyn ved indkøb Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Sociale hensyn ved indkøb Udbud I forbindelse med boligorganisationernes indkøb af bygge- og anlægsarbejder,

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 17 Bilag 6 Udbudsretlige problemstillinger 23, oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 27078672 1. Sammenfatning

Læs mere

Indkøbs- og udbudspolitik for Aabenraa Kommune

Indkøbs- og udbudspolitik for Aabenraa Kommune Indkøbs- og udbudspolitik for Aabenraa Kommune Godkendt den. 9. dec. 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Hvad og hvem er omfattet 3 2.1 Tærskelværdier ved udbud: 4 3. Udbudsplan 5 4. Strategier

Læs mere

Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov

Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 13-05-2015 Sagsnr. 2015-0023209 Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov Baggrund

Læs mere

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Januar 2013 Indholdsfortegnelse Vurdering af en opgaves grænseoverskridende interesse... 3 Kontrakter uden grænseoverskridende interesse... 5 Eksempler på

Læs mere

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision

Læs mere

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Annonceringspligten ved køb af bilag II B-tjenesteydelser er på vej til at blive ophævet. Læs om regelændringen og anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt.

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Godkendt i kommunalbestyrelsen den 17. maj 2011 Formål Formålet med disse retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt

Læs mere

POLITIK FOR INDKØB OG UDBUD

POLITIK FOR INDKØB OG UDBUD POLITIK FOR INDKØB OG UDBUD FORORD 2 1 INDKØB OG UDBUD 3 2 BAGGRUND, FORMÅL OG MÅL 3 3 POLITIK, STRATEGIER OG RETNINGSLINJER 4 4 GENERELLE KRAV TIL INDKØB OG UDBUD 5 5 KRAV TIL REBILD KOMMUNES LEVERANDØRER

Læs mere

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg Samarbejdsrammer for frivillighed Indholdsfortegnelse Hvorfor samarbejde?... 2 Hvorfor samarbejdsrammer?... 3 Muligheder... 4 Det særlige ved frivillighed... 5 Kommunikation og fælles mål... 6 Anerkendelse

Læs mere

NETVÆRKSAFTALE. Mellem parterne, nedenstående otte selvejende daginstitutioner i Faaborg Kommune (herefter partnerne ):

NETVÆRKSAFTALE. Mellem parterne, nedenstående otte selvejende daginstitutioner i Faaborg Kommune (herefter partnerne ): NETVÆRKSAFTALE Mellem parterne, nedenstående otte selvejende daginstitutioner i Faaborg Kommune (herefter partnerne ): 1. Netværk XXX den selvejende institution Tinghøj Vuggestue og Børnehave 2. Netværk

Læs mere

Udbud af sociale og sundhedsydelser udbud light

Udbud af sociale og sundhedsydelser udbud light Dansk Forening For Udbudsret 27. maj 2015 Udbud af sociale og sundhedsydelser udbud light Sune Troels Poulsen, advokat, partner, Andersen Partners 1 Social- og sundhed forpligtelser i forhold til borgerne

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2009-0018548 (Michael Ellehauge, Helle Bøjen Larsen og Thomas Grønkær)

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2009-0018548 (Michael Ellehauge, Helle Bøjen Larsen og Thomas Grønkær) Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2009-0018548 (Michael Ellehauge, Helle Bøjen Larsen og Thomas Grønkær) 15. september 2009 K E N D E L S E Almenbo a.m.b.a. (advokat Rolf B. Ledertoug, Glostrup) mod Den selvejende

Læs mere

Høring af Konkurrencestyrelsens redegørelse om 34 kommuners indkøb af KMD Opus m.m.

Høring af Konkurrencestyrelsens redegørelse om 34 kommuners indkøb af KMD Opus m.m. 03-05-2010 OK 4/0420-0204-0006 /BBA KONKURRENCESTYRELSEN Høring af Konkurrencestyrelsens redegørelse om 34 kommuners indkøb af KMD Opus m.m. ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET 2/23 Kapitel 2 Hvornår finder

Læs mere

Driftsoverenskomst mellem. Den selvejende integrerede institution Ovinehøj. Svendborg Kommune

Driftsoverenskomst mellem. Den selvejende integrerede institution Ovinehøj. Svendborg Kommune Driftsoverenskomst mellem Den selvejende integrerede institution Ovinehøj og Svendborg Kommune Driftsoverenskomst mellem Svendborg Kommune og bestyrelsen for Den selvejende integrerede institution Ovinehøj,

Læs mere

Den 26. juni 2007 Driftsoverenskomst mellem den selvejende daginstitution Børnehaven Troldehøjen og Køge Kommune

Den 26. juni 2007 Driftsoverenskomst mellem den selvejende daginstitution Børnehaven Troldehøjen og Køge Kommune Den 26. juni 2007 Driftsoverenskomst mellem den selvejende daginstitution Børnehaven Troldehøjen og Køge Kommune Driftsoverenskomst mellem Køge Kommune og bestyrelsen for Børnehaven Troldehøjen beliggende

Læs mere

In-house begrebets betydning for kommunal aftaleindgåelse med selvejende institutioner

In-house begrebets betydning for kommunal aftaleindgåelse med selvejende institutioner 02-02-2010 OK 4/0420-8901-0178 /PMK In-house begrebets betydning for kommunal aftaleindgåelse med selvejende institutioner 1. Indledning... 2 2. Regelgrundlaget for indgåelsen af driftsoverenkomster...

Læs mere

Driftsoverenskomst mellem den selvejende institution

Driftsoverenskomst mellem den selvejende institution Aftale Driftsoverenskomst mellem den selvejende institution og Ringkøbing-Skjern Kommune Forslag fremsendt til BFU den 25. august Side 2 Driftsoverenskomst mellem bestyrelsen for den selvejende institution

Læs mere

Frivilligpolitik for Social Omsorg. Frivilligpolitik. for Social Omsorg i Hedensted Kommune

Frivilligpolitik for Social Omsorg. Frivilligpolitik. for Social Omsorg i Hedensted Kommune Frivilligpolitik for Social Omsorg i Hedensted Kommune 1 2 Definition af en frivillig indsats Frivilligt socialt arbejde er en ulønnet indsats, som udføres af egen fri vilje for andre end én selv, familie

Læs mere

Udbudsstrategi for madservice til hjemmeboende efter serviceloven, 2014

Udbudsstrategi for madservice til hjemmeboende efter serviceloven, 2014 Økonomi Indkøb Tlf. 46 11 20 38 MAJBA@rudersdal.dk Udbudsstrategi for madservice til hjemmeboende efter serviceloven, 2014 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING...2 2. REGLER FOR INDKØB AF MADSERVICE...2 2.1

Læs mere

SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SPILLEREGLER 2.0 Nye velfærdsløsninger kræver nye samarbejdsmodeller Vi står i de kommende år over for en omstilling i den

Læs mere

Frivilligpolitik. for Social Omsorg i Hedensted Kommune

Frivilligpolitik. for Social Omsorg i Hedensted Kommune Frivilligpolitik for Social Omsorg i Hedensted Kommune Definition af en frivillig indsats Frivilligt socialt arbejde er en ulønnet indsats, som udføres af egen fri vilje for andre end én selv, familie

Læs mere

UDBUD. i Lyngby-Taarbæk Kommune. Retningslinjer for Udbud. varer og tjenesteydelser. Vedtaget af Økonomiudvalget den 1.

UDBUD. i Lyngby-Taarbæk Kommune. Retningslinjer for Udbud. varer og tjenesteydelser. Vedtaget af Økonomiudvalget den 1. UDBUD i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for Udbud af varer og tjenesteydelser Vedtaget af Økonomiudvalget den 1. oktober 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for retningslinjerne... 2 2. Hvem er

Læs mere

Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser

Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser Initialer: peh Sag: 306-2010-23455 Dok.: 306-2010-289257 Oprettet: 14. december 2010 Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser Baggrund Odsherred Kommunes overordnede udbudsstrategi sætter fokus på, hvordan

Læs mere

Driftsoverenskomst mellem bestyrelsen for den selvejende daginstitution Sct. Georgs Gårdens Børnehave og Køge Kommune

Driftsoverenskomst mellem bestyrelsen for den selvejende daginstitution Sct. Georgs Gårdens Børnehave og Køge Kommune Driftsoverenskomst mellem bestyrelsen for den selvejende daginstitution Sct. Georgs Gårdens Børnehave og Køge Kommune I henhold til 19 i dagtilbudsloven og 16 om tilsyn samt 41 om forpligtelser for bl.a.

Læs mere

Ved udregning af kontraktsummens størrelse skal beløbene regnes eksklusiv moms.

Ved udregning af kontraktsummens størrelse skal beløbene regnes eksklusiv moms. Norddjurs Kommune Økonomisk sekretariat Område: Retningslinjer for indkøb af varer og tjenesteydelser Gældende fra: 15. november 2016 Ansvarlig: Økonomichefen Dækningsområde: Norddjurs Kommune Henvisning

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere.

Udkast. Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere. Udkast Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere. I medfør af 143 og 144, stk. 4 og 5 i lov om social service,

Læs mere

Nye regler om annonceringspligt Indlæg ved Dansk Forening for Udbudsret København 13. september 2007

Nye regler om annonceringspligt Indlæg ved Dansk Forening for Udbudsret København 13. september 2007 Nye regler om annonceringspligt Indlæg ved Dansk Forening for Udbudsret København 13. september 2007 Carina Risvig Hansen De nye regler Lovforslag nr. L 152 Forslag til lov om ændring af konkurrenceloven,

Læs mere

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

Virksomhedsoverdragelse

Virksomhedsoverdragelse Udbudsportalen.dk Virksomhedsoverdragelse - Vejledning til medarbejderne Udbudsportalen.dk Weidekampsgade 10 2300 København S Post@udbudsportalen.dk Indholdsfortegnelse 1 Når din arbejdsgiver virksomhedsoverdrager

Læs mere

BLIV KLOGERE PÅ LICITTION

BLIV KLOGERE PÅ LICITTION 2013 SIDE 2 BLIV KLOGERE PÅ LICITTION Bliv klogere på Licitation On-line ISBN 978-87-7029-522-2 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: 41715000 E-mail: kfst@kfst.dk Vejledningen

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012 K E N D E L S E Delfin Vask A/S (advokat Bent Sommer, Kastrup) mod Gentofte Kommune (selv) Gentofte Kommune iværksatte

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Side 1

VEDTÆGTER. for. Side 1 VEDTÆGTER for Side 1 Navn 1 Organisationens navn er KOOPERATIONEN - den kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark. Kooperationen har hjemsted i Københavns Kommune. Formål 2 Kooperationen

Læs mere

Notat udbud af erhvervsudviklingsopgaver

Notat udbud af erhvervsudviklingsopgaver Aarhus December 2015 Anne Bergholt Sommer Specialistadvokat T +45 72 27 33 61 ase@bechbruun.com Sagsnr. 038345-0070 tbr/ase/dla Notat udbud af erhvervsudviklingsopgaver 1. Baggrund og opdrag Norddjurs

Læs mere

Varde Kommunes frivillighedspolitik.

Varde Kommunes frivillighedspolitik. Varde Kommunes frivillighedspolitik. Varde Kommune ser det frivillige sociale arbejde som et vigtigt supplement til den kommunale forvaltnings service og tilbud til kommunens borgere. Derfor betragter

Læs mere

Den udbudsretlige udfordring ved partnering - og OPP. Marianne K. Larsen Konkurrencestyrelsen

Den udbudsretlige udfordring ved partnering - og OPP. Marianne K. Larsen Konkurrencestyrelsen Den udbudsretlige udfordring ved partnering - og OPP Marianne K. Larsen Konkurrencestyrelsen Oversigt Regelgrundlag Partnering som samarbejdsform Grænsefladen til OPP Typer af partneringsamarbejde Udfordringer

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Frit leverandørvalg valg af model

Frit leverandørvalg valg af model Frit leverandørvalg valg af model 1.0 Baggrund Kommunerne er i henhold til Lov om Social Service 91 forpligtet til at sikre borgerne et frit valg af leverandører af personlig pleje, praktisk hjælp og madservice.

Læs mere

Standarddriftsoverenskomst for driftsoverenskomster indgået med selvejende institutioner. Udkast den 31. januar 2014. Driftsoverenskomst

Standarddriftsoverenskomst for driftsoverenskomster indgået med selvejende institutioner. Udkast den 31. januar 2014. Driftsoverenskomst Standarddriftsoverenskomst for driftsoverenskomster indgået med selvejende institutioner Udkast den 31. januar 2014 Driftsoverenskomst mellem Aarhus Kommune Aarhus Kommune og bestyrelsen for den selvejende

Læs mere

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune 2 Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Indhold Indledning og baggrund 4-5 Det frivillige sociale arbejde 6-7 Værdier 8-9 Samarbejde

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Indkøbspolitik. Udkast

Indkøbspolitik. Udkast Indkøbspolitik Udkast INDHOLD Forord Formål Omfang og afgrænsning Retningslinjer for indkøb Indkøbsaftaler Generelle principper Udbud Leverandører 3 4 Vi vil være en erhvervsvenlig kommune. Det kræver

Læs mere

IDé + INITIATIV = INDFLYDELSE

IDé + INITIATIV = INDFLYDELSE IDé + INITIATIV = INDFLYDELSE VELKOMMEN I FRIE BØRNEHAVER OG FRITIDSHJEM Denne pjece er til dig, som er ny forælder i en af Frie Børnehaver og Fritidshjems tilknyttede selvejende eller private institutioner.

Læs mere

Udbudsfri OPI. Om udbudsfri OPI. Hvorfor udbudsfri OPI. Modellen. Case. Kontakter

Udbudsfri OPI. Om udbudsfri OPI. Hvorfor udbudsfri OPI. Modellen. Case. Kontakter Udbudsfri OPI Om udbudsfri OPI Hvorfor udbudsfri OPI Modellen Case Kontakter OPI (offentlig-privat innovation) projekter er med til at skabe udvikling og innovation i byggeriet, men udbudsreglerne betragtes

Læs mere

CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg

CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg 1 November 2005 Notat om SU-aftalens bestemmelser om ledelsens pligt til information og drøftelse i samarbejdsudvalget Baggrund EU-direktiv af 11. marts 2002 om

Læs mere

er der indgået nærværende driftsaftale, i det følgende benævnt Aftalen.

er der indgået nærværende driftsaftale, i det følgende benævnt Aftalen. Mellem Frederikshavn Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn - i det følgende benævnt Kommunen og Den selvejende institution Frederikshavn Produktionsskole Tuenvej 20 og

Læs mere

Frivillighedspolitik for det frivillige sociale arbejde

Frivillighedspolitik for det frivillige sociale arbejde Frivillighedspolitik for det frivillige sociale arbejde Formål og mål Odense Byråd ønsker med formuleringen af en overordnet og fælles frivillighedspolitik at styrke, synliggøre, forbedre samt koordinere

Læs mere

Kvalitetsstandard for tildeling af midler til frivilligt socialt arbejde

Kvalitetsstandard for tildeling af midler til frivilligt socialt arbejde Godkendt i Social- og Sundhedsudvalget 2012.12.05 og Kommunalbestyrelsen 2012.12.19 Kvalitetsstandard for tildeling af midler til frivilligt socialt arbejde 1. Indledning Hensigten med servicelovens 18

Læs mere

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Charlotte Aagreen Økonomi D 4646 4477 E Chaa@lejre.dk Indkøbspolitik i Lejre Kommune Dato: 4. november 2010 J.nr.:

Læs mere

Frivillig social indsats

Frivillig social indsats Frivillig social indsats Esbjerg Kommune 2013 [RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18 MIDLER] Indledning Esbjerg Kommune afsætter hvert år et beløb til den lokale frivillige sociale indsats. Midlerne er afsat

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

KULTUR- & FRITIDSHUSET SKOLEGADE 54, 6700 ESBJERG

KULTUR- & FRITIDSHUSET SKOLEGADE 54, 6700 ESBJERG VEDTÆGT for Den selvejende institution KULTUR- & FRITIDSHUSET SKOLEGADE 54, 6700 ESBJERG ------------------------------------------------------------------------------------------------ 1 Navn og Hjemsted

Læs mere

Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde

Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde OPS 4/0407-1200-0011 /CLV Begrænset udbud Et begrænset udbud er en udbudsform, hvor man som leverandør skal prækvalificeres, før man kan komme med et

Læs mere

Driftsaftale. mellem. Faxe Kommune. den selvejende institution Haslev-Hallerne

Driftsaftale. mellem. Faxe Kommune. den selvejende institution Haslev-Hallerne Driftsaftale mellem Faxe Kommune og den selvejende institution Haslev-Hallerne HH juli 2013 Side 1 af 7 Aftalens indhold 1 Parterne 2 Aftalen og bilag 3 Formål 4 Bygninger/lokaler mv. 5 Tildeling og fordeling

Læs mere

Driftsaftale. mellem. Faxe Kommune. den selvejende institution Faxe Hallerne

Driftsaftale. mellem. Faxe Kommune. den selvejende institution Faxe Hallerne Driftsaftale mellem Faxe Kommune og den selvejende institution Faxe Hallerne FH juli 2013 Side 1 af 7 Aftalens indhold 1 Parterne 2 Aftalen og bilag 3 Formål 4 Bygninger/lokaler mv. 5 Tildeling og fordeling

Læs mere

Konkurrencestyrelsen har den 24. juli 2009 modtaget en klage over Region Hovedstadens indkøb af vikarydelser til sygehusene uden forudgående

Konkurrencestyrelsen har den 24. juli 2009 modtaget en klage over Region Hovedstadens indkøb af vikarydelser til sygehusene uden forudgående Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød 12. februar 2010 Sag 4/0420-0100-0182 / BTP Deres ref. Klage over Region Hovedstadens manglende udbud af vikarydelser Konkurrencestyrelsen har den 24. juli

Læs mere

Udkast af 15. marts Udkast til Vedtægter Den selvejende institution Danske Lægestuderendes Vagtbureau Vest. 1. marts 2013

Udkast af 15. marts Udkast til Vedtægter Den selvejende institution Danske Lægestuderendes Vagtbureau Vest. 1. marts 2013 Udkast til Vedtægter Den selvejende institution Danske Lægestuderendes Vagtbureau Vest 1. marts 2013 Vedtægter Den selvejende institution Danske Lægestuderendes Vagtbureau Vest 1 Navn, hjemsted og formål

Læs mere

Indkøb og samarbejde om administrative opgaver 2015

Indkøb og samarbejde om administrative opgaver 2015 Indkøb og samarbejde om administrative opgaver 2015 Indkøb og samarbejde om administrative opgaver Gennemgang af regnskab Formål og introduktion til udbud Risici og aktører indenfor indkøb pt. Fremtidige

Læs mere

Bliv klogere på LICITATION

Bliv klogere på LICITATION Bliv klogere på LICITATION Pjecen er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Grafisk produktion: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s On-line ISBN: 978-87-7029-472-0 Tryk ISBN: 978-87-7029-473-7 Oplag:

Læs mere

VEDTÆGTER for Nordjysk Fødevareoverskud cvr.nr. 36167742

VEDTÆGTER for Nordjysk Fødevareoverskud cvr.nr. 36167742 VEDTÆGTER for Nordjysk Fødevareoverskud cvr.nr. 36167742 1: navn og hjemsted. Organisationens navn er: Nordjysk Fødevareoverskud, i daglig tale NOFO. Organisationen har hjemsted i Aalborg Kommune. 2: værdigrundlag.

Læs mere

BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER

BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER 1 Baggrund Odsherred Kommunes overordnede udbudsstrategi sætter fokus på, hvordan konkurrenceudsættelse kan øge kvaliteten og effektiviteten i kommunens

Læs mere

Notat vedr. grundlaget for fratagelse af kommunalt tilskud til Gyngehesten

Notat vedr. grundlaget for fratagelse af kommunalt tilskud til Gyngehesten 8. januar 2016 Notat vedr. grundlaget for fratagelse af kommunalt tilskud til Gyngehesten 1. Indholdet af notat Notatet indeholder en vurdering af det oplysningsgrundlag, herunder retligt der administrativt

Læs mere

VEJLEDNING. Vejledning til konsortiedannelse

VEJLEDNING. Vejledning til konsortiedannelse VEJLEDNING Vejledning til konsortiedannelse 17082016 Vejledning til konsortiedannelse Indledning SKI udbyder rammeaftaler på vegne af det offentlige Danmark. Vores hovedopgave er at tilvejebringe rammeaftaler

Læs mere

Vejledning for udbud og indhentning af tilbud. Center for Park og Vej og Ejendomscenteret

Vejledning for udbud og indhentning af tilbud. Center for Park og Vej og Ejendomscenteret Vejledning for udbud og indhentning af tilbud Center for Park og Vej og Ejendomscenteret Indledning Denne vejledning har til formål at give svar på udbudsprocedurerne for bygge- og anlægsopgaver, samt

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune Center for Dagtilbud Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. september 2014 Indhold a. Lov om frokostordninger i daginstitutioner... 2 b. Frokostordningen i Slagelse Kommune... 2 c.

Læs mere

Syddjurs Kommunes politik for indkøb og udbud

Syddjurs Kommunes politik for indkøb og udbud Syddjurs Kommunes politik for indkøb og udbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning.... 1 2. Politikkens omfang og afgrænsning.... 2 3. Lovgivning.... 2 4. Indkøb.... 3 4.1 Indkøbsaftaler... 3 4.2 Inddragelse....

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

U D K A S T NOTAT OM UDBUD AF MULTIHAL 1 BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING

U D K A S T NOTAT OM UDBUD AF MULTIHAL 1 BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING U D K A S T NOTAT OM UDBUD AF MULTIHAL 1 BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING Frederikshavn Kommune indgik i 2011 en OPS-kontrakt med et konsortium bestående af MT Højgaard og DEAS om design, opførelse og efterfølgende

Læs mere