Svar: Efter nærmere overvejelser er det vurderingen, at tekstanmærkningen ikke er nødvendig for en effektiv drift.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Svar: Efter nærmere overvejelser er det vurderingen, at tekstanmærkningen ikke er nødvendig for en effektiv drift."

Transkript

1 Aningaasaqarnermut Nunamullu Namminermut Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Finanser og Indenrigsanliggender Til Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg / her Svar til Finansudvalgets spørgsmål vedr. FFL2014 Hermed fremsendes svar til Finansudvalgets spørgsmål og bemærkninger til Finanslovsforslag Det skal bemærkes at ansvaret for besvarelsen af de respektive spørgsmål på de enkelte Naalakkersuisoq-områder ligger hos disse. For nemhedens skyld fremsendes dog en samlet besvarelse Til aktivitetsområde Naalakkersuisut 24. september 2013 Sagsnr Dok. Nr Postboks Nuuk Tlf. (+299) Fax (+299) a. TA nr. 4 under Aktivitetsområde 10-89: med efterfølgende godkendelse af Finans- og Skatteudvalget giver ingen mening. Efter udvalgets mening kan Naalakkersuisut enten bemyndiges til, med Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalgets godkendelse, at foretage rokeringer mellem hovedkontiene, eller også kan Naalakkersuisut gives denne bemyndigelse med efterfølgende orientering af Finans- og Skatteudvalget om anvendelsen af TAen. Efter nærmere overvejelser er det vurderingen, at tekstanmærkningen ikke er nødvendig for en effektiv drift. Der vil blive fremsat ændringsforslag til 2. behandlingen med forslag om at slette tekstanmærkningen b. Bemærkninger til TA nr. 5 s. 20 ø. Af sidste punktum fremgår, at TAen flyttes igen, i det den tidligere placering ikke tog højde for, at Selvstyret også har aktiver, der benyttes indenfor aktivitetsområde 00. Hvad dækker aktivitetsområde 00 over? Aktivitetsområde 00 er en forkert henvisning. Det burde rettelig have været Aktivitetsområde 01 Inatsisartuts Formandskab. Der vil blive fremsat ændringsforslag til 2. behandlingen Til hovedkonto Bankforsyning TAen fra FL 2013, der sikrer, at Naalakkersuisut har hjemmel til at indgå flerårige aftaler, der sikrer bank- og pengeforsyningen i de områder af landet, hvor dette ikke kan løses på kommerciel vis, er fjernet. Hvad er baggrunden for dette? 1/104

2 Årsagen er, at der er indgået en toårig kontrakt, som løber hele Der vil derfor ikke være behov for indgåelse af servicekontrakt i 2014, hvorfor der ikke er behov for en tekstanmærkning, der giver hjemmel til at indgå en kontrakt Til hovedkonto Økonomi og Personalestyrelsen, ASA, administration Arbejdet med overdragelse af administrative opgaver har været i gang i 3 år nu. Hvad er status for dette arbejde? Af selvstyrets 173 regnskabsenheder har DcR hjemtaget opgaverne fra 119. Overdragelserne af opgaverne tilrettelægges og afstemmes i forhold til enhedernes ønsker og den kapacitet som DcR på et givent tidpunkt har til løsning af opgaver. Kapacitetsudvidelsen sker typisk i forbindelse med digitalisering og omstrukturering af arbejdsgange. Status i dag er således at en meget væsentlig del af de regnskabsmæssige opgaver nu er centraliseret i DcR. Senest har DcR klargjort IRIS for samtlige sundhedsvæsnets enheder i Grønland. I efteråret 2012 hjemtog DcR debitor- og kreditoropfølgningen fra samtlige enheder med undtagelsen af Skattestyrelsens egne Til hovedkonto Havnevedligehold TAen er udvidet med en bestemmelse om at Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå aftaler med eksterne samarbejdspartnere. Hvilke opgaver påtænker Naalakkersuisut at indgå aftale om? Drift og vedligehold af havnene varetages direkte i Departementet. Der er ikke, som på eksempelvis lufthavnssiden, etableret en særskilt organisation, der varetager denne funktion. Opgaven er dog meget driftsspecifik, og det er derfor hensigtsmæssigt, at opgaven vil kunne udliciteres til eksterne parter. Der er i dag indgået en løbende aftale med en lokal virksomhed. Denne aftale skal dog fornyes hvert år, da der ikke er hjemmel til at indgå flerårige aftaler. Da, der kan være synergier forbundet med flerårige aftaler, er tekstanmærkningen udvidet med denne bemyndigelse Til hovedkonto Efterskole Jf. FL13 var det meningen, at TA skulle udgå jf. EM12/96, hvor Naalakkersuisut bemyndigedes til i bekendtgørelse at fastsætte regler. Hvad er status for dette arbejde? Grundet valg til Inatsisartut 2013 er arbejdet med bekendtgørelsen ikke så fremskredent, at det med sikkerhed kan nås i Såfremt bekendtgørelse udstedes inden 3. behandling af FL14, vil Naalakkersuisut foreslå, at tekstanmærkningen udgår. 2/104

3 2.6. Til hovedkonto Forskning a. Taget i betragtning at KVUG er nedlagt 1. januar 2013, og der nedsættes permanente forskningsråd pr.1. januar 2014, synes denne TA unødvendig? Såfremt Inatsisartut under EM 2013 vedtager forslag til lov om forskning vil Naalakkersuisut fremsende et ændringsforslag til FFL 2014 hvori det vil blive foreslået at tekstanmærkningen udgår. b. Skal udvalget forvente et ændringsforslag, så snart det materielle lovgrundlag er på plads under EM2013? Ja Til hovedkonto Fiskeri og fangst Udvalget skal anmode Naalakkersuisut om at indskrive, at Finans- og Skatteudvalget skal orienteres om disse resultatkontrakter. Naalakkersuisut indskriver at Finans- og Skatteudvalget skal orienteres herom Til hovedkonto Nukissiorfiit a. Da de i Nr. 3 nævnte rationaliseringsprojekter har stået på i lang tid, ønsker udvalget en kort redegørelse for de bygninger, der er på tale. Tekstanmærkningen er ikke koblet til et konkret rationaliseringsprojekt, men har til formål at give Nukissiorfiit mulighed for løbende at tilpasse virksomhedens drift ved frasalg af bygninger. Tekstanmærkningen betyder, at Nukissiorfiit beholder provenuet fra salget af fast ejendom. Provenuet kan derefter benyttes til reinvesteringer i anlæg eller bygninger. Hvis tekstanmærkningen ikke var der, ville et salgsprovenu tilfalde Landskassen. For at komme med et eksempel på en situation, hvor tekstanmærkningen kan anvendes, kan nævnes følgende: Nukissiorfiit kan i en by kan have flere bygninger, der gradvist bliver overflødige i takt med udviklingen. Her kan det være relevant for Nukissiorfiit at frasælge en eller flere bygninger og bruge salgsprovenuet til at samle lager, kontorog medarbejderfaciliteter i en af bygningerne. 3/104

4 En sådan tilpasning kan medføre en samlet besparelse for Nukissiorfiit, der ikke længere skal vedligeholde og benytte flere bygninger rundt om i byen. Det vil ikke være muligt at komme med en redegørelse for, hvilke konkrete bygninger der kan tænkes omfattet af tekstanmærkningen, da frasalget af bygninger afhænger af konkrete driftsmæssige beslutninger. b. Hvilke af disse bygninger er indtil videre solgt og eller ombygget, og hvilke bygninger er endnu ikke afhændet? Som nævnt i besvarelsen til 2.8 a. kan et frasalg af en bygning ske som led i en løbende tilpasning af Nukissiorfiits bygningsmasse baseret på driftsmæssige hensyn. 3. De almindelige bemærkninger Sidetallene henviser til den danske udgave, med mindre andet er anført. 3.1, afsnit 2, Naalakkersuisuts mål og principper for den økonomiske politik, side 76 Det fremgår, at der som et af de kortsigtede mål med den økonomiske politik skal være Finanslov med DA i balance i for finansåret og overslagsårene samlet set. Hvad ligger der konkret i dette, og hvilket udgiftsniveau til en offentlig sektor anses som passende for Grønland? En finanslov med balance på DA-saldoen i finansåret og overslagsårene betyder rent teknisk at summen af DA i finansåret og de tre overslagsår skal være nul. Anden del af spørgsmålet om hvad der anses for passende udgiftsniveau for den offentlige sektor kan ikke besvares entydigt. Det kan dog konstateres, at der er igangsat flere initiativer der skal øge effektiviteten og reducere udgifterne generelt i den offentlige sektor under hensyntagen til et fortsat højt serviceniveau. 3.2, afsnit 2.1, Kobling mellem FFL 2014 og vigtige mål i koalitionsaftalen, side 76 a. Det fremgår af den første kanonkugle, at Naalakkersuisut ikke har haft mulighed for en egentlig stillingtagen til, hvilke reformtiltag, der ønskes gennemført med afsæt i Skatte- og Velfærdskommissionens anbefalinger og at få afklaret, hvordan de påvirker finansloven. Det fremgår samtidig af samme kapitel, under overskriften Reformarbejdet s. 77, at Naalakkersuisut i arbejdet med FFL 2014 har forholdt sig til anbefalingerne fra Skatte- og Velfærdskommissionen. Er der en forklaring på dette umiddelbart selvmodsigende udsagn? Naalakkersuisut har ud fra Skatte- og Velfærdskommissionens betænkning taget stilling til indenfor hvilke områder de ønsker reformer, jf. listen på side 77. 4/104

5 En mere præcis specificering af reformerne er dog først mulig efter et mere dybdegående analysearbejde, og det har ikke været mulig at gennemføre dette arbejde inden færdiggørelsen af FFL2014. Naalakkersuisut har derfor igangsat et stort analysearbejde, som skal danne baggrund for fremtidige reformer indenfor pensions-, skatte- og boligområdet samt af de sociale ydelser. Naalakkersuisut vil løbende orientere Finans- og Skatteudvalget om fremdriften i det videre arbejde. b. Kan Naalakkersuisut oplyse, hvor der kan forventes stramninger eller lempelser i de overordnede mål for de reformer, der er oplistet på s. 77, og hvilke konsekvenser vil disse, eksempelvis levetidsindekseringen af pensionsalderen, have? Der er som før nævnt ikke på nuværende tidspunkt taget stilling til den præcise udformning af reformerne, hvorfor det ikke er muligt at angive de eksakte konsekvenser af de enkelte tiltag. Overordnet set er målet med reformerne at skabe bedre balance mellem udgifter og indtægter for at sikre, at den offentlige økonomi er holdbar på længere sigt. Om den samlede effekt af reformerne for den enkelte person bliver en lempelse eller stramning kan være forskellig fra person til person. Reformerne skal skabe incitament til selvforsørgelse og arbejdsmarkedsdeltagelse samt en fair fordeling af de offentlige ydelser. Levetidsindekseret pension er en konsekvens af, at Grønland står overfor markante ændringer i befolkningens alderssammensætning. Der vil blive flere ældre i samfundet og samtidig stiger den gennemsnitlige levealder, som følge af en sundere livsstil og udviklingen i sundhedsvæsenet. Det er glædeligt, at befolkningen lever længere, men det skaber også stigende udgifter til pensioner. Tilpasningen af pensionsalderen skal ikke ske i markante spring, men skal løbende justeres i forhold til ændringer i den gennemsnitlige levealder. Der skal selvfølgelig stadig tages højde for personer, som ikke kan blive på arbejdsmarkedet, som følge af sygdom mm.. Alderspensionsordningen rummer generelt også en række udfordringer i forhold til ældres mulighed for at være tilknyttet arbejdsmarkedet. Der skal derfor samlet set gennemføres en reform af alderspensionsområdet, hvor der både tages højde for udviklingen i levealderen og hvor det sikres, at det kan betale sig for de ældre at være erhvervsaktive. Det vil både være til gavn for samfundet og for den enkelte ældre selv. 3.3, afsnit 3.1, Nye initiativer på driftsområdet, side 78 Det fremgår af andet afsnit, at den fulde fradragsret for renteudgifter genindføres fra Hvordan skal denne merudgift for Landsskatten på godt 12 mio. kr. finansieres? Merudgiften er finansieret i det fremlagte FFL2014. Således er bevillingen til hovedkonto Bloktilskud til kommunerne forhøjet med 9,2 mio. kr. til kompensation af kom- 5/104

6 munerne for mistede skatteindtægter ved genindførslen af den fulde fradragsret. Den resterende merudgift indgår i den almindelige budgettering af indtægterne for hovedkonto Landsskat. 3.4, afsnit 3.2, Besparelser og merindtægter, side 79 Det fremgår af det første afsnit, at Naalakkersuisut under hovedkonto Budgetregulering, administration har indlagt en besparelse på 9 mio. kr. i 2014 stigende til 17 mio. kr. i 2017 som følge af besparelser for indkøbsområdet. Naalakkersuisut skriver, at det i den forbindelse er væsentligt, at enhederne og de underliggende institutioner udviser en stor disciplin i forhold til at benytte indkøbsaftaler indgået af Den centrale Indkøbsfunktion. Det fremgår af Politisk Økonomisk Beretning 2013, at indkøbspolitikken som noget nyt skal sikre, at der stilles kontante krav til leverandørerne om lære- og praktikpladser. Derudover lægges der i indkøbspolitikken vægt på, at leverandørerne har en CSR-politik for at tilgodese social bæredygtighed ved offentlige indkøb. a. Udvalget ønsker oplyst rækkevidden af kravet om benyttelse af ordningen både i forhold til de enkelte enheders ret eller pligt til selv at disponere økonomisk, og de lokale leverandørers mulighed for at leve op til centraladministrationens krav til disse? Der foreligger to former for indkøbsaftaler. En aftale kan være obligatorisk eller frit anvendelig. Ved en obligatorisk aftale er Selvstyrets enheder forpligtet til at bruge indkøbsaftalen, - men kan selv vælge hvornår og hvad der skal indkøbes på aftalen. Frit anvendelige aftaler er et tilbud om rabatter på indkøb. Centraladministrationens krav til leverandører vil være tilpasset den enkelte sag. De lokale leverandører har mulighed for at give tilbud, ved egentlig udbud eller ved indkøb. Et fremtidigt krav til lære- og praktik pladser vil styrke de lokale leverandørers konkurrenceevne. Det fremgår af side 80, at indtægterne for hovedkonto Andre indtægter forhøjes med 90 mio. kr. som udgør et forventet provenu for salg af boliger i Suloraq i Qinngorput. b. Det er den generelle holdning i udvalget, at det forventede provenu for salget af boligerne i Suloraq synes meget optimistisk. Har Naalakkersuisut undersøgt hvor stor en interesse lejerne har for at overtage boligerne. Nej, men der er gode erfaringer med salg af nye eller ny renoverede boliger. 6/104

7 c. Udvalget er enigt med Naalakkersuisut i, at det er vigtigt, at erhvervslivet har forudsigelige rammer. Markedsprisen er bestemt af udbud og efterspørgsel. Derfor må det forventes at Naalakkersuisuts planer om at sælge boliger i nævnte omfang vil påvirke markedsprisen markant. Hvad er Naalakkersuisut forventning til erhvervslivets, finansieringsinstitutternes og ejendomsmarkedets reaktion på et sådant udspil fra en ny stor, markant udbyder på markedet? Naalakkersuisut er i en god dialog med finansieringsinstitutterne om muligheden for at udjævne salget over en længere periode. Der er således nedsat en hurtigt-arbejdende administrativ arbejdsgruppe, som skal belyse evt. problemstillinger forbundet med salget. Andre interessenter vil blive inddraget i relevant omfang. Det forventes at arbejdsgruppens arbejde vil afstedkomme ændringsforslag til 2. behandlingen af FFL2014, hvor indtægterne spredes over perioden d. Vil Naalakkersuisuts frasalg af lejligheder påvirke organiseringen af ejerbolig foreningerne? Nej e. Har Naalakkersuisut planer om yderligere frasalg af tilsvarende boliger? Ikke på indeværende tidspunkt, men dette kan dog blive aktuelt, da Naalakkersuisut ikke er principiel modstander af frasalg af boliger og dermed skabelse af en større privat boligmasse. Et evt. yderligere salg af lejeboliger til ejerboliger skal ske efter model, der så vidt muligt både kan tilgodeser finansieringsinstitutternes anbefalinger og forventninger, ejerboligmarkedets bæreevne, Landskassens indtægtsbehov og ikke mindst, Nalakkersuisuts politik om at lejerne skal have mulighed for at blive herre i eget hus. f. Med hensyn til oprettelsen af Grønlands repræsentation i Washington D.C., vil udvalget gerne vide, hvilken relevans dette har i forhold til bevillingerne til ICC? I finanslovsforslaget står der under besparelser og merindtægter at udfasningen af tilskuddet til ICC ses i forhold til oprettelsen af Grønlands repræsentation i Washington D.C.. Der er ikke nogen direkte sammenhæng imellem oprettelsen af Grønlands repræsentation i Washington D.C. og udfasningen af tilskuddet til ICC over en årrække. I forslag til finansloven skal prioriteringer overvejes i forhold til besparelser når nye udgifter foreslås. Udfasningen af tilskud til ICC har været diskuteret i finanslovssammenhæng siden I takt med, at Selvstyret øger dets direkte udenrigspolitiske kompetencer og engagement i sager som har relevans for Grønland, bliver behovet for at udøve indirekte indflydelse via NGO-organisationer som ICC mindre. Dette er en udvikling, 7/104

8 som har taget fart, siden indførelsen af Selvstyret i 2009 og hjemtagelsen af råstofkompetencen i 2010, og som forudses at fortsætte, også i de kommende år. g. Det fremgår, at der for skatte- og afgiftsområdet er indarbejdet forslag om merindtægter på bl.a. hovedkonto Rejeafgift. Er der foretaget konsekvensanalyse af afgiftsforhøjelsens virkning på fiskerierhvervet? Ja, der er foretaget konsekvensanalyse af afgiftsforhøjelsens virkning på rejeflådens økonomi. Ved en gennemsnits eksportpris på 21,7 kr. per kg og forventet rejeeksport i 2014 på tons estimeres afgiftsprovenuet at stige med 16 mio.kr. ved at sætte basispris for rejeafgiftsindekset ned fra 11,7 kr. til 9,6 kr. Tabel 1: Rentabilitet hos den producerende rejeflåde før og efter afgiftsstigning Rentabilitet ,5 pct. Rentabilitet efter afgiftsstigning på 16 mio. kr. 21,2 pct. Note: I forhold til 2011 regnskaber eksl. Royal Greenland. Rentabilitet i tabel 1 er afkastet på investeret kapital (resultat før afskrivninger og skat i forhold til fartøjernes anskaffelsesværdi). En stigning i afgiften med 16 mio.kr. svarende til en rentabilitet på over 20 % indikerer at den producerende flåde kan bære den forventede afgiftsforhøjelse. En del faglitteratur om fiskeri sætter den samlede normalforrentning til 10 %. 3.5, afsnit 3.3, Anlægsområdet, side 80 Det fremgår af første afsnit, at Naalakkersuisut har lagt vægt på en styrkelse af anlægsaktiviteten uden for Nuuk og en større grad af anlæg af institutioner frem for boliger. Udvalget efterlyser en procentvis fordeling af disse for de fire kommuner. Naalakkersuisut skriver på side 82, at der i løbet af 2013 initieres tiltag for at sikre, at der optages flere lærlinge i forbindelse med offentligt arbejde. b. Hvilke tiltag tænker Naalakkersuisut på? Man påtænker at udbyde flere anlægsopgaver i kvalitetskonkurrence i stedet kun i priskonkurrence. Derved vil man kunne lade entreprenørerne konkurrere på antallet af årsværk lærlinge der bliver anvendt på den pågældende opgave. c. Hvordan indgår det store vedligeholdelsesproblem for ejendommene i Naalakkersuisuts planer? Der henvises til teksten på side 82 i FFL 2014: Det er målet at samle anlægs- og vedligeholdelsesopgaverne og opbygge en stærk central enhed, der kan matche de fagligt 8/104

9 komplekse processer, problemstillinger og udfordringer indenfor anlægsområdet. En stærkere anlægsplanlægning vil blandt andet bane veje for øget brug af digitale projektog processtyringsværktøjer, der fremadrettet blandt andet skal styrke overgangen fra anlæg til drift og et langt bedre systematisk vedligehold af Selvstyrets samlede bygningsmasse end tilfældet er i dag. Der skal på sigt kunne opnås markante besparelser og synergieffekt som resultat af denne indsats. d. Det fremgår af side 82, at Naalakkersuisut igangsætter et administrativt arbejde, der skal komme med anbefalinger til en bedre organisering af anlægsområdet i selvstyret, herunder styrkelse af samarbejdet med kommunerne. Udvalget ønsker uddybning af dette. Der henvises til svaret under pkt. 3.5.c 3.6, afsnit 4.3, Væksterhverv, side 85 Det fremgår, at Mineral- og oliestrategien bliver fornyet med virkning for perioden a. Hvornår vil Naalakkersuisut fremlægge denne, og vil denne blive forelagt Inatsisartut? Olie- og Mineralstrategien gældende for er under udarbejdelse og forventes at blive fremlagt på Inatsisartuts forårssamling b. Hvad er status for ALCOA projektet? Naalakkersuisut har bekræftet at der kan forhandles videre med Alcoa. Forhandlingsmandatet lægger sig op ad det på EM 2012 vedtagne forhandlingsmandat. Der er i september afholdt to møder med Alcoa. Der er desuden aftalt endnu et møde i løbet af efteråret. Alcoa har oplyst, at de egentlige realitetsforhandlinger afventer en endelig stillingtagen til storskalaloven. 3.7, afsnit 4.4, Fiskeri, fangst og landbrug, side 87 Det fremgår, at det overordnede mål for fiskerisektoren er størst muligt udbytte for fiskeriet på et bæredygtigt grundlag. a. Hvad mener Naalakkersuisut med dette? Naalakkersuisut ønsker et størst muligt udbytte for fiskeriet, ved at fiskeriet foretages af grønlandske fiskere og af grønlandske selskaber med landinger til grønlandske ind- 9/104

10 handlingsanlæg. Det er Naalakkersuisuts ønske at der på landanlæggene foregår forædlingsprocesser som kan gavne beskæftigelsen på land. Det fremgår af afsnittet omkring Naalakkersuisuts målsætning om at forøge mulighederne på brædterne, at fiskere og fangere skal certificeres til levering af råvarer til videresalg. b. Indgår der i disse overvejelser tilsvarende indsats for landbruget til f.eks. dyrkningsprodukter? Der er ingen lovgivning der kræver at landbrugere / grønsagsdyrkere skal certificeres til levering af råvarer til videresalg i brædterne som der er med fisk og kød, eller overvejelser derom andet end, at disse skal være GER-registreret. Imidlertid er Landbrugskommissionen også ved at kigge på grønsagsproduktion i sit arbejde, men ikke nødvendigvis for en certificeringsordning, idet der er i dag kun findes 3 grønsagsdyrkere der videresælger. En certificeringsordning vil først være relevant såfremt der kommer flere grønsagsdyrkere og veterinærmyndigheder skulle kræve det. 3.8, afsnit 4.5, Plan for beskæftigelse, opkvalificering og mobilitet, side 89 Det fremgår af afsnittet om matchgruppesystemet, at dette bidrager til at målrette arbejdsmarkedsindsatsen. a. Udvalget vil gerne vide Naalakkersuisuts forventning til, hvor stor en del af de ledige der efterfølgende vil kunne få arbejde. Ligeledes ønsker udvalget at vide om Naalakkersuisut har forventning om, at dette arbejde kan være med til at udefra kommende arbejdskraft erstattes af hjemmehørende. Matchgruppesystemet er et redskab til at identificere de lediges problemstillinger og dermed målrette arbejdsmarkedsindsatsen. Matchgruppesystemet er tredelt: Matchgruppe 1 omfatter jobklare ledige, som kan tage et job umiddelbart, uden yderlige indsats fra beskæftigelsessystemet. Matchgruppe 2 omfatter ledige, som har brug for beskæftigelsesrettede indsatser for at kunne komme videre i arbejdslivet. Matchgruppe 1 og 2 kan altså hjælpes af beskæftigelsesrettede tiltag, fx anvisning af ledigt job, afklaring i forhold til kompetenceløft, uddannelse eller hjælp til at flytte. For begge gruppers vedkommende er der intet til hinder for, at de kan opnå at blive selvforsørgende igen indenfor en overskuelig tid. Samtidig med, at ledigheden stiger i Grønland, også blandt jobklare matchgruppe 1- borgere og indsatsklare matchgruppe 2-borgere, stiger antallet af udenlandske statsborgere, som er beskæftiget i Grønland. Det er et såkaldt paradoks-problem. Der er 10/104

11 mange ledige grønlandske arbejdstagere, og der er ledige stillinger, som besættes af udefra kommende arbejdskraft. Kun et udvidet samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter, kommunerne og Selvstyret kan bremse denne udvikling. Tiltag er allerede taget, bl.a. ved nedsættelse af Det Nationale Arbejdsmarkedsråd, etablering af en offentlig, national jobportal og igangsættelse af udarbejdelse af en langsigtet beskæftigelsesstrategi, som vil blive fremlagt i første halvår af Initiativer, der kan sørge for, at jobklare og indsatsklare grønlændere kan overtage ufaglært arbejde, der i dag besættes af udefra kommende arbejdskraft, indgår i den kommende beskæftigelsesstrategi. Matchgruppe 3 opfatter borgere, som har så omfattende sociale og sundhedsfaglige problemstillinger, at de ikke kan modtage beskæftigelsesrettede tilbud. Det drejer sig ofte om alvorlige psykiske problemer og/eller alkoholmisbrug. Matchgruppe 3-borgere skal igennem en omfattende social og sundhedsfaglig indsats, før beskæftigelsesrettede tilbud kan komme på tale. De er ikke reelt til rådighed for arbejdsmarkedet, til trods for, at de stempler som ledige. Efter en grundig, og sandsynligvis langvarig indsats, kan også matchgruppe 3-borgere ende med at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Mange vil dog hvis man ser på erfaringer fra andre nordiske lande have brug for fleksjob, jobs med løntilskud eller pladser i særlige social økonomiske virksomheder, der tager hensyn til deres udfordringer. De tilbud, som matchgruppe 3-borgere har brug for, administreres ikke i beskæftigelsessystemet, men af de sociale myndigheder og sundhedsvæsnet, som således har nøglen til at bringe denne gruppe borgere på rette vej tilbage til arbejdsmarkedet. 3.9, afsnit 4.6, Plan for udvikling af bygder og yderdistrikter, side 90 Udvalget ønsker at vide om dette arbejde sker i tæt kontakt med kommunerne, da man ikke kan komme uden om, at de er tættest på behovet for udvikling af bygder og yderdistrikter? Af bevillingsforudsætningerne for hovedkonto Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvikling i bygder og yderdistrikter fremgår det bl.a., at opgaven er forankret i Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked, der er ansvarlig for koordinationen af arbejdet med KANUKOKA og kommunerne. Naalakkersuisut har lige afviklet et succesfuldt seminar med KANUNUPE, som skal følges op med et bygdekonference i Konferencen skal bl.a. behandle bosætning, erhvervsmuligheder m.v. med henblik på den kommende udviklingsplan. 11/104

12 3.10, afsnit 4.7, Sundhedsstrategi, side 91 Det fremgår, at sundhedsvæsenet arbejder konstant på at finde effektiviseringer. Det glæder udvalget at sundhedsvæsenet til stadighed arbejder for effektiviseringer. a. Udvalget ønsker oplyst om der i dette arbejde er fastsat mål for besparelserne, og hvilke opgaver der ønskes nærmere styrket? Vi forstår spørgsmålet således, at der spørges om hvilke områder, der ønskes styrket ud fra et effektiviseringssynspunkt. I henhold til Deloitte rapporten, stiger udgifter i sundhedsvæsenet med mio.kr. om året udover pris- og lønreguleringen. I dette tal er de stigende udgifter, som skyldes den demografiske udvikling, inkluderet. Siden FL2012 er Sundhedsvæsenet blevet godtgjort for den demografiske faktor, som for 2014 er beregnet til ca. 14 mio.kr. (I de to foregående år har den demografiske komponent udgjort 7-9 mio. kr. årligt). Sundhedsvæsenet skal derfor finde ca mio.kr. i effektiviseringer for at kunne holde det nuværende aktivitetsniveau uden at skulle have forøgede bevillinger. Det fastsatte mål for besparelserne i 2014 er altså mio. kr. Det svarer til 1-1,5 % af den samlede bevilling. Der er i Sundhedsvæsenets bevillinger derfor ikke plads til nye aktiviteter medmindre at disse aktiviteter er finansieret ved nye bevillinger. Sundhedsvæsenet udarbejder hvert år et oplæg, som belyser Sundhedsvæsenets økonomiske udfordringer. Naalakkersuisut mål er at effektiviseringsgevinsterne skal sikre, at bevillingerne overholdes uden serviceforringelser. Effektiviseringsgevinsterne kan derfor ikke udmøntes, som besparelser i bevillingerne på grund af den underliggende vækst i Sundhedsvæsenets udgifter. De strategiske målsætninger omkring Sundhedsvæsenets økonomi, effektivisering og styring er konkretiseret som følger: Effektiv ressourceanvendelse- og styring Sundhedsvæsenet skal have fokus på, at flest mulige midler skal gå til forebyggelse og patientbehandling Sundhedsvæsenet skal have fokus på styrkelse af kvalitet og resultater ved optimering af processer og forretningsgange Sundhedsvæsenets organisation og struktur skal understøtte og konsolidere Sundhedsreformen. Overholdelse af bevillinger uden serviceforringelser Frigøre økonomiske ressourcer til anvendelse for service til borgere og brugere af Sundhedsvæsenet Sikre optimal service for borgerne indenfor de givne ramme 12/104

13 b. Udvalget ønsker også at vide om rapporten fra Deloitte er inddraget i dette arbejde? Ja, Deloitterapporten er inddraget i dette arbejde. Der arbejdes løbende på at implementere anbefalingerne fra Deloitte. 3.11, afsnit 4.8, Ældreområdet, side 92 Det fremgår, at der skal igangsættes en nærmere vurdering og analyse af, hvorledes pensionsordningen kan tilpasses før eventuelle økonomiske konsekvenser kan indarbejdes i finansloven. a. Har Naalakkersuisut andre overvejelser i den sammenhæng ud over, at stille de laveste indkomster bedre og tillade muligheden for ekstraindkomst? På nuværende tidspunkt i processen er der ingen detaljerede overvejelser, men for Naalakkersuisut er udgangspunktet, at der skal foretages en social retfærdig tilpasning af alderspensionsordningen, der er fremtidssikret. b. Hvornår forventes analysen færdiggjort? Analysen af alderspensionstilpasningen vil forventeligt være en del af, eller ligge i naturlig forlængelse af, reformen af de sociale ydelser. Som nævnt i Politisk Økonomisk Beretning forventes dette arbejde igangsat i løbet af I øjebliket arbejdes på at indhente data til brug for dette analysearbejde. 3.12, afsnit 4.10, Modernisering af den offentlige sektor og samarbejdet med kommunerne, side 93 Om indkøb: Se også spørgsmål til afsnit 3.2 ovenfor Det fremgår af side 93, at der i samarbejde mellem kommunerne og Selvstyret udarbejdes en hvidbog. Indgår der i dette arbejde en evaluering af storkommunerne? Ja. Evalueringen er omtalt i Hvidbogens afsnit 7 C, som overordnet beskriver de nærmere rammer for arbejdet. Evalueringen skal gennemføres i samarbejde med KANUKOKA og kommunerne, og med bistand fra Indenrigsministeriet. 13/104

14 3.13, afsnit 4.11, Investeringer i infrastrukturen, side 95 Det fremgår af s. 96, at det samtidig vurderes, at en beslutning om evt. etablering af en regional lufthavn i Qaqortoq kan ses uafhængigt af placering af atlantlufthavnen. Der vil også fremadrettet være behov for en regional hovedlufthavn i Sydgrønland. a. Skal udvalget forstå det sådan, at Naalakkersuisut overvejer at placere en regional lufthavn i Qaqortoq, en atlantlufthavn i Sydgrønland og en regional hovedlufthavn i Sydgrønland? Der er planer om at etablere en fastvinget lufthavn ud for Qaqortoq længden af landingsbanen er endnu ikke klarlagt, men det forventes, at der inden udgangen af 2014 ligger et overslag klar. På baggrund heraf vil den øvrige infrastruktur i regionen kunne fastlægges. b. Er der i planerne om anlæggelse af en regional lufthavn i Qaqortoq overvejet muligheden for evt. krav om dispensation til at drive lufthavnen? Ja, der har gennem det seneste halve år været dialog med Trafikstyrelsen omkring de nødvendige dispensationer for en ny lufthavn ved Qaqortoq. 3.14, afsnit 4.12, El, vand og varme, side 96 Det fremgår, at Naalakkersuisut planlægger at udarbejde en redegørelse, der belyser fordele og ulemper ved en omdannelse af Nukissiorfiit til et aktieselskab. Det er Naalakkersuisuts vurdering, at der er behov for at vurdere om der er behov for ændringer i organiseringen i forhold til de vilkår, som gælder idag. Naalakkersuisut ønsker, at en omdannelse skal understøtte visionen om en stadig mere økonomisk og klimamæssig bæredygtig vand- og energiforsyning, og at en omdannelse samtænkes med affaldshandlingsplanens planer for, hvordan forbrændingsegnet affald skal håndteres i fremtiden. a. Udvalget ønsker for nuværende oplyst, om den nuværende organisering af Nukissiorfiit er uegnet til at løfte de ovennævnte ønsker, eller om andre fordele og ulemper skal belyses i den kommende redegørelse? Nukissiorfiits opgave er at forsyne forbrugerne med el, vand og varme. Dette er en driftsopgave som varetages på et forretningsmæssigt grundlag, og som også ville kunne løses i regi af et aktieselskab. Naalakkersuisuts energipolitiske visioner kalder på en fortsat udvikling af energiforsyning mod en stadig mere økonomisk, miljøvenlig og effektiv forsyning. Dette kræver, at 14/104

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik Boligstatistik 2010:2 Boligstatistik 2009 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Tilgangen af boliger for året 2009 3 Figur 1 Byggeriet af boliger fordelt på byer og bygder 1999-2009...

Læs mere

På vej mod et mere samlet og helt Grønland

På vej mod et mere samlet og helt Grønland På vej mod et mere samlet og helt Grønland Forslag til Finanslov 2014 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 8. August 2013 Forslag til Finanslov 2014 Behov for handling

Læs mere

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 25. februar 2016 FM 2016/25 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Dette forslag skal ses i sammenhæng med 18, stk. 3, nr. 4, i forslaget til Inatsisartutlov om kommunernes og

Læs mere

16. maj 2015 FM2015/71 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende

16. maj 2015 FM2015/71 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutslov nr. xx af xx.xx.2015 om SIKUKI Nuuk Harbour A/S og anlæg af havn ved Nuuk. Fremsat af formanden for Naalakkersuisut Afgivet

Læs mere

Budgetopfølgning April 2013

Budgetopfølgning April 2013 Budgetopfølgning April 2013 Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender 4. juli 2013 1. Indledning Nærværende budgetopfølgning indeholder en gennemgang af indtægter og udgifter ved udgangen af april

Læs mere

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden Inuussutissarsiornermut, Aatsitassaqarnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med

Læs mere

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 25. september 2009 EM 2009/92 Bemærkninger til forordningsforslaget Almindelige bemærkninger 1. Baggrunden for forordningsforslaget I forbindelse med Strukturudvalgets betænkning blev pædagogisk-psykologisk

Læs mere

Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning onsdag 29. juni 2005 - Sag nr. 01.31.06/05-00119 (Landstyremøde den 24.06.2005, pkt.

Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning onsdag 29. juni 2005 - Sag nr. 01.31.06/05-00119 (Landstyremøde den 24.06.2005, pkt. Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq Landstinget Finansudvalget Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender Ulloq/Dato: J.nr.: 29. juni 2005 01.31.06/05-0119 Orientering til Landsstyret

Læs mere

Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske nøgletal om kommunernes udvikling både før og efter kommunesammenlægningen.

Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske nøgletal om kommunernes udvikling både før og efter kommunesammenlægningen. Aningaasaqarnermut Aatsitassanut Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Medlem af Inatsisartut Suka Frederiksen Siumut -/Her Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske

Læs mere

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012 AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012 Bloktilskuddet til kommunerne i 2012 bliver på 1.061.751.000 kr. Bloktilskuddet bliver derved 18,1 mio. kr. større end i 2011. Det fremgår af bilag

Læs mere

24. august 2012 EM 2012/79. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

24. august 2012 EM 2012/79. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 24. august 2012 EM 2012/79 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Naalakkersuisut har besluttet at foreslå en skatteomlægning. Omlægningen indebærer bl.a., at

Læs mere

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år.

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Hvilke investeringer ligger der og venter; lufthavne, havne, kommunikation

Læs mere

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011 AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011 Bloktilskuddet til kommunerne i 2011 bliver på 741.037.000 kr. Bloktilskuddet bliver derved 48,3 mio. kr. mindre end i 2010. Det fremgår af bilag

Læs mere

Boligstatistik 2010:1. Boligstatistik 2008

Boligstatistik 2010:1. Boligstatistik 2008 Boligstatistik 2010:1 Boligstatistik 2008 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Figur 1 Tilgangen af boliger og bestanden 2008... 3 Datagrundlaget... 4 Hovedresultater... 5 Tabel 1 Tilgangen

Læs mere

Budgetopfølgning September 2014

Budgetopfølgning September 2014 Budgetopfølgning September 2014 Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender 17. november 2014 1. Indledning Nærværende budgetopfølgning indeholder en gennemgang af indtægter og udgifter i de første

Læs mere

FÆLLES VENDER VI KAJAKKEN Finanslov 2015

FÆLLES VENDER VI KAJAKKEN Finanslov 2015 FÆLLES VENDER VI KAJAKKEN Finanslov 2015 FÆLLES VENDER VI KAJAKKEN FRA KRITISK TILSTAND TIL STABIL VELSTAND inden 2018 Finanslov 2015 bygger på følgende principper: Investering i fremtidig vækst, uddannelse

Læs mere

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Boligseminar Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Dagsorden 1. Huslejeniveau 2. Ventelister 3. Byggepriser,

Læs mere

21. august 2007 EM 2007/45. I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag:

21. august 2007 EM 2007/45. I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag: 21. august 2007 I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag: Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges til Landstingets

Læs mere

De nyeste statistikker over antal anbringelser uden for hjemmet er fra april og september 2014. Tallene fordelt på kommuner og anbringelsesformer.

De nyeste statistikker over antal anbringelser uden for hjemmet er fra april og september 2014. Tallene fordelt på kommuner og anbringelsesformer. Ilaqutariinnermut, Naligiissitaanermut Isumaginninnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender Medlem af Inatsisartut, Anthon Frederiksen (Partii Naleraq) Svar

Læs mere

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut siulittaasuat Landsstyreformanden Hr. landstingsmedlem Esmar Bergstrøm c/o Landstingets Bureau Her Svar til 36, stk. 1, spørgsmål

Læs mere

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen Boliger 2006:1 Tilgangen af boliger og boligbestand 2005 Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen 192 nye boliger flest i storbyerne Der var en tilgang på 192 boliger sidste år. Af disse

Læs mere

Sikring af velfærd og økonomisk holdbarhed. Oplæg af Naalakkersuisoq for Finanser Maliina Abelsen Ilulissat,

Sikring af velfærd og økonomisk holdbarhed. Oplæg af Naalakkersuisoq for Finanser Maliina Abelsen Ilulissat, Sikring af velfærd og økonomisk holdbarhed Oplæg af Naalakkersuisoq for Finanser Maliina Abelsen Ilulissat, 14-3-2012 De nødvendige forandringer er fælles ansvar. Grønland står over for en lang række økonomiske

Læs mere

o Liberalisering o Teleområdet o Luftfartsområdet o Ny containerterminal i Nuuk o Tids- og Procesplan anlæg

o Liberalisering o Teleområdet o Luftfartsområdet o Ny containerterminal i Nuuk o Tids- og Procesplan anlæg PRESSEMØDE 21. april 2015 Boliger o Basis for fremtidens boligpolitik o De 19 principper Fremtidens infrastruktur o Liberalisering o Teleområdet o Luftfartsområdet o Ny containerterminal i Nuuk o Tids-

Læs mere

Forslag til TILLÆGSBEVILLINGSLOV for 2011

Forslag til TILLÆGSBEVILLINGSLOV for 2011 FM 2012/8 Forslag til TILLÆGSBEVILLINGSLOV for 2011 Grønlands Selvstyre INDHOLD SIDE 1. Forslag til tillægsbevillingslov 2011 3 2. Bilag 1 Ændringer af Grønlands Selvstyres udgiftsog indtægtsbevillinger

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Niels Thomsen Demokraterne -/Her. Svar til 37, spørgsmål nr. 2010-274. Kære Niels Thomsen

Medlem af Inatsisartut Niels Thomsen Demokraterne -/Her. Svar til 37, spørgsmål nr. 2010-274. Kære Niels Thomsen Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

1. Hvornår havde indhandlingsanlægget i Ittoqqortoormiit haft sidst åbent for indhandling?

1. Hvornår havde indhandlingsanlægget i Ittoqqortoormiit haft sidst åbent for indhandling? Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Medlem af Inatsisartut Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit Inatsisartut /HER Besvarelse

Læs mere

2. Såfremt dette er tilfældet, inden for hvilke områder forventer Naalakkersuisut at kunne reducere omkostningerne?

2. Såfremt dette er tilfældet, inden for hvilke områder forventer Naalakkersuisut at kunne reducere omkostningerne? Aningaasaqamermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Finanser og Råstoffer NAALAKKERSU I SUT GOVERNMENT OF GREENLAND Anthon Frederiksen (Partii Nalaraq) Medlem af Inatsisartut IH er Svar

Læs mere

Økonomiudvalget. Ekstraordinært møde. Dagsorden

Økonomiudvalget. Ekstraordinært møde. Dagsorden Forside Ekstraordinært møde Dagsorden Onsdag den 9. marts 2016 Medlemmer Asii Chemnitz Narup (IA) Malene Lynge (IA) Mille Søvndahl Pedersen (IA) Justus Hansen (D) Ane Egede Mathæussen (S) Afbud Per Berthelsen

Læs mere

FREMTIDENS FLY OG SKIBSTRAFIK SKAL VÆRE OPTIMAL OG UNDERSTØTTE UDVIKLINGEN I GRØNLAND

FREMTIDENS FLY OG SKIBSTRAFIK SKAL VÆRE OPTIMAL OG UNDERSTØTTE UDVIKLINGEN I GRØNLAND FREMTIDENS FLY OG SKIBSTRAFIK SKAL VÆRE OPTIMAL OG UNDERSTØTTE UDVIKLINGEN I GRØNLAND Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Pressemøde 24. marts 2015 KOALITIONSAFTALEN Der

Læs mere

5. Hvor store er omkostningerne for administration m.v. i arbejdet med udsætter af lejere? A/S Boligselskabet INI har svaret følgende:

5. Hvor store er omkostningerne for administration m.v. i arbejdet med udsætter af lejere? A/S Boligselskabet INI har svaret følgende: Ineqarnermut, Sanaartornermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Medlem af Inatsisartut Anthon Frederiksen, Partii Naleraq Medlem af Inatsisartut

Læs mere

100 dages status frem mod 2014. Et samlet land Et samlet folk. Formanden for Naalakkersuisut Aleqa Hammond 12. juli 2013

100 dages status frem mod 2014. Et samlet land Et samlet folk. Formanden for Naalakkersuisut Aleqa Hammond 12. juli 2013 100 dages status frem mod 2014 Et samlet land Et samlet folk Formanden for Naalakkersuisut Aleqa Hammond 12. juli 2013 Velkommen til jer alle I dag præsenterer jeg en status på vores samlede arbejde for

Læs mere

Pressemøde 16. juni Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen

Pressemøde 16. juni Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Pressemøde 16. juni 2015 Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Anlægsområdet projektforløb og igangværende arbejder Et anlægsforløb Et anlægsprojekt på over 10-15 mio. kr.

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede!

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede! Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

Allakkiaq Notat. Uunga Til Offentliggørelse. Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau

Allakkiaq Notat. Uunga Til Offentliggørelse. Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik Finansdepartementet Allakkiaq Notat Uunga Til Offentliggørelse Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau I Landsplanredegørelse 2015 er der blandt andet en

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov nr. 20 af 3. december 2012 om erhvervsfremme til landbaserede erhverv har til formål at styrke udviklingen af det grønlandske

Læs mere

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTESTYRELSEN Marts 2011 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for vejledningen

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

2014 statistisk årbog

2014 statistisk årbog 2014 statistisk årbog 1. december 2014 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning

Læs mere

9. december 2016 FM2017/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

9. december 2016 FM2017/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 9. december 2016 FM2017/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstingsforordning om revalidering er fra 2001 og senest ændret i 2006. Der pågår i øjeblikket en række

Læs mere

Boligsikring. Modtagere af Boligsikring i december

Boligsikring. Modtagere af Boligsikring i december Boligsikring Modtagere af Boligsikring i december I nærværende statistik opgøres en husstand som boligsikringsmodtager, hvis summen af registrerede boligsikringsbetalinger til personerne i hustanden er

Læs mere

NAALAKKERSUISUT. Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede. Spørgsmål 1.

NAALAKKERSUISUT. Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede. Spørgsmål 1. Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut, Niuernermut Nunanuliu Allanut Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN l

Læs mere

Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker?

Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker? Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Målsætninger: Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker? Konkrete tiltag: Præsentation af tiltag, herunder

Læs mere

13. januar 2011 FM 2011/28. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

13. januar 2011 FM 2011/28. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 13. januar 2011 FM 2011/28 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning: Formålet med forslaget er at få en mere effektiv håndhævelse af reglerne i Inatsisartutloven om indhentning

Læs mere

ANALYSE AF KONSEKVENSER VED EVENTUELLE KOMMUNEDELINGER KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ QAASUITSUP KOMMUNIA

ANALYSE AF KONSEKVENSER VED EVENTUELLE KOMMUNEDELINGER KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ QAASUITSUP KOMMUNIA ANALYSE AF KONSEKVENSER VED EVENTUELLE KOMMUNEDELINGER KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ QAASUITSUP KOMMUNIA 4. Juni 2015 BAGGRUND FOR ANALYSEN Den politiske koordinationsgruppe har på mødet 11. februar 2015 besluttet

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Modtagere af sociale ydelser 2013

Modtagere af sociale ydelser 2013 Modtagere af sociale ydelser 2013 Socialstatistik 2014:1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af sociale ydelser i perioden 2011-2013... 4 3. Lovgrundlag... 11 4. Datagrundlag og behandling... 15 5.

Læs mere

Analyser af konsekvenserne ved en opdeling af Qaasuitsup Kommunia og Kommuneqarfik Sermersooq. Resumé

Analyser af konsekvenserne ved en opdeling af Qaasuitsup Kommunia og Kommuneqarfik Sermersooq. Resumé Analyser af konsekvenserne ved en opdeling af Qaasuitsup Kommunia og Kommuneqarfik Sermersooq Resumé 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrund og formål... 3 2 Overordnet konklusion... 4 3 Deling af Qaasuitsup

Læs mere

Initiativ nr. 2 Status

Initiativ nr. 2 Status Peter Madsen, 14. april 2015 pema@nanog.gl Initiativ nr. 2 Status Centerledermøde, Århus, 14. april 2015 Kommissorium MÅL: Tættere samarbejde mellem Piareersarfiit og Arbejdsmarkedskontorer Organisatorisk

Læs mere

Tak for dine spørgsmål, som vil blive besvaret enkeltvist i det nedenstående:

Tak for dine spørgsmål, som vil blive besvaret enkeltvist i det nedenstående: Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Knud Fleischer

Læs mere

BILAG. Naalakkersuisutmedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl-Kristian Kruse IRER

BILAG. Naalakkersuisutmedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl-Kristian Kruse IRER - I BILAG INATSISARTUT Naalakkersuisutmedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl-Kristian Kruse IRER Dato: 25. marts 2015 J.nr.: 01.36.01.03-00056 FM20l5/89. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx. af

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem. Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Veterinær og Fødevare Myndigheden i Grønland (VFMG)

Samarbejdsaftale. mellem. Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Veterinær og Fødevare Myndigheden i Grønland (VFMG) Samarbejdsaftale mellem Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Veterinær og Fødevare Myndigheden i Grønland (VFMG) og De Grønlandske Kommuners Landsforening 1. Formål Formålet med denne samarbejdsaftale

Læs mere

ET TRYGT ARBEJDSMARKED. Naalakkersuisuts bud på et trygt arbejdsmarked i årene frem

ET TRYGT ARBEJDSMARKED. Naalakkersuisuts bud på et trygt arbejdsmarked i årene frem ET TRYGT ARBEJDSMARKED Naalakkersuisuts bud på et trygt arbejdsmarked i årene frem 2015 1 Forord I denne folder kan du læse om 16 forslag fra Naalakkersuisut, som skal sikre Grønland en styrket fremtid

Læs mere

Samrådsspørgsmål. Akt 186

Samrådsspørgsmål. Akt 186 Samrådsspørgsmål Akt 186 Der ønskes en uddybende redegørelse for og en drøftelse af årsagerne til og konsekvenserne af den forventede meget betydelige fordyrelse og forsinkelse af projektet. Svar: Indledning

Læs mere

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004 Inatsisartut Aningaasaqarn e r m u t ataatsiniititaliaq Landstinget Finansudvalget Ulloq/Dato: 6. april 2004 Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender J.nr.: 01.31.06/04-00022 Orientering

Læs mere

Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. 03-09-2010. Sagsnr. 2010-55058

Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. 03-09-2010. Sagsnr. 2010-55058 Økonomiforvaltningen Center for økonomi & HR NOTAT Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. Baggrund Københavns Kommune vil i de kommende år stå overfor en række

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Indledning I 2013 indledtes på forsøgsbasis makrelfiskeri i Grønland. Den samlede fangst udgjorde 51.337 tons i 2013. Med

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring

Overnatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring Turisme 2011:2 Overnatningsstatistikken 2010 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 3,9 pct. i 2010 Færre overnattende gæster i 2010 Antallet af registrerede overnatninger faldt

Læs mere

Naaja Nathanielsen, Medlem af Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit / -Her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2011-249. Kære Naaja

Naaja Nathanielsen, Medlem af Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit / -Her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2011-249. Kære Naaja Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Naaja

Læs mere

Job-, vejlednings- og opkvalificeringscentre

Job-, vejlednings- og opkvalificeringscentre Job-, vejlednings- og opkvalificeringscentre Organisation Udgangspunktet Arbejdsløsheden var stigende For mange på offentlig forsørgelse Ikke match mellem arbejdsmarkeds- og socialindsatserne Ikke match

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

9. september 2011 EM 2011/110. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

9. september 2011 EM 2011/110. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 9. september 2011 EM 2011/110 Bemærkninger til lovforslaget 1. Lovforslagets baggrund Almindelige bemærkninger Det foreslås, at der indføres et nyt indeks til beregning af rejeafgiften, i situationer hvor

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

Kursusfonden PPK Årsrapport 2014

Kursusfonden PPK Årsrapport 2014 Kursusfonden PPK Årsrapport 2014 Årsrapport 2014 1 Kursusfonden blev oprettet ved overenskomstforhandlingerne mellem PPK og Naalakkersuisut i 2009. Fondens formål er at yde støtte til PPK-ansattes deltagelse

Læs mere

Der fremsendes publikationen Generelle tilskud til regionerne for 2014.

Der fremsendes publikationen Generelle tilskud til regionerne for 2014. Samtlige regioner Sagsnr. 2013-07243 Doknr. 115097 Dato 28. juni 2013 Budgetlægningen for 2014 Til brug for regionernes budgetlægning for 2014 udmeldes hermed fordelingen af bloktilskuddet fra staten.

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

02 oktober 2007 EM 2007/31-01

02 oktober 2007 EM 2007/31-01 02 oktober 2007 EM 2007/31-01 Forslag til Landstingsfinanslov for 2008. Indledningsvis skal det understreges at vi fra Kattusseqatuigiit Parti ikke mener en skatteforhøjelse ifm forslag til Landstingsfinanslov

Læs mere

Til besvarelsen af dine spørgsmål har jeg indhentet informationer hos Telestyrelsen og TELE-POST.

Til besvarelsen af dine spørgsmål har jeg indhentet informationer hos Telestyrelsen og TELE-POST. Ineqarnermut, Sanaartornermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Jens-Erik Kirkegaard, Siumut Medlem af Inatsisartut /Her Besvarelse

Læs mere

Notat til Økonomiudvalget. Målsætning for gældsudvikling

Notat til Økonomiudvalget. Målsætning for gældsudvikling Notat til Økonomiudvalget Målsætning for gældsudvikling Finansielle strategi I kommunens finansielle strategi fastlægges generelle retningsliner i forbindelse med låneoptagelse og pleje af kommunens låneportefølje.

Læs mere

17. november 2015 EM2015/7 TILLÆGSBETÆNKNING. afgivet af. Finans- og Skatteudvalget. vedrørende. Forslag til Finanslov for 2016

17. november 2015 EM2015/7 TILLÆGSBETÆNKNING. afgivet af. Finans- og Skatteudvalget. vedrørende. Forslag til Finanslov for 2016 17. november 2015 TILLÆGSBETÆNKNING afgivet af Finans- og Skatteudvalget vedrørende Forslag til Finanslov for 2016 Afgivet til lovforslagets 3. behandling Udvalget har under behandlingen senest bestået

Læs mere

Svar: Der skal henvises til besvarelsen under spørgsmål 1. 2/8

Svar: Der skal henvises til besvarelsen under spørgsmål 1. 2/8 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og

Læs mere

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Formål Faxe Kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, det løbende økonomiske

Læs mere

18. oktober 2011 EM2011/45

18. oktober 2011 EM2011/45 R E T T E L S E S B L A D Erstatter den danske version af udvalgets betænkning dateret 17. oktober 2011 (Rettelsesbladet korrigerer forslagsstillers titel) BETÆNKNING Afgivet af Kultur-, Uddannelse-, Forskning

Læs mere

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd Torben Rune, Michael Jensen og Mette Dalsgaard 19. maj 2015 Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd 1 Baggrund...2 2 Strategiske muligheder...2 2.1 Satsningsgrad 0 ikke lokalt strategisk

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning

Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning Generelle bemærkninger til budget 2014-2017 Oplæg til budgettets 2. behandling: Økonomiudvalget har udarbejdet og godkendt et forslag til budgettet for 2014

Læs mere

Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer /HER

Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer /HER NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Kalaallit Nunnaanni Inatsisartut Grønlands Landsting Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer /HER Vedr.: Spørgsmål vedr. Lejer

Læs mere

Overnatningsstatistikken Udvalgte indikatorer Observationer Ændring

Overnatningsstatistikken Udvalgte indikatorer Observationer Ændring Turisme 2010:1 Overnatningsstatistikken 2009 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 5,1 pct. i 2009 Færre overnattende gæster i 2009 Antallet af registrerede overnatninger faldt

Læs mere

Jens-Erik Kirkegaard, Siumut Medlem af Inatsisartut /Her. Besvarelse af 37-spørgsmål nr. 2015-207 om Projekt Newport. Kære Jens Erik Kirkegaard,

Jens-Erik Kirkegaard, Siumut Medlem af Inatsisartut /Her. Besvarelse af 37-spørgsmål nr. 2015-207 om Projekt Newport. Kære Jens Erik Kirkegaard, Ineqarnermut, Sanaartornermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Jens-Erik Kirkegaard, Siumut Medlem af Inatsisartut /Her Besvarelse

Læs mere

Prioritet Prioritet Prioritet. Etablering af miljøgodkendt deponi

Prioritet Prioritet Prioritet. Etablering af miljøgodkendt deponi Angiv: År 1 Komm. andel År 10 Komm. andel hvis denne ikke foreligger Igangsætning Ibrugtagning stedkode Modtagefaciliteter for farligt affald i bygder/byer 1 Containerløsing, oliefyr 17, N 0 0 N 0 Selvstyret

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 8. december 2009 FM 2010/84 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Inatsisartut behandlede på EM 2009/23 et beslutningsforslag om, at ændre afgifterne for indførsel

Læs mere

26. marts 2015 FM2015/92 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. Vedrørende

26. marts 2015 FM2015/92 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. Vedrørende 26. marts 2015 BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget Vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af yy 2015 om ændring af Inatsisartutlov nr. 5 af 8. juni 2014 om arbejdsformidling m.v. (Anvendelse

Læs mere

Kære ATASSUT s Landstingsgruppe Tak for jeres spørgsmål. Jeg skal forsøge at svare så fyldestgørende som overhovedet muligt.

Kære ATASSUT s Landstingsgruppe Tak for jeres spørgsmål. Jeg skal forsøge at svare så fyldestgørende som overhovedet muligt. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut Allattoqarfiat Ingerlatseqatigiiffinnut Allattoqarfik Landsstyrets Sekretariat Bestyrelsessekretariatet ATASSUT s Landstingsgruppe

Læs mere

Bilag 1. Konto Kontotekst Finanslov Ordinære BO BO BO nummer 1999 ændringsforslag LANDSTINGETS FORMAND: AKTIVITETSOMR

Bilag 1. Konto Kontotekst Finanslov Ordinære BO BO BO nummer 1999 ændringsforslag LANDSTINGETS FORMAND: AKTIVITETSOMR Bilag 1 Konto Kontotekst Finanslov Ordinære BO BO BO nummer 1999 ændringsforslag 2000 2001 2002 LANDSTINGETS FORMAND: AKTIVITETSOMR 01 LANDSTINGETS BUREAU 01.10 Folkevalgte 01.10.10 Landstinget 22.343.000

Læs mere

09. november 2009 RETTELSESBLAD EM 2009/7

09. november 2009 RETTELSESBLAD EM 2009/7 09. november 2009 RETTELSESBLAD EM 2009/7 Forslag til Finanslov 2010 (Medlemmet af Naalakkersuisut for Finanser) Svarnotat 2. behandling Jeg vil gerne takke Finansudvalget for dets betænkning, som Naalakkersuisut

Læs mere

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament MarieKathrine Poppel Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet mkp@ii.uni.gl Grønland i verden - kort Introduktion

Læs mere

ATASSUT ET SAMLET LAND MÅLSÆTNINGER OG PLANER FOR VALGPERIODEN 2014-2018

ATASSUT ET SAMLET LAND MÅLSÆTNINGER OG PLANER FOR VALGPERIODEN 2014-2018 ATASSUT ET SAMLET LAND MÅLSÆTNINGER OG PLANER FOR VALGPERIODEN 2014-2018 MERE ENSARTET LEVEVILKÅR SKAL OPNÅS: Ved at fremme borgernes engagement, således at alle under medansvar og fællesskab, er med til

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets. tilskuddet til Sydslesvig. December 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets. tilskuddet til Sydslesvig. December 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets forvaltning af tilskuddet til Sydslesvig December 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Undervisningsministeriets

Læs mere

28. januar 2015 FM 2015/92. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

28. januar 2015 FM 2015/92. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 28. januar 2015 FM 2015/92 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Grønland har på nuværende tidspunkt ikke en jobportal på internettet med et struktureret udbud af ledige jobs,

Læs mere

Afvigelser på de enkelte konti

Afvigelser på de enkelte konti Landsstyreområdet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer Redegørelse om Anlægs- og Renoveringsfonden for 2005 Bilag 7 April 2006 Afvigelser på de enkelte konti I dette bilag gives forklaring på afvigelserne

Læs mere

Svar på spørgsmål om licens til fiskeri

Svar på spørgsmål om licens til fiskeri NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Aalisarnermut Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug Landstingsmedlem Per Berthelsen /HER

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

Spørgsmål til brug for udvalgsbehandlingen af EM 2007/30.

Spørgsmål til brug for udvalgsbehandlingen af EM 2007/30. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut siulittaasuat Landsstyreformanden Strukturudvalget Spørgsmål til brug for udvalgsbehandlingen af EM 2007/30. EM 2007/ 30 (Forslag

Læs mere

Modernisering af den offentlige sektor - i Grønland. Peter Hansen, Finansdepartemnetet

Modernisering af den offentlige sektor - i Grønland. Peter Hansen, Finansdepartemnetet Modernisering af den offentlige sektor - i Grønland Peter Hansen, Finansdepartemnetet Økonomisk Råds Seminar om produktivitet og effektiviseringer Lørdag den 9. april 2016 Oversigt Udfordringer: Strukturelle

Læs mere

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S 23. JANUAR 2013 I NUUK

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S 23. JANUAR 2013 I NUUK GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S 23. JANUAR 2013 I NUUK Dagsordenens pkt. a: Beretning om selskabets virksomhed. På sidste års generalforsamling kunne der fremlægges det første positive resultat

Læs mere

Aningaasaqarnermut ataatsiniititaliaq. Budgetopfølgning og ansøgning om tillægsbevilling indenfor KIIIP s område

Aningaasaqarnermut ataatsiniititaliaq. Budgetopfølgning og ansøgning om tillægsbevilling indenfor KIIIP s område Inatsisartut Aningaasaqarnermut ataatsiniititaliaq Landstinget Finansudvalget Ulloq/Dato: Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender J.nr.: 20. december 2004 01.31.06/04-00088 Orientering

Læs mere