Svar: Efter nærmere overvejelser er det vurderingen, at tekstanmærkningen ikke er nødvendig for en effektiv drift.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Svar: Efter nærmere overvejelser er det vurderingen, at tekstanmærkningen ikke er nødvendig for en effektiv drift."

Transkript

1 Aningaasaqarnermut Nunamullu Namminermut Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Finanser og Indenrigsanliggender Til Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg / her Svar til Finansudvalgets spørgsmål vedr. FFL2014 Hermed fremsendes svar til Finansudvalgets spørgsmål og bemærkninger til Finanslovsforslag Det skal bemærkes at ansvaret for besvarelsen af de respektive spørgsmål på de enkelte Naalakkersuisoq-områder ligger hos disse. For nemhedens skyld fremsendes dog en samlet besvarelse Til aktivitetsområde Naalakkersuisut 24. september 2013 Sagsnr Dok. Nr Postboks Nuuk Tlf. (+299) Fax (+299) a. TA nr. 4 under Aktivitetsområde 10-89: med efterfølgende godkendelse af Finans- og Skatteudvalget giver ingen mening. Efter udvalgets mening kan Naalakkersuisut enten bemyndiges til, med Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalgets godkendelse, at foretage rokeringer mellem hovedkontiene, eller også kan Naalakkersuisut gives denne bemyndigelse med efterfølgende orientering af Finans- og Skatteudvalget om anvendelsen af TAen. Efter nærmere overvejelser er det vurderingen, at tekstanmærkningen ikke er nødvendig for en effektiv drift. Der vil blive fremsat ændringsforslag til 2. behandlingen med forslag om at slette tekstanmærkningen b. Bemærkninger til TA nr. 5 s. 20 ø. Af sidste punktum fremgår, at TAen flyttes igen, i det den tidligere placering ikke tog højde for, at Selvstyret også har aktiver, der benyttes indenfor aktivitetsområde 00. Hvad dækker aktivitetsområde 00 over? Aktivitetsområde 00 er en forkert henvisning. Det burde rettelig have været Aktivitetsområde 01 Inatsisartuts Formandskab. Der vil blive fremsat ændringsforslag til 2. behandlingen Til hovedkonto Bankforsyning TAen fra FL 2013, der sikrer, at Naalakkersuisut har hjemmel til at indgå flerårige aftaler, der sikrer bank- og pengeforsyningen i de områder af landet, hvor dette ikke kan løses på kommerciel vis, er fjernet. Hvad er baggrunden for dette? 1/104

2 Årsagen er, at der er indgået en toårig kontrakt, som løber hele Der vil derfor ikke være behov for indgåelse af servicekontrakt i 2014, hvorfor der ikke er behov for en tekstanmærkning, der giver hjemmel til at indgå en kontrakt Til hovedkonto Økonomi og Personalestyrelsen, ASA, administration Arbejdet med overdragelse af administrative opgaver har været i gang i 3 år nu. Hvad er status for dette arbejde? Af selvstyrets 173 regnskabsenheder har DcR hjemtaget opgaverne fra 119. Overdragelserne af opgaverne tilrettelægges og afstemmes i forhold til enhedernes ønsker og den kapacitet som DcR på et givent tidpunkt har til løsning af opgaver. Kapacitetsudvidelsen sker typisk i forbindelse med digitalisering og omstrukturering af arbejdsgange. Status i dag er således at en meget væsentlig del af de regnskabsmæssige opgaver nu er centraliseret i DcR. Senest har DcR klargjort IRIS for samtlige sundhedsvæsnets enheder i Grønland. I efteråret 2012 hjemtog DcR debitor- og kreditoropfølgningen fra samtlige enheder med undtagelsen af Skattestyrelsens egne Til hovedkonto Havnevedligehold TAen er udvidet med en bestemmelse om at Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå aftaler med eksterne samarbejdspartnere. Hvilke opgaver påtænker Naalakkersuisut at indgå aftale om? Drift og vedligehold af havnene varetages direkte i Departementet. Der er ikke, som på eksempelvis lufthavnssiden, etableret en særskilt organisation, der varetager denne funktion. Opgaven er dog meget driftsspecifik, og det er derfor hensigtsmæssigt, at opgaven vil kunne udliciteres til eksterne parter. Der er i dag indgået en løbende aftale med en lokal virksomhed. Denne aftale skal dog fornyes hvert år, da der ikke er hjemmel til at indgå flerårige aftaler. Da, der kan være synergier forbundet med flerårige aftaler, er tekstanmærkningen udvidet med denne bemyndigelse Til hovedkonto Efterskole Jf. FL13 var det meningen, at TA skulle udgå jf. EM12/96, hvor Naalakkersuisut bemyndigedes til i bekendtgørelse at fastsætte regler. Hvad er status for dette arbejde? Grundet valg til Inatsisartut 2013 er arbejdet med bekendtgørelsen ikke så fremskredent, at det med sikkerhed kan nås i Såfremt bekendtgørelse udstedes inden 3. behandling af FL14, vil Naalakkersuisut foreslå, at tekstanmærkningen udgår. 2/104

3 2.6. Til hovedkonto Forskning a. Taget i betragtning at KVUG er nedlagt 1. januar 2013, og der nedsættes permanente forskningsråd pr.1. januar 2014, synes denne TA unødvendig? Såfremt Inatsisartut under EM 2013 vedtager forslag til lov om forskning vil Naalakkersuisut fremsende et ændringsforslag til FFL 2014 hvori det vil blive foreslået at tekstanmærkningen udgår. b. Skal udvalget forvente et ændringsforslag, så snart det materielle lovgrundlag er på plads under EM2013? Ja Til hovedkonto Fiskeri og fangst Udvalget skal anmode Naalakkersuisut om at indskrive, at Finans- og Skatteudvalget skal orienteres om disse resultatkontrakter. Naalakkersuisut indskriver at Finans- og Skatteudvalget skal orienteres herom Til hovedkonto Nukissiorfiit a. Da de i Nr. 3 nævnte rationaliseringsprojekter har stået på i lang tid, ønsker udvalget en kort redegørelse for de bygninger, der er på tale. Tekstanmærkningen er ikke koblet til et konkret rationaliseringsprojekt, men har til formål at give Nukissiorfiit mulighed for løbende at tilpasse virksomhedens drift ved frasalg af bygninger. Tekstanmærkningen betyder, at Nukissiorfiit beholder provenuet fra salget af fast ejendom. Provenuet kan derefter benyttes til reinvesteringer i anlæg eller bygninger. Hvis tekstanmærkningen ikke var der, ville et salgsprovenu tilfalde Landskassen. For at komme med et eksempel på en situation, hvor tekstanmærkningen kan anvendes, kan nævnes følgende: Nukissiorfiit kan i en by kan have flere bygninger, der gradvist bliver overflødige i takt med udviklingen. Her kan det være relevant for Nukissiorfiit at frasælge en eller flere bygninger og bruge salgsprovenuet til at samle lager, kontorog medarbejderfaciliteter i en af bygningerne. 3/104

4 En sådan tilpasning kan medføre en samlet besparelse for Nukissiorfiit, der ikke længere skal vedligeholde og benytte flere bygninger rundt om i byen. Det vil ikke være muligt at komme med en redegørelse for, hvilke konkrete bygninger der kan tænkes omfattet af tekstanmærkningen, da frasalget af bygninger afhænger af konkrete driftsmæssige beslutninger. b. Hvilke af disse bygninger er indtil videre solgt og eller ombygget, og hvilke bygninger er endnu ikke afhændet? Som nævnt i besvarelsen til 2.8 a. kan et frasalg af en bygning ske som led i en løbende tilpasning af Nukissiorfiits bygningsmasse baseret på driftsmæssige hensyn. 3. De almindelige bemærkninger Sidetallene henviser til den danske udgave, med mindre andet er anført. 3.1, afsnit 2, Naalakkersuisuts mål og principper for den økonomiske politik, side 76 Det fremgår, at der som et af de kortsigtede mål med den økonomiske politik skal være Finanslov med DA i balance i for finansåret og overslagsårene samlet set. Hvad ligger der konkret i dette, og hvilket udgiftsniveau til en offentlig sektor anses som passende for Grønland? En finanslov med balance på DA-saldoen i finansåret og overslagsårene betyder rent teknisk at summen af DA i finansåret og de tre overslagsår skal være nul. Anden del af spørgsmålet om hvad der anses for passende udgiftsniveau for den offentlige sektor kan ikke besvares entydigt. Det kan dog konstateres, at der er igangsat flere initiativer der skal øge effektiviteten og reducere udgifterne generelt i den offentlige sektor under hensyntagen til et fortsat højt serviceniveau. 3.2, afsnit 2.1, Kobling mellem FFL 2014 og vigtige mål i koalitionsaftalen, side 76 a. Det fremgår af den første kanonkugle, at Naalakkersuisut ikke har haft mulighed for en egentlig stillingtagen til, hvilke reformtiltag, der ønskes gennemført med afsæt i Skatte- og Velfærdskommissionens anbefalinger og at få afklaret, hvordan de påvirker finansloven. Det fremgår samtidig af samme kapitel, under overskriften Reformarbejdet s. 77, at Naalakkersuisut i arbejdet med FFL 2014 har forholdt sig til anbefalingerne fra Skatte- og Velfærdskommissionen. Er der en forklaring på dette umiddelbart selvmodsigende udsagn? Naalakkersuisut har ud fra Skatte- og Velfærdskommissionens betænkning taget stilling til indenfor hvilke områder de ønsker reformer, jf. listen på side 77. 4/104

5 En mere præcis specificering af reformerne er dog først mulig efter et mere dybdegående analysearbejde, og det har ikke været mulig at gennemføre dette arbejde inden færdiggørelsen af FFL2014. Naalakkersuisut har derfor igangsat et stort analysearbejde, som skal danne baggrund for fremtidige reformer indenfor pensions-, skatte- og boligområdet samt af de sociale ydelser. Naalakkersuisut vil løbende orientere Finans- og Skatteudvalget om fremdriften i det videre arbejde. b. Kan Naalakkersuisut oplyse, hvor der kan forventes stramninger eller lempelser i de overordnede mål for de reformer, der er oplistet på s. 77, og hvilke konsekvenser vil disse, eksempelvis levetidsindekseringen af pensionsalderen, have? Der er som før nævnt ikke på nuværende tidspunkt taget stilling til den præcise udformning af reformerne, hvorfor det ikke er muligt at angive de eksakte konsekvenser af de enkelte tiltag. Overordnet set er målet med reformerne at skabe bedre balance mellem udgifter og indtægter for at sikre, at den offentlige økonomi er holdbar på længere sigt. Om den samlede effekt af reformerne for den enkelte person bliver en lempelse eller stramning kan være forskellig fra person til person. Reformerne skal skabe incitament til selvforsørgelse og arbejdsmarkedsdeltagelse samt en fair fordeling af de offentlige ydelser. Levetidsindekseret pension er en konsekvens af, at Grønland står overfor markante ændringer i befolkningens alderssammensætning. Der vil blive flere ældre i samfundet og samtidig stiger den gennemsnitlige levealder, som følge af en sundere livsstil og udviklingen i sundhedsvæsenet. Det er glædeligt, at befolkningen lever længere, men det skaber også stigende udgifter til pensioner. Tilpasningen af pensionsalderen skal ikke ske i markante spring, men skal løbende justeres i forhold til ændringer i den gennemsnitlige levealder. Der skal selvfølgelig stadig tages højde for personer, som ikke kan blive på arbejdsmarkedet, som følge af sygdom mm.. Alderspensionsordningen rummer generelt også en række udfordringer i forhold til ældres mulighed for at være tilknyttet arbejdsmarkedet. Der skal derfor samlet set gennemføres en reform af alderspensionsområdet, hvor der både tages højde for udviklingen i levealderen og hvor det sikres, at det kan betale sig for de ældre at være erhvervsaktive. Det vil både være til gavn for samfundet og for den enkelte ældre selv. 3.3, afsnit 3.1, Nye initiativer på driftsområdet, side 78 Det fremgår af andet afsnit, at den fulde fradragsret for renteudgifter genindføres fra Hvordan skal denne merudgift for Landsskatten på godt 12 mio. kr. finansieres? Merudgiften er finansieret i det fremlagte FFL2014. Således er bevillingen til hovedkonto Bloktilskud til kommunerne forhøjet med 9,2 mio. kr. til kompensation af kom- 5/104

6 munerne for mistede skatteindtægter ved genindførslen af den fulde fradragsret. Den resterende merudgift indgår i den almindelige budgettering af indtægterne for hovedkonto Landsskat. 3.4, afsnit 3.2, Besparelser og merindtægter, side 79 Det fremgår af det første afsnit, at Naalakkersuisut under hovedkonto Budgetregulering, administration har indlagt en besparelse på 9 mio. kr. i 2014 stigende til 17 mio. kr. i 2017 som følge af besparelser for indkøbsområdet. Naalakkersuisut skriver, at det i den forbindelse er væsentligt, at enhederne og de underliggende institutioner udviser en stor disciplin i forhold til at benytte indkøbsaftaler indgået af Den centrale Indkøbsfunktion. Det fremgår af Politisk Økonomisk Beretning 2013, at indkøbspolitikken som noget nyt skal sikre, at der stilles kontante krav til leverandørerne om lære- og praktikpladser. Derudover lægges der i indkøbspolitikken vægt på, at leverandørerne har en CSR-politik for at tilgodese social bæredygtighed ved offentlige indkøb. a. Udvalget ønsker oplyst rækkevidden af kravet om benyttelse af ordningen både i forhold til de enkelte enheders ret eller pligt til selv at disponere økonomisk, og de lokale leverandørers mulighed for at leve op til centraladministrationens krav til disse? Der foreligger to former for indkøbsaftaler. En aftale kan være obligatorisk eller frit anvendelig. Ved en obligatorisk aftale er Selvstyrets enheder forpligtet til at bruge indkøbsaftalen, - men kan selv vælge hvornår og hvad der skal indkøbes på aftalen. Frit anvendelige aftaler er et tilbud om rabatter på indkøb. Centraladministrationens krav til leverandører vil være tilpasset den enkelte sag. De lokale leverandører har mulighed for at give tilbud, ved egentlig udbud eller ved indkøb. Et fremtidigt krav til lære- og praktik pladser vil styrke de lokale leverandørers konkurrenceevne. Det fremgår af side 80, at indtægterne for hovedkonto Andre indtægter forhøjes med 90 mio. kr. som udgør et forventet provenu for salg af boliger i Suloraq i Qinngorput. b. Det er den generelle holdning i udvalget, at det forventede provenu for salget af boligerne i Suloraq synes meget optimistisk. Har Naalakkersuisut undersøgt hvor stor en interesse lejerne har for at overtage boligerne. Nej, men der er gode erfaringer med salg af nye eller ny renoverede boliger. 6/104

7 c. Udvalget er enigt med Naalakkersuisut i, at det er vigtigt, at erhvervslivet har forudsigelige rammer. Markedsprisen er bestemt af udbud og efterspørgsel. Derfor må det forventes at Naalakkersuisuts planer om at sælge boliger i nævnte omfang vil påvirke markedsprisen markant. Hvad er Naalakkersuisut forventning til erhvervslivets, finansieringsinstitutternes og ejendomsmarkedets reaktion på et sådant udspil fra en ny stor, markant udbyder på markedet? Naalakkersuisut er i en god dialog med finansieringsinstitutterne om muligheden for at udjævne salget over en længere periode. Der er således nedsat en hurtigt-arbejdende administrativ arbejdsgruppe, som skal belyse evt. problemstillinger forbundet med salget. Andre interessenter vil blive inddraget i relevant omfang. Det forventes at arbejdsgruppens arbejde vil afstedkomme ændringsforslag til 2. behandlingen af FFL2014, hvor indtægterne spredes over perioden d. Vil Naalakkersuisuts frasalg af lejligheder påvirke organiseringen af ejerbolig foreningerne? Nej e. Har Naalakkersuisut planer om yderligere frasalg af tilsvarende boliger? Ikke på indeværende tidspunkt, men dette kan dog blive aktuelt, da Naalakkersuisut ikke er principiel modstander af frasalg af boliger og dermed skabelse af en større privat boligmasse. Et evt. yderligere salg af lejeboliger til ejerboliger skal ske efter model, der så vidt muligt både kan tilgodeser finansieringsinstitutternes anbefalinger og forventninger, ejerboligmarkedets bæreevne, Landskassens indtægtsbehov og ikke mindst, Nalakkersuisuts politik om at lejerne skal have mulighed for at blive herre i eget hus. f. Med hensyn til oprettelsen af Grønlands repræsentation i Washington D.C., vil udvalget gerne vide, hvilken relevans dette har i forhold til bevillingerne til ICC? I finanslovsforslaget står der under besparelser og merindtægter at udfasningen af tilskuddet til ICC ses i forhold til oprettelsen af Grønlands repræsentation i Washington D.C.. Der er ikke nogen direkte sammenhæng imellem oprettelsen af Grønlands repræsentation i Washington D.C. og udfasningen af tilskuddet til ICC over en årrække. I forslag til finansloven skal prioriteringer overvejes i forhold til besparelser når nye udgifter foreslås. Udfasningen af tilskud til ICC har været diskuteret i finanslovssammenhæng siden I takt med, at Selvstyret øger dets direkte udenrigspolitiske kompetencer og engagement i sager som har relevans for Grønland, bliver behovet for at udøve indirekte indflydelse via NGO-organisationer som ICC mindre. Dette er en udvikling, 7/104

8 som har taget fart, siden indførelsen af Selvstyret i 2009 og hjemtagelsen af råstofkompetencen i 2010, og som forudses at fortsætte, også i de kommende år. g. Det fremgår, at der for skatte- og afgiftsområdet er indarbejdet forslag om merindtægter på bl.a. hovedkonto Rejeafgift. Er der foretaget konsekvensanalyse af afgiftsforhøjelsens virkning på fiskerierhvervet? Ja, der er foretaget konsekvensanalyse af afgiftsforhøjelsens virkning på rejeflådens økonomi. Ved en gennemsnits eksportpris på 21,7 kr. per kg og forventet rejeeksport i 2014 på tons estimeres afgiftsprovenuet at stige med 16 mio.kr. ved at sætte basispris for rejeafgiftsindekset ned fra 11,7 kr. til 9,6 kr. Tabel 1: Rentabilitet hos den producerende rejeflåde før og efter afgiftsstigning Rentabilitet ,5 pct. Rentabilitet efter afgiftsstigning på 16 mio. kr. 21,2 pct. Note: I forhold til 2011 regnskaber eksl. Royal Greenland. Rentabilitet i tabel 1 er afkastet på investeret kapital (resultat før afskrivninger og skat i forhold til fartøjernes anskaffelsesværdi). En stigning i afgiften med 16 mio.kr. svarende til en rentabilitet på over 20 % indikerer at den producerende flåde kan bære den forventede afgiftsforhøjelse. En del faglitteratur om fiskeri sætter den samlede normalforrentning til 10 %. 3.5, afsnit 3.3, Anlægsområdet, side 80 Det fremgår af første afsnit, at Naalakkersuisut har lagt vægt på en styrkelse af anlægsaktiviteten uden for Nuuk og en større grad af anlæg af institutioner frem for boliger. Udvalget efterlyser en procentvis fordeling af disse for de fire kommuner. Naalakkersuisut skriver på side 82, at der i løbet af 2013 initieres tiltag for at sikre, at der optages flere lærlinge i forbindelse med offentligt arbejde. b. Hvilke tiltag tænker Naalakkersuisut på? Man påtænker at udbyde flere anlægsopgaver i kvalitetskonkurrence i stedet kun i priskonkurrence. Derved vil man kunne lade entreprenørerne konkurrere på antallet af årsværk lærlinge der bliver anvendt på den pågældende opgave. c. Hvordan indgår det store vedligeholdelsesproblem for ejendommene i Naalakkersuisuts planer? Der henvises til teksten på side 82 i FFL 2014: Det er målet at samle anlægs- og vedligeholdelsesopgaverne og opbygge en stærk central enhed, der kan matche de fagligt 8/104

9 komplekse processer, problemstillinger og udfordringer indenfor anlægsområdet. En stærkere anlægsplanlægning vil blandt andet bane veje for øget brug af digitale projektog processtyringsværktøjer, der fremadrettet blandt andet skal styrke overgangen fra anlæg til drift og et langt bedre systematisk vedligehold af Selvstyrets samlede bygningsmasse end tilfældet er i dag. Der skal på sigt kunne opnås markante besparelser og synergieffekt som resultat af denne indsats. d. Det fremgår af side 82, at Naalakkersuisut igangsætter et administrativt arbejde, der skal komme med anbefalinger til en bedre organisering af anlægsområdet i selvstyret, herunder styrkelse af samarbejdet med kommunerne. Udvalget ønsker uddybning af dette. Der henvises til svaret under pkt. 3.5.c 3.6, afsnit 4.3, Væksterhverv, side 85 Det fremgår, at Mineral- og oliestrategien bliver fornyet med virkning for perioden a. Hvornår vil Naalakkersuisut fremlægge denne, og vil denne blive forelagt Inatsisartut? Olie- og Mineralstrategien gældende for er under udarbejdelse og forventes at blive fremlagt på Inatsisartuts forårssamling b. Hvad er status for ALCOA projektet? Naalakkersuisut har bekræftet at der kan forhandles videre med Alcoa. Forhandlingsmandatet lægger sig op ad det på EM 2012 vedtagne forhandlingsmandat. Der er i september afholdt to møder med Alcoa. Der er desuden aftalt endnu et møde i løbet af efteråret. Alcoa har oplyst, at de egentlige realitetsforhandlinger afventer en endelig stillingtagen til storskalaloven. 3.7, afsnit 4.4, Fiskeri, fangst og landbrug, side 87 Det fremgår, at det overordnede mål for fiskerisektoren er størst muligt udbytte for fiskeriet på et bæredygtigt grundlag. a. Hvad mener Naalakkersuisut med dette? Naalakkersuisut ønsker et størst muligt udbytte for fiskeriet, ved at fiskeriet foretages af grønlandske fiskere og af grønlandske selskaber med landinger til grønlandske ind- 9/104

10 handlingsanlæg. Det er Naalakkersuisuts ønske at der på landanlæggene foregår forædlingsprocesser som kan gavne beskæftigelsen på land. Det fremgår af afsnittet omkring Naalakkersuisuts målsætning om at forøge mulighederne på brædterne, at fiskere og fangere skal certificeres til levering af råvarer til videresalg. b. Indgår der i disse overvejelser tilsvarende indsats for landbruget til f.eks. dyrkningsprodukter? Der er ingen lovgivning der kræver at landbrugere / grønsagsdyrkere skal certificeres til levering af råvarer til videresalg i brædterne som der er med fisk og kød, eller overvejelser derom andet end, at disse skal være GER-registreret. Imidlertid er Landbrugskommissionen også ved at kigge på grønsagsproduktion i sit arbejde, men ikke nødvendigvis for en certificeringsordning, idet der er i dag kun findes 3 grønsagsdyrkere der videresælger. En certificeringsordning vil først være relevant såfremt der kommer flere grønsagsdyrkere og veterinærmyndigheder skulle kræve det. 3.8, afsnit 4.5, Plan for beskæftigelse, opkvalificering og mobilitet, side 89 Det fremgår af afsnittet om matchgruppesystemet, at dette bidrager til at målrette arbejdsmarkedsindsatsen. a. Udvalget vil gerne vide Naalakkersuisuts forventning til, hvor stor en del af de ledige der efterfølgende vil kunne få arbejde. Ligeledes ønsker udvalget at vide om Naalakkersuisut har forventning om, at dette arbejde kan være med til at udefra kommende arbejdskraft erstattes af hjemmehørende. Matchgruppesystemet er et redskab til at identificere de lediges problemstillinger og dermed målrette arbejdsmarkedsindsatsen. Matchgruppesystemet er tredelt: Matchgruppe 1 omfatter jobklare ledige, som kan tage et job umiddelbart, uden yderlige indsats fra beskæftigelsessystemet. Matchgruppe 2 omfatter ledige, som har brug for beskæftigelsesrettede indsatser for at kunne komme videre i arbejdslivet. Matchgruppe 1 og 2 kan altså hjælpes af beskæftigelsesrettede tiltag, fx anvisning af ledigt job, afklaring i forhold til kompetenceløft, uddannelse eller hjælp til at flytte. For begge gruppers vedkommende er der intet til hinder for, at de kan opnå at blive selvforsørgende igen indenfor en overskuelig tid. Samtidig med, at ledigheden stiger i Grønland, også blandt jobklare matchgruppe 1- borgere og indsatsklare matchgruppe 2-borgere, stiger antallet af udenlandske statsborgere, som er beskæftiget i Grønland. Det er et såkaldt paradoks-problem. Der er 10/104

11 mange ledige grønlandske arbejdstagere, og der er ledige stillinger, som besættes af udefra kommende arbejdskraft. Kun et udvidet samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter, kommunerne og Selvstyret kan bremse denne udvikling. Tiltag er allerede taget, bl.a. ved nedsættelse af Det Nationale Arbejdsmarkedsråd, etablering af en offentlig, national jobportal og igangsættelse af udarbejdelse af en langsigtet beskæftigelsesstrategi, som vil blive fremlagt i første halvår af Initiativer, der kan sørge for, at jobklare og indsatsklare grønlændere kan overtage ufaglært arbejde, der i dag besættes af udefra kommende arbejdskraft, indgår i den kommende beskæftigelsesstrategi. Matchgruppe 3 opfatter borgere, som har så omfattende sociale og sundhedsfaglige problemstillinger, at de ikke kan modtage beskæftigelsesrettede tilbud. Det drejer sig ofte om alvorlige psykiske problemer og/eller alkoholmisbrug. Matchgruppe 3-borgere skal igennem en omfattende social og sundhedsfaglig indsats, før beskæftigelsesrettede tilbud kan komme på tale. De er ikke reelt til rådighed for arbejdsmarkedet, til trods for, at de stempler som ledige. Efter en grundig, og sandsynligvis langvarig indsats, kan også matchgruppe 3-borgere ende med at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Mange vil dog hvis man ser på erfaringer fra andre nordiske lande have brug for fleksjob, jobs med løntilskud eller pladser i særlige social økonomiske virksomheder, der tager hensyn til deres udfordringer. De tilbud, som matchgruppe 3-borgere har brug for, administreres ikke i beskæftigelsessystemet, men af de sociale myndigheder og sundhedsvæsnet, som således har nøglen til at bringe denne gruppe borgere på rette vej tilbage til arbejdsmarkedet. 3.9, afsnit 4.6, Plan for udvikling af bygder og yderdistrikter, side 90 Udvalget ønsker at vide om dette arbejde sker i tæt kontakt med kommunerne, da man ikke kan komme uden om, at de er tættest på behovet for udvikling af bygder og yderdistrikter? Af bevillingsforudsætningerne for hovedkonto Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvikling i bygder og yderdistrikter fremgår det bl.a., at opgaven er forankret i Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked, der er ansvarlig for koordinationen af arbejdet med KANUKOKA og kommunerne. Naalakkersuisut har lige afviklet et succesfuldt seminar med KANUNUPE, som skal følges op med et bygdekonference i Konferencen skal bl.a. behandle bosætning, erhvervsmuligheder m.v. med henblik på den kommende udviklingsplan. 11/104

12 3.10, afsnit 4.7, Sundhedsstrategi, side 91 Det fremgår, at sundhedsvæsenet arbejder konstant på at finde effektiviseringer. Det glæder udvalget at sundhedsvæsenet til stadighed arbejder for effektiviseringer. a. Udvalget ønsker oplyst om der i dette arbejde er fastsat mål for besparelserne, og hvilke opgaver der ønskes nærmere styrket? Vi forstår spørgsmålet således, at der spørges om hvilke områder, der ønskes styrket ud fra et effektiviseringssynspunkt. I henhold til Deloitte rapporten, stiger udgifter i sundhedsvæsenet med mio.kr. om året udover pris- og lønreguleringen. I dette tal er de stigende udgifter, som skyldes den demografiske udvikling, inkluderet. Siden FL2012 er Sundhedsvæsenet blevet godtgjort for den demografiske faktor, som for 2014 er beregnet til ca. 14 mio.kr. (I de to foregående år har den demografiske komponent udgjort 7-9 mio. kr. årligt). Sundhedsvæsenet skal derfor finde ca mio.kr. i effektiviseringer for at kunne holde det nuværende aktivitetsniveau uden at skulle have forøgede bevillinger. Det fastsatte mål for besparelserne i 2014 er altså mio. kr. Det svarer til 1-1,5 % af den samlede bevilling. Der er i Sundhedsvæsenets bevillinger derfor ikke plads til nye aktiviteter medmindre at disse aktiviteter er finansieret ved nye bevillinger. Sundhedsvæsenet udarbejder hvert år et oplæg, som belyser Sundhedsvæsenets økonomiske udfordringer. Naalakkersuisut mål er at effektiviseringsgevinsterne skal sikre, at bevillingerne overholdes uden serviceforringelser. Effektiviseringsgevinsterne kan derfor ikke udmøntes, som besparelser i bevillingerne på grund af den underliggende vækst i Sundhedsvæsenets udgifter. De strategiske målsætninger omkring Sundhedsvæsenets økonomi, effektivisering og styring er konkretiseret som følger: Effektiv ressourceanvendelse- og styring Sundhedsvæsenet skal have fokus på, at flest mulige midler skal gå til forebyggelse og patientbehandling Sundhedsvæsenet skal have fokus på styrkelse af kvalitet og resultater ved optimering af processer og forretningsgange Sundhedsvæsenets organisation og struktur skal understøtte og konsolidere Sundhedsreformen. Overholdelse af bevillinger uden serviceforringelser Frigøre økonomiske ressourcer til anvendelse for service til borgere og brugere af Sundhedsvæsenet Sikre optimal service for borgerne indenfor de givne ramme 12/104

13 b. Udvalget ønsker også at vide om rapporten fra Deloitte er inddraget i dette arbejde? Ja, Deloitterapporten er inddraget i dette arbejde. Der arbejdes løbende på at implementere anbefalingerne fra Deloitte. 3.11, afsnit 4.8, Ældreområdet, side 92 Det fremgår, at der skal igangsættes en nærmere vurdering og analyse af, hvorledes pensionsordningen kan tilpasses før eventuelle økonomiske konsekvenser kan indarbejdes i finansloven. a. Har Naalakkersuisut andre overvejelser i den sammenhæng ud over, at stille de laveste indkomster bedre og tillade muligheden for ekstraindkomst? På nuværende tidspunkt i processen er der ingen detaljerede overvejelser, men for Naalakkersuisut er udgangspunktet, at der skal foretages en social retfærdig tilpasning af alderspensionsordningen, der er fremtidssikret. b. Hvornår forventes analysen færdiggjort? Analysen af alderspensionstilpasningen vil forventeligt være en del af, eller ligge i naturlig forlængelse af, reformen af de sociale ydelser. Som nævnt i Politisk Økonomisk Beretning forventes dette arbejde igangsat i løbet af I øjebliket arbejdes på at indhente data til brug for dette analysearbejde. 3.12, afsnit 4.10, Modernisering af den offentlige sektor og samarbejdet med kommunerne, side 93 Om indkøb: Se også spørgsmål til afsnit 3.2 ovenfor Det fremgår af side 93, at der i samarbejde mellem kommunerne og Selvstyret udarbejdes en hvidbog. Indgår der i dette arbejde en evaluering af storkommunerne? Ja. Evalueringen er omtalt i Hvidbogens afsnit 7 C, som overordnet beskriver de nærmere rammer for arbejdet. Evalueringen skal gennemføres i samarbejde med KANUKOKA og kommunerne, og med bistand fra Indenrigsministeriet. 13/104

14 3.13, afsnit 4.11, Investeringer i infrastrukturen, side 95 Det fremgår af s. 96, at det samtidig vurderes, at en beslutning om evt. etablering af en regional lufthavn i Qaqortoq kan ses uafhængigt af placering af atlantlufthavnen. Der vil også fremadrettet være behov for en regional hovedlufthavn i Sydgrønland. a. Skal udvalget forstå det sådan, at Naalakkersuisut overvejer at placere en regional lufthavn i Qaqortoq, en atlantlufthavn i Sydgrønland og en regional hovedlufthavn i Sydgrønland? Der er planer om at etablere en fastvinget lufthavn ud for Qaqortoq længden af landingsbanen er endnu ikke klarlagt, men det forventes, at der inden udgangen af 2014 ligger et overslag klar. På baggrund heraf vil den øvrige infrastruktur i regionen kunne fastlægges. b. Er der i planerne om anlæggelse af en regional lufthavn i Qaqortoq overvejet muligheden for evt. krav om dispensation til at drive lufthavnen? Ja, der har gennem det seneste halve år været dialog med Trafikstyrelsen omkring de nødvendige dispensationer for en ny lufthavn ved Qaqortoq. 3.14, afsnit 4.12, El, vand og varme, side 96 Det fremgår, at Naalakkersuisut planlægger at udarbejde en redegørelse, der belyser fordele og ulemper ved en omdannelse af Nukissiorfiit til et aktieselskab. Det er Naalakkersuisuts vurdering, at der er behov for at vurdere om der er behov for ændringer i organiseringen i forhold til de vilkår, som gælder idag. Naalakkersuisut ønsker, at en omdannelse skal understøtte visionen om en stadig mere økonomisk og klimamæssig bæredygtig vand- og energiforsyning, og at en omdannelse samtænkes med affaldshandlingsplanens planer for, hvordan forbrændingsegnet affald skal håndteres i fremtiden. a. Udvalget ønsker for nuværende oplyst, om den nuværende organisering af Nukissiorfiit er uegnet til at løfte de ovennævnte ønsker, eller om andre fordele og ulemper skal belyses i den kommende redegørelse? Nukissiorfiits opgave er at forsyne forbrugerne med el, vand og varme. Dette er en driftsopgave som varetages på et forretningsmæssigt grundlag, og som også ville kunne løses i regi af et aktieselskab. Naalakkersuisuts energipolitiske visioner kalder på en fortsat udvikling af energiforsyning mod en stadig mere økonomisk, miljøvenlig og effektiv forsyning. Dette kræver, at 14/104

På vej mod et mere samlet og helt Grønland

På vej mod et mere samlet og helt Grønland På vej mod et mere samlet og helt Grønland Forslag til Finanslov 2014 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 8. August 2013 Forslag til Finanslov 2014 Behov for handling

Læs mere

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden Inuussutissarsiornermut, Aatsitassaqarnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med

Læs mere

Budgetopfølgning September 2014

Budgetopfølgning September 2014 Budgetopfølgning September 2014 Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender 17. november 2014 1. Indledning Nærværende budgetopfølgning indeholder en gennemgang af indtægter og udgifter i de første

Læs mere

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Boligseminar Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Dagsorden 1. Huslejeniveau 2. Ventelister 3. Byggepriser,

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede!

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede! Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år.

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Hvilke investeringer ligger der og venter; lufthavne, havne, kommunikation

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut siulittaasuat Landsstyreformanden Hr. landstingsmedlem Esmar Bergstrøm c/o Landstingets Bureau Her Svar til 36, stk. 1, spørgsmål

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Niels Thomsen Demokraterne -/Her. Svar til 37, spørgsmål nr. 2010-274. Kære Niels Thomsen

Medlem af Inatsisartut Niels Thomsen Demokraterne -/Her. Svar til 37, spørgsmål nr. 2010-274. Kære Niels Thomsen Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTESTYRELSEN Marts 2011 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for vejledningen

Læs mere

Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker?

Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker? Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Målsætninger: Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker? Konkrete tiltag: Præsentation af tiltag, herunder

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament MarieKathrine Poppel Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet mkp@ii.uni.gl Grønland i verden - kort Introduktion

Læs mere

Til besvarelsen af dine spørgsmål har jeg indhentet informationer hos Telestyrelsen og TELE-POST.

Til besvarelsen af dine spørgsmål har jeg indhentet informationer hos Telestyrelsen og TELE-POST. Ineqarnermut, Sanaartornermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Jens-Erik Kirkegaard, Siumut Medlem af Inatsisartut /Her Besvarelse

Læs mere

ANALYSE AF KONSEKVENSER VED EVENTUELLE KOMMUNEDELINGER KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ QAASUITSUP KOMMUNIA

ANALYSE AF KONSEKVENSER VED EVENTUELLE KOMMUNEDELINGER KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ QAASUITSUP KOMMUNIA ANALYSE AF KONSEKVENSER VED EVENTUELLE KOMMUNEDELINGER KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ QAASUITSUP KOMMUNIA 4. Juni 2015 BAGGRUND FOR ANALYSEN Den politiske koordinationsgruppe har på mødet 11. februar 2015 besluttet

Læs mere

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema KANUKOKA s fremtidige struktur Forslag til ændret struktur I forbindelse med arbejdet omkring en ny struktur og strategi

Læs mere

18. oktober 2011 EM2011/45

18. oktober 2011 EM2011/45 R E T T E L S E S B L A D Erstatter den danske version af udvalgets betænkning dateret 17. oktober 2011 (Rettelsesbladet korrigerer forslagsstillers titel) BETÆNKNING Afgivet af Kultur-, Uddannelse-, Forskning

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Akileraartarnermut Aqutsisoqarfik Skattestyrelsen Cirkulære nr. 1 af 17. september 2012 Cirkulære om den skattemæssige behandling af fri bil. Indledende

Læs mere

EM 2013/7-2. Jens B. Frederiksen. Forslag til finanslov for 2014 (Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender) (2.

EM 2013/7-2. Jens B. Frederiksen. Forslag til finanslov for 2014 (Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender) (2. Jens B. Frederiksen Forslag til finanslov for 2014 (Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender) (2. behandling) Perioden mellem 1. og 2. behandlingen af dette forslag til Finanslov har desværre

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning

Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning Generelle bemærkninger til budget 2014-2017 Oplæg til budgettets 2. behandling: Økonomiudvalget har udarbejdet og godkendt et forslag til budgettet for 2014

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015

Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015 Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015 Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Anda Uldum 21. Februar 2015 Indhold Koalitionsaftalen i et

Læs mere

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004 Inatsisartut Aningaasaqarn e r m u t ataatsiniititaliaq Landstinget Finansudvalget Ulloq/Dato: 6. april 2004 Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender J.nr.: 01.31.06/04-00022 Orientering

Læs mere

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 Dagsordenens pkt. a: Beretning om selskabets virksomhed. I regnskabsåret 2012/2013, som sluttede den 30. september 2013, opnåede Royal Greenland

Læs mere

OPFORDRING TIL TILBUD

OPFORDRING TIL TILBUD OPFORDRING TIL TILBUD PÅ Evaluering af strukturreformen Januar 2014 [1] 1. Generelt Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender (ANNN) opfordrer hermed til afgivelse af tilbud på deleelementer af

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Samrådsspørgsmål. Akt 186

Samrådsspørgsmål. Akt 186 Samrådsspørgsmål Akt 186 Der ønskes en uddybende redegørelse for og en drøftelse af årsagerne til og konsekvenserne af den forventede meget betydelige fordyrelse og forsinkelse af projektet. Svar: Indledning

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

Vedr. Plejefamilier i relation til Familieudvalgets behandling af FM 2008/89

Vedr. Plejefamilier i relation til Familieudvalgets behandling af FM 2008/89 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Ilaqutariinnermut Peqqitssutsimullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Familie og Sundhed Landstingets Familieudvalg Vedr. Plejefamilier i relation

Læs mere

Vedtægt for TEKNIKIMIK ILINNIARFIK. Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål

Vedtægt for TEKNIKIMIK ILINNIARFIK. Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål Vedtægt for TEKNIKIMIK ILINNIARFIK Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål 1. TEKNIKIMIK ILINNIARFIK er en selvstændig offentlig institution uden for Naalakkersuisuts almindelige instruktionsbeføjelse, jf.

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Anlægs- og Miljøudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Anlægs- og Miljøudvalget. vedrørende 1. nov. 2012 EM20121156 BETÆNKNING Afgivet af Anlægs- og Miljøudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at pålægge Naalakkersuisut, at der på FL 2013 og fremover afsættes 2,3 mio. kr. årligt

Læs mere

Turisme. Turismestatistik i perioden 1. okt. 2006-30. sep. 2011 2011:3. Sammenfatning

Turisme. Turismestatistik i perioden 1. okt. 2006-30. sep. 2011 2011:3. Sammenfatning Turisme 2011:3 Turismestatistik i perioden 1. okt. 2006-30. sep. 2011 Sammenfatning Flere flypassagerer Færre overnattende gæster Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober 2010 30.

Læs mere

NAALAKKERSUI5UT HER/MAANI. Besvarelse af 37 nr, 198. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la

NAALAKKERSUI5UT HER/MAANI. Besvarelse af 37 nr, 198. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrlgsanliggender NAALAKKERSUI5UT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la HER/MAANI Besvarelse af 37 nr, 198 1)

Læs mere

Budgetopfølgning August 2013

Budgetopfølgning August 2013 Budgetopfølgning August 2013 Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender 4. november 2013 1. Indledning Nærværende budgetopfølgning indeholder en gennemgang af indtægter og udgifter i de første

Læs mere

Netværksmøde. Forældre. Socialforsorg. Skole. Daginstitution. Politi. Sundhedsvæsen

Netværksmøde. Forældre. Socialforsorg. Skole. Daginstitution. Politi. Sundhedsvæsen Netværksmøde Socialforsorg Forældre Skole Daginstitution Sundhedsvæsen Politi 1 Forord Under KANUKOKA, Kommunernes Landsforening i Grønland har der været nedsat en Koordinationsgruppe, der fik til opgave

Læs mere

Konsulentydelser fra BDO

Konsulentydelser fra BDO Konsulentydelser fra BDO 3 Konsulentydelser fra BDO Viden og kompetencer til jeres organisation BDO s konsulentydelser har afsæt i vores erfaring og omfattende indblik i hele det grønlandske samfund.

Læs mere

Kære ATASSUT s Landstingsgruppe Tak for jeres spørgsmål. Jeg skal forsøge at svare så fyldestgørende som overhovedet muligt.

Kære ATASSUT s Landstingsgruppe Tak for jeres spørgsmål. Jeg skal forsøge at svare så fyldestgørende som overhovedet muligt. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut Allattoqarfiat Ingerlatseqatigiiffinnut Allattoqarfik Landsstyrets Sekretariat Bestyrelsessekretariatet ATASSUT s Landstingsgruppe

Læs mere

Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer /HER

Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer /HER NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Kalaallit Nunnaanni Inatsisartut Grønlands Landsting Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer /HER Vedr.: Spørgsmål vedr. Lejer

Læs mere

Der fremsendes publikationen Generelle tilskud til regionerne for 2014.

Der fremsendes publikationen Generelle tilskud til regionerne for 2014. Samtlige regioner Sagsnr. 2013-07243 Doknr. 115097 Dato 28. juni 2013 Budgetlægningen for 2014 Til brug for regionernes budgetlægning for 2014 udmeldes hermed fordelingen af bloktilskuddet fra staten.

Læs mere

Bekendtgørelse om realkreditforhold i Grønland

Bekendtgørelse om realkreditforhold i Grønland (Gældende) Udskriftsdato: 20. januar 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvers- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr.182-0007 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Oplæg til Naalakkersuisut

Oplæg til Naalakkersuisut Medlem af Naalakkersuisut for Finanser og Råstoffer 27. januar 2015 Sagsnummer: 2015-110613 Ad dagsordenspunkt: Oplæg til Naalakkersuisut Mål og principper for den økonomiske politik Indstilling Det indstilles,

Læs mere

Indstilling om forventet regnskab for Aarhus Kommune. Bilag 9. De Bynære Havnearealer Samlet økonomi og bevillingsmæssige

Indstilling om forventet regnskab for Aarhus Kommune. Bilag 9. De Bynære Havnearealer Samlet økonomi og bevillingsmæssige Indstilling om forventet regnskab for Aarhus Kommune Bilag 9 De Bynære Havnearealer Samlet økonomi og bevillingsmæssige konsekvenser Bilag 9 De Bynære Havnearealer Samlet økonomi og bevillingsmæssige konsekvenser

Læs mere

Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked. Beskæftigelsesstrategi 2014-2017

Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked. Beskæftigelsesstrategi 2014-2017 Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Beskæftigelsesstrategi 2014-2017 LEDIGHEDEN ÅR FOR ÅR BESKÆFTIGELSESSTRATEGI / 1 Ledigheden stiger fortsat og ligger højt, sammenlignet med tidligere

Læs mere

Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland

Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland 1 2. marts 2012 Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland Visit Greenland skal indledningsvist takke for fremsendelse

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd Torben Rune, Michael Jensen og Mette Dalsgaard 19. maj 2015 Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd 1 Baggrund...2 2 Strategiske muligheder...2 2.1 Satsningsgrad 0 ikke lokalt strategisk

Læs mere

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Ved indgangen til det nye år vil jeg gerne takke jer alle for det forgangne år og udtrykke de varmeste ønsker for 2014. I efteråret

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Masterplan - UCC 2020 Campus København

Masterplan - UCC 2020 Campus København NOTAT Masterplan - UCC 2020 Campus København UCC har i 2011 iværksat tre selvstændige, men sammenhængende programmer eller planer, der skal realisere UCC's strategiske mål og samtidig sikre, at UCC kan

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 201 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Vedtægt for de to selvstændige offentlige institutioner Niuernermik Ilinniarfik Qaqortoq samt Niuernermik Ilinniarfik Nuuk

Vedtægt for de to selvstændige offentlige institutioner Niuernermik Ilinniarfik Qaqortoq samt Niuernermik Ilinniarfik Nuuk Vedtægt for de to selvstændige offentlige institutioner Niuernermik Ilinniarfik Qaqortoq samt Niuernermik Ilinniarfik Nuuk Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål 1. Niuernermik Ilinniarfik Qaqortoq og Niuernermik

Læs mere

Bilag 3. Krav til regnskaber mv.

Bilag 3. Krav til regnskaber mv. Bilag 3 Krav til regnskaber mv. Indholdsfortegnelse 1. PLIGT TIL AT UDARBEJDE SÆRSKILTE REGNSKABER... 3 2. UDVEKSLING AF YDELSER MELLEM AKTIVITETER... 3 3. OMKOSTNINGSFORDELING... 3 4. INDTÆGTSFORDELING...

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 21. februar 2006 RN C602/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 21. februar 2006 RN C602/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 21. februar 2006 RN C602/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i 5 sager i beretning om revisionen af statsregnskabet for 2003 (beretning nr. 15/03)

Læs mere

Kortlægning af regionernes budgettering og styring af regionale anlægsinvesteringer

Kortlægning af regionernes budgettering og styring af regionale anlægsinvesteringer Kapitel 1 Kortlægningens indhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet Ministeriet for Sundhed- og Forebyggelse Danske Regioner Kortlægning af regionernes budgettering og styring af regionale

Læs mere

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik PAARISA Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse PAARISA Box 1001 3900 Nuuk E-mail: Paarisa@nanoq.gl Alkohol- og Narkotikarådet i Grønland Årsberetning 2010

Læs mere

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten . spe. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten Nedenstående er opdelt i to afsnit. Første afsnit indeholder bestemmelser, der forventes indarbejdet i Samarbejdsbilaget. Andet

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

2013 opstilles således. 109 mio. kr. 47 mio. kr. 3 mio. kr. 73 mio. kr. 222 mio. kr. 459 mio. kr.

2013 opstilles således. 109 mio. kr. 47 mio. kr. 3 mio. kr. 73 mio. kr. 222 mio. kr. 459 mio. kr. Aningaasaqarnermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN LAND Medlem af Inatsisartut, Anthon Frederiksen, Partii Naleraq Bureau for

Læs mere

2014 statistisk årbog

2014 statistisk årbog 2014 statistisk årbog Turisme, transport og kommunikation 1. Traditionel transport Traditionel transport Hundeslæde er sammen med kajak og konebåd traditionelle transportmidler. Både kajak og konebåd blev

Læs mere

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Magistratens 2. Afdeling Den 7. november 2006 Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer.

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 -

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 - - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE 30. juni 2015 Hermed fremsender jeg min redegørelse til

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Forslag til TILLÆGSBEVILLINGSLOV for 2010

Forslag til TILLÆGSBEVILLINGSLOV for 2010 FM 2011/8 Forslag til TILLÆGSBEVILLINGSLOV for 2010 Grønlands Selvstyre INDHOLD SIDE 1. Forslag til tillægsbevillingslov 2010 3 2. Bilag 1 Ændringer af Grønlands Selvstyres udgiftsog indtægtsbevillinger

Læs mere

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002.

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002. 1 Bilag 63 Finansministeriet. København, den 26. november 2002. a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at ændre virksomhedsregnskabet, således at det opbygges med en beretning,

Læs mere

DEN SELVEJENDE INSTITUTION EBELTOFT ÆLDREBOLIGER. 2 Lovliggørelse af institutionens formelle retsgrundlag

DEN SELVEJENDE INSTITUTION EBELTOFT ÆLDREBOLIGER. 2 Lovliggørelse af institutionens formelle retsgrundlag 1 Indledning DEN SELVEJENDE INSTITUTION EBELTOFT ÆLDREBOLIGER Dette notat er udarbejdet til brug for bestyrelsens behandling af institutionens lovgivningsmæssige grundlag samt genopretning af økonomien

Læs mere

Indkøbspolitik For EUC Sjælland.

Indkøbspolitik For EUC Sjælland. Indkøbspolitik For EUC Sjælland. Revideret juli 2011. 1 Indholdsfortegnelse: EUC Sjælland i tal...3 EUC Sjællands indkøbspolitik...4 Indkøbspolitikkens formål og mål...5 Indkøbspolitikkens omfang og afgrænsning...5

Læs mere

NUKISSIORFIITS KOMMENDE ANLÆGSOPGAVER

NUKISSIORFIITS KOMMENDE ANLÆGSOPGAVER NUKISSIORFIITS KOMMENDE ANLÆGSOPGAVER Sted Opgave Kompetencekrav Nanortalik Narsaq kujalleq Ammassivik Aappilattoq Udskiftning/ændring vandledning Brandalarmeringsanlæg Renovering af vandværk Renovering

Læs mere

BETÆNKNING. Vedrørende

BETÆNKNING. Vedrørende 2. Juni 2014 FM2014/155 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges, at fremkommemed forslag til

Læs mere

FM 2011/8 Forslag til TILLÆGSBEVILLINGSLOV for 2010

FM 2011/8 Forslag til TILLÆGSBEVILLINGSLOV for 2010 FM 2011/8 Forslag til TILLÆGSBEVILLINGSLOV for 2010 Grønlands Selvstyre INDHOLD SIDE 1. Forslag til tillægsbevillingslov 2010 x 2. Bilag 1 Ændringer af Grønlands Selvstyres udgiftsog indtægtsbevillinger

Læs mere

Borgermøde i Sisimiut

Borgermøde i Sisimiut Borgermøde i Sisimiut 10. maj 2015 kl. 19.00 22.00 Ca. 68 mødte op Spørgsmål fra salen Marius Olsen: Det siges, at der er planer om at overholde de gældende overenskomster for arbejderne, hvilke overenskomster

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler

Læs mere

Mål og Midler Politisk Organisation

Mål og Midler Politisk Organisation Mål og Midler Politisk Organisation Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker,

Læs mere

Deltagerne her bør tænke over de ting, der skal rettes op på i Qaasuitsup Kommunea.

Deltagerne her bør tænke over de ting, der skal rettes op på i Qaasuitsup Kommunea. Referat fra plenumdebatter i dag 1 Fælles debat kl. 12.00 Der var indlæg fra bygderne og de mindre bosteder på baggrund af grundlæggende emner i form af spørgsmål, som kommentarer og som forslag. Der bliver

Læs mere

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats 08-1621 - JEFR - 03.03.2009 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats Finansieringsomlægningen

Læs mere

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale: Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Fraværende: Carsten Dinsen Andersen Gruppemøder: 20. februar 2006 19 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Økonomisk politik For Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune har siden kommunalreformen arbejdet målrettet

Læs mere

Medlemmet af Naalakkersuisut for Finanser Aktivitetsområde 20-24

Medlemmet af Naalakkersuisut for Finanser Aktivitetsområde 20-24 TB 2010 Naalakkersuisut aktivitetsområde 10-89 Naalakkersuisut bemyndiges til på Inatsisartuts vegne, at godkende anordning om ikrafttræden for Grønland af ændringer i lov om finansiel stabilitet, lov

Læs mere

Uddannelse. Støttepersoner som arbejder med børn, unge eller voksne med vidtgående handicap. Start i efteråret 2013

Uddannelse. Støttepersoner som arbejder med børn, unge eller voksne med vidtgående handicap. Start i efteråret 2013 Start i efteråret 2013 Uddannelse af Støttepersoner som arbejder med børn, unge eller voksne med vidtgående handicap En uddannelse udarbejdet i samarbejde mellem IPIS og PI/SPS. Hele Grønland 1 INDLEDNING

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ Revision af 3.02 Forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb

Kasse- og regnskabsregulativ Revision af 3.02 Forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb Driftsbevillinger Driftsbevillinger meddeles af Byrådet ved vedtagelse af årsbudgettet. Driftsbevillinger er etårige og bortfalder ved regnskabsårets udgang. Driftsbevillingerne fremgår af den til budgettet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Igangsættelse af Anskaffelsesfase

Igangsættelse af Anskaffelsesfase Igangsættelse af Anskaffelsesfase I dette dokument kan du læse om resultaterne af ERP - projektets analysefase, og hvad der kommer til at ske i Anskaffelsesfasen Beslutningsgrundlag for igangsættelse af

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING Som opfølgning på Evaluering af lokaludvalg i København fra august 2010, skal Økonomiudvalget tage stilling til principper for ændringer i lokaludvalgskonceptet. INDSTILLING OG BESLUTNING Økonomiforvaltningen

Læs mere

Digitale ambassadører

Digitale ambassadører Digitale ambassadører 01-01-2013 31-12-2014 Politisk udvalg: Økonomiudvalg I juni 2012 vedtog Folketinget lov om digital post og lov om obligatorisk selvbetjening, som gør det obligatorisk for erhvervsliv

Læs mere