Organist.org TEMA: DAGLIG LEDELSE 3 CHRISTA BRIX HAUSER: JEG GÅR IKKE PÅ KOMPROMIS MED KLANGEN. Nr. 2 FEBRUAR årgang

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Organist.org TEMA: DAGLIG LEDELSE 3 CHRISTA BRIX HAUSER: JEG GÅR IKKE PÅ KOMPROMIS MED KLANGEN. Nr. 2 FEBRUAR 2015 14. årgang"

Transkript

1 Nr. 2 FEBRUAR årgang Organist.org Medlemsblad for Organistforeningen TEMA: DAGLIG LEDELSE 3 SIDE 6 CHRISTA BRIX HAUSER: JEG GÅR IKKE PÅ KOMPROMIS MED KLANGEN SIDE 16

2 PRÆLUDIUM D..LIG LEDELSE Ledelse er i de leste sammenhænge et noget uldent de ineret begreb. Det gælder bestemt også dets anvendelse inden for folkekirken. Det kan dække alt fra kirkeministerens virke til den frivillige børneklubleders aktiviteter. Jeg vil med en lille ordleg kaste nogle strejflys på ledelse på niveauet mellem menighedsråd og kirkefunktionærer, herunder Organistforeningens medlemmer. Altså det, man kan kalde personaleledelse. DAGLIG LEDELSE For nogle år siden deltog jeg i et indledende kursus i ledelse, og i min afsluttende opgave skabte jeg en del moro hos lærer og censor med en bemærkning om, at det ikke gav megen mening, at tale om daglig ledelse i en virksomhed, der er så lille, at den ikke engang har en daglig aktivitet! Udtrykket daglig ledelse anvendes ofte om den lille niche af begrebet ledelse, man også betegner som administration. Og selv det allermindste sogn skal jo lægge arbejdsplaner, fordele ferie og fridage, og hyre vikarer. En opgave så simpel, at den kan uddelegeres til selv kordegne eller organister. DÅRLIG LEDELSE Tegneseriernes karikatur på en leder højtråbende, kolerisk og despotisk har man vel i vore dage ikke engang brug for i militæret, og vel mindst af alle steder i kirken. Her klarer vi os jo i meget vid udstrækning helt uden lederens tilstedeværelse. Vi er nemlig mestre i selvledelse. Af Anders Thorup, formand for Organistforeningen Jeg vil vove den påstand, at mestrer man ikke denne disciplin, er man slet ikke egnet til at varetage en organiststilling. For i det daglige er der jo ingen andre end os selv til at sørge for, at vi planlægger, forbereder og udfører vort arbejde. DEJLIG LEDELSE Den ideelle leder, er den, der formår at formulere nogle mål for sit sogn, således at alle præster, rådsmedlemmer, ansatte, frivillige og sognet som helhed bliver motiveret til at arbejde mod disse mål. Det er selvfølgelig vigtigt, at målene sættes under hensyntagen til de lokale forudsætninger, herunder ikke mindst medarbejdernes evner, interesser og præferencer. Altså netop den leder, jeg efterlyste i novembernummeret af PO-bladet (hed det dengang). Lederen skal inspirere og motivere og give organisten ideelle arbejdsvilkår. Herren give kraft til sit folk, Herren velsigne sit folk med fred! siger David, og da der er mange kvindelige ledere, tager vi også én af hans søn, Salomon: Klædt i styrke og hæder går hun morgendagen i møde med smil. Hun åbner munden med visdom, med mild vejledning på tungen. 2 Organist.org 2/2015

3 NYT FRA FTF-A TEMA INDHOLD OG KOLOFON STÆVNE 2015 SIDE 4 SIDE 6 SIDE 16 FRATRÆDELSE Pas på, hvad du skriver under på, hvis du bliver fyret, advarer a- kassen FTF-A. Det kan få betydning for din ret til dagpenge. BAGGRUND DAGLIG LEDELSE (3:3) I den tredje og sidste del af ledelses-trilogien ser vi på nogle alternative måder, hvorpå sognene kan samarbejde om ledelsesfunktioner. Desuden en artikel om præsten som daglig leder. ANMELDELSER BRIX/VÆRKSTED Vi tegner et portræt af sangpædagog og korleder Christa Brix Hauser og fortæller om Værkstedet Gudstjenesteliv aktuelle med henholdsvis workshop og foredrag på stævnet i Roskilde. STILLINGER SIDE 22 SIDE 24 SIDE 34 SOCIAL KAPITAL Tillidsmand og arbejds miljø repræ sentant Christian Holdensen skriver om, hvordan man kan komme i gang med at bruge begreberne om social kapital til at forbedre trivslen på arbejdspladsen. HYMNOLOGI/NIELSEN Vi anmelder Raun Iversen og Balslev-Clausens Salmesang: Grundbog i hymnologi (Vajsenhuset) og en Mixtur-samling af Carl Nielsen-stykker, delvist med orgeltranskriptioner. 2 ORGANISTER SØGES Buddinge Kirke (billedet) Stenmagle og Stenlille Kirker Organist.org Udgives af Organistforeningen og hed frem til december 2014 PO-bladet. Det udkommer 11 gange årligt, den 1. i hver måned undtagen august. Oplag: stk. ISSN: REDAKTION Ansvarshavende redaktør, Filip Graugaard Esmarch, journalist (DJ), Torvet 2, 1. sal, 8600 Silkeborg, tlf , DEADLINE Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før. Stillingsannoncer sendes til sekretariatet på (normalt) senest den 5. klokken 13 måneden før. TRYK WERKs Grafiske Hus a s, Aarhus, FORSIDEN Christa Brix Hauser dirigerer Roskilde Domkirkes Pigekor under De 9 læsninger i domkirken den 21. december Foto: Søren Johan Krabbe Organist.org 2/2015 3

4 NYT FRA FTF-A FRATRÆDELSESAFTALE KAN KOSTE DAGPENGE En aftale om, at man kan fratræde tidligere, hvis man er blevet fyret, kan være tiltrækkende. Men pas på, hvad du skriver under på, advarer a-kassen FTF-A. Det kan få betydning for din ret til dagpenge. Af Hanne Gaard Guldager, FTF-A Det er ikke lige meget, hvad der bliver skrevet i den aftale om fratrædelse, du indgår med din arbejdsgiver. Det kan nemlig få betydning for dine muligheder for at få dagpenge. Det fortæller konsulent i FTF-A Tina Aistrup, som har stået i spidsen for en række møder, som FTF-A har holdt med fokus på netop dette. Det er afgørende for ens dagpenge, om man selv er skyld i opsigelsen, eller det for eksempel skyldes organisationsændringer og nedskæringer, som bunder i virksomhedens forhold, forklarer Tina Aistrup. Er du selv årsag til afskedigelsen, så får du en karantæne på tre uger (111 timer) fra a- kassen, inden du kan få dagpenge. Sker opsigelsen derimod på grund af ændrede forhold i virksomheden, som du ikke har nogen andel i, så får du ikke karantæne. Derfor er det også vigtigt, at du er opmærksom på formuleringen af årsagen til din opsigelse, så det ikke kommer til at se ud som om, du er årsagen, hvis du faktisk ikke er det, understreger Tina Aistrup. SAMARBEJDSVANSKELIGHEDER? Noget af det, der jævnligt giver udfordringer, er en ofte benyttet formulering som samarbejds vanskeligheder. Og de kan skyl- des begge parter både arbejdsgiver og medarbejder. I det tilfælde kan det være svært at placere skylden, men som en tommel ingerregel kan man sige, at hvis arbejdsgiveren overholder sit opsigelsesvarsel, vil man ikke stå med skylden. Men derimod, hvis man ikke passer sit arbejde, skaber problemer på arbejdspladsen eller laver noget ulovligt, så er det eksempler på, at man selv er skyld i opsigelsen, og det giver karantæne i tre uger, inden man er berettiget til dagpenge, forklarer Tina Aistrup. Men det er ikke kun selve afskedigelsesårsagen, du skal holde øje med. Aftaler du og din arbejdsgiver en fratrædelsesordning, så er det helt afgørende, hvad der står i den. Vores anbefaling er altid at drøfte fratrædelsesaftaler med a-kassen og ens fagforening, inden man skriver under. Det er nemlig sådan, at har du først skrevet under, er der ingen vej tilbage. Den kan ikke ændres eller ankes på nogen måder, siger Tina Aistrup. FRATRÆDELSESBONUS MED FÆLDER Som et eksempel nævner Tina Aistrup denne situation: En medarbejder, der har seks måneders opsigelse, bliver opsagt og skal dermed have løn for seks måneder i opsigelsesperioden. Men så tilbyder arbejdsgiveren et forkortet opsigelsesvarsel på ire måneder, så den opsagte kan stoppe med at arbejde allerede efter ire måneder og få de sidste to måneders løn udbetalt umiddelbart derefter uden at skulle arbejde. Det kan jo i udgangspunktet lyde som en god aftale. Men du skal bare være opmærk- 4 Organist.org 2/2015

5 NYT FRA FTF-A som på, at når du så kommer i a-kassen, vil du få at vide, at du først kan få dagpenge, når hele den oprindelige seks måneders opsigelsesperiode er opbrugt. De to måneders løn, du har fået, skal du 'spise', før du kan få dagpenge. Det vil altså sige, at du reelt ikke har fået nogen ekstra økonomisk fordel fra arbejdsgiveren, men du har selvfølgelig opnået et par måneders fri, forklarer Tina Aistrup. Får du i stedet din løn i de seks måneder, dit opsigelsesvarsel løber, hvorefter du får en godtgørelse fra arbejdsgiveren, vil du ikke møde et krav fra a-kassen om, at pengene først skal bruges. Du får en reel kompensation, og du har ret til dagpenge med det samme. FÅ EN JOBCOACH For nogle kan det jo være rart at komme væk fra arbejdspladsen efter en afskedigelse. Men man skal bare være klar over, at det kan have Vi som er søgende En poetisk koncertfortælling af: Forfatter Iben Krogsdal Sanger Maria Kynne Pianist Thomas Reil konsekvenser for, hvornår man har ret til dagpenge, siger Tina Aistrup, der samtidig minder om, at kan man blive fritstillet, har det ikke betydning for ens dagpengeret. Hun opfordrer endnu en gang til at sørge for at kontakte a-kasse og fagforening, inden man indgår en fratrædelsesaftale for at få styr på reglerne. Samtidig peger Tina Aistrup på, at det er en god idé at lave en aftale om personlig rådgivning med en af FTF-A s jobcoaches for at få gode råd til at komme videre. ET PAR NYE PO'ERE Listen over sidste års nye præliminære organister bragte vi i september, men i løbet af efteråret har yderligere to bestået eksamen: Vestervig Kirkemusikskole: Henrik Høj Madsen, Løkken Sjællands Kirkemusikskole: Bente Hogrefe Nielsen, Holte. Organistforeningen ønsker tillykke! I sin frygtløse omgang med paradokser rammer Iben Krogsdal her det moderne menneske lige i mellemgulvet. Poetisk og konkret. Kristeligt Dagblad krogsdal.dk...kort sagt en stor oplevelse. A.Simonsen, organist, Tune Kirke Vi som er søgende er en poetisk og musikalsk opførelse af nye salmer og fortællinger af forfatter Iben Krogsdal. Nogle tekster oplæses af forfatteren selv, andre fremføres af komponisterne Maria Kynne og Thomas Reil. I musikken mødes jazz, pop og viser med dansk salmetradition og moderne poesi. Det praktiske: Varighed: 1 time. Spiller i hele landet. Pris: kr. + transport (max kr.) Booking: Maria Kynne E-post: Tel.: Organist.org 2/2015 5

6 TEMA BEHOV FOR EN PROFESSIONALISERET SOGNELEDELSE I de seneste numre har vi allerede skrevet en hel del om ledelse. I december om de ansatte daglige ledere og i januar om kontaktpersoner. Nu runder vi temaserien af med yderligere to emner: 1) Modeller for professionalisering via samarbejde 2) præsten som leder. I den omfattende Betænkning om folkekirkens lokale økonomi fra 2007 angives uddannelse af kontaktpersoner eller andre daglige ledere som en vej til forbedringer af ledelsessituationen i et sogn. Dette skrev vi om i januar. Men udvalget bag betænkningen anbefaler samtidig, at menighedsrådene i højere grad kan få kompetent hjælp til ledelsesopgaverne: I takt med at arbejdets tilrettelæggelse planlægges bedre, øges kravene til ledelsesopgaven. Behovet for fælles personaleplanlægning på tværs af sogne inden for provstiet betyder, at ledelsesopgaven ikke kun består i den daglige personaleledelse, men også i et ledelsesmæssigt samarbejde på tværs af sogne. Dette peger imidlertid videre mod behovet for en professionalisering af dele af området. En løsning kunne være at fastholde menighedsrådet som arbejdsgiver og udbygge de professionelle rådgivnings- og vejledningssystemer, der kan understøtte menighedsrådet og de samarbejdende menighedsråd i provstiet. EN FAGLIG OPRUSTNING Her er der flere mulige modeller, som bør udvælges og tilpasses de lokale behov: Udvalget ønsker ikke at anbefale én bestemt model for rådgivning om personaleforhold. Der kan være forskelle mellem de lokale behov og traditioner, som betyder, at der er brug for forskellige modeller eller kombinationer af disse. Men udvalget skal pege på, at der er behov for en faglig oprustning af den personaleadministrative bistand til menighedsrådene, og at det derfor er vigtigt, at man lokalt finder en løsning, der kan imødekomme dette behov, skriver udvalget i betænkningen. Anbefalet godnatlæsning: Den 442 sider lange betænkning 1491 om folkekirkens lokale økonomi (august 2017) kan hentes på km.dk under Kirke > Publikationer > Betænkninger og rapporter. Eller man kan nøjes med en 84 siders sammenfatning. KONCERT MED TUDOR4U RENÆSSANCENS BEDSTE SANGE I ERIK NORBYs MESTERLIGE BEARBEJDELSE

7 TEMA CHEFER, KONSULENTER OG VIDEN TIL DELING For menighedsråd indes der en række modeller for samarbejde, der på forskellig måde og i forskelligt omfang kan bidrage til at give personaleledelsen et mere professionelt præg. Af Filip Graugaard Esmarch og Elisabeth Lykke Nielsen Når folkekirkens menighedsråd har brug for vejledning omkring personaleledelse er der naturligvis kompetent hjælp at hente hos Landsforeningen, hos stifterne og hos eksterne konsulenter. Men dette er ikke nødvendigvis nok. Mange menighedsråd benytter sig af muligheden for at samarbejde med hinanden omkring ledelsesfunktioner. Sådanne samarbejder foregår oftest på provstiplan, men de mest vidtgående af slagsen sker mellem blot to eller tre menighedsråd. I PO-bladets december-nummer kunne man læse om en særlig model med fælles mellemledere i tre sogne på Djursland. Endnu mere vidtgående er samarbejdet imidlertid, når menighedsrådene i fællesskab har ansat en administrationschef, som får tildelt ledelsesansvaret for alle kirkefunktionærer i sognene. På provstiplan kan menighedsrådene have en personalekonsulent tilknyttet eller konsulentbistanden kan være fastere forankret, enten i et Kirkernes Hus, som man har det i Fredericia, eller i form af en fast aftalt ydelse fra en stiftsmedarbejder. Endelig kan menighedsrådenes kontaktpersoner på forskellig vis netværke med hinanden inden for provstiet. UNDERGRAVER SOGNEBEVIDSTHEDEN Når det gælder de administrationschefer, som lere kirkelige ansættelsesmyndigheder deles om eller har ansat i fællesskab, har Organist. org kun fundet tre konkrete tilfælde landet over. Modellen er altså ikke særlig udbredt. Ledelseskonsulent Poul Langagergaard ser et par oplagte fordele og nogle mindst lige så klare ulemper: Fordelene ved denne ledelsesform er, at man får professionaliseret en så vital del som personaleledelsen og desuden fremhævet potentialet i samspillet på tværs af sognene. En ulempe er derimod helt klart, at man fratager det enkelte sogn sin fuldmagt. Det kan være med til at undergrave sognebevidstheden, når man ikke tager hånd om ansvaret selv. Derfor vil jeg gerne tage vare på sognefuldmagten, siger Poul Langagergaard, der selv er kontaktperson i Helligånds Sogns menighedsråd i Aarhus. Han peger desuden på, der med en fælles administrationschef ofte kan være udfordringer med en vis afstand i det daglige mellem Sogne med fælles administrationschef Følgende sogne/menighedsråd (alle på Sjælland) deles om en administrationschef: Ølstykke, Stenløse og Veksø Sogne (to pastorater, tre menighedsråd) Værløse og Hareskov Sogne (et pastorat, to menighedsråd, tre kirker) Tveje Merløse og Ugerløse Sogn (i og ved Holbæk; to pastorater/menighedsråd) Listen er ikke nødvendigvis fuldstændig. Organist.org 2/2015 7

8 TEMA lederen og den ansatte altså en problemstilling, som svarer lidt til kontaktpersonens. Der kan også sagtens være uklarheder i, hvem administrationschefen selv referer til, når vedkommende har lere forskellige arbejdsgivere. Så alt i alt er det i mine øjne ikke nogen ideel løsning med det er trods alt bedre end noget, som kuldsejler, indvender han. PERSONALEKONSULENTERNE Den ubestridt mest udbredte model for samarbejde omkring rådgivning og bistand til ledelsesopgaver er derimod ordningen med provstiernes personalekonsulenter. Formelt er det provstiudvalget, der ansætter med midler fra provstiets midler, men det er sognene og altså ikke provstiet som sådan der benytter sig af konsulenterne. Ofte er personalekonsulenterne ansat i lere provstier i et område, hvilket kan give basis for en fuldtidsstilling. Som betegnelsen konsulent indikerer, står vedkommende ikke selv med noget ledelsesansvar. Men provstiernes personalekonsulenter vil naturligvis kunne følge menighedsrådenes ledelsesarbejde på tættere hold, end Landsforeningens og stifternes rådgivere kan. Konsulenten kan også sagtens have ingrene helt nede i de konkrete ledelsesopgaver eksempelvis varetagelse af lønforhandling. Jo tættere personalekonsulenten sidder på menighedsrådet, jo mere vil den pågældende også kunne varetage egentlige ledelsesopgaver i forhold til medarbejderne, skrev et udvalg under Kirkeministeriet i Betænkning om folkekirkens lokale økonomi fra 2007, hvor ordningen var forholdsvis ny. Der er ikke de ineret nogen grænser for, hvilke opgaver et menighedsråd kan uddelegere til eksterne personer. Reglerne siger blot, at det altid i sidste ende er menighedsrådet, der har ansvaret. MANGLENDE FORANKRING At netop personalekonsulent-ordningen i løbet af de senere år er ved at blive særdeles udbredt, skyldes naturligvis ikke kun selve behovet for øget professionalisering, men også, at der i mange tilfælde har været gode erfaringer med modellen. Den har dog også sine svagheder. I Kirkeministeriets notat fra 2011 om Opgave- og rollefordeling mellem provstiudvalg, stiftsadministrationer, Landsforeningen af Menighedsråd og Kirkeministeriet står der: "Provstikonsulenternes manglende tilknytning til myndigheder eller organisationer kan være problematisk, da det er vanskeligt for konsulenterne at opnå den fornødne indsigt Hjørring-modellen en fælles personalekonsulent Under denne overskrift står der i Betænkning om folkekirkens lokale økonomi (2007): I Frederikshavn, Hjørring Nordre, Hjørring Søndre, Sydthy og Thisted provstier er der ansat en fælles personalekonsulent. Konsulentens opgave er at understøtte de fem provstiers menighedsråds varetagelse af arbejdsgiveransvaret. Personalekonsulentens arbejde omfatter rådgivning og vejledning ved ansættelse/afsked samt arbejdsforhold (f.eks. APV) og personaleplanlægning, -udvikling og -uddannelse, herunder støtte til MUS samtaler, samarbejdsprocesser og konflikthåndtering. Konsulenten bistår ved tilrettelæggelse af arbejde og arbejdstid. Ordningen blev startet som et forsøg og med en samarbejdsaftale med Aalborg Stift. Ordningen fungerer imidlertid fint og er derfor gjort permanent. ( ) Tilsvarende modeller er også under overvejelse i andre provstier (side 33-34). 8 Organist.org 2/2015

9 TEMA og uddannelse til at kunne sikre en kvali iceret varetagelse af arbejdsopgaverne, ligesom den manglende forankring kan give loyalitetsproblemer." Organistforeningen har kendskab til en række konkrete sager, som tydeligt eksempli- icerer den type problemer, ministeriet skriver om her. I et senere nummer af Organist. org planlægger vi at gå meget mere i dybden med ordningen. KIRKERNES HUS I den ovennævnte betænkning fra 2007 peges der på, at en konsulentfunktion på provstiniveau helt oplagt vil kunne kombineres med et samarbejde omkring administration i bredere forstand: En fordel ved at provstiet eller samarbejdende provstier varetager personaleekspertisen, er, at andre administrative funktioner som eksempelvis regnskabsføringen ligeledes kan etableres på provstiniveau, og at disse funktioner vil kunne benytte fælles faciliteter, mener udvalget. Netop dette har man gjort i Fredericia Provsti på en måde som måske samtidig imødekommer nogle af udfordringerne med provstikonsulenters manglende forankring: I 2009 etablerede man i Fredericia et Kirkernes Hus i administrationsbygningen ved en af de centrale bykirker. Det skete i form af et samarbejde mellem alle provstiets sogne samt Fredericia Kirkegårde. Formålet er at samle og bistå menighedsrådene og Fredericia Kirkegårde i økonomiforvaltning og personaleadministration i en fællesadministration. Kirkernes Hus befolkes af to regnskabsførere, som hjælper menighedsrådene med økonomistyring, to kordegne, som varetager personregistrering for en række af sognene, samt tre medarbejdere, som udgør kirkegårdsadministrationen. Endelig er Jens Olesen ansat med titel af administrationschef, dels som daglig leder for medarbejderne på Kirkernes Hus, og dels varetager han opgaver, der svarer til konsulentbistanden fra andre provstiers personalekonsulenter. Jens Olesen fortæller, at også provsten og provstisekretæren har kontor i huset, selvom de ikke hører organisatorisk til Kirkernes Hus. Og netop dette kontorfællesskab er i hans øjne endnu en af styrkerne ved Fredericia-modellen : Vi har stor glæde af at være tæt på hinanden i forhold til drøftelser af konkrete forhold og gensidig sparring. Desuden kan provstiudvalget på den måde lettere føre tilsyn med, hvordan vi varetager vores opgaver og ansvar, begrunder han. FAST HJÆLP FRA STIFTET En alternativ model, som nævnes i 2007-betænkningen, går ud på, at en af stiftets rådgivere kan blive fast tilknyttet et provsti. Sådan har man har gjort i Kerteminde, hvor en medarbejder fra Fyens Stift på aftalte tidspunkter står til rådighed for spørgsmål om personaleforhold fra menighedsrådenes kontaktpersoner og derudover hjælper med de lovpligtige arbejdspladsvurderinger (APV). Der er både fordele og ulemper ved sådan en model: En fordel ved at knytte denne personaleekspertise til stiftet vil være, at den personaleadministrative funktion i forvejen er placeret dér. Der skal ikke op indes en ny struktur til funktionen. En væsentlig ulempe er, at stiftet er tilsyns- og ankemyndighed og derfor kommer til at have lere kasketter på, hedder det i 2007-betænkningen. NETVÆRK FOR KONTAKTPERSONER I mindre komplicerede spørgsmål kan me- Organist.org 2/2015 9

10 TEMA om at ansætte en en personalekonsulent i provstiet. Den idé blev dog droppet. I stedet valgte man at holde fast i idéen om en netværksgruppe for kontaktpersoner og med administrationschefen som tovholder. Vi mødes cirka en gang i kvartalet med en formel dagsorden for møderne. Min funktion består i at indkalde til møderne og forberede dem i samarbejde med kontaktpersonerne. På møderne er jeg ordstyrer og tager referat derfra, oplyser han. Preben Vive har omfattende ledererfaring fra virksomhedslivet, og han arbejder nu som administrationschef i Hundige-Kildebrønde Sogn, hvor der også falder lidt guldkorn af til nabosognene. nighedsrådenes kontaktpersoner naturligvis også hjælpe hinanden, og i lere provstier har man etableret aktive netværk for kontaktpersoner. En særlig variant af dette indes i Greve- Solrød Provsti på Vestsjælland. Her er Preben Vive ansat som administrationschef i Hundige-Kildebrønde Sogn, og han hjælper de øvrige sogne, der i de leste tilfælde blot har kontaktpersonen som personaleleder nogle steder dog med en præst som daglig leder. Konkret sker det, ved at Preben Vive fungerer som en form for facilitator for netværket. For omkring fem år siden blev der her i provstiet taget initiativ til, at kontaktpersonerne i de 11 sogne mødtes. Alle var enige om, at det var en rigtig god idé at danne en gruppe for kontaktpersoner. På den måde fandt de også hurtigt ud af, at de tumlede med mange af de samme problemstillinger i hverdagen lere, større og mere tidskrævende opgaver, fortæller Preben Vive. En overgang var der derfor overvejelser EN GOD SPARRINGSPARTNER Ved indledningen til samarbejdet i Greve- Solrød Provsti bestod udfordringen i at afstemme forventningerne til, hvor meget den enkelte kontaktperson kunne trække på administrationschefens ressourcer. Der var dog enighed om en samarbejdsmodel, som ikke skulle have økonomiske konsekvenser for det enkelte sogn. Derfor enedes man om at fortsætte på den måde, at Preben Vives primære funktion er at være tovholder for gruppen. Det har vist sig at være en rigtig beslutning, da netop det, at der er en tovholder, er en væsentlig årsag til, at gruppen stadig består, selv om der har været udskiftninger i kontaktpersongruppen gennem årene, vurderer han og pointerer, at kontaktpersonhvervet kan være noget af en uriaspost. I begrænset omfang kan kontaktpersonerne da også godt bruge Preben Vive som sparringspartner i konkrete personalespørgsmål. Som fuldtidsansat administrationschef holder han sig ajour med nye retningslinjer og retsregler inden for personaleområdet i et omfang som kontaktpersonerne sjældent selv har tid til. Og menighedsrådet i Hundige-Kildebrønde Sogn er altså generøst nok til at stille denne viden frit til rådighed for naboerne. 10 Organist.org 2/2015

11 TEMA PRÆSTEN: SJÆLESØRGER ELLER LEDER? Mange menighedsråd har valgt en præst som formel personaleleder og endnu lere præster føler sig som uformel leder. Men er præsten i virkeligheden den oplagte lederskikkelse i sognene? Af Elisabeth Lykke Nielsen, journalist Omkring sogne har i dag en præst som daglig leder, og der bliver lere og lere af dem. Det oplyser Den danske Præsteforening, som ved hvert kirkeårs begyndelse får en stor mængde henvendelser i forbindelse med ansættelse af præster som daglige ledere. I cirka halvdelen af de pågældende sogne, deler præsten ledelsesbeføjelserne med en kontaktperson fra menighedsrådet. Hos Landsforeningen af Menighedsråd, Præsteforeningen og Organistforeningen er der et bredt spekter af holdninger til, hvorvidt stigningen i antallet af sogne med en præst som leder er en positiv udvikling. LEDELSESMODEL MED SVAGHEDER Formand for Landsforeningen af Menighedsråd, Inge Lise Pedersen, ser ikke præsten som den indlysende personaleleder. Når vi taler om en ansat daglig leder, er jeg ikke varm på, at det er præsten. Alene af den grund, at han eller hun ikke er der nok. Et af problemerne med kontaktpersonsordningen er jo, at kontaktpersonen ikke er til stede på arbejdspladsen. Det løses ikke ved at gøre præsten til daglig leder, for han eller hun er der heller ikke nødvendigvis hver dag, siger hun og indrømmer dog samtidig, at hun ken- der til eksempler på, at det kan fungere godt med præsten som personaleleder. Inge Lise Pedersen peger yderligere på, at i sogne med lere præster kan der ligge nogle udfordringer i teologiske forskelle mellem dem. Og for det tredje: selvom menighedsrådet jo ikke kan fyre præsten, kan det godt sætte ham eller hende fra sin bestilling som leder. Så kan det blive giftigt! Især fordi præsten qua sin lønramme får betydeligt mere i lønningsposen for at påtage sig ledelsesansvaret, end en almindelig kontaktperson gør. Og hvis man argumenterer med, at præstens plads i menighedsrådet gør ham eller hende til et naturligt valg som leder, er det jo lidt spøjst, at det så skal udløse et betydeligt større honorar til præsten end til den valgte læge kontaktperson. Endelig ser hun den mulige svaghed ved modellen, at den kan gøre det sværere at løse kon likter mellem de ansatte og præsten. Med præsten som ansat daglig leder er det mit gæt, at et menighedsråd vil blive kon liktsky, hvis der opstår samarbejdsvanskeligheder mellem præsten og de ansatte, siger hun. Hos Præsteforeningen har man endnu ikke haft nogen personalesager, der handler om uoverensstemmelser i forbindelse med selve præstens ansættelse som leder. Og ser man på tallene fra folkekirkens store arbejdsmiljøundersøgelse fra november 2012, ser der ikke ud til at være forskel på niveauet af kon likter i sogne med henholdsvis en præst og en kirkefunktionær som ansat daglig leder. > Organist.org 2/

12 TEMA FINGEREN PÅ PULSEN Præsteforeningens formand, Per Bucholdt Andreasen, opfatter til gengæld præsten som den oplagte kandidat til at varetage den daglige ledelse i sognet. Præsten er nemlig allerede en del af sogneledelsen qua sit medlemskab af menighedsrådet. Som medlem af menighedsrådet har præsten allerede del i arbejdsgiveransvaret, og det er et meget vigtigt og formelt udgangspunkt for diskussionen om, hvem der bør varetage den daglige ledelse i sognet, siger Per Bucholdt Andreasen. Samtidig har præsten i forvejen ingeren på pulsen og kommer i sidste ende til at stå med de udfordringer, som dagligdagen giver. Organistforeningens formand, Anders Thorup, gør opmærksom på, at foreningen ikke har nogen generel holdning til præsten som leder. Det er menighedsrådets opgave at inde den løsning, som lokalt funger bedst. Men præsteformandens præmis køber han ikke. En person bliver ikke arbejdsgiver af at være menigt medlem af et kollektivt arbejdsgiverorgan. Det svarer til, at en lønmodtagerrepræsentant i en aktieselskabsbestyrelse skulle opfatte sig selv som arbejdsgiver. Præsten har som bekendt kun instruktionsbeføjelser under de kirkelige handlinger og i forbindelse med kon irmationsforberedelse medmindre han da er valgt som kontaktperson, påpeger Anders Thorup. SAVNER TYDELIGHED I folkekirkens store arbejdsmiljøundersøgelse fra 2012 angiver 7 procent af kirkefunktionærerne at have en præst som of iciel leder, mens 11 procent mener, at præsten har en uof iciel lederrolle. Til sammenligning mener næsten dobbelt så mange af præsterne (35 procent), at de of icielt eller uof icielt har en rolle som leder i det daglige arbejde i sognet. Den store forskel kan selvfølgelig skyldes synet på præstens personlige og faglige status, og hans eller hendes tætte adgang til de øvrige menighedsrådsmedlemmer. Men den kan også skyldes en fejlagtig opfattelse af, hvad det indebærer at være medlem af et kollektivt ledelsesorgan. Præsteforeningen kan derfor med deres holdning komme til at underbygge den opfattelse hos deres medlemmer, at de er arbejdsgivere, vurderer Anders Thorup. Per Bucholdt Andreasen mener, at undersøgelsens noget modstridende svar understreger et behov for tydeliggørelse, hvilket for ham at se er endnu en grund til at vælge præsten som formel leder. Det fortæller, at der ikke er så meget tydelighed omkring præstens ledelsesrolle. Men det afspejler også, at mange kirkefunktionærer slet ikke kender til præstens rolle med de instruktionsbeføjelser, der følger med. Og det er med til at skabe uklarhed. De erfaringer, vi har med at gøre præsten til daglig leder, er, at tingene så bliver mere tydelige. MULIGHEDERNES TOMRUM I rapporten fra arbejdsmiljøundersøgelsen tales der om et ledelsestomrum som følge af folkekirkens formelle tostrengede ledelses- Præsteforeningens formand, Per Bucholdt Andreassen, fremhæver, at hvis man i et sogn vælger en præst som daglig personaleleder, vil det skabe større tydelighed omkring præstens ledelsesrolle. 12 Organist.org 2/2015

13 TEMA Et spillerum for den uformelle ledelse Her følger nogle centrale brudstykker fra arbejdsmiljørapporten, som blev udgivet i juni 2013: Det forhold, at de ansatte på samme arbejdsplads ikke er underlagt samme ledelse, giver helt tydeligt udfordringer. En provst giver et eksempel, hvor vedkommende er blevet involveret i en konflikt mellem en præst og en kirkefunktionær, men hvor provsten ikke har kompetencen til at skære igennem og handle. Provsten kan lægge øre til præsten, bakke præsten op, forsøge at mægle og tale med menighedsrådet. (...) Den komplekse formelle ledelsesstruktur, som i sig selv gør det udfordrende at have en samlet samarbejdende arbejdsplads, [viser sig] at være yderligere udfordret af manglende ledelseskompetencer og ikke mindst tiltro til, at ens leder kan handle på de spørgsmål, ønsker eller problemer, som man som ansat måtte have. Dette er ikke tryghedsskabende for de ansatte og levner samtidig et meget stort spillerum for den uformelle ledelse. (...) I forhold til håndtering af arbejdsmiljøet på en arbejdsplads kan netop den uklarhed, der udspringer af uformelle lederroller, føre til mange misforståelser, fejlantagelser og uenigheder om kompetencer og rollefordeling. Afdækningen af forskellene mellem kirkefunktionærernes og præsternes oplevelse af præsternes rolle understreger, at der er behov for forventningsafstemning og rolleklarhed. ( ) Præsternes uformelle ledelsesrolle er ikke nødvendigvis dårlig ledelse i sit indhold, men karakteren som uformel medfører en grundlæggende manglende tydelighed og dermed tryghed i, hvor man som ansat kan henvende sig og forvente at blive hørt og taget alvorligt. Kilde: Oxford Research m.fl.: Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken 2012, s. 42, og 49. struktur. Det a hænger dog af øjnene, der ser, mener præsteformanden. Jeg synes, det er en falsk problemstilling, som i virkeligheden er med til at komplicere det hele. I virkeligheden er der kun én ledelsesstreng, fordi præsterne automatisk er en del af menighedsrådet, og dermed af sognets øverste ledelse, lyder det fra Per Buchholdt Andreasen. Heller ikke ledelseskonsulent Kirsten Moesgaard anerkender problematikken med den tostrengede ledelse. Jeg opfatter det snarere som et mulighedernes tomrum. Begrebet tostrenget ledelse er noget, nogen bruger, når noget går galt, siger hun og fortæller, at der er mange gode eksempler på god sogneledelse hos præster. Men det kræver, at præsten har de fornødne kompetencer. Man kan godt lære noget om overenskomster, arbejdsplanlægning og så videre. Men ledelse kræver både vilje og lyst til at træde ind på den bane. Kirsten Moesgaard undrer sig ikke over de markante forskelle mellem kirkefunktionærer og præster, når det gælder synet på præstens lederrolle faktisk tværtimod. Det overrasker mig, at spændet ikke er større. Jeg har indtryk af, at langt de leste præster oplever sig selv som ledere uden at være udpeget formelt, påpeger hun. EN PRÆSTELIG LEDELSESFORM Når det kommer til de personlige kompetencer, har de leste præster allerede et ganske bestemt fortrin til rollen som leder. De leste præster udøver allerede en indirekte lederrolle i at være den gode, professionelle samtalepartner. Det er en kultur, de overfører i deres arbejde, og som kommer dem til gavn som ledere, siger Kirsten Moesgaard. > Organist.org 2/

14 TEMA Præster foretrækker møder Hvordan koordineres det daglige arbejde mellem de forskellige ansatte i sognet/pastoratet? 1. Medarbejdere i sogne med en kirkefunk onær som ansat daglig leder 2. Medarbejdere i sogne med en præst som ansat daglig leder 3. Medarbejdere i sogne med kontaktpersonen som eneste personaleleder. Ovenstående illustrerer et af de få punkter, hvor spørgeskemaundersøgelsen af folkekirkens psykiske arbejdsmiljø (november 2012) virkelig afslører en forskel på kirkefunktionærers og præsters ledelse: Hele 43 procent af kirkefunktionærerne sørger for koordinationen egenhændigt, mens det samme blot gælder for 18 procent af præsterne. Derimod svarer 37 procent af dem, der har en kirkefunktionær som daglig leder, og hele 60 procent af dem, der har en præst som daglig leder, at arbejdet koordineres i fællesskab på møder. Kirkefunktionærernes måde at koordinere på fungerer dog tilsyneladende (næsten) lige så godt som præsternes. Her svarer henholdsvis 79 og 81 procent af medarbejderne, at koordinationen af arbejdet altid eller ofte fungerer godt. En anden ganske markant forskel er til gengæld, at i sogne med en kirkefunktionær som daglig leder ser der ud til at blive taget mere ansvar for det psykiske arbejdsmiljø end i sogne med en præst som daglig leder. Her giver henholdsvis 81 procent og 73 procent af deltagerne udtryk for, at der bliver taget ansvar. Dette betyder dog ikke, at det gennemsnitligt betragtet ser ud til at være mere attraktivt at have en kirkefunktionær som daglig leder. På en række andre spørgsmål svarer gruppen med en præst som leder nemlig en anelse mere positivt end den anden gruppe. Overordnet er forskellen i procenttallene så minimal, at hverken kirkefunktionærer eller præster kan udråbes som de bedste ledere. Kilde: Ikke-offentliggjorte datakryds fra Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken Det giver Per Bucholdt Andreasen hende ret i. Ledelse i dag handler om at skabe rammer, rum for dialog og at få tingene til at fungere. Når man kan læse ud af arbejdsmiljøundersøgelsen, at kirkefunktionærer som ledere er mere arbejdsfordelere end præster er, så skyldes det sandsynligvis, at præsten er mere dialogorienteret som leder. Det ligger simpelthen i præste-dna et at være lyttende, siger Per Bucholdt Andreasen. SKYGGER FOR FORKYNDELSEN Alligevel viger en del præster tilbage fra at tage rollen som leder på sig. Måske er nogle præster ikke så villige til at 14 Organist.org 2/2015

15 TEMA tage rollen på sig, fordi de er bange for, at det kan tage fokus væk fra det væsentlige i deres embede: forkyndelse af evangeliet. Men jeg mener oprigtigt, at det ledelsesmæssige tager mindre tid på den lange bane, når præsten er leder, fordi præsten er i stand til at forebygge utroligt mange problemstillinger, siger Per Bucholdt Andreasen, der selv deler kontaktpersonfunktionen i sit sogn med et lægt medlem af menighedsrådet. At nogle præster viger tilbage for at blive leder, genkender Kirsten Moesgaard fra sin konsulentvirksomhed, hvor hun gennem årene har undervist mange præster, der var i et a klaringsforløb i forhold til at påtage sig lederrollen. Der er mere i ledelse end bare dialog. Der er forhandling, planlægning, kon liktløsning med videre. Mange præster står af, når de hører, hvad lederrollen også indbefatter, fordi de mener, det kan ødelægge den sjælesørgeriske side af deres gerning. De roller skal man kunne skille ad, hvis man både skal være præst og leder, slår Kirsten Moesgaard fast. Derfor skal det være af lyst og ikke under pres, at præsten påtager sig ledelsesansvaret i sognet, mener hun. Det er helt klart en ulempe, hvis præsten føler sig tvunget ind i rollen som leder, men i bund og grund har ulyst til at påtage sig rollen. Men har præsten lyst til at træde ind på den bane, så kan det blive rigtigt godt, siger hun. På organist.org har vi under Ansat som organist > Arbejdsmiljø oprettet en underside med navnet Ledelse. Her man man finde materiale til videre læsning. Se blandt andet en nuanceret redegørelse for præstens ledelse i artiklen Præst og leder af Steffen Brunés, afdelingschef i Kirkeministeriets personaleafdeling. Organist.org 2/

16 STÆVNE 2015 MED STEMMEN I FOKUS Christa Brix Hauser er sangpædagog og korleder ved Roskilde Domkirke. Hun er ikke bange for at grine sig igennem en korprøve og lege med sin egen lyd. På Organistforeningens stævne i maj vil hun undervise i klang og sangteknik. Af Malene Wichmann, journalist Det er sidste torsdagsprøve, inden Roskilde Domkirkes Pigekor skal synge til De 9 læsninger d. 21. december, og tempoet er højt. Hodie Christus natus est af svenske Agneta Sköld er én af satserne på programmet, og korleder Christa Brix Hauser skifter mellem at spille udvalgte steder igennem på klaveret og rette på udtale og klang. Førstesopraner, når I placerer jeres første ia, står I af klangen det lyder ikke så godt. I må ikke stå af før, jeg viser jer det sidste Alleluia, forklarer hun. Senere er det smilemusklerne der skal i spil. Vi synger, at englene jubler, så løft lige de her muskler, og syng med øjnene. Og når vi starter med Hodie, er h et vigtigt, for i dag er Jesus født. I skal omkring alle vokaler og konsonanter, ellers forsvinder det i ingenting, siger hun og demonstrerer selv både h er og masser af smil. FRA 20 TIL 85 SANGERE Da domorganisten i Roskilde i sin tid spurgte Christa Brix Hauser, om hun havde lyst til at undervise Drengekorets sangere, havde hun længe ernæret sig som sanger i Radiokammerkoret og Ars Nova. En periode med kon- likter i DR s musikafdeling samt muligheden for at slippe for sene korprøver og dermed få mere tid sammen med sine små børn gjorde beslutningen nem at træffe, og hun tog et års orlov fra DR. En del af stillingen som sangpædagog bestod i at dirigere et pigekor, der dengang var på 20 medlemmer og havde levet en lidt hengemt tilværelse i skyggen af Drengekoret. Jeg var skrækslagen, første gang jeg skulle dirigere til en familiegudstjeneste. Jeg havde altid lavet musik med min stemme, aldrig med mine hænder. Men det viste sig, at jeg havde det sjovt i pigernes selskab, og at de havde brug for at lære de grundlæggende sangtekniske færdigheder, som var min force. Da min orlov var forbi, var jeg sikker på, at jeg skulle blive, fortæller Christa Brix Hauser. I de ti år, der siden er gået, har hun dygtig- Fotos: Malene Wichmann 16 Organist.org 2/2015

17 STÆVNE 2015 Foto: Søren Johan Krabbe De 9 læsninger i Roskilde Domkirke er en gammel tradition, som involverer alle kirkens kor. Ved kororglet ses Finn Evald, der er ansat som organistassistent med særligt ansvar for kirkens drengekor. gjort sig som dirigent, imens pigekoret er vokset fra 20 til 85 medlemmer fordelt på Børnekor, Juniorkor og Pigekor. Dengang havde hun aldrig drømt om, at hun i dag ville stå med en hel korskole og et Pigekor, der kan bide skeer med alt fra Stravinskij til uropførelser. LEG OG GRIN Tilbage ved korprøven i december er der pause, og koret er forsvundet ud i den lille forgang, hvor der bliver budt chokolade rundt og slået rekord i, hvor mange piger der på én gang kan placeres i to røde sofaer. Èn af sangerne fylder 18 år og er ikke til korprøve, da hun skriver gymnasieopgave. Så Christa Brix Hauser ringer hende op, og hele koret synger fødselsdagssang og råber tillykke, inden korlederen og 2.-sopranerne smutter tilbage i salen til en kort gruppeprøve. Christa Brix Hauser synes selv, at det er overvældende, at det er lykkedes at tiltrække så mange piger. Jeg ved ikke, om det er fordi jeg har en barnlig side, men jeg hygger mig, og griner meget med pigerne, og måske er det medvirkende til, at de har taget veninderne med til kor. Det er vigtigt for mig, at jeg både får skabt en sjov stemning, og at jeg er bestemt omkring, hvornår vi skal øve koncentreret, så vi kan blive bedre, siger hun. Jeg bruger også i høj grad min erfaring som sanger. Jeg er vant til at stå på en scene, og jeg er ikke bange for at lege med min lyd. Hvis man skal frigøre sine korsangere, skal man også selv turde bruge stemmen på alle mulige forskellige måder. > Organist.org 2/

18 STÆVNE 2015 Foto: Søren Johan Krabbe Korskolen i Roskilde Pigekorskolen i Roskilde består af Børnekor (3.-5. klasse), Juniorkor (6.-7. klasse) og Pigekor (8. klasse-22 år). I Børnekoret får hver sanger et halvt års ugentlig undervisning i solosang gratis, og de store elever fra 6. klasse og op har mulighed for at gå til betalingssang. Hørelæreundervisning er ikke en del af tilbuddet, og man kan sagtens være med, selvom man ikke kan læse noder. Børne- og Juniorkor medvirker primært ved børne- og familiegudstjenester samt De 9 læsninger. Pigekoret fungerer som koncertkor, medvirker ved to højmesser årligt, og synger fra 2015 til engelsksprogede gudstjenester og til aftensang i Domkirken én gang om måneden. Pigekorets repertoire har blandt andet budt på medvirken i Stravinskijs Messe for kor og blæsere, Mozarts Requiem samt flere uropførelser, senest I Mørkets Stjernegnist ny kirkemusik af Irene Becker til tekst af Paul Arnbak, som Pigekoret planlægger at indspille i Korene har som en del af Roskilde Synger siden 2012 været med i Syng Danmark-netværket for SangKraftcentre. Fra De 9 læsninger i Roskilde Domkirke den 21. december DET VOKALE SOM UDGANGSPUNKT Når Christa Brix Hauser til maj skal holde workshop på Organistforeningens stævne i Roskilde, vil sangteknik uundgåeligt være et emne på dagsordenen. Mit udgangspunkt er det vokale arbejde. Jeg går op i at opbygge en god grundlæggende sangteknik hos koret, siger hun. I efteråret holdt hun workshop for fynske organister i FUK-regi, og hun forestiller sig, at hun vil tage nogle af de samme emner op. Overskriften dengang var korleder-stemmen, og Christa Brix Hauser havde blandt andet lavet et katalog med tips til en korleder henholdsvis før, under og efter prøven. Èn af deltagerne underviste også i klaver, og fortalte, at hun var hæs efter to timer. Da hun viste mig, hvordan hun sad med halsen skudt frem, kunne jeg godt forstå det. Men for hende var det en overraskelse. Nogle af organisterne havde en vejrtrækning, der sad meget højt men med en naturlig kropsholdning og en dyb vejrtrækning slapper du bedre af i stemmen. Det er vigtigt, når du sidder ved klaveret og laver indstudering med koret, forklarer sangpædagogen. SPEJLER SIG I KORLEDEREN Hvis man som korleder er træt i stemmen efter prøven, anbefaler Christa Brix Hauser, at man bruger to minutter på at få fokus på den dybe vejrtrækning og den afspændte kæbe, hals og nakke. Også forberedelsen har hun et par idéer til: Når du stiller stole op i sanglokalet, så gå og tal med dig selv, og prøv at lave både dybe og høje lyde. Og når du skal spille søndagens motet igennem, så træk luft ind igennem næsen, så du bliver tvunget til at få en rolig vejrtrækning og få den dybere ned, foreslår hun. Som hun sidder dér og fortæller, kan hun 18 Organist.org 2/2015

19 STÆVNE 2015 ikke lade være med lige at eksempli icere sagen med et par vejrtrækninger, og det er tydeligt, at emnet ligger hende på sinde. Børnene efterligner dig, og hvis korlederen trækker luften hektisk ind, synger børnene også sådan. Hvis du har en rolig vejrtrækning og synger afspændt, gør børnene det også. Det er vigtigt at være bevidst om, siger Christa Brix Hauser. SANGTEKNIK FOR ALLE ALDRE Selv introducerer Christa Brix Hauser allerede den grundlæggende sangteknik i sit børne kor. I Børnekoret bevæger vi os meget, og vejrtrækningen kan passes ind i legene, så de bruger kroppen naturligt. De lærer også lidt om vokaler, vi snakker blandt andet om hvordan man som kirkesanger skal udtale et amen, og vi kommer omkring mimikken og at synge med ansigtet, fortæller hun. Når vi kommer til Pigekoret, går jeg ikke på kompromis med klangen. Hvis de synger en ahh -vokal, og bare nogle få synger a eller æh, klinger det ikke så godt. Pigerne kan godt høre, når den er der, så det handler om at få foldet deres bevidsthed ud. Hvis de skal forme noget smukt, skal de også selv kunne mærke, at de kan deres sangmæssige håndværk. Så det er noget jeg går meget op i. BLÅ BOG: Christa Brix Hauser Diplomeksamen i sang, Det Jyske Musikkonservatorium, Uddannelse i korledelse hos Per Enevold, Kirkemusikskolen i Roskilde, Arbejde som solist ved kirkekoncerter og som professionel korsanger i vokalensemblet Ars Nova , som koncertsanger i Radiokoret , og som fast medlem af Radiokammerkoret Sangpædagog og korleder ved Roskilde Domkirke siden Underviser i dag drenge og piger i solosang, og er korleder for Børnekor, Juniorkor og Pigekor. Foto: Søren Johan Krabbe Lydcollage Christa Brix Hauser fortæller om én af øvelserne fra sit repertoire: Jeg laver gerne lydcollager både med børnekoret og de store piger. For eksempel kan man synge en helt almindelig salme og sætte ind i forskellige tonearter eller bare forskudt i den samme toneart. Det skaber et univers, der lyder mærkeligt, men som pludselig kan byde på nogle fantastiske klange. For mine piger er det nyt at skulle klare sig på egen hånd og holde en stemme alene, men det udvikler dem meget. Organist.org 2/

20 STÆVNE 2015 PUSTER NYT LIV I GUDSTJENESTEN I Sdr. Bjert sogn indbydes menigheden til åbent gudstjenesteværksted et koncept, som præsten og organisten desuden er ansat af stiftet til at udbrede kendskabet til. Der er en boblende glæde i at arbejde med det vigtigste i gudstjenesten. Det mærker vi, når vi selv arbejder med gudstjenestelivet og det mærkede vi tydeligt ved stiftets provsti dage. Der er liv og grøde i menighederne i Haderslev Stift. Ordene kommer fra Søren Andresen og Tine Illum, organist og præst i Sdr. Bjert ved Kolding, og indes på stiftets hjemmeside. I Haderslev Stift arbejdes der nemlig målrettet med at styrke menighedernes ansvar for og glæde ved sognets gudstjenesteliv, særligt med henblik på søndagsgudstjenesten, som det hedder i Årsrapport fra Værkstedet Gudstjenesteliv Og dette arbejde tog for alvor fart, da stiftet fra januar 2013 ansatte netop Søren Andresen og Tine Illum i stillinger på henholdsvis 15 procent og 20 procent. På Organistforeningens stævne den 3. til 6. maj kommer deltagerne til at høre mere om initiativet, når de to vil holde aftenforedrag om, hvilke tanker, der ligger bag, og hvordan det faktisk går. En vigtig ballast for indsatsen består i deres fælles erfaringer med, hvordan organist og præst rent praktisk kan arbejde tæt sammen om at udvikle gudstjenesten med aktiv inddragelse af interesserede fra menigheden. KONFERENCE MED JOHN BELL Blandt de vigtigste arbejdsområder for Værkstedet Gudstjenesteliv er a holdelsen af både provstidage og stifts-inspirationsdage med ny musikalsk og liturgisk inspiration samt understøttelse af syv af stiftets præster i deres egenskab af gudstjenestekonsulenter. Og i september 2014 var værkstedet medarrangør af den første danske liturgikonference nogensinde, som i regi af Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter fandt sted over tre dage i Haslev. Her medvirkede et internationalt topnavn på området: den skotske præst, musiker og salmeskriver John Bell fra Iona. Vi er meget tiltalte af denne gamle [keltiske] liturgiske tradition, som her i vores menighed inder genklang. Vi afprøver både salmer og liturgier i forskellige sammenhænge, bl.a. på provstidage. Den enkle form forsøger vi også at bringe ind i aftengudstjenester m.m., fortæller Søren Andresen og Tine Illum i årsrapporten. ENKLE GUDSTJENESTESANGE Skulle man være så heldig selv at arbejde et sted i Haderslev Stift, kan man sammen med sognets øvrige medarbejdere komme med på en inspirationsdag i marts Her vil der blandt andet være gudstjeneste-teori, udveksling af tanker og erfaringer, introduktion til nye salmer og præsentation af et nyudviklet værktøj, der kan bruges, når man kommer hjem i hverdagen. Og til efteråret planlægges der nogle fælles- 20 Organist.org 2/2015

Hvilke opgaver har et menighedsråd og hvem gør hvad?

Hvilke opgaver har et menighedsråd og hvem gør hvad? Marts 2012 Hvilke opgaver har et menighedsråd og hvem gør hvad? En folder målrettet nuværende og kommende medlemmer i menighedsrådene i Herning Nordre og Søndre provstier. Hvilke opgaver har et menighedsråd

Læs mere

Høringssvar vedr. betænkning 1491 om Folkekirkens lokale økonomi

Høringssvar vedr. betænkning 1491 om Folkekirkens lokale økonomi Kirkeministeriet Frederiksholms kanal 21 postboks 2123 1015 København K 22. november 2007 Høringssvar vedr. betænkning 1491 om Folkekirkens lokale økonomi Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) har modtaget

Læs mere

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Bilag 179 Dato: 1. februar 2006 Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Ordstyrer: Michael Riis bød velkommen til de ca. 185 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Efter oplysninger

Læs mere

Hvilken hjælp kan menighedsrådet få fra Ribe Stift? Kirkens personale

Hvilken hjælp kan menighedsrådet få fra Ribe Stift? Kirkens personale Hvilken hjælp kan menighedsrådet få fra Ribe Stift? Kirkens personale Indledning Menighedsrådene ved kirkerne i Ribe Stift løser en stor og vigtig opgave, når de administrerer kirkens personale. Denne

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti

Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti 2 Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti Baggrund Bispebjerg-Brønshøj Provsti ønsker med initiativet

Læs mere

Introkursus for menighedsråd. 23. februar 2013 Menighedsråd i Skive og Salling provstier

Introkursus for menighedsråd. 23. februar 2013 Menighedsråd i Skive og Salling provstier Introkursus for menighedsråd 23. februar 2013 Menighedsråd i Skive og Salling provstier Menighedsrådets kommunikation, rollefordeling og kompetencer Rollefordeling i menighedsrådet Formandens overordnede

Læs mere

Formål. På menighedsrådets vegne varetage ledelsen af de kirkefunktionærer, der er ansat i sognet.

Formål. På menighedsrådets vegne varetage ledelsen af de kirkefunktionærer, der er ansat i sognet. Kontaktpersonen Formål På menighedsrådets vegne varetage ledelsen af de kirkefunktionærer, der er ansat i sognet. Som kontaktperson sikre, at medarbejdernes ressourcer anvendes bedst muligt, til glæde

Læs mere

14.- 16. september 2015 på Emmaus Galleri og Kursuscenter i Haslev

14.- 16. september 2015 på Emmaus Galleri og Kursuscenter i Haslev Tidssvarende gudstjeneste på et luthersk grundlag? - kirkemusikalske udfordringer i 2015 14.- 16. september 2015 på Emmaus Galleri og Kursuscenter i Haslev Hermed indbyder vi til den årlige tværfaglige

Læs mere

Hvilke opgaver har et menighedsråd og hvem gør hvad? Venlig hilsen provstikontoret for Tryggevælde Provsti

Hvilke opgaver har et menighedsråd og hvem gør hvad? Venlig hilsen provstikontoret for Tryggevælde Provsti Hvilke opgaver har et menighedsråd og hvem gør hvad? Medlemmerne i et menighedsråd skal varetage mange opgaver. Det kræver mange forskellige evner. Som medlem i et menighedsråd har du mulighed for at bidrage

Læs mere

KORLEDERSTEMMEN Efteruddannelse for korledere i stemmebrug og vokalt arbejde i korprøven

KORLEDERSTEMMEN Efteruddannelse for korledere i stemmebrug og vokalt arbejde i korprøven KORLEDERSTEMMEN Efteruddannelse for korledere i stemmebrug og vokalt arbejde i korprøven FOLKEKIRKENS UNGDOMSKOR STEMMEN KORLEDERENS VIGTIGSTE INSTRUMENT De seneste årtiers fokus på stemmedannelsen i koret

Læs mere

REGULATIV. for. organiststillinger. aflønnet efter lønrammesystemet. Dette regulativ er gældende for stillingen som organist

REGULATIV. for. organiststillinger. aflønnet efter lønrammesystemet. Dette regulativ er gældende for stillingen som organist REGULATIV for organiststillinger aflønnet efter lønrammesystemet Dette regulativ er gældende for stillingen som organist ved Udfyld feltet og hop fra felt til felt med tabulatortasten. kirke(r) og indeholder

Læs mere

8680 RY Torsdag den 7. maj 2015 klokken 19,30

8680 RY Torsdag den 7. maj 2015 klokken 19,30 Dagsorden Fraværende Referat Mette Obel og Tove Bendixen med anmeldt forfald. 69. Godkendelse af dagsorden Godkendt 70. Godkendelse af referat fra mødet den 9. april 2015 71 Meddelelser 1. Provstiet 2.

Læs mere

Vejledning om tilrettelæggelse af arbejdstid for overenskomstansatte kirkefunktionærer. Udarbejdet af Ministeriet for Ligestilling og Kirke

Vejledning om tilrettelæggelse af arbejdstid for overenskomstansatte kirkefunktionærer. Udarbejdet af Ministeriet for Ligestilling og Kirke Vejledning om tilrettelæggelse af arbejdstid for overenskomstansatte kirkefunktionærer Udarbejdet af Ministeriet for Ligestilling og Kirke Indledning: I forbindelse med indgåelsen af overenskomster og

Læs mere

Vedtægt for samarbejde mellem Grene Provsti og Nørup Menighedsråd om rådgivning og sekretariatsbistand om kirkefunktionærer (kontaktpersonopgaven).

Vedtægt for samarbejde mellem Grene Provsti og Nørup Menighedsråd om rådgivning og sekretariatsbistand om kirkefunktionærer (kontaktpersonopgaven). Vedtægt for samarbejde mellem Grene Provsti og Nørup Menighedsråd om rådgivning og sekretariatsbistand om kirkefunktionærer (kontaktpersonopgaven). 1 Lovgrundlag: Samarbejdet etableres i henhold 43b og

Læs mere

Stk. 1a Med virkning fra 1/1 2013 og resten af valgperioden indgår tillige de i Elias Sogn valgte medlemmer i menighedsrådet.

Stk. 1a Med virkning fra 1/1 2013 og resten af valgperioden indgår tillige de i Elias Sogn valgte medlemmer i menighedsrådet. Vedtægt for Vesterbro Sogn - Folkekirken på Vesterbro De syv sogne (Absalons, Apostel, Enghave, Gethsemane, Krist, Maria og Sct. Matthæus) på Vesterbro sammenlægges med virkning fra 2/12 2012 til ét sogn,

Læs mere

Ved kirken forstås, i det følgende, de tjenestesteder, der er nævnt i ansættelsesbrevet.

Ved kirken forstås, i det følgende, de tjenestesteder, der er nævnt i ansættelsesbrevet. Arbejdsbeskrivelse for organist ved Vedbæk kirke Ved kirken forstås, i det følgende, de tjenestesteder, der er nævnt i ansættelsesbrevet. Organistens ugentlige fridag er: Mandag. Fredag er løs fridag på

Læs mere

Vejledende lønblad for provstierne i Viborg Stift Gældende fra 1. oktober 2012 til næste lønregulering

Vejledende lønblad for provstierne i Viborg Stift Gældende fra 1. oktober 2012 til næste lønregulering Kirkemusiker og kirkesanger PO DOKS Vejledende lønblad for provstierne i Viborg Stift Gældende fra 1. oktober 2012 til næste lønregulering Ministeriet for Ligestilling og Kirke udgiver ikke længere vikarsatser,

Læs mere

Stillingsbeskrivelse. Administrationschef. Ved. Ringsted Sogn. Ringsted Sorø Provsti

Stillingsbeskrivelse. Administrationschef. Ved. Ringsted Sogn. Ringsted Sorø Provsti Stillingsbeskrivelse Administrationschef Ved Ringsted Sogn I Ringsted Sorø Provsti GENERELT Administrationschefen er den øverste daglige leder af sognets kirkelige administration, herunder kirkegården,

Læs mere

Resultataftale 2012. for. Fyens Stift

Resultataftale 2012. for. Fyens Stift Resultataftale 2012 for Fyens Stift 1. Præsentation 1.1. Det formelle grundlag for stiftsadministrationens virke Denne aftale vedrører Fyens Stiftsadministrations opgavevaretagelse. Stiftsadministrationen

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af. Kirkeblad sommeren 2008 Afskedshilsen Tiden er nu inde til at skrive en lille afskedshilsen midt i alle flyttekasserne. Tiden er inde til at sige farvel og tak for den tid vi har været her i Fjellerup

Læs mere

FOLKEKIRKENS OPGAVE- OG ROLLEFORDELING DEL 2

FOLKEKIRKENS OPGAVE- OG ROLLEFORDELING DEL 2 FOLKEKIRKENS OPGAVE- OG ROLLEFORDELING DEL 2 Både Finansministeriet og Ministeriet for Ligestilling og Kirke har vigtige opgaver og beføjelser i forhold til kirkefunktionærers løn- og ansættelsesforhold.

Læs mere

Handlingsplan for opfølgning på undersøgelsen af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken 2012

Handlingsplan for opfølgning på undersøgelsen af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken 2012 Handlingsplan for opfølgning på undersøgelsen af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken 2012 5. maj 2014, dok.nr: 32982/14 1 Introduktion til handlingsplanen I perioden fra november 2012 til maj 2013

Læs mere

SKIVE OG SALLING PROVSTIUDVALG

SKIVE OG SALLING PROVSTIUDVALG Referat for budgetsamråd 27. august 2014 1. Velkomst og sang - herefter spisning (sandwich, øl og vand) 2. Indledning til budgetsamrådet og redegørelse for økonomien i provstierne aktuelt v/erik Krogh

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster Dato: 13. juli 2015 Dokument nr. 78836/15 1. Indledning Sagsbehandler Marlene Dupont Vejledningen er tilpasset de særlige forhold, der gælder for folkekirken

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

SCT. MARIÆ SOGNS MENIGHEDSRÅD

SCT. MARIÆ SOGNS MENIGHEDSRÅD DAGSORDEN for møde i menighedsrådet tirsdag den 3. december 2013 kl. 19.30 i foredragssalen. Fraværende: Forhåndsafbud fra Jørgen Ingberg Henriksen 03.12.2013 13/14, 01. Init.: REFERAT: 1. Godkendelse

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Rollefordeling mellem kirkeværge, kirke- og kirkegårdsudvalg og medarbejdere

Rollefordeling mellem kirkeværge, kirke- og kirkegårdsudvalg og medarbejdere Rollefordeling mellem kirkeværge, kirke- og kirkegårdsudvalg og medarbejdere Rollefordeling mellem kirkeværge, kirke- og kirkegårdsudvalg og medarbejdere Takster Principper og regler Takster i Horsens

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Hurtigt overblik. Søndag d. 6. september: Mit liv som naver. Søndag d. 11 oktober: Sang og musik foredrag : Efterårsglød

Hurtigt overblik. Søndag d. 6. september: Mit liv som naver. Søndag d. 11 oktober: Sang og musik foredrag : Efterårsglød SØNDAGSCAFÉ I SCT. OLAI SOGNEGÅRD PROGRAM 2015/2016 SØNDAGSCAFÉ KIRKEKONCERTER ANDRE ARRANGEMENTER SCT. OLAI SOGNEGÅRD SKAGENSVEJ 210, HØJENE Arrangør: Sct. Olai menighedsråd Hurtigt overblik Søndag d.

Læs mere

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF PERSONALE KONTORCHEF LEDELSE & ORGANISATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF PERSONALE KONTORCHEF LEDELSE & ORGANISATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF PERSONALE KONTORCHEF LEDELSE & ORGANISATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE BØRN OG UNGE SØGER TO STRATEGISK HANDLENDE KON- TORCHEFER

Læs mere

8680 RY Torsdag den 9. april 2015 klokken 18,30

8680 RY Torsdag den 9. april 2015 klokken 18,30 Dagsorden Referat Fraværende 54. Godkendelse af dagsorden 55. Godkendelse af referat fra mødet den 12. marts 2015 56. Meddelelser 1. Provstiet 2. Stiftet 3. Kirkeministeriet 1.Skanderborg Provsti, MI-udvalget

Læs mere

LØNPOLITIK FOR BRABRAND/SDR. AARSLEV KIRKER.

LØNPOLITIK FOR BRABRAND/SDR. AARSLEV KIRKER. LØNPOLITIK FOR BRABRAND/SDR. AARSLEV KIRKER. Formål Formålet med lønpolitikken er at beskrive, hvilke principper vi i Brabrand og Sdr. Aarslev lægger vægt på i udmøntningen af løn og beskrive processen

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015 Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Roskilde den 15. januar 2015 Program: 12.30-13.00 Registrering og let frokost (Sanwich, øl og vand) 13.00-13.15 Velkomst v/teksam 13.15-13.45

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

koret Side 2 Velkomstfolder

koret Side 2 Velkomstfolder Velkommen i koret Side 2 Velkomstfolder Roskilde Domkirkes Drengekor september 2008 Velkomstfolder Side 3 Lidt om koret Roskilde Domkirkes Drengekor blev oprettet i 1987. I den tid har koret bestået af

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

falder i ny overenskomst

falder i ny overenskomst Å R S S T Æ V N E Kravet om salmenumre 48 timer før en tjeneste falder i ny overenskomst FPO forventes i nær fremtid at underskrive den nye overenskomst med Kirkeministeriet. Det vil medføre en række ændringer

Læs mere

Resultataftale 2011 for Århus Stift

Resultataftale 2011 for Århus Stift Resultataftale 2011 for Århus Stift 1. Præsentation 1.1 Det formelle grundlag for stiftsadministrationens virke Denne aftale vedrører Århus Stiftsadministrations opgavevaretagelse. Stiftsadministrationen

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

Introprojekt for nyansatte præster Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse, København

Introprojekt for nyansatte præster Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse, København Kort beskrivelse: 1. års ansættelse som præst med uddannelse lagt ind i ansættelsen. Varighed for nyansatte præster og deltagende provstier: 1. år: Samlet projektvarighed for FIP: 2 år. Projektstart: 1.

Læs mere

Referat fra menighedsrådsmødet den 20. november 2014 kl. 18.15 i Ølby Sognegård.

Referat fra menighedsrådsmødet den 20. november 2014 kl. 18.15 i Ølby Sognegård. Referat fra menighedsrådsmødet den 20. november 2014 kl. 18.15 i Ølby Sognegård. Deltagere: Liselotte Nyboe, Johan Dyrløv, Arthur Holgerson, Arne Søndergard, Palle Sigaard, Birgit Bager, Marie Holst, Ruth

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Skole-kirke-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

Velkommen Dagsorden til orienteringsmøde:

Velkommen Dagsorden til orienteringsmøde: Velkommen Dagsorden til orienteringsmøde: 1. Velkomst 2. Menighedsrådets opgaver og kompetence 3. Redegørelse for menighedsrådets arbejde siden sidste valg 4. Redegørelse for kommende opgaver for menighedsrådet

Læs mere

Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07.

Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07. Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07. Velkommen til Fyens Stifts Menighedsrådsforenings forårsmøde. Det er altid med glæde, at bestyrelsen indkalder til forårsmøde. Vi glæder

Læs mere

Vejledning til TR på privat apotek. Apotekerskift. - muligheder og udfordringer. Undertitel

Vejledning til TR på privat apotek. Apotekerskift. - muligheder og udfordringer. Undertitel Vejledning til TR på privat apotek Apotekerskift - muligheder og udfordringer Undertitel Maj 2014 Apotekerskift Privat Apotek 2 Apotekerskift Indhold Forord...4 Ny apoteker...6 En apoteksbevilling slås

Læs mere

Bueskyttens læring til lederne

Bueskyttens læring til lederne 1 Bueskyttens læring til lederne Vi sad 3500 ledere nede i konferencesalen, da han pludselig dukkede op på scenen foran os med en stor konkurrencebue. Han lagde en pil på, trak linen og pilen baglæns alt

Læs mere

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide TRUS - TR-udviklingssamtale Guide Oktober 2010 (revideret 12.12.11) Denne guide sendes til TR i god tid forud for TRUS Indholdsfortegnelse 1. Velkommen til TR-udviklingssamtalen (TRUS)... 3 2. Formål...

Læs mere

Brændkjær sogns menighedsråd Menighedsrådsmøde tirsdag den 22. april 2014 kl. 19 00 i Sidehuset. Afbud: Ole Pihl. Ansvar Formand: PW Blad nr: 679

Brændkjær sogns menighedsråd Menighedsrådsmøde tirsdag den 22. april 2014 kl. 19 00 i Sidehuset. Afbud: Ole Pihl. Ansvar Formand: PW Blad nr: 679 Brændkjær sogns menighedsråd Menighedsrådsmøde tirsdag den 22. april 2014 kl. 19 00 i Sidehuset. Afbud: Ole Pihl Ansvar Formand: PW Blad nr: 679 Dagsorden: Sagsfremstilling: Beslutning: 1 Godkendelse af

Læs mere

Medarbejderskabsmappe for frivillige

Medarbejderskabsmappe for frivillige Frivilligt medarbejderskab i Abildgård Kirke Medarbejderskabsmappe for frivillige Abildgård Kirke en kirke med liv Indhold Abildgård Kirke o Abildgård kirke og frivillighed o Kommissorium for frivillighedsudvalget

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Eksempler på respons på nye tiltag omkring kommunikation i andre virksomheder

Eksempler på respons på nye tiltag omkring kommunikation i andre virksomheder 5. Kommunikation vi snakker da sammen hele tiden! :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: - men kommer vi omkring det hele? Denne mødegang indeholder følgende

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Nyvalgt tillidsrepræsentant

Nyvalgt tillidsrepræsentant Nyvalgt tillidsrepræsentant Velkommen Tillykke! Fagligt Fælles Forbund (3F) byder dig velkommen som tillidsrepræsentant. Den største anerkendelse og klap på skulderen, du kan få, er at nyde dine kollegers

Læs mere

3 Handlingsplan for Folkekirkens Arbejdsmiljøråd

3 Handlingsplan for Folkekirkens Arbejdsmiljøråd Folkekirkens Arbejdsmiljøråd 2/2 2015 Februar 2015 Mødedato: 2. februar 2015 Tidspunkt: Kl. 10.30 15.00 Sted: Landsforeningen af Menighedsråd, Sabro Møde nr. 11 Deltagere: Inge Lise Pedersen, (ILP), Landsforeningen

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Kirke-skole-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

Referat af Stiftsrådets 8. ordinære møde den 23. august 2011 i Aalborg Bispegård

Referat af Stiftsrådets 8. ordinære møde den 23. august 2011 i Aalborg Bispegård Dok.nr.: 76404/11 MJOH Referat af Stiftsrådets 8. ordinære møde den 23. august 2011 i Aalborg Bispegård Til stede: Ole Dørum Jensen (Aalborg Nordre provsti), Ejnar Haugaard Thomsen (Aalborg Vestre provsti),

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Referat af debatmøde i Haderslev Stift 23. januar 2006

Referat af debatmøde i Haderslev Stift 23. januar 2006 Dato: 25. januar 2006 Referat af debatmøde i Haderslev Stift 23. januar 2006 Ordstyrer: Leif Thulstrup Bruhn bød velkommen til de ca. 210 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Efter praktiske oplysninger

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I maj, juni og juli måned 2007 gennemførte Teglkamp & Co. en større internetbaseret undersøgelse af

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Konfirmand i Mølholm kirke

Konfirmand i Mølholm kirke Konfirmand i Mølholm kirke Udfordringer til unge på livets veje 2015-16 Indbydelse til konfirmandforberedelse Som 7. klasses elev vil jeg gerne indbyde dig til at deltage i konfirmandforberedelse og konfirmation

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN

SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN Finansforbundet September 2007 Tekst og layout: Kommunikation Oplag: 600 VALGET ER DIT Medlem af Finansforbundet eller ej? Valget er naturligvis

Læs mere

Aflastnings- og samarbejdsmodeller i menighedsrådsarbejdet

Aflastnings- og samarbejdsmodeller i menighedsrådsarbejdet Aflastnings- og samarbejdsmodeller i menighedsrådsarbejdet Fyens Stift 2013 1 Inspirationskatalog Aflastnings- og samarbejdsmodeller i menighedsrådsarbejdet Et af de gennemgående temaer i det kirkelige

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 I SMN: 97 907 06801 95 7 Pr odukt : SPNA1 1 1 1 607 Indholdsfortegnelse Del 1 Introduktion til Spil Smart Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06 Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 Spil

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg Samarbejdsrammer for frivillighed Indholdsfortegnelse Hvorfor samarbejde?... 2 Hvorfor samarbejdsrammer?... 3 Muligheder... 4 Det særlige ved frivillighed... 5 Kommunikation og fælles mål... 6 Anerkendelse

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

Emner for MUS Afsnittet indeholder en række forslag til emner, der kan danne inspiration for, hvad der kan drøftes i MUS.

Emner for MUS Afsnittet indeholder en række forslag til emner, der kan danne inspiration for, hvad der kan drøftes i MUS. MUS koncept Indhold Medarbejderudviklingssamtalens formål Afsnittet beskriver formålet med MUS. Samtalen skal dels evaluere det forgange års arbejdsopgaver og udviklingsplaner, dels se fremad med henblik

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE TEMADAG KONFLIKTHÅNDTERING, TRIVSEL OG SOCIAL KAPITAL

FREDERICIA KOMMUNE TEMADAG KONFLIKTHÅNDTERING, TRIVSEL OG SOCIAL KAPITAL FREDERICIA KOMMUNE TEMADAG KONFLIKTHÅNDTERING, TRIVSEL OG SOCIAL KAPITAL PROGRAM 13.00 Velkomst ved Fredericia Kommune og program 13.15 Oplæg om konflikthåndtering og social kapital v/ Dorthe Jensen og

Læs mere

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE 010-2015 FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE LEJRE MUSIKSKOLES MISSION: At give den enkelte elev instrumentale og/eller vokale færdigheder, udvikle et universelt sprog, til personlig musikalsk udfoldelse, individuelt

Læs mere

LØNPOLITIK. Århus Vestre Provsti. Tema-aften i Herning 12. marts 2015. esan@km.dk

LØNPOLITIK. Århus Vestre Provsti. Tema-aften i Herning 12. marts 2015. esan@km.dk LØNPOLITIK Tema-aften i Herning 12. marts 2015 Hvorfor? Det akutte: Krav om lokalløn fra faglig org. inden 15/9 - hvad skal man svare? (AAVP: Fællesmøde for kontaktpersoner efter 15/9, hvor alle fremlægges

Læs mere

Notat. Guide til trivselsundersøgelser på de folkekirkelige arbejdspladser. De 6 guldkorn

Notat. Guide til trivselsundersøgelser på de folkekirkelige arbejdspladser. De 6 guldkorn Dato: 13. januar 2012 Guide til trivselsundersøgelser på de folkekirkelige arbejdspladser Kirkeministeriet KM-3 Sagsbehandler Marlene Dupont Formålet med denne guide er at informere om trivsel og trivselsundersøgelser

Læs mere

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S LOGO S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DET FOLKELIGE KORS NOT SUITABLE FOR PRODUCTION PURPOSES 2012 JACOB JENSEN DESIGN S LOGO INDHOLD 3 TILBLIVELSEN

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere