Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsskolen Nordsjælland

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Erhvervsskolen Nordsjælland 1

2

3 Indledning Denne handlingsplan for øget gennemførelse vil blive anvendt i skolens kvalitets- og strategiarbejde. Handlingsplanen indeholder nedenstående fire afsnit: 1. Klare mål Afsnittet har fokus på skolens resultater og resultatmål i forhold til opfyldelsen af de 4 klare mål. Resultaterne er opgjort på baggrund af centralt fastsatte indikatorer for de klare mål. I afsnittet har vi beskrevet og vurderet udviklingen af de indsatser og resultater, som vi har iværksat for at nå målene. 2. Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde I dette afsnit præsenteres skolens handlingsplan for det praktikpladsopsøgende arbejde, og der er fokus på resultater og resultatmål. Resultaterne bliver opgjort på baggrund af indikatorer for det praktikpladsopsøgende arbejde. Vi har vurderet udviklingen i vores resultater, i forhold til egne resultatmål samt beskrevet og vurderet de indsatser, som vi har iværksat for at nå målene. 3. Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag og undervisningsdifferentiering Afsnittet har fokus på at beskrive, hvordan vi arbejder systematisk med at omsætte det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag til praksis, og hvordan vi udvikler metoder til at styrke undervisningsdifferentieringen. I afsnittet beskrives hvilke dele af det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag vi har særligt fokus på de(t) kommende år, herunder bl.a. hvordan vi konkret arbejder med at implementere de enkelte dele, og hvordan ledelsen løbende følger op på, at det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag bliver praktiseret i den enkelte lærers undervisning og i skolens læringsmiljø. 4. Årligt tema Skolens ledelse har udvalgt et tema, som beskrives i afsnit 4. Temaet - Tiltrækning af elever til EUD - er valgt, da det knytter en del af de indsatser vi har igangsat på skolen i år. Særligt for handlingsplanen 2016 Handlingsplanens afsnit 1. Klare mål tager udgangspunkt i centralt fastsatte indikatorer for skolernes opfyldelse af erhvervsuddannelsesreformens mål. Indikatorerne er nærmere beskrevet i vejledningen til handlingsplanen. Data for indikatorerne for de klare mål bliver løbende tilgængelige i perioden. Som beskrevet i vejledningen til handlingsplanen betyder dette, at der ikke er tal til rådighed på alle indikatorer. Hvor data ikke har været til rådighed, har vi fastsat resultatmål på baggrund af tidligere undersøgelser og vores erfaringer. 3

4 1. Klare mål Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse Reformen sætter som resultatmål, at mindst 25 pct. skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i Andelen skal op på mindst 30 pct. i 2025 (resultatmål 1.1). Skema 1: Indikator for klare mål 1 Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse Indikator a Ansøgertal Institutionsniveau Landsplan b (%) Resultat Resultatmål Resultat Resultat ,50% Note: Data til opgørelse af ansøgerne kommer fra optagelse.dk. På landsniveau er indikatoren for mål 1 opgjort som andel ansøgere efter 9. og 10. klasse. Da det ikke er muligt at lave en tilsvarende andelsberegning på institutionsniveau, er indikatoren på institutionsniveau målt i absolutte tal. Tallene på institutionsniveau og landsplan er således ikke sammenlignelige, og udviklingen i antal ansøgere er således ikke korrigeret for ændringer i antallet af elever, som har afsluttet grundskolen (populationen). Data er offentligt tilgængelige i Datavarehuset i oktober a Indikatoren på institutionsniveau opgøres som antal elever som efter 9. og 10. klasse søger en erhvervsuddannelses 1. del af grundforløb som første prioritet (i marts måned det pågældende kalenderår). b Indikatoren på landsplan opgøres som andel elever, som efter 9. og 10. klasse søger en erhvervsuddannelses 1. del af grundforløb som første prioritet (i marts måned det pågældende kalenderår) Datakilde: Datavarehuset, Styrelsen for It og Læring. Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Som det fremgår af ovenstående, har søgningen de seneste år været relativt stabil, og den afspejler, at gennemsnittet af elever, der søger ind på EUD direkte fra 9. eller 10. klasse i Region Hovedstaden er noget lavere end landsgennemsnittet. Det betyder, at der for Region Hovedstaden er meget langt til målsætningen om 25% i 2020 På Esnord vil vi selvfølgelig gøre alt hvad vi kan for at medvirke positivt til at nå målet. Skolen har alle år været optaget af at tiltrække elever, også elever direkte fra folkeskolen Vi har gennemført mange aktiviteter rettet mod netop denne målgruppe gennem tiden. Det har imidlertid ikke kunnet ændre på det faktum, at en stor del af de kommuner, som Esnord typisk rekrutterer fra, har tradition for at vælge de gymnasiale uddannelser, og at der er kommuner, hvor andelen af en årgang 9. og 10. klasses-elever, som vælger EUD er 4

5 så lavt som under 10%. Det gælder fx Allerød, Hørsholm, Fredensborg, og Rudersdal. (kilde: Analyse af uddannelsesdækning, tilgang til erhvervsuddannelserne og praktikpladser, Baggrundsnotat til brug for dialogen om fremtidige udbud af erhvervsuddannelser i Region Hovedstaden, Region Hovedstaden, december 2015) 2015 har budt på en række udfordringer, som vi oplever, har påvirket denne indikator: For det første har EUD-reformen givet usikkerhed hos forældre og elever, hvilket givetvis har betydet, at de har valgt det mere kendte. Kravet om 02 i dansk og matematik har betydet, at flere ikke har kunnet starte på en EUD. Desuden er der sket en omlægning af UU-vejledningen, der har betydning for, hvor mange elever, som får udfordret deres valg af gymnasiet som 1. prioritet. Set i dette lys er vi egentlig godt tilfredse med, at vi lykkedes med at fastholde vores elevniveau i Vi ser selvfølgelig frem til, at de indsatser, vi har prioriteret i 2015 og starten af 2016, afspejles i optaget i august Indsatser I efteråret 2015 og i 2016 har vi intensiveret brobygnings- og introaktiviteterne, heraf en del rettet mod 8. klasser, og det forventer vi vil give en mærkbar effekt i forbindelse med optaget i august Vi har sat en målsætning om at øge indtaget af elever, der vælger en EUD direkte fra 9. og 10. klasse med 3% til 315 elever. I skemaet nedenfor skitseres de vigtigste af disse aktiviteter gennemført i 2015 og evaluering af deres effekt og evt. tilpasninger. Aktivitet Omfang Evaluering Evt. ændring Introforløb i både Hillerød og Helsingør Ca elever og lærere for 8. klasser Et godt forløb, der giver et indblik i en dag som erhvervsskoleelev, samt giver lærerne øget indsigt. Kræver dog forberedelse og engagement fra de besøgende lærere, som ikke altid er til stede. Er blevet tilpasset og afvikles nu i foråret Derefter evalueres igen med henblik på planlægning af aktiviteter i Vejledere og elevambassadører på skolebesøg UU-vejledere på besøg på Esnord I det omfang vi er blevet indbudt har vi besøgt folkeskoler. I Helsingør kommune har vi besøgt samtlige skoler og i Hillerød har vi besøgt ca. halvdelen. Vi inviterer vejlederene efter behov. I år har vi haft møde om KUU, Campus Helsingør, 10. klasse kombineret og den nye reform Vi har fået mange spørgsmål og henvendelser efterfølgende. Positiv tilbagemelding. Det er vigtige møder og som vejlederne er meget positive overfor Vi vil fortsætte på samme vis Vi vil fortsætte på samme vis 5

6 Uddannelsesmesse i Frederiksborghallen, Hillerød 3 dage inkl. en forældreaften, ialt ca elever køres i busser ind til arrangementet. Dette vurderes ikke at have den store effekt, da de unge mennesker kommer uden forældre og ikke virker særligt optagede af deres uddannelsesvalg På baggrund af denne evaluering er det besluttet at Esnord indgår i samarbejde med de øvrige erhvervsskoler og UU-centrene i Nordsjælland om at udarbejde et nyt koncept for dette. Ændres ikke Uddannelsesmesse i Kulturværftet, Helsingør En aften Et rigtigt godt arrangement med stor tilslutning Hands-on arrangementer Helsingør, Frederiksværk og Frederikssund, Gode arrangementer, som supplerer med deltagelse af udskolingsele- den øvrige aktivitet, ved dog ikke om ver det vil skulle gentages. Åbent hus I henholdsvis Helsingør og Hillerød Godt Er afholdt igen i januar 2016 Skills stafet elever fra 60 skoler og lærere Et fast koncept som har været lidt Vil nok ikke blive gentaget, men ændret svært at få til at virke til noget der giver mere mening for vores medarbejdere. Hillerødmesterskaber i hjemkundskab gennemføres på 6. klasser i Hillerød Kommune. Formålet er at vise de unge elever hvad kokkene kan og give dem et indblik i det fag på en sjov og medrivende måde. Indledende runder foregår på børnenes skoler men semiog finale foregår i Esnords køkkener. Projekt Parat! Hillerød Distortion Tilbud til alle kommunens 8. og 9. klasses elever, der er vurderet ikkeuddannelsesparate. Formålet med indsatsen er at give eleverne en anden oplevelse af undervisningen i dansk og matematik med henblik på at synliggøre fagenes relevans i forhold til ungdomsuddannelser og erhvervsliv. Strategisk uddannelsesforum I 2014 deltog 3 skoler og 24 hold. I foråret 2016 er dette steget til 6 skoler er tilmeldt med i alt 30 hold. 30 elever tilmeldt fra fem folkeskoler. Ca klasses elever (uge 5) Ca klasses elever (uge 2) Undervisningen foregik på hhv. Esnord i tre dage og KNord i to dage. I Strategisk Uddannelsesforum indgår Esnord som en aktiv partner sammen med de øvrige ungdomsuddannelsesinstitutioner i kommunen. Vi har del- En god platform at vise kokkefaget frem på, men ikke muligt at påvise en umiddelbar effekt Forløbet er gennemført en gang og elevernes evalueringer var endog MEGET fine. De fremhævede at deres motivation var højnet, forståelsen for fagenes relevans var steget markant og det faglige udbytte var meget stort. Elevernes faglige selvtillid blev på den forholdsvis korte tid styrket markant. Vi ønsker derfor at bygge videre på dette. Skolen bruger mange ressourcer i dette arbejde, men det er lidt svært at vurdere hvor stor værdi det egentlig tilfører Esnord. Evalueres og tilpasses fra gang til gang. Projektet gentages med flg. ændringer: Ugen for 9. kl. skal ligge i efteråret 2016 Ugen for 8. klasse skal ligge i uge 5. Begge forløb skal følges op af 2 efterfølgende undervisningsdage på hhv. Esnord og KNord. Samarbejdet med lærerne på skolerne udbygges. Samarbejdet med UU vedr. uddannelsesparathedsvurderingen udbygges. 6

7 taget i diverse aktiviteter som fx. Skolestartsløbet hvor 150 af vores EUDelever var blandt de 2000 elever fra en lang række af ungdomsuddannelsesinstitutionerne løb rundt om Slotssøen, hvilket gav anledning til en del presseomtale. Dette indgår i arbejdet med at gøre opmærksom på at der også er et godt studiemiljø på EUD 7

8 Mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Reformen sætter som resultatmål, at fuldførelsen skal stige fra 52 pct. i 2012 til mindst 60 pct. i 2020 og mindst 67 pct. i 2025 (resultatmål 2.1.). Skema 2: Indikatorer for klare mål 2 Mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Indikator a Påbegyndt grundforløb og overgang til hovedforløb Supplerende indikator b Frafald på grundforløb Supplerende indikator c Frafald på hovedforløb Supplerende indikator d Overgang fra grundforløb til hovedforløb Institutionsniveau Landsplan Resultater/forventede resultater Resultatmål Resultat e ,2% 6,0% 52,4% Grundforløb 1. del: 10% Grundforløb 2. del: 22% Foreligger ikke pt. da systemerne ikke underbygger det Foreligger ikke pt. da systemerne ikke underbygger det 50% Grundforløb 1. del: 12% Grundforløb 2. del: 20% 15,8% 6% 8,4% 53% 53,7% Note: Data for indikatorerne baserer sig på ministeriets forløbsstatistik på et kalenderår (ikke skoleår som tidligere anvendt). Data er offentligt tilgængelige i Datavarehuset i marts 2016/september 2016 (jf. bilag 1 i vejledningen). a Indikatoren opgøres som andel elever, som påbegynder et grundforløb og efterfølgende (senest 3 måneder herefter) kommer i hovedforløb. Indikatoren er ny (se vejledning). Når I skal fastsætte resultatmål herfor, skal I tage udgangspunkt i jeres tal for de supplerende indikatorer. b Den supplerende indikator opgøres som andel elever, der senest 3 måneder efter start på grundforløbet afbryder uden omvalg. c Den supplerende indikator opgøres som andel elever, der senest 3 måneder efter start på hovedforløbet, afbryder. d Den supplerende indikator opgøres som andel elever, der gennemfører grundforløbet og senest 6 måneder herefter opnår en uddannelses- eller skoleaftale. e Da der endnu ikke er data for hele 2015 i forløbsstatistikken, skal I selv udfylde de forventede resultater for 2015 på baggrund af resultaterne for 2014, jeres forventninger og evt. egen statistik. Vær opmærksom på, at tallene baserer sig på kalenderår, ikke skoleår som tidligere anvendt. Datakilde: admsys, Styrelsen for It og Læring. Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål EUD-reformen har betydet, at tallene ikke kan sammenlignes direkte, men at følgende har gjort sig gældende for 2015: På GF1, som startede i august 2015, har frafaldet været på 10%, og dermed lidt lavere end landsgennemsnittet. 8

9 Med adgangskravet på 02 i gennemsnit i henholdsvis dansk og matematik, forventes elevernes faglige forudsætninger at være tilstrækkelige til at de, på relativt kort tid, kan løftes i niveau på grundfagene og kan gennemføre krævede erhvervsfag. Motivationen til at ville gennemføre formodes således at være stærkere. En undersøgelse af balancen mellem kravet til forudgående faglighed, inkl. øvrige undervisningsparatheds-parametre, og de faktiske præstationer kan foretages, når der foreligger tilstrækkelig data. Her vil vi kunne se, i hvilken udstrækning forholdet mellem faglighed, motivation for uddannelsen og øvrige fastholdelsestiltag skal justeres. Frafaldet på GF2 forventer vi udviser en faldende tendens, men i hvor høj grad den slår igennem i 2016, er vi ikke helt sikre på. Vi forventer, at de elever, der har gået på GF1 og derefter har valgt at fortsætte på GF2, er mere motiverede og klar til at gå på en erhvervsuddannelse, og vi forventer at dette smitter af på deres gennemførelsesprocent. Der vil dog stadig være en del elever, som kommer med svagere forudsætninger for at kunne gennemføre og bestå på 20 uger, og derfor vil der fortsat være et vist frafald fra GF2. Der vil også være et vist frafald på de uddannelser, hvor de faglige krav er hævet i forbindelse med EUD-reformen, og hvor kravene i grundfagene betyder, at eleverne ikke kan bestå grundfagsprøven. Frafaldet på hovedforløbet ligger traditionelt lavere på Esnord end landsgennemsnittet, og det forventer vi, at det vedbliver med. Overgangen fra GF til HF afhænger af andet og mere end skolens indsats. Vi forventer imidlertid, at vi samlet set kan holde os på et niveau omkring landsgennemsnittet for Der er stor optimisme på en del af de uddannelser vi udbyder. Mestrene står i kø for at tage elever i praktik, hvilket er positivt, og trækker i den rigtige retning. Vores praktikcenter gør desuden en stor indsats for de elever, som ikke kommer i praktik i første omgang, og vi har gode resultater i forhold til at minimere den gennemsnitlige tid en elev er i skolepraktik. Indsatser I skemaet neden for opridses de vigtigste indsatser, som vi har igangsat, eller vil igangsætte for, at flere elever gennemfører og færre elever falder fra. Aktivitet Omfang Evaluering Evt. ændring Implementering af et systematisk fraværssystem Som central indsats for skolens fastholdelsesstrategi, efterleves tydelige fraværsprocedurer. Proceduren følger op på elevens fravær i tre tempi. En fast vejleder følger op på fravær og går i dialog med relevante elever inden for en relativ kort tidshorisont efter påbegyndt uddannelsesforløb. Kontaktlærer/faglærer/uddannelsesleder og den Den tætte opfølgning på fravær af faste vejledere har resulteret i en tydelig, åben og positiv kommunikation om elever på hele skolen. Eleverne mærker at fravær tages yderst alvorligt. Det er også tydeligt for eleven at skolen gerne understøtter med fx særlige tiltag, kontinuerlig dialog og feedback. Det tilstræbes at øge frekvensen for faste møder mellem kontaktlærer, vejledning, uddannelsesleder og evt øvrigt ledelsesniveau. 9

10 Kontaktlærere Skolepraktik. Esnord tilbyder skolepraktik på 11 af vores uddannelser, og det medvirker til at fastholde elever der ikke får faste vejleder gennemfører samtaler med eleven. Det tilstræbes at forældre, værge, mentorer eller andre relevante parter deltager i disse samtaler. Således er der fokus på at fravær/tilstedeværelse understøttes inde- så vel som udefra. Den faste vejleder sørger for opfølgning på samtaler og indgåede aftaler. Alle samtaler og aftaler dokumenteres i Elevplan og med eventuel skriftlig tilbagemelding/opfølgning til involverede parter. Således kan den enkelte elev følges og der kan følges op på eleven i overgangen fra GF1 til GF2 og gennem hele hovedforløbet/skp (ved behov). Fraværsproceduren strækker sig således fra GF1 til modtagelse af svendebrev. Kontaktlæreren har en kontinuerlig og konsekvent dialog med eleven om dennes uddannelsesforløb, herunder mødestabilitet. Eleven kompetencevurderes i Elevplan ligesom at eventuelle aftaler dokumenteres. Kontaktlæreren får således løbende beskrevet de faglige konsekvenser ved udeblivelse fra obligatorisk undervisning. Desuden dokumenteres eventuelle særlige behov som kræver opfølgning for at eleven med rimelighed kan forventes at gennemføre. Kontaktlæreren er i løbende dialog med den faste vejleder om det enkelte hold. Dette er med til at sikre hurtig handling på de elever der måtte have behov for støtte til at møde på uddannelsen. Indsatsen er som udgangspunkt opdelt i 2 områder: 1. At sikre opholdet i praktikcentret er så Den tætte kontakt til fast vejleder er yderst positiv. Med en fast sparringspartner, der kender eleven, støttes kontaktlæreren i sit arbejde med fastholdelse i det daglige arbejde, herunder i kontakten til eleven og samtlige relevante, involverede parter. Indsatserne har medført gode resultater. Antallet af indgåede aftaler er, som et gennemsnit på Det tilstræbes at øge frekvensen for faste møder mellem kontaktlærer, vejledning, uddannelsesleder og evt øvrigt ledelsesniveau. I 2016 forventes fortsat øgning i antallet af indgåede aftaler, og der forventes færre praktikpladssøgende 10

11 læreplads med det samme i uddannelse. Der arbejdes endvidere meget intensivt i Esnords Praktikcenter på at skaffe delaftaler eller korte aftaler til skp-eleverne, så de bliver motiveret til at blive i deres fag. tæt på virkeligheden som muligt 2. At sikre så mange praktikcenterelever som muligt opnår en varig uddannelsesaftale i en ekstern virksomhed. Ad1. Alle fagområder har udarbejdet opgaver, der kobler sig til de praktikmål eleverne skal opnå. Inden for de enkelte opgaver er udarbejdet progressionsstige, således den enkelte elev kan følges i elevens egen progression. For at efterligne virkeligheden udfyldes fx arbejds- og materiale sedler, og opgaven evalueres med eleven. Der er ligeledes udarbejdet skolepraktikhåndbog, med beskrivelse af politikker, regler og retningslinjer for elever, og håndbogen fungerer som praktikcentrets personalehåndbog for praktikcentereleverne. Som understøttende til at opretholde en hverdag, der matcher virkeligheden, er mødetiden i praktikværkstederne tilpasset den virkelighed praktikcentereleverne møder i virksomhederne. Herudover er der indgået aftaler med eksterne samarbejdspartnere, der omfatter produktion til et eksternt marked, samt indgået partnerskaber med kommuner initieret af Dansk Byggeri. alle aftaletyper, øget med 9%. Antallet af gns. uger i praktikcenter er 19, hvoraf eleverne i gennemsnit er i VFU i 4 uger. elever. Ad2. Den opsøgende indsats er intensiveret, hvilket har medført gode resultater. Der er klare og ensrettede retningslinjer for den opsøgende indsats, og der arbejdes efter årshjul og handlingsplan. Samarbejdet mellem de opsøgende konsulenter og instruktørerne er ligeledes styrket, og for at styrke relationen mellem instruktører, elever og konsulent, 11

12 Skolen har intensiveret støtten til de læsesvage. Målet er at bidrage til en koordineret og effektiv indsats for elever med skriftsprogsvanskeligheder, så de støttes i at gennemføre en erhvervsuddannelse på Esnord. Målet er at tilbyde disse elever relevant kompenserende hjælp, og at alle der har behov accepterer skolens tilbud om støtte og gennemfører uddannelsen. Faglærerne tilbydes indsigt i, hvordan elever med skriftsprogsvanskeligheder kan støttes i den daglige undervisning. Udvikling af skolens OLC pædagogisk læringscenter i Hillerød så det, i højere grad end i dag, bliver et læringsmiljø med den nødvendige ro, relevante materialer og pædagogiske assistance som elever kan benytte, så de kan få hjælp og støtte til at honorere de faglige krav på uddannelserne. Planen er at udvikle gunstige rammer for læsning og opgaveskrivning, relevante kursustilbud og mulighed for støtte til har konsulenterne deres daglige gang i praktikværkstederne, hvilket medvirker til kontinuerlig motivering af eleverne ift praktikpladssøgning, og styrker muligheden for at skabe et godt match mellem elev og virksomhed. Læsevejlederen fungerer som skoleintern konsulent på almene pædagogiske og didaktiske områder. Forestår vejledning med underviserne vedr. læseforståelsesstrategier, itkompenserende hjælpemidler, undervisningsdifferentiering. Forestår undervisning af elever med skriftsprogsvanskeligheder og/eller diagnoser og tilbyder relevant kompenserende hjælp og undervisning (sps). Bistår ved optagelsesprøver Foretager test og screening Aktør i eksterne fora, hvor det er relevant (fx lokalt og nationalt læsevejledernetværk, kommunalt?) Interne kurser for skolen ansatte. OLC skal være alle EUD-elever behjælpelig med opgaveskrivning, print og informationssøgning, it-rygsækinstruktion mm. Læsevejledningen benyttes af undervisere og elever i stigende omfang. Læsevejledningens tilbud er blevet tydeligere og bruges flittigt af både undervisere, elever og skolens øvrige personale. Samarbejdet m. OLC bør fastholdes og udvikles løbende. Der er fokus på at intensivere og udbygge samarbejdet med uddannelserne endnu mere. OLC s placering i Hillerød er i dag ikke optimal i forhold til skolens målsætninger. Der er nedsat et udvalg som arbejder på et udkast til placering og indretning, så det kan indgå langt mere proaktivt end tidligere. OLC har mange elever i løbet af dagen og faciliteterne bruges flittigt. Fremover vil læsevejlederen deltage i elevsamtaler med kontaktlærere og studievejledningen; RKV og ad hoc. Første fase vil være at deltage ved samtaler, hvor der er behov for spstimer og/eller it-startpakke. Tilbyde lektiecafé fra august 16 (i samarbejde med OLC) Udbyde studierelaterede kurser for eleverne i 16 (i samarbejde med OLC). Udbyde interne kurser for undervisere i bl.a. klasserumsledelse, lektionsplanlægning, hukommelsesstrategier, undervisningsdifferentiering, itbaserede hjælpemidler. EUD-screening i dansk og matematik på alle GF1 hold? Med en ændret placering og indretning vil OLC tilbyde samme hjælp som i dag i forhold til opgaveskrivning, print og informationssøgning. Herudover vil it-rygsækinstruktion kunne afvikles individuelt og på små hold. SPS-timer vil kunne læses individuelt, hvis der er behov for at gå afsides fra klassen (GF1). Kurser for elever og lærere vil også 12

13 struktur og færdiggørelse af opgaver samt mulighed for at søge råd og vejledning hos pædagogisk personale. Forebyggelsesforanstaltninger for misbrug, der kan føre til frafald Skolen har et samarbejde med Nordsjællands Politi om træning af narkohunde på skolens område, samt har en aftale med et firma som kan foretage runderinger med narkohund ved mistanke. Denne indsats har i de senere år været med til at indskærpe skolens 0- tolerancepolitik. Ved mistanke har skolen endvidere en procedure for 'bekymringssamtaler" som gennemføres af skolens uddannelsesvejledere. Skolen har endvidere et tæt samarbejde med SSP i Hillerød og Helsingør kommune om forebyggelse af misbrug og håndtering af særlige problemstillinger. Indsatsen fungerer, og betyder at der kan tages hånd om en del elever, inden deres eventuelle misbrugsproblemer betyder at de kan have svært ved at gennemføre deres uddannelse. kunne foregå her. Sociale arrangementer, der skaber uddannelsesmiljø og socialt miljø Elevråd Fastholdelsestaskforce (initiativ i UVM) Fra august 2016 vil Esnord arbejde systematisk med motivationspædagogik i praksis. Med interne kurser udbudt af læsevejledningen og vejledningen i samarbejde På grundforløb 1 har der været afholdt sportsdag, ryste-sammen dag med grill - arrangement og forældremøde med elevpræsentationer. Desuden afholdes der mindst 4 gange årligt sociale arrangementer for EUDeleverne fx. fastelavn eller fredagsbar, foredrag om økonomi eller andet På EUD har der ikke været tradition for elevrådsarbejde, men det er under udbygning og forventes oprettet i løbet af Læsevejlederen deltager på Fastholdelsetaskforcens inspirationsdage i 2016 sammen med vejledere og undervisere fra Campus Helsingør. Ialt forventes 10 personer at være involveret i Fastholdel- Arrangementerne har været evaluereret meget positivt. Pt arbejder en gruppe EUX elever med forslag til endnu flere sociale tiltag for nye elever på Esnord Elevrådsarbejde er svært at få op at stå når eleverne ikke går på skolen så længe, men det forventes at der med afsæt i GF1'erne kan skabes et fungerende EUD-elevråd Dette vil blive et indsatsområde i 2016 Vi bibeholder de nuværende tiltag og udvikler endnu flere sammen med eleverne. Dette evalueres og justeres evt. i foråret

14 med OLC, vil vi skabe større opmærksomhed blandt underviserne om læringsstile, motivationspædagogik, undervisningsdifferentiering, relationskompetence og ressourcefokuseret undervisning. I foråret 2016 vil et udvalg bestående af læsevejlederen og vejledningen(?) udarbejde et kursuskatalog henvendt til skolen undervisere. Skolen vil tage udgangspunkt i de erfaringer der er gjort på modelskolerne og i det evalueringsmateriale der foreligger på sestaskforcearbejdet på Esnord. 14

15 Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Reformen sætter følgende resultatmål: 3.1. Andelen af de dygtigste elever målt ved andel elever med den samlede mængde fag, der afsluttes på højere niveau end det obligatoriske minimumsniveau fastsat af de faglige udvalg skal øges år for år. 3.2 Den høje beskæftigelse for nyuddannede skal opretholdes. Skema 3: Indikatorer for klare mål 3 resultatmål 3.1 Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Indikator a Andel elever med fag på ekspertniveau Midlertidig indikator b Andel elever, der er i gang med fag på højere niveau end det obligatoriske Midlertidig indikator c Andel elever, der er i gang med eux Midlertidig indikator d Andel elever, der følger talentspor Institutionsniveau Landsplan Resultatmål Resultat Resultat Note: Der eksisterer endnu ikke data for indikatorerne, da de alle baserer sig på ny registreringspraktik. Data er først offentligt tilgængelig i Datavarehuset i september (jf. bilag 1 i vejledningen). a Indikatoren opgøres som andel af fuldførte elever med minimum ét fag på ekspertniveau i skoleåret 2015/2016 ift. alle fuldførte elever i skoleåret b Den midlertidige indikator opgøres som andel elever med tilgang i skoleåret 2015/16, der har eller har haft fag på højre niveau end det obligatoriske fastsat af de faglige udvalg ift. alle elever med tilgang i skoleåret. c Den midlertidige indikator opgøres som andel eux-elever med tilgang til grundforløbets 2. del i skoleåret 2015/2016 ift. alle elever med tilgang til grundforløbets 2. del i skoleåret. d Den midlertidige indikator opgøres som andel elever, der følger talentspor med tilgang i skoleåret 2015/2016 ift. alle elever med tilgang i skoleåret. Datakilde: Datavarehuset, Styrelsen for It og Læring 0% 0% 10% 5% Fastsættelse af resultatmål Der er stor interesse for EUX, og vi udbyder fra januar 2017 EUX på tre nye fag, murer, maler og ernæringsassistentuddannelsen, så det fremover er muligt at tage EUX på elektriker, tømrer, snedker, samt disse nye fag 15

16 Arbejdet med at udvikle talentspor er godt i gang. I forbindelse med revisionen af Esnords lokale uddannelsesplaner i 2016 forventes dette at blive implementeret fuldt ud på de uddannelser, hvor det er besluttet at have talentspor. Tiltag som skal få flere elever til at vælge fag på ekspertniveau har vi på skolen valgt at udskyde til 2017, da de administrative procedurer endnu ikke er på plads. Vi regner imidlertid med at kunne opgøre antallet af elever der vælger et højere niveau end det obligatoriske allerede fra august 2016, og forventer, når de administrative procedurer for registreringen af disse elever er på plads, at det vil betyde et større fokus på det fra undervisernes side. Vi indarbejder det som vores strategiske mål for Indsatser Aktivitet Omfang Evaluering Evt. ændring Fra januar 2017 udbyder vi EUX på 6 Følger efter oprettelse af holdene - fag (elektriker, tømrer, snedker, maler murer og ernæringsassistent) Etablering af procedure for registrering af elev på talentspor og implementering af dette fra 1. august 2016 på de uddannelser der ønsker det På over halvdelen af uddannelsernes hovedforløb afhængigt af om LUU vælger det. - Konkurrencehold på gastronom og ernæringsassistent Der har været 4 elever på dette i 2015 her af to der har deltaget i DM i Skills og to der i marts 2016 deltager i DM for kokkeelever. Vi forventer at kunne øge dette til 10 elever i Skills konkurrence 9 elever i regionale finaler 6 elever i DM i Skills Fremskridt i forhold til 2014 Skal koordineres bedre Vi skal have mindst 8 elever med i 2017 og vinde en DM titel indenfor de næste 3 år. Etablering af procedurer for tilbud af højere niveau til elever med gymnasial Vi har ikke de oplysninger i dag og kan ikke registrere den viden vi måtte få I dag tilbydes de ikke højere niveau Det skal de fremover 16

17 baggrund eller 10. klasse ved behandling af ansøgningerne. STIL stiller formentlig data til rådighed i Datavarehusets kommende rapporter, og vi forventer at kunne bruge dette mere aktivt i fremtiden Skema 4: Indikatorer for klare mål 3 resultatmål 3.2 Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Indikator a Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede Beskæftigelsesfrekvensen for færdiguddannede Institutionsniveau Resultater 2013 Antal færdiguddannede Beskæftigelsesfrekvensen for færdiguddannede Landsplan Antal færdiguddannede 0, , Note: Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede dækker beskæftigelsesfrekvensen for elever året efter endt uddannelse (her 2014) for samtlige uddannede i afslutningsåret (dvs. elever færdiguddannede i 2013). Beskæftigelsesfrekvensen opgøres ud fra ATP. Data er offentligt tilgængelige i Datavarehuset fra november a Indikatoren på institutionsniveau og landsplan opgøres som Nyuddannedes gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens et år efter endt uddannelse fordelt på uddannelser. Datakilde: Datavarehuset, Styrelsen for It og Læring. Vurdering af resultater Beskæftigelsesfrekvenserne for Erhvervsskolen Nordsjællands uddannelser ligger mellem 0,54 og 0,8, og de udviser generelt en stigende tendens set over årene Sammenlignet med skolerne i vores region ligger vi en anelse højere på de uddannelser, hvor der forefindes data i Datavarehuset, sammenlignet med KTS på uddannelserne murer (0,64 mod 0,57) og træfagenes byggeuddannelser (0,65 mod 0,6) og højere end CPH West på elektriker (0,78 mod 0,62. På gastronomuddannelsen ligger Esnord lidt lavere end Hotel og Restaurantskolen (0,64 mod 0,71). På ernæringsassistent er beskæftigelsesfrekvensen en anelse højere på Esnord (0,57 mod 0,48). Vi oplever, at der er stigende efterspørgsel på faglærte i regionen og forventer, at det vil have en positiv indvirkning på beskæftigelsesfrekvensen. 17

18 En nylig intern analyse af Arbejdsmarkedsbalancen, udarbejdet på baggrund af tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), viser, at der er mangel på arbejdskraft i bygge- og anlægsområdet, men også i andre af de brancher vi uddanner til fx industriel produktion og Jern, metal og auto. Dette forventes at smitte af på skolens beskæftigelsesfrekvens, så den fortsat vil være over landsgennemsnittet. Indsatser Esnord indgår i flere samarbejder med henblik på at øge beskæftigelsesfrekvensen for skolens elever. Der samarbejdes tæt med hhv. Lokale uddannelsesudvalg og praktikcenterudvalg, ligesom samarbejde med øvrige aktører som fx jobcentre, A-kasser og region prioriteres. Gennem en kontinuerlig opfølgning på resultaterne i praktikcentret justeres indsatserne løbende gennem året. Esnord er repræsenteret i flere fora, blandt andet AMK Øst, Nordsjællands Rekrutteringsservice, industri-, håndværks- og erhvervsforeninger, med henblik på at sikre relationer til erhvervslivet og sætte praktikpladser på dagsorden. Organisatorisk er der internt etableret et formelt samarbejde mellem praktikpladscentrets opsøgende konsulenter og opsøgende konsulenter på VEU og AMU-området, således der sikres videndeling blandt de opsøgende medarbejdere, og der sker en koordinering og samarbejde i forhold til den opsøgende virksomhed generelt. Særligt har EUD-reformen (EUV og RKV) vist, at dette samarbejde er givtigt for konsulenterne på begge områder. Eksempler på samarbejder ses i tabel nedenfor. En væsentlig faktor for praktikcentret er interaktionen med uddannelsesområderne i dagligdagen. For instruktørerne handler det om at sikre sammenhæng mellem praktik- og skoleophold, og for konsulenterne om at skabe kontakt til eleverne på grundforløbet. Allerede på grundforløbet arbejdes der med elevernes arbejdsmarkedskompetencer, og understøtte elevernes praktikpladssøgning. Således skemalægges undervisning i praktikpladssøgning på grundforløbet, ligesom orienteringsmøde om skolepraktik også skemalægges på grundforløb 2. Samarbejde med forsyningsselskaber Samarbejde med kommuner Der er etableret samarbejde mellem -tre forsyningsselskaber og Esnord, bl.a. for at imødekomme forsyningsselskabernes ønske om, at uddanne lærlinge inden for de mulige praktikmål. Samarbejdet omfatter praktikcentrets kortlægning af hvert forsyningsselskabs mulige uddannelsesområder, herunder konkrete praktikmål, godkendelse samt inddragelse af branchespecifikke virksomheder, for at sammensætte fuldt praktikforløb for eleverne. Herudover bidrager praktikcentret med koordinering og kontakt til øvrige samarbejdsskoler, såfremt uddannelsesforløbet forudsætter hovedforløb på anden skole end Esnord. Princippet for koordineringen er én indgang. Gennem skolens bestyrelsesarbejde, er der etableret et kommuneforum, med deltagelse af 6 af kommunerne i dækningsområdet. I dette forum, er der indgået en samarbejdsaftale på tværs af kommunerne, hvor hver kommune har givet tilsagn til at bidrage med opgaver til skolepraktikeleverne, under hensyntagen til gældende regler, bl.a. i forhold til konkurrenceforvridende forhold. 18

19 Mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes Reformen sætter som resultatmål, at elevernes trivsel og aftagervirksomhedernes tilfredshed skal øges frem mod 2020 (resultatmål 4.1). Skema 5: Indikatorer for klare mål 4 Institutionsniveau Landsplan Mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes Resultatmål Resultat Resultat Indikator a Elevtrivsel Indikator b Aftagertilfredshed a Indikatoren er under udvikling og opgørelsesmetoden er således endnu ikke specificeret. Data forventes offentligt tilgængelige i Datavarehuset i marts b Indikatoren er under udvikling og opgørelsesmetoden er således endnu ikke specificeret. Data forventes offentligt tilgængelige i Datavarehuset i 1. kvartal 2017 Indsatser Vi har i efteråret 2015 gennemført elevtilfredshedsundersøgelse blandt eleverne på EUD. Undersøgelsen havde en relativ lav svarprocent 51%. Det vurderes dog at resultaterne er valide og kan anvendes som afsæt for en fokuseret indsats, især på afdelings/uddannelsesniveau. Rapporten kan ses her: I skemaet nedenfor ses hovedpunkterne på skoleniveau og de initiativer, som tages centralt. Alle afdelinger på skolen har fået deres egen rapport og har udarbejdet egne opfølgningsplaner. Disse kan også ses på skolens hjemmeside under de enkelte uddannelsesområder Gode ting vi har hæftet os ved ETU'en hovedpunkter Eleverne er generelt tilfredse med undervisningen, undervisernes feedback og tilbagemeldinger og med undervisningens niveau (Esnord ligger på niveau med gennemsnittet af EUD-skoler (ex. SOSU) Eleverne er meget positive overfor det de oplever når de er i praktik, og oplever, at de er rimeligt forberedt på at komme ud i praktik. Hoveparten af eleverne (81%) oplever at det faglige niveau er tilpas. Planlagt handling, fokus eller strategi Skolen har udarbejdet et kvalitetssystem som implementeres i Dette formål skal hjælpe organisationen med at have fokus på de 4 klare mål for EUD, og støtte det ledelsesmæssige fokus på evaluering og opfølgning. 19

20 Fokuspunkter for forbedring På nogle uddannelser svarer en del af eleverne, at de faglige krav kunne være højere. Generelt påpeger 16 % at de faglige krav er for lave, og kun 9% at de er for høje. Esnord ligger samlet under gennemsnittet af erhvervsskoler angående elevernes oplevelse af lærerne på områderne lærernes forberedelse, pædagogisk didaktisk niveau og evnen til at give faglig hjælp. På spørgsmål om Esnords fysiske rammer ligger Esnord et stykke under gennemsnittet, og der er en relativt stor del af eleverne, der forholder sig kritisk til de fysiske rammer generelt, skolens indretning og udseende. Fokus på at få implementeret Esnords organisationsstruktur, så der er uddannelsesledere på alle områder, som kan sikre ledelse tæt på af de enkelte undervisere. Teamdannelser på alle uddannelser hvor der skal være fokus på pædagogik og kollegial feedback. Indførelse af Praxis Online på GF1 som styrkelse af muligheden for undervisningsdifferentiering. Fokus på undervisningsdifferentiering i alle uddannelser og på alle niveauer. De fysiske rammers stand og udseende udbedres løbende. Lærernes kompetencer udvikles og forbedres endvidere både internt og ved at størsteparten af lærerne gennemfører diplommodul i pædagogik (10ects) inden Jf. Esnords kvalitetssystem vil der i efteråret 2016 blive gennemført en virksomhedstilfredshedsundersøgelse, som vil danne baggrund for en systematisk opfølgningsplan. Dette er et af de områder, som skolen ikke har prioriteret de seneste år grundet problemer med økonomien. For nuværende løses evt. udfordringer med virksomhedernes tilfredshed fra sag til sag, og i nogle tilfælde i de lokale uddannelsesudvalg, men dette er ikke tilfredsstillende og vil blive forbedret. 20

21 2. Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde Skema 6: Elever i hovedforløb fordelt på aftaletyper og skolepraktik Resultater Resultatmål Elevers fordeling på aftaletyper m.v. ultimo august a Antal Andel Antal Andel Antal Andel I uddannelsesaftale I ordinære uddannelsesaftaler mv. b ,8% ,5% 57,8% I restuddannelsesaftaler ,2% ,2% 13,2% I korte uddannelsesaftaler ,7% ,1% 14,7% Skolepraktik ,5% ,1% 10,1% I skolepraktik Delaftale under skolepraktik 18 1,2% 22 1,5% 1,5% VFU-forløb under skolepraktik 38 2,6% 39 2,6% 2,6% Total % % % a Opgjort ultimo august i året. b Omfatter følgende aftaletyper: Ordinære uddannelsesaftaler, ordinære kombinationsaftaler, ny mesterlæreaftaler samt uddannelser uden praktik. Datakilde: Praktikpladsstatikken, Styrelsen for it og læring Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Der forventes en mindre stigning af elever på hovedforløb i Et forventet øget optag på grundforløb i 2016 får større effekt i En faktor, der kan få negativ indflydelse, er dog overgangskravene fra grundforløb til hovedforløb, hvor en bekymring kan være, at flere elever ikke opnår overgangskravet på den aktuelle uddannelse. Udviklingen i indgåede aftaler for 2015 viser en tendens til, at flere virksomheder benytter muligheden for at ansætte eleven i en kort uddannelsesaftale. Denne tendens forventes at have samme niveau i 2016, ligesom anvendelsen af de øvrige aftaletyper forventes at have samme niveau som i Det betyder, at Esnord har et mål om, at progressionen sker på antallet af ordinære uddannelsesaftaler. Der er udarbejdet handlingsplan for praktikcenterets indsats i 2016, og indsatserne fra vækstpakken i 2015 fastholdes, idet indsatserne kunne medvirke til fastholdelse af den positive kadence, der er opnået i Esnord Praktikcenter har i 2015 intensiveret den opsøgende praktikpladsindsats, hvilket samlet set har medført indgåelse af flere uddannelsesaftaler, fastholdt antallet af SKP-elever og nedsat antallet af ophævede aftaler. Intensiveringen vurderes yderligere at have direkte effekt på, at elever i skolepraktik i gennemsnit opholder sig i SKP i 19 uger, hvoraf gennemsnittet for uger i virksomhedsforlagt undervisning er 4. Hvert kvartal drøftes resultaterne og opfølgningen på handlingsplanen med det etablerede praktikcenterudvalg. Herudover er Esnord praktikcenter aktiv i flere projekter og partnerskaber, der alle har det formål at øge antallet af indgåede aftaler. 21

22 Skema 7: Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever ultimo august a Praktikpladssøgende elever med afsluttet grundforløb - Heraf praktikpladssøgende elever med afsluttet grundforløb i uddannelser med skolepraktik - Heraf praktikpladssøgende elever med afsluttet grundforløb i uddannelser uden skolepraktik 2014 (antal) a Opgjort ultimo august i året. Obs. værdier mindre end fem, vil grundet diskretionshensyn ikke fremgå af tabellen. Datakilde: Praktikpladsstatikken, Styrelsen for It og Læring Institutionsniveau Landsplan Resultater Resultatmål Resultater Ændring i 2015 Ændring i pct. ift. (antal) pct. (antal) (antal) (antal) 2015 Ændring i pct % 50-7% ,3% % 45-15% ,9% % 5 400% ,1% Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Tallet for praktikpladssøgende elever med afsluttet grundforløb i skema 7 er som anført opgjort i august Det skal imidlertid bemærkes, at tallet ultimo december 2015, viser at antallet af praktikpladssøgende elever med afsluttet grundforløb er 27. Dette tal er opgjort af STIL og kvalitetssikret med afsæt i vores egne tal. Dette betyder at vi, snarere end en stigning i praktikpladssøgende elever med afsluttet hovedforløb, har lykkedes at halvere antallet. Det fine resultat skyldes en fokuseret indsats fra skolen for at sikre, at vi motiverer eleverne til at søge praktikplads tidligt i deres grundforløb. Motiveringen sker bl.a. gennem praktikpladskonsulenternes jævnlige besøg i alle grundforløbsklasser, hvor eleverne undervises i praktikpladssøgning, ligesom besøgene også fokuserer på drøftelser med eleverne omkring virksomhedskultur og elevernes arbejdsmarkedskompetencer. Herudover har skolen ændret praksis i forhold til afholdelse af orienteringsmøder for SKP, således at orienteringsmøderne skemalægges, hvilket medfører alle elever, der overholder mødepligten modtager udførlig orientering om muligheden for SKP. På disse møder opfordres eleverne igen til at intensivere praktikpladssøgningen, således SKP fremstår som en mulighed for dem, der ikke lykkes med en ekstern uddannelsesaftale til en begyndelse. Den gennemsnitlige tid for en elev i SKP på Esnord er 20,6 uge, hvoraf VFU-uger i gennemsnit udgør de 5 uger. De opsøgende konsulenter besøger SKP-værkstederne og virksomheder dagligt, hvilket medvirker til en smidig og tilgængelig proces for at få SKP-eleverne i eksterne aftaler hurtigst muligt. 22

23 Uddrag af STIL opgørelse af praktikpladssøgende elever: 2. Praktikpladssøgende med afsluttet grundforløb, 31. januar Praktikpladssøgende med afsluttet grundforløb, 30. november Praktikpladssøgende med afsluttet grundforløb, 31. december Praktikpladssøgende med afsluttet grundforløb, 31. januar 2016 (mangler kvalitetssikring ved Esnord) 19 Beskrivelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Koordineringen af det praktikpladsopsøgende arbejde er forankret i samme chefområde som skolens øvrige opsøgende aktivitet inden for voksenefteruddannelsesområdet. Kursuscentret og VEU-Center Nordsjælland hører også til dette chefområde, og det giver en god synergi. Selve det praktikpladsopsøgende arbejde sker i Praktikcentret i samarbejde med opsøgende konsulenter på efteruddannelsesområdet. Dette brede samarbejde og koordinering skaber synergi og sikrer videndeling mellem områderne, og har effekt i forhold til den opsøgende indsats, hvor virksomhedsbesøgene koordineres. Skolen har etableret et praktikcenterudvalg bestående af to repræsentanter fra hver af de relevante Lokale Uddannelsesudvalg. En del af kvalitetssystemet omfatter tæt samarbejde med økonomi- og uddannelsesadministrationen, der leverer månedlige rapporter for opnåede resultater som grundlag for justering af de besluttede indsatser i den opsøgende indsats. Resultater og opfølgning heraf drøftes hvert kvartal med praktikcenterudvalget. Esnord Praktikcenter arbejder ud fra Esnords overordnede strategi, og for en yderligere målrettet indsats er der udarbejdet nedenstående mission, vision og strategi for Esnord Praktikcenter: Mission, vision og strategi for Esnord Praktikcenter Mission: o Erhvervsskolen Nordsjællands Praktikcenter tilbyder elever, der opfylder betingelserne, hele praktikuddannelsen på træfagenes byggeuddannelse, snedkeruddannelsen, VVS-energiuddannelsen, uddannelserne til gastronom, ernæringsassistent, bygningsmaler, personvognsmekaniker, elektriker, serviceassistent og murer. 23

24 o o Vision: o o Strategi: o o o Esnord Praktikcenter understøtter aktivt eleverne i at indgå forskellige typer af uddannelsesaftaler, og understøtter virksomhederne i at blive godkendt som praktikvirksomhed. Esnord Praktikcenters elever i skolepraktik oplever at både miljø og opgaver er realistiske i forhold til virksomheder inden for branchen. Esnord Praktikcenter udmærker sig ved, at elever på hovedforløbene har uddannelsesaftaler og gennemfører uddannelsen. Esnord Praktikcenter udmærker sig ved, at skolens elever udfører relevante opgaver og udvikler arbejdsmarkedskompetencer, så de kan begå sig i virksomheder og kunderelationer. Esnord Praktikcenter skaber systematisk sammenhæng og progression for den enkelte elev i praktikuddannelsen og mellem skoleundervisningen og praktikuddannelsen hhv. i praktikcentret og i virksomhederne. Esnord Praktikcenter tilrettelægger arbejdsdage, så de svarer til arbejdsdage og krav i virksomheder inden for uddannelsens arbejdsområde. Esnord Praktikcenters medarbejdere arbejder systematisk for at udnytte praktikpladskapaciteten i Nordsjælland og for, at eleverne får en praktikuddannelse baseret på en uddannelsesaftale. Strategien danner hvert år udgangspunkt for justering af årshjul og handlingsplaner for det kommende praktikcenterår. Som et led i opfølgningen af handlingsplanen udarbejdes kvartalsvis ledelsesinformation. Ledelsesinformationen dokumenterer bl.a. følgende progression på aktivitetsniveauet af det opsøgende arbejde: Praktikcenterår Antal totale aktiviteter Antal telefoniske kontakter Antal besøg Antal besøg med henblik på godkendelse af uddannelsesvirksomhed Antal besøg med henblik på VFU ophold Kilde: P+ Esnord Praktikcenter er som nævnt aktiv i flere projekter og partnerskaber. Fællesnævneren for projekter, samarbejder og partnerskaber er, at de alle har til formål, at øge antallet af indgåede uddannelsesaftaler, således at frekvensen af elever, der påbegynder et hovedforløb, øges. Nedenfor er et udpluk af de forankrede projekter. Den Regionale Praktikpladsenhed Den Regionale Ungeen- Samarbejde for at øge antallet af indgåede uddannelsesaftaler samt styrke samarbejdet på tværs af skolerne. Samarbejde for at øge andelen af unge, der søger en erhvervsuddannelse og profilere erhvervsuddannelserne stærke profil, hvor der 24

25 hed Store Byggerier i Øst Danmark Job med uddannelsesperspektiv AUB - projekter Partnerskaber med kommuner og Dansk Byggeri veksles mellem teori og praktik. Indgåelse af partnerskaber for uddannelse af lærlinge på store byggerier på Sjælland samt styrke samarbejdet på tværs af skoler og regioner. Virksomhedsopsøgende aktivitet for at skabe praktikpladser til udfordrede unge med det formål at motivere den unge og virksomheden til erhvervsuddannelse/uddannelsesvirksomhed. LUU og Esnord samarbejder omkring AUB-projekter, hvor der løbende iværksættes nye projekter og indsatser. I indeværende periode er følgende AUB projekter aktive: VVS-energi: Projekt for indgåelse af uddannelsesaftaler for udfordrede elever og indsatser for at øge mængden af godkendte virksomheder samt optag af flere elever ved allerede godkendte virksomheder. Bygningsmaler: Projekt for at fremme antallet af indgåede uddannelsesaftaler gennem øgning af mængden for godkendte virksomheder. Træfagenes Byggeuddannelse (tømrer): Projekt for at fremme antallet af indgåede aftaler gennem øgning af mængden for godkendte virksomheder og bedre udnyttelse af virksomheder med godkendelse til flere lærlinge I aktuelle AUB-ansøgnings-runde søges om AUB projekter inden for bygningsmaler, murer, personvognsmekaniker og VVS-Energi Partnerskaber initieret af Dansk Byggeri i Rudersdal og Helsingør kommuner. Begge partnerskaber har til formål, at motivere virksomheder til at ansætte (flere) lærlinge og gennem aktiviteter i grundskoler, at motivere grundskole elever til at søge optagelse på en erhvervsuddannelse. Handlingsplanen for den opsøgende indsats fremgår af nedenstående handlingsplan for praktikcentret: Punkterne 1-6 og 9-11 er delaktiviteter, som primært vedrører opsøgende aktivitet, pkt. 7, 8 og 10 vedrører primært SKP-instruktionen Mål for Handlingsplanen: Målrettet opsøgende indsats er fastholdelse af niveau fra 2015 (obs på effekt af ny reform) Indikator for om målet er opnået: 727 aftaler (mål for 2015 var 648) Primær kobling til strategisk spor. Sund drift, hvor processer understøtter skolens økonomi. Styrke den tætte relation mellem regionens virksomheder, uddannelsesinstitutioner samt andre relevante aktører (region, kommune, beskæftigelsesfora m.m.) Opbygge forpligtende samarbejder og deltage i aktuelle fora som medvirker til at øge uddannelses- og beskæftigelsesfrekvensen. Skabe synergi mellem erhvervs- og efteruddannelsesområdet og understøtte skolens uddannelser bredt. Øge antallet af ordnære praktikpladser. Delaktivitet Ressourcer Tid og omkostninger Ansvarlig Tidsplan Afhængighed 25