Handlingsplan for øget gennemførelse 2016

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse

2 2

3 1. Klare mål Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse Reformen sætter som resultatmål, at mindst 25 pct. skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i Andelen skal op på mindst 30 pct. i 2025 (resultatmål 1.1). Skema 1: Indikator for klare mål 1 Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse Indikator a Ansøgertal Institutionsniveau Landsplan b (%) Resultat Resultatmål Resultat Resultat ,50% Note: Data til opgørelse af ansøgerne kommer fra optagelse.dk. På landsniveau er indikatoren for mål 1 opgjort som andel ansøgere efter 9. og 10. klasse. Da det ikke er muligt at lave en tilsvarende andelsberegning på institutionsniveau, er indikatoren på institutionsniveau målt i absolutte tal. Tallene på institutionsniveau og landsplan er således ikke sammenlignelige, og udviklingen i antal ansøgere er således ikke korrigeret for ændringer i antallet af elever, som har afsluttet grundskolen (populationen). Data er offentligt tilgængelige i Datavarehuset i oktober a Indikatoren på institutionsniveau opgøres som antal elever som efter 9. og 10. klasse søger en erhvervsuddannelses 1. del af grundforløb som første prioritet (i marts måned det pågældende kalenderår). b Indikatoren på landsplan opgøres som andel elever, som efter 9. og 10. klasse søger en erhvervsuddannelses 1. del af grundforløb som første prioritet (i marts måned det pågældende kalenderår) Datakilde: Datavarehuset, Styrelsen for It og Læring. Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Ifølge statistikkerne fra UVM, som nu har været offentliggjort siden , har Skive Handelsskole erfaringsmæssigt optages mellem elever hvert år under 17 år, altså direkte fra 9. eller 10. Klasse. Ser vi på tallene fra GFK XLS fra forløbsstatistikken, har Skive Handelsskole også i skoleåret optaget 32 elever u/ 17 år. Ser vi i stedet på tallene fra Handlingsplan skabelon for HP 2016, side 4 skema 1: Indikator for klare mål 1, så angiver dette at Skive Handelsskole i årene 2013 til og med 2015 har haft et årligt optag direkte fra folkeskolens 9. og 10. Kl. På mellem 20 og 30 elever. Der var et dyk fra 2013 til 2014 på 7 elever, hvilket steg igen med 4 til 24 i Egne opgørelser viser, at vi optog 29 elever på GF1 i 2015, altså direkte fra 9. og 10. kl. Det er vores oplevelse, at andelen af unge u/17 år har været faldende over tid, hvilket også ses af følgende optegnelser fra 2006 til 2014: 3

4 Aldersfordeling grundforløb 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% % Aldersfordeling,grundforløb Alder/årstal,06607,07608, %,10611,11612, % 41% 43% 35% 28% 28% 32% 23% 23% % 23% 18% 22% 27% 24% 23% 22% 22% % 22% 21% 26% 29% 26% 24% 30% 41%,25+ 19% 14% 18% 17% 16% 23% 21% 25% 20% Ovenstående tabel (Kilde: viser udviklingen i de under 17-årige, som typisk er de unge der kommer direkte fra 9 og 10. kl. Selvom vi har oplevet stort set en halvering siden , så har vi dog fastholdt en stabil andel på 23% de seneste to år, midt i en reformtid, hvor vi nok ville have forventet et fald. 4

5 Vi forventer, at der langsomt over de næste år, forhåbentlig godt hjulpet af politisk opbakning, bliver større søgning til de nye erhvervsuddannelser og har for 2016 budgetteret med en lille stigning. Når man læser handlingsplanerne for de tidligere år igennem, ses en tydelig sammenhæng mellem målet om at 95% af unge skal have en uddannelse, og vores bestræbelser på at udvikle og gennemføre forløb for alle unge i Skive Kommune. Vi har gjort vores yderste for at der skulle være plads til alle, så alle fik en uddannelse, mere end vi har haft fokus på hvilken aldersgruppe de har tilhørt. Udgangspunktet har været, at uddannelse er godt for alle, det giver viden og medfører øget selvværd, som er vigtige egenskaber for at blive livsduelige borgere. Vores budskab har givet genklang hos Skives unge, og også hos de lidt ældre, og mange er i løbet af årene kommet til os, for at tage den uddannelse, som de ikke havde fået tidligere, eller skulle omskoles til. Meget godt er kommet ud af det, udover at mange har fået en uddannelse. Vi har udviklet stor pædagogisk kompetence, viden om og kompetence i mentoring, og i at spotte de der har brug for SPSstøtte og i at give den på den gode måde, så den understøtter uddannelse. Vi har lært at differentiere undervisningen på alle tænkelige måder og vi har øvet os i at variere timen og dagen. Udviklingen af vores FPDG udspringer jo netop af de udfordringer vi er blevet stillet tidligere og har medført, at vi i dag føler os godt rustet til at modtage de nye elevgrupper, der måtte komme. Indsatser Blive mere synlig på Skive DNA hjemmesiden Tilstræbe et samarbejde med folkeskolernes 7. og 8. klasser udover det allerede etablerede med ungdomsskolen I samarbejde med Skive Kommune, at få skubbet til projekt EUX elever laver undervisningsforløb i folkeskolen Målene for uddannelsen er nu ændret væsentligt, til: uddannelse til dem der kan og vil, og det har vi mærket umiddelbart på GF1, og er spændte på at se om de, lidt ældre, der kommer ind på GF2 har samme fokuserede tilgang. Med det nye mål in mente bliver information til de unge og deres forældre, om de nye uddannelser, et stort indsatsområde. Vi har indgået et nyt samarbejde med den lokale 10. Klasse om brobygningsforløb for hhv. EUD 10 elever og GYM elever, og har lavet meget erhvervsrettede forløb. Med EUD 10 havde vi et forløb over 16 dage (fordelt på 6 uger), hvor eleverne udtænkte, forberedte og gennemførte et modeshow i byen. Med GYM10 er vi lige nu i gang med et forløb sammen med virksomheden Bestseller, hvor eleverne skal udvikle et nyt brand. Begge forløb har været stor succes i forhold til eleverne, som både kan se sig selv i rollerne, og som kan genkende fagene og se hvad de kan bruges til. Udover dette har vi indgået samarbejde med Skives folkeskoler og ungdomsskolen om at tilbyde undervisningsforløb af varierende varighed for elever fra 7-9 klasse. Også her er det stor succes, dog tager det lang tid, at få alle folkeskoler med på ideen om at lade en erhvervsskole indgå i undervisningen J. I Skive er der etableret en fælles hjemmeside for forløb, som lærerne i folkeskolerne kan bruge. Det er både inspirationsforløb lærer til lærer i folkeskolen, og så deciderede undervisningsforløb, 5

6 som f.x. Skive Handelsskole tilbyder. Den fælles hjemmside er blevet døbt Skives DNA, netop fordi den signalerer, at vi i Skive er gode til at samarbejde om at uddanne de unge ( ). Denne tanke, kan dog tages meget videre, og der er for os ingen tvivl om, at vi skal være endnu mere aktive i folkeskoleregi, for at gøre de unge bekendt med vores uddannelser og de erhvervsmuligheder de giver. Foreløbig har vi udover ovenstående, også samarbejde med den lokale ungdomsskole, hvor vi udbyder forløb for 8. klasser inden for markedsføring/branding, ligesom vi har forløb inden for finansiering (økonomi/privatøkonomi), og også her skal vi have udbredt kendskabet mere. I forhold til folkeskolerne, er en af de helt store udfordringer, lærernes manglende kendskab til vores nye uddannelser, idet lærerne nu bliver de primære vejledere (ud over forældrene) for de unge om uddannelse. Vi inviterer lærerne ind til temadage og i forbindelse med brobygning (8. klasser), og oplever også høflig interesse, - men det er forholdsvis få lærere som kommer. Der har været et uheldigt sammenfald mellem hele reformdebatten på folkeskoleområdet og så EUD reformen, men i det kommende skoleår vil vi gøre en stor indsats for at få alle kommunens skoler i tale i et samarbejde om at få lærerne klædt bedre på. Med et møde 1/ i Det Lokale Uddannelsesudvalg for Kontoruddannelsen og Praktikcentret, hvor Skives Borgmester deltog, blev det klart, at der er stor opbakning til at fremme de politiske mål om at flere unge skal have en erhvervsuddannelse. Borgmesteren forslog på dette møde, at der blev afholdt møde med Skolechefen, hvor mulighederne for et endnu tættere samarbejde blev kortlagt, og et forløb igangsat. Dette opfatter vi som startskuddet til en intensiveret indsats, og har taget initiativ til første møde den 19/ Det er vores umiddelbare oplevelse, at det er særdeles positivt for Handelsskolerne, at vi har fået mulighed for at udbyde et EUX forløb. For første gang i 10 år havde vi så mange mennesker til vores åbent hus arrangement, at der var tider, hvor gæsterne måtte vente på vores opmærksomhed. Og det var primært EUX der var interesse omkring. Vi har mærket en tydelig interesse hos såvel de unge, som deres forældre for at kunne få en uddannelse der giver kompetencer på linie med en HF, og så også få muligheden for at gå i lære. Udfordringen lige nu, er markedsføring. Det er en lang proces at få oplyst om uddannelsen, - den er ikke ligetil at forklare, og den lider af at være ukendt i forhold til de tre-årige gymnasiale uddannelser, som altid har været der og står tydeligt i bevidstheden. 6

7 Mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Reformen sætter som resultatmål, at fuldførelsen skal stige fra 52 pct. i 2012 til mindst 60 pct. i 2020 og mindst 67 pct. i 2025 (resultatmål 2.1.). Skema 2: Indikatorer for klare mål 2 Institutionsniveau Landsplan Mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Resultater/forventede resultater Resultatmål Resultat e Indikator a Påbegyndt grundforløb og overgang til hovedforløb 47% Supplerende indikator b 8% 3% 7,0% Frafald på grundforløb 8% 8% 15,8% Supplerende indikator c Frafald på hovedforløb 3,4% 3,4% 3,4% 8,4% Supplerende indikator d Overgang fra grundforløb til hovedforløb 47,4% 47% 50% 53,7% Note: Data for indikatorerne baserer sig på ministeriets forløbsstatistik på et kalenderår (ikke skoleår som tidligere anvendt). Data er offentligt tilgængelige i Datavarehuset i marts 2016/september 2016 (jf. bilag 1 i vejledningen). 8% a Indikatoren opgøres som andel elever, som påbegynder et grundforløb og efterfølgende (senest 3 måneder herefter) kommer i hovedforløb. Indikatoren er ny (se vejledning). Når I skal fastsætte resultatmål herfor, skal I tage udgangspunkt i jeres tal for de supplerende indikatorer. b Den supplerende indikator opgøres som andel elever, der senest 3 måneder efter start på grundforløbet afbryder uden omvalg. c Den supplerende indikator opgøres som andel elever, der senest 3 måneder efter start på hovedforløbet, afbryder. d Den supplerende indikator opgøres som andel elever, der gennemfører grundforløbet og senest 6 måneder herefter opnår en uddannelses- eller skoleaftale. e Da der endnu ikke er data for hele 2015 i forløbsstatistikken, skal I selv udfylde de forventede resultater for 2015 på baggrund af resultaterne for 2014, jeres forventninger og evt. egen statistik. Vær opmærksom på, at tallene baserer sig på kalenderår, ikke skoleår som tidligere anvendt. Datakilde: admsys, Styrelsen for It og Læring. 7

8 Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Grundforløb 2006$ $ $ $ $ $ $ $ $15 Antal elever (k/m) 127 (86/41) 142 (108/34)190 (143/47)167 (109/58) 159 (95/64) 189 (119/70) 173 (109/64) 175 (108/67) 185(135/50) Antal elever % (k/m) 68/32 76/24 75/25 65/35 60/40 63/37 63/37 62/38) 73/27 Afbrud u/omvalg 28 (22%) 21 (15%) 13 (7%) 24 (14%) 28 (17,6%) 24 (12,7%) 24 (13,9%) 28 (16%) 13 (7%) -17 (k/m) 29% (5/3) 43% (6/3) 31% (2/2) 25% (5/1) 14% (4/0) 25% (2/4) 24% (4/2) 18% (3/2) 8% (1/0) (k/m) 18% (2/3) 24% (3/2) 23% (0/3) 17% (1/3) 46% (3/10) 25% (2/4) 29% (3/4) 14% (1/3) 15% (2/0) (k/m) 29% (6/2) 19% (4/0) 23% (2/1) 25% (4/2) 36% (6/4 33% (4/4) 29% (6/1) 29% (3/5) 62% (5/3) 25+ (k/m) 25% (5/2) 14% (3/0) 23% (3/0) 33% (7/1) 4% (0/1) 17% (3/1) 17% (4/0) 39% (8/3) 15% (1/1) Afbrud i alt k/m 18k/10m 16k/5m 7k/6m 17k/7m 13k/15m 11k/13m 17k/7 m 15k/13m) 9k/4m Afbrud piger % 64% 76% 54% 71% 46% 46% 71% 54% 69% Kilde: Set over en lang periode fra er der ikke sket nogen større udvikling i frafaldet, som i 2008 var på 15% og i 2014 på 16%. (opgørelser over afbrud u/omvalg for skoleår, altså og ). Går vi endnu længere tilbage var frafaldet på 20-29%, dog opgjort både med og uden omvalg. At tallet for er opgjort til 7% skyldes måske et opgørelsesskift, idet den nye opgørelse kun medtager afbrud senest 3 måneder efter uddannelsesstart. Det bemærkelsesværdige skift på den lange bane, er sket ved at det indtil 2009 (også længere tilbage end statistikken her viser) var de helt unge u/17 år som havde det største frafald, til at det i efterfølgende år har været de årige som stod for den største del af frafaldet. Det synes som om, at jo mere vi gjorde for alle unge, desto færre af de helt unge søgte vores uddannelse, og ville i stedet over på en gymnasial uddannelse. Erhvervsuddannelserne blev i stigende grad synonym med uddannelse for de lidt ældre, dem der havde prøvet noget før de kom til os, - dem der var uafklarede, eller havde andre besværligheder. Deraf følger også, at frafaldet har været svært at nedbringe. For så længe målet var uddannelse af alle, så ville vi, som skoler også tage alle ind og gøre vores bedste. Som så desværre ikke altid er nok og så opstår frafaldet. Vi oplever et minimalt frafald fra de nye klasser GF1. 3 elever har forladt os, siden opstart, en vendte tilbage inden vi nåede at melde hende ud. Tallene for 2015 og 2016 vil dog stadig være præget af klasser, som følger gammel bekendtgørelse, og det helt rigtige /rene tal for de nye uddannelser vil vi ikke se før

9 Indsatser grundforløb Vores primære indsats mod frafald, når talen er på de nye forløb, er helt klart at fortsætte den nuværende linie, i form af den måde vi har valgt at tilrettelægge uddannelsen på. Vi har valgt at have en åben dialog med vores elever, for at kunne tage deres feed-back med i vores løbende overvejelser. Det har, som sædvanlig, vist sig, at være en god strategi. Det har også betydet, at vi har ændret forløb og metoder undervejs, men en erkendelse af at alt er nyt for alle, har været et godt grundlag, og vi kan bla. se, i trivselsanalysen, som blev lavet i efteråret 2015, at de nye hold, altså GF1 og EUX studieforløbet har angivet positivt på alle parametre. De føler sig tydeligvis set og hørt, ligesom de føler at de lærer noget og bliver taget faglig alvorligt. Vi har evalueret GF1 forløbet og har nedskrevet de forhold vi, i samråd med eleverne, har besluttet at ændre til næste GF1 forløb. Vi er i gang med GF2 forløbet og EUX studieforløbet, og har allerede foretaget justeringer i planlægningsformen, både af hensyn til måden at arbejde på, men i særdeleshed for at efterkomme ønsket fra de faglige udvalg om endnu mere mulighed for eleverne for blive uddannelsesrettede igennem hele forløbet. Vores indsatsmål for grundforløbet bliver således for det kommende år, at få lavet en god evaluering, og gode forløb for de kommende hold. For de gamle hold, hvoraf der vil være en klasse, som afslutter i februar 2017 og en som afslutter i juni 2017, er indsatsen i høj grad rettet mod at skabe den faglige stolthed. Klasserne er Butiksmedhjælper-klasser, med unge årige, som tidligere har haft udfordringer med uddannelse, af mange forskellige årsager. Eleverne er generelt glade for at være på skolen, men har også en iboende mistro overfor andre og en stor mangel på selvværd. Det er vores erfaring, at nøglen til fastholdelse i høj grad ligger i, igennem den daglige undervisning, at give dem troen på sig selv, og på at man kan klare et job. Dette gør vi bla gennem en tæt tilknytning til erhvervslivet. Vi vil også for disse klasser, lære af vores GF1 og GF2 forløb, og bruge de redskaber vi udvikler her til vores BM elever. Nogle af BM eleverne vil, i 2017 være klar til at overgå til et ordinært EUD GF2 forløb, andre er klar til en praktikplads. Indsatsen vil i høj grad gå på, at afklare målene og hjælpe dem til at gennemføre det de ønsker. Her er vores aften-studiecafe, madlavningshold m.v. af stor betydning for fastholdelsen og for læringen, så dem vil vi fastholde i det kommende år. 9

10 Hovedforløb Vi har erfaringsmæssigt et meget lavt frafald fra hovedforløbet. Vi har god kontakt med de lokale virksomheder, og opstår der problemer i ansættelsesforholdet véd både virksomhed og elev, at de altid er velkomne til en snak. Vores indsats ligger dog primært før eleven bliver ansat, i at være aktive i at matche virksomhed og elev, og i at få etableret en god forventningsafstemning. Vi er mere eller mindre aktive, alt afhængig af virksomhed og elevs ønsker, men vi oplever, at vi meget ofte bliver taget med på råd af begge parter. Alle vore elever har gennemgået og fået tilbagemelding på en DISC-analyse af certificerede lærere, og denne bruger vi meget aktivt i vores undervisningsforløb om jobsøgning, som vores Praktikkonsulent er tovholder for. Jobsøgning er for os en proces, som starter, når eleven starter på Handelsskolen. Vores Praktikkonsulent er en integreret del af afdelingen og deltager aktivt i undervisningsforløb, netop for at få skabt en naturlig kobling til alle aktiviteter, og sikre fokus på målet: at få en praktikplads. Vores årlige speed-dating arrangement med virksomheder og hele optakten hertil er en anden anledning til at få eleverne sporet ind på, hvor de har kompetencerne, hvad der interesserer dem og hvilket krav der stilles til dem fra de forskellige virksomheders side. Indsatser hovedforløb Fremadrettet vil vi have stort fokus på at klargøre de elever, som går på EUD Business til en praktikplads. Nogle af disse elever, har kun haft ½ år til at nå alt til erkendelsen af styrker, interesser og krav og pligter, og det er afgørende for uddannelsens succes, at de elever, der kommer ud i praktikpladserne er dygtige og ikke mindst, at det er det rigtige match. Undervisningen på GF2 EUD er planlagt som meget erhvervsrettet, men for disse elever, i modsætning til EUX eleverne, er det endnu mere vigtigt at få indlagt undervisning og vejledning i arbejdspladsrelaterede emner, især for de elever, som ikke har gået på GF1. Vi vil i marts måned samle lærergruppen og Praktikkonsulenten til et fælles indsatsmøde, hvor vi drøfter hvordan GF2 holdets faglige, personlige og sociale status i forhold til det praktikpladsopsøgende arbejde. Vi vil også være særligt opmærksomme på disse elever, når de kommer til hovedforløbsundervisningen, såfremt den via udbudsrunden kommer til at ligge på Skive Handelsskole. Det vil være afgørende at hovedforløbsundervisningen relaterer sig stærkt til praktikvirksomhederne, og at vi igennem undervisningen holder fornemmelse for, hvordan samarbejdet mellem virksomheder og elever går, således at vi kan nå at sætte ind, skulle der være opstået udfordringer. EUX Business eleverne har valgmuligheden efter studieforløbet, om at gå enten i hovedforløb eller i videregående uddannelse. Det første hold EUX elever er klar til hovedforløb fra juni Inden for kontorområdet (kontor med speciale i administration) er der udviklet nye krav, og der igangsættes et helt nyt og meget revideret forløb med et stort fokus på elevens viden om og færdigheder i at anvende konkrete værktøjer. Vores indsats på dette område, vil i høj grad bestå i at få dette forløb udviklet og søsat. Indenfor detail og handel, ønsker vi at udbyde detail u/profil og handel salg. Vores indsats på disse områder vil naturligvis afvente udbudsgodkendelse, og derefter sætte fokus på at udvikle forløbene i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg og de lokale virksomheder. Det vil naturligt være et stort indsatsområde for os, at få igangsat en god tæt dialog med virksomhederne i vores lokalområde, både for at gøre dem opmærksomme på, at 10

11 eleverne nu kan komme på skoleophold i lokalområdet men i høj grad også for at inddrage virksomhederne, så meget som muligt i planlægningen af hovedforløbsundervisningen. Overgang fra grundforløb til hovedforløb Overgang(fra(Grundforløb(til(hovedforløb( Alm(aftale SKP I(alt ,81% 22,56% 47,37% ,78% 15,50% 47,29% ,13% 12,10% 53,23% ,30% 14,39% 44,70% ,89% 7,14% 58,04% ,89% 10,19% 49,07% ,48% 2,96% 44,44% Tallene ovenstående (kilde: viser en gradvis ændret fordeling mellem elever i almindelig aftale og elever i skolepraktik. Tallene dækker dog også over en ændre praksis. Hvor vi indtil 2012 som hovedregel havde eleverne i skolepraktik det meste af tiden, indtil de fik en restlæreplads, så er der nu en tendens til, at eleverne kommer ud i delaftaler. Det er umiddelbart et mønster der ser ud til at passe virksomhederne godt, måske også foranlediget af, at det så er muligt at få eleverne i en del af tiden gratis i VFU-forløb. Tendensen passer dog også godt med den trend vi i øvrigt ser i samfundet, hvor fleksibilitet og forandringsmuligheder er i højsædet, - så jo kortere tid man binder sig, jo mere fleksibel er man i forhold til andre ting, der måtte opstå. Det væsentligste er at eleverne har mulighed for at blive uddannet, og at der er arbejde til dem efterfølgende, indikeret ved, at der ér praktikpladser at få. Og her må vi sige, at stort set samtlige elever i skolepraktik får en eller flere delpraktikker i løbet af deres tid i Praktikcentret. Skive Handelsskoles Praktikcenter er det praktikcenter i Danmark der i 2015 er lykkes med at få indgået flest delaftaler. Hele 66 delaftaler er blevet indgået. Når det er sagt, så har vi stadig en udfordring i forhold til at for få elever overgår fra grundforløb til hovedforløb. Tallene for de kommende to år forventer vi ikke forbedret i forhold til tidligere år, idet mange elever, som lige nu går på gamle grundforløb og afslutter i sommer 2016, vil overgå til 11

12 EUX studieforløbet, og derfor først er klar til hovedforløb i 2017, sammen med de nye EUX klasser. Da disse elever statistisk set har afsluttet grundforløb i 2016, vil de indgå negativt i statistikken i forhold til overgangen til hovedforløb. Potentialet for elevpladser, når eleverne er klar, er dog tilstede. I Skive Kommune er der 264 godkendte virksomheder, fordelt på: Skive kontor 94 handel 36 detail 134 i alt af disse virksomheder havde i 2015 elever ansat, fordelt på: Skive kontor 22 handel 10 detail 64 i alt 96 I 2015 blev 72 nye aftaler indgået, fordel på: Skive kontor 18 handel 11 detail 43 i alt 72 Samtidig skal man være opmærksom på, at Praktikcenter Skive ikke kun uddanner unge fra lokalområdet, men at vi også modtager elever fra Thisted, Struer og Lemvig, som ofte ønsker sig en praktikplads i deres eget lokalområde. 12

13 Antal godkendte virksomheder i disse områder: Thy og Mors Struer Lemvig kontor handel detail i alt Elever ansat i 2015: elevaftaler elevaftaler elevaftaler Thy og Mors Struer Lemvig kontor handel detail i alt Hovedforløb+,+elevstatistik+2008, ,09 +09,10 +10,11 +11, ,13 13,14 14,15 Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Kvinder 15 79% 16 70% 20 80% 16 67% 15 68% 9 53% 15 52% Mænd 4 21% 7 30% 5 20% 8 33% 7 32% 8 47% 14 48% u ,19 1 5% 3 13% 4 16% 3 13% 4 18% 3 18% 5 17% 20, % 7 30% 11 44% 9 38% 8 36% 9 53% 17 59% o % 13 57% 10 40% 12 50% 10 45% 5 29% 7 24% I+alt % % % % ,00% % % Ovenstående tabel (kilde: viser fordelingen af elevernes alder og køn. Vi havde i det største antal hovedforløbselever siden vi startede denne statistik i Der har altid været flest kvinder på hovedforløbet, men i år er fordelingen for første gang næsten ligelig mellem kønnene, hvilket er 13

14 bemærkelsesværdigt og ikke afspejler fordelingen af køn i grundforløbet. Da de fleste elever på hovedforløbet er mellem 20 og 24 år, er forklaringen sandsynligvis, at der i er en del mænd på hovedforløbet, som ikke kommer direkte fra grundforløbet. Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Reformen sætter følgende resultatmål: 3.1. Andelen af de dygtigste elever målt ved andel elever med den samlede mængde fag, der afsluttes på højere niveau end det obligatoriske minimumsniveau fastsat af de faglige udvalg skal øges år for år. 3.2 Den høje beskæftigelse for nyuddannede skal opretholdes. Skema 3: Indikatorer for klare mål 3 resultatmål 3.1 Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Indikator a Andel elever med fag på ekspertniveau (var 100% i 2015) Midlertidig indikator b Andel elever, der er i gang med fag på højere niveau end det obligatoriske (var 21% i 2015) Midlertidig indikator c Andel elever, der er i gang med eux (var 51,4% i 2015) Midlertidig indikator d Andel elever, der følger talentspor (var 100% i 2015). Institutionsniveau Landsplan Resultatmål Resultat Resultat 100% hovedforløbselever 17% 50% 100% hovedforløbselever Note: Der eksisterer endnu ikke data for indikatorerne, da de alle baserer sig på ny registreringspraktik. Data er først offentligt tilgængelig i Datavarehuset i september (jf. bilag 1 i vejledningen). a Indikatoren opgøres som andel af fuldførte elever med minimum ét fag på ekspertniveau i skoleåret 2015/2016 ift. alle fuldførte elever i skoleåret b Den midlertidige indikator opgøres som andel elever med tilgang i skoleåret 2015/16, der har eller har haft fag på højre niveau end det obligatoriske fastsat af de faglige udvalg ift. alle elever med tilgang i skoleåret. c Den midlertidige indikator opgøres som andel eux-elever med tilgang til grundforløbets 2. del i skoleåret 2015/2016 ift. alle elever med tilgang til grundforløbets 2. del i skoleåret. d Den midlertidige indikator opgøres som andel elever, der følger talentspor med tilgang i skoleåret 2015/2016 ift alle elever med tilgang i skoleåret. Datakilde: Datavarehuset, Styrelsen for It og Læring 14

15 Fastsættelse af resultatmål På Skive Handelsskole har vi, indtil videre, hovedforløbsundervisning i uddannelsen kontor m/specialet administration. Eleverne er dygtige og motiverede og har valgt alle de obligatoriske fag og de valgfag vi udbyder på Ekspertniveau. Væsentligt for den beslutning, er sandsynligvis, at vores elever har været fagligt godt klædt på, idet vi siden 2012 har udbudt fag på B niveau på HG2. De elever, som vælger kontoruddannelsen, og som kommer fra Skive Handelsskoles HG er elever som har haft mellem 1-3 fag på B-niveau og resten på C-niveau. De øvrige elever i hovedforløbsundervisningen er dels HHX elever fra lokale virksomheder og HHX PIU elever. Vi forventer at antallet af elever, som i 2016 er i vores hovedforløb følger udviklingen fra foregående år og alle vælger fagene på ekspertniveau. Antallet af elever, der er i gang med fag på højere niveau end det obligatoriske er her angivet som de elever på grundforløbet, som har højere niveau end overgangskravene tilsiger, f.x. GF1 elever, som undervises i dansk niveau C selvom de ikke har gået i 10. klasse, GF1 elever, som undervises i engelsk niveau C, selvom de har valgt detail på GF2. HG2 og HGTubo elever, som går på gammel ordning og tager højere niveauer for at kvalificere sig optimalt til studieforløbet Elever i EUX studieforløb, som tager det frivillige EUX forløb Hovedforløbselever, som tager ekspertniveau i hovedforløbet. Andelen af elever, der vælger EUX er vanskelig at fastslå uden erfaringstal. Umiddelbart er der stor interesse for EUX, men vi har i år set en næsten ligelig fordeling af EUD og EUX elever, da vi nåede GF2. Vi forventer at de unge på GF1 i højere grad vælger EUX, mens de elever, som kommer direkte til GF2 i højere grad vil vælge EUD, som ikke kræver helt så mange fag på niveau C (og ikke matematik C). Vedr. valg af talentspor (25% af fagene i hovedforløbet vælges på ekspertniveau) forventer vi som tidligere nævnt i 2016 samme mønster som vi har set tidligere, at alle fag vælges på ekspertniveau). Det er vores erfaring, at det der motiverer elever til at vælge højere niveauer end det obligatoriske, i høj grad er vores vejledning. Eleverne vil gerne være ambitiøse. Vores indgangsvejledning vil være vigtig. Det er her vi skitserer mulighederne for eleverne, og herigennem vi giver dem ambitioner og viser dem vejen til, hvad en stor indsats kan give af fremadrettede muligheder. Eleverne vælger EUX eller EUD linjen, når de tilmelder sig GF1. Herefter er der ikke så mange muligheder for at vælge EUX. EUD eleverne kan vælge højere niveau end det obligatoriske i dansk og de kan vælge valgfag, som ikke er obligatoriske. 15

16 Dernæst handler det om, at skabe de små succeser, så eleverne føler at de har succes, - at de fagligt flytter sig og at de faktisk kan klare det der forventes. Bliver skridtene for store mister man modet, men er de faglige skridt der lægges op til tilpasse, så trives man og ønsker progression. At skabe tilpasse skridt for mange på én gang er en svær øvelse. Det kræver at vi som undervisere formår at skabe gode relation til vores elever, så vi kender dem og de stoler på os og er trygge ved os. Det kræver også at vi har høj faglighed i undervisningen, herunder er dygtige til at koble fagfaglighed med erhvervsfaglighed, så eleverne kan se sig selv i det de skal lære. Eleverne kan igen i hovedforløbet vælge højere niveauer end det obligatoriske. Er de godt forberedte fra grundforløb og studieforløb, og har vi formået at hjælpe dem til støre selvtillid, så ligger det lige for at vælge høje mulige niveauer her også. Det er det vi erfaringsmæssigt har set og det vi fortsat vil arbejde frem imod, gennem vores tilrettelæggelse af GF2 og studieforløbet. Skema 4: Indikatorer for klare mål 3 resultatmål 3.2 Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Beskæftigelsesfrekven sen for færdiguddannede Institutionsniveau Antal færdiguddannede Resultater 2013 Beskæftigelsesfrekv ensen for færdiguddannede Landsplan Antal færdiguddannede Indikator a 0, , Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede Note: Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede dækker beskæftigelsesfrekvensen for elever året efter endt uddannelse (her 2014) for samtlige uddannede i afslutningsåret (dvs. elever færdiguddannede i 2013). Beskæftigelsesfrekvensen opgøres ud fra ATP. Data er offentligt tilgængelige i Datavarehuset fra november a Indikatoren på institutionsniveau og landsplan opgøres som Nyuddannedes gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens et år efter endt uddannelse fordelt på uddannelser. Datakilde: Datavarehuset, Styrelsen for It og Læring. 16

17 Vurdering af resultater Beskæftigelsesfrekvensen for detailuddannede er stigende hen over de tre registrerede år, hvilket er positivt. Beskæftigelsesfrekvensen for de kontoruddannede er faldet, men er kun registreret over to år, hvilket gør det mindre sikkert at trække konklusioner fra, især da datamængden er lille og en enkelt person får stor vægt. De 25% forskel fra færdiguddannede i 2012 til 2013, svarer til ca. 5 personer. Erfaringsmæssigt véd vi at ikke alle elever bruger deres uddannelse umiddelbart. Vi har dog ingen tal for antallet af færdiguddannede, som går direkte i videreuddannelse eller påbegynder anden uddannelse. Udfra den tilgængelige statistik, ser det ikke ud til at der er færdiguddannede på kontanthjælp, - d.v.s at de ledige der måtte være er på dagpenge. Her vil det være relevant at nævne den nylige undersøgelse, der viser, at Skive er en af de kommuner, som er rigtig dygtige til at få ledige hurtigt i job igen, - efter 1 måned er mere end 50% i job. 17

18 Det tyder således på, at de færdiguddannede, som ikke er i beskæftigelse bevidst har valgt andre veje. Indsatser Skive Handelsskoles væsentligste indsatsområder for at påvirke beskæftigelsen af de elever vi uddanner, er: Markedsføring af uddannelsen over for virksomhederne i vores nærområder, dette gøres naturligt ifm søgning af praktikpladser Generel markedsføring af uddannelsen, via nyheder, artikler i de lokale medier så ofte som muligt, når der foregår aktiviteter på skolen eller mellem skole og erhvervsliv, så det bliver tydeligt hvilken sammenhæng der er mellem uddannelsen og de jobs den retter sig mod. Solid uddannelse af vores elever, så det bliver kendt, at uddannelsen har høj kvalitet. Øget fokus på entreprenørskab og iværksætteri. Skive er kendt som en kommune med en høj selvstændighedsfrekvens og som har en af de højeste iværksætterrater (fastholdelsesrate på 80% i 2009 og på 83% i 2015) i Danmark og bl.a. var nomineret til iværksætterprisen Skive har et stort beredskab til at hjælpe iværksættere i gang. I et samarbejde på tværs i Skive Kommune mellem Skive Erhverts- og Turistcenter, Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, det almene gymnasium og Erhvervsakademi Dania er projekt Next Step blevet søsat, med bl.a. det formål at få etableret et campus væksthus som har til formål at bidrage til væksten på Skiveegnen ved at binde uddannelsesmiljø og erhvervsliv tættere sammen omkring iværksætteri og innovation. Specielt med henblik på detail- og handelsuddannelsen: Øget fokus på e-handel, tilstræbe at vore elever bliver specialister på området og kan bidrage aktivt til oprettelse af e-handel for de virksomheder de ansættes i. E-handel, og især e-handel kombineret med iværksætteri er et stort fokuspunkt på Skive egnen. 18

19 Mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes Reformen sætter som resultatmål, at elevernes trivsel og aftagervirksomhedernes tilfredshed skal øges frem mod 2020 (resultatmål 4.1). Skema 5: Indikatorer for klare mål 4 Institutionsniveau Landsplan Mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes Resultatmål Resultat Resultat Indikator a Elevtrivsel Indikator b Aftagertilfredshed a Indikatoren er under udvikling og opgørelsesmetoden er således endnu ikke specificeret. Data forventes offentligt tilgængelige i Datavarehuset i marts b Indikatoren er under udvikling og opgørelsesmetoden er således endnu ikke specificeret. Data forventes offentligt tilgængelige i Datavarehuset i 1. kvartal 2017 Indsatser Vi har, som en fast del af vores kvalitetskoncept, gennemført elevtrivselsundersøgelser, nu gennem mange år. Selvom der er mange fejlkilder forbundet med sådanne undersøgelser, har det givet os værdifuld information om vores elever, deres syn på skolen, på underviserne, på læringen og på sig selv. Vores kvalitetskoncept i forhold til elevtrivselsundersøgelsen er: Undersøgelsen foretages i uge 46, og vi gør vores yderste for at få 100 besvarelsesprocent for at få den højest mulige validitet. Den analyseansvarlige er tovholder for processen og introducere alle elever, enten samlet eller i klasser, så alle får den samme intro. Når rapporten modtaget, gennemgås resultaterne mellem analyseansvarlig og uddannelseschefen. Analyseansvarlige udarbejder et oplæg med highlights fra analyserne til alle medarbejdere i afdelingen. Alle får tilsendt rapporten i sin helhed til orientering. Highlights præsenteres på fællesmøde. Highlights beskriver de største forandringer fra tidligere år, og de største afvigelser ift. benchmarkskoler (indekseret). Highlights såvel på afdelingsniveau som på klasseniveau præsenteres, og vi får en første forståelse af, hvor vi har udfordringer, som skal italesættes. Den analyseansvarlige gennemgår resultatet for hver klasse med klassen, sammen med klassens kontaktlærer, og der bliver lejlighed til for eleverne at sætte ord på nogle af tallene. Ud fra behandlingen i klasserne udarbejdes en forløbsplan pr. klasse, som sendes til uddannelseschefen, som efterfølgende følger op på planens gennemførelse. Deadline for udarbejdelse af forløbsplaner er primo februar. 19

20 Vi har fra 2008 til og med 2014 ført statistik over udvalgte spørgsmål i trivselsrapporten, og har præsenteret dem i handlingsplanerne. Skabelonen for undersøgelsen er dog pr ændres så radikalt, at dette ikke længere giver mening. Hovedindtrykkene fra årets trivselsanalyse kan beskrives som: Udfordringer- indsatsområder På de generelle parametre, målt i forhold til alle skoler i undersøgelsen: Skolen generelt lokaler, vedligehold og rengøring mm.: +1-3 % Jeg klarer mig godt i skolen: -6% Jeg klarer mig bedre end gennemsnittet på holdet: -4% Jeg klarer ting jeg sætter mig for: -5% Jer er forberedt til timerne: -6% Jeg deltager aktivt i timern: -1% Jeg bliver let distraheret og mister koncentrationen: +13% Trivsel målt i forhold til alle andre skoler i undersøgelsen Total SKV Jeg er motiveret for undervisningen 75,3 69,4 Jeg trives på skolen 83,0 79,6 Jeg kommer godt ud af det med mine holdkammerater 85,2 83,4 Du er glad for din skole 78,2 74,5 Jeg er god til at arbejde sammen med andre 82,6 74,5 20

21 Positive afvigelser Total SKV Lærerne er godt forberedte 92,8 94,9 Lærerne overholder aftaler 87,3 89,7 Lærerne giver mig ansvar 78,2 82,7 Lærerne respekterer mig 84,2 87,8 Lærerne giver faglig hjælp, når jeg har brug for det 87,6 92,3 Lærerne er gode til at give tilbagemelding på min indsats 71,8 73,1 Lærerne opstiller klare mål for, hvad jeg skal lære 76 76,9 Lærerne er gode til at forklare tingene, så jeg forstår dem 79,7 84 I tidligere undersøgelser, har netop vurderingen af lærerne været et fokuspunkt, som vi har arbejdet med, igennem indsatser fra vores FPDG. Det ser ud til at være lykkes. Derimod er der andre områder, som vi nu skal vende opmærksomheden mod, og det er helt tydeligt at det handler om elevernes selvforståelse og selvværd. For helt at forstå dette, må man dykke ned i rapporterne på klasseniveau, - og gør man det bliver det meget tydeligt, at vi har udfordringer i de klasser som har størst udfordringer personligt, socialt og til dels fagligt. De store afvigelser stammer fra vores Butiksmedhjælperklasser og en voksenklasse. På den helt anden fløj ser vi at stort set på alle parametre er GF1 klasserne og EUX Studieforløbsklassen tilfredse, glade og har stor energi og selvtillid. 21

22 2. Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde Skema 6: Elever i hovedforløb fordelt på aftaletyper og skolepraktik Resultater Resultatmål Elevers fordeling på aftaletyper m.v. ultimo august a Antal Andel Antal Andel Antal Andel I uddannelsesaftale I ordinære uddannelsesaftaler m.v. b 74 72,5 % 70 75,3 % 68 66,7 % I restuddannelsesaftaler 5 5 % 16 17,2 % 16 15,7 % I korte uddannelsesaftaler ,0 % Skolepraktik 15 14,7 % 1 1 % 10 9,8 % I skolepraktik Delaftale under skolepraktik 1 1 % 2 2,2 % 4 3,9 % VFU- forløb under skolepraktik 7 6,8 % 4 4,3 % 4 3,9 % Total % % % a Opgjort ultimo august i året. b Omfatter følgende aftaletyper: Ordinære uddannelsesaftaler, ordinære kombinationsaftaler, ny mesterlæreaftaler samt uddannelser uden praktik. Datakilde: Praktikpladsstatikken, Styrelsen for it og læring Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Skive Handelsskoles praktikcenter har i gennemsnit ca. 80 elever fordelt på uddannelserne; Generel kontor, Kontor med speciale administration, Butiksmedhjælper og Salgsassistent uden profil. Skive Handelsskole er kun godkendt til hovedforløb inden for kontor med speciale administration og derfor viser tallene i skema 6 kun elever inden for denne uddannelse. Godkendelser til detail og generel kontor er udlånt fra hhv. Herningsholm erhvervsskole og Tradium. Hvis vi sammenligner elevtallet i skolepraktik fra 2014 til 2015 inden for kontor med speciale administration viser dette et kraftigt fald fra 15 elever til 1 elev. Dette skyldtes manglende kvoter inden for kontoruddannelsen med speciale administration. I 2013 havde skolen mulighed for at optage alle de elever der ønskede kontoruddannelsen, hvorimod det i august 2014 til august 2015 ikke var muligt pga. de manglende kvoter. 22

23 Udvikling i resultater: I ordinære uddannelsesaftaler kan vi se et lille fald af indgåede uddannelsesaftaler på 5 procent. Derimod er der en stigning på restuddannelsesaftaler, hvor der er tredobling af aftaler fra 2014 til Dette skyldes, en del af skolens elever blive tilmeldt skolepraktik efter endt grundforløb og dermed starter deres uddannelse i skolepraktik. En del af disse elever kommer efterfølgende ud i praktik og ender med at lave en restlæreaftale med virksomheden. Samlet set er der en stigning i uddannelsesaftaler fra 79 til 86 aftaler, hvilket er positivt og viser, at skolens samarbejde med de lokale virksomheder er velfungerende. Nogle af de virksomheder, der ansætter elever i restlæreforhold er virksomheder, der ikke tidligere har haft elever eller hvor det er et stykke tid siden, at de sidst har haft en elev i virksomheden. De får med en skolepraktikelev mulighed for at prøve eleven af og mange gange ender det så med en restlæreaftale. Vores interne tal for restuddannelsesaftaler viser, at ca. hver tredje virksomhed er en ny virksomhed, som skolens praktikkonsulenter finder ved opsøgende arbejde og netværk. Resultatmål for 2016 har vi sat med et lille fald i ordinære uddannelsesaftaler. Flere af skolens elever vil i 2016 vælge at fortsætte på det 1 årige studieforløb og dermed have en EUX 1. del at søge elevplads på i Dette gør, at vi vurderer et lille fald i optagelse af skolepraktikelever i 2016 og dermed en stagnering af restuddannelsesaftaler i året. Ifølge skolens egne opgørelser er der i 2014 indgået 1 delaftale inden for kontor med speciale administration og i delaftaler. Indenfor VFU aftaler er tallene opgjort til 7 aftaler i 2014 og 4 aftaler i Faldet i VFU-aftaler skyldtes et fald i optagelse af elever indenfor området pga. at flere elever valgte at gå på EUX studieforløbet for at forbedre deres kompetencer men også, at der er indgået en del restuddannelsesaftaler. Resultatmålet i 2016 inden for kontor med speciale administration fastsættes til 10 uddannelsesaftaler. Stigningen skyldtes, at studenter med den nye uddannelsesreform kan optages i skolepraktik uden kvoter. Derudover har vi en forventning om, at der vil komme elever fra EUX 1. del, hvor 1. hold på Skive Handelsskole afslutter til sommer samt elever fra omkringliggende skoler. Delaftaler og VFU-aftaler har vi samlet sat til 8 i Vi tror på denne stigning af aftaler inden for kontor med speciale administration pga. en målrettet indsats fra skolens side og pga. de nye EUX elever. Samlet for skolepraktik i 2016 vil der være tale om mere end en fordobling af aftaler. 23

24 Skema 7: Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever ultimo august a Praktikpladssøgende elever med afsluttet grundforløb - Heraf praktikpladssøgende elever med afsluttet grundforløb i uddannelser med skole praktik - Heraf praktikpladssøgende elever med afsluttet grundforløb i uddannelser uden skole praktik 2014 (antal) a Opgjort ultimo august i året. Obs. værdier mindre end fem, vil grundet diskretionshensyn ikke fremgå af tabellen. Datakilde: Praktikpladsstatikken, Styrelsen for It og Læring Institutionsniveau Landsplan Resultater Resultatmål Resultater Ændring 2015 Ændring i i pct. ift. (antal) pct. (antal) (antal) (antal) 2015 Ændring i pct % % ,3% 13-92,3% % ,9% ,1% Opgørelsen i skema 7 viser hvor mange praktikpladssøgende elever der er på Skive Handelsskole tallene er opgjort i august 2014 og 2015 og tæller de elever, der ikke er i gang med et andet grundforløb eller skolepraktik. I august 2014 var tallet 13 elever og disse elever var blevet færdige med deres grundforløb i starten af 2014 og havde i løbet af foråret bekræftet, at de var praktikpladssøgende. De elever, der afsluttede i sommeren 2014 og som blev oprettet som praktikpladssøgende er ikke på listen, da de i august måned endnu ikke havde fået en 3 måneders kontaktkode i EASP-P, hvor de bekræftede, at de var praktikpladssøgende. I august 2015 er tallet 0 hvilket skyldes, at de elever der afsluttede deres uddannelse 2014 ikke længere var registreret som praktikpladssøgende og de elever der afsluttede deres grundforløb i starten af 2015 enten var videre med en anden uddannelse eller var startet i skolepraktik. De elever, der afsluttede i sommeren 2015, havde endnu ikke fået den 3 måneders kontaktkode. I november 2015, var der 10 praktikpladssøgende elever og det var de elever, der afsluttede deres grundforløb i sommeren 2015 og som ikke er i gang med skolepraktik eller anden uddannelse og dermed ønsker at stå registreret som praktikpladssøgende. Skive Handelsskole tilbyder alle praktikpladssøgende elever hjælp og vejledning i forbindelse med at skrive ansøgninger og CV. Desuden har skolen succes med at matche praktikpladssøgende elever med virksomheder der kontakter skolen med henblik på at finde en ny elev. 24

25 Hver 3. måned indkaldes alle praktikpladssøgende elever til et opfølgningsmøde på skolen og her gøres status over, hvordan praktikpladssituationen ser ud for den enkelte elev. Skolen inviterer desuden eleverne til møder hvor de kan erfaringsudveksle med andre elever og det har tidligere givet gode netværksrelationer. Beskrivelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Det lokale uddannelsesudvalg ved Skive Handelsskole forsøger hele tiden at udvikle og afprøve nye veje til at skabe elevpladser og virksomhedsgodkendelser og det lokale uddannelsesudvalg er derfor også opmærksom på at søge AUB midler hjem således at der kan laves en ekstraordinær indsats inden for det praktikpladssøgende arbejde. Nedenfor er skitseret hvilke projekter der er i gang og hvad der skal ske fremadrettet. Nuværende AUB projekt: Et samarbejde med Århus Købmandsskole og Handelsskolen Silkeborg. Projekttitel: Brug af netværk, skoler, virksomheder og elever imellem Projektperiode 1. september august Projektbeskrivelse: Hovedformålet med projektet er flere praktikpladser inden for erhvervsuddannelserne. Vi tror på, at netværksarbejde i fremtiden kan være et centralt redskab til skabelse af flere praktikpladser, da uformelle relationer styrker grundlaget for det formelle samarbejde. Situationen er pt., at vi som praktikkonsulenter altid møder virksomhederne med en og samme dagsorden - at vi vil sælge dem en elev. Vi bliver opfattet som repræsentanter for "salg" af en elev, de ofte på forhånd har taget stilling til, at de ikke ønsker. At operere og begå sig i netværk med virksomhedspersoner vil gøre det muligt at få etableret personlige relationer til centrale virksomhedspersoner. Relationer, vi tror på, kan medføre, at vi vil blive mødt anderledes, når vi kontakter de samme personer ude i virksomhederne. Vi har brug for at blive dygtigere til at etablere uformelle relationer som bærende for de formelle relationer. Udover at deltage i nye virksomhedsnetværk, med henblik på nye elevaftaler, vil vi på uddannelsesinstitutionerne, etablere et elevnetværk, der skal forøge elevernes geografiske og faglige mobilitet. Ud fra de aktiviteter, der er beskrevet ovenfor er målet med projektet at hver uddannelsesinstitution vil kontakte 50 virksomheder i lokalområdet (i alt 150 virksomheder) med henblik på en ny godkendelse, eller en forøgelse af deres nuværende elevantal. Kontakten skabes via de respektive nye netværk eller referencer herfra. Den enkelte skole arbejder pt. meget med de samme virksomheder i det opsøgende arbejde og har brug for at få udvidet kontaktfladen og dermed skabe flere elevpladser. Vi tror på, at ved at komme med i nye netværk og dermed skabe uformelle relationer med virksomhederne, vil åbne nogle døre for os, som vi ellers ikke ville få mulighed for. 25

26 Vi vil på tværs af skolerne oprette et netværk af udvalgte elever fra hver skole. Disse elever skal samles og på skift besøge de tre byer, der er med i projektet. Vi vil på disse besøg tage ud til lokale virksomheder, så de søgende elever får kendskab til virksomheder uden for deres eget geografiske område. Vi vil ligeledes forsøge at få turistchefen eller handelschefen til at fortælle om erhvervslivet i byen. På denne måde vil netværkseleverne få kendskab til erhvervslivet uden for deres eget lokalområde, og blive bedre rustet til at søge elevpladser i et større geografisk område. Vi vil i projektperioden oprette en facebookside, hvor netværkselever fra de 3 skoler kan holde kontakten og komme til at kende hinanden bedre. Dette gøres med det formål, at hvis eleverne vælger at flytte til en af de andre byer, har de allerede nogle kontakter, som de kan bygge videre på og dermed ikke står helt alene. Derudover vil vi i facebookgruppen lægge elevstillinger ind, så alle elever kan se, hvilke virksomheder der søger elever i de forskellige områder. Vidensdeling: Hvert år afholdes der en konference, for alle praktikpladsopsøgende medarbejdere inden for det merkantile område. Vil på denne konference holde et oplæg, for de andre deltagere, hvor vi fortæller om vores erfaringer omkring det at deltage i virksomhedsnetværk, samt oprettelse af elevnetværk på tværs af geografi. Kommende AUB projekt indsendes marts Projekttitel: Fokus på EUX-Business - projektperiode fra 1. august juli 2017: Projektbeskrivelse: Skive Handelsskole oplever til tider, at nogle virksomheder kun ønsker at ansætte kontorelever med en gymnasial uddannelse, men, med denne nye EUX-Business, bliver vores elever attraktive for disse virksomheder, da eleverne efter 2 år på Skive Handelsskole kommer ud med EUX 1. del, hvor niveauerne svarer til en HF, blot med den forskel, at EUX-Business er tonet til erhvervslivet. Det lokale uddannelsesudvalg (LUU) ved Skive Handelsskole ønsker at udbrede kendskabet om EUX-Business over for de lokale virksomheder. Dette skal gøres på følgende måde: Virksomhedsbesøg, hvor virksomhederne præsenteres for de nye muligheder EUX-Business giver for dem og vores elever. Målet med dette AUB-projekt er, at få flere virksomheder godkendt + få allerede godkendte virksomheder til at tage flere kontorelever. En søgning har vist, at der i øjeblikket er 68 virksomheder i lokalområdet, der er godkendt til kontoruddannelsen, men som pt. ikke har elever. Vi vil kontakte disse virksomheder + vi vil kontakte nye virksomheder, der kunne være relevante at tale med, i forhold til den nye EUX-Business. Vi vil i projektet indgå et samarbejde med virksomheden Rethinkit, der har specialiseret sig i at lave mødebookinger for erhvervsskoler. Der er fra ministeriets side fokus på, at erhvervsskolerne systematisk kontakter deres lokale virksomheder og målet i dette projekt er, at kontakte 200 virksomheder med henblik på at få afdækket deres behov for elever fremadrettet. Efter projektet er afsluttet, vil der foreligge et godt værktøj for skolen at arbejde videre med. 26