Sektorredegørelse Center for Job & Socialservice

Transkript

1 Sektorredegørelse Center for Job & Socialservice Socialcentret og Jobcenter Greve blev sammenlagt pr. 1. januar 2010 til Center for Job & Socialservice. Selvom der er mange snitflader mellem social- og beskæftigelsesområdet, er områderne reguleret ud fra forskellige regel- og lovsæt og rummer forskellige opgavetyper. Ansvaret for socialindsatsen og beskæftigelsesindsatsen er følgelig også delt på hvert sit politiske udvalg. I Center for Job & Socialservice har vi derfor vurderet, at det er mest hensigtsmæssigt at inddele sektorredegørelsen i to separate afsnit for henholdsvis det sociale område og beskæftigelsesområdet. Allerførst dog en kort præsentation af centrets administrative område: DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE 1 - Beskrivelse af det administrative område Budgetområde 1.01 Administration Budgetområde Emne/opgaveområde/sted Administration i kr. Omfatter udgifter til det meste af centrets centrale administration inden for såvel det sociale område som beskæftigelsesområdet, primært lønudgifter. Hovedparten af medarbejderne er beskæftiget med direkte borgerrelaterede opgaver som myndighedsopgaver, råd & vejledning og sagsbehandling i øvrigt. Foruden budgettet til intern drift på budgetområde 1.01 er der også et budget til drift af beskæftigelsesindsatsen på budgetområde 6.02, som fremgår af talbilaget. DET SOCIALE OMRÅDE 1 - Beskrivelse af socialområdet Budgetområde 5.01 Retsbestemte sikringsydelser Budgetområde Emne/opgaveområde/sted Retsbestemte sikringsydelser i kr. Omfatter hovedsagelig merudgifter til voksne efter servicelovens 100, men derudover også udgifter til enkeltydelser og sygebehandling efter aktivloven. Budgetområde 5.02 Voksne og handicap Budgetområde Emne/opgaveområde/sted Voksne og handicap i kr. CENTER FOR JOB & SOCIALSERVICE

2 Omfatter udgifter efter serviceloven til voksne med særlige behov. Det drejer sig hovedsagelig om udgifter til forskellige former for støtte i eget hjem til borgere med nedsat funktionsevne, særlige botilbud, forsorgshjem og krisecentre, beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud samt misbrugsbehandling. Nedenfor følger en kort beskrivelse af de udgiftsområder, som Job & Socialservice har ansvaret for på budgetområde Overskrifterne i beskrivelsen kan genfindes i talbilaget til denne sektorredegørelse, så det er muligt at se det budget, der er afsat til det pågældende område. Lejetab i boliger for særlige målgrupper Job & Socialservice har 100 % anvisningsret til boliger for særlige målgrupper og hæfter derfor også for eventuel tomgangsleje. Det drejer sig om følgende boliger: Boligtype Adresse Antal boliger Boliger i boligfællesskaber Freyas Kvarter 16 Boliger i boligfællesskaber Skoleholmen 10 Individuelle boliger Freyas Kvarter 16 I alt 42 Der har været en del ledige boliger i Freyas Kvarter siden byggeriet blev taget i brug og der er stadig ledige boliger. SSU orienteres løbende om udlejningsstatus, og har også besluttet at arbejde på at få ledige boliger besat med nye målgrupper. Status i arbejdet med at få nye målgrupper ind i Freyas Kvarter orienteres SSU også løbende om. Specialpædagogisk bistand til voksne Omfatter udgifter til landsdækkende specialrådgivningsinstitutioner for særlige handicapgrupper. Institutionerne finansieres objektivt af landets kommuner efter befolkningstal. Omfatter desuden udgifter til forskellige former for specialpædagogisk bistand, rådgivning og specialundervisning primært i forhold til mennesker med kommunikationshandicap (tale, hørelse, syn). Ydelserne til borgerne leveres helt overvejende af Center for Specialundervisning (CSU) i Roskilde. Betaling til CSU sker i form af en abonnementsordning, hvor de 6 brugerkommuner (Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød, Stevns) betaler efter befolkningsstørrelse. Abonnementet dækker ydelser til både børn og voksne. Byrådet har besluttet, at Greve Kommune skal arbejde på at få ændret modellen med finansiering via abonnement til fordel for en model, hvor der betales efter kommunernes faktiske forbrug af CSU s ydelser. Budget 2011 og efterfølgende år er på den baggrund reduceret med 0,6 mio. kr. Særlige klubtilbud Omfatter udgifter efter servicelovens 36 til særlige klubber for unge med betydelig og varigt nedsat funktionsevne. Borgere i særlige klubtilbud, april 2010 Antal Helårspris, borgere gennemsnit (1.000 kr.) Klubtype Dagklub Aftenklub 7 58 Borgerstyret personlig assistance (BPA), SL 96 Omfatter udgifter til BPA efter servicelovens 96, der ydes som tilskud til ansættelse af hjælpere ved pleje, overvågning og ledsagelse til borgere med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne. CENTER FOR JOB & SOCIALSERVICE

3 Det er en betingelse, at borgeren er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Forholdsvis få borgere får hjælp efter 96, men udgiften pr. borger er til gengæld betydelig med en gennemsnitspris på ca. 1 mio. kr. BPA, SL 96 Marts 2010 Egne bevillinger, antal borgere 6 Refusionsborgere i andre kommuner 1 Borgere i alt 7 Forventninger til udvikling i borgerantal: Forventet afgang -1 Forventet tilgang 2 Forventet nettoudvikling i alt 1 Støtte i eget hjem, SL 85 Omfatter udgifter til forskellige former for støtte og vejledning i eget hjem efter servicelovens 85. Efter 85 ydes hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og udvikling af færdigheder til borgere med betydeligt nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer. Eksterne tilbud uden for Greve Kommune Pr. april 2010 betales for 45 borgere med bevilget støtte efter 85 i eksterne tilbud uden for Greve Kommune. Omfanget af støtte efter 85 spænder meget bredt og bevilges som udgangspunkt konkret og individuelt til den enkelte borger. Bevillingen kan således gå fra nogle få timer om måneden til hjælp i døgndrift. Dette illustreres også af, at udgiftsintervallet for de 45 borgere går fra ca. 0,008 mio. kr. årligt til ca. 2,3 mio. kr. årligt. Af samme grund er det ikke hensigtsmæssigt udelukkende at lægge budget efter en gennemsnitsudgift på dette område. Egen drift i PPV Pædagogisk Psykiatrisk Vejledningscenter (PPV) yder støtte efter servicelovens 85 til visiterede borgere med bopæl i Greve Kommune. Pr. april 2010 yder PPV vejledning og støtte til 81 borgere. Omfanget af støtten afhænger af borgerens funktionsniveau, og er derfor opdelt i 6 forskellige ydelsespakker: V 0-ydelsen på 1-3 timer pr. måned V 1-ydelsen på max 1½ time pr. uge V 2-ydelsen på 2-3 timer pr. uge V 3-ydelsen på 4 timer pr. uge V 4-ydelsen på 6-8 timer pr. uge V 5-ydelsen på mere end 8 timer pr. uge Ydelsespakkerne indgår i PPV s ydelseskatalog, der er godkendt af SSU. De nævnte timetal er tilrettet Byrådets budgetvedtagelse, hvor der er indarbejdet en reduktion i omfanget af V 2 og V 3-ydelserne. PPV skal inden for eget budget dække op til 8 timer ugentlig. Hvis støtten overstiger 8 timer pr. uge, skal dette bevilges konkret af Job & Socialservice, der så refunderer PPV udgiften efter konkret opgørelse og regning. Forsorgshjem og krisecentre Omfatter udgifter til borgeres ophold på forsorgshjem/herberg og krisecentre. Både på forsorgshjem og krisecentre er det forstanderen, der træffer afgørelse om borgerens optagelse. CENTER FOR JOB & SOCIALSERVICE

4 Antal forskellige borgere i alt med ophold på forsorgshjem og krisecentre Hele 2009 April 2010 Forsorgshjem Krisecentre 10 5 Behandling for alkohol- og stofmisbrug Omfatter udgifter til alkoholbehandling og behandling for stofmisbrug. Det er både ambulant behandling, dagbehandling og døgnbehandling. Borgere i misbrugsbehandling Marts 2010 Antal borgere i behandling i alt (*) 134 Heraf borgere i døgntilbud 9 (*) Heraf 30 unge under 18 år i Omega. Af det samlede budget til behandling for alkohol- og stofmisbrug går 15 % til driften af Greve Rusmiddelcenter og 10 % til driften af Omega. I alt 25 % af budgettet går således til driften af Greve Kommunes egne tilbud, hvilket er en bevidst politisk prioritering ud fra et ønske om at kunne give kvalificerede tilbud i eget kommunalt regi til borgere med misbrugsproblemer. Greve Rusmiddelcenters tilbud: Afklaring Visitation til relevant behandling Udarbejdelse af social handleplan Ambulante samtaler Øreakupunktur efter NADA-modellen Støttekontaktpersonordning (se senere under kontaktperson og ledsageordninger) Omega tilbyder samtaler og undervisning til: Unge med misbrugsproblemer Unge der kommer fra familier med misbrugsproblemer Pårørende til unge med misbrug Omega er organisatorisk en del af Familiehusene i Center for Børn & Familier men finansieres helt overvejende af det årlige driftstilskud på lidt over 1 mio. kr. fra Greve Rusmiddelcenter. Længerevarende botilbud Omfatter udgifter efter servicelovens 108 til længerevarende botilbud til borgere med betydelig og varigt nedsat funktionsevne. Borgerne har behov for omfattende hjælp til almindelige daglige funktioner, herunder hjælp til pleje, omsorg og behandling. Der er ofte tale om omkostningstunge døgntilbud. Udgifterne til varige botilbud lægger beslag på mere end en tredjedel (37 %) af budgettet i Job & Socialservice på budgetområde Greve Kommune driver ikke selv botilbud efter 108. CENTER FOR JOB & SOCIALSERVICE

5 Borgere i varige botilbud Marts 2010 Antal borgere 57 Omregnet til helårsborgere 57,0 Gennemsnitspris pr. helårsborger (mio. kr.) 0,796 Visiterede borgere på venteliste 7 Botilbud til midlertidigt ophold Omfatter udgifter efter servicelovens 107 til midlertidige botilbud til borgere med betydelig nedsat funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Der er hovedsagelig tale om døgntilbud, hvoraf en del er omkostningstunge. Greve Kommune driver ikke selv botilbud efter 107. Borgere i midlertidige botilbud Marts 2010 Antal borgere i midlertidige botilbud 38 Omregnet til helårsborgere 34,3 Gennemsnitspris pr. helårsborger (mio. kr.) 0,561 Visiterede borgere på venteliste 4 Kontaktperson og ledsageordninger Omfatter udgifter efter servicelovens 99 til støtte- og kontaktperson til borgere med sindslidelser, borgere med et stof- eller alkoholmisbrug og borgere med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig (hjemløse). Eksterne tilbud uden for Greve Kommune Støtte- og kontaktperson ordning efter 99 er en støtteform, som Greve Kommune selv kan tilbyde til borgere med behov for det. Som udgangspunkt er støtte- og kontaktperson derfor ikke et tilbud, kommunen køber af andre. Enkelte borgere er dog flyttet til andre kommuner med refusionstilsagn fra Greve Kommune, hvorefter Greve skal refundere opholdskommunens udgifter til støtte- og kontaktperson. Egen drift i PPV Pædagogisk Psykiatrisk Vejledningscenter (PPV) yder støtte- og kontaktperson til visiterede borgere med en sindslidelse og til unge, der vurderes at have risiko for at udvikle en sindslidelse. Ydelsen er beskrevet i PPV s ydelseskatalog, der er godkendt af SSU. Egen drift i GRC Også Greve Rusmiddelcenter (GRC) yder støtte- og kontaktperson. Målgruppen for GRC er borgere med et alkohol- eller stofmisbrugsproblem og borgere med særlige sociale problemer, herunder hjemløse. CENTER FOR JOB & SOCIALSERVICE

6 Borgere med støtte efter SL 99 April 2010 Borgere i andre kommuner 2 Borgere med støtte fra PPV 46 Borgere med støtte fra GRC 18 Borgere i alt 66 Beskyttet beskæftigelse Omfatter udgifter efter servicelovens 103 til beskyttet beskæftigelse til borgere, som på grund af betydelig nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning. Greve Kommune driver ikke selv tilbud med beskyttet beskæftigelse. Beskyttet beskæftigelse April 2010 Antal borgere 27 Helårspris, gennemsnit (1.000 kr.) 126 Aktivitets- og samværstilbud Omfatter udgifter efter servicelovens 104 til aktivitets- og samværstilbud til borgere med betydelig nedsat funktionsevne eller sociale problemer. Aktivitets- og samværstilbud tilbydes for at opretholde eller forbedre personlige færdigheder eller livsvilkår. Eksterne tilbud uden for Greve Kommune Pr. april 2010 betaler Greve Kommune for 63 borgere i eksterne aktivitets- og samværstilbud uden for Greve Kommune. De eksterne tilbud er for mange forskellige målgrupper og for borgere med vidt forskellig grad af nedsat funktionsevne. Som et eksempel på et dyrt eksternt tilbud kan nævnes de aktivitets- og samværstilbud, der gives i forbindelse med et døgntilbud for borgere med meget betydelig nedsat funktionsevne, fx et længerevarende botilbud efter SL 108. (Udover betalingen for botilbuddet skal der også betales for aktivitets- og samværstilbuddet). Som et eksempel på et mindre omkostningstungt tilbud kan nævnes et klubtilbud en eller to aftener om ugen for en nogenlunde selvhjulpen borger. Den gennemsnitlige helårsudgift for et eksternt aktivitets- og samværstilbud udgør ca. 0,180 mio. kr. årligt. Spændet i tilbudsviften illustreres dog af, at gennemsnitsudgiften dækker et udgiftsinterval fra ca. 0,017 mio. kr. årligt til ca. 0,5 mio. kr. årligt. Af samme grund er det ikke hensigtsmæssigt at lægge budget udelukkende på baggrund af gennemsnitsudgifter på dette område. I blev der på baggrund af en politisk beslutning i SSU hjemtaget borgere i eksterne aktivitets- og samværstilbud i det omfang borgerne kunne rummes inden for Greve Kommunes egne tilbud. Beslutningen resulterede i, at 12 borgere blev udmeldt af eksterne tilbud. Egen drift i PPV Pædagogisk Psykiatrisk Vejledningscenter (PPV) tilbyder aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens 104 til borgere i PPV s målgrupper med bopæl i Greve Kommune. Der er både dagtilbud, aftentilbud og weekendtilbud. Tilbuddene har til huse i PPV s aktivitetshuse på Rådhus- CENTER FOR JOB & SOCIALSERVICE

7 holmen og i Freyas Kvarter. Pr. april 2010 bruger 128 borgere aktivitets- og samværstilbuddene i PPV. Aktivitets- og samværstilbuddene er beskrevet i PPV s ydelseskatalog, der er godkendt af SSU. Øvrige sociale formål Omfatter udgifter til midlertidig husly efter servicelovens 80 til husvilde enlige eller familier. I 2009 var der ingen udgifter til husly. Handicaprådet Omfatter udgifter til Handicaprådets mødevirksomhed. Lægekonsulenter og ekstern konsulentbistand Omfatter udgifter til de deltidsansatte lægekonsulenter og til anden faglig konsulentbistand i forbindelse med borgersagsbehandlingen. 2 - Udfordringer og tilhørende indsatsområder på socialområdet Udfordring: Stigende udgifter som følge af flere brugere Centrets opgaver på det sociale område er relateret til voksne med særlige behov, dvs. borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og borgere med særlige sociale problemer. Kommunens opgaver og forpligtelser på området fremgår af Lov om social service (serviceloven). Serviceloven er en rammelov. Det betyder, at kommunen har pligt til at iværksætte hjælp og støtte til voksne med særlige behov men det er op til kommunen at beslutte, hvilken hjælp der skal iværksættes. Flere af landets kommuner oplever en stor udfordring med at styre økonomien på det såkaldte specialiserede socialområde, herunder indsatsen for voksne med særlige behov. Kommunerne oplever således en kraftig stigning i udgifterne, og en del kommuner har også oplevet store budgetoverskridelser. Greve Kommune har ikke oplevet budgetoverskridelser i hverken 2008 eller 2009 og forventer heller ikke overskridelser i Det skyldes bl.a., at der i budgetvedtagelsen er indarbejdet budgetforhøjelser, der svarer til den forventede/kendte stigning i det antal borgere, der har behov for særlige tilbud. Derfor oplever også Greve Kommune stigende udgifter til voksne med særlige behov. Udviklingen i perioden fremgår af nedenstående oversigt fra ECO-nøgletal. (Tabellen omfatter de fleste men ikke alle poster - på området voksne med særlige behov) CENTER FOR JOB & SOCIALSERVICE

8 TILBUD TIL VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV UDVIKLING I UDGIFTERNE Greve Kommune Alle nøgletal er opgjort pr. 18+ årig Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Botilbud mv. til personer med særlige sociale problemer Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede Behandling af stofmisbrugere Botilbud til længerevarende ophold Botilbud til midlertidigt ophold Kontaktperson- og ledsagerordninger Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Tilbud til voksne med særlige behov i alt kr. pr. 18+ årig I alt, hele landet Som det fremgår af ovenstående tabel, er udgiften pr. +18-årig i løbende priser steget fra kr. til kr., svarende til en stigning på 44 %. Til sammenligning er den almindelige p/lfremskrivning i samme periode på ca. 12 %. Greve Kommunes udgifter til voksne med særlige behov ligger dog fortsat på et lavt niveau sammenlignet med andre, hvilket fremgår af nedenstående oversigt fra ECO-nøgletal: BUDGET 2010 VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV Alle nøgletal er opgjort pr. 18+ årig Greve Kommune Saml. gruppen Region Sjælland Hele landet Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Botilbud mv. til personer med særlige sociale problemer Alkoholbehandling og behandlings- hjem for alkoholskadede Behandling af stofmisbrugere Botilbud til længerevarende ophold Botilbud til midlertidigt ophold Kontaktperson- og ledsagerordninger Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Tilbud til voksne med særlige behov i alt, kr. pr. 18+ årig Indsatsområder Økonomiske konsekvenser fra ung til voksen Greve Kommunes udgifter til voksne med særlige behov (det specialiserede socialområde) ligger som det fremgår af sektorredegørelsen for Job & Socialservice - på et lavt niveau. Men som det også fremgår, er Greve Kommunes udgifter på området steget væsentligt udover den CENTER FOR JOB & SOCIALSERVICE

9 almindelige pris- og lønudvikling siden kommunalreformen i Udgiftsstigningen hænger sammen med en stigning i antallet af voksne borgere med behov for særlige døgn- og dagtilbud. Den antalsmæssige stigning skyldes især en tilgang til voksenområdet nedefra altså unge med et handicap eller unge med andre særlige behov, der fylder 18 år og derfor overgår fra hjælp efter børne- og ungeparagrafferne i serviceloven til samme lovs voksenparagraffer. Administrativt medfører overgangen fra ung til voksen, at borgeren skifter center fra Børn & Familier til Job & Socialservice. Og budgetmæssigt medfører overgangen, at udgiften flyttes fra BUU s budget til SSU s budget. Pengene følger ikke borgeren i overgangen mellem de 2 udvalg. På SSU s andel af det specialiserede socialområde (voksne med særlige behov) er situationen den, at tilgangen fra ungeområdet er større end den naturlige afgang i den anden ende og det sætter SSU s budget under pres. Derfor er der i de seneste års budgetter indarbejdet stigende udgifter på voksenområdet, senest i det vedtagne budget 2010 (-13) samtidig med at der kontinuerligt er fokus på at omlægge, omprioritere og effektivisere indsatsen. Styring og prioritering er vigtigt, hvis udgiftsvæksten skal nedbringes. En forudsætning for styring og prioritering er, at der er et godt økonomisk overblik også over hvilke udgifter, der kan forventes i de kommende år. I den sammenhæng skal der udvikles styringsredskaber, der kan medvirke til at få endnu bedre overblik over de økonomiske konsekvenser af overgangen fra ung til voksen. I centeraftalen 2010 for Job & Socialservice (aftalestyringen) indgår et projekt om Fra ung til voksen. Formålet med det projekt er at sikre en god overgang i sagsbehandlingen, når unge ved det 18. år skal overdrages fra børne- til ungeområdet. I projektet er der fokus på at forbedre og systematisere sagsgange og procedurer i forbindelse med overgangen. Ny og forbedret overgangsprocedure implementeres i løbet af 2010 og evalueres i Projektets primære fokus har været at sikre en god sagsovergang for borgeren, de pårørende og de involverede rådgivere i henholdsvis Børn & Familier og Job & Socialservice. Det fokus skal fastholdes men det skal suppleres af et økonomisk fokus. Det bliver således et indsatsområde at indarbejde en procedure, der understøtter bestræbelserne på at vurdere og beregne de økonomiske konsekvenser på SSU s budget, når borgere med særlige behov overgår fra ungeområdet til voksenområdet. Kvalitetsstandarder og generelt større gennemsigtighed i budgettet I Greve Kommunes koncept for budgetstyring indgår fra årlige Økonomi- og Aktivitetsrapporter med beskrivelse af aktivitetstal på centrale områder, herunder udviklingen i udgifter, brugerantal, gennemsnitspriser mv. ØA-rapporterne medvirker til at skabe overblik og gennemsigtighed. Konceptet med ØA-rapporterne er nyt, og er på SSU s budgetområder startet op med at rapportere aktivitetstal på 11 områder, heraf 4 på det specialiserede socialområde: Varige botilbud, midlertidige botilbud, borgerstyret personlig assistance efter SL 96 samt alkohol- og stofmisbrug. Med tiden er det muligt at udvide rapporteringen med andre relevante aktivitetstal på det specialiserede socialområde og dermed yderligere styrke overblik og budgetmæssig gennemsigtighed. Til budgetmæssig gennemsigtighed hører også et gennemsigtigt og klart beskrevet serviceniveau. Greve Kommune har et klart beskrevet og politisk godkendt - serviceniveau på de ydelser, hvor kommunen selv udfører opgaverne. Det gælder i udstrakt grad alle ydelser og aktiviteter i PPV (Pædagogisk Psykiatrisk Vejledningscenter), og det gælder også ydelserne i Greve Rusmiddelcenter. CENTER FOR JOB & SOCIALSERVICE

10 På det specialiserede socialområde er Greve imidlertid en udpræget køberkommune, sådan at en stor del af indsatsen for voksne med særlige behov foregår i særlige døgn- og dagtilbud, der drives af andre kommuner, af en region eller af private/selvejende institutioner. For disse udenbys tilbud har Greve Kommune typisk ikke et beskrevet serviceniveau bl.a. fordi Greve Kommune i mange tilfælde ikke har været handlekommune for borgeren kun betalingskommune. Med en lovændring pr. 1. august 2010 er der imidlertid ændret på reglerne om handle- og betalingskommuner, sådan at der fremover bliver sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar. Lovændringen og konsekvenserne for Greve Kommune er forelagt SSU på mødet den 16. august Lovændringen aktualiserer yderligere behovet for at få defineret og beskrevet serviceniveauet på hele det specialiserede socialområde. Det er et indsatsområde for 2011 og de efterfølgende 2-3 år. I det vedtagne budget indgår derfor en forretningsmæssig investering om at udarbejde kvalitetsstandarder på hele det specialiserede socialområde. Udfordring: At ramme det rigtige og realistiske budget Som nævnt har Greve Kommune i modsætning til flere andre kommuner ikke oplevet budgetoverskridelser på området voksne med særlige behov i hverken 2008 eller 2009 og forventer heller ikke overskridelser i Det skyldes, at Byrådet har vedtaget realistiske budgetter på området, herunder at der i budgettet er indregnet den forventede stigning i antallet af borgere med behov for et særligt botilbud. Imidlertid kan det være svært at forudse præcis, hvordan antallet af borgere med særlige behov udvikler sig. Fx hvornår en borger på venteliste får plads i det tilbud han/hun er visiteret til, eller hvornår en ung handicappet er klar til at flytte fra forældrene til egen bolig i et særligt botilbud for voksne. Og nogle begivenheder kan simpelthen ikke forudses, fx borgere der pludselig får behov for særlige tilbud som følge af trafikulykke, pludselig opstået hjerneskade el.lign. Sådanne uforudsigelige begivenheder kan let medføre, at en borger går fra at være ganske almindelig selvforsørgende til at blive førtidspensionist og have brug for et særligt botilbud til 1 mio. kr. om året eller mere. Udfordringen er således at have et budget, der på den ene side er robust nok til at dække faktiske og nødvendige udgifter til kendte nuværende borgere, forventede udgifter til kendte borgere på vej og en enkelt uforudsigelig udgift eller to. Men som på den anden side ikke binder flere budgetmidler end nødvendigt og dermed medvirker til at sætte andre kommunale udgiftsområder under pres. Indsatsområde Trods udfordringen med præcis at forudse det fremtidige behov og dermed de fremtidige udgifter skal der fortsat holdes fokus på at skabe så realistisk sammenhæng som muligt mellem budget og behov. Det skal bl.a. ske ved at Vurdere, beregne og beskrive de økonomiske konsekvenser af de faglige vurderinger om fremtidig pladsbehov, der foretages i forbindelse med den årlige udarbejdelse af Redegørelse til rammeaftale. Og vel at mærke sådan, at beregninger og beskrivelser indgår i den ordinære budgetlægningsproces Styrke overblikket over de økonomiske konsekvenser, der er forbundet med overgangen fra ung til voksen, jf. indsatsområdet herom CENTER FOR JOB & SOCIALSERVICE

11 Iværksætte og bevilge hjælp efter LEON-princippet (Lavest Effektive Omkostnings Niveau) 3 Leverancer på socialområdet Tidligere politisk godkendte servicemål Borgere der visiteres til individuel vejledning fra Pædagogisk Psykiatrisk Vejledningscenter tilbydes altid at få en fast vejleder. Vejlederens fremmøde hos borgeren må maksimalt afvige +/- 2 minutter i forhold til den aftalte tid. Ved afvigelse på mere end 2 minutter skal borgeren altid kontaktes. Servicemål i kvalitetskontrakt 2011 Centret foreslår følgende servicemål i kvalitetskontrakten for 2011: Borgere der visiteres til individuel vejledning fra Pædagogisk Psykiatrisk Vejledningscenter tilbydes altid at få en fast vejleder. Vejlederens fremmøde hos borgeren må maksimalt afvige +/- 2 minutter i forhold til den aftalte tid. Ved afvigelse på mere end 2 minutter skal borgeren altid kontaktes. CENTER FOR JOB & SOCIALSERVICE

12 BESKÆFTIGELSESOMRÅDET 1 - Beskrivelse af beskæftigelsesområdet Opgaver på beskæftigelsesområdet Center for Job & Socialservice varetager beskæftigelsesindsatsen i forhold til arbejdsløshedsdagpengemodtagere, start- og kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere, revalidender, modtagere af introduktionsydelse, ledighedsydelse, ledige på fleksjob og i skånejob, samt beskæftigelsesindsatsen i forbindelse med integration af indvandrere. Derudover bevilger centret arbejdsredskaber og hjælpemidler til personer i arbejde eller personer, der skal integreres på arbejdsmarkedet, herunder personer med handicap. Ca borgere har årligt kontakt med centrets beskæftigelsesdel, hvilket svarer til 6800 forløb. Centret varetager også alle beskæftigelsesrettede opgaver i forhold til virksomhederne, herunder rekruttering af arbejdskraft, rådgivning og vejledning, arbejdsfastholdelse samt etablering af fleksjob, skånejob, løntilskud, virksomhedspraktik og voksenlærlingeaftaler. Derudover bidrager centret i forbindelse med virksomheders varsling af afskedigelser i større omfang. Organisering af beskæftigelsesindsatsen Center for Job & Socialservice tror på, at de bedste resultater, for både borgere og virksomheder, opnås gennem en indsats, der udelukkende tager udgangspunkt i borgerne og virksomhedernes behov. Derfor er beskæftigelsesindsatsen organiseret i tværfaglige teams for henholdsvis nyledige (team 1), borgere som har behov for en forstærket indsats (team 2) og sygedagpengemodtagere (team 3). De tre teams består af både rådgivere, virksomhedskonsulenter og kursusledere, der sammen skal sikre en sammenhængende indsats for borgerne. Center for Job & Socialservice har i sit nye organisationsdesign valgt at styrke det tværgående samarbejde med en teamleder til hvert team, der på tværs af teams skal sikre effektivitet og sammenhæng i indsatsen for borgere, der fx går fra at være ledig til sygemeldt eller fra team 1 for nyledige til team 2 for forstærket indsats. På virksomhedssiden har centret valgt at styrke indsatsen af virksomhedsservice på tværs af de enkelte teams for at sikre systematik, kvalitet og resultater i virksomhedskonsulenternes samarbejde med lokale virksomheder om såvel virksomhedsnær aktivering af ledige som rekruttering af arbejdskraft. Dette arbejde understøttes af Lokalt Beskæftigelsesråd, der i marts 2010 valgte at finansiere ansættelse af en LBR-konsulent, der har som en af sine hovedopgaver at udvikle centrets virksomhedsservice og samarbejde med lokale virksomheder. Lovgivning på beskæftigelsesområdet I beskæftigelsesindsatsen anvender Center for Job & Socialservice primært Lov om Aktiv beskæftigelsesindsatsen og Lov om Ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Den demografiske udvikling på beskæftigelsesområdet Som det fremgår af tabel 2 forventes antallet af borgere i den erhvervsdygtige alder at falde med 760 personer fra 2010 til Tabel 2: Prognose for borgere i Greve mellem år Kilde: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland (1. halvår 2010) CENTER FOR JOB & SOCIALSERVICE

13 Udvikling i forsørgelsesgrupper på beskæftigelsesområdet Den økonomiske krise og kraftige stigning i ledigheden har betydet, at et større antal personer i 2009 har modtaget offentlig hjælp til forsørgelse sammenlignet med Som det fremgår af nedenstående tabel skyldes stigningen i ledigheden overvejende en fordobling i antallet af a- dagpengemodtagere fra 340 i 2008 til 631 i 2009 og 899 fuldtidspersoner i august Tabel 3: Udviklingen i antallet af fuldtidspersoner i henholdsvis 2008, 2009 og i august Forsørgelsesgrupper i fuldtidspersoner Antal i 2008 Antal i 2009 Antal i august 2010 Forsikrede ledige Arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, match 1-3 Ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, match Introduktionsydelse Revalidender og forrevalidender Sygedagpengemodtagere Ledighedsydelse Fleksjob I alt Førtidspension Forsørgede i alt Kilde: Jobindsats Egne tilbud og indkøb på beskæftigelsesområdet I 2009 har Byrådet vedtaget, at Center for Job & Socialservice skal hjemtage forløb hos anden aktør og udvide antallet af virksomhedspraktikker på kommunale arbejdspladser/institutioner med 164 helårspladser for dels at opnå øget aktiveringsgrad inden for det eksisterende budget til aktiveringsindsatsen, dels at opnå øget statsrefusion. Center for Job & Socialservice har derfor igangsat en proces med udvikling af aktive tilbud til kommunens ledige borgere udover de aktive tilbud for især unge og sygemeldte, som centret i dag selv står for i jobværkstedet på Centerholmen og Jobcentrets aktive tilbud i Håndværkerbyen. Lokaler er p.t. ikke stillet til rådighed. Indtil centret får stillet lokaliteter til de nye aktive tilbud til rådighed og således kan påbegynde rekrutteringsprocessen af nye kursusledere til at oprette tilbuddene, benytter centret en række eksterne aktører for at kunne tilbyde ledige borgere deres rettidige tilbud og således opnå større statsrefusion. CENTER FOR JOB & SOCIALSERVICE

14 2 - Udfordringer og tilhørende indsatsområder på beskæftigelsesområdet Udfordringer på beskæftigelsesområdet Stigende ledighed og aldrende lokalbefolkning På beskæftigelsesområdet står Greve Kommune over for to væsentlige udfordringer, dels den stigende ledighed, dels de seneste prognoser der peger på, at der igen vil blive mangel på kvalificeret arbejdskraft på baggrund af den aldersbetingede afvandring fra arbejdsmarkedet. Alene fra 2010 til 2012 forventes arbejdsstyrken i Greve at blive reduceret med 760 personer, som vil overgå til efterløn og pension. I september 2008 havde Greve Kommune en historisk lav ledighed på 1 %, men i slutningen af 2008 begyndte ledigheden at stige markant og i august 2010 var ledigheden oppe på 3,4 %. Prognoser fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland forudser, at der frem til sommeren 2011 fortsat vil ske en stigning i ledigheden til ca. 5 %, hvorefter der vil ske en stagnering. Ledighedstallene i Greve Kommune viser, at imens ledigheden i 2. halvår af 2009 især ramte ufaglærte unge mænd, har billedet nu ændret sig. I stadig stigende grad rammer ledigheden borgere med en kompetencegivende uddannelse inden for især håndværk og HK-faget. Den stigende ledighed sætter pres på udgifterne til kontanthjælp og a-dagpenge. I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2011, traf byrådet beslutning om en rammebesparelse på 5,0 mio. kr. netto, på forsørgelsesområdet til senere udmøntning. Rammebesparelsen er indtil udmøntningen er vedtaget, placeret på kontanthjælp(5.73). Ansvar og medfinansiering af a-dagpenge til forsikrede ledige Den 1. august 2009 overtog kommunerne ansvaret for de forsikrede ledige, herunder medfinansiering af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge. En gruppe som har oplevet en væsentlig større stigning i ledigheden end kontanthjælpsmodtagere. I 2010 skal kommunen medfinansiere udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge med 50 %, når den ledige har været ledig i mere end 18 uger. Såfremt den ledige aktiveres efter den 18. uge, skal kommunen kun finansiere 25 % af arbejdsløshedsdagpengene. I 2011 gælder dette efter 12 uger, i 2012 efter 8 uger og i 2013 efter kun 4 uger. Reducerede beskæftigelsesmuligheder for ikke-arbejdsmarkedsparate ledige Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige er generelt ikke iblandt de medarbejdergrupper, som virksomhederne efterspørger, og med den økonomiske krise er det blevet endnu sværere at finde virksomheder, som er interesseret i at ansætte eller oprette virksomhedspraktikpladser til ikkearbejdsmarkedsparate ledige. Centret har derfor en udfordring i at oprette nye såvel som fastholde eksisterende virksomhedsaftaler om jobtræning samt hjælpe ikke-arbejdsmarkedsparate i delvis eller ordinær beskæftigelse. Høj ledighed for unge Ledigheden for unge er højere end den gennemsnitlige ledighed for alle aldersgrupper. Tal fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland viser, at Greve Kommune har haft en stigning på 17 % i antallet af ledige under 30 år i august 2010 sammenholdt med samme måned året før. Dog har der været et fald på 6 % fra juli 2010 til august Stigningen i ungeledighe- CENTER FOR JOB & SOCIALSERVICE

15 den er dog en anelse mindre end Klyngen af kommuner med samme rammevilkår, der gennemsnitligt har oplevet en stigning på 18 % fra august 2009 til august Tabel 1: Udviklingen af kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere under 30 år fra henholdsvis august 2010 sammenlignet med samme måned året før. Baseret på tal fra august 2010 Greve Klyngen* A-dagpenge 36 % 29 % Kontanthjælp- og starthjælp 9 % 13 % I alt 17 % 18 % Kilde: Jobindsats.dk. * Klyngen af kommuner med samme rammevilkår som Greve udgøres af: Ballerup, Frederiksborg, Frederikssund, Furesø, Gladsaxe, Glostrup, Herning, Hillerød, Holbæk, Holstebro, Kolding, Roskilde, Sorø og Viborg. Ungegruppen er bred og spænder over: 1) unge som har taget en erhvervsfaglig uddannelse inden for områder, hvor der er stor ledighed, 2) unge som har dårlige skoleforudsætninger og som har svært ved at klare en uddannelse eller fastholde et ufaglært arbejde eller 3) unge med komplekse problemer inden for fx misbrug, psykisk sygdom, sociale sammenhænge eller kriminalitet. Stigningen i ungdomsarbejdsløsheden er i løbet af 2009 imidlertid blevet størst inden for det forsikrede område, hvor stadig flere unge med en kompetencegivende uddannelse udgør den største gruppe i ledighedsstatistikken, imens de unge nyledige i starten af den finansielle krise især bestod af unge ufaglærte mænd. Udfordringerne på sygedagpengeområdet Tal fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland viser, at antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger i august 2010 er på samme niveau som i august Dog er der sket en vis forskydning i antallet af sager med mere end 26 ugers sygedagpenge, idet sager mellem 26 og 52 uger er steget med 6 %, hvorimod antallet af sager med mere end 52 uger er faldet med 9 %. I kommuner med samme rammevilkår er der sket et samlet fald på 3 % i antallet af sager med mere end 26 uger. Sammenlignes der med perioden juli 2008 til juli 2009 havde Greve Kommune et større fald på 16 % i forhold til sammenligning kommunernes fald på 2 %. Samlet set har Greve Kommune i perioden juli 2008 til juli 2009 haft et større fald i antallet af sygedagpengemodtagere med en sygeperiode på mere end 26 uger. Ses der på tilgangen af nysygemeldte med mere end 5 ugers sygedagpengeperiode har tilgangen i første halvår af 2010 være større end første halvdel af Udfordringen for Jobcenteret er at modvirke den stigende tilgang af sygedagpengemodtagere ved samlet set at reducerer sygedagpengeperioden for alle sygedagpengemodtagere, således at der ikke sker en stigning i antallet af langvarige sygedagpengeforløb, og hermed en øgning af kommunens udgifter på området. Stigende antal ledige med psykiske problemer På tværs af forsørgelsesgrupper, alder, køn og etnicitet har der de seneste år være en mærkbar stigning i antallet af personer med psykiske / psykiatriske problemer. Området udgør i dag en af de hyppigste årsager til tilkendelse af førtidspension. CENTER FOR JOB & SOCIALSERVICE

16 Indsatser på beskæftigelsesområdet Fokus for beskæftigelsesindsatsen på kort og lang sigt På kort sigt er der behov for at koncentrere beskæftigelsesindsatsen om dels 1) at begrænse varigheden af ledighed og sygefravær med en tidlig og aktiv indsats for at begrænse de kommunale udgifter og opnå større statslig medfinansiering til forsørgelse, dels 2) at hjælpe især unge ledige i uddannelse og endelig 3) at kanalisere den ledige arbejdskraft over i områder, som fortsat efterspørger arbejdskraft. På lang sigt peger prognoserne på, at der inden for nogle år igen vil blive stor mangel på kvalificeret arbejdskraft på baggrund af den aldersbetingede afvandring fra arbejdsmarkedet. Der er derfor også behov for at udvikle langsigtede strategier som kan sikre arbejdskraft, der besidder de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Det nødvendiggør, at Center for Job & Socialservice tænker bredt og utraditionel i forhold til at udvide arbejdsstyrken. Virksomhedsnær aktivering til forsikrede ledige For at minimere kommunens udgifter til arbejdsløshedsdagpenge er det vigtigt med en tidlig beskæftigelsesindsats, der kan øge muligheden for, at forsikrede ledige opnår beskæftigelse førend kommunen skal medfinansiere udgifter til arbejdsløshedsdagpenge. Dette kan bl.a. ske gennem kortvarige jobsøgnings- og vejledningsforløb, der gør den ledige medansvarlig for hurtigt at opnå ordinær beskæftigelse. I forhold til ledige med udsigt til en lang ledighedsperiode og dermed kommunal øget medfinansiering af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge, er virksomhedsrettede tilbud en god løsning. Både fordi virksomhedsrettede tilbud er det redskab, som giver de bedste resultater på vejen mod ordinær beskæftigelse, men også fordi det kan spare kommunen for udgifter til forsørgelse og aktivering. For ved aktivering skal kommunen betale et mindre refusionsbidrag til arbejdsløshedsdagpenge - 25 % mod 50 % hvis den ledige ikke er i et aktiveringstilbud - og kommunen vil ikke have samme udgifter forbundet med et virksomhedsrettet tilbud, som det fx er tilfældet, hvis en ledig henvises til et tilbud på en uddannelsesinstitution, hvor der skal betales en uddannelsesudgift. Fortsat indsats over for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere Selvom ledigheden fortsat er stigende inden for især arbejdsmarkedsparate ledige har Center for Job & Socialservice også fokus på de ikke-arbejdsmarkedsparate ledige uagtet, at målgruppen kræver en større ressourcemæssig indsats. De ikke-arbejdsmarkedsparate ledige er kendetegnet ved at have komplekse problemer, og har derfor brug for tilbud, som indeholder både en social- og beskæftigelsesfaglig indsats, så de på lige fod med andre ledige får mulighed for at blive en del af arbejdsmarkedet. Centrets indsats over for de ikke-arbejdsmarkedsparate ledige har de seneste år taget udgangspunkt i regeringens beskæftigelsesinitiativ Ny chance til alle. Tankegangen bag initiativet var, at alle ledige, også personer med problemer udover ledighed (herunder sygdom), løbende har ret til aktive tilbud og pligt til at deltage i dem. Det er samtidig centrets vurdering, at et fortsat fokus på indsatsen over for ikkearbejdsmarkedsparate på sigt vil være med til at sikre, at virksomhederne ikke kommer i en situation som i 2008 med mangel på arbejdskraft, når behovet for arbejdskraft igen melder sig. Målrettet ungeindsats Det er vigtigt, at der over for den enkelte ledige unge sker en tidlig og håndholdt indsats med tilbud, der sikrer, at de kan komme i en tilfredsstillende beskæftigelses- eller uddannelsessituation og ikke sidder langvarigt fast i forsørgelsessystemet. CENTER FOR JOB & SOCIALSERVICE

17 Blandt centrets seneste initiativer er straksaktivering af unge kontanthjælpsmodtagere med relevante intensive jobsøgningskurser og udarbejdelse af uddannelsesplaner i samarbejde med UUV allerede ugen efter, de melder sig ledige i centrets infocenter. Dertil kommer to udviklingsprojekter inden for ungeindsatsen, som centret henholdsvis har og er ved at gennemføre i samarbejde med UUV Køge Bugt og de øvrige jobcentre i København Syd. Det ene projekt er Arbejdsmarkedsstyrelsens Unge godt i gang, som startede i 2. halvår af 2009 og er fortsat ind i I projektet afprøver centret nye metoder for en intensiv og særlig tilrettelagt indsats over for ledige unge, som understøtter den nye lovgivning om indsatsen over for ledige under 30 år, der trådte i kraft i januar Projektets målgrupper er delt op i en deltagergruppe og en kontrolgruppe på hver 100 personer ud af jobcentrets ca. 300 ledige unge. Det andet projekt var UngeXgrænser, som havde fokus på at visitere unge til kompetencegivende uddannelsesforløb. Projektet bestod dels af opkvalificering af centrets medarbejdere med kriterier og metoder til vurdering af unges uddannelsesegnethed og dels af metodeudvikling inden for afklaringsforløb. Projektet gav meget positive resultater med deltagerne og bliver integreret i centrets drift i I 2010 vil centret udvikle yderligere tiltag over for ungegruppen og bl.a. anvende kommunens nyoprettede offentlige løntilskudspladser til at fastholde den stigende gruppe af forsikrede ledige unge med en kompetencegivende uddannelse på arbejdsmarkedet. Sygedagpengeindsats Sygedagpengeområdet har haft høj prioritet de seneste år og indsatsen er blevet belønnet med gode resultater i at reducere længden og mængden af sygedagpengeforløb. Et af de tiltag som gav størst resultater var centrets deltagelse i arbejdsmarkedsstyrelsens store forsøg Aktive hurtigere tilbage!, som har givet centrets medarbejdere værdifulde erfaringer med en tidlig og aktiv indsats, hvor fokus er på borgernes ressourcer og ikke på deres begrænsninger. Center for Job & Socialservice vil i 2010 og årene frem fortsætte arbejdet med at integrere de positive erfaringer fra forsøget i indsatsen over for sygedagpengemodtagere. Siden forsøgsperiodens ophør har centret bl.a. fastholdt de aktive tilbud til sygedagpengemodtagere frem til den 26. uge og gennemført en LEAN proces for at optimere arbejdsgangene blandt sygedagpengerådgiverne, hvilket bl.a. har resulteret i en opdeling i to rådgivergrupper, som tager sig af henholdsvis sygedagpengeforløb mellem 4-26 uger og over 26 uger. Indsats for personer med psykiske lidelser Der er behov for at udvikle flere tilbud til den stadig stigende gruppe af personer, der på tværs af forsørgelsesgrupper, alder, køn og etnicitet lider at psykiske / psykiatriske problemer. I dag kan centret tilbyde forløb hos KIApro og PP-klinikken, der overvejende anvendes til sygedagpengemodtagere, samt deltagelse i projektet Fra match fire til stærke piger som er målrettet kvindelige kontanthjælpsmodtagere fra match gruppe 4 med ikke-vestlig baggrund. Sammenlægningen af jobcentret og socialcentret giver gode mulighed for en tværfaglig indsats og centret vil i 2010 udvikle tilbud målrettet de forskellige psykiske / psykiatriske lidelser. Et værktøj som både kan være til gavn for personer med psykiske/psykiatriske problemer såvel som ungegruppen er et fagligt velkvalificeret mentorkorps, der kan være med til at støtte, vejlede og fastholde den unge eller personer med psykiske/psykiatriske problemer i de planer, som lægges sammen med personen. CENTER FOR JOB & SOCIALSERVICE

18 3 Leverancer på beskæftigelsesområdet Tidligere politisk godkendte mål Inden for rammen af Beskæftigelsesministerens årlige nationale ministermål for 2010, har Center for Job & Socialservice opsat følgende lokale mål for beskæftigelsesindsatsen i Greve Kommune, som blev godkendt af Byrådet i Antallet af ledige med mere end 3 måneders sammenhængende ledighed (arbejdskraftreserven) begrænses til 524 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december Et forventet skøn som bygger på Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjællands prognose om, at der vil ske en stigning på 8 % fra december 2009 til december Antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger skal nedbringes med minimum 6 % til 252 forløb i december 2010 mod et antal på 271 forløb i december Antallet af nye kontant- starthjælp-, introduktionsydelse- og dagpengemodtagere under 30 år begrænses til 365 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december Et forventet skøn som bygger på Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjællands prognose om, at der vil ske en stigning på 10 % fra december 2009 til december For både 1. og 3. mål har Center for Job & Socialservice sat sig det mål at være blandt de 10 kommuner i regionen, som har haft den laveste stigning af unge på midlertidige overførselsindkomster frem til udgangen af Mål til kvalitetskontrakt 2011 I 2011 vil centret ligeledes oprette lokale mål inden for rammen af Beskæftigelsesministerens følgende udmeldte indsatsområder for 2011: Indsatsområde 1: Styrket indsats for at virksomhederne ved hurtigt at få de ledige tilbage i job Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Indsatsområde 2: Styrket indsats for at begrænse antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt. Indsatsområde 3: Styrket indsats for at få unge på offentlig forsørgelse i job eller uddannelse Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Indsatsområde 4: Styrket indsats for at integrere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. CENTER FOR JOB & SOCIALSERVICE

19 Konkrete mål for Greve Kommune indenfor de fire indsatsområder fremgår af Beskæftigelsesplan 2011, vedtaget i Byrådet den 28. september CENTER FOR JOB & SOCIALSERVICE

20 Tal bilag til Sektorredegørelse - Center for Job & Socialservice Beløb i kr priser Budgetområde Emne/opgaveområde/sted Serviceramme ØPU Administration Sekretariat og forvaltninger x SSU Retsbestemte sikringsydelser Merudgifter, enkeltydelser og sygebehandling Voksne og handicap Lejetab i boliger for særlige målgrupper x 5.02 Specialpædagogisk bistand til voksne x 5.02 Særlige klubtilbud x 5.02 Borgerstyret personlig assistance (BPA), SL x 5.02 Støtte i eget hjem, SL x 5.02 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner x 5.02 Forsorgshjem og krisecentre x 5.02 Behandling for alkohol- og stofmisbrug x 5.02 Længevarende botilbud x 5.02 Botilbud til midlertidigt ophold x 5.02 Kontaktperson og ledsageordninger x 5.02 Beskyttet beskæftigelse x 5.02 Aktivitets- og samværstilbud x 5.02 Øvrige sociale formål (husly SL 80) x 5.02 Handicaprådet x 5.02 Lægekonsulenter og ekstern konsulentbistand x CENTER FOR JOB OG SOCIALSERVICE

21 EBU Forsørgelsesudgifter Introduktionsydelse udlændinge Sygedagpenge Kontanthjælp Aktiverede kontanthjælpsmodtagere Forsikrede ledige Revalidering Flexjob og ledighedsydelse Jobtræningsordningen (forsikrede ledige) x 6.01 Seniorjobs Aktivitetstilbud Introduktionsprogram udlændinge Aktivering forsikrede ledige Beskæftigelsesordninger Sekratariat og forvaltninger (primært lægeerklæringer og tolkeudgifter) x 6.02 Administration Jobcenter x Samlet budget for Center for Job & Socialservice CENTER FOR JOB OG SOCIALSERVICE