Horsens Gymnasium. Projektleder: Barbara Illum. Proj ektnummer: l

Transkript

1 Horsens Gymnasium Horsens Gymnasium Horsens Gymnasium har en høj faglighed, et stærkt fællesskab og et stort engagement i pædagogiske forandringer. Vi involverer os gerne i udviklingsprojekter, der får elevernes potentiale i spil, og som rammer dem der, hvor de er. udviklingsprojektet, som vil blive præsenteret i det følgende, har vi haft fokus T og studietid som midler til at udvikle elevernes studieforberedende skrivekompetencer. Projektleder: Barbara llum Proj ektnummer: l

2 ndledning ndledning Projekttitlen er T og studietid som værdiskabende elementer i udviklingen afskrzfilige kompetencer indenfor en given studieretning. Projektets hovedformål er at undersøge, hvordan udviklingen af studieforberedende skriftlige kompetencer kan understøttes af målrettet anvendelse af T og studietid. Projektet er bygget op af fem delproj ekter, gennemført i én og samme klasse i perioden december 2012 til december Projektets målsætning Projektets målsætning er at pege frem mod nye tilgange til udvikling af elevernes studieforberedende skrivekompetencer. arbejdet med denne målsætning har vi fulgt to spor. For det første har vi Lmdersøgt, hvordan fremdrift i skrivekompetencer kan faciliteres ved målrettet anvendelse af T suppleret med studietid. For det andet har vi undersøgt, hvordan elevemes skrivekompetencer kan fremmes ved hjælp af skriftlige opgaver, der er tydeligt vinklet efter studieretningens profil og kravene til SRP. Projektet har således haft særligt fokus på: Anderledes brug af T i den daglige undervisning Udvikling af skriftlige kompetencer med sigte på SRP. Forsøgsklassen Forsøgsklassen er en digital studieretningsldasse med samf. A, eng. A og mat. B. Klassen er ligeledes profileret ved at være en international studierej seklasse med tre studierejser. Klassen er karakteriseret ved at have mange meget dygtige elever, men også mange elever, som har svært ved at klare gymnasiet og forstå studiekoden. Der er i alt 29 elever i klassen.

3 Projektets opbygning Projektet er bygget op af fem delproj ekter. Nedenfor ses en oversigt over delprojekterne. Fokusområde Delprojekt t og læringsmål Anderledes 1 af lt í Delprojekter í Skriftlig l(oltlpeten ii

4

5 Gennemførelse Gennemførelse Projektet har været inddelt i et tre-faset forløb: En planlægningsfase, en gennemførelsesfase og en afslutningsfase. Nedenfor vil hovedindholdet i hver af de tre faser blive gennemgået. Planlægningsfasen (august 2012-december 2012) Projektgruppemøder med fokus på afklaring af: 0 Projektets overordnede målsætning og rammer 0 Eksteme krav til projektet 0 Studieretningens profil, herunder forskelle og ligheder mellem fagenes skriftlige genrer 0 Hvordan studieretningens fag kan bidrage til fremdrift i elevemes studieforberedende skrivekompetencer 0 Hvilke T-kompetencer, der kunne understøtte udvikling af skrivekompetencer 0 Studietidsbegrebet 0 Opbygning af og progression i delprojekter, herunder udvikling af skabelon for beskrivelse af delproj ekter 0 Evalueringsstrategier. Seminarer og kurser august 2012: Studietidskonference 0 l0.oktober 2012: Skriftlighedskonference oktober 2012: Huskursus, Web. 2.0 (for projektdeltagere) november 2012: Startkonference november 2012: Uni-konference vedr. pæd. T Gennemførelsesfasen (december december 2013) Fra december 2012 til december 2013 blev der gennemført fem delproj ekter. Nedenfor ses en oversigt over de delproj ekterne i kronologisk rækkefølge. Projektbeskrivelser til de enkelte delprojekter kan ses i vedlagte bilag.

6 0 Delprojekt 1: Sundhedsprojektet (december februar 2013) Fokus: Anderledes brug af T (Bilag l: Sundhedsprojekt) Lærere: Anders Nuka Poulsen, Maj M. Kjærgaard, Helle Juul Hansen 0 Delprojekt 2: SRO (januar 2013-marts 2013) Fokus: Skriftlige kompetencer (Bilag 2: SRO) Lærere: Anders Nuka Poulsen, Helle Juul Hansen, Signe Meinicke 0 Delprojekt 3: Digital historiebog (april-maj 2013) Fokus: Anderledes brug af T (Bilag 3: Digital historiebog) Lærer: John Pedersen 0 Delprojekt 4: Mini-SRP (september-oktober 2013) Fokus: Skriftlige kompetencer (Bilag 4: Mini-SRP) Lærere: Andreas Riis Mandrup, Signe Meinicke 0 Delprojekt 5: SRP-skriveguide (oktober-december 2013) ngen projektbeskrivelse her, da produktionen af skriveguiden ikke involverede undervisningsaktiviteter eller elevprodukter. Der var alene tale om at give eleveme mulighed for at udnytte T som lærerproces-facilitator under SRP-skriveperioden. Skriveguiden udbygges og færdiggøres i efteråret Link til skriveguide: Lærere: Dorthe Holm Hansen, Barbara llum Andre aktiviteter 0 8. februar 2013: Besøg af Morten Hoeck (repræsentant for skolenetværk) marts 2013: l. arbejdsseminar oktober 2013: Besøg af følgeforskergruppe november 2013: 2. arbej dsseminar Afslutningsfasen (januar - maj 2014) 0 Opsamling på delproj ektet

7 0 Udarbejdelse af præsentation af projektet til slutseminar d. 29. april 0 Slutrapport. Andre aktiviteter april 2014: Afsluttende konference

8 Evaluering Evaluering forbindelse med hvert delprojekt er der blevet gennemført evalueringer. Disse evalueringer har antaget forskellige former, afhængigt af delproj ektets karakter. Fælles for alle delprojekter er dog, at der afslutningsvist har været en formativ evaluering, typisk i form af en delphi-evaluering eller et spørgeskema, samt en summativ evaluering af et eller flere elevprodukter. det følgende vil de væsentligste styrker og svagheder ved de enkelte delproj ekter blive opsummeret på baggrund af de formative evalueringer af delproj ekterne. De to delprojekter med fokus på anderledes anvendelse af T vil blive evalueret samlet. Det samme gælder for de to delproj ekter med særligt fokus på skriftlige kompetencer. Der rundes af med et udpluk af citater og tal fra evalueringerne. Styrker og svagheder ved delprojekter med fokus på anderledes anvendelse af T (delprojekt 1: Sundhedsprojekt og delprojekt 3: Digital historiebog) Styrker Motiverende Anderledes brug af T, hertmder hjemmeside og e-bog, virker motiverende på mange af eleveme Nogle elevtyper holder meget af den selvstændige arbejdsform Eleveme er glade for den faglige fordybelse, som proj ekteme har givet anledning til. Givtig formativ feedback under arbejdsprocessen Elever kunne læse og kommentere på andre elevers tekster Lærerene kunne følge med på sidelinjen. Stor udbytte for fagene Samspillet mellem matematik og samfundsfag blev tydeligt i sundhedsproj ektet Historieproj ektet var særdeles vellykket i forhold til T og træning af skriftlige kompetencer.

9 Svagheder T-værktøjer kunne tage for meget fokus Det skriftlige slutprodukt i sundhedsproj ektet blev påvirket af for meget fokus på Tværktøjer og gruppearbejde Der var store tekniske udfordringer i forbindelse med nfo-geist Der var ikke vundet noget ved at bruge nfo-geist i forhold til en Google hjemmeside. Nogle elever følte sig utrygge ved den større selvstændighed, som den anderledes undervisningsform krævede. Eleverne blev presset i forhold til den skriftlige dimension. Styrker og svagheder ved delprojekter med fokus på skriftlige kompetencer (delprojekt 2 SRO og delprojekt 3 mini-srp) Styrker SRO-forløbet var en succes Skrivedagen oplevede eleverne som meget positiv og udbytterig ndledende oplæg og skriveøvelser gav god forståelse for delkrav, fx abstracts Eleveme sparrede med hinanden over Facebookgruppen, mest omkring formalia Øget forståelse og bevidsthed hos eleverne for de formelle krav Bedre skrivefærdigheder Over 100 har set videoeme på Youtube om fx indholdsfortegnelse og sidetal i word. GoogleDocs fungerer godt under en vejledningsproces Under vejledningen til SRO og mini-srp skriver både elev og vejledere i GoogleDocs og får derved bedre indsigt i hinandens ideer og tanker

10 Svagheder Studietid Studietid nedsætter ikke rettetid Aktivitet på GoogleDocs Vanskeligt for læreren at finde tid til formativ feedback under gruppearbejde i timerne Eleveme skriver ikke nok selv i GoogleDocs ene mellem vejledningerne Alle elever er med i GoogleDoc et - men oftest er det kun de mest skrivevante elever, der rent faktisk skriver. Logistiske vanskeligheder Mini-SRP blev presset af, at det blev afviklet i tiden omkring en større studierejse, at der var udskiftning på lærersiden, og at koordineringen mellem fagene ikke var optimal. Citater og tal fra evalueringer Sundhedsprojekt Studietid har været anvendt som differentieringsredskab - de svageste skal blive siddende gangen efter. Matematik: Eleveme har været mere engagerede og glade under dette forløb end under de forløb, de møder i det daglige. Matematik-samfundsfagligt samarbejde er et studieretningskrav, som hermed får et hensigtsmæssigt indhold. Koordineringen har ikke været optimal, feks. skal biologi være på banen allerede før hypoteser stilles op. Der skal indledningsvist gøres helt klart, hvad projektet indebærer og har til formål. Under gruppearbejde er der risiko for koncentration af ansvar og indsats hos visse elever. 45% procent af eleverne oplevede problemer med at få T til at fungere.

11 SRO 55% af eleverne oplevede, at det skriftlige slutprodukts kvalitet var påvirket af omstændighederne (gruppearbejde, T-dimension, andet der kunne tage fokus). Der var en generel opfattelse i klassen af, at deres opgaver var blevet bedre, fordi de var blevet vejledt af lærerne og havde arbejdet sammen med klassekammerater. 73% af eleveme mente, at de havde fået et godt udbytte af SRO-skrivedagen. 58% af eleveme mente, at opgaven blev bedre end det, de normalt leverer. Digital historiebog Klassens generelle holdning var, at projektet var spændende - især fordi det var en meget anderledes undervisning. Klassen oplevede, at det var fedt at få lov til at fordybe sig i et konkret emne, de har åbenbart det indtryk, at historie ofte bliver for overfladisk. Jeg mener ikke, nfo-geist er pengene værd, idet vi havde fået ligeså meget ud af at lave en almindelige hjemmeside vha. f.eks. Google-Sites. Demie ville godt nok ikke være blevet ligeså flot, og så kan den heller ikke på samme måde overføres til en e-bog. Men idet eksamen i historie er med 24-timers forberedelse, så vil det at have hj emmesiden være mere end tilstrækkeligt. L

12 Konklusion Konklusion det følgende præsenteres projektets hovedkonklusioner. Den sidste hovedkonklusion underbygges med karakter-data og en god historie om to elever fra forsøgsklassen (deres navne er opdigtede). Efter hovedkonklusioneme følger et afsnit om forankring af proj ektet i skolens daglige praksis. Hovedkonklusioner Delings- og produktionsværktøjer, der klart understøtter et bestemt fagligt formål, er værdiskabende iforhold til indlæring og motivation. Faglige/tværfaglige projekter, der inddrager delings- og produktionsværktøjer, oplever eleverne som værdiskabende af flere grunde: De skaber variation i undervisningen De giver plads til fordybelse De skaber samrnenhæng mellem fag De letter formativ feedback. Studietid og dermed mere kontakt mellem eleven og læreren er klart værdiskabende - problemet er den reducerede rettetid. T-værktøjer i kombination med øget og fokuseret træning af studieforberedende skriftlige kompetencer ser ud til især at kunne løfte de fagligt svage/ truede elever og midterfeltet i forhold til SRP. Karakterer for truede elever iforsøgsklassen (29 elever) Elever med et germemsnit på under 5.5 i skriftlig ved 2. karaktergivning 2013: 13 Skriftlig karaktergennemsnit for de 13 elever ved 2. karaktergivning: 3.8 Gennemsnit ved SRP 2013: 4.8, 3 ud af de 13 går tilbage i karakter Forsøgsklassens samlede gennemsnit ved SRP: 7.2.

13 Karaktererfor truede elever i anden klasse med samme studieretning (27 elever) Elever med et gennemsnit på under 5.5 i skriftlig ved 2. karaktergivning 2013: 9 Skriftlig karaktergennemsnit for de 9 elever ved 2. karaktergivning: 3.9 Gennemsnit ved SRP 2013: 3.0, 5 ud af de 9 går tilbage i karakter Klassens samlede gennemsnit ved SRP: 6.8. Den gode historie Sanne og Martin Sanne og Martin (navnene er opdigtede) har i starten af 3.g endnu ikke knækket skrive- og studiekoden på en akademisk opgave i gymnasiet. mini-srp (engelsk og historie) har de ingen eller varierende kildehenvisninger i opgaven, dårlig litteraturliste, og opgaven er udelukkende på et redegørende niveau. De får begge 4 i mini-srp. Sanne får 7 i SRP (biologi og samfundsfag (sundhed)). Htm vælger igen biologi og samftmdsfag i AT-proj ektet. Martin får 10 i SRP (engelsk og historie). Han vælger igen at skrive i engelsk og historie i AT-projektet. Udviklingsprojektets forankring i daglig praksis Sundhedsproj ektet gennemføres igen i skoleåret , dog i en mere forenklet form, hvor den skriftlige dimension nedtones. SRO-forløbet tilrettelægges fra skoleåret med en SRO-fordybelsesdag og en vejledningsdag. T-udvalget går videre med udvalgte T-værktøj er. Historie tildeles elevtid fra skoleåret Tværfaglig opgave i historie i kombination med studieretningsfag implementeres i 2.g fra skoleåret SRP-skrivemetro udbygges til andre større opgaver.

14

15 Delprojekt 1: Sundhedsprojekt ndledning Delprojekt 1, Sundhedsprojektet, er et tværfagligt projekt med deltagelse af matematik, samfundsfag og biologi. Projektbeskrivelse, aktivitetsplan, opgavebeskrivelse samt link til hjemmeside kan ses nedenfor i nævnte rækkefølge. Projektbeskrivelse Titel Sundhedsprojekt Genremål Deltagende fag Formål SRO Samfundsfag A, matematik B og biologi B Læringsmål: At udvikle elevernes evne til at se sammenhænge mellem flere fag At udvikle elevernes evne til at skabe logisk sammenhæng At udvikle elevernes evne til at udvikle faglige påstande og belæg, metode samt grundig behandling af data. lndhold Forløbet vil dække en del af kernestoffet i fagene. matematik er det statistik med vægt på chi-i-anden test. l samfundsfag er det empiriske undersøgelser, udarbejdelse af spørgeskemaer og sociologiske overvejelser om forskellige gruppers sundhed. biologi er det sundhed og kostsammensætning. Varighed Samfundsfag: Metodisk forberedelse i december Matematik.: Metodisk forberedelse ijan og frem til vinterferien. Biologi: januar og februar (se også aktivitetsplan nedenfor)

16 T-brug BLOG Hver gruppe har en blog, der er en del af et website. Eleverne får mulighed for at læse og kommentere hinandens tekster, og der er samme mulighed for lærerne. FAQ Der vil desuden være en FAQ, hvor elever, der arbejder hjemme, k stille spørgsmål. an lt understøtter altså både muligheden for at kommentere på afleveringer og muligheden for differentieret undervisning, hvor nogle grupper arbejder hjemme. Materialesamling Undervisningens tilrettelæggelse UNDER VSNNGSLOOPS Undervisningsloops: Afleveringerne i projektet deles ind i små delafleveringer, som deles på bloggen, hvor eleverne og lærerne løbende giver feedback. 1. Redegørelse, inddragelse og dokumentation (samfundsfag) 2. Forklarende hypoteser og kausalmodeller (samfundsfag og biologi) 3. Hypotesetests (samfundsfag og matematik) 4. Formidling (samfundsfag, biologi og matematik, sammenkædning af opgave 1-3) STUDETD Studietid: Elever, som har meget brug for hjælp, skal være på skolen i form af en lektiecafe, mens andre grupper kan arbejde hjemme og få svar på eventuelle spørgsmål på bloggen.

17 Aktivitetsplan: Samlet overblik over fagenes aktiviteter Aktivitetsplan U G E N R Kommentar Aktivitet Total: Omlagte Timer: Fag 1 Samfundsfag Samfundsfagligt metodeforløb dec. 12 Teoretisk forløb om kvalitative og kvantitative data, samt disses indsamlingsmetoder og anvendelse Udarbejdelseog x x x x implementering af spørgeskema. Skriftlige opgaver x x x x 5 3 Opgave 1, 2 og 4 Fag 2 Matematik Repetition af x x x x x Teoretisk statistikforløb deskriptiv statistik Chi2 test x x 3 2 Opgave 3 og 4 Fag 3 Biologi Kost og energi x x x x x x Teoretisk Sundhedsforløb Kredsløbet og x x x 3 2 Opgave 2 og 4 sundhed SAMLET STUDETD 11 7 Uge=kalenderuge Total: Det samlede antal timer der brugt i faget Omlagte timer: De elevtimer, der er blevet omlagt til undervisningstimer. Delopgaver Følgende skriftlige opgaver er blevet stillet undervejs i sundhedsprojektet. 1. Redegørelse, inddragelse og dokumentation (samfundsfag) 2. Forklarende hypoteser og kausalmodeller (samfundsfag og biologi)

18 3. Hypotesetests (samfundsfag og matematik) 4. Formidling (samfundsfag, biologi og matematik) Opgaverne beskrives nærmere nedenfor. Sundhedsprojektet, delopgave 1: Redegørelse, inddragelse og dokumentation. Samf. Formål lndhold lt brug Metode Kompetence Formålet er at træne elevernes brug af fodnoter således, at disse anvendes hensigtsmæssigt på forskellige taksonomiske niveauer. Hen/ed trænes evnen til at dokumentere sine påstande og underbygge sin argumentation. Der tages udgangspunkt i en ukendt artikel om nødvendigheden af statistisk dannelse. Denne artikels indhold skal der redegøres for med både overblik (udvælgelse og resume) samt tekstnedslag (citater). Herefter skal der påvises sammenhænge med relevante faglige begreber, termer og teorier. Den således inddragne faglighed dokumenteres også. Besvarelserne lægges op på sundhedsprojektets hjemmeside, og hver elev får udpeget en klassekammerat, hvis besvarelse han/hun skal kommentere i lyset af nedenstående notat om brug af fodnoter. Dokumentation Materiale `Vildrede. Vi mangler statistisk dannelse'. Politiken Evaluering Evalueringen har 2 niveauer: 1. Er kommentarerne til kammeraten faglige og konstruktive? 2. Bliver elevernes dokumentation i andre opgaver - og evt. også i andre fag - bedre? Notat om brug af fodnoter i samfundsfag: 1. En fodnote, der via citat henviser til en bestemt pointe i det udleverede bilagsmateriale dokumenterer, at har et indbliki eller overblik over bilagene. Dette er udmærket, men giver flest point hvis dermed påviser en enighed eller uenighed mellem forskellige aktører, en udvikling over tid eller andre pointer, som vil bruge i jeres opgave. begge tilfælde er deri reglen tale om en redegørende fodnote. 2. En fodnote, der med sidetal inddrager fagligt stof som er gennemgået viser, at kan huske tidligere gennemgået materiale samt at har blik for relevansen af de teorier, modeller eller figurer, der blev gennemgået dengang, i forhold til den problemstilling, skriver om nu. En god besvarelse trækker meget fagligt stof ind. jo mere naturligt, fagligt stof inddrages, des bedre. Der er her tale om anvendelse ved hjælp af fodnoter. 3. En fodnote som inddrager fagligt relevant materiale fra verden uden for skolen (avisartikler, nyheder, aktuelle emner m.m.) viser et væsentligt selvstændigt engagement - ikke som elev, men som samfundsborger. Disse

19 fodnoter dokumenterer samtidig et overskud til at vurdere relevansen af samfundsdebatter i.f.t. jeres problemstilling. Hvis man oven i købet forholder sig vurderende eller diskuterende til sin inddragelse, er der mange point at hente. Husk dog, at disse perspektiverende inddragelser ikke kan stå alene i en opgave, der skal også være fodnoter af de andre slags. Sundhedsprojektet, delopgave 2: Forklarende hypoteser og kausalmodeller. Samf + Bio. Formål lndhold lt brug Metode Kompetence Materiale Evalueri ng At skabe fortrolighed med begreberne hypoteser og modeller samt at anvende biologisk viden hertil. Træning i opstilling af fagligt funderede hypoteser samt opstilling af modeller Gruppens modeller lægges på hjemmesiden og kommenteres af den efterfølgende gruppe (gruppe 2 kommenterer gruppe 1 's modeller) Anvendelse af den til tabellæsning relevante terminologi samt forståelse af forskel på hypotese og model. Biologi: Artikler på hjemmesiden. Samfundsfag: Fold dig ud i samfundsfaglige metoder - pdf-fil. Artikler på hjemmesiden. indlæg læses og kommenteres af såvel samfundsfags- som biologilæreren.

20 Sundhedsprojektet, delopgave 3: Hypotesetests Matematik + Samf. Formål lndhold lt brug At give eleverne kendskab til hypotesetests, herunder fremgangsmåde og fortolkning af p-værdi. Træning i hypotesetests. Eleverne skal matematisk teste de hypoteser, de opstillede i forbindelse med delopgave 2. De skal anvende 2-test til at teste hypoteserne. Matematikprogrammet Tl Nspire samt projekthjemmesiden. Metode Kompetence Materiale Evaluering Eleverne tester i grupper forskellige hypoteser. Grupperne har derefter via projekthjemmesiden adgang til hinandens tests. Forståelse af fagenes brug af og afgrænsning ift. statistik. Spørgeskemaer med besvarelser. T Nspire Eleverne vurderer hinandens besvarelser. Lærerens vurdering af om testen er gennemført korrekt (matematik) og om den er forstået og anvendelig (matematik og samfundsfag). Sundhedsp Formidling. Matematik, biologi og samfundsfag. rojektet, delopgave 4: Formål lndhold lt brug At øve formidling og argumentation. At øve fodnoteteknik og øvrig formalia, som anvendes til større skriftlige opgaver. Eleverne skal skrive en rapport om sundhedsprojektet. Repetition og sammenkædning af opg Formidling i opgaveform. Refleksioner over fagidentitet og fagafgrænsning, herunder metodiske overvejelser. Tekstbehandling, grafisk præsentation og dokumentation til opgaveform.

21 Anvendelse af og aflevering på hjemmesiden. Metode Kompetence Materiale Evaluering At overskue opg. 1-3 som dele af et samlet projekt, samt at kunne formidle sine indsigter og erfaringer i en form, der forbereder SRO og siden SRP. Hjemmesiden samt alle til opg. 1-3 anvendte materialer Lærerne retter opgaverne og giver fælles karakter Link til sundhedsprojektets hjemmeside: 1a/

22 Delprojekt 2: SRO SRO Projektbeskrivelse Titel SRO projekt Genre SRO Deltagende fag Engelsk, samfundsfag, historie og matematik Varighed Start:21. januar 2013 Slut: 19. marts 2013 (skrivedag) Formål Læringsmål: at træne eleverne i SRO-genren med fokus på: Abstract, noteteknik, litteraturliste, indholdsfortegnelse, indledning, problemformulering og vægtning af stof. Undervisningens tilrettelæggelse TRÆNNG AF SRO-SKRVEKOMPETENCER 21. januar: SRO-emner meldes ud af matematik- og engelsklærer samt udkast til problemformuleringer (90 minutter i særlig studietidsbok ) Eleverne blev introduceret til 5 forskellige emner og materialer. l grupper skulle de formulere en problemformulering opdelt i de taksonomiske niveauer. 25. januar: Videre arbejde med udkast til SRO-opgaveformuleringer (samfundsfag) februar: Abstract skrivning. (90 min. i særlig studietidsblok med historie- og engelsklærere) Eleverne fik en forelæsning i at skrive et abstract med eksempler og skulle skrive et abstract ud fra deres dansk/hist-opgave. De startede i timen og skulle senere aflevere opgaven til engelsklæreren, som rettede på traditionelt vis.

23 22. februar: Oplæg om SRO-formalia (samfundsfag) Eleverne blev introduceret for SRO formalia via læreroplæg. 19. marts: Skrivedag (samfundsfag og engelsk) 6 timer Eleverne havde på dette tidspunkt valgt emne, fået uddelt opgavefomuleringen og var blevet bedt om at læse alt uddelt materiale til deres emne. l emnegrupperne fik de gennemgået problemformuleringen og de forventninger, vi havde til vægtningen. Her var der tid til spørgsmål, og der blev foreslået en disposition. Resten af dagen arbejdede eleverne i selvvalgte grupper, hvor de diskuterede hvilket materiale, teorier og begreber, de skulle inddrage, og hvordan de skulle analysere, perspektivere og vurdere. Ved dagens slutning havde alle en god disposition og var klædt på at til skrive videre. STUDETD Eleverne fik betydelig mere kontakt med lærerne under skriveprocessen end normalt, dels fordi, der blev lagt SRO-aktiviteter ind i samfundsfag, dels fordi, der blev planlagt to studietidsblokke til SRO-aktiviteter, og sidst men ikke mindst fordi, der blev planlagt en fuld SRO-skrivedag med to vejledere på. T-brug GOOGLE DOCS Ved problemformuleringsøvelsen brugte eleverne Google Docs. Der var oprettet en SRO mappe, hvor alle emner samt materiale var lagt ud. På skrivedagen blev Google Docs brugt. Eleverne oprettede selv Google Docs dokumenter, som de delte mellem sig. POWERPONTS Ved oplægget om abstract og formalia blev der brugt PowerPoint. FACEBOOKSDE Der blev oprettet en Facebookside, hvor dansklæreren kunne kommentere på spørgsmål inden for en begrænset tidsrum, og hvor eleverne kunne kontakte hinanden. Forløbets teoretiske forankring Vi arbejde primært efter Vygotskij teori om nærmeste udviklings- zone, hvor eleverne fik små skriftlige stilladseringsopgaver for til sidst at kunne sætte opgaverne sammen til en større opgave.

24 Yderligere arbejde vi efter begrebet flow. Vi fulgte Gardners principper ved for det første sætte klare mål for eleverne (målet var jo at skrive en god SRO opgave). Dernæst satte vi efter både Ziehe og Gardners teorier klare rammer for de forskellige opgaver. Ud fra Vygotsky prøvede vi at matche deres personlige niveau, og dermed udfordre dem ved deres nærmeste udviklingszone. Sidst men ikke mindst gjorde vi ud fra Gardners teorier (og Dunn og Dunn) meget ud af at give eleverne tilbagemeldinger, de kunne bruge i forhold til SRP. FLOW: - sætte klare mål (Howard Gardner) - klare rammer (Ziehe og Gardner) - match udfordringerne (Vygotsky NUZ) -tilbagemeldinger - eleverne får feed back (Gardner) - uforstyrrethed: at skabe rum hvor eleverne kan arbejde uforstyrret -træne deres selvdisciplin

25 Delprojekt 3: Digital historiebog Titel Digital historiebog: Danmark i 1800-tallet Genre-mål Deltagende fag Formål SRP Historie Læringsmål: Træning at skrive i historie, hvilket er vanskeligt i den normale undervisning, idet historie ikke har elevtid, og eleverne ofte oplever historie som et skriftlig frirum. Formålet er, at denne skrivetræning med særligt fokus på henvisninger og dokumentation skulle styrke elevernes skrivekompetencer i historie frem mod SRP, hvor der traditionelt er en stor procentdel, der vælger historie. Produktkrav: Elevernes egen interaktive historiebog, der skulle indeholde både tekst, men også video og billeder der kunne belyse Danmark i 1800-tallet fra elevernes eget ståsted. Varighedhed Start: 10. april 2012 Slut: 15. maj 2012 alt: 8 blokke lndhold Forløbet var bygget op som et projektarbejde, hvor eleverne i grupper havde ansvar for forskellige temaer/perioder, der alle var under overtemaet Danmark i 1800-tallet. T-brug DROPBOX Dropbox er det delingsværktøj lnfogeist anbefaler der bruges. deen i lnfogeist-platformen er, at alle har adgang til den samme Dropbox mappe, og at alt materiale til hjemmesiden/e-bogen laves i Microsoft Word. Selve layoutet styres via Words egne typografier. På den måde kan videoer også integreres ved hjælp af en særlig video-typografi og placering af en video i selve dropboxmappen. GOOGLE DOCS

26 Eleverne anvendte GoogleDocs til at skrive i, fordi det tillader, at flere skriver i samme dokument, hvilket klassen har været vant til. MOVEMAKER, -MOVE OG SCREENCAST-O-MA TC Til videoproduktion og små video-opgaver anvendte grupperne Moviemaker, - movie og Screencast-o-matic, der giver mulighed for at tale ind over f.eks. en præsentation eller et dokument. Undervisningens tilrette- æggelse 1. Emnevalg og teknisk undervisning Første lektion gik med en brainstorm af emner og muligheder samt en prioritering, hvorefter grupperne blev dannet efter elevønsker. Derudover blev der brugt en del tid på de tekniske udfordringer og krav, som lnfogeist kræver; det var især en udfordring at få alle elever til at installere Dropbox og lære dem, hvordan hjemmesiden fungerede, og hvilke muligheder/begrænsninger, der var. 2. Materialesøgning og udvælgelse Næste skridt var også en typisk faglig øvelse, nemlig at finde litteratur og foretage fokuseret udvælgelse på baggrund af gruppernes tema. nogen grad var materialet på forhånd udvalgt til nogle grupper (især de svageste), hvorimod de stærkeste grupperi høj grad stod på egne ben med nogle historiebøger i hånden og hjemmesiden danmarkshistorien.dk. 3. Afprøvning af hjemmeside og problemformulering Tredje skridt blev mindre opgaver, der var med til at afprøve hjemmesidens muligheder, blandt andet små film, hvor eleverne skulle forklare hvad deres gruppes hovedfokus var. På den måde skulle eleverne også indkredse en problemformulering: Hvad er det, der i vores emne er vigtigt? Øvelsen at problematisere er således central i forhold til den mundtlige eksamen i historie, hvor eleverne får et kildesæt, men selv skal lave problemstillingerne. 4. Projektarbejdet Den væsentligste del af opgaven lå i at skrive selve gruppens afsnit til den samlede historiebog, heri var der krav til dokumentation og kildeovervejelser. denne proces blev der stillet relativt store krav til elevernes skriftlige bidrag, og undervejs opstod der også en række tekniske problemer, hvor det stod klart, at lnfogeist-programmet måske var helt så nemt at bruge, som læreren troede.

27 5. Den færdige historiebog På grund af tidspres (det var blevet maj måned) blev idden med et kreativt videoprodukt, der skulle underbygge gruppens emne på en kreativ måde desværre kun meget sporadisk opfyldt. stedet blev hovedfokus, at der var en nogenlunde færdig historiebog: Danmark i 1800-tallet - i 2013 perspektiv. Metoder Materiale Historie-fagets centrale metoder er anvendt. sær kildekritik og dokumentation har været et udtalt krav. Baggrundslæsning om Danmarki 1800-tallet. Alle skolens bøger om nyere Danmarkshistorie - som eleverne selv kunne vælge ud fra. Portalen: Danmarkshistorien.dk - hjemmeside lavet af/på Århus Universitet lnfogeist-platformen - med vejledning og support. Link til E-bog: Link til E-bog reader: httgi/

28 Delprojekt 4: Mini SRP Titel Mini-SRP: Harlem Renaissance Genremål Deltagende fag Formål SRP Engelsk og historie Læringsmål: At træne SRP-genren ( brush-up inden SRP) Produktkrav: Mini-SRP på ca. 5-7 sider Opbygning: Forside Abstract ndholdsfortegnelse ndledning side 1 Historisk redegørelse/analyse m. korrekt kildehenvisning, s. 1-3 Engelsk analyse, s. 3-4 Diskussionlperspektivering, s. 5 Konklusion, side 6 Litteraturliste, side 7 lndhold Opgaveformulering: Der ønskes en kort redegørelse for Harlem Renaissance - inddrag her årsager til denne periodes fremkomst. Med udgangspunkt i en litterær analyse af Claude McKays "Harlem Shadows" og Langston Hughes' "Harlem" ønskes en karakteristik af Harlem litteraturens tematik. forlængelse heraf ønskes en diskussion af begrebet The New Negro Harlem med anvendelse af de to digte som historiske kilder. Varighed Start: 9. september: Slut: 28. oktober (aflevering af opgave) alt: Historie 3 blokke Engelsk:1 blok

29 NB: Der blev tildelt ekstraordinære elevtimer til historie. T-brug Google docs Screencast (historie) Screencast-opgave: Harlem Renaissance (gruppearbejde) 0 Lav en Screencast på 3-5 min. om Harlem Renaissance o 0 Brug gerne et Powerpoint-show (el. alternativ) til fremvisning af billeder, citater, mv. 0 Diskutér først i gruppen, hvad vil lægge vægt på, og hvordan vil tilrettelægge jeres præsentation 0 skal vedlægge en skriftlig dokumentation (i et Googledocsdokument) og begrunde jeres fokuspunkter undervejs. Eksempel på screencast: 2. Harlem screencast.mp4 Undervisningens tilrettelæggelse Engelsk og historie lagde ud samtidig med at introducere emne og materialer. Herefter arbejdede eleverne videre i fagene med delopgaver samt selve opgaven. Materialer USA i 1920'erne -fra Bjøl - USA's Historie.pdf Guide til Harlem - Niels Frid-Nielsen.pdf Claude McKay: "Harlem Shadows" Langston Hughes: "Harlem"