kapitalposter overførsler Materialets omfang og gruppering Posterne Statistikgrundlag Betalingsbalancen Kapitalbalancen Betalingsbalancens

Transkript

1 . Betalingsbalance Afsnittet omfatter oplysninger om Danmarks betalingsbalance over for udlandet med angivelse af indtægter og udgifter på de enkelte delposter. Endvidere bringes oplysninger om Danmarks status over for udlandet (kapitalbalancen). Betalingsbalancen Posterne Statistikgrundlag Kapitalbalancen Materialets omfang og gruppering Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de inden for en given periode foretagne økonomiske transaktioner med udlandet. Enhver transaktion giver anledning til to posteringer, en på indtægtssiden og en på udgiftssiden. Anvendelsen af dette princip medfører, at betalingsbalancen altid vil balancere i den forstand, at summen af indtægterne er lig summen af udgifterne, når der ses bort fra unøjagtigheder i den statistiske opgørelse, de såkaldte Fejl og mangler. Betalingsbalancen består af Løbende poster og Kapitalposter inkl. (Fejl og mangler. Løbende poster omfatter varehandel (handelsbalancen), søtransport, rejser, øvrige tjenesteydelser, renter, udbytter samt gaver m.m. Kapitalposterne omfatter hovedsagelig lånetransaktioner med udlandet, ændringer i Danmarks valutareserver, (internationale likviditet). Betalingsbalancestatistikken bygger navnlig på statistikken over udenrigshandelen samt oplysninger fra Danmarks Nationalbank. De nævnte kilder benyttes såvel i de foreløbige måneds- og kvartalsvise opgørelser som i de endelige opgørelser, der foreligger på årsbasis. I årsopgørelserne suppleres de nævnte statistiske kilder med oplysninger fra tællingerne vedrørende skibsfartens udenlandske indtjening og omkostninger samt indtjeningen af overskud i udenlandske datterselskaber her i landet og danske datterselskaber i udlandet. Mens opgørelsen af betalingsbalancen er et forsøg på at beskrive, hvilke transaktioner åf økonomisk art, der har fundet sted i årets løb mellem Danmark og udlandet, er kapitalbalancen en opgørelse af Danmarks gæld til og tilgodehavender i udlandet ved årets udgang. Principielt skulle ændringerne i denne status, når bortses fra kapitalgevinster eller kapitaltab, svare til kapitalposterne på betalingsbalancen. I praksis er det dog ikke muligt at tilvejebringe fuld overensstemmelse. Omfatter bl.a. private gaveydelser over grænsen, arv og erstatninger, hjælp til ud- viklingslandene, overførsler af arbejdsindkomster mv. Betalingsbalancens kapitalposter Ensidige overførsler Definitioner og ordforklaringer. Transaktionerne under de løbende poster modsvares af transaktioner på beta- lingsbalancens kapitalposter, dvs. ændringer i Danmarks status over for udlandet. Et underskud på de løbende poster finansieres enten ved en forøgelse af den private eller offentlige gæld, netto, til udlandet eller ved en formindskelse af Nationalbankens valutareserve (Danmarks internationale likviditet). Danmarks internationale likviditet kan imidlertid også ændres som følge af kapitaltransaktioner alene. Fx kan den danske stat, danske kommuner eller danske erhvervsvirksomheder mv. optage lån i udlandet, eller danske værdipapirer kan blive solgt til udlandet. 376 Betalingsbalance

2 Europæiske Union Rejser Renter, udbytter mv. Søtransport Varehandel med udlandet Øvrige varer, tjenester og indkomst Omfatter på indtægtssiden bl.a. støtten til dansk landbrug mv. fra EU's landbrugsfond FEOGA, på udgiftssiden Danmarks bidrag til EU's budget. Omfatter indtjening ved udlændinges rejser og ophold her i landet og udgifter ved danskeres rejser til og ophold i udlandet samt indtægter og udgifter ved grænsehandel. Indtægterne omfatter bl.a. renter af lån ydet udlandet, udbytter af aktier i udenlandske selskaber samt indtjening af overskud i danske virksomheder i udlandet. Udgifterne omfatter bl:a. rente af lån i udlandet, udbytte til danske aktier på udenlandske hænder samt udenlandske selskabers indtjening af overskud i deres filialer og datterselskaber her i landet. Indtægterne omfatter dels danske rederiers indtjening ved sejlads i udenrigsfart med undtagelse af fragt af varer fra udlandet til Danmark, dels udenlandske skibes udgifter her i landet til havnepenge, proviantering, bunkring, reparationer m.m. Udgifterne omfatter dels danske skibes udgifter i fremmede havne, dels udgifter til søfragten på importen med undtagelse af den del, der fragtes på danske skibe (jf. nedenfor under varehandel). I betalingsbalancestatistikken opgøres både import og eksport fob, hvilket i praksis vil sige, at udenrigshandelens importangivelser reduceres for påløbne fragtomkostninger ved søtransport. I modsætning til udenrigshandelsstatistikken omfatter betalingsbalancen Færøernes og Grønlands samhandel med udlandet. Varehandelen opgøres i betalings-balancestatistikken efter generalhandelsprincippet, der omfatter den samlede indførsel og udførsel herunder også varer der oplægges på forskellige lagre og senere genudføres. Omfatter en række transaktioner af løbende karakter fx provision, patentafgifter og licensbetalinger samt betaling for arbejdsydelser, landtransport og forskellige statslige ydelser. Oplysninger om anden offentliggørelse Løbende offentliggørelse af tællingsresultater Årligt tilbagevendende publikationer Nyt fra Danmarks Statistik Statistiske Efterretninger, emnegruppen: Nationalregnskab, offentlige finanser og betalingsbalance Statistisk månedsoversigt DSTB (Databank, Konjunktur og Nøgletal). Statistisk tiårsoversigt Endvidere offentliggøres betalingsbalancetal fra Danmarks Statistik i publikationer fra Økonomiministeriet Finansministeriet og Det økonomiske Råds sekretariat. Betalingsbalance 377

3 Tabel 392. Betalingsbalancen over for udlandet Balance of payments ' 1994' mio. kr. 1. Varehandel (fob.)' Merchandise (f.o.b.) Indtægt Receipts Udgift Expenditure Nettoindtægt Net receipts 2. Søtransport i altt (a+b) Ocean shipping, total (a+b) Indtægt Receipts Udgift Expenditure Nettoindtægt Net receipts a. Dansk skibsfart2 a. Danish shipping Indtægt Receipts Udgift Expenditure Nettoindtægt Net receipts b. Udenlandsk skibsfart b. Foreign shipping Indtægt Receipts Udgift Expenditure Nettoindtægt Net receipts 3. Rejser Travel Indtægt Receipts Udgift Expenditure Nettoindtægt Net receipts 4. Øvrige varer, tjenester og indkomst Other goods, services and income Indtægt Receipts Udgift Expenditure Nettoindtægt Net receipts 5. Den Europæiske Union3 European Union Indtægt Receipts Udgift Expenditure Nettoindtægt Net receipts 6. Renter, udbytter m.m. Investment income Indtægt Receipts Udgift Expenditure Nettoindtægt Net receipts 7. Ensidige overførsler Unrequited transfers Indtægt Receipts Udgift Expenditure Nettoindtægt Net receipts 8. Løbende poster i alt (1-7) Current account, total Indtægt Receipts Udgift Expenditure Nettoindtægt Net receipts 9. Privat kapitalimport inkl. fejl og mangler Capital inflows, private rector, incl. net errors and omissions Nettoindtægt Net receipts 10. Offentlig kapitalimport Capital inflows, government sector, incl. public enterprises Nettoindtægt Net receipts 11. Nedgang i valutabeholdning4 Decrease in reserve holdings Nettoindtægt Net receipts 12. Kapitalposter i alt (9-11) Capital account, total 1 For indførselens vedkommende cif. værdien + søfragtsudgifterne. 2 Ekskl. dansk skibsfarts andel af søfragten på importen. 3 Landbrugsstøtte mv. fra EU's Landbrugsfond (FEOGA) samt Danmarks bidrag til dækning af Unionens finansieringsbehov. 4 Ekskl. visse kursreguleringer af valutabeholdningen. Kilde: Materiale i Danmarks Statistik. 378 Betalingsbalance

4 Tabel 393. Udviklingen på betalings- og kapitalbalancen Balance of payments and foreign debt Vare- og Rente- og Betalingsbalancens Nettogælden over for tjeneste- udbyttebalancen' balancen løbende poster udlandet ultimo årete mio. kr. I % af bruttonational mio. kr. I % af bruttonational mio. kr. mio. kr. produktet produktet kr. Pr. indbygger ,0 417, 1, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , * , , * , , Omfatter varehandel, søtransport, rejser, øvrige varer, tjenester og indkomst. 2 Fra TRANSLATION - Columns, 1: balance on goods and services. 2: balance on investog med ultimo 1991 er opgørelsen baseret på Nationalbankens reviderede ment intome: 3-4: current account, total. 5-7: net foreign liabilities at end of year. 4 opgørelse af udlandsgælden. Tallene fra og med 1991 kan ikke sammenlignes med and 6: as a percentage of the gross domestic product. 7: per capita in DKK. tallene fra tidligere år. Kilde: Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank. Tabel 394. Danmarks status over for udlandet Denmark's foreign assets and liabilities Private sektor Ultimo 1992 a. Tilgodehavender 594 b. Gæld 636 c. Nettogæld (b-a=c) 42 Ultimo 1993 a. Tilgodehavender 719 b. Gæld 618 c. Nettogæld (b-a=c) -101 Ultimo 1994* a. Tilgodehavender 622 b. Gæld 601 c. Nettogæld (b-a=c) Staten (inkl. Hypotekbanken), amter, kommuner, sociale kasser og fonde. 2 Nationalbankens valutareserver. 1 Offentlige sektor' Danmarks internationale likviditet2 Samlet status overfor udlandet =1+2+3 mia. kr At end of 1992 Assets Liabilities Net liabilities At end of 1993 Assets Liabilities Net liabilities At end of 1994 Assets Liabilities Net liabilities Kilde: Danmarks Nationalbank. TRANSLATION - Columns, 1: private sector. 2: public rector. 3: foreign exchange position. 4: total position (1+2+3), in billions of DKK. Betalingsbalance 379

5 Offentlige finanser Statistikken vedrørende de offentlige finanser omfatter dels specifikke regnskabs- og budgettabeller vedrørende de enkelte grene af den offentlige virksomhed, dels en omfattende, generel statistik, hvis formål er at belyse det offentliges økonomi som helhed. Statistikgrundlag Materialets omfang og gruppering Regnskabsstatistikken bygger direkte og alene på det offentliges regnskabs- og budgetmateriale, der spænder fra de officielle regnskaber og dertil knyttede budgetter til supplerende oplysninger i form af særopgørelser o.l. Disse opgørelser opererer med de samme opdelinger som i det tilgrundliggende materiale - dvs. paragraf-, konto- og artsopdelinger mv. som i de offentlige regnskaber og budgetter. Den generelle statistik for den offentlige sektor er opbygget efter internationale nationalregnskabsmæssige anbefalinger. Udgangspunktet for opstillingen af disse tabeller er ligesom for regnskabs- og budgettabellernes vedkommende det offentlige regnskabsmateriale: Det forhold, at tabellerne er opstillet efter nationalregnskabsmæssige retningslinjer, betyder at det tilgrundliggende regnskabsmateriale er blevet tilpasset på en lang række punkter. Denne form for statistik bygger på en selvstændig fast klassifikation af hver enkelt transaktion som det offentlige foretager. Der klassificeres dels efter transaktionens art, dels efter transaktionens umiddelbare funktion. Oplysningerne i de specifikke regn-skabs- og budgettabeller kan derfor ikke uden videre sammenlignes med den generelle statistiks tabeller. Afgrænsning af den offentlige sektor Den offentlige sektor omfatter de myndigheder og institutioner, hvis hovedfunktion det er at producere ikkemarkedsmæssige (offentlige) tjenester til kollektivt forbrug og/eller at foretage omfordelinger af samfundets indkomster og formuer. Ved ikkemarkedsmæssige tjenester forstås de tjenester, der enten aktivt kontrolleres af offentlige myndigheder eller som stilles gratis eller så godt som gratis til rådighed over for offentligheden eller grupper af offentligheden. En særlig kategori af kollektive tjenester, der ikke henregnes til den offentlige sektor, er de aktiviteter der finansieres af almennyttige private tilskud. Institutioner der administrerer sociale fonde og pensioner, og som både gennem love, forordninger, tilsyn mv. kontrolleres af offentlige myndigheder, og hvor pensionerne/præmierne beregnes uafhængigt af den enkelte bidragyders risiko, betragtes definitorisk som producent af offentlige ydelser. Det vil med andre ord sige, at den myndighed eller institution, der producerer ikkemarkedsmæssige tjenester, hovedsagelig må have andre indtægtskilder end fra markedssalg, dvs. at indtægterne for over 50 pct.'s vedkommende må stamme fra offentlige overførsler o.l. Ud over denne hovedregel er der visse aktiviteter, der definitorisk altid betragtes som kollektive, uanset om de tilsyneladende under visse omstændigheder, produceres og udbydes på markedslignende vilkår. Det gælder bl.a. kirkelig aktivitet, begravelsesvæsenet, turistforeninger o.l. Tilsvarende gælder det for visse varer og tjenester, at de altid betragtes som markedsmæssige, selvom de hovedsageligt bliver finansieret af offentlige midler. Det gælder bl.a. skibsfart, rengøringsservice, filmproduktion o.l. De offentlige myndigheders væsentligste indtægtskilde er obligatoriske bidrag (skatter og afgifter), der direkte eller indirekte er pålagt andre sektorer. Hovedparten af de myndigheder og institutioner der producerer offentlige ydelser er formelt også offentlige, dvs. de er integrerede (indarbejdede) i de statslige, amtslige og kommunale regnskaber. Man kalder dem derfor integrerede offentlige institutioner. 380 Offentlige finanser

6 Udland En del offentlige institutioner er dog ikke integrerede i statens, amternes eller kommunernes regnskaber, men har selvstændige regnskaber. Folkekirken, de sociale kasser og fonde er således ikke omfattet af statens eller kommunernes regnskaber. Disse institutioner kaldes ikke-integrerede offentlige institutioner. En del institutioner der producerer offentlige ydelser er formelt private med selvstændige regnskaber. Kriteriet for at de indgår i den offentlige sektor er, at de for den overvejende dels vedkommende er finansieret vha. offentlige midler. Privatskoler, privathospitaler o.l. er eksempler på disse formelt private, men reelt offentlige institutioner. Disse institutioner kaldes i nationalregnsskabet quasi-offentlige institutioner. Det er vigtigt at understrege, at ikke alle aktiviteter i de offentlige regnskaber medregnes i den offentlige sektor. For det første udelades de,offentlige åktiviteter på Færøerne og Grønland, da de i nationalregnskabsmæssig forstand betragtes som udland. Offentlige aktivite- For det andet udelades de virksomheder, der figurer på de offentlige regnskaber, men ter i den private som hovedsagelig producerer markedsmæssige varer og tjenester til den private sektor. sektor(det offent- Det gælder fx DSB, Post- og Telegrafvæsenet, de statslige og kommunale lige område) havnevæsener, de kommunale el-, gas-, varme- og vandværker osv. Disse virksomheder kaldes i nationalregnskabet selskabslignende offentlige integrerede virksomheder, og indgår ikke i den offentlige sektorstatistik. Disse virksomheder indgår alene med deres over- eller underskud. Ud over de driftsvirksomheder, der er integreret i de offentlige regnskaber, er der en række regnskabsmæssige selvstændige selskaber, der producerer markedsmæssige varer og tjenester, og som er underlagt væsentlig offentlig kontrol og/eller ejerskab. Telefonselskaberne, DONG, HT, privatbanerne er eksempler på offentlige (ikkeintegrerede) virksomheder, der ikke indgår i den offentlige sektor, men i det der kaldes det offentlige område. Offentlige I nationalregnskabet henføres bygge- og anlægsproduktion - uanset hvor den foregår - investeringer til bygge- og anlægsbranchen, der definitorisk er en del af den private sektor.denne nationalregnskabskonstruktion betyder, at den offentlige sektor som hovedregel køber ude fra, når der er tale om varige investeringsgoder. Dette betyder at offentlige institutionelle enheder, der fremstiller investeringsgoder, hvilket først og fremmest vil sige entreprenørvirksomheder, udskilles altid af den offentlige sektor som selskabslignende virksomheder, uanset hvor goderne anvendes, med mindre de pågældende virksomheder er af helt underordnet betydning. Definitioner og ordforklaringer Realøkonomisk fordeling Formålet med den realøkonomiske artsfordeling er at gruppere den offentlige sektors transaktioner efter påvirkning af samfundsøkonomien. Samfundsøkonomien påvirkes hhv. med reale transaktioner og indkomst- og omfordelende transaktioner. Faste bruttoinvesteringer De reale transaktioner sigter mod offentlig produktion, medens de indkomst- og omfordelende transaktioner gennemføres for at finansiere de reale transaktioner eller for at omfordele indkomster eller formuer. Udgiftsposter Opgøres som udgifterne til opførelse af nye bygninger og anlæg samt til køb af transportmidler, maskiner og inventar mv. Offentlige finanser 381

7 Forbrug af realkapital Forbrug af råog hjælpestoffer samt tjenester Kapitalakkumulation Benævnes også afskrivninger eller reinvestering og er et beregnet udtryk for slid og teknisk forældelse af den offentlige sektors produktionsapparat. Defineres som køb af varer og tjenester til løbende forbrug herunder udgifter til leje af lokaler og bygninger mv., forsikringspræmier, samt indirekte skatter og afgifter betalt af det offentlige selv. Endvidere er militære anlæg og anskaffelser i overensstemmelse med de internationale klassifikationsprincipper placeret her. Omfatter den offentlige sektors reale kapitalaktiviteter. - Kapitalakkumulation opgøres som: Nyinvesteringer + køb af bygninger (netto) =Faste bruttoinvesteringer Faste bruttoinvesteringer+ lagerforøgelse (netto)+ køb af jord og rettigheder (netto) = Kapitalakkumulation Kapitaloverførsler Køb af bygninger, netto Køb af jord og rettigheder, netto Lagerforøgelser! -formindskelser Løbende overførsler Lønninger og arbejdsgiverbidrag Offentlig konsum Påvirker enten givers eller modtagers formue. Af eksempler kan nævnes anlægs- og investeringstilskud, visse erstatninger samt nedskrivninger af lån og lignende ydelser, oftest af engangskarakter. Er ejendomserhvervelser, hvor de eksisterende bygninger er den væsentligste størrelse, minus tilsvarende salg. Omfatter for det første ejendomserhvervelser, hvor jorden er det afgørende, minus salg. Endvidere indgår udgifterne til varig erhvervelse af forskellige udnyttelsesrettigheder. Består primært af køb af varer til interventionslagre og strategiske lagre minus salg fra disse lagre. Påvirker de løbende disponible indkomster. De består først og fremmest af overførsler til husholdningerne. Disse overførsler opdeles i sociale overførsler som folke- og førtidspension, tjenestemandspension, arbejdsløshedsdagpenge og efterløn, bistandsydelse, syge- og barselsdagpenge, børnetilskud mv. samt boligsikring og boligydelse. Hertil kommer andre indkomstoverførsler som fx uddannelsesstøtte. Herudover er der indkomstoverførsler til private institutioner, Færøerne og Grønland, EU og udland i øvrigt. Omfatter dels den direkte bruttoløn, dels arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger, herunder et tilregnet (imputeret) pensionsbidrag svarende til værdien af den pensionsret, som tjenestemænd mfl. har optjent. Opgøres fra omkostningssiden og fremkommer på følgende måde: Lønninger og sociale arbejdsgiverbidrag + forbrug af fast realkapital = Bruttofaktorindkomst (BFI) Bruttofaktorindkomst (BFI)+ forbrug af rå- og hjælpestoffer samt tjenester = Produktionsværdi Produktionsværdi - salg af varer og tjenester = Offentlig konsum. Det offentlige konsum eller forbrug omfatter den offentlige sektors reale driftsaktiviteter. Over halvdelen af det offentlige konsum kan fordeles individuelt på personer. Resten er kollektivt offentligt konsum. 382 Offentlige finanser

8 Renteudgifter mv. Salg af varer og tjenester Subsidier Andre løbende overførsler Bruttorestindkomst Frivillige bidrag til sociale sikringsordninger Indtægter fra jord og rettigheder Imputerede bidrag til sikringsordninger Overskud af offentlige virksomheder Renteindtægter, udbytter mv. Skatter og afgifter Indholdet af funktionsfordeling Omfatter såvel egentlige, pålydende eller nominelle renter som fordelte emissionskurstab og udgifter til leje af jord og rettigheder. Emissionskurstabene indgår (afskrives) i takt med, at lånene faktisk afdrages. Omfatter salg af produktionen. For at der kan være tale om salg af varer og tjenester, skal der foreligge en modydelse og en vis frivillighed i købet fra købers side. Er ydelsen af regulerende karakter, som det er tilfældet med fx pas og kørekort betegnes betalingen som obligatorisk bøder og gebyrer, der udgør en særlig gruppe af skatter i nationalregnskabet. Omfatter alle løbende overførsler til virksomheder med en markedsmæssig produktion. De samlede subsidier fordeles til henholdsvis offentlige og private virksomheder. Subsidierne opdeles efter om de er varetilknyttet, dvs. tildeles proportionalt med produktion af varer, eller ikke-varetilknyttede. Indtægtsposter: Kommer fra andre indenlandske sektorer, EU og udland i øvrigt. Er den del af bruttofaktorindkomsten, der tilfalder det offentlige selv. Da det offentliges produktionsværdi opgøres fra omkostningssiden, svarer restindkomsten pr. definition til afskrivninger, også kaldet reinvestering eller forbrug af realkapital, i den offentlige sektor. Er bidrag, der giver yderen ret til offentlige sikringsydelser. Frivilligheden betyder, at bidragene falder uden for skatte- og afgiftsområdet. De frivillige ordninger omfatter bidrag til frivillig syge-, dagpengesikring og frivillige bidrag til ATP, hovedsageligt fra selvstændigt erhvervsdrivende, der frivilligt har tilsluttet sig ordningen. Omfatter væsentligst forpagtningsafgifter, koncessesionsafgifter o.l. Er beregnet bidrag fra tjenestemænd mfl. Disse bidrag svarer til den værdi for optjent pensionsret, som er tilregnet deres løn. Bidraget beregnes i praksis som den udbetalte pension for igangværende pensionsordninger. Beregnes for de selskabslignende offentlige driftsvirksomheder, der optræder på de offentlige regnskaber, men som ikke indgår i den offentlige sektor fx Post- og Telegrafvæsenet. Ved beregningen af overskuddet indgår de beregnede afskrivninger som en driftsudgift. Endvidere indgår statens andel af Nationalbankens overskud. Omfatter ud over de egentlige nominelle renter, dividender o.l. tillige kursgevinster minus eventuelle tab. Defineres som obligatoriske ydelser, der udskrives til den offentlige sektor uden nogen speciel modydelse. I den generelle statistik fordeles skatter og afgifter bl.a. på skattearter og nationalregnskabsgrupper. Indplaceringen af skatter og afgifter på de forskellige dele af nationalregnskabet er et forsøg på at afspejle de enkelte skatter og afgifters forskelligartede påvirkning af samfundsøkonomien. Skatterne og afgifterne opdeles i nationalregnskabet i indirekte og direkte skatter samt kapitalskatter, og endvidere i bøder og obligatoriske gebyrer samt obligatoriske bidrag til sociale ordninger. Ved grupperingen af skatter og afgifter efter art er der alene taget hensyn til disses udskrivningsgrundlag. Funktionel fordeling Den funktionelle fordeling belyser formålet med de offentlige udgifter, der viser hvad de offentlige udgiftskroner anvendes til. I statistikken for den offentlige sektor opdeles funktionerne i tre hovedgrupper: Overordnede offentlige tjenester, Samfundsmæssige Offentlige firsanser 383

9 og sociale forhold og Erhvervøkonomiske forhold. Ikke-funktionsfordelte udgifter er især rentebetalinger og andre omkostninger forbundet med den offentlige sektors gæld. A: overordnede offentlige tjenester B: Samfundsmæssige og sociale forhold C: Erhvervsøkonomiske forhold Ikke-funktionsfordelte udgifter Denne hovedgruppe består i princippet af aktiviteter, der i deres natur er offentlige, dvs. af de ikke kan udføres af enkeltpersoner eller virksomheder. Hovedgruppen omfatter bl.a. den lovgivende forsamling, de lokale myndigheder, de lokale og overordnede udøvende organer, de overordnede penge- og finanspolitiske aktiviteter og deres organer, generel offentlig personalepolitik, centraliserede salgs- og købsaktiviteter, internationalt samkvem samt politi og forsvarsaktiviteter. Alle disse aktiviteter må anses for at være uundværlige i ethvert organiseret samfund. Denne hovedgruppe omfatter forskellige personorienterede tjenester, der udbydes til husholdningerne og enkeltpersoner. Hovedgruppen omfatter uddannelse, sundhedsvæsenet, social sikring, forskellige velfærdsmæssige tjenester, bolig og nærmiljø samt kulturelle, fritidsmæssige og religiøse tjenester. Denne hovedgruppe dækker over offentlige aktiviteter, der hænger sammen med den offentlige sektors kontrol og regulering af erhvervene, med det erklærede formål at skabe en mere samfundsmæssig og effektiv anvendelse af samfundets ressourcer. Hovedgruppen omfatter aktiviteter som fremme af økonomisk udvikling, påvirkning af regionale balancer samt skabelse af bedre erhvervs- og jobmuligheder. Denne hovedgruppe indeholder især rentebetalinger og andre omkostninger, der er forbundet med den offentlige sektors gæld. Betaling af renter på gæld er udtryk for, at nogle tidligere afholdte udgifter er finansieret ved låntagning fremfor ved hjælp af løbende skatter. Disse udgifter er ikke knyttet til de løbende aktiviteter, og kan derfor ikke entydigt klassificeres til en særlig funktion. Oplysninger om anden offentliggørelse Løbende offentliggørelse af tællingsresultater Årligt tilbagevendende publikationer Andre tilbagevendende publikationer Nyt fra Danmarks Statistik Statistiske Efterretninger, emnegruppen: Nationalregnskab, offentlige finanser og betalingsbalance Danmarks Statistiks databanker. Skatter og afgifter (årspublikation fra Danmarks Statistik) Statistisk tiårsoversigt. Det økonomiske Sekretariat: Økonomisk oversigt. 384 Offentlige finanser

10 Tabel 395. Den samlede offentlige sektors udgifter og indtægter Expenditure and revenue of general government ' 1993` 1994' m io. kr. 1. Driftsudgifter i alt Current outlays, total Konsum $ Consumption expenditure Effektive renter mv Real interest, etc. Subsidier Subsidies Andre løbende overførsler Other current transfers 2. Driftsindtægter i alt Current revenue, total Formue- og erhvervsindkomster mv Income on wealth, earned income, etc. Indirekte skatter Indirect taxes - Direkte skatter Direct taxes Bidrag til sociale sikringsordninger Social security contributions Andre løbende overførsler Other current transfers 3. Kapitaludgifter i alt Capital outlays, total Kapitalakkumulation Non-financial capital accumulation Kapitaloverførsler Capital transfers 4. Kapitalindtægter i alt Capital revenue, total Kapitalskatter Capital taxes Andre kapitaloverførsler Other capital transfers 5. Driftsoverskud (2-1) , Current surplus (gross saving) 6. Drifts- og kapitaloverskud (5-3 +4) Overall surplus (net lending) Kilde: Nationalregnskab, Offentlige finanser, Betalingsbalance (Statistiske Efterretninger). Tabel 396. Den offentlige sektors udgifter og indtægter Expenditure and revenue of general government and its sub-sectors 1994' Den De Den Den statslige sociale samlede samlede sektor kasser og kommunale offentlige fonde sektor sektor' Driftsudgifter i alt Current outlays, total Konsum Consumption expenditure Effektive renter mv Real interest, etc. Subsidier Subsidies Andre løbende overførsler Other current transfers mio. kr. 2. Driftsindtægter i alt Current revenue, total Formue- og erhvervsindkomster mv Income on wealth, earned income, etc. Indirekte skatter Indirect taxes Direkte skatter Direct taxes Bidrag til sociale sikringsordninger Social security contributions Andre løbende overførsler Other current transfers 3. Kapitaludgifter i alt Capital outlays, total Kapitalakkumulation Non-financial capital accumulation Kapitaloverførsler Capital transfers 4. Kapitalindtægter i alt Capital revenue, total Kapitalskatter Capital taxes Andre kapitaloverførsler Other capital transfers 5. Driftsoverskud (2-1) Current surplus (gross saving) 6. Drifts- og kapitaloverskud (5-3 +4) Overall surplus (net landing) 4 ' Konsolideret dvs. med udeladelse af interne offentlige overførsler. Kilde: Nationalregnskab, Offentlige finanser, Betalingsbalance (Statistiske Efterretninger). TRANSLATION - Columns, 1: central government. 2: social security funds. 3: local government. 4: general government. Offentlige finanser 385

11 i. Tabel 397. De offentlige udgifter og indtægter realøkonomisk fordelt Expenditure and revenue of general government sub-sectors, by type of transaction * 1993' 1994* m o. kr. Realøkonomisk fordeling Sektorfordeling: Sub-sectors: Den statslige sektor: Central government Driftsudgifter Current outlays Kapitaludgifter Capital outlays Driftsindtægter Current revenue Kapitalindtægter Capital revenue Driftsoverskud' Current surplus Drifts- og kapitaloverskud' Overall surplus De sociale kasser og fonde: Social security funds Driftsudgifter Current outlays Kapitaludgifter Capital outlays Driftsindtægter Current revenue Kapitalindtægter Capital revenue Driftsoverskud' Current surplus Drifts- og kapitaloverskud', Overall surplus Den samlede kommunale sektor:3 Local governments, total Driftsudgifter Current outlays Kapitaludgifter Capital outlays Driftsindtægter Current revenue Kapitalindtægter Capital revenue Driftsoverskud' Current surplus Drifts- og kapitaloverskud', Overall surplus Heraf: Of which: Den amtskommunale sektor: Counties Driftsudgifter Current outlays Kapitaludgifter Capital outlays Driftsindtægter Current revenue Kapitalindtægter Capital revenue Driftsoverskud' Current surplus Drifts- og kapitaloverskud' Overall surplus Den kommunale sektor: Municipalities Driftsudgifter Current outlays Kapitaludgifter Capital outlays Driftsindtægter Current revenue Kapitalindtægter Capital revenue Driftsoverskud' Current surplus Drifts- og kapitaloverskud' Overall surplus ' Se tekstafsnittet Offentlige finanser. 2 Drifts- og kapitaloverskud = nettofordrings- Kilde: Nationalregnskab, Offentlige finanser, Betalingsbalance (Statistiske Efterreterhvervelsen 3 Konsolideret, dvs. med udeladelse af interne offentlige overførsler. ninger). 386 Offentlige finanser

12 Tabel 398. Den offentlige sektors udgifter realøkonomisk fordelt Expenditure of general government sector, by type of transaction * 1993* 1994* m io. kr. Drifts- og kapitaludgifter i alt (1+4) Total outlays 1. Driftsudgifter i alt (2+3) Realøkonomisk fordeling Current outlays, total 2. Konsum i alt Lønninger og arbejdsgiverbidrag Forbrug af realkapital Forbrug af rå- og hjælpestoffer Salg af varer og tjenester Løbende overførsler i alt Nominelle renter Fordelte emissionskurstab Subsidier Til offentlige virksomheder Til private virksomheder Andre løbende overførsler Til andre offentlige delsektorer Til husholdninger Til private institutioner Til udland (a-d) a. Færøerne, netto b. Grønland, netto c. EU's institutioner d. Udland i øvrigt Kapitaludgifter i alt (5+6) Kapitalakkumulation i alt Faste nyinvesteringer Køb af bygninger, netto ' Lagerforøgelse Køb af jord og rettigheder, netto Kapitaloverførsler i alt Kapitaloverførsler til egne virksomheder Investeringstilskud og kapitaloverførsler i øvrigt Til andre offentlige virksomheder Til private virksomheder Til andre offentlige delsektorer Til husholdninger Til private institutioner Til udland (a-d) a. Færøerne, netto b. Grønland, netto c. EU's institutioner d. Udland i øvrigt Final consumption expenditure, total Compensation of employees Consumption of fixed capital Intermediate consumption Sales of goods and services Income transfers, total Nominal interest Discount on new issue Subsidies To public enterprises To private enterprises Other Income transfers To other levels of goverment To households To private non-profit institutions To the rest of the world To the Faroe Islands, net To Greenland, net To the EU To others Capital outlays, total Non-financial capital accumulation, total Acquisition of new fixed assets Acquisition of existing buildings, net Increase in stocks Acquisition of land and intangible assets, net Capital transfers, total Capital transfers to enterprises owned by the sector Investment grants and other capital transfers To other public enterprises To private enterprises To other levels of goverment To households To private non-profit institutions To the rest of the world To the Faroe Islands, net To Greenland, net To the EU To others Kilde: Nationalregnskab, Offentlige finanser, Betalingsbalance (Statistiske Efterretninger). Offentlige finanser 387

13 i Tabel 399. Den offentlige sektors indtægter, realøkonomisk fordelt Revenue of general government sector, by type of transaction Realøkonomisk fordeling * ` m o. k r. 1. Drifts- og kapitalindtægter i alt (2+3) Current plus capital revenue 2. Driftsindtægter i alt Current revenue, total Bruttorestindkomst Gross operating surplus Overskud af off. virksomheder mv Surplus from public enterprises Nominelle renter mv Nominal interest etc. Realiserede kursgevinster - kurstab Realized capital gains minus revaluation loss Indtægter af jord og rettigheder mv Income from land and intangible assets Indirekte skatter Indirect taxes Direkte skatter Direct taxes Obligatoriske gebyrer og bøder mv Compulsory fees, fines and penalties Obligatoriske bidrag til sociale Compulsory social security sikringsordninger contributions Frivillige bidrag til sociale Voluntary social security sikringsordninger contributions Imputerede bidrag til Unf unded employee welfare sikringsordninger contributions (imputed) Andre løbende overførsler Other income transfers Fra andre offentlige delsektorer From.other levels of government Fra andre indenlandske sektorer From domestic private sector Fra udlandet From the rest of the world EU's institutioner From EU institutions Udland i øvrigt From others 3. Kapitalindtægter,! alt Capital revenue, total Kapitalskatter Capital taxes Andre kapitaloverførsler Other capital transfers Fra andre offentlige delsektorer From other levels of government Fra andre indenlandske sektorer From domestic private sector Fra udlandet From the rest of the world EU's institutioner From EU institutions Udland i øvrigt - From others Driftsoverskud Current surplus (gross saving) Drifts- og kapitaloverskud' Overall surplus (net 'ending) 1 Drifts- og kapitaloverskud = fordringserhvervelsen, netto. Kilde: Nationalregnskab, Offentlige finanser, Betalingsbalance (Statistiske Efterretninger). 388 Offentlige finanser

14 tabel 400. Den offentlige sektors udgifter, funktionelt fordelt Expenditure of general government sector, by function * 1993' 1994* mio, kr. lak Total A: Overordnede offentlige tjenester Public services 1. Generelle offentlige tjenester General public services Generel administration General administration Forholdet til udlandet External affairs I øvrigt Other 2. Forsvar , Defence 3. Offentlig orden og sikkerhed Law and ordar and safety B: Samfundsmæssige og sociale forhold Social conditions 4. Undervisning Education Folkeskole og lignende G Primary education Ungdomsuddannelsesniveau Secondary education Højere og videregående uddannelse Institutions of higher education Voksen- og efteruddannelse Adult education etc. Tjenester knyttet til uddannelse Subsidiary services Administration General administration I øvrigt Other 5. Sundhedsvæsen Health Hospitaler mv Hospitals etc. Individuel sundhedstjeneste Individual health services Administration General administration I øvrigt Other 6. Social tryghed og velfærd Social security and welfare services Sikringsydelser Social security assistance Velfærdsforanstaltninger Welfare services Administration General administration I øvrigt Other 7. Boligforhold mv Housing and community amenities Boligforhold Housing Samfundsplanlægning Community development Sanitære tjenester Sanitary services I øvrigt Other 8. Religiøse, rekreative og kulturelle Religious, recreational and tjenester cultural services Rekreative tjenester Recreational services Kulturelle tjenester Cultural services Religiøse tjenester Religious services I øvrigt Other services C: Erhvervsøkonomiske forhold Economic services 9. Energiforsyning Energy supplies 10. Landbrug, skovbrug og fiskeri mv Agriculture, forestry and fishing etc. 11. Råstofudvinding, industri samt Mining and quarrying, manufacturing bygge- og anlæg and construction 12. Samfærdsel og kommunikation Communications Veje og transport Roads and transportation Vandveje og havne Inland and coastal waterways Kollektiv transport Public transport I øvrigt Other 13. Handel og service samt generel Commerce and industrial erhvervsudvikling development Generel erhvervsudvikling General industrial development Handel og service mv Commerce etc. I øvrigt Other D: Andre funktioner Other functions 14. Ikke-funktionsfordelte udgifter Expenditure by unclassified functions Kilde: Nationalregnskab, Offentlige finanser, Betalingsbalance (Statistiske Efterretninger). Offentlige finanser 389

15 10. Tabel 401. Den offentlige sektors udgifter, funktionelt fordelt Expenditure of general government and its sub-sectors, by function 1994' Den De Den Den Interne Statslige sociale amts- primær- overkasser kom- Den samlede offentlige og munale mursale sektor fonde sektor sektor i - mi o. kr. ' lak Total A: Overordnede offentlige tjenester Public services 1. Generelle offentlige tjenester General public services Generel administration General administration Forholdet til udlandet External affairs I øvrigt Other 2. Forsvar Defence 3. Offentlig orden og sikkerhed Law and order and safety B: Samfundsmæssige og sociale forhold Social conditions 4. Undervisning Education Folkeskole og lignende Primary education Ungdomsuddannelsesniveau Secundary education Højere og videregående uddannelse Institutions of higher education Voksen- og efteruddannelse Adult education, etc. Tjenester knyttet til uddannelse Subsidiary services Administration General administration I øvrigt Other 5. Sundhedsvæsen Health Hospitaler mv Hospitals etc. Individuel sundhedstjeneste Individual health services Administration General administration I øvrigt Other 6. Social tryghed og velfærd Social security and welfare services Sikringsydelser Social security assistance Velfærdsforanstaltninger Welfare services Administration General administration I øvrigt Other 7. Boligforhold mv Housing and community amenities Boligforhold Housing Samfundsplanlægning Community development Sanitære tjenester Sanitary services I øvrigt Other 8. Religiøse, rekreative og kulturelle Religious, recreational and tjenester cultural services Rekreative tjenester ' Recreational services Kulturelle tjenester Cultural services Religiøse tjenester Religious services I øvrigt Other services C: Erhvervsøkonomiske forhold Economic services 9. Energiforsyning Energy supplies 10. Landbrug, skovbrug og fiskeri mv Agriculture, forestry and fishing, etc. 11. Råstofudvinding, industri samt Mining and quarrying, manufacturing bygge- og anlæg ' and construction 12. Samfærdsel og kommunikation Communications Veje og transport Roads and transportation Vandveje og havne Inland and coastal waterways Kollektiv transport Public transport I øvrigt - - Other 13. Handel og service samt generel Commerce and industrial erhvervsudvikling development Generel erhvervsudvikling General industrial development Handel og service mv Commerce, etc. I øvrigt Other D: Andre funktioner Other functions 14. Ikke funktionsfordelte udgifter Sections by unclassified functions Kilde: Nationalregnskab, Offentlige finanser, Betalingsbalance (Statistiske Efterretninger). 390 Offentlige finanser TRANSLATION - Columns, 1: central government. 2: social security funds. 3: ounties. 4: municipalities. 5: transfers within general government sector. 6: total general government rector.

16 Tabel 402. Statens finanser. Sammenfatning 1994 Central government finance. Summary 1994' 1995* Udgift Indtægt Udgift indtægt Dronningen 2. Medlemmer af det kongelige hus 3. Folketinget 5. Statsministeriet 6. Udenrigsministeriet 7. Finansministeriet 8. Økonomiministeriet 9. Skatteministeriet 11. Justitsministeriet 12. Forsvarsministeriet 13. Indenrigsministeriet 14..Boligministeriet 15. Socialministeriet 16. Sundhedsministeriet 17. Arbejdsministeriet 19. Forskningsministeriet 20. Undervisningsministeriet 21. Kulturministeriet 22, Kirkeministeriet 23. Miljø- og Energiministeriet 24. Landbrugs- og fiskeriministeriet 26. Erhvervsministeriet 28. Trafikministeriet 34. Arbejdsmarkedsfonde 35. Generelle reserver 36. Pensionsvæsenet lalt 37. Renter 38. Skatter og afgifter Drifts-, anlægs- og udlånsbudget 40. Obligationskøb mv. 41. Beholdningsbevægelser mv. mio. kr. 40,4 41,5 Queen Margrethe. Il 13,1 13,4 Members of the Royal House 474,6 497,8 Danish Parliament 92,0 99,0 Prime Minister's Department 9561,1 11, ,3 15,0 Ministry of Foreign Affairs' 2 922, ,3 Ministry of Finance 270,4 264,8 Ministry of Economic Affairs 2597,9 122, ,4 111,8 Ministry of Taxation 7432, ,1 7664, ,1 Ministry of Justice , ,6 Ministry of Defence 38406,9 8, ,1 8,3 Ministry of Home-Affairs ,3 13, ,7 10,5 Ministry of Housing 99307, ,0 Ministry of Social Affairs 1 523, ,8 Ministry of Health , , , ,0 Ministry of Labour 191,7 573,5 Ministry of Research , ,4 Ministry of Education 2880, ,3 Ministry of Cultural Affairs 312,5 315,5 Ministry of Ecclesiastical Affairs 3657,8 974, ,6 960,1 Ministry of the Environment and Energy 2 156, ,4 Ministry of Agriculture and Fisheries 3 766,6 4, ,5 3,4 Ministry of Industry 4 181,8 5810,0 Ministry of Transport , ,7 Labour market funds 6 377, , , ,0 General reserves 7 791, ,8 Pensions , , , ,9 Total , , , ,9 Interest , , , ,8 Taxes and duties , , , ,6 Current, investment and lending budget , ,1 Bond purchases, etc. 9697,2 3717,7 Changes in investment portfolio, etc. Nettokassebudget 42. Statsgældsafdrag Bruttokassebudget , , , , , ,3 Net cash budget ,6 Repayment of central government debt , , ,3 Gross cash budget Finansiering: 43. Statslånsoptagelse 44. Træk på Danmarks Nationalbank Finansiering i alt Total Kilde: Finansloven Financing: , ,2 Central government borrowing 2 109,1-644,2 Borrowing from Danmarks Nationalbank , ,0 Financing, total , , , ,3 Total TRANSLATION - Columns, 1 and 3: expenditure. 2 and 4: revenue. L Offentlige finanser 391

17 Tabel 403. (s ) Statens. finanser. Specifikation Specification of central government finance Drifts-, anlægs- og udlånsbudget Regnskab 1993 Budget 1994 Finanslov 1995 Konti if. finanslov Dronningen mi o. kr. Queen Margrethe II 1. Statsydelse 36,9 40,4 41,5 Central government grants 2. Medlemmer af det kongelige hus i. Årpenge 12,2 13,1 13,4 Members of the Royal House Apanage 3. Folketinget Danish Parliament 1. Udgifter ved folketinget 346,0 341,7 362,4 Expenditure in connection with the Danish Parliament 2. Folketingets Ombudsmand 17,3 17,1 17,6 The Ombudsman 3. Revision 108,6 115,8 117,8 Auditing 5. Statsministeriet Prime Minister's Department 1. Fællesudgifter 90,2 92,2 99,0 Joint expenditure 6. Udenrigsministeriet Ministry of Foreign Affairs 1. Udenrigstjenesten mv. 993, , ,5 Foreign service, etc. 2. Internationale organisationer 305,6 275,2 361,1 International organizations 3. Bistand til udviklingslandene 7611, ,0 8908,0 Official assistance to developing countries 4. Udenrigstjenesten mv. 11,4 11,5 15,0 Foreign service, etc. 7. Finansministeriet Ministry of Finance 1. Offentlig økonomi - 533,3-278,8-270,4 Public economics 2. Administration og personale Administration and personnel 3. Grønland og Færøerne 3 984, , ,7 Greenland and the Faroe Islands Grønland 2 329, , ,7 Greenland Færøerne 1 655,5 826,1 843,4 The Faroe Islands 8. Økonomiministeriet Ministry of Economics Affairs 1. National og international økonomi 104,6 116,3 97,7 National and international economics 2. Statistik 158,4 154,1 164,7 Statistics 9. Skatteministeriet Ministry of Taxation 1. Fællesudgifter 131,7 132,8 135,0 Joint expenditure 2. Skatte- og afgiftforvaltning 2 387, , ,4 Management of taxes and duties 1. Fællesudgifter 15,2 15,2 14,8 Joint expenditure 2. Skatte- og afgiftforvaltning 98,6 107,0 97,0 Management of taxes and duties 11. Justitsministeriet Ministry of Justice 1. Fællesudgifter 194,6 246,8 221,6 Joint expenditure 2. Rets- og politivæsen 5 770,1 5897,7 6007,0 Police and administration of justice Fællesudgifter 186,7 170,6 175,4 Joint expenditure Retsvæsen 1 053, , ,6 Administration of justice Politi 4 529,8 4646, ,0 Police 3. Kriminalforsorg 1 079, , ,9 Criminal administration system 1. Rets- og politivæsen 1 630, , ,1 Police and administration of justice Retsvæsen 392,0 365,0 390,0 Administration of justice Politi 1 238,9 970, ,1 Police Kilde: Finanslov 1995 TRANSLATION - Columns, 1: accounts. 2: budget. 3: appropriation accounts. 392 Offentlige finanser

18 , Tabel 403. (s ) Statens finanser. Specifikation Specification of central government finance Drifts-, anlægs- og udlånsbudget Regnskab Budget Finanslov Konti if. finanslov Forsvarsministeriet mio. k r. 1. Fællesudgifter 110,5 117,1 108,2 2. Militært forsvar 14432, , ,5 3. Civil virksomhed 179,9 188,0 188,4 Farvandsvæsen mv. 157,9 168,6 169,5 Øvrig civil virksomhed 19,0 19,4 18,9 13. Indenrigsministeriet 1. Fællesudgifter 575,9 576,7 630,0 Centralstyrelsen 260,8 293,9 352,0 Statsamterne 304,2 282,8 278,0 2. Redningsberedskab 504,4 466,1 437,2 3. Flygtninge og indvandrere 2 246, , ,9 Udgifter i forbindelse med asylansøgere 1 722, , ,3 Udgifter til flygtningeintegration mv. 521,5 813, ,8 Øvrige udgifter til flygtninge og invandrere 2,4 5,6 55,8 4. Tilskud til kommuner mv , , ,5 Tilskud til kommuner , , ,5 Udligning af kommunernes udgifter til merværdiafgift 59, Fællesudgifter 8,3 8,0 8,3 14. Boligministeriet 1. Fællesudgifter 98,9 98,9 102,7 2. Individuel boligstøtte 5 239, , ,0 Boligydelse til pensionister 4 123, , ,0 Øvrig individuel boligstøtte 1 116, , ,0 3. Boligforhold 6 197, , ,5 Almennyttig boligbyggeri 3 152, ,1 2977,8 Andelsboliger 574,1 560,8 510,1 Ungdomsboliger og kollegier 249,0 266,0 273,9 Ældreboliger 113,6 105,0 106,0 Sanering og byfornyelse 602,7 796,1 693,7 Tilskud til forbedringsarbejder 1 505,0 2038,0 615,0 Støttet lejeboligbyggeri - 2,0 20,0 Private ejendomme - 7,0 7,0 4. Byggeforhold 56,1 28,4 43,5 5. Slotte og ejendomme 191,6 144,9 128,7 6. Kortproduktion 175,3 179,9 176,3 1. Kortproduktion 10,5 13,2 10,5 15. Socialministeriet 1. Fællesudgifter 445,0-87,1 330,6 2. Børnetilskud 1 774, , ,6 Børnetilskud 1 641, , ,0 Andre famlieydelser 132,5 149,8 134,6 3. Aktivering 1 276, , ,6 Ungdomsydelse 677, ,7 901,9 Aktiveringsydelse 35,9 126,6 241,5 Aktiveringstilskud 548,7 271,0 291,0 Igangsætningsydelse 14,4 24,5 30,2 Aktiveringspuljer - 972,3 932,0 4. Kontanthjælp 6 579, , ,6 Forbigående kontanthjælp mv ,0 4681,3 4696,5 - Ministry of Defence Joint expenditure Military defence Civil activities Administration of Danish waters, etc. Other civil activities Ministry of Horne Affairs Joint expenditure Central administration Counties Emergency services Refugees and immigrants Expenditure in connection with refugees Expenditure on integration of refugees Other expenditure on refugees and immigrants Grants, etc. to local governments Grants to local government Adjustments of local governments' expenditure on VAT Joint expenditure Ministry of Housing Joint expenditure Individual rent subsidies Rent subsidies paid to pensioners Other individual rent subsidies Housing Subsidized housing Cooperative dwellings Students hostels and dwellings for young people Old people's dwellings Redevelopment and urban renewal Grants for renovation Subsidized Private housing Housing conditions Royal palaces and buildings Production of maps, etc. Production of maps, etc. Ministry of Social Affairs Joint expenditure Family/young persons' allowances Family/young persons' allowances Other family allowances Employment-creating schemes Assistance for young persons Allowances for employment-creating schemes Grant for employmentcreating schemes Initial allowances to innovators Funds for employment-creating schemes Cash benefits Temporary cash benefits, etc. Offentlige finanser 393

19 Tabel 403. Statens finanser. Specifikation (s ) Specification of central government finance. Drifts-, anlægs- og udlånsbudget Konti N. finanslov 1995 Regnskab Budget Finanslov m io. kr. Kontanthjælp til uddannelse 1 582, , ,1 Education assistance Kontanthjælp til flygtninge 1 059, , ,8 Assistance to refugees Udgifter i forbindelse med børns pleje 308,6 314,4 331,7 Benefits for the care of children Udgifter til pleje af voksne handicappede 127,0 115,0 144,4 Benefits for the care of disabled adults Tilbagebetalinger -176,2-150,6-162,9 Repayments 5. Sygedagpenge og arbejdsskadeforsikring Sickness benefits, occupational mv. 9608,6 9791,7 9806,8 compensation insurance Dagpenge ved sygdom 4 089, , ,1 Sickness benefits Dagpenge ved fødsel mv. 4612, , ,0 Maternity benefits, etc. Ulykkes- og arbejdsskadeforsikring 152,6 165,4 168,5 Accident and occupational compensation insurance Besættelsestidens ofre og socialforsikring i de sønderjyske landsdele 695,2 724,1 785,4 Payments to victims of the German occupation and social security paid to the southern regions of Jutland 6. Bistand og pleje for ældre Benefits for the care of the elderly og handicappede 1 353,5 809,6 87,5 and disabled Udbetaling til kommuner 1 286,5. 735,1 - Payments to municipalities Bistand og pleje for handicappede 67,0 74,5 87,5 Benefits for the care of the disabled 7. Øvrige bistandsordninger 390,8 490,6 574,2 Other social security schemes Forsorgshjem 331,9 340,7 344,1 Reception centres Bistand til ikke-indlagte psykiatriske patienter 21,4 22,9 37,7 Benefits for psychiatric patients who are not hospitalized Særligt udsatte grupper 37,5 127,0 192,4 Benefits for socially maladjusted groups 8. Sociale pensioner , , ,9 Social security pension payments Folkepension 39630, , ,1 Old-age pension Højeste og mellemste førtidspension 13839, , ,7 Highest and intermediate early retirement pension Almindelig førtidspension 6446,9 8211, ,0 Ordinary early retirement pension Delpension 345,1 345,7 341,5 Supplementary pension Personlige tillæg til pensionister 1 208, , ,6 Personal pension supplements Overførsel fra Den Sociale Pensionsfond -1683, , ,0 Transfers from the Social Pension Fund 1. Sygedagpenge og arbejdsskadeforsikring mv. 0,0 Sickness benefits, occupational, compensation insurance 16. Sundhedsministeriet Ministry of Health 1. Fællesudgifter 256,8 227,7 223,2 Jointexpenditure 2. Forebyggelse og levnedsmiddelkontrol' 135,5 198,0 221,3 Prevention and inspection of food 3. Uddannelse og forskning 224,0 239,9 264,3 Education and research 4. Den primære sundhedstjeneste 19,1 4,7 6,2 The primary health service 5. Sygehuse mv. 698,1 755,9 775,3 Hospitals, etc. 6. Grønland og Færøerne 0,1 - - Greenland and the Faroe islands 17. Arbejdsministeriet Ministry of Labour 1. Fællesudgifter 379,1 641,7 367,2 Joint expenditure I. 2. Arbejdsmiljø 352,2 338,6 342,6 Working environment 3. Arbejdsløshedsforsikring 48673, , ,9 Unemployment insurance Fællesudgifter 57,4 59,1 60,9 Joint expenditure Arbejdsløshedsdagpenge , , ,0 Unemployment benefit Efterløn , , ,0 Early retirement pension Overgangsydelse 463,9 900, ,0 Temporary benefits Aktiveringsordninger 601,0 260,0 - Employment-creating schemes 4. Arbejdsmarkedsservice 9961, , ,4 Labour-market services Fællesudgifter 112,0 108,8 146,3 Joint expenditure Arbejdsmarkedsuddannelser 1 347, ,7_ 1 831,7 Labour-market training courses Deltagerstøtte ved arbejdsmarkedsuddannelserne ' 945, , ,5 Assistances to participants in labour-market training courses 394 Offentlige finanser

20 , ' Tabel 403. (s ) Statens finanser. Specifikation Specification of central government finance Drifts-, anlægs- og udlånsbudget Regnskab 1993 Budget 1994 Finanslov 1995 Konti if. finanslov m io. k r. Arbejdsformidling og virksomhedsservice 458,6 567,0 582,9 Public employment offices and business services Arbejdstilbud mv 6 927, ,4 476,4 Job offer scheme, etc. Aktiv arbejdsmarkedspolitik mv , ,3 Active labour-market policy Øvrige beskæftigelsesfremmeordninger 171,3 90,0 43,3 Other employment-creating schemes 1. Fællesudgifter , , ,0 Joint expenditure 2. Arbejdsløshedsforsikring ,2 - - Unemployment insurance 3. Arbejdsmarkedsservice 4 440,9 - - Labour-market services 19. Forskningsministeriet Ministry of Research 1. Fællesudgifter 478,8 326,9 587,5 Joint expenditure 2. Statens Forskningsråd 517,4 715,8 780,5 Danish Research Council 3. Forskningsinstitutioner 269,3 301,2 309,2 Research institutions 20. Undervisningsministeriet Ministry of Education 1. Fællesudgifter 5 768, , ,0 Joint expenditure State Education Fund s financial Statens uddannelsesstøtte 4730, ,1 5462,2 assistance to students Øvrige fællesudgifter Other joint expenditure 2. Grundskolen 776,5 560,4 614,1 Basic schools 3. Gymnasier- og hf-uddannelser 38,2 65,4 52,0 Upper secondary schools 4. Uddannelser på erhvervsskoler mv , , ,3 Schools with vocational education, etc. 5. Folkeoplysning 2 312, , ,8 Public information 6. Videregående uddannelser 6631, ,9 8687,4 Further and higher education 1. Fællesudgifter 22,4. 142,5 31,1 Joint expenditure 21. Kulturministeriet Ministry of Cultural Affairs 1. Fællesudgifter 106,5 278,2 197,1 Joint expenditure 2. Skabende og udøvende virksomhed 1 057, , ,7 Artistic and literary activities Støtte til kunstnere, forfattere mv. 214,1 191,8 237,0 Financial assistance to artists, authors, etc. Musik 172,1 167,8 242,7 Music Teater 497,9 515,7 533,5 Theatres Film 173,0 164,1 212,5 Films 3. Bevaring og formidling af Preservation and presentation of the cultural kulturarven 814,1 863,1 979,3 heritage Biblioteker 380,8 391,1 471,6 Libraries Arkiver mv. 79,7 86,0 96,0 Archives, etc. Museer mv. 353,6 386,0 411,7 Museums, etc. 4. Videregående uddannelse 376,0 418,4 462,8 Further education 5. Radio og TV 17,3 0,6 0,6, Radio and TV 22. Kirkeministeriet Ministry of Ecclesiastical Affairs 1. Fællesudgifter 32,6 32,5 32,4 Joint expenditure 2. Folkekirken 259,9 252,9 264;5. The Danish National Church 3. Kirker og kirkegårde 17,2 18,7 16,2 Churches and cemeteries 23. Miljø- og energiministeriet Ministry of the Environment and Energy 1. Fællesudgifter 159,2 82,8 173,6 Joint expenditure 2. Miljøbeskyttelse 532,9 766,9 760,0 Environmental protection 3. Miljøundersøgelser 110,1 113,5 117,0 Environmental surveys 4. Naturforvaltning og bygningsbevaring 452,4 587,8 566,5 Nature management and preservation of buildings 5. Geologisk forskning og undersøgelser 83,3 82,9 84,5 Geological research and surveys Offentlige finanser 395