Materialets omfang og gruppering. Definitioner og ordforklaringer

Transkript

1 Betalingsbalance Afsnittet omfatter oplysninger om Danmarks betalingsbalance over for udlandet med angivelse af indtægter og udgifter på de enkelte delposter. Endvidere bringes oplysninger om Danmarks status over for udlandet (kapitalbalancen). Materialets omfang og gruppering Betalingsbalancen Posterne Statistikgrundlag Kapitalbalancen Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de inden for en given periode foretagne økonomiske transaktioner med udlandet. Enhver transaktion giver anledning til to posteringer, en på indtægtssiden og en på udgiftssiden. Anvendelsen af dette princip medfører, at betalingsbalancen altid vil balancere i den forstand, at summen af indtægterne er lig summen af udgifterne, når der ses bort fra unøjagtigheder i den statistiske opgørelse, de såkaldte Fejl og mangler. Betalingsbalancen består af Løbende poster og Kapitalposter incl. Fejl og mangler. Løbende poster omfatter varehandel (handelsbalancen), søtransport, rejser, øvrige tjenesteydelser, renter, udbytter samt gaver m.m. Kapitalposterne omfatter hovedsagelig lånetransaktioner med udlandet, ændringer i Danmarks valutareserver, (internationale likviditet). Betalingsbalancestatistikken bygger navnlig på statistikken over udenrigshandelen samt oplysninger fra Danmarks Nationalbank. De nævnte kilder benyttes såvel i de foreløbige måneds- og kvartaisvise opgørelser som i de endelige opgørelser, der foreligger på årsbasis. I årsopgørelserne suppleres de nævnte statistiske kilder med oplysninger fra tællingerne vedrørende skibsfartens udenlandske indtjening og omkostninger samt indtjeningen af overskud i udenlandske datterselskaber her i landet og danske datterselskaber i udlandet. Mens opgørelsen af betalingsbalancen er et forsøg på at beskrive, hvilke transaktioner af økonomisk art, der har fundet sted i årets løb mellem Danmark og udlandet, er kapitalbalancen en opgørelse af Danmarks gæld til og tilgodehavender i udlandet ved årets udgang. Principielt skulle ændringerne i denne status, når bortses fra kapitalgevinster eller kapitaltab, svare til kapitalposterne på betalingsbalancen. I praksis er det dog ikke muligt at tilvejebringe fuld overensstemmelse. Transaktionerne under de løbende poster modsvares af transaktioner på betalingsbalan- cens kapitalposter, dvs, ændringer i Danmarks status over for udlandet. Et underskud på de løbende poster finansieres enten ved en forøgelse af den private eller offentlige gæld, netto, til udlandet eller ved en formindskelse af Nationalbankens valutareserve (Danmarks internationale likviditet). Danmarks internationale likviditet kan imidlertid også ændres som følge af kapitaltransaktioner alene. Fx kan den danske stat, danske kommuner eller danske erhvervsvirksomheder mv. optage lån i udlandet, eller danske værdipapirer kan blive solgt til udlandet. Betalingsbalancens kapitalposter Ensidige overførsler Definitioner og ordforklaringer Omfatter bl.a. private gaveydelser over grænsen, arv og erstatninger, hjælp til udviklingslandene, overførsler af arbejdsindkomster mv. Betalingsbalance 377

2 Europæiske fællesskaber Rejser Renter, udbytter mv. Sotransport Varehandel med udlandet øvrige varer, tjenester og indkomst Omfatter på indtægtssiden bl.a. støtten til dansk landbrug mv. fra EF's landbrugsfond FEOGA, på udgiftssiden Danmarks bidrag til EF's budget. Omfatter indtjening ved udlændinges rejser og ophold her i landet og udgifter ved danskeres rejser til og ophold i udlandet samt indtægter og udgifter ved grænsehandel. Indtægterne omfatter bl.a. renter af lån ydet udlandet, udbytter af aktier i udenlandske selskaber samt indtjening M overskud i danske virksomheder i udlandet. Udgifterne omfatter bl.a. rente M lån i udlandet, udbytte til danske aktier på udenlandske hænder samt udenlandske selskabers indtjening M overskud i deres filialer og datterselskaber her i landet. Indtægterne omfatter dels danske rederiers indtjening ved sejlads i udenrigsfart med undtagelse M fragt M varer fra udlandet til Danmark, dels udenlandske skibes udgifter her i landet til havnepenge, proviantering, bunkring, reparationer m.m. Udgifterne omfatter dels danske skibes udgifter i fremmede havne, dels udgifter til søfragten på importen med undtagelse al den del, der fragtes på danske skibe (jf. nedenfor under varehandel). I betalingsbalancestatistikken opgøres både import og eksport fob, hvilket i praksis vil sige, at udenrigshandelens importangivelser reduceres for påløbne fragtomkostninger ved søtransport. I modsætning til udenrigshandelsstatistikken omfatter betalingsbalancen Færøernes og Grønlands samhandel med udlandet. Varehandelen opgøres i betalingsbalancestatistikken efter generalhandelsprincippet, der omfatter den samlede indførsel og udførsel herunder også varer der oplægges på forskellige lagre og senere genudløres. Omfatter en række transaktioner M løbende karakter fx provision, patentalgifter og licensbetalinger samt betaling for arbejdsydelser, landtransport og forskellige statslige ydelser. Oplysninger om anden offentliggørelse Løbende offentliggørelse af tællingsresultater Årligt tilbagevendende publikationer Nyt fra Danmarks Statistik Statistiske Efterretninger, emnegruppen: Nationalregnskab, offentlige finanser og betalingsbalance Statistisk månedsoversigt DSTB (Databank, Konjunktur og Nøgletal). Statistisk tiårsoversigt Endvidere offentliggøres betalingsbalancetal fra Danmarks Statistik i publikationer fra Det økonomiske Sekretariat, Budgetdepartementet og Det økonomiske Råds sekretariat. 378 Betalingsbalance

3 Tabel 365. Betalingsbalancen over for udlandet Balance of payments mio. kr. 1990* * 4 1. Varehandel (fob) Merchandise (fob.) Indtægt Receipts Udgift Expenditure Nettoindtægt Net receipts. Søtransport i alt (a+b) Ocean shipping, total (a+b) Indtægt Receipts Udgift Expenditure Nettoindtægt a. Dansk ski bsf art Net receipts a. Danish shipping Indtægt Receipts Udgift Expenditure Netfoindtægt Net receipts b. Udenlandsk skibsfart b. Foreign shipping Indtægt Receipts Udgift Expenditure Nettoindtægt Net receipts 3. Rejser Travel Indtægt Receipts Udgift Expenditure Netfoindtægt Net receipts 4. øvrige varer, tjenester og indkomst Other goods, services and income Indtægt Receipts Udgift Expenditure Nettoindtægt Net receipts 5. De europæiske Fællesskaber3 European Communities Indtægt Receipts Udgift Expenditure Nettoindtægt Net receipts 6. Renter, udbytter mm. Investment income Indtægt Receipts Udgift Expenditure Nettoindtægt Net receipts 7. Ensidige overt ørsler Unrequited transfers Indtægt Receipts Udgift Expenditure Nettoindtægt Net receipts 8. Løbende poster i alt (1-7) Current account, total Indtægt Receipts Udgift Expenditure Nettoindtægt Net receipts 9. Privat kapitalimport incl, fejl og mangler Capital inflows, private sector, incl, net erros and omissions Nettoindtægt Net receipts 10. Offentlig kapitalimport Capital inflows, government sector, incl. public enterprises Nettoindtægt Net receipts 11. Nedgang i valutabeholdning4 Decrease in reserve holdings Nettoindtægt Net receipts 1. Kapitalposter i alt (9-11) Capital account, total For indførseleris vedkommende cd-værdien -- søfragtsudgilterne. Ekskl, dansk skibs- Ekskl, visse kursreguleringer at valutabehoidningen. farts andel at søfragten på importen. Landbrugsstøtte mv. fra EF's Landbrugsfond IFE0 Kilde: Danmarks Statistik. GA) saml Danmarks bidrag til dækning at Fællesskabernes financieringsbehov. Betalingsbalance 379

4 Tabel Udviklingen på betalings- og kapitatbalancen Balance of payments and foreign debt Vare- og tjenestebalancen Rente- og udbytte- Betalingsbalancens løbende poster Nettogælden over for odlandet ultimo året balancen i%af i%af Pr.indmio. kr. mio, kr. mio. kr. bruttonational mio. kr. brottonational bygger prodoktet prodoktet kr , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , * , , * , , Omfatter varehandel, satransport, rejser, øvrige varer, tjenester og indkomst. Kilde: Danmarks Statistik. TRANSLATION - Colamns, t: balance on goods and services. : balance on investment income. 3-4: carrent accoont, total 5-7: net toreign liabilities at end of year. 4 and 6: as a percentage of the gross domestic prodoct. 7: per capita in DKK. Tabel 367. Ultimo 1988 a.tilgodehavender b. Gæld t. Nettogæld (ba=c) Ultimo 1989 Tilgodehavender Gæld t. Nettogæld (ba=c) Ultimo 1990* Tilgodehavender Gæld Nettogæld (ba=c) Ultimo 1991* Tilgodehavender Gæld t. Nettogæld (ba=t) Danmarks status over for udlandet Denmark's foreign assets and liabilities Private nektor 1 Offentlige nektor' mia. kr. Danmarks internationale likviditet' 3 Samlet status overfor udlandet 4=1++3 At end of Assets Liabilities Net liabilities At end of Assets Liabilities Net liabilities Assets At end of Liabilities Net liabilities At end of Assets Liabilities Net liabilities Staten, kommanerne, telefonselokaber, elværker, natargao-selskaber samt Dansk Kilde: Nationalregnskab, Offentlige finanser, Betalingsbalancen (Stat. Efterr.). Ekoporffinansieringsfondo gæld til odlandet. Ekoporffinansieringofondenotilgodehavender i TRANSLATION - Colomns, 1: private sector. : pablic sector. odlandet indgår ander den private oektor. Nationalbankeno valotareserver. 3: foreign eochange position. 4: total position (1 ++3), in billions of DKK. 380 Betalingsbalance

5 Offentlige finanser Statistikken vedrørende de offenthge finanser omfatter dels specifikke regnskabs- og budgettabeller vedrørende de enkelte grene al den offentlige virksomhed, dels en omfattende, generel statistik, hvis formål er at belyse det offenthges økonomi som helhed. Materialets omfang og gruppering Statistikgrundlag Regnskabsstatistikken bygger direkte og alene på det offentliges regnskabs- og budgetmateriale, der spænder fra de officielle regnskaber og dertil knyttede budgetter til supplerende oplysninger i form al særopgørelser o.l. Disse opgørelser opererer med de samme opdelinger som i det tilgrundliggende materiale - dvs, paragraf-, konto- og artsopdelinger mv. som i de offentlige regnskaber og budgetter. Den generelle statistik for den offentlige sektor er opbygget efter internationale nationalregnskabsmæssige anbefalinger. Udgangspunktet for opstillingen al disse tabeller er ligesom for regnskabs- og budgettabellernes vedkommende det offentlige regnskabsmateriale. Det forhold, at tabellerne er opstillet efter nationalregnskabsmæssige retningslinjer, betyder at det tilgrundliggende regnskabsmateriale er blevet tilpasset på en lang række punkter. Denne form for statistik bygger på en selvstændig fast klassifikation af hver enkelt transaktion som det offentlige foretager. Der klassificeres dels efter transaktionens art, dels efter transaktionens umiddelbare funktion. Oplysningerne i de specifikke regnskabs- og budgettabeller kan derfor ikke uden videre sammenlignes med den generelle statistiks tabeller. Afgrænsning af den offentlige sektor Den offentlige sektor omfatter de myndigheder og institutioner, hvis hovedfunktion det er at producere ikke-markedsmæssige (offentlige) tjenester til kollektivt forbrug og/eller at foretage omfordelinger af samfundets indkomster og formuer. Ved ikkemarkedsmæssige tjenester forstås de tjenester, der enten aktivt kontrolleres af offentlige myndigheder eller som stilles gratis eller så godt som gratis til rådighed over for offentligheden eller grupper al offentligheden. En særlig kategori af kollektive tjenester, der ikke henregnes til den offentlige sektor, er de aktiviteter der finansieres af almennyttige private tilskud. Institutioner der administrerer sociale fonds og pensioner, og som både gennem love, forordninger, tilsyn mv. kontrolleres al offentlige myndigheder, og hvor pensionerne/ præmierne beregnes uafhængigt af den enkelte bidragyders risiko, betragtes difinitorisk som producent af offentlige ydelser. Det vil med andre ord sige, at den myndighed eller institution, der producerer ikke-markedsmæssige tjenester, hovedsagelig må have andre indtægtskilder end fra markedssalg, dvs, at indtægterne for over 50 pct. 's vedkommende må stamme fra offentlige overførsler o.l. Ud over denne hovedregel er der visse aktiviteter, der definitorisk altid betragtes som kollektive, uanset om de tilsyneladende under visse omstændigheder, produceres og udbydes på markedslignende vilkår. Det gælder bl.a. kirkelig aktivitet, begravelsesvæsenet, turistforeninger 0.1. Tilsvarende gælder det for visse varer og tjenester, at de altid betragtes som Offentlige finanser 381

6 markedsmæssige, selvom de hovedsageligt bliver finansieret al offentlige midler. Det gælder bl.a. skibsfart, rengøringsservice, filmproduktion o.l. De offentlige myndigheders væsentligste indtægtskilde er obligatoriske bidrag (skatter, afgifter), der direkte eller indirekte er pålagt andre sektorer. Hovedparten af de myndigheder og institutioner der producerer offentlige ydelser er formelt også offentlige, dvs, de er integrerede (indarbejdede) i de statslige, amtslige og kommunale regnskaber. Man kalder dem derfor integrerede offentlige institutioner. En del offenthge institutioner er dog ikke integrerede i statens, amternes eller kommunernes regnskaber, men har selvstændige regnskaber. Folkekirken, de sociale kasser og fonde er således ikke omfattet af statens eller kommunernes regnskaber. Disse institutioner kaldes ikke-integrerede offenthge institutioner. En del institutioner der producerer offenthge ydelser er formelt private med selvstændige regnskaber. Kriteriet for at de indgår i den offentlige sektor er, at de for den overvejende dels vedkommende er finansieret vha, offentlige midler. Privatskoler, privathospitaler o.l. er eksempler på disse formelt private, men reelt offentlige institutioner. Disse institutioner kaldes i nationalregnsskabsterminologien quasi-offentlige institutioner. Udland Det er vigtigt at understrege, at ikke alle aktiviteter i de offentlige regnskaber medregnes i den offenthge sektor. For det første udelades de offentlige aktiviteter på Færøerne og Grønland, da de i nationalregnskabsmæssig forstand betragtes som udland. Offentlige aktiviteter i den private sektor (det offentlige område) For det andet udelades de virksomheder, der figurer på de offentlige regnskaber, men som hovedsagelig producerer markedsmæssige varer og tjenester til den private sektor. Det gælder fx DSB, Post- og Telegrafvæsenet, de statslige og kommunale havnevæsener, de kommunale el-, gas-, varme- og vandværker osv. Disse virksomheder kaldes i nationalregnskabet selskabslignende offentlige integrerede virksomheder, og indgår ikke i den offentlige sektorstatistik. Disse virksomheder indgår alene med deres over- eller underskud. Ud over de driftsvirksomheder, der er integreret i de offentlige regnskaber, er der en række regnskabsmæssige selvstændige selskaber, der producerer markedsmæssige varer og tjenester, og som er underlagt væsentlig offentlig kontrol og/eller ejerskab. Telefonselskaberne, DONG, HT, privatbanerne er eksempler på offentlige (ikke-integrerede) virksomheder, der ikke indgår i den offentlige sektor, men i det offentlige område. Offentlige investeringer I nationalregnskabet henføres bygge- og anlægsproduktion - uanset hvor den foregår - til bygge- og anlægsbranchen, der definitorisk er en del al den private sektor. Denne nationalregnskabskonstruktion betyder, at den offentlige sektor som hovedregel køber ude fra, når der er tale om varige investeringsgoder. Dette betyder at offentlige institutionelle enheder, der fremstiller investeringsgoder, hvilket først og fremmest vil 38 Offentlige finanser

7 sige entreprenørvirksomheder, udskilles altid al den offentlige sektor som selskabslignende virksomheder, uanset hvor goderne anvendes, med mindre de pågældende virksomheder er al helt underordnet betydning. Definitioner og ordforklaringer Realkonomisk fordeling Formålet med den realøkonomiske artsfordeling er at gruppere den offentlige sektors transaktioner efter påvirkning af samfundsøkonomien. Samfundsøkonomien påvirkes hhv. med reale transaktioner og indkomst- og omfordelende transaktioner. De reale transaktioner sigter mod offentlig produktion, medens de indkomst- og omfordelende transaktioner gennemføres for at finansiere de reale transaktioner eller for at omfordele indkomster eller formuer. Faste bruttoinvesteringer Forbrug af realkapital Forbrug af rå- og hjælpestoffer samt tjenester Kapitalakkumulation Kapitaloverførsler Køb al bygninger, netto Køb af jord og rettigheder, netto Udgiftsposter Opgøres som udgifterne til opførelse af nye bygninger og anlæg samt til køb af transportmidler, maskiner og inventar mv. Benævnes også afskrivninger eller reinvestering og er et beregnet udtryk for slid og teknisk forældelse af den offentlige sektors produktionsapparat. Defineres som køb af varer og tjenester til løbende forbrug herunder udgifter til leje af lokaler og bygninger mv., forsikringspræmier, samt indirekte skatter og afgifter betalt af det offentlige selv. Endvidere er militære anlæg og anskaffelser i overensstemmelse med de internationale klassiflkationsprincipper placeret her. Omfatter den offentlige sektors reale kapitalaktiviteter, på samme måde som det offentlige konsum omfattede de reale driftsaktiviteter. Kapitalakkumulation opgøres som: Nyinvesteringer + køb af bygninger, netto = Faste bruttoinvesteringer + lagerforøgelse, netto + køb af jord og rettigheder, netto = Kapitalakkumulation Påvirker enten givers eller modtagers formue. Af eksempler kan nævnes anlægs- og investeringstilskud, visse erstatninger samt nedskrivninger af lån og lignende ydelser, oftest af engangskarakter. Er defineret som ejendomserhvervelser, hvor de eksisterende bygninger er den væsentligste størrelse, minus tilsvarende salg. Omfatter for det første ejendomserhvervelser, hvor jorden er det afgørende, minus salg. Endvidere indgår udgifterne til varig erhvervelse af forskellige udnyttelsesrettigheder. Offentlige finanser 383

8 Lagerforøgelser! -formindskelser Løbende øverførsler Lønninger og arbejdsgiverbidrag Offentlig konsum Består primært af køb al varer til interventionslagre og strategiske lagre minus salg fra disse lagre. Påvirker de løbende disponible indkomster. De består først og fremmest af overførsler til husholdningerne. Disse overførsler opdeles i sociale overførsler som folke- og førtidspension, tjenestemandspension, arbejdsløshedsdagpenge og efterløn, bistandsydelse, syge- og barselsdagpenge, børnetilskud mv. samt boligsikring og boligydelse. Hertil kommer andre indkomstoverførsler som fx uddannelsesstøtte. Herudover er der indkomstoverførsler til private institutioner, Færøerne og Grønland, EF og udland i øvrigt. Omfatter dels den direkte bruttoløn, dels arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger, herunder et tilregnet (imputeret) pensionsbidrag svarende til værdien af den pensionsret, som tjenestemænd mfl, har optjent. Ved opgørelse fra omkostningssiden fremkommer produktionsværdien og det offentlige konsum på følgende måde: Lønninger og sociale arbejdsgiverbidrag + forbrug af realkapital + forbrug af rå- og hjælpestoffer samt tjenester = Produktionsværdi - salg al varer og tjenester = Offentlig konsum Det offentlige konsum eller forbrug omfatter den offentlige sektors reale driftsaktiviteter. Over halvdelen af det offentlige konsum kan fordeles individuelt på personer. Residualen er kollektivt offentligt konsum Renteudgifter mv. Salg af varer og tjenester Subsidier Andre løbende overførsler Bruttorestindkomst Frivillige bidrag til sociale sikringsordninger Omfatter såvel egentlige, pålydende eller nominelle renter som fordelte emissionskurstab og udgifter til leje al jord og rettigheder. Emissionskurstabene indgår (afskrives) i takt med, at lånene faktisk afdrages. Omfatter salg af produktionen. For at der kan være tale om salg af varer og tjenester, skal der foreligge en modydelse og en vis frivilhighed i købet fra købers side. Omfatter alle løbende overførsler til virksomheder med en markedsmæssig produktion. De samlede subsidier fordeles til henholdsvis offentlige og private virksomheder. I ndtægtsposter: Kommer fra andre indenlandske sektorer, EF og udland i øvrigt. Er den del af bruttofaktorindkomsten, der tilfalder det offentlige selv. Da det offentliges produktionsværdi opgøres fra omkostningssiden, svarer restindkomsten pr. definition til afskrivninger, også kaldet reinvestering eller forbrug af realkapital, i den offentlige sektor. Er bidrag, der giver yderen ret til offentlige sikringsydelser. Frivilligheden betyder, at bidragene falder uden for skatte- og afgiftsområdet. De frivillige ordninger omfatter bidrag til frivillig syge-, dagpengesikring og frivillige bidrag til ATP, hovedsageligt fra selvstændigt erhvervsdrivende, der frivilligt har tilsluttet sig ordningen. 384 Offentlige finanser

9 Indtægter fra jord og rettigheder Imputerede bidrag til sikringsordninger Overskud al offentlige virksomheder Renteindtægter, udbytter mv. Skatter og afgifter Overordnede offentlige tjenester Samfundsmæssige og sociale forhold Indholdet af funktionsfordeling Erhvervsøkonomiske forhold Omfatter væsentligst forpagtningsafgifter, koncessesionsafgifter o.!. Er beregnet bidrag fra tjenestemænd mfl. Disse bidrag svarer til den værdi for optjent pensionsret, som er tilregnet deres løn. Bidraget beregnes i praksis som den udbetalté pension for igangværende pensionsordninger. Beregnes for de selskabslignende offentlige driftsvirksomheder, der optræder på de offentlige regnskaber, men som ikke indgår i den offentlige sektor fx DSB og Post- og Telegrafvæsenet. Overskuddet opgøres inklusive afskrivninger, men eksklusive en eventuel beregnet forrentning. Endvidere indgår statens andel al Nationalbankens overskud. Omfatter ud over de egentlige nominelle renter, dividender o.l. tillige kursgevinster minus eventuelle tab. Defineres som obligatoriske ydelser, der udskrives til den offentlige sektor uden nogen speciel modydelse. I den generelle statistik fordeles skatter og afgifter bl.a. på skattearter, nationalregnskabsgrupper. Indplaceringen af skatter og afgifter på de forskellige dele af nationalregnskabet er et forsøg på at afspejle de enkelte skatter og afgifters forskelligartede påvirkning af samfundsøkonomien. Skatterne og afgifterne opdeles i indirekte og direkte skatter samt kapitalskatter, og endvidere i bøder og obligatoriske gebyrer samt obligatoriske bidrag til sociale ordninger. Ved grupperingen al skatter og afgifter efter art er der alene taget hensyn til disses udskrivningsgrundllag. Funktionel fordeling Den funktionelle fordeling belyser formålet med de offentlige udgifter, der viser hvad de offentlige udgiftskroner anvendes til. I statistikken for den offentlige sektor opdeles funktionerne i tre hovedgrupper: Overordnede offentlige tjenester, Samfundsmæssige og sociale forhold og Erhvervøkonomiske forhold. Ikke-funktionfordelte udgifter er især rentebetalinger og andre omkostninger forbundet med den offentlige sektors gæld. Denne hovedgruppe består i princippet af aktiviteter, der i deres natur er offentlige, dvs. af de ikke kan udføres af enkeltpersoner eller virksomheder. Hovedgruppen omfatter bl.a. den lovgivende forsamling, de lokale myndigheder, de lokale og overordnede udøvende organer, de overordnede penge- og finanspolitiske aktiviteter og deres organer, generel offentlig personalepolitik, centraliserede salgs- og købsaktiviteter, internationalt samkvem samt politi og forsvarsaktiviteter. Alle disse aktiviteter må anses for at være uundværlige i ethvert organiseret samfund. Denne hovedgruppe omfatter forskellige personorienterede tjenester, der udbydes til husholdningerne og enkeltpersoner. Hovedgruppen omfatter uddannelse, sundhedsvæsenet, social sikring, forskellige velfærdsmæssige tjenester, bolig og nærmiljø samt kulturelle, fritidsmæssige og religiøse tjenester. Denne hovedgruppe dækker over offentlige aktiviteter, der hænger sammen med den offentlige sektors kontrol og regulering af erhvervene, med det erklærede formål at skabe en mere samfundsmæssig og effektiv anvendelse af samfundets ressourcer. Hovedgruppen omfatter aktiviteter som fremme af økonomisk udvikling, påvirkning af regionale balancer samt skabelse af bedre erhvervs- og jobmuligheder. Offentlige finanser 385

10 Ikke-funktionfordelte udgifter Denne hovedgruppe indeholder især rentebetalinger og andre omkostninger, der er forbundet med den offentlige sektors gæld. Betaling af renter på gæld er udtryk for, at nogle tidligere afholdte udgifter er finansieret ved låntagning fremfor ved hjælp af løbende skatter. Disse udgifter er ikke knyttet til de løbende aktiviteter, og kan derfor ikke entydigt klassificeres til en særlig funktion. Oplysninger om anden offentliggørelse Løbende offentliggørelse af tællingsresultater Årligt tilbagevendende publikationer Andre tilbagevendende publikationer Nyt fra Danmarks Statistik Statistiske Efterretninger, emnegruppen: Nationalregnskab, offentlige finanser og betalingsbalance Danmarks Statistiks databanker. Kommunale finanser samt Skatter og afgifter (årspublikationer fra Danmarks Statistik) Statistisk tiårsoversigt. Budgetdepartementet: Finansstatistik Det økonomiske Sekretariat: økonomisk oversigt. 386 Offentlige finanser

11 Tabel 368. De offentlige udgifter og indtægter realøkonomisk fordelt Expenditure and revenue of general government sub-sectors, by type of transaction * * 5 mio. kr. Realekonomisk fordeling Sektorfordeling: Sub-sectors: Den statslige sektor: Central government Driftsudgifter Current outlays Kapitaludgifter Capitaloutlays Driftsindtægter Current revenue Kapitalindtægter Capital revenue Driftsoverskud' Current surplus Drifts- og kapitaloverskud' = netto Overall surplus De sociale kasser og fonde: Social security funds Driftsudgifter Current outays Kapitaludgifter Capital outlays Driftsindtægter Current revenue Kapitalindtægter CaptaI revenue Driftsoverskud' Current surplus Drifts- og kapitaloverskud' = netto Overall surplus Den samlede kommunale sektor: Local governments, total Driftsudgifter Currentoutlays Kapitaludgifter Capital outlays Driftsindtægter Current revenue Kapitalindtægter Capital revenue Driftsoverskud' Current surplus Drifts- og kapitaloverskud = netto Overall surplus Heraf: Of which: Den amtskommunale sektor: Counties Driftsudgifter Currentoutlays Kapitaludgifter Capitaloutlays Driftsindtægter Current revenue Kapitalindtægter Capital revenue Driftsoverskud' Current surplus Drifts- og kapitaloverskud' = netto Overall surplus Den kommunale sektor: Municipalities Driftsudgifter Current outlays Kapitaludgifter Capitaloutlays Driftsindtægter Current revenue Kapitalindtægter Capital revenue Driftsoverskud' Currentsurplus Drifts- og kapitaloverskud' netto Overall surplus Se tekstatsnittet side * Konsolideret, dvs. med udeladelse at interne offentlige overfersier. Kilde: Nationalregnskab, Offentlige finanser, Betalingsbalance IStat. Elterr.l. Offentlige finanser 387

12 Tabel 369. Den samlede offentlige sektors udgifter og indtægter Expenditure and revenue of general government 19es 1989 rois, kr. 1990* * 4 Driftsudgifter ialt Current outlays, total Konsum Consumption expenditure Effektive renter mv Real interest, etc. Subsidier Subsidies Andre løbende overførsler Other current transfers. Driftsindtægter i alt Current revenue, total Formue- og erhvervsindkomster mv Income on wealth, earned income, etc. Indirekte skatter Indirect taxes Direkte skatter Direct taxes Bidrag til sociale sikringsordninger Social security contributions Andre løbende overførsler Other current transfers 3. Kapitaludgifter i alt Capital outlays, total Kapitalakkumulation Non-tnancial capital accumulation Kapitaloverførsler Capital transfers 4. Kapitalindtægter i alt Capital revenue, total Kapitalskatter Capital faxes Andre kapitaloverførsler Other capital transfers 5. Driftsoverskud (-1) Current surplus (gross saving) 6. Drifts- og kapitaloverskud (5-3+4) Overall surplus (net lending) Kilde: Nationalregnskab, Offentlige finanser, Betalingsbalance (Stat. Efterr.). Tabel 370. Den offentlige sektors udgifter og indtægter Expenditure and revenue of general government and its sub-sectors 1989 Den statslige sektor De sociale kasser og f onde Den samlede kommunale sektor Den samlede offentlige sektor' mio. kr 1. Driftsudgifter i alt Current outlays, total Konsum Consumption expenditure Effektive renter mv Real interest, etc. Subsidier Subsidies Andre løbende overførsler Other current transfers. Driftsindtægter i alt Current revenue, total Formue- og erhvervsindkomster mv Income on wealth, earned income, etc. Indirekte skatter Indirect taxes Direkte skatter Direct faxes Bidrag til sociale sikringsordninger Social security contributions Andre løbende overførsler Other current transfers 3. Kapitaludgifter i alt Capital outlays, total Kapitalakkumulation Non-financial capital accumulation Kapitaloverførsler Capital transfers 4. Kapitalindtægter ialt Capital revenue, total Kapitalskatter Capital faxes Andre kapitaloverførsler Other capital transfers 5. Driftsoverskud (-1) Current surplus (gross saving) 6. Drifts- og kapitaloverskud (5-3+4) Overall surplus (net lending) Konsolideret dvs. med udeladelse at interne offentlige overførsler, TRANSLATION - Columns, i central government. : social security funds. 3: local govern. Kilde: Nationalregnskab, Offentlige finanser, Betalingsbalance ment. 4: general government. (Stat. Efterr.(. 388 Offentlige finanser

13 Tabel 371. Den offentlige sektors udgifter realøkonomisk fordelt Expenditure of general government sector, by type of transaction Drifts- og kapitaludgifter i alt (1+4) Total outlays 1. DriftsudgIfter i aft (+3) Current outlays, total Realekonomisk fordeling. Konsumlalt Final consumption expenditure, total Lønninger og arbejdsgiverbidrag Compensation ot employees Forbrug at realkapital Consumption ot fixed capital Forbrug at rå- og hjælpestoffer Intermediate consumption Salg afvarerogtjenester Sales ot goods and services 3. Lobendeovertorslerialt Income transfers, total Nominellerenter Nominal interest Fordelte emissionskurstab Discount on new issue Subsidier Subsidies Til offentlige virksomheder To public enterprises Til private virksomheder To private enterprises Andre løbende overtørsler Other income transfers Til andre ottentlige delsektorer To other levels of government Tilhusholdninger To households Til private institutioner To private non-profit insfitutions Tiludland(a-d) To the rest of the wofd a Færøerne To the Faroe Islands b.grønland To Greenland c.ef'sinstitutioner To the EEC d. Udland i øvrigt To others 4. Kapitaludgifterlalt(5+6) Capital outlays, total 5. Kapitalakkumulationialt Non-financial capital accumulation, total Fastenyinvesteringer Acquisition of new fixed assets Købafbygninger,netto Acquisition of existing buildings, net Lagertorøgelse Increase in stocks Køb af jord og rettigheder, netto Acquisition of land and intangible assets, net Kilde: Nationalregnskab, Offentlige finanser, Betalingsbalance (Stat. EIterr.) * 1991* mio. kr. 6. Kapitaloverforsler i aft Capital transfers, total Kapitalovertørsler til egne Capital transfers to enterprises virksomheder owned by the sector Investeringstilskud og kapitaloverførsler iøvrigt Investment grants and other capital transfers Til andre offentlige virksomheder To other public enterpnses Til private virksomheder To private enterprises Til andre offentlige delsektorer To other levels of government Til husholdninger To households Til private institutioner To private non-profit institutions Til udland (a-d) To the rest of the world a. Færøerne To the Faroe Islands b. Grønland To Greenland c, EF's institutioner TotheEEC d. Udland i øvrigt Toothers Offentlige finanser 389

14 Tabel 37. Den offentlige sektors indtægter, realokonomisk fordelt Revenue of general government sector, by type of transaction * * $ mio. kr. 1. Drifts- og kapitalindtægter i alt (+3) Current plus capital revenue Realokonomisk fordeling. Driftsindtægter i alt Current revenue, total Bruttorestindkomst Gross operation surplus Overskud at off. oirksomheder mv Surplus from public enterprises Nominelle renter mv Nominal interest etc. Realized capital gains minus revaluation Realiserede kursgevinster - kurstab loss Income from land and intangible Indtægter at jord og rethgheder mv assets Indirekte skatter lndirecttaxes Direkte skatter Direct taxes Obligatoriske gebyrer og bøder mv Compulsory fees, fines and penalties Obligatoriske bidrag til sociale Compulsory social security sikringsordninger contributions Frivillige bidrag fil sociale Voluntary social security sikringsordninger lmputerede bidrag til contributions Unfunded employee wefiare sikringsordninger contributions (imputed) Andre løbende overtørsler Otherincometransfers Fra andre offentlige delsektorer From other levels of government Fra andre indenlandske sektorer From domestic private sector Fra udlandet Fromtherestoftheworld EF's institutioner FromEECinstitutions Udland i øvrigt From others 3. Kapitalindtægter ialt Capital revenue, total Kapitalskatter Capital taxes Andre kapitaloverførsler Other capital transfers Fra andre offentlige delsektorer From other levels of government Fra andre indenlandske sektorer From domestic private sector Fra udlandet From the rest of the world EF's institutioner From EEC institutions Udland i øvrigt - From others Driftsoverskud Current surplus (gross saving) Drifts- og kapitaloverskud = netto Overallsurplus(netlending) Kilde: Nationalregnskab, Offentlige finanser, Betalingsbalance (Stat. Efterr.). 390 Offentlige finanser

15 Tabel 373. Den offentlige sektors udgifter, funktionelt fordelt Expenditure of general government sector, by function * * 5 mio.kr. I aft Total Ikke-funktions fordefte udgifter Unclassified functions Funktionsfordelte udgifter i alt A: Overordnede offentlige tjenester Public services 1. Generelle offentilge tjenester General public services 1.1. Generel administration General administration 1.. Forholdet til udlandet External affairs 1.3. Iøvrigt Other. Forsvar Defence 3. Offentlig orden og sikkerhed Lawandorderandsafety B: Samfundsmæssige og sociale forhold Social law and order and safety 4. UndervIsning EducatIon 4.1. Folkeskole og lignende Primary education 4.. Ungdomsuddannelsesniveau Secundary education 4.3. Højere og videregående uddannelse Institutions of higher education 4.4. Voksen- og efteruddannelse Adult education etc Tienester knyttet til uddannelse Subsidiary services 4.6. Administration General administration 4.7. Iøvrigt Other 5. Sundhedsvæsen Health 5.1. Hospitaler mv Hospitals etc. 5.. Individuel sundhedseneste Individual health services 5.3. Administration General administration 5.4. Iøvrigt Other 6. Social tryghed og velærd Social security and welfare services 6.1. Sikringsydelser Social security assistance 6.. Vefærdsforanstatninger Wefare services 6.3. Administration General administration 6.4. Iøvrigt Other 7. BolIgforhold mv Housingandcommunityamenities 7.1. Boligforhold Housing 7.. Samfundsplanlægning Community development 7.3. Sanitære enester Sanitary services 7.4. I øvrigt Other 8. Religiøse, rekreative og kulturelle tjenester Religious, recreational and cultural services 8.1. Rekreative tjenester Recreational services 8. Kuturelle tjenester Cutural services 8.3. Religiøse tjenester Religious services 8.4. Iøvrigt Other services C: Erhvervsøkonomiske forhold Economlcservices 9. Energiforsyning Energy supplies 10. Landbrug, skovbrug og fiskeri mv AgrIculture, forestry and fishing etc. 11. Råstofudvindlng, industri samt bygge- og anlæg Mining and quarrying, manufacturing and construction 1. Samfærdsel og kommunikation Communications 1.1 Veje og transport Roads and transportation 1. Vandveje og havne Inland and coastal waterways 1.3 Kollektiv transport Public transport 1.4 Iøvrigt Other 13. Handel og service samt generel erhvervsudvikling Commerce and industrial development 13.1 Generel erhvervsudvikling General industrial development 13. Handel og sevice mv Commerce etc Iøvrigt Other Fra og med 1986 er spildevandsudgfter opgjort netto Kilde: Nationalregnskab, Offentlige tinanser, Betalingsbalance (Stat. Etlerr.). Offentlige finanser 391

16 Tabel Den offentlige sektors udgifter, funktionelt fordelt Expenditure of general government and its sub-sectors, by function Den De sociale Den amts- Den primær- Interne Den samlede statslige kasser kommunale kommunale aver- offentlige sektor og tonde sektor sektor førsler sektor Ialt Ikke-klassificerede funktioner Funktionsfordelte udgifter aft A: Overordnedeoffentligetjenester Generelleoffentligetjenester ti. Genereladministration Forholdettiludlandet Iøvrigt Forsvar Offentligordenogsikkerhed B: Samfundsmæssige og sociale forhold Undervisning Folkeskoleoglignende Ungdomsuddannelsesniveau Højereogvideregåendeuddannelse Voksen-ogefteruddannelse Tjenesterknyttettiluddannelse Administration I øvrigt Sundhedsvæsen Hospitalermv Individuelsundhedstjeneste Administration Iøvrigt mio.kr. 6. Socialtryghedogvelærd Sikringsydelser Velfærdsforanstaltninger Administration I øvrigt Boligforholdmv Boligforhold Samfundsplanlægning Sanitæretjenester Iøvrigt Religiøse, rekreative og kulturelle tjenester Rekreativetjenester Kulturelletjenester Religiøsetjenester Iøvrigt C: Erhvervsokonomiskeforhold Energiforsyning Landbrug, skovbrug og fiskeri mv Råstofudvinding, industri samt bygge- og anlæg Samfærdselogkommunikation Vejeogtransport Vandvejeog havne Kollektivtransport Iøvrigt Handel og service samt generel erhvervsudvikling Generelerhvervsudvikling Handelogsevicemv Iøvrigt Kilde: Nationalregnskab, Offentlige finanser, Betalingsbalance (Stat. Eftern.). TRANSLATION - Colanins, 1: central government. : social security fsnds. 3: cosnties. 4: manicipalities. 5. transfers within general government Sector, 6: total general government sector. - Rows, see Table Offentlige finanser

17 Tabel 375. Subsidier Subsidies * * S mio. kr. Subsidler I alt Fordelt efter modtager: Subsidier til offentlige virksomheder Subsidier til private virksomheder Fordelt efter art og ordning: 1. Varesubsldier i alt EF-varesubsidier i alt Heraf: Eksportstøtteordninger Produktionstilskud til skummetmælk mv Danske varesubsidier i aft. lkke.varetilknyttede ordninger i aft EF-ikke-varetilknyttede subsidier Danske ikke-varetilknyttede subsidier Heraf: DSB Kommunal busdrift mv Rentesikring Andre private virksomheder Fordelt efter finansiering: EF-ordninger i aft (la+a) EF's andel af EF-ordninger ialt Dansk andel af if-ordninger i alt Danske ordninger i alt (1 b+b) Dansk finansierede subsidier i alt (c+d) Subsidies, total Analysed by recipients: Subsidies to public enterprises Subsidies to privafe enterprises Analysed by kind and scheme: Commodity subsidies European Community subsidies Of which: Export subsidy schemes Production subsidies for skimmed milk Danish subsidies Non-commodity schemes European community subsidies Danishsubs(dies Of which: The Danish State Railways Local government buses (nterestsubsidies Other private enterprises Analysed by source of finance: European Community schemes EC share of EC schemes Danish share of EC schemes Danish schemes Financed by Denmark, total Kilde: Nationalregnskab, Offentlige finanser, Betalingsbalance (Stat. Efterr.). Tabel 376. Indkomstoverførsler til husholdninger Current transfers to households from the general government sector mio. kr * l * 5 1. Overførsleriait(+3) Current transfers, total. SocIale overforsler Social benefits Tjenestemandspensioner Civil servants pensions Folke- og førtidspension Old-age and early retirement pensions ATP mv Labour market supplementary pension benefits Efterløn Earlyretirementpay Arbejdsløshedsdagpenge Unemployment benefit Kontantydelser if. bistandsloven Cash benefits under Social Asst. Act Bruttorevalideringsydelse Gross rehabilitation benefit Syge- og barselsdagpenge mv Sickness and maternity benefit Børnetilskud og ungdomsydelser mv Child and youth allowances Børnefamiheydelse Family allowance Boligsikring og boligydelse Housingsubsidies øvrige sociale overførsler Other 3. Andre overforsler Other current transfers Uddanne(sesstøtte Education grants Indekstillæg Indexation supplements øvrige overførs(er Other Førtidspension var tør 1984 opdelt i enke- og invalidepension. Barnechecken er i 1987 Kilde: Nationalregnskab, Offentlige finanser, Betalingsbalance (Stat. Efterr.(. lavet om til bornetamilieydelse. Offentlige finanser 393

18 Tabel 377. Statens finanser. Sammenfatning 199 Central Government finance. Summary Udgift 1 ndtægt Udgift 1 ndtægt mio, mio. 1. Dronningen. Medlemmer at det kongelige hus 3. Folketinget 5. Statsministeriet 77,4 75,0 6. Udenrigsministeriet 8039,9 11, 8545,9 10,4 7. Finansministeriet 850,6 1887, 8. økonomiministeriet 178,0 166,6 9. Skatteministeriet 608, 15,7 176,8 105,7 11. Jusfttsministeriet 7004, ,0 6606,1 1481,6 1, Forsvarsministeriet 15759, ,3 13. Indenrigsministeriet 3011,8 7, ,9 7,3 14. Boligministeet 9895,6 133,5 1077,3 145,0 15. Socialministeriet 75797,3-593,5 7771,1 16. Sundhedsministeriet 167, 1307,4 17. Arbejdsministeriet 47831, 13896,6 4694,4 1377, 0. Undervisnings- og Forskningsministeriet 0 794,1 719, ,9 843,8 1. Kulturministeriet 4919,7 4151,1. Kirkeministeriet 7,1 74,9 3. Miljøministeriet 168,1 11,0 1 08,0 1173,0 4. Landbrugsministeriet 187,7 1 96,8 5. Fiskeriministeriet 38,4 6,0 368,7 7,0 6. Industriministeriet 07,1 167, ,6 101,8 7. Post- og Telegrafvæsenet -037,3-1113,0 8. Tratikministeriet 610, 5573,8 9. Energiministeriet 711,0 896, 704,7 1055,0 35. Generelle reserver 86,6 36. Pensionsvæsenet 8570,4 8 95,6 I ait , , ,9 1870,8 34,8 11,9 434,9 35,6 1, 433,4 37. Renter 56098,1 1888, 57871,8 1501,3 38. Skatter og afgifter 15106, , , ,4 Drifts-, anlægs- og udlånsbudget 3191, ,4 36 6, ,5 40. Obligationskøb mv. 8790,3 844,9 41. Beholdningsbevægetser mv ,1 6554,0 Nettokassebudget 37 91,7 68 0, , ,5 4. Statsgældsafdrag 9390,6 9310,6 Bruttokassebudget , 680, , ,5 Finansiering: Statslånsoptagelse , 11000,0 44. Træk på Danmarks Nationalbank 37047, , Finansiering i alt , , Total , , , ,7 394 Offentlige finanser

19 Tabel 378. (s ) Statens funanser. Specifikation Specification of Central Government finance Drifts-, anlægs- og udlsnsbudget Udgift Indtægt Udgift Indtægt Konti iflg. finanslov mio, mio, Dronningen 1. Statsydelse 34,8-35,6 - Medlemmer at det kongelige hus 1. Arpenge 11,9-1, - Folketinget 1. Udgiftervedfolketinget 314,7 0,4 308,4 0,4 5. Statsmlnisteriet 1. Fællesudgifter 77,8 1,1 76,3 1,3 6. Udenrigsministeriet Udenrigstjenesten mv 1 036,0 38,0 189,0 455,5 Internationale organisationer 57,5 1,5 61,6 1,6 Nordiskeformål 154,4 1,5 154,4 1,6 øvnge internationale organisationer 103,1-107, - Bistandtil udviklingslandene 704,3 16,3 7673,4 31,4 Fællesudgifter 97,0-357,1 - Bilateral projektbistand 304,0-353,0 - Bilateral personelbistand 555,0-558,1 - Bilateral lånebistand 45,0 16,3 37,5 31,4 Multilateralbistand 598,8-810,7 - lntemaonal humanitær bistand 486,5-657,0-7. Finansministeriet Offentlig økonomi 418,9 85,7 436,7 910,9 Administration og personale 108,5-6, 110,7-1,7 Grønland 1579,8-49,0-8. økonomiministeriet National og internatiol økonomi 8,7 1,3 7,9 1, Revision 100,5 15,0 Statistik 15,6 15,3 156,4 16,5 9. Skattemlnisteriet 1. Fællesudgifter -91, 0,3-101,7 1,3 a Skatte- ogafgiffforvaltning 453,7 95,8 483,4 309,3 11. JustitsmInisteriet Fællesudgifter 136,9 16,6-6,5 16,8 Rets-0g politivæsen 557, ,9 5794, ,3 Krirninafforsorg 116,5 98,4 1154,5 100,5 Brandvæsenet 7,8, 8,3,3 Offentlige finanser 395

20 Tabel 378. (s ) Statens finanser. Specifikation Specification of Central Government finance Drifts-, anlægs- og udlånsbudget Udgift Indtægt Udgift Indtægt Konti iflg. finanslov 199 I 1 mio, mio. 1. Forsvarsministeriet Fæ//esudgifter 84,7 0,1 104,3 0,1 Militært forsvar ,9 113, 15544,1 1011,0 Forsvarskommandoen og Hjemmeværnet 1474, 588, ,7 619,4 Særlige udgifter vedrørende Nato 1140,8 49,6 101,1 385,0 Service- og hjælpetjenester 189,9 41,9 116,3 6,6 Civilvirksomhed 434,3 31,3 366,1 164,1 Farvandsvæsen mv 35,3 136, 36,9 14, øvrigcivilvirksomhed 109, , 1,9 13. Indenrigsministeriet Fællesudgifter 79,0 10,3 410,9 11, Civilforsvar 509,8 16,7 508,1 17,1 Kommunale fællesudgifter 8. Ti/skud til kommuner mv 37809,1 689, ,0 6890,1 Tilskudtilkommuner 30997,0 80,6 3481,6 17,7 Udligning at kommunernes udgifter til merværdiafgift 681,1 681,1 687,4 687,4 14. Boligministeriet Fæ//esudgifter -413,6 7,4-34,5 65,3 mdi v/duel bo/igstøtte 4507,8 6,0 4753,0 96,7 Boligydelse til pensionister 360,0-3670,0 - øvrig individuel boligstøtte 887,8 6,0 1083,0 96,7 Boligforhold 4 538, ,8 - Almennyttig boligbyggeri 300,9-3015,9 - Andelsboliger 54,0-549,0 Ungdomsboliger og kollegier,0-37,9 - Ældreboliger 55,0-70,0 - Sanering og byfornyelse 699,0-699,0 - Tilskud til forbedringsarbejder ,0-15. Socialministeriet Byggeforhold ' 59,3 4,5 56,3 3,5 Slotte og ejendomme - 36,4-7,6 Kortproduktion - -08, ,8 Fæilesudgifter 889,8 3,6-59,4 3,5 Børnetilskud 1598,1 3, ,3 3,6 Børnetilskud 1 407,1 3, ,6 3,6 Andrefamlieydelser 191,0-164,7 - Kontanthjælp 7 455,0 190, ,8 106,5 Forbigående kontanthjælp mv 3447,8-3944,0 - Kontanthjælp til uddannelse 1377,0-1333,0 - Kontanthjælp til flygtninge 1966,0-1500,0 - Udgifter i forbindelse med børns pleje 58,7-595,8 - Udgifter til pleje at voksne handicappede 135,5-13,0 - Tilbagebetalinger - 190,0 106,5 396 Offentlige finanser

21 Tabel 378. (s ) Statens finanser. Specifikation Specification of Central Government finance Drifts-, anlægs-og udlånsbudget Konti iflg. flnanslov 199 Udgift 1 Indtægt Udgift 1 Indtægt mio, mio. 5. Sygedagpenge ogarbejdsskadeforsikring mv 7949,5-576,4 9465,1 490,8 Dagpenge ved sygdom 4047,3 95,0 403,4 88,0 Dagpengevedfødselmv 936,7-433,9 - Ulykkes- og arbejdsskadeforsikring 371,7-871,4 343, 0,8 Besættelsesfidens ofre og socialforsik4ng de sønderjyske landsdele 593,8-594,6-6. Bistand og pleje forældre og handicappede 1 415,6 1,6 875,4 4,5 Udbetaling til kommuner 1358,0-817,6 3, Praktisk bistand i hjemmet Hjælpemidler og omsorgsarbejde Bistand og pleje for handicappede 57,6 1,6 57,8 1,3 Integrerede institutioner Plejehjem Daghjem og dagcentre Beskyttede boliger øvrige bistandsordninger 750,6 0,3 758, 0,3 Revalidetng Forsorgshjem 30,5-308,5 - Generelle udgifter til flygtninge 448,1 0,3 434,9 0,3 Bistand til ikke-indlagte psykiatriske patienter... 14,8-8. Sociale pensioner 58343, , ,9 1556,0 Folkepensioner 36834, ,9 - Højeste og mellemste førtidspension 1336, ,9 - Almindelig førtidspension 6478,0-6453, - Delpension 394, - 351,4 - Personlige tillæg til pensionister 1310,8-1367,5 Overførsel fra Den Sociale Pensionsfond , ,0 16. Sundhedsministeriet 1. Fællesudgifter -17,6 47,9 149,9 48,7. Forebyggelse og levnedsmiddelkontrol 133,3 1,9 146,1 ' 1,8 3. Uddannelse og forskning 15,0-87,7 163,3-76,6 4. Øen primære sundhedstjeneste 66,0 54,6 80,8 57,8 Sundhedsordninger 0,7-0,6 - Sygesikring 18,3 7,6 30, 7,8 Lægemidler 47,0 47,0 50,0 50,0 5. Sygehuse mv 73,0-480,4 7,3-518, 6. Grønland og Færøerne 787,7-08,5 - Sundhedsvæsenet i Grønland 584,1 - Sundhedsvæsenet på Færøerne 03,6-08,5-17. Arbejdsministeriet 1. Fællesudgifter -95,5-1 15,6 45,7-119,9. Arbejdsmiljø 90,9 141,3 317, 69,6 3. Arbejdsløshedsforsikring 359,6 1041,0 3709,9 1109,7 Fællesudgifter 50,6 1041,0 59, ,7 Arbejdsløshedsdagpenge 3100,0-7600,0 - Efterløn 9 44, ,0 - Offentlige finanser 397

22 Tabel 378. (s ) Statens finanser. Specifikation Specification of Central Government finance Drifts-, anlægs- og udlånsbudget Konti if g. Ilnanslov 199 Udgift 1 Indtægt Udgift 1 Indtægt mio, mio 4. Arbejdsniarkedsservice 7398,0 3737, ,9 338,1 Fællesudgifter 158,4 3133,6 31, 795,4 Arbejdsmarkedsuddannelser 1 540,0 3,4 1305,5 53,6 Deltagerstøtte ved arbejdsmarkedsuddannelserne 750,3-967,1 - Arbejdsformidling og virksomhedsservice 510,0 18, 561,6 141,0 Arbejdstilbud mv 4055,9-5590,4 - øvrige beskæftigelsesfremmeordninger 383,4 47,3 91,1 338,1 0. Undervisnings. og Forskningsministeriet 1. Fæ//esudgifter 7640,1 565,0 8544,0 91,7. Grundsko/en 1589,9 989, ,4 1 03,4 Folkeskolen mv 19, - 56,5 - Frie grundskoler 1 460,7 989, ,9 1 03,4 3. Gyninasieroghf-uddanne/ser 437,0 83,8 511,3 308,5 4. Uddanne/serpåerhvervsskolerrnv 533,0 0,5 660,6 0,5 6. Videregående uddanne/ser 656,1 1,9 678,6 0,6 Fællesudgifter 98,9 18,6 404,3-7,4 Universiteter og universitetscentre 753,3 8,0 3060, 15, Tekniske højskoler 1169,0 1,9 1 5,0 1,5 Handelshøjskoler 446,7 0,4 465,6 0,5 Social- og sundhedshøjskoler 408,0 5,3 38,6,1 Seminarier 798,5,7 744,1 3,1 Efter- og videreuddannelsesinstitutioner 7,6 0,5 366,4 5,3 øvrige læreanstalter 44,1-15,5 4,4 0,3 7. Særlige forskningsprograninierniv 1 144,7 36,3 1194, 6,3 1. Kulturministeriet 1. Fællesudgifter 19, 0,5 14,7,9. Skabende og udøvende virksomhed 658,6-194,6 709, -34,6 Støtte til kunstnere, forfattere mv 17, 0,5 184,3 0,5 Musik 17,0 4,0 143,0 3,4 Teater 04,1-09,5 11,5-49,1 Film 155,3 10,4 170,4 10,6 3. Beva,ingogformidlingafku/furarven 815,5 9,1 797,1 8,0 Biblioteker 350, 6,7 378,9 7,0 Arkivermv 8,9 1,0 70,1 1,0 Museermv 38,4 1,4 348,1-4. Videregående uddanne/se 368,4,1 379,, 5. Fo/keop/ysning 034,6-189,4 - Fællesudgifter 433,6-587, - Fritidsvirksomhed for børn og unge 1,9 -,0 - Efterskoler og ungdomskostskoler 80,0-768,9 - Fritidsundervisning for voksne 93,4-3,7 - Handicappedes deltagelse i folkeoplysende virksomhed mv 30,9-7,4 - Landbrugsskoler og husholdningsskoler 16, - 43,8 - Folkehøjskoler 37,4-39, - Beskæftigelsesforanstaltninger 66, - 67, - 6. Idræts- og fritidsfaci/iteter 7. Andre ku/ture/le opgaver 398 Offentlige finanser

23 Tabel 378. (s ) Statens finanser. Specifikation Specification of Central Government finance Drifts-, anlægs. og udlftnsbudget Udgift Indtægt Udgift Indtægt Konti tug. flnanslov mio, mio.. Kirkeministeriet 1. Fællesudgifter 9,5 0,8 30,7 0,8. Folkekirken 05,6-3,6-6. Kïrkerogkirkegårde 0,7-1,4-3. Millemlnisteriet 1. Fællesudgifter 7, ,3 69,5 1173,1. Miljøbeskyttelse 541,1-359,1-3. Miljøundersøgelser , ,4 4. Areaianvendelse, byudvikling ogbygningsbevaring 167,8 0,5 156,4 0,5 5. Naturforvaltning 08, -366,0 107, -317,4 6. Geologjk forskning og undersøgelser - -79, ,6 4. Landbt'ugsministeriet 1. Fællesudgifter 361,0 0,5 35,6 0,4. Generelle jordbrugsforhold 1975, 74, 1 940,3 796,4 3. Kontrol, sygdomsbekæmpelse og forskning 561,7-43,3 497,8-59, 4. Markedsordninger 11116, , 10403, ,8 5. FIskerIministeriet 1. Fællesudgifter 91,0 16,8 17,3 1,0. Tilsyn mv 97,3 3,3 93,5 4,1 3. Forskningogudvikllng 57,1-55,9-4. Fiskeriordninger 93,5 48, 79,6 169,5 6. Industrlministeriet 1. Fællesudgifter 91,1 0,6 79,9 0,6. Erhveivsregulering og forbrugrforhold 39,8 186,6 35,5 190,9 3. Erhve,vsfremme 094,5 753,4 014,1 574, Fællesudgifter 139,9 13,8 3,9 14, Teknologi og produktudvikling 1091,0 39,0 904,0 34,0 Eksport 416,1 10,6 548,6 46,0 Anden erhvervsfremme 447,5 137,0 337,6 80,0 4. S fart 74,9 45,7 85,6 47,6 7. Post- og Telegrafvæsenet 1. Kommunikation ,8-1113,0 Offentlige finanser 399

24 Tabel 378. (s ) Statens finanser. Specifikation Specification of Central Government finance Drifts.,anlægs-ogudlånsbudget Udgdl Indtægt Udgift Indtægt Konti iflg. finanslov I mio, mio. 8. Traf ikministeriet Fællesudgifter 56,5 4,8 5, 5,5 Veje 1 796,5 36,5 1 77,6 37,1 Fællesudgifter 153,6 14,1 166,0 17,5 Hovedlandeveje og broer 164,9, ,6 19,6 Kommuneveje Luftfart 3,9 1,6 4,1 57,7 Havneogkyster 103,8-18,6 105, 0, Havne 0,4 -,3 0,4 15,5 Kystsikring 103,4 3,7 104,8 4,7 Meteorologi 6,8 4,4 4,6 35,0 Ko/lektivtrafik 03, ,7 146, ,0 Statsbanerne , ,7 Bornholmstrafikken - -9,3 - -9,3 øvrigkollektivtrafik 03,8-146,6-9. Energiministeriet 1. Fællesudgifter 60,0 0,1 5,4 0,1. Forskning og udvikling 359, 14,0 14, -7,9 3. Energiudvik/ing og-forsyning 34, 739,9 44,7 1073,3 4. Grønland 59,5 3,4 57,7 1,8 35. Generelle reserver 1. Reservermv 858,0-346,6 600,0 36. Pensionsvæsenet 37. Renter Tjenestemandspension 5934,3 155,6 5931,7 77,4 Statsgaranteredepensionsordninger 153, - 84,6 3,3 5. lndekskontrakter 935,0-990,0 - Renterafstatsgæld 56961,0 10, 58074,0 0, ndenlandsk statsgæid 46785,0, 5030,0, Udenlandsk statsgæld 10176,0 100,0 777,0 00,0 Mellem værende med Danmarks Nationalbank ,0-5500,0 Mellemværendemedministerierogstyrelser 91,5 1378,0 10,9 501,1 øvrige mellemværender - 701,3 61, 099,9 Den sociale pensionsfond 5748, ,0 687, ,0 400 Offentlige finanser

25 Tabel 378. (s ) Statens finanser. Specifikation Specification of Central Government finance Drifts-, anlægs- og udlânsbudget Konti iflg. flnanslov Udgift Indtægt Udgift Indtægt 1 1 mio. mio. 38. Skatter og afgifter Skatter på indkomst og formue 6 360, ,0 Personskatter ,0 Børnefamilieydelse 6360,0 Selskabsskatter mv ,0 Realrenteafgift 18000,0 Stempelaf gifter mv 4600,0 øvrige skatter 16,0 Told- og forbrugsafgifter 51, ,7 Merværdiafgift ,0 Energiaf gifter mv ,0 Afgifter vedrørende motorkøretø jer ,0 Afgifter på spil mv 51,0 850,7 øvrige punktafgifter ,0 Arbejdsmarkedsbidrag ,0 EF-ordninger 817,0 5,0 8. Overførsel til andre paragraffer ,0 6950, , , ,0-1350, ,0-4400,0-100,0 41,5 13 9, ,0-1510, ,0 41,5 964, , ,0 965,0 350, ,6 40. Obligationskob mv. Køb mv. af obligationer 16717, ,0 Genudlån afstatslån 1 7,4 78, , ,0 117,0 18,9 41. Beholdningsbevægelser mv. Nedskrivningafemissionskurstab ,0-788,0 Beho/dningsbevægelser ,0-1 74,0 4. Statsgældsafdrag Afdrag på inden/andsk gæld 64495, ,0 Afdrag på udenlandsk gæld 8757,3 1510,6 43. Statslånsoptagelse lndenlandskstatsgæld 5700, ,0 7600, ,0 Udenlandskstatsgæld 100, , , ,0 44. Træk på Danmarks Nationalbank 1. Træk på Danmarks Nationalbank , , Offentlige finanser 401

26 Tabel 379. Statens aktiver og passiver Specification of Central Government assets and liabilities 1jan dec Konti iflg. statsregnskabet Aktiver Aktiver i aft , ,6 Omsætningsaktiver 14 83, ,6 Kassebeholdninger 563,3 9786,5 Mellemværender med Danmarks Nationalbank 3554,0 4506,3 Checkrestancekonti -38,5-87,0 Finansministeñets ordinære konto 14760, ,0 Institutionernes konti i Danmarks Nationalbank 0731,7 055,3 Bank- og sparekassebeholdninger 546,8 030, Giro- og lagerbeholdninger 4 16,9 5579,9 Debitorer 81, ,3 Post- og Telegrafvæsnets beholdning at fonds mv 1531, ,4 Anlægsaktiver , ,4 Ejendomme og anlæg i alt , ,8 Faste anlæg vedr. statsvirksh. ialt 4491,4 3787,0 Statsbanerne 1497, ,3 Post- og telegrafvæsenet 4609,6 4063,3 Statshavnene m.m. 1587, , Københavns lufthavnsvæsen 1 86,6 0,0 Statens Lufthavnsvæsen 546,7 55,8 Skov- og Naturstyrelsen 78,4 789,0 Bornholmstrafikken 183,5 174,4 Andre ejendomme og anlæg i aft 83078, ,8 Udlån og tilgodehavender 4719, ,6 Værdipapirer 644,6 1078,0 Andre aktiver , ,6 Aktiver for særlige fonde , ,3 Statens bygge- og boligfond 4053,6 4198,8 Den sociale pensionsfond 8958, ,5 Andre fonde 404,4 135,0 Emissionskurstab, statslån 3704,9 3499,3 lndenlandsk statsgæld 30570, ,3 Udenlandsk statsgæld 134,8 86,0. Passiver Passiver i alt , ,6 Kortfristet gæld 74980, ,0 Kreditorer ,6 5886,7 Postgirofonden, gæld til postgirokontohavere 350, 36700,7 Mellemregning med særlige fonde -49,5-538,1 Kortf ristet udenlandsk statsgæld 4361,0 306,7 Langfristet gæld , ,5 Prioritetsgæld 1 700, 5506,4 lndenlandsk gæld 37717, , Langf ristet udenlandsk gæld , ,4 Anden langf ristet gæld 1946,8 979,5 Andre passiver ,7-1754,9 Kapitaler for særlige fonde 96040, ,3 Reserve- og administrationsfond for lån til boligbyggeri mv, 149,7 16,8 Balancekonto , ,0 mio. kr. Kilde: Statsregnskabet Offentlige finanser

27 Tabel 380. Statens finansieringsbehov Central government's net borrowing requirement 1969* 1 mio. kr 1990* 1991* 3 Nettotinansieringsbehov Net borrowing requirement + Emmisionskurstab, udeni. statsiån Discount on new issue, foreign loans + Valutakursregulering af udeni. statslån Revaluation of foreign loans + Emmisionskurstab, indeni. statslån Discount on new issue, domestic loans = Ændring at statsgælden = Change in central government debt Samlet statsgæld pr. 31. december Total indebtedness of central government 1. Indenlandsk gæld, i alt Domestic debt Obligatonsgæld ialt Bonded debt a. Statsobligationer Ordinary bonds b. Kortfristet statsgældsbeviser Short-term debt certificates c. Præmieobligationer Premium bonds Bunden opsparing Compulsory saving Nettogæld til Danmarks Nationalbank Liabilities to Danmarks Nationalbank Skattekammerbeviser Udenlandsk gæld, Ialt Foreign bonded debt Bruttofinansleringsbehov' Total domestic and foreign borrowing 1. Afdrag ialt Repayment of domestic and foreign loans a. Afdrag på indenlandske lån Repayment of domestic loans b. Afdrag på udenlandske lån Repayment of foreign loans. Indenlandske låntagning, i alt Domestic borrowing a. Obligationer Ordinary bonds b. Bunden opsparing 17 - Compulsory saving c. Træk på Nationalbanken Borrowing from Danmarks Nationalbank 3. Udenlandske lôntagning, i alt Foreign borrowing Opgjort til nominel værdi Kilde: Danmarks Statistik. Tabel 381. Statens gæld og lântagning Central government debt and borrowing * 1990* 1991* 3 4 Samlet statsgæld lndenlandsk statsgæld i pct at BNP Udenlandsk statsgæld i pct. at BNP Samlet låntagning lndenlandsk låntagning, mio. kr Udenlandsk låntagning, mio. kr. Total Indebtedness of central government 0,7 40,8 45, 54,6 Domestic debt in per cent of GOP 1,1 16,3 14,0 11,1 Foreign debt in per cent of GOP Total Indebtedness of central government Domestic borowing Foreignborrowing Kilde: Danmarks Statistik. Offentlige finanser 403

28 Tabel 38. De kommunale og amtskommunale regnskaber Local government accounts 1990 Amtskommuner Kommuner Hele landet Heraf Hovedatadaregionen Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt Samlet balance (1-7) Driftsvlrksomhed i alt a. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger b. Forsyningsvirksomheder, kollektiv trafik, havne mv c. Vejvæsen d. Undervisning og kultur Heraf: Folkeskolevæsen e. Sygehusvæsen f. Social- og sundhedsvæsen Heraf: Bistand og pleje Dagpleje og daginstitutioner Døgnp(eje og døgninstifufioner Boliger og institutioner for ældre og handicappede Sociale pensioner Børnetilskud mv Offentlig sygesikring Dagpenge Boligstøtte mv Arbejdsmarkedsforanstaltninger mv øvrige social- og sundhedsvæsen g Administration og planlægning Statsrefusion i alt Anlægsudgifter ialt a. Byudvikling, bolig- og miljøforanstalfninger b. Forsyningsvirksomheder, kollektiv trafik, havne mv c. Vejvæsen d. Undervisning og kultur e. Sygehusvæsen f. Social- og sundhedsvæsen g. Administration og planlægning Renter Afdrag på lån Finansiering Heraf: a. Optagne lån (kursværd)) b. Generelle tilskud c. Udligningaf moms d. Skaffer flnansforskydninger mio. kr. Anm. Udgifterne er ekskl, moms. Som følge at afrunding kan der forekomme mindre afvigelser ved sammenlægninger i tabellen. Kilde: Indberetninger fra de enkelte kommuner. TRANSLATIONColumns, 1-: counties. 3-4: municipalities. 5.6: all Denmark. 7-8: of which Copenhagen region (expenditure; revenue). - Rows 1 current items total, u: housing und community amenities, b: public utilities, public transport, harbours, etc. c: roads. d: education and culture (of which primary and lower secondary). e: hospital services, f: social and health services (of which: public assistance and care; child day care; residential care of children; institutions for elderly or handicapped;aocial pensions; family allowances etc.; public health insurance; sick-day benefits; rent subsidies etc.; employment of unemployed etc.; other), g: administration and planning. : State refunds. 3: capital items. 4: interest. 5: repayment of loans. 6: financing (of which: a: loans, b: general grants. c: settlement of VAT. d: taxes.) 7: financial changes. 1-7: balance. 404 Offentlige finanser

29 Tabel Kommunernes og amtskommunernes drifts- og anlægsregnskaber Current and capital expenditure and revenue of local government, by purpose and type Byudvikling, bo- Forny- nings- Vejvæsen Undervisning Sygehusvæsen Socialog Administralig og virk- og sund- tion miljø somhe- kultur heds- og plander væsen lægning mv. Tilsammen Nettoudgifterialt Net expenditure, total Bruttoudglfteriaft Gross expenditure, total LønnInger Compensation of employees Varekøb Intermediate consumption Fødevarer Food Brændselogdrivmidler Fuels and lubricants øvrige varekob Other consumption goods Anskaffelser Acquisitions Heraf købafjordogbygninger Tjenesteydelser mv External services Tjenesteydelser uden moms VAT-exempt services Entreprenør- og Building contractors håndværkerydelser and craftsmen Betalingertfistaten Payments to central goy. Payments to other local Betalingertilandrekomm./amtskomm authorities øvrigeenesteydelser Other services Tilskud og overførsler Grants and transfers Tjenestemandspensionermv Civil servant pensions Overtørsler til personer Other transfers to persons øvrige tilskud og overførsler Other grants and transfers Flnansudgifter FinancIal expenses Internal expenditure and Interne udgifter og indtægter revenue Regarding compensation of Overførte lønninger employees Regarding intermediate Overt ørte varekøb consumption Overt ørte anskatfelser Regarding acquisitions Overt ørte tjenesteydelser Regarding services Interne indtægter Internal revenue Bruttoindtægter i aft Gross revenue, total Current and capital Drifts- og anlægsindtægter revenue, excl, refunds Egne huslejeindtægter Rent received Salg af produkter og ydelser Sales of goods and semces Betalinger fra staten Payments from central goy. Payments from other local Betalinger fra andre komm./amtskomm authorities øvrige indtægter Other revenue Finansindtægter Financial receipts mis. kr. Anm. Udgifterne er ekskl, moms. Som følge at afrunding kan der forekomme mindre afvigelser ved sammenlægninger i tabellen, Fratrukket indtægter fra dagpengefonden. Forrentning at forsyningavirksomhedernes mellemværender med kommunerne. Kilde: Indberetninger fra de enkelte kommuner. TRANSLATION - Columns, 1: housing and community amenities. : public utilities, etc. 3: roads. 4: education and culture. 5: hospital services. 6: social and health services. 7: administration and planning. 8: total. Offentlige finanser 405

30 Tabel 384. Den kommunale sektors finansielle status Financial assets and liabilities of local authorities 1990 Amtskommuner 1 Københavns og Frederiksberg kommuner øvrige kommuner 3 Amtskommaner og kommuner ialt 4 Heraf Hovedstadsregionen 5 mio. kr. Aktiver i alt Assets, total Likvide aktiver Liquid assets Heraf: Of which: Kontante beholdninger Cash in hand Post giroindskud Post giro deposits Checkdisponible indskud Deposits on bank cheque accounts Anfordringsindskud Other demand deposits with banks Tidsindskud Time deposits with banks Realkreditobligationer Mortgage credit association bonds Kommunekreditobligationer mv Local government bonds Statsgældsbeviser Central governm. debt certificates Stafsobligahoner Central government bonds Kortf ristede tilgodehavender hos staten Short-term claims on central government Kortf ristede tilgodehavender i øvrigt Of her short-term claims Langf ristede tilgodehavender Long-term claims Udlæg vedr. jordforsyning og forsyningsvirksomhed Advances concerning utilities etc. Aktiver vedr, beløb til Assets concerning settlement of debt opkrævn./udbet. for andre for others Aktiver tilhørende fonds, legater mv Assets of trust funds etc. Passiver i alt Liabilities,total Korttdstet gæld til pengeinstitutter Short-term debtto banks Kortf ristet gæld til stat en Short-term debt to central government Kortf rist et gæld i øvrigt Other short-term debt Langf rist et gæld Long-term debt Heraf: Of which: lndenlandsk gæld i alt Domesficdebt,total Hvoraf: Of which: Selvejende institutioner med Non-profit institutions overenskomst with contract Stat og hypotekbank Central goy, and Mortgage Bank Andre kommuner/amtskommuner Other municipalities and counties Kommunernes Pensionsforsikring Local Goy. Pension Fund Andre forsikringsselskaber Other insurance companies Almindelig realkredit Ordinary mortgage credit Særlig realkredit Special mortgage credit Kommunekreditforeningen Local Goy. Credit Association Lang bankgæld Commercial banks Lang sparekassegæld Savings banks Offentlig emitterede obligafioner Public issues of bonds Anden Iangfdsfet gæld med indenlandsk kreditor Other domestic long-term debt Udenlandsk gæld i alt Foreign debt, total Hvoraf: Of which: Offentlig emitterede obligationer Public issues of bonds Anden langfrisfef gæld med udenlandsk kredit or Other foreign long-term debt Passiver tilhørende fonds, legater mv Liabilities of trust funds etc. Passiver vedr, beløb til opkrævn./udbet. Liabilities concerning settlement til andre of debt to others Balancekonto Balance account Kilde: Indberetninger fra de enkelte kommuner. TRANSLATION - Columns, 1: counties. : Copenhagen and Frederiksberg municipalities. 3: other municipalities. 4: all counties and municipalities. 5: otwhich in Copenhagen region. 406 Offentlige finanser

31 Tabel 385. Låntagning og gæld i kommuner, værker, havne mv. Borrowing by local authorities, ports and public utilities, etc m. kr Kommuner og amtskommuner' Municipalities and counties Bruttolåntagning Gross borrowing lndenlandsk Domestic Udenlandsk Foreign Nettolåntagning Net borrowing Indenlandsk Domestic Udenlandsk Foreign Gæld ultimo året' Liabilities lndenlandsk Domestic Udenlandsk Foreign El-, varme og naturgaslorsynlng Bruttolåntagning Gross borrowing lndenlandsk Domestic Udenlandsk Foreign Nettolåntagning Net borrowing lndenlandsk Domestic Udenlandsk Foreign Gæld ultimo året Liabilities lndenlandsk Domestic Udenlandsk Foreign Teletonseiskaber Electricity, heat and natural gas supply Telephone corporations Bruttolåntagning Gross borrowing lndenlandsk Domestic Udenlandsk Foreign Nettolåntagning Net borrowing lndenlandsk * Domestic Udenlandsk Foreign Gæld ultimo året Liabilities lndenlandsk Domestic Udenlandsk Foreign Havne, lufthavne og privatbaner Bruttolåntagning Gross borrowing lndenlandsk Domestic Udenlandsk Foreign Nettolåntagning' 117 Net borrowing lndenlandsk Domestic Udenlandsk Foreign Gæld ukimo året Liabilities lndenlandsk Domestic Udenlandsk Foreign Ports, airports and private railways Anm. Statistikken omfatter havne og værker, der ikke regnskabsmæssigt er integreret i Ved låntagning forståes langfristede lån (løbetid på mere end 1 år). kommunernes eller statens regnskaber, således at de selvstændig har Itnansielle mellem- Inkl. Hovedstadsrådet i 1988 og Bruttolåntagning + afdrag, inkl. valulakursværende med omverdenen. Statistikken omfatter el-, gas., varmeværker, telefonskaber og reguleringer på udenlandske lån. Bevægelser i supplementsperioden er ikke medtaget. forbrændingsanstalter med en gæld pål O mio. kr. og derover, sarstembaner, lufthavne 09 Kilde: Indberetningen fra kommuner, havne, værker mv. havne når gælden er 1 mio. kr. og derover, herudover omfatter statistikken både den statslige og kommunale naturgasforsyning. Offentlige finanser 407

32 i alt Tabel 386. (s ) 1990 Kommunernes regnskaber Accounts of municipalities Udgifter (brutto) Indtægter Udgifter Statuoværdier isd- ultimo tægtsr Driftovirksomhed Anlægo- Ialt Heraf = Likvide Langvirkoom- finans- behold- fristet Ialt Heraf hed Drifto- Skatter for- finger gæld og anlægo- skyd- Undervis- Social- virksom- ninger fling og og ound- hed kultur hedsvæoen Samtligekommuner København Frederiksberg KøbenhavnsAmtialt Albertslund Ballerup Brøndby Dragør Gentofte Gladsaxe Glostrup Herlev Hvidovre Høie Tåstrup lshø Ledøje-Smørum Lyngby-Tårbæk Rødovre Søllerød Tårnby Vallensbæk Værløse FrederiksborgAmtialt Allerød Birkerød Farum Fredensborg-Humlebæk Frederikssund Frederiksværk Græsted-Gilleleje Helsinge Helsingør Hillerød Hundested Hørsholm Jægerspris Karlebo Skibby Skævinge Slangerup Stenløse ølstykke Roskilde Amt i alt Bramsnæs Greve Gundsø Hvalsø mio. kr. Anm. Udgifterne er ekskl, moms. Inkl, sygehusvæsen for København (4360 mio. kr.) og for Frederiksberg (754 mio. kr.) Inkl, sygehusvæsen for København (9 mio, kr.) og for Frederiksberg (1 mio. kr.) Kilde: Indberetninger fra de enkefte kommuner. TRANSLATION - Columns, 1-4: expenditure. 1-3: current items, I total. -3: of which. : education and culture, 3: social and heafth services. 4: capital 'demo, total. 5-7: revenue, 5: total, 6-7: of which. 6: current and capital items. 7: taxes. 8: financial changes (net revenue). 9-10: balance sheet items at end of year. 9: liquid funds, 10: long-term liabilities. 408 Offentlige finanser

33 Tabel 386. (s ) 1990 Kommunernes regnskaber Accounts of municipalities Udgifter (brutto) Indtægter Udgifter Statusværdier ind- ultimo tægter Driftsvirksomhed Anlægs- Ialt Heraf = Likvide Langvirksom- finans- behold- fristet Ialt Heraf hed Drifts- Skatter for- finger gæld i aft og anlægs- skyd- Undervis- Social- virksom- finger sing og og sund- hed kultur hedsvæsen Roskilde Amt (fortsat) Køge Lejre Ramsø Roskilde Skovbo Solrød VaIlø VestsjællandsAmtialt Bjergsted Dianalund Dragsholm Fuglebjerg Gørlev Hashøj Haslev Holbæk Hvidebæk Høng Jernløse Kalundborg Korsør Nykøbing-Rørvig Ringsted Skælskør Slagelse Sorø Stenlille Svinninge Tornved Trundholm Tølløse Storstrøms Amt i alt Fakse Fladså Holeby Holmegård Højreby Langebæk Maribo Møn Nakskov Nykøbing-Falster Nysted Næstved NørreAlslev Præstø Ravnsborg Rudbjerg Rødby Rønnede Sakskøbing Stevns Stubbekøbing Suså Sydtalster Vordingborg mio. kr. Offentlige finanser 409

34 Tabel 386. (s ) 1990 Kommunernes regnskaber Accounts of municipalities Udgifter (brutto) Indtægter Udgifter Statusværdier ind- ultimo tægter Drittsvirksomhed Anlægs- Ialt Heraf = Likvide Langoirksom- tjnans- behold- fristet alt Heraf hed Drifts- Skatter for- finger gæld ialt og anlægs- skyd- Undervis- Social- virksom- singer fling og og Sund- hed kultur hedsvæsen Bornholms Amt ialt Allinge-Gudhjem Hasle Neksø Rønne Akirkeby FynsAmtialt Assens Bogense Broby Egebjerg Ejby Fåborg Glamsbjerg Gudme Hårby Kerteminde Langeskov Marstal Middetart Munkebo Nyborg ( NørreAby Odense Otterup Ringe Rudkøbing Ryslinge Svendborg Sydlangeland Søndersø Tommerup Tranekær Ullerslev Vissenbjerg Ærøskøbing Ørbæk Årslev Årup SønderjyllandsAmtialt Augustenborg Bov Bredebro Broager Christiansfeld Gram Gråsten Haderslev Højer Lundtoft Løgumkloster Nordborg Nørre Rangstrup Rødding lo mio. kr 410 Offentlige finanser

35 Tabel 386. (s ) 1990 Kommunernes regnskaber Accounts of municipalities Udgifter (brutto) Indtægter Udgifter Statusværdier ind- ultimo fægter Driftsvirksomhed Anlægs- I alt Heraf = Likvide Langvirksom- firiana- behold- fristet ah Heraf hed Drifts- Skater for- singer gæld ialt oganlægs- skyd- Undeivis- Social- virksom- singer fling og og sund- hed kultur hedsvæsen Sønderjyllands Amt (fortsat) Rødekro Skærbæk Sundeved Sydals Sønderborg Tinglev Tønder Vojens Åbenrå RibeAmtialt Billund Blåbjerg Blåvandshuk Bramming Brørup Esbjerg Fanø Grindsted Helle HoIsted Ribe Varde Vejen Ølgod Vejle Amt aft Brædstrup Børkop Egtved Fredericia Gedved Give Hedensted Horsens Jelling Juelsminde Kolding Lunderskov NørreSnede Tørring-Uldum Vamdrup Vejle Ringkøbing Amt iaft Avlum-Haderup Brande Egvad Herning Holmsland Holstebro Ikast Lemvig Ringkøbing Skjern Struer Thyborøn-Harboør Thyholm Trehøje mio. kr. Offentlige finanser 411

36 Tabel 386. (s ) 1990 Kommunernes regnskaber Accounts of municipalities Udgifter (brutto) Indtægter Udgifter Statusværdier ind- ultimo lægter Driftsvirksomhed Anlægs. Ialt Heraf = Likvide Langvirksom- beans- behold- fristet Ialt Heraf hed Drifts- Skatter for- finger gæld i t og anlægs- skyd- Undemis- Social- virksom- finger ning og og sund- hed kultur hedsvæsen Ringkøbing Amt (fortsat) Uffborg-Vemb Videbæk Vinderup Askov ÅrhusAmtiaft Ebeltoft Galten Gjern Grenå Hadsten Hammel Hinnerup Hørning Langå Mariager Midtdjurs Nørhald Nr. Djurs Odder Purhus Randers Rosenholm Rougsø Ry Rønde Samsø Silkeborg Skanderborg Sønderhald Them Århus ViborgAmtialt Bjerringbro Fjends Hanstholm Hvorslev Karup Kjellerup Morsø Møldrup Sallingsund Skive Spøttrup Sundsøre Sydthy Thisted Tjele Viborg I Ålestrup NordjyllandsAmtialt Arden Brovst Brønderslev Dronninglund Farsø Fjerritslev mio. kr. 41 Offentlige finanser

37 Tabel 386. (s ) 1990 Kommunernes regnskaber Accounts of municipalities Udgifter (brutto) Indtægter Udgifter Statusværdier ind- ultimo lægter Driftsvirksomhed Anlægs- Ialt Heraf = Likvide Langvirksom- finass- behold- fristet Ialt Heraf hed ialt Driftsoganlægs- Skatter forskydsinger vinger gæld IJndetvis- Socialningog virksom og sundhevirksomkultur hedovæsen mio. kr. Nordjyllands Amt (fortsat) Frederikshavn Hadsund Hals Hirtshals Hjørring Hobro Læsø Løgstør Løkken-Vrå Nibe Nørager Pandrup Sejlflod Sindal Skagen Skørping Støvring Sæby Åbybro Ålborg Års Tabel 387. Amtskommunernes regnskaber Accounts of counties i 96o Udgifter (brutto) Indtægter Udgifter Statrjsværdier ind- ultimo tægler Driftsvirksomhed Anlægs- Ialt Heraf = Likvide Langvirksom- tinans- behold- fristet hed for- singer gæld skyd- I ail Heraf Ialt Drifts- Skatter vinger og aslægs- Sygehus- Social- virksomvæsen og sund- hed hedovæsen SamtligeAmtskommuner KøbenhavnsAmtskommune Frederiksborg Amtskommune Roskilde Amtskommune Vestsjællands Amtskommune StorstrømsAmtskommune BornholmsAmtskommune Fyns Amtskommune Sønderjyllands Amtskommune RibeAmtskommune VejleAmtskommune Ringkøbing Amtskommune ÅrhusAmtskommune Viborg Amtskommune NordjyllandsAmtskommune mio. kr. Mm. lldgitteme er ekskl, moms. Kilde: lsdberetsinger fra de enkelte kommuner. TRANSLATION - See table 386,: hospitals. Offentlige finanser 413

38 Tabel 388. Folkekirkesektorens udgifter og indtægter Expenditure and revenue of the National Church Den lokale kirkelige økonomi 1 Præste- Den statofiembedernes nansierede fællesfond delaf folkekirken 3 Folkekirkesektoren ialt) Konsolideret 4 Driftsudgifter: Current expenditure: Konsum Consumption expenditure Indkomstoverførsler Income transfers. Driftsindtægter: Current revenue: Formueindtægter Income on wealth Kirkelig ligning 165* 44* 607* Church tax lndkomstoverførsler fra staten Transfers from centrai government øvrige ndkomstoverførsler Other income transfers Driftsoverskud Current surplus (gross saving) Nyinvesteringer oa. kapitaludgifter Capital outlays Kapitalindtægter Capital revenue Drifts- og kapitaloverskud Overall surplus (net lending) mio. kr. Konsolideret, dvs. med udeladelse af overfarsler inden for folkekirkesektoren. Kilde: Indberetninger fra provstlerne. TRANSLATION - Columns, 1: Local church economy. : Clergymen's oint funds. 3: Statefinanced part of National Church. 4: National Church sector, consolidated. Tabel 389. Folkekirkesektorens finanser. Oversigt National Church finances ' ' 4 Driftsudgifter: Current expenditure: Konsum Consumption expenditure Indkomstoverførsler Income transfers Driftsindtægter Current revenue: Formueindtægter Income on wealth Kirkelig ligning * 607* Church tax Indkomstoverførsler fra staten Transfers from central government øvrige indkomstoverførsler Other income transfes Driftsoverskud Current surplus (gross saving) Nyinvesteringer oa. kapitaludgifter Capital outlays Kapitalindtægter Capital revenue Drifts- og kapitaloverskud Overall surplus (net lending) mio. kr. Konsolideret, dvs. med udeladetse af overførsler inden for folkekirkesektoren. Kilde: Indberetninger fra provstierne. Tabel 390. Kirkekassernes status for 1989 og 1990 National Church finances for 1989 and Offentlige finanser Aktiver: Assets Kapitaler under stiftsmidlerne Capital included in the diocesan funds Indestående på bank- og sparekassebøger, samt kontantbehold Cash in hand, at banks and savings banks Beholdning af stats- og kreditforeningsobligationer Treasury bills and mortgage-credit bonds Beholdning at pantebreve i fast ejendom Real property mortgage deeds Kapitaler anbragt på anden måde Other capital Kommunernes konti i forbindelse med den kirkelige ligning Accounts of municipalities in connection with church tax Fast ejendom Assessed cash value for real property Aktiver Ialt Assets, total Passiver Liabilities Lån at stiftsmidlerne Loans from the diocesan funds Andre lån Other loans Passiver i alt Liabilities, total Balance Balance Kilde: Indberetninger fra provotierne. mio. kr.

39 Tabel 391. De enkelte sociale kassers og fondes udgifter og indtægter Expenditure and revenue of specified social security funds 1990* A-kasser mv. 1 ATP. LD. 3 LO. 4 Sociale kasser og fonde i at 5 mio. kr. Driftsudgifter Current expenditure Konsum Consumption expenditure Subsidier Subsidies Indkomstoverførsler til husholdninger Income transfers to households Indkomstovertørsler til den statslige sektor Income transfers to central government Driftsindtægter Current revenue Renter og udbytter mv Interest and dividends, etc. Obligatoriske bidrag Compulsory contributons Indkomstoverførsler fra staten Transfers from central government Driftsoverskud Current surplus (gross saving) Kapitaludgifter Capital outlays Drifts- og kapitaloverskud' Overall surplus (net lending) Sej øvrigt tekstafsnittet side Kilde: De sociale kassers og fondes egne regnskaber. TRANSLATION-Columns, 1: unemployment insurance funds. : labour market supplementary pension fund. 3: employees wage indexation fund. 4: employees wage guarantee fund. 5: all social security funds. Tabel 39. De sociale kassers og fondes udgifter og indtægter Expenditure and revenue of social security funds 1986 I mio. kr. 3 f999* * 5 Driftsudgifter Current expenditure Konsum Consumption expenditure Subsidier Subsidies Indkomstoverførsler ti husholdninger Income transfers to households Indkomstoverførsler til den statslige sektor Income transfers to central government Driftsindtægter Current revenue Renter og udbytter mv Interest and dividends, etc. Obligatoriske bidrag Compulsory contributions Indkomstoverførsler fra staten Transfers from central government Driftsoverskud' Current surplus (gross saving) Kapitaludgifter Capital outlays Drifts- og kapitaloverskud' Overall surplus (net lending) Sel øvrigt tekstatsnittet side Kilde: Nationalregnskab, Offentlige finanser, Betalingsbalance (Stat. Etterr.), og De sociale kassers og fondes egne regnskaber. Offentlige finanser 415

40 Tabel 393. Den samlede beskatning Total taxation mio. kr Samlet beskatning Total taxation Fordeling efter skatteart: Distribution by type of tax: Indkomstskatter ialt Income taxes, total Personlige indkomstskatter Personal income taxes Selskabsskat Corporation tax Andre indkomstskatter Capital gains taxes Obligatoriske gebyrer og boder mv. i alt Compulsory fees, tines and penalties, total Gebyrer, betalt at husholdninger Fees paid by households Bøder 0.1. samt kontiskationer Confiscations, tines, etc. Obligatoriske bidrag til sociale ordninger Social security contributions Sociale bidrag betalt at medlemmer Social security contributions trom employees Sociale bidrag betalt at arbejdsgivere Social security contributions trom employers Andre arbejdsmarkedsbldrag i alt Other labour market contributions Arbeldsmarkedsbidrag betalt at arbejdstagere From employees Arbejdsmarkedsbidrag betalt at arbejdsgivere From employers Skat at tormue, ejendom og besiddelse i aft Taxes on wealth, real property, etc. Formueskat Tax on wealth Atgift at arv og gave Estate duty and gift tax Vægtatgifter Motor vehicle weight duty Ejendomsskatter Taxes on real property Afgifter at varer og tjenester i alt Taxes on goods and services, total Moms VAT Arbejdsmarkedsbidrag (AMBI) Labour market constributions Lønsumsatgift Tax on wage totals Told- og importafgifter Customs and import duties Afgifter at specielle varer Taxes on specitic goods Afgifter at specielle transaktioner Taxes on specific transactions Atgifter at specielle tjenester Taxes on specific services Diverse atgifter Other duties Andre produktionsskatter i alt Other production taxes, total Afgifter i forbindelse med kontrol og tilsyn mv Duties in connection with control Atgifter i torbindelse med bevillinger mv Duties in connection with licences, etc. Andre obligatoriske atgifter og gebyrer, betalt at virksomheder Other obligatory tees paid by producers Fordeling efter modtager: Distribution by receiving sub-sector Den statslige sektor Central government Herat: EF of which to the EEC De sociale kasser og tonde Social security tunds Den amtskommunale sektor Counties Den kommunale sektor Municipalities Fordeling efter nationalregnskabsgrupper: National accounts distribution: Indirekte skatter Indirect taxes Direkte skatter Direct taxes Obligatoriske gebyrer og bøder mv Compulsory tees, tines and penalties Obligatoriske bidrag til sociale sikringsordninger Social security contributions Kapitalskatter Capital taxes Skattetryk i aft 50,5 48,8 48,3 Tax incidence total, in % of GDP Indirekte skatter 18,1 17,6 17,3 lndirecttaxes Direkte skatter 30,6 9, 9, Direct taxes Andre skatter 1,8,0 1,8 Othertaxes pct. Skatter og afgifter i procent at bruttonationaiproduktet. Kilde: Nationalregnskab, Offentlig finanser, Betalingsbalance (Stat. Efterr.). 416 Skatter og afgifter

41 9431 Tabel 394. (s ) Indbetalinger af skatter og afgifter Payments of taxes and duties mio. kr. Skatter og afgifter i alt Taxes and duties, total Indkomst-og formueskatter Income and wealth taxes Personlig indkomst- og formueskat Personal income and wealth taxes A-skat inkl. 68-indbetalinger A-tax Sømandsskat 19 6 Seamen'sincometax B-skat B-tax Restskat, pct. tillæg og morarenter Balance due to tax underpayment Overskydende skat Balance due to tax overpayment Frivillige indbetalinger Voluntary payments 55-beløb Section 55 refunds Udbytteskat Dividend tax Refunderet udbytteskat Dividend tax refunds Særlig indkomstskat Special income tax Ovrige kildeskatteindbetalinger Other withholding-tax payments Forbrugsrenteafgift Duty on interest on consumer loans Selskabsskat mv Corporation tax etc. Selskabsskat Corporationtax Kuibrinteskat Tax on hydrocarbon Fondsskat Taxonfunds Andre indkomstskatter Otherincometaxes Frigørelsesafgift Release duty At ståelsesaf gift Handing-over duty Realrenteaf gift Tax on yield of pension scheme assets Bøder mv Fines, etc. Arbejdsmarkedsbidrag fra arbejdstagere Labour market contributions from employees ATP Labour market supplementary pension scheme cont. AUD Labour market training fund Arbejdsmarkedsbidrag fra arbejdsgivere Labour market contributions from employers Arbejdsmarkedsbidrag fra private arbejdsgivere Labour market contributions from employers in private sector Lønsumsaf gift 788 Tax on wage totals ATP fra offentlige arbejdsgivere Labour market supplementary pension scheme conf. from employers in government sector Skat af ejendom og besiddelse Taxes on real property, etc. Afgift af arv og gave Inheritance and gift tax Ejendomsskatter Taxes on real property Vægtaf gift at motorkøretøler Motor vehicle weight duty Afgifter at varer og tjenester Taxes on goods and services Afgift at spiritus, vin og Øl Duty on spirits, wine and beer Tobaksat gift Tobaccoduties Registreringsat gift at motorkøretøjer Motor vehicle registration duty Energiafgift Duty on energy products Moms, indenlandsk VAT, domettc Told, importmoms og andre VAT on imports plus other excise forbrugsaf gifter and customs duties Heraf den sociale pensionafond, ATP-fonden og Lønmodlagernes Dyrtidsfond 8175 mio. kr. i 1989,7163 mio. kr. i 1990 og 785 mio. kr. i Kilde: Nationalregnskab, Offentlige finanser, Betalingsbalanoe.(Stat. Efterr.). Skatter og afgifter 417

42 Tabel 394. (s ) Indbetalinger af skatter og afgifter Payments of taxes and duties mis. kr Afgift ai ansvarsforsikring for Duty on motor vehicle third-party motorkeretajer liability insurance Afregning til EF ai andel ai told mv Payments to the EEC, customs duty Bidrag til EF efter fælles momsgrundlag Payments to the EEC on common VAT basis Afgifter i øvrigt Other taxes, etc. Stempelaf gift Stamp duty Aktieafgift Duty on shares Kapitaltilførselsafgift Duty on capital flows Afgift ai væddeløb 0 Gambling tax on racing Afgift at tipning Tax on football pools Afgift ai lotteri Tax on lotteries Advance and equalisation payments Kommunale forskuds- og forskelsbeløb to local authorities Tabel 395. Personbeskatningen. Oversigt Personal taxation. Summary tabte Personfradrag pr. person: Almindeligt personfradrag: Personal reliefs per person Ordinary personal relief Statsskat kr State tax Kommuneskat kr Local government tax Ugifte under 18 år kr Single under 18 years Personfradrag for enlige pensionister kr Single pensioner's personal relief Personfradrag for sambeskattede pensionister kr Married pensioner's personal relief Udskrivningsprocent for statsskat Tax rate for State Almindelig indkomsiskat pct Ordinary income tax lpct.skat pct Additional income tax of 1 per cent 6 pct. skaf pct Additional income tax of 6 per ceni Bundfradrag Basic allowance Grænse for beregning ai 1 pct. skat kr Lower limit for coil. income tax of 1 per cent Bundfradrag ved beregning ai 6 pct. skat kr Lower limii for coil. income tax of 6 per cent Gennemsnitlig kommunal udskrivningsprocent pct. 0,5 0,7 0,9 Average municipal tax rates Gennemsnitlig amtskommunal udskrivningsprocent pct 9,5 9,5 9,6 Average county tax rates Gennemsnitlig kommunal- og amts. kommunal udskrivningsprocent pct. 8,8 9,1 9,3 Average local government tax rates Gennemsnitlig kirkeskatteprocent pct. 0,80 0,81 0,8 Average church tax rate Særlig indkomstskat Special income tax Fradrag kr Deducton (DKK) Beskatningsprocent pct Tax rate (per cent) Formueskat Wealth tax Enlige kr Single persons Ægtepar kr Married couples Beskatningsprocent pm Tax rate Skattelofter Tax ceilings Det «skrå» skatteloft pct «Tilted» tax ceiling Det»vandrette» skatteloft pct «Horizontal» tax ceiling Kilde: Danmarks Statistik. 418 Skatter og afgifter

43 Tabel 396. Personindkomster og skatter Taxpayers, income and taxes Den skattepligtige personkreds: Danmarks befolkning ultimo året Heraf under ligning. Indkomster ved den ordinære forskudsregistrering: Personlig indkomst A-indkomst øvrig personlig indkomst Kapitalindkomst Ligningsmæssige fradrag Skattepligtig indkomst (a + b - c( 3. Forskudsskatter: a. Forskudsskat i alt A-skat inkl. 68-indbetalinger 8-skat Udbytteskat Frivillige indbetalinger 55-udbetalinger Indeholdt afgift ved ophævede pensioner 4. Overført restskat og skattegodtgørelse at aktieudbytte: Overført restskat Skattegodtgørelse at aktieudbytte Hævede opsparede overskud 5. Indkomster ved slutligningen: a. Skattepligtig indkomst bl. Statsligt beregningsfradrag b.. Kommunalt beregningsfradrag cl. Statsligt udskrivningsgrundlag (5a-5b1( c.. Kommunalt udskrivningsgrundlag (5a-5b) 6. Slutskatter: a. Slutskat i alt Statsskat (inkl. ufordelt kildeskat( Statsskat pct Statsskat 6 pct Statsskat 1 pct Kirkeskat Amtskommunal indkomstskat Kommunal indkomstskat Formueskat Virksomhedsskat 7. Slutopgørelsen: Beregnet overskydende skatrestskat (3a-4a+4b+4c-6a) Beregnet overskydende skat Beregnet restskat Reguleret overskydende skatreguleret restskat (inkl. godtgørelse, tillæg og morarente( Reguleret overskydende skat mv. til udbetaling Reguleret restskat mv. til opkrævning Til opkrævning via forskudssystemet Til opkrævning via slutsystemet 8. Særlig indkomstskat mv personer mio. kr Taxable population Danish populauon, end of year Ot whom subject to assessment Advance assessed incomes Personal income A-income Other personal income Capital income Income deductions Taxable income Provisional taxes Total A-tax B-tax Dividend tax Voluntary payments Section 55 refunds Duty on cancelled pension contracts Underpaid tax from previous years and dividend tax refunds Underpaid tax from previous years Dividend tax refunds Retained profits paid Finally assessed incomes Taxable income (gross( Income tax relief tor central government tax Income tax relief for local government tax Net taxable income tor central government tax Net taxable income tor local government tax Final taxes Total Central government tax (State tax) Central government tax percent Central government tax 6 percent Central government tax 1 percent Church tax County tax Municipal tax Wealth tax Corporation tax Special income tax Results of final assessment Tax overpayment minus underpayment Tax overpayment Tax underpayment Tax overpayment after set-off s minus underpayment after set-otfs (incl, interest etc.( Tax overpayment etc. for refunding Tax underpayment etc. tor collection For collection with provisional tax For collection separately Kilde: Nationalregnska b, Offentlige finanser, Betalingsbalance (Stat. Efterr.). Skatter og afgifter 419

44 Tabel 397. (s ) Den kommunale beskatning Local government taxation Kom. Kommunens navn nr. Kommunal udskrivningsprncent Kommunal- og amtskommunal udskrivningprxcent Kirkeskatteprocent' Budgetteret kommunal indkomstokat Kommunal grundskyldpromille stigning pct. mio. kr. - pct. promille Hele landet3 0,7 0,9 9,1 9,3 0,81 0, ,8 1,96 13, København 30,8 30,8 30,8 30,8 0,75 0, ,7 35,17 34, Frederiksberg 7,9 7,9 7,9 7,9 0,46 0, ,3 8,00 8,00 Hele landet ekskl. København og Frederiksberg 19,4 19,6 8,9 9, 0,8 0, ,9 10,85 11,36 Københavns Amt 19,1 19,3 9,0 9,4 0,55 0, ,4 11,15 11, Albertslund 19,9 19,9 9,8 30,0 0,5 0, ,7 4,00 4, Ballerup 0,8 0,8 30,7 30,9 0,60 0, ± 0,3 15,00 15, Brøndby 19,9 19,9 9,8 30,0 0,69 0, ,6 6,00 6, Dragør 19,0 19,0 8,9 9,1 0,60 0, ,8 10,00 10, Gentofte 16,5 17,4 6,4 7,5 0,45 0, , 6,00 6, Gladsakse 0,8 0,7 30,7 30,8 0,70 0, i- 0,9 15,00 15, Glostrup 19,4 19,4 9,3 9,5 0,50 0, ,3 1,00 1, Herlev 19,6 19,9 9,5 30,0 0,68 0, i- 0,6 14,00 15, Hvidovre 0,7 0,7 30,6 30,8 0,54 0, ,3 16,00 18, Høje Tåstrup 19,9 19,9 9,8 30,0 0,59 0, ,9 15,00 15, Ishøj 19,3 19,5 9, 9,6 0,50 0, i-,4 15,00 15, Ledøje-Smørum 19,9 19,6 9,8 9,7 0,67 0, ,1 6,00 6, Lyngby-Târbæk 18,4 19, 8,3 9,3 0,44 0, ,7 6,00 10, Rødovre 1, 1, 31,1 31,3 0,60 0, ± 0,3 14,00 14, Søllerød 16,9 17, 6,8 7,3 0,48 0, i- 0,8 10,0 11, Tårnby 18,3 18,5 8, 8,6 0,50 0, ,6 9,00 9, Vallensbæk 18,3 18,3 8, 8,4 0,53 0, ,3 11,60 11, Værløse 19,3 19,7 9, 9,8 0,68 0, ,8 8,00 9,00 Frederiksborg Amt 18,4 18,6 7,5 7,7 0,64 0, ,3 11,38 11,81 01 Allerød 18,3 18,3 7,4 7,4 0,58 0, ,7 7,00 7,00 05 Birkerød 17,7 17,7 6,8 6,8 0,38 0, ,1 6,00 6,00 07 Farum 17,9 17,8 7,0 6,9 0,68 0, ,8 7,40 7,70 08 Fredensborg-Humlebæk 17,6 17,6 6,7 6,7 0,63 0, ,4 6,00 6,00 09 Frederikssund 19,3 19,3 8,4 8,4 0,80 0, ,5 10,00 10,00 11 Frederiksværk 0,6 0,6 9,7 9,7 0,70 0, ,7 4,00 4,00 13 Græsted-Gilleleje 18,1 18,0 7, 7,1 0,7 0, ,6 16,50 17,90 15 Helsinge 16,7 17,9 5,8 7,0 0,73 0, ,5 1,00 1,00 17 Helsingør 0,9 0,9 30,0 30,0 0,80 0, , 1,00 1,00 19 Hillerød 18,7 19,4 7,8 8,5 0,60 0, ,8 6,50 6,50 1 Hundested 18,0 18,6 7,1 7,7 0,70 0, ,8 17,00 19,00 3 Hørsholm 13,5 13,5,6,6 0,45 0, ,00 8,00 5 Jægerspris 19, 19,6 8,3 8,7 0,80 0, ,7 0,00,00 7 Karlebo 19,7 19,7 8,8 8,8 0,60 0, ,6 6,00 6,00 9 Skibby 19,8 19,8 8,9 8,9 1,00 1, i- 1, 13,40 14,00 31 Skævinge 19, 18,9 8,3 8,0 0,85 0, ,4 6,00 6,00 33 Slangerup 19,9 19,9 9,0 9,0 0,84 0, ,0 6,00 6,00 35 Stenløse 18,6 18,6 7,7 7,7 0,60 0, ,5 6,00 9,00 37 ølstykke 18,8 19,9 7,9 9,0 0,48 0, ,3 6,00 9,50 Roskilde Amt 18,5 18,7 8,3 8,5 0,77 0, ,7 9,75 9,91 51 Bramsnæs 18,8 18,8 8,6 8,6 0,75 0, ,4 9,50 9,50 53 Greve 18,0 18,3 7,8 8,1 0,60 0, ,6 10,00 10,00 55 Gundsø 17, 17, 7,0 7,0 0,70 0, ,9 6,00 6,00 57 Hvalsø 18,8 18,8 8,6 8,6 0,70 0, ,7 6,00 14, ' Kirkeskatten i pct. at udskrivningsgrundlaget tor kirkeskattepligtige. Den amtskommunale grundskyldpromille udgjorde i 1991 og i alle amtskommuner. Da der i København og Frederiksberg ikke betales amtskommunal skat, er forskellen mellem den gennemsnitlige kommunale udskrivningsprocent og den gennemsnitlige kommunale- og amtskommunale udskrivningsprocent mindre end den gennemsnitlige amtskommunale udskrivningsprocent. Kilde: Nationnlregnskab, offentlige finanser og betalingsbalance: 199:3 (Stat. Etterr.). TRANSLATION - Columns, 1-: municipal tax ratetor personal taxation (excl, county tax). 3-4: local government tax rate for personal taxation (municipal plus countytax). 5-6: church tax rate. 7-9: budgeted municipal income tax revenue (incl, share of seamen's income tax). 9: increase, in per cent : municipal land tax rate. - Rows, Hele landet: all Denmark. Amt: county. 40 Skatter og afgifter

45 Tabel 397. (s ) Den kommunale beskatning Local government taxation Kom. Kommunens navn nr. Kommunal udskrivningsprocent Kommunal- og amtskommunal udskrivningprocent Kirkeskatteprocent' Budgetteret kommunal indkomstskat Kommunal grundskyldpromille stigning pct. mio. kr. pct promille Roskilde Amt (fortsat) 59 Køge 19,9 19,9 9,7 9,7 0,95 0, ,8 10,00 10,00 61 Lejre 14,8 14,8 4,6 4,6 0,80 0, ,6 6,00 6,00 63 Ramse 18,4 18,4 8, 8, 0,84 0, ,4 9,00 9,00 65 Roskilde 0,1 0,1 9,9 9,9 0,85 0, ,4 14,00 14,00 67 Skovbo 16,4 17,4 6, 7, 0,80 0, , 6,00 6,00 69 Solrød 17,3 17,5 7,1 7,3 0,70 0, ,1 6,00 6,00 71 Vallø 17,6 18,0 7,4 7,8 0,90 1, , 1,00 1,00 Vestsjællands Amt 19,8 19,8 9,6 9,6 0,94 0, ,6 15,03 15, Bjergsted 0,9 0,9 30,7 30,7 1,0 1, ,00, Dianalund 1,5 1,5 31,3 31,3 0,90 0, ± 1,0 10,00 10, Dragsholm 0,6 0,5 30,4 30,3 0,75 0, ,8 18,90 18, Fuglebjerg 0,5 0,5 30,3 30,3 1,37 1, ,3 8,00 8, Gørlev 19,4 19,4 9, 9, 0,95 0, ,1,50, Hashøj 0,3 0,3 30,1 30,1 1,38 1, ,4 14,00 13, Haslev 0,1 0,1 9,9 9,9 0,95 0, ,5 10,00 10, Holbæk 0,7 0,7 30,5 30,5 0,90 0, ,0 1,00 1, Hvidebæk 0,0 0,0 9,8 9,8 1,15 1, ,0 11,0 319 Høng 17,6 17,6 7,4 7,4 0,90 0, i- 1,0 6,80 6,80 31 Jernløse 0,8 0,8 30,6 30,6 1,10 1, ,8 10,00 10,00 33 Kalundborg 18,9 18,9 8,7 8,7 0,80 0, , 4,00 4,00 35 Korsør 0,9 0,9 30,7 30,7 0,80 0, ,3 14,00 14,00 37 Nykøbing-Rørvig 19,3 19,4 9,1 9, 0,95 0, , 4,00 4,00 39 Ringsted 19,8 19,8 9,6 9,6 1,00 1, ,1 8,00 8, Skælskør 19,5 19,5 9,3 9,3 1,09 1, ,3 16,00 16, Slagelse 17,8 18, 7,6 8,0 0,89 0, ,1 14,00 14, Sorø 19,5 19,5 9,3 9,3 0,81 0, ,7 6,00 6, Stenlille 0,8 0,8 30,6 30,6 0,90 0, ,00 13, Svinninge 0,0 0,0 9,8 9,8 0,84 0, , 14,30 16, Tornved 1,5,3 31,3 3,1 1,05 1, ,5 14,00 15, Trundholm 19,1 19,1 8,9 8,9 1,00 1, ,8 4,00 4, Tølløse 19,9 19,9 9,7 9,7 0,90 0, ,3 1,00 1,00 Storstrøms Amt 19,5 19,8 8,8 9,4 1,08 1, ,5 1,70 13,3 351 Fakse 19,8 0,1 9,1 9,7 1,15 1, ,5 11,30 13, Fladså 17,9 17,9 7, 7,5 1,10 1, ,3 6,00 6, Holeby 19,7 19,7 9,0 9,3 1,31 1, ,8 1,50 1, Holmegârd 0,3 0,3 9,6 9,9 0,70 0, ,1 10,00 10, Højreby 0,6 0,6 9,9 30, 1,60 1, ,9 18,00 18, Langebæk 17,8 18,5 7,1 8,1 1,00 1, ,4 13,00 13, Maribo 19,5 0,0 8,8 9,6 1,30 1, ,6,00, Møn 0,3 0,3 9,6 9,9 1,4 1, ,3 7,00 7, Nakskov 1,,0 30,5 31,6 1,00 1, ,1 0,00 4, Nykøbing Falster 0,0 0,0 9,3 9,6 1,07 1, ,0 18,00 18, Nysted 0,6 0,6 9,9 30, 1,40 1, ,5 1,00 1, Næstved 18,9 19,3 8, 8,9 0,76 0, ,3 10,00 10, Nørre Alslev 0, 0, 9,5 9,8 1,30 1, ,6 9,10 9, Præstø 0,0 0,0 9,3 9,6 1,31 1,7 9 94, 6,00 6, Ravnsborg 0,6 0,6 9,9 30, 1,60 1, ,8 0,00 0, Rudbjerg 0,5 0,5 9,8 30,1 1,57 1, ,4 1,40 1, Rødby 1,0 1,0 30,3 30,6 1,48 1, ,30, Rønnede 18,5 18,5 7,8 8,1 1,00 1, ,6 6,00 6, Sakskøbing 18,5 19,5 7,8 9,1 1,40 1, ,5 18,65 18, Stevns 17,6 18,0 6,9 7,6 1,5 1, ,3 10,00 10, Stubbekøbing 19,8 19,8 9,1 9,4 1,59 1, ,1 13,00 13, Suså 19,4 19,4 8,7 9,0 1,0 1, ,9 6,00 6, Sydfalster 17,1 17,1 6,4 6,7 0,80 0, ,0 18,0 397 Vordingborg 0,3 0,8 9,6 30,4 0,75 0, , 8,00 13,00 Skatter og afgifter 41

46 Tabel 397. (s ) Den kommunale beskatning Local government taxation Kom. Kommunens navn nr. Kommunal udskrivningsprocent Kommuna og amtskammunal udskrivningprocent Kirkeskatteprocent' Budgetteret kommunal indkomstskat Kommunal grundskyldpromille pct. Bornholms Amt 401 Allinge-Gudhjem 403 Hasle 405 Neksø 407 Rønne 0,7 1,1 1,1 0,8 0,6 0,8 1,1 1,1 0,8 0,6 9,8 30, 30, 9,9 9,7 30,3 30,6 30,6 30,3 30,1 0,90 1,30 0,90 1,05 0,60 0,88 1,5 0,90 1,05 0, ,7 4,7 3,6 3,8,8 11,6 10,00 1,00 11,0 10,00 11,5 10,00 1,00 11,0 10, Akirkeby 0,3 0,8 9,4 30,3 1,10 1, ,1 15,00 15, mio. hr stigning 9 pct promille Fyns Amt 0,0 0, 9,8 30,0 0,86 0, ,6 8,45 9,95 41 Assens 0, 0, 30,0 30,0 1,30 1, ,5 6,00 6,00 43 Bogense 0,9 0,9 30,7 30,7 1,17 1, ,3 11,00 11,00 45 Broby 0,3 0, 30,1 30,0 1,08 1, ,5 6,00 6,00 47 Egebjerg 0, 0,4 30,0 30, 1,35 1, ,8 6,00 6,00 49 Ejby 19,8 19,8 9,6 9,6 1,15 1, ,4 6,00 8, Fåborg 17,8 17,8 7,6 7,6 1,00 1, , 6,00 9, Glamsbjerg 19,5 19,5 9,3 9,3 1,0 1, ,3 6,00 6, Gudme 0,9 0,9 30,7 30,7 1,40 1, ,1 6,00 6, Hårby 16,6 16,6 6,4 6,4 0,90 0, ,8 6,00 6, Kerteminde 18,7 18,7 8,5 8,5 1,3 1, ,4 10,00 10, Langeskov 19,3 19,3 9,1 9,1 0,90 0, ,8 10,00 10, Marstal 19,7 19,7 9,5 9,5 1,00 1, ,9 10,00 10, Middelfart 18,5 18,9 8,3 8,7 0,70 0, ,9 8,00 9, Munkebo 19, 19, 9,0 9,0 0,50 0, ,8 10,00 10, Nyborg 19,6 0, 9,4 30,0 0,80 0, ,5 10,00 10, Nørreby 1,3 0,6 31,1 30,4 1,00 1, ,4 6,00 6, Odense 0,7 1,1 30,5 30,9 0,63 0, , 10,40 13, Otterup 19,6 19,6 9,4 9,4 1,10 1, ,5 8,00 8, Ringe 0, 0,1 30,0 9,9 1,15 1, ,4 6,00 6, Rudkøbing 0,7 0,7 30,5 30,5 1,10 1, ,4 7,0 7,0 477 Ryslinge 0,8 0,8 30,6 30,6 0,90 0, ,3 7,50 7, Svendborg 0,0 0,0 9,8 9,8 0,96 0, , 6,00 7, Sydlangeland 18,3 18,3 8,1 8,1 1,50 1, , 9,00 9, Søndersø 18,8 18,6 8,6 8,4 1,00 1, ,3 6,00 6, Tommerup 19, 0, 9,0 30,0 0,73 0, , 6,00 6, Tranekær 19,3 19,3 9,1 9,1 1,50 1, ,1 8,00 8, Ullerslev 0,5 0,5 30,3 30,3 1,10 1, ,7 6,00 6, Vissenbjerg 0,6 0,6 30,4 30,4 0,76 0, ,1 7,00 7, Ærøskøbing 18,7 18,7 8,5 8,5 1,50 1, ,0 6,00 6, ørbæk 0,5 0,4 30,3 30, 1,40 1, ,7 6,00 6, Årslev 17,9 18,9 7,7 8,7 1,04 1, ,0 6,00 6, Arup 19,8 0,8 9,6 30,6 1,04 1, ,6 6,00 6,00 Sønderjyllands Amt 18,4 18,6 7,9 8,1 0,91 0, ,4 6,63 6, Augustenborg 16,5 17,5 6,0 7,0 1,08 1, ,3 6,00 6, Bov 17,9 18,3 7,4 7,8 0,77 0, ,9 6,00 6, Bredebro 16,9 17,4 6,4 6,9 1,0 1, ,7 6,00 6, Broager 17,8 18,8 7,3 8,3 0,89 1, ,8 6,00 6, Christiansfeld 0,7 0,5 30, 30,0 1,0 1, ,4 10,00 10, Gram 0, 0, 9,7 9,7 0,96 0, ,00 6, Gråsten 18,7 18,7 8, 8, 0,90 0, ,5 6,00 6, Haderslev 19,6 19,6 9,1 9,1 0,95 0, ,1 8,50 8, Højer 19,0 19,0 8,5 8,5 1,50 1, ,9 6,00 6, Lundtoft 0,1 0,1 9,6 9,6 0,80 0, ± 1,3 6,00 6,00 51 Løgumkloster 16,4 17,4 5,9 6,9 1,30 1, ,5 6,00 6,00 53 Nordborg 16,4 16,9 5,9 6,4 0,74 0, ,4 7,75 7,75 55 Nørre Rangstrup 18,1 18,1 7,6 7,6 1,10 1, ,9 6,00 6,00 57 Rødding 19,3 19,3 8,8 8,8 1,18 1, ,8 6,00 6,00 59 Rødekro 17,8 17,8 7,3 7,3 0,83 0, ±,4 6,00 6, Skærbæk 17,0 18,0 6,5 7,5 1,0 1, ,7 6,00 6, Sundeved 18,5 18,5 8,0 8,0 0,90 0, ,1 6,00 6, Sydals 18,7 18,7 8, 8, 0,90 0, ,8 6,00 6, Skatter og afgifter

47 Tabel 397. (s ) Den kommunale beskatning Local government taxation Kom. Kommunens navn nr. Kommunal udskrivningsprocent Kommunal- og amtskommunal udskrivningprocent Kirkeskatteprocent Budgetteret kommunal indkomstskat stigning 9 Kommunal grundskyldpromille pct. mio. kr. pct. promille Senderjllands Amt (fortsat) 537 Sønderborg 17,8 17,8 7,3 7,3 0,67 0, ,3 6,00 6, Tinglev 18,5 18,5 8,0 8,0 1,15 1, ,6 6,00 6, Tønder 17 17,9 6,8 7,4 1,10 1, ,5 6,00 6, Vojens 19,4 19,4 8,9 8,9 0,85 0, ,7 6,00 6, Abenra 18,8 18,8 8,3 8,3 0,71 0, ,4 6,00 6,00 Ribe Amt 19, 19,6 8,6 9,0 0,85 0, ,9 9,36 9, Billund 15,6 16,6 5,0 6,0 0,70 0, , 6,00 6, Blâbjerg 19,0 19,0 8,4 8,4 1,40 1, ,3 14,00 14, Blåvandshuk 17,8 18,3 7, 7,7 1,15 1, , 19,50 0, Bramming 19,1 19,1 8,5 8,5 0,8 0, ,9 6,00 6, Brørup 18,7 18,7 8,1 8,1 0,95 0, ,4 6,00 6, Esbjerg 19,7 0,5 9,1 9,9 0,70 0, ,9 10,00 10, Fanø 17,6 17,6 7,0 7,0 0,90 0, ,6,00, Grindsted 19,3 19,3 8,7 8,7 0,90 0, ,0 6,00 6, Helle 18,8 18,8 8, 8, 1,00 1, , 6,00 6, HoIsted 19,7 0, 9,1 9,6 1,10 1, ,8 6,00 8, Ribe 0,0 0,5 9,4 9,9 1,10 1, ,8 6,00 6, Varde 19,3 19,3 8,7 8,7 0,81 0, ,8 6,00 6, Vejen 19,3 19,3 8,7 8,7 0,90 0, ,5 6,00 6, ølgod 17,6 17,6 7,0 7,0 1,00 1, ,1 6,00 6,00 Vejle Amt 19,6 19,6 8,8 8,8 0,9 0, ,7 7,56 7, Brædstrup 19,8 19,8 9,0 9,0 1,36 1, ,0 6,00 6, Børkop 19,8 19,8 9,0 9,0 0,80 0, ,8 6,30 6, Egtved 19,6 19,6 8,8 8,8 1,00 1, ,9 6,00 6, Fredericia 18,9 18,9 8,1 8,1 0,80 0, ,1 6,70 6, Gedved 18,7 18,7 7,9 7,9 0,95 0, ,0 6,00 6, Give 19,4 19,4 8,6 8,6 1,4 1, ,6 6,00 6, Hedensted 16,4 16,4 5,6 5,6 1,05 1, ,9 6,00 6, Horsens 0,4 0,4 9,6 9,6 0,77 0, ,9 8,70 8, Jelling 1, 1, 30,4 30,4 1,09 1, ,6 10,00 10, Juelsminde 17,3 17,3 6,5 6,5 1,5 1, , 6,00 6,00 61 Kolding 0,6 0,5 9,8 9,7 0,83 0, ,6 7,88 7,88 63 Lunderskov 18,5 18,5 7,7 7,7 0,98 0, ,3 6,00 6,00 65 Nørre Snede 19,4 19,4 8,6 8,6 1,00 1, ,4 6,00 6,00 67 Tørring-Uldum 19,4 19, 8,6 8,4 1,4 1, ,5 6,00 6,00 69 Vamdrup 19,4 19,4 8,6 8,6 0,75 0, ±, 6,00 6, Velle 19,9 19,9 9,1 9,1 0,95 0, ,1 10,00 10,00 Ringkøbing Amt 19, 19,3 8,1 8, 0,9 0, ,3 7,0 7, Avlum-Haderup 19,7 19,7 8,6 8,6 1,00 1, ,1 6,00 6, Brande 19,9 19,9 8,8 8,8 1,15 1, ,9 10,00 9, Egvad 18,9 18,9 7,8 7,8 1,0 1, ,8 6,00 6, Herning 19,8 19,8 8,7 8,7 0,90 0, ,4 6,00 6, Holmsland 14,6 15,0 3,5 3,9 0,80 0, ,7 15,00 18, Holstebro 19,3 19,3 8, 8, 0,75 0, ,8 6,30 6, Ikast 19,4 19,4 8,3 8,3 0,63 0, ,1 6,00 9, Lemvig 19,5 19,5 8,4 8,4 1,0 1, ,1 6,00 6, Ringkøbing 18,1 19,1 7,0 8,0 0,90 0, ,9 6,00 9, Skjern 18,9 18,9 7,8 7,8 1,10 1, ,7 6,00 6, Struer 19,7 19,7 8,6 8,6 0,90 0, ,7 8,00 8, Thyboren-Harboer 15,8 16,4 4,7 5,3 0,70 0, ,6 10,00 13, Thyholm 18,8 18,8 7,7 7,7 1,50 1, ,7 6,00 6, Trehøje 19,7 19,7 8,6 8,6 1,03 1, ,7 6,00 6, Ulfborg-Vemb 19,6 19,6 8,5 8,5 1,15 1, ,5 11,50 11, Videbæk 18,8 19,0 7,7 7,9 0,85 0, ,3 6,00 6, Vinderup 18,9 18,5 7,8 7,4 1,0 1, , 6, Askov 18,8 18,8 7,7 7,7 1,17 1, ,8 6,00 6,00 Skatter og afgifter 43

48 Tabel 397. (s ) Den kommunale beskatning Local government taxation Kom. Kommunens navn Kommunal Kommunal og Kirkeskatteprocent' Budgetteret Kommunal nr. udskrivningsprocent amtskommunal kommunal indkomstskat grundskyldpromille udskrivningprocent stigning pct. mio. kr. pct. - promille - Arhus Amt 0,1 0, 9,4 9,7 0,83 0, ,9 13,98 14, Ebeltoft 17, 18,4 6,5 7,9 1,0 1, ,6 19,90, Galten 0, 0, 9,5 9,7 1,00 0, ,9 11,50 11, Gjern 19,7 19,7 9,0 9, 1,10 1, ,5 9,00 9, Grenå 19,5 19,5 8,8 9,0 0,80 0, , 9,00 9, Hadsten 18,8 18,8 8,1 8,3 1,0 1, ,0 6,00 6, Hammel 19, 19,8 8,5 9,3 1,10 1, ,8 7,00 9, Hinnerup 19, 19,7 8,5 9, 0,84 0, , 10,00 10, Hørning 19,8 0,3 9,1 9,8 1,00 1, ,4 9,00 9, Langå 19,7 0,3 9,0 9,8 1,15 1, ,8 6,50 6, Mariager 19,9 19,9 9, 9,4 1,30 1, ,50 7,50 71 Midtdjurs 19,8 19,8 9,1 9,3 1,15 1, ,00 8,00 73 Nørhald 19,6 19,5 8,9 9,0 1,55 1, ,9 7,00 7,00 75 Nørre Djurs 19,7 19,7 9,0 9, 1,30 1, ,4 11,00 11,00 77 Odder 19, 19, 8,5 8,7 1,00 1, ,3 7,50 7,50 79 Purhus 19,7 19,7 9,0 9, 1,15 1, ,8 6,00 6, Randers 0,6 0,8 9,9 30,3 0,70 0, ,1 10,00 15, Rosenholm 0,0 0,0 9,3 9,5 0,90 0, ,0 10,00 10, Rougsø 0,1 0,1 9,4 9,6 1,10 1, ,3 6,50 6, Ry 0,5 0,5 9,8 30,0 0,90 0, ,1 10,00 10, Rønde 0,5 0,3 9,8 9,8 0,95 0, , 11,00 11, Samsø 19,8 19,8 9,1 9,3 1,60 1, ,9 1,00 1, Silkeborg 18,7 19,1 8,0 8,6 0,87 0, ,5 14,00 15, Skanderborg 19,1 19,1 8,4 8,6 0,80 0, ,6 6,80 6, Sønderhald 19,7 19,7 9,0 9, 0,90 1, ,9 6,00 6, Them 19,5 19,5 8,8 9,0 0,90 0, ± 1,1 6,00 10, Arhus 0,8 0,8 30,1 30,3 0,70 0, ,0 18,90 18,90 Viborg Amt 19,6 19,5 9,7 9,9 1,08 1, ,7 9,50 9, Bjerringbro 19,1 19,1 9, 9,5 0,85 0, ,8 10,00 10, Fiends 19,3 19,3 9,4 9,7 1,0 1, ,7 10,00 10, Hanstholm 0,5 0,5 30,6 30,9 1,30 1, ,7 14,50 14, Hvorslev 18,8 18,8 8,9 9, 1,10 1, ,3 6,00 6, Karup 19,6 19,6 9,7 30,0 0,50 0, ,1 8,00 8, Kjellerup 18,5 18,5 8,6 8,9 1,00 1, ,0 6,00 6, Morsø 18,8 18,8 8,9 9, 1,0 1, ,9 9,00 9, Maldrup 0,5 0,3 30,6 30,7 0,90 1, ,00 9, Sallingsund 18,5 18,5 8,6 8,9 1,5 1, ,4 9,00 9, Skive 19,7 19,7 9,8 30,1 0,93 0, ,7 10,00 10, Spøttrup 19,7 19,5 9,8 9,9 1,30 1, ,4 10,00 10, Sundsøre 19,5 19,5 9,6 9,9 1,35 1, ,1 10,00 10, Sydthy 0,6 0,5 30,7 30,9 1,46 1, ,1 10,00 10, Thisted 0,7 0,7 30,8 31,1 1,0 1, ,9 10,00 10, Tjele 18,1 18,9 8, 9,3 1,10 1, ,8 6,00 6, Viborg 19,7 19,7 9,8 30,1 1,00 1, ,6 10,50 10, Alestrup 18,8 17,8 8,9 8, 1,0 1, ,5 9,00 9,00 Nordlyllands Amt 0,1 0,5 9,4 30,0 0,96 0, ,1 11,36 1, Arden 0,3 0,3 9,6 9,8 1,0 1, , 8,50 8, Brovst 19,7 19,7 9,0 9, 1,3 1, ,00 6, Brønderslev 0,8 0,8 30,1 30,3 1,00 1, ,8 8,50 8, Dronninglund,3,3 31,6 31,8 1,04 1, ,6 10,00 10, Farsø 1,3 1,3 30,6 30,8 1,5 1, i- 1,1 1,00 1, Fjerritslev 0,8 0,5 30,1 30,0 1,30 1, ,1 6,00 6, Frederikshavn 0,0 0,8 9,3 30,3 0,95 0, ,6 9,0 9,0 815 Hadsund 19,9 19,9 9, 9,4 1,00 1, ,5 1,00 1, Hals 16,8 17, 6,1 6,7 0,95 1, ,3 14,30 15, Hirtshals 19,0 19,0 8,3 8,5 0,90 0, ,9 1,0 1,0 81 Hjørring 0,0 0,0 9,3 9,5 0,85 0, ,5 7,00 7,00 83 Hobro 19,8 19,8 9,1 9,3 1,00 1, ,8 10,00 10,00 85 Læsø 19,5 19,5 8,8 9,0 1,0 1, ,60 3,60 87 Løgstør 0,7 1,0 30,0 30,5 1,10 1, , 8,00 10,00 44 Skatter og afgifter

49 Tabel 397. (s ) Kom. Kommunens navn nr. Den kommunale beskatning Local government taxation Kommunal Kommunal- og Kirkeskatteprocent' Budgetteret Kommunal udskrivningspracent amtskommunal kommunal indkomstskat grundskyldpromille udskrivningprocent stigning pct. mis. kr. - pct - promille - Nordjyllands Amt (fortsat) 89 Løkken-Vrå 19,8 19,8 9,1 9, , ,1 13,60 13, Nibe 0,0 0,0 9,3 9,5 1,8 1, ,3 8,00 8, Nørager 1, 1, 30,5 30,7 1,30 1, ,1 9,65 9, Pandrup 19,4 19,4 8,7 8,9 1,05 1, ,3 14,90 14, Sejlflod 0,5 0,5 9,8 30,0 1,06 1, ,7 13,00 13, Sindal 19,0 19,0 8,3 8,5 1,1 1, ,0 6,00 6, Skagen 19, 19, 8,5 8,7 0,90 0, ,00 10, Skørping 19,4 19,4 8,7 8,9 1,45 1, ,5 9,00 9, Støvring 19,9 19,8 9, 9,3 0,95 1, ,9 10,00 10, Sæby 19,1 19,1 8,4 8,6 1,05 1, ,0 8,00 8, Abybro 19,8 19,8 9,1 9,3 0,95 0, t- 3,4 7,00 7, Alborg 0,6 1,4 9,9 30,9 0,80 0, ,0 15,00 17, Ars 19,4 19,4 8,7 8,9 1,00 0, ,0 6,00 6,00 Tabel Selskabsbeskatning Taxation of corporations Pålignet seiskabsakat' Under kr mio. kr. Overt mio. kr. Ialt Antal Beløb Antal Beløb Antal Beløb Antal Beløb selskaber i mio. kr. selskaber i mio. kr. selskaber i mio. kr. selskaber i mio kr lait Uoplyst erhverv Landbrug, fiskeri mv Råstofudvinding Fremstillingsvirksomhed Nærings-ognydelsesmiddelindustri Tekstil-,beklædnings-oglæderindustri Træ-og møbelindustri Papir-oggrafiskindustri Kemiskindustrim.ni Sten-, ler-og glasindustri Jern- og metalværker samt støberier Jern- og metalindustri Anden fremstillingsvirksomhed Energi- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Handel-, restaurations- og hotelvirksomhed Transportvirksomhed mm Bank-ogforsikringsvlrksomhedmm Bank-ogfinansieringsvirksomhed Heraf: Forretningsbanker Sparekasser Forsikringsvirksonihed Ejendomsadministratonog-handel Tjenesteydelser mv Inkl, alle tillæg, nedslag og lempelser. Kilde: Skatter og afgifter. Oversigt TRANSLATION - Columns, 1-8: size of tao levied (size groups; total). Antal selskaber: camber of companies. Beløb: amount, in million DKK. - Rows, see Annes. Skatter og afgifter 45

50 Tabel 399 Bogførte told- og forbrugsafgifter Customs and excise duties mio, kr. Told Customs duties Moms Value added tax Arbejdsmarkedsbidrag (AMBI) Labour market constributions Lonsumsat gift 788 Duty on wage and salery costs Afgift at motorkoreto jer Duties on motor vehicles Vægtafgift og udligningsaf gift Weight duty Registreringsafgift Registration duty Afgift at ansvarsforsikring Duty on third-party liab. insurance Energiatgifter Duties on energy products Benzin Petrol Visse olieprodukter Certain petroleum products Elektricitet Electricity Gas Gas Stenkul, brunkul mv Coal Afgift at spiritus, Vfl ogol Duties on spirits, wine and beer Spiritus mm Spirits Vin Wine øl Beer Afgift af ikke-alkoholiske drikke Duties on non-alcoholic beverages Kaffe Coffee Te Tea Mineralvand Mineral water Afgift at chokolade- og sukker- Duties on chocolate, sugar varer mv contectionery, etc. Chokolade- og sukkervareaf gift Chocolate, etc. Råstofafgift Raw materials Dækningsaf gift Other special products Sukker Sugar Konsum-is Ice-cream Tobaksatgift Duties on tobacco Cigaretter, røgtobak m.m Cigarettes, smoking tobacco etc. Cigarer, cerutter og cigarillos Cigars, cheroots and cigarillos Afgift at radio- og TV-modtagere Duties on radio and TV receivers, etc. Radiomodtagere Radio receivers TV-modtagere TV receivers Videobåndoptagere mv Video recorders etc. Hårde hvidevarer Household appliances Glødelamper, elektriske sikringer mv Electric bulbs, etc. Grammofonplader Gramophone records Videobånd Video tapes Afgifter i øvrigt Other duties Parfume Perfumery Tændstikker 1 Matches Cigar- og cigarettændere Lighters Spillekort 3 1 Playing cards Lystfartøjsforsikring Pleasure boats Visse detailsalgspakninger Certain retail containers Engangsservice Disposable tableware Chartertlrvning Charter flights Bekæmpelsesmidler Insect icides, herbicides, etc. CFC (drivgasser) CFC Spillekasinoer 137 Casinos Passageraf gift 4 Passenger duty Andre afgifter Other duties Told og torbrugsafgifter i alt Customs and excise duties, total EF-afregninger European Communities Told og torbrugsafgifter inkl. EF-afregninger Customs and excise duties, incl.ec 46 Skatter og afgifter Beløbet indeholder 937,8 mio. kr. konteret som momsindtægt på grund at ændret kunteringspraksis. Kilde: Nationafregnskab, offentlige finanser, betalingsbalance, (Stat. Efterr.)

51 Tabel 400. Bistand til udviklingslande Official assistance to developing countries mio. kr Bilateral bistand Projekter 944,7 1119,3 463,8 456,5 67,6 Projects Bundnegaver 735,1 70, Tiedgrants Rådgivere 170,3 18,7 03,5 185,9 179,7 Experts Frivillige 83,3 90,5 10,7 118,1 148,3 Volunteers Modtagelse at spendier 37,5 4,3,9 55,9 63,3 85,1 Fellowships Ekstern konsulentbistand mv. 78, 116,6 144,0 154,5 153,8 External advisers etc. Forskning3 18,4 5,8 9,7 Research Oplysning3 9,4 10,0 1,4 14,4 Information service educational work Udviklingslån 930,4 476,8 309,3 13,8 70,8 Loans to developing countries Andel flygtningemodtagelse ,8 338,0 Refugees IFUs aktieindskud m.v ,0 Bilateral bistand i alt 988,9 760,5 3317,3 3418, 3873, Bilateral assistance, total Multilateral bistand Multilateral assistance FN's udviklingsprogram (UNDP( 475,0 515,0 530,0 547,0 515,0 United Nations Development Programme FN's børnefond (UNICEF) 71,0 81,0 107, 138, 161,9 United Nations Children's Fund (UNICEF) Ilumanitær bistand 363,3 449,3 461,5 417,6 671,8 Emergency and distress relief Befolkning og sundhed 161,9 180,4 03, 194,3 06,5 Population and health Verdensfødevareprogr. FP) 187,1 03,0 05,1 07, 09,0 World Food Programme Internation. fødevarehjælp leer 14,4 1,1 14,4 4,0 0,1 International Emergency Food Reserve IFAD 15,0 15,6 4,4 35,4 5,8 International Fund for Agricultural Development Multi-bi projekter 30,1 313,5 38, 308,6 7,8 Multi-bi projects Internation. udviklingsforskning 3,8 6,5 30, 34,0 38,1 International development studies Multilaterale rådgivere 36,6 56, 67,6 44,4 109,3 Multilateral experts IDA 35,0 361,3 343,9 380,3 401,7 International Development Association Verdensbanken 1,1 43,9 3, 3, 1,5 WorldBank IFC 7,9 7,4 11,5 10,3,7 International Finance Corporation ESAF 80,9 85,6 39,1 38,8 ESAF Regionale udviklingsbanker 9,5 15,0 13,5 5,1 1,5 Regional Development banks Regionale udkiingsfonde 16, 104,0 11,5 190, 03,8 Regional development funds NDF 37,0 35,0 16,4 34,7 NDF EF-lånTyrkiet ,6 ECloanslurkey EDF 145,3 196,3 5,3 03,6 48,5 European Development Fund EF's udviklingsbistand 184,6 16,1 01,6 0,0 90,0 EC development assistance Globale miijoprogrammer , Andre int ernation. org 95,1 115,1 114,6 116,9 15,1 Other international organizations Bidragsandele til internation. org 37,0 35,5 37,6 38,0 Contributions to international organizations Multilateral bistand i alt 530,9 3066,6 3183, 30,3 3897,3 Multilateral assistance, total Driftsudgifter mv.3 185,5 04,6 18, 56,3 38,8 Current expenditure etc. Samlet statslig bistand (br) 5705,3 6031,7 6718, , ,4 Total official assistance, gross Afdragpålån 5, 56,7 59,5 78,9 76,1 Loanrepayment Andre indtægter 7,6 1,3,4 8, Other revenue Samlet statslig bistand (nt) 5653,1 5967,4 6657,9 7193,5 7815,1 Total official assistance, net BNI GNP Statslig bistand i % af BNI 0,85 0,86 0,91 0,94 0,97 OfficiaI assistance in pct. of GNP Den hidtidige bindingsf arm er ophævet fra og med er medregnet udgift til optorelse at et stipendiat kollegium. Fra og med 1991 tientores forsknings- og oplysningstilskud til drittsudgitter m.v. Fra og med 1989 er lånebistanden atskattet til tordel tor gavebistand. Beløbene udgør udbetalinger vedrørende tidligere givne lånetilsagn. Inkl, regulering at FU's aktieindskud Inkl, regulering at tygtningeudgitter på 400 mill. kr. Skatter og afgifter 47

52 Tabel 401. (s ) Bilateral bistand fordelt på lande Bilateral official aasistance to developing countries Projekt Anden Udviki. Ialt Prolekt Anden Udviki. FU's t alt bistand gave lån bistand gave lån aktiebistand' biatand' tilakud lait 456,5 835,78 13, ,15 67,56 904,86 70,8 5, ,4 mio. kr. Asien ialt 804,53 85,63 41,47 931,63 799,58 13,38 43,8 44, ,78 Afghanistan ,89 18,43 0,00 18,43 Bangladesh 311,35 3,9 334,64 340,64 19,80 4,80 365,4 Bhutan 16,13 0,93 17,05 10,39 4,07 14,46 Burma -0,0-0,0 0,00 0,00 Cambodia,81,81 1,99 0,00 1,99 Filippinerne 17,80,56 0,36 14,99 1,61 1,70 18,30 Indien 03,11 30,81 0,43 34,35 7,47 3,77 60,4 Indonesien 13,8 4,03 16,6 33,56 1,58 0,50 5,05 0,30 18,43 Kina 64,60-4,71 9,47 69,35 14,49,16 31,60-0,60 47,65 Malaysia 0,00 0,0 5,70 5,7 Maldiverne 11,03 0,5 11,54 5,70 0,64 6,34 Mongoliet 1,00 0,18 1,18 Nepal 9,88 14,49 44,37 36,03 18,48 0,0 54,70 Pakistan 3,3 3,3 0,00 1,19 10,0 11,39 Sri Lanka 4,68 0,68 0,3 43,59 30,37 0,58 30,94 Sydkorea 0,00 0,00 0,00 Thailand 5,45 6,88 15,11 7,43 8,06 16,7 7,17 31,50 Tonga 0,5 0,5 0,00 18,00 18,00 Tyrkiet 0,00 3,70 3,70 Vietnam 1,8 1,8,84 0,75 3,59 Yemen 73,3,69 76,01 57,49,99 80,48 Regionale projekter 0,94 0,94 6,1 1,40 7,5 Afrika i alt 1 480,60 307,18 83, , ,5 317,90 6,0 1, ,35 Angola 0,31 0,31 16,01 0,10 16,11 Benin 0,0 0,6-0,05 0,60 36,05 4,38 6,90 47,33 Botswana 5,74 9,84 35,58 7,91 1,49 0,40 BurkinaFaso 54,13 5,73 59,86 54,03 4,80-0,45 58,38 Burundi 0,0 0,0,36 0,00,36 Cameroun 0,11 10,09 10,0 Central Afr. Rep 4,48 0,09 4,56 3,5 0,00 3,5 De Capverdiske øer 0,9 0,60 0,89-0,01 0,3 0,31 Djibouti 0,06 0,06 0, 0, Egypten 100,19 5,50 1,40 118,09 116,90 11,36-0,03 18,4 Elf enbenskysten 3,9 0,59 4,51 3,43 0,00 3,43 Etiopien 7,70 3,13 10,8 6,05 0,48 6,5 Gambia 15,67,65 18,3 9,16 0,48 9,65 Ghana 3,11 3,77 6,88 9,86 10,78 1,50,14 Guinea Conakry 5,93 0,30 6,3 4,74 0,01 4,75 Guinea-Bissau 4,80 4,80 6,80 0,00 6,80 Kenya 177,34 48,98 19,93 47,4 147, 54,87 11,47 13,55 Lesotho 39,16 11, 50,37 16,11 9,8 5,40 Liberia 0,09 0,09 0,00 0,00 Madagascar 0,19 0,19 0,39-1,18-1,18 Malawi 31,93 6,91 38,85 1,83,63 3,10 7,56 Mali 17,83 0,37 18,19 14,03 0,51 14,53 Marokko 76,00 0,6 76,6 4,07-0,01 4,06 Mauretanien 6,18 0, 6,39 4,40 0,00 4,40 Mozambique 105,5 38,55 144,07 79,87 50,66 130,54 Namibia 8,39 1,80 10,19 36,85 6,74 43,59 Niger 34,0 0,79 34,99 18,78 1,03 19,81 Nigeria 0,6 0,6 1,4 0,74 1,98 Rwanda 8,09 8,09 7,6 0,00 7,6 SADCC' 65,9 4,47 70,38 15,83 1,31 17,14 48 Skatter og afgifter

53 Tabel 401. (s ) Bilateral bistand fordelt på lande Bilateral official assistance to developing countries Projekt Anden Udvikl. I sit Projekt Anden Udvikl. leifs Ialt bistand gave lån bistand gave lån aktiebistand' bistand indskud Senegal 0,43 0,43 0,83 0,9 1,1 SjerraLeone 13,05 0,43 13,48 11,13 1,77 1,90 Somalia 17,39 1,64 19,03 0,7 0,00 0,7 Sudan 57,8 1,8-0,57 58,53 9,61 1,8 31,4 Swaziland 17,85,11 10,8 30,77 11,74 1,43 13,17 Tanzania 341,98 80,40 4,38 459,67 8,66 0,44 54,77 Togo 6,67 1,01 7,69 0,54 0,17 1,40,11 Uganda 140,45 6,90 147,35 176,86 18,44 195,30 Zaire 0,03 0,03 0,00 0,00 Zambia 73,51 3,49-0,8 105,71 83,96 4,70 108,66 Zimbabwe 14,49 3,8 40,89 87,66 50,00,70 4,1 76,91 øvrige regionale 0,76 1,34,9 3,63 Latinamerlkalaft 17,65 18,19-0,76 145,08 197,63 7,09 0,98-1,60 13,10 Bolivia 5,5 0,4 5,94 9,7,36 0,98 1,61 Brasilien 0,Q0 5,30 5,30 Chile 30,87 30,87 3,95 0,05 33,00 Costa Rica,5 0,09,61 7,16 0,15 7,3 Ecuador 1,44 0,03 1,46 0,09 1,90 1,99 El Salvador 0,50 0,50,18 0,00,18 Guatemala 0,73 0,73 1,35 0,00 1,35 Honduras 1,89 1,89 5,73 0,00 5,73 Mexico 0,00-3,60-3,60 Nicaragua 73,65 16,54-0,76 89,4 17,90 19,16 147,06 Paraguay 0,00 5,70 5,70 Peru 5,50 0,1 5,71 5,31 0,09 5,41 Uruguay 0,19 0,19 Regionale projekter 5,04 0,90 5,94 5,68 3,18 8,87 Ikke landefordelt 43,73 44,03 0,00 468,5 55,83 436,48 180,70 673,0 mio. kr. I anden gavebistand er indeholdt forskningsprojekter, rådgiver- og konsulentbistand, stipendiater samt udgifter til udsendelse at frivillige. Den ikke-landefordelte bistand indeholder udgifter til modtagelse af flygtninge, internationale projekter mv. Til forskel fra tidligere opgørelser er udgifter til Mellemfolkeligt Samvirkes og IBIS (WUS)'s frivilligprogrammer indregnet i den landefordefte bilaterale bistand. Inkl, regulering af IFU's aktieindskud Den økonomiske sammenslutning at sydafrikanske organisationer,»front liniestat er». Skatter og afgifter 49

54 Nationalregnskab Afsnittet omfatter oplysninger om Danmarks nationalregnskab. Der gives oplysninger om hovedstørrelserne såsom bruttonationalproduktet og dets anvendelse for en længere årrække, medens der gives kortere tidsserier for erhvervsfordelte tal og for undergrupper af privat konsum og investeringer. Endvidere vises sammenhængene mellem de forskellige nationalregnskabsbegreber. Nationalregnskabet omfatter Danmark, ekskl. Færøerne og Grønland. Statistikgrundlag Beregningerne Versioner Prisniveau Materialets omfang og gruppering Med nationalregnskabsstatistikken tilstræbes et helhedsbillede af samfundsøkonomien. Ved udarbejdelsen af denne statistik må de enkelte arter af primærstatistiske oplysninger derfor sammenstilles og suppleres på en sådan måde, at der kan dannes tidsserier, som er sammenlignelige over tiden og koordinerede inden for de rammer, som nationalregnskabssystemets definitioner og klassifikationer afstikker. Gennem nationalregnskabsstatistikken belyses produktionsforholdene i samfundet, den hermed forbundne indkomstskabelse, omfordelingen af indkomsterne i samfundet og sluttelig indkomsternes anvendelse til konsum eller opsparing. Mange af disse beregninger foretages på et detaljeret niveau, både mht, de involverede transaktorer (erhverv, institutioner) og med hensyn til funktionelle opdelinger, fx af det private konsum og investeringerne, og de tal, der gives i de følgende tabeller, er i forhold hertil af ret summarisk karakter. Der sondres mellem foreløbige og endelige nationalregnskabstal. Ændringerne fra de forskellige versioner af de foreløbige tal og frem til de endelige skyldes især fremkomsten af yderligere primærstatistisk materiale, men også at beregningerne foretages med større detaljeringsgrad i de endelige regnskaber. Tallene i nationalregnskabet udarbejdes i det pågældende års prisniveau, men af hensyn til sammenligneligheden over tiden, hvor påvirkning af prisændringer ønskes elimineret, omregnes en del af tallene til et fælles prisniveau - for tiden 1980-priser. Omregningen foretages principielt kun for de begreber, hvor værdien kan opfattes som sammensat af en pris multipliceret med en tilhørende mængde. Andre løbende overførsler til/fra udlandet Basispriser Definitioner og ordforklaringer Omfatter ensidige transaktioner mellem udlandet og den offentlige sektor, selskaber eller enkeltpersoner, der er hjemmehørende i Danmark. Endvidere er enkelte poster, der i betalingsbalancestatistikken er behandlet som eksport/import af tjenester, henført til denne gruppe. Defineres for indenlandsk produktion som prisen ab fabrik eksklusive varetilknyttede indirekte skatter, netto. For import er basisprisen defineret som cif-værdien plus told. Også værditilvækst kan defineres i basispriser (s.d.). 430 Nationalregnskab

55 Angiver værdien i genanskaffelsespriser al den fysiske og tekniske forringelse al kapitalap- paratet. Bruttofaktorindkomsten Bruttonationalindkomsten i markedspriser Bruttonationalproduktet i markedspnser Bruttoopsparingen Bruttorestindkomst Disponibel bruttonationalindkomst i markedspriser Eksport al varer og tjenester Erhvervsgrupperingen Faktorpriser Faste bruttoinvesteringer Forbrug al fast realkapital Hushoidningers konsum Er lig med bruttonationaiproduktet i faktorpriser og opgøres for det enkelte erhverv som produktionsværdien i basispriser minus forbruget al rå- og hjælpestoffer i køberpriser minus ikke- varetilknyttede indirekte skatter, netto, og er således også lig med lønninger og arbejdsgiverbidrag plus bruttorestindkomst. For samfundet som helhed kan bruttofaktorindkomsten tillige opgøres som bruttonationalproduktet i markedspriser minus indirekte skatter, netto. Denne dannes ved fra bruttonationalproduktet i markedspriser at fradrage renter og udbytter samt lønninger (netto) til udlandet. Fremkommer opgjort fra produktionssiden ved fra produktionsværdien i markedspriser at trække det totale forbrug af rå- og hjælpestoffer i køberpriser. Dette begreb kan også opgøres fra indkomstsiden som lønninger og arbejdsgiverbidrag plus bruttorestindkomst plus indirekte skatter, netto. Endelig kan det opgøres fra anvendelsessiden som summen af alle endelige anvendelser i køberpriser minus importen af varer (ci!) og tjenester. Svarer til den disponible bruttonationalindkomst i markedspriser med fradrag al privat og kollektivt konsum. Bruttoopsparingen bliver derved også lig med bruttoinvesteringerne plus kapitaloverførsler, netto, og fordringserhvervelse, netto. Beregnes som bruttofaktorindkomsten minus lønninger og arbejdsgiverbidrag. Såfremt forbrug al fast realkapital fratrækkes fås nettorestindkomsten, der medgår til aflønning al selvstændiges arbejde i egen virksomhed og til forrentning al fremmedkapital mv. Beregnes ved fra bruttonationalindkomsten i markedspriser at trække løbende overførsler mv. (netto) til EF's institutioner og øvrige udland. Omfatter dels alle varer (nye eller brugte) som, mod betaling eller gratis, endeligt forlader dansk økonomisk område til et bestemmelsessted i den øvrige verden, dels alle tjenester som danske enheder leverer til udenlandske enheder. Er baseret på ISIC 1968 og er således sammenlignelig med den erhvervsklassifikation, der i øvrigt anvendes af Danmarks Statistik. I grupperingen er der, i overensstemmelse med de internationale anbefalinger, indført en sondring mellem markedsmæssig og ikke-markedsmæssig aktivitet. Dette værdibegreb anvendes kun i forbindelse med bruttofaktorindkomsten (s.d.). Omfatter udgifter forbundet med opførelse af nye bygninger (herunder boliger) og anlæg samt køb af transportmidler, maskiner og inventar. Hertil kommer tilvæksten i landbrugets stambesætninger. Består al danske husholdningers udgifter til varer og tjenester såvel i Danmark som i udlandet. Fratrækkes danskeres køb i udlandet (turistudgifter mv.) og tillægges udlændinges køb i Danmark (turistindtægter mv.) fås hushoidningernes konsum på dansk område. Nationalregnskab 431

56 Ikke-markedsmæssig aktivitet Import af varer og tjenester Imputerede finansielle tjenester Indirekte skatter Kapitaloverførsler til og fra udlandet Kollektivt konsum Lagerforøgelser Løbende overførsler til og fra EF Lønninger og arbejdsgiverbidrag Lønninger og arbejdsgiverbidrag til/fra udlandet Markedsmæssig aktivitet Markedspriser Privat konsum ialt Karakteriseres ved, at den udføres af det offentlige, af organisationer og foreninger eller af private husholdninger med henblik på»eget» forbrug. Omfatter dels alle varer (nye eller brugte) som mod betaling eller gratis definitivt får adgang til dansk økonomisk område fra den øvrige verden, dels alle tjenester, som udenlandske enheder leverer til danske enheder. Beregnes som forskellen mellem pengeinstitutternes renteindtægter og renteudgifter. I henhold til internationale rekommandationer fratrækkes dette beløb under et fra den erhvervsfordelte bruttofaktorindkomst med det formål at kunne medregne renteforskellen i produktionsværdien inden for finansiel virksomhed uden samtidig at behøve at foretage en skønsmæssig fordeling af beløbet på rå- og hjælpestoffer i erhvervene. Omfatter afgifter af varer og tjenester samt andre produktionsskatter, de fleste ejendomsskatter samt vægtafgifter på motorkøretøjer anvendt i produktionen. Omfatter ensidige transaktioner af engangskarakter mellem udlandet og den offentlige sektor, private selskaber eller enkeltpersoner, der er hjemmehørende i Danmark Der vil således især være tale om investeringstilskud til Grønland og Færøerne, eller fra EF samt arv, gaver og erstatninger. U-landshjælpen er kodet som løbende overførsler. Består af ydelser (undervisning, hospitalshjælp, retsbeskyttelse, forsvar mv.), som det offenthge stiller til befolkningens rådighed. Omfatter rå- og færdigvarelagre i fremstillingsvirksomhed, engros- og detailhandelslagre samt lagerforøgelser af en række varer, der foreligger særlige oplysninger om, først og fremmest landbrugets lagre og øvrige besætningsforskydninger samt EF-interventionslagre i Danmark. Består på den ene side al indirekte skatter samt andre løbende overførsler til EF og på den anden side af subsidier og andre løbende overførsler fra EF. Omfatter lønninger al enhver art, det vil sige også akkord- og overtidsbetaling, tantiemer, lønmodtageres og arbejdsgiveres bidrag til pensionsordninger og andre sociale ordninger samt værdien af naturalydelser. Der medregnes alle lønninger, som udbetales i Danmark uanset modtagerens nationalitet. Hvis lønninger fra udlandet tillægges og lønninger til udlandet fratrækkes, fås de lønninger, der er modtaget al lønmodtagere bosat i Danmark (Danske residenter). Omfatter lønninger til grænsearbejdere og andre (fx danske sæsonarbejdere i Grønland) der ikke i et helt år bor i det land, hvor lønnen indtjenes. Udøves i enheder, hvis formål det er at producere varer og tjenester til afsætning på markedet eller til egen anvendelse, normalt med den hensigt at opnå en fortjeneste herved. Svarer til køberpriser. Dette værdibegreb anvendes i det danske nationalregnskab kun for totalstørrelser (fx bruttonationalproduktet i markedspriser). Udgøres af summen af husholdningernes konsum i alt og gruppen»foreninger, organisationer mv.», der omfatter den endelige anvendelse af den ikke-markedsmæssige produktion i private konsumorienterede, ikke-udbyttegivende institutioner. 43 Nationalregnskab