Betalingsbalance. Definitioner og ordforklaringer. Materialets omfang og gruppering. Posterne. Statistikgrundlag. Betalingsbalancens kapitalposter

Transkript

1 Betalingsbalance Afsnittet omfatter oplysninger om Danmarks betalingsbalance over for udlandet med angivelse af indtægter og udgifter på de enkelte delposter. Endvidere bringes oplysninger om Danmarks status over for udlandet (kapitalbalancen). Materialets omfang og gruppering Transaktionerne under de løbende poster modsvares al transaktioner på betalingsbalan- cens kapitalposter, dvs, ændringer i Danmarks status over for udlandet. Et underskud på de løbende poster finansieres enten ved en forøgelse af den private eller offentlige gæld, netto, til udlandet eller ved en formindskelse af Nationalbankens valutareserve (Danmarks internationale likviditet). Danmarks internationale likviditet kan imidlertid også ændres som følge al kapitaltransaktioner alene. Fx kan den danske stat, danske kommuner eller danske erhvervsvirksomheder mv. optage lån i udlandet, eller danske værdipapirer kan blive solgt til udlandet. Betalingsbalancen Posterne Statistikgrundlag Kapitalbalancen Betalingsbalancens kapitalposter Ensidige overførsler Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de inden for en given periode foretagne økonomiske transaktioner med udlandet. Enhver transaktion giver anledning til to posteringer, en på indtægtssiden og en på udgiftssiden. Anvendelsen af dette princip medfører, at betalingsbalancen altid vil balancere i den forstand, at summen af indtægterne er lig summen af udgifterne, når der ses bort fra unøjagtigheder i den statistiske opgørelse, de såkaldte Fejl og mangler. Betalingsbalancen består af Løbende poster og Kapitalposter incl. Fejl og mangler. Løbende poster omfatter varehandel (handelsbalancen), søtransport, rejser, øvrige tjenesteydelser, renter, udbytter samt gaver m.m. Kapitalposterne omfatter hovedsagelig lånetransaktioner med udlandet, ændringer i Danmarks valutareserver, (internationale likviditet). Betalingsbalancestatistikken bygger navnlig på statistikken over udenrigshandelen samt oplysninger fra Danmarks Nationalbank. De nævnte kilder benyttes såvel i de foreløbige måneds- og kvartalsvise opgørelser som i de endelige opgørelser, der foreligger på årsbasis. I årsopgørelserne suppleres de nævnte statistiske kilder med oplysninger fra tællingerne vedrørende skibsfartens udenlandske indtjening og omkostninger samt indtjeningen af overskud i udenlandske datterselskaber her i landet og danske datterselskaber i udlandet. Mens opgørelsen al betalingsbalancen er et forsøg på at beskrive, hvilke transaktioner af økonomisk art, der har fundet sted i årets løb mellem Danmark og udlandet, er kapitalbalancen en opgørelse al Danmarks gæld til og tilgodehavender i udlandet ved årets udgang. Principielt skulle ændringerne i denne status, når bortses fra kapitalgevinster eller kapitaltab, svare til kapitalposterne på betalingsbalancen. I praksis er det dog ikke muligt at tilvejebringe fuld overensstemmelse. Definitioner og ordforklaringer Omfatter bl.a. private gaveydelser over grænsen, arv og erstatninger, hjælp til udviklingslandene, overførsler af arbejdsindkomster mv. 76 Betalingsbalance

2 Europæiske fællesskaber Rejser Renter, udbytter mv. Søtransport Varehandel med udlandet Omfatter på indtægtssiden bl.a. støtten til dansk landbrug mv. fra EF's landbrugsfond FEOGA, på udgiftssiden Danmarks bidrag til EF's budget. Omfatter indtjening ved udlændinges rejser og ophold her i landet og udgifter ved danskeres rejser til og ophold i udlandet samt indtægter og udgifter ved grænsehandel. Indtægterne omfatter bl.a. renter af lån ydet udlandet, udbytter al aktier i udenlandske selskaber samt indtjening al overskud i danske virksomheder i udlandet. Udgifterne omfatter bl.a. rente al lån i udlandet, udbytte til danske aktier på udenlandske hænder samt udenlandske selskabers indtjening al overskud i deres filialer og datterselskaber her i landet. Indtægterne omfatter dels danske rederiers indtjening ved sejlads i udenrigsfart med undtagelse al fragt af varer fra udlandet til Danmark, dels udenlandske skibes udgifter her i landet til havnepenge, proviantering, bunkring, reparationer m.m. Udgifterne omfatter dels danske skibes udgifter i fremmede havne, dels udgifter til søfragten på importen med undtagelse al den del, der fragtes på danske skibe (jf. nedenfor under varehandel). I betalingsbalancestatistikken opgøres både import og eksport fob, hvilket i praksis vil sige, at udenrigshandelens importangivelser reduceres for påløbne fragtomkostninger ved søtransport. I modsætning til udenrigshandelsstatistikken omfatter betalingsbalancen Færøernes og Grønlands samhandel med udlandet. Varehandelen opgøres i betalingsbalancestatistikken efter generalhandelsprincippet, der omfatter den samlede indførsel og udførsel herunder også varer der oplægges på forskellige lagre og senere genudføres. øvrige varer, Omfatter en række transaktioner al løbende karakter fx provision, patentalgifter og tjenester og. licensbetalinger samt betaling for arbejdsydelser, landtransport og forskellige statslige indkomst ydelser. Oplysninger om anden offentligg.relse Løbende offentliggørelse af tællingsresultater Årligt tilbagevendende publikationer Nyt fra Danmarks Statistik Statistiske Efterretninger, emnegruppen: Nationalregnskab, offentlige finanser og betalingsbalance Statistisk månedsoversigt DSTB (Databank, KOnjunktur og Nøgletal). Statistisk tiårsoversigt Endvidere offenthggøres betalingsbalancetal fra Danmarks Statistik i publikationer fra Det økonomiske Sekretariat, Budgetdepartementet og Det økonomiske Råds sekretariat. Betalingsbalance 77

3 Tabel 69. Betalingsbalancen over for udlandet Balance of payments mio. kr. 99P 99 4 Varehandel (fob.)' Indtægt Merchandise (fob.) Receipts Udgift Expenditure Nettoindtægt Net receipts. Satransport i alt (a+b) Ocean shipping, total (a+b) Indtægt Receipts Udgift Expenditure Nettoindtægt Net receipts a. Dansk skibsfart a. Danish shipping Indtægt Receipts Udgift Expenditure Nettoindtægt Net receipts b. Udenlandsk skibsfart b. Foreign shipping Indtægt Receipts Udgift Expenditure Nettoindtægt Net receipts. Rejser Travel Indtægt Receipts Udgift Expenditure Nettoindtægt Net receipts 4. øvrige varer, tjenester og indkomst Other goods, services and income Indtægt Receipts Udgift Expenditure Nettoindtægt Net receipts 5. De europæiske Fællesskaber European Communities Indtægt Receipts Udgift Expenditure Nettoindtægt Net receipts 6. Renter, udbytter mm. Investment income Indtægt Receipts Udgift Expenditure Nettoindtægt Net receipts 7. Ensidige overfersler Unrequited transfers Indtægt Receipts Udgift Expenditure Nettoindtægt Net receipts 8. Lebende poster i alt (-7) Current account, total Indtægt Receipts Udgift Expenditure Nettoindtægt Net receipts 9. Privat kapitalimport incl, fejl og mangler Capital inflows, private sector, incl, net erros and omissions Nettoindtægt Net receipts 0. Offentlig kapitalimport Capital inflows, government sector, incl. public enterprises Nettoindtægt Net receipts. Nedgang i valutabeholdning4 Decrease in reserve holdings Nettoindtægt Net receipts. Kapitalposter i alt (9-) Capital account, total I For indførselens vedkommende cif..værdien søfragtsudgifterne. Ekskl. dansk skibsfarts andel at søfragten p8 importen. Landbrugsstette mv. fra EF's Landbrugsfond (FEOGA) samt Danmarks bidrag til dækning at Fællesskabernes financieringsbehov. Ekskl, visse kursreguleringer af valutabeholdningen. Kilde: Danmarks Statistik. 78 Betalingsbalance

4 Tabel 70. UdviklIngen på betalings- og kapltalbalancan Balance of payments and foreign debt Vare- og tjeneste. balancen' mio. kr. Rente- og udbyttebalancen mio. kr. Betalingsbalancen, løbende poster Mio kr. I % at bruttonational produktet 4 Mio. kr. 5 Nettogældenover for udlandet uttimo året I % at bruttonational produktet 6 PI, indbygger kr ,0 47, , , ,4 499, ,4 704, , 686, 60 97, ,7 87 0, ,0 78, ,5 688, , , , 574 0, , , , , , , , , , , , , , 460 9, , , , , , , , , , , , , * , , * , , Omfatter varehandel, satransport, rejser, øvrige varer, tjenester og indkomst. Kilde: Danmarks Statistik. TRANSLATION - Columns, : balance on goods and services. : balance on investment income. -4: current account, total. 5-7: net foreign liabilities at end of year. 4 and 6: as a percentage of the gross domestic product. 7: per capita in DKK. Tabel 7 Ultimo 989 Tilgodehavender Gæld Nettogæld (ba=c) Ultimo 990 Tilgodehavender Gæld Nettogæld (b-a=c) Ultimo 99e Tilgodehavender Gæld Nettogæld (bac) Ultimo 99* Tilgodehavender Gæld Nettogæld (b±a=c Danmarks status over for udlandet Denmark's foreign assets and liabilities Private sektor Offentlige sektor' Danmarks internationalg likviditet mia. kr. Samlet status over for udlandet 4=++ At end of Assets Liabifities Net liabilities At end of Assets Liabilities Net liabilities At end of Assets Liabilities Net liabilities At end of Assets Liabilities Net liabilities Staten, kommunerne, telefonseiskaber, elværker, naturgas-selskaber samt Dansk Eksportfinansieringsfonds gæld til udlandet. Eksportfinansieringsfondens tilgodeha. vender i udlandet indgår under den private sektor. Nationalbankens valutareserver. Kilde: Danmarks Nationalbank. TRANSLATION - Columns, : private sector. : public sector. : foreign exchange position. 4: total position (++), in billions of DKK. Betalingsbalance 79

5 Offentlige finanser Statistikken vedrørende de offentlige finanser omfatter dels specifikke regnskabs- og budgettabeller vedrørende de enkelte grene af den offenthge virksomhed, dels en omfattende, generel statistik, hvis formål er at belyse det offentliges økonomi som helhed. Statistikgrundlag Materialets omfang og gruppering Regnskabsstatistikken bygger direkte og alene på det offentliges regnskabs- og budgetmateriale, der spænder fra de officielle regnskaber og dertil knyttede budgetter til supplerende oplysninger i form af særopgørelser o.l. Disse opgørelser opererer med de samme opdelinger som i det tilgrundliggende materiale - dvs, paragraf-, konto- og artsopdelinger mv. som i de offentlige regnskaber og budgetter. Den generelle statistik for den offentlige sektor er opbygget efter internationale nationalregnskabsmæssige anbefalinger. Udgangspunktet for opstillingen af disse tabeller er ligesom for regnskabs- og budgettabellernes vedkommende det offentlige regnskabsmateriale. Det forhold, at tabellerne er opstillet efter nationalregnskabsmæssige retningslinjer, betyder at det tilgrundliggende regnskabsmateriale er blevet tilpasset på en lang række punkter. Denne form for statistik bygger på en selvstændig fast klassifikation al hver enkelt transaktion som det offentlige foretager. Der klassificeres dels efter transaktionens art, dels efter transaktionens umiddelbare funktion. Oplysningerne i de specifikke regnskabs- og budgettabeller kan derfor ikke uden videre sammenlignes med den generelle statistiks tabeller. Afgrænsning af den offentlige sektor Den offentlige sektor omfatter de myndigheder og institutioner, hvis hovedfunktion det er at producere ikke-markedsmæssige (offentlige) tjenester til kollektivt forbrug og/eller at foretage omfordelinger al samfundets indkomster og formuer. Ved ikkemarkedsmæssige tjenester forstås de tjenester, der enten aktivt kontrolleres af offentlige myndigheder eller som stilles gratis eller så godt som gratis til rådighed over for offentligheden eller grupper af offentligheden. En særlig kategori af kollektive tjenester, der ikke henregnes til den offentlige sektor, er de aktiviteter der finansieres af almennyttige private tilskud. Institutioner der administrerer sociale fonds og pensioner, og som både gennem love, forordninger, tilsyn mv. kontrolleres al offentlige myndigheder, og hvor pensionerne/ præmierne beregnes uathængigt af den enkelte bidragyders risiko, betragtes difinitorisk som producent af offentlige ydelser. Det vil med andre ord sige, at den myndighed eller institution, der producerer ikke-markedsmæssige tjenester, hovedsagelig må have andre indtægtskilder end fra markedssalg, dvs. at indtægterne for over 50 pct. 's vedkommende må stamme fra offentlige overførsler o.l. Ud over denne hovedregel er der visse aktiviteter, der definitorisk altid betragtes som kollektive, uanset om de tilsyneladende under visse omstændigheder, produceres og udbydes på markedslignende vilkår. Det gælder bl.a. kirkelig aktivitet, begravelsesvæsenet, turistforeninger o.l. 80 Offentlige finanser

6 Tilsvarende gælder det for visse varer og tjenester, at de altid betragtes som markedsmæssige, selvom de hovedsageligt bliver finansieret af offentlige midler. Det gælder bl.a. skibsfart, rengøringsservice, filmproduktion o.!. De offentlige myndigheders væsentligste indtægtskilde er obligatoriske bidrag (skatter, afgifter), der direkte eller indirekte er pålagt andre sektorer. Hovedparten af de myndigheder og institutioner der producerer offentlige ydelser er formelt også offentlige, dvs, de er integrerede (indarbejdede) i de statslige, amtslige og kommunale regnskaber. Man kalder dem derfor integrerede offentlige institutioner. En del offentlige institutioner er dog ikke integrerede i statens, amternes eller kommunernes regnskaber, men har selvstændige regnskaber. Folkekirken, de sociale kasser og fonde er således ikke omfattet af statens eller kommunernes regnskaber. Disse institutioner kaldes ikke-integrerede offentlige institutioner. En del institutioner der producerer offentlige ydelser er formelt private med selvstændige regnskaber. Kriteriet for at de indgår i den offentlige sektor er, at de for den overvejende dels vedkommende er finansieret vha, offentlige midler. Privatskoler, privathospitaler o.l. er eksempler på disse formelt private, men reelt offentlige institutioner. Disse institutioner kaldes i nationalregnsskabsterminologien quasi-offentlige institutioner. Udland Det er vigtigt at understrege, at ikke alle aktiviteter i de offentlige regnskaber medregnes i den offentlige sektor. For det første udelades de offentlige aktiviteter på Færøerne og Grønland, da de i nationalregnskabsmæssig forstand betragtes som udland. Offentlige aktiviteter i den private sektor (det offentlige område) For det andet udelades de virksomheder, der figurer på de offentlige regnskaber, men som hovedsagelig producerer markedsmæssige varer og tjenester til den private sektor. Det gælder fx DSB, Post- og Telegrafvæsenet, de statslige og kommunale havnevæsener, de kommunale el-, gas-, varme- og vandværker osv. Disse virksomheder kaldes i nationalregnskabet selskabslignende offentlige integrerede virksomheder, og indgår ikke i den offentlige sektorstatistik. Disse virksomheder indgår alene med deres over- eller underskud. Ud over de driftsvirksomheder, der er integreret i de offentlige regnskaber, er der en række regnskabsmæssige selvstændige selskaber, der producerer markedsmæssige varer og tjenester, og som er underlagt væsentlig offentlig kontrol og/eller ejerskab. Telefonselskabeme, DONG, HT, privatbanerne er eksempler på offentlige (ikke-integrerede) virksomheder, der ikke indgår i den offentlige sektor, men i det offentlige område. Offentlige investeringer I nationalregnskabet henføres bygge- og anlægsproduktion - uanset hvor den foregår - til bygge- og anlægsbranchen, der definitorisk er en del af den private sektor. Denne nationalregnskabskonstruktion betyder, at den offentlige sektor som hovedregel køber ude fra, når der er tale om varige investeringsgoder. Dette betyder at offentlige institutionelle enheder, der fremstiller investeringsgoder, hvilket først og fremmest vil Offentlige finanser 8

7 sige entreprenørvirksomheder, udskilles altid al den offentlige sektor som selskabslignende virksomheder, uanset hvor goderne anvendes, med mindre de pågældende virksomheder er al helt underordnet betydning. Definitioner og ordforklaringer Realøkonomisk fordeling Formålet med den realøkonomiske artsfordeling er at gruppere den offentlige sektors transaktioner efter påvirkning al samfundsøkonomien. Samfundsøkonomien påvirkes hhv. med reale transaktioner og indkomst- og omfordelende transaktioner. De, reale transaktioner sigter mod offentlig produktion, medens de indkomst- og * omfordelende transaktioner gennemføres for at finansiere de reale transaktioner eller for at omfordele indkomster eller formuer. Forbrug af realkapital Forbrug af rå- og hjælpestoffer samt tjenester Faste bruttoinvesteringer Kapitalakkumulation Kapitaloverførsler Køb af bygninger, netto Køb af jord og rettigheder, netto Udgiftsposter Opgøres som udgifterne til opførelse af nye bygninger og anlæg samt til køb al transportmidler, maskiner og inventar mv. Benævnes også afskrivninger eller reinvestering og er et beregnet udtryk for slid og teknisk forældelse af den offentlige sektors produktionsapparat. Defineres som køb af varer og tjenester til løbende forbrug herunder udgifter til leje al lokaler og bygninger mv., forsikringspræmier, samt indirekte skatter og afgifter betalt al det offentlige selv. Endvidere er militære anlæg og anskaffelser i overensstemmelse med de internationale klassifikationsprincipper placeret her. Omfatter den offentlige sektors reale kapitalaktiviteter, på samme måde som det offentlige konsum omfattede de reale driftsaktiviteter. Kapitalakkumulation opgøres som: Nyinvesteringer + køb al bygninger, netto = Faste bruttoinvesteringer + lagerforøgelse, netto + køb af jord og rettigheder, netto = Kapitalakkumulation Påvirker enten givers eller modtagers formue. Af eksempler kan nævnes anlægs- og investeringstilskud, visse erstatninger samt nedskrivninger al lån og lignende ydelser, oftest al engangskarakter. Er defineret som ejendomserhvervelser, hvor de eksisterende bygninger er den væsentligste størrelse, minus tilsvarende salg. Omfatter for det første ejendomserhvervelser, hvor jorden er det afgørende, minus salg. Endvidere indgår udgifterne til varig erhvervelse al forskellige udnyttelsesrettigheder. 8 Offentlige finanser

8 Lagerforøgelser/ -formindskelser Løbende øverførsler Lønninger og arbejdsgiverbidrag Offentlig konsum Består primært al køb al varer til interventionslagre og strategiske lagre minus salg fra disse lagre. Påvirker de løbénde disponible indkomster. De består først og fremmest al overførsler til husholdningerne. Disse overførsler opdeles i sociale overførsler som folke- og førtidspension, tjenestemandspension, arbejdsløshedsdagpenge og efterløn, bistandsydelse, syge- og barselsdagpenge, børnetilskud mv. samt boligsikring og boligydelse. Hertil kommer andre indkomstoverførsler som fx uddannelsesstøtte. Herudover er der indkomstoverlørsler til private institutioner, Færøerne og Grønland, EF og udland i øvrigt. Omfatter dels den direkte bruttoløn, dels arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger, herunder et tilregnet (imputeret) pensionsbidrag svarende til værdien al den pensionsret, som tjenestemænd mfl. har optjent. Ved opgørelse fra omkostningssiden fremkommer produktionsværdien og det offentlige konsum på følgende måde: Lønninger og sociale arbejdsgiverbidrag + forbrug al realkapital + forbrug al rå- og hjælpestoffer samt tjenester = Produktionsværdi - salg al varer og tjenester = Offentlig konsum Det offentlige konsum eller forbrug omfatter den offentlige sektors reale driftsaktiviteter. Over halvdelen al det offentlige konsuni kan fordeles individuelt på personer. Resten er kollektivt offentligt konsum Renteudgifter mv. Salg ai varer og tjenester Subsidier Andre løbende overførsler Bruttorestindkomst Omfatter såvel egentlige, pålydende eller nominelle renter som fordelte emissionskurstab og udgifter til leje al jord og rettigheder. Emissionskurstabene indgår (afskrives) i takt med, at lånene faktisk afdrages. Omfatter salg al produktionen. For at der kan være tale om salg al varer og tjenester, skal der foreligge en modydelse og en vis frivillighed i købet fra købers side. Er ydelsen al regulerende karakter, som det er tilfældet med fx pas og kørekort betegnes betalingen som obligatorisk bøder og gebyrer, der udgør en særlig gruppe skatter i nationalregnskabet. Omfatter alle løbende overførsler til virksomheder med en markedsmæssig produktion. De samlede subsidier fordeles til henholdsvis offentlige og private virksomheder. Subsidierne opdeles efter om de er varetilknyttet, dvs, tildeles proportionalt med produktion al varer, eller ikke-varetilknyttede. Indtægtsposter: Kommer fra andre indenlandske sektorer, EF og udland i øvrigt. Er den del al bruttofaktorindkomsten, der tilfalder det offentlige selv. Da det offentliges produktionsværdi opgøres fra omkostningssiden, svarer restindkomsten pr. definition til afskrivninger, også kaldet reinvestering eller forbrug af realkapital, i den offentlige sektor. Offentlige finanser 8

9 Frivillige bidrag til sociale sikringsordninger Indtægter fra jord og rettigheder Imputerede bidrag til sikringsordninger Overskud af offentlige virksomheder Renteindtægter, udbytter mv. Skatter og afgifter Indholdet af funktionsfordeling Overordnede offentlige tjenester Samfundsmæssige og sociale forhold Er bidrag, der giver yderen ret til offentlige sikringsydelser. Frivilhigheden betyder, at bidragene falder uden for skatte- og afgiftsområdet. De frivillige ordninger omfatter bidrag til frivillig syge-, dagpengesikring og frivillige bidrag til ATP, hovedsageligt fra selvstændigt erhvervsdrivende, der frivilligt har tilsluttet sig ordningen. Omfatter væsentligst forpagtningsafgifter, koncessesionsafgifter 0.. Er beregnet bidrag fra tjenestemænd mfl. Disse bidrag svarer til den værdi for optjent pensionsret, som er tilregnet deres løn. Bidraget beregnes i praksis som den udbetalte pension for igangværende pensionsordninger. Beregnes for de selskabslignende offentlige driftsvirksomheder, der optræder på de offentlige regnskaber, men som ikke indgår i den offentlige sektor fx Post- og Telegrafvæsenet. Ved beregningen al overskuddet indgår de beregnede afskrivninger som en driftsudgift. Endvidere indgår statens andel af Nationalbankens overskud. Omfatter ud over de egentlige nominelle renter, dividender o.l. tillige kursgevinster minus eventuelle tab. Defineres som obligatoriske ydelser, der udskrives til den offentlige sektor uden nogen speciel modydelse. I den generelle statistik fordeles skatter og afgifter bl.a. på skattearter og nationalregnskabsgrupper. Indplaceringen af skatter og afgifter på de forskellige dele af nationalregnskabet er et forsøg på at afspejle de enkelte skatter og afgifters forskelligartede påvirkning af samfundsøkonomien. Skatterne og afgifterne opdeles i nationalregnskabet i indirekte og direkte skatter samt kapitalskatter, og endvidere i bøder og obligatoriske gebyrer samt obligatoriske bidrag til sociale ordninger. Ved grupperingen al skatter og afgifter efter art er der alene taget hensyn til disses udskrivningsgrundlag. Funktionel fordeling Den funktionelle fordeling belyser formålet med de offentlige udgifter, der viser hvad de offentlige udgiftskroner anvendes til. I statistikken for den offentlige sektor opdeles funktionerne i tre hovedgrupper: Overordnede offentlige tjenester, Samfundsmæssige og sociale forhold og Erhvervøkonomiske forhold. Ikke-funktionfordelte udgifter er især rentebetalinger og andre omkostninger forbundet med den offentlige sektors gæld. Denne hovedgruppe består i princippet af aktiviteter, der i deres natur er offentlige, dvs. af de ikke kan udføres af enkeltpersoner eller virksomheder. Hovedgruppen omfatter bl.a. den lovgivende forsamling, de lokale myndigheder, de lokale og overordnede udøvende organer, de overordnede penge- og finanspolitiske aktiviteter og deres organer, generel offentlig personalepolitik, centraliserede salgs- og købsaktiviteter, internationalt samkvem samt politi og forsvarsaktiviteter. Alle disse aktiviteter må anses for at være uundværlige i ethvert organiseret samfund. Denne hovedgruppe omfatter forskellige personorienterede tjenester, der udbydes til husholdningerne og enkeltpersoner. Hovedgruppen omfatter uddannelse, sundhedsvæsenet, social sikring, forskellige velfærdsmæssige tjenester, bolig og nærmiljø samt kulturelle, fritidsmæssige og religiøse tjenester. 84 Offentlige finanser

10 C: Erhvervs- Denne hovedgruppe dækker over offentlige aktiviteter, der hænger sammen med den økonomiske forhold offentlige sektors kontrol og regulering af erhvervene, med det erklærede formål at skabe en mere samfundsmæssig og effektiv anvendelse af samfundets ressourcer. Hovedgruppen omfatter aktiviteter som fremme al økonomisk udvikling, påvirkning al regionale balancer samt skabelse af bedre erhvervs- og jobmuligheder. Ikke-funktionfordelte udgifter Denne hovedgruppe indeholder især rentebetalinger og andre omkostninger, der er forbundet med den offentlige sektors gæld. Betaling af renter på gæld er udtryk for, at nogle tidligere afholdte udgifter er finansieret ved lântagning fremfor ved hjælp af løbende skatter. Disse udgifter er ikke knyttet til de løbende aktiviteter, og kan derfor ikke entydigt klassificeres til en særlig funktion. Oplysninger om anden offentliggørelse Løbende offentliggørelse al tæuingsresultater Årligt tilbagevendende publikationer Andre tilbagevendende publikationer Nyt fra Danmarks Statistik Statistiske Efterretninger, emnegruppen: Nationalregnskab, offentlige finanser og betalingsbalance Danmarks Statistiks databanker. Kommunale finanser samt Skatter og afgifter (årspublikationer fra Danmarks Statistik) Statistisk tiårsoversigt. Det økonomiske Sekretariat: økonomisk oversigt. Offentlige finanser 85

11 Tabel 7. De offentlige udgifter og indtægter realkonomisk fordelt Expenditure and revenue of general government sub-sectors, by type of transaction f988 mio. kr. '9go' '99" 4 '99' 5 Realakonomisk fordeling Sektodordehng Sub-sectors: Den stat*e sektor: Central government Driftsudgifter Current outlays Kapitaludgifter Capital outlays Driftsindtægter Current revenue Kapitalindtægter Capital revenue Driftsoverskud' Current surplus Drifts- og kapitaloverskud' = netto Overall surplus De sociale kasser og tonde: Social security funds Driftsudgifter Current outlays Kapitaludgifter Capital outlays Driftsindtægter Current revenue Kapitalindtægter Capital revenue Driftsoverskud' Current surplus Drifts- og kapitaloverskud' = netto Overall surplus Den samlede kommunale sektor: Local governments, total Driftsudgifter Current outlays Kapitaludgifter Capital outlays Driftsindtægter Current revenue Kapitalindtægter Capital revenue Driftsoverskud' Current surplus Drifts- og kapitaloverskud' = netto Overall surplus Heraf: Of which: Den amtskommunale sektor: Counties Driftsudgifter Current outlays Kapitaludgifter Capital outlays Driftsindtægter Current revenue Kapitalindtægter Capital revenue Driftsoverskud' Current surplus Drifts- og kapitaloverskud' = netto Overall surplus Den kommunale sektor: Municipalities Driftsudgifter Current outlays Kapitaludgifter Capital outlays Driftsindtægter Current revenue Kapitalindtægter Capital revenue Driftsoverskud Current surplus Drifts- og kapitaloverskud' netto Overall surplus Se tekstafsnittet side Konsolideret, dvs. med udeladelse at interne Kilde: Nationalregnskab, Offentlige finanser, Betalingsbalance (Stat. Efterr.). offentlige overførsler. 86 Offentlige finanser

12 Tabel 7. Driftsudgifterialt Konsum Effektive renter mv. Subsidier Andre løbende overførsler Den samlede offentlige sektors udgifter og indtægter Expenditure and revenue of general government 989 9go. 99' 99' mm kr Current outlays, total Consumption expenditure Real interest, etc Subsidies Other current transfers Driftsindtægter ialt Formue- og erhvervsindkomster mv. Indirekte skatter Direkte skatter Bidrag til sociale sikringsordninger Andre løbende overførsler Kapitaludgifter i alt Kapitalakkumulation Kapitaloverførsler Kapitalindtægter i alt Kapitalskatter Andre kapitaloverførsler Driftsoversjwd(-) Drifts- og kapitaloverskud (5- +4) Current revenue, total Income on wealth, earned income, etc Indirect taxes Direct taxes Social security contributions Other current transfers Capital outlays, total Non-financial capita' accumulation Capital transfers Capital revenue, total 4 8 Capital taxes Other capital transfers Current surplus (gross saving) j-04 Overallw(netlending) Kilde: Nationalregnskab, Offentlige finanser, Betalingsbalance (Stat. Efterr.). Tabel 74. Den offentlige sektors udgifter og indtægter Expenditure and revenue of general government and its sub-sectors 99e Den statslige sektor De sociale kasser og fonde Den samlede kommunale sektor Den samlede offentlige sektor' 4 mio. kr. I. Driftsudgifter ialt Konsum Effektive renter mv Subsidier Andre løbende overførsler Current outlays, total Consumption expenditure Real interest, etc. Subsidies Other current transfers Driftsindtægter i alt Formue- og erhvervsindkomster mv. Indirekte skatter Direkte skatter Bidrag til sociale sikringsordninger Andre løbende overførsler Kapitaludgifter i alt Kapitalakkumulation Kapitaloverførsler Kapltalindtægter i alt Kapitalskatter Andre kapitaloverførsler Driftsoverskud (- ) Drifts- og kapitaloverskud (5- +4) Current revenue, total Income on wealth, earned income, etc Indirect taxes Direct taxes Social security contributions Other current transfers Capital outlays, total Non-financial capital accumulation Capital transfers Capital revenue, total Capital taxes Other capital transfers Current surplus (gross saving) Overall surplus (net lending) Konsolideret dvs. med udeladelse at interne offentlige overfersier. Kilde: Nationalregnskab, Offentlige finanser, Betalingsbalance (Stat. Efterr.). TRANSLATION - Columns, : central government. : social security funds. : local government. 4: general government. Offentlige finanser 87

13 Tabel 75. Den offentlige sektors udgifter realkonomisk fordelt Expenditure of general government sector, by type of transaction u mio. kr. Drifts- og kapitaludgifter i alt (+ 4) Driftsudgifter i alt (+) Total outlays Current outlays, total Realekonomisk fordebng. Konsum ialt Lønninger og arbejdsgiverbidrag Forbrug af realkapital Forbrug af rå- og hjælpestoffer Salg af varer og tjenester Final consumption expenditure, total Compensation of employees Consumption of fixed capital Intermediate consumption SaIes of goods and services. Løbende overførsler i alt Nominelle renter Fordelte emissionskurstab Subsidier Til offentlige virksomheder Til private virksomheder Andre løbende overfersler Til andre offentlige delsektorer Til husholdninger Til private institutioner Til udland (a-d) Færøerne Grønland EF's institutioner Udland i øvrigt Income transfers, total Nominal interest Discount on new issue Subsidies To public enterprises To private enterprises Other income transfers To other levels of government To households To private non-profit institutions To the rest of the world To the Faroe Islands To Greenland To the EEC To others 4. Kapitaludgifter i alt (5+6) 5. Kapitalakkumulation i alt Faste nyinvesteringer Køb af bygninger, netto Lagertorøgelse Køb af jord og rettigheder, netto 6. Kapitalovertørsler i alt Kapitaloverførsler til egne virksomheder Investeringstilskud og kapitalovertørsler i øvrigt Ti andre offentlige virksomheder Ti private virksomheder Ti andre offentlige delsektorer Ti husholdninger Ti private institutioner Ti udland (a-d) Færøerne Grønland EF's institutioner Udland i øvrigt Capital outlays, total Non-financial capital accumulation, total Acquisition of new fixed assets Acquisition of existing buildings, net Increase in stocks Acquisition of land and intangible assets, net Capital transfers, total Capital transfers to enterprises owned by the sector Investment grants and other capital transfers To other public enterprises To private enterprises To other levels of government To households To private non-profit institutions To the rest of the world - To the Faroe Islands To Greenland To the EEC To others Kilde: Nationalregnskab, Offentlige finanser, Betalingsbalance (Stat. Efterr.). 88 Offentlige finanser

14 Tabel 76. Frivillige bidrag til sociale sikringsordninger Imputerede bidrag til sikringsordninger Andre løbende overfersler Fra andre offentlige delsektorer Fra andre indenlandske sektorer Fra udlandet EF's institutioner Udland i øvrigt Den offentlige sektors Indtægter, realakonomlsk fordelt Revenue of general government sector, by type of transaction go. 99 ir 4 5 Dgifts- og kapitandtægter i alt (+) Current plus apital revenue Realikonomisk fordeling mio. cr. Current revenue, total Gross operation surplus Surplus from public enterprises Nominal interest etc. Realized capital gains minus revaluation loss Income from land and intangible assets Indirect taxes Direct taxes Compulsory fees, fines and penalties Compulsory social security contributions Voluntary social security contributions Unfûnded employee weffare contributions (imputed) Other income transfers From other levels of government From domestic private sector From the rest of the world From EEC institutions From others Driftsindtægter i alt Bruttorestindkomst Overskud al off. virksomheder mv Nominelle renter mv Realiserede kursgevinster - kurstab Indtægter af jord og rettighedermv Indirekte skatter Direkte skatter Obligatoriske gebyrer og bøder mv Obligatoriske bidrag til sociale sikringsordninger Kapitalindtægter i alt Kapitalskatter Andre kapitaloverfersler Fra andre offentlige delsektorer Fra andre indenlandske sektorer Fra udlandet EF's institutioner Udland i øvrigt Driftsoverskud Drifts og kapitaloverskud = netto Capital revenue, total Capital taxes Other capital transfers From other levels of government From domestic private sector From the rest of the world From EEC institutions From others Current surplus (gross savoeg) Overall surplus (net lending) Kilde: Nationalregnskab, Offentlige fipanser, Betalingsbalance (Stat. Efterr.). Offentlige finanser 89

15 Tabel 77. Den offentlige sektors udgifter, funktionelt fordelt Expenditure of general government sector, by function mio.kr. Ialt Total Ikke-funktions fordelte udgifter Undassifled functions Funktionsfordelte udgifter i ait Classified functions, total A: Overordnede offentlige tjenester Public services. Generelle offentlige tjenester General public serv ces.. Genereladministration General administration.. Forholdet til udlandet External affairs.. Iøvrigt Othei'. Forsvar Defence. Offentlig orden og sikkerhed Law and order and safety B: Samfundsmæssige og sociale forhold Social law and order and safety 4. Undervisning Education 4.. Folkeskole og lignende Primary education 4.. Ungdomsuddannelsesniveau Secundary education 4.. Højere og videregående uddannelse Institutions of higher education 4.4. Voksen- og efteruddannelse Adult education etc Tjenester knyttet til uddannelse Subsidiary services 4.6. Administration 96 General administration 4.7. I øvrigt Other 5. Sundhedsvæsen Health 5.. Hospitaler mv Hospitals etc. 5.. Individuel sundhedstjeneste Individual health services 5.. Administration General administration 5.4. I øvrigt 6 60 Other 6. Social tryghed og velfærd Social security and welfare services 6.. Sikringsydelser Social security assistance 6.. Velfærdsforanstaltninger Welfare services 6.. Administration General administration 6.4. I øvrigt Other 7. Boligforhold mv Housing and community amenities 7.. Boligforhold Housing 7.. Samfundsplanlægning Community development 7.. Sanitære tjenester Sanitary services 7.4. I øvrigt Other & Religiøse, rekreative og kulturelle tjenester Religious, recreational and cultural services 8.. Rekreative tjenester Recreational services 8. Kulturelle tjenester Cultural services 8.. Religiøse tjenester Religious services 8.4. I øvrigt 05 Other services C: Erhvervsøkonomiske forhold Economic services 9. Energiforsyning Energy supplies 0. Landbrug skovbrug og fiskeri mv Agriculture, forestry and fishing etc.. Råstofudvinding, industri samt bygge- Mining and quarrying, manufacturing and og anlæg construction. Samfærdsel og kommunikation Communications. Veje og transport Roads and transportation. Vandveje og havne Inland and coastal waterways. Kollektiv transport Public transport.4 I øvrigt Other. Handel og service samt generel erhvervsudvikling Commerce and industrial development. Generel erhvervsudvikling General industrial development. Handel og service mv Commerce etc.. Iøvrigt Other Fra og med 986 er spildevandsudgifter opgjort netto. Kilde: Nationalregnskab, Offentlige finanser, Betalingsbalance (Stat. Efterr.). 90 Offentlige finanser

16 Tabel 78. Den offentlige sektors udgifter, funktionelt fordelt Expenditure of general government and its sub-sectors, by function 990' Den statsle sektor Kilde: Nationalregnskab, Offentlige finanser, Betalingsbalance (Stat. Efterr.). TRANSLATION - Columns, : central government. : social security funds. : counties. 4: municipalities. 5: transfers within general government sector. 6: total general government sector. - Rows, see Table 7. De sociale kasser og fonde. Den amtskommunale sektor Den pnmæt kommunale sektor 4 mio. kr Interne overfersier Offentlige finanser 9 5 Den samlede offentlige sektor lait ' Ucke-klassiliceredetuittioner FunktlonsfordelteuIterIalL A: Overordnedeoøentigetjenester Genendle offentlige tjenester Generel administration Forholdet til udlandet I øvrigt Forsvar Offentlig orden og sikkerhed B: Sanifundsinæssige og sociale forhold UndervIsning Folkeskole og lignende Ungdomsuddannelsesniveau Højere og videregående uddannelse Voksen- og efteruddannelse Tjenester knyttet til uddannelse Administration Iøvrigt Sumthedsvæsen Hospitaler mv Individuel sundhedstjeneste Administration Iøvrigt Social tryghed og velfærd Sikringsydelser Velfærdsforanstaltninger Administration Iøvrigt Boligforhold mv Boligforhold Samfundsplanlægning Sanitære tjenester I øvrigt Religiøse, rekreative og kulturelle tjenester Rekreative tjenester Kulturelle tjenester Religiøse tjenester I øvrigt C: Erhvervsitonomiske forhold Energifo.syning Landbrug, skovbrug og fiskeri mv Råstofudviniling, industri saint bygge- og anlæg Sainfærdsel og kommunikatiân Veje og transport Vandveje og havne Kollektiv transport Iøvrigt Handel og service samt generel erhvervsudvikling Generel eriwervsudvikling Handel og sevice mv Iøvrigt

17 Tabel 79. Subsidler Subsidies Subsidier i alt Fordelt efter modtager: Subsidier til offentlige virksomheder Subsidier til private virksomheder Fordelt efter art og ordning:. Varesubsidier i alt EF-varesubsidier i a Heraf: Eksportstøtteordninger øvrige EF-ordninger Danske varesubsidier i alt. lkke-varetilknyttede ordninger i alt EF-ikke-varetilknyttede subsidier Danske ikke-varetilknyttede subsidier Heraf: DSB Kommunal busdrift mv Rentesikring Andre private virksomheder Fordelt efter finansiering: EF-ordninger i alt (la+a) EF's andel af EF-ordninger i a Dansk andel af EF-ordninger i alt Danske ordninger i alt (lb+b) Dansk finansierede subsidier i alt (c+d) P 99e 4 5 mio. kr Subsidies,total Analysed by recipients: Subsidies to public enterprises Subsidies to private enterprises Analysed by kind and scheme: COmmOdity subsidies European Community subsidies 0f which: Export subsidy schemes Others European Community schemes Danish subsidies Non-commodityschemes European community subsidies Danishsubsidies Of which: The Danish State Railways Local government buses Interest subsidies Other private enterprises Analysed by source of finance: European Community schemes EC share of EC schemes Danish share of EC schemes Danishschemes Financed by Denmark, total Kilde: Nationalregnskab, Offentlige finanser, Betalingsbalance (Stat. Efterr.). Tabel 80. Indkomstoverfrsler til husholdninger Current transfers to households from the general government sector P mis. kr.. Overfersler i alt (+) Current transfers, total. Sociale overfersler Social benefits Tjenestemandspensioner Civil servants' pensions Folke- og førtidspension' Old-age and early retirement pensions ATP mv Labour market supplementary pension benefits Efterløn Early retirement pay Arbejdsløshedsdagpenge Unemployment benefit Kontantydelser if. bistandsioven Cash benefits under Social Asst. Act Bruttorevalideringsydelse Gross rehabilitation benefit Syge- og barselsdagpenge mv Sickness and maternity benefit Børnetilskud og ungdomsydelser mv Child and youth allowances Børnefamilieydelse Family allowance Boligsikring og boligydelse Housing subsidies øvrige sociale overførsler Other. Andre overfersier Other current transfers Uddannelsesstøtte Education grants Indekstillæg Indexation supplements øvrige overførsler Other Førtidspension var før 984 opdelt i enke- og invalidepension. Bernechecken Kilde: Nationalregnskab, Offentlige finanser, Betalingsbalance (Stat. Efterr.). er i 987 lavet om til bernefamilieydelse. 9 Offentlige finanser

18 Tabel 8. Statens finanser. Sammenfatning 99 Central Government finance. Summary Udgift Indtægt Udgift Indtægt m Kr. Dronningen Medlemmer af det kongelige hus. Folketinget Statsministeriet Udenrigsministeriet. 7. Finansministeriet 8. økonomiministeriet 9. Skatteministeriet. Justitsministeriet. Forsvarsministeriet Indenrigsministeriet Boligministeriet 5. Socialministeriet Sundhedsministeriet Arbejdsministeriet 0. Undervisnings- og Forskningsministeriet. Kulturministeriet Kirkeministeriet Miljaministeriet Landbrugsministeriet Fiskeriministeriet Industriministeriet Post- og Telegrafvæsenet Trafikministeriet Energiministeriet Generelle reserver Pensionsvæsenet 4,8 5,6,9, 44,9 4,4 77,4 75,0 8 09,9, 8 545,9 0,4 850,6 887, 78,0 66,6 608, 5,7 76,8 05,7 7004, 456, , 48, ,9 4 89, 0,8 7,7 6,9 7, 9895,6,5 077, 45, , - 59,5 777, 67, 07,4 478, 896, ,4 77, 0 794, 79,0 4,9 84,8 499,7 4 5, 7, 74,9 68,,0 08,0 7,0 87,7 96,8 8,4 6,0 68,7 7,0 07, 67, 90,6 0,8-07, -,0 6 0, 557,8 7,0 896, 704,7 055,0 86, ,4 895,6 Queen Margrethe li Members of the Royal House Danish Parliament Prime Minister's-Department Ministry of Foreign Affairs Ministry of Finance Ministry øl Economic Affairs Ministry of Taxation Ministry of Justice Ministry of Defence Ministry of Home Affairs Ministry of Housing Ministry of Social Affairs Ministry of Health Ministry of Labour Ministry of Education and Research Ministry of Cultural Affairs Ministry of Ecclesiastical Affairs Ministry of the Environment Ministry of Agriculture Ministry of Fisheries Ministry of Industry Postal and Telegraph Services Ministry of Transport Ministry of Energy General reserves Pensions I alt 47 98, 807, ,9 8 70,8 Total Renter , 888, 5787,8 50, Interest Skatter og afgifter 506, ,7 6456, ,4 Taxes and duties Drifts-, anlægs- og udlånsbudget 9,4 80 7,4 6 6, 95 79,5 Current, investment and lending budget Obligationskøb mv. 8790, 844,9 Bond purchases, etc. Beholdningsbevægelser mv - 70, 6554,0 Changes in investment portfolio, etc. Nettokasebudget 7 9,7 680, 4 65, 07,5 Net cash budget Statsgældsafdrag 9 90,6 90,6 Repayment of central government debt Bruttokassebudget 4 8, 68 0, 4786,7 07,5 Gross cash budget Finansierbt Financing Statslânsoptagelse 6 58, 0 00,0 Central government borrowing Træk på Danmarks Nationalbank 7047,7 5 88, Borrowing from Danmarks Nationalbank Finansiering i alt 0,0 560,9 0, , Financing, total Total 4 8, 4 8, 47 86, ,7 Total Offentlige finanser 9

19 Tabel 8. (s ) Statens finanser. Spedfikation Specification of Central Government finance Drifts-, anlægs- og udlånsbudget Udg Inæ Udgift Indtægt Kaii UI. llnanslov 99 mio hr. Dronningen I. Statsydeise 4,8 Medlemmer at det kongelige hus I. Arpenge,9 Queen Margrethe II - 5,6 - Central go vernrnent grants Members of the Royal House, - Apanage Falketmget. Udgifter ved folketinget 5. Statsministeriet I. Fællesudgifter Danish Patliament 4,7 0,4 08,4 0,4 Expenditure in connection with the Danish Parliament Prime Minister's Department 77,8, 76,, Joint expenditure 6. Iidenrigsministeriet Udenrigstjenesten mv. 06,0 internationale organisationer 57,5 Nordiske formål 54,4 øvrige internationale organisationer 0, Bistand til udvikllngslandene 704, Fællesudgifter 97,0 Bilateral projektbistand 04,0 Bilateral personelbistand 555,0 Bilateral lànebistand 45,0 Multilateral bistand 598,8 International humanitær bistand 486,5 Ministry of Foreign Affairs 8,0 89,0 455,5 Foreign service, etc.,5 6,6,6 International organizations,5 54,4,6 Nordic purposes - 07, - Other international organizations 6, 767,4,4 Official assistance to developing countries - 57, - Joint expenditure - 5,0 - Bilateral project assistance - 558, -. Bilateral personnel assistance 6, 7,5,4 Bilateral loans to developing countries - 80,7 - Multilateral assistance - 657,0 - International emergency and distress relief 7. Finansministeriet Offentlig økonomi 48,9 85,7 46,7 Administration og personale 08,5-6, 0,7 Grønland 579,8-49,0 Ministry of Finance 90,9 Public economics -,7 Administration and personnel - Greenland 8. økonomiministeriet National og international økonomi 8,7, Revision 00,5 5,0 Statistik 5,6 5, Ministry of Economics Affairs 7,9, National and international economics -. - Auditing 56,4 6,5 Statistics 9. Skatteministeriet Fællesudgifter - 9, Skatte- ogatgiftforvaltning 45,7 Ministry of Taxation 0, - 0,7, Joint expenditure 95,8 48,4 09, Management of taxes and duties. Justitsministeriet Fællesudgiftèr 6,9 Rets- og politivæsen 557,9 Kriminalforsorg 6,5 Brandvæsenet 7,8 Ministry of Justice 6,6-6,5 6,8 Jointexpenditure 858,9 5794, 650, Police and administration of justice 98,4 54,5 00,5 Criminal administration system, 8,, Fire service activities TRANSLATION - Columns, : expenditure. : revenue. 94 Offentlige finanser