Videbæk biogas VVM Afkasthøjder og kvælstofdeposition

Transkript

1 Udgivelsesdato : 17. marts 2016 Vores reference : Udarbejdet af : Christina Halck Godkendt af : Knud Erik Poulsen og John Frederiksen Version : 1

2 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 2 2 METODE 2 3 ANVENDTE DATA 3 4 FORUDSÆTNINGER FOR OML-BEREGNING 4 5 BIOFILTER Grænseværdi OML-beregning Resultater 6 6 GASKEDEL Naturgas Biogas OML-beregninger Resultater 10 7 GASFAKKEL Resultater 13 8 DEPOSITION Resultater 16 9 KONKLUSION 16

3 Side 2 1 INDLEDNING Nærværende rapport indeholder en beregning af udledning af lugt og luftforurenende stoffer fra tre kilder på Videbæk biogasanlæg. Der er følgende kilder på anlægget: Afkast fra biofilter, som renser ventilations- og fortrængningsluft for lugt Gaskedel, som bruges til at producere procesvarme og varme til opvarmning Gasflare, som bruges til afbrænding af overskud af biogas, i tilfælde af at gas ikke kan afsættes. Fra kilderne udledes følgende stoffer: Afkast fra biofilter: Lugt Afkast fra gaskedel: NO X (nitrogenoxider) Gasflare: H 2S (svovlbrinte) og SO 2 (svovldioxid). På basis af de beregnede emissioner er der foretaget en beregning af de nødvendige afkasthøjder for at overholde de maksimalt tilladte koncentrationer i omgivelserne. Der er herudover er der foretaget en beregning af kvælstofdepositionen i udvalgte naturområder omkring anlægget. 2 METODE Emissionen af lugt, NO x, SO 2 og H 2S beregnes på basis af oplyste driftsdata og emissionsgrænseværdier. Den nødvendige afkasthøjde for overholdelse af gældende grænseværdier for forureningsbidrag i omgivelserne (immissionskoncentrationsbidraget) beregnes ved brug af OML (Operationelle Meteorologiske Luftkvalitetsmodeller). Tørdepositionen af kvælstof beregnes ved hjælp af OML ud fra årsmiddelværdierne af NO X og NH 3. Herudover beregnes for NH 3 en våddeposition, da dette stof også udvaskes med regnen. Begge typer af depositioner beregnes iht. metode beskrevet i notat fra DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi) /1/.

4 Side 3 3 ANVENDTE DATA De anvendte data, som er oplyst af Xergi, er vist i Tabel 3.1. Tabel 3.1: Anvendte data Parameter Generelle oplysninger Bygningshøjder Biomasse kapacitet Produceret mængde biogas Sammensætning af den producerede biogas, før rensning Sammensætning af den producerede biogas, efter rensning Værdi Procesbygningen er 15 meter på højeste punkt (rygning). Reaktortankene (de høje ståltanke) er 25 meter til det flade område på toppen, hvor omrøreren er fastgjort. De lave betontanke med PVC overdækning er ca. 15 meter høje tons/år 39,5 mio. m 3 biogas/år. Det modsvarer en produktion på ca m 3 /h. Før rensning: % CH % CO ppm H 2S % CH % CO ppm H 2S Der er regnet med en gennemsnitlig sammensætning på: Herudover op til 2 % rest O 2 samt N 2 58 % CH 4 42 % CO ppm H 2S Densitet for metan 0,72 kg/nm 3 Densitet for biogas (58% CH 4) Biofilter Forventet rensningsgrad for biofiltret Forventede kvælstofforbindelser udledt fra biofiltret 1,25 kg/nm 3 90 % Ammoniak, NH 3 Luftkapacitet for biofilteret Nm 3 /h Anvendt diameter for biofilterafkast Gaskedel Maksimal indfyret effekt Brændsel Anvendt diameter for gaskedelafkast Gasfakler Rensning af gas før fakkel Estimeret forbrændingseffektivitet for fakkel 1,5 m 4 MW Indkøbt naturgas samt mulighed for renset biogas 0,5 m Normalt føres gassen kun til fakkel efter rensning, men hvis gasrenser er ude af drift kan der manuelt laves en omkobling så ikke renset gas kan afbrændes %

5 Side 4 Estimeret forbrændingstemperatur i fakkel Anvendt diameter for røggasåbning I fakkel. 700 C 1,5 m 3.1 Forudsætninger for OML-beregning Spredningen fra et afkast og hermed koncentrationen af forurenende stoffer i omgivelserne hænger meget sammen med den lokale topografi, herunder skærmningseffekt af bygninger tæt på skorstenen. Terrænhøjderne er fastlagt ud fra kotekort for området. Koterne er angivet i relative tal, hvor kote 48 svarer til kote 0 i beregningerne. For beregninger tæt på anlægget er terrænet regnet som værende fladt (op til 400 m). For beregninger længere væk fra anlægget er der anvendt terrænkoter og en maksimal terrænhældning på 6 grader. Den endelige placering af de enkelte komponenters på grunden er endnu ikke fastlagt, men der er regnet med placeringen vist på Figur 1. Der er regnet med en bygningshøjde på 15 m for procesbygningen, 25 m for reaktortankene og 15 m for de lave betontanke. Selve området er betragtet som landområde med en ruhedslængde på værdien 0,1. Ved beregning af koncentrationerne i omgivelserne skal der altid beregnes i standardhøjden 1,5 m over terræn. Herudover skal der, hvis der er bebyggelse i større højder, regnes i de højder, hvor der kan opholde sig mennesker i boliger og kontorer. Det anses ikke sandsynligt, at der i området vil blive bygget i større højde end i ét plan. Der regnes derfor kun i højden 1,5 m over terræn. Figur 1: Oversigtkort over anlægget. Afkast er markeret med rød.

6 Side 5 4 BIOFILTER Lugtemissionen fra biofiltret er endnu ikke kendt. Der er i nærværende beregninger derfor anvendt erfaringsdata fra et andet, større biogasanlæg. Kapaciteten af dette biogasanlæg er tons biomasse/år og der produceres ca. 68 mio. m 3 biogas/år. Når dette sammenlignes med Videbæk biogasanlæg giver det en korrektionsfaktor på 0,58-0,80 alt afhængig af, om der regnes ud fra mængden af biomasse eller den producerede gasmængde. I nærværende beregninger er der anvendt en korrektionsfaktor på 0,69 (gennemsnitsværdi). Fra referenceanlægget er der ved 90 % lugtrensning en lugtemission efter filter på LE/sek. (lugtenheder/sek., data oprindeligt hidrørende fra miljøgodkendelsen for Maarbjerg Bioenergianlæg, november 2008). Ved anvendelse af korrektionsfaktoren på 0,69 giver det en lugtemission for nærværende anlæg på LE/sek. Der kan herefter beregnes følgende kildestyrke, Q: Q = LE/sek. x sqrt(60) / 10 6 = 0,3245 MLE/sek. = ca. 0,32 MLE/sek. For beregning af kildestyrkerne henvises til forklaringen i faktaboks. Faktaboks OML-Multi kan som udgangspunkt ikke regne på lugtemissioner/immissionskoncentrationer. Dette skyldes, at resultaterne fra OML-Multi gives som timemiddelværdier, og at grænseværdierne for lugt er givet som minutmiddelværdier. Omregning fra timebasis til minutbasis foretages ved at gange kildestyrken med kvadratroden af 60 (=60 min./1 min). Herudover korrigeres der for forskellen i anvendte enheder mellem modellens input- og outputdata. Som standard inddateres i g/sek. og med outputtet i µg/m 3. Dette betyder, at der er en faktor 10 6 mellem enheden for input og output. Når der regnes på lugt, er både input og output i enheden LE (Lugtenheder). For at resultatet fra OML skal kunne sammenlignes med grænseværdien i LE/m 3, divideres derfor med Grænseværdi For boligområder er der normalt krav om overholdelse af en koncentration på maksimalt 5 LE/m 3 (Lugtenheder pr. kubikmeter) i omgivelserne. Grænseværdien er en 1-minuts middelværdi, 99 % fraktil på månedsbais. For industriområder er der tradition for at anvende en grænseværdi på 10 LE/m 3 For åbent land er der tradition for at anvende en grænseværdi på LE/m 3. Det er oplyst, at der for nærværende anlæg er givet accept af en grænseværdi på 10 LE/m OML-beregning Det antages, at temperaturen af luften fra biofiltret er 20 C. Inddata til OML-beregningen er vist i Tabel 4.1 og Tabel 4.2. Centrum for beregningerne er placeret samme sted som kilden, i punktet (-26,7).

7 Side 6 Det er antaget, at der anvendes en tyndvægget stålskorsten. Indre og ydre diameter er derfor sat til samme værdi, 1,5 m. Tabel 4.1: Primære inddata til OML-beregning for biofilter Afkast X Y Z HS T V Di Dy HB QLugt Biofilter ,5 1,5 15 0,32 Forklaring til Tabel 4.1 Nr. Kildens nr. i OML-logfilen Kilde navn Det navn for kilden, som virksomheden anvender X X-koordinat i meter, hvor X er østlig retning Y Y-koordinat i meter, hvor Y er nordlig retning Z Z-koordinat i meter, relativ kote for placering af skorstenen Hs Skorstenens højde over terræn, m T Temperatur i grader Kelvin V Volumenflow fra afkast, Nm 3 /h (normalkubikmeter/time, dvs. ved 0 o C) Di Indre diameter af afkast i meter Dy Ydre diameter af afkast i meter HB Generel bygningshøjde for skorstenens placering Q Kildestyrken i MLE/sek. Inddateres i OML i g/sek. Tabel 4.2: Øvrige inddata til OML-beregning. Parameter Værdi(er) Begrundelse Receptornet m i spring af m Den korteste afstand til skel fra beregningscentrum er 60 m. Receptornettet er valgt, således at maksimum for immissionskoncentrationsbidraget (99 %-fraktil) ligger inden for intervallet, men uden for skel, og afstanden mellem ringene er lagt således, at der ikke mellem ringene vil forekomme værdier, som i nogen betydende grad overskrider de fundne værdier. Terrænhøjder 0 Da maksimum findes meget tæt på biogas anlægget. Terrænhældning 0 grader Den maksimale terrænhældning er bestemt ud fra kotekort. Ruhedslængde 0,1 Ruhedslængde fastlægges ud fra: 0,1 = fladt landområde 0,3 = byområde 0,5 = tæt bebyggelse 1,0 = storby med højhuse Receptorhøjder 1,5 m Der er regnet i højden 1,5 m over terræn. 4.3 Resultater Den nødvendige afkasthøjde for at overholde grænseværdien for lugt på 10 LE/m 3 er vist i Tabel 4.3. OML-logfil ses i bilag 1. Tabel 4.3: Resultater fra OML-beregning af nødvendig afkasthøjde for biofilter. Afkast fra Nødvendig afkasthøjde Maksimalt lugtbidrag ved denne højde Afstand Biofilter 40 m 9,78 LE/m m

8 Side 7 5 GASKEDEL Der er regnet med en gaskedel med en maksimal indfyret effekt på 4 MW. Emissionskravene for en kedel af denne størrelse er iht. Miljøstyrelsens Luftvejledning /2/ på 65 mg NO X/Nm 3 røggas. Kedlen vil kunne blive drevet både med indkøbt naturgas og den producerede biogas. Da energiindholdet i biogas forventes at være lidt lavere end energiindholdet i naturgas er der regnet på begge situationer. For fyring med naturgas er emissionen af NO 2 erfaringsmæssigt dimensionsgivende. For fyring med biogas kan både emissionen af NO 2 og SO 2 være dimensionsgivende. Dette undersøges ved at beregne emissionen af begge stoffer. Herefter kan den dimensionsgivende stof fastlægges ud fra spredningsfaktorerne (se faktaboks). Faktaboks Spredningsfaktoren, S, er defineret som kildestyrken, G, i mg/s af det pågældende stof divideret med B-værdien i mg/m 3 for det samme stof. Formel 4 fra Luftvejledningen: S[ G[ ] ] = B-værdi[ ] S har dimensionen m 3 /s og er udtryk for den luftmængde, som afkastet hvert sekund skal opblandes jævnt med for at blive fortyndet til B-værdien. Hvis spredningsfaktoren er mindre end 250 m 3 /s, skal afkastet blot føres 1 meter overtag og være opadrettet, så der kan ske fri fortynding Naturgas Først beregnes brændselsforbruget. Den nedre brændværdi for naturgas er ca. 48,6 MJ/kg. Indfyret energi i 1 time = 4 MW x 1 h = 4 MWh 1 MWh = 3600 MJ 4 MWh = 4 [MW] x 3600 [MJ/MW] = MJ Naturgasforbrug = [MJ/h]/(48,6 [MJ/kg]) = 296,3 kg/h I luftvejledningen er der angivet to formler til beregning af den dannede røggasmængde ud fra brændselsforbruget. Formel 9 bergener mængden af tør røggas og formel 10 bergener mængden af våd røggas. Begge formler er siden udgivelsen af luftvejledningen blevet revideret af Reflab. De reviderede formler er: Formel 9: %O 2 Nm 3 tør røggas pr. kg naturgas 245 Formel 10: 2,57 + Nm 3 våd røggas pr. kg naturgas 21 %O 2

9 Side Biogas Der er regnet med 10 % ilt, da grænseværdien for NO X er givet ved denne iltprocent. Tør røggasmængde ved 10 % ilt: 296,3 x 243 / (21-10) = Nm 3 Våd røggasmængde ved 10 % ilt: 296,3 x (2, / (21-10)) = Nm 3 NO X-emissionen kan herefter beregnes som følger: x 65 = mg/time = 118 mg/sek. = 0,118 g/sek. Det antages normalt, at maksimalt 50 % af NO X foreligger som NO 2 i receptorpunkterne. Det betyder, at inddata til OML for beregningen er på 0,5 x 0,118 = 0,0591 g/sek. B-værdien for NO 2 er 0,125 mg/m 3. Spredningsfaktoren for NO 2 bliver da 59,1 mg/sek. / 0,125 mg/m 3 = 473 m 3 /sek. Det vurderes, at den rensede biogas har et energiindhold, som kan sammenlignes med naturgas. Da biogassen ikke indeholder brint, vil brændværdien givet være lidt mindre. Den nedre brændværdi for naturgas er ca. 39 MJ/Nm 3. For nærværende beregninger antages det, at brændværdien for den oprensede biogas er på 35 MJ/Nm 3. Det antages samtidig, at der kan regnes med en massefylde for den opgraderede biogas på 0,82 kg/m 3. Indfyret energi i 1 time = 4 MW x 1 hr = 4 MWh 1 MWh = 3600 MJ 4 MWh = 4 [MW] x 3600 [MJ/MW] = MJ Biogasforbrug = [MJ/h]/(35 [MJ/Nm 3 ]) = 411,4 Nm 3 /h = 411,4 [Nm 3 /h] x 0,82 [kg/nm 3 ] = 337,4 kg/time Ved forbrænding af 1 kg naturgas dannes der iht. Luftvejledningen de i afsnit viste røggasmængder (formel 9 og formel 10). Det er antaget at mængden af røggas er den samme for biogas. Der er regnet med 10 % ilt da grænseværdien for NO X er givet ved denne iltprocent. Tør røggasmængde ved 10 % ilt: 337,4 x 243 / (21-10) = ca Nm 3 Fugtig røggasmængde ved 10 % ilt: 337,4 x (2,57 + (245 / (21-10)) = ca Nm 3 NO X-emissionen kan herefter beregnes som følger: 7450 x 65 = mg/time = 135 mg/sek. = 0,135 g/sek. Det antages normalt, at maksimalt 50 % af NO X foreligger som NO 2 i receptorpunkterne.

10 Side 9 Det betyder, at inddata til OML for beregningen er på 0,5 x 0,135 = 0,0675 g/sek. B-værdien for NO 2 er 0,125 mg/m 3. Spredningsfaktoren for NO 2 bliver da 67,5 mg/sek. / 0,125 mg/m 3 = 540 m 3 /sek. Emissionen af SO 2 beregnes ud fra forbruget af biogas og den forventede koncentration. Det forventes at koncentrationen af H 2S er ca. 250 ppm som svarer til ca. 375 mg/nm 3. Ved et forbrug på 411 Nm 3 /h bliver det til følgende mængde H 2S: 375 mg/nm 3 * 411 Nm 3 /h = mg/h = 42,81 mg/sek. Dette omregnes til SO 2 ved at dividere med molarmassen af H 2S og gange med molarmassen af SO 2: 42,81 mg/sek. * 64,07 / 34,08 = 80,49 mg/sek. B-værdien for SO 2 er 0,250 mg/m 3 og spredningsfaktoren bliver da: 80,49 mg/sek. / 0,250 mg/m 3 = 322 m 3 /sek. Da spredningsfaktoren for NO 2 er større end spredningsfaktoren for SO 2 er det dimensionerende stof NO 2. Der er derfor kun udført OML-beregning for dette stof. 5.2 OML-beregninger Det antages, at der anvendes en kondenserende kedel med en røggastemperatur på ca. 80 C. Inddata til OML-beregningen er vist i Tabel 5.1 og Tabel 5.2. Tabel 5.1: Primære inddata til OML-beregning for gaskedlen. Afkast X Y Z HS T V Di Dy HB QNOx Kedel N-gas ,5 0,5 15 0,0591 Kedel Biogas ,5 0,5 15 0,0675 Forklaring til Tabel 5.1 Nr. Kildens nr. i OML-logfilen Kilde navn Det navn for kilden, som virksomheden anvender X X-koordinat i meter, hvor X er østlig retning Y Y-koordinat i meter, hvor Y er nordlig retning Z Z-koordinat i meter, relativ kote for placering af skorstenen Hs Skorstenens højde over terræn, m T Temperatur i grader Kelvin V Volumenflow fra afkast, Nm 3 /h (normalkubikmeter/time, dvs. ved 0 o C) Di Indre diameter af afkast i meter Dy Ydre diameter af afkast i meter HB Generel bygningshøjde for skorstenens placering Q Kildestyrken i g/sek.

11 Side 10 Tabel 5.2: Øvrige inddata til OML-beregning. Parameter Værdi(er) Begrundelse Receptornet m i spring af m Receptornettet er valgt, således at maksimum for immissionskoncentrationsbidraget (99 %-fraktil) ligger inden for intervallet, og afstanden mellem ringene er lagt således, at der ikke mellem ringene vil forekomme værdier, som i nogen betydende grad overskrider de fundne værdier. Terrænhøjder 0 Da maksimum findes meget tæt på biogas anlægget. Terrænhældning 0 grader Den maksimale terrænhældning er bestemt ud fra kotekort. Ruhedslængde 0,1 Ruhedslængde fastlægges ud fra: 0,1 = fladt landområde 0,3 = byområde 0,5 = tæt bebyggelse 1,0 = storby med højhuse Receptorhøjder 1,5 m Der er regnet i højden 1,5 m over terræn. 5.3 Resultater De nødvendige skorstenshøjder for at overholde B-værdien ved fyring med hhv. naturgas og biogas er vist i Tabel 5.3. Der er ikke regnet på skorstenshøjder lavere end 15 m (svarende til kip for procesbygningen). Tabel 5.3: Resultater fra OML-beregningen for gaskedlen. Brændsel Nødvendig afkasthøjde Maksimalt immissionskoncentrationsbidrag ved denne højde Naturgas 15 65, Biogas 15 73, B-værdi 6 GASFAKKEL Det forventes at etablere to gasfakler på Videbæk biogasanlæg til afbrænding af den producerede gas i tilfælde af, at gassen ikke kan afsættes. Da den dannede biogas indeholder en del svovlbrinte (H 2S) som delvis omdannes til svovldioxid (SO 2) ved forbrænding, er det nødvendigt at faklerne har en vis højde for at overholde B- værdierne for H 2S og SO 2. Da den endelige konfiguration og antal af fakler endnu ikke er fastlagt, er der i nærværende beregninger kun regnet på én fakkel. Såfremt der etableres mere end én fakkel vil emissionerne fordeles og derved resultere i en større spredning. Det er derfor vurderet, at beregningerne er gennemført konservativt.

12 Side 11 Der er anvendt følgende antagelser i beregningen af den nødvendige højde: En maksimal H 2S-koncentration inden H 2S-fjernelse på 3000 ppm En maksimal H 2S-koncentration efter H 2S-fjernelsen på 250 ppm At faklen har en forbrændingseffektivitet for H 2S på mellem 90 og 99 % At temperaturen i fakkel er 700 grader. At bygninger og tanke placeres som vist på Figur 1 Der produceres ca m 3 biogas i timen. Biogassen indeholder ca ppm H 2S før rensning og ca. 250 ppm efter. Beregningsresultaterne for begge situationer er vist til sidst i Tabel 6.1. Beregning for urenset biogas Et indhold på 3000 ppm svovlbrinte svarer til 0,30 %. Det svarer til, at der i 1 m 3 biogas er 3,0 liter svovlbrinte. Molvægten af svovlbrinte er 34 g/mol. Et mol af et stof fylder på gasform ca. 24 liter ved ca. 20 C. Koncentrationen på 0,30 % kan omregnes til mg/m 3, som følger. 3,0 liter x 34 g/mol x (1000 mg/g) / (24 liter/mol) = 4250 mg/m 3 Der kan beregnes følgende emission af svovlbrinte ved en svovlbrintekoncentration på 4250 mg/m 3 i biogassen: 4250 mg/m 3 x 4510 m 3 /h / 3600 (sek./h) = 5324 mg/sek. = ca. 5,3 g/sek. Når svovlbrinten afbrændes, omdannes den til svovldioxid i følgende reaktion: 2 H 2S + 3 O 2 2 H 2O + 2 SO 2 Det ses, at forbrænding af et molekyle H 2S danner et molekyle SO 2 Der er følgende molvægte: H 2S: 34 g/mol SO 2: 64 g/mol Ved antagelse om fuld forbrænding dannes følgende mængde af SO 2 ved en svovlbrinteemission på 5,3 g/sek. 5,3 g/sek. x 64/34 = 10,0 g/sek. Tabel 6.1: Beregningsresultater for emissionen fra gasfakkel. Situation H 2S-koncentration H 2S-emission SO 2-emission ved 100% forbrænding Urenset biogas 4250 mg/m 3 5,3 g/sek. 10,0 g/sek. Renset biogas 354 mg/m 3 0,44 g/sek. 0,84 g/sek.

13 Side 12 En flare kan ikke forventes at afbrænde den udledte svovlbrinte fuldstændigt. Effektiviteten i en flare forventes at ligge i intervallet %. Kildestyrkerne af hhv. H 2S og SO 2 ved forskellige forbrændingseffektiviteter er vist i Tabel 6.2. Tabel 6.2: Oversigt over kildestyrker af H2S og SO2 fra fakler med forskellige forbrændingseffektiviteter. Forbrændingseffektivitet i % Urenset biogas Renset biogas H 2S [g/sek.] SO 2 [g/sek.] H 2S [g/sek.] SO 2 [g/sek.] 90 0,53 9,00 0,044 0, ,42 9,20 0,035 0, ,27 9,50 0,022 0, ,16 9,70 0,013 0, ,05 9,90 0,004 0,83 For at finde hvilket stof, der er dimensionerende for afkasthøjden, er spredningsfaktorerne beregnet (se faktaboks i afsnit 5). Spredningsfaktorerne er vist i Tabel 6.3. Det kan her ses, at H 2S har den største spredningsfaktor for alle forbrændingseffektiviteter. Den nødvendige afkasthøjde for faklerne er derfor baseret på emissionen af dette stof. Tabel 6.3: Spredningsfaktorer for H2S og SO2. Forbrændingseffektivitet i % Urenset biogas Renset biogas H 2S [m 3 /sek.] SO 2 [m 3 /sek.] H 2S [m 3 /sek.] SO 2 [m 3 /sek.] Røggasvolumen Mængden af methan, der ledes til gasfaklen, udgør 0,58 x 4510 Nm 3 /h = ca Nm 3 /time. Det svarer til ca x 0,72 = 1883 kg/time. Mængden af CO 2, der ledes til gasfaklen, udgør 0,42 x 4510 = ca Nm 3 /time. Der er regnet med en iltprocent på 15 i røggassen. Den samlede fugtige røggasmængde ved 15 % ilt kan beregnes, som følger: x (2,57 + (245 / (21-15)) = Nm 3 /time = 32,06 Nm 3 /sek. 6.2 OML-beregning Det antages, røggastemperaturen er ca. 700 C. Der er regnet med en indre og ydre diameter på 1,5 m. Inddata til OML-beregningen er vist i Tabel 6.4 og Tabel 6.5.

14 Side 13 Tabel 6.4: Primære inddata til OML-beregning for gaskedlen. Afkast X Y Z HS T V Di Dy HB QH2S Flare * ,06 1,5 1,5 15 ** * Se Tabel 6.6 for de beregnede fakkelhøjder ** Se Tabel 6.2 for kildestyrker Forklaring til Tabel 6.4 Nr. Kildens nr. i OML-logfilen Kilde navn Det navn for kilden, som virksomheden anvender X X-koordinat i meter, hvor X er østlig retning Y Y-koordinat i meter, hvor Y er nordlig retning Z Z-koordinat i meter, relativ kote for placering af skorstenen Hs Skorstenens højde over terræn, m T Temperatur i grader Kelvin V Volumenflow fra afkast, Nm 3 /sek. (normalkubikmeter/sekund, dvs. ved 0 o C) Di Indre diameter af afkast i meter Dy Ydre diameter af afkast i meter HB Generel bygningshøjde for skorstenens placering Q Kildestyrken i g/sek. Tabel 6.5: Øvrige inddata til OML-beregning. Parameter Værdi(er) Begrundelse Receptornet m i spring af 10m omkring maksimum bidraget Receptornettet er valgt, således at maksimum for immissionskoncentrationsbidraget (99 %-fraktil) ligger inden for intervallet, og afstanden mellem ringene er lagt således, at der ikke mellem ringene vil forekomme værdier, som i nogen betydende grad overskrider de fundne værdier. Den korteste afstand fra faklerne til skel er ca. 5 m. Der er dog ikke regnet på receptorpunkter nærmere end 10 m, da der er angivet en generel bygningshøjde og de beregnede værdier derfor er ens i en radius af to gange bygningshøjden omkring kilden. Terrænhøjder 0 Da den endelige højde ikke er kendt er disse beregninger udført uden terræneffekter. Terrænhældning 0 grader Da den endelige højde ikke er kendt er disse beregninger udført uden terræneffekter. Ruhedslængde 0,1 Ruhedslængde fastlægges ud fra: 0,1 = fladt landområde 0,3 = byområde 0,5 = tæt bebyggelse 1,0 = storby med højhuse Receptorhøjder 1,5 m Der er regnet i højden 1,5 m over terræn. 6.3 Resultater Tabel 6.6: Beregnede nødvendige afkasthøjder for gasfakkel for renset og urenset biogas Forbrændingseffektivitet i % Urenset biogas Nødvendig afkasthøjde [m] Immissionsbidrag [µg/m 3 ] Renset biogas Nødvendig afkasthøjde [m] Immissionsbidrag [µg/m 3 ] , , , ,67

15 Side , , , , , ,91 7 KVÆLSTOFDEPOSITION Størrelsen af kvælstofdepositionen beregnes ud fra emissionerne af kvælstofholdige stoffer fra virksomheden. Ud fra emissionerne beregnes årsmiddelkoncentrationen af stofferne i specifikke punkter i omgivelserne. Årsmiddelkoncentrationen kan herefter omregnes til deposition ved brug af depositionsfaktorer fra notat, DCE 2014 /1/. Der er to former for deposition; henholdsvis tørdeposition og våddeposition. Tørdepositionen foregår hele tiden, når røgfanen er i det pågældende område. I tilfælde af, at det også regner, vil der også kunne være en våddeposition, idet visse stoffer udvaskes fra røgfanen med regnen. Den samlede deposition udgøres af summen af tør- og våddepositionen. For nærværende beregning hidrører depositionen af kvælstof både fra NO X (nitrogenoxider fra gaskedlen) og fra kvælstofholdige stoffer fra afkastet fra biofiltret. Det er her antaget, at lugten fra biofiltret udgøres af ammoniak (NH 3). Det er en forsimplet antagelse, som dog vurderes at medføre en konservativ beregning af kvælstofdepositionen. For NH 3 er der regnet på både tør- og våddeposition. Der er kun regnet på tørdeposition for NO X, da dette stof kan regnes som uopløseligt i vand. Deposition af NO X For at beregne depositionen af rent kvælstof ud fra NO X korrigeres depositionsfaktorerne med forholdet mellem molvægten af N og molvægten af NO og NO 2. De anvendte depositionsfaktorer for NO og NO 2 er vist i Tabel 7.1. (Ref. 4). Her er også vist de beregnede værdier for depositionsfaktoren for N-andelen af de to stoffer. Tabel 7.1: Anvendte tørdepositionsfaktorer for hhv. NO og NO2 Stof Depositionsfaktor, for stof [cm/s] Depositionsfaktor, for stof [m/s] Molvægt, stof [g/mol] Depositionsfaktor, N-del af stof [m/sek.] NO 0,1 0, , NO 2 0,6 0, , Emissioner Det antages, at den primære emission af kvælstofholdige komponenter fra biofiltret vil udgøres af ammoniak. Ammoniakkoncentrationen kendes ikke. For at estimere ammoniakemissionen antages det derfor, at hele den emitterede lugt, som sendes til lugtrenseanlægget, består af ammoniak. Af afsnit 4 fremgår det, at den samlede lugtemission efter rensning udgør LE/sek. Ved en rensningseffektivitet på 90 % svarer det til en lugtemission på LE/sek. før rensning. En koncentration af ammoniak på 5 ppm (= 3 mg/m 3 ) har en tydelig stikkende lugt /3/.

16 Side 15 Det antages her, at 10 % heraf = 0,3 mg/m 3, hvilket i øvrigt svarer til B-værdien for ammoniak, svarer til 5 LE/m 3. Den samlede ammoniakudledning før lugtrensning udgør derfor: x 0,3 / 5 = ca mg/sek. Ammoniak absorberes meget effektivt i vandbaserede filtre, som f.eks. biofiltre, og det forventes, at ammoniak renses med en meget høj rensningsgrad. Der antages her en rensningsgrad for ammoniak på mindst 99 %. Udledningen af ammoniak udgør derfor: x 0,01 = 251 mg/sek. = 0,25 g/sek. Emissionen af NO X fra gaskedlen er i afsnit 5 beregnet til at udgøre 0,135 g/sek. (ved fyring med biogas). Emissionerne fra gasfaklerne er ikke medtaget i depositionsberegningerne da denne kun forekommer sjældent. 7.2 OML-beregning Tabel 7.2: Primære inddata til OML-beregning for kvælstofdeposition Afkast X Y Z HS T V Di Dy HB QNH3 QNOx Biofilter ,5 1,5 15 0,25 0 Kedel Biogas ,5 0, ,135 Forklaring til Tabel 7.2 Nr. Kildens nr. i OML-logfilen Kilde navn Det navn for kilden, som virksomheden anvender X X-koordinat i meter, hvor X er østlig retning Y Y-koordinat i meter, hvor Y er nordlig retning Z Z-koordinat i meter, relativ kote for placering af skorstenen Hs Skorstenens højde over terræn, m T Temperatur i grader Kelvin V Volumenflow fra afkast, Nm 3 /sek. (normalkubikmeter/sekund, dvs. ved 0 o C) Di Indre diameter af afkast i meter Dy Ydre diameter af afkast i meter HB Generel bygningshøjde for skorstenens placering Q Kildestyrken i g/sek. Tabel 7.3: Øvrige inddata til OML-beregning. Parameter Værdi(er) Begrundelse Receptornet Terrænhøjder Varierende Kotekort i vist i bilag. Receptornettet er valgt, ud fra de punkter hvor der ønskes beregning af deposition.

17 Side 16 Parameter Værdi(er) Begrundelse Terrænhældning 6 grader Den maksimale terrænhældning er bestemt ud fra kotekort. Ruhedslængde 0,1 Ruhedslængde fastlægges ud fra: 0,1 = fladt landområde 0,3 = byområde 0,5 = tæt bebyggelse 1,0 = storby med højhuse Receptorhøjder 1,5 m Der er regnet i højden 1,5 m over terræn. OML logfilen samt de resterende beregningstrin for depositionsberegningen er vist i Bilag Resultater Det skal generelt bemærkes, at de udførte beregninger for N-depositionen er meget usikre, idet indholdet af N-forbindelser i afkastluften fra det kommende anlæg i sagens natur endnu ikke er kendte. Tabel 7.4: Total kvælstofdeposition Punkt Deposition, naturtype vand [g/ha/år] Deposition, naturtype græs [g/ha/år] Deposition, naturtype skov [g/ha/år] KONKLUSION For at overholde de gældende grænseværdier skal afkastet fra biofilteret (ved en rensningseffektivitet på 90 %) være 40 m højt. For afkastet fra gaskedlen er grænseværdierne overholdt med stor margin ved en skorstenshøjde på 15 m. Den nødvendige højde for gasfaklen/faklerne er afhængig af forbrændingseffektiviteten og om der kan afbrændes både renset og urenset biogas. Højderne varierer mellem 16 og 45 m for forbrændingseffektiviteter mellem 90 og 99 %. Ud fra de beregnede afkasthøjder er kvælstofdepositionen i specifikke punkter i omgivelserne beregnet til at være mellem 0,05 og 0,19 kg/ha/år for vandområder, mellem 0,13 og 0,66 kg/ha/år for græsområder og mellem 0,24 og 1,2 kg/ha/år for skovområder.

18 Side 17 9 REFERENCER /1/ Anbefaling af metoder til estimering af tør- og våddeposition af gasser og partikler i relation til VVM, Notat fra DCE Nationalt center for Miljø og Energi, januar /2/ Luftvejledningen, Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2, 2001 /3/

19 Side BILAG 1, BIOFILTER, OML Dato: 2016/03/10 OML-Multi PC-version /6.01 Side 1 Licens til Grontmij A/S, Granskoven 8, 2600 Glostrup C:\OML_Data\videbaek_biofilter.prj Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: Kastrup Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 0 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 9 koncentriske cirkler med centrum x,y: -26., 7. og radierne (m): Alle terrænhøjder = 0.0 m. Alle receptorhøjder = 1.5 m. Alle overflader er typenr. = 2.

20 Side 19 Dato: 2016/03/10 OML-Multi PC-version /6.01 Side 2 Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: Internt kildenummer ID...: Tekst til identificering af kilde X...: X-koordinat for kilde [m] Y...: Y-koordinat for kilde [m] Z...: Terrænkote for skorstensfod [m] HS...: Skorstenshøjde over terræn [m] T...: Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] VOL...: Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] DSO...: Ydre diameter af skorstenstop [m] DSI...: Indre diameter af skorstenstop [m] HB...: Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Qi...: Emission af stof nr. 'i' [gram/sek] Punktkilder Kildedata: Stof 1 Stof 2 Stof 3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Retningsafhængige bygningsdata (kun retninger med bygningshøjde større end nul er medtaget). Kilde nr. 1: Retning Højde[m] Afstand[m]

21 Side 20 Dato: 2016/03/10 OML-Multi PC-version /6.01 Side 3 Side til advarsler. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Mindst en receptor er placeret tæt på en bygning i dennes indflydelsesområde. Fundet første gang for receptor nr. 10 og en bygning beskrevet i forbindelse med kilde nr. 1. Resultater fra sådanne receptorer er behæftet med betydelig usikkerhed.

22 Side 21 Dato: 2016/03/10 OML-Multi PC-version /6.01 Side 4 Stof 1 Periode: Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= 9.78 i afstand 180 m og retning 190 grader i måned 8.

23 Side BILAG 2, GASKEDEL, OML Dato: 2016/03/10 OML-Multi PC-version /6.01 Side 1 Licens til Grontmij A/S, Granskoven 8, 2600 Glostrup C:\OML_Data\videbaek_kedel.prj Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: Kastrup Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 0 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 10 koncentriske cirkler med centrum x,y: 0., 0. og radierne (m): Alle terrænhøjder = 0.0 m. Alle receptorhøjder = 1.5 m. Alle overflader er typenr. = 2.

24 Side 23 Dato: 2016/03/10 OML-Multi PC-version /6.01 Side 2 Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: Internt kildenummer ID...: Tekst til identificering af kilde X...: X-koordinat for kilde [m] Y...: Y-koordinat for kilde [m] Z...: Terrænkote for skorstensfod [m] HS...: Skorstenshøjde over terræn [m] T...: Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] VOL...: Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] DSO...: Ydre diameter af skorstenstop [m] DSI...: Indre diameter af skorstenstop [m] HB...: Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Qi...: Emission af stof nr. 'i' [gram/sek] Punktkilder Kildedata: N-gas Biogas Stof 3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q3 1 Kedel_N Kedel_B Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Retningsafhængige bygningsdata (kun retninger med bygningshøjde større end nul er medtaget). Kilde nr. 1: Retning Højde[m] Afstand[m] Kilde nr. 2: Retning Højde[m] Afstand[m]

25 Side 24 Dato: 2016/03/10 OML-Multi PC-version /6.01 Side 3 Side til advarsler. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Mindst en receptor er placeret tæt på en bygning i dennes indflydelsesområde. Fundet første gang for receptor nr. 1 og en bygning beskrevet i forbindelse med kilde nr. 1. Resultater fra sådanne receptorer er behæftet med betydelig usikkerhed.

26 Side 25 Dato: 2016/03/10 OML-Multi PC-version /6.01 Side 4 N-gas Periode: Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= i afstand 20 m og retning 200 grader i måned 3.

27 Side 26 Dato: 2016/03/10 OML-Multi PC-version /6.01 Side 5 Biogas Periode: Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= i afstand 20 m og retning 200 grader i måned 3.

28 Side BILAG 3, GASFAKKEL OML, % forbrænding, urenset biogas Dato: 2016/03/14 OML-Multi PC-version /6.01 Side 1 Licens til Grontmij A/S, Granskoven 8, 2600 Glostrup C:\OML_Data\videbaek_fakkel_90u.prj Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: Kastrup Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 0 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 14 koncentriske cirkler med centrum x,y: 135., -48. og radierne (m): Alle terrænhøjder = 0.0 m. Alle receptorhøjder = 1.5 m. Alle overflader er typenr. = 2.

29 Side 28 Dato: 2016/03/14 OML-Multi PC-version /6.01 Side 2 Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: Internt kildenummer ID...: Tekst til identificering af kilde X...: X-koordinat for kilde [m] Y...: Y-koordinat for kilde [m] Z...: Terrænkote for skorstensfod [m] HS...: Skorstenshøjde over terræn [m] T...: Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] VOL...: Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] DSO...: Ydre diameter af skorstenstop [m] DSI...: Indre diameter af skorstenstop [m] HB...: Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Qi...: Emission af stof nr. 'i' [gram/sek] Punktkilder Kildedata: Stof 1 Stof 2 Stof 3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Der er ingen retningsafhængige bygningsdata. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Gas hastighed= 64.7 > 30 m/s for kilde nr. 1

30 Side 29 Dato: 2016/03/14 OML-Multi PC-version /6.01 Side 3 Side til advarsler. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Mindst en receptor er placeret tæt på en bygning i dennes indflydelsesområde. Fundet første gang for receptor nr. 1 og en bygning beskrevet i forbindelse med kilde nr. 1. Resultater fra sådanne receptorer er behæftet med betydelig usikkerhed.

31 Side 30 Dato: 2016/03/14 OML-Multi PC-version /6.01 Side 4 Stof 1 Periode: Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= 0.94 i afstand 1020 m og retning 100 grader i måned 1.

32 Side % forbrænding, renset biogas Dato: 2016/03/14 OML-Multi PC-version /6.01 Side 1 Licens til Grontmij A/S, Granskoven 8, 2600 Glostrup C:\OML_Data\videbaek_fakkel_90r.prj Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: Kastrup Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 0 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 7 koncentriske cirkler med centrum x,y: 135., -48. og radierne (m): Alle terrænhøjder = 0.0 m. Alle receptorhøjder = 1.5 m. Alle overflader er typenr. = 2.

33 Side 32 Dato: 2016/03/14 OML-Multi PC-version /6.01 Side 2 Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: Internt kildenummer ID...: Tekst til identificering af kilde X...: X-koordinat for kilde [m] Y...: Y-koordinat for kilde [m] Z...: Terrænkote for skorstensfod [m] HS...: Skorstenshøjde over terræn [m] T...: Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] VOL...: Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] DSO...: Ydre diameter af skorstenstop [m] DSI...: Indre diameter af skorstenstop [m] HB...: Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Qi...: Emission af stof nr. 'i' [gram/sek] Punktkilder Kildedata: Stof 1 Stof 2 Stof 3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Der er ingen retningsafhængige bygningsdata. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Gas hastighed= 64.7 > 30 m/s for kilde nr. 1

34 Side 33 Dato: 2016/03/14 OML-Multi PC-version /6.01 Side 3 Side til advarsler. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Mindst en receptor er placeret tæt på en bygning i dennes indflydelsesområde. Fundet første gang for receptor nr. 1 og en bygning beskrevet i forbindelse med kilde nr. 1. Resultater fra sådanne receptorer er behæftet med betydelig usikkerhed.

35 Side 34 Dato: 2016/03/14 OML-Multi PC-version /6.01 Side 4 Stof 1 Periode: Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= 0.85 i afstand 10 m og retning 270 grader i måned 10.

36 Side % forbrænding, urenset biogas Dato: 2016/03/14 OML-Multi PC-version /6.01 Side 1 Licens til Grontmij A/S, Granskoven 8, 2600 Glostrup C:\OML_Data\videbaek_fakkel_92u.prj Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: Kastrup Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 0 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 12 koncentriske cirkler med centrum x,y: 135., -48. og radierne (m): Alle terrænhøjder = 0.0 m. Alle receptorhøjder = 1.5 m. Alle overflader er typenr. = 2.

37 Side 36 Dato: 2016/03/14 OML-Multi PC-version /6.01 Side 2 Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: Internt kildenummer ID...: Tekst til identificering af kilde X...: X-koordinat for kilde [m] Y...: Y-koordinat for kilde [m] Z...: Terrænkote for skorstensfod [m] HS...: Skorstenshøjde over terræn [m] T...: Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] VOL...: Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] DSO...: Ydre diameter af skorstenstop [m] DSI...: Indre diameter af skorstenstop [m] HB...: Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Qi...: Emission af stof nr. 'i' [gram/sek] Punktkilder Kildedata: Stof 1 Stof 2 Stof 3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Der er ingen retningsafhængige bygningsdata. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Gas hastighed= 64.7 > 30 m/s for kilde nr. 1

38 Side 37 Dato: 2016/03/14 OML-Multi PC-version /6.01 Side 3 Side til advarsler. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Mindst en receptor er placeret tæt på en bygning i dennes indflydelsesområde. Fundet første gang for receptor nr. 1 og en bygning beskrevet i forbindelse med kilde nr. 1. Resultater fra sådanne receptorer er behæftet med betydelig usikkerhed.

39 Side 38 Dato: 2016/03/14 OML-Multi PC-version /6.01 Side 4 Stof 1 Periode: Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= 0.94 i afstand 860 m og retning 270 grader i måned 10.