Luftforurening. - Fagnotat, maj Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens
|
|
- Bjørn Ejvind Kristiansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Luftforurening - Fagnotat, maj 2011 Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens
2 Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens ISBN Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads København Ø
3 Forord Dette fagnotat omhandler luftforurening i projektet: Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens. Det er udarbejdet i vinteren 2011 af rådgivningsfirmaerne Atkins Grontmij Carl Bro. Vamdrup Vojens JV er en del af Banedanmarks anlægsudviklingsprojekt. Fagnotatet omfatter de fagspecifikke forhold, som projektet hidtil har arbejdet med. Det udgør sammen med en række øvrige fagnotater det samlede, tekniske grundlag for projektet, og det er samtidig udgangspunkt for indholdet i projektets miljøredegørelse. René Juul Clausen, Projektleder
4 Luftforurening Indhold Side 1 Indledning 5 2 Ikke-teknisk resume 6 3 Lovgrundlag Miljøbeskyttelsesloven Direktiv 2008/50/EF Direktiv 2004/107/EF Luftkvalitetsbekendtgørelsen Bekendtgørelse om begrænsning af luftforurening fra mobile ikkevejgående maskiner mv Direktiv 2001/81/EF Bekendtgørelse om emissionslofter for svovldioxid, nitrogenoxider, flygtige organiske forbindelser og ammoniak GAB-miljø 8 4 Metode for undersøgelserne Kortlægning af kilder Beregning af emissioner Påvirkning af naboer Metodeusikkerhed 10 5 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger Emissionsfaktorer fra entreprenørmateriel og lastbiler Afstand til boliger fra forureningskilder Driftssituationer Påvirkning fra sporombygningsmaskine med NO Påvirkning med NO 2 ved brug af flere entreprenørmaskiner samtidig Støv fra jordarbejder og jordtransport Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Påvirkning i driftsfasen 16 6 Referencer 18 7 Bilag 19
5 1 Indledning Dette fagnotat beskriver forhold vedrørende udledning af luftforurenende stoffer og CO 2 i forbindelse med anlægs- og driftsfasen for projektet; Udbygning og modernisering Vamdrup Vojens. Projektet omfatter anlæggelse af et nyt ekstra spor på strækningen mellem Vamdrup og Vojens. Projektet gennemføres på baggrund af anlægsloven fra Det nye spor kan på hele strækningen etableres inden for de eksisterende banearealer. Anlægget kan etableres på de eksisterende banedæmninger, men det bliver nødvendigt at udvide eller erstatte en eksisterende bro. Fagnotatet vil sammen med en række andre fagnotater indgå som baggrundsmateriale for en miljøredegørelse, som har til formål at skabe et samlet overblik over de konsekvenser for miljøet, som det aktuelle anlægsprojekt vil medføre og de mulige og relevante afværgeforanstaltninger, der iværksættes i den forbindelse. Luftforurening 5
6 2 Ikke-teknisk resume Etableringen af dobbeltsporet mellem Vamdrup og Vojens vil medføre udledning af luftforurenende stoffer og støv i anlægsfasen. Emissionerne vil opstå på de midlertidige arbejdspladser og veje under anvendelse af sporombygningsmaskiner, entreprenørmateriel og kørsel med lastbiler. Langs med banen forefindes der ud over de to byer Vamdrup og Vojens, de to mindre byer Jegerup og Sommersted og enkelte samlede bebyggelser samt en del enkeltboliger, som potentielt kan blive påvirket af luftforurenende stoffer og støv i anlægsfasen. På langt den største del af strækningen er der dog ikke bebyggelser, da baneføringen primært løber gennem det åbne land. For anlægsfasen er der foretaget en vurdering af luftforurenende kilder og deres påvirkning af de nærmeste omgivelser. Der beskrives kilder til luftforurening, påvirkning fra luftforurening og forslag til forebyggende eller afværgende foranstaltninger. Vurderingen omfatter luftforurening fra entreprenørmateriel og støv fra jordarbejde og transport. Der er for anlægsfasen ikke foretaget beregning af de samlede udledninger af luftforurenende stoffer og drivhusgassen CO 2, idet at der ikke skal vælges mellem alternative linjeføringer. Beregninger viser, at der kan forekomme kortvarige overskridelser af EU s grænseværdi for NO 2 ved anvendelse af sporombygningsmateriel eller ved samtidig drift af flere entreprenørmaskiner. Det kan derfor ikke udelukkes, at personer der befinder sig i umiddelbar nærhed af de anvendte maskiner kan blive udsat for gener. Ved indendørs ophold i boliger, selv tæt på maskinerne, vurderes der ikke at være et problem, så længe arbejdet kun foregår over få timer på en enkelt lokalitet. Afhjælpende foranstaltninger vil omfatte tilrettelæggelse af arbejdet på tidspunkter, hvor der ikke er personer i området, eller på tidspunkter, hvor vinden ikke bærer mod boligområder. For at reducere påvirkningen med støv stiller bygherren krav om befugtning af køreveje dagligt i varme perioder til forebyggelse af støvdannelse. For driftsfasen forventes ikke væsentligt ændrede passagertal på strækningen efter afslutningen af dobbeltsporsarbejdet, da det overvejende er godstrafikken der øges. Dette betyder endvidere, at der ikke vil være ændringer i trafikmønstrene på vejene ved at bilister skifter til togtransport. Den øgede godstrafik vil betyde øget luftforurening fra kraftværker, idet godstogene kører på el. Der er her foretaget en samlet vurdering, som tager højde for, at den forøgede godstrafik med tog erstatter forurening fra tilsvarende transport med lastbiler. For driftsfasen forventes ikke væsentligt ændrede passagertal på strækningen efter afslutningen af dobbeltsporsarbejdet, da det overvejende er godstrafikken der øges. Dette betyder endvidere, at der ikke vil være ændringer i trafikmønstrene på vejene ved at bilister skifter til togtransport. Den forøgede kapacitet som følge af projektet vil give mulighed for overflytning af gods fra lastbiltransport til godstog. Effekten af denne overflytning er vurderet med hensyn til udledning af CO 2 og luftforurenende stoffer, herunder under hensyntagen til EU s kvotemarked. Luftforurening 6
7 3 Lovgrundlag 3.1 Miljøbeskyttelsesloven Miljøbeskyttelsesloven (lovbekendtgørelse nr af 22. december 2006 med senere ændringer) skal medvirke til at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyreog plantelivet. Loven tilsigter bl.a. at forebygge og bekæmpe forurening af luft. Miljøbeskyttelseslovens 14 fastsætter bestemmelser, om at der kan udstedes nærmere regler for luftkvalitetskrav og at der kan fastsættes bindende regler om luftkvalitetskrav til overholdelse af internationale forpligtelser. 3.2 Direktiv 2008/50/EF Direktiv nr. 2008/50/EF om luftkvaliteten og renere luft i Europa har til formål at beskytte menneskers sundhed og miljøet som helhed. Direktivet fastsætter mål for luftkvaliteten under hensynstagen til verdenssundhedsorganisationens normer, retningslinjer og programmer. 3.3 Direktiv 2004/107/EF Direktiv nr. 2004/107/EF om arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter i luften har til formål at begrænse luftens indhold af disse stoffer da forskningen har vist at stofferne kan være kræftfremkaldende for mennesker og yde skade på miljøet. Direktivet fastsætter grænseværdier for at begrænse luftens indhold af disse skadelige stoffer. 3.4 Luftkvalitetsbekendtgørelsen Luftkvalitetsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 851 af 30. juni 2010 om vurdering og styring af luftkvaliteten) implementerer direktiv 2008/50/EF og 2004/107/EF for styring og vurdering af luftkvaliteten i Danmark. Bekendtgørelsen implementerer EU s grænseværdier for bl.a. NO 2 i dansk lovgivning. 3.5 Bekendtgørelse om begrænsning af luftforurening fra mobile ikke-vejgående maskiner mv. Bekendtgørelse nr. 339 af 10. maj 2005 om begrænsning af luftforurening fra mobile ikke-vejgående maskiner mv. finder anvendelse på motorer med en effekt på mellem kw der er monteret på bl.a. bygge og anlægsmateriel. Bekendtgørelsens bilag 3 Luftforurening 7
8 fastsætter grænseværdier og ikrafttrædelsestidspunkter til begrænsning af udledningen af CO, HC, NO X og HC + NO X. Bekendtgørelsen implementerer EU bestemte grænseværdier som fastsat i direktiv 1997/68/EF, 2001/63/EF, 2002/88/EF og 2004/26/EF. 3.6 Direktiv 2001/81/EF Direktivet fastsætter nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer. Emissionslofterne omfatter forsurende, eutroficerende og helbredstruende stoffer (SO 2 (svovldioxid), NO X (kvælstofilter), NMVOC (andre flygtige organiske forbindelse end metan), NH 3 (ammoniak) og partikler i luften (PM)). 3.7 Bekendtgørelse om emissionslofter for svovldioxid, nitrogenoxider, flygtige organiske forbindelser og ammoniak Bekendtgørelsen implementerer direktiv 2001/81/EF i dansk lovgivning. I bekendtgørelsens 1 fastsættes, at de for Danmark gældende emissionslofter anført i direktivets bilag 1, ikke må overskrides fra og med kalenderåret Bekendtgørelse af lov om CO 2 kvoter Fra januar 2005 blev en betydelig del af energisektoren og den energitunge industri inklusiv offshoresektoren omfattet af EU's kvoteordning for CO2-udledning. Et af formålene med CO2-ordningen er at begrænse udledningen af drivhusgassen CO2 så omkostningseffektivt som muligt, og med størst mulig fleksibilitet for de virksomheder, der deltager. Ordningen omfatter alle 27 medlemslande i EU og tæller mere end produktionsenheder, hvoraf ca. 380 er danske. De står for omkring halvdelen af Danmarks CO2-udledning, og omfatter bl.a. elproducenterne. EU's kvotemarked betyder, at udleder en virksomhed mere CO2 end de kvoter virksomheden har fået tildelt, skal virksomheden købe CO2-kvoter på kvotemarkedet (ETS ) til at dække den konkrete udledning af CO2. Udledningen vil så blive reduceret tilsvarende et andet sted, da den samlede mængde af kvoter er konstant. 3.9 GAB-miljø GAB-miljø er ikke en lov men en intern arbejdsbeskrivelse for Banedanmark. Banedanmark har udarbejdet en generel arbejdsbeskrivelse for Banedanmarks miljøkrav i forbindelse med anlægsarbejder der sendes i udbud (GAB-miljø). GAB-miljø omfatter krav til begrænsning af bl.a. støv og luftemissioner, som skal overholdes af de udførende entreprenører i anlægsarbejdet. Endvidere stilles der krav om, at de udførende entreprenører udarbejder en miljøhandlingsplan for hvorledes arbejdet tilrettelægges, således at arbejdet medfører færrest gener for mennesker, natur og miljø. Luftforurening 8
9 4 Metode for undersøgelserne 4.1 Kortlægning af kilder I anlægsfasen vil der forekomme udledning af luftforurenende stoffer fra entreprenørmaskiner og fra lastbiler der bruges til transport af jord og materialer. Anlægsarbejdet vil også medføre støv fra brug af entreprenørmateriel og lastbiler. Til at vurdere forureningsniveauet er der foretaget en beregning af koncentrationsbidraget af NO 2 (nitrogenoxid) i anlægsfasen. Beregningen er foretaget på baggrund af oplysninger om jordtransporter og driftstimer fra brug af entreprenørmaskiner og sporombygningsmaskiner. 4.2 Beregning af emissioner Emissionen af luftforurenende stoffer fra entreprenørmateriel er beregnet på baggrund af emissionsfaktorer (udledt stof pr. kilowatttime) baseret på euronormer. Det er ved beregningerne forudsat, at entreprenørmaskinerne yder 80 pct. af deres maksimale effekt. For driftsfasen er den øgede luftforurening fra kraftværker beregnet med transportministeriets beregningsværktøj Tema 2010, hvorefter der er foretaget en kvalitativ vurdering af konsekvenserne. 4.3 Påvirkning af naboer Der er foretaget en beregning af, om udledningen af NO X (nitrogenoxider) fra entreprenørmateriel i anlægsfasen vil kunne give anledning til overskridelse af EU s grænseværdi for NO 2 ved boligbebyggelser tæt på baneføringen. EU har i direktiv 1999/30/EF fastsat en grænseværdi for forureningskomponenten NO 2 på grundlag af en helbredsmæssig vurdering, da stoffet er sundhedsskadeligt for mennesker ved indånding. NO 2 er erfaringsmæssigt et det stof, som er mest kritisk (dimensionerende) og det er derfor kun det stof, der beregnes for. Beregningerne er foretaget med den spredningsmeteorologiske model OML-multi (Operationelle Meteorologiske Luftkvalitetsmodeller) på basis af et skøn over anvendt entreprenørmateriel, emissionsfaktorer for materiel og afstand til nærmeste enkeltbolig og samlede bebyggelse. Luftforurening 9
10 4.4 Effekt af øget godstransport i driftsfasen Der er for driftsfasen antaget at passagertrafikken er uændret på strækningen og at kun godstrafikken øges. Dette betyder endvidere, at der ikke vil være ændringer i trafikmønstrene på vejene ved at bilister skifter til togtransport. Den forøgede godstransport som følge af projektet vil betyde en forøgelse af elforbruget og dermed en øget udledning af CO 2 og forurenende stoffer fra kraftværkerne. Det antages, at der samtidig sker en reduktion i emissioner fra en tilsvarende godstransport med lastbiler. Emissionerne er beregnet ud fra prognoser for den øgede godstransport. Som beregningsværktøj er Transportministeriets Tema 2010 værktøj. 4.5 Metodeusikkerhed Emissionsfaktorer er generelt behæftet med stor usikkerhed, og det beregnede koncentrationsbidrag af NO 2 ved de nærmeste boliger er derfor også behæftet med stor usikkerhed. De beregnede værdier vil derfor primært kunne bruges til at vurdere, om der vil være særlige problemer, der kræver afhjælpende foranstaltninger. De emissionsfaktorer, som er indeholdt i Tema 2010 værktøjet, er også behæftet med usikkerhed. De beregnede effekter der fremkommer ved overflytning fra lastbiltransport til jernbanetransport er derfor også behæftet med usikkerhed og vil primært kunne bruges til at vurdere, om der vil være en positiv effekt af projektet. Luftforurening 10
11 5 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger 5.1 Emissionsfaktorer fra entreprenørmateriel og lastbiler Af tabel 5.1 fremgår, hvilke entreprenørmaskiner som forventes anvendt ved sporarbejdet. Maskinerne er af forskellig størrelse og alder. I takt med den teknologiske udvikling er der krav om, at maskinerne skal overholde mere restriktive normer for udledning af luftforurenende stoffer. Euronormerne definerer de acceptable grænser for nye køretøjer. Alle maskiner undtagen sporombyggeren og sporjusteringsmaskinen er fra år 2000 eller nyere og vurderes derfor at overholde euronorm II. Sporombygningsmateriellet er af ældre dato men skønnes at overholde euronorm I for ikke-vejgående materiel. Tabel 5.1. Driftstimer og effekt af entreprenørmateriel Maskine Antal Effekt kw Emissionsfaktor NO X g/kwh Driftstimer i 2013 Årlig emission af NO X 2013 (tons) Driftstimer i 2014 Årlig emission af NO X 2014 (tons) Sporombygger , , ,37 Sporjustering , , ,74 Trolje , , ,93 Dozer , , ,50 Rammemaskine , ,26 Gravemaskine , , ,37 Læssemaskiner , , ,91 Minidumper , , ,21 Dumper , , ,45 Tromle/ vibrator , , ,73 Lastbil , Som det fremgår af tabel 5.1, har sporombyggeren og sporjusteringsmaskinen en større emissionsfaktor for NO X end de andre maskiner pga. deres alder. Da entreprenørmaskinerne overholder emissionsfaktorerne for euronorm II ligger emissionsfaktorerne for disse maskiner lavere. Lastbilerne skal overholde euronorm III og ligger derfor endnu lavere på 5 g. NO X pr. kwh. De maskiner, der udleder den største samlede emission af NO X i hele anlægsperioden, er de entreprenørmaskiner, der anvendes til gravearbejde og transport af jord og råmaterialer. Maskinerne vil kun være i drift i den almindelige arbejdstid fra kl Luftforurening 11
12 17.00 som er det tidspunkt, hvor de fleste af naboerne ikke skønnes at være hjemme. I afsnittet om afværgeforanstaltninger er beskrevet, hvilke afværgeforanstaltninger der kan anvendes for at begrænse luftforureningen fra disse maskiner. Anlæggelsen af det nye dobbeltspor medfører mange lastbiltransporter af jord og råmaterialer. Der vil kun blive kørt med lastbiler langs kørevejene i tidsrummet mellem kl , hvor der udføres gravearbejde. Som det fremgår af tabel 5.1 vil der i gennemsnit være tale om 6-7 lastbiler i timen. Lastbilerne vil kun opholde sig i kortere perioder på arbejdsstederne i det tidsrum, hvor de pålæsses jord eller aflæsser råmaterialer. I tabel 5.1 er der ikke estimeret et givent antal driftstimer, da lastbilerne ikke opholder sig på en bestemt lokation i en længerevarende periode til forskel fra de øvrige entreprenørmaskiner. I Banedanmarks GAB-miljø er der krav om, at tomgangskørsel skal begrænses mest muligt. 5.2 Afstand til boliger fra forureningskilder I anlægsfasen vil anvendelse af dieseldrevet entreprenørmateriel tæt på boliger kunne give anledning til forhøjede koncentrationer af luftforurenende stoffer. Herudover vil der kunne forekomme øget luftforurening hidrørende fra tung transport med jord og råmaterialer. I anlægsfasen vil stort set alle køreveje være langs med baneføringen med enkelte stikveje til at forbinde kørevejene med det eksisterende vejnet. Banestrækningen løber forbi fire lokaliteter med tættere bebyggelser: Vamdrup, Jegerup, Sommersted og Vojens. Enkelte steder langs ruten er der samlede bebyggelser med op til 20 huse. Herudover er der enkelte boliger, landbrugsejendomme og industrivirksomheder der ligger umiddelbart tæt på baneføringen. Der findes enkelte boliger i en afstand af ned til 10 m fra baneføringen. 5.3 Driftssituationer Der er beregnet på to driftssituationer; én med anvendelse af en sporombygningsmaskine og én med samtidig drift af flere entreprenørmaskiner. Beregningerne er foretaget for forureningskomponenten NO 2 som erfaringsmæssigt et det stof, der er dimensionerende. At NO 2 er dimensionerende betyder, at forureningen fra øvrige stoffer er relativt mindre. Hvis beregningen således viser, at NO 2 ikke udgør et problem, vil det samme gælde for de øvrige luftforurenende stoffer som f.eks. CO og partikler. Fra entreprenørmaskinerne og lastbilerne udledes NO X, hvoraf en del omdannes til NO 2. I en afstand af 10 m vurderes erfaringsmæssigt at ca. 20 pct. NO X er omdannet til NO 2. Luftforurening 12
13 5.4 Påvirkning fra sporombygningsmaskine med NO 2 Der er foretaget en beregning af udledningen af NO X ved arbejde med en sporombygningsmaskine eller en sporjusteringsmaskine på 500 kw (bilag 1). Disse to maskiner er dem, der har den største effekt i kw og udleder mest NO X, såvel som andre luftforurenende stoffer. Området er i forvejen ikke kraftigt belastet og baggrundskoncentrationen af NO 2 skønnes ikke at overstige ca. 25 µg/m 3. Baggrundskoncentrationen er vurderet ud fra målerapporter fra det landsdækkende luftkvalitetsmåleprogram fra DMU (Danmarks Miljøundersøgelser). Den skønnede baggrundskoncentration er adderet til det beregnede koncentrationsbidrag fra maskinen. Der er under de givne forudsætninger beregnet følgende maksimale timeværdier for NO 2 som 99,8 % fraktiler (værdier, som kun overskrides 0,2 % af tiden): 10 m fra baneføring: Ca µg/m 3 50 m fra baneføring: Ca. 430 µg/m 3 80 m fra baneføring: Ca. 200 µg/m 3 Det er ved beregningen forudsat at maskinerne er i drift 24 timer i døgnet alle årets dage. Dette er ikke tilfældet, og det betyder, at de beregnede værdier er for høje. Hvor meget for høje værdierne er, kan dog ikke siges. EU s grænseværdi for NO 2 er på 200 µg/m 3 (en værdi, som kun må overskrides 18 gange om året, svarende til 99,8 % fraktil). Værdien er en timemiddelværdi. I kortere perioder kan der i praksis accepteres højere koncentrationer, f.eks. op til 400 µg/m 3 i f.eks. 15 minutter). Beregningerne viser, at det ikke kan udelukkes, at sporombygningsmaskinen vil kunne give anledning til gener for personer, der opholder sig tæt på driftsstedet for maskinen. Da sporombygningsmaskinerne jf. tabel 5.1 har forholdsvis få driftstimer vil det være forholdsvis korte perioder at disse maskiner, set over hele strækningen, vil befinde sig på enkeltlokaliteter. Indendørs ophold vil reducere de beregnede koncentrationer væsentligt. Det vurderes derfor, at indendørs ophold i boliger, selv tæt på maskinen, ikke vil være et problem, så længe arbejdet kun foregår over få timer på en enkelt lokalitet. Udendørs ophold tæt på maskinen i fanen fra udstødningsgassen vil givet kunne være generende for personer ud til en afstand af et par hundrede meter fra arbejdsstedet. I figur 5.1 er indtegnet konsekvenszonerne i Jegerup ved anvendelse af en sporombygningsmaskine på 500 kw som er én af lokaliteterne på baneføringen med tættere bebyggelse. Som det fremgår, ligger flere boliger inden for konsekvensafstanden for overskridelse af grænseværdien for NO 2. Luftforurening 13
14 Figur 5.1: Konsekvenszone for udbredelse af NO 2 i Jegerup ved 500 kw sporombygger. Det ses af figur 5.1 at der vil være enkelte områder langs baneføringen, hvor der i kortere perioder vil være risiko for overskridelse af grænseværdien for NO 2. OML beregningen viser, at spredningen af de luftforurenende stoffer efter 80 m vil have opnået en fortynding der betyder, at grænseværdien overholdes. Sporombyggeren og sporjusteringsmaskinen er de to maskiner, der har færrest driftstimer i anlægsperioden, og derfor vil det kun være i en meget begrænset periode, at der vil ske en evt. overskridelse af grænseværdien i disse områder. Det påregnes at en sporombygningsmaskine kan anlægge ca meter spor i døgnet. Påvirkningen fra sporombygningsmaskinen vil derfor være begrænset til en meget kortvarig periode. Der vil dog være behov for at være opmærksom på personer, som opholder sig udendørs tæt på de anvendte maskiner. I afsnittet om afværgeforanstaltninger er beskrevet, hvilke forholdsregler der kan træffes for at begrænse påvirkningen med luftforurenende stoffer. 5.5 Påvirkning med NO 2 ved brug af flere entreprenørmaskiner samtidig Der er foretaget en beregning af udledningen af NO X ved samtidig drift af en gravemaskine, en minidumper og en tromle/ vibrator med en samlet effekt på 274 kw. Disse tre maskiner er dem der har flest driftstimer i anlægsfasen, og derfor dem der er mest i anvendelse ved anlæggelse af den nye baneføring. Forudsætningerne der ligger til grund for beregningen er de samme som ved OML beregningen for sporombygningsmaskinen. n. Koncentrationsbidraget fra de tre entreprenørmaskiner er beregnet i bilag 2. Beregningen er foretaget ved at erstatte Luftforurening 14
15 værdierne fra resultatet fra OML beregningen for sporombygningsmaskinen, da koncentrationsbidraget i en OML beregning er ligefrem proportionalt. Koncentrationsbidrag af NO 2 ved brug af flere entreprenørmaskiner samtidig: 10 m fra baneføring: Ca µg/m 3 50 m fra baneføring: Ca. 170 µg/m 3 80 m fra baneføring: Ca. 90 µg/m 3 Beregningen viser, at der ikke vil være potentiel risiko for overskridelse af grænseværdien i en afstand af 50 m eller mere fra kilden. Det vurderes, at der kun i få situationer være tale om samtidig drift af 3 entreprenørmaskiner samtidig på et sted i nærheden af en bolig, der ligger tæt på baneføringen. Der vil dog være behov for at være opmærksom på personer, som opholder sig udendørs tæt på de anvendte maskiner. 5.6 Støv fra jordarbejder og jordtransport Langs med kørevejene vil der forekomme støvemission. Det vurderes ikke at støvemission vil udgøre en væsentlig gene, hvis der træffes de passende forholdsregler under anlægsarbejdets udførelse som beskrevet i afsnittet om afværgeforanstaltninger. 5.7 Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Beregninger har vist, at entreprenørmateriel vil kunne give anledning til forhøjede koncentrationer af NO 2 tæt på arbejdsstedet i afstande ud til ca m herfra. Påvirkningen vil generelt være kortvarig, men det kan ikke udelukkes, at der i kortere tidsrum vil kunne forekomme gener. Arbejdet med entreprenørmaskiner og transporter med lastbiler vil kun finde sted i den almindelige arbejdstid. Sporombygningsmateriel kan dog påregnes at blive anvendt udenfor dette tidsrum men kun i meget få timer på enkeltlokaliteter. Påvirkning med luftforurenende stoffer vil især berøre personer med luftvejslidelser, f.eks. astmatikere eller personer med luftvejsallergier. Der skal derfor, ved arbejde meget tæt på steder, hvor personer opholder sig i det fri, vurderes, om der er behov for foranstaltninger for at reducere påvirkningerne. Afhjælpende foranstaltninger vil omfatte at arbejdet tilrettelægges til tidspunkter, hvor der kun skønnes at være få personer i området, eller til tidspunkter, hvor vinden ikke bærer mod området. I henhold til Banedanmarks GAB-miljø, er der fastsat krav om, at entreprenøren skal varsle byggeledelsen senest 15 dage inden, der igangsættes arbejder, der kan påvirke det eksterne miljø. Dette gælder også for udledninger af luftforurenende stoffer og støv fra anlægsarbejdet, således at naboerne er bekendt med, hvornår det kan være nødvendigt at træffe forholdsregler, f.eks. indendørs ophold. Banedanmark forestår at udsende information til naboerne efter oplysninger fra entreprenørerne. Luftforurening 15
16 I Banedanmarks GAB-miljø er der krav om at unødig tomgangskørsel skal begrænses for at undgå unødig luftforurening såvel som støj. Dette gælder for lastbiler såvel som for entreprenørmaskiner og sporombygningsmateriel. Endvidere kan det nævnes, at Banedanmark stiller krav om, at entreprenøren skal udarbejde en miljøhandlingsplan omfattende administrative procedurer og arbejdsmæssige procedurer for de miljømæssige forhold i forbindelse med entreprisen. I anlægsfasen kan det ikke undgås, at der vil være partikeludledning og partikelspredning fra entreprenørmateriel og lastbiler til transport af jord og råmaterialer. Kørevejene bliver som udgangspunkt lagt langs baneføringen med forbindelse til vejnettet på enkelte strækninger. Støvgener skal begrænses ved fornuftige regler for arbejdets gennemførelse, herunder vilkår for arbejdets udførelse. På særligt tørre dage vil befugtning minimere dannelse og spredning af partikler til omgivelserne. Bygherren vil derfor stille krav i udførelsesfasen om at køreveje i bebyggede områder vandes dagligt i tørre perioder. 5.8 Påvirkning i driftsfasen Efter anlæggelse af det nye dobbeltspor øges godstrafikken. Da der udelukkende kører eldrevne togsæt og lokomotiver på strækningen, er der ikke en lokal udledning af luftforurening. Der vil dog være tale om en øget lokal og regional luftforurening fra kraftværker, hvor strømmen produceres. Der vil også være en global effekt hidrørende fra kraftværkernes udledning af CO 2. Kraftværkssektoren er imidlertid omfattet af CO 2 -kvotelovgivningen og et øget elforbrug fra godstransport med el-tog vil derfor blive håndteret igennem mindre udledning af CO 2 (og andre forurenende stoffer) fra andre sektorer omfattet af CO 2 kvoteordningen i Danmark eller ved opkøb af ekstra kvoter i udlandet. Hvis det antages, at den øgede godstransport med el-tog erstatter godstransport med lastbiler kan man beregne en såkaldt ren effekt. Beregningen viser en ideel situation, hvor potentialet for CO 2 -reduktion som følge af den ekstra godskapacitet på banen udnyttes fuldt ud. Der er regnet med følgende godstrafikmængder ved fuld kapacitet: 2010: 1 godstog (af 750 m) pr. time pr. retning = godstog/år : 2 godstog (af 750 m) pr. time pr. retning = godstog/år Godstogstrafikken øges således med ca godstog pr. år over perioden. En godsvogn har længden ca. 15 meter, dvs. i alt ca. 50 godsvogne pr. godstog Et godstog med 50 vogne lastes typisk med ca. 435 tons. Det svarer til en belægningsgrad på ca. 44 %. Den årlige last udgør: 435 x = tons. En tons lastbil kan fragte ca. 20 tons. Ved en belægningsprocent på ca. 44 % køres der med 8,75 tons pr. lastbil (standardforudsætning i Tema 2010). Luftforurening 16
17 Ved maksimal kapacitetsudnyttelse på banen svarer dette således til: ca /8,75 = ca lastbiler pr. år. Ved hjælp af Tema 2010 værktøjet er der beregnet følgende emissioner hidrørende fra henholdsvis lastbiltransport og el-forbrug for strækningen Vamdrup-Vojens ved transport af ca tons gods/år. For lastbiler er der anvendt Euronorm IV. Emissioner SO 2 Ton/år CO 2 Ton/år CO Ton/år Beregningerne udført i tema 2010 er vedlagt i bilag 3. HC Ton/år NO X Ton/år Lastbiltransport ,7 0, ,7 El-produktion 1, ,2 0,2 3,3 0,2 PM 10 Ton/år Den rene effekt af flytning af godstransport fra lastvogne til el-drevne tog, under hensyntagen til CO 2 -kvotelovgivningen, er således en reduceret udledning af CO 2 på ca tons/år. Det svarer til ca personers årsforbrug af CO 2. Hvis man ikke tager hensyn til effekten af CO 2 -kvotelovgivningen er der stadig en meget positiv effekt af at overføre godstransport fra vej til jernbane, idet der her er beregnet en reduktion i CO 2 udledningen på = tons/år. Det svarer til ca personers årsforbrug af CO 2. Den reducerede godstransport betyder samtidig en reduktion af den lokale forurening hidrørende fra lastbiler langs køreruterne. Uanset beregningsmetode og anvendte principper viserne beregningerne, at der er en positiv miljøeffekt af at flytte godstransport fra lastbiler til jernbane. Luftforurening 17
18 6 Referencer Emissions Standards United States: Miljøministeriet: Bekendtgørelse nr af 10. maj 2006 om begrænsning af luftforurening fra mobile ikke-vejgående maskiner Danmarks Miljøundersøgelser: OML-Multi PC-version Danmarks Miljøundersøgelser: Danmarks Miljøundersøgelser: Det landsdækkende måleprogram for luftkvalitet, Banedanmark: GAB-miljø; Generel arbejdsbeskrivelse for miljøforhold i forbindelse med anlægsarbejder. Transportministeriet: Tema Luftforurening 18
19 7 Bilag Bilag 1: Beregning af koncentrationsbidrag for sporombygningsmateriel Bilag 2: Beregning af koncentrationsbidrag for entreprenørmaskiner Bilag 3: Udskrifter fra Tema2010 efter beregning af luftforurening i driftsfasen Luftforurening 19
Emissioner. - Fagnotat Elektrificering Esbjerg-Lunderskov
Emissioner - Fagnotat Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Godkendt dato 25. februar 2013 Godkendt af Ole Kien, Rambøll Senest revideret dato 25. februar 2013 Senest revideret af Mads Hansen, Atkins Emissioner
Læs mereIkrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.
Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i
Læs mereEuropaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt Notits Miljøteknologi J.nr. MST-501-00341 Ref. kaasm Den 27. september 2010 REVIDERET NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens
Læs mereLUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17
Til NVP Nordic Property Vision Dokumenttype Notat Dato November 2012 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HERLEV HOVEDGADE 17 Revision V1 Dato 09-11-2012 Udarbejdet
Læs mereRETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE
RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde
Læs mereRegional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden
Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i ovedstaden... 1 Indledning ovedstaden har bedt Tetraplan om at udarbejde et notat med beregninger af luft- og støjforurening fra trafikken
Læs mereLuftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet
Trængselskommissionen Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt Præsentation Hvad er effekterne af luftforurening? Hvordan
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt Miljøteknologi J.nr. 001-03680 Ref. kaasm, fleba Den 6. februar 2011 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
Læs mereUdvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal
Københavns Kommune Kystdirektoratet Udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal VVM Teknisk baggrundsrapport nr. 9 Luftforurening og klima Marts 2009 Luftforurening og klima Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereMidttrafiks miljøkortlægning
Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der
Læs mereNuup Kommunea Forvaltning for Teknik og Miljø OML-beregning for placering af boliger i nuværende lufthavnsområde
Nuup Kommunea Forvaltning for Teknik og Miljø OML-beregning for placering af boliger i nuværende lufthavnsområde Udgivelsesdato : 14. oktober 2008 Projekt : 40.4492.02 Udarbejdet : Knud Erik Poulsen Side
Læs mereLuftforurening fra krydstogtskibe i havn
Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Af seniorrådgiver Helge Rørdam Olesen og seniorforsker, ph.d Ruwim Berkowicz, Danmarks Miljøundersøgelser En undersøgelse fra 2003 pegede på, at krydstogtskibe
Læs mereDB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen
DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen Fremtidsmulighederne for containertransport i dansk og nordeuropæisk perspektiv 1. marts 2012 Om DB Schenker Rail Scandinavia
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab
Læs mereBilag 6: Luftforurening og klimapåvirkninger
Vejdirektoratet Side 1 Førsituationsrapport 1. METODE Der er foretaget en beregning af de samlede udledninger af de luftforurenende stoffer: NO X (Nitrogenoxider) CO (Carbonmonoxid) HC (Hydrocarboner)
Læs mereForslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet.
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 243 Offentligt Miljøteknologi J.nr. MST-502-00062 Ref. kaasm Den 8. december 2010 RED: VIBEJ 14.12.10 REVIDERET GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til FMPU
Læs mereUddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn
Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.
Læs mereA8-0249/139
21.10.2015 A8-0249/139 139 Jens Rohde and others Artikel 4 stk. 1 1. Medlemsstaterne begrænser som minimum deres årlige menneskeskabte emissioner af svovldioxid (SO2), nitrogenoxider (NOx), andre flygtige
Læs mereFemern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten
Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2009 1 Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2019 2 Så drastisk bliver det nok ikke Men
Læs mereStatus for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv
DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi AARHUS UNIVERSITET Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv Konference Christiansborg 9-1-213 Thomas Ellermann, Stefan Jansen,
Læs mereEuropæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer
Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Indledning Status for Euro normer EU s temastrategi for luftforurening Nye normer for person- og varebiler (Euro 5/6) Kommende Euro normer Europæiske udstødningsnormer
Læs merePost Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration
Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner
Læs mereRingsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen
Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler
Læs mereBekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet 1)
BEK nr 1725 af 16/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 019-00522 Senere ændringer til
Læs mereEmissioner fra skibe i havn mængder og betydning for omgivelserne
Emissioner fra skibe i havn mængder og betydning for omgivelserne Arne Oxbøl, Tom Wismann og Jørgen Boje, dk-teknik ENERGI & MILJØ Henrik Saxe og Thommy Larsen, Institut for Miljøvurdering August 2003
Læs mereBekendtgørelse om infrastrukturafgifter m.v. for statens jernbanenet 1)
Bekendtgørelse om infrastrukturafgifter m.v. for statens jernbanenet 1) I medfør af 9, stk. 6, og 11 i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1249 af 11. november 2010, og efter bemyndigelse i henhold
Læs mereTEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune
Til: Teknisk Udvalg Side 1 af 5 Notat med supplerende oplysninger om planlægningen for en ny naturgasledning fra Sabro til Aarhus Havn 1. Konklusion HMN Naturgas I/S (HMN) ønsker at etablere en naturgasledning
Læs mereLuftkvalitet i anlægs- og driftsfasen. -Fagnotat, juni 2011. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen
Luftkvalitet i anlægs- og driftsfasen -Fagnotat, juni 2011 Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Juni 2011 ISBN 978-87-7126-023-6 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika
Læs mereBilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed
Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Ringkøbing Skjern Kommune Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson
Læs mereIndkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller
Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Hvordan planlægger vi med størst hensyntagen til omgivelserne? Offentlig høring 2. december 2015 til 13. januar 2016 Målsætning Kommunalbestyrelsen
Læs mereNO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier
DCE - Nationalt Center for Miljø og AARHUS UNIVERSITET NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt, og Jesper Christensen Institut
Læs mereBekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner
BEK nr 1450 af 20/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-52100-00022 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereCPX-måling før skift af belægning
appletrafikstøj CPX-måling før skift af belægning CPX-målinger af dækstøj giver et entydigt billede af asfaltbelægningens betydning for støjen. Det kan give en reduktion af støjen på op til 6 db(a) at
Læs mereStøjkortlægning i Natura 2000-områder. -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg
Støjkortlægning i Natura 2000-områder -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-50-7 Banedanmark
Læs mereEuropaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Miljøstyrelsen 1. marts 2007 Industri og Transport MST/DK; MIM/VIBEJ Miljøministeriet Miljøpolitisk område, EU-Koordinationen DEP-251-00008 GRUNDNOTAT
Læs mereMaj 2010. Danske personbilers energiforbrug
Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er
Læs mereFREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ
Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt
Læs mereNye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003
Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København
Læs mereMiljøstyrelsen den 27. oktober 2008
Miljøstyrelsen den 27. oktober 2008 Bilag til Danmarks meddelelse om udsættelse af fristen for overholdelse af grænseværdier for PM 10 i Danmark i medfør af artikel 22 i direktiv 2008/50/EF I 2005 og 2006
Læs mereHvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigt bilag 1 til bekendtgørelse nr. 1510
Odense Kommune Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson og telefonnr. Projektets placering Projektet berører følgende kommuner Oversigtskort
Læs mereVVM-screening af kølecentral til Copenhagen Markets A/S
VVM-screening af kølecentral til Copenhagen Markets A/S NOTAT Teknik- og Miljøcentret Natur og Miljø 22-01-2016 Vurdering af kølecentral til Copenhagen Markets A/S på Litauen Allé 13, Høje Taastrup Rambøll
Læs mereStøj 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet
Støj København-Ringsted projektet 21. september 2008 3 Støj Forord Forord Dette fagnotat omhandler støj for på strækningerne Ny Ellebjerg Station-Baldersbrønde, Kværkeby-Ringsted Station og et vendesporsanlæg
Læs mereDen nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger
Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø
Læs mereIkke relevant. undersøges. Anlæggets karakteristika: 1. Arealbehovet i ha: 1,1 hektar
Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Region Hovedstaden Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Region Hovedstaden har modtaget en ansøgning om tilladelse til råstofindvinding.
Læs mereRapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning
Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning Miljømåling - ekstern støj Maj '14 Rekvirent Arkil A/S Fiskerhusvej 24 4700 Næstved Dato 19. maj '14 Udført af Eurofins Miljø A/S Ørnebjergvej 1 2600 Glostrup
Læs mereDebatoplæg. VVM-redegørelse for testvindmølle ved Husumvej, Drantum, Ikast-Brande Kommune. Miljø- og Fødevareministeriet Naturstyrelsen
Miljø- og Fødevareministeriet Naturstyrelsen Debatoplæg VVM-redegørelse for testvindmølle ved Husumvej, Drantum, Ikast-Brande Kommune Debatoplæg Testvindmølle ved Husumvej, Drantum, Ikast-Brande Kommune
Læs mereMiljøstyrelsen har den 6. juni 2014 modtaget bemærkninger fra Skærbækværket.
DONG Energy Kraftværksvej 3 7000 Fredericia Att: Steen Lyngvig Virksomheder J.nr. MST-1272-01480 Ref. Hecla/ripka Den 3. juli 2014 Påbud om emissionsgrænseværdier til luft og egenkontrol for Skærbækværket
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS BESLUTNING. af
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 2.7.2009 K(2009) 5229 endelig KOMMISSIONENS BESLUTNING af 2.7.2009 om de danske myndigheders meddelelse om fritagelse for forpligtelsen til at
Læs mereForskrift midlertidige støjende, støvende og vibrerende aktiviteter ved bygge- og anlægsarbejde
Forskrift midlertidige støjende, støvende og vibrerende aktiviteter ved bygge- og anlægsarbejde Rute 21, Foto fra 29. april 2013. (Foto: Peter Haugaard) Denne forskrift betyder at, man ikke længere skal
Læs mereIdéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg
Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg December 2015 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Naturstyrelsen VVM Haraldsgade 53 2100
Læs mereHeldagsskolen, Pårupvej 25 b, Skellerup,, 5540 Ullerslev. Bilag 2 punkt 11 a, Anlægsarbejder i Byzone, herunder opførelse af butikscentre og 2010:
Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Renovering af multibane herunder udlægning af nyt underlag i form af kunstgræsbelægning.
Læs mereI lovforslaget er det nævnt, at miljøministeren fastsætter nærmere regler
Bilag 1 Teknik- og Miljøforvaltningen Miljøkontrollen NOTAT 14. juli 2006 Høringssvar om lovforslag om miljøzoner Journalnr. 001264-462209 Birte Busch Thomsen Miljøstyrelsen har den 28. juni 2006 fremsendt
Læs mereMiljøeffekt af ren-luftzoner i København
Hvordan skal luftkvaliteten forbedres? 9. oktober20133 Miljøeffekt af ren-luftzoner i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Louise Martinsen, Thomas Becker, Morten Winther, Thomas
Læs mereBekendtgørelse om krav til lastbiler og busser i kommunalt fastlagte miljøzoner m.v. 1)
BEK nr 700 af 24/06/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-52520-00002 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereRådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008
Europaudvalget 2008 2856 - miljø Bilag 2 Offentligt KLIMA OG ENERGIMINISTERIET S AM L E N O T AT 21. februar 2008 Side 1/7 Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Forslaget om fastsættelse af præstationsnormer
Læs mereEn mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:
Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.
Læs mereLUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki.
Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. TEMA Udledning af forsurende gasser 2 Udledning af ozondannende gasser Udledning af tungmetaller og tjærestoffer Byernes luftkvalitet Trafi kkens luftforurening
Læs mereFrederiksberg Kommune el-skraldebil Slutrapport på el- skraldebil på Frederiksberg
Frederiksberg Kommune el-skraldebil Slutrapport på el- skraldebil på Frederiksberg Frederiksberg kommune har siden status rapporten fra februar 2015 kørt med elskraldebilen i fuld drift over hele året.
Læs mereNOTAT GRUND OG NÆRHEDSNOTAT TIL FEU OG FMU
Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 83 Offentligt NOTAT EU & International politik J.nr. 001-06223 Ref. Den 16. november 2011 GRUND OG NÆRHEDSNOTAT TIL FEU OG FMU Kommissionens forslag til beslutning
Læs mereProjektbeskrivelse. Vindmøller ved Kjellingbro
Projektbeskrivelse Vindmøller ved Kjellingbro Marts 2014 1 Udarbejdet af: Arkitektfirma Mogens B. Leth ApS Magnoliavej 16, 7700 Thisted Mail: mogens.leth@gmail.com Tlf. 40 59 17 01 2 Indledning Denne projektbeskrivelse
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Transport- og Turismeudvalget 28.1.2011 2010/0301(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om forslag
Læs mereK O MI TES AG. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 322 Offentligt N OTAT TIL FOLKETINGE TS E U RO PAUDVALG 11. september 2013 K O MI TES AG Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Rammenotat
Læs mereMiljøgener i anlægsfasen. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbaneanlæg
Miljøgener i anlægsfasen - Fagnotat Femern bælt - danske jernbaneanlæg 3 Miljøgener i anlægsfasen Forord Forord Dette fagnotat omhandler miljøgener i anlægsfasen i projekt Femern Bælt danske jernbanelandanlæg
Læs mereBehovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats
Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd for 92-gruppen Klimakrav til reduktioner IPCC udmeldte i 2007 et behov for reduktioner
Læs mereDeres ref.: FTH / PDY Vor ref.: jhc Dok. nr.: D-010211-9112 Dato: 31.01.2011
Trafikstyrelsen, Bilteknik Att: Frank Thrusholm Gl. Mønt 4 DK-1117 København K Lyren 1 DK-6330 Padborg Telefon: +45 74 67 12 33 Telefax: +45 74 67 43 17 Internet: www.itd.dk e-mail: itd@itd.dk fth@trafikstyrelsen.dk
Læs mereAnsøgning om revision af gældende miljøgodkendelse
Ansøgning om revision af gældende miljøgodkendelse A. Ansøger og ejerforhold 1) Ansøgerens navn, adresse, telefonnummer. Jørgen Lund Petersen Smedevej 2 4520 Svinninge Mobiltelefon: 24 23 80 65 2) Virksomhedens
Læs mereStøj og vibrationer i anlægsfasen. Havbogårdsvej-Salbyvej. Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet
Støj og vibrationer i anlægsfasen Nybygningsløsningen København-Ringsted projektet 3. september 2008 3 Støj og vibrationer i anlægsfasen Forord Forord Dette fagnotat omhandler støj og vibrationer i anlægsfasen
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing
Læs mereLovgivning om emissioner fra skibe
Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe
Læs mere2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Læs mereMiljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2017 Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereOpdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013
N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereIndkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller
Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Hvordan planlægger vi med størst hensyntagen til omgivelserne? Offentlig høring 2. december 2015 til 13. januar 2016 Målsætning Kommunalbestyrelsen
Læs mereKAPITEL II LUFTFORURENING
KAPITEL II LUFTFORURENING II.1 Indledning Store helbredsomkostninger ved luftforurening Formål Stor forskel på reguleringen af sektorer Grundlag for yderligere regulering? Analyse af regulering af brændeovne
Læs mereTrafikskabt miljøbelastning i danske byer
Trafikskabt miljøbelastning i danske byer - hitliste og totalbillede Henrik Grell COWI Parallelvej 15, 2800 Lyngby tlf 45 97 22 11 e-mail hgr@cowi.dk Paper til konferencen "Trafikdage på Aalborg Universitet
Læs mereBilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed
Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Odense Kommune Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Multibane til sportsaktiviteter (primært fodbold). Banen har belægning
Læs mereMiljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014
Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1
Læs mereTILSYNSPLAN FOR INDUSTRI 2013
TILSYNSPLAN FOR INDUSTRI 2013 I maj 2013 er en ny tilsynsbekendtgørelse trådt i kraft med krav om, at alle kommuner skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn med virksomheder herunder landbrug. Tilsynsplanen
Læs mereEn bæredygtig transportplan for Danmark
En bæredygtig transportplan for Danmark - et idékatalog fra Danmarks Naturfredningsforening En bæredygtig transportplan der omsættes til handling! Trafikarbejdet i Danmark er støt stigende og forårsager
Læs mereSammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013.
Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013. 1. Sammenfatning af programmet Miljøvurderingsmetode Miljøvurderingen
Læs mereGenanvendelsesprojekter med jord regler og nævnspraksis
Genanvendelsesprojekter med jord regler og nævnspraksis Oplæg på den nationale konference natur & miljø 2012, spor J, 2. session Peter Randrup, cand.jur., fuldmægtig, Natur- og Miljøklagenævnet Disposition
Læs mereAnmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Struer Kommune
27. november 2013 Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Struer Kommune Indsendt af gårdejer Hans Michaelsen, Kalkværksvej 7, 7790 Thyholm Tage Kristensen, Havrelandsvej 9, 7790 Thyholm På lokaliteten
Læs mereNotat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme
RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte
Læs mereChristian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh
FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder
Læs mereFjernvarmecentralen Avedøre Holme. Nordholmen 1, 2650 Hvidovre
Multihuset, Høvedstensvej 45, 2650 Hvidovre Fjernvarmecentralen Avedøre Holme Nordholmen 1 2650 Hvidovre PÅBUD OM REVURDERING AF MILJØGODKENDELSE: DISPENSATION FOR OVERHOLDELSE AF EMISSIONSGRÆNSEVÆRDIER
Læs mereEuropaudvalget 2014 KOM (2014) 0750 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0750 Bilag 1 Offentligt NOTAT GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT til FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om accept af ændringen til 1998-tungmetalprotokollen
Læs mereJI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet.
Europaudvalget 2008 2895 - transport, tele og energi Bilag 7 Offentligt 29. september 2008 JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet. Nærværende
Læs mereMILJØREDEGØRELSE 2015
MILJØREDEGØRELSE 2015 www.ict-as.dk INDHOLD 1. FORORD... 3 2. MILJØDATA 2015... 4 3. MILJØBERETNING... 5 3.1 MILJØPOLITIK... 5 3.2 MILJØFORHOLD... 6 3.3 INDSATSEN HOS ICT LOGISTICS... 6 3.4 INDSATSEN OG
Læs mereEjerforeningen Godthåbs Have
Ejerforeningen Godthåbs Have Aksel Møllers Have 2-30, Godthåbsvej 35-41 www.godthaabshave.dk E-mail:ghh@live.dk Frederiksberg, 8.6. 2013 Til Miljøudvalget i Frederiksberg Kommune Sag: Metroarbejdsplads
Læs mereSvar på spørgsmål vedr. lufthavn ved Thomasminde stillet af Jan Ravn Christensen (SF)
Svar på spørgsmål vedr. lufthavn ved Thomasminde stillet af Jan Ravn Christensen (SF) Dette notat besvarer spørgsmål vedr. en evt. flytning af Aarhus Lufthavn til Thomasminde, stillet af byrådsmedlem Jan
Læs mereSamfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt
Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper
Læs mereEuropaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 2 Offentligt SAMLENOTAT om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner, om adgang
Læs mereNotat om Habitatdirektivets art 6. stk. 4 i relation til Natura 2000 konsekvensvurderinger 1 INDLEDNING. af Ringsted Femern Banen.
Ringsted Femern Banen Notat om Habitatdirektivets art 6. stk. 4 i relation til Natura 2000 konsekvensvurderinger af Ringsted Femern Banen. 1 INDLEDNING Der er gennemført konsekvensvurderinger i henhold
Læs mereBilag A Screening for VVM-pligt
Bilag A Screening for VVM-pligt Olieudskillere og ændring af udløb - Tueholmsøen Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Dette projekt omhandler optimering af
Læs mereSpar penge på køling - uden kølemidler
Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af
Læs mereTjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil
Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil Læsevejledning Offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan få en væsentligt indvirkning på miljøet,
Læs mereNævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, cand.jur. & ph.d. Bent Ole Gram Mortensen Direktør, cand.polyt. Poul Sachmann
(Lov om CO 2-kvoter) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA Nilan A/S OVER Energistyrelsens
Læs mereUndersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005
Undersøgelse for Teknologisk Institut Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området April 2005 Indledning og metode I forbindelse med et EU projekt, ønsker Teknologisk Institut at afdække kendskabet
Læs mereAfskaffelse af befordringsfradrag
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afskaffelse af befordringsfradrag 1. Beskrivelse af virkemidlet Det nuværende befordringsfradrag reducerer omkostningerne ved lange rejseafstande mellem bolig
Læs mere