Odin teatrets kultur, organisation og ledelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Odin teatrets kultur, organisation og ledelse"

Transkript

1 Odin teatrets kultur, organisation og ledelse Af Kathrine Winkelhorn Man kan undre sig over, hvordan et relativt lille teater som Odin Teatret kan overkomme så mange forskellige aktiviteter og med så høj kvalitet. Det hænger sammen med teatrets helt særlige måde at organisere sig på. Jeg skal her forsøge at indkredse, hvordan teatret ledes, og hvordan arbejdet er organiseret på det formelle og uformelle plan. Udgangspunktet er erfaringer fra min tid i teatrets administration ( ) og mine tætte bånd til teatret gennem mange år. Derudover inddrages et organisatorisk begrebsapparat for at kaste et klarere lys på Odin Teatrets organisation og ledelseskultur og de delkomponenter, som spiller mod hinanden og sikrer en dynamisk og stærk virksomhedskultur. Til sidst ser jeg på teatrets ledelsesstrategier med et fokus på, hvordan man får skabt en dedikeret arbejdskultur. Odin teatrets formelle organisation De fleste teatre har en hierarkisk organisation med en teaterleder i spidsen, som leder og fordeler arbejdet. Der er faste arbejdstider, hvor der øves og spilles, og det er lederen og instruktøren, som har ansvaret for teatrets aktiviteter. Men på Odin Teatret er arbejdet langt mere sammensat, hvilket får konsekvenser for teatrets organisatoriske struktur. På det formelle plan er teatret en selvejende institution, der modtager et årligt tilskud i henhold til den indgåede driftsaftale med Holstebro Kommune, samt tilskud fra Kunststyrelsen. Teatret har en bestyrelse på fem personer med en deltidsansat administrator, hvis primære opgave er at sørge for, at teatrets økonomi hænger sammen. Faktuelt har teatret en omsætning i 2009 på 14,5 millioner danske kroner og en egen indtægt på 39 %, hvilket langt overskrider, hvad de fleste teatre har i Danmark. På teatrets hjemmeside beskrives, hvad teatrets aktiviteter omfatter: (www.odinteatret.dk) Odins egne produktioner, der bliver præsenteret i Holstebro, i Danmark og i udlandet; byttehandler med forskellige miljøer i Holstebro og andre steder; organisation af teatergruppemøder; værtskab for teatergrupper og ensembler; undervisningsaktiviteter i Danmark og i udlandet; den årlige Odin Uge Festival; udgivelse af tidsskrifter og bøger; produktion af didaktiske film og videoer; forskning i teaterantropologi på sessioner i ISTA (International School of Theatre Anthropology); periodevise opførelser af forestillinger med det multikulturelle Theatrum Mundi Ensemble; samarbejde med CTLS, Center for Teater-laboratoriestudier under Aarhus Universitet, herunder organisation af Midsummer Dream School; Holstebro Festuge; Transit festival hvert 3. år beregnet for kvinder i teatret; OTA, Odin Teatrets Living Archives Odin Teatrets hukommelse som et levende arkiv; WIN, Workout for Intercultural Navigators; Huskunstnere; børneteaterforestillinger, udstillinger, koncerter, paneldiskussioner, øvrige kulturelle initiativer og samarbejdsaktiviteter i Holstebro og omgivende region. 1

2 Teatrets kernevirksomhed er forestillinger og arbejdsdemonstrationer. Dertil kommer andre aktiviteter, som relaterer til forestillingerne, men er forskellige fra disse. Alle aktiviteter er forbundet på kryds og tværs, og man kan hævde, at nye aktiviteter føjes til og udvikles gennem knopskydning. For at få aktiviteterne til at hænge sammen er der ansat fem mennesker i administrationen, hvis primære opgave er at koordinere, administrere, bogføre, budgettere, planlægge og arkivere. Det skal tilføjes, at administrationen også spiller en nøglerolle i planlægningen af Holstebro Festuge, som finder sted hvert tredje år, og som involverer ca. 800 enkeltindivider og lokale samarbejdspartnere. Ankomsten til en fremmedartet kultur Med sine ca m2 virker Odin Teatret med sin helt egen æstetik på en gang gæstfrit og fremmed. Teatret ligger i periferien af Holstebro og har en ganske særegen arkitektur med et virvar af tilbygninger på en nedlagt gård. Der er tårne og længer, indkørslen er besmykket med vimpler og flag i alle farver, træer er besmykket med gyldent stof, et dødt træ er malet hvidt, og ved siden af en dør står en balinesisk gudestatue med en rygende røgelsespind. Det første, som slår en, når man træder indenfor, er det spraglede stof i foyerens loft, de fine masker og de mange plakater fra teatrets forestillinger og aktiviteter. Hvilke regler gælder her i denne uoverskuelige og næsten labyrintiske kultur? Hvis døren står på klem til Hvid Sal, og skiltet er rødt, kan jeg så gå derind? Betyder det noget særligt, når der ligger 18 par sko foran døren til én af salene? Fra foyeren fører en kort trappe op til en smal gang. Man forstår, at man er inde på et halvoffentligt område. På hver side af gangen er der garderober til skuespillerne og et par kontorer til administrationen, samt et køkken. Her møder man husets ansatte og ofte en del af teatrets mange gæster fra ind- og udland med stemmer fra alverdens sprog. For enden af gangen kommer man ned i biblioteket, som fungerer som møde- og frokostrum, og her finder man et kæmpeudvalg af teatertidsskrifter fra det meste af verden. Fra biblioteket kan man bevæge sig ovenpå til første sal, som kaldes Samarkand, som dels rummer Odin Teatrets Arkiv, dels Center for Teaterlaboratorie Studier (CTLS) som er et forskningscenter med flere studiepladser, et køkken og små arbejdsværelser, hvor forskere overnatter i korte eller længere perioder. Overalt er der orientalske tæpper på gulvene og udsmykning på væggene, således at teatret forekommer hjemligt, men også en smule fremmedartet og orientalsk. Omgangstonen er gæstfri, åben, omfavnende og uformel. Fra arkivet kan man bevæge sig videre gennem teatrets øverste del, hvor man kommer gennem gange med kontorer, gæsteværelser, en sovesal, Grotowskis værelse, opkaldt efter den polske teaterpioner, og Sanjukta Panigrahis tårn, opkaldt efter den store indiske Orissadanserinde, som i mange år var knyttet til International School of Theatre Antropology 2

3 (1979). Man fornemmer et sæt uskrevne regler, dogmer og værdier, som må afkodes, men også begribes, før man kan interagere med hele teatret. Hvornår træder jeg over en usynlig grænse? Man kommer fx ikke for sent til en aktivitet i salene, man gør selv rent i salene, man vasker, stryger og reparerer sine kostymer, og det forventes som noget naturligt, at man lærer italiensk, da teatret ofte turnerer og arbejder med sin pædagogiske virksomhed i Italien. I teatrets administration snakkes der norsk og dansk, og snakker man ikke dansk, må man lære sig det. Er der gæster boende på teatret, er det klart, at man tager sig af disse, og teatret er et generøst og gæstfrit sted at opholde sig. Disse specifikke krav fungerer som en del af teatrets kulturelle kodeks og bidrager til at skabe et tilhørsforhold og et slags medejerskab til arbejdspladsen. Her er eksplicitte krav om at være nærværende og yde sit bedste. Det er en arbejdsform, som tidligere særligt kendetegnede kunstneriske virksomheder, men som i stigende grad også gør sig gældende på arbejdsmarkedet. Organisatorisk kombinerer teatret en hierarkisk og flad struktur, og Odin Teatret kan ses som en tydelig variant af en moderne kreativ arbejdsplads med et stort arbejdspres. En samarbejdskultur vokser frem En organisation er en immateriel størrelse og dermed vanskelig at få greb om. Ser man på en organisation og dens kultur, består den af et antal personer, der interagerer med hinanden for at nå et fælles mål eller mission. For organisationsteoretikeren Edgar H. Schein (1995) kan en organisation være en sportsklub i Vestjylland eller en verdensomspændende virksomhed, men kendetegnende er, at hver virksomhed har sine regler, dogmer, myter og omgangsformer og derved en særlig kultur. Odin Teatret er præget af en stærk leder, en udstrakt grad af fællesskab og selvledelse. I mine øjne er spændingsforholdet i den treenighed én af grundene til, at teatret har kunnet frembringe et så varieret, kvalificeret og højt aktivitetsniveau. Ser man på, hvordan grupper eller organisationer opstår, sker det hverken spontant eller ved et lykketræf, men fordi grundlæggeren har en vision. Schein har et ganske godt billede på, hvad der præger en organisation, og anvender legenden om Athene, der fuldbåren springer ud af Zeus pande. Set med Scheins øjne begynder en organisationskultur livet i hovedet på grundlæggeren og hans forestillinger og ideer om, hvordan verden hænger sammen. Barbas vision var at skabe den nye tids teater. Det betød, at han havde brug for en fast kreds af skuespillere, som ville bakke op om hans ideer. Grundlæggeren af en virksomhed sætter som noget af det første gang i en kulturel proces, hvor der løbende forhandles om spilleregler i samspil med gruppen (Schein 1994, s. 211). Når en organisation er nyetableret, fungerer kulturen først for alvor, når den har 3

4 gennemlevet en række kriser og har skabt sin egen historie. Derigennem får organisationen etableret en slags identitet og modstandskraft over for omverdenen. Over tid finder gruppen løsninger på stridspunkter og engagerer sig i en slags kollektiv læreproces, som skaber et sæt af delte antagelser og overbevisninger, som vi kan kalde virksomhedens kultur. Med Scheins begreber (1994, s. 211) skaber organisationer kulturer gennem de handlinger, som grundlæggeren foretager sig i sin egenskab af stærk leder. Et af de bedste midler for lederen til at få sit budskab formidlet til andre er gennem karismatisk adfærd og evnen til at kommunikere vigtige antagelser og værdier på en levende og klar måde (ibid., s. 213). Som et eksempel kan nævnes Barbas evne til at knytte venskabsbånd, identificere og forhandle med samarbejdspartnere over det meste af verden, som en væsentlig fremgangsfaktor for teatret, både kunstnerisk og økonomisk. Han er energisk og krævende, står tidligt op om morgenen og kommenterer straks, hvis der ikke er orden eller ikke rent på teatret. Barbas utrættelige vilje og talent for at sætte sine visioner igennem styrer teatret og instituerer teatrets værdisystem og etik. Det giver en koncentration, et intellektuelt overskud, men også en smittende energi, som er båret frem af medarbejdere og af Barbas nærvær og imponerende arbejdskapacitet. Der er på teatret et usynligt credo: Intet er for besværligt, hvis det tjener formålet. Mellem ledelse, selvledelse og socialt fællesskab Da Eugenio Barba i 2000 modtog Sonningprisen og holdt sin takketale, sagde han blandt andet: Af praktiske årsager, eller bare af vane, gives priser til en person og er dermed forbundet med et navn. Men navnet skjuler et mikrokosmos, som banker som et hjerte, er i live og handler. Personen og navnet er toppen af isbjerget, hvis godt skjulte krop består af et mange facetteret netværk af relationer, samarbejder, tilhørsforhold, udvekslinger og spændinger en levende organisme som navigerer i tidens strøm, nogle gange følger den, andre gange går den op imod, men altid tages et standpunkt. Det er til dette isbjerg, at prisen gives. Det er til hele Odin Teatret, til denne gruppe af mænd og kvinder, som tilhører forskellige nationer, kulturer og religioner og sprog, at Københavns Universitet har tildelt denne ære, og en belønning i anerkendelse af dets livsværk (Barba, 2000; egen oversættelse). Citatet illustrerer ganske godt Barbas sociale tankesæt og bevidsthed om, at teatret er dybt afhængigt af sine omgivelser, både medarbejdere og mennesker, som har støttet teatret igennem mange år. Det er i det tætte samspil med medarbejdere, at Barba med sin markante ledelsespraksis har skabt en sjælden inkluderende virksomhedskultur. En praksis, som beror 4

5 på en personlig integritet, et solidt overblik og en stor beslutningskraft. For hvordan får man mennesker til at præstere næsten det umulige år efter år? Ritualer og ceremonier spiller her en afgørende rolle for teatrets sammenhængskraft. Det er i de sociale og ofte performative sammenhænge, at teatrets værdier artikuleres, institueres og bliver synlige for enhver. Da teatret i 2004 over flere dage fejrede sit 40 års jubilæum i Holstebro med gæster fra store dele af verden, sluttede festlighederne med, at gæsterne fik serveret frokost ved borde dækket med røde duge på stranden ved Vesterhavet, til musik fra et lokalt spillemandsorkester og i overdådig høstsol. Da vi gik fra stranden, blev hver gæst bedt om at medbringe en sten til en varde, som blev placeret langs med indkørslen til Odin Teatret. Nu står varden som et minde om Sanjukta Panigrahi, der døde i Med det fælles ritual bliver varden samtidig et minde om en uforglemmelig fest. I en samtid præget af en stærk uafhængighedskultur, og hvor det at være uafhængig af andre mennesker er blevet centralt i tilværelsen, ser jeg Odin Teatrets virksomhedskultur som et kontrapunkt i en hjemløs tid. Gennem ritualer og ceremonier kobler teatret som noget naturligt fortid, nutid og fremtid sammen. For medarbejderne betyder det et stærkt tilhørsforhold til teatret og glæden ved at være en del af noget, som er større end en selv. Anerkendelse som ledelsesstrategi Teatret er kendetegnet ved en høj arbejdsmoral. Det kræver noget særligt at gå ind i en kultur, hvor der er ligeløn, og hvor karrieremulighederne er begrænsede. Man kan sige, at teatret har en etisk mission, og for de fleste skuespillere går arbejdet på teatret forud for alt andet. De arbejder ikke på teatret af pligt eller for pengenes skyld, men i en større sags tjeneste, og i den forstand er der tale om et moderne kald. I Helle Hedegaard Heins (2009) undersøgelse, baseret på forsknings resultater fra godt tre års intensive feltstudier på Det Kongelige Teater, har hun analyseret, hvilke motivationsfaktorer som styrer højtspecialiserede og kreative medarbejdere. Hein skelner imellem fire arketyper, som er Primadonnaen, som altid er på arbejde i en højere sags tjeneste, Præstationsstripperen, der ser en sport i at knække den faglige nød, Pragmatikeren, der vil have balance mellem privatliv samt et spændende job og Lønmodtageren, som vil have mest muligt ud af det og yde så lidt som muligt. Grænserne mellem de forskellige arketyper er flydende, og skuespillerne går ind og ud af kategorierne: I mine øjne er det i Odin Teatrets tilfælde arketypen primadonna, som bedst udsiger noget om skuespillernes motivationsfaktorer. 5

6 På teatret er der mange primadonnaer; absolut ikke i gængs forstand, men i den heinske forstand. Hein beskriver primadonnaen som en, der har et eksistentielt forhold til sit arbejde og som den eneste af arketyperne er styret af eksistentielle motivationsfaktorer. Her er den væsentligste faktor: kaldet. Tidligere forbandt man ofte det at være kaldet med at være lærer, præst eller sygeplejerske. Hein hævder, at primadonnaen føler en pligt til hele tiden at stræbe efter den højeste standard, og dette understøttes af et stærkt værdisæt, der fungerer som moralsk kompas i arbejdet. Med kaldet følger også en stærk dedikation til faget med at udvikle og vedligeholde sine ypperste kompetencer. Endelig er primadonnaen villig til at tilsidesætte mere personlige behov i den højere sags tjeneste. For primadonnaen består det meningsfulde arbejde og det meningsfulde liv i at søge efter mening, og det sker, når man gør en forskel for andre. Enhver primadonna og skuespiller har sin særlige motivationsprofil, og hver enkelt må ledes forskelligt. Barba har et tæt forhold til sine skuespillere, for at han eller hun kan yde maksimalt. En soloforestilling kan initieres i samarbejde med Barba. Det er ofte i disse sammenhænge, at skuespilleren over tid forhandler sig frem til særlige opgaver og pligter, som er identitetsskabende i forhold til teatret. For Barba er det en nødvendig anerkendelse af den enkeltes særlige behov for at kunne yde sit bedste for fællesskabet. Her manifesterer den særlig Odinkultur sig, hvor samspillet mellem leder og medarbejder er centralt. Blandt de ansatte ønsker man at leve op til de høje krav. Måske fordi ens præstationer kan blive set og værdsat, hvilket giver medarbejderen tro på, at ens talenter kan komme i spil. Det giver lyst og drive. Men at blive set koster, og man må være villig til at acceptere en irrationel angst for at fejle. Det peger på et miljø, hvor anerkendelse fra Barba er én af flere drivkræfter for teatrets skuespillere og øvrige ansatte og en form for ledelsesstrategi. Dette betyder for skuespillerne formodentligt mere end eksempelvis offentlighedens anerkendelses- og kendthedsmodel. Fællesskab som ledelsesstrategi Der er mange delelementer, som skal i spil, før man kan sige, at ledelsen lykkes, og det er ikke enkelt. Cand. mag., forfatter og forsker, Annemette Digmann (2004) ser ikke den store forskel på medarbejderes og lederes forestillinger om, hvad god ledelse er. Begge parter er enige om, at ledelsesudøvelsen må være høj, hvis der skal skabes en fremgangsrig arbejdsplads. Men der er en perspektivforskel, idet lederen har et organisationsperspektiv og medarbejderen et individperspektiv. Der er andre væsentlige forhold, en ledelse må tage sig af. Alle organisationer har brug for at udvikle sig kontinuerligt, hvis de ikke vil afvikles, og der må være et udefrakommende behov for virksomheden og i dette tilfælde et publikum. At skabe udvikling og vide, hvordan man sætter gang i kreative og innovative processer, er en central ledelsesopgave. Barbas vision har været at skabe et forandringssted snarere end et 6

7 forestillingssted (Taviani 1989), og udvikling har været og er en del af teatrets immanente strategi. Efter den første internationale succes med forestillingen Min Fars Hus besluttede Barba at rejse til Syditalien for sammen med skuespillerne at udvikle strategier, som kunstnerisk kunne føje nyt til teatret. For det store spørgsmål var: Hvordan skulle og kunne teatret navigere efter succesen? I Carpignano boede teatret i fire måneder, og det var her, skuespillerne selv gik i gang med at udvikle parader og gadeforestillinger i en by, som var helt uvant med teater. Ifølge Digmann skal en leder ville ledelse og være i stand til at udøve magt, som ikke skaber unødig modstand. Ingen tvivl om at Barba påtager sig rollen som leder, men heller ingen tvivl om, at Barba indimellem skaber unødig modstand. En modstand, som kan opfattes som destruktiv blandt skuespillerne, men som i Barbas optik kan bidrage til fornyelse og måske en slags modstandens dynamik. Med den usikkerhed, som Barba kan skabe blandt skuespillerne, ønsker han at frembringe nye tankesæt eller fremtrædelsesformer, som kunstnerisk kan bringe teatret et nyt sted hen. Men det kan også betyde, at nogle skuespillere måske melder sig ud, og dermed kan modstanden fungere som en slags sorteringsmekanisme, hvor enkelte hopper fra. Teatrets forestillinger er instrueret af Barba, men en stor del af materialet til hver enkelt forestilling kommer fra de medskabende skuespillere. Dermed etableres en slags fællesskabets platform med lederens privilegium til at forkaste ideer og bringe nye ind. I takt med at aktiviteterne er blevet mangedoblet, har fællesskabet skabt en slags modus vivendi, der bygger på en gensidig tillid skuespillerne imellem, og hvor man sjældent sanktionerer og oftere belønner hinanden. Der er en bevidsthed om, at både lederen og skuespillerne er indbyrdes afhængige, og den bevidsthed giver næring til fællesskabet. Således har skuespillerne i perioder været villige til at gå ned i løn, hvis teatrets økonomi var anstrengt. Barbas åbne og involverende ledelsesstil betyder samtidig, at der er højt nok til loftet til, at medarbejderne tager ansvar og er solidariske med teatret. Dermed er der tale om et fællesskab som en nødvendig strategi, hvis forudsætning er den stærke leder. Selvledelse som ledelsesstrategi Der er også andre metoder i spil, og fællesskabets og anerkendelsens strategi hænger sammen med selvledelse. Professor Sverre Raffnsøe fra Copenhagen Business School er i gang med et større forskningsprojekt om selvledelse, som i stadig højere grad ses anvendt i moderne virksomhedsledelse. 7

8 Selvledelse indebærer, at medarbejdere forvalter deres tanker, forestillinger, følelser og handlinger på måder, som bidrager til at realisere og udvikle medarbejderen selv, samtidig med at de skaber værdi for virksomheden. (Raffnsøe, 2009) Teatrets skuespillere arbejder på den ene side i kollektive læreprocesser med de store ensembleforestillinger. På den anden side skaber flere af skuespillerne egne forestillinger. Ud over ensembleforestillingerne har skuespillerne i perioder mulighed for at udvikle helt nye typer af projekter i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere i ind- og udland. Her sørger den enkelte for det meste selv for at skaffe penge, og man står på helt egne ben med sit projekt. Det kan være etableringen af et tidsskrift for kvinder i teatret, som Open Page eller Transit International Festival, som Julia Varley, blandt mange andre ting, har stået i spidsen for i en årrække. Det kan være Kai Bredholt, der sammen med 12 mennesker fra ældrecentret i Holstebro rejser til Milano for at optræde på La Scala. Eller det kan være Iben Nagel Rasmussens gruppe, Vindenes Bro. Her mødes skuespillere fra 12 forskellige lande årligt for at skabe forestillinger enten i Holstebro eller i Latinamerika, med Iben Nagel Rasmussen som instruktør og spilfordeler. At arbejde individuelt i et kollektivt præget miljø er krævende. Dagligdagen opsluges ofte af fælles gøremål som at øve sig på sit instrument eller sin stemme eller at gennemspille en forestilling. Før en skuespiller går i gang med et individuelt projekt, har han eller hun haft et møde med Barba. Her aftales forholdet mellem det individuelle projekt og teatrets interesser, hvorefter det selvstændige projekt kan gå sin gang. Forholdet mellem egeninteresser og fællesskabets interesser er et dilemma for skuespilleren og må betegnes som et grundvilkår. På den anden side tilfører de individuelle projekter meget til teatret. Det er måske særligt gennem de individuelle projekter, at skuespillerne oplever, at de vokser som kunstnere. Men mindst lige så vigtigt, giver det nyt brændstof og udvider teatrets kunstneriske radius med nye aktiviteter. Odin Teatret er fundamentet, som giver en basisindtægt til at klare dagen og vejen for den enkelte skuespiller. Men uden en mulighed for en gang imellem at udfolde sig uden for fællesskabets grænser ville teatret næppe have eksisteret i dag. I den forstand voksede selvledelse frem som en nødvendighed og blev integreret som en central strategi i Odin Teatrets virksomhedskultur. Det er treklangen mellem den stærke leder, en udstrakt grad af fællesskab og selvledelse, der skaber en stærk virksomhedskultur og ledelsesstruktur. Den balancegang eller strategi har vist sig at være dynamisk og utrolig effektiv for Odin Teatret som et levende forandringssted. 8

9 Litteratur Barba Eugenio, takketale for Sonning Prisen. Digman Annemette, Ledelse med Vilje, Offentlig ledelse i et nyt perspektiv, Børsens Forlag, Hein, Hedegaard Helle: Ledelse af primadonnaer - myter og fakta. Ledelse & Erhvervsøkonomi, nr. 04, Odin Teatrets Årsberetning Raffnsøe, Sverre. / Forpligtelse på selvledelse: Mellem frihed og forbandelse. Lpf Nyt om Ledelse. 2009; Vol.12, Nr. 1, s Schein H Edgar, The Role of the Founder in Creating Organizational Culture (s ), Published Online: Apr , Family Business Review vol. 8 issue 3, 2004 Schein, Edgar H.: Organisationskultur og Ledelse. 2 udgave. Valmuen, trykkested, Publiceret i: Odin Teatret et dansk verdensteater. Århus Universitetsforlag Red: Erik Exe Christoffersen 9

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

FORDOMME OM PRIMADONNAEN

FORDOMME OM PRIMADONNAEN ARKETYPER I HELSETJENESTEN helle.hein@mail.dk FORDOMME OM PRIMADONNAEN Urimeligt krævende Egocentreret Forfængelig Selvhøjtidelig Temperamentsfuld Lider af storhedsvanvid Hysterisk Barnlig Ledelsesfremmed

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Vi arbejder med de menneskelige aspekter, der ligger under overfladen. og skaber udvikling. PMI Personal Management International

Vi arbejder med de menneskelige aspekter, der ligger under overfladen. og skaber udvikling. PMI Personal Management International Vi arbejder med de menneskelige aspekter, der ligger under overfladen og skaber udvikling Personligt Lederskab Organisationer Personer Kick-off Workshops Teambuilding Krisehjælp Coaching PMI Personal Management

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

MUSKELSVINDFONDEN. Lederuddannelse. - med plads til forskelle

MUSKELSVINDFONDEN. Lederuddannelse. - med plads til forskelle MUSKELSVINDFONDEN Lederuddannelse - med plads til forskelle Lederuddannelse - med plads til forskelle Udviklingen af det eksemplariske lederskab er helt afgørende for at skabe trivsel, vækst og resultater

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS

Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS 1 indhold 3 Forord 4 Hovedkonklusioner 5 Baggrund for undersøgelsen 6 7 Sygefravær og medarbejdertilfredshed 8 Tre væsentlige faktorer 9 Den gode mangfoldighedsleder

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Ledelse af frivillige - introduktion

Ledelse af frivillige - introduktion Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige - introduktion V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Arbejdsglæde i Hartmanns. Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk

Arbejdsglæde i Hartmanns. Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Arbejdsglæde i Hartmanns Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Side 1 Bedre leder end gennemsnittet? Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Side 2 Blandt DKs Bedste arbejdspladser?

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Min passion for ledelse

Min passion for ledelse Min passion for ledelse UCCC Comwell 23. April 2013 Fremtidens ledelse og Innovation i ledelse Alfred Josefsen - direktør, Alfred AS adjungeret professor, CBS 1 Budskaber Højere krav fra omverdenen og

Læs mere

Tillidsbaseret Lean. Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere

Tillidsbaseret Lean. Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere Tillidsbaseret Lean Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere 2014 Lean Akademiet & Living Lean - Danmark Hvordan du med udgangspunkt

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. Ledelse af frivillige V/ Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Udfordringer og styrker Hvad er jeres styrker

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed.

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Værdigrundlag Nærhed Tillid Troværdighed Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Dette gælder i forhold til kunder og i forhold til medarbejdere. Derfor er værdigrundlaget

Læs mere

Medarbejderens værdisæt

Medarbejderens værdisæt 1. Hvad er værdier? EFQM: Værdier værdigrundlag Fælles forståelse og forventninger til medarbejdernes adfærd hvad de interne og eksterne relationer er baseret på (fx. tillid, støtte og ærlighed) Værdierne

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013

Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013 Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013 Formål Herlev Biblioteks kommunikationsstrategi vil med udgangspunkt i vision, værdisæt og mission skabe grundlag for aktuelle og langsigtede kommunikationsopgaver.

Læs mere

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING DI s konference om sundhedsfremme på arbejdspladsen - Sund Ledelse Tirsdag d. 16. september 2014, Odense Congress Center

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Organisationsudvikling

Organisationsudvikling Projekt Fremtidens Industrielle Forretningsmodeller forretningsmodeller.dk Organisationsudvikling Tema 2: Kultur & værdier INDHOLD Introduktion... 2 Hvorfor kultur og værdier... 3 HVAD udvalgte modeller

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Egnsteateraftale 1. januar 2012 31. december 2015

Egnsteateraftale 1. januar 2012 31. december 2015 Egnsteateraftale 1. januar 2012 31. december 2015 mellem Helsingør Kommune og den selvejende institution HamletScenen Aftalen er indgået i henhold til lovbekendtgørelse nr. 1003 af 29. november 2003, som

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

Om ledelse af frivillige, motivation, forventninger, motiver til frivilligt arbejde...

Om ledelse af frivillige, motivation, forventninger, motiver til frivilligt arbejde... Om ledelse af frivillige, motivation, forventninger, motiver til frivilligt arbejde... Tre ledelsestilgange til frivillige Den instruerende (uddelegerende, top-down, ringe mulighed for medejerskab, høj

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor Lone Kristensen, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Roskilde Universitet, Professionshøjskolen Metropol, Copenhagen Business School,

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren?

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Etisk kodeks Fysisk berøring af en svømmer under træning... hvor går grænsen? Kæreste med en af sine svømmere... hvad

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

TRIVSEL I BEDER DAGTILBUD

TRIVSEL I BEDER DAGTILBUD TRIVSEL I BEDER DAGTILBUD Vi er hinandens psykiske arbejdsmiljø (Arbejdsmiljøloven 28) Trivsel er en følelse der opstår mellem personen og omgivelserne. Arbejdspladser med god trivsel er kendetegnende

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene s dagpleje Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene Schlünsen Preston Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Først

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE

LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Som fængsels personale kan du hjælpe mennesker med spilleproblemer. Der spilles meget i fængslerne, og det kan føre til ludomani og andre

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET I SPORTSVERDENEN

LUDOMANI TAL OM DET I SPORTSVERDENEN LUDOMANI TAL OM DET I SPORTSVERDENEN 3 Hvad tænker jeg på om morgenen? A. Første tanke er, at jeg gerne vil spille. B. Jeg vågner stille og roligt og tænker ikke på spil. C. Jeg tænker på, hvad jeg skal

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

udenfor det virvar af sociale, intellektuelle og erfaringsbaserede snærende mønstre vi normalt er underlagt n

udenfor det virvar af sociale, intellektuelle og erfaringsbaserede snærende mønstre vi normalt er underlagt n Bilag 7 Den kreative platform Der er en række forudsætninger, der skal være tilstede for at en kreativ ideudviklingsproces kan finde sted Vi kan betragte et kreativt miljø som en platform, der er hævet

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Rapport på arbejdsdag Byhallen i Kolind // KRADS // 21. november 2012

Rapport på arbejdsdag Byhallen i Kolind // KRADS // 21. november 2012 Rapport på arbejdsdag Byhallen i Kolind // KRADS // 21. november 2012 Rapport på arbejdsdag d. 7. okt. vedr. udvikling af Byhallen i Kolind. - Kortlægning ideer der i fremtiden kan styrke Byhallens identitet

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Indhenter i FE. Jobbet. Ansøgeren

Indhenter i FE. Jobbet. Ansøgeren Indhenter i FE FE har gennem tiden fået en del forespørgsler om jobbet som indhenter, især når vi har annonceret efter nye indhentere i dagspressen og her på hjemmesiden. Her kan du læse nærmere om arbejdet

Læs mere

EGNSTEATERAFTALE VEDR. HAMLETSCENEN

EGNSTEATERAFTALE VEDR. HAMLETSCENEN EGNSTEATERAFTALE VEDR. HAMLETSCENEN 1. Aftaleparter Den selvejende institution HamletScenen (herefter kaldt teatret) Kronborg 13 3000 Helsingør CVR: 31 36 05 87 Og Helsingør Kommune (herefter kaldt kommunen)

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Primadonna. ledelse. Af seniorforsker Helle Hedegaard Hein, cand.merc. og ph.d., Copenhagen Business School

Primadonna. ledelse. Af seniorforsker Helle Hedegaard Hein, cand.merc. og ph.d., Copenhagen Business School Primadonna ledelse Af seniorforsker Helle Hedegaard Hein, cand.merc. og ph.d., Copenhagen Business School Indholdsfortegnelse Primadonna ledelse! 4 Primadonnaen, præstations-tripperen, pragmatikeren og

Læs mere

Egnsteateraftale vedr. Team Teatret

Egnsteateraftale vedr. Team Teatret Egnsteateraftale vedr. Team Teatret 1. Aftaleparter Team Teatret (herefter kaldt teatret) og Herning Kommune (herefter kaldt kommunen) 2. Aftaleperiode 1.1.2016 31.12.2016 3. Lovgrundlag Egnsteateraftalen

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

HJÆLP! AF ANNA BRO STUDIEMATERIALE TEATRET VED SORTE HEST BILLETBESTILLING SPILLEPERIODE: 15. MAR. 25. APR. 2013 MAN. FRE. KL. 20, LØR. KL.

HJÆLP! AF ANNA BRO STUDIEMATERIALE TEATRET VED SORTE HEST BILLETBESTILLING SPILLEPERIODE: 15. MAR. 25. APR. 2013 MAN. FRE. KL. 20, LØR. KL. STUDIEMATERIALE HJÆLP! AF ANNA BRO TEATRET VED SORTE HEST SPILLEPERIODE: 15. MAR. 25. APR. 2013 MAN. FRE. KL. 20, LØR. KL. 17 BILLETBESTILLING TELEFON 33 31 06 06, MAN. FRE. KL. 12-16 UNG GRUPPE U. 25,

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere