Frederiksborg Byskole

Transkript

1 Frederiksborg Byskole Erfaringer med kvalitetsarbejde 2007 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 Frederiksborg Byskole 2007 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: ISBN (www) Foto: kühnel a:s

3 Indhold Forord 5 1 Indledning Evalueringens formål Organisering af evalueringen Dokumentation og metode Rapportens opbygning 11 2 Rammen om evalueringen Kvalitetsarbejde Grundlaget for evalueringens vurderinger Anbefalinger og opfølgning 16 3 Frederiksborg Byskole Skolen Organisering Ledelsen 18 4 Principper og retningslinjer Organisering og tilrettelæggelse Skolebestyrelsens arbejde Skole-hjem-samarbejde 22 5 Lærernes bidrag til kvalitetsarbejdet Årsplaner Den løbende evaluering 25

4 5.3 Samarbejde og videndeling 27 6 Ledelsens kvalitetsarbejde Indsigt i undervisningen Vurdering og opfølgning Kvalitetsarbejde i sammenhæng 31 Appendiks Appendiks A: Oversigt over kriterier 33 Udvalgte rapporter på grundskoleområdet 35

5 Forord Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) fremlægger i denne rapport resultaterne af evalueringen af Frederiksborg Byskole. Evalueringen belyser hvordan man på Frederiksborg Byskole arbejder med at sikre, udvikle og dokumentere kvaliteten af undervisningen i forhold til de krav der fremgår af folkeskoleloven. I alt er 20 skoler i 10 kommuner blevet evalueret efter samme koncept. Konceptet er nyt for EVA i den forstand at hver evalueringsrapport er rettet direkte mod den enkelte skole. Dermed sikrer vi os at anbefalingerne er tilpasset hver enkelt skoles vilkår. Vi håber således at rapportens fremadrettede anbefalinger vil bidrage til refleksion, debat og udvikling på skolen. Evalueringen indgår i EVA s handlingsplan for 2006 og er gennemført i perioden april 2006 til juni Evalueringen blev således sat i gang inden de seneste krav om elevplaner og kommunale kvalitetsrapporter trådte i kraft. Men da evalueringen netop handler om at gøre forventningerne og systematikken i arbejdet med kvalitet tydelige, er det håbet at rapporten også kan støtte skolen og kommunen i det forestående arbejde med elevplaner og kvalitetsrapporter. Carsten Bendixen Formand for evalueringsgruppen Agi Csonka Direktør for EVA Frederiksborg Byskole 5

6

7 1 Indledning I de seneste 15 år er der kommet stor fokus på evaluering, kvalitetsudvikling og kvalitetssikring i folkeskolen. Kravet om løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen og kravet om undervisningsdifferentiering blev centrale i forbindelse med den gennemgribende reform af folkeskolen i Blandt de seneste tiltag er nationale test, skriftlige elevplaner og kravet om kommunale kvalitetsrapporter med oplysninger om og vurderinger af den enkelte folkeskole. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har tidligere gennemført evalueringer og undersøgelser der skriver sig ind i denne kontekst, bl.a. Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen (2004), Undervisningsdifferentiering i folkeskolen (2004) og Kommunernes kvalitetssikring af folkeskolen (2005). Disse evalueringer og undersøgelser har peget på en række udfordringer som folkeskolerne står over for i forhold til at leve op til målene i folkeskoleloven. I 2006 igangsatte EVA dette pilotprojekt der ser på hvordan den enkelte folkeskole tackler disse udfordringer. Projektet omfatter individuelle evalueringer af 20 folkeskoler, herunder Frederiksborg Byskole. Denne rapport fremlægger resultaterne af evalueringen af Frederiksborg Byskole. 1.1 Evalueringens formål Når man ser på tværs af EVA s hidtidige evalueringer, undersøgelser og andre opgaver på folkeskoleområdet, får man indtrykket af at der på de enkelte skoler foregår megen god undervisning og mange spændende udviklingstiltag af høj kvalitet. Kvaliteten kunne dog sikres og udvikles yderligere ved en tydeligere kobling til de gældende mål for skolens virksomhed centrale og lokale og ved systematisk evaluering og opfølgning. EVA s tidligere rapporter har typisk tegnet et generelt tilstandsbillede af et afgrænset tema i den danske folkeskole hvor enkelte skoler er indgået som cases. Formålet med skoleevalueringerne er at holde et spejl op for hver af de deltagende skoler og dermed give dem et konkret afsæt for at arbejde videre med at sikre og udvikle kvaliteten. Frederiksborg Byskole 7

8 Afsættet er dobbelt. Det består for det første af en mængde dokumentation som EVA har samlet om den enkelte skole (jf. afsnit 1.3). Dokumentationen afdækker hvordan og i hvilket omfang skoleledelsen sikrer at skolen lever op til centrale mål i folkeskoleloven om organisering, tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen. Den belyser også hvordan lærerne bidrager til kvaliteten og kvalitetssikringen gennem deres praksis. Endelig er der fokus på skolebestyrelsens arbejde med at formulere principper for skolens virksomhed. Det er håbet at den indsamlede dokumentation kan danne udgangspunkt for fælles drøftelser og diskussioner på den enkelte skole og dermed bidrage til fortsat at sikre og udvikle kvaliteten af skolens arbejde. Afsættet består for det andet af en række vurderinger af hvordan skolen pt. arbejder med de nævnte områder, og anbefalinger til hvordan det fortsatte arbejde kan gribes an. Vurderinger og anbefalinger gives af en gruppe faglige eksperter (jf. afsnit 1.2). Projektet er et pilotprojekt. Det indebærer bl.a. at konceptet skal evalueres og revideres efter at de 20 skoler er blevet evalueret i denne første runde. EVA planlægger at gennemføre skoleevalueringer ud fra det reviderede koncept i de kommende år. Desuden skal de metoder (spørgeskemaerne og vejledningen til selvevaluering, (jf. afsnit 1.3) der anvendes i evalueringen, udvikles til værktøjer som alle skoler kan bruge til at danne sig et overblik over hvordan de hver især lever op til centrale krav i folkeskoleloven. Det er tanken at redskaberne på den måde kan bidrage til at sikre og udvikle kvaliteten på landets skoler, og at skolerne ved hjælp af disse redskaber kan frembringe dokumentation der kan supplere og nuancere den information som skolerne allerede er forpligtet til at offentliggøre på hjemmesiden, nemlig karaktergennemsnit, ved at pege på og dokumentere andre tegn på kvalitet. Dermed vil dokumentationen også være relevant for kommunernes arbejde med kvalitetsrapporter. 1.2 Organisering af evalueringen Deltagende skoler Af hensyn til den praktiske gennemførelse af evalueringen er de deltagende skoler udvalgt inden for to regioner: Region Midtjylland og Region Hovedstaden. I hver af de to regioner udpegede EVA i foråret 2006 fem (daværende) kommuner af varierende størrelse og med geografisk spredning. Det var et kriterium at kommunerne ikke tidligere havde deltaget med selvevaluerende skoler i en EVA-evaluering. Hver af de ti kommuner har haft frie hænder til at udpege to skoler. I Region Hovedstaden har følgende skoler deltaget i evalueringen: Lyngby-Taarbæk Kommune: Engelsborgskolen og Fuglsanggårdsskolen Frederiksværk Kommune: Enghaveskolen og Melby Skole 8 Danmarks Evalueringsinstitut

9 Hillerød Kommune: Frederiksborg Byskole og Ålholmskolen Høje-Taastrup Kommune: Torstorp Skole og Sengeløse Skole Vallensbæk Kommune: Vallensbæk Skole og Egholmskolen. De deltagende skoler varierer meget i størrelse, og antallet af lærere varierer fra 34 til 81. Det har dog ikke været et kriterium at skolerne skulle være repræsentative, idet de indgår i evalueringen som enkeltstående skoler. En oversigt over de 20 deltagende skoler kan ses på EVA s hjemmeside: Evalueringsgruppen EVA har nedsat to eksterne evalueringsgrupper der hver især har det faglige ansvar for at evaluere de ti skoler i en region. Evalueringsgrupperne foretager vurderinger og giver anbefalinger til hver enkelt skole på baggrund af evalueringens fokus og dokumentation. Hver evalueringsgruppe består af tre medlemmer der tilsammen har følgende kompetencer: Indsigt i pædagogik og didaktik i relation til undervisningen i folkeskolen på forskningsniveau Indsigt i skoleledelse Konkret erfaring fra skoleverdenen. I evalueringen af skolerne i Region Hovedstaden udgør følgende tre personer evalueringsgruppen: Lektor Carsten Bendixen, Blaagaard Seminarium, CVU Storkøbenhavn (formand) Skolechef Lissen Møller, Assens Kommune Skoleleder Annette Demant, Skovbyskolen, Skanderborg Kommune. EVA s projektgruppe EVA har nedsat en projektgruppe som skal sikre at der i evalueringsprocessen anvendes hensigtsmæssige og pålidelige metoder i overensstemmelse med evalueringens formål. Projektgruppen har det praktiske ansvar for evalueringerne, yder sekretariatsbistand til evalueringsgrupperne og skriver evalueringsrapporterne. Evalueringskonsulent Anne Kjær Olsen og evalueringsmedarbejder Rikke Steensig har været ansvarlige for evalueringen af de ti skoler i Region Hovedstaden, herunder Frederiksborg Byskole. En samlet oversigt over projektgruppens medlemmer kan ses på EVA s hjemmeside. 1.3 Dokumentation og metode Evalueringen er gennemført på baggrund af et kommissorium der blev vedtaget af EVA s bestyrelse i april Kommissoriet, der også kan ses på EVA s hjemmeside, gør rede for evalueringens formål, organisering og metode. Nedenfor uddybes de enkelte metodeelementer. Frederiksborg Byskole 9

10 Spørgeskemaundersøgelse I august 2006 deltog lærerne på alle 20 skoler i en spørgeskemaundersøgelse. Målgruppen var de lærere der havde varetaget normalundervisning på klassetrin i skoleåret 2005/06, og som samtidig varetager normalundervisning i indeværende skoleår. På Frederiksborg Byskole var målgruppen på 57 lærere, hvoraf 45 besvarede spørgeskemaet. Det svarer til en svarprocent på 79. På tværs af de 20 skoler er svarprocenten på 86. Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen på den enkelte skole blev sendt ud til skolerne i slutningen af september Selve spørgeskemaet kan ses på EVA s hjemmeside. Undersøgelsen belyser lærernes kendskab til eksisterende principper og retningslinjer, hvordan de tilrettelægger og gennemfører undervisningen, og hvordan de oplever ledelsens sikring af den gennemførte undervisnings kvalitet. I juni 2006 blev spørgeskemaet pilottestet gennem telefoninterview med ti tilfældigt udvalgte lærere, og spørgeskemaet blev efterfølgende rettet til inden det blev sendt ud til lærerne. Ikke desto mindre peger lærernes tilbagemeldinger i forbindelse med skolebesøgene (se nedenfor) på skolerne på at mange af de spørgsmål der tager udgangspunkt i lovens formuleringer, har været svære at forstå og besvare. Resultaterne har imidlertid været et godt udgangspunkt for forberedelsen af skolebesøgene, og de vil indgå i denne rapport i det omfang det er relevant. Selvevaluering På hver af de 20 skoler har skolelederen været ansvarlig for at skoleledelsen har udarbejdet en selvevaluering af sin praksis for at sikre kvaliteten i skolens organisering af undervisningen og lærernes tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen. Frederiksborg Byskoles selvevaluering er udarbejdet i et samarbejde mellem skoleleder Irene Lerche, viceskoleleder Ove Kirkegaard og afdelingsleder Jytte Meldgård. Selvevalueringen blev sat i gang i starten af august 2006 og løb frem til slutningen af oktober Det valgte tidsrum gav skoleledelsen mulighed for at inddrage resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen blandt skolens lærere. Selvevalueringen tog udgangspunkt i en vejledning fra EVA. I vejledningen blev lederne bedt om både faktuelle oplysninger og om at reflektere over egen praksis. Desuden blev de opfordret til at vedlægge relevante bilag der kunne belyse eksisterende principper, retningslinjer og praksis. Vejledningen kan ses på EVA s hjemmeside. Skolebesøg I perioden fra den 27. november til den 8. december 2006 besøgte evalueringsgrupperne og medlemmer af EVA s projektgruppe alle skolerne. Formålet med besøgene var at få uddybet og nuanceret den øvrige dokumentation ved at bidrage med eksempler på den oplevede virkelighed. Besøget på Frederiksborg Byskole fandt sted den 6. december. 10 Danmarks Evalueringsinstitut

11 Besøget varede en halv dag, og der blev gennemført tre separate møder af en times varighed: et med ledelsen, et med en gruppe lærere og et med skolebestyrelsesmedlemmer. EVA havde bedt skoleledelsen om at sammensætte grupperne ud fra en række kriterier der bl.a. skulle sikre aldersmæssig og faglig spredning blandt lærerne. På Frederiksborg Byskole deltog følgende i møderne: Ledelsen: skoleleder Irene Lerche, viceskoleleder Ove Kirkegaard og afdelingsleder Jytte Meldgaard Lærerne: en gruppe på seks lærere med spredning i forhold til anciennitet, alder, køn og trin Skolebestyrelsen: tre forældrerepræsentanter, herunder formanden. De tre medlemmer var valgt for hhv. første og anden periode. 1.4 Rapportens opbygning Rapporten indeholder foruden dette indledende kapitel fem kapitler. Kapitel 2 beskriver rammerne for evalueringen. Her udfoldes begrebet kvalitetsarbejde. Desuden gøres der rede for det vurderingsgrundlag der ligger til grund for evalueringsgruppens vurderinger og anbefalinger, og for anbefalingernes status. Kapitel 3 indeholder nogle faktuelle oplysninger om Frederiksborg Byskole, mens kapitel 4-6 indeholder resultaterne af selve evalueringen. Kapitel 4 sætter fokus på principper og retningslinjer for undervisningens organisering og tilrettelæggelse. I denne sammenhæng spiller skolebestyrelsen en central rolle. Kapitel 5 fokuserer på lærernes dokumentation af egen praksis, mens kapitel 6 beskæftiger sig med skoleledelsens kvalitetsarbejde. Kapitel 6 er således centralt i forhold til evalueringens overordnede formål fordi det ser på hvordan skoleledelsen sikrer at der er overensstemmelse mellem principper, retningslinjer, mål og praksis. Frederiksborg Byskole 11

12

13 2 Rammen om evalueringen Med konceptet for skoleevalueringer sigter EVA mod at opfylde to forskellige behov der i løbet af de seneste fem år er blevet stadig tydeligere i forbindelse med EVA s evalueringer på skoleområdet: på den ene side behovet for at beskæftige sig mere indgående med den enkelte skole og give anbefalinger specifikt til hver enkelt skole, på den anden side behovet for at inddrage flere skoler og kommuner end hidtil. De to behov kan virke modstridende. Hvis behovet for større volumen skal opfyldes, er det svært samtidig at komme i dybden med alle aspekter af den enkelte skoles virksomhed, bl.a. kvaliteten af undervisningen. Derfor har EVA valgt en overordnet tilgang til den enkelte skole. I stedet for at vurdere undervisningens kvalitet, sætter EVA fokus på skolens eget arbejde med at sikre og udvikle denne kvalitet, dvs. skolens kvalitetsarbejde. Dette kapitel uddyber indholdet af begrebet kvalitetsarbejde (afsnit 2.1). I forlængelse heraf beskrives det vurderingsgrundlag der ligger til grund for evalueringsgruppens vurderinger af skolens kvalitetsarbejde (afsnit 2.2). Til sidst beskrives hvilken status de anbefalinger som vurderingerne munder ud i, har (afsnit 2.3). 2.1 Kvalitetsarbejde Det fremgår af folkeskoleloven at skolerne er ansvarlige for undervisningens kvalitet, og at skolelederen skal sikre at lærerne tilrettelægger en undervisning der udfordrer samtlige elever. Det er skolelederen der står til ansvar over for kommunen og skolebestyrelsen, men lederen skal udøve sin virksomhed i samarbejde med lærerne og den øvrige ledelse. Begrebet kvalitetsarbejde dækker i denne evaluering over det samspil, de dokumentationsformer og de dialogprocesser mellem lærere og skoleledelse der giver skolelederen reel mulighed for at opfylde lovens krav om at sikre kvaliteten af undervisningen. Begrebet kvalitetsarbejde dækker over et systematisk arbejde med at sikre og udvikle kvaliteten på skolen. Med brugen af dette begreb ønsker EVA og evalueringsgruppen på den ene side at Frederiksborg Byskole 13

14 understrege at evalueringen tager udgangspunkt i folkeskoleloven, og at skoleledelsen har et ansvar for at sikre undervisningens kvalitet. På den anden side understreges det at kvalitetsarbejde er andet og mere end kontrol nemlig udvikling og vedligeholdelse af interne og eksterne samarbejdsrelationer, udvikling af en fælles forståelse af og et fælles sprog om kvalitet og forbedring af ledelsens muligheder for at give lærerne sparring. Samtidig skal det understreges at kvalitetsarbejde kun er en del af den samlede ledelsesopgave. Evalueringen forholder sig ikke til hvordan skolelederen udøver den samlede ledelsesopgave, ligesom den kun i begrænset omfang forholder sig til nationale og kommunale vilkår for skoleledelse. 2.2 Grundlaget for evalueringens vurderinger Grundlaget for evalueringens vurderinger og anbefalinger er folkeskoleloven. Foruden det overordnede krav om ledelsens kvalitetssikring af undervisningen (jf. afsnit 2.1) stiller loven en række krav til hvordan lærerne tilrettelægger undervisningen. Bl.a. skal tilrettelæggelsen tage hensyn til den enkelte elevs behov og forudsætninger ( 18), elevernes udbytte af undervisningen skal evalueres løbende ( 13, stk. 2), og der skal arbejdes med mål for undervisningen ( 10) og for den enkelte elev ( 18, stk. 4). Men loven udstikker ikke retningslinjer for hvordan lærerne konkret opfylder disse krav. Dermed præciserer loven heller ikke hvordan skolens leder sikrer at lærerne udmønter kravene i praksis. EVA har derfor operationaliseret lovens paragraffer i en række kriterier. For hvert kriterium er der desuden opstillet en række indikatorer, dvs. forskellige tegn på at skolen lever op til kriterierne og i sidste ende loven. Listen med kriterier og tilhørende indikatorer blev præsenteret for skolerne forud for evalueringen så skolerne på forhånd vidste hvad de kunne blive vurderet i forhold til. I praksis har den samlede række af kriterier og indikatorer fungeret som en form for bruttoliste. Evalueringsgruppen har udvalgt centrale kriterier og indikatorer fra denne liste, og rapporten er struktureret ud fra disse valg. De mest centrale kriterier omhandler ledelsens kvalitetsarbejde. Ved at omskrive lovparagrafferne til kriterier og dernæst formulere dem som indikatorer har EVA peget på at kvalitetsarbejde forudsætter at skoleledelsen har dokumenteret indsigt i undervisningen, at denne indsigt danner udgangspunkt for kvalificerede dialogprocesser mellem ledelse og medarbejdere, og at ledelsen følger op på indgåede aftaler og retningslinjer. Desuden indgår der kriterier som handler om retningslinjer og principper for organisering og tilrettelæggelse af undervisningen da disse udgør den lokale ramme for lærernes praksis og skoleledelsens kvalitetssikring af denne praksis. I denne sammenhæng er rammerne for teamdannelse og lærersamarbejde centrale idet forpligtende teamstrukturer på både ledelses- og lærerniveau kan medvirke til at sikre og udvikle kvaliteten af undervisningen. 14 Danmarks Evalueringsinstitut

15 Blandt de mange kriterier og indikatorer der omhandler lærernes praksis, har evalueringsgruppen valgt at fokusere på de områder der dokumenterer denne praksis og dermed skaber grundlaget for ledelsens indsigt i undervisningen. Det drejer sig især om den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen og om årsplaner. Loven stiller ikke krav om at lærerne udarbejder årsplaner, og årsplanerne optræder derfor ikke på kriterieniveau. Årsplaner kan imidlertid være et centralt redskab i skolens kvalitetsarbejde hvis de indgår aktivt i lærernes og lærerteamenes arbejde med at tilrettelægge undervisningen, og i dialogen mellem ledelse, lærere og lærerteam. Årsplaner indgår derfor på indikatorniveau i forhold til mange af kriterierne (fx lærerne udarbejder årsplaner eller andet skriftligt materiale der viser hvordan [ ] indgår i lærernes tilrettelæggelse af undervisningen ). Årsplaner og skriftlighed generelt bliver derved fremtrædende i rækken af kriterier og indikatorer. Ved at behandle årsplaner i et selvstændigt afsnit i rapporten ønsker evalueringsgruppen at understrege vigtigheden af årsplaner, men samtidig påpeges det at årsplaner er et blandt flere udviklingsredskaber og en blandt flere dokumentationskilder. De resterende kriterier og indikatorer i forhold til lærernes praksis behandles ikke særskilt i rapporten, men peger på nogle centrale forhold i folkeskoleloven som dialogen mellem ledelse og lærere om kvalitetssikring og -udvikling bør fokusere på. Sammen med de øvrige kriterier har de dannet baggrund for dokumentationsindsamlingen, og indikatorernes ordlyd afspejles især i spørgeskemaets formuleringer. De kan derfor være med til at perspektivere afsnittet om ledelsens vurdering af undervisningens kvalitet. Her er evalueringsgruppen særligt opmærksom på de kriterier der omhandler differentiering af undervisningen for det første fordi folkeskoleloven tydeligst definerer ledelsens opgave i forhold til kvalitetssikring i forbindelse med differentiering ( 18, stk. 2), og for det andet fordi kravet om differentiering er helt centralt i forhold til de øvrige krav. Meningen med evaluering af elevens udbytte af undervisningen og samarbejde med eleven om individuel målfastsættelse fremstår først tydelig når evaluering og samarbejde udmøntes i en differentieret undervisning i form af holddannelse, individuelt tilrettelagte forløb eller andet. På visse punkter er folkeskoleloven meget tydelig og lægger op til kriterier der entydigt kan besvares med et opfyldt eller et ikke opfyldt. På de fleste punkter lægger loven dog op til mere komplekse kriterier hvor der i højere grad vil være tale om en vurdering af hvordan og i hvilken grad skolen opfylder kriterierne, fx: Lærer og elev skal samarbejde om fastlæggelse af individuelle elevmål, herunder mål for den alsidige personlige udvikling på hvert klassetrin og i hvert fag. I praksis har det vist sig vanskeligt at vurdere graden af kriterieopfyldelse. Når det handler om de kriterier der retter sig mod lærerne, skal forholdet mellem kvantitet og kvalitet fx overvejes. Er det bedre at mange lærere opfylder få indikatorer, end at få lærere opfylder mange indikatorer? I stedet for at beskæftige sig med dette beskriver rapporten hvordan skolen arbejder med de tematiske områder som evalueringsgruppen har valgt at fokusere på med udgangspunkt i bruttolisten over kriterier og indikatorer. Det er fortsat denne bruttoliste der danner baggrund for evalu- Frederiksborg Byskole 15

16 eringsgruppens vurderinger af skolen også i de tilfælde hvor evalueringsgruppen forholder sig direkte til om skolen opfylder kravene i folkeskoleloven. I appendiks A findes bruttolisten over kriterier. På EVA s hjemmeside findes en oversigt over kriterierne med henvisninger til folkeskolelovens relevante paragraffer og med tilhørende indikatorer. 2.3 Anbefalinger og opfølgning På baggrund af dokumentationen og det beskrevne vurderingsgrundlag har evalueringsgruppen formuleret anbefalinger til skolen. Anbefalingerne findes løbende i rapportens kapitel 4-6 og står i sammenhæng med de vurderinger de knytter sig til. Evalueringsgruppen har bestræbt sig på at forene det fælles vurderingsgrundlag med den enkelte skoles særkende når den har formuleret anbefalingerne. Med særkende tænkes der for det første på at skolerne kan have forskellige indsatsområder. Hvis en skole fx arbejder med en bestemt evalueringsmodel, kan anbefalingen være at fortsætte og forbedre arbejdet med denne model, mens evalueringsgruppen ikke vil anbefale bestemte evalueringsmodeller til skoler der ikke allerede har valgt selv. For det andet kan en skole være nået langt i sit kvalitetsarbejde sammenlignet med andre skoler. Imidlertid kan dette arbejde altid blive bedre, og rapporten kan indeholde anbefalinger der kan hjælpe skolen endnu længere. Hvad der udløser en anbefaling på en af skolerne behøver altså ikke nødvendigvis at føre til samme anbefaling på en anden skole. Dette forhold afspejler ønsket om i videst muligt omfang at bidrage til udvikling på den skole som er den primære målgruppe for rapporten. De skoler der indgår i evalueringen herunder Frederiksborg Byskole har ifølge bekendtgørelsen om opfølgning på evaluering ved Danmarks Evalueringsinstitut mv. pligt til at udarbejde og offentliggøre en opfølgningsplan. Opfølgningsplanen skal ligge på skolens hjemmeside senest et halvt år efter rapportens offentliggørelse. 16 Danmarks Evalueringsinstitut

17 3 Frederiksborg Byskole Frederiksborg Byskole Carlsbergvej Hillerød Hjemmeside: Dette kapitel beskriver kort Frederiksborg Byskole. Foruden størrelse og beliggenhed beskrives skolens organisering og ledelse. Beskrivelsen er faktuel og følges ikke umiddelbart af vurderinger og anbefalinger. Evt. forhold ved organiseringen eller ledelsesstrukturen der giver anledning til undren eller refleksion, vil blive behandlet senere i rapporten. 3.1 Skolen Frederiksborg Byskole ligger i Hillerød. Skolen er en af Hillerød Kommunes største skoler med 811 elever fordelt på 40 almindelige klasser, en læseklasserække fra 3. til 9. klassetrin og en specialklasse. Desuden varetager skolen ledelsen af Stubbevangskolen, en dagskole tilknyttet Hillerød Sygehus. Frederiksborg Byskoles kerneværdier er åbenhed, tillid, trivsel og glæde. 3.2 Organisering Skolen er ikke formelt opdelt i afdelinger, men der skelnes mellem indskoling og øvrige årgange. Nogle lærere er organiseret i afdelingsteam, og skolens ledelse har fordelt afdelingerne imellem sig i forhold til nogle konkrete opgaver. Skolens lærere er desuden organiseret i klasseteam, årgangsteam og fagteam. Frederiksborg Byskole 17

18 3.3 Ledelsen Ledelsen består af skoleleder Irene Lerche, viceskoleleder Ove Kirkegaard og afdelingsleder Jytte Meldgård. De har henholdsvis 13, 8 og 14 års anciennitet i deres nuværende stillinger. Ledelsens medlemmer har delt teamsamtalerne imellem sig så de hver især har ansvar for et vist antal team. Ledelsen har udarbejdet et ledelsesgrundlag for Frederiksborg Byskole. Det består af en række ledelsesværdier som findes på skolens hjemmeside. 18 Danmarks Evalueringsinstitut

19 4 Principper og retningslinjer Dette kapitel gennemgår de overordnede principper for organiseringen og tilrettelæggelsen af undervisningen (afsnit 4.1). Det er skolebestyrelsens opgave at formulere principper for skolens virksomhed. Derfor behandler rapporten i afsnit 4.2 skolebestyrelsens arbejde med organiseringen og tilrettelæggelsen. Et væsentligt fokus for skolebestyrelsens arbejde er skole-hjemsamarbejdet, herunder fastsættelse af principper for samarbejdet. Dette tema behandles i afsnit 4.3. Kapitlet bygger på ledelsens selvevaluering med tilhørende bilag og på samtalerne under skolebesøget, først og fremmest samtalen med skolebestyrelsen. Desuden inddrages enkelte tabeller fra spørgeskemaundersøgelsen blandt lærerne. 4.1 Organisering og tilrettelæggelse På Frederiksborg Byskole er lærerne organiseret i kerneteam baseret på de enkelte klasser. Lærerne deltager desuden i fagudvalg, storteam (bestående af kerneteamlærerne og klassens øvrige lærere) og årgangsteam. Teamenes arbejde og konstellation er ikke beskrevet i skolens principper, men forventningerne til teamenes arbejde fremgår af forskellige dokumenter. Forventningerne er til dels beskrevet i dokumentet Teamsamarbejde som er udfærdiget af skolens pædagogiske udvalg, og i skolens handleplan. Handleplanen beskriver også på et overordnet niveau hvordan lærerne skal arbejde med årsplaner og evaluering. Der foreligger desuden principper for fagfordeling og skemalægning. Disse principper er vedtaget i henholdsvis 2002 og Derudover er der principper for skole-hjem-samarbejdet vedtaget i 2003 og der er interne arbejdspapirer for organiseringen af de alternative uger. I spørgeskemaundersøgelsen svarer 41 % af lærerne at skolen har skriftlige principper for organiseringen af undervisningen, mens 30 % svarer at skolen har skriftlige principper for tilrettelæggelsen af undervisningen (tabel 1). Samtidig viser spørgeskemaundersøgelsen at kun få lærere føler at de har været involveret i arbejdet med principper for organisering og tilrettelæggelse. 16 % svarer at de i høj eller nogen grad har været med til at udarbejde principper for organiseringen Frederiksborg Byskole 19

20 af undervisningen. 54 % har ikke deltaget i dette arbejde. I forhold til udarbejdelse af principper for tilrettelæggelsen af undervisningen svarer 43 % at de i høj eller nogen grad har været inddraget (figur 1). På spørgsmålet om hvorvidt skolen har skriftlige principper eller retningslinjer for hvordan lærerne skal arbejde systematisk med videnindsamling om elevens behov, forudsætninger og potentialer, svarer 73 % af lærerne nej eller ved ikke. I forhold til lærernes arbejde med at tilrettelægge en differentieret undervisning svarer 11 % at skolen har skriftlige principper eller retningslinjer for dette (tabel 2). I selvevalueringen skriver skolens ledelse at de ikke er overraskede over lærernes begrænsede kendskab og ejerskab til skolens retningslinjer og principper. De fortæller at der er mange nyansatte lærere på skolen, og flere af de erfarne oplever, at de ikke personligt har været involveret i principperne og retningslinjerne, selv om de har været til høring i pædagogisk råd. Evalueringsgruppen vurderer at skolens principper og retningslinjer for organisering og tilrettelæggelse af undervisningen kan forankres yderligere i lærergruppen. Nogle af årsagerne til den manglende forankring kan som skolens leder peger på være at der er mange nyansatte lærere på skolen, og at høringer på rådsmøderne ikke giver lærerne en særlig høj grad af ejerskab til principperne. Derudover findes der kun få deciderede principper for undervisningens organisering og tilrettelæggelse. Der findes mange retningslinjer, handleplaner og dokumenter som omhandler lærernes arbejde med organisering og tilrettelæggelse af undervisningen. Krav fx til lærernes arbejde med årsplaner findes spredt i flere forskellige dokumenter. Det kan derfor være svært for lærerne at skaffe sig et overblik over gældende principper og retningslinjer på området. Evalueringsgruppen anbefaler - at lærere, ledelse og skolebestyrelse i højere grad drøfter i fællesskab hvilke principper der skal gælde for organisering og tilrettelæggelse af undervisningen på skolen. - at skolens principper og retningslinjer for organisering og tilrettelæggelse af undervisningen samles i ét fælles dokument. 20 Danmarks Evalueringsinstitut

21 4.2 Skolebestyrelsens arbejde Skolebestyrelsen på Frederiksborg Byskole udgøres af både erfarne og nyvalgte bestyrelsesmedlemmer. I samtalen under besøget på skolen deltog tre bestyrelsesmedlemmer, heriblandt formanden. Som introduktion til bestyrelsesarbejdet har bestyrelsesmedlemmerne deltaget i et kursus af en halv dags varighed i kommunalt regi. I den forbindelse var der desuden et internt seminar af en halv dags varighed hvor bestyrelsen drøftede hvilke indsatsområder den ønskede at arbejde med og hvordan. Forældrerepræsentanterne vurderede at de er godt inde i bestyrelsens arbejdsområder. De gav udtryk for at det vil være en stor hjælp for bestyrelserne hvis der var delte valgperioder. På den måde ville der altid være erfarne forældrerepræsentanter som kunne introducere nyvalgte repræsentanter til bestyrelsesarbejdet. De forældrerepræsentanter som deltog i samtalen under skolebesøget, gav udtryk for at bestyrelsen har indflydelse både på skoleniveau og kommunalt niveau. Bestyrelsen gør meget ud af at have kontakt til kommunale samarbejdspartnere. Den har flere gange rettet henvendelse til kommunen, fx omkring trafikale forhold og indeklima på skolen, og den deltager i et møde med skoleudvalgsformanden to gange årligt. Forældrerepræsentanterne gav endvidere udtryk for at det er vigtigt at alle skolens parter inddrages i beslutningsprocesser og arbejdet med principper for skolens virksomhed. Bestyrelsen tager den endelige beslutning om indførelsen af et nyt princip, men samtlige principper diskuteres forinden i Forretningsudvalg og Lærerudvalg (Pædagogisk Råd). Nogle gange nedsættes der udvalg som skal inddrage lærere, elever og forældre i arbejdet med nye principper. Bestyrelsen har fx nedsat et strukturudvalg på skolen. Skolebestyrelsen har udarbejdet en række principper for skolens virke som er tilgængelige på skolens hjemmeside. Principperne er vedtaget i perioden 1997 til 2006 og omhandler fx skemalægning, elevrådsarbejde og klassedannelse. Den siddende bestyrelse har vedtaget principper for konfliktløsning, og den har udarbejdet en folder til kontaktforældrene som omhandler principperne for skole-hjem-samarbejdet. En vigtig sag for bestyrelsen har været at indføre at to lærere underviser en klasse på samme tid ind imellem i indskolingen hvilket giver mulighed for holddeling. Forældrerepræsentanterne fortalte at de lytter meget til skolens lærere og ledelse når det drejer sig om det pædagogiske område, da det er dem der har viden og overblik på dette område. Det er meningen at skolebestyrelsen skal udarbejde principper for det kommende arbejde med elevplaner. Forældrerepræsentanterne gav udtryk for at de finder arbejdet svært og lidt uoverskueligt. De mener at skolen bl.a. via arbejdet med portfolio er godt forberedt til dette arbejde. Frederiksborg Byskole 21

22 4.3 Skole-hjem-samarbejde Der er udarbejdet principper for skole-hjem-samarbejdet på Frederiksborg Byskole. Skolebestyrelsen har i 2003 vedtaget et princip der beskriver skolens overordnede værdier i forhold til skolehjem-samarbejdet. Desuden foreligger der en handleplan som beskriver hvordan de enkelte forældreråd kan udarbejde principper for skole-hjem-samarbejdet. Det er op til det enkelte forældreråd at disponere tiden til skole-hjem-samarbejdet, og handleplanen opstiller forskellige modeller for hvordan den tid kan prioriteres. Handleplanen indeholder samtidig retningslinjer for information til forældrene om skolens syn på elevens udbytte af undervisningen. Her fremgår det bl.a. at klasselæreren forud for en skole-hjem-samtale skal give forældrene skriftlig besked om hvilke emner der ønskes drøftet på mødet. Ligeledes kan forældrene på forhånd bede om at bestemte emner tages op på mødet. Størstedelen af lærerne er bekendt med skolens skriftlige principper for skole-hjem-samarbejdet. 86 % svarer i spørgeskemaundersøgelsen at skolen har skriftlige principper for hvor ofte forældrene skal underrettes om skolens syn på elevens udbytte af undervisningen. 64 % svarer ja til at skolen har skriftlige principper for hvor ofte eleverne skal underrettes om skolens syn på deres udbytte af undervisningen (figur 2). Disse foreligger ikke som egentlige skriftlige principper, men fremgår af handleplanen. Forældrerepræsentanterne fortalte under samtalen at de ser det som en af bestyrelsens væsentligste opgaver at give forældre og lærere værktøjer til at skabe et godt skole-hjem-samarbejde. De betragtede forældrerådene som en vigtig del af dette arbejde og gav udtryk for at forældrerådene fungerer rigtig godt. Tidligere arrangerede bestyrelsen møder med forældrerådene omkring aktuelle problemstillinger. Der var ofte et lille fremmøde, så i dag holder skolen hovedsageligt arrangementer for alle forældre. Forældrerepræsentanterne fortalte at der sjældent møder mange forældre op til disse arrangementer, men at de fremmødte til gengæld er engagerede. Forældrene har fx været involveret i arbejdet med skolens antimobbepolitik, og forældrene er desuden repræsenteret i skolens strukturudvalg. Repræsentanterne fra skolebestyrelsen ser stor værdi i lærernes arbejde med årsplaner. Årsplanerne giver forældrene større mulighed for at følge med i børnenes skolegang, især de årsplaner som er udførligt lavet. Både forældrerepræsentanterne og skolens ledelse gav udtryk for at der er et godt samarbejde mellem ledelse og bestyrelse. Under skolebesøget gav ledelsen udtryk for at bestyrelsen både stiller spørgsmål til skolens praksis og samtidig lytter meget til lærernes og ledelsens holdninger på de områder hvor de har ekspertisen. Det er evalueringsgruppen indtryk at Frederiksborg Byskole har en velfungerende skolebestyrelse som arbejder seriøst med bestyrelsesopgaven og har et godt indblik i skolens virksomhed og principperne for skolens virke. 22 Danmarks Evalueringsinstitut

23 5 Lærernes bidrag til kvalitetsarbejdet Mens forrige kapitel handlede om de overordnede principper, ser dette kapitel nærmere på lærernes praksis. Dokumentation af lærernes praksis er afgørende for ledelsens mulighed for at sikre og udvikle kvaliteten af skolens undervisning. Derfor ligger fokus på lærernes arbejde med at dokumentere deres arbejde. Kapitlet trækker på spørgeskemaundersøgelsen blandt lærerne, samtaler med lærerne under besøget og til dels ledelsens selvevalueringsrapport. Undervisningspraksis kan beskrives som målsætning, planlægning og tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering som bidrager til ny planlægning. Den evaluering som folkeskoleloven og dermed EVA s kriterier fokuserer på, er den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. I løbende evaluering ligger imidlertid en forventning om at evaluering er en aktivitet der foregår samtidig med og i et tæt samspil med tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen. I et forsøg på at indfange dette komplekse samspil i en enkel fremstilling skelnes der i dette kapitel mellem to typer dokumentation: årsplaner (afsnit 5.1) og evalueringsresultater (afsnit 5.2). Desuden indgår samarbejde og videndeling mellem lærerne (afsnit 5.3). 5.1 Årsplaner Frederiksborg Byskole stiller krav om at den enkelte lærer udarbejder faglige årsplaner for samtlige fag. Årsplanerne er tilgængelige på skolens hjemmeside. Desuden udarbejdes der årsplaner for klasseteamet (kerneteamet) og en fælles årsplan for klassen. Af skolens handleplan for 2006 fremgår det at de faglige årsplaner skal afspejle hvordan undervisningen i de enkelte fag lever op til Fælles Mål. Ud over krav om sammenhængen med Fælles Mål har skolen ingen principper eller retningslinjer for arbejdet med årsplanerne. Under skolebesøget fortalte skolens ledelse at de faglige årsplaner skal afleveres til ledelsen senest 1. september. Ledelsen gennemgår årsplanerne og drøfter planernes indhold i teamsamtalerne. Ledelsen har givet lærerne fem forskellige modeller som inspiration til arbejdet med årsplaner. Frederiksborg Byskole 23

24 På Frederiksborg Byskole udarbejder klasseteamene desuden elevplaner. Arbejdet med individuelle målbeskrivelser har været i gang i en årrække og står indskrevet i skolens handleplan for Ledelsen fortæller at skolen har en række minimumskrav til arbejdet med elevplanerne. Skolen samarbejder med en konsulent som bl.a. deltager i nogle af teammøderne og giver sparring til faggrupperne. I spørgeskemaundersøgelsen er der spurgt til lærernes arbejde med årsplaner og andet skriftligt materiale. Her fremgår det at størstedelen af lærerne (86 %) for al eller mere end halvdelen af deres undervisning udarbejder årsplaner eller andet skriftligt materiale hvoraf det fremgår hvilke dele af undervisningen der har som mål at eleverne tilegner sig de erkendelses- og arbejdsformer der fremgår af faghæfterne for de enkelte fag. I årsplanerne gør 38 % af lærerne rede for hvordan der veksles mellem undervisningen i fag og på tværs af fag for al eller mere end halvdelen af deres undervisning (tabel 4). I forhold til inddragelse af eleverne i tilrettelæggelsen af undervisningen er andelen af lærere der skriftligt gør rede for dette, noget mindre. Mellem 20 % og 26 % af lærerne svarer at de i årsplaner eller andet skriftligt materiale gør rede for elevernes inddragelse i valg af henholdsvis stof, arbejdsformer og undervisningsmetoder (figur 4). Henholdsvis 44 % og 49 % af lærerne svarer i spørgeskemaundersøgelsen at de udarbejder årsplaner eller andet skriftligt materiale der viser hvordan aktiviteter og resultater vedrørende den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen indgår i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen i de enkelte fag. Noget færre, henholdsvis 13 % og 14 % af lærerne, svarer bekræftende på spørgsmålet om brugen af evaluering i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen på tværs af fag (tabel 7). Til gengæld svarer 98 % af lærerne at de foretager løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen for alle eller mere end halvdelen af deres elever, og 87 % svarer at de tilrettelægger undervisningen med udgangspunkt i den løbende evaluering af elevernes udbytte for al eller mere end halvdelen af deres undervisning (tabel 6). At under halvdelen af lærerne i deres årsplaner gør rede for hvordan de arbejder med evaluering og bruger evalueringsresultaterne, er ikke ensbetydende med at de ikke foretager evaluering og tilrettelægger undervisningen i forhold til denne. 17 % af lærerne oplever at ledelsen stiller krav om at det fremgår af årsplaner, elevplaner eller andre skriftlige dokumenter hvordan de inddrager den enkelte elev i fastsættelsen af mål. 13 % oplever at ledelsen stiller krav om at det fremgår hvordan læreren tilrettelægger elevens arbejde i overensstemmelse med målene (tabel 18). I spørgeskemaundersøgelsen er der spurgt om lærernes opfattelse af ledelsens kvalitetssikring af undervisningen. 87 % oplever at ledelsen for al eller mere end halvdelen af lærerens undervisning indhenter skriftligt materiale, fx i form af årsplaner, der belyser den konkrete tilrettelæggelse af 24 Danmarks Evalueringsinstitut

25 undervisningen. 75 % oplever ikke at ledelsen forholder sig til dette materiale (tabel 18). Ledelsen skriver i selvevalueringen at de gennemgår samtlige årsplaner forud for teamsamtalerne. Evalueringsgruppen vurderer at lærerne på Frederiksborg Byskole arbejder godt med årsplaner, og at arbejdet er en velintegreret del af skolens virke. Imidlertid kunne følgende punkter udvikles yderligere og dermed give et større udbytte af arbejdet med årsplaner: Tværfagligt samarbejde om årsplanerne Feedback fra ledelsen til lærerne og dialog mellem ledelse og lærere omkring årsplanernes indhold Tydelig udmelding fra ledelsens side om kravene til indholdet af årsplanerne. Evalueringsgruppen anbefaler - at skolens ledelse i højere grad indgår i dialog med lærerne omkring indholdet af årsplanerne både for at vise anerkendelse af lærernes arbejde med årsplanerne og for at kvalitetsudvikle arbejdet yderligere. 5.2 Den løbende evaluering Hillerød Kommune har iværksat et evalueringsprojekt for alle kommunens skoler. Projektet sætter fokus på elevevaluering, og hver skole har på kommunens foranledning fået tilknyttet en konsulent. Konsulenten deltager bl.a. som sparringspartner i teammøder hvor der tales om elevplaner og evaluering. Projektet omkring evaluering startede i skoleåret 2005/06 med et projekt for 3. og 4. klasse som en forløber for det nuværende evalueringsprojekt. Formålet med projektet er bl.a. at eleverne arbejder med portfolio i samtlige fag og dermed lærer at formulere mål for og evaluere egen læring. De lærere som deltog i samtalen under skolebesøget, havde blandede holdninger til udbyttet af evalueringsprojektet. Et af kritikpunkterne var at initiativet til projektet er kommet fra kommunen og altså ikke er et tiltag som lærerne selv har haft indflydelse på og oplever ejerskab til. Lærerne gav udtryk for at de har manglet en klar udmelding om retningen for og målet med projektet. Den tid som lærerne har brugt på projektet, modsvarer ikke deres udbytte af arbejdet. De gav dog udtryk for at den faglige sparring er blevet styrket i arbejdet med projektet fordi der i den forbindelse er blevet afsat mere tid til den faglige sparring inden for fagene. Ved samtalen gav skolens ledelse udtryk for at lærerne ikke oplever at de er blevet hørt om evalueringsprojektet. Ledelsen selv sad med i den kommunale arbejdsgruppe der traf beslutningen Frederiksborg Byskole 25

26 om evaluering som fokusområde. Her var den lokale kreds i Danmarks Lærerforening også repræsenteret. Ved samtalen fortalte ledelsen at den ud over arbejdet med portfolio bl.a. opfatter elev- og årsplanerne som et redskab for lærerne til at reflektere over og udvikle egen evalueringspraksis. Det fremgår af ledelsens selvevalueringsrapport at den enkelte elevs indsats og udbytte evalueres ved de to årlige skole-hjem-samtaler. Desuden har skolen arbejdet systematisk med læse- og matematiktest siden 1995, og ledelsen modtager en oversigt over resultaterne af de test der udføres på skolen. Spørgeskemaundersøgelsen bekræfter at der arbejdes en del med portfolio på skolen. 66 % af lærerne svarer at de i forhold til alle eller mere end halvdelen af deres elever anvender portfolio i den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Noget færre, henholdsvis 41 % og 43 % af lærerne, bruger logbog eller andre proces-/refleksionsredskaber i den løbende evaluering. Tallene viser at samtale er den mest brugte form i forbindelse med den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Mens 72 % anvender samtaler hvor der sættes individuelle mål, anvender 69 % samtaler der følger op på individuelle mål. Desuden anvender 68 % af lærerne prøver eller test i den løbende evaluering (tabel 10). I spørgeskemaundersøgelsen er der spurgt om hvorvidt lærernes arbejde med den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen belyser den enkelte elevs: status i forhold til trinmålene for de enkelte fag status i forhold til de individuelle mål for de enkelte fag progression i forhold til trinmålene progression i forhold til de individuelle mål alsidige og personlige udvikling. 75 % af lærerne svarer at de for al eller mere end halvdelen af deres undervisning tilrettelægger evalueringen så den belyser den enkelte elevs status i forhold til trinmålene for de enkelte fag. Mellem 59 % og 66 % af lærerne svarer bekræftende på de øvrige spørgsmål i forhold til al eller mere end halvdelen af deres undervisning (tabel 9). Samlet set viser spørgeskemaundersøgelsen at skolens lærere arbejder godt og alsidigt med evaluering, og at de belyser den enkelte elevs læring bredt ved hjælp af forskellige evalueringsredskaber. Evalueringsgruppen vurderer at skolen har haft udbytte af de forskellige indsatser der igennem en årrække er iværksat for at fremme en evalueringskultur på skolen. Der er ikke umiddelbart en sammenhæng at se imellem de interviewede læreres manglende ejerskab til det seneste tiltag på 26 Danmarks Evalueringsinstitut

27 området og lærernes arbejde med evaluering. Men evalueringsgruppen vurderer at det er af stor vigtighed i forhold til lærernes glæde ved dette arbejde at de får ejerskab til nye fælles tiltag. 5.3 Samarbejde og videndeling Frederiksborg Byskole har ifølge skolens handlingsplan for 2005 haft fokus på teamsamarbejde. Teamsamarbejde blev vedtaget som fokusområde for alle kommunens skoler, og lærerne deltog i forskellige kurser omkring teamsamarbejde. Ledelsen har siden 1998 holdt teamsamtaler med kerneteamene, som udgøres af klassens hovedlærere, og en eller to faglærere. Ud over klasseteam (kerneteam) er lærerne organiseret i årgangsteam og fagteam. I spørgeskemaundersøgelsen er der spurgt til lærernes organisering i team. Her fremgår det at samtlige lærere arbejder i klasseteam, og at mellem 38 % og 73 % arbejder i årgangsteam, afdelingsteam eller fagteam. Der er stor forskel på hvorvidt lærerne oplever at de arbejder i selvstyrende team. 41 % angiver at deres klasseteam er selvstyrende, mens mellem 11 % og 34 % angiver at de arbejder i selvstyrende afdelingsteam, fagteam eller årgangsteam (tabel 13). I forhold til omfanget af lærernes samarbejde med kolleger er der i spørgeskemaundersøgelsen spurgt om i hvilken grad den enkelte lærer samarbejder med kolleger omkring følgende: Tilrettelæggelse af undervisningen i tværgående emner og problemstillinger Vurdering af den enkelte elevs behov, forudsætninger og potentialer Opstilling af mål for og med den enkelte elev Tilrettelæggelse af undervisningen med udgangspunkt i resultaterne af den løbende evaluering. 91 % af lærerne samarbejder i høj eller nogen grad om at vurdere den enkelte elevs behov, forudsætninger og potentialer. Mellem 51 % og 83 % har svaret at de i høj eller nogen grad samarbejder på de øvrige områder (figur 6). Tabel 3 i spørgeskemaundersøgelsen viser at 38 % af lærerne tilrettelægger al eller mere end halvdelen af deres undervisning så der indgår tværgående emner og problemstillinger. Få lærere observerer hinandens undervisning efter en aftalt systematik. I spørgeskemaundersøgelsen svarer 96 % af lærerne at de aldrig observerer efter en aftalt systematik. 42 % angiver at de giver kolleger feedback på baggrund af observation af undervisningen, men ikke efter en aftalt systematik. 34 % angiver at de får feedback fra kolleger på baggrund af undervisningsobservation (tabel 15 og 17). De lærere som deltog i samtalen under skolebesøget, gav udtryk for at der er god kollegial sparring mellem lærerne, men at de mangler mere tid til teamsamarbejde. De mente at især det tvær- Frederiksborg Byskole 27

28 faglige samarbejde bliver nedprioriteret i fordelingen af timer. Lærerne fortalte at de kan søge om ekstra timer til udvikling af teamsamarbejdet, men flere af dem var utilfredse med at processen omkring tildelingen af disse timer er uigennemsigtig. Lærerne var glade for de ekstra timer som de fik til faglig sparring inden for fagene i forbindelse med evalueringsprojektet. Nogle lærere gav udtryk for at projektet har bidraget til udvikling af den faglige sparring. Under skolebesøget fortalte skolens ledelse at samtlige årgange har en uge om året med tværfaglig undervisning. Tidligere var samtlige fag inddraget i disse uger, men ledelsen regner med at det tværfaglige arbejde i dag finder sted i den daglige undervisning. Frederiksborg Byskole har arbejdet med teamsamarbejde igennem mange år, og der har været særskilt fokus på udviklingen af denne organiseringsform. Evalueringsgruppen vurderer at der er en udstrakt grad af samarbejde mellem lærerne, og en god og åben dialog på skolen. Evalueringsgruppen vurderer imidlertid at der er der en lav grad af organisering i selvstyrende team og forholdsvis ringe opmærksomhed omkring det tværfaglige samarbejde. En yderligere udvikling af teamsamarbejdskulturen vil virke fremmende på lærernes mulighed for at kvalificere og udvikle det faglige, tværfaglige og pædagogiske arbejde. Det vil også kunne fremme lærernes mulighed for selv at se og skabe sammenhæng mellem det daglige arbejde, den hidtidige praksis og de nye arbejdsområder. Evalueringsgruppen anbefaler - at skolens lærere og ledelse indgår i dialog og samarbejder om organisering og udvikling af teamsamarbejdet på skolen. Dialogen og samarbejdet skal inddrage både det faglige og det tværfaglige arbejde. 28 Danmarks Evalueringsinstitut