Vallensbæk Skole. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Transkript

1 Vallensbæk Skole Erfaringer med kvalitetsarbejde 2007 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 Vallensbæk Skole 2007 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: ISBN (www) Foto: kühnel a:s

3 Indhold Forord 5 1 Indledning Evalueringens baggrund og formål Organisering af evalueringen Dokumentation og metode Rapportens opbygning 11 2 Rammen om evalueringen Kvalitetsarbejde Grundlaget for evalueringens vurderinger Anbefalinger og opfølgning 16 3 Vallensbæk Skole Skolen Organisering Ledelsen 18 4 Principper og retningslinjer Organisering og tilrettelæggelse Skolebestyrelsens arbejde Skole-hjem-samarbejde 21 5 Lærernes bidrag til kvalitetsarbejdet Årsplaner Den løbende evaluering 25 Vallensbæk Skole 5

4 5.3 Samarbejde og videndeling 27 6 Ledelsens kvalitetsarbejde Indsigt i undervisningen Vurdering og opfølgning Kvalitetsarbejde i sammenhæng 32 Appendiks Appendiks A: Oversigt over kriterier 33 Udvalgte rapporter på grundskoleområdet 35

5 Forord Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) fremlægger i denne rapport resultaterne af evalueringen af Vallensbæk Skole. Evalueringen belyser hvordan man på Vallensbæk Skole arbejder med at sikre, udvikle og dokumentere kvaliteten af undervisningen i forhold til de krav der fremgår af folkeskoleloven. I alt er 20 skoler i 10 kommuner blevet evalueret efter samme koncept. Konceptet er nyt for EVA i den forstand at hver evalueringsrapport er rettet direkte mod den enkelte skole. Dermed sikrer vi os at anbefalingerne er tilpasset hver enkelt skoles vilkår. Vi håber således at rapportens fremadrettede anbefalinger vil bidrage til refleksion, debat og udvikling på skolen. Evalueringen indgår i EVA s handlingsplan for 2006 og er gennemført i perioden april 2006 til juni Evalueringen blev således sat i gang inden de seneste krav om elevplaner og kommunale kvalitetsrapporter trådte i kraft. Men da evalueringen netop handler om at gøre forventningerne og systematikken i arbejdet med kvalitet tydelige, er det håbet at rapporten også kan støtte skolen og kommunen i det forestående arbejde med elevplaner og kvalitetsrapporter. Carsten Bendixen Formand for evalueringsgruppen Agi Csonka Direktør for EVA Vallensbæk Skole 5

6

7 1 Indledning I de seneste 15 år er der kommet stort fokus på evaluering, kvalitetsudvikling og kvalitetssikring i folkeskolen. Kravet om løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen og kravet om undervisningsdifferentiering blev centrale i forbindelse med den gennemgribende reform af folkeskolen i Blandt de seneste tiltag er nationale test, skriftlige elevplaner og kravet om kommunale kvalitetsrapporter med oplysninger om og vurderinger af den enkelte folkeskole. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har tidligere gennemført evalueringer og undersøgelser der skriver sig ind i denne kontekst, bl.a. Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen (2004), Undervisningsdifferentiering i folkeskolen (2004) og Kommunernes kvalitetssikring af folkeskolen (2005). Disse evalueringer og undersøgelser har peget på en række udfordringer som folkeskolerne står over for i forhold til at leve op til målene i folkeskoleloven. I 2006 igangsatte EVA dette pilotprojekt der ser på hvordan den enkelte folkeskole tackler disse udfordringer. Projektet omfatter individuelle evalueringer af 20 folkeskoler, herunder Vallensbæk Skole. Denne rapport fremlægger resultaterne af evalueringen af Vallensbæk Skole. 1.1 Evalueringens baggrund og formål Når man ser på tværs af EVA s hidtidige evalueringer, undersøgelser og andre opgaver på folkeskoleområdet, får man indtrykket af at der på de enkelte skoler foregår megen god undervisning og mange spændende udviklingstiltag af høj kvalitet. Kvaliteten kunne dog sikres og udvikles yderligere ved en tydeligere kobling til de gældende mål for skolens virksomhed centrale og lokale og ved systematisk evaluering og opfølgning. EVA s tidligere rapporter har typisk tegnet et generelt tilstandsbillede af et afgrænset tema i den danske folkeskole hvor enkelte skoler er indgået som cases. Formålet med skoleevalueringerne er at holde et spejl op for hver af de deltagende skoler og dermed give dem et konkret afsæt for at arbejde videre med at sikre og udvikle kvaliteten. Vallensbæk Skole 7

8 Afsættet er dobbelt. Det består for det første af en mængde dokumentation som EVA har samlet om den enkelte skole (jf. afsnit 1.3). Dokumentationen afdækker hvordan og i hvilket omfang skoleledelsen sikrer at skolen lever op til centrale mål i folkeskoleloven om organisering, tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen. Den belyser også hvordan lærerne bidrager til kvaliteten og kvalitetssikringen gennem deres praksis. Endelig er der fokus på skolebestyrelsens arbejde med at formulere principper for skolens virksomhed. Det er håbet at den indsamlede dokumentation kan danne udgangspunkt for fælles drøftelser og diskussioner på den enkelte skole og dermed bidrage til fortsat at sikre og udvikle kvaliteten af skolens arbejde. Afsættet består for det andet af en række vurderinger af hvordan skolen pt. arbejder med de nævnte områder, og anbefalinger til hvordan det fortsatte arbejde kan gribes an. Vurderinger og anbefalinger gives af en gruppe faglige eksperter (jf. afsnit 1.2). Projektet er et pilotprojekt. Det indebærer bl.a. at konceptet skal evalueres og revideres efter at de 20 skoler er blevet evalueret i denne første runde. EVA planlægger at gennemføre skoleevalueringer ud fra det reviderede koncept i de kommende år. Desuden skal de metoder (spørgeskemaerne og vejledningen til selvevaluering, jf. afsnit 1.3) der anvendes i evalueringen, udvikles til værktøjer som alle skoler kan bruge til at danne sig et overblik over hvordan de hver især lever op til centrale krav i folkeskoleloven. Det er tanken at redskaberne på den måde kan bidrage til at sikre og udvikle kvaliteten på landets skoler, og at skolerne ved hjælp af disse redskaber kan frembringe dokumentation der kan supplere og nuancere den information som skolerne allerede er forpligtet til at offentliggøre på hjemmesiden, nemlig karaktergennemsnit, ved at pege på og dokumentere andre tegn på kvalitet. Dermed vil dokumentationen også være relevant for kommunernes arbejde med kvalitetsrapporter. 1.2 Organisering af evalueringen Deltagende skoler Af hensyn til den praktiske gennemførelse af evalueringen er de deltagende skoler udvalgt inden for to regioner: Region Midtjylland og Region Hovedstaden. I hver af de to regioner udpegede EVA i foråret 2006 fem (daværende) kommuner af varierende størrelse og med geografisk spredning. Det var et kriterium at kommunerne ikke tidligere havde deltaget med selvevaluerende skoler i en EVA-evaluering. Hver af de ti kommuner har haft frie hænder til at udpege to skoler. I Region Hovedstaden har følgende skoler deltaget i evalueringen: Lyngby-Taarbæk Kommune: Engelsborgskolen og Fuglsanggårdsskolen Frederiksværk Kommune: Enghaveskolen og Melby Skole 8 Danmarks Evalueringsinstitut

9 Hillerød Kommune: Frederiksborg Byskole og Ålholmskolen Høje-Taastrup Kommune: Torstorp Skole og Sengeløse Skole Vallensbæk Kommune: Vallensbæk Skole og Egholmskolen. De deltagende skoler varierer meget i størrelse, og antallet af lærere varierer fra 34 til 81. Det har dog ikke været et kriterium at skolerne skulle være repræsentative, idet de indgår i evalueringen som enkeltstående skoler. En oversigt over de 20 deltagende skoler kan ses på EVA s hjemmeside: Evalueringsgruppen EVA har nedsat to eksterne evalueringsgrupper der hver især har det faglige ansvar for at evaluere de ti skoler i en region. Evalueringsgrupperne foretager vurderinger og giver anbefalinger til hver enkelt skole på baggrund af evalueringens fokus og dokumentation. Hver evalueringsgruppe består af tre medlemmer der tilsammen har følgende kompetencer: Indsigt i pædagogik og didaktik i relation til undervisningen i folkeskolen på forskningsniveau Indsigt i skoleledelse Konkret erfaring fra skoleverdenen. I evalueringen af skolerne i Region Hovedstaden udgør følgende tre personer evalueringsgruppen: Lektor Carsten Bendixen, Blaagaard Seminarium, CVU Storkøbenhavn (formand) Skolechef Lissen Møller, Assens Kommune Skoleleder Annette Demant, Skovbyskolen, Skanderborg Kommune. EVA s projektgruppe EVA har nedsat en projektgruppe som skal sikre at der i evalueringsprocessen anvendes hensigtsmæssige og pålidelige metoder i overensstemmelse med evalueringens formål. Projektgruppen har det praktiske ansvar for evalueringerne, yder sekretariatsbistand til evalueringsgrupperne og skriver evalueringsrapporterne. Evalueringskonsulent Anne Kjær Olsen og evalueringsmedarbejder Rikke Steensig har været ansvarlige for evalueringen af de ti skoler i Region Hovedstaden, herunder Vallensbæk Skole. En samlet oversigt over projektgruppens medlemmer kan ses på EVA s hjemmeside. 1.3 Dokumentation og metode Evalueringen er gennemført på baggrund af et kommissorium der blev vedtaget af EVA s bestyrelse i april Kommissoriet, der også kan ses på EVA s hjemmeside, gør rede for evalueringens formål, organisering og metode. Nedenfor uddybes de enkelte metodeelementer. Vallensbæk Skole 9

10 Spørgeskemaundersøgelse I august 2006 deltog lærerne på alle 20 skoler i en spørgeskemaundersøgelse. Målgruppen var de lærere der havde varetaget normalundervisning på klassetrin i skoleåret 2005/06, og som samtidig varetager normalundervisning i indeværende skoleår. På Vallensbæk Skole var målgruppen på 26 lærere, hvoraf 23 besvarede spørgeskemaet. Det svarer til en svarprocent på 88. På tværs af de 20 skoler er svarprocenten på 86. Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen på den enkelte skole blev sendt ud til skolerne i slutningen af september Selve spørgeskemaet kan ses på EVA s hjemmeside. Undersøgelsen belyser lærernes kendskab til eksisterende principper og retningslinjer, hvordan de tilrettelægger og gennemfører undervisningen, og hvordan de oplever ledelsens kvalitetssikring af den gennemførte undervisning. I juni 2006 blev spørgeskemaet pilottestet gennem telefoninterview med ti tilfældigt udvalgte lærere, og spørgeskemaet blev efterfølgende rettet til inden det blev sendt ud til lærerne. Ikke desto mindre peger lærernes tilbagemeldinger i forbindelse med skolebesøgene (se nedenfor) på at mange af de spørgsmål der tager udgangspunkt i lovens formuleringer, har været svære at forstå og besvare. Resultaterne har imidlertid været et godt udgangspunkt for forberedelsen af skolebesøgene, og de vil indgå i denne rapport i det omfang det er relevant. Selvevaluering På hver af de 20 skoler har skolelederen været ansvarlig for at skoleledelsen har udarbejdet en selvevaluering af sin praksis for at kvalitetssikre skolens organisering af undervisningen og lærernes tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen. Vallensbæk Skoles selvevaluering er udarbejdet af skoleleder Annette Belling i samarbejde med viceskoleleder Charlotte Kornmod. Selvevalueringen blev sat i gang i starten af august 2006 og løb frem til slutningen af oktober Det valgte tidsrum gav skoleledelsen mulighed for at inddrage resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen blandt skolens lærere. Selvevalueringen tog udgangspunkt i en vejledning fra EVA. I vejledningen blev lederne bedt om både faktuelle oplysninger og om at reflektere over egen praksis. Desuden blev de opfordret til at vedlægge relevante bilag der kunne belyse eksisterende principper, retningslinjer og praksis. Vejledningen kan ses på EVA s hjemmeside. Skolebesøg I perioden fra den 27. november til den 8. december 2006 besøgte evalueringsgrupperne og medlemmer af EVA s projektgruppe alle skolerne. Formålet med besøgene var at få uddybet og nuanceret den øvrige dokumentation ved at bidrage med eksempler på den oplevede virkelighed. Besøget på Vallensbæk Skole fandt sted den 8. december. 10 Danmarks Evalueringsinstitut

11 Besøget varede en halv dag, og der blev gennemført tre separate møder af én times varighed: et med ledelsen, et med en gruppe lærere og et med skolebestyrelsesmedlemmer. EVA havde bedt skoleledelsen om at sammensætte grupperne ud fra en række kriterier der bl.a. skulle sikre aldersmæssig og faglig spredning blandt lærerne. På Vallensbæk Skole deltog følgende i møderne: Ledelsen: skoleleder Annette Belling og viceskoleleder Charlotte Kornmod Lærerne: en gruppe på syv lærere med mellem 1,5 og 32 års anciennitet på skolen. I gruppen var lærere fra både indskoling, mellemtrin og udskoling, og tillidsrepræsentanten Skolebestyrelsen: to forældrerepræsentanter, herunder formanden. De to medlemmer er begge valgt ind i skolebestyrelsen i foråret Rapportens opbygning Rapporten indeholder foruden dette indledende kapitel fem kapitler. Kapitel 2 beskriver rammerne for evalueringen. Her udfoldes begrebet kvalitetsarbejde. Desuden gøres der rede for det vurderingsgrundlag der ligger til grund for evalueringsgruppens vurderinger og anbefalinger, og for anbefalingernes status. Kapitel 3 indeholder nogle faktuelle oplysninger om Vallensbæk Skole, mens kapitel 4-6 indeholder resultaterne af selve evalueringen. Kapitel 4 sætter fokus på principper og retningslinjer for undervisningens organisering og tilrettelæggelse. I denne sammenhæng spiller skolebestyrelsen en central rolle. Kapitel 5 fokuserer på lærernes dokumentation af egen praksis, mens kapitel 6 beskæftiger sig med skoleledelsens kvalitetsarbejde. Kapitel 6 er således centralt i forhold til evalueringens overordnede formål fordi det ser på hvordan skoleledelsen sikrer at der er overensstemmelse mellem principper, retningslinjer, mål og praksis. Vallensbæk Skole 11

12

13 2 Rammen om evalueringen Med konceptet for skoleevalueringer sigter EVA mod at opfylde to forskellige behov der i løbet af de seneste fem år er blevet stadig tydeligere i forbindelse med EVA s evalueringer på skoleområdet: på den ene side behovet for at beskæftige sig mere indgående med den enkelte skole og give anbefalinger specifikt til hver enkelt skole, på den anden side behovet for at inddrage flere skoler og kommuner end hidtil. De to behov kan virke modstridende. Hvis behovet for større volumen skal opfyldes, er det svært samtidig at komme i dybden med alle aspekter af den enkelte skoles virksomhed, bl.a. kvaliteten af undervisningen. Derfor har EVA valgt en overordnet tilgang til den enkelte skole. I stedet for at vurdere undervisningens kvalitet, sætter EVA fokus på skolens eget arbejde med at sikre og udvikle denne kvalitet, dvs. skolens kvalitetsarbejde. Dette kapitel uddyber indholdet af begrebet kvalitetsarbejde (afsnit 2.1). I forlængelse heraf beskrives det vurderingsgrundlag der ligger til grund for evalueringsgruppens vurderinger af skolens kvalitetsarbejde (afsnit 2.2). Til sidst beskrives hvilken status de anbefalinger som vurderingerne munder ud i, har (afsnit 2.3). 2.1 Kvalitetsarbejde Det fremgår af folkeskoleloven at skolerne er ansvarlige for undervisningens kvalitet, og at skolelederen skal sikre at lærerne tilrettelægger en undervisning der udfordrer samtlige elever. Det er skolelederen der står til ansvar over for kommunen og skolebestyrelsen, men lederen skal udøve sin virksomhed i samarbejde med lærerne og den øvrige ledelse. Begrebet kvalitetsarbejde dækker i denne evaluering over det samspil, de dokumentationsformer og de dialogprocesser mellem lærere og skoleledelse der giver skolelederen reel mulighed for at opfylde lovens krav om at sikre kvaliteten af undervisningen. Begrebet kvalitetsarbejde dækker over et systematisk arbejde med at sikre og udvikle kvaliteten på skolen. Med brugen af dette begreb ønsker EVA og evalueringsgruppen på den ene side at Vallensbæk Skole 13

14 understrege at evalueringen tager udgangspunkt i folkeskoleloven, og at skoleledelsen har et ansvar for at sikre undervisningens kvalitet. På den anden side understreges det at kvalitetsarbejde er andet og mere end kontrol nemlig udvikling og vedligeholdelse af interne og eksterne samarbejdsrelationer, udvikling af en fælles forståelse af og et fælles sprog om kvalitet og forbedring af ledelsens muligheder for at give lærerne sparring. Samtidig skal det understreges at kvalitetsarbejde kun er en del af den samlede ledelsesopgave. Evalueringen forholder sig ikke til hvordan skolelederen udøver den samlede ledelsesopgave, ligesom den kun i begrænset omfang forholder sig til nationale og kommunale vilkår for skoleledelse. 2.2 Grundlaget for evalueringens vurderinger Grundlaget for evalueringens vurderinger og anbefalinger er folkeskoleloven. Foruden det overordnede krav om ledelsens kvalitetssikring af undervisningen (jf. afsnit 2.1) stiller loven en række krav til hvordan lærerne tilrettelægger undervisningen. Bl.a. skal tilrettelæggelsen tage hensyn til den enkelte elevs behov og forudsætninger ( 18), elevernes udbytte af undervisningen skal evalueres løbende ( 13, stk. 2), og der skal arbejdes med mål for undervisningen ( 10) og for den enkelte elev ( 18, stk. 4). Men loven udstikker ikke retningslinjer for hvordan lærerne konkret opfylder disse krav. Dermed præciserer loven heller ikke hvordan skolens leder sikrer at lærerne udmønter kravene i praksis. EVA har derfor operationaliseret lovens paragraffer i en række kriterier. For hvert kriterium er der desuden opstillet en række indikatorer, dvs. forskellige tegn på at skolen lever op til kriterierne og i sidste ende loven. Listen med kriterier og tilhørende indikatorer blev præsenteret for skolerne forud for evalueringen så skolerne på forhånd vidste hvad de kunne blive vurderet i forhold til. I praksis har den samlede række af kriterier og indikatorer fungeret som en form for bruttoliste. Evalueringsgruppen har udvalgt centrale kriterier og indikatorer fra denne liste, og rapporten er struktureret ud fra disse valg. De mest centrale kriterier omhandler ledelsens kvalitetsarbejde. Ved at omskrive lovparagrafferne til kriterier og dernæst formulere dem som indikatorer har EVA peget på at kvalitetsarbejde forudsætter at skoleledelsen har dokumenteret indsigt i undervisningen, at denne indsigt danner udgangspunkt for kvalificerede dialogprocesser mellem ledelse og medarbejdere, og at ledelsen følger op på indgåede aftaler og retningslinjer. Desuden indgår der kriterier som handler om retningslinjer og principper for organisering og tilrettelæggelse af undervisningen da disse udgør den lokale ramme for lærernes praksis og skoleledelsens kvalitetssikring af denne praksis. I denne sammenhæng er rammerne for teamdannelse og lærersamarbejde centrale idet forpligtende teamstrukturer på både ledelses- og lærerniveau kan medvirke til at sikre og udvikle kvaliteten af undervisningen. 14 Danmarks Evalueringsinstitut

15 Blandt de mange kriterier og indikatorer der omhandler lærernes praksis, har evalueringsgruppen valgt at fokusere på de områder der dokumenterer denne praksis og dermed skaber grundlaget for ledelsens indsigt i undervisningen. Det drejer sig især om den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen og om årsplaner. Loven stiller ikke krav om at lærerne udarbejder årsplaner, og årsplanerne optræder derfor ikke på kriterieniveau. Årsplaner kan imidlertid være et centralt redskab i skolens kvalitetsarbejde hvis de indgår aktivt i lærernes og lærerteamenes arbejde med at tilrettelægge undervisningen, og i dialogen mellem ledelse, lærere og lærerteam. Årsplaner indgår derfor på indikatorniveau i forhold til mange af kriterierne (fx lærerne udarbejder årsplaner eller andet skriftligt materiale der viser hvordan [ ] indgår i lærernes tilrettelæggelse af undervisningen ). Årsplaner og skriftlighed generelt bliver derved fremtrædende i rækken af kriterier og indikatorer. Ved at behandle årsplaner i et selvstændigt afsnit i rapporten ønsker evalueringsgruppen at understrege vigtigheden af årsplaner, men samtidig påpeges det at årsplaner er et blandt flere udviklingsredskaber og en blandt flere dokumentationskilder. De resterende kriterier og indikatorer i forhold til lærernes praksis behandles ikke særskilt i rapporten, men peger på nogle centrale forhold i folkeskoleloven som dialogen mellem ledelse og lærere om kvalitetssikring og -udvikling bør fokusere på. Sammen med de øvrige kriterier har de dannet baggrund for dokumentationsindsamlingen, og indikatorernes ordlyd afspejles især i spørgeskemaets formuleringer. De kan derfor være med til at perspektivere afsnittet om ledelsens vurdering af undervisningens kvalitet. Her er evalueringsgruppen særligt opmærksom på de kriterier der omhandler differentiering af undervisningen for det første fordi folkeskoleloven tydeligst definerer ledelsens opgave i forhold til kvalitetssikring i forbindelse med differentiering ( 18, stk. 2), og for det andet fordi kravet om differentiering er helt centralt i forhold til de øvrige krav. Meningen med evaluering af elevens udbytte af undervisningen og samarbejde med eleven om individuel målfastsættelse fremstår først tydelig når evaluering og samarbejde udmøntes i en differentieret undervisning i form af holddannelse, individuelt tilrettelagte forløb eller andet. På visse punkter er folkeskoleloven meget tydelig og lægger op til kriterier der entydigt kan besvares med et opfyldt eller et ikke opfyldt. På de fleste punkter lægger loven dog op til mere komplekse kriterier hvor der i højere grad vil være tale om en vurdering af hvordan og i hvilken grad skolen opfylder kriterierne, fx: Lærer og elev skal samarbejde om fastlæggelse af individuelle elevmål, herunder mål for den alsidige personlige udvikling på hvert klassetrin og i hvert fag. I praksis har det vist sig vanskeligt at vurdere graden af kriterieopfyldelse. Når det handler om de kriterier der retter sig mod lærerne, skal forholdet mellem kvantitet og kvalitet fx overvejes. Er det bedre at mange lærere opfylder få indikatorer, end at få lærere opfylder mange indikatorer? I stedet for at beskæftige sig med dette beskriver rapporten hvordan skolen arbejder med de tematiske områder som evalueringsgruppen har valgt at fokusere på med udgangspunkt i bruttolisten over kriterier og indikatorer. Det er fortsat denne bruttoliste der danner baggrund for evalu- Vallensbæk Skole 15

16 eringsgruppens vurderinger af skolen også i de tilfælde hvor evalueringsgruppen forholder sig direkte til om skolen opfylder kravene i folkeskoleloven. I appendiks A findes bruttolisten over kriterier. På EVA s hjemmeside findes en oversigt over kriterierne med henvisninger til folkeskolelovens relevante paragraffer og med tilhørende indikatorer. 2.3 Anbefalinger og opfølgning På baggrund af dokumentationen og det beskrevne vurderingsgrundlag har evalueringsgruppen formuleret anbefalinger til skolen. Anbefalingerne findes løbende i rapportens kapitel 4-6 og står i sammenhæng med de vurderinger de knytter sig til. Evalueringsgruppen har bestræbt sig på at forene det fælles vurderingsgrundlag med den enkelte skoles særkende når den har formuleret anbefalingerne. Med særkende tænkes der for det første på at skolerne kan have forskellige indsatsområder. Hvis en skole fx arbejder med en bestemt evalueringsmodel, kan anbefalingen være at fortsætte og forbedre arbejdet med denne model, mens evalueringsgruppen ikke vil anbefale bestemte evalueringsmodeller til skoler der ikke allerede har valgt selv. For det andet kan en skole være nået langt i sit kvalitetsarbejde sammenlignet med andre skoler. Imidlertid kan dette arbejde altid blive bedre, og rapporten kan indeholde anbefalinger der kan hjælpe skolen endnu længere. Hvad der udløser en anbefaling på en af skolerne behøver altså ikke nødvendigvis at føre til samme anbefaling på en anden skole. Dette forhold afspejler ønsket om i videst muligt omfang at bidrage til udvikling på den skole som er den primære målgruppe for rapporten. De skoler der indgår i evalueringen herunder Vallensbæk Skole har ifølge bekendtgørelsen om opfølgning på evaluering ved Danmarks Evalueringsinstitut mv. pligt til at udarbejde og offentliggøre en opfølgningsplan. Opfølgningsplanen skal ligge på skolens hjemmeside senest et halvt år efter rapportens offentliggørelse. 16 Danmarks Evalueringsinstitut

17 3 Vallensbæk Skole Vallensbæk Skole Idræts Allé Vallensbæk Hjemmeside: Dette kapitel beskriver kort Vallensbæk Skole. Foruden størrelse og beliggenhed beskrives skolens organisering og ledelse. Beskrivelsen er faktuel og følges ikke umiddelbart af vurderinger og anbefalinger. Evt. forhold ved organiseringen eller ledelsesstrukturen der giver anledning til undren eller refleksion, vil blive behandlet senere i rapporten. 3.1 Skolen Vallensbæk Skole ligger i Vallensbæk Kommune. Skolen har to til tre spor med 428 elever fordelt på 21 almindelige klasser, fem specialklasser og to modtageklasser (tallene stammer fra skolens tidligere hjemmeside da de ikke fremgår af den nye). Der er 55 lærere ansat på skolen. 3.2 Organisering Lærerne på Vallensbæk Skole er organiseret i team. Teamene er organiseret i klasse- og/eller årgangsteam. Skolen er ved at overgå til afdelingsopdeling i indskoling, mellemtrin og udskoling. Lærerne i indskolingen er de første til arbejde i team om de årgange der hører til dette trin. Vallensbæk Skole 17

18 3.3 Ledelsen Ledelsen på Vallensbæk Skole udgøres af skoleleder Annette Belling, viceskoleleder Charlotte Kornmod og skolens SFO-leder Michael Agerholm. I mødet deltog Annette Belling og Charlotte Kornmod. De har været ledere på skolen siden henholdsvis 1994 og Danmarks Evalueringsinstitut

19 4 Principper og retningslinjer Dette kapitel gennemgår de overordnede principper for organiseringen og tilrettelæggelsen af undervisningen (afsnit 4.1). Det er skolebestyrelsens opgave at formulere principper for skolens virksomhed. Derfor behandler rapporten i afsnit 4.2 skolebestyrelsens arbejde med organiseringen og tilrettelæggelsen. Et væsentligt fokus for skolebestyrelsens arbejde er skole-hjemsamarbejdet, herunder fastsættelse af principper for samarbejdet. Dette tema behandles i afsnit 4.3. Kapitlet bygger på ledelsens selvevaluering med tilhørende bilag og på samtalerne under skolebesøget, først og fremmest samtalen med skolebestyrelsen. Desuden inddrages enkelte tabeller fra spørgeskemaundersøgelsen blandt lærerne. 4.1 Organisering og tilrettelæggelse På Vallensbæk Skole arbejder lærerne i klasse- eller årgangsteam. Skolen er på vej til afdelingsopdeling i tre afdelinger: indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. I selvevalueringen nævner ledelsen at skolen har følgende principper for organisering af undervisningen: Principper for teamdannelse og klasselæreropgaver Principper for fagfordeling og skemalægning Principper for tysk og fransk som tilbudsfag i klasse Principper for modtagerundervisning og udslusning til normalklasser. Ledelsen skriver at flere af principperne er fra 1996 og blev diskuteret i pædagogisk råd og fremlagt for og vedtaget af skolebestyrelsen. I 2006 er der blevet nedsat en ny skolebestyrelse, og ifølge denne er det planen at alle skolens principper skal gennemgås her. I spørgeskemaundersøgelsen bekræfter 44 % af lærerne at skolen har skriftlige principper for organisering af undervisningen, mens 44 % svarer nej på spørgsmålet. Vallensbæk Skole 19

20 Når det handler om principper for tilrettelæggelse af undervisningen, peger skoleledelsen i selvevalueringen på at skolen har principper for holddannelse som beskriver mål og fordeling af timer. Dette dokument fremgår dog ikke af den indsamlede dokumentation. 65 % af lærerne svarer i spørgeskemaundersøgelsen at skolen ikke har skriftlige principper for tilrettelæggelsen af undervisning, og 22 % svarer at skolen har sådanne principper. 13 % svarer ved ikke på spørgsmålet (tabel 1). Evalueringsgruppen vurderer på baggrund af dokumentationen at skolens principper for organisering og tilrettelæggelse af undervisningen ikke er bredt forankret blandt lærerne, og der er behov for at de gældende principper tydeliggøres. Det kan indgå som en del af det arbejde skolebestyrelsesmedlemmerne under besøget fortalte at de var i gang med. Lærerne bør inddrages i arbejdet med at revidere og udvikle principperne. Evalueringsgruppen anbefaler - at skolens ledelse, skolebestyrelse og lærere i fællesskab arbejder på at tydeliggøre de principper der gælder for organisering og tilrettelæggelse af undervisningen. 4.2 Skolebestyrelsens arbejde Som tidligere nævnt er skolebestyrelsen på Vallensbæk Skole ny og valgt ved kampvalg i foråret Under besøget var to bestyrelsesmedlemmer mødt op, heriblandt formanden. Begge gav udtryk for at de gerne så en højere grad af skriftlighed i skolens formidling af mål, retningslinjer og praksis, og at de i bestyrelsen ville arbejde eksemplarisk med skriftligheden og ad den vej fremme skriftligheden på skolen. Bestyrelsen er gået i gang med en systematisk gennemgang af skolens principper og har lagt en plan for de principper og emner der skal drøftes i skolebestyrelsen. Den gav samtidig udtryk for ønsket om at inddrage de øvrige forældre på skolen i udvalgene ved selv at deltage i forældremøder. Der findes en plan for hvem af forældrene i skolebestyrelsen der deltager i hvilke klassers forældremøder. De tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer lagde også vægt på at referater af skolebestyrelsesmøder, notater om beslutninger og handleplaner bliver lagt på skolens hjemmeside så de er tilgængelige for alle forældre. Under besøget fortalte bestyrelsesmedlemmerne at introduktionen til skolebestyrelsesarbejdet fra kommunens side består i et generelt kursus for medlemmer af brugerbestyrelser og ikke er rettet specifikt mod skolebestyrelsens arbejde. Bestyrelsesmedlemmerne gav udtryk for at de oplever ledelsen som en god vejleder i bestyrelsesarbejdet, og de beskrev samarbejdet med ledelsen som 20 Danmarks Evalueringsinstitut

21 velfungerende. Bestyrelsesmedlemmerne udtrykte desuden at de oplever at de har indflydelse, og at der er reelt arbejde i bestyrelsesopgaven. Evalueringsgruppen anbefaler - at skolebestyrelsen løbende følger op på arbejdet med at tydeliggøre og udvikle skolens principper. 4.3 Skole-hjem-samarbejde Der er formuleret principper for skole-hjem-samarbejdet. Af principperne fremgår det hvilke værdier samarbejdet mellem skole og hjem bygger på, og det er endvidere beskrevet hvilken kompetence klasserådene på henholdsvis klassetrin og klassetrin har. Det fremgår også af principperne at skolen holder to skole-hjem-samtaler om året for klasse. Under besøget fremhævede skolebestyrelsesmedlemmerne at det er blevet indført at SFO-personalet deltager i samtalerne i indskolingen. Det fremgår desuden af principperne for skole-hjem-samtalerne i klasse at de skal foregå på baggrund af et samtaleark der udleveres forud for samtalen. Det er også beskrevet at skolebestyrelsen indkalder klasserådene til møde to gange om året for at indgå i dialog med forældrene om skolehjemsamarbejde, pædagogik, indsatsområder, udviklingsplaner og værdier. Der holdes to årlige forældremøder i hver klasse. Bestyrelsen har netop diskuteret principperne og formuleret holdninger og forventninger til samarbejdet mellem lærere og forældre og efterfølgende lagt det på hjemmesiden. Her henviste bestyrelsesrepræsentanterne til deres ambition om at medvirke til en højere grad af skriftlighed og brug af skolens hjemmeside til formidling af beslutninger. På baggrund af skolebestyrelsens drøftelser udarbejdes der mødereferater og notater der lægges på hjemmesiden. Under besøget fortalte bestyrelsesrepræsentanterne at elevplanerne er blevet drøftet i bestyrelsen og i pædagogisk råd. Repræsentanterne understregede vigtigheden af at elevplanerne gennemføres, og at der følges op på dem som en støtte til undervisningsdifferentiering. Bestyrelsesmedlemmerne gav udtryk for at der på nuværende tidspunkt er forskel på hvordan lærerne evaluerer, og det er deres indtryk at de individuelle samtaler med eleverne foregår usystematisk. Mellem 87 % og 95 % af lærerne svarer i spørgeskemaundersøgelsen at skriftlige resultater af den løbende evaluering i høj eller nogen grad bruges som grundlag for forældresamtaler og fælles elev- og forældresamtaler (figur 5). Lærerne er også blevet stillet en række spørgsmål om deres kendskab til om skolen har skriftlige principper for underretningen af forældre og elever om Vallensbæk Skole 21

22 udbyttet af undervisningen. Lærernes svar på Vallensbæk Skole kan opsummeres i følgende punkter (figur 2): 61 % af lærerne angiver at skolen har skriftlige principper for hvor ofte forældrene skal underrettes om skolens syn på elevernes udbytte af undervisningen. 30 % af lærerne svarer ved ikke. 39 % af lærerne bekræfter at der er skriftlige principper for hvor ofte elever skal underrettes om skolens syn på elevernes udbytte af undervisningen. 39 % af lærerne svarer ved ikke. 42 % af lærerne svarer at der er skriftlige principper for om skolens underretning af forældrene om elevens udbytte af undervisningen skal ske mundtligt eller skriftligt. 39 % svarer ved ikke. Svarene viser at lærerne anvender skriftlige resultater af den løbende evaluering i forældre- og elevsamtaler, men også at ikke samtlige lærere er bekendt med om skolen har skriftlige principper for underretningen af forældre og elever. Ledelsen skriver i selvevalueringen at lærernes svar ikke er overraskende: Da flere af skolens principper er af ældre dato, har mange ikke deltaget i udarbejdelsen af disse. Skolebestyrelsen har for nylig drøftet skole-hjem-samarbejdet og fundet frem til en række principper. Kendskabet blandt lærerne er som beskrevet ovenfor ikke tilstrækkelig bredt forankret i lærergruppen, og det er der forskellige forklaringer på. Indførelsen af elevplaner vil betyde krav om en højere grad af skriftlighed i evaluering og målfastsættelse af den enkelte elev i samarbejde med forældrene. Skolen kan i arbejdet med at indføre skriftlige elevplaner tage udgangspunkt i eksisterende erfaringer med brugen af samtaleark i skole-hjem-samtalerne. Evalueringsgruppen anbefaler - at ledelse og lærere drøfter de vedtagne principper og retningslinjer for underretning af forældre og elever om elevernes udbytte af undervisning for at udbrede kendskabet til disse i lærergruppen og for at drøfte hvordan elevplanerne skal inddrages i dette. - at skolen i arbejdet med at indføre skriftlige elevplaner samler op på erfaringer med brugen af samtaleark i skole-hjem-samtalerne. Opsamlingen af erfaringer bør ske i et samarbejde mellem lærere, ledelse, forældre og skolebestyrelse. 22 Danmarks Evalueringsinstitut

23 5 Lærernes bidrag til kvalitetsarbejdet Mens forrige kapitel handlede om de overordnede principper, ser dette kapitel nærmere på lærernes praksis. Dokumentation af lærernes praksis er afgørende for ledelsens mulighed for at sikre og udvikle kvaliteten af skolens undervisning. Derfor ligger fokus på lærernes arbejde med at dokumentere deres arbejde. Kapitlet trækker på spørgeskemaundersøgelsen blandt lærerne, samtaler med lærerne under besøget og til dels ledelsens selvevalueringsrapport. Undervisningspraksis kan beskrives som målsætning, planlægning og tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering som bidrager til ny planlægning. Den evaluering som folkeskoleloven og dermed EVA s kriterier fokuserer på, er den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. I løbende evaluering ligger imidlertid en forventning om at evaluering er en aktivitet der foregår samtidig med og i et tæt samspil med tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen. I et forsøg på at indfange dette komplekse samspil i en enkel fremstilling skelnes der i dette kapitel mellem to typer dokumentation: årsplaner (afsnit 5.1) og evalueringsresultater (afsnit 5.2). Desuden indgår samarbejde og videndeling mellem lærerne (afsnit 5.3). 5.1 Årsplaner Ledelsen på Vallensbæk Skole stiller krav om at lærerne afleverer skriftlige årsplaner for samtlige fag og klasser. Indholdet af Fælles Mål for det enkelte fag skal fremgå af årsplanen, og ledelsen ønsker også at skolens it-plan indgår i planen. Ledelsen oplyste under besøget at den ikke systematisk følger op på lærernes årsplaner, men at planerne indgår i medarbejderudviklingssamtalerne (MUS). Lærerne bekræfter i spørgeskemaundersøgelsen at ledelsen indhenter skriftligt materiale, fx årsplaner. 87 % af lærerne svarer at de oplever at ledelsen indhenter årsplaner for al eller mere end halvdelen af deres undervisning, mens 4 % ikke oplever det (tabel 18). Lærerne fortalte under besøget at der ikke findes en skabelon for årsplanen, men at der er krav om at de Fælles Mål skal indgå. Nogle af de tilstedeværende lærere gav udtryk for at de havde modtaget feedback på årsplanerne, mens andre fortalte at der ikke er blevet givet systematisk feedback på deres årsplaner. Dette mønster i lærernes besvarelser afspejles også i spørgeskema- Vallensbæk Skole 23

24 undersøgelsen hvor 44 % af lærerne svarer at de ikke oplever at ledelsen forholder sig til årsplaner og andet skriftligt materiale der belyser tilrettelæggelsen af undervisningen. 26 % svarer at de oplever det for mindre end halvdelen af deres undervisning. Under en tredjedel (30 %) af lærerne oplever det for al eller mere end halvdelen af deres undervisning (tabel 18). 70 % af lærerne svarer at de ikke oplever at ledelsen stiller krav om at det fremgår af årsplaner eller andre skriftlige dokumenter hvordan de inddrager den enkelte elev i fastsættelse af mål, og 48 % svarer nej til at der stilles krav om at det fremgår hvordan elevens arbejde tilrettelægges i overensstemmelse med målene. Derudover svarer 83 % af lærerne at der ikke stilles krav om at lærerne fremviser eksempler på hvordan de anvender redskaber til løbende evaluering (tabel 18). De årsplaner som lærerne på Vallensbæk Skole udarbejder, viser ifølge spørgeskemaundersøgelsen hvilke dele af undervisningen der har som mål at eleverne tilegner sig de erkendelses- og arbejdsformer som fremgår af faghæfterne. 69 % af lærerne svarer at det gælder for al eller mere end halvdelen af deres undervisning. Årsplanerne viser i mindre grad hvilke kundskabs- og færdighedsmål den konkrete tværfaglige undervisning sigter mod. Her svarer 32 % af lærerne at det gælder for al eller mere end halvdelen af deres undervisning. I forhold til veksling mellem undervisning i fag og på tværs af fag svarer 32 % af lærerne at det gælder for al eller mere end halvdelen af deres undervisning (tabel 4). En årsplan er ingen garanti for at de planlagte aktiviteter gennemføres efter planen, men krav til årsplanens indhold tydeliggør de lovgivningsmæssige krav og stimulerer lærerne til at reflektere over egen praksis. Under besøget gav de tilstedeværende lærere udtryk for at have mange erfaringer med fælles pædagogiske refleksioner i lærergruppen. Evalueringsgruppen anerkender at der både på individ- og teamniveau finder mange pædagogiske refleksioner sted, og disse kommer til udtryk gennem de års- og indholdsplaner som ledelsen stiller krav om at lærerne udarbejder. Lærerne på Vallensbæk Skole udarbejder årsplaner. Evalueringsgruppen vurderer imidlertid at brugen af årsplaner kan kvalificeres yderligere ved at ledelse og team sætter fokus på krav og forventninger til årsplanernes indhold og formål. Evalueringsgruppen anbefaler - at ledelse og lærere i fællesskab formulerer formål og forventninger til indholdspunkter for årsplanerne. 24 Danmarks Evalueringsinstitut

25 - at ledelsen overvejer en systematisk opfølgning på lærernes årsplaner og opstiller mål som sikrer at den enkelte lærer og det enkelte team får feedback på årsplanerne. 5.2 Den løbende evaluering Under besøget fortalte lærerne om deres forskellige praksis for løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen. Nogle lærere fremhævede samtalen som et redskab de anvendte, andre fremhævede brugen af et skema som eleverne udfylder, med vurdering af elevens arbejde, og nogle lærere henviste til de test der gennemføres på skolen, hvilket ledelsen også har beskrevet i selvevalueringen. Under besøget bekræftede lærerne at det er op til den enkelte lærer hvordan denne opfylder kravet om løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen. Indtrykket fra besøget er at lærerne foretager løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen, og det bekræftes i spørgeskemaundersøgelsen hvor 92 % af lærerne svarer at de foretager løbende evaluering i forhold til mere end halvdelen af deres elever. Heraf svarer 83 % af lærerne at de foretager løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen i forhold til alle deres elever (tabel 5). Dette sker til trods for at 83 % af lærerne svarer nej på spørgsmålet om hvorvidt skolen har skriftlige principper eller retningslinjer for hvordan de skal arbejde systematisk med indsamling af viden om elevernes behov, forudsætninger og potentialer (tabel 2). Det er således tilsyneladende på baggrund af et skriftligt formuleret mål om anvendelsen af løbende evaluering at lærerne evaluerer elevernes udbytte af undervisningen. 91 % svarer endvidere nej til at skolen har skriftlige principper eller retningslinjer for tilrettelæggelse af en differentieret undervisning. Af evalueringsredskaber til brug i den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen er forskellige typer af samtaler med eleverne det mest anvendte. 75 % af lærerne gennemfører samtaler hvor der sættes individuelle mål, og samtaler hvor der følges op på individuelle mål, i forhold til alle eller mere end halvdelen af deres elever. Måleredskaber som diagnostiske prøver og test anvendes af mellem 30 % og 71 % af lærerne i forhold til mere end halvdelen af eleverne. Logbog, portfolio og andre proces-/refleksionsredskaber anvendes sjældent idet 82 % svarer at de ikke anvender portfolio, og 50 % svarer at de ikke anvender logbog. 60 % svarer at de ikke anvender andre proces/refleksionsredskaber (tabel 10). I spørgeskemaundersøgelsen spørges der endvidere om lærerens arbejde med den løbende evaluering af elevens udbytte er tilrettelagt sådan at den løbende evaluering belyser den enkelte elevs: status i forhold til trinmålene for de enkelte fag Vallensbæk Skole 25

26 status i forhold til de individuelle mål for de enkelte fag progression i forhold til trinmålene for de enkelte fag progression i forhold til de individuelle mål for de enkelte fag alsidige og personlige udvikling. Lærernes svar tegner et broget billede af lærernes anvendelse af den løbende evaluering. Mellem 34 % og 71 % af lærerne svarer at den løbende evaluering belyser ovenstående punkter i forhold til alle eller mere end halvdelen af deres elever. Mest markant er det at 52 % af lærerne svarer at den løbende evaluering slet ikke belyser den enkelte elevs progression i forhold til trinmålene, og at 46 % svarer at den ikke belyser den enkelte elevs status i forhold til trinmålene for de enkelte fag (tabel 9). Skriftlige resultater af den løbende evaluering indgår for mellem 87 % og 95 % af lærernes vedkommende som grundlag for forældre- og elevsamtaler i høj eller nogen grad (figur 5). 73 % af lærerne svarer at de tilrettelægger al eller mere end halvdelen af deres undervisning med udgangspunkt i den løbende evaluering af elevernes udbytte (tabel 6). Lærerne udarbejder i begrænset omfang årsplaner der inddrager resultaterne af og aktiviteterne vedrørende den løbende evaluering af elevernes udbytte (tabel 7). Indførelsen af elevplaner og den medfølgende øgede grad af skriftlighed i evalueringen af elevens udbytte af undervisningen blev berørt i samtalen under besøget, og lærerne fortalte i den forbindelse at kommunen er i gang med at udarbejde et fælles udgangspunkt for dette. Under besøget pegede lærerne på fordelen ved at der kommer en standardiseret måde at gøre det skriftligt på, og der blev peget på nødvendigheden af skriftlighed i forlængelse af skolens faseopdeling. Lærerne gav under besøget udtryk for at det er vigtigt at læreren i overdragelsen af elever til næste trin kan videregive viden om den enkelte elev til de lærere der tager over. Lærerne bruger et samtaleark som udgangspunkt for skole-hjem-samtaler. Lærernes besvarelser i spørgeskemaundersøgelsen og samtalen med lærerne under besøget peger på at skolen arbejder med den løbende evaluering af elevernes udbytte. Lærernes arbejde med den løbende evaluering kan imidlertid styrkes, fx i forhold til elevernes faglige progression og status. Indførelsen af elevplaner lægger op til systematik i den enkelte lærers måde at dokumentere og evaluere den enkelte elevs udbytte af undervisningen på. Ledelse og lærere bør skabe et fælles udgangspunkt for måden at håndtere det nye krav om at udarbejde skriftlige elevplaner på så det giver mening i lærernes dialog med elever og forældre. Måden som elevplanerne udformes på, og de mål som skolen vælger at opstille for vellykkede elevplaner, bør forankres i lærergruppen. Skolen kan overveje hvordan evaluering og udarbejdelsen af årsplaner og elevplaner kan spille sammen. 26 Danmarks Evalueringsinstitut

27 Evalueringsgruppen anbefaler - at ledelsen tager initiativ til at skabe mere systematisk evaluering på skolen, herunder at sikre at indførelsen af elevplaner tager afsæt i fælles indsatsområder med plads til forskelle i praksis på hvert trin. Skolen kan overveje at tænke den løbende evaluering sammen med årsplanerne så det fremgår hvad der skal evalueres, og hvordan evalueringen skal forankres i den videre planlægning. - at lærere og ledelse fastholder fælles drøftelser og beslutninger ved at skriftliggøre den allerede velfungerende mundtlige evalueringskultur på skolen. 5.3 Samarbejde og videndeling I spørgeskemaundersøgelsen svarer samtlige lærere ja til at de arbejder i team. Der er spurgt til lærernes deltagelse i klasseteam, årgangsteam, afdelingsteam og fagteam. 70 % af lærerne svarer at de arbejder i ikke-selvstyrende klasseteam, 65 % svarer at de arbejder i ikke-selvstyrende fagteam, og 52 % svarer at de arbejder i ikke-selvstyrende årgangsteam (tabel 13). Endvidere svarer 60 % at de i høj eller nogen grad samarbejder med kolleger om at tilrettelægge undervisningen i tværgående emner og problemstillinger, 91 % angiver at de i høj eller nogen grad samarbejder med kolleger om at vurdere den enkelte elevs behov, forudsætninger og potentialer, og 69 % svarer at de i høj eller nogen grad samarbejder om at opstille mål for den enkelte elev. 57 % af lærerne samarbejder i høj eller nogen grad om at tilrettelægge undervisningen med udgangspunkt i resultaterne af den løbende evaluering (figur 6). Under besøget blev samarbejdet mellem lærerne beskrevet som velfungerende. Flere af lærerne fremhævede netop det gode samarbejde og den gode kollegiale stemning som kvalitetstræk. Samtidig blev udskiftningen i lærergruppen i de seneste år fremhævet. En tredjedel af lærerne er nyansatte. Indtrykket er at det blev opfattet som en udfordring for lærerne at forholde sig til og integrere de nye kolleger. Skolen har en mentorordning for nyansatte, og den blev fremhævet som et positivt tiltag af lærerne under besøget. Under besøget fortalte de fremmødte lærere at de oplever sig som selvstyrende, og at de ikke oplever megen kontrol eller indblanding fra ledelsens side. De fortalte også at de oplever at der ikke er meget tid til samarbejde i teamene, men at teamene har fået en fast mødedag. I relation til at skabe tværfaglighed sagde lærerne i forlængelse af spørgeskemaundersøgelsens resultat ovenfor at det er en svær opgave som bedst lader sig løse af den enkelte lærer med udgangspunkt i Vallensbæk Skole 27

28 de fag som denne underviser i. Det fremgik af samtalen at skolen i indskolingen har sat fokus på arbejdet med tværfagligheden. I udskolingen arbejdes der efter sigende hovedsageligt fagopdelt. Spørgeskemaundersøgelsen viser at 26 % af lærerne observerer hinandens undervisning og giver feedback på baggrund af dette (tabel 15). Det foregår dog ikke efter en aftalt systematik. Én lærer observerer kollegers undervisning efter en aftalt systematik (tabel 14). Ingen af lærerne angiver at de fået observeret deres undervisning efter en aftalt systematik, mens 23 % af lærerne svarer at de modtager feedback fra kolleger på baggrund af deres undervisningsobservation (tabel 17). En tredjedel af lærergruppen er blevet udskiftet inden for de seneste år. Dette har været og er stadig en udfordring for både ledelse og lærere. Begge parter lader til at håndtere udfordringen hensigtsmæssigt, og mentorordningen sikrer en god introduktion af nye medarbejdere. Evalueringsgruppen vurderer at ledelsen bør overveje hvordan en øget grad af skriftlighed i relation til skolens praksis i form af beskrivelser og samlinger af vigtige beslutninger på skolen kan understøtte introduktionen af nyansatte og fastholde fælles beslutninger. Den stærke tradition for mundtlig formidling af beslutninger og værdier er en styrke for Vallensbæk Skole og vil være et vigtigt supplement til en øget grad af skriftlighed på skolen. Evalueringsgruppen anbefaler - at ledelse og lærere overvejer hvordan en højere grad af skriftlighed i relation til skolens praksis i form af beskrivelser og samlinger af vigtige beslutninger på skolen kan understøtte introduktionen af nyansatte og fastholde fælles beslutninger blandt samtlige ansatte. 28 Danmarks Evalueringsinstitut

29 6 Ledelsens kvalitetsarbejde I dette kapitel flyttes fokus fra lærerne til ledelsen. Kapitlet beskriver og vurderer hvordan skoleledelsen organiserer og gennemfører kvalitetsarbejdet på Vallensbæk Skole. Afsnit 6.1 handler om hvordan ledelsen opnår indsigt i undervisningen, mens afsnit 6.2 handler om hvordan ledelsen handler i forhold til den opnåede indsigt, dvs. hvordan den vurderer dokumentationen og følger op på den. Da kvalitetsarbejde foregår i et samspil mellem leder og lærer, ofte i form af dialogprocesser, vil der være naturlige overlap mellem de to dele. Der vil også være overlap i forhold til lærernes kvalitetsarbejde, som blev beskrevet i kapitel 5, da lærerne netop er med til at producere kilderne til ledelsens indsigt, fx i form af årsplaner. Afslutningsvis betragtes skolens kvalitetsarbejde i en sammenhæng hvor der sættes særligt fokus på aspekter der forekommer relevante på netop Vallensbæk Skole (afsnit 6.3). Kapitlet bygger først og fremmest på skoleledelsens selvevaluering med tilhørende bilag og på samtalen med ledelsen på skolebesøget. Disse dokumentationskilder perspektiveres ved hjælp af spørgeskemaundersøgelsen blandt lærerne. 6.1 Indsigt i undervisningen Ledelsen på Vallensbæk Skole benytter både skriftlige og mundtlige kilder til at få indsigt i undervisningen. Lærerne afleverer årsplaner for samtlige fag og klasser (jf. afsnit 5.1). Under besøget gav lærere og ledelse udtryk for at der ikke følges systematisk op på de årsplaner lærerne afleverer til ledelsen. Under besøget og i selvevalueringen fremhævede ledelsen den mundtlige formidling fra lærere til ledelse som den væsentligste kilde til indsigt i undervisningen. I selvevalueringen beskrives kernen i kulturen på skolen således: Vi har på skolen en kultur, hvor skolens ledelse og medarbejdere i mange sammenhænge taler, drøfter og diskuterer undervisning i uformelle fora. Af konkrete mundtlige kilder peger ledelsen i selvevalueringen på MUS som gennemføres hvert andet år (i forlængelse af kommunal aftale), og forundringssamtaler som ledelsen gennemfører med alle nyansatte lærere. Under besøget fremgik det også af samtalen med ledelsen at der Vallensbæk Skole 29