Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Herlufmagle Skole og Børne- og skoleudvalget

Transkript

1 Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Herlufmagle Skole og Børne- og skoleudvalget Herlufmagle Skole Side 1

2 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Herlufmagle Skole og Børne- og skoleudvalget og Center for Undervisning for 2014/15. Aftalen fremlægges til politisk godkendelse senest med udgangen af september Den er herefter gældende for begge parter. Selvforvaltningsaftalen er udgangspunktet for dialogen mellem politikere, direktion, center og virksomheden. I aftalen præciseres mål og resultatkrav samt rammevilkårene for virksomheden herunder de økonomiske vilkår. Styring i Næstved Kommune bygger på et princip om decentral ledelse central styring. Virksomhederne har i forhold til økonomi, personale samt tilrettelæggelse og udvikling af det faglige arbejde et betydeligt råderum under hensyntagen til de økonomiske rammer og de politiske mål. De politiske mål skaber derved fokus og retning på opgaveløsningen. Ved indgåelse af aftalen forpligter aftaleparterne sig til at arbejde målrettet for at opfylde aftalens indhold. Virksomheden forpligter sig dermed til at opfylde de aftalte mål indenfor den tildelte budgetramme Virksomhedens kerneydelser. Herlufmagle Skole har følgende kerneydelser: Herlufmagle Skole er en 2-sporet skole, med ca. 410 elever fordelt på årgang. Skolen er afdelingsopdelt i henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. Dertil kommer en SFO, som rummer ca. 120 elever på årgang. Skolen rummer en fleksibel specialklasserække, hvilket betyder, at elever enten er enkelt- eller gruppeintegreret i normalklasser eller tilknyttet en specialklasse. Inklusion er det bærende princip for etablering af foranstaltninger omkring vidtgående specialundervisning. Skolen ligger i et landdistrikt, med en variation af mindre byområder og landdistrikter. Skoledistriktet omfatter de to tidligere distrikter Herlufmagle og Tybjerg. I skoledistriktet er der en privatskole i det tidligere Tybjerg-distrikt. Undervisningsdelen er som nævnt fordelt på 3 afsnit, hvor teamsamarbejde på afsnittet vægtes højt. Derudover arbejder lærerne i team. Hvert team er organiseret omkring en årgang. SFO-personale er en del af årgangsteamet i indskolingen. Herlufmagle Skole har gennem en årrække været LP-skole, hvor der arbejdes målrettet og struktureret efter en anerkendende systemteoretisk metode. Nu er LP-modellen en del af skolens værkstøjskasse og arbejdsmetode. Herlufmagle Skole arbejder ligeledes med CL-struktur i undervisningen. Skolen har fokus på det fagfaglige arbejde og skole-hjem samarbejde. Gennem test og vejlederarbejdet er der sat fokus på især fagene dansk og matematik. Eleverne testes i henholdsvis læsning, skrivning og matematik i det tidlige efterår. Resultaterne bruges som samtalegrundlag til en klassekonference mellem årgangsteam og ledelse. Klassekonferencen danner grundlag for forventningsafstemning til de kommende skole/hjemsamtaler. Skole/hjemsamtaler har fokus på elevens standpunkt, skolen mål for eleven samt forventninger til hvordan forældrene understøtter elevens såvel faglige som sociale udvikling. Forældresamarbejdet finder sted på flere niveauer. Den primære kontakt mellem skole og hjem finder sted i kommunikationen mellem den enkelte lærer og forældre. Kommunikationen foregår via SkoleIntra. To gange årligt inviteres forældre til forældremøder i den enkelte klasse. To gange årligt inviteres forældre til en skole/hjemsamtale. Forældremøder som skole/hjemsamtaler i indskolingen er et fælles anliggende for såvel undervisere som SFO-personalet. Derfor planlægges aktiviteter i fællesskab. Forældrene er organiseret i forældreråd på hver årgang. Forældreråd i indskolingsklasserne forholder sig også til SFO ens aktiviteter. Forældrenes formelle indflydelse gør sig gældende i skolebestyrelsen. Herlufmagle Skole Side 2

3 På Herlufmagle Skole er der fokus på at understøtte elevrådets aktiviteter. Eleverne arbejder selvstændigt med at organisere aktiviteter som legepatrulje, færdselspatrulje, kantinedrift, elevfester mm. Et andet meget vigtigt fokusområde er IT. Skolen kommunikerer internt og eksternt stort set kun via IT. Og vi har ligeledes sat fokus på IT i undervisningen, hvor vi bl.a. tilstræber at være så fleksible som muligt. Skolen har 5 SmartBoards som supplerer gammeldags tavler. Vi vurderer løbende behovet for yderligere SmartBoards contra andre tilsvarende løsninger. SFO Herlufmagle Skole: Er en funktionsopdelt SFO, hvor vi giver børnene en tryg og stabil dagligdag med alderssvarende krav og aktiviteter. Udgangspunktet for børnenes tid efter skole er, at der dagligt vil være plads til børnenes egen tid og tilbud af forskellige aktiviteter. I forbindelse med skolereform har vi omorganiseret vores SFO fra stueopdelt SFO til funktionsopdelt SFO. I vores forberedelse til ny struktur og anderledes hverdag i SFO, er vi meget bevidste om og parat til at ændre i vores planlægning, når det giver mening i forhold til de erfaringer, vi får med børnenes længere skoledag. Vores børn er fordelt på følgende aldersgrupper: SFO1 er børn fra og 3 årgang. SFO2 er børn fra og 6 årgang. Den 1. april 2015 modtager vi førskolegruppe, med børn der skal skolestarte august Vi har særlig fokus på: Kreativitet hvor aktiviteterne gennem året er tilrettelagt således, at børnene oplever mange forskellige former for aktiviteter, der tager udgangspunkt i forskellige materialer, processer, udtryksformer og måder at samarbejde på. Sundhed og bevægelse hvor vi dagligt arbejder med gode og sunde vaner for at styrke børnenes trivsel. Gennem vores aktiviteter inspirerer og introducerer vi alle børn til forskellige former for sport/bevægelse/leg. Med udgangspunkt i kostpolitik tilrettelægger vi en sund hverdag. Fællesskab hvor børnenes sociale og kommunikative kompetencer afprøves og udvikles. Hvert barn skal have en oplevelse af at høre til og være værdifuld i gruppen. Vi arbejder med relationer og sociale omgangsformer/regler. Demokrati og børnenes medindflydelse/medbestemmelse inddrages bl.a. på børnemøder og i vores valg af aktiviteter og indretning af vores fysiske rammer. Opmærksomhed på sårbare børn og børn med særlige behov. Det er væsentligt at arbejde med såvel det enkelte barns som gruppens relationer. At vi efter behov kan tilrettelægge vores organisering anderledes og tilpasse vores regler/struktur, så det skaber ro, tryghed og forudsigelighed. Vi er opmærksomme på, at vi så vidt muligt får inddraget vores børn med særlige behov i et fællesskab med de andre børn og derved få skabt muligheder for positive relationer. Eksempler kan være mindre grupper ved bestemte aktiviteter / lege, eller snak i børnegruppen om forskelligheder, tage hensyn til og drage omsorg for hinanden. SFO har førskolegruppe for børn der er indskrevet til skolestart i august. Førskolegruppen starter 1.april. Omkring Herlufmagle Skole har vi et tæt samarbejde mellem de 3 børnehaver Elverhøj, Tromlehuset, Børnehjørnet og SFO / skole. Vi har kendskab, forståelse og respekt for hinandens arbejdsområder, og er fælles om at sætte mål for vores brobygning. Gennem dette samarbejde kan vi skabe de bedste rammer for en god overgang fra det kendte i børnehaverne til en ny start og anderledes hverdag i SFO og skolen. I førskolegruppen har vi særlig fokus på: tryghed, fællesskab, generelle udvikling, samvær med andre aldersgrupper og klassedannelse. SFO er praktikinstitution, hvor vi har studerende fra UCSJ pædagoguddannelsen og PAU-elever. Herlufmagle Skole Side 3

4 2. Politisk godkendte mål og tværgående indsatsområder samt aftalestyringen. Udgangspunktet for formulering af selvforvaltningsmål for 2014/15 er enten de politisk godkendte mål for 2014, Strategiplan og resultataftaler eller andre forhold på den enkelte virksomhed, som virksomheden ønsker at inddrage i selvforvaltningsaftalen. I 2014 er der vedtaget 13 byrådsmål, 2 tværgående indsatsområder samt fagudvalgsmål for næsten alle fagudvalg. Herudover har Direktionen godkendt resultataftaler mellem den enkelte Direktør og centerchef. Sidst i dette afsnit er der link til de godkendte politiske mål og de godkendte resultataftaler Når virksomheden tager udgangspunkt i de godkendte mål, så sker det på forskellig vis: Byrådsmål: Virksomheden kan i formuleringen af selvforvaltningsmål lade sig inspirere af byrådsmålene, idet disse mål viser, hvilke områder, der politisk har den højest prioritet. Virksomheden kan lave sådanne selvforvaltningsmål. De tværgående indsatsområder: Der skal for hvert indsatsområde som udgangspunkt udarbejdes et selvforvaltningsmål. Det er beskrevet under hvert af de tværgående indsatsområder, hvordan virksomheden skal forholde sig til de tværgående indsatsområder. Fagudvalgsmål: Virksomheden skal forholde sig til eget fagudvalgs mål på følgende måde: Hvis der er fagudvalgsmål, som er rettet mod virksomhedens kernefunktion, så skal virksomheden forholde sig til dette fagudvalgsmål og hvor det er relevant formulere selvforvaltningsmål. Herudover kan virksomheden forholde sig til fagudvalgets øvrige mål samt alle andre fagudvalgsmål ved formulering af selvforvaltningsmål. Resultataftaler: Virksomheden skal forholde sig til aftalestyringen på følgende måde: Hvis der er mål i resultataftalen mellem Direktør og Centerchef, som retter sig mod virksomhedens kernefunktion, så skal virksomheden forholde sig til disse ved formulering af selvforvaltningsmål. I resultataftalen for Center for Undervisning er der Egne mål: Virksomheden kan som nævnt formulere selvforvaltningsmål med udgangspunkt i forhold på virksomheden, som virksomheden finder relevant at inddrage i selvforvaltningsaftalen. Herunder er links til de politisk godkendte mål for 2014 samt resultataftale: Byrådsmål Fagudvalgsmål Resultataftaler link skal laves. Tværgående indsatsområder Nedenfor er link til selvforvaltningsreglerne for De tværgående indsatsområder er bilag 4 og 5. Selvforvaltningsregler inkl. tværgående indsatsområder Herlufmagle Skole Side 4

5 2.2. Selvforvaltningsmål for virksomheden. Sidste del af selvforvaltningsaftalen består af 9 målskabeloner, som virksomheden skal udfylde. I selvforvaltningsreglerne er det beskrevet, at det maksimale antal mål i selvforvaltningsaftalen er 9 mål. I nedenstående tabel skriver virksomheden sine selvforvaltningsmål. Det er udelukkende målet fra mål-rubrikken i skabelonen, som skal indføjes. Hensigten med denne oversigt er at gøre det muligt på en enkel måde at skaffe sig overblik over selvforvaltningsmål på den enkelte virksomhed. Mål nr : Tværgående indsatsområde Sundhed og sygefravær Tværgående indsatsområde Energiledelse Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: Mål 9: Mål i overskrift: Sygefravær og sundhed Energiledelse Implementering af folkeskolereformen Fremme elevernes fremmøde i skolen 3. Økonomi Virksomhedens oprindelige budget for 2014/15 er på i alt kr. Budgettet korrigeres løbende over året blandt andet i forhold til selvforvaltningsoverførsler fra 2013/14. Virksomhedens korrigerede budget kan ses i Prisme i den økonomirapport, som hedder 2014/15 tillæg. 4. Spilleregler. Spillereglerne for selvforvaltning i Næstved Kommune kan findes i følgende dokument: Selvforvaltningsregler Opfølgning på mål Virksomheden skal følge op på i hvor høj grad selvforvaltningsmålene for 2014/15 er opfyldt. Det sker som en del af årsrapporten, hvor der sker en opfølgning på såvel regnskabsresultatet for 2014/15 samt opfyldelsen på selvforvaltningsmålene. Årsrapporten udarbejdes jf. selvforvaltningsreglerne september Herlufmagle Skole Side 5

6 Mål med udgangspunkt i det tværgående indsatsområde Sundhed og sygefravær Beskriv målet for virksomheden: Målet er at nedbringe sygefraværet til 4,3 % Formål/effekt af målet (hvorfor, kort begrundet): Fordi det er et tegn på god trivsel. Fordi det skaber kontinuitet og større effektivitet og kvalitet i det daglige arbejde. Fordi det er en økonomisk besparelse. Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): Målet er opfyldt når fraværet er 4,3 % eller derunder. Det måles kvartalsvis gennem rollebaseret indgang. Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): I forbindelse med skolereform er der sket markante ændringer i arbejdsvilkår for skolens personale. Der laves en APV efterår At ledelsen konsekvent følger op på fravær ved samtaler. At vi i MED og senere i personalegruppen gennemgår Næstved kommunes administrationsgrundlag for sygefravær. At vi i MED redigerer vores retningslinje for omsorgssamtaler. At vi i MED udarbejder en handlingsplan for sundhedsfremmende tiltag på Herlufmagle Skole. At AM-gruppen og MED følger op på og udvikler hensigtsmæssige fysiske arbejdspladser til alle ansatte. De kvartalsvise rapporter for sygefravær gennemgås på MED-møder. Vi skal sikre, at de kommende skolestrukturændringer håndteres ordentligt. Formand og næstformand i MED laver tidsplan. Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra): I skoleåret var sygefraværet 4,42 %. Procenten er hentet i RI om omhandler alle ansatte på Herlufmagle skole. Udgangspunktet er sygefravær incl. helligdage. Sammenhæng til byrådsmål, fagudvalgsmål, tværgående indsatsområder, resultataftale: Fagudvalgsmål 1 og 2 Byrådsmål 2, 3 og 4 Herlufmagle Skole Side 6

7 Mål med udgangspunkt i det tværgående indsatsområde Energiledelse Beskriv målet for virksomheden: Formål/effekt af målet (hvorfor, kort begrundet): Grundet skolereform og den længere skoledag er målet, at fastholde et maksimalt forbrug svarende til skoleåret Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): Målet er opfyldt når forbruget ikke overstiger sidste års forbrug. Der måles på månedlige og årlige aflæsninger. Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): Vi skal have gennemført en gennemgang af standby strøm og konstant tændte enheder. Vi vil fra januar til og med marts 2015 lave kampagnebarometer på skolen, så børn og personale hver måned kan se, at handlingerne giver mening. Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra): Sammenligningsgrundlaget er forbruget af vand, varme og el i skoleåret Forbruget af EL var: Skolen: kwh Kernehuset: kwh Oldefritten: kwh Forbruget af VAND var: Skolen: 745 m3 Kernehuset: 95 m3 Oldefritten: 56 m3 Forbruget af VARME var: Skolen (gas): m3 Kernehuset (gas): m3 Oldefritten (jordvarme): kwh Sammenhæng til byrådsmål, fagudvalgsmål, tværgående indsatsområder, resultataftale: Byrådsmål nr 8 - Tværgående indsatsområder: Energiledelse Herlufmagle Skole Side 7

8 Selvforvaltningsmål 3: Implementering af folkeskolereformen, herunder med fokus på at skabe udviklende læringsmiljøer hvor faglighed, trivsel og læringsledelse skal fremme alle elevers læring. Formål/effekt af målet (hvorfor, kort begrundet): Skolens kerneområde er trivsel og faglighed, hvilket bl.a. skabes ved god læringsledelse og gode resultater. Vi ønsker at synliggøre og tydeliggøre de resultater vi opnår, samt at forbedre disse resultater, således at skolen kan sikre, at alle elever bliver så dygtige som muligt. At vi lever op til Folkeskolereformens 3 klare mål. Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): Målet er: at opnå endnu bedre læseresultater og matematikresultater end nu, og som minimum at 97% af eleverne er sikre læsere efter de standardiserede tests at mindst 97% oplever høj trivsel at opnå gennemsnitskarakterer ved afgangsprøver, der ligger højere end landsgennemsnittet. Andelen af elever, der vurderes uddannelsesparate, skal være på mindst 95% Alle elever skal forlade Herlufmagle Skole med mindst 02 i gennemsnit i dansk og matematik Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): Skolen arbejder ud fra Næstved Kommunes læsepolitik. Med udgangspunkt i testresultater afholdes der klassekonferencer, hvor lærerne og ledelsen sikrer sig, at der med den enkelte elev og klasse kan arbejdes med en læsestrategi, og at der sikres evidens for effekten af indsatsen. Faglig læsning er centralt i alle fag. Vejledere og andre ressourcepersoner inddrages i større omfang Vi vil bruge SFO s kendskab og ressourcer i arbejdet med sprogvurderinger i børnehaveklasserne. Denne viden vil blive inddraget i brobygningsarbejdet med børnehaverne og i indholdet i førskolegruppe. På teammøder med ledelsen gennemgås resultater af matematiktest og klassens øvrige fag. Elevrådet, kontaktpersoner og ledelse vil i samarbejde sætte fokus på elevernes trivsel og udbytte af de nye tiltag skolen har iværksat på baggrund af reformens nye muligheder og på baggrund af den seneste UVM-undersøgelse. Vi vil på pædagogiske møder i foråret 2015 fortsætte arbejdet med læringsledelse på det teoretiske plan, og i årgangsteam/sfo implementere det i praksis. Vi vil igangsætte arbejde med udvikling af fælles og individuelle læringsmål. Dette vil ske på pædagogiske møder i forårshalvåret Vi vil på et pædagogisk møde i efteråret 2014 gennemgå og behandle skoleudviklingsmodellen teoretisk og i forhold til praksis i de enkelte team. Vi vil sikre, at skolens personale er informeret og involveret i opfyldelse af selvforvaltningsmålene. Vi vil informere mest muligt ud til alle om de gode resultater, så det medvirker til at skabe motivation og vilje til at opnå endnu bedre resultater. Vi gennemfører en UVM i foråret Herlufmagle Skole Side 8

9 Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra): Herlufmagle Skole er i læsetest i Indskolingen gået støt og sikkert frem de seneste 4 år. Udgangspunktet er de nationale test og læsetest fra skoleåret Elevernes trivsel og erkendelse af eget fagligt udbytte er senest målt i forbindelse med UVMundersøgelse efterår Sammenhæng til byrådsmål, fagudvalgsmål, tværgående indsatsområder, resultataftale: Resultataftale for CUD samt politikområdemål 2015 Herlufmagle Skole Side 9

10 Selvforvaltningsmål 4: Fremme elevernes fremmøde i skolen Formål/effekt af målet (hvorfor, kort begrundet): Målet er at nedbringe det samlede fravær og især det ulovlige fravær, for derved at opnå større effekt af undervisningen. Succeskriterium (hvordan og hvornår er målet opfyldt. Hvordan måles det?): Succeskriteriet er, at vi har en samlet fraværsprocent på under 4%. Vi måler fraværet gennem daglig elektronisk elevregistrering og foretager løbende kontrol af fraværsprocenten. Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): Skolen orienterer forældre om, at det er ulovligt fravær, hvis elever fritages fra undervisning i forbindelse med ekstraordinær frihed, der ikke skyldes en særlig familiær begivenhed, ligesom der følges op på fravær ved kontakt til hjemmet. Vi involverer elever og forældre i ansvaret for fremmøde på skolen. Vi sikrer tæt dialog mellem skole og hjem om fravær allerede før det bliver bekymrende, men især når det er blevet bekymrende, for derigennem at skabe samarbejde om, at opnå maksimalt fremmøde. Vi sikrer os at fravær registreres korrekt Vi informerer hjemmet fra kontaktlærer ved 5% samlet fravær Vi informerer hjemmet fra ledelsen ved 10% samlet fravær, og følger evt. op med samtale Ved 15% samlet fravær eller mere fremsendes bekymringsskrivelse til Børn og Unge Vi involverer eleverne i at opnå størst mulig trivsel og arbejdsglæde på skolen. Dette sker bl.a. sammen med elevrådet og ved opfølgning og handleplaner på trivselsmålinger Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra): Sygdom 3,0% Lovligt fravær 0,8% Ulovligt fravær 2,2% Bekymrende sygefravær: 0,1% I alt 6,1% Sammenhæng til byrådsmål, fagudvalgsmål, tværgående indsatsområder, resultataftale: Fagudvalgsmål for 2014, Børne- og Skoleudvalget Herlufmagle Skole Side 10

11 Herlufmagle Skole Side 11