problematikker omkring socialt samspil, kommunikation og forestillingsevne:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "problematikker omkring socialt samspil, kommunikation og forestillingsevne:"

Transkript

1 1

2 Et hvert barn har unikke egenskaber, interesser, evner og læringsbehov. Det er den viden og arbejdsvinkel vi har i dag i vores arbejde med alle elever i folkeskolen. Samtidig ved vi også, at en lille gruppe af disse elever har behov, der strækker sig ud over de almindelige rammer og muligheder inden for vores folkeskolevirke. Det er vores oplevelse, at dette ikke er en hindring, men en udfordring til at finde og tage andre forståelses- og arbejdsmetoder i brug. I denne proces skal vi fortsat, som i vores øvrige arbejde med alle elever, have fokus på den enkelte elevs ressourcer. Det er dog vores erfaring, at vi i nogle tilfælde ligeledes må danne os indblik i, samt overblik over enkelte elevers specifikke vanskeligheder. Dette er blot et led i at bane vejen, så også disse elever kan få mulighed for at bruge, samt udbygge deres faglige og menneskelige ressourcer. Alt dette virker nok umiddelbart indlysende, men på Vintersbølle Skole har vi fokus på nye vinkler i tilgangen til omtalte arbejde. Af de elever, der har det vanskeligt på forskellige områder i folkeskolen i dag, er det som bekendt de færreste, der har en egentlig udredning eller diagnose. Det er heller ikke sandsynligt at ret mange af dem får det. Hvis vi ser samlet på alle folkeskolens elever med større eller mindre vanskeligheder, er det i de fleste tilfælde heller ikke nødvendigt. Dette er imidlertid i alle tilfælde forudsat af en tidlig, målrettet indsats og opbakning fra skolen i samarbejde med forældre og i en del tilfælde naturligvis også PPR og evt. andre udefrakommende konsulenter eller eksperter, om man vil. Et vigtigt redskab hertil er dialogmødet, som er formuleret i Vordingborg Kommunes børnepolitik. I vores arbejde med børn og unge med større og mindre vanskeligheder må vi handle - frem for at fokusere for meget på at få en diagnose. Vi mener også, at vi bør være opmærksomme på, at omgivelserne ikke imod deres hensigt kommer til at sygeliggøre barnet / den unge unødvendigt. Frem for alt må vi ikke henfalde til passivt at vente på, at der kommer en diagnose. Vi ved, at det kan tage halve og hele år at nå frem til en børnepsykiatrisk udredning. I vores arbejde med børn og unge med vanskeligheder er det simpelthen alt for lang og dyrebar en tid at spilde. Som lærere og skole for disse elever må vi i fællesskab og i tæt samarbejde med forældrene kaste os ud i at finde mulige løsningsmodeller indenfor den brede vifte af muligheder, som vi faktisk har inden for folkeskolen og om nødvendigt tilpasse eller udbygge dem. For os handler det om at finde den rette balance imellem ydmyghed og forpligtigelse i denne opgave. 2

3 Som nævnt ovenfor er forældresamarbejdet altafgørende. Forældrene kender altid deres barn bedst og er derfor de nærmeste eksperter. Samtidig mener vi, at det er vigtigt at huske, at vi som lærere og skole ser og kender eleverne i en anden sammenhæng end i hjemmet og fritiden. Ofte er det jo i skolen - med alle dens mangfoldige faglige og sociale udfordringer, at nogle elevers vanskeligheder viser sig tydeligst. Derfor er det vores holdning, at vi som skole bærer det største ansvar for at hjælpe til forståelse for og samarbejde om alle elevers trivsel og læring i folkeskolen. Dette ansvar har ført os til et udvidet arbejde med og samarbejde omkring autisme, ADHD og sanseforstyrrelser. Når vi her vælger at nævne dem i sammenhæng, er det fordi vi har erfaret, at der foruden en lang række afgørende forskelle også er mange meget brugbare paralleller i både forståelse af og arbejde med disse forskellige problemstillinger. Kendskab til disse tre områder kan også være gavnlige pejlemærker i vores arbejde omkring elever med større eller mindre vanskeligheder, som vi ikke umiddelbart kender eller forstår. I Danmark er vi i dag kommet meget langt i forståelse af og arbejde med børn og unge, der har det svært i forskellige sammenhænge. Vi skal ikke mange år tilbage i denne udvikling, før vi husker betegnelser som bl.a. problembarn og professortype eller fumletumler brugt om børn med særlige vanskeligheder indenfor eksempelvis faglige, sociale og/eller motoriske områder. Udviklingen fortsætter med at bibringe os ny indsigt og nye mulige veje inden for hele området. Vi mener, det er afgørende, at vi følger denne udvikling og samtidig hele tiden husker at opkvalificere os og bringe ny brugbar viden ind i vores folkeskole. På Vintersbølle Skole arbejder vi frem imod at danne os et fælles overblik ved at definere og løbende opdatere øjebliksbilleder af viden om børn med særlige vanskeligheder indenfor forskellige områder. Da der er tale om specialviden, kan vi ikke forlange, at alle på skolen har den viden, hvorfor vi har enkelte lærere/pædagoger eller grupper af få lærere/pædagoger med hver deres specialeområde. Det er jo ikke noget nyt i folkeskolen i dag, men hos os vægter vi særligt højt, at disse lærere/pædagoger formidler viden og erfaringer videre til deres team og i sidste ende ligeledes til hele personalet. Det er denne vidensdeling, der for os skaber et dynamisk og bekræftende miljø i vores skolearbejde. Vi har i folderen valgt at give et overblik over nedenstående områder: Autisme er et helt spektrum af mange forskellige, men beslægtede problemstillinger. I dag bruges også fællesbetegnelsen autisme spektrum tilstande (AST). Dette autismespektrum rummer forskellige grader af autisme, samt varierende niveauer af intelligens, kontakt, sociale kompetencer og sprog. Herunder arbejder man med forskellige diagnosebetegnelser som bl.a. infantil autisme, Aspergers syndrom og atypisk autisme. Selv inden for disse forskellige betegnelser findes et nærmest uendeligt antal forskellige kombinationer af ovennævnte grader, kompetencer og problemstillinger. Mennesker med autisme er hver især præcis lige så unikke og forskellige, som alle mennesker jo er. Alligevel er der en lang række overordnede fællestræk. Hele autismespektret dækker over det, vi i dag også kender som gennemgribende udviklingsforstyrrelser. I dag ved man, at der på et tidligt tidspunkt indtræffer en arveligt betinget forstyrrelse i udviklingen af hjernen. Dette resulterer i anormal hjernefunktion på en række områder. Her differentierer man mellem klassisk autisme og højtfungerende autisme og igen herunder diagnosebetegnelser som nævnt ovenfor. Ud fra den forskningsmæssige vurdering ved vi i dag, at ca. 0,6-0,9 % af befolkningen har autisme. Vores indblik i autismeområdet rummer i hovedtræk følgende mulige fællestræk indenfor 3

4 problematikker omkring socialt samspil, kommunikation og forestillingsevne: Kontaktsvaghed som kan vise sig i form af f.eks.: Nedsat eller manglende evne til at opfatte og forstå andre menneskers hensigter og følelser, herunder eventuelt: Mangelfuld udvikling af verbal og nonverbal kommunikation f.eks. øjenkontakt, ansigtsmimik og kropssprog. Regel- og rutinebundethed som kan medføre f.eks.: Forvirring eller endda desperation over alle former for skift, såsom eksempelvis ved: Store og små forandringer i hverdagen, uforudsete begivenheder, ændring af aftaler og i nogle tilfælde endda ved: Skift mellem f.eks. at være hjemme / i skole, at have frikvarter / time, eller måske at have dansk / matematik, eller at få ny plads i klasselokalet mv. Infleksibilitet i forhold til sociale regler og normer, hvilket let kan resultere i politibetjentopførsel overfor klassekammerater, som f.eks. Man må altså ikke Modsat kan vi på andre områder opleve: Mangelfuld forståelse for sociale normer og regler, hvor eleven let kommer til at træde ved siden af i samspillet med kammeraterne, hvilket kan resultere i konflikter. Detaljeorienterethed som kan være med i det samlede billede i form af: Nedsat eller manglende forestillings- og indlevelsesevne, som kan gøre det meget svært at koncentrere sig om emner, der falder uden for egne interesseområder, hvorfor vi ofte ser: Særinteresser, som i øvrigt er en uanet ressourcemulighed også i skolens faglige og sociale arbejde. Ja, og der er meget, meget mere, men dette er kun ment som et lille kendskabsindblik. Det er vigtigt at huske, at langt fra alle børn og unge med autisme eller autistiske træk har alle ovennævnte problemstillinger heldigvis da. Eksempelvis er det en gammel skrøne, at autister ikke kan have øjenkontakt, men det er rigtigt at nogle har meget svært ved det, og ikke skal presses ud i kontakten. Samtidig er det også meget vigtigt at huske på, at autisme også kan være ledsaget af meget høj intelligens og til tider imponerende evner og ressourcer på specielle områder. Den tidligere, velkendte betegnelse: DAMP er efter vores mening stadig god, når vi ønsker at danne os en forståelse for og et overblik over denne kategori af vanskeligheder hos børn og unge i folkeskolesammenhæng i dag. Så lige først denne definition: D = dysfunktion (med hensyn til) A = aktivitetskontrol, M = motorikkontrol og P = perception (opfattelse og bearbejdning af sanseindtryk fra kroppen og omverdenen). Den nyere, internationalt anerkendte betegnelse ADHD defineres som følger: A = attention D = deficit H = hyperactivity D = disorder, altså opmærksomhedsforstyrrelser, hyperaktivitet / impulsivitet og som følge heraf ofte adfærds- og indlæringsvanskeligheder. Ofte ses ADHD også med vanskeligheder indenfor motorik og perception. Betegnelsen ADD dækker som det fremgår af ovenstående samme problematik, dog uden hyperaktivitet. 4

5 I dag arbejder man inden for dette område også med det man betegner som ADHD-spektret. Hér differentieres mellem følgende forskellige typer og kombinationer af forstyrrelser indenfor opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet: ADHD med overvejende opmærksomhedsforstyrrelse (eller ADD). ADHD med overvejende hyperaktivitet og impulsivitet. ADHD kombineret type med såvel opmærksomhedsforstyrrelse som hyperaktivitet og impulsivitet. Inden for disse tre hovedkategorier er der ligeledes uendeligt mange kombinationer af forskellige typer vanskeligheder og sværhedsgrader. Fælles er, at vi i dag på baggrund af omfattende forskning på området ved, at ADHD ligesom autisme er et usynligt, men til tider invaliderende handicap, der i overvejende grad skyldes arvelige faktorer. Vi ved også fra flere internationale undersøgelser, at det vurderes, at 2-5 % af alle børn i skolealderen har ADHD ofte i kombination med både hyperaktivitet og opmærksomhedsproblemer. Det svarer ca. til mindst et barn i hver eneste af vores folkeskoleklasser. I teori og praksis rummer vores indblik i området for ADHD i hovedtræk følgende mulige fællestræk indenfor problematikker omkring opmærksomhedsforstyrrelser, hyperaktivitet og impulsivitet: Opmærksomhedsforstyrrelse som eksempelvis viser sig ved: Vanskeligheder ved at bevare overblikket i en almindelig skolehverdag og herunder: Problemer med at overskue, samt huske forløbet i den almindelige undervisningslektion / skoledag / uge. Forvirring eller endda fortvivlelse ved for megen verbal instruktion og flerkomponentbeskeder - samt opgaveinstruktion kombineret med vidensformidling. Generel uopmærksomhed, forvirring, glemsomhed og ofte en meget høj grad af afledelighed ved de mindste ydre påvirkninger. Hyperaktivitet som ofte er meget synlig ved f.eks.: Mere eller mindre konstant uro i tanker og krop og herunder: Store vanskeligheder ved eksempelvis at sidde på sin plads i længere tid, samt ved at deltage udbytterigt i såvel undervisningsmæssige som sociale sammenhænge. Som udgangspunkt i et for højt gear og ofte med en for høj volumen og: I uoverskuelige eller forvirrende situationer ses til tider udadvendte reaktioner, som kan være meget kaotiske og kraftige. Hypoaktivitet som er modsætningen til ovenstående og bl.a. kan vise sig ved: Et for lavt aktivitets- eller opmærksomhedsniveau. Som udgangspunkt i et for lavt gear og svær at og aktivere/fastholde. Meget stille, indadvendt og indadreagerende (disse er ofte stille piger). Impulsivitet som kan være meget forstyrrende ved bl.a.: Vanskeligheder ved at vente på tur / række fingeren op i stedet for blot at svare og afbryde lærer / klassekammerater. Svært ved at forstå og respektere regler i eksempelvis spil og lege, samt i nogle tilfælde og situationer: 5

6 Uventede, tilsyneladende ubegrundede, og til tider kraftige reaktioner overfor andre i almindeligt socialt samspil. Igen er dette naturligvis kun et reduceret overblik, men det er meget af det, vi kan nikke genkendende til fra vores dagligdag med elever med ADHD. Det er mange af disse vanskeligheder, som vi kan afhjælpe ved en fælles målrettet indsats. I vores daglige arbejde inden for dette område, har vi valgt at gøre brug af en forsimplet betegnelse. For os dækker begrebet sanseforstyrrelser over vanskeligheder, der skyldes forstyrrelser i en eller flere processer af hjernens og kroppens samlede arbejde med at opfange og integrere sanseindtryk (også kaldet perception), samt at reagere hensigtsmæssigt og udbytterigt herpå. Mere præcist betegnes denne type vanskeligheder som sansemotoriske vanskeligheder eller sanseintegrations problemer. Det centrale i denne type problemstillinger er, at de er forårsaget af egentlige dysfunktioner eller hvad vi kan kalde fejlfunktioner i hjernen og ligeledes i samarbejdet mellem hjerne og centralnervesystem. Dette giver et indblik i, at mennesker med sådanne sanseintegrations problemer ikke selv har ret meget indflydelse på de vanskeligheder, disse kan medføre. Vi mener, det er afgørende, at vi har den forståelse, når vi i folkeskolen møder børn og unge med denne type vanskeligheder. Inden for området anslås det at ca. 10 % af alle børn og unge har sanseforstyrrelser. Det svarer til 2-3 elever i hver klasse. Området for sanseforstyrrelser er altså omfangsrigt og samtidig meget forskelligartet. I dag ved vi også, at de fleste børn og unge med autisme samtidig har sanseforstyrrelser i større eller mindre grad. Det samme er gældende for mange børn og unge med ADHD. Her er altså efter vores mening også et helt grundlæggende udgangspunkt for at beskæftige sig med netop disse tre områder i udbytterig kombination i folkeskolen i dag - og fremover. I vores arbejde med sanseforstyrrelser skal vi dog huske, at hovedparten af børn og unge med denne type vanskeligheder ikke også samtidig har autisme eller ADHD. Da området for sanseforstyrrelser er så omfangsrigt, må vi her nøjes med nogle få eksempler på mangelfuld sanseintegration: Arousal Vågenhed og opmærksomhed: Arousal er hjernens automatiske aktiveringsgrad, som styres fra hjernestammen. En mangelfuld regulering af aktiveringsstimuli herfra op til sanse- og bevægelsesområderne i storhjernen resulterer i forskellige typer af store vanskeligheder. Som så meget andet i livet har en sådan mangelfuld arousalregulering to yderpoler: For høj grundstimulus eller højt arousalniveau medfører ofte hyperaktivitet. Disse børn og unge har som regel: Meget store opmærksomheds- og indlæringsproblemer. Store vanskeligheder ved at overskue mange ting og sammenhænge. Svært ved at holde fokus i eksempelvis skolearbejde. For lav grundstimulus eller lavt arousalniveau forårsager i modsætning til ovenstående en lav vågenhedstilstand i hjernen. Dette kan ligeledes medføre: Meget store opmærksomheds- og indlæringsproblemer. Vanskeligheder i form af at være meget langsomme om at reagere eller svare, men de kan samtidig være: Motorisk urolige og forstyrrende. 6

7 Her mener vi, at det er meget afgørende at kunne se og forstå sammenhængen i disse elevers forstyrrende adfærd, eksempelvis i en undervisningssituation. Årsagen er, at de herved forsøger at vække deres hjerne og krop ved at kompensere med motorisk aktivitet, når de får utilstrækkelig stimuli udefra (f.eks. ved en lang og kedelig lærer ved tavle undervisning). I en sådan situation kommer de nemlig let så langt ned i vågenhed, at de ikke er i stand til at fastholde deres opmærksomhed og følge med i det, der foregår omkring dem. For lige præcis sådan en elev bliver det meget modstridende på én gang at bede ham om at følge med og sidde stille. Tonus - Muskelspænding og kropsholdning Tonus er musklernes grundspænding, som uden vores bevidsthed sørger for en passende, afstemt kropsholdning. Tonus er igen en af de afgørende, usynlige faktorer, der styres og reguleres fra hjernestammen. Mangelfuld styring af muskeltonus kan resultere i en for lav grundspænding i musklerne. Man kunne fristes til at tro, at disse børn og unge med en lav grundspænding i alle deres muskler, er slappe og slaskede, men det er som regel lige omvendt. Børn med lav muskeltonus må ofte kompensere for deres lave, ubevidste muskulære grundspænding med højere bevidst muskelspænding. Denne kompensation, som er nødvendig for at holde sig oprejst, siddende på en stol mv. kan vise sig ved: Overspænding af musklerne, som kan forårsage en lidt stivere kropsholdning og manglende medsving af armene ved gang eller løb. Disse elever ses ofte tabe underkæben, når de slapper af f.eks. ved højtlæsning. De understøtter tit hovedet med deres arme, når de sidder ved et bord eller understøtter deres arm, når fingeren rækkes i vejret. Det ses ofte, at de har svært ved at skrive pænt. Deres lave grundtonus bevirker, at de er nødt til at holde krampagtigt på blyanten for at holde fast på og styre den. De fremstår ofte klodsede, fordi de kommer til at trykke for hårdt og f.eks. knækker farverne i billedkunst eller maser billerne i natur og teknik. Disse børn og unge er i vågen tilstand konstant på muskulært overarbejde. Derfor bliver de hurtigt meget trætte af, hvad vi oplever som ingenting. Lav muskeltonus har en tæt sammenhæng med det vestibulære system (ligevægtssansen) og det proprioceptive system (muskel/ledsansen). I idrætsundervisningen vil børn og unge med vanskeligheder indenfor nogle af disse områder som regel være stive og klodsede og de vil eksempelvis oftest lande tungt på grund af manglende fjedring i leddene, træthed i et muskelsystem på overarbejde og generel dårlig kropsbevidsthed/kropskontrol. Overselektion Filtrering og fokusering Overselektion er dårlig eller manglende filtrering / sortering af sanseindtryk. Igen er det i hjernestammen denne filtrering og selektion, samt dæmpning af uvedkommende sanseindtryk foregår. Børn og unge med denne type sanseforstyrrelse har mere eller mindre svært ved at fokusere og fastholde opmærksomheden på (kun) det, der er relevant for en given sammenhæng. Resultatet af overselektion bliver typisk: Overstimulering ved for mange eller kraftige sanseindtryk. Vanskeligheder ved at følge målrettet og udbytterigt med i eksempelvis en undervisningssituation. Det er indlysende og forståeligt, at disse elever meget let bliver afledte og har svært ved at holde en passende opmærksomhed. Ofte vil disse elever klage over larm og uro i klassen også i situationer hvor vi ikke synes, at der er så meget larm. Jo mere de skal koncentrere sig f.eks. om at skrive en historie, jo mere forstyrrende oplever de denne oversansning. Ligeledes kan vi se, at de trættes enormt meget og hurtigt i en almindelig folkeskoleklasse. De overvældes og overstimuleres af sanseindtryk og de kan derfor også let virke overfølsomme. 7

8 For elever med kraftig overselektion kan en almindelig klasseundervisning opleves som konstant at høre 27 radioer spille lige højt samtidig - og så prøve at fange budskabet i lærerens vigtige ekstraudsendelse om, hvad vi skal i klassen om lidt. Det kan godt give sved på panden at forestille sig. Samme forholdsmæssige problematik opleves ligeså ofte omkring andre dårligt filtrerede sanseindtryk. Barnets nedsatte evne til at filtrere / sortere sanseindtryk kan ses inden for lyde og synsindtryk, men også berøringssansen er ofte påvirket. Her ses det, at bl.a. registrering af tøj imod huden kan være meget forstyrrende. I svære tilfælde kan dette resultere i taktil skyhed, som er overdimensioneret følsomhed overfor næsten al berøring. Dette vanskeliggør tæt kontakt i garderobe, omklædningsrum og i sociale lege / aktiviteter. Mange adfærds- og indlæringsvanskeligheder er forårsaget af sanseforstyrrelser. Det er efter vores mening så afgjort et nærmere studie af området værd. Man kan sige, at vellykket sanseintegration er en forudsætning for al læring. Meget kort kan vi nævne, at området bl.a. også rummer mange muligheder for forståelse af og arbejde med mange typer vanskeligheder omkring sprog herunder sprogudvikling, skrivning og læsning. Netop disse områder af sprogligt arbejde er bl.a. afhængige af højre og venstre hjernehalvdels specialisering og samarbejde. I forhold til læsevanskeligheder kan vi give det eksempel, at mangelfuld integration eller samordning af sanseindtryk registreret via ligevægtssansen og muskel/ledsansen kan resultere i vanskeligheder med at fokusere på en genstand og følge dennes bevægelse med øjnene. Det giver også problemer med at flytte blikket langs en linie med trykte ord. For elever med en sådan type dårlig sanseintegration vil læsning som regel være så udmattende, at det simpelthen ikke er anstrengelsen værd. I sådanne tilfælde vil almindelig læsetræning stort set ikke hjælpe. Derimod kan disse vanskeligheder trænes helt væk i løbet af få måneder ved specifik vejledning fra en optometrist (specialoptiker). Elever, der har vanskeligheder inden for rum/retningssansen, kan i øvrigt have svært ved overblik i og forståelse for det faglige arbejde i matematik. De kan have problemer med at orientere sig og eksempelvis finde rundt på bogens sider og linier fra venstre mod højre, samt i arbejdet med opgavestrukturen oppefra og ned. Afslutningsvis kan vi nævne, at børn og unge med alle typer sanseforstyrrelser kan hjælpes med målrettet sansemotorisk træning, som kan afhjælpe mange af deres sansemæssige vanskeligheder. Vi glæder os meget til at lære mere om arbejdet med sanseforstyrrelser. Det er i korte træk det øjebliksbillede af disse tre områder, der er med til at danne retningslinierne for Vintersbølle Skoles samarbejde omkring børn og unge med særlige vanskeligheder. Dette samarbejde har bl.a. ført med sig, at vi nu har en integreret centerklasse for to elever med Aspergers syndrom i 3. klasse. Her har vi eksempelvis udarbejdet en struktur, hvor disse to elever har hver deres støttelærer, som løbende superviseres omkring autisme og sanseforstyrrelser. Ligeledes har vi i SFO-tiden en støttepædagog med speciale indenfor autisme. Vi lægger stor vægt på, at vi har et fagligt stærkt team, som kan have stort udbytte af samarbejde og udveksling af viden og erfaringer indbyrdes. Samtidig har vi nu i fællesskab på skolen og i fritidsordningen vores egne, yderst kompetente medarbejdere på området. Det kan vi have stor gavn af i samarbejde med og formidling af viden til bl.a. forældregrupper og til skolens øvrige lærere, samt ligeledes til vejledning eller supervision af de af skolens lærere, der har elever med beslægtede vanskeligheder. Det fantastiske ved samarbejdet om børn og unge med store vanskeligheder er, at den viden og de redskaber, som vi finder og benytter her, kan bruges - også til elever med langt mindre vanskeligheder indenfor evt. blot et enkelt område. For os at se, så gør vi et pionerarbejde på disse helt specielle områder, men efterhånden vil dette arbejde også komme mange flere til gode på hele skolen i almindelighed. 8

9 Der er forskellige pædagogiske metoder, til brug for denne særlige børnegruppe. Eftersom vi betragter hvert enkelt barn som unikt, så er vi ikke fastlåst i en enkelt retning, men tilpasser tilbudet til hver enkelt. Blandt nogle af vores mange specifikke tiltag kan vi nævne, at vi som udgangspunkt altid og frem for alt arbejder med vores dialogmøder. Det er her alle omkring en elev med vanskeligheder mødes og i fællesskab finder forståelse for, samt løsninger på konkrete problemstillinger. Vi er først og fremmest nødt til at forstå, hvad vi arbejder med. I vores arbejde med elever med autisme, ADHD og/eller sanseforstyrrelser er næste skridt at skabe en fornuftig og tryg struktur i skolens dagligdag bl.a. i form af visuel overskuelighed. Her bruger vi eksempelvis piktogramsystemet, Boardmaker, til at fremstille billeder for de enkelte dele af skoledagene. Vi benytter os også af digitale fotos, samt ligeledes at lade eleverne være med til at tegne og sammensætte kort og skemaer. For elever, der af forskellige årsager har svært ved at holde styr på alt der sker og skal ske i løbet af en skoledag, kan det give en stor ro og tryghed i dagligdagen, samt tillige et større overskud til både faglige og sociale gøremål. Alligevel kan der være dele af skolearbejdets samlede udfordringer, der er for vanskelige for enkelte elever. Specielt i arbejdet med autisme er en grundlæggende metode TEACCH (Treatment and Education of Autistic and Related Communications handicapped Children). Modellen bygger på organisering, struktur og forudsigelighed. Undervisning ud fra TEACCH metoden kræver først og fremmest specialviden og faglig supervision. Dernæst kræver det at undervisningsmiljøet tilpasses den enkelte elevs muligheder og behov. Det kan være en bestemt afskærmet arbejdsplads i klasselokalet eller i et separat rum, hvor eleven kan arbejde ud fra en velkendt struktur med en systematisk organisering, samt konkretisering af tid, rum og indhold. Herunder arbejder vi bl.a. med kasser, der med hver deres farvekode altid indeholder den samme type opgaver, som eleven i velkendt rækkefølge kan løse. Et eksempel herpå kunne være: rød = dansk, orange = matematik, blå = engelsk og lilla = overraskelse. TEACCH metoden rummer mange muligheder for at gøre skolearbejdes udfordringer og intentioner direkte synlige og forståelige for eleven. Således kan vi i samarbejde med eleven skabe et system, der giver overblik over f.eks.: Hvad er opgaven? Hvor skal opgave udføres? Hvordan skal den udføres? Hvornår er opgaven færdig? Hvad skal der ske bagefter? Osv. Her er vi blevet opmærksomme på ABA-metoden (Applied Behavior Analysis), som meget enkelt beskrevet rummer redskaber til socialisering og inklusion. Her er udgangspunktet at træne det, der er vanskeligt i mindre sammenhæng og derefter trinvis udbygge til større og større sammenhæng. Et eksempel herpå kunne være gruppearbejde i klassen. Hvis dette af forskellige årsager er for stor en 9

10 udfordring for en elev, kan vi hjælpe ved at lade eleven starte med at blive tryg ved arbejdsformen i en mindre sammenhæng. Det kunne i første omgang være alene med en lærer, efterfølgende kunne vi udbygge sammenhængen ved at invitere en eller et par af klassekammeraterne med uden for klassen og deltage i gruppearbejdet. Til sidst, når eleven har lært at indgå udbytterigt i denne fælles arbejdsform, kan det også foregå i klassen. Vi kan sige, at vi deler den for store mundfuld over i små overskuelige bidder. Det er en metode vi glæder os til at låne lidt mere fra og arbejde videre med på Vintersbølle Skole. Et andet helt afgørende redskab i vores daglige arbejde er KAT-kassen (Kognitiv Affektiv Træning), som er udgivet af Psykologisk Forlag som redskab til samtale med personer med autismespektrumsforstyrrelser. Heri har vi et unikt, visuelt samtaleredskab til at hjælpe vores børn og unge med at sætte ord på egne og andres oplevelser, tanker og følelser. Vi bruger bl.a. KATkassen i vores integrerede centerklasse, hvor den er en grundpille i social og emotionel træning, herunder arbejde med elevernes selvopfattelse og selvevaluering, samt forståelse og integration i skolens dagligdag i mindre og større sammenhæng. I endnu større sammenhæng har vi bl.a. også brugt delelementer fra KAT-kassen til hele indskolingen i forbindelse med en fælles projektuge om trivsel. Her så vi i øvrigt den fordel, at elever, der skal integreres, har stort udbytte af, at hele deres klasse i en periode arbejder med de samme systemer, som er en fast del af den integrerede centerklasses dagligdag. Samtidig havde alle de klasser, der deltog i trivsels-ugen, ligeledes stort udbytte af at arbejde med KAT-kassen. 10

11 Et af vores seneste tiltag er som nævnt sansemotorisk træning af elever med sanseforstyrrelser. Her har vi endnu meget lang vej, eller vi kan kalde det; mange endnu uudnyttede muligheder. Alligevel taler vores foreløbige erfaring med dette område for sig selv. Vi må konstatere, at vi gennem sansemotorisk træning har gode muligheder for hjælpe elever med bl.a. sanseforstyrrelser og opmærksomhedsproblemer. I det daglige bruger vi som arbejdsvinkel, at vi hjælper disse elever til ikke kun at fokusere på tanker, forvirring og problemstillinger i deres hoved, men til også at komme ned i deres krop. Dette er en kropslig og ofte meget direkte vej til selvopfattelse og selvbevidsthed for elever med særlige vanskeligheder. Ligesom det for nogle af disse elever er lettere at arbejde med billeder og symboler - er det som regel også lettere at arbejde med kroppen, frem for udelukkende at skulle sætte ord på tingene. Det afgøres også af den enkelte elevs læringsbehov, som igen er med i det samlede perspektiv i den målrettede sansemotoriske træning. Der er så afgjort mange flere og andre veje at gå i arbejdet med børn og unge med særlige vanskeligheder. Det vigtigste for os på Vintersbølle Skole er, at vi hele tiden må huske på, at vi er og skal være under vejs. Der er hele tiden ny brugbar viden at hente også fra vores eget daglige arbejde inden for dette område. Om vi arbejder med elever med små eller store vanskeligheder, med eller uden diagnose, skal det ikke være en anledning til at skubbe problemerne fra os. Har vi eksempelvis elever, hvis vanskeligheder indebærer, at de må medicineres, må dette ikke komme til at være en sovepude for os som skole. Med den omtalte målrettede indsats og samarbejdet omkring disse elever kan en eventuel medicinering i nogle tilfælde nedtrappes og måske undværes - i takt med at dagligdagens problemer afhjælpes, når vi finder de rigtige veje frem. Vi må holde det fælles fokus, at vi skal gøre vores bedste for, at alle vores elever får så god, normal og udbytterig en skolegang som muligt. 11

12 Man kunne nok fristes til at tænke, at der ganske enkelt ikke er tid til en sådan grad af særbehandling i folkeskolen i dag. Det er der heller ikke altid, men det er vores oplevelse, at jo hurtigere vi får sat målrettet ind og afhjulpet eventuelle problemer hos enkelte elever i en klasse, jo mere tid får vi efterfølgende til alt det, vi gerne vil og skal med hele klassen. Henvisninger og materialer Familiecenteret Folder: Dialogmødet. Undervisnings Ministeriet Videnscenter for Autisme Folder: HVASKO Pædagogik i hverdagen for børn med autismespektrumforstyrrelse. Bog: Inklusion i folkeskolen. Aspergers Ressource Center Brochure om Emotionel intelligens og Aspergers syndrom. Beskrivelse af KAT-kassen. ADHD-foreningen Foldere: HVASKO Pædagogik i hverdagen for børn med ADHD. Børn med ADHD. Børn med DAMP/ADHD, ABC for lærere og andet pædagogisk personale. Børneergoterapeuterne v/ Connie Nissen Kan bestilles: Folder vedrørende undersøgelse af børn. Brochure vedrørende kurser og foredrag. På vores egen hjemmeside vil vi orientere om temadage, foredrag og andre arrangementer omkring børn og unge med særlige vanskeligheder. Januar Udarbejdet af Vintersbølle Skole i tæt samarbejde med Mia Særslev Jørgensen. 12

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010 Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010 Workshop om Børnesamtalen - børn med torsdag d.11.marts 2010 Inge Louv Socialrådgiver handicapkonsulent www.ingelouv.dk Kort gennemgang af grundlæggende forstyrrelser

Læs mere

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Af Dorthe Holm, pædagogisk vejleder,

Læs mere

Tema aften for den Nord jyske kredsforening. Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen

Tema aften for den Nord jyske kredsforening. Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen Tema aften for den Nord jyske kredsforening Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen Hvad er Autisme og ADHD - En neuro biologisk udfordring det sker i hjernen, vi ser det på adfærden -

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk

Læs mere

Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza

Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza De grundlæggende kognitive dysfunktioner Empati: Empati er driften til at identificere andres menneskers

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Temadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning

Temadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning Temadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning Connie Nissen, børneergoterapeut aut. Præsentation

Læs mere

Vejledning til skytteforeninger. Skydeidræt for børn med ADHD. Ro og koncentration med projekt FOKUS. www.dgi.dk

Vejledning til skytteforeninger. Skydeidræt for børn med ADHD. Ro og koncentration med projekt FOKUS. www.dgi.dk Vejledning til skytteforeninger Skydeidræt for børn med ADHD Ro og koncentration med projekt FOKUS 3 Folderen udspringer af projekt FOKUS - ro og koncentration gennem skydeidræt, som blev startet af De

Læs mere

Er det ADHD? - og hvad så?

Er det ADHD? - og hvad så? Er det ADHD? - og hvad så? Hvem er vi? Distriktssygeplejerske Anne Haahr Petersen Distriktssygeplejerske Charlotte K. Eliassen Tilknyttet ADHD-klinikken i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik i Næstved,

Læs mere

Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser

Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Undersøgelser viser, at der er en kønsfordeling på 60 % drenge og 40 % piger, der

Læs mere

VUM & Kognitive vanskeligheder

VUM & Kognitive vanskeligheder Tiden går med.. Præsentation ADHD og kognitive vanskeligheder Kender du nogen, hvor du ikke så det? (gruppedialog) Cases 20 spørgsmål til professoren Barbara Kender du nogen, hvor du virkelig fik fat?

Læs mere

Børn bør hverken over- eller understimuleres. Der skal være balance mellem krop og psyke.

Børn bør hverken over- eller understimuleres. Der skal være balance mellem krop og psyke. Sanse-stimulering i passende mængde Børn bør hverken over- eller understimuleres. Der skal være balance mellem krop og psyke. Nogle børn har det sværere end andre. De er klodsede, usikre og tør ikke være

Læs mere

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved.

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. 1 Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. Vedholdenhed og opmærksomhed. En del børn, der har svært ved den vedholdende opmærksomhed, er også tit motorisk urolige.

Læs mere

HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010. Lene Buchvardt ADHD-foreningen

HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010. Lene Buchvardt ADHD-foreningen HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010 Lene Buchvardt ADHD-foreningen HVAD ER ADHD? Attention Deficit Hyperactivity Disorder = opmærksomhed = mangel eller underskud = hyperaktivitet = forstyrrelse

Læs mere

Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!

Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber! Kursusaften for plejeforældre d. 16. november 2016 for plejefamilier ansat i Lollands kommune, om: Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!

Læs mere

ADHD NÅR HVERDAGEN ER KAOTISK

ADHD NÅR HVERDAGEN ER KAOTISK ADHD NÅR HVERDAGEN ER KAOTISK Der er ikke noget usædvanligt i, at små børn har svært ved at sidde stille, koncentrere sig og kontrollere deres impulser. Men for børn, der lider af ADHD (Attention Deficit

Læs mere

Temapakker fra PPR. Bestilling af en Temapakke. Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune

Temapakker fra PPR. Bestilling af en Temapakke. Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune Bestilling af en Temapakke Bestilling af temapakker sker ved henvendelse til PPR, Pia Elisabeth Toft, mail pit@greve.dk, eller på telefon 43 97 84 44. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hvor kan man få

Læs mere

PÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD

PÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD PÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD Børn gør det godt hvis de kan ADHD Koncentration Impulsgennembrud Hyperaktivitet Eksekutive vanskeligheder Opmærksomheds forstyrrelser Eksekutive styre funktioner Neuropsykologiske

Læs mere

barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom.

barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. Et anderledes barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. I den ene familie følger vi Tobias, en 10-årig dreng, som har fået

Læs mere

Ressourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010

Ressourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010 Vision: Ud fra en overordnet målsætning om at styrke inklusion af børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser, ADHD og lettere autisme tilstande, går Ishøj og Vallensbæk Kommune sammen om at etablere et

Læs mere

ADHD. ADHD går ikke væk af skæld ud Workshop ved Anne Dehn, Randers HF & VUC

ADHD. ADHD går ikke væk af skæld ud Workshop ved Anne Dehn, Randers HF & VUC ADHD ADHD går ikke væk af skæld ud Workshop ved Anne Dehn, Randers HF & VUC Faglighed, Rummelighed, Mangfoldighed Hf2-konference onsdag d. 6. november 2013 FYNs HF-kursus ADHD ADHD: Alle Drenge Har Det?

Læs mere

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Hvad er ADHD? ADHD og hjernen ADHD og kernesymptomer Pædagogiske virkemidler

Læs mere

Familier med handikappede børn. En forældrevinkel

Familier med handikappede børn. En forældrevinkel Familier med handikappede børn En forældrevinkel Introduktion Lidt om autisme De pårørendes udfordringer i hverdagen Sagsbehandlerens vinkel Forventninger Opsamling Hvem er jeg Winnie Skjødt Mor til 2

Læs mere

HARLØSE SKOLE 2013-2014 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE

HARLØSE SKOLE 2013-2014 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE HARLØSE SKOLE 2013-2014 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for

Læs mere

På kant med loven - med ADHD. Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring

På kant med loven - med ADHD. Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring På kant med loven - med ADHD Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring ADHD ADHD er en medfødt udviklingsforstyrrelse, hvor visse kognitive funktioner

Læs mere

Medlemsblad nr. 11 2008. Nordsjællands lokalafdeling

Medlemsblad nr. 11 2008. Nordsjællands lokalafdeling ADHD Medlemsblad nr. 11 2008 Nordsjællands lokalafdeling Indhold side 5 side 7 side 9-13 Gode råd før du går til socialforvaltningen 5 Kursusoversigt 7 Søskendekursus 9-13 Forælderkursus 15-19 ADHD 21

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Inklusion i skolen ADHD-foreningen afd. Nordsjælland 21. november 2013

Inklusion i skolen ADHD-foreningen afd. Nordsjælland 21. november 2013 Inklusion i skolen ADHD-foreningen afd. Nordsjælland 21. november 2013 Inklusion Dagsorden Hvad er inklusion? ADHD og inklusion Hvad kan der gøres i skolen? Inklusion Kort introduktion til inklusionsbegrebets

Læs mere

SKOVBRYNET. - Et specialpædagogisk tilbud i Aarhus Kommune for børn 0-6 år

SKOVBRYNET. - Et specialpædagogisk tilbud i Aarhus Kommune for børn 0-6 år SKOVBRYNET - Et specialpædagogisk tilbud i Aarhus Kommune for børn 0-6 år 1 OM SPECIALDAGTILBUD SKOVBRYNET Specialdagtilbud Skovbrynet er et særligt tilbud i Aarhus Kommune for børn i alderen 0-6 år. Dagtilbuddet

Læs mere

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /

Læs mere

Min hjerne er ligesom et orkester fyldt med dygtige musikere, men der mangler desværre en dirigent

Min hjerne er ligesom et orkester fyldt med dygtige musikere, men der mangler desværre en dirigent Min hjerne er ligesom et orkester fyldt med dygtige musikere, men der mangler desværre en dirigent Unge og ADHD UUVF, d.4.11.2014 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rhl@live.dk. Mobil: 40 94 19 22 ADHD-

Læs mere

Autismespektrumforstyrrelse. Go between. Fokus i mit oplæg

Autismespektrumforstyrrelse. Go between. Fokus i mit oplæg Autismespektrumforstyrrelse Go between Speciale i ASF og ADHD Rådgivning, vejledning og kurser Mentorordninger Supervision Huskurser og undervisning Viso leverandør mail: dh@dorthehoelck.dk mobil: 24657309

Læs mere

Børn med social-kognitive vanskeligheder

Børn med social-kognitive vanskeligheder Børn med social-kognitive vanskeligheder Hvordan håndterer vi dette i spejderarbejdet? 01-03-2013 LIMBIS / Mikala Lousdal Liemann 1 Model for diagnoserne ADHD 3-12 af 100 Aggressiv adfærd ASF 3-15 af 1000

Læs mere

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet.

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. Spil Løs! Af Natasha, Lukas, Shafee & Mads. Del 1. Vores målgruppe er 0-3 klasse med og uden diagnoser. Brainstorm: - Praksis/teoretisk brætspil. - Kortspil med skole-relaterede spørgsmål. - Idræts brætspil.

Læs mere

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Autismespektret PsykInfo 24.04.12 v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Program Hvad er autisme? Hvad er symptomerne på autisme? Adfærd Behandling Spørgsmål Dias kan findes på www.psykinfo.dk

Læs mere

Udviklings risici ved at vokse op med Triple-X

Udviklings risici ved at vokse op med Triple-X Udviklings risici ved at vokse op med Triple-X På dansk ved Erik Frandsen, M. Sc. Human Biologi Hanna Swaab Sophie van Rijn Suus van Rijn Hannah, Sophie og Suus arbejder ved Department of Special Education

Læs mere

"Nå ud til alle børn i din klasse, ved at kombinere læring og kreativitet."

Nå ud til alle børn i din klasse, ved at kombinere læring og kreativitet. 1. Kursus Davis LæringStrategier (DLS). 2. Kursus i effektiv undervisning ved læseog indlæringsvanskeligheder. 3. Workshop: "Hvornår er et barn modent til at lære at læse?" 4. Uddannelsen til Davis counselor.

Læs mere

Autisme- spektrum- forstyrrelser. Karina N. Jørgensen, cand.psych

Autisme- spektrum- forstyrrelser. Karina N. Jørgensen, cand.psych Autisme- spektrum- forstyrrelser Karina N. Jørgensen, cand.psych 1 Hvad tænker i, at autismespektrumforstyrrelser er? 2 Infantil autisme, 1943 ICD-10: Gennemgribende udviklingsforstyrrelse (1992) ICD-11:?

Læs mere

børn med ADHD f o r e n i n g e n

børn med ADHD f o r e n i n g e n børn med ADHD f o r e n i n g e n Udgiver ADHD-foreningen Rugårdsvej 101 5000 Odense C. Tlf.: 70 21 50 55 Fax: 63 13 42 60 E-mail: info@adhd.dk Hjemmeside: www.adhd.dk Wilbur en dreng med ADHD Wilbur går

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12 Status: Gældende Principafgørelse nævnets kompetence - faktisk forvaltningsvirksomhed

Læs mere

Autisme spektrum forstyrrelser og AD/HD Ved Morten Dam

Autisme spektrum forstyrrelser og AD/HD Ved Morten Dam Autisme spektrum forstyrrelser og AD/HD Ved Udviklingsforstyrrelser Generelle udviklingsforstyrrelser Specifikke udviklingsforstyrrelser Gennemgribende udviklingsforstyrrelser Specifikke udviklingsforstyrrelser

Læs mere

Redskaber til at fremme samarbejde og kommunikation i det frivillige arbejde.

Redskaber til at fremme samarbejde og kommunikation i det frivillige arbejde. Redskaber til at fremme samarbejde og kommunikation i det frivillige arbejde. De fleste af os, der vælger at kaste vores frivillige kræfter ind i arbejdet med at lette livet for mennesker med ADHD og deres

Læs mere

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling De fleste børn fødes med de rette motoriske forudsætninger og søger selv de fysiske udfordringer, der skal til for at blive motorisk velfungerende. Men

Læs mere

Hvorfor gives diagnosen? Hvad er autisme? Go between. Udviklingsforstyrrelser

Hvorfor gives diagnosen? Hvad er autisme? Go between. Udviklingsforstyrrelser Hvad er autisme? Jeg indleder med en introduktion til autismen. Jeg komme med eksempler på, hvordan I som familiemedlemmer kan forstå jeres familiemedlem med autisme. Kaffepause Det sidste fra mig / Spørgsmål

Læs mere

Basens grundforståelse for vigtigheden af struktur og planlægning

Basens grundforståelse for vigtigheden af struktur og planlægning Basens grundforståelse for vigtigheden af struktur og planlægning For at kunne implementerer en tydelig struktur for eleverne i hverdagen, er det nødvendigt at hver enkelt medarbejder har en grundlæggende

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev Få mere viden om: Hvordan hjernen fungerer. Hvad den betyder for, hvordan vi tænker og handler. Hvad der sker, hvis hjernen bliver udsat for en skade. Lær om hjernen Til patienter og pårørende på Neuroenhed

Læs mere

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører

Læs mere

Inklusion af børn. (med ADHD) Viden Struktur Organisering

Inklusion af børn. (med ADHD) Viden Struktur Organisering Inklusion af børn (med ADHD) Viden Struktur Organisering Inklusionssyn Barnet er inkluderet når: * Fysisk inklusion har adgang til almengruppen og barnets behov for fysiske hjælpemidler er dækket * Akademisk

Læs mere

Hvorfor gives diagnosen? Hvad er autisme? Go between

Hvorfor gives diagnosen? Hvad er autisme? Go between Hvad er autisme? Jeg indleder med en introduktion til autismen. Jeg komme med eksempler på, hvordan I som familiemedlemmer kan forstå jeres familiemedlem med autisme. Kaffepause Det sidste fra mig / Spørgsmål

Læs mere

HVAD ER ADHD kort fortalt

HVAD ER ADHD kort fortalt FORMÅLET med denne pjece HVAD ER ADHD kort fortalt HVAD ER adfærdsvanskeligheder 07 08 11 ÅRSAGER til adfærdsvanskeligheder når man har ADHD 12 ADHD og adfærdsforstyrrelse 14 PÆDAGOGISK STØTTE og gode

Læs mere

Information om. ADHD forstyrrelse af opmærksomhed og aktivitet

Information om. ADHD forstyrrelse af opmærksomhed og aktivitet Information om ADHD og Concerta ADHD forstyrrelse af opmærksomhed og aktivitet Hvad er ADHD? ADHD betyder Attention Deficit Hyperactivity Disorder, eller på dansk forstyrrelse af opmærksomhed og aktivitet.

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE

HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for

Læs mere

Autisme og sanser. Pernille Fynne Danser og pædagog Certificeret autist med ADHD. Kirsten Bundgaard. der kan føre til nedsmeltning

Autisme og sanser. Pernille Fynne Danser og pædagog Certificeret autist med ADHD. Kirsten Bundgaard. der kan føre til nedsmeltning Autisme og sanser der kan føre til nedsmeltning Kreds Limfjorden 20. januar 2017 Pernille Fynne Danser og pædagog Certificeret autist med ADHD Pædagogisk og Fysioterapeutisk konsulent med speciale i autisme

Læs mere

ADHD hos børn. www.novartis.dk RIT-12/2009-39 RI.1872

ADHD hos børn. www.novartis.dk RIT-12/2009-39 RI.1872 ADHD hos børn www.novartis.dk RIT-12/2009-39 RI.1872 Indhold Hvad er ADHD og hvordan opleves det? 5 ADHD adfærdsmønstre 6 Hvordan opstår ADHD og hvordan stilles diagnosen? 9 Hvordan behandles ADHD? 10

Læs mere

UROLIGE OG UKONCENTREREDE BØRN UNGE? EN PJECE TIL FAGFOLK

UROLIGE OG UKONCENTREREDE BØRN UNGE? EN PJECE TIL FAGFOLK UROLIGE OG UKONCENTREREDE BØRN UNGE? OG EN PJECE TIL FAGFOLK UROLIGE OG UKONCENTREREDE BØRN OG UNGE Måske kender du det, at et barn har svært ved at deltage i det, som du laver med de andre børn? Når I

Læs mere

Rådgivningsafdelingen Autismecenter Nord-Bo Østergade 107 9440 Aabybro Tlf. 98 27 90 42 www.nordbo.dk

Rådgivningsafdelingen Autismecenter Nord-Bo Østergade 107 9440 Aabybro Tlf. 98 27 90 42 www.nordbo.dk Rådgivningsafdelingen Autismecenter Nord-Bo Østergade 107 9440 Aabybro Tlf. 98 27 90 42 www.nordbo.dk Pandrup Grafisk 96 730 200 Rådgivningsafdelingen Østergade 107 9440 Aabybro Tlf. 98 27 90 42 www.nordbo.dk

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

ADHD. og bedsteforældre

ADHD. og bedsteforældre ADHD og bedsteforældre Indledning 06 Hvad er ADHD? 08 Hvordan kommer ADHD til udtryk? 10 Kønsforskelle 12 Andre psykiske lidelser eller risici 14 Styrker 15 Behandlingsmuligheder 16 Reaktioner og tanker

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Første del af aftenens oplæg

Første del af aftenens oplæg ADHD hos voksne Forløbsundersøgelser af børn, der har fået diagnosen ADHD viser at: 30-40% vil ikke have væsentlige symptomer, når de når voksenalderen. 50-60% vil fortsat have symptomer af vekslende sværhedsgrad.

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune Det adopterede barn i dagtilbud i Silkeborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Det adopterede barns historie 5 Det adopterede barn i dagtilbud 6 Den første tid i dagtilbud. 11 Opmærksomheder, tegn og handlemuligheder

Læs mere

Om sansemotorik, motorik og sanseintegration i forbindelse med temaet

Om sansemotorik, motorik og sanseintegration i forbindelse med temaet Kursuseftermiddag på ICDPs konferencen på d. 6. oktober 2016: Om sansemotorik, motorik og sanseintegration i forbindelse med temaet Berørt og bevæget Samt om betydningen af gode og sunde samspil i forbindelse

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Videnscenteret. Vejen Kommune. Foreløbig folder

Videnscenteret. Vejen Kommune. Foreløbig folder Videnscenteret Vejen Kommune Foreløbig folder Specialpædagogisk sparring Boardmaker, Picto selektor og symbolskrivning Bombekursus Klasserumsledelse med fokus på den gode relation Vejen Kommune Vidensformidling

Læs mere

Pindstrupskolen Specialcenter Syddjurs

Pindstrupskolen Specialcenter Syddjurs Pindstrupskolen Specialcenter Syddjurs Pindstrupskolen er kommunens specialskoletilbud til børn, hvis behov for særlig støtte ikke kan tilgodeses i den almindelige folkeskole. Pindstrupskolen har som udgangspunkt

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest

Læs mere

Information. og Concerta

Information. og Concerta Information om ADHD og Concerta Hvad er ADHD? ADHD betyder Attention Deficit Hyperactivity Disorder, eller på dansk: forstyrrelse af opmærksomhed og aktivitet. ADHD forekommer hos 2-5 % af alle danske

Læs mere

Sansepåvirkning, der kan stresse

Sansepåvirkning, der kan stresse Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse,

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

INFORMATION OM ADHD OG CONCERTA

INFORMATION OM ADHD OG CONCERTA DOSERING 18, 36 eller 54 mg tablet tages som engangsdosis om morgenen. INFORMATION OM ADHD OG CONCERTA Det anbefales at tage en startdosis på 18 mg, der efter behov kan øges trinvist med 18 mg ad gangen,

Læs mere

Ny kramme-vest hjælper børn og unge med ADHD og Autisme

Ny kramme-vest hjælper børn og unge med ADHD og Autisme Pressemeddelelse Ny kramme-vest hjælper børn og unge med ADHD og Autisme - Et nyt hjælpemiddel kan forbedre tilværelsen for børn og voksne med sanseforstyrrelser og samtidig understøtte kommunernes og

Læs mere

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode

Læs mere

ADHD. og bedsteforældre

ADHD. og bedsteforældre ADHD og bedsteforældre Indledning 06 Hvad er ADHD? 08 Hvordan kommer ADHD til udtryk? 10 12 Andre psykiske lidelser eller risici 14 Styrker 15 Kønsforskelle Behandlingsmuligheder 16 Reaktioner og tanker

Læs mere

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 Dronninggaardskolen@rudersdal.dk

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

Løber du panden mod en mur? Dialog med sko ole og institution, venner og familie Sensitiv familie.dk

Løber du panden mod en mur? Dialog med sko ole og institution, venner og familie Sensitiv familie.dk Løber du panden mod en mur? Dialog med skole og institution, venner og familief e Inspiration og forslag til forældre med særligt sensitive børn fra Sensitiv familie.dk 1 Dialog med skole og institution,

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

Specialklasserne på Langsøskolen

Specialklasserne på Langsøskolen Specialklasserne på Langsøskolen Videnscenter for børn med specifikke indlæringsvanskeligheder inden for AUTISME og ADHD områderne i Silkeborg. Silkeborg Kommune Heldagstilbuddet i Specialklasserne på

Læs mere

Opmærksomhedsforstyrrelse

Opmærksomhedsforstyrrelse Patient- og pårørendeinformation Opmærksomhedsforstyrrelse Diagnose og behandling April 2010 Opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet, DAMP, ADHD, ADD? Denne pjece handler om behandling af opmærksomhedsforstyrrelser

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD NYHED! KLIK HER OG LÆS MERE OM BOGEN

FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD NYHED! KLIK HER OG LÆS MERE OM BOGEN FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD I Superbarn får du masser af inspiration til at stimulere dit barn - uanset om det er tre måneder og skal lære at ligge på maven, tre år og måske lidt af en klodsmajor,

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE VÆRD AT VIDE OM ADHD OG ARBEJDE Med ADHD på arbejde Mange unge og voksne med ADHD har svært ved at leve op til de krav og forventninger, der

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

Aflastning og anden pædagogisk støtte

Aflastning og anden pædagogisk støtte Aflastning og anden pædagogisk støtte Aflastning og anden pædagogisk støtte ASF- Teamet tilbyder forskellige former for aflastningsopgaver og anden pædagogisk støtte. Vi tilbyder midlertidig akutdækning,

Læs mere

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Autisme og Angst Christina Sommer Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Frygt Frygt er en naturlig reaktion på en stimulus som truer ens velbefindende. Reaktionen

Læs mere

Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016

Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016 Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016 Piger med autisme: Der er i de senere år kommet øget fokus på piger og kvinder med autismer. Piger og kvinder med autisme fremtræder ofte anderledes

Læs mere

Kognitive problemer hos elever med epilepsi

Kognitive problemer hos elever med epilepsi Vibeke Hansen, konsulent, Videnscenter om Epilepsi Kognitive problemer hos elever med epilepsi Selvom mange børn med epilepsi er normaltbegavede og klarer sig i skolen på lige fod med kammerater uden epilepsi,

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere