Allonge til Boligsocial helhedsplan for Ringparken Indsendt til Slagelse Kommune

Transkript

1 OASEN BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN FOR RINGPARKEN OG SCHACKENBORGVÆNGE ALLONGE TIL BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN FOR RINGPARKEN

2 ALLONGE Denne allonge er et tillæg til Oasen Boligsocial Helhedsplan for Ringparken, som blev godkendt i Slagelse Byråd i efteråret 2013 og efterfølgende bevilget af Landsbyggefonden (LBF) for perioden Ringparken har ry som Slagelse Kommunes mest belastede boligområde, og det samlede område har mange udfordringer ikke mindst som følge af unge med uhensigtsmæssig gruppementalitet, uroligheder og utryghed i området. Selv om flertallet af de nuværende beboere udtrykker, at de føler sig trygge i området, er netop utryghed og kriminalitet et stort problem for boligområdet, som ikke er attraktivt at søge til. Samtidig er det en meget lille del af beboerne i boligområdet, der har tilknytning til arbejdsmarkedet, og der er en stor andel af udsatte børn og unge. Da Ringparken sammen med Schackenborgvænge fremstår som et samlet boligområde med fælles problemstillinger har Slagelse Kommune, Fællesorganisationens Boligforening (FOB) og Slagelse Almene Boligselskab (SAB) i 2012 samarbejdet om at prækvalificere området til en boligsocial indsats, som nu konkretiseres i denne helhedsplan. På et beboermøde i Schackenborgvænge i juni 2013 stemte beboerne nej til at deltage i den boligsociale helhedsplan. Derfor omhandlede den oprindelige helhedsplan udelukkende FOBs afdelinger i Ringparken med i alt ca beboere. Der blev dog åbnet op for, at planen eftersøgende kunne søges udvidet til det samlede område, såfremt beboerne i Schackenborgvænge måtte beslutte at deltage. Beboerne i Schackenborgvænge besluttede efterfølgende på et beboermøde den at tilslutte sig den boligsociale helhedsplan. Bestyrelsen for SAB godkendte dette på et organisationsbestyrelsesmøde den og Landsbyggefonden har ved mail genåbnet sagen, så Schackenborgvænge, under forudsætning af godkendelse fra Slagelse Kommune, kan indarbejdes med virkning fra Med denne allonge er boligområdet udvidet og organiseringen er ændret efter dette. Der er ændret i afsnittet om arbejdet med beboerinddragelse primært målrettet Schackenborgvænge og tryghed, hvor fremskudt ejendomsdrift i Ringparken ses som pilotprojekt for det samlede område. Økonomien er tilpasset de nye forudsætninger 4. kvartal 2013, der oprindeligt var forudsat som en del af den boligsociale helhedsplan, indgår ikke længere, og med virkning fra regnes med en forhøjelse af det samlede bidrag fra LBF fra 9,5 mio. kr. til 10,5 mio. kr. 2

3 Den forkortede periode betyder samtidig, at den dokumenterede medfinansiering er nedsat fra t. kr. til t. kr. Det skyldes dels, at FOBs og Slagelse Kommunes medfinansiering for 4. kvartal 2013 ikke medregnes. Dels at FOB har fremrykket sit kontante tilskud til den boligsociale indsats, så det er anvendt til at opretholde den boligsociale indsats i 2013, hvor FOB har finansieret den boligsociale helhedsplan uden tilskud fra LBF. Som tillæg til Oasen boligsocial helhedsplan for Ringparken vedlægges: 3. Baggrund - boligområdet og perspektiverne i det boligsociale arbejde 3.1 Et udsat boligområde 3.2 Beboersammensætning med opdaterede statistiske nøgletal 3.4 Utryghed og kriminalitet 5.3 Beboernetværk, inddragelse og demokrati 5.5 Image og kommunikation 6.3 Organisation 6.4 Organisationsdiagram Ovenstående reviderede afsnit erstatter den nuværende helhedsplans tilsvarende afsnit. På baggrund af den ændrede periode og det udvidede område er der udarbejdet: Udkast til revideret samarbejdsaftale Revideret budget Oversigtsskema på baggrund af dette Allongen er udarbejdet af Sekstanten for FOB og SAB og drøftet med styregruppen for Oasen på møde den og på administrativt møde

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Allonge Baggrund - boligområdet og perspektiverne i det boligsociale arbejde Et udsat boligområde Beboersammensætning Utryghed og kriminalitet Image og kommunikation Organisering Organisationsdiagram evaluering BAGGRUND - BOLIGOMRÅDET OG PERSPEKTIVERNE I DET BOLIGSOCIALE ARBEJDE 3.1 ET UDSAT BOLIGOMRÅDE Hvornår er et boligområde udsat? Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters fem kriterier fra 2014 handler alle om beboersammensætning. Men et boligområdes udsathed handler også om struktur. Rådet for socialt udsatte under Århus Kommune definerer udsathed således: Socialt udsatte er medborgere, med ressourcer som af varierende årsag enten er begrænsede eller udsat for pres i et sådant omfang, at udvikling og magt over eget liv indsnævres med fare for udstødelse og eksklusion fra normalsamfundet. Her vælger man altså en sociologisk indfaldsvinkel frem for blot at se på enkelte socialt udsatte mennesker som fx fattige, misbrugere, førtidspensionister, psykisk syge eller lignende. Hvis vi anvender samme sociologiske perspektiv på boligområder, kan Ringparken og Schackenborgvænge opfattes som udsat for begrænsede ressourcer i form af mangel på handelsliv, arbejdspladser, offentlige servicetilbud, økonomisk råderum og ikke mindst anerkendelse og for pres i form af utryghed og dårlig omtale i et sådant omfang, at boligområdets mulighed for selv at ændre udviklingen indsnævres med fare for 4

5 marginalisering i forhold til normalsamfundet. Det samlede område omfatter 867 lejemål fordelt på 24 4-etagers boligblokke, hvoraf de fire tilhører Slagelse Almene Boligselskab, SAB, som administreres af DAB. Fællesorganisationens Boligorganisation, FOB, har fire afdelinger fordelt på 20 boligblokke med 731 lejemål, mens SAB har afdelingen Schackenborgvænge med 136 lejemål. Området ligger i Slagelse Nordby tæt op af Ringvejen. Mod nord grænser boligområdet op mod et parcelhuskvarter. Ellers må boligområdet betegnes som et udkantsområde i Slagelse, hvor området er i en form for afvikling, hvor butikker og arbejdspladser lukker. Den lokale folkeskole, Nørrevangsskolen, der var en aktiv samarbejdspartner for boligområdet, blev nedlagt i 2012 og børnene fra boligområdet er nu fordelt på flere skoledistrikter. I området er der adgang til daginstitutioner og indkøbsmuligheder i Aldi, Netto og Fakta, men der er hverken pengeinstitutter eller hæveautomat og absolut intet at komme efter, hvis man ikke bor der. Der er ingen offentlige tilbud til hele byen, som bibliotek, svømmehal eller erhverv, der tiltrækker borgere udefra. Og senest er Bazaren, der er et etnisk supermarked, flyttet til Slagelse midtby. Det er svært at leje boliger ud i området. Selv om boligerne er godt indrettet, er i god vedligeholdelsesstand og har absolut konkurrencedygtig husleje, betyder det dårlige image med utryghed og hærværk, at der stort set ikke er venteliste og at der skal gøres en markant indsats via hjemmesider og opslag for at leje boligerne ud. Det betyder, at området for mange indflyttere mere er en her og nu løsning end en ønskebolig og den hurtige gennemstrømning påvirker afdelingernes økonomi og demokrati. Samtidig påvirker udgifterne til hærværk området markant. I Schackenborgvænge er der således gennem de seneste år opsamlet et underskud på 1,4 mio. kr. i afdelingen. FOBs afdelinger er også økonomisk pressede med for få henlæggelser. Ringparken afdeling 23, der er opført i 1963,har haft problemer med stigende tomgang, idet Slagelse Kommune har valgt ikke at yde indskudslån til denne afdeling. Da det generelt er muligt at opnå en hurtig bolig i dette område, har FOB valgt selv at yde disse lån, og tomgangen er nu næsten elimineret. 5

6 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13 nov-13 dec-13 jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 maj-14 jun-14 jul-14 aug-14 sep-14 okt-14 Allonge til Boligsocial helhedsplan for Ringparken Indsendt til Slagelse Kommune Figur 1: Ledige lejemål i FOB afdeling 23 (kilde: Landsbyggefondens opgørelse af lejeledighed) STYRKET UDLEJNING Medarbejderne i Oasen oplever et ønske om, at der indrettes tilgængelighedsboliger, da en række af de beboere, der har boet i området i en lang årrække og ønsker at blive boende, har behov for en bolig med bedre afgangsforhold, så de ikke tvinges til at flytte ud af området. Som led i helhedsplanen etableres en dialog mellem boligorganisationer og kommune om den fortsatte udlejning, herunder boligpolitiske initiativer og evt. ændret boligsammensætning. 3.2 BEBOERSAMMENSÆTNING Sammenlignet med Slagelse kommune som helhed er det karakteristisk for beboersammensætningen at: Antallet af beboere i arbejde er markant lavere Den gennemsnitlige husstandsindkomst er lav Der er flere enlige førtidspensionister og enlige forsørgere Uddannelsesniveauet er betydeligt lavere I Ringparken og Schackenborgvænge er andelen af beboere af ikke-vestlig oprindelse (dvs. beboere med oprindelse uden for Danmark og EU-landene) i den sidste femårsperiode vokset fra 51 til 57 % af det samlede antal beboere. Det er karakteristisk, at det største antal af fra- og tilflyttere til området er danskere. Det skal bemærkes, at de fleste fra- og 6

7 tilflytninger foregår inden for kommunens grænser, og at indtægtsniveauet er lidt højere for de, der fraflytter boligområdet. BESKÆFTIGELSE Området er karakteriseret ved en lav beskæftigelsesfrekvens. I de sidste fem år er andelen af beboere på 15 år eller ældre, der er i arbejde, faldet markant fra 45 % i 2009 til 31 % i Til sammenligning er andelen i Slagelse Kommune samlet 55 % i Som følge af den lavere beskæftigelsesfrekvens ligger områdets indtægtsniveau under Slagelse Kommunes indtægtsniveau. Knap 63 % af beboerne på 15 år eller ældre havde i 2012 under kr. i indkomst. 27 % af de årige beboere i området modtog kontanthjælp i Procentdelen i Slagelse Kommune er som helhed markant lavere. En væsentlig andel af beboerne på kontanthjælp især kvinder af anden etnisk herkomst mangler grundlæggende kendskab til samfundet og til de krav, der stilles på en arbejdsplads. Denne beboergruppe står over for en stor udfordring med omstilling til et aktivt arbejdsliv. Ungdomsarbejdsløsheden er ligeledes et stort problem især for unge med anden etnisk baggrund. BØRN OG UNGE Skole og daginstitutioner opfatter situationen sådan, at mange lokale børns deltagelse i skolen og organiserede fritidsbeskæftigelser er præget af dårlig forberedelse og manglende opbakning fra hjemmet. Mange unge i området mangler desuden basale skolefærdigheder, og en del har ikke færdiggjort en folkeskoleuddannelse. Kultur- og sprogforskelle mellem børn og forældre især med anden etnisk baggrund udgør en problemstilling, der blandt andet forringer børnenes skolegang. I flere af bebyggelsens husstande taler børn og forældre ikke samme sprog, fordi børnene aldrig har lært forældrenes modersmål. Denne sprogbarriere forringer børnenes mulighed for at lære at tale og skrive dansk, fordi de ikke kan hente hjælp i hjemmet. En beboergruppe bestående af især unge enlige mødre lever et liv præget af manglende socialt netværk og som følge heraf begrænsede muligheder for at passe et job eller færdiggøre en uddannelse. Ligesom mange ældre kvinder med anden etnisk baggrund lever et ret socialt isoleret liv. UDDANNELSESNIVEAU Det generelle uddannelsesniveau i Ringparken og Schackenborgvænge er lavt sammenlignet med Slagelse Kommune. 65 % af beboerne over 15 år i Ringparken har grundskolen som højeste uddannelsesniveau eller ukendt uddannelse. I Slagelse Kommune som helhed er den tilsvarende andel 39 %. 7

8 3.4 UTRYGHED OG KRIMINALITET Det må være et krav at kunne føle sig tryg, hvor man bor. Det gør beboerne i Ringparken og Schackenborgvænge desværre ikke altid, og utrygheden og kriminaliteten har stor betydning for boligområdet, hvor primært grupper af unge med uhensigtsmæssig og truende adfærd påvirker det samlede boligområde. Grupper af unge har indtaget flere opgange, hvor de nærmest har indrettet væresteder, og beboerne føler sig intimideret eller direkte truet. De store problemer med ophold og indbrud i både Ringparken og Schackenborgvænges kælderrum er nu nedbragt gennem chiplåsesystem og videoovervågning. Området har været plaget af påsatte brande i biler og containere. Der er i den sammenhæng etableret et samarbejde med brandvæsenet om brandkadetter og antallet af brande er nedadgående. Der er mange hærværksepisoder, hvor primært glaspartier i opgange er udsat. I de første 11 måneder af 2014 registrerede Center for Beredskab 13 episoder, som omfatter brande i affaldscontainere, aviscontainere, transportmidler eller påsatte brande i bygninger. Figur 2. Antal registrerede brande (Kilde: Center for Beredskabs opgørelse i november 2014 over registrerede brande i affaldscontainere, aviscontainere, transportmidler og påsatte brande i bygninger)

9 Utrygheden påvirker både ejendomsfunktionærer, offentlige service- og myndighedspersoner fra fx hjemmepleje, sundhedspleje og busdrift og ikke mindst beboerne. Utrygheden sætter grænser for, hvilke opgaver frivillige kan og vil påtage sig i området, ligesom alle arrangementer gennemtænkes med henblik på forstyrrende unge. Der er et tæt samarbejde mellem boligområderne, de boligsociale indsatser og politiet i forhold til opfølgning på konkrete episoder og med tendensmøder hver 2. uge, hvor der følges op på tendenser i samspil med ejdomsdrift og professionelle aktører i området. Det boligsociale fællessekretariat Sekstanten har i 2014 gennemført en tryghedsundersøgelse for Ringparken og Schackenborgvænge. Den viser, at 64 % af de interviewede voksne beboere er trygge ved at bo i området, mens 14 % var utrygge. Andelen af trygge var højere blandt mænd end blandt kvinder og lavere blandt de ældre beboere (56 år og ældre) end blandt de yngre. Hvis resultatet vægtes ud fra aldersfordelingen for området, får man næsten samme resultat med 63 % trygge og 13 % utrygge. Hvis resultatet i stedet vægtes ud fra en antagelse af, at der bor lige mange mænd og kvinder i området, stiger andelen af trygge til 70 %, mens andelen af utrygge falder til 11 %, når vægtningen modvirker, at kvinderne er overrepræsenteret i forhold til mændene blandt deltagerne i undersøgelsen. Figur 3. Andelen af trygge og utrygge beboere på 18 år og ældre i boligområdet (Kilder: Tryghedsundersøgelsen 2014 og tabel 1 i Danmarks Statistiks Nøgletal på Boligområder 2014) 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% Trygge Utrygge 10% 0% Deltagerne i undersøgelsen, ikke vægtet Vægtet med ligelig kønsfordeling Vægtet efter områdets aldersfordeling Som led i arbejdet med tryghed og trivsel er to af Oasens medarbejdere uddannet i konfliktløsning og medvirker bl.a. i samspil med ejendomsdriften aktivt til tidlig dialog. 9

10 5.3 BEBOERNETVÆRK, INDDRAGELSE OG DEMOKRATI Ungeforum Studiekreds- og debatmøder Tryghedsdialog Uddannelse af frivillige Tværgående fora - deltagelse i beboerdemokrati PROBLEMKOMPLEKS Samlet er Ringparken og Schackenborgvænget præget af lav deltagelse i demokrati og samfundsliv som beboerdemokrati, brugerbestyrelser og almindelige valg. Specielt for Schackenborgvænge, der gennem adskillige år ikke har haft afdelingsbestyrelse, er der behov for styrket lokal inddragelse og tilknytning til et fælles aktivitetsudvalg. Når der er stor afstand mellem beslutningerne, og dem, beslutningerne omfatter, er der mindre ejerskab, og det bliver for nemt at trække racismekortet. Der er et voksende antal beboere, der gerne vil bidrage og være aktive i boligområdet, men sædvanligvis foregår det ved, at man melder sig fra gang til gang. Problemerne med utryghed gør samtidig, at der ikke er etableret egentlige klubber, men at beboeraktiviteter foregår i og ud fra Oasen. FORMÅL Kapacitetsopbygning og uddannelse af frivillige i boligområdet At øge kendskabet og opfattelsen af indflydelse og ansvar at understøtte netværksdannelse og ansvarlighed at skabe kendskab på tværs af alder og etnicitet MÅLGRUPPE Der er to målgrupper. Den brede, der består af børn og vokse i boligområdet og den smallere, hvor man etablerer målrettet uddannelse til de, der er eller søges aktiveret i beboerdemokrati som frivillige og aktive. SAMARBEJDE OG FORANKRING De fire boligsociale helhedsplaner samarbejder med udgangspunkt i Fællessekretariatet om etablering og møder mellem ungeråd, ungeforum mv. Oasen har en markant rolle med at gøre beboerdemokratiet forståeligt og vise ind til det gennem inviterede og målrettede forløb og kurser. Specielt for Schackenborgvænge gøres et opsøgende arbejde i forhold til at etablere et aktivitetsudvalg i samarbejde med en eventuel afdelingsbestyrelse. De to boligorganisationer og Fællessekretariatet er primære partnere omkring kurser for aktive. 10

11 Endvidere samarbejdes med Slagelse Kommune om demokrati og debataktiviteter i området AKTIVITETER OG EFFEKTMÅL Ungeforum Med udgangspunkt i aktiviteterne i Oasen etableres senest i 2014 et Ungeforum, som inddrages i planlægningen af udearealer og ungeaktiviteter. Aktivitet/Effektmål Gennem løbende udvikling af debat og demokrati omkring de enkelte aktiviteter skabes grobund for, at der vælges ungerepræsentanter for samtlige aktiviteter. Ungerepræsentanter medvirker i dialog om nuværende og kommende aktiviteter, i tryghedsdialog og i forhold til bl.a. omlægning af udearealer. Det er målet, at både de aktive ungerepræsentanter og ungegruppen oplever at blive hørt og dermed færre konflikter. Studiekreds og debatmøder Slagelse Kommune har udarbejdet en demokratistrategi. I samarbejde med Slagelse Kommune målrettes aktiviteter til boligområdet. Aktivitet/effektmål Der etableres studiekredse og arrangeres debatmøder med udgangspunkt i emner, som opleves som relevante i boligområdet. Der arbejdes med debatformer, der tiltrækker både beboere og kommunens øvrige borgere. Aktiviteterne starter i 2014 og effektmål fastlægges i tilknytning til hvert års planlægning. Tryghedsdialog Der er mange tryghedsindsatser i Ringparken: forebyggende aktiviteter for børn og unge, gadeplansindsats, beboervært, fremskudt ejendomsdrift og særlig politiindsats. De mange professionelle koordinerer i tendensmøder hver 2. uge, men der er også behov for at udvikle tryghedsdialogen med beboerne. I forhold til den oplevede kriminalitet er der få anmeldelser i området. Mange føler sig utrygge uden at have et sted at sige det, andre klager til mange instanser, og kommer nemt til at fylde uforholdsmæssigt meget i opfattelsen af, hvad der skaber tryghed og utryghed. I denne helhedsplan gennemføres regelmæssige tryghedsmålinger, som vi ønsker at supplere 11

12 med tryghedsdialog, hvor beboere og tryghedsansvarlige kan møde hinanden i en åben dialog. Oasen er ansvarlig for at invitere og facilitere tryghedsdialogen gennem målrettede arrangementer med relevant deltagelse af politi, ejendomsdrift, beboere m fl. Aktivitet/effektmål Der gennemføres minimum 6 tryghedsdialoger årligt. Det er Oasen, der ud fra problemstilling fastlægger form og deltagere fx med udgangspunkt i et konkret problem som knallertkørsel eller handel med stoffer, eller en konkret målgruppe, unge, ældre, psykisk sårbare m.fl. Udgangspunktet kan også være et specifikt område, hvor man fokuserer på udeområdet eller en eller flere opgange. Det er målet, at deltagerne har en positiv oplevelse af at blive hørt, og at tryghedsdialogen indgår i den løbende tilpasning af tryghedsindsatsen og påvirker beboernes opfattelse af tryghed positivt. Uddannelse af frivillige Den store gruppe, der aktivt deltager og tager ansvar for boligområdets liv og udvikling, ønsker vi at klæde på med konkrete redskaber for at styrke den samlede kapacitet og sammenhængskraft i boligområdet. Her er målgruppen nuværende og mulige medlemmer af afdelingsbestyrelser, ungeforum, mv. i alt ca. 60 navngivne personer i området. Undervisningen kan indgå i en kommende beboerhøjskole. Aktivitet/effektmål Gennemføres som tilbud 1 3 gange årligt. Det er projektlederen, der er ansvarlig for afdækning af behov, rekruttering, planlægning og gennemførelse i samspil med eksterne undervisere. Et samspil med de øvrige helhedsplaner i kommunen tilstræbes. Det er målet, at alle frivillige i Oasen og Ringparkens beboerdemokrati årligt får minimum ét tilbud om et uddannelsesforløb med mulighed for diplom eller ekstern prøve fx konfliktmægling, medborgerskab og deltagelse, det gode beslutningsoplæg, præsentation og fremlæggelse, hygiejnebevis eller lignende og at minimum 25 % af målgruppen deltager. Ungeforum Med udgangspunkt i aktiviteterne i Oasen etableres senest i 2014 et Ungeforum, som inddrages i planlægningen af udearealer og ungeaktiviteter. 12

13 Tværgående aktivitetsudvalg og styrkelse af beboerdemokratiet Oasen medvirker til at mobilisere i forhold til beboerdemokrati i Ringparken og Schackenborgvænge. Både til det ordinære afdelingsmøde, men også til en række formøder baseret på etablerede interessegrupper. I samspil med Sekstanten og boligorganisationerne gennemføres lokal demokratiundervisning med udgangspunkt i aktuelle udfordringer. Der ønskes en øget deltagelse til beboermøder. For Schackenborgvænge er det langsigtede mål at fastholde en bæredygtig afdelingsbestyrelse. Her er ambitionen at nedsætte et tværgående aktivitetsudvalg som forum for Schackenborgvænge og afdelingsbestyrelserne i FOBs drøftelser af tværgående interesse, beboeraktiviteter mv. 5.5 IMAGE OG KOMMUNIKATION Inklusion og samspil Retorik og debat for unge Kommunikationsstrategi hjemmeside, beboeravis og sociale medier Den gode boligafdeling Uddannelse af ejendomsfunktionærer Imagestrategi boligområde og lokalområde PROBLEMKOMPLEKS Ringparken og Schackenborgvænge fremstår i medierne som et udsat boligområde. Det er de færreste, der kender området, og der er derfor flere fordomme end viden. Imagearbejde er vigtigt, i forhold til at fortælle de gode historier, da de dårlige af sig selv finder vej til pressen. En væsentlig del af imageindsatsen er derfor at skabe anledninger til at boligområdet præsenteres sig for omverdenen ved at deltage i lokale aktiviteter og ved at invitere omverdenen indenfor. Også for områdets egne beboere har pressebilledet betydning for, hvordan området opleves. Men samtidig er det vigtigt, at den massive indsats for at skabe tryghed suppleres med indsats for at styrke boligkvaliteten, som den opleves i området. FORMÅL Her og nu er målet at forbedre områdets image og styrke selvopfattelsen hos de nuværende beboere og ansatte. Målsætningen medvirker til at øge den gennemsnitlige indtægt, fordi et bedre image og hurtig opfølgning på problemer skal medvirke til, at beboere, der er eller kommer i arbejde, kan fastholdes i området. 13

14 MÅLGRUPPE Imageindsatsen og kommunikationsindsatsen har fire målgrupper: Nuværende beboere Lokalområdet/Slagelse Kommune Ejendomsfunktionærer i området Medarbejdere/medspillere i offentlige institutioner, medarbejdere, der arbejder professionelt i området, håndværkere boligorganisationernes ansatte SAMARBEJDE OG FORANKRING Der samarbejdes med projekt Ringparken og Motalavej om udvikling og gennemførelse af trivselsundersøgelser. Fællessekretariatet Sekstanten varetager væsentlige dele af den tværgående imageindsats, herunder samspillet med Slagelse Kommune, der har etableret en udadvendt bosætningsstrategi, som det er væsentligt at koordinere med. Disse funktioner igangsættes i 2014, hvor der udarbejdes en strategi og handlingsplan. AKTIVITETER OG EFFEKTMÅL Inklusion og Samspil Er en fælles overskrift for aktiviteter, der skal præsentere boligområdet og dets beboere som aktive i lokalområdet og som inviterer indenfor. Aktivitet/effektmål Aktiviteterne vurderes løbende i forhold til at være med, der hvor det giver effekt. Oasen deltager på Slagelse Festuge med madbod, som ud over at sælge etnisk mad er med til at give et positivt indtryk af kvinderne og dermed bebyggelsen. Kvinderne varetager selvstændigt indkøb, madlavning og salg. Oasen har også til andre formål stillet op med etnisk Catering, som måske på sigt kan udvikles til en socialøkonomisk virksomhed. Foreningernes dag i Oasen Lokalområdets foreninger inviteres til aktivitetsdag for børn og forældre. Mere end 100 eksterne deltagere. Oasen huser den årlige Game Event. 14

15 Åbent hus for fx gymnasieklasser og foreninger. Oasen inviterer indenfor på en måde, der både skaber viden, afliver myter og rekrutterer frivillige til området. Etablering af Oaseparken skal ses som et væsentligt led i denne strategi. Retorik og debat for unge Der er alt for mange af boligområdets unge, der trækker racismekortet, og har svært ved at adressere deres vrede og frustrationer hen, hvor det faktisk er muligt at få indflydelse. Indsatsen skal ses i forlængelse af den fælles indsats for at styrke de unges indflydelse og engagement gennem ungeforum, ungeråd mv i de fire helhedsplaner. Aktivitet/effektmål 2 årlige forberedende kursusforløb for 6 8 deltagere, der afsluttes med debat med politiker og debat-battle mellem områderne. Målet er at udvikle et antal rollemodeller, der kan stå op for området. Kommunikationsstrategi/hjemmeside Oasen kommunikerer i dag primært om aktiviteter via opslag og aktiviteter. Det er målet at styrke Oasens kommunikation om de små gode historier ved at bringe dem på hjemmeside, som opslag på vaskeri mm ligesom der skal laves en strategi for samspil med de unge via facebook. Aktivitet/effektmål Nye opslag, der ophænges i både FOB og SAB. Udvikling af hjemmesiden, så nyhedssiden bliver mere brugt, kombineret med trykning af de små gode historier der placeres i forbindelse med ejendomskontorer, vaskerier mv. Strategi for facebook udvikles i samspil med ungeforum. Den gode boligafdeling uddannelse for ejendomsfunktionærer I samspil mellem de fem boligorganisationer, de fire helhedsplaner og Fællessekretariatet Sekstanten udvikles og gennemføres små målrettede kursusforløb, hvor alle ejendomsfunktionærer deltager to halve dage pr halvår. Der er et dobbelt fokus på at styrke den gode boligafdeling gennem hurtig opfølgning, hurtig rapportering og udbedring af 15

16 hærværk. God og effektiv kommunikation med beboerne og konfliktløsning og så evnen til at se og fortælle den gode historie. Aktivitet/effektmål Alle ejendomsfunktionærer tilbydes via driften 2 halve dages kursus i hvert halvår. Hvert kursus berører en problemstilling fra funktionærernes hverdag og en, der er mere møntet på den gode fortælling. Der er pt tænkt på: Hærværk og graffiti opgørelse og bekæmpelse gennem hurtig opfølgning God kommunikation når beboeren føler sig set og hørt Konfliktløsning Misbrug og psykisk sygdom opmærksomhedspunkter og hjælpemuligheder Den gode fortælling: Min hjælpsomme beboer, de søde unger Omar blev student i går, vores nye praktikant Imagestrategi boligområde og Lokalområde Fra 2014 er fællessekretariatet gået ind i imagearbejdet. Der gennemføres lokale fokusinterviews som basis for udvikling af fælles imagestrategi og lokale handlingsplaner. Aktivitet/effektmål Med udgangspunkt i fokusgruppeinterviews med ressourcepersoner i de fire boligområder i vinteren udvikles forslag til en imagestrategi, der kan besluttes og iværksættes i foråret ORGANISERING Helhedsplanen Oasen i Nordbyen indgår sammen med Slagelse Kommunes øvrige helhedsplaner i en fælles aftale om det boligsociale samarbejde i Slagelse Kommune. Kommunen og de fem boligorganisationer er gået sammen om at etablere det boligsociale fællessekretariat Sekstanten, der udarbejder helhedsplanerne og sikrer en koordineret målsat indsats i helhedsplanerne. Organiseringen kan derfor beskrives på to niveauer: DET LOKALE NIVEAU bestående af: STYREGRUPPEN sikrer, at indsatserne under den boligsociale helhedsplan løbende monitoreres i forhold til de i helhedsplanen angivne succeskriterier. Styregruppen er ansvarlig for, at der i helhedsplanens projektperiode sker de nødvendige drøftelser mellem parterne om evt. tilpasning/justering af indsatser, mål og budget. 16

17 Styregruppen kan beslutte mindre justeringer inden for indsatsområderne og ligeledes beslutte at indstille væsentlige ændringer i helhedsplanens prioriteringer, mål, indsatser og budget til bevillingsgiverne. Styregruppen består af repræsentanter for Slagelse Kommunes direktion, pt. uddannelsesdirektøren, FOBs afdelingschef, DABs forvaltningskonsulent på vegne af SAB, Slagelse Kommunes boligsociale programleder, to beboerrepræsentanter udpeget af henholdsvis FOB og SABs hovedbestyrelser og Sekstantens sekretariatsleder. Projektlederen er sekretær for og deltager normalt i styregruppens møder. Styregruppen har som udgangspunkt to årlige møder. PROJEKTLEDER OG PROJEKTTEAM med projektleder 37 t, der er ansvarlig for projektets daglige ledelse, herunder personaleledelse og ledende medarbejder 37 t samt projektmedarbejdere. Projektteamet står for gennemførsel af helhedsplanens lokale aktiviteter; metodeudvikling, samarbejde, økonomistyring, daglig dokumentation og drift. Projektteamet har blandt andet som følge af de psykiske belastninger i arbejdet tilknyttet ekstern supervision, der primært bruges som gruppesupervision. Projektlederen er ansat af FOB og refererer hertil. LOKAL PROJEKTGRUPPE, som følger projektets indsatser og resultater ud fra en praksisbaseret tilgang, der skal sikre sammenhæng og koordinering til boligorganisationernes og de lokale institutioners daglige drift og øvrige aktiviteter i området. Projektgruppen består af FOBs afdelingschef, SABs ejendomsmester, Slagelse Kommunes boligsociale programleder, Oasens projektleder og aktivitetsleder samt de to beboerrepræsentanter, der er udpeget til styregruppen af henholdsvis FOB og SABs hovedbestyrelser. Desuden deltager Sekstantens sekretariatsleder efter behov. Projektgruppen afholder møde i de kvartaler, hvor der ikke er møde i styregruppen. MARKARBEJDERGRUPPE Faglig følge- og koordinationsgruppe med projektets lokale medspillere fra institutioner, projekt Ringparken og Motalavej samt relevante aktører fra Slagelse Kommune. Gruppen dækker de boligsociale indsatser i Slagelse, dvs. både OASEN og Sydbyen. SAMARBEJDSFORA Helhedsplanens medarbejdere indgår i relevante samarbejdsfora - efter behov oprettes uformelle koordineringsfora fx på unge og uddannelsesområdet. 17

18 DET FÆLLES NIVEAU STYREGRUPPEN FOR FÆLLESSEKRETARIATET, der består af repræsentanter for Slagelse Kommunes direktion, ledelserne for de tilknyttede boligorganisationer samt tværgående medarbejder på det almene boligområde i Slagelse Kommune. Sekretariatslederen er sekretær for styregruppen og deltager normalt i styregruppens møder FÆLLESSEKRETARIATET SEKSTANTEN, der har ansvar for opfølgning på mål og projektets målrettethed samt analyse, bogføring mv. Fællessekretariatet varetager faglig ledelse og sparring, og er ansvarlig for eksterne samarbejdsaftaler, herunder tovholder på de tværgående aftaler med Slagelse Kommune. ERFA Helhedsplanens projektleder og medarbejdere indgår i systematisk erfaringsudveksling, metodeudvikling og inspiration, der varetages af Sekstanten. 6.4 ORGANISATIONSDIAGRAM 18

19 6.2 EVALUERING Oasen fører logbog, hvor der regelmæssigt gennemføres tællinger af samtlige deltagere. Oasen vil fortsætte sin tradition for at afslutte hvert projekt med en proces- og resultatevaluering, som giver mulighed for løbende justering og optimering af indsatsen. Der er både fokus på procesevaluering, der skal styrke samarbejdet og hjælpe medarbejdere og samarbejdspartnere med at blive bevidste om, hvad de gør, og hvordan det kan gøres bedre og på resultatevaluering, der skal indgå i målopfyldelsesskemaerne. Hvert år i december foretages en status på den boligsociale helhedsplan. Der følges op på, hvorvidt årets milepæle er nået, og næste års milepæle planlægges og justeres. Endvidere gennemføres der hvert år en mindre lokal evaluering i form af dialogmøder med brugere, frivillige, medarbejdere og samarbejdspartnere. Det er et ønske at følge beboernes trivsel gennem hele forløbet. Pt. gennemfører Slagelse Kommune årlige trivselsundersøgelser i forbindelse med Projekt Ringparken og Motalavej, og det skal aftales, hvordan helhedsplanen og projektet kan koordinere, så beboerne ikke skal udsættes for sideløbende undersøgelser. Igennem Fællessekretariatet etableres evaluering af imageindsatsen. Denne tilrettelægges sammen med fastlæggelsen af de tværgående imageinitiativer i Fællessekretariatet og Slagelse Kommune samarbejder gennem perioden om at udvikle og forfine lokale effektmålinger, som er nemme at indsamle og formidle. Fællessekretariatet forestår en intern evaluering i 2016 med henblik på retningspile for et evt. fortsat boligsocialt projekt. 19