Forældresamarbejdet i daginstitutioner og dagpleje

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forældresamarbejdet i daginstitutioner og dagpleje"

Transkript

1 Forældresamarbejdet i daginstitutioner og dagpleje Identifikation og analyse af konflikttyper ved kvalitativ undersøgelse Anden delrapport i undersøgelsen Konflikter mellem forældre og personale i daginstitutioner og dagpleje? 2008 tmc Bo Ertmann Merete Monrad Ditte Marie Larsen

2 1. Indledning Diskursanalytisk perspektiv Idealer for samarbejdet Problemer i samarbejdet Kommunikationsproblemer Manglende tydelighed Manglende metoder til kommunikation med forældrene Manglende ressourcer til kommunikationen Timingen Modsatrettede behov Manglende anvendelse af informationen Mangel på information Uudtalte problemer Ressourceproblemer Andre problemer Ansvarsproblemer Regelproblemer Medbestemmelsesproblemer Behovsproblemer Anerkendelsesproblemer Forældres privatlivs/arbejdslivsproblemer Ansattes privatlivsgrænseproblemer Opdragelsesproblemer Delkonklusion Konklusion Litteraturliste

3 1. Indledning Forældresamarbejdet i daginstitutioner og dagpleje er et afgørende tema i dagtilbudsansattes arbejdsliv og i børnefamiliers hverdag. I denne rapport sætter vi fokus på de tilfælde, hvor forældresamarbejdet kan være problematisk og årsag til irritationer eller deciderede konflikter. Rapporten er baseret på en interviewundersøgelse, hvor der er foretaget interview med de parter, der i hverdagen er direkte involverede i samarbejdet omkring børnene (forældre, dagplejere, pædagogmedhjælpere og pædagoger), og de parter, der til daglig har en mere perifer rolle i samarbejdet (dagplejepædagoger og institutionsledere) 1. Rapporten er anden delrapport i en samlet undersøgelse af samarbejdet mellem forældre og ansatte i dagtilbud under overskriften: Konflikter mellem forældre og personale i daginstitutioner og dagpleje?. Første delrapport tematiserede, hvordan forældresamarbejdet behandles i den pædagogiske fagpresse og i lærebøger, og var desuden en oversigt over den danske og udenlandske forskning, der foreligger på området. Denne anden delrapport er en kvalitativ undersøgelse af samarbejdet mellem forældre og dagtilbudsansatte og danner samtidig baggrund for den tredje fase af undersøgelsen, en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der skal afdække forskellige konflikttypers udbredelse. Undersøgelsen skal samlet set danne baggrund for udarbejdelsen af en vejledning til personale i dagtilbud om, hvordan man mest hensigtsmæssigt får etableret et konstruktivt samarbejde med de forskellige forældre. Undersøgelsen laves for FOA Fag og Arbejde af Teori og Metodecentret og UdviklingsForum I/S. Teori og Metodecentret Bo Ertmann Merete Monrad Ditte Marie Larsen UdviklingsForum I/S John Andersen Søren Gundelach Kjeld Rasmussen 1 Som interviewform har vi valgt primært at benytte os af fokusgruppeinterview, hvor hver gruppe består af fem til otte personer. I tilfælde, hvor det ikke har været muligt at samle en fokusgruppe, har vi foretaget enkeltinterview som supplement til og uddybning af fokusgruppediskussionerne. Valget af fokusgruppeinterview baserer sig på, at der i en gruppe er mulighed for, at en person kan åbne op for et problemfelt, som de øvrige personer måske ikke ville være kommet ind på i et enkeltinterview pga. manglen på gruppedynamik og social påvirkning. Der er foretaget tre fokusgruppeinterview med forældre, to fokusgruppeinterview med dagplejere, et fokusgruppeinterview med dagplejepædagoger, et enkeltinterview med en dagplejepædagog, tre fokusgruppeinterview med pædagoger, tre fokusgruppeinterview med pædagogmedhjælpere og endelig et fokusgruppeinterview og to enkeltinterview med ledere. 3

4 2. Diskursanalytisk perspektiv Analysen af de problemer, der opstår mellem forældre og ansatte i dagtilbud, vil i denne rapport blive sat i et diskursanalytisk perspektiv. Diskurs kan generelt forstås som en bestemt måde at tale om og forstå verden på. Hermed afspejler en diskurs et verdensbillede, et menneskesyn og en særlig forståelsesramme, som man benytter sig af i sin hverdag (Jørgensen & Phillips 1999:9). Når vi analyserer de problemer, som forældre og ansatte i dagtilbud peger på, vil vi derfor søge at forstå problemernes ophav, ud fra forældre og ansattes forskellige måder at opfatte og forstå verden på, herunder deres forståelse af dagtilbud. Eksempel Et eksempel, hvor forældre og ansatte trækker på forskellige diskurser og har forskellige forståelsesrammer, kan være en afleveringssituation i en børnehave. Forælderen forventer, at den ansatte, der tager imod barnet, vinker farvel med barnet, når forælderen forlader børnehaven. Derimod forventer den ansatte, at barnet selv vinker farvel, idet den ansatte er alene på stuen og derfor ville lade de resterende børn være alene, hvis vedkommende gik ud og vinkede. Her trækker forælderen på en forståelse af, at forælderen og barnet er i centrum, og forventer derfor, at den ansatte vinker farvel med barnet. Dette kan også betegnes som en individualismediskurs. Den ansatte trækker modsat på det, man kan kalde en fællesskabsdiskurs, hvor det enkelte barns behov vejes mod børnegruppens behov. Idet der kun er en ansat til stede, vurderer den ansatte, på baggrund af fællesskabsdiskursen, at forælderens forventning ikke bør efterleves i netop denne situation. De to modstridende diskursive opfattelser skaber uenighed mellem de to parter, hvilket kan udmønte sig i irritation eller en egentlig konflikt omkring uenigheden. Med den diskursanalytiske tilgang sætter vi fokus på, hvordan personer i forskellige sammenhænge trækker på forskellige problemforståelser og taler om problemer på forskellige måder. Inden for dagtilbudsområdet er denne angrebsvinkel produktiv, idet dagtilbudsansatte og forældre kan komme fra vidt forskellige steder arbejdsmæssigt, familiemæssigt og geografisk, og derfor ofte trækker på forskellige forståelser af børneopdragelse, dagtilbud, samarbejde, kommunikation osv. Inden for de forskellige diskursive sammenhænge kan der være forskellige ting, der anses som problematiske, og forskellige måder at tematisere disse problematikker på. Når der er stor forskel imellem de diskurser medarbejdere og forældre trækker på, kan det give sig udslag i irritationer og konflikter, idet diskurserne tildeler ansvar, pligter og rettigheder forskelligt, som vist i eksemplet ovenfor. Ofte 4

5 lapper flere diskurser ind over hinanden. I vinkesituationen kan forælderen måske også siges at trække på en servicediskurs ved at have en forventning om, at den ansatte skal servicere, da dette er hans/hendes job. Der er ikke kun forskel på, hvilke diskurser forældre og medarbejdere trækker på. Medarbejdere i dagtilbud og forældre til småbørn er også en del af en fælles samfundsmæssig kontekst og har derfor også en fælles diskursiv ramme. Denne fælles diskursive ramme er blandt andet resultat af den offentlige debat i medierne, hvor opdragelse, børn, familie og dagtilbud tematiseres (jf. første delrapport), hvilket skaber en fælles referenceramme hos forældre og ansatte i dagtilbud for forståelsen af relationen mellem familie, børn og dagtilbud i dag. Vi har i interviewmaterialet identificeret fire gennemgående diskurser, der kan overlappe hinanden og skabe uenigheder, som kan udvikle sig til irritationer og/eller konflikter. Dette er skematisk opstillet i figur 1, hvor de fire diskurser ydermere er illustreret i den fælles samfundsmæssige kontekst: Individualismediskurs Fællesskabsdiskurs Opdragelsesdiskurs Servicediskurs Fælles samfundsmæssig kontekst Figur 1: Diskurser, problemer og den fælles samfundsmæssige kontekst 5

6 Som figuren illustrerer, opstår problemerne så at sige i brydningerne mellem de forskellige diskursive opfattelser mellem forældre og ansatte i dagtilbud. Formålet med den diskursanalytiske tilgang er derfor at afklare, hvor forældre og medarbejdere trækker på forskellige diskurser, dvs. ikke taler samme sprog, hvor der er brydninger imellem disse diskurser, og hvor medarbejdere og forældre har en fælles diskursiv forståelse af problemerne, for på dette grundlag at kunne forstå ophavet til problemer imellem forældre og ansatte i dagtilbud. 3. Idealer for samarbejdet Før vi bevæger os ind i den nærmere analyse af det kvalitative interviewmateriale, er det interessant at stille skarpt på de idealer, som forældre og dagtilbudsansatte fremhæver i forhold til samarbejdet. Åbenhed og ærlighed er generelt det tema, de ansatte først bringer op, når de bliver spurgt, hvad det gode samarbejde er. Åbenhed forstås som det, at man får meldt klart ud, hvad man forventer af hinanden. Ydermere omhandler åbenhed, at personalet fortæller forældrene, hvad barnet har oplevet i løbet af dagen, og at forældrene fortæller personalet, hvad barnet har oplevet derhjemme. Det handler således om at få klargjort, hvad man forventer af hinanden, og at have en daglig dialog, hvor man får fortalt hinanden alt det, der er relevant for, at barnet får en velfungerende hverdag. Her fremhæves ærligheden som væsentlig, at man tør stille hinanden spørgsmål, tør kritisere hinanden og tør tage problemer op. Ærlighed og åbenhed er også betydningsfuldt for forældrene, men for dem er tillid det afgørende for et godt samarbejde. Tillid vil for forældrene sige, at de kan være sikre på, at der bliver taget godt hånd om deres barn, og at de får besked, hvis der er sket noget særligt med barnet i løbet af dagen, for eksempel hvis barnet har haft en dårlig dag eller har slået sig. Tillid er således på samme måde som ærlighed og åbenhed knyttet til en kommunikation, hvor man i det gode samarbejde til daglig får fortalt hinanden alle relevante informationer. Forældrene italesætter i denne sammenhæng et ønske om, at der er tid til hver enkelt forælder. Muligheden for en individuel kontakt og tid til denne kontakt er således afgørende for forældrene. 6

7 Selv om vi i det følgende vil sætte fokus på irritationer og konflikter mellem forældre og dagtilbudsansatte, er det slående, at der i høj grad er enighed om, hvad det gode samarbejde er. Det gode samarbejde er en åben, ærlig, daglig kommunikation, hvor man har tillid til hinanden og derfor kan fortælle hinanden alle relevante ting, også følsomme problematikker. Det er et samarbejde, hvor man har afklaret de forventninger, man har til hinanden og ikke holder sig tilbage for at stille spørgsmål eller komme med kritik. Skematisk kan det gode samarbejde opstilles: Forældre Ansatte Figur 2: Det gode samarbejde 4. Problemer i samarbejdet Forældre og ansatte fremhæver en del forskellige problematikker i samarbejdet mellem dem. De taler om ansvarsproblemer, hvor ansvaret for barnets tøj, sovetider og generelle velbefindende diskuteres. Der tales om regelproblemer og medbestemmelsesproblemer, hvor der stilles skarp på situationer, hvor dagtilbudets regler brydes, og det diskuteres, hvornår forældre har medbestemmelse på disse regler samt andre forhold i dagtilbudet. Der tales om behovsproblemer i situationer, hvor forældres og børns behov, ifølge de ansatte, står i modstrid til hinanden, og det problematiseres, hvornår man som ansat skal efterleve det ene behov frem for det andet. Der sættes fokus på grænsen mellem privatliv og arbejdsliv både i forhold til de ansattes behov for privatliv i arbejdet, hvor de ikke ønsker at inddrage deres eget privatliv, når de for eksempel bliver spurgt om råd (ansattes privatlivsgrænseproblemer), men også i forhold til problemer ved sygdom og afhentning af børn i dagtilbudet i relation til forældrenes arbejdslivssituation (forældres 7

8 privatlivs/arbejdslivs-problemer). Ydermere tales der om anerkendelsesproblemer, hvor forældre og ansatte udtrykker et uopfyldt behov for anerkendelse fra den modsatte part. Endelig italesættes opdragelsesproblemer hvor der stilles skarp på situationer, hvor forældre og ansatte er uenige om håndteringen af barnet. Disse problemfelter omhandler alle konkrete og håndgribelige problemer, men samtidig indeholder de forskellige problemfelter et fællestræk, som placerer sig på et mere abstrakt niveau, et fællestræk, der ikke altid italesættes direkte, men derimod fremstår indirekte, når man sætter de konkrete problemer op imod idealerne for det gode samarbejde: Manglen på kommunikation. Der er tale om mangel på kommunikation omkring, hvad der forventes af hinanden, hvornår man træder over hinandens grænser, hvad de forskellige parter kan bestemme etc.. Alt i alt er der manglende dialog og manglende åbenhed og ærlighed i dialogen, når man har den. Sammenhængen mellem de forskellige problemtyper er illustreret i figur 3: Ressourceproblemer Kommunikationsproblemer Ansvarsproblemer Behovsproblemer Regelproblemer Medbestemmelsesproblemer Privatlivsgrænseproblemer Privatlivs/arbejdslivsproblemer Anerkendelsesproblemer Opdragelsesproblemer Figur 3: Sammenhængen mellem de forskellige problemtyper Analysen vil have fokus på kommunikationsproblemer, som er det problemområde, der gennemsyrer alle de andre (afsnit 5). Herudover nævnes også ressourceproblemer, som en væsentlig årsag til problemerne i dagtilbud, hvor bl.a. manglende personale bevirker, at der ikke er tilstrækkelig tid til kommunikation mellem ansatte og forældre. Ressourceproblemer vil derfor blive set i sammenhæng med kommunikationsproblemerne og derigennem også i sammenhæng med de 8

9 øvrige problematikker i dagtilbud (afsnit 6). Efter analysen af kommunikationsproblemerne og ressourceproblemerne vil der blive stillet skarpt på de øvrige problemtyper. Disse vil blive set i et diskursivt lys (afsnit 7). De forskellige problemområder, der gør sig gældende, er ens på mange områder i daginstitutioner og dagpleje. Der foreligger dog også visse forskelligheder i problemområderne inden for disse to dagtilbudsformer. I gennemgangen af problemfelter vil vi derfor først have fokus på de generelle problemer inden for dagtilbud for derefter at udspecificere specifikke problemer inden for dagpleje eller daginstitutioner. Endelig munder rapporten ud i en konklusion på de fremanalyserede resultater og peger frem mod den tredje og sidste delrapport; den kvantitative spørgeskemaundersøgelse (afsnit 8). 5. Kommunikationsproblemer Kommunikationsproblemer rummer en bred facet af problematikker, alt fra kommunikationsformen, mængden af kommunikation, hvem man kommunikerer med og hvordan, til problemer med manglende information. Kommunikationsproblemer er primært problemer, der udspringer af måden, man kommunikerer på, den tid man har til at kommunikere, og den viden man har. De diskursive sammenhænge viser sig, når kommunikationen er til stede, og selvsagt ikke, når den mangler. Diskursive forskelle kan for eksempel komme til udtryk, når man snakker ud fra forskellige synsvinkler, som i eksemplet med at vinke i en afleveringssituation. Kommunikationsproblemerne er således kun delvist knyttet an til diskursive sammenhænge, idet kommunikationsproblemer både dækker over dårlig kommunikation (diskursiv) og direkte manglende kommunikation (ikke diskursiv). Kommunikationsproblemer overlapper med de øvrige problemtyper. Dette hænger sammen med, at dagtilbudsansatte og forældre ofte kommer fra forskellige sociale sammenhænge, indgår i dagtilbudet i forskellige roller (som hhv. forælder og medarbejder ), med forskellige orienteringer (mod hhv. mit barn og børnegruppen ) og med forskellige aspekter af deres liv involveret (hhv. privatliv og arbejdsliv ). Parallelt med dette net af forskellige sociale roller har personale og forældre ofte forskellig sprogbrug og forskellige forståelsesrammer (dvs. de trækker på forskellige diskurser). Disse diskursive forskelle kan give anledning til kommunikative vanskeligheder, som kan munde ud i misforståelser, irritationer eller deciderede konflikter. På 9

10 grund af forældre og dagtilbudsansattes forskellige sociale baggrunde og forståelsesrammer er der således ofte kommunikationsproblemer knyttet til andre problemer mellem personale og forældre. Kommunikationsproblemerne i dagtilbud kan overordnet grupperes som problemer, der omhandler: o Manglende tydelighed o Manglende metoder til kommunikation med forældrene o Manglende ressourcer til kommunikation o Timingen o Modsatrettede behov o Manglende anvendelse af information o Mangel på information Derudover er der en særlig kategori af problematikker der ikke artikuleres: o Uudtalte problemer Disse syv kommunikationsproblematikker italesættes særligt af forældre, pædagoger og pædagogmedhjælpere, dvs. kommunikationsproblemer opstår oftest i daginstitutioner (børnehave og vuggestue) og sjældnere i dagpleje, hvor strukturen er en anden. Kommunikationsproblemer er sammen med ressourceproblemer, de problemer forældre omtaler mest ekstensivt. Kommunikationsproblemer kommer i dagplejen primært til udtryk ved uudtalte problemer Manglende tydelighed Med manglende tydelighed ønsker vi at pege på en problemtype, der skyldes, at kommunikationen finder sted på en måde, der er ufrugtbar, idet den, der kommunikeres til, ikke forstår, hvad der menes. Problemerne skyldes kommunikationsmåden, herunder særligt at personalet har en tendens til at kommunikere indirekte. Når personalets kommunikation med forældrene indebærer en afvisning af forældrenes ønsker eller en kritik af forældrenes adfærd, kommunikerer personalet ofte indirekte, for på denne måde at undgå en konfrontation. Denne indirekte kommunikation tager enten form af skriftlige medier (opslag i dagtilbudet, sedler, der sendes med hjem) eller af ansigt-tilansigt kommunikation, hvor personalet på trods af den direkte kommunikationsform ikke udtrykker klart, hvad de mener. Den indirekte kommunikation er således typisk et resultat af, at personalet 10

11 finder det ubehageligt at konfrontere eller afvise forældrene. Når forældrene for eksempel søger kontakt på et tidspunkt, hvor personalet ikke har tid til at snakke, oplever personalet det som meget ubehageligt at afvise dem. Dette kan resultere i, at personalet i stedet for direkte at afvise forældrene undgår øjenkontakt eller ser væk: Forælder1: Forælder2: Forælder1: Interviewer: Forælder2: Jeg tror, det er meget vigtigt for både pædagoger og forældre, at man sørger for at have øjenkontakt, det fornemmer jeg nogle gange, at det kan være svært at få øjenkontakt med de voksne i børnehaven, og så er det sådan lidt (afbrydes) Det giver sådan lidt falsk fornemmelse, ikke? Jo, hvis ikke man kan have øjenkontakt og tale sammen som to mennesker, jamen så stoler jeg måske ikke helt på, at det, jeg siger, bliver hørt, rigtig hørt altså. Du siger falsk fornemmelse, kan du sige lidt mere om det? Det er jo netop, man ved jo selv, hvis folk ikke kigger en i øjnene, hvis folk vender blikket, så føler man sig da, hvorfor gør du det, kan vi ikke snakke sammen, eller er der noget, du vil fortælle mig, hvorfor går du. Personalets indirekte signal om, at de er optaget, opleves af forældrene som falskt og ubehageligt og er på den måde forstyrrende for kommunikationen. Den indirekte kommunikation er dog en problematik, personalet er opmærksom på: Vi sender ikke brev med, men vi har faktisk samtaler, hvor vi siger det, men tit alligevel så synes jeg, at vi måske ikke er tydelige nok. (interview med institutionsleder) Jeg tror, at vi som pædagoger skal lære at være tydeligere. (interview med pædagoger) Et andet resultat af den manglende tydelighed i kommunikationen er, at det ikke bliver klart for forældrene, hvorfor personalet irriteres over et bestemt forhold, for eksempel når en forælder spørger om hjælp, mens en medarbejder læser højt for en gruppe børn. Når det ikke bliver klart, hvorfor forælderens adfærd opleves som forstyrrende, kan forælderen ikke forstå personalets reaktion, hvilket kan virke forstærkende på personalets oplevelse af, at forælderen ikke tager hensyn til personalet. Dette giver anledning til misforståelser imellem forældre og personale, et forhold der primært påpeges af dagplejepædagoger og institutionsledere, der har en vis afstand til problemerne. 11

12 Der er her tale om en indforståethed inden for dagtilbudsområdet, der gør, at årsagen til en irritation ofte ikke gøres eksplicit eller siges højt. Når forældre og ansatte har forskellige forståelsesrammer og trækker på forskellig sprogbrug, er en sådan indforståethed problematisk, idet den giver anledning til fortsatte irritationer og misforståelser, der kunne have været undgået. Den indforståethed, der er inden for dagtilbudsområdet, hænger nøje sammen med en konsensuskultur, hvor man meget gerne vil imødekomme ønsker og være enige og oplever ubehag ved at udtrykke uenighed eller ved at påpege problemer. Dagtilbudsansatte oplever generelt, at det er ubehageligt at bringe problemer op og undlader ofte at gøre det for at undgå at skabe konflikt eller fornærme forældrene. Netop fordi omsorgen for og plejen af barnet er meget personligt for forældrene, oplever personalet det som vanskeligt at kommentere. Denne tilbageholdenhed er problematisk, idet ubetydelige ting kan blive konfliktstof, fordi der er andre ting, man er utilfreds med, som man ikke har fået sagt. Denne tendens til ikke at udtrykke, når man er irriteret, vil vi komme nærmere ind på under uudtalte problemer. Forældrenes kommunikationsmåde kan dog også være problematisk. En dagplejer fortæller for eksempel om en forælder, der taler med sit barn, samtidig med han taler med dagplejeren. Her er ikke alene tale om en kommunikationskonflikt, hvor dagplejeren irriteres over forælderens manglende fokus og opmærksomhed, men også om at forælder og dagplejer trækker på forskellige opdragelsesdiskurser, dvs. forskellige forståelser af hvordan børn bør opdrages. Forælderen ser barnet som på lige fod med de voksne, hvorfor han ikke er opmærksom på, at dagplejeren irriteres, når han taler med barnet, samtidig med han taler med hende. Dagplejeren trækker modsat på en fællesskabsdiskurs, hvor barnet må lære ikke at være i centrum. Denne kommunikationskonflikt opstår således i et diskursivt brydningsfelt Manglende metoder til kommunikation med forældrene Et perspektiv, der hænger nøje sammen med personalets manglende tydelighed over for forældrene, er, at personalet oplever, at de mangler metoder til at kommunikere med forældrene. For dagplejerne kommer dette til udtryk som et generelt ønske om øget faglig ballast, mens det for pædagogerne kommer til udtryk som et decideret ønske om øget uddannelse i kommunikation med forældrene. For personalet handler det således om metoder til at få tingene sagt til forældrene, 12

13 dvs. metoder til at håndtere, at forældrenes varetagelse eller opdragelse af barnet ikke er hensigtsmæssig. Der er dog også tale om generelle metoder i kommunikation med forældrene, for eksempel hvordan man vejleder dem, og hvordan man kan afvise forældres ønsker, når de overskrider rammerne for dagtilbudet. Med den centrale rolle kommunikationen med forældrene spiller, er det centralt for personalet at være i stand til at håndtere denne kommunikation på en hensigtsmæssig måde, et forhold flere medarbejdere ikke oplever, at de er i stand til på nuværende tidspunkt Manglende ressourcer til kommunikationen Denne kommunikationsproblematik er et særtilfælde af ressourceproblemerne, som vi senere vil komme ind på. Forældre og personale oplever, at der ikke er tid nok til at snakke sammen i det daglige, og at der ikke er nok forældremøder og -samtaler. Denne problematik omhandler således alene mængden af kommunikationen og er det væsentligste kommunikationsproblem for forældrene. For forældrene giver dette problem sig til udtryk ved, at de har svært ved at få givet beskeder om barnet, har svært ved at få tilbagemeldinger om, hvordan barnets dag har været, og har svært ved at komme i ordentlig dialog med personalet. Disse problemer bliver forøget i ydertimerne, hvor der ikke er nok medarbejdere tilstede til at varetage kommunikationen og for få eller ingen pædagoger. For personalet opleves ressourcemanglen som årsag til, at de ikke kan opfylde forældrenes behov for at blive set og mødt. Samtidig oplever personalet, at forældrene er uforstående overfor den begrænsede tid, de har til kommunikationen, og nogle personalegrupper oplever forældrenes ønske om viden om alt, hvad der er foregået i dagtilbudet, som noget negativt, som en belastning. Selv om der er enighed imellem personale og forældre i, at der er for lidt tid til kommunikationen, så er der ikke enighed om, hvor meget kommunikation mellem forældre og personale, der er behov for i det daglige, og derfor kan forældrenes ønske om dialog opleves som et krav, der overskrider, hvad, personalet mener, er rimeligt. Hvornår forældrenes ønske om dialog opleves som belastende, hænger sammen med timingen af kommunikationen, hvilke behov personalet ellers skal opfylde (hos børnene) og endelig forældrenes anvendelse af den information, personalet giver dem. Disse tre forhold vil vi i de følgende tre afsnit uddybe. 13

14 5.4. Timingen Da personalet ofte har travlt, når forældrene henter og afleverer børnene, oplever personale og forældre, at det kan være vanskeligt at tilpasse kommunikationen, så den ligger på et tidspunkt, hvor personalet har tid til at tale med forældrene. Forældrene oplever, at der er bestemte tidspunkter af dagen (myldretid), hvor man ikke skal komme, hvis man ønsker dialog. Personalet oplever på samme måde, at forældrene ønsker dialog på tidspunkter, hvor der ikke er ordentlig tid og ro, og personalet oplever derfor et behov for at strukturere kommunikationen på et andet tidspunkt, således at den ikke bliver så forstyrret. For personalet er spørgsmålet om timing afgørende, da forældrenes behov for kommunikation let kommer til at stå i vejen for andre opgaver, som varetagelsen af børnene Modsatrettede behov Idet der er knap tid til kommunikationen mellem forældre og personale, oplever personalet ofte forældrenes ønske om kommunikation som modstridende med deres arbejde med børnene. Dette kommer enten til udtryk ved, at personalet bliver afbrudt i aktiviteter med børnene, eller ved at personalet må vælge mellem at tale med forældre og for eksempel hjælpe et barn på toilettet eller forsøge at gøre begge dele på én gang. Personalet oplever således en manglende forståelse fra forældrenes side, både for børnenes behov for opmærksomhed og pleje og for de aktiviteter, der foregår i dagtilbudet. Når forældrene i disse pressede situationer ønsker information om deres eget barn, oplever personalet, at forældrene kommer med en individorientering og forstyrrer dagtilbudets fællesskabsorientering. I denne problematik sker der således et sammenstød imellem en orientering mod den enkelte familie, der ønsker at vide, hvordan barnets dag har været, og dagtilbudet, der har som mål at varetage børnegruppen. Dette forstærkes af, at forældrene forventer mange informationer fra dagtilbudet og ikke bare at få at vide, om barnet har haft en god dag. Her sker altså et sammenstød imellem personer, der er orienteret ud fra forskellige og modstridende diskurser. Forældre og dagtilbuds behov støder også sammen i spørgsmålet om, hvilken medarbejder kommunikationen foregår med. Forældrene er selektive i forhold til, hvilke medarbejdere de ønsker at tale med, ud fra en opfattelse af, at nogle medarbejdere kender barnet bedre, synes bedre om det eller ved mere. Dagtilbudet har svært ved at honorere dette krav, da alle medarbejdere ikke altid er til stede og har tid. Personalet oplever, at forældrene har større tillid til bestemte voksne og påvirker 14

15 børnene til også at have denne tilknytning, et forhold, der snarere ses som forælderens behov end barnets. For personalet er forældrenes selektive tillid problematisk, fordi den gør, at det ikke er uden betydning, hvilken medarbejder der giver en besked, idet der er nogle medarbejdere, som forældrene lytter mere til end andre. Denne problematik gør sig selvsagt ikke gældende i dagplejen Manglende anvendelse af informationen Forældrene er meget optagede af at få viden om deres barns dagligdag og kunne få samtaler om barnets udvikling. For personalet tager kommunikationen med forældrene meget tid, og de oplever således en stor irritation, når de erfarer, at forældrene ikke bruger den information, de giver dem. Her er der særligt tale om forældre, der ikke læser sedler, der sendes med barnet hjem, og beskeder, som skrives i institutionen. Der er dog også tale om forældre, der ikke bruger de råd, de får af personalet. Personalet oplever således, at det er svært at komme igennem til forældrene, og at forældrene er interesserede i meget information, men helst vil have den personligt. Denne problematik er særligt irritations- og konfliktgenererende, da personalet oplever det som udtryk for et manglende engagement i og anerkendelse af personalets arbejde med børnene Mangel på information Informationsmangel udgør en gennemgående problematik, der bringes på bane af forældre, pædagoger og pædagogmedhjælpere. Problemer med mangel på information opstår i situationer, hvor den information, der efterspørges, er utilgængelig af forskellige årsager. Informationsmangel kan være resultat af de øvrige kommunikationsproblemer, hvor man ikke får sagt det, man gerne vil sige, eller glemmer at videregive beskeder. Informationsproblemerne er relateret til forældre og personales forskellige forståelsesrammer, når informationsmanglen er resultat af, at forældre og personale ikke opfatter informationen som lige vigtig. Dette er for eksempel tilfældet, når pædagoger og pædagogmedhjælpere oplever, at forældrene er dårlige til at melde tilbage på dagtilbudets forespørgsler (for eksempel hvornår familien holder ferie, om de kommer til forældremøde, om børnene er syge eller holder fri). Her oplever de ansatte, at forældrene nedprioriterer dagtilbudet: 15

16 Fordi man kommer altid til forældresamtale i skolen, fordi der handler det om, at det skal man bare. Det er måske også vores problem med at markere os som faggruppe, at vi er stolte af det, vi laver, så vil vi fandeme have, at de kommer og alt det der. Så jeg tror, der er et problem der, fordi jeg synes tit, at vi bliver frasorteret som noget, der ikke er så vigtigt. (interview med pædagoger) Personalet oplever, at forældrene meget gerne vil deltage og have information, når det specifikt handler om deres eget barn. Samtidig oplever personalet vanskeligheder med at få forældrene til at deltage i forældremøder og melde tilbage på dagtilbudets generelle forespørgsler. Dermed tegnes ud fra personalets oplevelse et billede af nogle forældre, der nedprioriterer den kommunikation og deltagelse i dagtilbudet, der ikke er snævert fokuseret på deres eget barn. Ser man på forældrenes udsagn, er der modsat personalets oplevelse et ønske om flere forældremøder og ikke kun flere samtaler omkring deres eget barn. Personalet påpeger, at det er nogle bestemte forældre, som det er svært at få til at deltage og svare, og at der er en gruppe af engagerede forældre, der er let at få til at deltage. Uoverensstemmelsen mellem forældrenes ønsker om flere forældremøder og personalets oplevelse af uengagerede forældre kan dermed være resultat af en selektionsproblematik i indsamlingen af det empiriske materiale, hvor de forældre, der deltager i undersøgelsen, i høj grad er engagerede i deres barns dagtilbud. For forældrene er der ydermere tale om en særegen informationsproblematik. Forældrene peger på, at det kan være vanskeligt at få den relevante information om, hvad barnet har lavet, og hvad der er sket, hvis barnet har slået sig, når man kommer og henter barnet i ydertimerne. Problemet, som flere forældre peger på, er, at personalet, der har været sammen med barnet, ofte er gået hjem på den tid og ikke har fået givet de relevante beskeder videre til de andre medarbejdere. Dette informationsproblem udspringer således af en manglende kommunikation internt i personalegruppen, et tema, som personalet ikke selv bringer op Uudtalte problemer Nogle gange vælger forældre og personale at undlade at bringe problemer op. Der kan være flere forskellige årsager til, at problemer forbliver uudtalte: personalets oplevelse af, at de ikke har autoritet til at sige noget, forældrenes angst for, at problemer i samarbejdet med personalet skal gå ud over deres barn, personalets angst for at sige ting, der kan forstyrre samarbejdet, og endelig et 16

17 generelt ubehag ved at tale om følsomme emner. I det følgende vil vi gennemgå disse årsager og hvilke problemer, forældre og personale ikke bringer op. Autoritetsunderskud Autoritetsunderskud er personalets oplevelse af, at de ikke har autoritet til at sige, hvad de mener til forældrene, eller at deres autoritet som fagpersoner ikke bliver respekteret, når de siger, hvad de mener. Autoritetsunderskuddet kommer således til udtryk som et uudtalt problem, hvor personalet oplever, at de ikke kan sige, hvad de mener om forældrenes pleje og opdragelse af barnet, et forhold, der skaber stor irritation hos personalet. Autoritetsunderskuddet kommer dog også til udtryk ved, at nogle forældre ikke lytter til personalets råd, ikke stoler på personalets varetagelse af barnet og har mistillid til personalets vurderinger. Autoritetsunderskuddet kommer forskelligt til udtryk alt efter hvilke personalegrupper, der er tale om. Dagplejere oplever i høj grad irritationer over, at de ikke må give udtryk for deres opfattelse af forældrenes måde at varetage deres barn på. For dagplejere drejer det sig således ikke så meget om, at forældrene ikke lytter til dem (selv om dagplejepædagogerne påpeger, at dette også er tilfældet, særligt når børnene er syge og bør blive hjemme). Flere dagplejere påpeger, at kommunen specifikt har instrueret dem i ikke at sige deres ærlige mening over for forældrene, når det drejer sig om hvor lange dage barnet har i dagtilbud, hvor mange fridage det har, og om barnet er i dagtilbud, selv om forældrene er hjemme. Dagplejerne oplever således, at de ikke må kræve noget af forældrene, og de oplever dette som frustrerende, fordi de mener, at det ville være til barnets bedste, hvis barnet var mere hjemme sammen med forældrene. Her er den uudtalte problematik altså udtryk for, at forældre og dagplejere har vidt forskellige syn på, hvad en god opdragelse er. Dagplejerne har som eksplicit værdi, at børn helst skal være hjemme hos deres forældre (hvilket kan være motivation for at vælge jobbet som dagplejer, fordi det giver mulighed for at passe eget barn hjemme). Forældrene, der er udearbejdende, mener derimod, at barnet har godt af at komme ud og være sammen med andre børn og lære at være socialt, eller de mener i hvert fald ikke, at barnet tager skade af det. Forældrene oplever dog også dårlig samvittighed, når barnet har lange dage i dagtilbudet. For pædagoger og pædagogmedhjælpere er det en anden problematik, der gør sig gældende. Pædagoger og pædagogmedhjælpere oplever, at de godt kan give udtryk for deres mening om, hvor lange dage og hvor mange fridage barnet har, og om det er hjemme, når forældrene har fri. 17

18 Problemet for pædagoger og pædagogmedhjælpere er således ikke uudtalt. Den problematik disse personalegrupper møder er derimod, at forældrene ikke lytter til deres råd, og dette giver anledning til frustrationer. Personalet oplever således, at de må passe på med, hvordan de formulerer deres råd til forældrene, for ellers reagerer forældrene negativt over for rådet og oplever det som et forsøg på at blande sig i familiens privatliv. Men det er ikke kun personalets råd, forældrene ikke lytter til. Personalet oplever, at forældrene ikke respekterer deres vurderinger, særligt af hvornår et barn er sygt. Personalet oplever således, at de mangler autoritet til at sætte sig igennem overfor forældrene, til at kræve, at de henter barnet med det samme, når det er sygt, til at kræve, at de svarer på dagtilbudets henvendelser, og til at få forældrene til at rette sig efter deres faglige vurderinger af barnets behov. Ydermere oplever personalet en manglende tillid til, at de gør det godt nok, at de passer godt nok på barnet. Personalet påpeger dog, at der her er forskel mellem forældregrupper, forældre med høj uddannelse har tendens til ikke at opfatte personalet som autoriteter, mens det modsatte gør sig gældende for lavtuddannede forældre. Autoritetsunderskud er således årsag til uudtalte opdragelsesproblematikker og til irritationer hos personalet, der oplever, at de med deres faglighed i ryggen ikke kan få forældrene til at rette sig efter deres råd. Kompromitets- og oprigtighedsangst Personalet oplever, som vi tidligere har været inde på, et generelt ubehag ved at bringe problemer op. Dagplejerne frygter, at det divergerende opdragelsessyn vil give anledning til samarbejdsproblemer, hvis de giver udtryk for de forhold, hvor de er uenige med forældrene. For både forældre og personale er der en angst for at udtrykke kritik, der vil forstyrre samarbejdet fremover. Ydermere er der et ubehag ved at bringe problemer op, som vedrører personlige temaer. Der er her tale om en oprigtighedsangst, hvor forældre eller personale ønsker at tale med hinanden om emner, der normalt anses som private, for eksempel at børnene ikke kommer ofte nok i bad, har sociale problemer, eller at en medarbejder ikke virker glad for sit arbejde. Ved disse følsomme emner er både forældre og personale tilbageholdende med at bringe problemer på banen. For forældrene tager angsten for at bringe problemer op en helt særlig form, idet forældrene er bange for, at deres kritik eller forslag til forbedringer vil få negative konsekvenser for personalets omsorg for barnet. Forældrene har således ikke en forventning om, at personalet vil håndtere 18

19 kritikken professionelt, men frygter, at de vil reagere personligt på den og lade den få personlige konsekvenser for deres barn. Dette forhold gør sig både gældende inden for dagpleje og daginstitutioner. Personalet er modsat meget opmærksom på, at samarbejdsproblemer mellem forældre og personale kan få konsekvenser for barnets trivsel i dagtilbudet, og ønsker derfor, at forældrene skal være åbne om problemerne, så de lettere løses. Blandt personalet understreges det gang på gang, at det er vigtigt, at forældrene bringer problemer op og tør spørge, hvis der er noget, de er usikre på ved personalets håndtering af barnet. At dette forhold tematiseres så intensivt understreger, at dette ikke er en selvfølge. Personalet giver udtryk for en professionel holdning til konflikterne, der ønskes varetaget ud fra hensynet til barnets bedste, mens forældrene italesætter personalet som uprofessionelt, idet forældrene forventer, at personalet ikke vil håndtere konflikter ud fra hensynet til barnets bedste. En leder bemærker, at forældrene til tider fortæller de vanskelige ting til de studerende, der er i praktik, for at kommunikere det videre, men undgå, at pædagogerne skal vide det. Dette samarbejdsklima, hvor forældrene frygter for personalets reaktioner, er særdeles problematisk, idet det gør forældrene tilbageholdende over for at bringe problemer op og dermed hindrer, at de bliver løst. 6. Ressourceproblemer Jeg synes, vi skal have mere tid til at snakke med forældrene, jeg har været pædagog i 30 år, jeg tror ikke, der er sat mere tid af til forældresamarbejdet fra dengang og så til nu, og det synes jeg simpelt hen ikke er godt nok. Altså, vi sidder hver gang, når vi snakker om forældresamtaler, hvor lang tid har vi til den enkelte, og jeg synes ikke, tiden rækker mere til det, vi gerne vil snakke med forældrene om, og de gerne vil snakke med os om. Dengang man havde et kvarter, der var det jo, fordi vi skulle fortælle, hvordan børnene havde det, sådan er en forældresamtale jo ikke i dag, der er det jo begge veje, og vi kan simpelt hen ikke nå det på den tid, vi har prioriteret til i dag, så jeg tror simpelt hen, hvis man vil det her arbejde, så skal vi bestemme os for at bruge mere tid på det. (interview med pædagoger) Det citerede eksempel udtrykker en problematik der knytter sig til den ressourcemængde der er afsat til samarbejdet mellem forældre og dagtilbud. Selv om citatet alene omhandler ressourcerne til selve forældresamarbejdet, har mængden af ressourcer i dagtilbudet generelt betydning for, hvor 19

20 velfungerende samarbejdet mellem forældre og personale er. Ressourceproblemer er således en problemtype i samarbejdet mellem forældre og dagtilbud, der opstår som følge af manglende ressourcer i dagtilbudet. Ressourceproblemer italesættes af alle de interviewede parter, men synes at være særligt fremtrædende i daginstitutioner. Ressourceproblemer er en væsentlig problemtype for forældrene, og mange problemer i barnets dagtilbud forklares som et spørgsmål om, at dagtilbudet mangler ressourcer. Forældre, der har haft børn i dagtilbud over længere tid, oplever, at der er sket en forringelse i ressourcemængden. Manglen på ressourcer er særligt et problem ved sygdom i personalegruppen, men også i hverdagen oplever forældrene, at der er en række forhold, hvor ressourcerne er begrænsende for kvaliteten i dagtilbudet. Helt konkret peges på seks forhold, hvor ressourcerne opleves som en hindring eller forringelse. Der er tale om 1) når børnene skal være renlige, hvor personalet ikke har tid til at hjælpe barnet med at huske at gå på toilettet og til at tjekke, om barnet har tisset i bukserne, 2) manglende pædagoger i ydertimerne, 3) for få forældremøder, dette hænger sammen med punkt 4) manglende tid til dialog og til at diskutere pædagogiske principper, 5) manglende aktiviteter med børnene, i stedet for at være på legepladsen hver dag, eller for vuggestuebørn overhovedet at komme udenfor, og endelig 6) manglende plads til innovation. Dette sjette punkt kræver en uddybning. Når forældrene oplever, at der mangler plads til innovation, er det dels et spørgsmål om, at de oplever, der ikke er ressourcer til at skabe nye kreative tiltag til børnene, men også et spørgsmål om, at forældrene oplever personalet som begrænset og overbelastet af de manglende ressourcer, hvorfor personalet ikke udnytter de muligheder, der er for at lave nogle kreative (gratis) aktiviteter, eventuelt med hjælp fra forældrene. Forældrene oplever således, at personalet er afvisende overfor nye ting og anser nye ting som komplicerede. Ressourcemanglen kommer i forældrenes optik dermed til at stå som en undskyldning og blokering for ikke at gøre mere. Forældrene oplever det som en belastning i samarbejdet, at man ikke kan tale om nye tiltag, uden man følte den der byrde omkring økonomi (interview med forældre). For forældrene er ressourcemanglen et problem, fordi de oplever, at den gør dagtilbudet dårligere for børnene. De interviewede forældre har forståelse for personalets situation, at de er pressede i forhold til medarbejdertimer og penge, men mener samtidig ikke, det er i orden, at det forringer deres barns dagtilbud. På denne måde er forældrene meget splittede omkring ressourcespørgsmålet, idet de på den ene side er kritiske overfor andre (krævende) forældre, der ikke har forståelse for, at personalet mangler ressourcer, og på den anden side ikke er villige til at acceptere, at ressourcemangel 20

Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud

Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud Fire fremgangsmåder Udarbejdet for FOA af UdviklingsForum Om fremgangsmåderne Fremgangsmåderne er udarbejdet med henblik på, at den enkelte personalegruppe

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Hovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune

Hovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Introduktion til undersøgelsen...3 Sammenfatning...4 Samlet tilfredshed...5 Samlet tilfredshed på tværs af institutionerne...6 Barnets

Læs mere

Forældresamarbejde. 4. november 2014

Forældresamarbejde. 4. november 2014 4. november 2014 Forældresamarbejde FOA har i perioden fra d. 11. til d. 22. september gennemført en undersøgelse om forældresamarbejde blandt 376 medlemmer ansat i daginstitutioner, SFO er og i dagplejen.

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Referat fra informationsmøde for nye forældre

Referat fra informationsmøde for nye forældre Referat fra informationsmøde for nye forældre D 18. juni afholdte børnehaven et informationsmøde for nye forældre. Mødet blev bl.a. afholdt på baggrund af forældretilfredshedsundersøgelsen, hvor vi kunne

Læs mere

Sorø Kommune. Skal der også navn i strømperne? Hvad kan vi forvente af dagpasningen - og de af os?

Sorø Kommune. Skal der også navn i strømperne? Hvad kan vi forvente af dagpasningen - og de af os? Sorø Kommune Skal der også navn i strømperne? Hvad kan vi forvente af dagpasningen - og de af os? Start på vuggestue/børnehave Det er helt nyt land, når man for første gang skal aflevere sit barn til pasning

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Helsted børnehave blev oprettet i 1972. Helsted børnehave / vuggestue en selvejende daginstitution. Der er indgået driftsoverenskomst med

Læs mere

Referat fra dialogmøde i Børnehuset Planeten

Referat fra dialogmøde i Børnehuset Planeten Referat fra dialogmøde i Børnehuset Planeten Afholdt den 6. september 2016 i Børnehaven Planetens daglige leder, Sus, indledte med at fortælle om målet for mødet. Ledelsen har et ønske om at få en forældregruppe,

Læs mere

Højbjerg dagtilbuds guide til GODT SAMARBEJDE. Til forældre i Børneslottet Rygaarden Kræmmerhuset Kridthuset

Højbjerg dagtilbuds guide til GODT SAMARBEJDE. Til forældre i Børneslottet Rygaarden Kræmmerhuset Kridthuset Højbjerg dagtilbuds guide til GODT SAMARBEJDE Til forældre i Børneslottet Rygaarden Kræmmerhuset Kridthuset I Højbjerg dagtilbud er det ledelsens og personalets opgave at sikre et godt børnemiljø med omsorgsfulde

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Velkommen til Rising Børnehus

Velkommen til Rising Børnehus Velkommen til Rising Børnehus Velkommen Personalet i Rising Børnehus vil gerne byde jer og jeres barn velkommen. Vi ser frem til at lære jeres barn at kende og sammen med jer være med til at give barnet

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Hvordan ved jeg, om mit barn har det godt i børnehaven? Kommer det til at gå ud over mit barn, hvis jeg brokker mig? Vil pædagogerne holde mindre af min

Læs mere

Velkommen til Egeknoppen

Velkommen til Egeknoppen På glædelig gensyn Velkommen til Egeknoppen Telefon nummer til Egeknoppen Hoved nummer 76162645 Vuggestuen 76162646 Børnehaven 76162647 Side 10 Velkommen til afdeling Egeknoppen. Med denne folder vil vi

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013 Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Velkommen i børnehaven

Velkommen i børnehaven Velkommen i børnehaven I Børnehuset Kogletræet Kære Vi byder dig og din familie velkommen i Børnehuset Kogletræet. Vi glæder os til at lære dig og din familie at kende. Du skal starte på De voksne på stuen

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Velkommen til Rønde Børnehus Vigen

Velkommen til Rønde Børnehus Vigen Velkommen til Rønde Børnehus Vigen Anemonevej 12, 8410 Rønde Tlf. 87535180 Åbningstider: Mandag Torsdag kl.6.30 17.00 Fredag kl. 6.30 16.00 Leder: Birte Rask Pedersen Med denne pjece vil personalet i Vigen,

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Nr. Søby Børnehave. Værdi: venskaber. Værdi: Selvværd. Vi vil gerne at: Alle børn har nogen at lege med.

Nr. Søby Børnehave. Værdi: venskaber. Værdi: Selvværd. Vi vil gerne at: Alle børn har nogen at lege med. Nr. Søby Børnehave Børnehavens værdier Vi har et fælles værdigrundlag i Nr. Søby Børnehave som danner udgangspunkt for hverdagen. I det følgende afsnit er disse værdier nærmere beskrevet. Værdi: venskaber.

Læs mere

INKLUSION. i dagtilbud. -forskellighed og fællesskab. FORÆLDREMØDE Børnehuset Svanen Lyngby-Taarbæk Kommune 9. oktober 2013

INKLUSION. i dagtilbud. -forskellighed og fællesskab. FORÆLDREMØDE Børnehuset Svanen Lyngby-Taarbæk Kommune 9. oktober 2013 INKLUSION -forskellighed og fællesskab i dagtilbud FORÆLDREMØDE Børnehuset Svanen Lyngby-Taarbæk Kommune 9. oktober 2013 F O K U S P U N K T E R i en inkluderende pædagogik Et menneskesyn om de gensidige

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen En kvalitativ undersøgelse Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendens jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastning

Læs mere

Familien går en spændende og forandringsrig tid i møde, når barnet starter i børnehave.

Familien går en spændende og forandringsrig tid i møde, når barnet starter i børnehave. På vej i Børnehave Målet er, at vi sammen med jer arbejder for, at skabe en rød tråd i dit barns liv, hvor helhed og sammenhæng skal sikre trivsel ved overgangen fra dagpleje eller vuggestue til børnehave.

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

FOA Kampagne og Analyse 24. juni Det siger FOAs medlemmer om besparelser i dagtilbud

FOA Kampagne og Analyse 24. juni Det siger FOAs medlemmer om besparelser i dagtilbud Det siger FOAs medlemmer om besparelser i dagtilbud FOA Kampagne og Analyse 24. juni 2011 FOA undersøgte i perioden fra 27. maj til 7. juni 2011, hvilke besparelser FOAs medlemmer i dagtilbud har oplevet

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Vi glæder os til at lege med dig! Velkommen. til vuggestuen i Eventyrhaven. Grønsværen 5, Aulum Tlf.:

Vi glæder os til at lege med dig! Velkommen. til vuggestuen i Eventyrhaven. Grønsværen 5, Aulum Tlf.: Vi glæder os til at lege med dig! Velkommen til vuggestuen i Eventyrhaven Grønsværen 5, Aulum Tlf.: 9628 6999 Velkommen! Med denne lille forældrepjece vil vi gerne byde jeres barn og jer velkommen i vuggestuen.

Læs mere

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer Resumé ark Sammenfattet form af de vigtigste temaer Persondata ark. Klient Efternavn: Fornavn(e): Køn: Fødselsdag: Interview-dato: Hjemmeadresse: Tlf: Interviewet person (hvis det er en anden) Efternavn:

Læs mere

10tips til at skabe gnister i kundekontakten

10tips til at skabe gnister i kundekontakten 10tips til at skabe gnister i kundekontakten Brian Vang - 2016 Vær nærværende Vær nærværende og giv kunden 100% fokus! Nærvær er en grundlæggende forudsætning for at skabe kontakt til andre mennesker,

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Velkomstpjece til Fanø Børnehave

Velkomstpjece til Fanø Børnehave Velkomstpjece til Fanø Børnehave Kære børn og forældre! Velkommen til Fanø Børnehave. Hensigten med denne pjece er at give en kortfattet orientering om dagligdagen, traditioner og andre emner, som vi tror

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Velkommen. Børnehuset Digterparken

Velkommen. Børnehuset Digterparken Velkommen til Børnehuset Digterparken Dr.Holst Vej 52, 8230 Åbyhøj Tlf: 87138205 www.digterparken.dagtilbud-aarhus.dk S. 1 S. 2 Kære forældre Vi er glade for at kunne byde jer velkommen til Børnehuset

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores

Læs mere

Op- og nedtrappende adfærd

Op- og nedtrappende adfærd Op- og nedtrappende adfærd Konflikthåndteringsstile Høj Grad af egen interesse/ Interesse for sig selv Lav 1. Konkurrerende Konfronterende 2. Undvigende (Undertrykker modsætninger) 5. Kompromis (Begge

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

VELKOMMEN TIL VUGGESTUEN LARVERNE SKOVHUSET

VELKOMMEN TIL VUGGESTUEN LARVERNE SKOVHUSET VELKOMMEN TIL SKOVHUSETS VUGGESTUE: Med denne velkomstfolder byder vi jer velkommen i Skovhusets vuggestue gruppe Larverne. Vi glæder os til at samarbejde med jer og håber, at I og jeres barn må få en

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Hvad skal der konkret gøres?

Hvad skal der konkret gøres? Konkretisering af indsatsens aktiviteter i dagtilbuddet Følgende er en oversigt over de aktiviteter der igangsættes i Tvillingehuset i efteråret 2009 i forbindelse med projekt Negativ social arv. For hver

Læs mere

VELKOMMEN I BØVLING FRISKOLES SFO

VELKOMMEN I BØVLING FRISKOLES SFO VELKOMMEN I BØVLING FRISKOLES SFO VI ER ALLE EN VIGTIG BRIK, FOR AT VI KAN FÅ EN DEJLIG OG HYGGELIG DAG I SFO. Kære forældre! Personalet og bestyrelsen byder jer hermed velkommen til Bøvling SFO. Vi ønsker

Læs mere

a r t s KVALITET I DEN GENERELLE SPROGSTIMULERENDE INDSATS DAGINSTITUTIONEN SOM SPROGLIGT LÆRINGSMILJØ

a r t s KVALITET I DEN GENERELLE SPROGSTIMULERENDE INDSATS DAGINSTITUTIONEN SOM SPROGLIGT LÆRINGSMILJØ AARHUS UNIVERSITET 22 NOVEMBER 2010 KVALITET I DEN GENERELLE SPROGSTIMULERENDE INDSATS DAGINSTITUTIONEN SOM SPROGLIGT LÆRINGSMILJØ V. DITTE WINTHER-LINDQVIST ADJUNKT I LÆRINGSTEORI a r t s INDHOLD Hvad

Læs mere

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder. Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse. Opsamling på tværs af bofællesskaberne i Hvidovre Kommune

Tilfredshedsundersøgelse. Opsamling på tværs af bofællesskaberne i Hvidovre Kommune Tilfredshedsundersøgelse Opsamling på tværs af bofællesskaberne i Hvidovre Kommune Udført af: Udviklingshæmmedes LandsForbund I perioden: 22. - 23. januar 2015 Indhold Introduktion... 3 Metode... 4 Interviewtemaer...

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Evaluering af frokostordningen. Rødding Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen

Evaluering af frokostordningen. Rødding Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen Evaluering af frokostordningen Rødding Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Rødding Børnehave indført frokostordning gældende for alle børn i børnehaven.

Læs mere

Hverdagen i dit barns daginstitution

Hverdagen i dit barns daginstitution Hverdagen i dit barns daginstitution 2 Indhold Hverdagen i dit barns daginstitution... 1 Hvad er en daginstitution?... 3 Derfor er det vigtigt at gå i daginstitution... 3 Hverdagen i daginstitutionen...

Læs mere

Værdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016.

Værdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016. Værdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016. I Børnehuset Krystallen arbejder vi ud fra Delpolitik for Dagtilbud for Vejle kommune: Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år. Børne- og

Læs mere

Supervision i Tønder kommunale Dagpleje

Supervision i Tønder kommunale Dagpleje Supervision i Tønder kommunale Dagpleje JANUAR 2010 Supervision i Tønder kommunale dagpleje På dagplejeformidlingen påbegyndte dagplejepædagogerne i 2008 et projekt omhandlende brug af supervision som

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Institutionstype: Inst. navn: Inst. adresse: Integreret Børnegården Rundhøj Rundhøj Allé 2, 8270 Højbjerg Tlf.nr: 87138154 og 87138107 Evt. e-mail:

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler

Læs mere

Område Sundet: Solsikken Byder velkommen til og familie. Du skal starte på

Område Sundet: Solsikken Byder velkommen til og familie. Du skal starte på Område Sundet: Solsikken Byder velkommen til og familie. Du skal starte på 1 De voksne er fordelt således: Sol-stuen: Nina Susanne W. Måne-stuen: Lena Gitte Charlotte Rune Stjerne-stuen: Grethe Susanne

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

Virksomhedsplan for Troldehøjen

Virksomhedsplan for Troldehøjen Virksomhedsplan for Troldehøjen Forord Daginstitutionen Troldehøjen Praktiske oplysninger Børnenormeringen Åbningstider Kort overblik over Børne og ungepolitikken Kort målsætning for daginstitutionerne.

Læs mere

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder

Læs mere

10tips til at skabe gnister i borgerkontakten

10tips til at skabe gnister i borgerkontakten 10tips til at skabe gnister i borgerkontakten Brian Vang - 2016 Vær nærværende Vær nærværende og giv borgeren 100% fokus! Nærvær er en grundlæggende forudsætning for at skabe kontakt til andre mennesker,

Læs mere

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder, særpræg og unikke tilbud

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø

Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø Kvalitet i daginstitutioner Uddannet personale Stærk fælles faglig kultur God normering Ambitiøs og kompetent

Læs mere

Pædagogernes fagforening, BUPL Østjylland, har for tredje år i træk lavet en spørgeskemaundersøgelse

Pædagogernes fagforening, BUPL Østjylland, har for tredje år i træk lavet en spørgeskemaundersøgelse Kære politiker. Her har du nogle beretninger om pædagogernes og børnenes virkelighed i Randers Kommune. Med dette skrift ønsker vi at sætte fokus på de rammer og vilkår, man her har besluttet for børn,

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

VELKOMMEN I STILLINGE BØRNEHAVE

VELKOMMEN I STILLINGE BØRNEHAVE VELKOMMEN I STILLINGE BØRNEHAVE FORORD Dette hæfte er en introduktion til de værdier Stillinge Børnehave står for. (Ordet Børnehave dækker både vuggestue og børnehave) Information om hverdagen, indsatsområder

Læs mere