Forældresamarbejdet i daginstitutioner og dagpleje

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forældresamarbejdet i daginstitutioner og dagpleje"

Transkript

1 Forældresamarbejdet i daginstitutioner og dagpleje Identifikation og analyse af konflikttyper ved kvalitativ undersøgelse Anden delrapport i undersøgelsen Konflikter mellem forældre og personale i daginstitutioner og dagpleje? 2008 tmc Bo Ertmann Merete Monrad Ditte Marie Larsen

2 1. Indledning Diskursanalytisk perspektiv Idealer for samarbejdet Problemer i samarbejdet Kommunikationsproblemer Manglende tydelighed Manglende metoder til kommunikation med forældrene Manglende ressourcer til kommunikationen Timingen Modsatrettede behov Manglende anvendelse af informationen Mangel på information Uudtalte problemer Ressourceproblemer Andre problemer Ansvarsproblemer Regelproblemer Medbestemmelsesproblemer Behovsproblemer Anerkendelsesproblemer Forældres privatlivs/arbejdslivsproblemer Ansattes privatlivsgrænseproblemer Opdragelsesproblemer Delkonklusion Konklusion Litteraturliste

3 1. Indledning Forældresamarbejdet i daginstitutioner og dagpleje er et afgørende tema i dagtilbudsansattes arbejdsliv og i børnefamiliers hverdag. I denne rapport sætter vi fokus på de tilfælde, hvor forældresamarbejdet kan være problematisk og årsag til irritationer eller deciderede konflikter. Rapporten er baseret på en interviewundersøgelse, hvor der er foretaget interview med de parter, der i hverdagen er direkte involverede i samarbejdet omkring børnene (forældre, dagplejere, pædagogmedhjælpere og pædagoger), og de parter, der til daglig har en mere perifer rolle i samarbejdet (dagplejepædagoger og institutionsledere) 1. Rapporten er anden delrapport i en samlet undersøgelse af samarbejdet mellem forældre og ansatte i dagtilbud under overskriften: Konflikter mellem forældre og personale i daginstitutioner og dagpleje?. Første delrapport tematiserede, hvordan forældresamarbejdet behandles i den pædagogiske fagpresse og i lærebøger, og var desuden en oversigt over den danske og udenlandske forskning, der foreligger på området. Denne anden delrapport er en kvalitativ undersøgelse af samarbejdet mellem forældre og dagtilbudsansatte og danner samtidig baggrund for den tredje fase af undersøgelsen, en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der skal afdække forskellige konflikttypers udbredelse. Undersøgelsen skal samlet set danne baggrund for udarbejdelsen af en vejledning til personale i dagtilbud om, hvordan man mest hensigtsmæssigt får etableret et konstruktivt samarbejde med de forskellige forældre. Undersøgelsen laves for FOA Fag og Arbejde af Teori og Metodecentret og UdviklingsForum I/S. Teori og Metodecentret Bo Ertmann Merete Monrad Ditte Marie Larsen UdviklingsForum I/S John Andersen Søren Gundelach Kjeld Rasmussen 1 Som interviewform har vi valgt primært at benytte os af fokusgruppeinterview, hvor hver gruppe består af fem til otte personer. I tilfælde, hvor det ikke har været muligt at samle en fokusgruppe, har vi foretaget enkeltinterview som supplement til og uddybning af fokusgruppediskussionerne. Valget af fokusgruppeinterview baserer sig på, at der i en gruppe er mulighed for, at en person kan åbne op for et problemfelt, som de øvrige personer måske ikke ville være kommet ind på i et enkeltinterview pga. manglen på gruppedynamik og social påvirkning. Der er foretaget tre fokusgruppeinterview med forældre, to fokusgruppeinterview med dagplejere, et fokusgruppeinterview med dagplejepædagoger, et enkeltinterview med en dagplejepædagog, tre fokusgruppeinterview med pædagoger, tre fokusgruppeinterview med pædagogmedhjælpere og endelig et fokusgruppeinterview og to enkeltinterview med ledere. 3

4 2. Diskursanalytisk perspektiv Analysen af de problemer, der opstår mellem forældre og ansatte i dagtilbud, vil i denne rapport blive sat i et diskursanalytisk perspektiv. Diskurs kan generelt forstås som en bestemt måde at tale om og forstå verden på. Hermed afspejler en diskurs et verdensbillede, et menneskesyn og en særlig forståelsesramme, som man benytter sig af i sin hverdag (Jørgensen & Phillips 1999:9). Når vi analyserer de problemer, som forældre og ansatte i dagtilbud peger på, vil vi derfor søge at forstå problemernes ophav, ud fra forældre og ansattes forskellige måder at opfatte og forstå verden på, herunder deres forståelse af dagtilbud. Eksempel Et eksempel, hvor forældre og ansatte trækker på forskellige diskurser og har forskellige forståelsesrammer, kan være en afleveringssituation i en børnehave. Forælderen forventer, at den ansatte, der tager imod barnet, vinker farvel med barnet, når forælderen forlader børnehaven. Derimod forventer den ansatte, at barnet selv vinker farvel, idet den ansatte er alene på stuen og derfor ville lade de resterende børn være alene, hvis vedkommende gik ud og vinkede. Her trækker forælderen på en forståelse af, at forælderen og barnet er i centrum, og forventer derfor, at den ansatte vinker farvel med barnet. Dette kan også betegnes som en individualismediskurs. Den ansatte trækker modsat på det, man kan kalde en fællesskabsdiskurs, hvor det enkelte barns behov vejes mod børnegruppens behov. Idet der kun er en ansat til stede, vurderer den ansatte, på baggrund af fællesskabsdiskursen, at forælderens forventning ikke bør efterleves i netop denne situation. De to modstridende diskursive opfattelser skaber uenighed mellem de to parter, hvilket kan udmønte sig i irritation eller en egentlig konflikt omkring uenigheden. Med den diskursanalytiske tilgang sætter vi fokus på, hvordan personer i forskellige sammenhænge trækker på forskellige problemforståelser og taler om problemer på forskellige måder. Inden for dagtilbudsområdet er denne angrebsvinkel produktiv, idet dagtilbudsansatte og forældre kan komme fra vidt forskellige steder arbejdsmæssigt, familiemæssigt og geografisk, og derfor ofte trækker på forskellige forståelser af børneopdragelse, dagtilbud, samarbejde, kommunikation osv. Inden for de forskellige diskursive sammenhænge kan der være forskellige ting, der anses som problematiske, og forskellige måder at tematisere disse problematikker på. Når der er stor forskel imellem de diskurser medarbejdere og forældre trækker på, kan det give sig udslag i irritationer og konflikter, idet diskurserne tildeler ansvar, pligter og rettigheder forskelligt, som vist i eksemplet ovenfor. Ofte 4

5 lapper flere diskurser ind over hinanden. I vinkesituationen kan forælderen måske også siges at trække på en servicediskurs ved at have en forventning om, at den ansatte skal servicere, da dette er hans/hendes job. Der er ikke kun forskel på, hvilke diskurser forældre og medarbejdere trækker på. Medarbejdere i dagtilbud og forældre til småbørn er også en del af en fælles samfundsmæssig kontekst og har derfor også en fælles diskursiv ramme. Denne fælles diskursive ramme er blandt andet resultat af den offentlige debat i medierne, hvor opdragelse, børn, familie og dagtilbud tematiseres (jf. første delrapport), hvilket skaber en fælles referenceramme hos forældre og ansatte i dagtilbud for forståelsen af relationen mellem familie, børn og dagtilbud i dag. Vi har i interviewmaterialet identificeret fire gennemgående diskurser, der kan overlappe hinanden og skabe uenigheder, som kan udvikle sig til irritationer og/eller konflikter. Dette er skematisk opstillet i figur 1, hvor de fire diskurser ydermere er illustreret i den fælles samfundsmæssige kontekst: Individualismediskurs Fællesskabsdiskurs Opdragelsesdiskurs Servicediskurs Fælles samfundsmæssig kontekst Figur 1: Diskurser, problemer og den fælles samfundsmæssige kontekst 5

6 Som figuren illustrerer, opstår problemerne så at sige i brydningerne mellem de forskellige diskursive opfattelser mellem forældre og ansatte i dagtilbud. Formålet med den diskursanalytiske tilgang er derfor at afklare, hvor forældre og medarbejdere trækker på forskellige diskurser, dvs. ikke taler samme sprog, hvor der er brydninger imellem disse diskurser, og hvor medarbejdere og forældre har en fælles diskursiv forståelse af problemerne, for på dette grundlag at kunne forstå ophavet til problemer imellem forældre og ansatte i dagtilbud. 3. Idealer for samarbejdet Før vi bevæger os ind i den nærmere analyse af det kvalitative interviewmateriale, er det interessant at stille skarpt på de idealer, som forældre og dagtilbudsansatte fremhæver i forhold til samarbejdet. Åbenhed og ærlighed er generelt det tema, de ansatte først bringer op, når de bliver spurgt, hvad det gode samarbejde er. Åbenhed forstås som det, at man får meldt klart ud, hvad man forventer af hinanden. Ydermere omhandler åbenhed, at personalet fortæller forældrene, hvad barnet har oplevet i løbet af dagen, og at forældrene fortæller personalet, hvad barnet har oplevet derhjemme. Det handler således om at få klargjort, hvad man forventer af hinanden, og at have en daglig dialog, hvor man får fortalt hinanden alt det, der er relevant for, at barnet får en velfungerende hverdag. Her fremhæves ærligheden som væsentlig, at man tør stille hinanden spørgsmål, tør kritisere hinanden og tør tage problemer op. Ærlighed og åbenhed er også betydningsfuldt for forældrene, men for dem er tillid det afgørende for et godt samarbejde. Tillid vil for forældrene sige, at de kan være sikre på, at der bliver taget godt hånd om deres barn, og at de får besked, hvis der er sket noget særligt med barnet i løbet af dagen, for eksempel hvis barnet har haft en dårlig dag eller har slået sig. Tillid er således på samme måde som ærlighed og åbenhed knyttet til en kommunikation, hvor man i det gode samarbejde til daglig får fortalt hinanden alle relevante informationer. Forældrene italesætter i denne sammenhæng et ønske om, at der er tid til hver enkelt forælder. Muligheden for en individuel kontakt og tid til denne kontakt er således afgørende for forældrene. 6

7 Selv om vi i det følgende vil sætte fokus på irritationer og konflikter mellem forældre og dagtilbudsansatte, er det slående, at der i høj grad er enighed om, hvad det gode samarbejde er. Det gode samarbejde er en åben, ærlig, daglig kommunikation, hvor man har tillid til hinanden og derfor kan fortælle hinanden alle relevante ting, også følsomme problematikker. Det er et samarbejde, hvor man har afklaret de forventninger, man har til hinanden og ikke holder sig tilbage for at stille spørgsmål eller komme med kritik. Skematisk kan det gode samarbejde opstilles: Forældre Ansatte Figur 2: Det gode samarbejde 4. Problemer i samarbejdet Forældre og ansatte fremhæver en del forskellige problematikker i samarbejdet mellem dem. De taler om ansvarsproblemer, hvor ansvaret for barnets tøj, sovetider og generelle velbefindende diskuteres. Der tales om regelproblemer og medbestemmelsesproblemer, hvor der stilles skarp på situationer, hvor dagtilbudets regler brydes, og det diskuteres, hvornår forældre har medbestemmelse på disse regler samt andre forhold i dagtilbudet. Der tales om behovsproblemer i situationer, hvor forældres og børns behov, ifølge de ansatte, står i modstrid til hinanden, og det problematiseres, hvornår man som ansat skal efterleve det ene behov frem for det andet. Der sættes fokus på grænsen mellem privatliv og arbejdsliv både i forhold til de ansattes behov for privatliv i arbejdet, hvor de ikke ønsker at inddrage deres eget privatliv, når de for eksempel bliver spurgt om råd (ansattes privatlivsgrænseproblemer), men også i forhold til problemer ved sygdom og afhentning af børn i dagtilbudet i relation til forældrenes arbejdslivssituation (forældres 7

8 privatlivs/arbejdslivs-problemer). Ydermere tales der om anerkendelsesproblemer, hvor forældre og ansatte udtrykker et uopfyldt behov for anerkendelse fra den modsatte part. Endelig italesættes opdragelsesproblemer hvor der stilles skarp på situationer, hvor forældre og ansatte er uenige om håndteringen af barnet. Disse problemfelter omhandler alle konkrete og håndgribelige problemer, men samtidig indeholder de forskellige problemfelter et fællestræk, som placerer sig på et mere abstrakt niveau, et fællestræk, der ikke altid italesættes direkte, men derimod fremstår indirekte, når man sætter de konkrete problemer op imod idealerne for det gode samarbejde: Manglen på kommunikation. Der er tale om mangel på kommunikation omkring, hvad der forventes af hinanden, hvornår man træder over hinandens grænser, hvad de forskellige parter kan bestemme etc.. Alt i alt er der manglende dialog og manglende åbenhed og ærlighed i dialogen, når man har den. Sammenhængen mellem de forskellige problemtyper er illustreret i figur 3: Ressourceproblemer Kommunikationsproblemer Ansvarsproblemer Behovsproblemer Regelproblemer Medbestemmelsesproblemer Privatlivsgrænseproblemer Privatlivs/arbejdslivsproblemer Anerkendelsesproblemer Opdragelsesproblemer Figur 3: Sammenhængen mellem de forskellige problemtyper Analysen vil have fokus på kommunikationsproblemer, som er det problemområde, der gennemsyrer alle de andre (afsnit 5). Herudover nævnes også ressourceproblemer, som en væsentlig årsag til problemerne i dagtilbud, hvor bl.a. manglende personale bevirker, at der ikke er tilstrækkelig tid til kommunikation mellem ansatte og forældre. Ressourceproblemer vil derfor blive set i sammenhæng med kommunikationsproblemerne og derigennem også i sammenhæng med de 8

9 øvrige problematikker i dagtilbud (afsnit 6). Efter analysen af kommunikationsproblemerne og ressourceproblemerne vil der blive stillet skarpt på de øvrige problemtyper. Disse vil blive set i et diskursivt lys (afsnit 7). De forskellige problemområder, der gør sig gældende, er ens på mange områder i daginstitutioner og dagpleje. Der foreligger dog også visse forskelligheder i problemområderne inden for disse to dagtilbudsformer. I gennemgangen af problemfelter vil vi derfor først have fokus på de generelle problemer inden for dagtilbud for derefter at udspecificere specifikke problemer inden for dagpleje eller daginstitutioner. Endelig munder rapporten ud i en konklusion på de fremanalyserede resultater og peger frem mod den tredje og sidste delrapport; den kvantitative spørgeskemaundersøgelse (afsnit 8). 5. Kommunikationsproblemer Kommunikationsproblemer rummer en bred facet af problematikker, alt fra kommunikationsformen, mængden af kommunikation, hvem man kommunikerer med og hvordan, til problemer med manglende information. Kommunikationsproblemer er primært problemer, der udspringer af måden, man kommunikerer på, den tid man har til at kommunikere, og den viden man har. De diskursive sammenhænge viser sig, når kommunikationen er til stede, og selvsagt ikke, når den mangler. Diskursive forskelle kan for eksempel komme til udtryk, når man snakker ud fra forskellige synsvinkler, som i eksemplet med at vinke i en afleveringssituation. Kommunikationsproblemerne er således kun delvist knyttet an til diskursive sammenhænge, idet kommunikationsproblemer både dækker over dårlig kommunikation (diskursiv) og direkte manglende kommunikation (ikke diskursiv). Kommunikationsproblemer overlapper med de øvrige problemtyper. Dette hænger sammen med, at dagtilbudsansatte og forældre ofte kommer fra forskellige sociale sammenhænge, indgår i dagtilbudet i forskellige roller (som hhv. forælder og medarbejder ), med forskellige orienteringer (mod hhv. mit barn og børnegruppen ) og med forskellige aspekter af deres liv involveret (hhv. privatliv og arbejdsliv ). Parallelt med dette net af forskellige sociale roller har personale og forældre ofte forskellig sprogbrug og forskellige forståelsesrammer (dvs. de trækker på forskellige diskurser). Disse diskursive forskelle kan give anledning til kommunikative vanskeligheder, som kan munde ud i misforståelser, irritationer eller deciderede konflikter. På 9

10 grund af forældre og dagtilbudsansattes forskellige sociale baggrunde og forståelsesrammer er der således ofte kommunikationsproblemer knyttet til andre problemer mellem personale og forældre. Kommunikationsproblemerne i dagtilbud kan overordnet grupperes som problemer, der omhandler: o Manglende tydelighed o Manglende metoder til kommunikation med forældrene o Manglende ressourcer til kommunikation o Timingen o Modsatrettede behov o Manglende anvendelse af information o Mangel på information Derudover er der en særlig kategori af problematikker der ikke artikuleres: o Uudtalte problemer Disse syv kommunikationsproblematikker italesættes særligt af forældre, pædagoger og pædagogmedhjælpere, dvs. kommunikationsproblemer opstår oftest i daginstitutioner (børnehave og vuggestue) og sjældnere i dagpleje, hvor strukturen er en anden. Kommunikationsproblemer er sammen med ressourceproblemer, de problemer forældre omtaler mest ekstensivt. Kommunikationsproblemer kommer i dagplejen primært til udtryk ved uudtalte problemer Manglende tydelighed Med manglende tydelighed ønsker vi at pege på en problemtype, der skyldes, at kommunikationen finder sted på en måde, der er ufrugtbar, idet den, der kommunikeres til, ikke forstår, hvad der menes. Problemerne skyldes kommunikationsmåden, herunder særligt at personalet har en tendens til at kommunikere indirekte. Når personalets kommunikation med forældrene indebærer en afvisning af forældrenes ønsker eller en kritik af forældrenes adfærd, kommunikerer personalet ofte indirekte, for på denne måde at undgå en konfrontation. Denne indirekte kommunikation tager enten form af skriftlige medier (opslag i dagtilbudet, sedler, der sendes med hjem) eller af ansigt-tilansigt kommunikation, hvor personalet på trods af den direkte kommunikationsform ikke udtrykker klart, hvad de mener. Den indirekte kommunikation er således typisk et resultat af, at personalet 10

11 finder det ubehageligt at konfrontere eller afvise forældrene. Når forældrene for eksempel søger kontakt på et tidspunkt, hvor personalet ikke har tid til at snakke, oplever personalet det som meget ubehageligt at afvise dem. Dette kan resultere i, at personalet i stedet for direkte at afvise forældrene undgår øjenkontakt eller ser væk: Forælder1: Forælder2: Forælder1: Interviewer: Forælder2: Jeg tror, det er meget vigtigt for både pædagoger og forældre, at man sørger for at have øjenkontakt, det fornemmer jeg nogle gange, at det kan være svært at få øjenkontakt med de voksne i børnehaven, og så er det sådan lidt (afbrydes) Det giver sådan lidt falsk fornemmelse, ikke? Jo, hvis ikke man kan have øjenkontakt og tale sammen som to mennesker, jamen så stoler jeg måske ikke helt på, at det, jeg siger, bliver hørt, rigtig hørt altså. Du siger falsk fornemmelse, kan du sige lidt mere om det? Det er jo netop, man ved jo selv, hvis folk ikke kigger en i øjnene, hvis folk vender blikket, så føler man sig da, hvorfor gør du det, kan vi ikke snakke sammen, eller er der noget, du vil fortælle mig, hvorfor går du. Personalets indirekte signal om, at de er optaget, opleves af forældrene som falskt og ubehageligt og er på den måde forstyrrende for kommunikationen. Den indirekte kommunikation er dog en problematik, personalet er opmærksom på: Vi sender ikke brev med, men vi har faktisk samtaler, hvor vi siger det, men tit alligevel så synes jeg, at vi måske ikke er tydelige nok. (interview med institutionsleder) Jeg tror, at vi som pædagoger skal lære at være tydeligere. (interview med pædagoger) Et andet resultat af den manglende tydelighed i kommunikationen er, at det ikke bliver klart for forældrene, hvorfor personalet irriteres over et bestemt forhold, for eksempel når en forælder spørger om hjælp, mens en medarbejder læser højt for en gruppe børn. Når det ikke bliver klart, hvorfor forælderens adfærd opleves som forstyrrende, kan forælderen ikke forstå personalets reaktion, hvilket kan virke forstærkende på personalets oplevelse af, at forælderen ikke tager hensyn til personalet. Dette giver anledning til misforståelser imellem forældre og personale, et forhold der primært påpeges af dagplejepædagoger og institutionsledere, der har en vis afstand til problemerne. 11

12 Der er her tale om en indforståethed inden for dagtilbudsområdet, der gør, at årsagen til en irritation ofte ikke gøres eksplicit eller siges højt. Når forældre og ansatte har forskellige forståelsesrammer og trækker på forskellig sprogbrug, er en sådan indforståethed problematisk, idet den giver anledning til fortsatte irritationer og misforståelser, der kunne have været undgået. Den indforståethed, der er inden for dagtilbudsområdet, hænger nøje sammen med en konsensuskultur, hvor man meget gerne vil imødekomme ønsker og være enige og oplever ubehag ved at udtrykke uenighed eller ved at påpege problemer. Dagtilbudsansatte oplever generelt, at det er ubehageligt at bringe problemer op og undlader ofte at gøre det for at undgå at skabe konflikt eller fornærme forældrene. Netop fordi omsorgen for og plejen af barnet er meget personligt for forældrene, oplever personalet det som vanskeligt at kommentere. Denne tilbageholdenhed er problematisk, idet ubetydelige ting kan blive konfliktstof, fordi der er andre ting, man er utilfreds med, som man ikke har fået sagt. Denne tendens til ikke at udtrykke, når man er irriteret, vil vi komme nærmere ind på under uudtalte problemer. Forældrenes kommunikationsmåde kan dog også være problematisk. En dagplejer fortæller for eksempel om en forælder, der taler med sit barn, samtidig med han taler med dagplejeren. Her er ikke alene tale om en kommunikationskonflikt, hvor dagplejeren irriteres over forælderens manglende fokus og opmærksomhed, men også om at forælder og dagplejer trækker på forskellige opdragelsesdiskurser, dvs. forskellige forståelser af hvordan børn bør opdrages. Forælderen ser barnet som på lige fod med de voksne, hvorfor han ikke er opmærksom på, at dagplejeren irriteres, når han taler med barnet, samtidig med han taler med hende. Dagplejeren trækker modsat på en fællesskabsdiskurs, hvor barnet må lære ikke at være i centrum. Denne kommunikationskonflikt opstår således i et diskursivt brydningsfelt Manglende metoder til kommunikation med forældrene Et perspektiv, der hænger nøje sammen med personalets manglende tydelighed over for forældrene, er, at personalet oplever, at de mangler metoder til at kommunikere med forældrene. For dagplejerne kommer dette til udtryk som et generelt ønske om øget faglig ballast, mens det for pædagogerne kommer til udtryk som et decideret ønske om øget uddannelse i kommunikation med forældrene. For personalet handler det således om metoder til at få tingene sagt til forældrene, 12

13 dvs. metoder til at håndtere, at forældrenes varetagelse eller opdragelse af barnet ikke er hensigtsmæssig. Der er dog også tale om generelle metoder i kommunikation med forældrene, for eksempel hvordan man vejleder dem, og hvordan man kan afvise forældres ønsker, når de overskrider rammerne for dagtilbudet. Med den centrale rolle kommunikationen med forældrene spiller, er det centralt for personalet at være i stand til at håndtere denne kommunikation på en hensigtsmæssig måde, et forhold flere medarbejdere ikke oplever, at de er i stand til på nuværende tidspunkt Manglende ressourcer til kommunikationen Denne kommunikationsproblematik er et særtilfælde af ressourceproblemerne, som vi senere vil komme ind på. Forældre og personale oplever, at der ikke er tid nok til at snakke sammen i det daglige, og at der ikke er nok forældremøder og -samtaler. Denne problematik omhandler således alene mængden af kommunikationen og er det væsentligste kommunikationsproblem for forældrene. For forældrene giver dette problem sig til udtryk ved, at de har svært ved at få givet beskeder om barnet, har svært ved at få tilbagemeldinger om, hvordan barnets dag har været, og har svært ved at komme i ordentlig dialog med personalet. Disse problemer bliver forøget i ydertimerne, hvor der ikke er nok medarbejdere tilstede til at varetage kommunikationen og for få eller ingen pædagoger. For personalet opleves ressourcemanglen som årsag til, at de ikke kan opfylde forældrenes behov for at blive set og mødt. Samtidig oplever personalet, at forældrene er uforstående overfor den begrænsede tid, de har til kommunikationen, og nogle personalegrupper oplever forældrenes ønske om viden om alt, hvad der er foregået i dagtilbudet, som noget negativt, som en belastning. Selv om der er enighed imellem personale og forældre i, at der er for lidt tid til kommunikationen, så er der ikke enighed om, hvor meget kommunikation mellem forældre og personale, der er behov for i det daglige, og derfor kan forældrenes ønske om dialog opleves som et krav, der overskrider, hvad, personalet mener, er rimeligt. Hvornår forældrenes ønske om dialog opleves som belastende, hænger sammen med timingen af kommunikationen, hvilke behov personalet ellers skal opfylde (hos børnene) og endelig forældrenes anvendelse af den information, personalet giver dem. Disse tre forhold vil vi i de følgende tre afsnit uddybe. 13

14 5.4. Timingen Da personalet ofte har travlt, når forældrene henter og afleverer børnene, oplever personale og forældre, at det kan være vanskeligt at tilpasse kommunikationen, så den ligger på et tidspunkt, hvor personalet har tid til at tale med forældrene. Forældrene oplever, at der er bestemte tidspunkter af dagen (myldretid), hvor man ikke skal komme, hvis man ønsker dialog. Personalet oplever på samme måde, at forældrene ønsker dialog på tidspunkter, hvor der ikke er ordentlig tid og ro, og personalet oplever derfor et behov for at strukturere kommunikationen på et andet tidspunkt, således at den ikke bliver så forstyrret. For personalet er spørgsmålet om timing afgørende, da forældrenes behov for kommunikation let kommer til at stå i vejen for andre opgaver, som varetagelsen af børnene Modsatrettede behov Idet der er knap tid til kommunikationen mellem forældre og personale, oplever personalet ofte forældrenes ønske om kommunikation som modstridende med deres arbejde med børnene. Dette kommer enten til udtryk ved, at personalet bliver afbrudt i aktiviteter med børnene, eller ved at personalet må vælge mellem at tale med forældre og for eksempel hjælpe et barn på toilettet eller forsøge at gøre begge dele på én gang. Personalet oplever således en manglende forståelse fra forældrenes side, både for børnenes behov for opmærksomhed og pleje og for de aktiviteter, der foregår i dagtilbudet. Når forældrene i disse pressede situationer ønsker information om deres eget barn, oplever personalet, at forældrene kommer med en individorientering og forstyrrer dagtilbudets fællesskabsorientering. I denne problematik sker der således et sammenstød imellem en orientering mod den enkelte familie, der ønsker at vide, hvordan barnets dag har været, og dagtilbudet, der har som mål at varetage børnegruppen. Dette forstærkes af, at forældrene forventer mange informationer fra dagtilbudet og ikke bare at få at vide, om barnet har haft en god dag. Her sker altså et sammenstød imellem personer, der er orienteret ud fra forskellige og modstridende diskurser. Forældre og dagtilbuds behov støder også sammen i spørgsmålet om, hvilken medarbejder kommunikationen foregår med. Forældrene er selektive i forhold til, hvilke medarbejdere de ønsker at tale med, ud fra en opfattelse af, at nogle medarbejdere kender barnet bedre, synes bedre om det eller ved mere. Dagtilbudet har svært ved at honorere dette krav, da alle medarbejdere ikke altid er til stede og har tid. Personalet oplever, at forældrene har større tillid til bestemte voksne og påvirker 14

15 børnene til også at have denne tilknytning, et forhold, der snarere ses som forælderens behov end barnets. For personalet er forældrenes selektive tillid problematisk, fordi den gør, at det ikke er uden betydning, hvilken medarbejder der giver en besked, idet der er nogle medarbejdere, som forældrene lytter mere til end andre. Denne problematik gør sig selvsagt ikke gældende i dagplejen Manglende anvendelse af informationen Forældrene er meget optagede af at få viden om deres barns dagligdag og kunne få samtaler om barnets udvikling. For personalet tager kommunikationen med forældrene meget tid, og de oplever således en stor irritation, når de erfarer, at forældrene ikke bruger den information, de giver dem. Her er der særligt tale om forældre, der ikke læser sedler, der sendes med barnet hjem, og beskeder, som skrives i institutionen. Der er dog også tale om forældre, der ikke bruger de råd, de får af personalet. Personalet oplever således, at det er svært at komme igennem til forældrene, og at forældrene er interesserede i meget information, men helst vil have den personligt. Denne problematik er særligt irritations- og konfliktgenererende, da personalet oplever det som udtryk for et manglende engagement i og anerkendelse af personalets arbejde med børnene Mangel på information Informationsmangel udgør en gennemgående problematik, der bringes på bane af forældre, pædagoger og pædagogmedhjælpere. Problemer med mangel på information opstår i situationer, hvor den information, der efterspørges, er utilgængelig af forskellige årsager. Informationsmangel kan være resultat af de øvrige kommunikationsproblemer, hvor man ikke får sagt det, man gerne vil sige, eller glemmer at videregive beskeder. Informationsproblemerne er relateret til forældre og personales forskellige forståelsesrammer, når informationsmanglen er resultat af, at forældre og personale ikke opfatter informationen som lige vigtig. Dette er for eksempel tilfældet, når pædagoger og pædagogmedhjælpere oplever, at forældrene er dårlige til at melde tilbage på dagtilbudets forespørgsler (for eksempel hvornår familien holder ferie, om de kommer til forældremøde, om børnene er syge eller holder fri). Her oplever de ansatte, at forældrene nedprioriterer dagtilbudet: 15

16 Fordi man kommer altid til forældresamtale i skolen, fordi der handler det om, at det skal man bare. Det er måske også vores problem med at markere os som faggruppe, at vi er stolte af det, vi laver, så vil vi fandeme have, at de kommer og alt det der. Så jeg tror, der er et problem der, fordi jeg synes tit, at vi bliver frasorteret som noget, der ikke er så vigtigt. (interview med pædagoger) Personalet oplever, at forældrene meget gerne vil deltage og have information, når det specifikt handler om deres eget barn. Samtidig oplever personalet vanskeligheder med at få forældrene til at deltage i forældremøder og melde tilbage på dagtilbudets generelle forespørgsler. Dermed tegnes ud fra personalets oplevelse et billede af nogle forældre, der nedprioriterer den kommunikation og deltagelse i dagtilbudet, der ikke er snævert fokuseret på deres eget barn. Ser man på forældrenes udsagn, er der modsat personalets oplevelse et ønske om flere forældremøder og ikke kun flere samtaler omkring deres eget barn. Personalet påpeger, at det er nogle bestemte forældre, som det er svært at få til at deltage og svare, og at der er en gruppe af engagerede forældre, der er let at få til at deltage. Uoverensstemmelsen mellem forældrenes ønsker om flere forældremøder og personalets oplevelse af uengagerede forældre kan dermed være resultat af en selektionsproblematik i indsamlingen af det empiriske materiale, hvor de forældre, der deltager i undersøgelsen, i høj grad er engagerede i deres barns dagtilbud. For forældrene er der ydermere tale om en særegen informationsproblematik. Forældrene peger på, at det kan være vanskeligt at få den relevante information om, hvad barnet har lavet, og hvad der er sket, hvis barnet har slået sig, når man kommer og henter barnet i ydertimerne. Problemet, som flere forældre peger på, er, at personalet, der har været sammen med barnet, ofte er gået hjem på den tid og ikke har fået givet de relevante beskeder videre til de andre medarbejdere. Dette informationsproblem udspringer således af en manglende kommunikation internt i personalegruppen, et tema, som personalet ikke selv bringer op Uudtalte problemer Nogle gange vælger forældre og personale at undlade at bringe problemer op. Der kan være flere forskellige årsager til, at problemer forbliver uudtalte: personalets oplevelse af, at de ikke har autoritet til at sige noget, forældrenes angst for, at problemer i samarbejdet med personalet skal gå ud over deres barn, personalets angst for at sige ting, der kan forstyrre samarbejdet, og endelig et 16

17 generelt ubehag ved at tale om følsomme emner. I det følgende vil vi gennemgå disse årsager og hvilke problemer, forældre og personale ikke bringer op. Autoritetsunderskud Autoritetsunderskud er personalets oplevelse af, at de ikke har autoritet til at sige, hvad de mener til forældrene, eller at deres autoritet som fagpersoner ikke bliver respekteret, når de siger, hvad de mener. Autoritetsunderskuddet kommer således til udtryk som et uudtalt problem, hvor personalet oplever, at de ikke kan sige, hvad de mener om forældrenes pleje og opdragelse af barnet, et forhold, der skaber stor irritation hos personalet. Autoritetsunderskuddet kommer dog også til udtryk ved, at nogle forældre ikke lytter til personalets råd, ikke stoler på personalets varetagelse af barnet og har mistillid til personalets vurderinger. Autoritetsunderskuddet kommer forskelligt til udtryk alt efter hvilke personalegrupper, der er tale om. Dagplejere oplever i høj grad irritationer over, at de ikke må give udtryk for deres opfattelse af forældrenes måde at varetage deres barn på. For dagplejere drejer det sig således ikke så meget om, at forældrene ikke lytter til dem (selv om dagplejepædagogerne påpeger, at dette også er tilfældet, særligt når børnene er syge og bør blive hjemme). Flere dagplejere påpeger, at kommunen specifikt har instrueret dem i ikke at sige deres ærlige mening over for forældrene, når det drejer sig om hvor lange dage barnet har i dagtilbud, hvor mange fridage det har, og om barnet er i dagtilbud, selv om forældrene er hjemme. Dagplejerne oplever således, at de ikke må kræve noget af forældrene, og de oplever dette som frustrerende, fordi de mener, at det ville være til barnets bedste, hvis barnet var mere hjemme sammen med forældrene. Her er den uudtalte problematik altså udtryk for, at forældre og dagplejere har vidt forskellige syn på, hvad en god opdragelse er. Dagplejerne har som eksplicit værdi, at børn helst skal være hjemme hos deres forældre (hvilket kan være motivation for at vælge jobbet som dagplejer, fordi det giver mulighed for at passe eget barn hjemme). Forældrene, der er udearbejdende, mener derimod, at barnet har godt af at komme ud og være sammen med andre børn og lære at være socialt, eller de mener i hvert fald ikke, at barnet tager skade af det. Forældrene oplever dog også dårlig samvittighed, når barnet har lange dage i dagtilbudet. For pædagoger og pædagogmedhjælpere er det en anden problematik, der gør sig gældende. Pædagoger og pædagogmedhjælpere oplever, at de godt kan give udtryk for deres mening om, hvor lange dage og hvor mange fridage barnet har, og om det er hjemme, når forældrene har fri. 17

18 Problemet for pædagoger og pædagogmedhjælpere er således ikke uudtalt. Den problematik disse personalegrupper møder er derimod, at forældrene ikke lytter til deres råd, og dette giver anledning til frustrationer. Personalet oplever således, at de må passe på med, hvordan de formulerer deres råd til forældrene, for ellers reagerer forældrene negativt over for rådet og oplever det som et forsøg på at blande sig i familiens privatliv. Men det er ikke kun personalets råd, forældrene ikke lytter til. Personalet oplever, at forældrene ikke respekterer deres vurderinger, særligt af hvornår et barn er sygt. Personalet oplever således, at de mangler autoritet til at sætte sig igennem overfor forældrene, til at kræve, at de henter barnet med det samme, når det er sygt, til at kræve, at de svarer på dagtilbudets henvendelser, og til at få forældrene til at rette sig efter deres faglige vurderinger af barnets behov. Ydermere oplever personalet en manglende tillid til, at de gør det godt nok, at de passer godt nok på barnet. Personalet påpeger dog, at der her er forskel mellem forældregrupper, forældre med høj uddannelse har tendens til ikke at opfatte personalet som autoriteter, mens det modsatte gør sig gældende for lavtuddannede forældre. Autoritetsunderskud er således årsag til uudtalte opdragelsesproblematikker og til irritationer hos personalet, der oplever, at de med deres faglighed i ryggen ikke kan få forældrene til at rette sig efter deres råd. Kompromitets- og oprigtighedsangst Personalet oplever, som vi tidligere har været inde på, et generelt ubehag ved at bringe problemer op. Dagplejerne frygter, at det divergerende opdragelsessyn vil give anledning til samarbejdsproblemer, hvis de giver udtryk for de forhold, hvor de er uenige med forældrene. For både forældre og personale er der en angst for at udtrykke kritik, der vil forstyrre samarbejdet fremover. Ydermere er der et ubehag ved at bringe problemer op, som vedrører personlige temaer. Der er her tale om en oprigtighedsangst, hvor forældre eller personale ønsker at tale med hinanden om emner, der normalt anses som private, for eksempel at børnene ikke kommer ofte nok i bad, har sociale problemer, eller at en medarbejder ikke virker glad for sit arbejde. Ved disse følsomme emner er både forældre og personale tilbageholdende med at bringe problemer på banen. For forældrene tager angsten for at bringe problemer op en helt særlig form, idet forældrene er bange for, at deres kritik eller forslag til forbedringer vil få negative konsekvenser for personalets omsorg for barnet. Forældrene har således ikke en forventning om, at personalet vil håndtere 18

19 kritikken professionelt, men frygter, at de vil reagere personligt på den og lade den få personlige konsekvenser for deres barn. Dette forhold gør sig både gældende inden for dagpleje og daginstitutioner. Personalet er modsat meget opmærksom på, at samarbejdsproblemer mellem forældre og personale kan få konsekvenser for barnets trivsel i dagtilbudet, og ønsker derfor, at forældrene skal være åbne om problemerne, så de lettere løses. Blandt personalet understreges det gang på gang, at det er vigtigt, at forældrene bringer problemer op og tør spørge, hvis der er noget, de er usikre på ved personalets håndtering af barnet. At dette forhold tematiseres så intensivt understreger, at dette ikke er en selvfølge. Personalet giver udtryk for en professionel holdning til konflikterne, der ønskes varetaget ud fra hensynet til barnets bedste, mens forældrene italesætter personalet som uprofessionelt, idet forældrene forventer, at personalet ikke vil håndtere konflikter ud fra hensynet til barnets bedste. En leder bemærker, at forældrene til tider fortæller de vanskelige ting til de studerende, der er i praktik, for at kommunikere det videre, men undgå, at pædagogerne skal vide det. Dette samarbejdsklima, hvor forældrene frygter for personalets reaktioner, er særdeles problematisk, idet det gør forældrene tilbageholdende over for at bringe problemer op og dermed hindrer, at de bliver løst. 6. Ressourceproblemer Jeg synes, vi skal have mere tid til at snakke med forældrene, jeg har været pædagog i 30 år, jeg tror ikke, der er sat mere tid af til forældresamarbejdet fra dengang og så til nu, og det synes jeg simpelt hen ikke er godt nok. Altså, vi sidder hver gang, når vi snakker om forældresamtaler, hvor lang tid har vi til den enkelte, og jeg synes ikke, tiden rækker mere til det, vi gerne vil snakke med forældrene om, og de gerne vil snakke med os om. Dengang man havde et kvarter, der var det jo, fordi vi skulle fortælle, hvordan børnene havde det, sådan er en forældresamtale jo ikke i dag, der er det jo begge veje, og vi kan simpelt hen ikke nå det på den tid, vi har prioriteret til i dag, så jeg tror simpelt hen, hvis man vil det her arbejde, så skal vi bestemme os for at bruge mere tid på det. (interview med pædagoger) Det citerede eksempel udtrykker en problematik der knytter sig til den ressourcemængde der er afsat til samarbejdet mellem forældre og dagtilbud. Selv om citatet alene omhandler ressourcerne til selve forældresamarbejdet, har mængden af ressourcer i dagtilbudet generelt betydning for, hvor 19

20 velfungerende samarbejdet mellem forældre og personale er. Ressourceproblemer er således en problemtype i samarbejdet mellem forældre og dagtilbud, der opstår som følge af manglende ressourcer i dagtilbudet. Ressourceproblemer italesættes af alle de interviewede parter, men synes at være særligt fremtrædende i daginstitutioner. Ressourceproblemer er en væsentlig problemtype for forældrene, og mange problemer i barnets dagtilbud forklares som et spørgsmål om, at dagtilbudet mangler ressourcer. Forældre, der har haft børn i dagtilbud over længere tid, oplever, at der er sket en forringelse i ressourcemængden. Manglen på ressourcer er særligt et problem ved sygdom i personalegruppen, men også i hverdagen oplever forældrene, at der er en række forhold, hvor ressourcerne er begrænsende for kvaliteten i dagtilbudet. Helt konkret peges på seks forhold, hvor ressourcerne opleves som en hindring eller forringelse. Der er tale om 1) når børnene skal være renlige, hvor personalet ikke har tid til at hjælpe barnet med at huske at gå på toilettet og til at tjekke, om barnet har tisset i bukserne, 2) manglende pædagoger i ydertimerne, 3) for få forældremøder, dette hænger sammen med punkt 4) manglende tid til dialog og til at diskutere pædagogiske principper, 5) manglende aktiviteter med børnene, i stedet for at være på legepladsen hver dag, eller for vuggestuebørn overhovedet at komme udenfor, og endelig 6) manglende plads til innovation. Dette sjette punkt kræver en uddybning. Når forældrene oplever, at der mangler plads til innovation, er det dels et spørgsmål om, at de oplever, der ikke er ressourcer til at skabe nye kreative tiltag til børnene, men også et spørgsmål om, at forældrene oplever personalet som begrænset og overbelastet af de manglende ressourcer, hvorfor personalet ikke udnytter de muligheder, der er for at lave nogle kreative (gratis) aktiviteter, eventuelt med hjælp fra forældrene. Forældrene oplever således, at personalet er afvisende overfor nye ting og anser nye ting som komplicerede. Ressourcemanglen kommer i forældrenes optik dermed til at stå som en undskyldning og blokering for ikke at gøre mere. Forældrene oplever det som en belastning i samarbejdet, at man ikke kan tale om nye tiltag, uden man følte den der byrde omkring økonomi (interview med forældre). For forældrene er ressourcemanglen et problem, fordi de oplever, at den gør dagtilbudet dårligere for børnene. De interviewede forældre har forståelse for personalets situation, at de er pressede i forhold til medarbejdertimer og penge, men mener samtidig ikke, det er i orden, at det forringer deres barns dagtilbud. På denne måde er forældrene meget splittede omkring ressourcespørgsmålet, idet de på den ene side er kritiske overfor andre (krævende) forældre, der ikke har forståelse for, at personalet mangler ressourcer, og på den anden side ikke er villige til at acceptere, at ressourcemangel 20

Velkommen til Rønde Børnehus Vigen

Velkommen til Rønde Børnehus Vigen Velkommen til Rønde Børnehus Vigen Anemonevej 12, 8410 Rønde Tlf. 87535180 Åbningstider: Mandag Torsdag kl.6.30 17.00 Fredag kl. 6.30 16.00 Leder: Birte Rask Pedersen Med denne pjece vil personalet i Vigen,

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

VELKOMMEN I STILLINGE BØRNEHAVE

VELKOMMEN I STILLINGE BØRNEHAVE VELKOMMEN I STILLINGE BØRNEHAVE FORORD Dette hæfte er en introduktion til de værdier Stillinge Børnehave står for. (Ordet Børnehave dækker både vuggestue og børnehave) Information om hverdagen, indsatsområder

Læs mere

Virksomhedsplan for Troldehøjen

Virksomhedsplan for Troldehøjen Virksomhedsplan for Troldehøjen Forord Daginstitutionen Troldehøjen Praktiske oplysninger Børnenormeringen Åbningstider Kort overblik over Børne og ungepolitikken Kort målsætning for daginstitutionerne.

Læs mere

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Hvordan ved jeg, om mit barn har det godt i børnehaven? Kommer det til at gå ud over mit barn, hvis jeg brokker mig? Vil pædagogerne holde mindre af min

Læs mere

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Helsted børnehave blev oprettet i 1972. Helsted børnehave / vuggestue en selvejende daginstitution. Der er indgået driftsoverenskomst med

Læs mere

Hverdagen i dit barns daginstitution

Hverdagen i dit barns daginstitution Hverdagen i dit barns daginstitution 2 Indhold Hverdagen i dit barns daginstitution... 1 Hvad er en daginstitution?... 3 Derfor er det vigtigt at gå i daginstitution... 3 Hverdagen i daginstitutionen...

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Velkommen til Børnegårdens vuggestue KORREKTUR BØRNEGÅRDENS VUGGESTUE

Velkommen til Børnegårdens vuggestue KORREKTUR BØRNEGÅRDENS VUGGESTUE Velkommen til Børnegårdens vuggestue BØRNEGÅRDENS VUGGESTUE Velkommen Velkommen til Børnegårdens vuggestue. Vi glæder os rigtig meget til at lære jeres barn og jer forældre at kende. Det vil være en ny

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Markedsorientering Troværdighed Motivation Kommunikation Værdier frem for alt hjem Værdier Værdien af værdier Værdier er vigtige. Det er de, fordi de bestemmer, hvad der er rigtigt eller forkert,

Læs mere

Praktiske Oplysninger

Praktiske Oplysninger Praktiske Oplysninger Praktiske ting vedrørende opstarten I de første dage i opstarten er det vigtigt, at en forælder er med jeres barn i Storring. Vi tager en snak om jeres barn, dets vaner og rutiner

Læs mere

Evaluering af frokostordningen. Rødding Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen

Evaluering af frokostordningen. Rødding Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen Evaluering af frokostordningen Rødding Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Rødding Børnehave indført frokostordning gældende for alle børn i børnehaven.

Læs mere

Velkommen til. Kløverløkken!

Velkommen til. Kløverløkken! Velkommen til Kløverløkken! Kære Velkommen i Kløverløkken. Nu skal du til at gå i Du skal være hos De voksne på din stue hedder Vi glæder os til at se dig! At starte i institution kan være både sjovt og

Læs mere

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder.

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. FORSVARETS PERSONELTJENESTE LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. MARTS 2013 FØR SAMTALEN

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG

Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG 1 Materiale til forældreinddragelse: Se med forældrenes øjne Vil I gerne vide, hvad forældrene mener om deres barns dagtilbud? Vil I gerne høre om, de har

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Problematikker og FAQ vedr. Forældreansvarsloven

Problematikker og FAQ vedr. Forældreansvarsloven Baggrund Fælles forældremyndighed Det overordnede formål med indførelse af Forældreansvarsloven i januar 2007 var barnets bedste, og udgangspunktet blev herefter, at alle forældre skulle have fælles forældremyndighed

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen Evaluering af frokostordningen Oddense Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Oddense Børnehave indført frokostordning gældende for alle børn i børnehaven.

Læs mere

Velkommen til Korsholm/Søften Børnehaven Engen, Korsholm Børnehave og Børnehuset Mælkevejen

Velkommen til Korsholm/Søften Børnehaven Engen, Korsholm Børnehave og Børnehuset Mælkevejen Velkommen til Korsholm/Søften Børnehaven Engen, Korsholm Børnehave og Børnehuset Mælkevejen Favrskov Kommune Velkommen til Korsholm/Søften. Vi er et dagtilbud som består af 3 daginstitutioner: Børnehaven

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Velkommen til Sabro Dagpleje

Velkommen til Sabro Dagpleje Velkommen til Sabro Dagpleje Et godt lære-værested Sabro Dagpleje. Sabro dagpleje består af 12 dagplejehjem alle beliggende i Sabro midtby. Et dagplejer har op til 4 fastindskrevne børn i alderen ½ år

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Institutionstype: Inst. navn: Inst. adresse: Integreret Børnegården Rundhøj Rundhøj Allé 2, 8270 Højbjerg Tlf.nr: 87138154 og 87138107 Evt. e-mail:

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver

Læs mere

Supervision i Tønder kommunale Dagpleje

Supervision i Tønder kommunale Dagpleje Supervision i Tønder kommunale Dagpleje JANUAR 2010 Supervision i Tønder kommunale dagpleje På dagplejeformidlingen påbegyndte dagplejepædagogerne i 2008 et projekt omhandlende brug af supervision som

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Hvad skal der konkret gøres?

Hvad skal der konkret gøres? Konkretisering af indsatsens aktiviteter i dagtilbuddet Følgende er en oversigt over de aktiviteter der igangsættes i Tvillingehuset i efteråret 2009 i forbindelse med projekt Negativ social arv. For hver

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune. En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen

Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune. En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen Projektet 6 mdr. vidensindsamling omkring frafald på SSH uddannelsen

Læs mere

Vision for læring og dannelse

Vision for læring og dannelse 13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet

Læs mere

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Hanne Tietze Vognsgaard Proces&Projektkonsulent HTV 1 Trivsel Sidder du godt? Mærk lige efter. Sidder din sidemand godt? Hvad betyder trivsel for dig derhjemme

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER

KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER Andreas og Thomas, der er kolleger

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk

Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk ` Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk KØBENHAVN Det Kriminalpræventive Råd SEPTEMBER 2012 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Dialogaftale for: Hvide Sande Nord Børnehave

Dialogaftale for: Hvide Sande Nord Børnehave Side 1 af 6 Dialogaftale for: Hvide Sande Nord Børnehave Indledning: DBA aftale 2009 Dagtilbudsområdet arbejder udfra Den fælles børne- og ungepolitik, herunder de politiske delmål. Der er desuden vedtaget

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

141204z BRUGERUNDERSØGELSEN AF BORGERSERVICE.doc 1

141204z BRUGERUNDERSØGELSEN AF BORGERSERVICE.doc 1 141204z BRUGERUNDERSØGELSEN AF BORGERSERVICE.doc 1 BRUGERUNDERSØGELSE AF BORGERSERVICE I NYKØBING F, NYSTED, SAKSKØBING OG STUBBEKØBING EFTERÅRET 2014 Rapport til Byrådet fra de tre borgerorganisationer

Læs mere

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen.

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 1 Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 2 Den daglige pædagogiske praksis i Vuggestueafdelingen. I denne folder har vi forsøgt at beskrive vores mål for den

Læs mere

11. Forenkling på dagtilbudsområdet

11. Forenkling på dagtilbudsområdet Forenkling også et kommunalt ansvar 11. Forenkling på dagtilbudsområdet På dagtilbudsområdet er der mange små institutioner, hvilket er en udfordring, når mange administrative opgaver decentraliseres.

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Hjems Børnehaves lille A Å

Hjems Børnehaves lille A Å Hjems Børnehaves lille A Å A Afhentning ; Sig altid farvel til en personale! Skal foregå inden 16.45, hvor døren skal være låst - udefra! Giv besked, hvis det er andre der henter, vi må ellers ikke udlevere

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelser man selv står for

Spørgeskemaundersøgelser man selv står for 2 Spørgeskemaundersøgelser man selv står for Hvorfor? Man kan vælge at gennemføre en mindre spørgeskemaundersøgelse hvis man ønsker at få et overblik over forældrenes mere overordnede holdning til forskellige

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Faktaoplysninger side 3 Samfundsmæssige forudsætninger side 3 Institutionens værdigrundlag side 3

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER?

INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER? INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER? Tillid er som at tage hinanden i hånden og gå ud på isen sammen. Skridt for skridt ser man, om isen kan bære. Tina Øllgaard Bentzen skriver ph.d.-afhandling om tillid

Læs mere

Tilsynsrapport. Institution: Yggdrasil Fribørnehave. Dato for tilsyn: 20 marts 2014

Tilsynsrapport. Institution: Yggdrasil Fribørnehave. Dato for tilsyn: 20 marts 2014 Institution: Yggdrasil Fribørnehave Tilsynsrapport Dato for tilsyn: 20 marts 2014 Tilstede ved tilsynsdialogen: Dagmar Knudsen leder. Esben Tøttrup, skolebestyrelsesmedlem. Katarina Dominiak forældrerådsrep.

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 4. Aktiviteter: 5. Forældresamtaler: 6. Forældrebestyrelsen: 7. Kontakt:

Indholdsfortegnelse: 4. Aktiviteter: 5. Forældresamtaler: 6. Forældrebestyrelsen: 7. Kontakt: Indholdsfortegnelse: 1. Velkommen 2. Teams/ åbningstider / lukkedage samt ferie 3. Praktiske oplysninger 1. Aflevering/afhentning: 2. Mad: 3. Middagssøvn: 4. Tøj: 5. Legeplads: 6. Legetøj: 7. Fødselsdage:

Læs mere

Noter til selvbeskyttende adfærd.

Noter til selvbeskyttende adfærd. 1 Noter til selvbeskyttende adfærd. (af Irene Oestrich) SELVTILLID. Selvtillid handler om at kommunikere klart og uden misforståelser. Hvis du nogensinde er kommet ud af en situation med en følelse af

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

Introduktion til forældrepagten

Introduktion til forældrepagten Introduktion til forældrepagten Denne forældrepagt er tiltænkt forældre og par, som ønsker at skabe et godt og solidt fundament for deres børn i forbindelse med en skilsmisse. Forældrepagten er en mulighed

Læs mere

Velkommen i Visby Børnehus

Velkommen i Visby Børnehus En dag på legepladsen Velkommen i Visby Børnehus Med denne pjece vil vi gerne byde jer velkommen i Visby Børnehus og samtidig fortælle lidt om, hvem vi er og hvad vi laver. I kan læse mere om vores værdier,

Læs mere

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

Akvariet og Galaxen Parcelvej 167, 2830 Virum 45 28 44 40

Akvariet og Galaxen Parcelvej 167, 2830 Virum 45 28 44 40 Sfo v/ Virum Skole Akvariet og Galaxen Parcelvej 167, 2830 Virum 45 28 44 40 Velkommen til Virum Skoles Sfo Med denne pjece ønsker vi børn og forældre velkommen til vores skolefritidsordning. Vi håber,

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v T e m a Generelle afgørende faktorer i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø Relationskompetence

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;Ind

Forældreundersøgelse. Om dig. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;Ind Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højte fuldførte uddannelse? a. Folkkole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

Velkommen. i Dagplejen ved Skødstrup Dagtilbud

Velkommen. i Dagplejen ved Skødstrup Dagtilbud Velkommen i Dagplejen ved Skødstrup Dagtilbud Kære forældre, Velkommen i Dagplejen ved Skødstrup Dagtilbud. For at sikre at du/i og dit/jeres barn får så god en start som mulig, er der udarbejdet denne

Læs mere