Skolens Sociale Liv. Introduktion til isbjergsmodellen og undervisningsøvelser. Anerkendelse Kommunikation Samarbejde Konflikthåndtering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skolens Sociale Liv. Introduktion til isbjergsmodellen og undervisningsøvelser. Anerkendelse Kommunikation Samarbejde Konflikthåndtering"

Transkript

1 Skolens Sociale Liv Introduktion til isbjergsmodellen og undervisningsøvelser Anerkendelse Kommunikation Samarbejde Konflikthåndtering 1

2 Indhold: Isbjergsmodellen...3 Isbjergets enkelte lag og kompetenceområder...5 Anerkendelse af sig selv og andre...6 Kommunikation...8 Konstruktiv konflikthåndtering

3 Isbjergsmodellen 1 Isbjergsmodellen har gennem 90 erne inspireret til undervisningsprogrammer i konflikthåndtering i mange lande. Modellen illustrerer, at konstruktiv konflikthåndtering kun er toppen af isbjerget. De tre underliggende lag af kompetencer (viden, kunnen, holdninger, handlemuligheder) bærer toppen og skaber forudsætningerne for at kunne praktisere konflikthåndtering. Princippet i undervisning med udgangspunkt i modellen er, at man bryder lagene op i mindre dele, bestående af øvelser og aktiviteter, som tilpasses den enkelte klasse og trænes for sig. Modellen arbejder på tre niveauer: begynder-, mellem- og højniveau, som er udviklings- og ikke aldersspecifikke. Børn (og voksne!) kan f.eks. være på højniveau i at lytte og udtrykke sig, men have brug for at starte på begynderniveau i udvikling af samarbejdsevner. Derfor vil man også kunne se eksempler på, at selv ret små børn vil kunne lære mæglingens kunst, selv om den måske vil falde mange voksne svært. Det handler om, hvordan de nødvendige forudsætninger for læringen er skabt. Det er vigtigt at sikre gode resultater af de enkelte øvelser, og det er derfor bedre evt. at bryde dem ned i mindre enheder, som kan lykkes, frem for at slå for store brød op. Det er progressionen og den tætte sammenhæng med observationen af børnenes udvikling, som er afgørende: Hvad kan de selv? 1 The Iceberg Principle udviklet i projektet Children s Creative Response to Conflict i New York (Prutzman, 1988). I England er princippet udviklet til en lærebog, som vi har ladet os inspirere af, Lets Mediate (Stacey og Robinson 1997) 3

4 hvad kan de med støtte? hvad skal trænes helt fra bunden, hvordan fremmes de nærmeste udviklingsområder? Vanskeligheder på bestemte områder (f.eks. ved at vente på sin tur) skal ses som rettesnor for, hvor man starter, ikke som fejlfinding. Børnene skal inddrages i læringen og opfordres til at reflektere over, hvad de lærer af de enkelte øvelser. Udvikling af handlekompetence sker i takt med, at de indhøstede erfaringer kan bruges i nye sammenhænge. Den voksne har en vigtig rolle heri ved at følge med i og anerkende gode resultater. Selv bitte små fremskridt bør opdages og forstærkes ved at blive anerkendt. Børn bliver hurtigt gode til at selv at se og anerkende hinandens fremskridt. Der anvendes andre programmer i de danske skoler med en fast læseplan i træning af børns sociale kompetencer ( Trin for Trin, Zippy og vennerne ). Princippet i isbjergsmodellen er, at lærere og pædagoger selv laver en systematik, som bygger på den enkelte klasse og dens niveau frem for at gennemføre et bestemt program. Det kan organiseres i klassens tid en gang om ugen, i tværfaglige aktiviteter eller i perioder med flere faglærere inddraget. Progression og kontinuitet er nøgleordene. Desuden er det selvfølgelig vigtigt, at de voksne sørger for, at kompetencerne anvendes i de konfliktsituationer, der opstår mellem børnene. Modellen sigter mod at udvikle: Sociale og følelsesmæssige kompetencer: at anerkende sig selv og andre at kende følelser og forstå egne reaktioner at forvalte følelser at håndtere impulser og aggression at udvikle empati Kommunikative kompetencer: at udtrykke tanker, følelser, holdninger og meninger at lytte aktivt, tale på skift at forstå og tolke såvel verbale som nonverbale udtryk og signaler at acceptere og respektere forskellige synspunker Evne til at samarbejde. at se værdien i samarbejde at udvikle færdigheder i samarbejde med en eller flere Konfliktkompetence: at skelne mellem fortolkninger og fakta at undersøge motiver i stedet for at fortolke og dømme at adskille sag og person at anerkende både egne og andre menneskers behov og rettigheder at finde kreative løsninger på fælles problemer at støtte andre uden at gøre sig til part i deres konflikt at fungere som en upartisk tredjepart for andre i konflikt at opbygge en tryg ramme i klassen / skolen / SFO en, hvor konflikter kan arbejdes igennem. 4

5 Cirkeltid : Arbejdet i klassen med spilleregler, med fælles samtaler om klassens trivsel og mange af isbjergsøvelserne har gavn af en organisering, hvor alle inklusiv de voksne sidder i rundkreds. Det handler ikke blot om at signalere fysisk, at nu laver vi noget bestemt. Genstand for samværet og træningen i cirkeltid er udvikling af den trivsel, som fremmer det lærende fællesskab: Respekt for den enkeltes bidrag, at alle taler efter tur, at alle kan opfordres til at deltage og opleve at blive lyttet respektfuldt til, at alle aktivt kan melde pas, hvis de ikke vil bidrage i bestemte situationer. Erfaringer med, at både små og store bidrag har indflydelse på hele gruppens liv, har betydning for den enkeltes oplevelse af at høre til. At høre til eller ej kan være afgørende for en sund identitetsopbygning og udvikling af risikobetonet adfærd. Det er i et respektfuldt fællesskab, at der er mulighed for at arbejde bevidst med forskelligheder, dels som et livsvilkår og dels som en styrke i samarbejdet. Forskelligheder er samtidig et konfliktpotentiale, som man her kan undersøge nærmere uden at have en aktuel sag. Arbejdet i cirklen kan således ses som en metode i demokratisk dannelse. Cirklen skal ikke forstås som en rigid form, der kan være flere organiseringsmuligheder, hvilket vil fremgå af de enkelte øvelser. Og så er der jo også børn, der ikke kan.. Arbejdet med isbjergsmodellen kan være med til at afdække, hvilke børn, der har svært ved hvad. Det bliver tydeligt, om det er sproget, der halter, eller det er evnen til at sætte sig i andres sted. Aktiviteterne kan derfor være med til at levere mere præcise beskrivelser af de børn, som har brug for en særlig indsats og opmærksomhed. Isbjergets enkelte lag og kompetenceområder 5

6 Anerkendelse af sig selv og andre Bekræfte sig selv som person: udvikle selvværd Anerkendelse / bekræftelse beskriver det fundament, hvorpå identitet og selvværd bygges. Den enkelte har brug for at føle sig anerkendt som en værdifuld person. Derved kan det blive nemmere at anerkende andre og lytte til dem uden at føle sig provokeret. Det er i selvværdets muld at tillid til egne muligheder kan vokse (jf. folkeskolens formålsparagraf). Pædagog eller lærer kan normalt nemt identificere børn, som har eller ikke har dette fundament med sig fra de tidlige barneår. Fra vugge til grav vokser vi ved anerkendelse af vore bestræbelser. Den pædagogiske udfordring består i at støtte det potentiale, børnene har og lade det udvikle sig til en handlekompetence, der medvirker til, at den enkelte får indflydelse på sit eget liv. Det kan bl.a. gøres ved, at de voksne konsekvent og bevidst er opmærksomme på børnenes resurser og forstærker dem. I Jantelovens Danmark har vi ikke været gode til at udtrykke anerkendelse. Isbjergsøvelserne i anerkendelse arbejder med at komme forbi disse begrænsninger. Når elevernes selvværd øges, opnås: mindre bekymring øget indføling /empati mindre aggression bedre relation til kammeraterne evne til at skabe og fastholde venskaber større tillid til andre større villighed til at prøve nyt og lære af sine fejl færre afbrydelser af undervisningen generelt bedre faglige resultater Når potentialerne til et godt selvværd udvikles systematisk gennem skoleforløbet, vil børnene i de større klasser bl.a. blive gode til at give og modtage feed back på opgaveløsninger og projekter samt til evaluering og selvevaluering. Anerkendelse - begynderniveau Her arbejdes blandt andet med: Modtage anerkendelse fra voksne øjenkontakt godt gået en tommel bifald osv. En forståelse af sig selv og sine følelser. Evne til indlevelse i andres situation og følelser. Evne til at træffe hensigtsmæssige følelsesmæssige beslutninger ved at kunne kontrollere den første indskydelse (impuls). Et udvidet ordforråd til anerkendelse og bekræftelse af sig selv og andre. 6

7 Udvikle evnen til at anerkende egne styrkesider og anerkende andres på afgrænsede og ikke for vanskelige områder Eksempler på øvelser Giv dem en hånd : alle med blå øjne rejser sig alle med sorte sko alle fra Somalia alle der er storebrødre osv. Hr. G. Rim (et grimt ansigt) tegnes med kridt på tavlen. Børnene siger ord, der beskriver ham. Ved negative ord viskes en smule af ansigtet ud, ved positive ord fyldes på ansigtet. Til slut drøftes, hvad det gør ved mennesker at blive kaldt grimme ting: De forsvinder som person. Modsat med anerkendelse. En stærk, men meget mærkbar øvelse (pas især på, hvis der er aktuelle mobningsproblemer). Klasseudfordring hvor mange kan komme gennem timen, morgenen eller dagen uden nedsættende bemærkninger stjerne på klasselisten eller navn på tavlen. Anerkendelse mellemniveau På mellemniveau videreudvikles (fra begynderniveau) En forståelse af sig selv og sine følelser. Evne til indlevelse i andres situation og følelser. Evne til at træffe hensigtsmæssige følelsesmæssige beslutninger ved at kunne kontrollere den første indskydelse (impuls). Desuden arbejdes blandt andet med at udvikle: Evnen til at identificere og acceptere en personlig kvalitet, styrkeside eller evne hos en anden og fortælle det videre til tredjeperson. Evnen til at give feedback på personlige kvaliteter eller styrkesider - hos en anden - til hele gruppen. Tilstrækkelig tryghed og tillid til at lave en liste over de kvaliteter / resurser, der er i klassen. Evnen til at anerkende andre deltagere i en lille gruppe og selv modtage enten mundtlig eller skriftlig anerkendelse. Opmærksomhed på, hvor smertefuldt det er at gøre grin med eller modarbejde andres opbygning af selvtillid. Eksempler på øvelser Positive adjektiver. Øge ordforrådet til at beskrive positive egenskaber og kvaliteter. Bekræftelse to og to: egne styrkesider den andens styrkesider. Vær omhyggelig med instruktionen i, hvad der skal udtrykkes og hvordan. Det skal være konkret. Giv eksempler. Senere kan øvelsen udbygges med Frugtskålen: En flot plakat i klassen af en tom frugtskål. Hvert barn får eller tegner og klipper selv et kort af form som en frugt. Skriv på din frugt, hvad der gør dig særlig. Kortene limes på frugtfadet. Samtale om forskellighed og fælles styrke i mangfoldigheden. 7

8 Ved afslutningen af dagen: Jeg har lagt særlig mærke til.. Det har gjort mig glad at ( både voksne og børn). Anerkendelse - højniveau På højniveau arbejdes blandt andet med at udvikle Evnen til i offentlighed at sige, hvad du er god til og stolt af. Evnen til at modtage anerkendelse. Evnen til at give anerkendelse. Evnen til at reflektere over egen målrettethed og styrkesider, som en del af at udarbejde selvevaluering. Evnen til at være accepterende over for andres anerkendelse af sig selv. Eksempler på øvelser Runder i Cirklen : En ting jeg gør godt er., Jeg har gode evner til.. En positiv ting ved mig er.. Man kan regne med mig, når.. Mine venner kan lide mig, fordi.. osv. Tilsvarende runder (evt. i mindre grupper) kan gennemføres, hvor eleverne i direkte kontakt evt. ved hjælp af en genstand, de sender videre - anerkender hinanden: Jeg sætter pris på Det betød meget for mig, at du.. Jeg beundrer dig for, at du. Småøvelser af denne art kan også bruges til at opbygge evner til at give præcis og konstruktiv feedback f.eks. ved projektopgaver eller evaluering af gruppearbejder. Rygskjold: Hver elev får et tomt ark på ryggen. Alle skal skrive en positiv egenskab på arket hos hver af de andre. Forinden gives tid til refleksion og notater, så de på forhånd ved, hvad de vil skrive hos hver af de andre. Øvelsen kan varieres på mange måder og bruges i mange sammenhænge. Det er vigtigt at overveje, hvilken sammenhæng, den indgår i, og formålet med den skal være klart og tydeligt for alle. Kommunikation Kommunikation bruges til kontakt. Begrebet kommunikation dækker ikke kun over færdigheder, men lige så meget over indstilling til det at udveksle noget mellem mennesker. Først og fremmest må der skabes et trygt samtaleklima; at medvirke til det er alles ansvar, og grunden kan lægges gennem arbejdet med fælles samværsrammer og spilleregler. Øvelser og samtaler i Cirkeltid er velegnede til at fremhæve og støtte en tryg og demokratisk atmosfære. Det er vigtigt med få basale regler, som overholdes: Ingen afbrydelser eller nedgøring, men aktiv lytten med respekt. Det er gennem konkretiseringen af reglerne og den 8

9 voksnes positive forstærkning, at der skabes en tryg atmosfære, hvori det bliver muligt for alle at udtrykke sig også om svære eller kontroversielle emner. Det er en god idé at bygge denne atmosfære op gennem arbejde og opvarmningsøvelser med enkle og ufarlige temaer. Mange projekter og programmer retter sig i disse år mod børn og unges evner til at kende og forvalte deres følelser. Og mange voksne bekymrer sig om letantændelighed, mangel på impulskontrol, aggressiv og voldelig adfærd. Elementer, som forstærker ikke bare en destruktiv udvikling af konflikter, men også marginalisering af svage grupper. Når kommunikation tænkes ind i en denne sammenhæng, arbejder vi derfor målrettet med temaer, som både træner sociale, emotionelle og kommunikative kompetencer. Kommunikation - begynderniveau På begynderniveau drejer det sig blandt andet om at udvikle Opmærksomhed på andre. Genkendelse og skelnen mellem lyde. Evnen til at kunne lytte til andre på skift. Evnen til at koncentrere sig og huske, hvad der bliver sagt. Evnen til at kontrollere impulser. Evnen til at udtrykke følelser. Evnen til at læse sociale og følelsesmæssige signaler. Evnen til at være i positiv kontakt med kammerater. Eksempler på øvelser Lad noget gå rundt i Cirklen ting, ord, handling, berøring eller et smil, et ansigtsudtryk. Brug af en maskot eller talepind i Cirklen. Den kan sendes rundt på skift eller placeres i midten, så man skal rejse og tage den for at sige noget og sætte den igen, når man er færdig. F.eks. i nye grupper eller når der kommer nye børn: Sig dit navn; sig noget om dig selv (afgræns opgaven!). Gør sætningen færdig: Jeg kan godt lide.., I min familie Øvelsen kan udbygges med bagefter at spørge, om nogen kan huske, hvem der kunne lide at løbe på rulleskøjter? o.s.v. Kinesisk hvisken: En sætning, f.eks. en instruktion sendes hviskende rundt den sidste udfører handlingen eller siger sætningen højt. Genkende og benævne følelser Følelser og modeller af ansigtsudtryk, der skal kombineres. Billeder af børn kombineres med ord for følelser. Følelseskort billeder eller tegninger, der illustrerer forskellige følelser. Send et ansigtsudtryk videre i Cirklen gemt bag en bog. 9

10 Følelsesbord der dækkes bord med én følelse af gangen i en periode billeder digte symboler - historier, der illustrerer følelsen. Kageansigter bage kager med forskelligt følelsesudtryk. Udtrykke følelser Tegne og male følelser fortælle om billedet i Cirklen. Fuldende sætninger: Folk føler sig ( overraskede, bange, vrede, glade, når.. Humørbarometer eller runde, hvor du spørger sidemanden: Hvordan har du det i dag..( navn )? Jeg føler mig. i dag. Styre følelser ( hvad ligger bag ved følelserne) Kagemanden (eller billeder) kan bruges til at arbejde med en bestemt følelse: Hvordan tror du, det kan være, at han er.? Hvad kan der være sket for ham? Hvordan mærkes det i kroppen, når..? Hvad kan man så gøre? Hvad mon han har brug for / gerne vil have? Hvordan kan han bedst få det? Kommunikation - mellemniveau På mellemniveau drejer det sig blandt andet om at udvikle Evnen til at lytte for at forstå. Evnen til at opsamle information og give feedback til nogen. Forståelse af, hvad der skaber en god lytter. Evne til at udtrykke tanker, meninger og følelser. Evnen til at skelne mellem følelse og handling. Evnen til at kontrollere reaktioner på følelser. Eksempler på øvelser Fælles og forskellige: Øvelse i par (evt. i Cirklen ) Find to ting, I har fælles og to ting, hvor I er forskellige. Kan bruges til at sætte fokus på forskelligheder. En variant kan være over temaet: Fortæl om noget, du synes er sjovt. Kan bruges som lytteøvelse, ved at den anden i plenum gengiver, hvad han/hun har hørt. Cirkelhistorier: Én starter en historie med en eller to sætninger. Den sendes rundt ved at hver person bygger videre på den sidste sætning og afsluttes, når den har været en gang rundt. Der kan også indbygges krav til, at hver ny sætning skal starte med heldigvis eller uheldigvis. Eller tre børn går uden for lokalet og kommer ind én ad gangen. En forberedt historie fortælles og den nyankomne gør historien færdig. Samme oplæg til den næste, som laver sin slutning. Fem spørgsmål til din partner (øvelse i par): Forbered spørgsmålene; stil dem til den anden. Lyt godt og giv den anden svarene tilbage til sidst. Byt. Genkende og benævne følelser Følelsesvæg: I fælles brainstorm oplistes forskellige følelser; find mange ord f.eks. Er der flere ord, som udtrykker noget med vrede? Sørg for både 10

11 positive og negative følelser. Børnene vælger en følelse og illustrerer den. Der laves en fælles væg med følelserne på. Kan bruges i det daglige f.eks. som en aktivitet i starten af dagen: Stil dig ved den følelse, der siger, hvordan du har det lige nu. Hvis du vil kan du sige, hvorfor. Udtrykke følelser Oplevelser og erfaringer: min første skoledag første gang i svømmehalnår jeg går til læge dagen efter min fødselsdag når jeg er udelukket eller efterladt beskriv med de følelser, der er/var. Hjælp med at skelne mellem følelser, tanker og vurderinger. Kropssprog (øvelse i par): Hvordan kan du se, når nogen er sur, vred, forskrækket etc. Lav forskellige kropsbilleder. Arbejd så med, hvordan kroppen kan udtrykke ét og sproget noget andet: f.eks. at man siger ja og samtidig ryster på hovedet. Lav eksempler og vis dem for hele gruppen. Kontrollere reaktioner på følelser Hvordan følelser påvirker os drøftes i små grupper tilbagemelding til klassen lave hæfter med gode råd: Hvad vi kan gøre, når Kommunikation - højniveau På højniveau kan der arbejdes med at udvikle evner til: At udtrykke følelser og holdninger om sig selv, et emne eller en aktivitet. At deltage i gruppediskussion. At præsentere idéer og informationer. At fremlægge synspunkter og udvikle dem. At skelne mellem facts og holdninger. At skelne mellem sag og person. At se sager fra forskellige perspektiver. At opsummere synspunkter og skabe konsensus. At give og modtage instruktion. At bringe information videre. At reflektere over egne og andres udsagn. At være undersøgende og kunne fremsætte hypoteser i en samtale. At udnytte sprogets muligheder. Eksempler på aktiviteter / øvelser Forberede præsentationer for klassen, skolen eller forældrene. Identificere det præcise udbytte af egen indsats; sætte mål og vurdere resultater. Skiftes til i gruppearbejde at have opgave som observatør, der giver deltagerne feedback på bestemte temaer eller færdigheder. Diskutere og afprøve argumenter. Lade sig overbevise af bedre argumenter. Arbejde med både diskussion og dialog (dialog forstået som en samtale for at blive klogere på et emne i fællesskab frem for at overbevise den anden om et synspunkt). Anvende forskellige former bevidst: Refleksion for at forberede, hvad man vil sige. Runder i en gruppe, hvor ingen afbryder eller kommenterer, for at 11

12 kredse sig ind på et emne og få alles bidrag med. Forskellige mødeformer med og uden ordstyrer. Regnbuegrupper eller cafémøder som sikrer høj grad af fælles information og deling af viden: F.eks. startes i små grupper, hvor hver elev får en farve. Senere samles farvegrupperne til udveksling af den første gruppes erfaringer o.s.v. Samarbejde I en proces med konfliktløsning og mægling er samarbejde et omdrejningspunkt. Der er i konflikten en fælles opgave, som skal klares. Det er vigtigt at formidle ikke bare de tekniske redskaber men netop værdien i samarbejdet: Tanken om, at problemer og konflikter i kraft af en fælles indsats kan finde andre og bedre løsninger end i vinder taber perspektivet. Gode samarbejdsevner er derudover efterspurgte kvaliteter i såvel uddannelser som på arbejdspladser. Træning er nødvendig, det samme er bevidsthed om mål og metoder alle kan ikke uden videre bare sættes til at samarbejde med et forventet godt resultat. I øvelserne arbejdes med samarbejde på tre niveauer: Par, små grupper og hele klassen i form af Cirkeltid. Det er vigtigt, at den voksne gør formålet med samarbejdet klart for sig selv og for børnene. Samarbejde - begynderniveau På begynderniveau arbejdes blandt andet med at udvikle evner til: At skabe venskaber. At dele med andre. At dele oplevelser og stemninger. At vente på tur og tage sin plads. At bidrage og modtage. Eksempler på øvelser Hvis skolen har rådighed over faldskærm, kan den bruges til en masse kropslige samarbejdsøvelser. Hajer: I en sal med god plads. Hoolahop-ringe på gulvet er øer i et hav. Børnene svømmer rundt i havet, indtil nogen råber Hajer! Alle søger ly på øerne, indtil der råbes Klar bane. Efterhånden fjerner den voksne ringe én efter én. Når der kun er få ringe tilbage skal de hjælpe hinanden i land på øerne og sikre, at alle kan være der, uden at nogen har fødderne i hajfyldt farvand. 12

13 Samarbejde - mellemniveau På mellemniveau arbejdes der blandt andet med: At se sig selv i forhold til gruppen. At udvikle gruppesammenhold. Barrierer som køn interesser etniske religiøse. Eksempler på øvelser Faldskærmsøvelser. Stum rækkefølge: Find uden ord ind i forskellig orden efter alder, højde, alfabetisk, navnelængde o.s.v. Gruppeknuder: En variant af Kluddermor. I grupper på 6-10 sidder børnene i cirkel med lukkede øjne eller bind for øjnene. Hver tager to hænder, det må ikke være sidemanden eller begge hænder fra den samme. Samarbejd om at løse knuden op. Evt. indbygges konkurrencemoment med tid i forhold til de andre grupper. Tal-leg: I mindre grupper. gruppen skal tælle højt til 5, men uden at aftale hvordan. De må ikke bruge tegn og fagter, men skal forsøge at fornemme sig frem. Hvis samme tal nævnes af to på én gang, skal de starte forfra. Kropssamarbejde sidde på skødet af hinanden i kreds par skal rejse sig med ryggen støttet til hinanden tillidsøvelser. Samarbejde højniveau For at en lektion eller et modul har medvirket til at styrke samarbejdet og fællesskabet i klassen, skal den have indeholdt aktiviteter, der fremmer: Positiv afhængighed af gruppen. Individuel tryghed i gruppen. Gensidig støtte. Relevante sociale færdigheder, f.eks. at træffe beslutninger, forhandle, lede osv. Positiv evaluering af hvert medlems rolle i gruppen og gruppens succes. Eksempler på øvelser Eksperter: Det tema, klassen arbejdes med inddeles i områder, som skal undersøges nærmere. Klassen inddeles i grupper; hver gruppe udnævner den enkelte til at blive ekspert på et bestemt område. Eksperterne samarbejder i ekspertgrupper om at samle så meget viden som muligt på det specifikke område. Eksperterne vender tilbage til hjemgruppen, deler viden med de andre og gruppen arbejder områderne sammen til en præsentation. 13

14 Elev-elev interview ved afslutning af en lektion på skift - et personligt mål for timen en ting der var let, svær, spændende, en ting du gjorde godt, noget du gerne vil arbejde på evt. feedback til klassen. Konstruktiv konflikthåndtering Kompetencerne fra de øvrige lag i isbjerget indgår i træningen i konkret konflikthåndtering, som omfatter både undervisning i konfliktforståelse og træning i metoder. Der må arbejdes på at forstå og håndtere konfliktens to aspekter, sag og relation. Hvis børnene skal fungere som mæglere for kammerater, skal de naturligvis uddannes specifikt til den opgave ikke bare med masser af træning, men også med bevidsthed om rollen og dens afgrænsning. På alle klassetrin arbejdes med disse hovedtemaer tilpasset den enkelte gruppes niveau: Forståelse af konflikter. Inspiration kan hentes i Grib konflikten afsnit I og side 81 ff samt øvelsen, At vælge strategi. Opmærksomhed på personlig konfliktstil. Se f.eks. Slå, gå eller stå! i Grib konflikten side Evne og vilje til at se og anerkende andre synspunkter og synsvinkler. F.eks. øvelser i at lytte og gengive, hvad en anden sagde, beskrive konkrete genstande fra forskellige vinkler og sammenligne beskrivelserne, adskille fakta fra vurderinger og bedømmelser, gætte på andres følelser og behov, spørge undersøgende. Træning i at skabe vinder-vinder løsninger se f.eks. Grib Konflikten side 29 Kernepunkter i metoder til konflikthåndtering og øvelsen Hvem vinder, du og jeg? Fælles udvikling af strategier personlige, gruppe/klasse og hele skolen. Løbende refleksion, vurderinger, evaluering, forhandling og beslutning om nye handlinger og metoder. Forståelse af konflikter udviklingstrin Der er naturligvis en sammenhæng mellem et barns forståelse af konflikt og den strategi, barnet kan bruge. Udviklingen går fra de første strategier, som er fysiske og impulsive til mere psykologiske: at finde en balance mellem at stå på sine standpunkter og give efter for den anden, at forsøge at tilfredsstille stridende behov; samarbejde for at opnå fælles mål 2. 2 Kilde: Presland, J (1996) 14

15 Definere problemet Vælge strategi Trin 0: Han vil ikke give mig bolden Jeg tager bolden Trin 1: Vi vil begge have bolden - Jeg skal få ham til at give jeg vil have fat i den mig den; måske må jeg true eller slå ham Trin 2: Vi vil begge have bolden - Jeg foreslår, at jeg har den men jeg må overtale ham til lidt, så kan han få den. Eller at give mig den. Måske kan jeg jeg kan bytte med noget gøre noget til gengæld andet Trin 3: Vi vil begge have bolden. Måske kan vi sammen finde ud af, hvordan vi begge kan få noget af det, vi ønsker Vi kan lege sammen eller beslutte, hvem der har mest brug for den lige nu Det er en god idé at træne ud fra tænkte eksempler, først i par eller smågrupper. Undervisningen må så lægge vægten på at udvikle hen mod næste trin og hjælpe børnene til at overveje og vurdere konsekvenser af de forskellige strategier. Vinder vinder løsninger Behov er et centralt begreb i al konflikthåndtering. Det er nødvendigt at opbygge et nuanceret ordforråd til at udtrykke behov. Der kan laves masser af øvelser i stil med øvelsen om anerkendelse Positive egenskaber og kvaliteter og følelsesvæg. Der kan hentes megen inspiration og konkrete øvelser til specielt begynder- og mellemtrin i Goddag Giraf af Janne Hejgaard. Rollespil er også velegnede: Der kan laves små fantasifulde scenarier, hvor børnene i grupper indlever sig i rollerne i en historie og gætter på hvilke behov, de forskellige aktører har. Hvordan kommer man i gang med at arbejde med modellen? Første trin består i observationer af klassen som helhed: Hvad kan børnene selv uden hjælp, hvad kan de med støtte - hvilken støtte, og hvad kan de ikke endnu? Det er fundamentet for udvikling, vi leder efter - ikke fejlfinding! Netop dette punkt er vigtigt, selv om det er svært: at beskrive så konkret som muligt, hvad de faktisk kan, og hvor de skal hen. Erfaringen viser, at processen er god at lave sammen i et team, så mange øjne medvirker til at skabe et tydeligt billede. Eksempel på arbejdsredskab inspireret af teorien om zonen for nærmeste udvikling. 15

16 Eks.: Samarbejde. En klasselærer i 7.klasse beskriver klassen således: Kan selv Indgå venskaber i frikvarterer mm. Dele samvær i drenge- og pigegrupper Forsvare kammerater Fordele pladser Anerkende mødeleder Ordne kagesystem Ordne saftevand Kan med hjælp Lede møder Rydde op på opfordring 16

17 Kan ikke endnu Passe på inventaret Tilsvarende beskrivelser laves vedr. anerkendelse og kommunikation. Derefter kommer vurderingen af, hvor og hvordan og med hvad, der skal sættes ind. Børnene (og forældrene) kan præsenteres for billedet og glæde sig over alt det, der står i den inderste cirkel: Arbejdet går ud på at flytte flere og flere kompetencer ind i den inderste cirkel - og i princippet fra Den nærmeste zone. men en klasse, der opfatter sig selv som umulig, skal måske længe træne temaer, som egentlig hører til inderst, for at få meget anerkendelse og blive overbevist om, at de kan noget, som er værdifuldt. Andre klasser og lærere ser det måske som en udfordring at starte helt ude i ydercirklen. Når observationerne har givet et billede af klassen, bruges kompetenceniveauerne begynder-mellem-høj til at udvælge eller udarbejde øvelser, der træner de pågældende kompetencer. 17

Godt samarbejde - MBK A/S

Godt samarbejde - MBK A/S Samarbejde, trivsel og konflikthåndtering i teams. Vil I have fokus på jeres samarbejde, trivsel og indbyrdes kommunikation? Vil I have redskaber til at skabe et godt samarbejde? Vil I reflektere over

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

Test af handlemåde i en konfliktsituation Inspireret af Kilmann s test

Test af handlemåde i en konfliktsituation Inspireret af Kilmann s test Test af handlemåde i en konfliktsituation Inspireret af Kilmann s test Introduktion Denne test er inspireret af Kilmann s test, som er designet til at fastlægge vores handlemåder i konfliktsituationer

Læs mere

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 4. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Marte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære

Marte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære Marte Meo metodens principper At følge initiativ At positiv bekræfte initiativ At sætte ord på egne og andres initiativer Turtagning Positiv ledelse at skabe en følelsesmæssig god atmosfære at følge, bekræfte

Læs mere

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode

Læs mere

DEN SOCIALE LÆSEPLAN TILST SKOLE

DEN SOCIALE LÆSEPLAN TILST SKOLE DEN SOCIALE LÆSEPLAN TILST SKOLE LÆSEPLAN FOR INDSKOLINGEN OG SFO VÆRDIORD OVERORDNET MÅL DET BETYDER Empati Problemteri ng/ løsning Kommunikations evne Selvkontrol Samarbejdsevne At forstå og forudse

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Barnets Bedste R D O MK A E T I

Barnets Bedste R D O MK A E T I Barnets Bedste T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse med diskussion i plenum fulgt op af kortere oplæg fra læreren. Med udgangspunkt i en fiktiv forestilling om, at eleverne skal passe en baby, konkretiseres

Læs mere

Sådan leder du et forumspil!

Sådan leder du et forumspil! Sådan leder du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til 9. eller 10. klasses elever skrevet af Peter Frandsen, Forumkonsulent p@frandsen.mail.dk

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Modul 2 August 2010 DAG 2 Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/WWW.MI

Læs mere

Bilag 4 Børn og unge i trivsel

Bilag 4 Børn og unge i trivsel Bilag 4 Børn og unge i trivsel Det tætte samarbejde vil give både elever, forældre, lærere og pædagoger en oplevelse af, at indskolingen fungerer som en helhed. Det vil signalere et fælles værdigrundlag,

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Modul 2 August 2010 DAG 1 Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO Mail.kongsbjergsfo@kolding.dk TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner

Læs mere

Systematik og overblik

Systematik og overblik 104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd

Læs mere

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1)

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1) Mobbehandleplan 1 Formål Formålet med Herfølge Skoles mobbehandleplan er at have et dynamisk redskab som skolens pædagogiske personale, elever, forældre og ledelse kan benytte til at forebygge mobning

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse.

Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse. Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse. FRA FORENKLEDE FÆLLES MÅL Kommunikation vedrører det at udtrykke sig med og om matematik og at sætte sig ind i og fortolke andres udtryk med og om

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE & KURSUSTILBUD HOLDNING& HANDLING

UNDERVISNINGSMATERIALE & KURSUSTILBUD HOLDNING& HANDLING UNDERVISNINGSMATERIALE & KURSUSTILBUD HOLDNING& HANDLING Børn og unges udvikling af sociale kompetencer og etiske værdier hviler efterhånden mere og mere på skolerne Sociale og etiske værdier er én af

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Hej Mette. workshopprogrammet vedhæftet med her. Jeg håber du vil tage det med videre. Venlig Hilsen FLÆS Mette S. Nielsen

Hej Mette. workshopprogrammet vedhæftet med her. Jeg håber du vil tage det med videre. Venlig Hilsen FLÆS Mette S. Nielsen From: Mette Søndergaard Nielsen Sent: 27. oktober 2016 11:50 To: Mette Josephsen Subject: Re: Beder om svar på spørgsmål Attachments: Awareness workshop.pdf Hej Mette

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for?

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole Version 5.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med eleven? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

Modul 4: Mundtlig fremlæggelse

Modul 4: Mundtlig fremlæggelse Modul 4: Mundtlig fremlæggelse Mange elever ved ikke, hvad de bliver bedømt på i skolen. Når man ikke kender eller forstår, hvilke kvalitetskriterier man skal leve op til, kan det nemt afføde stress og

Læs mere

Kvalitet i leg-læringstimerne.

Kvalitet i leg-læringstimerne. Kvalitet i leg-læringstimerne. Pædagogerne skal være med til at skabe de bedste betingelser for børnenes udvikling, de skal være med til at skabe fysisk og mental rum, som fremmer børnenes selvværd og

Læs mere

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod

Læs mere

Bliv verdens bedste kommunikator

Bliv verdens bedste kommunikator Bliv verdens bedste kommunikator Vane 1: Kend dig selv 2 3 Begrænsende overbevisninger Jeg lærer det aldrig Jeg er en dårlig kommunikator og sådan er det bare Folk lytter ikke, når jeg siger noget Jeg

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Konflikter Psykisk arbejdsmiljø

Konflikter Psykisk arbejdsmiljø Konflikter Psykisk arbejdsmiljø Kompetencemål 5 på s. 14 i bogen: - Forstå betydningen af at arbejde med konflikthåndtering Læringsmål: - Du skal kunne fortælle om de forskellige trin i konflikttrappen.

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Ofte stillede spørgsmål

Ofte stillede spørgsmål LEGOeducation.com Ofte stillede spørgsmål Konceptet Sp: Hvordan forklarer jeg LEGO Education BuildToExpress for mine ledere eller forældrene? De tror, at eleverne bare leger med LEGO klodser. Du kan bruge

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Tilrettelagt leg med børnemøder

Tilrettelagt leg med børnemøder 98 Tilrettelagt leg med børnemøder Beskrevet med input fra pædagogerne Jane Leimbeck og Inge Nørgaard, Hald Ege børnehave, Viborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Tilrettelagt leg med børnemøder styrker

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG. Titel på øvelse: Push and pull

NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG. Titel på øvelse: Push and pull NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Beskrevet med input fra leder Annika Jensen og pædagog Betina Dahlberg, Børnehuset Rosenkilden, Helsingør Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra leder Annika Jensen og pædagog Betina Dahlberg, Børnehuset Rosenkilden, Helsingør Kommune BAGGRUND 166 Værdier i børnehøjde Beskrevet med input fra leder Annika Jensen og pædagog Betina Dahlberg, Børnehuset Rosenkilden, Helsingør Kommune Fokus på børnenes perspektiv BAGGRUND Kort om metoden Dagtilbuddet

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Kommunikationskursus

Kommunikationskursus Kommunikationskursus Kursets formål: At øge kursisternes bevidsthed om psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation mellem læge og patient/pårørende At forbedre kursisternes

Læs mere

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Gruppe Krop og bevægelse I Skanderborg vil vi understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse. Den bedste start

Læs mere

identifikation & Fa Ellesskab O M

identifikation & Fa Ellesskab O M identifikation & Fa Ellesskab D A O M K E T R I Indhold Dette er en legende vurderingsøvelse, hvor eleverne på kort og i forhold til forskellige identifikationsmarkører skal bevæge sig rundt i forskellige

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE Børns Vilkår er en privat, humanitær organisation, der siden 1977 har arbejdet for alle børn i Danmark med særlig fokus for de børn, som har det svært. Organisationen arbejder

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Kursus peer-education. Mobbehandleplan. Af Birthe Jason, Sabro-Korsvejskolen

Kursus peer-education. Mobbehandleplan. Af Birthe Jason, Sabro-Korsvejskolen Mobbehandleplan Af Birthe Jason, Sabro-Korsvejskolen Definition af mobning Mobning er, når en person gentagne gange i et længere tidsrum bliver udsat for negative handlinger fra en enkelt eller flere personer.

Læs mere

Elevens alsidige personlige udvikling

Elevens alsidige personlige udvikling Elevens alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Mål Tegn 0.-3. klasse Tegn 4.-7. klasse Tegn 8.-9. (10.)klasse kan samarbejde kan arbejde i grupper á 3-4. arbejder sammen med en makker om opgaver.

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Håndbold i skolen - alle børn i spil

Håndbold i skolen - alle børn i spil Håndboldforløb 0.- 1. klasse Boldtilvænning og leg Håndbold i skolen - alle børn i spil KÆRE HÅNDBOLDFORENINGER- OG FRIVILLIGE, SKOLER, LÆRERE OG PÆDAGOGER. Dansk Håndbold Forbund (DHF) præsenterer her

Læs mere

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse.

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Højmegruppen Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Formål: Med udgangspunkt i praktiske/fysiske øvelser og paneldebat med casebeskrivelser er det formålet

Læs mere

Konflikthåndtering 188

Konflikthåndtering 188 Konflikthåndtering 188 Forumspil med hånddukker Konflikthåndtering Beskrevet med input fra pædagog Rikke Birkholm Michelsen og leder Inger Hansen, Daginstitutionen Hallandsparken, Høje Tåstrup Kommune

Læs mere

Ansvar. Arbejdet med ansvar betyder, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: Efter 2. klassetrin

Ansvar. Arbejdet med ansvar betyder, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: Efter 2. klassetrin INDSKOLINGEN På Toftevangskolen skal det være rart at gå i skole Vi ønsker, at eleverne udvikler kompetencer indenfor følgende områder: Ansvar Empati personlig integritet Selvkontrol Ansvar Arbejdet med

Læs mere

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,

Læs mere

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier

Læs mere

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AKT information KLASSEMØDET. En metode til at arbejde med trivsel og fællesskab

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AKT information KLASSEMØDET. En metode til at arbejde med trivsel og fællesskab Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AKT information KLASSEMØDET En metode til at arbejde med trivsel og fællesskab Kompetencer som klassemødet styrker : leve sig ind i andres følelser og oplevelser

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Psykiatrifonden og DGI. Boost trivslen i foreningslivet. Øvelseshæfte til trænere. dgi.dk/boost og psykiatrifonden.dk

Psykiatrifonden og DGI. Boost trivslen i foreningslivet. Øvelseshæfte til trænere. dgi.dk/boost og psykiatrifonden.dk Psykiatrifonden og DGI Boost trivslen i foreningslivet Øvelseshæfte til trænere dgi.dk/boost og psykiatrifonden.dk 2 ww.dgi.dk Boost trivslen i foreningslivet, Øvelseshæfte til trænere Udgivet af: DGI

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere