Skolens Sociale Liv. Introduktion til isbjergsmodellen og undervisningsøvelser. Anerkendelse Kommunikation Samarbejde Konflikthåndtering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skolens Sociale Liv. Introduktion til isbjergsmodellen og undervisningsøvelser. Anerkendelse Kommunikation Samarbejde Konflikthåndtering"

Transkript

1 Skolens Sociale Liv Introduktion til isbjergsmodellen og undervisningsøvelser Anerkendelse Kommunikation Samarbejde Konflikthåndtering 1

2 Indhold: Isbjergsmodellen...3 Isbjergets enkelte lag og kompetenceområder...5 Anerkendelse af sig selv og andre...6 Kommunikation...8 Konstruktiv konflikthåndtering

3 Isbjergsmodellen 1 Isbjergsmodellen har gennem 90 erne inspireret til undervisningsprogrammer i konflikthåndtering i mange lande. Modellen illustrerer, at konstruktiv konflikthåndtering kun er toppen af isbjerget. De tre underliggende lag af kompetencer (viden, kunnen, holdninger, handlemuligheder) bærer toppen og skaber forudsætningerne for at kunne praktisere konflikthåndtering. Princippet i undervisning med udgangspunkt i modellen er, at man bryder lagene op i mindre dele, bestående af øvelser og aktiviteter, som tilpasses den enkelte klasse og trænes for sig. Modellen arbejder på tre niveauer: begynder-, mellem- og højniveau, som er udviklings- og ikke aldersspecifikke. Børn (og voksne!) kan f.eks. være på højniveau i at lytte og udtrykke sig, men have brug for at starte på begynderniveau i udvikling af samarbejdsevner. Derfor vil man også kunne se eksempler på, at selv ret små børn vil kunne lære mæglingens kunst, selv om den måske vil falde mange voksne svært. Det handler om, hvordan de nødvendige forudsætninger for læringen er skabt. Det er vigtigt at sikre gode resultater af de enkelte øvelser, og det er derfor bedre evt. at bryde dem ned i mindre enheder, som kan lykkes, frem for at slå for store brød op. Det er progressionen og den tætte sammenhæng med observationen af børnenes udvikling, som er afgørende: Hvad kan de selv? 1 The Iceberg Principle udviklet i projektet Children s Creative Response to Conflict i New York (Prutzman, 1988). I England er princippet udviklet til en lærebog, som vi har ladet os inspirere af, Lets Mediate (Stacey og Robinson 1997) 3

4 hvad kan de med støtte? hvad skal trænes helt fra bunden, hvordan fremmes de nærmeste udviklingsområder? Vanskeligheder på bestemte områder (f.eks. ved at vente på sin tur) skal ses som rettesnor for, hvor man starter, ikke som fejlfinding. Børnene skal inddrages i læringen og opfordres til at reflektere over, hvad de lærer af de enkelte øvelser. Udvikling af handlekompetence sker i takt med, at de indhøstede erfaringer kan bruges i nye sammenhænge. Den voksne har en vigtig rolle heri ved at følge med i og anerkende gode resultater. Selv bitte små fremskridt bør opdages og forstærkes ved at blive anerkendt. Børn bliver hurtigt gode til at selv at se og anerkende hinandens fremskridt. Der anvendes andre programmer i de danske skoler med en fast læseplan i træning af børns sociale kompetencer ( Trin for Trin, Zippy og vennerne ). Princippet i isbjergsmodellen er, at lærere og pædagoger selv laver en systematik, som bygger på den enkelte klasse og dens niveau frem for at gennemføre et bestemt program. Det kan organiseres i klassens tid en gang om ugen, i tværfaglige aktiviteter eller i perioder med flere faglærere inddraget. Progression og kontinuitet er nøgleordene. Desuden er det selvfølgelig vigtigt, at de voksne sørger for, at kompetencerne anvendes i de konfliktsituationer, der opstår mellem børnene. Modellen sigter mod at udvikle: Sociale og følelsesmæssige kompetencer: at anerkende sig selv og andre at kende følelser og forstå egne reaktioner at forvalte følelser at håndtere impulser og aggression at udvikle empati Kommunikative kompetencer: at udtrykke tanker, følelser, holdninger og meninger at lytte aktivt, tale på skift at forstå og tolke såvel verbale som nonverbale udtryk og signaler at acceptere og respektere forskellige synspunker Evne til at samarbejde. at se værdien i samarbejde at udvikle færdigheder i samarbejde med en eller flere Konfliktkompetence: at skelne mellem fortolkninger og fakta at undersøge motiver i stedet for at fortolke og dømme at adskille sag og person at anerkende både egne og andre menneskers behov og rettigheder at finde kreative løsninger på fælles problemer at støtte andre uden at gøre sig til part i deres konflikt at fungere som en upartisk tredjepart for andre i konflikt at opbygge en tryg ramme i klassen / skolen / SFO en, hvor konflikter kan arbejdes igennem. 4

5 Cirkeltid : Arbejdet i klassen med spilleregler, med fælles samtaler om klassens trivsel og mange af isbjergsøvelserne har gavn af en organisering, hvor alle inklusiv de voksne sidder i rundkreds. Det handler ikke blot om at signalere fysisk, at nu laver vi noget bestemt. Genstand for samværet og træningen i cirkeltid er udvikling af den trivsel, som fremmer det lærende fællesskab: Respekt for den enkeltes bidrag, at alle taler efter tur, at alle kan opfordres til at deltage og opleve at blive lyttet respektfuldt til, at alle aktivt kan melde pas, hvis de ikke vil bidrage i bestemte situationer. Erfaringer med, at både små og store bidrag har indflydelse på hele gruppens liv, har betydning for den enkeltes oplevelse af at høre til. At høre til eller ej kan være afgørende for en sund identitetsopbygning og udvikling af risikobetonet adfærd. Det er i et respektfuldt fællesskab, at der er mulighed for at arbejde bevidst med forskelligheder, dels som et livsvilkår og dels som en styrke i samarbejdet. Forskelligheder er samtidig et konfliktpotentiale, som man her kan undersøge nærmere uden at have en aktuel sag. Arbejdet i cirklen kan således ses som en metode i demokratisk dannelse. Cirklen skal ikke forstås som en rigid form, der kan være flere organiseringsmuligheder, hvilket vil fremgå af de enkelte øvelser. Og så er der jo også børn, der ikke kan.. Arbejdet med isbjergsmodellen kan være med til at afdække, hvilke børn, der har svært ved hvad. Det bliver tydeligt, om det er sproget, der halter, eller det er evnen til at sætte sig i andres sted. Aktiviteterne kan derfor være med til at levere mere præcise beskrivelser af de børn, som har brug for en særlig indsats og opmærksomhed. Isbjergets enkelte lag og kompetenceområder 5

6 Anerkendelse af sig selv og andre Bekræfte sig selv som person: udvikle selvværd Anerkendelse / bekræftelse beskriver det fundament, hvorpå identitet og selvværd bygges. Den enkelte har brug for at føle sig anerkendt som en værdifuld person. Derved kan det blive nemmere at anerkende andre og lytte til dem uden at føle sig provokeret. Det er i selvværdets muld at tillid til egne muligheder kan vokse (jf. folkeskolens formålsparagraf). Pædagog eller lærer kan normalt nemt identificere børn, som har eller ikke har dette fundament med sig fra de tidlige barneår. Fra vugge til grav vokser vi ved anerkendelse af vore bestræbelser. Den pædagogiske udfordring består i at støtte det potentiale, børnene har og lade det udvikle sig til en handlekompetence, der medvirker til, at den enkelte får indflydelse på sit eget liv. Det kan bl.a. gøres ved, at de voksne konsekvent og bevidst er opmærksomme på børnenes resurser og forstærker dem. I Jantelovens Danmark har vi ikke været gode til at udtrykke anerkendelse. Isbjergsøvelserne i anerkendelse arbejder med at komme forbi disse begrænsninger. Når elevernes selvværd øges, opnås: mindre bekymring øget indføling /empati mindre aggression bedre relation til kammeraterne evne til at skabe og fastholde venskaber større tillid til andre større villighed til at prøve nyt og lære af sine fejl færre afbrydelser af undervisningen generelt bedre faglige resultater Når potentialerne til et godt selvværd udvikles systematisk gennem skoleforløbet, vil børnene i de større klasser bl.a. blive gode til at give og modtage feed back på opgaveløsninger og projekter samt til evaluering og selvevaluering. Anerkendelse - begynderniveau Her arbejdes blandt andet med: Modtage anerkendelse fra voksne øjenkontakt godt gået en tommel bifald osv. En forståelse af sig selv og sine følelser. Evne til indlevelse i andres situation og følelser. Evne til at træffe hensigtsmæssige følelsesmæssige beslutninger ved at kunne kontrollere den første indskydelse (impuls). Et udvidet ordforråd til anerkendelse og bekræftelse af sig selv og andre. 6

7 Udvikle evnen til at anerkende egne styrkesider og anerkende andres på afgrænsede og ikke for vanskelige områder Eksempler på øvelser Giv dem en hånd : alle med blå øjne rejser sig alle med sorte sko alle fra Somalia alle der er storebrødre osv. Hr. G. Rim (et grimt ansigt) tegnes med kridt på tavlen. Børnene siger ord, der beskriver ham. Ved negative ord viskes en smule af ansigtet ud, ved positive ord fyldes på ansigtet. Til slut drøftes, hvad det gør ved mennesker at blive kaldt grimme ting: De forsvinder som person. Modsat med anerkendelse. En stærk, men meget mærkbar øvelse (pas især på, hvis der er aktuelle mobningsproblemer). Klasseudfordring hvor mange kan komme gennem timen, morgenen eller dagen uden nedsættende bemærkninger stjerne på klasselisten eller navn på tavlen. Anerkendelse mellemniveau På mellemniveau videreudvikles (fra begynderniveau) En forståelse af sig selv og sine følelser. Evne til indlevelse i andres situation og følelser. Evne til at træffe hensigtsmæssige følelsesmæssige beslutninger ved at kunne kontrollere den første indskydelse (impuls). Desuden arbejdes blandt andet med at udvikle: Evnen til at identificere og acceptere en personlig kvalitet, styrkeside eller evne hos en anden og fortælle det videre til tredjeperson. Evnen til at give feedback på personlige kvaliteter eller styrkesider - hos en anden - til hele gruppen. Tilstrækkelig tryghed og tillid til at lave en liste over de kvaliteter / resurser, der er i klassen. Evnen til at anerkende andre deltagere i en lille gruppe og selv modtage enten mundtlig eller skriftlig anerkendelse. Opmærksomhed på, hvor smertefuldt det er at gøre grin med eller modarbejde andres opbygning af selvtillid. Eksempler på øvelser Positive adjektiver. Øge ordforrådet til at beskrive positive egenskaber og kvaliteter. Bekræftelse to og to: egne styrkesider den andens styrkesider. Vær omhyggelig med instruktionen i, hvad der skal udtrykkes og hvordan. Det skal være konkret. Giv eksempler. Senere kan øvelsen udbygges med Frugtskålen: En flot plakat i klassen af en tom frugtskål. Hvert barn får eller tegner og klipper selv et kort af form som en frugt. Skriv på din frugt, hvad der gør dig særlig. Kortene limes på frugtfadet. Samtale om forskellighed og fælles styrke i mangfoldigheden. 7

8 Ved afslutningen af dagen: Jeg har lagt særlig mærke til.. Det har gjort mig glad at ( både voksne og børn). Anerkendelse - højniveau På højniveau arbejdes blandt andet med at udvikle Evnen til i offentlighed at sige, hvad du er god til og stolt af. Evnen til at modtage anerkendelse. Evnen til at give anerkendelse. Evnen til at reflektere over egen målrettethed og styrkesider, som en del af at udarbejde selvevaluering. Evnen til at være accepterende over for andres anerkendelse af sig selv. Eksempler på øvelser Runder i Cirklen : En ting jeg gør godt er., Jeg har gode evner til.. En positiv ting ved mig er.. Man kan regne med mig, når.. Mine venner kan lide mig, fordi.. osv. Tilsvarende runder (evt. i mindre grupper) kan gennemføres, hvor eleverne i direkte kontakt evt. ved hjælp af en genstand, de sender videre - anerkender hinanden: Jeg sætter pris på Det betød meget for mig, at du.. Jeg beundrer dig for, at du. Småøvelser af denne art kan også bruges til at opbygge evner til at give præcis og konstruktiv feedback f.eks. ved projektopgaver eller evaluering af gruppearbejder. Rygskjold: Hver elev får et tomt ark på ryggen. Alle skal skrive en positiv egenskab på arket hos hver af de andre. Forinden gives tid til refleksion og notater, så de på forhånd ved, hvad de vil skrive hos hver af de andre. Øvelsen kan varieres på mange måder og bruges i mange sammenhænge. Det er vigtigt at overveje, hvilken sammenhæng, den indgår i, og formålet med den skal være klart og tydeligt for alle. Kommunikation Kommunikation bruges til kontakt. Begrebet kommunikation dækker ikke kun over færdigheder, men lige så meget over indstilling til det at udveksle noget mellem mennesker. Først og fremmest må der skabes et trygt samtaleklima; at medvirke til det er alles ansvar, og grunden kan lægges gennem arbejdet med fælles samværsrammer og spilleregler. Øvelser og samtaler i Cirkeltid er velegnede til at fremhæve og støtte en tryg og demokratisk atmosfære. Det er vigtigt med få basale regler, som overholdes: Ingen afbrydelser eller nedgøring, men aktiv lytten med respekt. Det er gennem konkretiseringen af reglerne og den 8

9 voksnes positive forstærkning, at der skabes en tryg atmosfære, hvori det bliver muligt for alle at udtrykke sig også om svære eller kontroversielle emner. Det er en god idé at bygge denne atmosfære op gennem arbejde og opvarmningsøvelser med enkle og ufarlige temaer. Mange projekter og programmer retter sig i disse år mod børn og unges evner til at kende og forvalte deres følelser. Og mange voksne bekymrer sig om letantændelighed, mangel på impulskontrol, aggressiv og voldelig adfærd. Elementer, som forstærker ikke bare en destruktiv udvikling af konflikter, men også marginalisering af svage grupper. Når kommunikation tænkes ind i en denne sammenhæng, arbejder vi derfor målrettet med temaer, som både træner sociale, emotionelle og kommunikative kompetencer. Kommunikation - begynderniveau På begynderniveau drejer det sig blandt andet om at udvikle Opmærksomhed på andre. Genkendelse og skelnen mellem lyde. Evnen til at kunne lytte til andre på skift. Evnen til at koncentrere sig og huske, hvad der bliver sagt. Evnen til at kontrollere impulser. Evnen til at udtrykke følelser. Evnen til at læse sociale og følelsesmæssige signaler. Evnen til at være i positiv kontakt med kammerater. Eksempler på øvelser Lad noget gå rundt i Cirklen ting, ord, handling, berøring eller et smil, et ansigtsudtryk. Brug af en maskot eller talepind i Cirklen. Den kan sendes rundt på skift eller placeres i midten, så man skal rejse og tage den for at sige noget og sætte den igen, når man er færdig. F.eks. i nye grupper eller når der kommer nye børn: Sig dit navn; sig noget om dig selv (afgræns opgaven!). Gør sætningen færdig: Jeg kan godt lide.., I min familie Øvelsen kan udbygges med bagefter at spørge, om nogen kan huske, hvem der kunne lide at løbe på rulleskøjter? o.s.v. Kinesisk hvisken: En sætning, f.eks. en instruktion sendes hviskende rundt den sidste udfører handlingen eller siger sætningen højt. Genkende og benævne følelser Følelser og modeller af ansigtsudtryk, der skal kombineres. Billeder af børn kombineres med ord for følelser. Følelseskort billeder eller tegninger, der illustrerer forskellige følelser. Send et ansigtsudtryk videre i Cirklen gemt bag en bog. 9

10 Følelsesbord der dækkes bord med én følelse af gangen i en periode billeder digte symboler - historier, der illustrerer følelsen. Kageansigter bage kager med forskelligt følelsesudtryk. Udtrykke følelser Tegne og male følelser fortælle om billedet i Cirklen. Fuldende sætninger: Folk føler sig ( overraskede, bange, vrede, glade, når.. Humørbarometer eller runde, hvor du spørger sidemanden: Hvordan har du det i dag..( navn )? Jeg føler mig. i dag. Styre følelser ( hvad ligger bag ved følelserne) Kagemanden (eller billeder) kan bruges til at arbejde med en bestemt følelse: Hvordan tror du, det kan være, at han er.? Hvad kan der være sket for ham? Hvordan mærkes det i kroppen, når..? Hvad kan man så gøre? Hvad mon han har brug for / gerne vil have? Hvordan kan han bedst få det? Kommunikation - mellemniveau På mellemniveau drejer det sig blandt andet om at udvikle Evnen til at lytte for at forstå. Evnen til at opsamle information og give feedback til nogen. Forståelse af, hvad der skaber en god lytter. Evne til at udtrykke tanker, meninger og følelser. Evnen til at skelne mellem følelse og handling. Evnen til at kontrollere reaktioner på følelser. Eksempler på øvelser Fælles og forskellige: Øvelse i par (evt. i Cirklen ) Find to ting, I har fælles og to ting, hvor I er forskellige. Kan bruges til at sætte fokus på forskelligheder. En variant kan være over temaet: Fortæl om noget, du synes er sjovt. Kan bruges som lytteøvelse, ved at den anden i plenum gengiver, hvad han/hun har hørt. Cirkelhistorier: Én starter en historie med en eller to sætninger. Den sendes rundt ved at hver person bygger videre på den sidste sætning og afsluttes, når den har været en gang rundt. Der kan også indbygges krav til, at hver ny sætning skal starte med heldigvis eller uheldigvis. Eller tre børn går uden for lokalet og kommer ind én ad gangen. En forberedt historie fortælles og den nyankomne gør historien færdig. Samme oplæg til den næste, som laver sin slutning. Fem spørgsmål til din partner (øvelse i par): Forbered spørgsmålene; stil dem til den anden. Lyt godt og giv den anden svarene tilbage til sidst. Byt. Genkende og benævne følelser Følelsesvæg: I fælles brainstorm oplistes forskellige følelser; find mange ord f.eks. Er der flere ord, som udtrykker noget med vrede? Sørg for både 10

11 positive og negative følelser. Børnene vælger en følelse og illustrerer den. Der laves en fælles væg med følelserne på. Kan bruges i det daglige f.eks. som en aktivitet i starten af dagen: Stil dig ved den følelse, der siger, hvordan du har det lige nu. Hvis du vil kan du sige, hvorfor. Udtrykke følelser Oplevelser og erfaringer: min første skoledag første gang i svømmehalnår jeg går til læge dagen efter min fødselsdag når jeg er udelukket eller efterladt beskriv med de følelser, der er/var. Hjælp med at skelne mellem følelser, tanker og vurderinger. Kropssprog (øvelse i par): Hvordan kan du se, når nogen er sur, vred, forskrækket etc. Lav forskellige kropsbilleder. Arbejd så med, hvordan kroppen kan udtrykke ét og sproget noget andet: f.eks. at man siger ja og samtidig ryster på hovedet. Lav eksempler og vis dem for hele gruppen. Kontrollere reaktioner på følelser Hvordan følelser påvirker os drøftes i små grupper tilbagemelding til klassen lave hæfter med gode råd: Hvad vi kan gøre, når Kommunikation - højniveau På højniveau kan der arbejdes med at udvikle evner til: At udtrykke følelser og holdninger om sig selv, et emne eller en aktivitet. At deltage i gruppediskussion. At præsentere idéer og informationer. At fremlægge synspunkter og udvikle dem. At skelne mellem facts og holdninger. At skelne mellem sag og person. At se sager fra forskellige perspektiver. At opsummere synspunkter og skabe konsensus. At give og modtage instruktion. At bringe information videre. At reflektere over egne og andres udsagn. At være undersøgende og kunne fremsætte hypoteser i en samtale. At udnytte sprogets muligheder. Eksempler på aktiviteter / øvelser Forberede præsentationer for klassen, skolen eller forældrene. Identificere det præcise udbytte af egen indsats; sætte mål og vurdere resultater. Skiftes til i gruppearbejde at have opgave som observatør, der giver deltagerne feedback på bestemte temaer eller færdigheder. Diskutere og afprøve argumenter. Lade sig overbevise af bedre argumenter. Arbejde med både diskussion og dialog (dialog forstået som en samtale for at blive klogere på et emne i fællesskab frem for at overbevise den anden om et synspunkt). Anvende forskellige former bevidst: Refleksion for at forberede, hvad man vil sige. Runder i en gruppe, hvor ingen afbryder eller kommenterer, for at 11

12 kredse sig ind på et emne og få alles bidrag med. Forskellige mødeformer med og uden ordstyrer. Regnbuegrupper eller cafémøder som sikrer høj grad af fælles information og deling af viden: F.eks. startes i små grupper, hvor hver elev får en farve. Senere samles farvegrupperne til udveksling af den første gruppes erfaringer o.s.v. Samarbejde I en proces med konfliktløsning og mægling er samarbejde et omdrejningspunkt. Der er i konflikten en fælles opgave, som skal klares. Det er vigtigt at formidle ikke bare de tekniske redskaber men netop værdien i samarbejdet: Tanken om, at problemer og konflikter i kraft af en fælles indsats kan finde andre og bedre løsninger end i vinder taber perspektivet. Gode samarbejdsevner er derudover efterspurgte kvaliteter i såvel uddannelser som på arbejdspladser. Træning er nødvendig, det samme er bevidsthed om mål og metoder alle kan ikke uden videre bare sættes til at samarbejde med et forventet godt resultat. I øvelserne arbejdes med samarbejde på tre niveauer: Par, små grupper og hele klassen i form af Cirkeltid. Det er vigtigt, at den voksne gør formålet med samarbejdet klart for sig selv og for børnene. Samarbejde - begynderniveau På begynderniveau arbejdes blandt andet med at udvikle evner til: At skabe venskaber. At dele med andre. At dele oplevelser og stemninger. At vente på tur og tage sin plads. At bidrage og modtage. Eksempler på øvelser Hvis skolen har rådighed over faldskærm, kan den bruges til en masse kropslige samarbejdsøvelser. Hajer: I en sal med god plads. Hoolahop-ringe på gulvet er øer i et hav. Børnene svømmer rundt i havet, indtil nogen råber Hajer! Alle søger ly på øerne, indtil der råbes Klar bane. Efterhånden fjerner den voksne ringe én efter én. Når der kun er få ringe tilbage skal de hjælpe hinanden i land på øerne og sikre, at alle kan være der, uden at nogen har fødderne i hajfyldt farvand. 12

13 Samarbejde - mellemniveau På mellemniveau arbejdes der blandt andet med: At se sig selv i forhold til gruppen. At udvikle gruppesammenhold. Barrierer som køn interesser etniske religiøse. Eksempler på øvelser Faldskærmsøvelser. Stum rækkefølge: Find uden ord ind i forskellig orden efter alder, højde, alfabetisk, navnelængde o.s.v. Gruppeknuder: En variant af Kluddermor. I grupper på 6-10 sidder børnene i cirkel med lukkede øjne eller bind for øjnene. Hver tager to hænder, det må ikke være sidemanden eller begge hænder fra den samme. Samarbejd om at løse knuden op. Evt. indbygges konkurrencemoment med tid i forhold til de andre grupper. Tal-leg: I mindre grupper. gruppen skal tælle højt til 5, men uden at aftale hvordan. De må ikke bruge tegn og fagter, men skal forsøge at fornemme sig frem. Hvis samme tal nævnes af to på én gang, skal de starte forfra. Kropssamarbejde sidde på skødet af hinanden i kreds par skal rejse sig med ryggen støttet til hinanden tillidsøvelser. Samarbejde højniveau For at en lektion eller et modul har medvirket til at styrke samarbejdet og fællesskabet i klassen, skal den have indeholdt aktiviteter, der fremmer: Positiv afhængighed af gruppen. Individuel tryghed i gruppen. Gensidig støtte. Relevante sociale færdigheder, f.eks. at træffe beslutninger, forhandle, lede osv. Positiv evaluering af hvert medlems rolle i gruppen og gruppens succes. Eksempler på øvelser Eksperter: Det tema, klassen arbejdes med inddeles i områder, som skal undersøges nærmere. Klassen inddeles i grupper; hver gruppe udnævner den enkelte til at blive ekspert på et bestemt område. Eksperterne samarbejder i ekspertgrupper om at samle så meget viden som muligt på det specifikke område. Eksperterne vender tilbage til hjemgruppen, deler viden med de andre og gruppen arbejder områderne sammen til en præsentation. 13

14 Elev-elev interview ved afslutning af en lektion på skift - et personligt mål for timen en ting der var let, svær, spændende, en ting du gjorde godt, noget du gerne vil arbejde på evt. feedback til klassen. Konstruktiv konflikthåndtering Kompetencerne fra de øvrige lag i isbjerget indgår i træningen i konkret konflikthåndtering, som omfatter både undervisning i konfliktforståelse og træning i metoder. Der må arbejdes på at forstå og håndtere konfliktens to aspekter, sag og relation. Hvis børnene skal fungere som mæglere for kammerater, skal de naturligvis uddannes specifikt til den opgave ikke bare med masser af træning, men også med bevidsthed om rollen og dens afgrænsning. På alle klassetrin arbejdes med disse hovedtemaer tilpasset den enkelte gruppes niveau: Forståelse af konflikter. Inspiration kan hentes i Grib konflikten afsnit I og side 81 ff samt øvelsen, At vælge strategi. Opmærksomhed på personlig konfliktstil. Se f.eks. Slå, gå eller stå! i Grib konflikten side Evne og vilje til at se og anerkende andre synspunkter og synsvinkler. F.eks. øvelser i at lytte og gengive, hvad en anden sagde, beskrive konkrete genstande fra forskellige vinkler og sammenligne beskrivelserne, adskille fakta fra vurderinger og bedømmelser, gætte på andres følelser og behov, spørge undersøgende. Træning i at skabe vinder-vinder løsninger se f.eks. Grib Konflikten side 29 Kernepunkter i metoder til konflikthåndtering og øvelsen Hvem vinder, du og jeg? Fælles udvikling af strategier personlige, gruppe/klasse og hele skolen. Løbende refleksion, vurderinger, evaluering, forhandling og beslutning om nye handlinger og metoder. Forståelse af konflikter udviklingstrin Der er naturligvis en sammenhæng mellem et barns forståelse af konflikt og den strategi, barnet kan bruge. Udviklingen går fra de første strategier, som er fysiske og impulsive til mere psykologiske: at finde en balance mellem at stå på sine standpunkter og give efter for den anden, at forsøge at tilfredsstille stridende behov; samarbejde for at opnå fælles mål 2. 2 Kilde: Presland, J (1996) 14

15 Definere problemet Vælge strategi Trin 0: Han vil ikke give mig bolden Jeg tager bolden Trin 1: Vi vil begge have bolden - Jeg skal få ham til at give jeg vil have fat i den mig den; måske må jeg true eller slå ham Trin 2: Vi vil begge have bolden - Jeg foreslår, at jeg har den men jeg må overtale ham til lidt, så kan han få den. Eller at give mig den. Måske kan jeg jeg kan bytte med noget gøre noget til gengæld andet Trin 3: Vi vil begge have bolden. Måske kan vi sammen finde ud af, hvordan vi begge kan få noget af det, vi ønsker Vi kan lege sammen eller beslutte, hvem der har mest brug for den lige nu Det er en god idé at træne ud fra tænkte eksempler, først i par eller smågrupper. Undervisningen må så lægge vægten på at udvikle hen mod næste trin og hjælpe børnene til at overveje og vurdere konsekvenser af de forskellige strategier. Vinder vinder løsninger Behov er et centralt begreb i al konflikthåndtering. Det er nødvendigt at opbygge et nuanceret ordforråd til at udtrykke behov. Der kan laves masser af øvelser i stil med øvelsen om anerkendelse Positive egenskaber og kvaliteter og følelsesvæg. Der kan hentes megen inspiration og konkrete øvelser til specielt begynder- og mellemtrin i Goddag Giraf af Janne Hejgaard. Rollespil er også velegnede: Der kan laves små fantasifulde scenarier, hvor børnene i grupper indlever sig i rollerne i en historie og gætter på hvilke behov, de forskellige aktører har. Hvordan kommer man i gang med at arbejde med modellen? Første trin består i observationer af klassen som helhed: Hvad kan børnene selv uden hjælp, hvad kan de med støtte - hvilken støtte, og hvad kan de ikke endnu? Det er fundamentet for udvikling, vi leder efter - ikke fejlfinding! Netop dette punkt er vigtigt, selv om det er svært: at beskrive så konkret som muligt, hvad de faktisk kan, og hvor de skal hen. Erfaringen viser, at processen er god at lave sammen i et team, så mange øjne medvirker til at skabe et tydeligt billede. Eksempel på arbejdsredskab inspireret af teorien om zonen for nærmeste udvikling. 15

16 Eks.: Samarbejde. En klasselærer i 7.klasse beskriver klassen således: Kan selv Indgå venskaber i frikvarterer mm. Dele samvær i drenge- og pigegrupper Forsvare kammerater Fordele pladser Anerkende mødeleder Ordne kagesystem Ordne saftevand Kan med hjælp Lede møder Rydde op på opfordring 16

17 Kan ikke endnu Passe på inventaret Tilsvarende beskrivelser laves vedr. anerkendelse og kommunikation. Derefter kommer vurderingen af, hvor og hvordan og med hvad, der skal sættes ind. Børnene (og forældrene) kan præsenteres for billedet og glæde sig over alt det, der står i den inderste cirkel: Arbejdet går ud på at flytte flere og flere kompetencer ind i den inderste cirkel - og i princippet fra Den nærmeste zone. men en klasse, der opfatter sig selv som umulig, skal måske længe træne temaer, som egentlig hører til inderst, for at få meget anerkendelse og blive overbevist om, at de kan noget, som er værdifuldt. Andre klasser og lærere ser det måske som en udfordring at starte helt ude i ydercirklen. Når observationerne har givet et billede af klassen, bruges kompetenceniveauerne begynder-mellem-høj til at udvælge eller udarbejde øvelser, der træner de pågældende kompetencer. 17

Godt samarbejde - MBK A/S

Godt samarbejde - MBK A/S Samarbejde, trivsel og konflikthåndtering i teams. Vil I have fokus på jeres samarbejde, trivsel og indbyrdes kommunikation? Vil I have redskaber til at skabe et godt samarbejde? Vil I reflektere over

Læs mere

Kursus peer-education. Mobbehandleplan. Af Birthe Jason, Sabro-Korsvejskolen

Kursus peer-education. Mobbehandleplan. Af Birthe Jason, Sabro-Korsvejskolen Mobbehandleplan Af Birthe Jason, Sabro-Korsvejskolen Definition af mobning Mobning er, når en person gentagne gange i et længere tidsrum bliver udsat for negative handlinger fra en enkelt eller flere personer.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1)

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1) Mobbehandleplan 1 Formål Formålet med Herfølge Skoles mobbehandleplan er at have et dynamisk redskab som skolens pædagogiske personale, elever, forældre og ledelse kan benytte til at forebygge mobning

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Marte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære

Marte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære Marte Meo metodens principper At følge initiativ At positiv bekræfte initiativ At sætte ord på egne og andres initiativer Turtagning Positiv ledelse at skabe en følelsesmæssig god atmosfære at følge, bekræfte

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Skolens Sociale Liv. Øvelser 1. Alle klassetrin

Skolens Sociale Liv. Øvelser 1. Alle klassetrin Skolens Sociale Liv Øvelser 1 Alle klassetrin Indhold: Spilleregler - behov og rettigheder... 2 Spilleregler - rettigheder og ansvar... 4 Læringsmiljø... 6 Seks-hjørne øvelse... 8 Opvarmningsøvelser...

Læs mere

Sådan leder du et forumspil!

Sådan leder du et forumspil! Sådan leder du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til 9. eller 10. klasses elever skrevet af Peter Frandsen, Forumkonsulent p@frandsen.mail.dk

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Modul 2 August 2010 DAG 1 Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Introduktion til konflikthåndtering Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Beskrivelse af individet Personlighed Kultur Alment menneskelige Basale universelle menneskelige

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Modul 4: Mundtlig fremlæggelse

Modul 4: Mundtlig fremlæggelse Modul 4: Mundtlig fremlæggelse Mange elever ved ikke, hvad de bliver bedømt på i skolen. Når man ikke kender eller forstår, hvilke kvalitetskriterier man skal leve op til, kan det nemt afføde stress og

Læs mere

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod

Læs mere

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO Mail.kongsbjergsfo@kolding.dk TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner

Læs mere

Skolens Sociale Liv. Konflikthåndtering. Øvelser 2. Alle klassetrin

Skolens Sociale Liv. Konflikthåndtering. Øvelser 2. Alle klassetrin Skolens Sociale Liv Konflikthåndtering Øvelser 2 Alle klassetrin Indhold: Konflikter under gulvtæppet... 2 Er det rimeligt?... 4 Hvad ser vi?... 5 Nu skal vi slås med hinanden - og stoppe igen... 6 Det

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

BYDELSMOR DEL. Aktiviteter til grunduddannelsen DEL DEL DEL. Grunduddannelse. Plan for. Materialeliste. Intro til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. Aktiviteter til grunduddannelsen DEL DEL DEL. Grunduddannelse. Plan for. Materialeliste. Intro til grunduddannelsen BYDELSMOR Grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste Aktiviteter til grunduddannelsen AKTIVITETER til Bydelsmødrenes Grunduddannelsen For

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER

KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER Andreas og Thomas, der er kolleger

Læs mere

NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG. Titel på øvelse: Push and pull

NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG. Titel på øvelse: Push and pull NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i

Læs mere

Vane 1: Kend dig selv

Vane 1: Kend dig selv 1 Vane 1: Kend dig selv 2 Selvindsigt er nøglen til kommunikativ kompetence 4 Begrænsende overbevisninger Jeg lærer det aldrig Jeg er en dårlig kommunikator og sådan er det bare Folk lytter ikke, når jeg

Læs mere

Lærervejledning. Dansk, samfundsfag. Hjemkundskab. Filmfremvisning, individuelle opgaver, gruppearbejde, debat, klasseøvelser og fremlæggelse.

Lærervejledning. Dansk, samfundsfag. Hjemkundskab. Filmfremvisning, individuelle opgaver, gruppearbejde, debat, klasseøvelser og fremlæggelse. Film: Formål: Målgruppe: Fag: Lektioner: Form: Hvad nu hvis jeg aldrig bliver tynd? At eleverne får fokus på indre kvaliteter frem for ydre omstændigheder. At eleverne får fokus på egne samt klassens styrker

Læs mere

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler

Læs mere

Samarbejdsbaseret Problemløsning af psykolog Ross W. Greene

Samarbejdsbaseret Problemløsning af psykolog Ross W. Greene Samarbejdsbaseret Problemløsning af psykolog Ross W. Greene Ross W. Greene, ph.d., er tilknyttet afdelingen for psykiatri på Harvard Medical School som klinisk lektor og grundlægger af Institut for Samarbejdsbaseret

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Kommunikationskursus

Kommunikationskursus Kommunikationskursus Kursets formål: At øge kursisternes bevidsthed om psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation mellem læge og patient/pårørende At forbedre kursisternes

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Af Mette Stange, konsulent 34 Jeg vil i denne artikel redegøre for hvorfor ro, samarbejde og engagement hænger sammen med en stærk fællesskabskultur

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord

Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord Emotionernes betydning VREDE Konfliktskala Umiddelbare konfrontation Bygget op over kortere tid Bygget op over længere tid Du

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Forumspil om konflikter O M

Forumspil om konflikter O M Forumspil om konflikter T D A O M K E R I Indhold En øvelse, hvor eleverne via forumspil skal bearbejde forskellige konflikter. Forumspil er en velegnet metode til at lære i fællesskab. Som optakt til

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

Mål for børnehaveklassen

Mål for børnehaveklassen Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt

Læs mere

Projektleder med gennemslagskraft - MBK A/S

Projektleder med gennemslagskraft - MBK A/S Vil du være mere overbevisende og bedre til at trænge igennem? Vil du styrke din troværdighed? Vil du være bedre til at motivere og få folk med på dine ideer og ønsker? Vil du have træning i at sætte rammer

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

I landet med den store ordfabrik

I landet med den store ordfabrik I landet med den store ordfabrik Af Agnés de Lestrade og Valeria Docampo På dansk v/dal Michaelsen En meget poetisk billedbog, der sætter fokus på sprog og ord. Den får os til at tænke over alt det, der

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

FEEDBACK. - redskab for personlig og organisatorisk udvikling. www.mårup.dk. "Feedback er berøring. Mennesker behøver berøring" Guro Øiestad

FEEDBACK. - redskab for personlig og organisatorisk udvikling. www.mårup.dk. Feedback er berøring. Mennesker behøver berøring Guro Øiestad FEEDBACK - redskab for personlig og organisatorisk udvikling "Feedback er berøring. Mennesker behøver berøring" Guro Øiestad Notatets formål hvorfor give feedback etik hvordan give og modtage Hvorfor feedback

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter er naturlige og opstår hele tiden. De kan både medføre positive og negative konsekvenser for skibet. Det er måden de løses på, som afgør udfaldet.

Læs mere

Formidling og kommunikation for ledere - MBK A/S

Formidling og kommunikation for ledere - MBK A/S Kan andre forstå, hvad du mener? Kan du få dem med på dine ideer? Kan du overbevise dem? Har du gennemslagskraft? Som leder, chef, souschef eller projektleder skal du kunne tage initiativ, fortolke, sætte

Læs mere

Feedback, anerkendende kommunikation og den nødvendige samtale

Feedback, anerkendende kommunikation og den nødvendige samtale Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Feedback, anerkendende kommunikation

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Ansvar. Arbejdet med ansvar betyder, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: Efter 2. klassetrin

Ansvar. Arbejdet med ansvar betyder, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: Efter 2. klassetrin INDSKOLINGEN På Toftevangskolen skal det være rart at gå i skole Vi ønsker, at eleverne udvikler kompetencer indenfor følgende områder: Ansvar Empati personlig integritet Selvkontrol Ansvar Arbejdet med

Læs mere

Modul 4 LEAN support i produktionen

Modul 4 LEAN support i produktionen Modul 4 LEAN support i produktionen Program Dag 1: Opsamling problemløsningsøvelse Den helstøbte ambassadør Kommunikation Situationskort Dag 2: Virksomhedsbesøg Opfølgning og plan for virksomhed Præsentationsteknik

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Kommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Kommunikation og konflikthåndtering

Kommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Midler/program: Kommunikation Hvordan bidrager jeg til kommunikationen Assertiv kommunikation Konflikthåndtering Konfliktløs et spil om konflikter Kommunikation Tal

Læs mere

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen RAMMESÆTNING Dagens formål Kurset har til hensigt at styrke jeres evne til at være handlekraftige

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

ENERGI TIL LÆRING. - energizers & icebreakers

ENERGI TIL LÆRING. - energizers & icebreakers ENERGI TIL LÆRING - energizers & icebreakers Trinity rum til mennesker i bevægelse På Trinity finder I et varieret udbud af møderum og gruppelokaler, som opfylder alle krav til, at moderne møder bevæger

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Konflikter kan klares: -om at løse hverdagskonflikter. (af Ingegred Edman Ståhl)

Konflikter kan klares: -om at løse hverdagskonflikter. (af Ingegred Edman Ståhl) Konflikter kan klares: -om at løse hverdagskonflikter. (af Ingegred Edman Ståhl) Indledning: Konflikthåndteringsmodellen fjerner ikke konflikter, men den giver børnene en model for, hvordan man selv konstruktivt

Læs mere

identifikation & Fa Ellesskab O M

identifikation & Fa Ellesskab O M identifikation & Fa Ellesskab D A O M K E T R I Indhold Dette er en legende vurderingsøvelse, hvor eleverne på kort og i forhold til forskellige identifikationsmarkører skal bevæge sig rundt i forskellige

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Kommunikation & Partnerskab Fordi din relation kan være dit dyreste bekendtskab

Kommunikation & Partnerskab Fordi din relation kan være dit dyreste bekendtskab Kommunikation & Partnerskab Fordi din relation kan være dit dyreste bekendtskab 17.- 18. juni 2015 København Hovedleverandør til Hvad siger deltagerne? Deteretkursus,dervirkeligharrykketmig.Jegerblevetbevidst

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere