Intet spørgeskema uden en spørgeramme
|
|
- Edith Nielsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Intet spørgeskema uden en spørgeramme Udarbejdelse af spørgeskemaundersøgelser Susanne Kompetencecenter for e-læring Sønderhøj Viby J Tlf.: Fax: info@ventures.dk Web: Marts 2008
2 Intet spørgeskema uden en spørgeramme Temahæfte marts Kompetencecenter for e-læring Forfatter: Susanne Fjeldsted I pædagogisk samarbejde med: Asger Harlung Grafik: Kaj Haupt Faglig og sproglig korrektur: Michael Lund-Larsen Sproglig korrektur: Asger Harlung Indhold i temahæftet kan med kildeangivelse frit benyttes Kompetencecenter for e-læring
3 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Kvalitative og kvantitative undersøgelser...2 Udfordringer i forbindelse med spørgeskemaer...3 Metoden...4 Sådan udarbejdes formålet...4 Sådan udarbejdes målepunkterne...5 Sådan udarbejdes beskrivelsen af målepunkterne...5 Sådan udarbejdes kriterierne...5 Spørgerammen til Kortlægning af it-integration...6 Formål...6 Målepunkter...6 Eksempel på spørgeramme (udsnit)...6 Udarbejdelse af spørgsmål...8 Præcise problemstillinger...9 Spørgsmålstyper og -formuleringer...10 Overvejelser i forbindelse med formulering af spørgsmål...10 Svarmuligheder...13 Baggrundsspørgsmål...14 Kvalitetssikring...14 Opsummering...15 Kilder
4 Indledning arbejdes der med en mængde opgaver, herunder mange projekter for Undervisningsministeriet og for og med forskellige samarbejdspartnere. I den forbindelse bliver der udarbejdet, udført og bearbejdet mange elektroniske har selv udviklet et spørgeskemaprogram også kaldet et evalueringsværktøj - som egner sig til alle former for spørgeskemaundersøgelser. I bestræbelserne på at imødegå så mange som muligt af de faldgruber, der er, når der skal udarbejdes spørgeskemaundersøgelser, og for at højne standarden af undersøgelserne, er der blevet udviklet en metode som anvendes ved alle elektroniske spørgeskemaundersøgelser. Metoden bygger på erfaringer, som er gjort operationelle, samt på viden fra litteratur på området. Metoden går i al enkelhed ud på at investere tid i at udarbejde, først (1) en formålsbeskrivelse, dernæst (2) en spørgeramme indeholdende de målepunkter, undersøgelsen skal tage udgangspunkt i, (3) en beskrivelse af disse målepunkter samt (4) kriterierne for dem. Denne tid kommer tifold tilbage, da metoden giver et præcist grundlag, når spørgeskemaet skal udformes. Metoden vil blive beskrevet og eksemplificeret senere i dette temahæfte. Kvalitative og kvantitative undersøgelser Der opereres i spørgeskemaundersøgelsessammenhæng med interviews og fokusgruppeinterviews (kvalitative undersøgelser) med åbne spørgsmål samt spørgeskemaundersøgelser (kvantitative og kvalitative undersøgelser) med fortrinsvis lukkede spørgsmål. Med disse begreber konkretiseret og sat på plads skal det understreges, at indholdet i nærværende temahæfte fortrinsvis er målrettet imod udarbejdelse af (elektroniske) spørgeskemaundersøgelser. Åbne spørgsmål giver respondenterne mulighed for at svare frit mht. formulering af deres svar, hvorimod der til de lukkede spørgsmål er nogle på forhånd fastsatte svarmuligheder som f.eks. meget tilfreds, delvist tilfreds, delvist utilfreds, meget utilfreds, kan ikke svare. En stor fordel ved spørgsmål med fastsatte svarmuligheder er, at svarene kan bearbejdes elektronisk i elektroniske spørgeskemaer, da de opsamles i en dertil knyttet database. Åbne spørgsmål bør undgås så vidt muligt i spørgeskemaundersøgelser, da det selvsagt er særdeles tidskrævende at bearbejde data fra individuelle fritekstsvar. De elektroniske spørgeskemaer er netop bygget op omkring den lukkede logik, hvor man blot kan svare på én måde, bl.a. med det formål, at dataene er hurtige og nemme at bearbejde. 2
5 I mindre undersøgelser går de åbne spørgsmål an, men i større undersøgelser giver for mange af disse en uoverskuelig mængde af data. For en god ordens skyld her en uddybning af forskellen på de to metoder: Dybdegående interview og fokusgrupper Spørgeskemaer Har den fordel, at man kan gå mere i dybden fx i form af grundige ikke-styrede interview. Men til gengæld må man af ressourcemæssige årsager ofte begrænse undersøgelsen til få brugere, hvorved generalisering til brugerne under ét bliver vanskelig der er altså fare for, at undersøgelsen ikke bliver repræsentativ. Da resultaterne registreres som tekst og ikke i tal eller fastsatte svarmuligheder, kan det være vanskeligt at systematisere og sammenligne data og dermed behandle dem statistisk. Er velegnede til at be- eller afkræfte hypoteser via statistiske analyser, ligesom de giver mulighed for at foretage generaliseringer til hele populationen mulighederne for at lave en repræsentativ undersøgelse er altså større, idet et elektronisk evalueringsværktøj kan bearbejde en meget stor mængde data. I mange tilfælde kombineres de to metoder, idet der først laves en spørgeskemaundersøgelse, der analyseres og bearbejdes for derefter at blive fulgt op af en interviewundersøgelse af eventuelle punkter eller spørgsmål, der ønskes nærmere belyst, eller som ikke forekommer at vært tilstrækkeligt klart besvaret ved spørgeskemaundersøgelsen. Dette foregår ofte som fokusgruppeinterviews, hvor man, evt. ad flere omgange, inviterer et udsnit af respondenterne til et face-to-face interview. Et elektronisk spørgeskema er en web-udgave af den papirversion, man ofte bliver præsenteret for på gader og stræder, og som man sommetider får tilsendt med posten. Respondenten besvarer en række spørgsmål direkte på en hjemmeside på Internettet. Skemaet returneres ligeledes via Internettet, og svarene fra alle respondenter opsamles som tidligere nævnt i en database. Udfordringer i forbindelse med spørgeskemaer At udarbejde gode og brugbare spørgeskemaundersøgelser er en længere læreproces, måske en læreproces der aldrig helt ender, fordi der er mange faldgruber i udarbejdelsesprocessen. Når man beslutter sig for at lave en spørgeskemaundersøgelse, er der næsten ingen grænser for, hvad man kunne spørge respondenterne om. Hvis ikke man bevidst og grundigt overvejer, hvad målet med undersøgelsen skal være, risikerer man, at spørgeskemaet kommer til at afspejle denne manglende styring af processen frem mod det udfærdigede spørgeskema. I mange tilfælde oplever man først bagefter, at man har spurgt om noget forkert, eller at man har glemt at spørge om det vigtige. 3
6 Hvis grundlaget for at stille de forskellige spørgsmål ikke har været godt nok gennemarbejdet, kan undersøgelsen give forkerte, misvisende og/eller ikke brugbare svar. Derudover viser det sig ofte - især for den uerfarne spørgeskemaudarbejder - at visse af de stillede spørgsmål enten ikke er entydige nok, ikke er neutrale, har for stor betydningsvidde eller lignende. Derfor forstås spørgsmålene ikke præcist nok af respondenten, og som konsekvens besvares de ikke efter hensigten. Svarmulighederne er også et vigtigt punkt i spørgeskemaerne. Disse skal passe til spørgsmålene, og der skal være ligevægt af positive og negative svarmuligheder. Med andre ord skal alle opfattelser kunne komme til orde. Hvis der f.eks. er en svarkategori, hvor meget tilfreds indgår, så bør der også være mulighed for at svare meget utilfreds. Bestemte holdninger bør selvsagt ikke begunstiges på bekostningen af metode til at imødekomme disse udfordringer bygger på at udvikle en spørgeramme efter en bestemt model, som sikrer, at mange af de nævnte udfordringer løses, allerede når spørgeskemaet udformes. Metoden Spørgerammen består som nævnt i indledningen af nedenstående faser, som nu skal beskrives og eksemplificeres nærmere: Formål Målepunkter Den viden, som undersøgelsen har til formål at tilvejebringe. De hovedpunkter, det er væsentligt at måle på i forhold til undersøgelsens formål. Beskrivelse Kriterier Kort beskrivelse af, hvad målepunktet omfatter. De forhold i forbindelse med målepunktet, som ønskes undersøgt/belyst = Det, der ønskes opnået. Kunne også kaldes for en målformulering. Når faserne er udarbejdet og beskrevet, handler det om at få stillet de rette og præcise spørgsmål ud fra de beskrevne kriterier under hensyntagen til forskellige spørgsmålstyper og måder at formulere spørgsmål på. I de følgende beskrivelser af metodens faser anvendes eksempler fra den spørgeramme, som blev anvendt i forbindelse med et projekt for Undervisningsministeriet omkring Kortlægning af it-integration på de korte og mellemlange videregående uddannelser. Hele spørgerammen findes sidst i afsnittet. Sådan udarbejdes formålet Formålet med undersøgelsen er kendt på forhånd, men skal være klart beskrevet for at sikre, at undersøgelsen afvikles i bedst mulig overensstemmelse med hensigten. Dette betyder, at man skal starte med at sikre, at der ligger en gennemtænkt og 4
7 gennemdrøftet beskrivelse af, hvad det præcis er, der ønskes belyst med undersøgelsen. Det er klart, at en undersøgelse som udgangspunkt har til formål at belyse et emne, men en formålsbeskrivelse, der kun udtrykker dette er upræcis, og det kan i praksis føre til meget forskellige undersøgelser. En formålsbeskrivelse må så præcist som muligt beskrevet: Hvad er det for et spørgsmål/område, undersøgelsen skal give viden om? Hvilken viden skal besvarelserne på undersøgelsen tilvejebringe? Hvad skal den viden, der opnås med undersøgelsen, bruges til? Man kan sige, at formålsbeskrivelsen repræsenterer en kombineret analyse- og idéfase, hvor det skal sikres, at der er klar og logisk sammenhæng imellem undersøgelsesområdet, den viden der søges, og den ønskede anvendelsesværdi. Sådan udarbejdes målepunkterne Målepunkter identificeres som overordnede emnekategorier, som det er nødvendigt at undersøge for at opfylde undersøgelsens formål. Målepunkterne identificeres og beskrives ved en logisk bearbejdelse af undersøgelsens formål set i forhold til den forhåndsviden, man har om undersøgelsesområdet. I forbindelse med Kortlægning af it-integration på de korte og mellemlange videregående uddannelser blev der på denne måde identificeret seks målepunkter, som skulle undersøges for at få et samlet billede af emnet, f.eks. hvilke konkrete itfaciliteter, der fandtes på skolerne, og hvordan de blev anvendt i praksis. Men også øvrige forhold af afgørende betydning for, hvordan it-integrationen ville være i praksis. Denne fase er altså en analytisk viderebearbejdelse af formålsbeskrivelsen. Sådan udarbejdes beskrivelsen af målepunkterne Når et målepunkt er identificeret, er det næste skridt at beskrive målepunktets indhold, så det konkretiseres, hvad det er, der skal måles. I Kortlægning af it-integration på de korte og mellemlange videregående uddannelser blev målepunktet Skolens it-faciliteter således beskrevet ved at uddybe, at punktet dækkede over: videndelingssystemer, kapacitet af udstyr, netværk, båndbredde, medieafvikling, support og lokaler, herunder de studerendes mulighed for at tilslutning af eget udstyr. Sådan udarbejdes kriterierne Kriterierne beskrives gennem en analyse af, hvilke forhold der skal være opfyldt ved et målepunkt, for at undersøgelsens resultat er optimalt i forhold til formålet. 5
8 I Kortlægning af it-integration på de korte og mellemlange videregående uddannelser var formålet at undersøge udbredelsen og indkredse best practice til inspiration for institutionernes videre arbejde med at integrere it i undervisningen. I forhold til målepunktet Skolens it-faciliteter betød dette for eksempel, at en skoles it-faciliteter måtte være tilstrækkeligt gode til at understøtte det aktuelle behov for itintegration - og at disse tilstrækkeligt gode faciliteter var udtryk for en løbende strategi. Når man foretager en undersøgelse, ligger der et indbygget ønske om at afklare en problemstilling, hvori der igen ligger et ønske om at kunne forbedre eller løse denne. Ved at beskrive kriterierne som idealtilstande eller målsætninger, opnår man et grundlag for at præcisere undersøgelsen, så den tydeligt viser, i hvilken grad og på hvilke områder, de ønskede mål, i forhold til undersøgelsens hensigt, er opfyldt. Dette er med til at sikre, at der kan konkluderes direkte ud fra undersøgelsens resultater. Spørgerammen til Kortlægning af it-integration Her følger et uddrag af spørgerammen, til projektet for Undervisningsministeriet omkring Kortlægning af it-integration på de korte og mellemlange videregående uddannelser med de første tre målepunkter. Der er her tale om en stor og tilbundsgående undersøgelse, derfor er der mange kriterier. Formål Undersøgelsen har til formål at tilvejebringe viden, som kan medvirke til at kortlægge integrationen af IT i undervisningen på de erhvervsrettede videregående uddannelser, herunder institutionernes anvendelse af fjernundervisning. Sigtet er at undersøge udbredelsen og indkredse best practice til inspiration for institutionernes videre arbejde med at integrere it i undervisningen. Målepunkter Spørgerammen er opbygget over følgende 6 målepunkter: 1. Skolens it-faciliteter 2. Organisatorisk struktur og rammer 3. Anvendelse af it 4. Udvikling af de studerendes kompetencer 5. Udvikling af undervisernes kompetencer 6. Kvalitetssikring af it-integrationen Eksempel på spørgeramme (udsnit) 6
9 Målepunkt 1. Skolens it-faciliteter Beskrivelse og kriterier Beskrivelse Skolens it-faciliteter i form af videndelingssystemer, kapacitet af udstyr, netværk, båndbredde, medieafvikling, support og lokaler, herunder de studerendes mulighed for at tilslutning af eget udstyr. Kriterier - Skolens it-faciliteter understøtter det aktuelle behov for it-integration - Skolen har en strategi, der sikrer, at it-faciliteterne udvikles parallelt med målene vedrørende itintegration. 2. Organisatorisk struktur og rammer Beskrivelse Skolens overordnede struktur og rammer for tilrettelæggelse af uddannelser, planlægning af undervisningsforløb og gennemførelse af undervisningen. Kriterier - Skolens strategi understøtter integrationen af it i undervisningen - Skolens administrative it-platform 1 anvendes aktivt som redskab til den praktiske tilrettelæggelse, registrering og opfølgning på uddannelserne. - Der er etableret organisatoriske rum til videnudvikling, videndeling og videnopsamling for lærere og studerende, herunder skolens videndelingssystem - Der er både på overordnet niveau og på uddannelsesniveau udarbejdet vejledninger i "Best practice" for arbejdet med videndelingssystemet, som aktivt anvendes af lærere og studerende. 3. Anvendelse af it i undervisningen Beskrivelse Anvendelse af it i undervisningen set i et didaktisk perspektiv. Konkret om it anvendes til differentiering, effektivisering, produktivitetsforøgelse, fleksibel afvikling samt evaluering. 1 Kriterier Et eksempel på en administrativ it-platform er Intranettet 7 - IT anvendes af underviseren som middel til formidling. - IT anvendes som middel til at differentiere og målret-
10 te undervisningens indhold. - IT anvendes som middel til at gennemføre fleksible læringsformer, hvor det er hensigtsmæssigt. - IT anvendes som middel til at understøtte skolens evalueringskultur. - Undervisningserfaringer med IT indgår i systematisk videnopsamling, videndeling og videnudvikling. - Skolens ledere, lærere, IT-administratorer/-vejledere og medarbejdere i IT-support arbejder aktivt for integrationen af it i undervisningen. Udarbejdelse af spørgsmål Ud fra de kriterier, som ønskes undersøgt, udarbejdes spørgsmålene. Dette skulle gerne sikre, at forarbejdet i forbindelse med udarbejdelse af spørgeskemaundersøgelser danner grundlag for: En valid undersøgelse - En pålidelig undersøgelse - En nyttig undersøgelse - der måler det, som ønskes målt. der giver modsigelsesfrie/plausible resultater. der frembringer brugbare og påkrævede informationer. En anden fordel ved at udarbejde en spørgeramme til en spørgeskemaundersøgelse er, at de måleresultater, der fremkommer ved undersøgelsen, efterfølgende kan sammenholdes med de kriterier, der er opstillet i spørgerammen. Kriterierne kan derved bruges til at vurdere graden af målopfyldelse i forhold til de mål, der var opstillet, og kan ydermere danne grundlag for et evt. videre arbejde med nogle specifikke målsætninger. Udarbejdelse af spørgsmål til elektroniske spørgeskemaundersøgelser byder dog på flere problemstillinger end selve det at udarbejde spørgsmålsformuleringen ud fra kriterierne i spørgerammen, og ydermere stilles der større krav til udarbejdelse af undersøgelser via elektroniske spørgeskemaer end til undersøgelser generelt. Disse større krav skyldes primært følgende forhold: Respondenten skal besvare skemaet uden nogen fysisk kontakt med intervieweren. Skemaet kan ikke korrigeres undervejs. Der er ikke mulighed for mundtlige afklarende spørgsmål til intervieweren. 8
11 Det er nemmere at omgå sandheden i et elektronisk spørgeskema end ved et personligt interview. Det handler i høj grad om en kommunikationsproces, hvor intervieweren kommunikerer med respondenten. Denne kommunikation sker blot uden fysisk kontakt mellem de to parter. Derfor skal spørgeskemaet og dets indhold kunne fungere, uden at respondenten har brug for at stille uddybende spørgsmål. Man kan sige, at der foregår et kommunikationsflow, og først når dette foregår uden misforståelser, har intervieweren mulighed for at tolke svarene korrekt og dermed drage de rette konklusioner. Kommunikationsflowet ser således ud: For at dette kommunikationsflow skal fungere i et elektronisk spørgeskema, skal der være udarbejdet præcise problemstillinger, og spørgsmålene må være formuleret, så risikoen for misforståelser så vidt muligt elimineres. Præcise problemstillinger Når det handler om elektroniske spørgeskemaundersøgelser er det som sagt endnu mere vigtigt end ved andre former for undersøgelser, at problemstillinger og formuleringen af disse oftest i form af spørgsmål - er gennemtænkt og gennemarbejdet inden afsendelse til de udvalgte respondenter. Dette har man et godt grundlag for, hvis spørgerammen er bygget op efter den beskrevne metode. Hvis man eksempelvis af en skeptiker bliver spurgt om meningen med et givent spørgsmål, så bør man kunne dokumentere dette blot ved at henvise til kriteriet, som spørgsmålet er udarbejdet ud fra. Når man har fundet ud af, hvilke spørgsmål der skal stilles til en given undersøgelse, er næste skridt at gøre sig klart, hvilken type spørgsmål man har med at gøre, og hvordan spørgsmålene skal stilles og formuleres. 9
12 Spørgsmålstyper og -formuleringer Før man begynder at udarbejde spørgsmål til spørgeskemaundersøgelser bør man have in mente, at der findes to spørgsmålstyper, nemlig det objektive og det subjektive spørgsmål. Det objektive spørgsmål, et spørgsmål der behandler noget virkeligt eller faktuelt, kan kontrolleres efterfølgende, idet et sådant spørgsmål henviser til forhold i den eksterne verden (registeroplysninger, statistikker osv.), hvorimod det subjektive spørgsmål, spørgsmål der har med holdninger at gøre, naturligvis ikke kan kontrolleres og efterprøves. Udover spørgsmålstyperne har formuleringerne af spørgsmålene stor betydning for spørgeskemaets kvalitet. Spørgsmålsformuleringen og den tilhørende svarkategori har afgørende betydning for, om respondenten svarer på det, der var intentionen med spørgsmålet, eller i det hele taget kan svare på det spørgsmål, der bliver stillet. I følgende skema gennemgås de vigtigste regler for spørgsmålsformulering med forklaringer og eksempler, da disse regler er af største betydning for forskellen mellem gode og dårlige spørgsmålsformuleringer. Overvejelser i forbindelse med formulering af spørgsmål Overordnede regler for spørgsmålsformulering Forklaring Eksempler De skal være neutrale. De skal stilles, så der kun spørges om en ting ad gangen. At et spørgsmål er neutralt betyder, at det ikke er ledende. Dvs. at man som respondent ikke bliver ledt frem til at svare på en bestemt måde. Det kan være svært at formulere spørgsmål, der er helt neutrale. De ord, som man bruger i spørgsmålsformuleringen, har også stor betydning for, om spørgsmålet bliver opfattet som neutralt. Eksempelvis er graviditetsafbrydelse et mere neutralt ord end abort, ligesom ikke at tillade er mere neutralt end at forbyde Dette betyder, at der kun skal fokuseres på én dimension ad gangen. Ellers risikerer man, at respondenten ikke kan svare, da han har brug for én svarmulighed til den ene dimension i spørgsmålet og en anden svarmulighed til den anden dimension i spørgsmålet. 10 Spørgsmålet: Hvad afholder dig fra at udføre frivilligt, ulønnet arbejde? - synes i første omgang neutralt, men da det måske ikke er et spørgsmål, som respondenten har overvejet før, så er spørgsmålet ikke længere helt neutralt En løsning kan f.eks. være, at spørgsmålet formuleres mere åbent: Er der noget af følgende ( med fastlagte svarmuligheder), som afholder dig fra at udføre frivilligt, ulønnet arbejde? Spørgsmålet: Er du tilfreds med din arbejdstid og dens placering? - byder på problemer, idet man godt kan være tilfreds med arbejdstiden uden nødvendigvis at være til-
13 Overordnede regler for spørgsmålsformulering De skal stilles, så der ikke bruges dobbeltnægtelser. Forklaring Ikke må ikke forekomme to gange. Spørgsmål skal være grammatisk enkle i formuleringen. Eksempler freds med hvornår på dagen, man arbejder. Der bør her stilles to spørgsmål, hvert gående på sin dimension (ét på arbejdstiden og ét på placeringen). Spørgsmålet: Er det således, at De ikke ved, at de ikke kan få hjælp fra det offentlige? - er for knudret formuleret på grund af mangel på grammatisk enkelhed. De skal formuleres med ord, som anvendes hyppigt, og hvis muligt med korte ord. Det er mest hensigtsmæssigt, at de ord, der anvendes i spørgsmålsformuleringen er ord, der anvendes hyppigt i det danske sprog altså ord, som vi alle forstår. F.eks.: Korruption bestikkelse Avancement forfremmelse Kronisk vedvarende Korte ord bruges hvor det er muligt: Erhvervsarbejde job Foranstaltning ordning Korte udtryk og hverdagsudtryk forstås lettere af respondenten, og er lettere at fastholde i hukommelsen, mens spørgsmål besvares. Spørgsmålet: Hvor store er mulighederne for avancement inden for det erhvervsarbejdsområde, De er ansat i - bør erstattes af: Hvor store er mulighederne for forfremmelse inden for det jobområde, De er ansat i? Ellers risikerer man, at respondenten enten ikke forstår spørgsmålet på grund af svære ord eller længden på spørgsmålet. De skal formuleres så betydningsvidden begrænses At ord har betydningsvidde betyder, at de forstås forskelligt fra person til person. Derfor kan der opstå problemer omkring besvarelserne. Det kan være endog meget 11 Ord som børn, helbred, værelser, politik, stolthed, handikappet kan i visse sammenhænge have forskellig betydning for folk, således at de svarer forkert eller bruger for lang tid på
14 Overordnede regler for spørgsmålsformulering De skal være relevante for respondenten Forklaring svært at begrænse denne betydningsvidde. Det kan være når helt almindelige ord optræder i en spørgsmålsformulering, at respondenten kan komme i tvivl om, hvad han/hun skal svare. I sådanne tilfælde er det ofte nødvendigt at ty til en sproglig uddybning til spørgsmålet for at afgrænse betydningsvidden. I mange spørgeskemaer kommer man som respondent ud for, at der er en eller flere spørgsmålskategorier 2, som ikke er relevante for én. For ikke at skulle læse disse spørgsmål igennem alligevel, kan der stilles nogle såkaldte filterspørgsmål Eksempler et spørgeskema. Spørgsmål som: Hvor mange værelser er der i Deres husstand? Er der handikappede ansat i Deres virksomhed? Hvordan er Deres helbredstilstand? - kan være svære at svare på, for: Hvad er værelser? Er det stuer og soveværelser, eller skal andre rum også tælles med? Hvad er handikappede? Er det en der er blind på det ene øje, eller hvad regnes for handikap? Hvad indebærer ordet helbredstilstand er det det fysiske helbred, eller indbefatter det også det psykiske helbred? For at afgrænse betydningsvidden i ovennævnte spørgsmål, kunne man her ty til en sproglig uddybning, eksempelvis: Hvordan er Deres helbredstilstand som helhed, dvs. fysisk og psykisk? For ikke at skulle svare på spørgsmål om familiens bil som f.eks.: Hvor gammel er din/jeres bi ogl? Hvornår var bilen sidst til reparation 2 Spørgsmålskategorier er en række spørgsmål, der naturligt hænger sammen og således også bør grupperes sammen bl.a. for at fremme svarpersoners svarmotivation (Olsen, 2006) 12
15 Overordnede regler for spørgsmålsformulering Forklaring Eksempler - bør der indsættes et filterspørgsmål: Har du bil? Hvis respondenten svarer nej, bør han/hun ledes uden om de følgende spørgsmål i samme kategori. Hvis ovennævnte regler følges, er der et godt grundlag for at formulere gode og brugbare spørgsmål i den undersøgelse, der skal foretages. Svarmuligheder Når svarmulighederne til de lukkede spørgsmål udarbejdes, er der flere forhold man skal have in mente. Disse skal kort nævnes her: Svarmulighederne skal være brugbare for respondenten. Har han/hun ikke noget svar, skal der være mulighed for at svare eksempelvis ved ikke eller andet. Svarmulighederne skal være balancerede. Alle opfattelser skal nemlig kunne komme til orde, eksempelvis både de meget tilfredse og de meget utilfredse. Svarmuligheder, som er neutrale f.eks. hverken tilfreds eller utilfreds kan være lette at vælge frem for at tage stilling. Derfor kan det overvejes at udarbejde svarmulighederne uden en neutral midte, så respondenten bliver nødt til at angive en eller anden grad af tilfredshed eller utilfredshed. Kan ikke svare bør i så fald også være en svarmulighed, da der kan være respondenter, som ikke har forudsætning for at udtale sig positivt eller negativt. Svarmulighederne skal formuleres, så der kun er et svar, der passer som svar for respondenten. Eksempelvis er der to svarmuligheder, hvis man, som svar på hvor mange gange om ugen man dyrker motion, kan svare både 4-5 gange om ugen og de fleste dage. Svarmulighederne skal være naturlige forlængelser af det stillede spørgsmål. Hvis et spørgsmål eksempelvis går på i hvor høj grad man gør et eller andet, så er de naturlige svarmuligheder også noget i retning af i meget høj grad, i høj grad osv. Ofte afsluttes en spørgsmålskategori også kaldet et tema - med et fritekstfelt til kommentarer eller til uddybning et såkaldt åbent spørgsmål. Erfaringsmæssigt er disse fritekstsvar af stor værdi og kan underbygge resultatet af svarene i en spørgsmålskategori. Men som tidligere nævnt skal disse begrænses, da der i modsat fald kommer uoverskuelige mængder af data ind i et spørgeskema, som det vil være nødvendigt at bearbejde manuelt. 13
16 Baggrundsspørgsmål Alt efter hvad formålet med en spørgeskemaundersøgelse er, er der brug for at vide noget om respondenterne. Som minimum er informationer om respondenternes alder og køn relevante. Men også uddannelse, etnisk herkomst, indtægtsforhold og lignende kan være vigtige informationer i en spørgeskemaundersøgelse alt efter hvad undersøgelsen handler om. Baggrundsoplysningerne anføres som regel i begyndelsen eller i slutningen af spørgeskemaet som den første eller afsluttende spørgsmålskategori. Kvalitetssikring Denne måde at arbejde med udarbejdelsen af spørgeskemaundersøgelser på er en kvalitetssikrende fremgangsmåde, som sammen med en pilottest af spørgeskemaet, burde sikre en så pålidelige spørgeskemaundersøgelse som det er menneskeligt muligt. 14
17 Opsummering Sådan kommer du i korte træk godt i gang med at udarbejde spørgeskemaundersøgelser (se ovenfor for grundig gennemgang): Faser Sådan gør du Udarbejdelse af spørgeramme Konkretiser formålet med undersøgelsen. Udvælg de målepunkter, der ønskes målt på. Beskriv hvad målepunkterne omfatter. Beskriv kriterierne i forhold til målepunkterne = en målformulering, der beskriver det der ønskes opnået. Udarbejdelse af spørgsmål Ud fra kriterierne i spørgerammen formuleres spørgsmålene under hensyntagen til: At de skal være neutrale. Valg af svarmuligheder Svarmulighederne - At de skal stilles, så der kun spørges om én ting ad gangen. At de skal stilles uden dobbeltnægtelser. At der skal bruges hyppigt anvendte og gerne korte ord. At de skal formuleres, så betydningsvidden begrænses. At de skal være relevante for respondenten. skal være brugbare for respondenten. skal være balancerede. skal formuleres, så der kun er ét svar, der passer som svar for respondenten. skal være naturlige forlængelser af det stillede spørgsmål. Baggrundsspørgsmål Som minimum er informationer om respondenternes alder og køn relevante. Ofte er det også af vigtighed at vide noget om respondenternes uddannelse, etniske herkomst, indtægtsforhold o.lign. alt efter hvad undersøgelsen handler om. 15
18 Kilder Haupt, Kaj (2005): Læringsobjekter om CAWI (Computer Assisteret Web Link til læringsobjekterne Haupt, Kaj (2004): Idéhæfte om CAWI (Computer Assisteret Web Link til idéhæftet Olsen, Henning (2006): Guide til gode spørgeskemaer, Socialforskningsinstituttet Q-90 projektet (1997). Publikation, Undervisningsministeriet, Erhvervsskoleafdelingen. Vejledning om Brugerundersøgelser (2002). Regeringens moderniseringsprogram, Finansministeriet. - Indhold i temahæftet kan med kildeangivelse frit benyttes - 16
Intet spørgeskema uden en spørgeramme. Udarbejdelse af spørgeskemaundersøgelser
Intet spørgeskema uden en spørgeramme Udarbejdelse af spørgeskemaundersøgelser Indhold Dette hæfte er en genudgivelse af det oprindelige hæfte fra 2008. Genudgivelsen er blevet relevant i forbindelse med
Læs mered e t o e g d k e spør e? m s a g
d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.
Læs mereFokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs mereProjektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.
Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen
Læs mereAgenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse
Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor
Læs mereEvaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen
Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereTandplejens Brugerundersøgelse. Rapport over brugernes tilfredshed med Tandplejens service i 2008
Tandplejens Brugerundersøgelse Rapport over brugernes tilfredshed med Tandplejens service i 2008 Byrådsservice Odder Kommune 2008 Indholdsfortegnelse 1. Formålet med brugerundersøgelsen... 2 2. Design
Læs mereRegion Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse
Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mereGrundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011
Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling
Læs mereTilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center
Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport
Læs mereLedelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse
Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereMetoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereKortlægning af it-integration i undervisningen på kvu og mvu
Kortlægning af it-integration i undervisningen på kvu og mvu evidencenter Det Nationale Videncenter for e- læring @ventures Kompetencecenter for e-læring evidencenter Sønderhøj 30 8260 Viby J December
Læs mereWorkshop om udvikling af spørgeskemaer
www.eva.dk Workshop om udvikling af spørgeskemaer ESB-netværket, 20. juni 2017 Cecilie Juul Jørgensen, cjj@eva.dk og Mia Uth Madsen, mim@eva.dk www.eva.dk Hvad kan en spørgeskemaundersøgelse give svar
Læs mereErgoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.
Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse 2018
Brugertilfredshedsundersøgelse 2018 Spørgeskemaundersøgelse af borgernes tilfredshed med støtte efter Lov om social service 83. Brugertilfredshed i hjemmeplejen 2018 Tønder kommune HR Baggrund og metode...2
Læs mereMetoder og produktion af data
Metoder og produktion af data Kvalitative metoder Kvantitative metoder Ikke-empiriske metoder Data er fortolkninger og erfaringer indblik i behov og holdninger Feltundersøgelser Fokusgrupper Det kontrollerede
Læs mereEvalueringsnotat. Værktøj til systematisk tidlig opsporing af kronisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser på botilbud
Evalueringsnotat Værktøj til systematisk tidlig opsporing af kronisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser på botilbud Udarbejdet juni 2018 af partner Andreas Lindemann, Promentum A/S, for INDHOLD
Læs mereElevundersøgelse 2013-14
Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereUndervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen
www.eva.dk Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen Sparringsmøder, oktober 2015 Program for dagen 10.00-10.15: Velkomst og gennemgang af dagens program/ v. EVA 10.15 12.00 Præsentation
Læs mereFase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild
Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Undersøgelsens resultater. 4 3. Vurdering af den telefoniske kommunikation..5 4. Vurdering
Læs mereBorgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013
Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg
Læs mereAkkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet
Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet med EVA Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes
Læs mereBrugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune
Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, 2009 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune FORMÅL Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune De overordnede formål med brugerundersøgelsen: 1. at
Læs mereRAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]
RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af
Læs mereBrugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje
Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved
Læs merefolkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN
Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.
Læs mereDe 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November
De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE AF SAGSBEHANDLINGEN I ADOPTIONSNÆVNET OG SEKRETARIATET
2010 BRUGERUNDERSØGELSE AF SAGSBEHANDLINGEN I ADOPTIONSNÆVNET OG SEKRETARIATET Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 Felt og fremgangsmåde 3 2. Basisoplysninger om respondenterne 3 3. Kontakten til Adoptionsnævnets
Læs mereSurveys. processer, muligheder og faldgruber
Surveys processer, muligheder og faldgruber >> >> Indhold 1. Undersøgelsestyper og metoder for dataindsamling 2. Kontakten med respondenten 3. Konsekvenser af valg af dataindsamlingstype og kontaktstrategi
Læs mereStudiestartsundersøgelsen 2018
Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2018 (dækkende studiestartsårgang 2018) Civilingeniøruddannelsen i Energiteknologi (BA) TEK Uddannelse Januar 2019 Materialet er udarbejdet af TEK Uddannelse,
Læs mereaf integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler
UNDERSØGELSE af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler Rådet for Etniske Minoriteter Marts 2004 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN Rådet for Etniske Minoriteter afholdt den 3. maj 2003 en konference
Læs mereSurveys. processer, muligheder og faldgruber
Surveys processer, muligheder og faldgruber >> >> Indhold 1. Undersøgelsestyper og metoder for dataindsamling 2. Kontakten med respondenten 3. Konsekvenser af valg af dataindsamlingstype og kontaktstrategi
Læs mereMEGAFON. Vi kender danskerne. 1g.megafon.dk. Rådgivning og analyse, der bringer dig godt videre
MEGAFON Vi kender danskerne Rådgivning og analyse, der bringer dig godt videre 1g.megafon.dk En god markedsanalyse kræver kun 2 ting: Almindelig sund fornuft Tænk jer godt og grundigt om. Er alt klart,
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -Bikva Side 1 af 6 BIKVA - modellen )...3 Indledning...3 Metodisk tilgang:...4 Hvordan indsamles data?...4 Hvordan registreres data?...5
Læs mereBaggrundsnotat for undersøgelsen af de oplevede årsager til job og uddannelse
Baggrundsnotat for undersøgelsen af de oplevede årsager til job og uddannelse Beskæftigelses- og Socialudvalget igangsatte d. 6/2 2018 en undersøgelse af, hvad borgerne oplever som den primære årsag til,
Læs mereKvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012
Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse
Læs mereEngelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005
Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereStudiestartsundersøgelsen 2018
Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2018 (dækkende studiestartsårgang 2018) Ingeniøruddannelserne på SDU TEK Uddannelse Januar 2019 Materialet er udarbejdet af TEK Uddannelse, januar 2019.
Læs mereBrugerundersøgelse 2014
19. december 214 Brugerundersøgelse 214 I efteråret 214 er en større gruppe af Danmarks Statistiks (DST) brugere blevet bedt om at svare på 11 spørgsmål om deres vurdering og brug af DST. Formålet var
Læs mereHADERSLEV HANDELSSKOLE
EUD & EUX Elevtrivselsundersøgelse og Handlingsplan 216 HADERSLEV HANDELSSKOLE Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Handlingsplan... 3 4. Metode... 3 5. Svarprocent... 4 6. Hyppighed... 4 7. Offentliggørelse...
Læs mereProcedurebeskrivelse. Evaluering af undervisning. VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. VIA University College. Seneste opdatering:
Procedurebeskrivelse Evaluering af undervisning VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus Seneste opdatering: 11.12.14 Journalnr.: U0231-1-05-2-13 Ref.: TRHJ / LIFP Procedure for evaluering af undervisning Nærværende
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR AKUT- OG OPSØGENDE INDSATSER BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR AKUT- OG OPSØGENDE INDSATSER BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01 Introduktion
Læs mereInternetbaseret borgerinddragelse i planlægningen
Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen I dag er borgerinddragelse en vigtig del af kommunernes hverdag. Men hvordan fastholder kommunerne borgernes interesse for at deltage i kommunens planlægning?
Læs mereNotat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit
Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide
Læs mere1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål.
1 Metodeappendiks Om undersøgelserne Der er foretaget to spørgeskemaundersøgelser blandt hhv. forældre til børn, som går i daginstitution og daginstitutionsledere. Danmarks Statistik har stået for udsendelse
Læs mereDet gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen. Analyse, Viden & Strategi Efteråret 2017
Det gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen Analyse, Viden & Strategi Efteråret 207 Baggrund og formål Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune vedtog i 204 politikken om det gode liv.
Læs mereIrakiske asylansøgere
DR Irakiske asylansøgere Rapport - Epinion A/S 3. april 2007 Indholdsfortegnelse 1 Kort om Epinion A/S...3 2 Baggrund...3 2.1 Indledning...3 3 Frekvenser...3 4 Krydstabuleringer...3 5 Undersøgelsens metode...3
Læs mereRAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015
RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter
Læs mereBilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop
Læs mereUDEVA - Set med andre øjne
UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes
Læs mereKundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande
Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet
Læs mereBorgerundersøgelse om ny ældrepolitik
Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 20. august 2014 SUF 2014: Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 1 Indhold 1. Indledning og baggrund... 3 1.2. Baggrund... 3 Kort om undersøgelsens metode... 4 2. Hovedkonklusioner...
Læs mere1. Beskrivelse af evaluering af undervisning
1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for
Læs mereBrugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole
Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole 2015 Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med
Læs merePraktikpladsundersøgelse El-installatør Studerende Forår 2011
[Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse El-installatør Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse El-installatør Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade
Læs merePraktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011
[Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade
Læs mereSvinekød og svinetransporter
DR Svinekød og svinetransporter Rapport - Epinion A/S 3. april 2007 Indholdsfortegnelse 1 Kort om Epinion A/S...4 2 Baggrund...5 2.1 Indledning...5 3 Frekvenser...6 4 Krydstabuleringer...7 5 Undersøgelsens
Læs mereOpfølgning på borgertilfredshedsundersøgelsen 2014
SOLRØD KOMMUNE Opfølgning på borgertilfredshedsundersøgelsen 214 Supplerende tilfredshedsundersøgelser i BorgerService og Jobog SocialCenteret Indhold Indledning... BorgerService...4 Metode...5 Udvælgelsen
Læs mereTrivselsmåling GS1 Denmark
Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereUndersøgelse af kommunalbestyrelsens samarbejde med administrationen
Undersøgelse af kommunalbestyrelsens samarbejde med administrationen Februar 2016 Sekretariatet 1 Indhold Resumé... 3 Metode... 4 Introduktion til resultaterne... 5 Administrativ betjening... 6 Samarbejdet
Læs mereStudiestartsundersøgelsen 2018
Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2018 (dækkende studiestartsårgang 2018) Diplomingeniøruddannelsen i Produktion TEK Uddannelse Januar 2019 Materialet er udarbejdet af TEK Uddannelse, januar
Læs mereEvaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen
30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune
Læs mereBorgertilfredshed og selvbetjening i Borgervejledningen 2014. Forår 2014. Rapport
Borgertilfredshed og selvbetjening i Borgervejledningen 2014 Forår 2014 Rapport Borgertilfredshed og selvbetjening i Borgervejledningen 2014 Forår 2014 I undersøgelsen har borgerne fået en række udvalgte
Læs mereUndersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe
Undersøgelse af Udarbejdet af: Side 1af 9 Problemformulering...3 Teoriafsnit...4 Undersøgelsen...5 Repræsentativitet...5 Interviewguiderne...5 Begreber...6 Metode...7 Konklusion...8 Litteraturliste...9
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet
Læs mereBorgerevaluering af Akuttilbuddet
Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar
Læs mereHjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012
Hjerteforeningen LK frivilligundersøgelse 2012 Indholdsfortegnelse Indledende kommentarer... 2 Fordeling på køn og alder... 2 Lokalkomiteernes aktiviteter... 2 Hvervning af nye medlemmer... 3 Konklusion
Læs mereEngelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005
Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse
Læs mereDet Tekniske Fakultet. Studenterevaluering af hele uddannelser, 2017 Diplomingeniøruddannelsen i Integreret Design Det Tekniske Fakultet
Det Tekniske Fakultet Studenterevaluering af hele uddannelser, 2017 Diplomingeniøruddannelsen i Integreret Design Det Tekniske Fakultet TEK Uddannelseskvalitet Apr. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning...
Læs mereSamlede resultater af KL's tilfredshedsmåling af kommunal service i bygge- og miljøsager for Næstved Kommune 2018
Samlede resultater af KL's tilfredshedsmåling af kommunal service i bygge- og miljøsager for Næstved Kommune 2018 Forsidefoto: Thijs van der Weide Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Læsevejledning...4
Læs mereDigitalisering & E-handel 14. juni 2004
SIDE 1/8 Digitalisering & E-handel 14. juni 2004 Formålet med ovennævnte seminar var at sikre de nordjyske SMVers bevågenhed i forhold til udviklingen af digitalisering og e-handel indenfor markederne
Læs mereUndersøgelser af Borgerservice
Undersøgelser af Borgerservice 5-6 Køge Kommune Benchmarkingrapport Køge Kommune Undersøgelser af Borgerservice 5-6 Undersøgelser af Borgerservice Rapporten resumerer de seneste tre stikprøveundersøgelser
Læs mereOm indsamling af dokumentation
Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2016 DAGTILBUD GLADSAXE KOMMUNE
FORÆLDRETILFREDSHED 2016 DAGTILBUD GLADSAXE KOMMUNE 1 INDHOLD 01 Introduktion 02 Læsevejledning 03 Samlede resultater 04 Resultater på tværs 05 Prioriteringskort 06 Metode 2 01. INTRODUKTION Forældretilfredsheden
Læs mereLyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009. Skole og SFO
Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009 Indhold 1 2 3 Introduktion 3 Læsevejledning 4 Skolen 6 4 SFO Bilag Rangering af samtlige spørgsmål 5 40 25 2 1. Introduktion Lyngby-Taarbæk Kommune har i løbet
Læs mereKøbenhavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.
TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning
Læs mereLær jeres kunder - bedre - at kende
Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereUndervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus
Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...
Læs mereDet Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Diplomingeniøruddannelsen i elektronik
Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2017 Diplomingeniøruddannelsen i elektronik TEK Uddannelseskvalitet Mar. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens svarprocent...
Læs mereStudiestartsundersøgelsen 2018
Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2018 (dækkende studiestartsårgang 2018) Civilingeniøruddannelsen i Innovation and Business TEK Uddannelse Januar 2019 Materialet er udarbejdet af TEK Uddannelse,
Læs mereE-læring og blended learning på VEUområdet. Tabelrapport Institutionsrepræsentanter på hhv. erhvervsakademier, professionshøjskoler og VUC
E-læring og blended learning på VEUområdet Tabelrapport Institutionsrepræsentanter på hhv. erhvervsakademier, professionshøjskoler og VUC 1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af e-læring og blended learning
Læs mereStudiestartsundersøgelsen 2018
Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2018 (dækkende studiestartsårgang 2018) Civilingeniøruddannelsen i Velfærdsteknologi TEK Uddannelse Januar 2019 Materialet er udarbejdet af TEK Uddannelse,
Læs mereMetoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker.
Spørgeskemaer Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Hvad er et spørgeskema? Et spørgeskema består i sin bredeste
Læs mereSMITTE_modellen. SMTTE-modellen er aktivitetsbetonet og har således fodfæste i praksis.
SMITTE_modellen Inden for de seneste år er der i stigende grad kommet fokus på vigtigheden af at kvalitetssikre det pædagogiske arbejde i de danske dagtilbud. Kvalitetssikringen kan foregå på mange måder,
Læs mereStudiestartsundersøgelsen 2018
Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2018 (dækkende studiestartsårgang 2018) Diplomingeniøruddannelsen i Bygningsteknik TEK Uddannelse Januar 2019 Materialet er udarbejdet af TEK Uddannelse,
Læs mereTrivselsundersøgelse blandt de studerende, okt./nov. 2011
Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Trivselsundersøgelse blandt de studerende, okt./nov. 2011 - beskrivelse af processen fra A til Z Dea Sommer 23-09-2011 1. Formål og mål Formålet med TU er: At vi som organisation
Læs mereStudiestartsundersøgelsen 2018
Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2018 (dækkende studiestartsårgang 2018) Diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik TEK Uddannelse Januar 2019 Materialet er udarbejdet af TEK Uddannelse, januar
Læs mereVejledning til udfyldelse af selvevalueringsskema for standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
Vejledning til udfyldelse af selvevalueringsskema for standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Indledning og formål Denne vejledning henvender sig til dig, der skal gennemføre jeres årlige
Læs mereStudiestartsundersøgelsen 2018
Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2018 (dækkende studiestartsårgang 2018) Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik TEK Uddannelse Januar 2019 Materialet er udarbejdet af TEK Uddannelse, januar
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet
Læs mereSygeplejefaglige projekter
Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker
Læs mere