INTRODUKTION TIL KRITISK STATISTIK. på 1. semester i Metodefaget.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INTRODUKTION TIL KRITISK STATISTIK. på 1. semester i Metodefaget."

Transkript

1 INTRODUKTION TIL KRITISK STATISTIK på 1. semester i Metodefaget. Merete Watt Boolsen 2004

2 2 INDLEDNING I studieordning 2000 for faget Introducerende metode og videnskabsteori kan man se, at det blandt andet indeholder en introduktion til statistikken. Med nærværende lille hæfte peges på en række elementer, der er vigtige, når man ser på tal, der anvendes i forbindelse med samfundsvidenskabeligt arbejde og samfundsvidenskabelige analyser. Perspektivet er den kritiske læser/den kritiske student, der arbejder med egne tal som led i en analyse eller med andres tal, som led i en (sekundær) analyse 1. Der er mange måder man som forsker og student kan forholde sig kritisk til samfundsvidenskabelige undersøgelser og projekter. Men uanset hvilken diskurs, man vælger at arbejde indenfor, handler det overordnet om at sætte sig grundigt ind i en række metodologiske forhold omkring tallenes konstruktion, dvs. forhold der har at gøre med problemstillingen hvad er det, man ønsker at vise med undersøgelsen? planlægningen af undersøgelsen hvordan tilrettelægges undersøgelsen? 1 ordet kritisk anvendes her på samme måde som i en anden samfundsvidenskabelig disciplin: kildekritikken. Vibeke Ankersborg skriver (2002: 10): At være kritisk betyder ikke at være negativ. I sin grundbetydning betyder det kunsten at bedømme, hvilket i praksis vil sige at have en bevidst holdning til aldrig umiddelbart at ville acceptere noget for pålydende, samt evnen til at stille de rigtige spørgsmål om baggrund, holdninger selvmodsigelser o.m.m.

3 3 dataindsamlingen hvilke konkrete fremgangsmåder anvendes? og endelig dataanalysen hvordan beskæftiger man sig samlet med teorier, metodikker og data, der danner udgangspunkt for en analyse? Inden for den kritiske statistik eller den kritiske tabellæsning, anbefales at der stilles følgende spørgsmål - Hvad er formålet med tallene? - Hvordan er tallene indsamlet? (herunder: hvem er undersøgt, med hvilken metode, og med hvilket resultat?) - Hvordan er tallene analyseret? Nedenfor er en introduktion til statistikken som disciplin (afsnit 1), formålet med at indsamle talmateriale (afsnit 2), tabel-konstruktion (afsnit 3), tabel-læsning (afsnit 4), sammenhængen mellem de variable (afsnit 5), således at man kan stille kritiske spørgsmål til egne og andres kvantitative datamaterialer. Ud over den kritiske og spørgende tilgang til data er formålet også, at man kan blive redelig i sin forskning. Senere i studiet (samt i pensum) udfoldes de nævnte perspektiver og strategier; der er altså i dette hæfte tryk på ordet introduktion. Merete Watt Boolsen September 2004.

4 4 AFSNIT 1: STATISTIKKEN SOM DISCIPLIN Statistik er et område af matematikken, der søger at ordne data eller tal. I forbindelse med spørgeskemaundersøgelser har statistik til formål at give et koncentrat i form af de tal, der fremkommer, når informanternes svar er opgjort. Der er tre grundlæggende måder, som statistikken anvendes på til at beskrive data (den beskrivende statistik). Her anvendes mål for centrale tendenser og mål for variation. Gennemsnit, median og modalværdier (typiske værdier) er mål for centrale tendenser, idet man ved hjælp af et enkelt tal udtrykker noget om en gruppe. Variationsmål siger noget om, hvor forskellige de enkelte værdier i den undersøgte gruppe har været hvor meget de har varieret. Den beskrivende statistik hjælper med til at skabe overblik og orden i kaos. til at udvikle hypoteser. Det kan være, at der foreligger store mængder af data fx fra store spørgeskemaundersøgelser. Statistikken kan anvendes for at undersøge, om der er nogle mønstre i data, dvs. man udvikler hypoteser om forskellige sammenhænge under forskellige betingelser. Fx kan man være interesseret i at se, om holdninger og handlinger udtrykkes på en bestemt måde hos mænd og på en anden måde hos kvinder. Denne proces kaldes for udforskende data-analyse. Og til at efterprøve hypoteser (den generaliserende statistik). Behovet for at afprøve hypoteser skyldes, at man næsten altid ar-

5 5 bejder med begrænsede mængder af data, hvis resultater man ønsker at kunne generalisere fra til de større befolkningsgrupper (hvorfra det lille udvalg er trukket). Denne form for statistik kaldes generaliserende statistik og her signifikanstestes. Det betyder, at man kan sige noget om forholdet mellem to eller flere variable; om sammenhængen er tilfældig (dvs. ikke signifikant) eller om sammenhængen er signifikant (dvs. at den ikke kan skyldes tilfældige variationer, hvorved der er belæg for at antage, at der faktisk er forskel på den undersøgte parameter, som analysen vedrører). Imidlertid er det vigtigt at bemærke, at man alene kan udtrykke sig i sandsynligheder; der er hverken tale om bevis eller sikkerhed. For den kritiske student/forsker kan kort nævnes, at det er vigtigt - at kende de variables skalaniveau, - at kende forudsætningerne for at en test kan anvendes, - at undersøge om forudsætningerne for testet er opfyldt i den givne situation; - at tage stilling til, hvilken sandsynlighed man ønsker at arbejde med og - at vurdere hvad der kan konkluderes efter testen er gennemført.

6 6 AFSNIT 2: FORMÅLET MED AT INDSAMLE TALMATERIALE Der er forskel på hvad man vil med tal og indsamling af talmateriale. Inden for det samfundsvidenskabelige område skelnes traditionelt mellem følgende formål: I nogle undersøgelser er formålet at kunne generalisere fra de personer, der er undersøgt til personer, der ikke er undersøgt, i nogle undersøgelser er formålet alene at beskrive dvs. få viden om ganske bestemte forhold hos ganske bestemte grupper af personer, i nogle undersøgelser er formålet at kunne forstå og forklare en situation eller en udvikling, i nogle undersøgelser er formålet at kunne gøre forudsigelser, i nogle undersøgelser er formålet at kunne sammenligne resultater mellem forskellige grupperinger eller forskellige adfærdsmønstre hos forskellige grupper eller forskellige sygdomsforløb mv. i nogle undersøgelser er formålet at kunne vurdere processer eksempelvis udviklingsforløb, sammenhænge o.l. i nogle undersøgelser er formålet at kunne udvikle hypoteser om sammenhænge i nogle undersøgelser er formålet at kunne afprøve hypoteser. Undersøgelsens design skal afspejle formålet med undersøgelsen og undersøgelsens problematik. Det omvendte må ikke være tilfæl-

7 7 det. Statistikken og de statistiske metoder er et redskab i disse processer. Men der er ikke tale om en facitliste. Man kan foretage beregninger og dermed analysere data; vurderinger er det sidste led i processen. Her forsøger man at besvare spørgsmålet om, hvad denne nye viden betyder under bestemte synsvinkler eller ud fra bestemte politikker. Den kritiske statistik dvs. de kritiske spørgsmål, som man kan stille til tallene kan være med til at konklusioner revideres, modificeres, differentieres eller evt. fjernes. Neden for nævnes et par områder, som man med de kritiske briller kan interessere sig for inden for survey- eller spørgeskemaundersøgelser: udvalgsmetoder og bortfald 2. UDVALGSMETODER Valg af personer til en undersøgelse kan foregå på mange forskellige måder; men den måde, man vælger på, har konsekvenser for de konklusioner, der lader sig formulere. Neden for nævnes kort eksempler på udvalgsmetoder. (1) TILFÆLDIGT UDVALG foretages i princippet som om alle i universet var skrevet op på hver sin lille seddel, der var lagt ned i en stor hat, som man derefter trak sin stikprøve ud af. Udvalgssandsynligheden skal være den samme for alle. Det kan den også blive, hvis man anvender af tabeller over 2 udvalgsmetoderne er mere udførligt omtalt i Boolsen, Samt Mogens Dam m.fl., 2003, kap. 3

8 8 tilfældige 3 tal. At udvalget bliver repræsentativt sikres ved tilfældigheden - at alle har samme sandsynlighed for at komme med i udvalget. Jo større udvalget er, jo større bliver undersøgelsens præcision. (2) SYSTEMATISK UDVALG Her søger man at sikre repræsentativiteten i den undersøgte gruppe ved en nemmere metode end det tilfældige udvalg. Man udtager f.eks. hver 10. person på en liste. MEN hvis et systematisk udvalg skal være af samme karakter - lige så godt - som det tilfældige, skal udvælgelseskriteriet være aldeles irrelevant for det, man vil undersøge. (3) STRATIFICERET UDVALG Ved denne metode inddeles hele populationen i lag (strata) på en sådan måde, at de kendetegn, der undersøges, kan forventes at optræde med væsentlig forskellig hyppighed i det enkelte stratum. (4) PANEL Hvis en undersøgelse gentages med mellemrum, anvendes ofte et panel, dvs. et udvalg, som benyttes til flere beslægtede undersøgelser. (5) KLYNGEUDVALG Ved et klyngeudvalg vælger man ikke et enkelt individ ad gangen, men en gruppe personer (fx alle personer i en opgang eller i hele beboelsesejendommen). (6) BEVIDST UDVALG Ved et bevidst udvalg vælger forskeren bestemte personer ud. Ulempen er, at det alene afhænger af forskeren eller studenten, om udvalget bliver repræsentativt. 3 de fleste statistiske tabelværker indeholder sådanne tabeller.

9 9 Et bevidst udvalg kan i nogle (specielt studie-) sammenhænge blive til et bekvemt udvalg. Danner man sit udvalg ved at henvende sig til forbipasserende på gaden, vennerne, kollegerne ved frokostbordet, familien eller folk, der står opført i telefonbogens spalte 1171 slipper man naturligvis for en masse besvær i forbindelse med undersøgelses tilrettelæggelsen. At anstrengelserne alligevel ikke står mål med resultaterne siger sig selv. (Fisker, m.fl. 1995: 53) Jeg vil udtrykke det lidt enklere: man slipper for at fortælle andre om konklusionerne; for man ved ikke, hvem de gælder for ud over vennerne, kollegerne, familien osv. og det vil næppe være repræsentativt. BORTFALD Det er så godt som altid umuligt at få svar fra hele udvalget. Den del, der ikke svarer, kaldes bortfaldet. I spørgeskemaundersøgelser er det centrale spørgsmål, om bortfaldet har betydning for vurderingen af undersøgelsens resultat. Som udgangspunkt må man sige, at et bortfald altid vil skævvride et resultat (Bystöm, 1990: 263). Men man kan forsøge at få et bedre indblik i, hvad der karakteriserer bortfaldet; idet man gennem en såkaldt bortfaldsanalyse kan undersøge, om bortfaldet er væsentlig anderledes sammensat end de, der svarede. Hvis det

10 10 er tilfældet, kan det betyde, at den del, der har svaret, ikke længere er repræsentativ 4. Hvis de to grupper (de, der har svaret, og de, der ikke har svaret) adskiller sig fra hinanden, kan man antage, at denne forskel forplanter sig til undersøgelses-resultaterne - og dermed har en virkning. Er der ingen forskel, betyder det imidlertid ikke, at bortfaldet er uden betydning for undersøgelsens resultater; det er muligt at den egenskab, som vi undersøger, kan optræde forskelligt i de to grupper, men at det ikke behøver at vise sig, når vi sammenligner grupperne på de variable, som vi har mulighed for at sammenligne på 5. I mange undersøgelser antages imidlertid, at hvis bortfaldet stort set har samme sammensætning som besvarelserne, kan man regne med, at det er faktorer, som er undersøgelsen uvedkommende, der har bevirket bortfaldet, og besvarelserne kan da stadig anses for repræsentative for hele populationen. HVOR STORT ELLER LILLE MÅ BORTFALDET VÆRE? Hvor stort eller lille må bortfaldet være, hvis vi ønsker at kunne generalisere fra dem, der har besvaret vores spørgeskemaundersøgelse blandt tilfældigt udtrukne personer? problemet kaldes nonresponse (manglende svar); og det er alvorligt i mange surveys. En tommelfingerregel siger, at hvis der er 15% i stikprøven, der ikke 4 Byström kalder dette for en struktursammenligning. 5 Byström, 1990: 263

11 11 besvarer spørgeskemaet, er det problematisk at generalisere til hele populationen 6. Bortfaldsproblematikken er størst ved postspørgeskemaundersøgelser. Det er svært at sige noget præcist om, hvor stort eller hvor lille, bortfaldet må være, men nedennævnte variationsområder er oversat til vurderinger af svarprocenter i spørgeskemaundersøgelser (Bryman, 2000: 132 efter Mangione, 1995: 60-1) højere end 85%: strålende 70-85%: udmærket 60-70%: akkurat acceptabelt 50-60%: mindre acceptabelt mindre end 50%: uacceptabelt 6 Agresti & Finlay, 1997, nævner tallet 20%.

12 12 Figur 1: Et anseeligt bortfald i en survey 95%. I 1987 præsenterede Shere Hite resultatet af en survey, som hun havde gennemført på voksne amerikanske kvinder. En af hendes konklusioner var, at 70% af de kvinder, der havde været gift mindst 5 år, havde seksuelle forhold uden for ægteskabet. Hun baserede sin konklusion på spørgeskemabesvarelser fra hele 4500 kvinder. Imidlertid var spørgeskemaet sendt til i alt kvinder. Man kan ikke vide, om de 4,5%, der besvarede spørgeskemaet, er repræsentative for de kvinder, der var udvalgt til at modtage spørgeskemaet men sandsynligheden er stor for, at de 4,5% ikke er repræsentative for de kvinder. Og sandsynligheden for at de kvinder, der besvarede spørgeskemaet, er repræsentative for samtlige amerikanske kvinder, er formentlig endnu mindre. Det virker umiddelbart indlysende, at et bortfald som i Shere Hites undersøgelse på 95,5% må betyde, at resultaterne ikke kan anses for at være repræsentative. (efter Agresti & Finlay, 1977) HVAD KUNNE HUN HAVE GJORT, DA HUN OFFENTLIGGJORDE RESULTATERNE? Shere Hite kunne have sagt: dette spørgeskema har været sendt ud til kvinder og 4500 har besvaret det. Blandt disse kvinder angiver 70%, at osv.. Undersøgelsen kan ikke anses for at være repræsentativ for amerikanske kvinder. Hvis man sammenligner dem, der har besvaret skemaet med andre amerikanske kvinder, viser det sig, at de adskiller sig med hensyn til osv. (konklusionerne kunne evt. være suppleret med en såkaldt bortfaldsanalyse). Notabene: En undersøgelse bliver ikke nødvendigvis ringere af, at den ikke er repræsentativ. Men analyserne bliver direkte forkerte, hvis resultaterne præsenteres som sådanne. (Efter Boolsen, 2004b: 26)

13 13 AFSNIT 3: TABELKONSTRUKTION HVORDAN LÆSES EN TABEL? 7 De fleste tabeller er opbyggede efter samme princip, og når man har forstået det, er det relativt nemt at "læse" en tabel. En tabel består af en forspalte og et hoved samt nogle oplysninger, der er knyttet til disse. Endvidere har de fleste tabeller en overskrift, der siger, hvilke data, der indgår. Figur 2: Tabelskabelonen : Tabel nr. Tabeloverskrift Tabelhoved (kategorier) Forspalte (kategorier) søj-.. ler angivelse af regneenhed... rækker Horisontal randfordeling (rækkesummer) Vertikal randfordeling (søjlesummer) Anmærkning: (generelle, nødvendige oplysninger) Noter: (specifik information om indholdet i de enkelte kategorier) Kilder: (hvorfra kommer tabellens materiale?) Totalsum 7 fra (1) Boolsen & Hansen, 1998: Forstå statistikken fra beregninger til analyse og vurderinger. C.A. Reitzels Forlag. (2) Boolsen, 2004: Fra spørgeskema til statistisk analyse, C.A. Reitzels forlag.

14 14 En tabel skal se ud - og omfatte så mange oplysninger - at den kan læses "for sig selv", dvs. uafhængig af teksten i artiklen. Først skal man finde ud af, hvad det er for en type oplysninger, der står inde i tabellen. Dernæst skal man finde ud af, hvad eller hvem disse oplysninger vedrører. Det kan man se på forspalten og hovedet. Og for det tredje skal man finde ud af, om der er nogle forbehold. Sådanne oplysninger er ofte anført som fodnoter eller anmærkninger under tabellen. Det er min erfaring, at mange tabeller i samfundsvidenskabelige rapporter er svære at læse simpelthen fordi tabellen ikke er stillet op, så det er muligt at vide eller få overblik over, hvad den handler om. Det er naturligvis uacceptabelt og det er ofte forklaringen på, at nogle føler sig afmægtige over for tabeller. Men hvis en tabel eller en præsentation af tal er uforståelig eller ufuldstændig, kan den kun med besvær (eller eventuelt slet ikke) anvendes til eget forskningsbrug.

15 15 AFSNIT 4: TABELLÆSNING 8 Afhængige og uafhængige variable Tabeller med mange tal skal kondenseres (dvs. sammentrænges) for at blive mere overskuelige. Men det er ikke helt ligegyldigt, hvordan man forsøger at sammentrænge sine tal dvs. skabe orden i kaos. Hvis ikke man tænker sig om, kan man faktisk opnå præcis det modsatte. Et tilfældigt valgt eksempel gennemgås neden for. Tabel 4.1: Boligforhold. Husstande med 1 voksen kvinde fordelt efter dennes alder samt efter hvorvidt der var hjemmeboende børn eller ikke Absolutte tal år år år år 67 år+ I alt med børn antal 5961 antal antal antal antal 136 antal uden børn I alt Anmærkning: tabellen omfatter en tælling foretaget af Danmarks Statistik d. 1. januar Noter: der er tale om børn under 26 år. Kilde: Materialet er bearbejdet på grundlag af tabel fra publikationen: Kvinder & mænd, Danmarks Statistik, 1985, p. 26. KOMMENTAR til tabel 4.1: Tabellen fortæller, at der i Danmark i 1984 var knap husstande med 1 voksen kvinde. Godt var under 25 år, godt var mellem 25 og 34 år, osv. osv. hele tabellen kan oversættes til ord, når indholdet skal beskrives, men det er ikke sikkert, at vi får et større overblik over materialet af den grund. Absolutte tal kan ofte virke uoverskuelige, og når det er tilfældet er det er svært at konkludere, hvad tabellen siger, og det er 8 dette afsnit er i hovedtræk taget fra Boolsen, 2004

16 16 helt umuligt at foretage vurderinger af situationen. Derfor kan procentberegninger med fordel foretages. Dette kan ske på flere måder: vertikalt, horisontalt eller totalt. Men det er ikke ligegyldigt, hvilken måde, der vælges. Et procent tal fremkommer ved, at et mindre tal divideres med et større og ganges med 100. Et procent tal angiver således en andel af noget. Dette noget er procentbasis. Man skal kende og forstå procentbasis, inden meningsfulde konklusioner kan drages. Tabel 4.2: Boligforhold. Husstande med 1 voksen kvinde fordelt efter dennes alder samt efter hvorvidt der var hjemmeboende børn eller ikke Pct. tal år år år år 67 år+ I alt med børn % 7 % 31 % 51 % 12 % 0 % 101 uden børn I alt Anmærkning: tabellen omfatter en tælling foretaget af Danmarks Statistik d. 1. januar Pct. basis er kvinder. Noter: der er tale om børn under 26 år. Kilde: Materialet er bearbejdet på grundlag af tabel fra publikationen: Kvinder & mænd, Danmarks Statistik, 1985, p. 26. KOMMENTAR til tabel 4.2: I denne tabel er der foretaget horisontale (lodrette) procentfordelinger, hvilket betyder, at man kan foretage en sammenligning af tallene vertikalt, når man skal beskrive data. Vi har taget den ene variabel - med børn/uden børn - og for hver af disse to værdier viser vi, hvorledes den - i statistisk forstand - betingede fordeling af den anden variabel: kvindernes alder, varierer. Det betyder, at vi kan sige, at med børn/uden børn er den uafhængige variabel og at kvindernes alder er den afhængige; eller sagt på en anden måde: kvindernes alder er afhængig af, om de bor med eller

17 17 uden børn... Det giver ingen mening. Det giver mere mening, at gøre det modsatte. Se tabel 4.3. Tabel 4.3: Boligforhold. Husstande med 1 voksen kvinde fordelt efter dennes alder samt efter hvorvidt der var hjemmeboende børn eller ikke Pct. tal år år år år 67 år+ I alt med børn procent 14 procent 50 procent 63 procent 10 procent 0 procent 19 uden børn I alt Anmærkning: tabellen omfatter en tælling foretaget af Danmarks Statistik d. 1. januar Pct. basis er kvinder. Noter: der er tale om børn under 26 år. Kilde: Materialet er bearbejdet på grundlag af tabel fra publikationen: Kvinder & mænd, Danmarks Statistik, 1985, p. 26. KOMMENTAR til tabel 4.3: I denne tabel er der foretaget vertikale procentfordelinger, hvilket betyder, at man kan foretage en sammenligning af tallene horisontalt, når man skal beskrive data. Rent teknisk har vi taget den ene variabel - kvindernes alder - og for hver af disse kategorier viser vi, hvorledes den - i statistisk forstand - betingede fordeling af den anden variabel: med børn/uden børn varierer. Det betyder, at vi kan sige, at kvindernes alder er den uafhængige variabel, og at med børn/uden børn er den afhængige; eller sagt på en anden måde: spørgsmålet om, hvorvidt kvinderne bor med eller uden børn, er afhængig af deres alder. Denne måde at præsentere tallene på giver mening. Konklusionen er, at det mest almindelige for enlige kvinder er at bo sammen med børn, når kvinderne er i aldersgruppen år. I aldersgruppen år er det lige almindeligt for enlige kvinder at bo med som uden børn. Der er næsten ingen kvinder (i pct. svarer det til 0, men som det fremgår af

18 18 de absolutte tal i tabel 1, er der faktisk 136), der bor sammen med børn, når de er 67 år gamle eller derover. Den 3. linie i tabellen siger det samme - nemlig, at det er mest almindeligt blandt enlige kvinder, der er helt unge eller over 50 år, at bo uden hjemmeboende børn (det gælder for henholdsvis 86% og 90%) 9. Ved opdelingen i afhængig og uafhængig variabel tages stilling til årsags-forholdet. Den uafhængige variabel er "årsagen" og den afhængige variabel er "virkningen"/effekten. Afbildes materialet i et koordinatsystem vil den uafhængige variabel typisk være på x-aksen, mens den afhængige placeres langs y-aksen. Tabel 4.4: Boligforhold. Husstande med 1 voksen kvinde procentvis fordelt efter kombinationen af kvindernes alder samt efter hvorvidt der var hjemmeboende børn eller ikke Pct. tal år år år år 67 år+ I alt Pct. basis med børn % 1 % 6 % 10 % 2 % 0 % uden børn I alt Pct. basis Anmærkning: tabellen omfatter en tælling foretaget af Danmarks Statistik d. 1. januar Pct. basis er kvinder. Noter: der er tale om børn under 26 år. Kilde: Materialet er bearbejdet på grundlag af tabel fra publikationen: Kvinder & mænd, Danmarks Statistik, 1985, p Det kan forekomme, at en arbejdsgiver i sin vurdering af en kvindelig ansøger, inddrager spørgsmålet om hendes børn og civilstand. Hvis han/hun har særlige forestillinger om, hvordan disse forhold kan påvirke arbejdsindsatsen, kan han/hun evt. på forhånd vælge kvinder med en vis alder ud til samtale. Arbejdsgiveren foretager med andre ord en vurdering, når han læser tallene.

19 19 KOMMENTAR til tabel 4.4: Med denne tabel, hvor hele materialet er fordelt procentuelt, kan man få overblik over, hvor meget de enkelte grupper "fylder". Beregningen kan f.eks. tage udgangspunkt i en socialpolitisk debat, hvor man ønsker at vide, hvor stor andelen af enlige kvinder under 25 år med hjemmeboende børn er - den er 1% 10. Omvendt kan man se, at den største gruppe af enlige kvinder er de 67+ årige, der ikke bor sammen med børn - den er på 41%. NB Læg i øvrigt mærke til, at i denne tabel giver procentberegningerne 101%. Man kan altid overveje, om man af hensyn til evt. ukyndige (statistik) læsere skal angive procentsammenlægninger til 100% - dvs. foretage simple afrundinger af tallene, eller om man ønsker at anvende de faktisk beregnede tal. Konklusionen af de gennemgåede tabeller er, at tabel 4.3 den mest meningsfulde, og man kan i forlængelse heraf overveje, om man ikke kan nøjes med at bringe en del af tabellen - f.eks. den linie eller række, der indeholder procent tallene for de kvinder, der bor sammen med børn (dvs. række 1). I den tabel, der danner udgangspunkt for gennemgangen af ovenstående tabeller, er endvidere anført tallene for enlige mænd. Det betyder, at man kan få et (hurtigt) overblik over de to køns fordeling på alder og hvorvidt, de bor alene eller sammen med børn ved at betragte tabel en politiker, der er modstander af (øget) indsats over for unge enlige mødre, kunne f.eks. inddrage denne tabel i sin argumentation.

20 20 Tabel 4.5: Andelen af henholdsvis enlige kvinder og enlige mænd, der bor sammen med børn - fordelt efter husstandsoverhovedets alder KVINDER MÆND Procentbasis - 25 år med hjemmeboende børn, % med hjemmeboende børn, % Kvinder abs. Mænd abs år år år år I alt %basis Anmærkning: Tabellen omfatter en tælling foretaget af Danmarks Statistik d. 1. januar Noter: Der er tale om børn under 26 år. Kilder: Materialet er bearbejdet på grundlag af tabel fra publikationen: Kvinder & mænd, Danmarks Statistik, 1985, p. 26. KOMMENTAR til tabel 4.5: Det kan meget vel tænkes, at der vil være læsere, der ikke opfatter, at der i ovennævnte tabel er tale om horisontale procentfordelinger, fordi der ikke er angivet tallene for dem, der ikke bor med børn (14% af enlige kvinder under 25 år bor sammen med børn; 50% af enlige kvinder mellem år bor sammen med børn, osv.). For at gøre billedet tydeligt kan man vise tallene som i tabel 4.6 og 4.7 nedenfor, idet der alene er vist tallene for de unge.

21 21 Tabel 4.6: Fuldstændig udskrift af række 1 i tabel 4.5 (kvinder alene). Kvinder ALDER med hjemmeboende børn uden hjemmeboende børn I alt pct. basis % % % - 25 år Kilde: Kvinder & mænd, Danmarks Statistik, 1985, p. 26. Tabel 4.7: Fuldstændig udskrift af række 1 i tabel 4.5 (mænd alene). Mænd ALDER med hjemmeboende børn uden hjemmeboende børn I alt pct. basis % % % - 25 år Kilde: Kvinder & mænd, Danmarks Statistik, 1985, p. 26. For at fuldstændiggøre eksemplet ses nedenfor den tabel, der har dannet udgangspunkt for alle beregningerne og analyserne:

22 22 Tabel 4.8: Husstande med 1 voksen person fordelt efter dennes alder 1. januar KVINDER MÆND ALDER uden børn under 26 år med børn under 26 år uden børn under 26 år med børn under 26 år under 25 år antal antal 5961 antal antal år år år år I ALT Kilde: Kvinder & mænd, Danmarks Statistik, 1985, p. 26. Bemærk i øvrigt, at én ting er at læse tabellen og dermed sige, hvad der står i den. En anden ting er at vurdere tabellen og dermed give udtryk for om en eller anden værdi er høj eller lav i forhold til en bestemt vinkel eller et bestemt udgangspunkt. Når man beskriver tabeller, refereres blot deres indhold. Når man vurderer tabeller, sker det altid i forhold til et eller andet udgangspunkt. Man er sjældent uenige om at referere tal, men uenighederne kan opstå, når man vurderer dem. Derfor er det en god idé at gå til tabelmaterialet i en undersøgelse og dermed til det oprindelige spørgeskema og ikke nøjes med at læse, hvad forskeren skriver. Man skal gøre sig klart: hvad vil jeg med disse tal? hvorfor er de vigtige for min argumentation? hvad er det, jeg selv ønsker at vise? hvad er mit faglige og videnskabsteoretiske udgangspunkt?

23 23 hvordan er tallene indsamlet? hvordan har forskningsstrategi og -design set ud i den pågældende undersøgelse? hvis der er tale om en survey-undersøgelse, hvis resultater man ønsker at generalisere: hvordan ser svarprocenten ud? er der foretaget bortfaldsanalyser (i tilfælde af lav svarprocent) hvordan ser resultatet at den ud? osv. hvad har man konkret spurgt om (= spørgeskemaspørgsmålene)? i hvilken sammenhæng er spørgsmålene blevet stillet? Der kan (og bør) stilles mange spørgsmål til de undersøgelser, som man anvender i forbindelse med sin egen forskning eller egen argumentation. Det er umuligt at nævne dem alle, men SUND FOR- NUFT, når man læser og vurderer andres undersøgelser (og når man gennemfører egne) er en vigtig parameter.

24 24 AFSNIT 5: SAMMENHÆNGE 11 Er der en sammenhæng mellem børns og forældres intelligens? mellem kvinders højde og vægt? Er matematisk begavede studenter dårlige til sprog og sproglige studenter dårlige til matematik? Får børnehaveklassebørn det nemmere senere i skolen end børn, der ikke har gået i børnehaveklasse? Medfører uddannelse bedre kvalitet i opgaveløsninger? Disse og tilsvarende problemstillinger, hvor forholdet mellem 2 variable skal beskrives, behandles ad statistisk vej via en række mål for sammenhænge 12 og statistisk signifikans 13. Kausalitet, forudsigelse og forklaring er almindelige begreber i forskningen, hvor de er integrerede i det teoretisk arbejde. Hvad angår den første kausaliteten - er den det mest almindelige og anvendes, når der er tale om en årsag og en virkning. Generelt plejer man at sige, at følgende forhold skal være tilstede, for at man kan tale om kausalitet: 1. en tidsmæssig rækkefølge mellem de variable, hvor årsagen kommer før virkningen, 2. en i statistisk forstand målt sammenhæng (= korrelation), 3. udelukkelse 11 for yderligere diskussion henvises til Boolsen, det er altid hensigtsmæssigt at have tænkt sig om, inden den statistiske analyse påbegyndes, dvs. at have formuleret nogle hypoteser om mulige eller forventede sammenhænge; det modsatte ikke at gøre dette kan nemt føre til, at analysen bliver uden fokus og dermed eventuelt overflødig, uoverskuelig og uinteressant. 13 I samfundsvidenskaberne kan vi bedst lide, at tale om kausale sammenhænge kausalitet men ofte er der alene tale om sammenhænge.

25 25 af andre plausible forklaringer, og 4. en teoretisk forklaring, der sandsynliggør ideelt set forudsiger sammenhængen 14. Figur 3: Oversigt over relationerne mellem kausale variable (a) X + Y (b) X 1 X _ + Y (c) + + X Z + Y (d) X + Y _ Z X 1 (e) + _ Z + X 2 _ Y Bemærkninger: I en kausal sammenhæng er der en årsag og en virkning. Den enkleste model har to variable, hvor X almindeligvis betegner årsag og Y effekt/virkning. Forholdet mellem de variable er symboliseret ved pile, og de viser kausalitetens retning (fra uafhængig til afhængig variabel). 14 Neuman, 2000: 51 ff samt Andersen, 1997

26 26 Sammenhængen kan være enten positiv eller negativ. En positiv sammenhæng betyder, at en højere værdi på den ene variable er ledsaget af en højere værdi på en anden. I figuren viser model (a) den simpleste kausale model med to variable. Model (b) viser et mere sammensat forhold, idet der er to kausale variable. Model (c) og (d) identificerer også forhold mellem tre variable, men den teoretiske kausale kæde er anderledes. Model (e) illustrerer en model med fire variable. To kausale variable er forbundne, men ifølge teorien er ingen af dem årsag til den anden (de finder muligvis sted samtidig). (Neuman, 2000: 56) UNDERSØGELSE AF FORHOLDET MELLEM TO VARIABLER Den enkleste måde at undersøge forholdet mellem to variabler på er at stille dem op i en tabel eller ved at tegne dem op i et koordinatsystem. Mål for sammenhæng har til formål at vise styrken og retningen af samvariationen mellem to variabler. I tilknytning til sammenhængsmål anvendes statistiske signifikanstest til at estimere sikkerheden for, at en observeret sammenhæng også eksisterer i den samlede population. Der findes mange forskellige sammenhængsmål. Hvilket mål, der egner sig til en given analyse, afhænger af, hvorvidt variablen er målt på nominalskala-, ordinalskala- eller intervalskala-niveau.

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Personlig stemmeafgivning

Personlig stemmeafgivning Ib Michelsen X 2 -test 1 Personlig stemmeafgivning Efter valget i 2005 1 har man udspurgt en mindre del af de deltagende, om de har stemt personligt. Man har svar fra 1131 mænd (hvoraf 54 % har stemt personligt

Læs mere

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man spørge om; 5) Tips n tricks i forhold til at formulere spørgsmål;

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Program dag 2 (11. april 2011)

Program dag 2 (11. april 2011) Program dag 2 (11. april 2011) Dag 2: 1) Hvordan kan man bearbejde data; 2) Undersøgelse af datamaterialet; 3) Forskellige typer statistik; 4) Indledende dataundersøgelser; 5) Hvad kan man sige om sammenhænge;

Læs mere

Teknikker til analyse af tal med Excel

Teknikker til analyse af tal med Excel 1 Appendiks 2 Teknikker til analyse af tal med Excel Dette appendiks indeholder mange gentagelser fra kapitel 10, afsnit 4 Teknikker til analyse af tal i Den skinbarlige virkelighed) dog med den forskel,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet en reminder Udformning af spørgeskema

Læs mere

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0 Hypotesetest Hypotesetest generelt Ingredienserne i en hypotesetest: Statistisk model, f.eks. X 1,,X n uafhængige fra bestemt fordeling. Parameter med estimat. Nulhypotese, f.eks. at antager en bestemt

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelser og databehandling

Spørgeskemaundersøgelser og databehandling DASG. Nye veje i statistik og sandsynlighedsregning. side 1 af 12 Spørgeskemaundersøgelser og databehandling Disse noter er udarbejdet i forbindelse med et tværfagligt samarbejde mellem matematik og samfundsfag

Læs mere

Teoretisk Statistik, 2. december 2003. Sammenligning af poissonfordelinger

Teoretisk Statistik, 2. december 2003. Sammenligning af poissonfordelinger Uge 49 I Teoretisk Statistik, 2. december 2003 Sammenligning af poissonfordelinger o Generel teori o Sammenligning af to poissonfordelinger o Eksempel Opsummering om multinomialfordelinger Fishers eksakte

Læs mere

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004

Læs mere

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker.

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Spørgeskemaer Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Hvad er et spørgeskema? Et spørgeskema består i sin bredeste

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Statistik med TI-Nspire CAS version 3.2. Bjørn Felsager September 2012. [Fjerde udgave]

Statistik med TI-Nspire CAS version 3.2. Bjørn Felsager September 2012. [Fjerde udgave] Statistik med TI-Nspire CAS version 3.2 Bjørn Felsager September 2012 [Fjerde udgave] Indholdsfortegnelse Forord Beskrivende statistik 1 Grundlæggende TI-Nspire CAS-teknikker... 4 1.2 Lister og regneark...

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

I. Deskriptiv analyse af kroppens proportioner

I. Deskriptiv analyse af kroppens proportioner Projektet er delt i to, og man kan vælge kun at gennemføre den ene del. Man kan vælge selv at frembringe data, fx gennem et samarbejde med idræt eller biologi, eller man kan anvende de foreliggende data,

Læs mere

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen Simpsons Paradoks Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Københavns Universitet 1 Simpsons Paradoks -Et emnearbejde om årsag og sammenhæng

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Kvantitative metoder 09.03.2010

Kvantitative metoder 09.03.2010 Kvantitative metoder 09.03.2010 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Udformning af spørgeskema herunder spørgsmålsformuleringer Dataindsamling Databehandling og kvalitetssikring af data Opsamling fra sidste

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Statistik II Lektion 3 Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Setup: To binære variable X og Y. Statistisk model: Konsekvens: Logistisk regression: 2 binære var. e e X Y P

Læs mere

Kvantitative metoder 5.3.2010

Kvantitative metoder 5.3.2010 Kvantitative metoder 5.3.2010 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet Udformning af spørgeskema herunder spørgsmålsformuleringer Dataindsamling Databehandling

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 Formål Kun det uregelmæssige fravær belyses Formålet med FraværsStatistikken er at belyse mønstre i fraværets sammensætning og udvikling indenfor DA-området.

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen

Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen Microsoft Excel har en del standard anvendelsesmuligheder i forhold til den beskrivende statistik og statistisk

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning Danske Fysioterapeuter Kvalitet i træning Undersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters paneldeltagere 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 84

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN MATHIT PRØVESÆT MAJ 2007 2010 MATEMATIK A-NIVEAU. MATHIT Prøvesæt 2010. Kl. 09.00 14.00 STXA-MATHIT

STUDENTEREKSAMEN MATHIT PRØVESÆT MAJ 2007 2010 MATEMATIK A-NIVEAU. MATHIT Prøvesæt 2010. Kl. 09.00 14.00 STXA-MATHIT STUDENTEREKSAMEN MATHIT PRØVESÆT MAJ 007 010 MATEMATIK A-NIVEAU MATHIT Prøvesæt 010 Kl. 09.00 14.00 STXA-MATHIT Opgavesættet er delt i to dele. Delprøve 1: timer med autoriseret formelsamling Delprøve

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

Dig og din puls Lærervejleding

Dig og din puls Lærervejleding Dig og din puls Lærervejleding Indledning I det efterfølgende materiale beskrives et forløb til matematik C, hvori eleverne skal måle hvilepuls og arbejdspuls og beskrive observationerne matematisk. Materialet

Læs mere

AGENDA MARKEDSANALYSE. Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 29. April 2002. 12.00 12.45 Introduktion til markedsanalyse

AGENDA MARKEDSANALYSE. Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 29. April 2002. 12.00 12.45 Introduktion til markedsanalyse MARKEDSANALYSE Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 29. April 2002 AGENDA 12.00 12.45 Introduktion til markedsanalyse Kvantitativ markedsanalyse Morten 12.45 13.00 PAUSE 13.00 13.45 Kvalitativ

Læs mere

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ))

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ)) Journalisthøjskolen Undervisningsplan Efterår 2011 2. semester Indsamling og Analyse Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik

Læs mere

Schweynoch, 2003. Se eventuelt http://www.mathematik.uni-kassel.de/~fathom/projekt.htm.

Schweynoch, 2003. Se eventuelt http://www.mathematik.uni-kassel.de/~fathom/projekt.htm. Projekt 8.5 Hypotesetest med anvendelse af t-test (Dette materiale har været anvendt som forberedelsesmateriale til den skriftlige prøve 01 for netforsøget) Indhold Indledning... 1 χ -test... Numeriske

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Forekomst af og trusler om blandt sygeplejersker i 2012 - Hver tredje sygeplejerske (32 %) har været udsat for trusler om indenfor det seneste år, hvilket svarer til

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

Statikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression

Statikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression Statikstik II 2. Lektion Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression Sandsynlighedsregningsrepetition Antag at Svar kan være Ja og Nej. Sandsynligheden for at Svar Ja skrives

Læs mere

Kvalitative og kvantitative

Kvalitative og kvantitative Kvalitative og kvantitative - undersøgelsesmetoder Fællesmodul i business DEF Klynge, KEA 2012 Har I brugt dem? Og til hvad? Hvad er værdien ved dem? Business aspektet Før nogen finansierer noget som helst,

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Syddanmark 2010-2011

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Syddanmark 2010-2011 Forældrene har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Syddanmark 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

At kommunikere i diagrammer

At kommunikere i diagrammer At kommunikere i diagrammer Statistik formidles grafisk i kurver, søjler, cirkler og tabeller, målet er at formidle data i form af tal på en let og overskuelig måde, så læseren hurtigt kan danne sig et

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Matematik B. Højere handelseksamen

Matematik B. Højere handelseksamen Matematik B Højere handelseksamen hhx132-mat/b-16082013 Fredag den 16. august 2013 kl. 9.00-13.00 Matematik B Prøven består af to delprøver. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1 til 5 med i alt

Læs mere

Matematik B. Højere handelseksamen

Matematik B. Højere handelseksamen Matematik B Højere handelseksamen hh123-mat/b-17122012 Mandag den 17. december 2012 kl. 9.00-13.00 Prøven består af to delprøver. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1 til 5 med i alt 5 spørgsmål.

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

HVAD er metodelære? HVAD er metode? HVAD er metode? HVORFOR metodelære? Strukturering. Strukturering og måleskalaer.

HVAD er metodelære? HVAD er metode? HVAD er metode? HVORFOR metodelære? Strukturering. Strukturering og måleskalaer. Strukturering Dagens program:! Introduktion til metodelære! Strukturering og måleskalaer HVAD er metodelære? Metodelære er læren om og anvendelsen af (arbejds)metoder, som sætter jer i stand til at arbejde

Læs mere

Statistik noter - Efterår 2009 Keller - Statistics for management and economics

Statistik noter - Efterår 2009 Keller - Statistics for management and economics Statistik noter - Efterår 2009 Keller - Statistics for management and economics Jonas Sveistrup Hansen - stud.merc.it 22. september 2009 1 Indhold 1 Begrebsliste 3 2 Forelæsning 1 - kap. 1-3 3 2.1 Kelvin

Læs mere

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 14 Metode Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 277 1. Dataindsamling Denne rapport bygger på telefoninterviews med 3.481 repræsentativt udvalgte 15-24-årige unge fra hele Danmark.

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Et matematikeksperiment: Bjørn Felsager, Haslev Gymnasium & HF

Et matematikeksperiment: Bjørn Felsager, Haslev Gymnasium & HF Sammenligning af to måleserier En af de mest grundlæggende problemstillinger i statistik består i at undersøge om to forskellige måleserier er signifikant forskellige eller om forskellen på de to serier

Læs mere

Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde

Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde Modul 5 Valgfag 5, 10 eller 15 ECTS-point Kvantitativ metode i studiet af socialt arbejde og sociale problemer Foråret 2013 14. januar 2013 Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde udbyder et valgfrit modul,

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Eleverne skal lære at:

Eleverne skal lære at: PK: Årsplan 8.Ga. M, matematik Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32 uge 50 Tal og algebra Eleverne skal arbejde med at: kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni, 11. Denne

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Spilstrategier. 1 Vindermængde og tabermængde

Spilstrategier. 1 Vindermængde og tabermængde Spilstrategier De spiltyper vi skal se på her, er primært spil af følgende type: Spil der spilles af to spillere A og B som skiftes til at trække, A starter, og hvis man ikke kan trække har man tabt. Der

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003

Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003 1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 12. november 2012 1 Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003 Resumé: Papiret redegør for hvorledes pensionsformuen, ultimo

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

Årsplan for matematik 2012-13

Årsplan for matematik 2012-13 Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder

Læs mere