Børn i familier med alkoholproblemer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børn i familier med alkoholproblemer"

Transkript

1 Børn i familier med alkoholproblemer En evaluering af Hvidovre Hospitals Alkoholenhed om tilbud til børnefamilier og samarbejde med socialforvaltningen August 2008 Marianne Højland og Marianne Malmgren

2 CASA Børn i familier med alkoholproblemer En evaluering af Hvidovre Hospitals Alkoholenhed om tilbud til børnefamilier og samarbejde med socialforvaltningen August 2008 Marianne Højland og Marianne Malmgren Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone Telefax Homepage:

3 Børn i familier med alkoholproblemer En evaluering af Hvidovre Hospitals Alkoholenhed om tilbud til børnefamilier og samarbejde med socialforvaltningen 8 CASA, August 2008 ISBN Elektronisk udgave: ISBN

4

5 Forord Alkoholenheden, Hvidovre Hospital, under Region Hovedstaden, der dækker Københavns og Frederiksberg Kommuner, har siden 2004 varetaget et projekt for en bedre tværfaglig og tværsektoriel indsats over for børn af forældre, hvor den ene eller begge er afhængige af alkohol. Projektet Børn i familier med alkoholproblemer er en del af det landsdækkende projekt, som Sundhedsstyrelsen har taget initiativ til. Alkoholenheden, Hvidovre Hospital, har bedt CASA udarbejde en evaluering med fokus på brugernes erfaringer med Alkoholenhedens børnefamilierettede tilbud og på det tværsektorielle samarbejde mellem Alkoholenheden og socialforvaltningen. Resultaterne af evalueringen foreligger i nærværende rapport. Formålet med evalueringen er at få en tilbagemelding og vurdering fra brugerne børn og forældre der har været i Alkoholenhedens tilbud, og fra samarbejdspartnerne i socialforvaltningen med henblik på, hvad der kan være af justeringer for at forbedre indsatsen i forhold til børn i familier med alkoholproblemer. Evalueringen er kvalitativ. Brugerundersøgelsen bygger på kvalitative interview med 38 familiemedlemmer fra 16 familier, som har deltaget i Alkoholenhedens børnefamilierettede tilbud. Samarbejdsundersøgelsen er baseret på beskrivelser og vurderinger fra de interviewede alkoholbehandlere og medarbejdere i socialforvaltningen. Der er foretaget kvalitative interview med 8 repræsentanter fra 6 forskellige socialforvaltninger i Københavns Kommune samt Frederiksberg Kommunes familieafdeling og 18 alkoholbehandlere fra de 5 afdelinger i Alkoholenheden. Evalueringen omhandler ikke det interne samarbejde i Alkoholenheden fx mellem børnefamiliesagkyndige og alkoholbehandlere. For en beskrivelse af projektet, organiseringen og de børnefamiliesagkyndiges indsatsområder henvises til Alkoholenhedens interne midtvejsevaluering fra Vi vil gerne takke alle de personer, som i forbindelse med evalueringen har taget sig tid til og stillet sig til rådighed for interview. Evalueringen er finansieret af midler fra Velfærdsministeriets bevilling fra puljen Tværfaglig. Rapporten er skrevet af Marianne Højland og Marianne Malmgren under ledelse af Finn Kenneth Hansen. CASA August 2008

6

7 Indhold 1 Indledning og resumé Evalueringens formål og metode Resumé af evalueringens resultater Rapportens opbygning Læsevejledning til den kvalitative undersøgelse De deltagende familier Misbrug i hverdagen eller ved samvær Behandling og familiens sociale situation Konsekvenser af alkoholmisbrug Sammenfatning Drivkræfter og barrierer for deltagelse Drivkræfter Barrierer for deltagelse i familierettede tilbud Sammenfatning Tilbuddenes indhold, rammer og forløb Stor tilfredshed Bespisning og kørsel Forældreinddragelse er central Trygt neutralt rum ved familieterapi Alkohol i centrum Forslag fremover Sammenfatning Betydninger af deltagelse Børnenes perspektiv Den alkoholafhængige forælders perspektiv Den anden forælders perspektiv Familien samlet set Sammenfatning Alkoholenheden og socialforvaltningen Hvordan ser de to sektorer problemets omfang, og hvordan er tilgange til problemet? Hvem visiterer, og hvilke familier visiteres? Alkoholenhedens henvisninger til socialcentrenes ydelser Underretninger Tværfagligt samarbejde Sammenfatning Barrierer og muligheder i samarbejdet Barrierer Muligheder Sammenfatning Referencer Bilag... 73

8 4

9 1 Indledning og resumé Alkoholenheden, Hvidovre Hospital, står for den offentlige alkoholbehandling for København, Frederiksberg, Hvidovre og Dragør Kommuner. Enheden modtager endvidere patienter fra andre kommuner, da der er frit valg af offentligt alkoholbehandlingssted. Efter 2007 hører Alkoholenheden under Region Hovedstaden. Alkoholenheden har siden 2004 varetaget et projekt for en bedre tværfaglig og tværsektoriel indsats over for børn af forældre med alkoholmisbrug. Projektet Børn i familier med alkoholproblemer er en del af et landsdækkende projekt, som Sundhedsstyrelsen har taget initiativ til og koordinerer med midler fra Satspuljen. Baggrunden for projektet er bl.a. viden fra danske undersøgelser, der har vist, at børn, der vokser op i familier med alkoholproblemer, har øget risiko for fx alvorlige traumer i barndommen, for omsorgssvigt, for udvikling af psykisk sygdom eller eget misbrug, for ikke at få uddannelse eller arbejde mm. Projektets baggrund er desuden en erkendelse af, at de professionelle i alkoholbehandlingsinstitutionerne ikke i tilstrækkelig grad har haft opmærksomhed på børnene, mens de professionelle i den pædagogiske sektor og i socialsektoren for ofte overser alkoholproblemer hos børnenes forældre og ikke gør tilstrækkeligt ved barnets problemer eller ikke gør nok for at få forældrene i behandling. Alkoholenheden i København har i en intern midtvejsevaluering af projektet Børn i familier med alkoholproblemer Intern midtvejsevaluering fra maj 2007 konkretiseret problemstillingen lokalt og bl.a. redegjort for, at børnenes møde med talrige professionelle i deres dagligliv: lærere, pædagoger, dagplejemødre osv. ikke yder tilstrækkelig sikkerhed for, at deres vanskeligheder med et liv med alkoholmisbrugende forældre bliver opdaget og taget hånd om. Heller ikke socialforvaltningens professionelle har tilstrækkeligt fokus på forældrenes alkoholmisbrug som årsag til familiens vanskeligheder. Konsekvensen er, at børnesager, hvor forældrene har alkoholproblemer, ikke er blevet undersøgt og håndteret godt nok. Projektet Børn i familier med alkoholproblemer fik ca. 4 mio. kr. over en 4-årig periode til ansættelse af 3 børnefamiliesagkyndige på deltid til projektet. Derudover har projektet fået midler fra bl.a. Socialministeriets pulje: Tværfaglig til tværfagligt samarbejde og tværsektoriel opkvalificering af personale fra sundhedssektoren, socialsektoren og den pædagogiske sektor i Københavns og Frederiksberg Kommuner og fra puljen Alkohol til en alkoholkonsulentordning i 2 år, som bl.a. omfattede udgående konsulentordning til socialcentrene. Alkoholenheden har derudover investeret ressourcer i indsatsen. Det drejer sig bl.a. om tid til drøftelse af børnesager på børne- 5

10 konferencer i enhederne, uddannelse og kompetenceudvikling af alkoholbehandlerne samt alkoholbehandlernes/familieterapeuternes tid til afholdelse af de børnefamilierettede tilbud. Formålet med projektet er at forbedre opsporing af og støtte til børn af forældre med alkoholproblemer gennem kvalificering af indsatsen og de professionelle internt i Alkoholenheden, opkvalificering af professionelle i alle relevante sektorer, styrkelse af det tværsektorielle samarbejde og udvikling af tilbud til børn og familier. Kvalificering af indsats og professionelle internt i Alkoholenheden Internt i Alkoholenheden har der gennem projektet været arbejdet på at rette og skærpe opmærksomheden mod børn og de familiemæssige problemer, som er forbundet med forældres alkoholafhængighed. Der er udviklet en praksis for registrering og systematisering af patienter indskrevet i Alkoholenheden som har børn, ved markering på journalen, hvorved det er synligt, at der er børn i familien. Der er endvidere kommet fokus på børn i behandlingsplanerne, fordi børnene er beskrevet i resumeet. Børnekonferencer er etableret som en fast del af strukturen. Internt i hver af de 5 alkoholenheder afholdes en gang om måneden børnekonference i 1½ time, hvor en børnesagkyndig samt alkoholbehandlerne fra den enkelte enhed deltager. På konferencen tages børnesagerne op de, hvor patienten er født i den pågældende måned, samt akutte sager. På konferencen drøftes bl.a., om der er grund til bekymring, og hvilke positive og vanskelige forhold der er i familien, samt hvordan alkoholbehandleren eventuelt kommer videre i sagen. Alkoholbehandlerne er, som følge af projektet, blevet opkvalificeret i forhold til børneperspektivet. Nogle har deltaget i kursus af 2-3 dages varighed om bl.a. underretning og tavshedspligt. Desuden har 5 behandlere gennemført en 3-årig familieterapeutuddannelse. Desuden foregår der en læring gennem de samtaler, hvor den børnefamiliesagkyndige også deltager og via sparring mellem alkoholbehandler og børnefamiliesagkyndig. De børnefamiliesagkyndige står til rådighed som konsulenter for alkoholbehandlerne med rådgivning og sparring og kan endvidere deltage som bisidder for alkoholbehandleren i samtaler med patienter, pårørende og børn. Handlevejledning til alkoholbehandlerne er udarbejdet og indført. Ifølge denne skal alkoholbehandlerne skønne, om forældrene kan drage omsorg for barnet. Vejledningen indeholder praksis for handling, når en patient har børn, fx inddragelse af børn i alkoholbehandlingen. Desuden indeholder den vejledning til underretning til socialforvaltningen. Handlevejledningen er lagt ind som instruks på Alkoholenhedens intranet. Der er endvidere udarbejdet og distribueret pjecer om Alkoholenhedens specifikke børne- og fa- 6

11 milierettede tilbud til forældre og professionelle samt pjecer med information om projektet. Kvalificering af professionelle i relevante sektorer Projektet er mangesidigt og omhandler kursusvirksomhed og undervisning, rådgivning samt organisatorisk ombygning af relationer og samarbejdsformer på tværs af sundhedsforvaltning, børne- og ungdomsforvaltning eller kultur- og fritidsforvaltning. De børnefamiliesagkyndige bidrager nogle gange på personalemøder i fx dagtilbud samt møder institutionspersonale på kurserne og ved tværfaglige møder. Projektet går således også ud på at få et samarbejde med den pædagogiske sektor. Pædagoger udgør for øvrigt halvdelen af kursusdeltagerne. Styrkelse af det tværsektorielle samarbejde Projektet omhandler endvidere samarbejde mellem alkoholbehandlingen og den sociale sektor i Københavns Kommune og de øvrige kommuner, som er med i projektet. Organisatorisk har Alkoholenheden i projektperioden arbejdet for og konkret opnået uformelle og formelle kontakter og samarbejde med den sociale sektor i kommunerne. Det har således været et vigtigt mål for projektet at fremme et bedre tværsektorielt samarbejde med henblik på bedre opsporing af og støtte til børn af forældre med alkoholproblemer. Det tværsektorielle samarbejde er søgt styrket gennem Alkoholenhedens forsøg på etablering af samarbejdsaftaler med Frederiksberg Kommune og de lokale socialcentre i Københavns Kommune, deltagelse i tværfaglige mødefora som fx de tværfaglige 49 grupper med det formål at bibringe med viden om alkohol i de allerede eksisterende netværk, oprettelse af ressourcegrupper med særligt fokus på alkoholmisbrug, afvikling af kurser for medarbejdere i socialforvaltningen, herunder tværfaglige kurser for et børnefamilieteam og Alkoholenheden samt konsulentfunktion på netværksmøder og i enkeltsager i socialforvaltningen. Derudover har Alkoholenheden sammen med Københavns Kommunes socialforvaltning udarbejdet en Handlevejledning til sagsbehandlere i børnefamilieteam vedrørende børnefamilier med alkoholproblemer. Vejledningen er præsenteret ude i de enkelte team. Handlevejledningen skal støtte sagsbehandlerne i børnefamilieteamene i at håndtage sager, hvor alkoholproblemer er involveret, give sagsbehandlerne en større viden om, hvordan alkoholproblemer i børnefamilier afdækkes samt hjælpe dem med at finde den rette hjælp og støtte til familierne. Handlevejledningen indeholder således også en fortegnelse over de tilbud, der findes til kommunens gravide, børn, familier og pårørende i alkoholfamilier samt en fortegnelse over institutioner, der giver alkoholbehandling. I vejledningen informeres også om Alkoholenhedens offentlige alkoholbehandlingstilbud. 7

12 Alkoholenhedens børnefamilierettede tilbud Et andet centralt formål med projektet har som nævnt været at iværksætte og udvikle tilbud til børn og familier. Alkoholenheden har i forhold til målgruppen børn i familier med alkoholproblemer udviklet og iværksat børneog ungegrupper, familiesamtaler/terapi og aflastningssamtaler. Børne- og ungegrupper har bl.a. til formål at sikre, at børn i familier med alkoholproblemer ses og høres i forhold til deres oplevelser og at lære børn at sætte egne mål og tage egne beslutninger. Målgruppen er børn, der lever i familier, hvor en eller begge forældre har eller har haft et alkoholmisbrug. Børn kan deltage i grupperne, uden at deres forældre er ædru eller i alkoholbehandling, men det er ønskeligt, at det gælder for mindst en af forældrene. En forudsætning for deltagelse er, at forældrene bakker op om barnets deltagelse i gruppen. En gruppe består af mellem 5 og 8 børn. Alkoholenheden afholder 2 børnegrupper og 2 ungegrupper årligt. I alt deltager cirka børn om året i grupperne. Deltagerne mødes 12 gange i et forløb, og undervejs er der 4 familiesamtaler. Tilbuddene er gratis, og der er mulighed for taxakørsel. Hver gruppe ledes af 2 alkoholbehandlere/familieterapeuter. Familiesamtalernes formål er at bryde den onde cirkel, som fastholder problemerne i familier med alkoholmisbrug, og at forebygge rusmiddelproblemer og psykiske symptomer hos familiemedlemmer, herunder børn og unge. Målgruppen er familier, der ønsker behandling, og som er parate til at arbejde med rusmiddelproblemet og familieproblematikken. Desuden skal alkohol være det primære rusmiddelproblem. Et forløb kan vare mellem 4-6 gange eller mellem gange med deltagelse af både forældre og børn eller forældre. I alt deltager cirka familier om året i familiesamtaler. Samtalerne ledes af 2 alkoholbehandlere/familieterapeuter. Aflastende samtaler består af samtaler med patient og partneren om alkoholmisbrugets indflydelse på børn og familie, og en samtale med patienten, partneren og børn over 6 år i misbrugsfamilier. En børnefamiliesagkyndig kan deltage i samtalen og/eller bidrage med sparring for alkoholbehandleren. Der gennemføres årligt samtaler med mellem 10 og 15 familier. I princippet skal aflastende samtaler, som en del af alkoholbehandlingen, tilbydes alle Alkoholenhedens patienter med børn. I forbindelse med etableringen af de familierettede tilbud har 5 alkoholbehandlere i enheden bl.a. taget en 3-årig familieterapeutuddannelse. De 5 behandlere indgår i et familieteam. Lederen af teamet, en afdelingslæge/familieterapeut, forestår visitationen til børne-ungegrupper og familieterapi. For en nærmere beskrivelse af tilbuddene henvises til rapportens bilag 2. 8

13 1.1 Evalueringens formål og metode Alkoholenheden i København har bedt CASA udarbejde en evaluering med fokus på brugernes erfaringer med tilbuddene i Alkoholenheden og på samarbejdet mellem Alkoholenheden og den sociale sektor. For en redegørelse af projektets proces, organisering og indsatser henvises til midtvejsevalueringen. I midtvejsevalueringen er bl.a. beskrevet de børnefamiliesagkyndiges indsatser fx med etablering af børnekonferencer og formulering af en handlevejledning internt i Alkoholenheden samt samarbejdet med Københavns Kommune om at indføre en handlevejledning til børnefamilieteamene. I midtvejsevalueringen redegøres bl.a. også for projektets indsats i forhold til den pædagogiske sektor samt for indsatsen med afholdelser af kurser og udarbejdelse og distribution af informationsmaterialer. Formålet med nærværende evaluering er at få en tilbagemelding og vurdering fra brugerne børn og forældre, der har været i tilbud, og fra samarbejdspartnerne i socialforvaltningen med henblik på, hvad der kan være af justeringer for at forbedre indsatsen i forhold til børn i misbrugsfamilier. Evalueringen er baseret på kvalitative interview med henholdsvis medarbejdere i Alkoholenheden og i socialforvaltningen samt med familier, som har deltaget i Alkoholenhedens familierettede tilbud. For en nærmere beskrivelse af evalueringens metode henvises til bilag 1 vedlagt denne rapport. Evalueringen består for det første af en brugerundersøgelse. Børn og forældre, som deltager i enten Alkoholenhedens børnegrupper, ungegrupper, aflastende samtale eller i familieterapi, har i interview beskrevet og vurderet deres oplevelse af behandlingstilbud og behandlingsforløb samt deres vurdering af, hvad deltagelsen har betydet for deres familie og hverdagsliv. Specielt har der i interviewene været sat fokus på barrierer for at tage imod tilbud, samt hvad der så alligevel får forældre og barn til at acceptere tilbud. Dette med henblik på, hvad der kan være af justeringer for at forbedre indsatsen i forhold til børn i misbrugsfamilier. For det andet består evalueringen af en analyse af samarbejdet mellem Alkoholenheden og socialforvaltningen: Hvilke former har samarbejdet i praksis? Hvordan visiterer sektorerne til hinanden? Hvordan vurderes udbyttet af samarbejdet? Hvilke barrierer og muligheder ser medarbejderne i samarbejdet? Formålet med denne evaluering er ikke at dokumentere projektets eller de børnefamiliesagkyndiges indsats, ej heller intentionerne med de forskellige indsatser, men derimod at analysere og vurdere, hvordan Alkoholenhedens familierettede tilbud fungerer set fra deltagernes perspektiv. Desuden er det hensigten på baggrund af interview med alkoholbehandlere i Alkoholenhe- 9

14 den og medarbejdere i socialforvaltningen i henholdsvis Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune at tegne et billede af den samarbejdspraksis, som er eksisterende i dag, samt hvilke muligheder og barrierer der er for at udvikle den fremover. Evalueringen omfatter ikke en vurdering af det interne samarbejde i Alkoholenheden mellem børnefamiliesagkyndige og alkoholbehandlere. 1.2 Resumé af evalueringens resultater Gennem projektet Børn i familier med alkoholproblemer har Alkoholenheden indført børnekonferencer, handlingsvejledning samt registrering af børn blandt patienterne. Desuden er der afholdt kurser for alkoholbehandlere, og der foregår ad hoc sparring mellem behandlere og børnefamiliesagkyndige. Tiltag som sammen med de børnefamiliesagkyndiges generelle funktioner har sat fokus på børn internt i Alkoholenheden. Det er således lykkedes at opnå en større opmærksomhed end tidligere på børn med forældre, som er afhængige af alkohol, og de familiemæssige problemer, som er konsekvenser af alkoholafhængighed. Hvor Alkoholenhedens behandlingsindsats tidligere var rettet mod den enkelte voksne person, er der gradvist etableret et familie- og forældreperspektiv. Desuden er det samlede niveau for alkoholbehandlernes fokus og viden om børn øget som følge af projektets forskellige elementer. Alkoholenheden har desuden udviklet og iværksat børnegrupper, ungegrupper, familieterapi og aflastningssamtaler samt bl.a. uddannet 5 alkoholbehandlere til familieterapeuter til bl.a. at forestå tilbuddene. Tidligere eksisterede disse børne- og familierettede tilbud ikke som en del af Alkoholenhedens behandlingstilbud. Evalueringens resultater af Alkoholenhedens familierettede tilbud og samarbejdet mellem Alkoholenheden og socialforvaltningen skal ses i lyset af på den ene side projektets ressourcer og tidshorisont og på den anden side det forhold, at projektets formål er omfattende, kræver en holdningsændring til problemstillingen samt omhandler både intern organisering og praksis på området børn i familier med alkoholproblemer, kvalificering af professionelle i alle relevante sektorer, etablering og udvikling af børnefamilierettede tilbud i Alkoholenheden og kontakt og etablering af tværfagligt samarbejde mellem Alkoholenheden i sundhedssektoren og socialforvaltningen i den sociale sektor. Nærværende evaluering omhandler de to sidstnævnte formål. Brugerundersøgelsen De familier, der modtager familierettede tilbud i Alkoholenheden, er overvejende selvforsørgende og med en omsorgsgivende forælder uden misbrugsproblemer. Enheden har mange samværsfædre blandt deres patienter, men disse er tilsyneladende ikke omfattet af enhedens familiebegreb. 10

15 Det er tilsyneladende ressourcekrævende at finde vejen til Alkoholenhedens tilbud. Den alkoholafhængige forælder eller den anden forælder skal være både opsøgende og pågående for at få et familierettet tilbud. Der sker også henvisning via Alkoholenhedens egne medarbejdere, men tilbuddene er ikke tilstrækkeligt synlige for både den øvrige sundhedssektor, socialsektoren og fx på det private arbejdsmarked. For ringe synlighed er tilsyneladende den vigtigste barriere for de voksnes adgang til tilbuddene, mens børnene og de unges vigtigste barrierer i realiteten er knyttet til de voksnes takling af misbrugsproblemet: Er misbruget kendt, er det erkendt, og vil de voksne arbejde på problemet? og har det haft konsekvenser for barnets trivsel? Spørgsmålet om tidlig indsats bliver i det lys relativt. Både børn og forældre er meget tilfredse med de familierettede tilbud det gælder både forløb og indhold. Børnene og de unge fra grupperne fremhæver bl.a. den omsorg, de føler, de bliver mødt med. Herunder gruppelokalets møblering og den mad de får. Indholdsmæssigt fremhæver de bl.a. gruppemetodens erfaringsudveksling, ophævelsen af ensomhedsfølelsen, det at have sit eget rum at arbejde med problemerne i, at blive befriet for ansvaret for den alkoholafhængige eller for problemerne i familien, men også fx betydningen af at få viden om alkohol og indsigt i de forskellige konsekvenser af et misbrug. Familieinddragelsen, som er et element i børne- og ungegruppernes forløb, fremhæves: Fx øger de konkrete nødplaner, der laves, trygheden i samværsfamilier, hvor de i realiteten kan være afgørende for, at et samværsforhold opretholdes. Familieinddragelsen er også vigtig for at få brudt tavsheden familiemedlemmerne imellem omkring alkoholproblemet og konsekvenserne i familien. I familieterapien har det betydning, at udgangspunktet entydigt og klart er alkoholmisbruget, og at familieterapeuterne fastholder dette fokus og omdrejningspunkt for familiens vanskeligheder, og opfattelsen er, at det gøres meget kompetent og professionelt. For misbrugerne har det stor betydning, at de, trods deres misbrug, bliver mødt med respekt. I et fremadrettet perspektiv peger forældrene på, at der bør være kontinuitet i behandlingsforløbet og fx ikke for lange pauser imellem samtalerne. Det er vigtigt, at det er de samme behandlere, som familierne møder. Endelig fylder spørgsmålet om opfølgning på behandlingsforløbet en del blandt forældrene. Det kunne betyde, at Alkoholenheden skal drøfte, om de nuværende behandlingsafslutninger kan gøres bedre og mere trygge. 11

16 Samarbejdet mellem Alkoholenheden og socialforvaltningen Alkoholenhedens og socialforvaltningens samarbejdsniveauer er uensartede og forskellige. Et par socialcentre og lokale alkoholenheder har stort set intet samarbejde, andre har et begyndende samarbejde på både strukturelt og individuelt sagsniveau. Og enkelte giver udtryk for, at de i kraft af projektet har fået etableret et godt og konstruktivt samarbejde, der gavner og kvalificerer fokus på børn i familier med alkoholproblemer. Vurderingen er generelt i de socialcentre, som har fået et samarbejde op at stå, at Alkoholenheden bidrager i samarbejdet med viden og kompetence, som kvalificerer arbejdet med de enkelte sager, har øget fokus på alkoholproblematikken i børne-familiearbejdet og givet sagsbehandlerne en større konkret viden om, hvordan alkoholproblemer kan gribes an. Hvis indsatsen over for børn i alkoholmisbrugende familier skal styrkes, kræver det, at de to sektorers ydelser og kompetencer udnyttes bedre i et samarbejde at de fx bliver bedre til at supplere hinandens ydelser, og at der fortsat arbejdes på, at de to sektorer erkender nogle barrierer i samarbejdet, der skal overvindes: At socialforvaltningen fx erkender behovet for at se en større alvor i alkoholmisbrug, og at Alkoholenheden ser nødvendigheden i at respektere de rammer, den samarbejdstradition og den ekspertise, der ligger i socialforvaltningen. Undersøgelsen viser, at socialforvaltningerne bruger flere forskellige tilbud og desuden udbygger tilbud til børn og familier med bl.a. et alkoholmisbrug. Men mange af Alkoholenhedens familierettede tilbud er tilbud, som socialforvaltningen efterspørger og indtil videre har brug for, hvis indsatsen i forhold til børn i familier med alkoholmisbrug skal styrkes. Begge sektorers medarbejdere ser et behov for at udbygge samarbejdet både på enkeltsagsniveau, men også på strukturelt niveau i fx tværfaglige møder. De 3 børnefamiliesagkyndige, som tilsammen udfylder 2,2 fuldtidsstillinger, gør et stort arbejde og bygger på både enkeltsagsniveau og strukturelt niveau bro til socialforvaltningerne, men kan ikke dække mødedeltagelse på både strukturelt niveau og møder i forhold til enkeltsager i samtlige socialcentre i Frederiksberg Kommune og i hele Københavns Kommune. Alkoholenheden skal måske derfor i højere grad erkende opbygning og udvikling af samarbejdsrelationer med socialforvaltningerne også på konkret niveau som en nødvendig investering også i tidsmæssige ressourcer. Det er relevant for de to institutioner at se på målgrupper og arbejdsdeling. Socialforvaltningens medarbejdere vælger overvejende at samarbejde med Alkoholenheden om de mindre belastede sager og kontrolsager, som ikke umiddelbart kræver et stort tværfagligt samarbejde. De tunge sager med mange samarbejdspartnere og store krav til faglighed, sammenhæng og in- 12

17 formationsudveksling vælger sagsbehandlerne at beholde i egen forvaltning eller egne institutioner. Alkoholenheden har helt overvejende klienter, der ikke er klienter i det sociale system deriblandt mange familier med børn, som ikke skønnes at have behov for støtte og tilbud fra socialforvaltningen. Både sagsbehandlere og menige medarbejdere i alkoholenhederne erkender egen manglende viden om alkoholmisbrugets konsekvenser for familier og børn, og manglende viden om hinandens kompetencer og ydelser i forhold til at hjælpe disse børn og familier. Den arbejdsdeling, der er etableret mellem de to sektorer, kan derfor betyde, at børn og familier måske ikke får den mest kvalificerede støtte, som Alkoholenhed og socialforvaltning kunne give, hvis de i højere grad supplerede hinandens ydelser. Alkoholenheden skal derfor blive bedre til at henvise børnefamilier til socialforvaltningens tilbud og samtidig udvikle egen rolle som formidler af viden på højt niveau om konsekvenserne for børn, der lever i familier med alkoholmisbrug og servicere forvaltningen med dette på både strukturelt og konkret sagsniveau. En stor udskiftning i medarbejderstaben i socialforvaltningerne gør det nødvendigt, at Alkoholenheden ser informationsarbejde og kursusvirksomhed som kontinuerligt tilbagevendende opgaver, der skal have prioriteret ressourcer. Videnstabet er hurtigt i mange børnefamilieafsnit i fx Københavns Kommunes socialcentre. Der er behov for løbende opsamling på og evaluering af det aktuelle samarbejde. Netop på grund af det relativt hurtige videnstab, og fordi samarbejdet ofte fungerer på konkret enkeltmandsniveau, mangler der et overblik over samarbejdets omfang, status og udviklingsmuligheder. 1.3 Rapportens opbygning Brugerundersøgelsens resultater fremlægges i kapitlerne 2-5. I kapitel 2 fremstiller vi en karakteristik af de familier, som vælger at deltage i Alkoholenhedens familierettede tilbud. I kapitel 3 ser vi på henholdsvis drivkræfter og barrierer for at deltage. I kapitel 4 fremstilles familiernes beskrivelser og vurderinger af tilbuddene. I kapitel 5 beskrives de betydninger, deltagelsen har for henholdsvis børn, den alkoholafhængige forælder og den anden forælder samt for familien samlet set. Resultaterne af analysen af samarbejdet mellem Alkoholenheden og socialforvaltningen udgør de efterfølgende kapitler, nemlig kapitlerne 6-7. I kapitel 6 fremstilles analysen af samarbejdet mellem Alkoholenheden og socialforvaltningen. Der er tale om en fremstilling baseret på, hvordan henholdsvis de interviewede alkoholbehandlere i Alkoholenheden og medarbejdere i 13

18 socialforvaltningen beskriver og vurderer praksis. I kapitel 7 fremhæves henholdsvis barrierer og muligheder i samarbejdet mellem Alkoholenheden og socialforvaltningen. Afslutningsvis er en opsamling på samarbejdstemaet. Der er en referenceliste og to bilag til rapporten. I bilag 1 redegøres for de metoder, der er anvendt i evalueringen og bilag 2 er en beskrivelse af Alkoholenhedens familierettede tilbud. 1.4 Læsevejledning til den kvalitative undersøgelse Evalueringsrapporten omhandler praksis, som den opleves af henholdsvis brugere, alkoholbehandlere i Alkoholenheden og udvalgte medarbejdere fra socialforvaltningen, som har erfaringer med samarbejdet med Alkoholenheden. Der er tale om en kvalitativ undersøgelse baseret på personlige kvalitative interview omhandlende den oplevede praksis for henholdsvis brugere af Alkoholenhedens familierettede tilbud og samarbejdspartnere. For en beskrivelse og dokumentation af de forskellige indsatser, som de børnefamiliesagkyndige har udviklet og iværksat fx børnekonferencer, handlevejledninger, konsulentfunktioner og informationsmateriale, henvises til Alkoholenhedens interne midtvejsevaluering. Begreber anvendt i rapporten Den alkoholafhængige er det begreb, vi anvender i rapporten, om den forælder, som drikker. Den anden forælder i familien, den som ikke er afhængig af alkohol, benævnes med termen forælder. Afhængighedsbegrebet er valgt for det første, fordi Alkoholenheden anvender dette begreb, og for det andet, fordi hovedparten af brugerne af Alkoholenhedens familierettede tilbud, som er interviewet i brugerundersøgelsen, modtager behandling i Alkoholenheden, og dermed er patienter i sundhedsvæsenet. I projektets titel er betegnelsen: Børn i familier med alkoholproblemer, og i sociale sammenhænge omtales målgruppen nogle gange som børn i misbrugsfamilier. I denne rapport anvender vi begrebet alkoholmisbrug i de sammenhænge, hvor det fx handler om konsekvenser for børnene i forhold til at leve i en familie, hvor den ene forælder drikker, for netop hermed at understrege forskellen mellem et forbrug af alkohol og et misbrug af alkohol. Et misbrug af alkohol defineres hermed i forhold til de sociale konsekvenser, anvendelsen af alkohol har fx i forhold til evnen til at passe sine børn og for sociale og familiære relationer. En evaluering, der spænder over to forskellige sektorer, kan således føre til problemer med sprog og begreber også når fx ordvalget eller begreberne 14

19 er de samme, men betydningen forskellig. Alkoholbehandling kan for nogen udelukkende omhandle antabusbehandling, for andre omfatter begrebet både medicinsk og psykosocial behandling. Andre igen knytter alkoholbehandling til en endnu bredere problemforståelse. Vi har i rapporten søgt at tydeliggøre betydningen, hvor det er relevant. 15

20 16

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark. Barn och unga i familjer med missbruk

National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark. Barn och unga i familjer med missbruk National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barn och unga i familjer med missbruk Stockholm d. 2.12.13 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov National satsning

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet Strategi for familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barnet og Rusen 2014 Sandefjord d. 24.09.14 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov Ill. Pia Thaulov Aktuel lovgivning

Læs mere

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der har et overforbrug eller misbrug af alkohol? I alkoholbehandlingen

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG

KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG Indholdsfortegnelse Værdigrundlag... 3 Formål og indhold... 4 Individuelle behandlingsplaner og statusbeskrivelse... 5 Kvalitetsmål...6 Visitationsprocedure...6

Læs mere

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor

Læs mere

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Januar 2015 Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt, hvilke tilbud du kan få i Skive Kommune. Kvalitetsstandarden beskriver også

Læs mere

Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger

Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger Forord Denne guide er udarbejdet i et tværfagligt samarbejde mellem det misbrugsfaglige område (i denne guide bruges betegnelsen alkoholbehandlere)

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling i Aarhus Center for Alkoholbehandling er Aarhus Kommunes behandlingstilbud til borgere, som ønsker hjælp til at ændre alkoholvaner.

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Ad1) Hvor mange afslag til døgnbehandling giver rådgivningscenteret

Ad1) Hvor mange afslag til døgnbehandling giver rådgivningscenteret Henrik Appel Esbensen MB Rådhuset, 1599 Kbh. V Dato: 16.6.2010 Sagsnr.: 2010-86079 Dok.nr.: 2010-392372 Kære Henrik Appel Esbensen Tak for din henvendelse af 8. juni 2010, hvor du stiller følgende spørgsmål

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi tror på, at forandring er muligt for alle For at skabe en forandring i et liv præget af massivt misbrug har

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen Sundhedsloven:

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor

Læs mere

Skive kommune vægter indsatsen i forhold til alkohol- og stofmisbrugsbehandling på følgende måde:

Skive kommune vægter indsatsen i forhold til alkohol- og stofmisbrugsbehandling på følgende måde: Skive Kommune Den 28. januar 2013 Servicedeklaration for forebyggelse og behandling af alkohol- og stofmisbrug. Indledning Ifølge loven skal en kommune beskrive sine tilbud på misbrugsområdet i en såkaldt

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: TN Dato: 02. 01. 2013 Sagsid.: Version nr.: 1. Revision af kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Hvorfor er det kvalitet at inddrage familien Fordi alkohol-afhængighed udvikler sig til en relationel lidelse

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6.

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. 1 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. Behandlingsydelser... 4 7. Dokumentation... 6 8. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: Dato: 26. 01. 2011 Sagsid.: std Version nr.: 7 Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Område Behandling for alkoholmisbrug

Læs mere

Samarbejdsaftalens rammebeløb er baseret på nuværende lovgivning. Borgere i 110 tilbud eller personer i afgiftningsregi, er uden for denne aftale.

Samarbejdsaftalens rammebeløb er baseret på nuværende lovgivning. Borgere i 110 tilbud eller personer i afgiftningsregi, er uden for denne aftale. Samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Misbrugscenter og Frederikssund Kommune om behandling af alkohol- og stofmisbrugere i Frederikssund Kommune gældende i 2015 Baggrund og formål Frederikssund Kommune

Læs mere

Lænken den direkte vej til effektiv alkoholbehandling

Lænken den direkte vej til effektiv alkoholbehandling Lænken den direkte vej til effektiv alkoholbehandling Alkoholbehandling, rådgivning, netværk Hvorfor vælge Lænken? Ingen ventetid behandlingen starter med det samme Direkte adgang til professionelt og

Læs mere

Center for Social & Beskæftigelse

Center for Social & Beskæftigelse Center for Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med et ønske om behandling

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 1. Lovgrundlag Sundhedslovens 141 kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere Stk.

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard. Barnet og Rusen 2014 Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.dk 1 Det gode tværfaglige samarbejde for at sikre kvalitet i indsatsen

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Nordisk Rusmiddelkonference, Tórshavn d. 24-26. august 2011 Janne Westerdahl, Bornholms Regionskommune Disposition Kort om Bornholm

Læs mere

Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune

Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune Alkoholbehandlingen Alkoholenheden er et gratis ambulant tilbud til brugere og familier med alkoholproblemer. Alkoholenheden

Læs mere

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole.

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole. Kvalitetsstandard for tilbud i Rådgivningscenter Tønder Misbrug. Social- og sundhedsfaglig misbrugsbehandling efter serviceloven 101 og sundhedslovens 141 og 142 Beskrivelsen indeholder kvalitetsstandarden

Læs mere

Udklip af kap. 44-46 i Vejledning om særlig støtte til voksne

Udklip af kap. 44-46 i Vejledning om særlig støtte til voksne Udklip af kap. 44-46 i Vejledning om særlig støtte til voksne (Vejledning nr. 5 til serviceloven) Kapitel 44 Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter 101 i lov om social service Opbygning

Læs mere

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen I forbindelse med kommunalreformen er Silkeborg Kommune blevet stillet overfor nye udfordringer på alkoholområdet. Dels har kommunen

Læs mere

Rusmiddelpolitik for Nordsjællands Hospital

Rusmiddelpolitik for Nordsjællands Hospital Rusmiddelpolitik for Nordsjællands Hospital Formålet Det er formålet at: - Sikre patienter og pårørende tryghed ved og tillid til patientplejen og behandlingen. - forebygge, at medarbejdere udvikler alkohol-,

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Er du med, doktor? 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Samarbejdsprojekt mellem Center for Alkoholbehandling (MSB) og Folkesundhed Aarhus (MSO) Ansøger (projektansvarlig):

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Det kan

Læs mere

B I L A G. Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 57 Offentligt. 1127 Özlem Sara Cekic (SF)

B I L A G. Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 57 Offentligt. 1127 Özlem Sara Cekic (SF) Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 57 Offentligt B I L A G 1127 Özlem 1128 Özlem 1129 Özlem mange gravide stof- og alkoholmisbrugere der har ønsket frivillig tvangstilbageholdelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Social Service 101, at tilbyde behandling af stofmisbrug hos voksne borgere.

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Kvalitetsstandard for tilbud på Misbrugscenter Aabenraa

Kvalitetsstandard for tilbud på Misbrugscenter Aabenraa Kvalitetsstandard for tilbud på Misbrugscenter Aabenraa Godkendt af Byrådet den xxxxx Indhold Indhold... 2 1. Opgaver som udføres på misbrugsbehandlingsområdet... 5 Råd og vejledning... 5 Udredning...

Læs mere

Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Kort rådgivende samtale med borgere med et storforbrug eller skadeligt forbrug, pårørende og børn

Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Kort rådgivende samtale med borgere med et storforbrug eller skadeligt forbrug, pårørende og børn GUIDE TIL IMPLEMENTERING af to anbefalinger om tidlig indsats fra forebyggelsespakken om alkohol 2013 Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Kort rådgivende samtale med borgere med et storforbrug

Læs mere

Misbrugspolitik i Rebild Kommune

Misbrugspolitik i Rebild Kommune i Rebild Kommune FORMÅL... 2 LOVGRUNDLAG... 2 DEFINITION AF MISBRUG OG RUSAFHÆNGIGHED... 2 MÅLGRUPPER... 3 VÆRDIGRUNDLAG... 3 KVALITETSMÅL... 3 GENNEMFØRELSE OG OPFØLGNING PÅ POLITIKKEN... 4 IKRAFTTRÆDELSE...

Læs mere

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed.

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. 1 Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. Tilgængelighed vedvarende indsats. Opsøgende indsats relationsbundet.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 2 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 2 af 8 Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Børne- og Kulturforvaltningen XXXX Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse Kvalitetsstandard

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune OKTOBER 2013 1 Indledning Denne kvalitetsstandard omfatter en beskrivelse af Norddjurs Kommunes serviceniveau for det ambulante behandlingstilbud

Læs mere

Fremtidens alkoholbehandling I - broen mellem kommuner og regioner. v/lis Ravn Ebbesen, KL

Fremtidens alkoholbehandling I - broen mellem kommuner og regioner. v/lis Ravn Ebbesen, KL Fremtidens alkoholbehandling I - broen mellem kommuner og regioner v/lis Ravn Ebbesen, KL Alkoholiker??? Michael Falch. Tjele Orelund Alkoholiker er man når man ikke kan overkomme dagliglivet uden alkohol

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

PROBLEMER MED ALKOHOL. Problemer med alkohol? I Stevns Kommune er der hjælp at hente til hele familien

PROBLEMER MED ALKOHOL. Problemer med alkohol? I Stevns Kommune er der hjælp at hente til hele familien PROBLEMER MED ALKOHOL Problemer med alkohol? I Stevns Kommune er der hjælp at hente til hele familien HVOR KAN DU FÅ HJÆLP? HVILKE BEHANDLINGSMULIGHEDER FINDES DER? For alle tilbud om ambulant alkoholbehandling

Læs mere

Den organisatoriske forankring af SKP-ordning for misbrugere og hjemløse

Den organisatoriske forankring af SKP-ordning for misbrugere og hjemløse Den organisatoriske forankring af SKP-ordning for misbrugere og hjemløse - ifølge Metodehæftet udgivet af VFC Socialt Udsatte og med eksempler fra forskellige kommuner Indledning 3 Den organisatoriske

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Børne- og Kulturforvaltningen Marts 2012 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune Side 1 Kvalitetsstandard for

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Koordinerende indsatsplan

Koordinerende indsatsplan Bilag 1 Koordinerende indsatsplan Udarbejdes af behandlere sammen med borgeren/patienten 1. Stamoplysninger Udarbejdes af den koordinerende/initierende behandler inden det koordinerende møde Navn Cpr.

Læs mere

Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol

Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol 1/7 Indledning Samtale om Alkohol etableres som led i pilotprojektet Tidlig opsporing og Kort rådgivende samtale. Pilotprojektet tager afsæt i Strategi for mere

Læs mere

BYRÅDET RUSMIDDELPOLITIK

BYRÅDET RUSMIDDELPOLITIK BYRÅDET RUSMIDDELPOLITIK 1 Indledning Medarbejdernes sundhed er ikke kun en privat sag. Odsherred Kommune har i sin Sundhedspolitik besluttet, at der bl.a. skal sættes fokus på alkohol- og misbrugsproblemer

Læs mere

Handleplan mod misbrug af alkohol og stoffer 2015-2018

Handleplan mod misbrug af alkohol og stoffer 2015-2018 November 2014 Handleplan mod misbrug af alkohol og stoffer 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet, og have lige muligheder for et godt og

Læs mere

Center for rusmiddel og forebyggelse

Center for rusmiddel og forebyggelse Center for rusmiddel og forebyggelse. Et fælles kommunalt driftstilbud.....i en tid med nærhed og selvforsyning som væsentlige principper for den kommunale tilbudsvifte. Grundforudsætninger i kunde leverandører

Læs mere

NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere).

NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere). NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere). I vores forening NIISIP, er vi glad for at deltage i konference og workshop om kvinder,

Læs mere

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik 2014-2018 Indhold Handleplanens overordnede indsatser... 3 Aktivitetsoversigt... 5 Forebyggende arbejde... 5 Tværfagligt samarbejde... 8 Kompetenceudvikling

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Intern undersøgelse af omfanget

Intern undersøgelse af omfanget Intern undersøgelse af omfanget 2014 af borgere med misbrug på de socialpsykiatriske botilbud i Københavns Kommune Drift og Udviklingskontor for Udsatte og Psykiatri Københavns Kommune, Socialforvaltningen

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug STOFMISBRUG 2020 KABS KONFERENCE 19-20 MARTS 2013. Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug Konst. Klinikchef Mette Brandt-

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i medfør af 139 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner Misbrugspolitik for Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014 2018 1 Kære medborgere, Rusmidler er noget, de fleste kender til i dag. Om det er et glas rødvin til aftensmaden eller en øl fredag aften, så har langt

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Hvorfor, hvornår og hvordan?

Hvorfor, hvornår og hvordan? Hvorfor, hvornår og hvordan? Christiansborgkonferencen 19. januar 2015 Arrangeret af Blå Kors Birgit Trembacz, cand.psych. specialist og 1 3 Alle lider og har brug for hjælp. Et alkoholproblem rammer både

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 og af Kommunalbestyrelsen på møde den 13.12.2011. Acadre dok. 81087-12

Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 og af Kommunalbestyrelsen på møde den 13.12.2011. Acadre dok. 81087-12 Kvalitetsstandard for Norddjurs kommunes tilbud om behandling af borgere over 18 år med stofmisbrug jvf. lov om Social Service 101 samt alkoholmisbrug jvf. Sundhedslovens 141 Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget

Læs mere

Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune

Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune Kvalitetsstandard for behandling af voksne borgere over 18 år med stofmisbrug baseret på Servicelovens 101, og alkoholmisbrug baseret på Sundhedslovens

Læs mere

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet.

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. 1 1 RETTIDIG UNDERRETNING HJÆLPER BØRN OG UNGE TIL ET BEDRE LIV Er

Læs mere