Anders, Nicolai, Mads, Mathias, Andre, Samer og Emil

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anders, Nicolai, Mads, Mathias, Andre, Samer og Emil"

Transkript

1 Anders, Nicolai, Mads, Mathias, Andre, Samer og Emil

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledende afsnit Motivation Problemfelt Indledning Projekt design Projektbeskrivelse Problemformulering Arbejdsspørgsmål Afgrænsning Begrebsdefinition Kriminelle/kriminalitet Borgere Præventiv og disciplinerende effekt Offentlige rum Binding til emnet magt Metode Kvalitativ metode Kvantitativ metode Komparativ metode Operationalisering af arbejdsspørgsmål Kvalitetsvurdering af data og teori Empiri Justitsministeriets forskningsenhed Rapport Rapport

3 3.1.3 Rapport Opsamling på rapporterne Cases om videoovervågning Keegan- overfaldet Jonas- drabet Redegørelse for videoovervågning Hvad er videoovervågning? Former for videoovervågning Hensigt med videoovervågning Lovgivning om videoovervågning Udvikling af overvågning Ulrich Beck s og Anthony Giddens Teori Ulrich Beck Risikosamfundet ifølge Ulrich Beck Anthony Giddens Aktør- struktur Adskillelse af tid og rum Risikosamfundet ifølge Anthony Giddens Besvarelse af 2. Arbejdsspørgsmål Michel Foucaults Teori Den legale magt Den disciplinære magt Den biopolitiske magt Michel Foucaults teori om panoptisk samfund Besvarelse af 3. Arbejdsspørgsmål Teorien om den disciplinerende magt

4 8. Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bøger Artikler Hjemmesider Bilag Bilag

5 1. Indledende afsnit 1.1 Motivation Vi har i gruppen valgt at skrive om videoovervågning i det offentlige rum, og hvordan borgeren disciplineres i dette rum. Ved det offentlige rum forstås områder, såsom boligområder, parkeringspladser osv. Vi finder denne problemstilling spændende, da der i Danmark er opsat 1 kamera for hver 15. indbygger, hvorfor Danmark er mere overvåget end Storbritannien (Davidsen- Nielsen, Politiken, 16/8 2011). Dette er interessant da Storbritannien anses som forgangslandet for videoovervågning. Derudover finder vi problemstillingen relevant, da der er fokus på overvågning i medierne, hvorfor vi finder det interessant at undersøge, om videoovervågning fungerer efter hensigten og tilvejebringer tryghed blandt borgerne, eller om der derimod er tale om en falsk tryghed. Vi vil forsøge at be- eller afkræfte, hvorvidt overvågning hjælper til opklaring af kriminalitet, og om den har en disciplinerende effekt på den almindelige borger. 1.2 Problemfelt Fra et sociologisk perspektiv vil vi undersøge, om videoovervågning har en præventiv effekt på kriminalitet, og hvorvidt videoovervågning har en disciplinerende effekt på almene borgere. Hertil benytter vi bl.a. Foucaults magtteori. Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) mener, at man mangler viden til at kunne afdække, hvilke elementer af videoovervågning, der fungerer i praksis (Haahr, SFI, 18/ ). Derudover sættes også spørgsmålstegn ved, om videoovervågning forhindrer en kriminel handling forinden den udøves grundet vished om, at overvågning foregår. Samfundsmæssigt findes problemstillingen endvidere relevant, eftersom overvågning foregår i det offentlige rum og således påvirker den enkelte borger ligesom implementering af CCTV 1, i København, er aktuelt i den politiske debat (Nickelsen, 2005: 16). 1 Closed Circiut Television Cameras er live- overvågning af det offentlige rum, hvor personale holder med, hvad der sker på kameraerne og kan reagere med det samme, hvis der sker noget ulovligt. De kan her tilkalde vagtpersonale eller politi i det øjeblik, en kriminel handling sker. 5

6 1.3 Indledning I 2008, i indre København, blev Anton knivdræbt da han ikke ønskede at overgive sin hue til sin overfaldsmand. Efter denne sag opsatte politiet, under pres fra politikere og befolkning, flere videoovervågningskameraer i indre København - hovedsageligt på Strøget og nærliggende sidegader. Antons overfaldsmænd blev fanget, men videoovervågningen forhindrede altså ikke den kriminelle handling (Astrup, Politiken, 7/ ). Efter den hændelse, har der siden været et stigende fokus på overvågning og stigende offentlig debat. Ideen ved disse videokameraer er, at videoovervågning skal skabe en selvdisciplinerende effekt, som kan forhindre lignende hændelser i at ske. Disciplinering af den overvågede skal, ifølge ideen om panoptikon af Michel Foucault, være med til at skabe en præventiv effekt. Vi ønsker at undersøge det stigende fokus på overvågning, og hvordan videoovervågning har udviklet sig. Derudover ønsker vi at undersøge, hvorfor videoovervågning er blevet en stor del af vores samfund, og hvad det kan skyldes, at der er en stigende mængde af videoovervågning. Ud fra ideen om panoptikon vil vi analysere, hvordan borgerne i samfundet bliver disciplineret og om det har en effekt på kriminaliteten i et overvågningssamfund. 6

7 1.4 Projekt design Problemformulering Hvordan disciplinerer overvågning borgeren i det offentlige rum? Hvilken udvikling er foregået ift. omfanget af overvågningskameraer i Danmark? Hvad skyldes den stigende overvågning, og stigende fokus på overvågning, i Danmark? Hvilken præventiv og disciplinerende effekt har videoovervågning på kriminalitet og borgerne i Danmark? Redegørelse og forklaring for statistikker, der viser udviklingen af overvågningskameraer i Danmark. Ulrich Beck og Anthony Giddens: Risikosamfund og andre teorier Michel Foucault: Panoptikon Empiri: Overvågning og straf Empiri: Blume + artikler med statistik om overvågning Metode: Kvalitativ, komparativ og kvantitativ Empiri: Case om Jonas- drabet, Keegan- overfaldet og Justitsministeriets forskningsenhed Metode: Kvalitativ Metode: Kvalitativ 7

8 1.5 Projektbeskrivelse Formålet med denne opgave er, som beskrevet, at undersøge, om borgeren disciplineres når denne befinder sig i et overvågningssamfund. I denne forbindelse vil vi undersøge, hvor meget overvågning vi har i Danmark, og hvilken udvikling der er foregået. Herefter vil vi foretage en analyse, der beskriver, hvorfor udviklingen ser ud som den gør. Hertil vil vi benytte teoretikerne Anthony Giddens og Ulrich Beck. Den klassiske idé om magt - magten hos den suveræne hersker tager udgangspunkt i, at magt kan besiddes, lokaliseres og undertrykkes, så magt og frihed er modbegreber. Magt begrænser. Foucault hævder, at den idé ikke fanger den moderne magt, som er produktiv og mere omhandler disciplinering end begrænsning. Idealet er, at den magtramte af egen vilje gør som magthaveren vil, og altså er medskyldig (Thyssen, 2013). Det er især denne form for magt, der er relevant for vores problemstilling - at magten er disciplinerende, i stedet for begrænsende. Derudover benytter vi Ulrich Becks teori om risikosamfundet til at forklare, hvorvidt samfundet, som følge heraf, har udviklet sig til et overvågningssamfund, ligesom Giddens teorier omhandlende tid og rum og strukturdualitet, vil blive belyst. 1.6 Problemformulering Hvordan disciplinerer overvågning, borgeren i det offentlige rum? Arbejdsspørgsmål Hvilken udvikling er foregået, i Danmark, ift. omfanget af overvågningskameraer? Hvad skyldes den stigende overvågning, og stigende fokus på overvågning, i Danmark? Hvilken præventiv og disciplinerende effekt har videoovervågning på kriminalitet og borgeren i Danmark? 8

9 1.7 Afgrænsning Følgende afsnit redegør, hvorfor vi har valgt at arbejde med videoovervågning frem for andre former for overvågning. Grunden hertil er, at overvågning som overordnet emne vil blive for bredt, og vi har derfor valgt at fokusere kun på videoovervågning. Den ene af de former for overvågning vi har fravalgt er it- overvågning, som er overvågning gennem internet, i form af fx Facebook og Myspace. Vi har også fravalgt, det vi kalder biologisk overvågning. Med biologisk overvågning taler vi om fx DNA- registre. Disse andre overvågningsområder har vi fravalgt, da vi mener, at videoovervågning i det offentlige rum har stor relevans i dagens Danmark, eftersom denne udbredes (Davidsen- Nielsen, Politiken 16/8 2011). Videoovervågning spiller således en stor rolle i det moderne samfund, og vi finder det derfor aktuelt. Vores primære fokus ligger på videoovervågning i det offentlige rum, da det er staten og politiet, der kontrollerer denne overvågning, i modsætning til privat videoovervågning. I forhold til teori har vi valgt, ikke at inddrage Anders Albrechtslund, der er Ph.d og Adjunkt med forskning indenfor overvågning. Eftersom denne behandler nogle af de emner vi skriver i projektet; En ting er at skabe en følelse af tryghed, noget andet er, om det reducerer kriminaliteten. (Bjerregaard, Altinget.dk, 5/3 2009), kan der argumenteres for, at inddrage Anders Albrechtslund. Vi har dog fravalgt denne, eftersom vi er af den overbevisning, at de teoretikere vi benytter, besvarer problemstillingen tilstrækkeligt. 1.8 Begrebsdefinition Nedenstående afsnit redegør for, de begreber vi finder relevante i forståelsen af problemformuleringen, arbejdsspørgsmålene, samt det endelige projekt Kriminelle/kriminalitet Betegnelsen kriminel bruges om den borger, der begår en kriminel handling altså begår kriminalitet. Den kriminalitet eller kriminelle handling der omtales, er af fysisk karakter. Det vil sige, at det er kriminalitet, der kan blive videoovervåget, hvorved den kriminelle handling så kan skifte karakter eller foregå upåvirket. Vi ser kriminalitet som et fænomen, der kan 9

10 påvirkes af videoovervågning og det kan således aflæses i eksempelvis voldsstatistiker fra overvågede områder, om der sker en ændring. Dette uddybes i vores empiri, der er samlet af Justitsministeriet og kan ses i Litteratur om effekten af tv- overvågning m.v. (Justitsministeriets Forskningsenhed, 2006). I forhold til den kriminelle opfattet som subjekt, ser vi på overgangen fra lovlydig borger til kriminel, og hvorledes videoovervågningen spiller en rolle i forhold til, om en umiddelbart lovlydig borger begår en kriminel handling i et overvåget område, således at den lovlydige borger bliver en kriminel borger Borgere Ordet borgere benyttes gentagne gange i vores opgave. Ordet indrammer alle mennesker i samfundet altså inkluderer ordet både den kriminelle og ikke- kriminelle i samfundet. Ifølge Michel Foucault eksisterer borgeren først når et samfund eksisterer. Borgeren er en konstruktion af samfundets strukturer. Vi ser ikke borgere som borgere i den juridiske forstand. Med det mener vi, at man er borger i juridisk forstand, hvis man er med til at yde til samfundet og er myndig, hvilket vil sige, at udlændinge/børn og andre umyndiggjorte mennesker ikke er borgere. I vores opgave beskriver vi borgere som alle individer, der kan blive udsat for overvågning i samfundet. Det vil altså sige, at vi medtager udlændige/børn osv. som borgere, da videoovervågning overvåger alle personer i samfundet, om de er myndige eller ej. I afsnittet omkring Michel Foucault gør vi opmærksom på, at borgere bliver brugt i sammenhæng med individet. I Michel Foucaults teorier skelnes der mellem borgere og individer, derfor bruges individet, når der beskrives fængselsstrukturer omkring panoptikon. I den nationale top- ontologi, som bliver udarbejdet af en række offentlige organisationer, bliver borger defineret således: person, der er indbygger i kommune, region eller stat (Danielsen, 2010: 2). 10

11 1.8.3 Præventiv og disciplinerende effekt Præventiv effekt af videoovervågning: Præventiv effekt skal forstås meget lig en forebyggende effekt. Vi vil undersøge hvilken forebyggende effekt videoovervågning har på den almindelige borger, og på borgere, der begår, eller har i sinde at begå en kriminel handling. Vi vil undersøge, om man med sikkerhed kan påvise, at en kriminel handling er blevet undgået pga. videoovervågning, og om der overhovedet kan siges at være en præventiv effekt. Disciplinerende effekt af videoovervågning: Disciplinerende effekt skal forstås sådan, at videoovervågning kan ændre adfærd hos den overvågede. Michel Foucault bruger disciplinering i den forstand, at overvågeren har en magt, som er disciplinerede overfor den overvågede, og derfor får personen til at ændre adfærd. I tilfældet med videoovervågning er NOGET altså videoovervågningen, og NOGET/NOGEN er så borgeren, og dennes adfærd. Den disciplinerende effekt er meget lig den præventive effekt. Den disciplinerende effekt, der kommer af, at borgeren ved, at denne bliver videoovervåget, kan derfor siges at være konstant så længe, at borgeren er overvåget. Det vigtige at understrege ved de disciplinerende effekter er, at de kun forekommer så længe den overvågede er klar over, at denne er overvåget (Foucault, 2002: ). Spørgsmålet er så i dette tilfælde også i hvor høj grad borgeren lader sig disciplinere, og om det kan siges at borgerens adfærd ændrer sig i en positiv eller negativ retning, både juridisk og fra borgerens eget synspunkt Offentlige rum Ved det offentlige rum forstås et rum, der karakteriseres ved, at alle og enhver uden videre har adgang til at befinde sig heri (Blume, 2008: 16). Det er rent juridisk et fysisk område, hvor alle har ret til at færdes i, uden for hjemmets fire vægge. Det kan være vanskeligt at skelne mellem, hvad der er offentligt rum, og hvad der er privat. Peter Blume skelner mellem fire forskellige områder: 11

12 Det offentlige, der som nævnt karakteriseres ved at alle kan befinde sig på området. Det halvprivate kan fx være en butik, som er underlagt ejendomsretten, men hvor offentligheden har adgang. Arbejdspladser, hvor kun ansatte og gæster har adgang. Det private rum, først og fremmest hjemmet, der kun er tilgængeligt for dem der råder over rummet, og dem med specifik adgang til det, som fx gæster (Blume, 2008: 16). Der er dog stadig steder, hvor det kan svært skelne hvilken kategori området indgår. Et diskotek kan fx gå ind under halvprivat, da det er underlagt ejendomsretten, men enhver kan komme ind, hvis visse kriterier opfyldes. Det kan således diskuteres, om et diskotek bør kategoriseres som en arbejdsplads, eftersom der fx ved indgang påkræves et kontant beløb. Ligeledes er det offentlige rum, et rum, som er båret af medier, og som indeholder den offentlige debat og andre ytringer (Vincents, Kristeligt- dagblad 28/2 2007). Ydermere beskæftiger vi i gruppen os med det absolutte offentlig rum, som ligeledes er en arena, der bestræber sig efter at være åben for alle, som ønsker at færdes heri. Eksempler på det offentlige rum kan være pladser, offentlig transport og gågader. I vores opgave er vores fokus rettet mod det offentlige rum, men vi vil også arbejde med en case der netop foregik på et diskotek, så vi har derfor også fokus på det halvprivate. 1.9 Binding til emnet magt Videoovervågning skaber et magtforhold mellem overvågeren og borgeren, der overvåges, da overvågeren har mulighed for, at holde øje med personer som befinder sig i kameraernes synsvinkel. Denne form for magt kaldes også den bevidsthedskontrollerende magt (Christensen og Jensen, 2011:59-80). Det vil sige at der hverken er åbne eller skjulte konflikter mellem overvågerne(a) og de overvågede(b), men det er et forsøg på at undgå konflikter fra overvågernes(a) side. Overvågernes(A) magtudøvelse opstår idet overvågerne ønsker, at de overvågede (B) ændrer adfærd, og retter sig ind efter overvågernes(a) ønsker - altså at de overvågede(b) ikke begår kriminalitet i overvågerens(a) område. A s magtudøvelse retter sig mod B s umiddelbart oplevede interesser. A forsøger at påvirke B s subjektive interesser således, at den ligner A s egne interesser, og en evt. konflikt undgås. B glemmer sine egne interesser, ved at opleve det A gerne vil have, hvorfor B får forståelse 12

13 overfor A, og påtager sig A s mening (Christensen og Jensen, 2011:59-80). Dette er idealtanken bag videoovervågning. Michel Foucault er en vigtig sociolog når det kommer til emnet magt. Michel Foucaults magtteorier har en vigtig binding til emne magt i forhold til vores arbejdsspørgsmål. Det er især den disciplinerende magt, som er relevant for vores arbejdsspørgsmål. Disciplinerende magt går ud på, at magthaveren forsøger at disciplinere den person, som bliver udsat for magt. Magthaveren forsøger altså at lære og vise borgeren hvordan og hvorledes, han/hun skal opføre sig, således, at landets love og regler ikke brydes. Derfor er magt en central del af vores problemformulering og vores arbejdsspørgsmål. Foucault hævder, at den klassiske idé om magt, som er beskrevet i projektbeskrivelsen, ikke fanger den moderne magt, som er produktiv og mere satser på disciplinering end på begrænsning. Idealet er, at den magtramte af egen vilje gør, som magthaveren vil, og altså er medskyldig (Thyssen, 2013). 2. Metode Følgende afsnit redegør for, hvilken metodik vi benytter i opgaven. Først gennemgås kvalitativ metode, herefter kvantitativ, og til slut den komparative metode, hvorefter vi gennemgår, hvilke ulemper de forskellige metoder indeholder. Endvidere foretager vi en operationalisering af vores arbejdsspørgsmål, ligesom vi foretager en kvalitetsvurdering af data og teori. 2.1 Kvalitativ metode Kvalitativ metode er baseret på indlevelse, forståelse og fortolkning, hvilket er brugbart, når formålet er at forstå et samfundsvidenskabeligt fænomen. Kvalitativ forskning baseres desuden oftest på interviews, hvilket har den fordel, at samfundsforskeren har mulighed for at benytte åbne spørgsmål, endvidere omformulere disse alt afhængig af respondenten, hvilket muliggør en mere dybdegående analyse. Kvalitativ forskning kan desuden bestå i casestudier og feltobservationer. Data indenfor kvalitativ metode omtales således bløde, da disse ikke kan omsættes til tal og grafer (Holst og Frederiksen, 2010). Andre, mere specifikke 13

14 kvalitative analysestrategier er diskursanalyser. (Olsen, 2002: 135). Er formålet at opnå mere nuancerede data, er det således fordelagtigt at benytte den kvalitative metode. 2.2 Kvantitativ metode Kvantitativ metode, forsøger modsat den kvalitative metode, at beskrive et samfundsvidenskabeligt fænomen, hvilket er brugbart, når formålet eksempelvis er at kortlægge antallet af videokameraer. Kvantitativ forskning baseres således, i modsætning til kvalitativ forskning, på hårde tal, altså data, der kan omsættes til tal, diagrammer og grafer (Holst og Frederiksen, 2010). Kvantitativ forskning består derfor i optælling af feltobservationer, men kan ligeledes bestå i dataindsamling i form af eksempelvis spørgeskemaundersøgelser (Olsen og Pedersen, 2011: 227). Sådanne spørgeskemaundersøgelser består oftest, i modsætning til kvalitativ forskning, af lukkede spørgsmål, hvori respondentens svarmuligheder begrænses (Fisker m.fl., 2002: 36). Ønsker man altså opnå forståelse for et samfundsmæssigt fænomen anvendes den kvalitative metode, ved hjælp af fx tekster og spørgeskemaundersøgelser, mens den kvantitative metode anvendes, når man eksempelvis ønsker at beskrive omfanget af dette (Holst og Frederiksen, 2010). 2.3 Komparativ metode Den komparative metode benyttes ofte, når dataindsamling ikke er fyldestgørende er en statistisk undersøgelse ikke tilgængelig, kan cases i denne sammenhæng fungere som en erstatning ligesom disse er fordelagtige, når formålet er at øge forståelsen indenfor et emne. Komparativ analyse benyttes, når formålet er at undersøge forskellen mellem cases, eller hvilke variabler, der har betydning for disse. De analyseteknikker, der benyttes, når en komparativ analyse foretages, beskrives af Janne Bisgaard Nielsen således; - Most similar analysedesign (cases udvælges således, at de er sammenlignelige på flest mulig uafhængige variabler, hvorefter disse udvælges således, at de har størst spredning på den afhængige variabel). 14

15 - Most different analysedesigns (cases udvælges således, at de uafhængige variabler, der har en formodet påvirkning på den afhængige variabel, ligesom ligheden af denne skal være høj, i de udvalgte cases). Vi benytter i opgaven most similar analyse- design, hvilket kommer til udtryk ved analysen af Justitsministeriets rapport ligesom vi har benyttet komparativ metode til afgrænsningen af, hvilke cases vi benytter. (Nielsen, Den samfundsvidenskabelige undersøgelse: 11) Ulemper ved brugen af de forskellige metoder Benytter man den kvalitative metode ift. at analysere et samfundsmæssigt fænomen, opstår forskellige ulemper såsom risiko for, at forskeren antager en subjektiv tilgang, hvis denne ikke er opmærksom på at sammenholde sin forforståelse med sin fortolkning og tilhørende empiri. Desuden er tilgangen tidskrævende, ligesom sammenligning af de enkelte undersøgelser er lettere sagt end gjort. Benytter man derimod den kvantitative metode ift. at analysere et samfundsmæssigt fænomen, er der ligeledes en række faktorer, forskeren skal forholde sig kritisk til. Ønsker forskeren eksempelvis at kortlægge antallet af videokameraer i København, er denne nødsaget til at tage højde for evt. ikke registrerede videokameraer (Holst og Frederiksen, 2010, Kvalitativ metode). Anvendes den komparative metode, opstår ligeledes en række ulemper. Som eksempel kan nævnes, kravet om, at de udvalgte cases er anvendelige under besvarelsen, ligesom fuldstændig lighed mellem de pågældende variable er nødvendigt. Det er således ofte nødvendigt, at gå på kompromis under udvælgelsen af cases (Friisberg, Samfundsvidenskabelig metode ). 2.4 Operationalisering af arbejdsspørgsmål Følgende redegør for, hvordan vi analyseteknisk gennemfører undersøgelsen af det enkelte arbejdsspørgsmål. 1) Under besvarelsen af arbejdsspørgsmålet Hvilken udvikling er foregået i Danmark, ift. omfanget af overvågningskameraer, benytter vi den kvalitative, kvantitative og komparative metode. Den kvantitative tilgang har vi under bearbejdning af dette arbejdsspørgsmål benyttet i forbindelse med dataindsamling. Denne er foregået på baggrund af 15

16 forhåndenværende information, fremdraget i arkiver/databaser. (Holst, Frederiksen, 2010) Det er endvidere relevant at understrege, at dataindsamling ikke er foretaget baseret på spørgeskemaundersøgelser, eftersom arbejdsspørgsmålet ikke forsøger at undersøge individets holdning til emnet, men blot konstaterer en evt. udvikling. Vi kan således benytte den kvalitative metode, med det formål at kvantificere de indsamlede data vha. den relevante teori. Denne fremgangsmåde benytter vi eksempelvis ved bearbejdning af Peter Blumes empiri. Desuden benytter vi under besvarelse af arbejdsspørgsmålet den komparative metode, hvilket kommer til udtryk ved, at vi sammenligner overvågning i København og Aalborg. 2) Arbejdsspørgsmålet Hvad skyldes den stigende overvågning og stigende fokus på overvågning i Danmark? besvares i opgaven vha. den kvalitative metode. Vi benytter i denne sammenhæng den kvalitative metode til at analysere og forstå justitsministeriets rapporter, ligesom vi benytter metoden til at skabe sammenhæng mellem arbejdsspørgsmålet, og de cases vi inddrager. Derudover benytter vi den komparative metode til, at undersøge hvilke forskelle og ligheder, der er mellem den danske og engelske form for overvågning. 3) Under besvarelse af arbejdsspørgsmålet Hvilken præventiv og disciplinerende effekt har videoovervågning på kriminalitet og borgeren i Danmark? benytter vi den kvalitative metode. Vi tager i besvarelsen udgangspunkt i Foucaults værk Overvågning og straf, hvori Foucault, der er diskursteoretiker, beskriver Panoptikonteorien. Foucault betegner sit projekt som videnskabsarkæologien (Michel Foucault, overvågning og straf). En diskursanalyse forstås som en kvalitativ strategi, der har til formål at bearbejde empiri diskursanalytisk (Olsen, 2002: 135). Ifølge Olsen og Pedersen omhandler en diskursanalyse; den sproglige kommunikations formidling og konstruktion af indhold som en kommunikation, der udtrykker noget samfundsmæssigt. (Olsen, 2002: 135) Michel Foucault benytter i Overvågning og straf diskursanalysen, med det formål at belyse, hvordan samfundet er i stand til at strukturere diskursen mellem forbrydelse og straf (Heede, 2002: kap 8). I vores metodiske tilgang til Overvågning og straf vil vi foretage en indholdsanalyse, der forsøger at bestemme værkets samtidige betydning, dets budskab og dets kontekst og kvalitet (Olsen og Pedersen, 2011: 233.). Dette kommer eksempelvis til udtryk ved at forsøge at beskrive Foucaults samfundsmæssigt samtidige betydning. 16

17 2.5 Kvalitetsvurdering af data og teori Under vurderingen af data og teori benytter vi en række kvalitetskriterier, der er opstillet herunder (Olsen, og Pedersen, 2011: 194). - Svarets gyldighed. Svarets gyldighed belyser vi ved, løbende at forholde os kritiske overfor besvarelsen, og således undersøge, hvorvidt besvarelsen belyser arbejdsspørgsmålet tilstrækkeligt. Som eksempel kan nævnes, at vi har hver især har forholdt os kritisk overfor hinandens besvarelser. Dette har fx udmundet sig i en diskussion om, hvad der skyldes den stigende overvågning i Danmark. - Svarets pålidelighed. Ved svarets pålidelighed forstås, en undersøgelse af hvorvidt indsamlingsmetoden er veldefineret, hvorved den viden man opnår, er tilstrækkelig. Hvorvidt vores indsamlingsmetode har været veldefineret kan således diskuteres. Tager man udgangspunkt i arbejdsspørgsmålet Hvilken præventiv og disciplinerende effekt har videoovervågning på kriminalitet og borgeren, er den indsamlede empiri forholdsvis tilstrækkelig. Justitsministeriets rapport er eksempelvis relevant, eftersom denne er baseret på undersøgelser i samfund, der er sammenlignelige med det danske. Det kan derimod argumenteres for, at antallet af rapporter ikke er tilstrækkelige. Endvidere, kan besvarelsen være mangelfuld idet i det spørgsmålet er meget bredt, og således kræver meget empiri og teori (fx Foucault) i forhold til at svare på spørgsmålet i en tilfredsstillende grad. - Svarets tilstrækkelighed. Svarets tilstrækkelighed belyses ved, at undersøge hvorvidt besvarelsen belyser arbejdsspørgsmålet, eller om spørgsmålet kan besvares bedre ved at benytte en anden tilgang. Tager man udgangspunkt i arbejdsspørgsmålet Hvad skyldes den stigende overvågning, og således fokus herpå, i Danmark, kan der argumenteres for at foretage spørgeskamundersøgelser. En sådan tilgang har vi fravalgt, eftersom vores viden om spørgeskemaundersøgelser ikke er tilstrækkelig. Desuden har vi realiseret, at manglende statistik om overvågning, har haft en effekt på svarets tilstrækkelighed. Ydermere har vi ikke været i stand til at foretage en dybdegående, psykologisk analyse ift. at belyse hvordan overvågning disciplinerer 17

18 borgeren. Hertil har vi i stedet benyttet forhåndenværende teori, i form af fx Overvågning og straf. 3. Empiri Følgende afsnit redegør for den empiri vi benytter i besvarelsen af vores analyse og diskussion. Den empiri består hovedsageligt i tre rapporter udarbejdet af Justitsministeriets Forskningsenhed. 3.1 Justitsministeriets forskningsenhed Litteratur om effekten af tv- overvågning m.v. (Justitsministeriets Forskningsenhed, 2006) I april 2006, fremlagde Justitsministeriet en oversigt, der bygger på en gennemgang af 18 undersøgelser, litteraturstudier og metaanalyser, primært fra Skandinavien, Storbritannien og Nordamerika. Metaanalyserne og metaforskning skal forstås således, at de er ligesom litteraturstudierne baseret på tidligere forskning, men nøjes ikke med at redegøre for resultaterne af denne forskning. I metaanalyser genbruges så at sige de data, de inkluderede evalueringer er baseret på, og ved brug af særlige statistiske metoder foretages en samlet statistisk bedømmelse af effekten af det tiltag, metaanalysen angår. På denne måde kan det blive muligt at påvise statistisk signifikante effekter, som ikke viser sig i de enkeltstående undersøgelser, fordi de ofte omfatter meget få observationer (Justitsministeriets Forskningsenhed, 2006: 1). Oversigten omtaler også i mindre grad forskydning og effektspredning. Forskydning skal forstås som en bieffekt ved videoovervågning således, at kriminaliteten forskydes eller forflyttes fra de overvågede områder til nærliggende områder, der ikke er overvåget. Med effektspredning menes der, at videoovervågning har yderligere effekter end de tiltænkte effekter videoovervågningen i et bestemt område var tiltænkt at have (Justitsministeriets Forskningsenhed, 2006: 1). Dette kan fx være parkeringspladser, der overvåges for at undgå 18

19 biltyverier, men samtidig også skaber en nedgang i antallet af fx overfald på den pågældende parkeringsplads. Videoovervågning, tv- overvågning, kameraovervågning osv. skal forstås synonymt igennem undersøgelserne. Selvom det ikke klart fremgår af diverse undersøgelser, antages det, at overvågningen optages i langt de fleste tilfælde (Justitsministeriets Forskningsenhed, 2006: 1). I den samlede oversigt fra Justitsministeriets Forskningsenhed bliver de 18 anvendte undersøgelser gengivet i resumeer, hvilket er de resumeer, vi også vil anvende, når vi fortæller om nogle af de specifikke undersøgelser. Justitsministeriets samlede konklusion omfatter alle 18 undersøgelser, men vi går kun i detaljer med de nyeste undersøgelser, og de af undersøgelserne, vi finder mest relevant. Justitsministeriets Forskningsenhed påpeger, at det er svært at give en entydig og overordnet konklusion af effekten af tv- overvågning, da de fleste undersøgelser ikke giver entydige konklusioner (Justitsministeriets Forskningsenhed, 2006: 2). Samtidig er der forskel på hvilke områder og hvilke lande, der er genstand for undersøgelserne, samt hvilken kriminalitet videoovervågningen fokuserer på at forebygge eller opklare. De konklusioner, der eventuelt kan drages fra de 18 undersøgelser skal altså ses i perspektivet af hvad, undersøgelserne ønsker at afklare og ikke mindst, hvor de foregår, både nationalt(usa, Sverige osv.) og mere konkret(parkeringskældre, banker mm.). Ifølge flere af undersøgelserne er der dog et sted, hvor man klarest kan se en positiv effekt af videoovervågning. Det er ikke videoovervågningens præventive effekt, men det opklaringsmæssige område. Politiet og anklagemyndighedens arbejde lettes på dette område. Der er dog ifølge undersøgelserne tvivl om i hvor stor en grad (Justitsministeriets Forskningsenhed, 2006: 4). Dette kan ses i en af undersøgelserne, der er en artikelsamling fra Det Kriminalpræventive Råd, hvor der henvises til erfaringer fra England, der påpeger, at opklaringsværdien af videoovervågning ikke er særlig stor, da gerningsmænd sjældent kan identificeres ud fra overvågningsmateriale og i mange tilfælde er billederne ikke gode nok til, at de kan anvendes som bevismateriale i retssager (Justitsministeriets Forskningsenhed, 2006: 4). 19

20 Vi nævner her 3 af de 18 undersøgelser, vi fandt mest relevante, hvis vi tager udgangspunkt i, hvad undersøgelserne tydeligst kan påvise angående videoovervågningens kriminalpræventive og opklaringsmæssige effekter, samt de nyeste undersøgelser, og hvor de er foretaget. Den første undersøgelse er fra Sverige fra 2003, den anden er fra Norge fra 2001 og den tredje er fra England og Wales fra Vi har her fundet de 3 lande der er tættest på Danmark, og vi finder dem derfor også mest sammenlignelige Rapport 1 Blixt, Madeleine (2003): The use of Surveillance Cameras for the Purpose of Crime Prevention. National Council for Crime Prevention (BRÅ), Sweden, Report 2003:11 Denne undersøgelse fra Sverige har til formål at undersøge overvågningskameraers kriminalpræventive effekt og kameraerne er sat op i to parkeringshuse og to områder, der betegnes som gademiljøer, henholdsvis Stadsparken i Helsingborg og Möllevångstorget i Malmø. Undersøgelsen med videoovervågning er foregået i en periode på 15 måneder(justitsministeriets Forskningsenhed, 2006: 12), og udviklingen i kriminalitet sammenholdes med politianmeldte lovovertrædelser i en periode på 3 år umiddelbart inden opsætningen af overvågningskameraer i de respektive områder. Parkeringshuse: Formålet med videoovervågningen i parkeringshusene var primært, at undersøge effekten af videoovervågning i forhold til kriminalitet, der vedrører biler. Det ene sted, der er til privatparkering i et parkeringshus i et beboelsesområde, viste der sig et fald i kriminalitet, der vedrører biler, på næsten 80%(Justitsministeriets Forskningsenhed, 2006: 12), mens der det andet sted, et offentligt parkeringshus i et center, ikke var noget fald i kriminalitet, der vedrører biler. Den markante forskel på ændringen, eller mangel på samme, begrundes bl.a. med, at oplysning om tilstedeværelsen af overvågningskameraer var forskellig. Det sted, man kunne se et fald i bilrelateret kriminalitet, fremgik det tydeligere, at der foregik overvågning. I tilfældet, hvor der ikke kunne måles ændringer i kriminaliteten var der tale om et offentligt 20

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

TV-overvågning - etiske anbefalinger

TV-overvågning - etiske anbefalinger TV-overvågning - etiske anbefalinger kopiering tilladt med kildeangivelse Network Indledning TV-overvågning er et område i meget stærk vækst - både med hensyn til hvad angår hvor, hvordan og af hvem det

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Loven om TV-overvågning med kommentarer

Loven om TV-overvågning med kommentarer Loven om TV-overvågning med kommentarer Folketinget vedtog 1. juni 2010 en ændring af Lov om tv-overvågning, som udvider adgangen til tvovervågning for boligorganisationer og idrætsanlæg- se side 4. Lovens

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR TV-OVERVÅGNING I BOLIGFORENINGEN VIBO

RETNINGSLINJER FOR TV-OVERVÅGNING I BOLIGFORENINGEN VIBO RETNINGSLINJER FOR TV-OVERVÅGNING I BOLIGFORENINGEN VIBO Definition Ved tv-overvågning forstås vedvarende eller periodisk gentagen overvågning af både udendørs- og indendørs arealer ved hjælp af automatisk

Læs mere

PERSONALE RETNINGSLINJER FOR VIDEOOVERVÅGNING

PERSONALE RETNINGSLINJER FOR VIDEOOVERVÅGNING Risikostyring - tag vare på dit, mit og vores - og på dig selv og os PERSONALE RETNINGSLINJER FOR VIDEOOVERVÅGNING 1 Definition Ved videoovervågning forstås vedvarende eller periodisk gentagen overvågning

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Et vågent øje. Tv-overvågning og andre forebyggende metoder i boligområder. Claus Fisker/Scanpix

Et vågent øje. Tv-overvågning og andre forebyggende metoder i boligområder. Claus Fisker/Scanpix Et vågent øje Tv-overvågning og andre forebyggende metoder i boligområder Claus Fisker/Scanpix Indhold Et vågent øje........................................3 Hvad skal I kigge efter?................................3

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Erfaringer med tv-overvågning foretaget af boligorganisationer og idrætsanlæg

Erfaringer med tv-overvågning foretaget af boligorganisationer og idrætsanlæg Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 176 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 18. marts 2014 Kontor: Forvaltningsretskontoret Sagsbeh: Sultana Baig

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

Impact værktøj retningslinjer

Impact værktøj retningslinjer Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Kravspecifikation vedrørende Kortlægning af hadforbrydelser ofre og gerningsmænd KRAVSPECIFIKATION

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013

Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013 Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013 Indledning Dette er en tillægsrapport til Ishøj Kommunes fælles mål og grundlæggende principper for den sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende

Læs mere

Tv-overvågning i det offentlige rum

Tv-overvågning i det offentlige rum Basisprojekt 1 Tv-overvågning i det offentlige rum SamBach hus 20.1 gruppe 16 Gruppemedlemmer: Anna-Kathrine Gottschalk-Hansen (54911) August Emil Gade (54775) Christine Estrup (55603) Toke Spang Klingberg-Nielsen(54948)

Læs mere

Overvågning i samfundet Kommunikation/IT & Samfundsfag

Overvågning i samfundet Kommunikation/IT & Samfundsfag Overvågning i samfundet Kommunikation/IT & Samfundsfag Simon Mikkelsen & Phillip Thomsen 1 Indholdsfortegnelse Introduktion: 3 Projekt- og produktmål: 3 Idé udvikling og brainstorm: 3 Afgrænsning: 3 Farver:

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Ansøgning. Titel: Midler til installation af tryghedsfremmende udstyr. Kort oprids af situationen:

Ansøgning. Titel: Midler til installation af tryghedsfremmende udstyr. Kort oprids af situationen: Ansøgning Titel: Midler til installation af tryghedsfremmende udstyr Kort oprids af situationen: SydhavnsCompagniet står bag en række forskellige sociale indsatser og initiativer i Kgs. Enghave / Københavns

Læs mere

Tv-overvågning i udsatte boligområder

Tv-overvågning i udsatte boligområder Tv-overvågning i udsatte boligområder Samfundsvidenskabelig basisstudie. 2. semester. Hus 20.2. 2012. Roskilde Universitet Gruppe 19: Rikke Krag Christensen, Trine Langkjær Rasmussen, Tobias Christian

Læs mere

Retningslinier. for. Video-overvågning i Faxe Kommune

Retningslinier. for. Video-overvågning i Faxe Kommune Retningslinier for Video-overvågning i Faxe Kommune Formål Formålet med i Faxe Kommune er at beskytte kommunens ejendomme og værdier mod kriminelle handlinger samt tilføre tryghed for ansatte i kommunen

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Danskernes forestillinger om kriminalitet

Danskernes forestillinger om kriminalitet Danskernes forestillinger om kriminalitet Det Kriminalpræventive Råd Epinion Januar 2013 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive i nattelivet er der foretaget et særudtræk blandt de knivsager, der indgik i DKR-rapporten Knivsager i Danmark: Bag

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Gode råd om... Tyveri og indbrud. AutoBranchen Danmark VIDEN TIL FORSKEL

Gode råd om... Tyveri og indbrud. AutoBranchen Danmark VIDEN TIL FORSKEL Gode råd om... Tyveri og indbrud AutoBranchen Danmark VIDEN TIL FORSKEL Indholdsfortegnelse Indledning............................................. 4 Din sikringsrådgiver....................................

Læs mere

TV Danmark V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 20. januar 2004

TV Danmark V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 20. januar 2004 RADIO- OG TV-NÆVNET TV Danmark V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 20. januar 2004 Klage over reklameafbrydelser i diverse programmer på TV Danmark Ditlev Brodersen

Læs mere

SOCIAL KONTROL. Tre definitioner og indfaldsvinkler til social kontrol

SOCIAL KONTROL. Tre definitioner og indfaldsvinkler til social kontrol SOCIAL KONTROL Tre definitioner og indfaldsvinkler til social kontrol Den brede: samfundets sammenhængskraft sammenligning og diskussion af samfundstyper (f.eks. Durkheim) Mellem: magt og magtudøvelse

Læs mere

Remote Video Solutions. fremtidens sikkerhedsløsninger

Remote Video Solutions. fremtidens sikkerhedsløsninger Remote Video Solutions fremtidens sikkerhedsløsninger Remote Video Solutions fremtidens sikkerhedsløsning Forøg dit sikkerhedsniveau ved at kombinere intelligent videoovervågning med vagtsomme vagtoperatører

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

LÆGESEKRETÆRELEVERNES KONFERENCE 2014

LÆGESEKRETÆRELEVERNES KONFERENCE 2014 LÆGESEKRETÆRELEVERNES KONFERENCE 2014 Forbryderens værste fjende Tid: 26. februar 2014 kl. 09.00 14.30 Sted: Handelsfagskolen i Skåde Arrangører: Hold 39 Antal deltagere: 76 Konferencier: Camilla Østergaard

Læs mere

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015 Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg Att. Charlotte Lauritsen Strafferetskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Big data fra objektive kriterier til general og specifik forebyggelse i en SSP kontekst. Oplæg v/rené Bøye

Big data fra objektive kriterier til general og specifik forebyggelse i en SSP kontekst. Oplæg v/rené Bøye Big data fra objektive kriterier til general og specifik forebyggelse i en SSP kontekst Oplæg v/rené Bøye Agenda Velkomst og indledning. Big Data. Historik. om at udfinde kriminalitet og kriminelle. Risiko

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Mobil kameraovervågning på Nørrebro

Mobil kameraovervågning på Nørrebro ROSKILDE UNIVERSITET Mobil kameraovervågning på Nørrebro Vejleder: Peter Høilund Skrevet af: Morten Truelsen Søndergaard, André Rostrup, Andreas Nielsen, Jim Jepsen, Christian Lyder og Hjalte Bie 2. Semester,

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

TRYGHEDEN I DANSKE BYOMRÅDER En måling af trygheden ved at bo og færdes i udsatte boligområder sammenlignet med andre byområder i Danmark

TRYGHEDEN I DANSKE BYOMRÅDER En måling af trygheden ved at bo og færdes i udsatte boligområder sammenlignet med andre byområder i Danmark CENTER FOR BOLIGSOCIAL UDVIKLING TRYGHEDEN I DANSKE BYOMRÅDER En måling af trygheden ved at bo og færdes i udsatte boligområder sammenlignet med andre byområder i Danmark Trygheden i danske byområder -

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

Sikrings-rapporten 2009

Sikrings-rapporten 2009 Sikrings-rapporten 2009 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM SIKKERHED 2009 KOMPAS KOMMUNIKATION INDHOLDSFORTEGNELSE Om undersøgelserne 4 Hovedkonklusioner 5 PROFESSIONELLE 6 Demografi

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 Indhold: 1. Pressemeddelelse: Vold og overfald får villaejere til at ændre vaner 2. Factsheet

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Afgørelse i sagen om brand på restaurant Vejlegården

Afgørelse i sagen om brand på restaurant Vejlegården 12. juli 2013 J.nr.: Vejleg Sagsbehandler: utk KOMMUNIKATION Holmboes Allé 2 8700 Horsens Telefon: 7258 3245 Telefax: 7932 1443 E-mail: UTK001@politi.dk Afgørelse i sagen om brand på restaurant Vejlegården

Læs mere

B. Hvis sagen om VVS-karteller er udtryk for en generel tilstand i håndværksbrancherne,

B. Hvis sagen om VVS-karteller er udtryk for en generel tilstand i håndværksbrancherne, Erhvervsudvalget ERU alm. del - Svar på Spørgsmål 2 Offentligt Samråd i Erhvervsudvalget den 6. oktober Spørgsmål A + B + C + D: A. Der har i de seneste uger været en del omtale i medierne af kartellignende

Læs mere

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus I skal i grupper på ca. 4 personer lave en opgaveformulering ud fra nedenstående materiale. Brug eventuelt den vedlagte skabelon over opgaveformuleringer

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Remote Video Solutions. fremtidens sikkerhedsløsninger

Remote Video Solutions. fremtidens sikkerhedsløsninger Remote Video Solutions fremtidens sikkerhedsløsninger Remote Video Solutions fremtidens sikkerhedsløsning Forøg dit sikkerhedsniveau ved at kombinere intelligent videoovervågning med vagtsomme vagtoperatører

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske?

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? 1. Hvad er menneskehandel? Der findes en række forskellige, men relativt ensartede forskellige definitioner af begrebet menneskehandel. Grundlæggende

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

- 147 - Bilag 2. Ialt Kriminal- Ordens- Uoplyst. Hillerød 61 38 23 Hjørring 36 22 5 9 Århus 106 103 3

- 147 - Bilag 2. Ialt Kriminal- Ordens- Uoplyst. Hillerød 61 38 23 Hjørring 36 22 5 9 Århus 106 103 3 - 147 - Bilag 2. statistiske undersøgelse af anvendelsen af ransagning. Til brug for udvalgets vurdering af anvendelsen af ransagninger og fremgangsmåden ved disse har politikredsene Hillerød, Hjørring

Læs mere

Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden. Henvend dig til ledelsen. Aftal med ledelsen

Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden. Henvend dig til ledelsen. Aftal med ledelsen Leder konkret viden Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden Henvend dig til ledelsen Skole-og dagtilbudschef Merethe Madsen tlf. 64 82 81 71 Aftal med ledelsen

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Kvalitative og kvantitative

Kvalitative og kvantitative Kvalitative og kvantitative - undersøgelsesmetoder Fællesmodul i business DEF Klynge, KEA 2012 Har I brugt dem? Og til hvad? Hvad er værdien ved dem? Business aspektet Før nogen finansierer noget som helst,

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2010 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag B Lærer(e) Peter Hansen-Damm

Læs mere

Vejledning om tv-overvågning i boligorganisationer mv.

Vejledning om tv-overvågning i boligorganisationer mv. Vejledning om tv-overvågning i boligorganisationer mv. Indholdsfortegnelse 1. Om vejledningen. 3 2. Iværksættelse af tv-overvågning på områder, der benyttes til almindelig færdsel. 3 3. Iværksættelse af

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere