Anders, Nicolai, Mads, Mathias, Andre, Samer og Emil

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anders, Nicolai, Mads, Mathias, Andre, Samer og Emil"

Transkript

1 Anders, Nicolai, Mads, Mathias, Andre, Samer og Emil

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledende afsnit Motivation Problemfelt Indledning Projekt design Projektbeskrivelse Problemformulering Arbejdsspørgsmål Afgrænsning Begrebsdefinition Kriminelle/kriminalitet Borgere Præventiv og disciplinerende effekt Offentlige rum Binding til emnet magt Metode Kvalitativ metode Kvantitativ metode Komparativ metode Operationalisering af arbejdsspørgsmål Kvalitetsvurdering af data og teori Empiri Justitsministeriets forskningsenhed Rapport Rapport

3 3.1.3 Rapport Opsamling på rapporterne Cases om videoovervågning Keegan- overfaldet Jonas- drabet Redegørelse for videoovervågning Hvad er videoovervågning? Former for videoovervågning Hensigt med videoovervågning Lovgivning om videoovervågning Udvikling af overvågning Ulrich Beck s og Anthony Giddens Teori Ulrich Beck Risikosamfundet ifølge Ulrich Beck Anthony Giddens Aktør- struktur Adskillelse af tid og rum Risikosamfundet ifølge Anthony Giddens Besvarelse af 2. Arbejdsspørgsmål Michel Foucaults Teori Den legale magt Den disciplinære magt Den biopolitiske magt Michel Foucaults teori om panoptisk samfund Besvarelse af 3. Arbejdsspørgsmål Teorien om den disciplinerende magt

4 8. Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bøger Artikler Hjemmesider Bilag Bilag

5 1. Indledende afsnit 1.1 Motivation Vi har i gruppen valgt at skrive om videoovervågning i det offentlige rum, og hvordan borgeren disciplineres i dette rum. Ved det offentlige rum forstås områder, såsom boligområder, parkeringspladser osv. Vi finder denne problemstilling spændende, da der i Danmark er opsat 1 kamera for hver 15. indbygger, hvorfor Danmark er mere overvåget end Storbritannien (Davidsen- Nielsen, Politiken, 16/8 2011). Dette er interessant da Storbritannien anses som forgangslandet for videoovervågning. Derudover finder vi problemstillingen relevant, da der er fokus på overvågning i medierne, hvorfor vi finder det interessant at undersøge, om videoovervågning fungerer efter hensigten og tilvejebringer tryghed blandt borgerne, eller om der derimod er tale om en falsk tryghed. Vi vil forsøge at be- eller afkræfte, hvorvidt overvågning hjælper til opklaring af kriminalitet, og om den har en disciplinerende effekt på den almindelige borger. 1.2 Problemfelt Fra et sociologisk perspektiv vil vi undersøge, om videoovervågning har en præventiv effekt på kriminalitet, og hvorvidt videoovervågning har en disciplinerende effekt på almene borgere. Hertil benytter vi bl.a. Foucaults magtteori. Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) mener, at man mangler viden til at kunne afdække, hvilke elementer af videoovervågning, der fungerer i praksis (Haahr, SFI, 18/ ). Derudover sættes også spørgsmålstegn ved, om videoovervågning forhindrer en kriminel handling forinden den udøves grundet vished om, at overvågning foregår. Samfundsmæssigt findes problemstillingen endvidere relevant, eftersom overvågning foregår i det offentlige rum og således påvirker den enkelte borger ligesom implementering af CCTV 1, i København, er aktuelt i den politiske debat (Nickelsen, 2005: 16). 1 Closed Circiut Television Cameras er live- overvågning af det offentlige rum, hvor personale holder med, hvad der sker på kameraerne og kan reagere med det samme, hvis der sker noget ulovligt. De kan her tilkalde vagtpersonale eller politi i det øjeblik, en kriminel handling sker. 5

6 1.3 Indledning I 2008, i indre København, blev Anton knivdræbt da han ikke ønskede at overgive sin hue til sin overfaldsmand. Efter denne sag opsatte politiet, under pres fra politikere og befolkning, flere videoovervågningskameraer i indre København - hovedsageligt på Strøget og nærliggende sidegader. Antons overfaldsmænd blev fanget, men videoovervågningen forhindrede altså ikke den kriminelle handling (Astrup, Politiken, 7/ ). Efter den hændelse, har der siden været et stigende fokus på overvågning og stigende offentlig debat. Ideen ved disse videokameraer er, at videoovervågning skal skabe en selvdisciplinerende effekt, som kan forhindre lignende hændelser i at ske. Disciplinering af den overvågede skal, ifølge ideen om panoptikon af Michel Foucault, være med til at skabe en præventiv effekt. Vi ønsker at undersøge det stigende fokus på overvågning, og hvordan videoovervågning har udviklet sig. Derudover ønsker vi at undersøge, hvorfor videoovervågning er blevet en stor del af vores samfund, og hvad det kan skyldes, at der er en stigende mængde af videoovervågning. Ud fra ideen om panoptikon vil vi analysere, hvordan borgerne i samfundet bliver disciplineret og om det har en effekt på kriminaliteten i et overvågningssamfund. 6

7 1.4 Projekt design Problemformulering Hvordan disciplinerer overvågning borgeren i det offentlige rum? Hvilken udvikling er foregået ift. omfanget af overvågningskameraer i Danmark? Hvad skyldes den stigende overvågning, og stigende fokus på overvågning, i Danmark? Hvilken præventiv og disciplinerende effekt har videoovervågning på kriminalitet og borgerne i Danmark? Redegørelse og forklaring for statistikker, der viser udviklingen af overvågningskameraer i Danmark. Ulrich Beck og Anthony Giddens: Risikosamfund og andre teorier Michel Foucault: Panoptikon Empiri: Overvågning og straf Empiri: Blume + artikler med statistik om overvågning Metode: Kvalitativ, komparativ og kvantitativ Empiri: Case om Jonas- drabet, Keegan- overfaldet og Justitsministeriets forskningsenhed Metode: Kvalitativ Metode: Kvalitativ 7

8 1.5 Projektbeskrivelse Formålet med denne opgave er, som beskrevet, at undersøge, om borgeren disciplineres når denne befinder sig i et overvågningssamfund. I denne forbindelse vil vi undersøge, hvor meget overvågning vi har i Danmark, og hvilken udvikling der er foregået. Herefter vil vi foretage en analyse, der beskriver, hvorfor udviklingen ser ud som den gør. Hertil vil vi benytte teoretikerne Anthony Giddens og Ulrich Beck. Den klassiske idé om magt - magten hos den suveræne hersker tager udgangspunkt i, at magt kan besiddes, lokaliseres og undertrykkes, så magt og frihed er modbegreber. Magt begrænser. Foucault hævder, at den idé ikke fanger den moderne magt, som er produktiv og mere omhandler disciplinering end begrænsning. Idealet er, at den magtramte af egen vilje gør som magthaveren vil, og altså er medskyldig (Thyssen, 2013). Det er især denne form for magt, der er relevant for vores problemstilling - at magten er disciplinerende, i stedet for begrænsende. Derudover benytter vi Ulrich Becks teori om risikosamfundet til at forklare, hvorvidt samfundet, som følge heraf, har udviklet sig til et overvågningssamfund, ligesom Giddens teorier omhandlende tid og rum og strukturdualitet, vil blive belyst. 1.6 Problemformulering Hvordan disciplinerer overvågning, borgeren i det offentlige rum? Arbejdsspørgsmål Hvilken udvikling er foregået, i Danmark, ift. omfanget af overvågningskameraer? Hvad skyldes den stigende overvågning, og stigende fokus på overvågning, i Danmark? Hvilken præventiv og disciplinerende effekt har videoovervågning på kriminalitet og borgeren i Danmark? 8

9 1.7 Afgrænsning Følgende afsnit redegør, hvorfor vi har valgt at arbejde med videoovervågning frem for andre former for overvågning. Grunden hertil er, at overvågning som overordnet emne vil blive for bredt, og vi har derfor valgt at fokusere kun på videoovervågning. Den ene af de former for overvågning vi har fravalgt er it- overvågning, som er overvågning gennem internet, i form af fx Facebook og Myspace. Vi har også fravalgt, det vi kalder biologisk overvågning. Med biologisk overvågning taler vi om fx DNA- registre. Disse andre overvågningsområder har vi fravalgt, da vi mener, at videoovervågning i det offentlige rum har stor relevans i dagens Danmark, eftersom denne udbredes (Davidsen- Nielsen, Politiken 16/8 2011). Videoovervågning spiller således en stor rolle i det moderne samfund, og vi finder det derfor aktuelt. Vores primære fokus ligger på videoovervågning i det offentlige rum, da det er staten og politiet, der kontrollerer denne overvågning, i modsætning til privat videoovervågning. I forhold til teori har vi valgt, ikke at inddrage Anders Albrechtslund, der er Ph.d og Adjunkt med forskning indenfor overvågning. Eftersom denne behandler nogle af de emner vi skriver i projektet; En ting er at skabe en følelse af tryghed, noget andet er, om det reducerer kriminaliteten. (Bjerregaard, Altinget.dk, 5/3 2009), kan der argumenteres for, at inddrage Anders Albrechtslund. Vi har dog fravalgt denne, eftersom vi er af den overbevisning, at de teoretikere vi benytter, besvarer problemstillingen tilstrækkeligt. 1.8 Begrebsdefinition Nedenstående afsnit redegør for, de begreber vi finder relevante i forståelsen af problemformuleringen, arbejdsspørgsmålene, samt det endelige projekt Kriminelle/kriminalitet Betegnelsen kriminel bruges om den borger, der begår en kriminel handling altså begår kriminalitet. Den kriminalitet eller kriminelle handling der omtales, er af fysisk karakter. Det vil sige, at det er kriminalitet, der kan blive videoovervåget, hvorved den kriminelle handling så kan skifte karakter eller foregå upåvirket. Vi ser kriminalitet som et fænomen, der kan 9

10 påvirkes af videoovervågning og det kan således aflæses i eksempelvis voldsstatistiker fra overvågede områder, om der sker en ændring. Dette uddybes i vores empiri, der er samlet af Justitsministeriet og kan ses i Litteratur om effekten af tv- overvågning m.v. (Justitsministeriets Forskningsenhed, 2006). I forhold til den kriminelle opfattet som subjekt, ser vi på overgangen fra lovlydig borger til kriminel, og hvorledes videoovervågningen spiller en rolle i forhold til, om en umiddelbart lovlydig borger begår en kriminel handling i et overvåget område, således at den lovlydige borger bliver en kriminel borger Borgere Ordet borgere benyttes gentagne gange i vores opgave. Ordet indrammer alle mennesker i samfundet altså inkluderer ordet både den kriminelle og ikke- kriminelle i samfundet. Ifølge Michel Foucault eksisterer borgeren først når et samfund eksisterer. Borgeren er en konstruktion af samfundets strukturer. Vi ser ikke borgere som borgere i den juridiske forstand. Med det mener vi, at man er borger i juridisk forstand, hvis man er med til at yde til samfundet og er myndig, hvilket vil sige, at udlændinge/børn og andre umyndiggjorte mennesker ikke er borgere. I vores opgave beskriver vi borgere som alle individer, der kan blive udsat for overvågning i samfundet. Det vil altså sige, at vi medtager udlændige/børn osv. som borgere, da videoovervågning overvåger alle personer i samfundet, om de er myndige eller ej. I afsnittet omkring Michel Foucault gør vi opmærksom på, at borgere bliver brugt i sammenhæng med individet. I Michel Foucaults teorier skelnes der mellem borgere og individer, derfor bruges individet, når der beskrives fængselsstrukturer omkring panoptikon. I den nationale top- ontologi, som bliver udarbejdet af en række offentlige organisationer, bliver borger defineret således: person, der er indbygger i kommune, region eller stat (Danielsen, 2010: 2). 10

11 1.8.3 Præventiv og disciplinerende effekt Præventiv effekt af videoovervågning: Præventiv effekt skal forstås meget lig en forebyggende effekt. Vi vil undersøge hvilken forebyggende effekt videoovervågning har på den almindelige borger, og på borgere, der begår, eller har i sinde at begå en kriminel handling. Vi vil undersøge, om man med sikkerhed kan påvise, at en kriminel handling er blevet undgået pga. videoovervågning, og om der overhovedet kan siges at være en præventiv effekt. Disciplinerende effekt af videoovervågning: Disciplinerende effekt skal forstås sådan, at videoovervågning kan ændre adfærd hos den overvågede. Michel Foucault bruger disciplinering i den forstand, at overvågeren har en magt, som er disciplinerede overfor den overvågede, og derfor får personen til at ændre adfærd. I tilfældet med videoovervågning er NOGET altså videoovervågningen, og NOGET/NOGEN er så borgeren, og dennes adfærd. Den disciplinerende effekt er meget lig den præventive effekt. Den disciplinerende effekt, der kommer af, at borgeren ved, at denne bliver videoovervåget, kan derfor siges at være konstant så længe, at borgeren er overvåget. Det vigtige at understrege ved de disciplinerende effekter er, at de kun forekommer så længe den overvågede er klar over, at denne er overvåget (Foucault, 2002: ). Spørgsmålet er så i dette tilfælde også i hvor høj grad borgeren lader sig disciplinere, og om det kan siges at borgerens adfærd ændrer sig i en positiv eller negativ retning, både juridisk og fra borgerens eget synspunkt Offentlige rum Ved det offentlige rum forstås et rum, der karakteriseres ved, at alle og enhver uden videre har adgang til at befinde sig heri (Blume, 2008: 16). Det er rent juridisk et fysisk område, hvor alle har ret til at færdes i, uden for hjemmets fire vægge. Det kan være vanskeligt at skelne mellem, hvad der er offentligt rum, og hvad der er privat. Peter Blume skelner mellem fire forskellige områder: 11

12 Det offentlige, der som nævnt karakteriseres ved at alle kan befinde sig på området. Det halvprivate kan fx være en butik, som er underlagt ejendomsretten, men hvor offentligheden har adgang. Arbejdspladser, hvor kun ansatte og gæster har adgang. Det private rum, først og fremmest hjemmet, der kun er tilgængeligt for dem der råder over rummet, og dem med specifik adgang til det, som fx gæster (Blume, 2008: 16). Der er dog stadig steder, hvor det kan svært skelne hvilken kategori området indgår. Et diskotek kan fx gå ind under halvprivat, da det er underlagt ejendomsretten, men enhver kan komme ind, hvis visse kriterier opfyldes. Det kan således diskuteres, om et diskotek bør kategoriseres som en arbejdsplads, eftersom der fx ved indgang påkræves et kontant beløb. Ligeledes er det offentlige rum, et rum, som er båret af medier, og som indeholder den offentlige debat og andre ytringer (Vincents, Kristeligt- dagblad 28/2 2007). Ydermere beskæftiger vi i gruppen os med det absolutte offentlig rum, som ligeledes er en arena, der bestræber sig efter at være åben for alle, som ønsker at færdes heri. Eksempler på det offentlige rum kan være pladser, offentlig transport og gågader. I vores opgave er vores fokus rettet mod det offentlige rum, men vi vil også arbejde med en case der netop foregik på et diskotek, så vi har derfor også fokus på det halvprivate. 1.9 Binding til emnet magt Videoovervågning skaber et magtforhold mellem overvågeren og borgeren, der overvåges, da overvågeren har mulighed for, at holde øje med personer som befinder sig i kameraernes synsvinkel. Denne form for magt kaldes også den bevidsthedskontrollerende magt (Christensen og Jensen, 2011:59-80). Det vil sige at der hverken er åbne eller skjulte konflikter mellem overvågerne(a) og de overvågede(b), men det er et forsøg på at undgå konflikter fra overvågernes(a) side. Overvågernes(A) magtudøvelse opstår idet overvågerne ønsker, at de overvågede (B) ændrer adfærd, og retter sig ind efter overvågernes(a) ønsker - altså at de overvågede(b) ikke begår kriminalitet i overvågerens(a) område. A s magtudøvelse retter sig mod B s umiddelbart oplevede interesser. A forsøger at påvirke B s subjektive interesser således, at den ligner A s egne interesser, og en evt. konflikt undgås. B glemmer sine egne interesser, ved at opleve det A gerne vil have, hvorfor B får forståelse 12

13 overfor A, og påtager sig A s mening (Christensen og Jensen, 2011:59-80). Dette er idealtanken bag videoovervågning. Michel Foucault er en vigtig sociolog når det kommer til emnet magt. Michel Foucaults magtteorier har en vigtig binding til emne magt i forhold til vores arbejdsspørgsmål. Det er især den disciplinerende magt, som er relevant for vores arbejdsspørgsmål. Disciplinerende magt går ud på, at magthaveren forsøger at disciplinere den person, som bliver udsat for magt. Magthaveren forsøger altså at lære og vise borgeren hvordan og hvorledes, han/hun skal opføre sig, således, at landets love og regler ikke brydes. Derfor er magt en central del af vores problemformulering og vores arbejdsspørgsmål. Foucault hævder, at den klassiske idé om magt, som er beskrevet i projektbeskrivelsen, ikke fanger den moderne magt, som er produktiv og mere satser på disciplinering end på begrænsning. Idealet er, at den magtramte af egen vilje gør, som magthaveren vil, og altså er medskyldig (Thyssen, 2013). 2. Metode Følgende afsnit redegør for, hvilken metodik vi benytter i opgaven. Først gennemgås kvalitativ metode, herefter kvantitativ, og til slut den komparative metode, hvorefter vi gennemgår, hvilke ulemper de forskellige metoder indeholder. Endvidere foretager vi en operationalisering af vores arbejdsspørgsmål, ligesom vi foretager en kvalitetsvurdering af data og teori. 2.1 Kvalitativ metode Kvalitativ metode er baseret på indlevelse, forståelse og fortolkning, hvilket er brugbart, når formålet er at forstå et samfundsvidenskabeligt fænomen. Kvalitativ forskning baseres desuden oftest på interviews, hvilket har den fordel, at samfundsforskeren har mulighed for at benytte åbne spørgsmål, endvidere omformulere disse alt afhængig af respondenten, hvilket muliggør en mere dybdegående analyse. Kvalitativ forskning kan desuden bestå i casestudier og feltobservationer. Data indenfor kvalitativ metode omtales således bløde, da disse ikke kan omsættes til tal og grafer (Holst og Frederiksen, 2010). Andre, mere specifikke 13

14 kvalitative analysestrategier er diskursanalyser. (Olsen, 2002: 135). Er formålet at opnå mere nuancerede data, er det således fordelagtigt at benytte den kvalitative metode. 2.2 Kvantitativ metode Kvantitativ metode, forsøger modsat den kvalitative metode, at beskrive et samfundsvidenskabeligt fænomen, hvilket er brugbart, når formålet eksempelvis er at kortlægge antallet af videokameraer. Kvantitativ forskning baseres således, i modsætning til kvalitativ forskning, på hårde tal, altså data, der kan omsættes til tal, diagrammer og grafer (Holst og Frederiksen, 2010). Kvantitativ forskning består derfor i optælling af feltobservationer, men kan ligeledes bestå i dataindsamling i form af eksempelvis spørgeskemaundersøgelser (Olsen og Pedersen, 2011: 227). Sådanne spørgeskemaundersøgelser består oftest, i modsætning til kvalitativ forskning, af lukkede spørgsmål, hvori respondentens svarmuligheder begrænses (Fisker m.fl., 2002: 36). Ønsker man altså opnå forståelse for et samfundsmæssigt fænomen anvendes den kvalitative metode, ved hjælp af fx tekster og spørgeskemaundersøgelser, mens den kvantitative metode anvendes, når man eksempelvis ønsker at beskrive omfanget af dette (Holst og Frederiksen, 2010). 2.3 Komparativ metode Den komparative metode benyttes ofte, når dataindsamling ikke er fyldestgørende er en statistisk undersøgelse ikke tilgængelig, kan cases i denne sammenhæng fungere som en erstatning ligesom disse er fordelagtige, når formålet er at øge forståelsen indenfor et emne. Komparativ analyse benyttes, når formålet er at undersøge forskellen mellem cases, eller hvilke variabler, der har betydning for disse. De analyseteknikker, der benyttes, når en komparativ analyse foretages, beskrives af Janne Bisgaard Nielsen således; - Most similar analysedesign (cases udvælges således, at de er sammenlignelige på flest mulig uafhængige variabler, hvorefter disse udvælges således, at de har størst spredning på den afhængige variabel). 14

15 - Most different analysedesigns (cases udvælges således, at de uafhængige variabler, der har en formodet påvirkning på den afhængige variabel, ligesom ligheden af denne skal være høj, i de udvalgte cases). Vi benytter i opgaven most similar analyse- design, hvilket kommer til udtryk ved analysen af Justitsministeriets rapport ligesom vi har benyttet komparativ metode til afgrænsningen af, hvilke cases vi benytter. (Nielsen, Den samfundsvidenskabelige undersøgelse: 11) Ulemper ved brugen af de forskellige metoder Benytter man den kvalitative metode ift. at analysere et samfundsmæssigt fænomen, opstår forskellige ulemper såsom risiko for, at forskeren antager en subjektiv tilgang, hvis denne ikke er opmærksom på at sammenholde sin forforståelse med sin fortolkning og tilhørende empiri. Desuden er tilgangen tidskrævende, ligesom sammenligning af de enkelte undersøgelser er lettere sagt end gjort. Benytter man derimod den kvantitative metode ift. at analysere et samfundsmæssigt fænomen, er der ligeledes en række faktorer, forskeren skal forholde sig kritisk til. Ønsker forskeren eksempelvis at kortlægge antallet af videokameraer i København, er denne nødsaget til at tage højde for evt. ikke registrerede videokameraer (Holst og Frederiksen, 2010, Kvalitativ metode). Anvendes den komparative metode, opstår ligeledes en række ulemper. Som eksempel kan nævnes, kravet om, at de udvalgte cases er anvendelige under besvarelsen, ligesom fuldstændig lighed mellem de pågældende variable er nødvendigt. Det er således ofte nødvendigt, at gå på kompromis under udvælgelsen af cases (Friisberg, Samfundsvidenskabelig metode ). 2.4 Operationalisering af arbejdsspørgsmål Følgende redegør for, hvordan vi analyseteknisk gennemfører undersøgelsen af det enkelte arbejdsspørgsmål. 1) Under besvarelsen af arbejdsspørgsmålet Hvilken udvikling er foregået i Danmark, ift. omfanget af overvågningskameraer, benytter vi den kvalitative, kvantitative og komparative metode. Den kvantitative tilgang har vi under bearbejdning af dette arbejdsspørgsmål benyttet i forbindelse med dataindsamling. Denne er foregået på baggrund af 15

16 forhåndenværende information, fremdraget i arkiver/databaser. (Holst, Frederiksen, 2010) Det er endvidere relevant at understrege, at dataindsamling ikke er foretaget baseret på spørgeskemaundersøgelser, eftersom arbejdsspørgsmålet ikke forsøger at undersøge individets holdning til emnet, men blot konstaterer en evt. udvikling. Vi kan således benytte den kvalitative metode, med det formål at kvantificere de indsamlede data vha. den relevante teori. Denne fremgangsmåde benytter vi eksempelvis ved bearbejdning af Peter Blumes empiri. Desuden benytter vi under besvarelse af arbejdsspørgsmålet den komparative metode, hvilket kommer til udtryk ved, at vi sammenligner overvågning i København og Aalborg. 2) Arbejdsspørgsmålet Hvad skyldes den stigende overvågning og stigende fokus på overvågning i Danmark? besvares i opgaven vha. den kvalitative metode. Vi benytter i denne sammenhæng den kvalitative metode til at analysere og forstå justitsministeriets rapporter, ligesom vi benytter metoden til at skabe sammenhæng mellem arbejdsspørgsmålet, og de cases vi inddrager. Derudover benytter vi den komparative metode til, at undersøge hvilke forskelle og ligheder, der er mellem den danske og engelske form for overvågning. 3) Under besvarelse af arbejdsspørgsmålet Hvilken præventiv og disciplinerende effekt har videoovervågning på kriminalitet og borgeren i Danmark? benytter vi den kvalitative metode. Vi tager i besvarelsen udgangspunkt i Foucaults værk Overvågning og straf, hvori Foucault, der er diskursteoretiker, beskriver Panoptikonteorien. Foucault betegner sit projekt som videnskabsarkæologien (Michel Foucault, overvågning og straf). En diskursanalyse forstås som en kvalitativ strategi, der har til formål at bearbejde empiri diskursanalytisk (Olsen, 2002: 135). Ifølge Olsen og Pedersen omhandler en diskursanalyse; den sproglige kommunikations formidling og konstruktion af indhold som en kommunikation, der udtrykker noget samfundsmæssigt. (Olsen, 2002: 135) Michel Foucault benytter i Overvågning og straf diskursanalysen, med det formål at belyse, hvordan samfundet er i stand til at strukturere diskursen mellem forbrydelse og straf (Heede, 2002: kap 8). I vores metodiske tilgang til Overvågning og straf vil vi foretage en indholdsanalyse, der forsøger at bestemme værkets samtidige betydning, dets budskab og dets kontekst og kvalitet (Olsen og Pedersen, 2011: 233.). Dette kommer eksempelvis til udtryk ved at forsøge at beskrive Foucaults samfundsmæssigt samtidige betydning. 16

17 2.5 Kvalitetsvurdering af data og teori Under vurderingen af data og teori benytter vi en række kvalitetskriterier, der er opstillet herunder (Olsen, og Pedersen, 2011: 194). - Svarets gyldighed. Svarets gyldighed belyser vi ved, løbende at forholde os kritiske overfor besvarelsen, og således undersøge, hvorvidt besvarelsen belyser arbejdsspørgsmålet tilstrækkeligt. Som eksempel kan nævnes, at vi har hver især har forholdt os kritisk overfor hinandens besvarelser. Dette har fx udmundet sig i en diskussion om, hvad der skyldes den stigende overvågning i Danmark. - Svarets pålidelighed. Ved svarets pålidelighed forstås, en undersøgelse af hvorvidt indsamlingsmetoden er veldefineret, hvorved den viden man opnår, er tilstrækkelig. Hvorvidt vores indsamlingsmetode har været veldefineret kan således diskuteres. Tager man udgangspunkt i arbejdsspørgsmålet Hvilken præventiv og disciplinerende effekt har videoovervågning på kriminalitet og borgeren, er den indsamlede empiri forholdsvis tilstrækkelig. Justitsministeriets rapport er eksempelvis relevant, eftersom denne er baseret på undersøgelser i samfund, der er sammenlignelige med det danske. Det kan derimod argumenteres for, at antallet af rapporter ikke er tilstrækkelige. Endvidere, kan besvarelsen være mangelfuld idet i det spørgsmålet er meget bredt, og således kræver meget empiri og teori (fx Foucault) i forhold til at svare på spørgsmålet i en tilfredsstillende grad. - Svarets tilstrækkelighed. Svarets tilstrækkelighed belyses ved, at undersøge hvorvidt besvarelsen belyser arbejdsspørgsmålet, eller om spørgsmålet kan besvares bedre ved at benytte en anden tilgang. Tager man udgangspunkt i arbejdsspørgsmålet Hvad skyldes den stigende overvågning, og således fokus herpå, i Danmark, kan der argumenteres for at foretage spørgeskamundersøgelser. En sådan tilgang har vi fravalgt, eftersom vores viden om spørgeskemaundersøgelser ikke er tilstrækkelig. Desuden har vi realiseret, at manglende statistik om overvågning, har haft en effekt på svarets tilstrækkelighed. Ydermere har vi ikke været i stand til at foretage en dybdegående, psykologisk analyse ift. at belyse hvordan overvågning disciplinerer 17

18 borgeren. Hertil har vi i stedet benyttet forhåndenværende teori, i form af fx Overvågning og straf. 3. Empiri Følgende afsnit redegør for den empiri vi benytter i besvarelsen af vores analyse og diskussion. Den empiri består hovedsageligt i tre rapporter udarbejdet af Justitsministeriets Forskningsenhed. 3.1 Justitsministeriets forskningsenhed Litteratur om effekten af tv- overvågning m.v. (Justitsministeriets Forskningsenhed, 2006) I april 2006, fremlagde Justitsministeriet en oversigt, der bygger på en gennemgang af 18 undersøgelser, litteraturstudier og metaanalyser, primært fra Skandinavien, Storbritannien og Nordamerika. Metaanalyserne og metaforskning skal forstås således, at de er ligesom litteraturstudierne baseret på tidligere forskning, men nøjes ikke med at redegøre for resultaterne af denne forskning. I metaanalyser genbruges så at sige de data, de inkluderede evalueringer er baseret på, og ved brug af særlige statistiske metoder foretages en samlet statistisk bedømmelse af effekten af det tiltag, metaanalysen angår. På denne måde kan det blive muligt at påvise statistisk signifikante effekter, som ikke viser sig i de enkeltstående undersøgelser, fordi de ofte omfatter meget få observationer (Justitsministeriets Forskningsenhed, 2006: 1). Oversigten omtaler også i mindre grad forskydning og effektspredning. Forskydning skal forstås som en bieffekt ved videoovervågning således, at kriminaliteten forskydes eller forflyttes fra de overvågede områder til nærliggende områder, der ikke er overvåget. Med effektspredning menes der, at videoovervågning har yderligere effekter end de tiltænkte effekter videoovervågningen i et bestemt område var tiltænkt at have (Justitsministeriets Forskningsenhed, 2006: 1). Dette kan fx være parkeringspladser, der overvåges for at undgå 18

19 biltyverier, men samtidig også skaber en nedgang i antallet af fx overfald på den pågældende parkeringsplads. Videoovervågning, tv- overvågning, kameraovervågning osv. skal forstås synonymt igennem undersøgelserne. Selvom det ikke klart fremgår af diverse undersøgelser, antages det, at overvågningen optages i langt de fleste tilfælde (Justitsministeriets Forskningsenhed, 2006: 1). I den samlede oversigt fra Justitsministeriets Forskningsenhed bliver de 18 anvendte undersøgelser gengivet i resumeer, hvilket er de resumeer, vi også vil anvende, når vi fortæller om nogle af de specifikke undersøgelser. Justitsministeriets samlede konklusion omfatter alle 18 undersøgelser, men vi går kun i detaljer med de nyeste undersøgelser, og de af undersøgelserne, vi finder mest relevant. Justitsministeriets Forskningsenhed påpeger, at det er svært at give en entydig og overordnet konklusion af effekten af tv- overvågning, da de fleste undersøgelser ikke giver entydige konklusioner (Justitsministeriets Forskningsenhed, 2006: 2). Samtidig er der forskel på hvilke områder og hvilke lande, der er genstand for undersøgelserne, samt hvilken kriminalitet videoovervågningen fokuserer på at forebygge eller opklare. De konklusioner, der eventuelt kan drages fra de 18 undersøgelser skal altså ses i perspektivet af hvad, undersøgelserne ønsker at afklare og ikke mindst, hvor de foregår, både nationalt(usa, Sverige osv.) og mere konkret(parkeringskældre, banker mm.). Ifølge flere af undersøgelserne er der dog et sted, hvor man klarest kan se en positiv effekt af videoovervågning. Det er ikke videoovervågningens præventive effekt, men det opklaringsmæssige område. Politiet og anklagemyndighedens arbejde lettes på dette område. Der er dog ifølge undersøgelserne tvivl om i hvor stor en grad (Justitsministeriets Forskningsenhed, 2006: 4). Dette kan ses i en af undersøgelserne, der er en artikelsamling fra Det Kriminalpræventive Råd, hvor der henvises til erfaringer fra England, der påpeger, at opklaringsværdien af videoovervågning ikke er særlig stor, da gerningsmænd sjældent kan identificeres ud fra overvågningsmateriale og i mange tilfælde er billederne ikke gode nok til, at de kan anvendes som bevismateriale i retssager (Justitsministeriets Forskningsenhed, 2006: 4). 19

20 Vi nævner her 3 af de 18 undersøgelser, vi fandt mest relevante, hvis vi tager udgangspunkt i, hvad undersøgelserne tydeligst kan påvise angående videoovervågningens kriminalpræventive og opklaringsmæssige effekter, samt de nyeste undersøgelser, og hvor de er foretaget. Den første undersøgelse er fra Sverige fra 2003, den anden er fra Norge fra 2001 og den tredje er fra England og Wales fra Vi har her fundet de 3 lande der er tættest på Danmark, og vi finder dem derfor også mest sammenlignelige Rapport 1 Blixt, Madeleine (2003): The use of Surveillance Cameras for the Purpose of Crime Prevention. National Council for Crime Prevention (BRÅ), Sweden, Report 2003:11 Denne undersøgelse fra Sverige har til formål at undersøge overvågningskameraers kriminalpræventive effekt og kameraerne er sat op i to parkeringshuse og to områder, der betegnes som gademiljøer, henholdsvis Stadsparken i Helsingborg og Möllevångstorget i Malmø. Undersøgelsen med videoovervågning er foregået i en periode på 15 måneder(justitsministeriets Forskningsenhed, 2006: 12), og udviklingen i kriminalitet sammenholdes med politianmeldte lovovertrædelser i en periode på 3 år umiddelbart inden opsætningen af overvågningskameraer i de respektive områder. Parkeringshuse: Formålet med videoovervågningen i parkeringshusene var primært, at undersøge effekten af videoovervågning i forhold til kriminalitet, der vedrører biler. Det ene sted, der er til privatparkering i et parkeringshus i et beboelsesområde, viste der sig et fald i kriminalitet, der vedrører biler, på næsten 80%(Justitsministeriets Forskningsenhed, 2006: 12), mens der det andet sted, et offentligt parkeringshus i et center, ikke var noget fald i kriminalitet, der vedrører biler. Den markante forskel på ændringen, eller mangel på samme, begrundes bl.a. med, at oplysning om tilstedeværelsen af overvågningskameraer var forskellig. Det sted, man kunne se et fald i bilrelateret kriminalitet, fremgik det tydeligere, at der foregik overvågning. I tilfældet, hvor der ikke kunne måles ændringer i kriminaliteten var der tale om et offentligt 20

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Ishøj Kommune. Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013. Ishøj Kommune TNS

Ishøj Kommune. Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013. Ishøj Kommune TNS Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013 Indhold 1 Indledning 3 2 Design 5 3 Baggrundsdata 7 4 Tryghedsbarometer 9 5 Konkrete tryghedsskabere 16 6 Konkrete utryghedsskabere 18 7 Trygge og utrygge

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

TV-overvågning - etiske anbefalinger

TV-overvågning - etiske anbefalinger TV-overvågning - etiske anbefalinger kopiering tilladt med kildeangivelse Network Indledning TV-overvågning er et område i meget stærk vækst - både med hensyn til hvad angår hvor, hvordan og af hvem det

Læs mere

Roskilde Universitet, Hum-Tek. Semesterprojekt, forår 2010. Anslag(uden mellemrum): 125.154. Gruppe 12.:

Roskilde Universitet, Hum-Tek. Semesterprojekt, forår 2010. Anslag(uden mellemrum): 125.154. Gruppe 12.: Overvågning af det offentlige rum Roskilde Universitet, Hum-Tek Semesterprojekt, forår 2010 Anslag(uden mellemrum): 125.154 Gruppe 12.: Dianna Venia Olsen, Emilie Regitze Grav, Katrine Gaden, Kristina

Læs mere

Faktaark om ungdomskriminalitet. 29. september 2011

Faktaark om ungdomskriminalitet. 29. september 2011 Procent Faktaark om ungdomskriminalitet Indledning Ungdomskriminalitet er på sin vis et lidt misvisende begreb, idet kriminalitet som sådan langt hen ad vejen er et ungdomsfænomen. Unge mellem 15 og 24

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00

Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00 Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 894 Offentligt Dok.: MGO41002 Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl.

Læs mere

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Indhold Forord ved overborgmester Frank Jensen... 2 Indledning... 4 Hele København/hovedresultater... 5 Bydele i København... 12 Amager Vest... 12 Amager Øst...

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at sænke den kriminelle lavalder

Forslag til folketingsbeslutning om at sænke den kriminelle lavalder 2008/1 BSF 78 (Gældende) Udskriftsdato: 12. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 19. december 2008 af Marlene Harpsøe (DF), Rene Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian

Læs mere

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE De boligsociale

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Indvandrere og kriminalitet

Indvandrere og kriminalitet Kriminalistisk Instituts Årbog 1992 Indvandrere og kriminalitet af Britta Kyvsgaard I diskussioner om indvandrere og kriminalitet har forskellige tal været fremme. I artiklen gennemgås den forskning, der

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2011

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2011 Tryg Tryg heds heds indeks indeks køben havn 2011 S. 03 INDLEDNING S. 04 SÅDAN HAR VI MÅLT S. 06 RESULTATER ØGET TRYGHED I KØBENHAVN S. 12 BORGERNES OPLEVELSE AF TRYGHED I DAG- OG AFTENTIMER S. 14 KRIMINALITET

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14.

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14. Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 804 Offentligt Dato: 21. maj 2012 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Esben Haugland Sagsnr.: 2012-0035-0073 Dok.: 371880 UDKAST TIL TALE

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR TV-OVERVÅGNING I BOLIGFORENINGEN VIBO

RETNINGSLINJER FOR TV-OVERVÅGNING I BOLIGFORENINGEN VIBO RETNINGSLINJER FOR TV-OVERVÅGNING I BOLIGFORENINGEN VIBO Definition Ved tv-overvågning forstås vedvarende eller periodisk gentagen overvågning af både udendørs- og indendørs arealer ved hjælp af automatisk

Læs mere

PERSONALE RETNINGSLINJER FOR VIDEOOVERVÅGNING

PERSONALE RETNINGSLINJER FOR VIDEOOVERVÅGNING Risikostyring - tag vare på dit, mit og vores - og på dig selv og os PERSONALE RETNINGSLINJER FOR VIDEOOVERVÅGNING 1 Definition Ved videoovervågning forstås vedvarende eller periodisk gentagen overvågning

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Som baggrund for emnet, mål og midler i det kriminalpræventive arbejde, er jeg af bagmændene til mødet her blevet stillet en hel række spørgsmål.

Som baggrund for emnet, mål og midler i det kriminalpræventive arbejde, er jeg af bagmændene til mødet her blevet stillet en hel række spørgsmål. Introducerende bemærkninger: Som baggrund for emnet, mål og midler i det kriminalpræventive arbejde, er jeg af bagmændene til mødet her blevet stillet en hel række spørgsmål. Et af dem lyder: Virker SSP?

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR TV-OVERVÅGNING I BOLIGFORENINGEN VIBO

RETNINGSLINJER FOR TV-OVERVÅGNING I BOLIGFORENINGEN VIBO RETNINGSLINJER FOR TV-OVERVÅGNING I BOLIGFORENINGEN VIBO Definition Ved tv-overvågning forstås vedvarende eller periodisk gentagen overvågning af både udendørs- og indendørs arealer ved hjælp af automatisk

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Indledning Lov 166 om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge)

Læs mere

Fremtiden visioner og forudsigelser

Fremtiden visioner og forudsigelser Fremtiden visioner og forudsigelser - Synopsis til eksamen i Almen Studieforberedelse - Naturvidenskabelig fakultet: Matematik A Samfundsfaglig fakultet: Samfundsfag A Emne/Område: Trafikpolitik Opgave

Læs mere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA Kampagne og Analyse Februar 12 Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA har i perioden fra 13.-. december 12

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD Indhold Indhold... 2 Opmærksom... 3 Indledning... 4 Problemfelt... 5 Problemstillinger... 5 Problemformulering...

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer:

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer: Kortlægning Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet Baggrund 23. december 2014 Sagsnummer: 14-231-0385 På basis af den bedste, mest aktuelle viden rådgiver Det

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Tryghed og holdning til politi og retssystem

Tryghed og holdning til politi og retssystem JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 01 Tryghed og holdning til politi og retssystem En sammenligning mellem Danmark og andre europæiske lande 1. UNDERSØGELSENS MATERIALE I 001 etableredes European

Læs mere

Impact værktøj retningslinjer

Impact værktøj retningslinjer Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj

Læs mere

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE 16 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION FORORD INDLEDNING SAMMENFATNING AF HOVEDRESULTATERNE RESULTATER FOR HELE KØBENHAVN 3 4 5 7 KØBENHAVNS BYDELE AMAGER VEST AMAGER

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

TRYGHEDSINDEKS POLITIETS

TRYGHEDSINDEKS POLITIETS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER I DANMARK DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK MARTS 15 TAK Rigspolitiet takker Peter

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget 2011-12 REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. marts 2012 Kriminalitetsudviklingen i Danmark 2010 (Kriminalitet

Læs mere

Når medarbejdere udsættes for chikane eller injurier

Når medarbejdere udsættes for chikane eller injurier Udkast til vejledning for ledere Når medarbejdere udsættes for chikane eller injurier Dit ansvar og dine muligheder som leder, når medarbejdere udsættes for chikane, injurier eller lignende krænkelser.

Læs mere

Videoovervågning. Herning Kommune. Version oktober 2015

Videoovervågning. Herning Kommune. Version oktober 2015 Videoovervågning Version 1.3 14. oktober 2015 Herning Kommune Udarbejdet af: Videoovervågnings beskrivelsen vedligeholdes af Koncern IT og beskriver indhold, funktionalitet og proces for implementering

Læs mere

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte - Recidiv-opfølgning vedrørende ungdomssanktionsdømte med anbringelse på den sikrede institution Grenen Lene Mosegaard Søbjerg Februar 2010 Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune

Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune Delrapport nummer 8 Uge 17-216 Rostra Kommunikation & Research A/S Indhold Baggrund og formål...3 Konklusioner...4 Fordelingen på individuelle ruter...5 Rute

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Ofrenes Rettigheder Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Handel med mennesker er et overgreb på rettigheder og påvirker tilværelsen for utallige mennesker i og udenfor Europa. Et stigende

Læs mere

Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune

Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune Delrapport nummer 2 Uge 18-2013 Rostra Kommunikation & Research A/S Indhold Baggrund og formål... 4 Konklusioner... 5 Fordelingen på individuelle ruter... 6 Rute

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af børn og unge mod seksuelle overgreb [af Peter Skaarup (DF) m.fl.]

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af børn og unge mod seksuelle overgreb [af Peter Skaarup (DF) m.fl.] Retsudvalget B 111 - Bilag 4 Offentligt Til beslutningsforslag nr. B 111 Folketinget 2006-07 Beretning afgivet af Retsudvalget den 20. september 2007 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Erfaringer med tv-overvågning foretaget af boligorganisationer og idrætsanlæg

Erfaringer med tv-overvågning foretaget af boligorganisationer og idrætsanlæg Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 176 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 18. marts 2014 Kontor: Forvaltningsretskontoret Sagsbeh: Sultana Baig

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

og den kriminelle handling.

og den kriminelle handling. BERETNING VEDR. UNDERSØGELSE AF PSY- KISK SYGE KRIMINELLES FORLØB I DET PSY- KIATRISKE SYSTEM, 2005 I januar 2005 trådte Lov om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 Sag 182/2014 A (advokat Martin Cumberland) mod Den Uafhængige Politiklagemyndighed I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Aarhus den

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

Vejledning om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig kriminalitet

Vejledning om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig kriminalitet Vejledning om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig kriminalitet Baggrund Indenrigs- og Sundhedsministeriet har bedt Sundhedsstyrelsen foretage en vurdering af,

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens plan til bekæmpelse af kriminalitet i ghettoer

Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens plan til bekæmpelse af kriminalitet i ghettoer POLITIAFDELINGEN januar 2011 Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en borger Henvendelse vedrørende Frederikshavn Kommune om aktindsigt

Statsforvaltningens brev til en borger Henvendelse vedrørende Frederikshavn Kommune om aktindsigt Statsforvaltningens brev til en borger 2016-38082 Dato: 08-07-2016 Henvendelse vedrørende Frederikshavn Kommune om aktindsigt Du har den 9. maj 2016 klaget over Frederikshavn Kommunes afgørelse af 2. maj

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Når man begår en forbrydelse, bliver man straffet. Men hvorfor straffer vi?

Når man begår en forbrydelse, bliver man straffet. Men hvorfor straffer vi? Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Myndighederne fastholdt over for ombudsmanden at videregivelsen af de rent personlige oplysninger var nødvendig af hensyn til efterforskningen.

Myndighederne fastholdt over for ombudsmanden at videregivelsen af de rent personlige oplysninger var nødvendig af hensyn til efterforskningen. Drabschefs udtalelser til dagblad i sag om forsvunden kvinde I forbindelse med to efterlysninger af en ung kvinde der var forsvundet og frygtedes dræbt, gav drabschefen oplysninger til pressen om kvindens

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive i nattelivet er der foretaget et særudtræk blandt de knivsager, der indgik i DKR-rapporten Knivsager i Danmark: Bag

Læs mere

TV Danmark V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 20. januar 2004

TV Danmark V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 20. januar 2004 RADIO- OG TV-NÆVNET TV Danmark V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 20. januar 2004 Klage over reklameafbrydelser i diverse programmer på TV Danmark Ditlev Brodersen

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Vold på socialpædagogiske arbejdspladser. April 2016

Vold på socialpædagogiske arbejdspladser. April 2016 Vold på socialpædagogiske arbejdspladser April 2016 RAPPORT Vold på socialpædagogiske arbejdspladser Udgivet af Socialpædagogerne, April 2016 ISBN: 978-87-89992-88-4 Kontakt: Lise Møller Aarup laa@sl.dk

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Remote Video Solutions. fremtidens sikkerhedsløsninger

Remote Video Solutions. fremtidens sikkerhedsløsninger Remote Video Solutions fremtidens sikkerhedsløsninger Remote Video Solutions fremtidens sikkerhedsløsning Forøg dit sikkerhedsniveau ved at kombinere intelligent videoovervågning med vagtsomme vagtoperatører

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr.

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr. 2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd 1. Baggrund og formål Socialforvaltningen iværksatte i december 2006 en mindre undersøgelse, der skulle give indblik i antallet af udenlandske

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Lærervejledning til Samfundsfag

Lærervejledning til Samfundsfag Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling samt Undervisningsministeriets Udlodningsmidler Undervisningsmaterialet Grøn Energi til Bæredygtig Udvikling, GEBU er udarbejdet af Dansk AV Produktion, 2015.

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af regler om straffeattester

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af regler om straffeattester Beslutningsforslag nr. B 229 Folketinget 2009-10 Fremsat den 20. april 2010 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Anne Baastrup (SF), Astrid Krag (SF) og Ole Sohn (SF) Folketinget pålægger regeringen inden

Læs mere