Anders, Nicolai, Mads, Mathias, Andre, Samer og Emil

Transkript

1 Anders, Nicolai, Mads, Mathias, Andre, Samer og Emil

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledende afsnit Motivation Problemfelt Indledning Projekt design Projektbeskrivelse Problemformulering Arbejdsspørgsmål Afgrænsning Begrebsdefinition Kriminelle/kriminalitet Borgere Præventiv og disciplinerende effekt Offentlige rum Binding til emnet magt Metode Kvalitativ metode Kvantitativ metode Komparativ metode Operationalisering af arbejdsspørgsmål Kvalitetsvurdering af data og teori Empiri Justitsministeriets forskningsenhed Rapport Rapport

3 3.1.3 Rapport Opsamling på rapporterne Cases om videoovervågning Keegan- overfaldet Jonas- drabet Redegørelse for videoovervågning Hvad er videoovervågning? Former for videoovervågning Hensigt med videoovervågning Lovgivning om videoovervågning Udvikling af overvågning Ulrich Beck s og Anthony Giddens Teori Ulrich Beck Risikosamfundet ifølge Ulrich Beck Anthony Giddens Aktør- struktur Adskillelse af tid og rum Risikosamfundet ifølge Anthony Giddens Besvarelse af 2. Arbejdsspørgsmål Michel Foucaults Teori Den legale magt Den disciplinære magt Den biopolitiske magt Michel Foucaults teori om panoptisk samfund Besvarelse af 3. Arbejdsspørgsmål Teorien om den disciplinerende magt

4 8. Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bøger Artikler Hjemmesider Bilag Bilag

5 1. Indledende afsnit 1.1 Motivation Vi har i gruppen valgt at skrive om videoovervågning i det offentlige rum, og hvordan borgeren disciplineres i dette rum. Ved det offentlige rum forstås områder, såsom boligområder, parkeringspladser osv. Vi finder denne problemstilling spændende, da der i Danmark er opsat 1 kamera for hver 15. indbygger, hvorfor Danmark er mere overvåget end Storbritannien (Davidsen- Nielsen, Politiken, 16/8 2011). Dette er interessant da Storbritannien anses som forgangslandet for videoovervågning. Derudover finder vi problemstillingen relevant, da der er fokus på overvågning i medierne, hvorfor vi finder det interessant at undersøge, om videoovervågning fungerer efter hensigten og tilvejebringer tryghed blandt borgerne, eller om der derimod er tale om en falsk tryghed. Vi vil forsøge at be- eller afkræfte, hvorvidt overvågning hjælper til opklaring af kriminalitet, og om den har en disciplinerende effekt på den almindelige borger. 1.2 Problemfelt Fra et sociologisk perspektiv vil vi undersøge, om videoovervågning har en præventiv effekt på kriminalitet, og hvorvidt videoovervågning har en disciplinerende effekt på almene borgere. Hertil benytter vi bl.a. Foucaults magtteori. Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) mener, at man mangler viden til at kunne afdække, hvilke elementer af videoovervågning, der fungerer i praksis (Haahr, SFI, 18/ ). Derudover sættes også spørgsmålstegn ved, om videoovervågning forhindrer en kriminel handling forinden den udøves grundet vished om, at overvågning foregår. Samfundsmæssigt findes problemstillingen endvidere relevant, eftersom overvågning foregår i det offentlige rum og således påvirker den enkelte borger ligesom implementering af CCTV 1, i København, er aktuelt i den politiske debat (Nickelsen, 2005: 16). 1 Closed Circiut Television Cameras er live- overvågning af det offentlige rum, hvor personale holder med, hvad der sker på kameraerne og kan reagere med det samme, hvis der sker noget ulovligt. De kan her tilkalde vagtpersonale eller politi i det øjeblik, en kriminel handling sker. 5

6 1.3 Indledning I 2008, i indre København, blev Anton knivdræbt da han ikke ønskede at overgive sin hue til sin overfaldsmand. Efter denne sag opsatte politiet, under pres fra politikere og befolkning, flere videoovervågningskameraer i indre København - hovedsageligt på Strøget og nærliggende sidegader. Antons overfaldsmænd blev fanget, men videoovervågningen forhindrede altså ikke den kriminelle handling (Astrup, Politiken, 7/ ). Efter den hændelse, har der siden været et stigende fokus på overvågning og stigende offentlig debat. Ideen ved disse videokameraer er, at videoovervågning skal skabe en selvdisciplinerende effekt, som kan forhindre lignende hændelser i at ske. Disciplinering af den overvågede skal, ifølge ideen om panoptikon af Michel Foucault, være med til at skabe en præventiv effekt. Vi ønsker at undersøge det stigende fokus på overvågning, og hvordan videoovervågning har udviklet sig. Derudover ønsker vi at undersøge, hvorfor videoovervågning er blevet en stor del af vores samfund, og hvad det kan skyldes, at der er en stigende mængde af videoovervågning. Ud fra ideen om panoptikon vil vi analysere, hvordan borgerne i samfundet bliver disciplineret og om det har en effekt på kriminaliteten i et overvågningssamfund. 6

7 1.4 Projekt design Problemformulering Hvordan disciplinerer overvågning borgeren i det offentlige rum? Hvilken udvikling er foregået ift. omfanget af overvågningskameraer i Danmark? Hvad skyldes den stigende overvågning, og stigende fokus på overvågning, i Danmark? Hvilken præventiv og disciplinerende effekt har videoovervågning på kriminalitet og borgerne i Danmark? Redegørelse og forklaring for statistikker, der viser udviklingen af overvågningskameraer i Danmark. Ulrich Beck og Anthony Giddens: Risikosamfund og andre teorier Michel Foucault: Panoptikon Empiri: Overvågning og straf Empiri: Blume + artikler med statistik om overvågning Metode: Kvalitativ, komparativ og kvantitativ Empiri: Case om Jonas- drabet, Keegan- overfaldet og Justitsministeriets forskningsenhed Metode: Kvalitativ Metode: Kvalitativ 7

8 1.5 Projektbeskrivelse Formålet med denne opgave er, som beskrevet, at undersøge, om borgeren disciplineres når denne befinder sig i et overvågningssamfund. I denne forbindelse vil vi undersøge, hvor meget overvågning vi har i Danmark, og hvilken udvikling der er foregået. Herefter vil vi foretage en analyse, der beskriver, hvorfor udviklingen ser ud som den gør. Hertil vil vi benytte teoretikerne Anthony Giddens og Ulrich Beck. Den klassiske idé om magt - magten hos den suveræne hersker tager udgangspunkt i, at magt kan besiddes, lokaliseres og undertrykkes, så magt og frihed er modbegreber. Magt begrænser. Foucault hævder, at den idé ikke fanger den moderne magt, som er produktiv og mere omhandler disciplinering end begrænsning. Idealet er, at den magtramte af egen vilje gør som magthaveren vil, og altså er medskyldig (Thyssen, 2013). Det er især denne form for magt, der er relevant for vores problemstilling - at magten er disciplinerende, i stedet for begrænsende. Derudover benytter vi Ulrich Becks teori om risikosamfundet til at forklare, hvorvidt samfundet, som følge heraf, har udviklet sig til et overvågningssamfund, ligesom Giddens teorier omhandlende tid og rum og strukturdualitet, vil blive belyst. 1.6 Problemformulering Hvordan disciplinerer overvågning, borgeren i det offentlige rum? Arbejdsspørgsmål Hvilken udvikling er foregået, i Danmark, ift. omfanget af overvågningskameraer? Hvad skyldes den stigende overvågning, og stigende fokus på overvågning, i Danmark? Hvilken præventiv og disciplinerende effekt har videoovervågning på kriminalitet og borgeren i Danmark? 8

9 1.7 Afgrænsning Følgende afsnit redegør, hvorfor vi har valgt at arbejde med videoovervågning frem for andre former for overvågning. Grunden hertil er, at overvågning som overordnet emne vil blive for bredt, og vi har derfor valgt at fokusere kun på videoovervågning. Den ene af de former for overvågning vi har fravalgt er it- overvågning, som er overvågning gennem internet, i form af fx Facebook og Myspace. Vi har også fravalgt, det vi kalder biologisk overvågning. Med biologisk overvågning taler vi om fx DNA- registre. Disse andre overvågningsområder har vi fravalgt, da vi mener, at videoovervågning i det offentlige rum har stor relevans i dagens Danmark, eftersom denne udbredes (Davidsen- Nielsen, Politiken 16/8 2011). Videoovervågning spiller således en stor rolle i det moderne samfund, og vi finder det derfor aktuelt. Vores primære fokus ligger på videoovervågning i det offentlige rum, da det er staten og politiet, der kontrollerer denne overvågning, i modsætning til privat videoovervågning. I forhold til teori har vi valgt, ikke at inddrage Anders Albrechtslund, der er Ph.d og Adjunkt med forskning indenfor overvågning. Eftersom denne behandler nogle af de emner vi skriver i projektet; En ting er at skabe en følelse af tryghed, noget andet er, om det reducerer kriminaliteten. (Bjerregaard, Altinget.dk, 5/3 2009), kan der argumenteres for, at inddrage Anders Albrechtslund. Vi har dog fravalgt denne, eftersom vi er af den overbevisning, at de teoretikere vi benytter, besvarer problemstillingen tilstrækkeligt. 1.8 Begrebsdefinition Nedenstående afsnit redegør for, de begreber vi finder relevante i forståelsen af problemformuleringen, arbejdsspørgsmålene, samt det endelige projekt Kriminelle/kriminalitet Betegnelsen kriminel bruges om den borger, der begår en kriminel handling altså begår kriminalitet. Den kriminalitet eller kriminelle handling der omtales, er af fysisk karakter. Det vil sige, at det er kriminalitet, der kan blive videoovervåget, hvorved den kriminelle handling så kan skifte karakter eller foregå upåvirket. Vi ser kriminalitet som et fænomen, der kan 9

10 påvirkes af videoovervågning og det kan således aflæses i eksempelvis voldsstatistiker fra overvågede områder, om der sker en ændring. Dette uddybes i vores empiri, der er samlet af Justitsministeriet og kan ses i Litteratur om effekten af tv- overvågning m.v. (Justitsministeriets Forskningsenhed, 2006). I forhold til den kriminelle opfattet som subjekt, ser vi på overgangen fra lovlydig borger til kriminel, og hvorledes videoovervågningen spiller en rolle i forhold til, om en umiddelbart lovlydig borger begår en kriminel handling i et overvåget område, således at den lovlydige borger bliver en kriminel borger Borgere Ordet borgere benyttes gentagne gange i vores opgave. Ordet indrammer alle mennesker i samfundet altså inkluderer ordet både den kriminelle og ikke- kriminelle i samfundet. Ifølge Michel Foucault eksisterer borgeren først når et samfund eksisterer. Borgeren er en konstruktion af samfundets strukturer. Vi ser ikke borgere som borgere i den juridiske forstand. Med det mener vi, at man er borger i juridisk forstand, hvis man er med til at yde til samfundet og er myndig, hvilket vil sige, at udlændinge/børn og andre umyndiggjorte mennesker ikke er borgere. I vores opgave beskriver vi borgere som alle individer, der kan blive udsat for overvågning i samfundet. Det vil altså sige, at vi medtager udlændige/børn osv. som borgere, da videoovervågning overvåger alle personer i samfundet, om de er myndige eller ej. I afsnittet omkring Michel Foucault gør vi opmærksom på, at borgere bliver brugt i sammenhæng med individet. I Michel Foucaults teorier skelnes der mellem borgere og individer, derfor bruges individet, når der beskrives fængselsstrukturer omkring panoptikon. I den nationale top- ontologi, som bliver udarbejdet af en række offentlige organisationer, bliver borger defineret således: person, der er indbygger i kommune, region eller stat (Danielsen, 2010: 2). 10

11 1.8.3 Præventiv og disciplinerende effekt Præventiv effekt af videoovervågning: Præventiv effekt skal forstås meget lig en forebyggende effekt. Vi vil undersøge hvilken forebyggende effekt videoovervågning har på den almindelige borger, og på borgere, der begår, eller har i sinde at begå en kriminel handling. Vi vil undersøge, om man med sikkerhed kan påvise, at en kriminel handling er blevet undgået pga. videoovervågning, og om der overhovedet kan siges at være en præventiv effekt. Disciplinerende effekt af videoovervågning: Disciplinerende effekt skal forstås sådan, at videoovervågning kan ændre adfærd hos den overvågede. Michel Foucault bruger disciplinering i den forstand, at overvågeren har en magt, som er disciplinerede overfor den overvågede, og derfor får personen til at ændre adfærd. I tilfældet med videoovervågning er NOGET altså videoovervågningen, og NOGET/NOGEN er så borgeren, og dennes adfærd. Den disciplinerende effekt er meget lig den præventive effekt. Den disciplinerende effekt, der kommer af, at borgeren ved, at denne bliver videoovervåget, kan derfor siges at være konstant så længe, at borgeren er overvåget. Det vigtige at understrege ved de disciplinerende effekter er, at de kun forekommer så længe den overvågede er klar over, at denne er overvåget (Foucault, 2002: ). Spørgsmålet er så i dette tilfælde også i hvor høj grad borgeren lader sig disciplinere, og om det kan siges at borgerens adfærd ændrer sig i en positiv eller negativ retning, både juridisk og fra borgerens eget synspunkt Offentlige rum Ved det offentlige rum forstås et rum, der karakteriseres ved, at alle og enhver uden videre har adgang til at befinde sig heri (Blume, 2008: 16). Det er rent juridisk et fysisk område, hvor alle har ret til at færdes i, uden for hjemmets fire vægge. Det kan være vanskeligt at skelne mellem, hvad der er offentligt rum, og hvad der er privat. Peter Blume skelner mellem fire forskellige områder: 11

12 Det offentlige, der som nævnt karakteriseres ved at alle kan befinde sig på området. Det halvprivate kan fx være en butik, som er underlagt ejendomsretten, men hvor offentligheden har adgang. Arbejdspladser, hvor kun ansatte og gæster har adgang. Det private rum, først og fremmest hjemmet, der kun er tilgængeligt for dem der råder over rummet, og dem med specifik adgang til det, som fx gæster (Blume, 2008: 16). Der er dog stadig steder, hvor det kan svært skelne hvilken kategori området indgår. Et diskotek kan fx gå ind under halvprivat, da det er underlagt ejendomsretten, men enhver kan komme ind, hvis visse kriterier opfyldes. Det kan således diskuteres, om et diskotek bør kategoriseres som en arbejdsplads, eftersom der fx ved indgang påkræves et kontant beløb. Ligeledes er det offentlige rum, et rum, som er båret af medier, og som indeholder den offentlige debat og andre ytringer (Vincents, Kristeligt- dagblad 28/2 2007). Ydermere beskæftiger vi i gruppen os med det absolutte offentlig rum, som ligeledes er en arena, der bestræber sig efter at være åben for alle, som ønsker at færdes heri. Eksempler på det offentlige rum kan være pladser, offentlig transport og gågader. I vores opgave er vores fokus rettet mod det offentlige rum, men vi vil også arbejde med en case der netop foregik på et diskotek, så vi har derfor også fokus på det halvprivate. 1.9 Binding til emnet magt Videoovervågning skaber et magtforhold mellem overvågeren og borgeren, der overvåges, da overvågeren har mulighed for, at holde øje med personer som befinder sig i kameraernes synsvinkel. Denne form for magt kaldes også den bevidsthedskontrollerende magt (Christensen og Jensen, 2011:59-80). Det vil sige at der hverken er åbne eller skjulte konflikter mellem overvågerne(a) og de overvågede(b), men det er et forsøg på at undgå konflikter fra overvågernes(a) side. Overvågernes(A) magtudøvelse opstår idet overvågerne ønsker, at de overvågede (B) ændrer adfærd, og retter sig ind efter overvågernes(a) ønsker - altså at de overvågede(b) ikke begår kriminalitet i overvågerens(a) område. A s magtudøvelse retter sig mod B s umiddelbart oplevede interesser. A forsøger at påvirke B s subjektive interesser således, at den ligner A s egne interesser, og en evt. konflikt undgås. B glemmer sine egne interesser, ved at opleve det A gerne vil have, hvorfor B får forståelse 12

13 overfor A, og påtager sig A s mening (Christensen og Jensen, 2011:59-80). Dette er idealtanken bag videoovervågning. Michel Foucault er en vigtig sociolog når det kommer til emnet magt. Michel Foucaults magtteorier har en vigtig binding til emne magt i forhold til vores arbejdsspørgsmål. Det er især den disciplinerende magt, som er relevant for vores arbejdsspørgsmål. Disciplinerende magt går ud på, at magthaveren forsøger at disciplinere den person, som bliver udsat for magt. Magthaveren forsøger altså at lære og vise borgeren hvordan og hvorledes, han/hun skal opføre sig, således, at landets love og regler ikke brydes. Derfor er magt en central del af vores problemformulering og vores arbejdsspørgsmål. Foucault hævder, at den klassiske idé om magt, som er beskrevet i projektbeskrivelsen, ikke fanger den moderne magt, som er produktiv og mere satser på disciplinering end på begrænsning. Idealet er, at den magtramte af egen vilje gør, som magthaveren vil, og altså er medskyldig (Thyssen, 2013). 2. Metode Følgende afsnit redegør for, hvilken metodik vi benytter i opgaven. Først gennemgås kvalitativ metode, herefter kvantitativ, og til slut den komparative metode, hvorefter vi gennemgår, hvilke ulemper de forskellige metoder indeholder. Endvidere foretager vi en operationalisering af vores arbejdsspørgsmål, ligesom vi foretager en kvalitetsvurdering af data og teori. 2.1 Kvalitativ metode Kvalitativ metode er baseret på indlevelse, forståelse og fortolkning, hvilket er brugbart, når formålet er at forstå et samfundsvidenskabeligt fænomen. Kvalitativ forskning baseres desuden oftest på interviews, hvilket har den fordel, at samfundsforskeren har mulighed for at benytte åbne spørgsmål, endvidere omformulere disse alt afhængig af respondenten, hvilket muliggør en mere dybdegående analyse. Kvalitativ forskning kan desuden bestå i casestudier og feltobservationer. Data indenfor kvalitativ metode omtales således bløde, da disse ikke kan omsættes til tal og grafer (Holst og Frederiksen, 2010). Andre, mere specifikke 13

14 kvalitative analysestrategier er diskursanalyser. (Olsen, 2002: 135). Er formålet at opnå mere nuancerede data, er det således fordelagtigt at benytte den kvalitative metode. 2.2 Kvantitativ metode Kvantitativ metode, forsøger modsat den kvalitative metode, at beskrive et samfundsvidenskabeligt fænomen, hvilket er brugbart, når formålet eksempelvis er at kortlægge antallet af videokameraer. Kvantitativ forskning baseres således, i modsætning til kvalitativ forskning, på hårde tal, altså data, der kan omsættes til tal, diagrammer og grafer (Holst og Frederiksen, 2010). Kvantitativ forskning består derfor i optælling af feltobservationer, men kan ligeledes bestå i dataindsamling i form af eksempelvis spørgeskemaundersøgelser (Olsen og Pedersen, 2011: 227). Sådanne spørgeskemaundersøgelser består oftest, i modsætning til kvalitativ forskning, af lukkede spørgsmål, hvori respondentens svarmuligheder begrænses (Fisker m.fl., 2002: 36). Ønsker man altså opnå forståelse for et samfundsmæssigt fænomen anvendes den kvalitative metode, ved hjælp af fx tekster og spørgeskemaundersøgelser, mens den kvantitative metode anvendes, når man eksempelvis ønsker at beskrive omfanget af dette (Holst og Frederiksen, 2010). 2.3 Komparativ metode Den komparative metode benyttes ofte, når dataindsamling ikke er fyldestgørende er en statistisk undersøgelse ikke tilgængelig, kan cases i denne sammenhæng fungere som en erstatning ligesom disse er fordelagtige, når formålet er at øge forståelsen indenfor et emne. Komparativ analyse benyttes, når formålet er at undersøge forskellen mellem cases, eller hvilke variabler, der har betydning for disse. De analyseteknikker, der benyttes, når en komparativ analyse foretages, beskrives af Janne Bisgaard Nielsen således; - Most similar analysedesign (cases udvælges således, at de er sammenlignelige på flest mulig uafhængige variabler, hvorefter disse udvælges således, at de har størst spredning på den afhængige variabel). 14

15 - Most different analysedesigns (cases udvælges således, at de uafhængige variabler, der har en formodet påvirkning på den afhængige variabel, ligesom ligheden af denne skal være høj, i de udvalgte cases). Vi benytter i opgaven most similar analyse- design, hvilket kommer til udtryk ved analysen af Justitsministeriets rapport ligesom vi har benyttet komparativ metode til afgrænsningen af, hvilke cases vi benytter. (Nielsen, Den samfundsvidenskabelige undersøgelse: 11) Ulemper ved brugen af de forskellige metoder Benytter man den kvalitative metode ift. at analysere et samfundsmæssigt fænomen, opstår forskellige ulemper såsom risiko for, at forskeren antager en subjektiv tilgang, hvis denne ikke er opmærksom på at sammenholde sin forforståelse med sin fortolkning og tilhørende empiri. Desuden er tilgangen tidskrævende, ligesom sammenligning af de enkelte undersøgelser er lettere sagt end gjort. Benytter man derimod den kvantitative metode ift. at analysere et samfundsmæssigt fænomen, er der ligeledes en række faktorer, forskeren skal forholde sig kritisk til. Ønsker forskeren eksempelvis at kortlægge antallet af videokameraer i København, er denne nødsaget til at tage højde for evt. ikke registrerede videokameraer (Holst og Frederiksen, 2010, Kvalitativ metode). Anvendes den komparative metode, opstår ligeledes en række ulemper. Som eksempel kan nævnes, kravet om, at de udvalgte cases er anvendelige under besvarelsen, ligesom fuldstændig lighed mellem de pågældende variable er nødvendigt. Det er således ofte nødvendigt, at gå på kompromis under udvælgelsen af cases (Friisberg, Samfundsvidenskabelig metode ). 2.4 Operationalisering af arbejdsspørgsmål Følgende redegør for, hvordan vi analyseteknisk gennemfører undersøgelsen af det enkelte arbejdsspørgsmål. 1) Under besvarelsen af arbejdsspørgsmålet Hvilken udvikling er foregået i Danmark, ift. omfanget af overvågningskameraer, benytter vi den kvalitative, kvantitative og komparative metode. Den kvantitative tilgang har vi under bearbejdning af dette arbejdsspørgsmål benyttet i forbindelse med dataindsamling. Denne er foregået på baggrund af 15

16 forhåndenværende information, fremdraget i arkiver/databaser. (Holst, Frederiksen, 2010) Det er endvidere relevant at understrege, at dataindsamling ikke er foretaget baseret på spørgeskemaundersøgelser, eftersom arbejdsspørgsmålet ikke forsøger at undersøge individets holdning til emnet, men blot konstaterer en evt. udvikling. Vi kan således benytte den kvalitative metode, med det formål at kvantificere de indsamlede data vha. den relevante teori. Denne fremgangsmåde benytter vi eksempelvis ved bearbejdning af Peter Blumes empiri. Desuden benytter vi under besvarelse af arbejdsspørgsmålet den komparative metode, hvilket kommer til udtryk ved, at vi sammenligner overvågning i København og Aalborg. 2) Arbejdsspørgsmålet Hvad skyldes den stigende overvågning og stigende fokus på overvågning i Danmark? besvares i opgaven vha. den kvalitative metode. Vi benytter i denne sammenhæng den kvalitative metode til at analysere og forstå justitsministeriets rapporter, ligesom vi benytter metoden til at skabe sammenhæng mellem arbejdsspørgsmålet, og de cases vi inddrager. Derudover benytter vi den komparative metode til, at undersøge hvilke forskelle og ligheder, der er mellem den danske og engelske form for overvågning. 3) Under besvarelse af arbejdsspørgsmålet Hvilken præventiv og disciplinerende effekt har videoovervågning på kriminalitet og borgeren i Danmark? benytter vi den kvalitative metode. Vi tager i besvarelsen udgangspunkt i Foucaults værk Overvågning og straf, hvori Foucault, der er diskursteoretiker, beskriver Panoptikonteorien. Foucault betegner sit projekt som videnskabsarkæologien (Michel Foucault, overvågning og straf). En diskursanalyse forstås som en kvalitativ strategi, der har til formål at bearbejde empiri diskursanalytisk (Olsen, 2002: 135). Ifølge Olsen og Pedersen omhandler en diskursanalyse; den sproglige kommunikations formidling og konstruktion af indhold som en kommunikation, der udtrykker noget samfundsmæssigt. (Olsen, 2002: 135) Michel Foucault benytter i Overvågning og straf diskursanalysen, med det formål at belyse, hvordan samfundet er i stand til at strukturere diskursen mellem forbrydelse og straf (Heede, 2002: kap 8). I vores metodiske tilgang til Overvågning og straf vil vi foretage en indholdsanalyse, der forsøger at bestemme værkets samtidige betydning, dets budskab og dets kontekst og kvalitet (Olsen og Pedersen, 2011: 233.). Dette kommer eksempelvis til udtryk ved at forsøge at beskrive Foucaults samfundsmæssigt samtidige betydning. 16

17 2.5 Kvalitetsvurdering af data og teori Under vurderingen af data og teori benytter vi en række kvalitetskriterier, der er opstillet herunder (Olsen, og Pedersen, 2011: 194). - Svarets gyldighed. Svarets gyldighed belyser vi ved, løbende at forholde os kritiske overfor besvarelsen, og således undersøge, hvorvidt besvarelsen belyser arbejdsspørgsmålet tilstrækkeligt. Som eksempel kan nævnes, at vi har hver især har forholdt os kritisk overfor hinandens besvarelser. Dette har fx udmundet sig i en diskussion om, hvad der skyldes den stigende overvågning i Danmark. - Svarets pålidelighed. Ved svarets pålidelighed forstås, en undersøgelse af hvorvidt indsamlingsmetoden er veldefineret, hvorved den viden man opnår, er tilstrækkelig. Hvorvidt vores indsamlingsmetode har været veldefineret kan således diskuteres. Tager man udgangspunkt i arbejdsspørgsmålet Hvilken præventiv og disciplinerende effekt har videoovervågning på kriminalitet og borgeren, er den indsamlede empiri forholdsvis tilstrækkelig. Justitsministeriets rapport er eksempelvis relevant, eftersom denne er baseret på undersøgelser i samfund, der er sammenlignelige med det danske. Det kan derimod argumenteres for, at antallet af rapporter ikke er tilstrækkelige. Endvidere, kan besvarelsen være mangelfuld idet i det spørgsmålet er meget bredt, og således kræver meget empiri og teori (fx Foucault) i forhold til at svare på spørgsmålet i en tilfredsstillende grad. - Svarets tilstrækkelighed. Svarets tilstrækkelighed belyses ved, at undersøge hvorvidt besvarelsen belyser arbejdsspørgsmålet, eller om spørgsmålet kan besvares bedre ved at benytte en anden tilgang. Tager man udgangspunkt i arbejdsspørgsmålet Hvad skyldes den stigende overvågning, og således fokus herpå, i Danmark, kan der argumenteres for at foretage spørgeskamundersøgelser. En sådan tilgang har vi fravalgt, eftersom vores viden om spørgeskemaundersøgelser ikke er tilstrækkelig. Desuden har vi realiseret, at manglende statistik om overvågning, har haft en effekt på svarets tilstrækkelighed. Ydermere har vi ikke været i stand til at foretage en dybdegående, psykologisk analyse ift. at belyse hvordan overvågning disciplinerer 17

18 borgeren. Hertil har vi i stedet benyttet forhåndenværende teori, i form af fx Overvågning og straf. 3. Empiri Følgende afsnit redegør for den empiri vi benytter i besvarelsen af vores analyse og diskussion. Den empiri består hovedsageligt i tre rapporter udarbejdet af Justitsministeriets Forskningsenhed. 3.1 Justitsministeriets forskningsenhed Litteratur om effekten af tv- overvågning m.v. (Justitsministeriets Forskningsenhed, 2006) I april 2006, fremlagde Justitsministeriet en oversigt, der bygger på en gennemgang af 18 undersøgelser, litteraturstudier og metaanalyser, primært fra Skandinavien, Storbritannien og Nordamerika. Metaanalyserne og metaforskning skal forstås således, at de er ligesom litteraturstudierne baseret på tidligere forskning, men nøjes ikke med at redegøre for resultaterne af denne forskning. I metaanalyser genbruges så at sige de data, de inkluderede evalueringer er baseret på, og ved brug af særlige statistiske metoder foretages en samlet statistisk bedømmelse af effekten af det tiltag, metaanalysen angår. På denne måde kan det blive muligt at påvise statistisk signifikante effekter, som ikke viser sig i de enkeltstående undersøgelser, fordi de ofte omfatter meget få observationer (Justitsministeriets Forskningsenhed, 2006: 1). Oversigten omtaler også i mindre grad forskydning og effektspredning. Forskydning skal forstås som en bieffekt ved videoovervågning således, at kriminaliteten forskydes eller forflyttes fra de overvågede områder til nærliggende områder, der ikke er overvåget. Med effektspredning menes der, at videoovervågning har yderligere effekter end de tiltænkte effekter videoovervågningen i et bestemt område var tiltænkt at have (Justitsministeriets Forskningsenhed, 2006: 1). Dette kan fx være parkeringspladser, der overvåges for at undgå 18

19 biltyverier, men samtidig også skaber en nedgang i antallet af fx overfald på den pågældende parkeringsplads. Videoovervågning, tv- overvågning, kameraovervågning osv. skal forstås synonymt igennem undersøgelserne. Selvom det ikke klart fremgår af diverse undersøgelser, antages det, at overvågningen optages i langt de fleste tilfælde (Justitsministeriets Forskningsenhed, 2006: 1). I den samlede oversigt fra Justitsministeriets Forskningsenhed bliver de 18 anvendte undersøgelser gengivet i resumeer, hvilket er de resumeer, vi også vil anvende, når vi fortæller om nogle af de specifikke undersøgelser. Justitsministeriets samlede konklusion omfatter alle 18 undersøgelser, men vi går kun i detaljer med de nyeste undersøgelser, og de af undersøgelserne, vi finder mest relevant. Justitsministeriets Forskningsenhed påpeger, at det er svært at give en entydig og overordnet konklusion af effekten af tv- overvågning, da de fleste undersøgelser ikke giver entydige konklusioner (Justitsministeriets Forskningsenhed, 2006: 2). Samtidig er der forskel på hvilke områder og hvilke lande, der er genstand for undersøgelserne, samt hvilken kriminalitet videoovervågningen fokuserer på at forebygge eller opklare. De konklusioner, der eventuelt kan drages fra de 18 undersøgelser skal altså ses i perspektivet af hvad, undersøgelserne ønsker at afklare og ikke mindst, hvor de foregår, både nationalt(usa, Sverige osv.) og mere konkret(parkeringskældre, banker mm.). Ifølge flere af undersøgelserne er der dog et sted, hvor man klarest kan se en positiv effekt af videoovervågning. Det er ikke videoovervågningens præventive effekt, men det opklaringsmæssige område. Politiet og anklagemyndighedens arbejde lettes på dette område. Der er dog ifølge undersøgelserne tvivl om i hvor stor en grad (Justitsministeriets Forskningsenhed, 2006: 4). Dette kan ses i en af undersøgelserne, der er en artikelsamling fra Det Kriminalpræventive Råd, hvor der henvises til erfaringer fra England, der påpeger, at opklaringsværdien af videoovervågning ikke er særlig stor, da gerningsmænd sjældent kan identificeres ud fra overvågningsmateriale og i mange tilfælde er billederne ikke gode nok til, at de kan anvendes som bevismateriale i retssager (Justitsministeriets Forskningsenhed, 2006: 4). 19

20 Vi nævner her 3 af de 18 undersøgelser, vi fandt mest relevante, hvis vi tager udgangspunkt i, hvad undersøgelserne tydeligst kan påvise angående videoovervågningens kriminalpræventive og opklaringsmæssige effekter, samt de nyeste undersøgelser, og hvor de er foretaget. Den første undersøgelse er fra Sverige fra 2003, den anden er fra Norge fra 2001 og den tredje er fra England og Wales fra Vi har her fundet de 3 lande der er tættest på Danmark, og vi finder dem derfor også mest sammenlignelige Rapport 1 Blixt, Madeleine (2003): The use of Surveillance Cameras for the Purpose of Crime Prevention. National Council for Crime Prevention (BRÅ), Sweden, Report 2003:11 Denne undersøgelse fra Sverige har til formål at undersøge overvågningskameraers kriminalpræventive effekt og kameraerne er sat op i to parkeringshuse og to områder, der betegnes som gademiljøer, henholdsvis Stadsparken i Helsingborg og Möllevångstorget i Malmø. Undersøgelsen med videoovervågning er foregået i en periode på 15 måneder(justitsministeriets Forskningsenhed, 2006: 12), og udviklingen i kriminalitet sammenholdes med politianmeldte lovovertrædelser i en periode på 3 år umiddelbart inden opsætningen af overvågningskameraer i de respektive områder. Parkeringshuse: Formålet med videoovervågningen i parkeringshusene var primært, at undersøge effekten af videoovervågning i forhold til kriminalitet, der vedrører biler. Det ene sted, der er til privatparkering i et parkeringshus i et beboelsesområde, viste der sig et fald i kriminalitet, der vedrører biler, på næsten 80%(Justitsministeriets Forskningsenhed, 2006: 12), mens der det andet sted, et offentligt parkeringshus i et center, ikke var noget fald i kriminalitet, der vedrører biler. Den markante forskel på ændringen, eller mangel på samme, begrundes bl.a. med, at oplysning om tilstedeværelsen af overvågningskameraer var forskellig. Det sted, man kunne se et fald i bilrelateret kriminalitet, fremgik det tydeligere, at der foregik overvågning. I tilfældet, hvor der ikke kunne måles ændringer i kriminaliteten var der tale om et offentligt 20