Anders, Nicolai, Mads, Mathias, Andre, Samer og Emil

Transkript

1 Anders, Nicolai, Mads, Mathias, Andre, Samer og Emil

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledende afsnit Motivation Problemfelt Indledning Projekt design Projektbeskrivelse Problemformulering Arbejdsspørgsmål Afgrænsning Begrebsdefinition Kriminelle/kriminalitet Borgere Præventiv og disciplinerende effekt Offentlige rum Binding til emnet magt Metode Kvalitativ metode Kvantitativ metode Komparativ metode Operationalisering af arbejdsspørgsmål Kvalitetsvurdering af data og teori Empiri Justitsministeriets forskningsenhed Rapport Rapport

3 3.1.3 Rapport Opsamling på rapporterne Cases om videoovervågning Keegan- overfaldet Jonas- drabet Redegørelse for videoovervågning Hvad er videoovervågning? Former for videoovervågning Hensigt med videoovervågning Lovgivning om videoovervågning Udvikling af overvågning Ulrich Beck s og Anthony Giddens Teori Ulrich Beck Risikosamfundet ifølge Ulrich Beck Anthony Giddens Aktør- struktur Adskillelse af tid og rum Risikosamfundet ifølge Anthony Giddens Besvarelse af 2. Arbejdsspørgsmål Michel Foucaults Teori Den legale magt Den disciplinære magt Den biopolitiske magt Michel Foucaults teori om panoptisk samfund Besvarelse af 3. Arbejdsspørgsmål Teorien om den disciplinerende magt

4 8. Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bøger Artikler Hjemmesider Bilag Bilag

5 1. Indledende afsnit 1.1 Motivation Vi har i gruppen valgt at skrive om videoovervågning i det offentlige rum, og hvordan borgeren disciplineres i dette rum. Ved det offentlige rum forstås områder, såsom boligområder, parkeringspladser osv. Vi finder denne problemstilling spændende, da der i Danmark er opsat 1 kamera for hver 15. indbygger, hvorfor Danmark er mere overvåget end Storbritannien (Davidsen- Nielsen, Politiken, 16/8 2011). Dette er interessant da Storbritannien anses som forgangslandet for videoovervågning. Derudover finder vi problemstillingen relevant, da der er fokus på overvågning i medierne, hvorfor vi finder det interessant at undersøge, om videoovervågning fungerer efter hensigten og tilvejebringer tryghed blandt borgerne, eller om der derimod er tale om en falsk tryghed. Vi vil forsøge at be- eller afkræfte, hvorvidt overvågning hjælper til opklaring af kriminalitet, og om den har en disciplinerende effekt på den almindelige borger. 1.2 Problemfelt Fra et sociologisk perspektiv vil vi undersøge, om videoovervågning har en præventiv effekt på kriminalitet, og hvorvidt videoovervågning har en disciplinerende effekt på almene borgere. Hertil benytter vi bl.a. Foucaults magtteori. Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) mener, at man mangler viden til at kunne afdække, hvilke elementer af videoovervågning, der fungerer i praksis (Haahr, SFI, 18/ ). Derudover sættes også spørgsmålstegn ved, om videoovervågning forhindrer en kriminel handling forinden den udøves grundet vished om, at overvågning foregår. Samfundsmæssigt findes problemstillingen endvidere relevant, eftersom overvågning foregår i det offentlige rum og således påvirker den enkelte borger ligesom implementering af CCTV 1, i København, er aktuelt i den politiske debat (Nickelsen, 2005: 16). 1 Closed Circiut Television Cameras er live- overvågning af det offentlige rum, hvor personale holder med, hvad der sker på kameraerne og kan reagere med det samme, hvis der sker noget ulovligt. De kan her tilkalde vagtpersonale eller politi i det øjeblik, en kriminel handling sker. 5

6 1.3 Indledning I 2008, i indre København, blev Anton knivdræbt da han ikke ønskede at overgive sin hue til sin overfaldsmand. Efter denne sag opsatte politiet, under pres fra politikere og befolkning, flere videoovervågningskameraer i indre København - hovedsageligt på Strøget og nærliggende sidegader. Antons overfaldsmænd blev fanget, men videoovervågningen forhindrede altså ikke den kriminelle handling (Astrup, Politiken, 7/ ). Efter den hændelse, har der siden været et stigende fokus på overvågning og stigende offentlig debat. Ideen ved disse videokameraer er, at videoovervågning skal skabe en selvdisciplinerende effekt, som kan forhindre lignende hændelser i at ske. Disciplinering af den overvågede skal, ifølge ideen om panoptikon af Michel Foucault, være med til at skabe en præventiv effekt. Vi ønsker at undersøge det stigende fokus på overvågning, og hvordan videoovervågning har udviklet sig. Derudover ønsker vi at undersøge, hvorfor videoovervågning er blevet en stor del af vores samfund, og hvad det kan skyldes, at der er en stigende mængde af videoovervågning. Ud fra ideen om panoptikon vil vi analysere, hvordan borgerne i samfundet bliver disciplineret og om det har en effekt på kriminaliteten i et overvågningssamfund. 6

7 1.4 Projekt design Problemformulering Hvordan disciplinerer overvågning borgeren i det offentlige rum? Hvilken udvikling er foregået ift. omfanget af overvågningskameraer i Danmark? Hvad skyldes den stigende overvågning, og stigende fokus på overvågning, i Danmark? Hvilken præventiv og disciplinerende effekt har videoovervågning på kriminalitet og borgerne i Danmark? Redegørelse og forklaring for statistikker, der viser udviklingen af overvågningskameraer i Danmark. Ulrich Beck og Anthony Giddens: Risikosamfund og andre teorier Michel Foucault: Panoptikon Empiri: Overvågning og straf Empiri: Blume + artikler med statistik om overvågning Metode: Kvalitativ, komparativ og kvantitativ Empiri: Case om Jonas- drabet, Keegan- overfaldet og Justitsministeriets forskningsenhed Metode: Kvalitativ Metode: Kvalitativ 7

8 1.5 Projektbeskrivelse Formålet med denne opgave er, som beskrevet, at undersøge, om borgeren disciplineres når denne befinder sig i et overvågningssamfund. I denne forbindelse vil vi undersøge, hvor meget overvågning vi har i Danmark, og hvilken udvikling der er foregået. Herefter vil vi foretage en analyse, der beskriver, hvorfor udviklingen ser ud som den gør. Hertil vil vi benytte teoretikerne Anthony Giddens og Ulrich Beck. Den klassiske idé om magt - magten hos den suveræne hersker tager udgangspunkt i, at magt kan besiddes, lokaliseres og undertrykkes, så magt og frihed er modbegreber. Magt begrænser. Foucault hævder, at den idé ikke fanger den moderne magt, som er produktiv og mere omhandler disciplinering end begrænsning. Idealet er, at den magtramte af egen vilje gør som magthaveren vil, og altså er medskyldig (Thyssen, 2013). Det er især denne form for magt, der er relevant for vores problemstilling - at magten er disciplinerende, i stedet for begrænsende. Derudover benytter vi Ulrich Becks teori om risikosamfundet til at forklare, hvorvidt samfundet, som følge heraf, har udviklet sig til et overvågningssamfund, ligesom Giddens teorier omhandlende tid og rum og strukturdualitet, vil blive belyst. 1.6 Problemformulering Hvordan disciplinerer overvågning, borgeren i det offentlige rum? Arbejdsspørgsmål Hvilken udvikling er foregået, i Danmark, ift. omfanget af overvågningskameraer? Hvad skyldes den stigende overvågning, og stigende fokus på overvågning, i Danmark? Hvilken præventiv og disciplinerende effekt har videoovervågning på kriminalitet og borgeren i Danmark? 8

9 1.7 Afgrænsning Følgende afsnit redegør, hvorfor vi har valgt at arbejde med videoovervågning frem for andre former for overvågning. Grunden hertil er, at overvågning som overordnet emne vil blive for bredt, og vi har derfor valgt at fokusere kun på videoovervågning. Den ene af de former for overvågning vi har fravalgt er it- overvågning, som er overvågning gennem internet, i form af fx Facebook og Myspace. Vi har også fravalgt, det vi kalder biologisk overvågning. Med biologisk overvågning taler vi om fx DNA- registre. Disse andre overvågningsområder har vi fravalgt, da vi mener, at videoovervågning i det offentlige rum har stor relevans i dagens Danmark, eftersom denne udbredes (Davidsen- Nielsen, Politiken 16/8 2011). Videoovervågning spiller således en stor rolle i det moderne samfund, og vi finder det derfor aktuelt. Vores primære fokus ligger på videoovervågning i det offentlige rum, da det er staten og politiet, der kontrollerer denne overvågning, i modsætning til privat videoovervågning. I forhold til teori har vi valgt, ikke at inddrage Anders Albrechtslund, der er Ph.d og Adjunkt med forskning indenfor overvågning. Eftersom denne behandler nogle af de emner vi skriver i projektet; En ting er at skabe en følelse af tryghed, noget andet er, om det reducerer kriminaliteten. (Bjerregaard, Altinget.dk, 5/3 2009), kan der argumenteres for, at inddrage Anders Albrechtslund. Vi har dog fravalgt denne, eftersom vi er af den overbevisning, at de teoretikere vi benytter, besvarer problemstillingen tilstrækkeligt. 1.8 Begrebsdefinition Nedenstående afsnit redegør for, de begreber vi finder relevante i forståelsen af problemformuleringen, arbejdsspørgsmålene, samt det endelige projekt Kriminelle/kriminalitet Betegnelsen kriminel bruges om den borger, der begår en kriminel handling altså begår kriminalitet. Den kriminalitet eller kriminelle handling der omtales, er af fysisk karakter. Det vil sige, at det er kriminalitet, der kan blive videoovervåget, hvorved den kriminelle handling så kan skifte karakter eller foregå upåvirket. Vi ser kriminalitet som et fænomen, der kan 9

10 påvirkes af videoovervågning og det kan således aflæses i eksempelvis voldsstatistiker fra overvågede områder, om der sker en ændring. Dette uddybes i vores empiri, der er samlet af Justitsministeriet og kan ses i Litteratur om effekten af tv- overvågning m.v. (Justitsministeriets Forskningsenhed, 2006). I forhold til den kriminelle opfattet som subjekt, ser vi på overgangen fra lovlydig borger til kriminel, og hvorledes videoovervågningen spiller en rolle i forhold til, om en umiddelbart lovlydig borger begår en kriminel handling i et overvåget område, således at den lovlydige borger bliver en kriminel borger Borgere Ordet borgere benyttes gentagne gange i vores opgave. Ordet indrammer alle mennesker i samfundet altså inkluderer ordet både den kriminelle og ikke- kriminelle i samfundet. Ifølge Michel Foucault eksisterer borgeren først når et samfund eksisterer. Borgeren er en konstruktion af samfundets strukturer. Vi ser ikke borgere som borgere i den juridiske forstand. Med det mener vi, at man er borger i juridisk forstand, hvis man er med til at yde til samfundet og er myndig, hvilket vil sige, at udlændinge/børn og andre umyndiggjorte mennesker ikke er borgere. I vores opgave beskriver vi borgere som alle individer, der kan blive udsat for overvågning i samfundet. Det vil altså sige, at vi medtager udlændige/børn osv. som borgere, da videoovervågning overvåger alle personer i samfundet, om de er myndige eller ej. I afsnittet omkring Michel Foucault gør vi opmærksom på, at borgere bliver brugt i sammenhæng med individet. I Michel Foucaults teorier skelnes der mellem borgere og individer, derfor bruges individet, når der beskrives fængselsstrukturer omkring panoptikon. I den nationale top- ontologi, som bliver udarbejdet af en række offentlige organisationer, bliver borger defineret således: person, der er indbygger i kommune, region eller stat (Danielsen, 2010: 2). 10

11 1.8.3 Præventiv og disciplinerende effekt Præventiv effekt af videoovervågning: Præventiv effekt skal forstås meget lig en forebyggende effekt. Vi vil undersøge hvilken forebyggende effekt videoovervågning har på den almindelige borger, og på borgere, der begår, eller har i sinde at begå en kriminel handling. Vi vil undersøge, om man med sikkerhed kan påvise, at en kriminel handling er blevet undgået pga. videoovervågning, og om der overhovedet kan siges at være en præventiv effekt. Disciplinerende effekt af videoovervågning: Disciplinerende effekt skal forstås sådan, at videoovervågning kan ændre adfærd hos den overvågede. Michel Foucault bruger disciplinering i den forstand, at overvågeren har en magt, som er disciplinerede overfor den overvågede, og derfor får personen til at ændre adfærd. I tilfældet med videoovervågning er NOGET altså videoovervågningen, og NOGET/NOGEN er så borgeren, og dennes adfærd. Den disciplinerende effekt er meget lig den præventive effekt. Den disciplinerende effekt, der kommer af, at borgeren ved, at denne bliver videoovervåget, kan derfor siges at være konstant så længe, at borgeren er overvåget. Det vigtige at understrege ved de disciplinerende effekter er, at de kun forekommer så længe den overvågede er klar over, at denne er overvåget (Foucault, 2002: ). Spørgsmålet er så i dette tilfælde også i hvor høj grad borgeren lader sig disciplinere, og om det kan siges at borgerens adfærd ændrer sig i en positiv eller negativ retning, både juridisk og fra borgerens eget synspunkt Offentlige rum Ved det offentlige rum forstås et rum, der karakteriseres ved, at alle og enhver uden videre har adgang til at befinde sig heri (Blume, 2008: 16). Det er rent juridisk et fysisk område, hvor alle har ret til at færdes i, uden for hjemmets fire vægge. Det kan være vanskeligt at skelne mellem, hvad der er offentligt rum, og hvad der er privat. Peter Blume skelner mellem fire forskellige områder: 11

12 Det offentlige, der som nævnt karakteriseres ved at alle kan befinde sig på området. Det halvprivate kan fx være en butik, som er underlagt ejendomsretten, men hvor offentligheden har adgang. Arbejdspladser, hvor kun ansatte og gæster har adgang. Det private rum, først og fremmest hjemmet, der kun er tilgængeligt for dem der råder over rummet, og dem med specifik adgang til det, som fx gæster (Blume, 2008: 16). Der er dog stadig steder, hvor det kan svært skelne hvilken kategori området indgår. Et diskotek kan fx gå ind under halvprivat, da det er underlagt ejendomsretten, men enhver kan komme ind, hvis visse kriterier opfyldes. Det kan således diskuteres, om et diskotek bør kategoriseres som en arbejdsplads, eftersom der fx ved indgang påkræves et kontant beløb. Ligeledes er det offentlige rum, et rum, som er båret af medier, og som indeholder den offentlige debat og andre ytringer (Vincents, Kristeligt- dagblad 28/2 2007). Ydermere beskæftiger vi i gruppen os med det absolutte offentlig rum, som ligeledes er en arena, der bestræber sig efter at være åben for alle, som ønsker at færdes heri. Eksempler på det offentlige rum kan være pladser, offentlig transport og gågader. I vores opgave er vores fokus rettet mod det offentlige rum, men vi vil også arbejde med en case der netop foregik på et diskotek, så vi har derfor også fokus på det halvprivate. 1.9 Binding til emnet magt Videoovervågning skaber et magtforhold mellem overvågeren og borgeren, der overvåges, da overvågeren har mulighed for, at holde øje med personer som befinder sig i kameraernes synsvinkel. Denne form for magt kaldes også den bevidsthedskontrollerende magt (Christensen og Jensen, 2011:59-80). Det vil sige at der hverken er åbne eller skjulte konflikter mellem overvågerne(a) og de overvågede(b), men det er et forsøg på at undgå konflikter fra overvågernes(a) side. Overvågernes(A) magtudøvelse opstår idet overvågerne ønsker, at de overvågede (B) ændrer adfærd, og retter sig ind efter overvågernes(a) ønsker - altså at de overvågede(b) ikke begår kriminalitet i overvågerens(a) område. A s magtudøvelse retter sig mod B s umiddelbart oplevede interesser. A forsøger at påvirke B s subjektive interesser således, at den ligner A s egne interesser, og en evt. konflikt undgås. B glemmer sine egne interesser, ved at opleve det A gerne vil have, hvorfor B får forståelse 12

13 overfor A, og påtager sig A s mening (Christensen og Jensen, 2011:59-80). Dette er idealtanken bag videoovervågning. Michel Foucault er en vigtig sociolog når det kommer til emnet magt. Michel Foucaults magtteorier har en vigtig binding til emne magt i forhold til vores arbejdsspørgsmål. Det er især den disciplinerende magt, som er relevant for vores arbejdsspørgsmål. Disciplinerende magt går ud på, at magthaveren forsøger at disciplinere den person, som bliver udsat for magt. Magthaveren forsøger altså at lære og vise borgeren hvordan og hvorledes, han/hun skal opføre sig, således, at landets love og regler ikke brydes. Derfor er magt en central del af vores problemformulering og vores arbejdsspørgsmål. Foucault hævder, at den klassiske idé om magt, som er beskrevet i projektbeskrivelsen, ikke fanger den moderne magt, som er produktiv og mere satser på disciplinering end på begrænsning. Idealet er, at den magtramte af egen vilje gør, som magthaveren vil, og altså er medskyldig (Thyssen, 2013). 2. Metode Følgende afsnit redegør for, hvilken metodik vi benytter i opgaven. Først gennemgås kvalitativ metode, herefter kvantitativ, og til slut den komparative metode, hvorefter vi gennemgår, hvilke ulemper de forskellige metoder indeholder. Endvidere foretager vi en operationalisering af vores arbejdsspørgsmål, ligesom vi foretager en kvalitetsvurdering af data og teori. 2.1 Kvalitativ metode Kvalitativ metode er baseret på indlevelse, forståelse og fortolkning, hvilket er brugbart, når formålet er at forstå et samfundsvidenskabeligt fænomen. Kvalitativ forskning baseres desuden oftest på interviews, hvilket har den fordel, at samfundsforskeren har mulighed for at benytte åbne spørgsmål, endvidere omformulere disse alt afhængig af respondenten, hvilket muliggør en mere dybdegående analyse. Kvalitativ forskning kan desuden bestå i casestudier og feltobservationer. Data indenfor kvalitativ metode omtales således bløde, da disse ikke kan omsættes til tal og grafer (Holst og Frederiksen, 2010). Andre, mere specifikke 13

14 kvalitative analysestrategier er diskursanalyser. (Olsen, 2002: 135). Er formålet at opnå mere nuancerede data, er det således fordelagtigt at benytte den kvalitative metode. 2.2 Kvantitativ metode Kvantitativ metode, forsøger modsat den kvalitative metode, at beskrive et samfundsvidenskabeligt fænomen, hvilket er brugbart, når formålet eksempelvis er at kortlægge antallet af videokameraer. Kvantitativ forskning baseres således, i modsætning til kvalitativ forskning, på hårde tal, altså data, der kan omsættes til tal, diagrammer og grafer (Holst og Frederiksen, 2010). Kvantitativ forskning består derfor i optælling af feltobservationer, men kan ligeledes bestå i dataindsamling i form af eksempelvis spørgeskemaundersøgelser (Olsen og Pedersen, 2011: 227). Sådanne spørgeskemaundersøgelser består oftest, i modsætning til kvalitativ forskning, af lukkede spørgsmål, hvori respondentens svarmuligheder begrænses (Fisker m.fl., 2002: 36). Ønsker man altså opnå forståelse for et samfundsmæssigt fænomen anvendes den kvalitative metode, ved hjælp af fx tekster og spørgeskemaundersøgelser, mens den kvantitative metode anvendes, når man eksempelvis ønsker at beskrive omfanget af dette (Holst og Frederiksen, 2010). 2.3 Komparativ metode Den komparative metode benyttes ofte, når dataindsamling ikke er fyldestgørende er en statistisk undersøgelse ikke tilgængelig, kan cases i denne sammenhæng fungere som en erstatning ligesom disse er fordelagtige, når formålet er at øge forståelsen indenfor et emne. Komparativ analyse benyttes, når formålet er at undersøge forskellen mellem cases, eller hvilke variabler, der har betydning for disse. De analyseteknikker, der benyttes, når en komparativ analyse foretages, beskrives af Janne Bisgaard Nielsen således; - Most similar analysedesign (cases udvælges således, at de er sammenlignelige på flest mulig uafhængige variabler, hvorefter disse udvælges således, at de har størst spredning på den afhængige variabel). 14

15 - Most different analysedesigns (cases udvælges således, at de uafhængige variabler, der har en formodet påvirkning på den afhængige variabel, ligesom ligheden af denne skal være høj, i de udvalgte cases). Vi benytter i opgaven most similar analyse- design, hvilket kommer til udtryk ved analysen af Justitsministeriets rapport ligesom vi har benyttet komparativ metode til afgrænsningen af, hvilke cases vi benytter. (Nielsen, Den samfundsvidenskabelige undersøgelse: 11) Ulemper ved brugen af de forskellige metoder Benytter man den kvalitative metode ift. at analysere et samfundsmæssigt fænomen, opstår forskellige ulemper såsom risiko for, at forskeren antager en subjektiv tilgang, hvis denne ikke er opmærksom på at sammenholde sin forforståelse med sin fortolkning og tilhørende empiri. Desuden er tilgangen tidskrævende, ligesom sammenligning af de enkelte undersøgelser er lettere sagt end gjort. Benytter man derimod den kvantitative metode ift. at analysere et samfundsmæssigt fænomen, er der ligeledes en række faktorer, forskeren skal forholde sig kritisk til. Ønsker forskeren eksempelvis at kortlægge antallet af videokameraer i København, er denne nødsaget til at tage højde for evt. ikke registrerede videokameraer (Holst og Frederiksen, 2010, Kvalitativ metode). Anvendes den komparative metode, opstår ligeledes en række ulemper. Som eksempel kan nævnes, kravet om, at de udvalgte cases er anvendelige under besvarelsen, ligesom fuldstændig lighed mellem de pågældende variable er nødvendigt. Det er således ofte nødvendigt, at gå på kompromis under udvælgelsen af cases (Friisberg, Samfundsvidenskabelig metode ). 2.4 Operationalisering af arbejdsspørgsmål Følgende redegør for, hvordan vi analyseteknisk gennemfører undersøgelsen af det enkelte arbejdsspørgsmål. 1) Under besvarelsen af arbejdsspørgsmålet Hvilken udvikling er foregået i Danmark, ift. omfanget af overvågningskameraer, benytter vi den kvalitative, kvantitative og komparative metode. Den kvantitative tilgang har vi under bearbejdning af dette arbejdsspørgsmål benyttet i forbindelse med dataindsamling. Denne er foregået på baggrund af 15

16 forhåndenværende information, fremdraget i arkiver/databaser. (Holst, Frederiksen, 2010) Det er endvidere relevant at understrege, at dataindsamling ikke er foretaget baseret på spørgeskemaundersøgelser, eftersom arbejdsspørgsmålet ikke forsøger at undersøge individets holdning til emnet, men blot konstaterer en evt. udvikling. Vi kan således benytte den kvalitative metode, med det formål at kvantificere de indsamlede data vha. den relevante teori. Denne fremgangsmåde benytter vi eksempelvis ved bearbejdning af Peter Blumes empiri. Desuden benytter vi under besvarelse af arbejdsspørgsmålet den komparative metode, hvilket kommer til udtryk ved, at vi sammenligner overvågning i København og Aalborg. 2) Arbejdsspørgsmålet Hvad skyldes den stigende overvågning og stigende fokus på overvågning i Danmark? besvares i opgaven vha. den kvalitative metode. Vi benytter i denne sammenhæng den kvalitative metode til at analysere og forstå justitsministeriets rapporter, ligesom vi benytter metoden til at skabe sammenhæng mellem arbejdsspørgsmålet, og de cases vi inddrager. Derudover benytter vi den komparative metode til, at undersøge hvilke forskelle og ligheder, der er mellem den danske og engelske form for overvågning. 3) Under besvarelse af arbejdsspørgsmålet Hvilken præventiv og disciplinerende effekt har videoovervågning på kriminalitet og borgeren i Danmark? benytter vi den kvalitative metode. Vi tager i besvarelsen udgangspunkt i Foucaults værk Overvågning og straf, hvori Foucault, der er diskursteoretiker, beskriver Panoptikonteorien. Foucault betegner sit projekt som videnskabsarkæologien (Michel Foucault, overvågning og straf). En diskursanalyse forstås som en kvalitativ strategi, der har til formål at bearbejde empiri diskursanalytisk (Olsen, 2002: 135). Ifølge Olsen og Pedersen omhandler en diskursanalyse; den sproglige kommunikations formidling og konstruktion af indhold som en kommunikation, der udtrykker noget samfundsmæssigt. (Olsen, 2002: 135) Michel Foucault benytter i Overvågning og straf diskursanalysen, med det formål at belyse, hvordan samfundet er i stand til at strukturere diskursen mellem forbrydelse og straf (Heede, 2002: kap 8). I vores metodiske tilgang til Overvågning og straf vil vi foretage en indholdsanalyse, der forsøger at bestemme værkets samtidige betydning, dets budskab og dets kontekst og kvalitet (Olsen og Pedersen, 2011: 233.). Dette kommer eksempelvis til udtryk ved at forsøge at beskrive Foucaults samfundsmæssigt samtidige betydning. 16

17 2.5 Kvalitetsvurdering af data og teori Under vurderingen af data og teori benytter vi en række kvalitetskriterier, der er opstillet herunder (Olsen, og Pedersen, 2011: 194). - Svarets gyldighed. Svarets gyldighed belyser vi ved, løbende at forholde os kritiske overfor besvarelsen, og således undersøge, hvorvidt besvarelsen belyser arbejdsspørgsmålet tilstrækkeligt. Som eksempel kan nævnes, at vi har hver især har forholdt os kritisk overfor hinandens besvarelser. Dette har fx udmundet sig i en diskussion om, hvad der skyldes den stigende overvågning i Danmark. - Svarets pålidelighed. Ved svarets pålidelighed forstås, en undersøgelse af hvorvidt indsamlingsmetoden er veldefineret, hvorved den viden man opnår, er tilstrækkelig. Hvorvidt vores indsamlingsmetode har været veldefineret kan således diskuteres. Tager man udgangspunkt i arbejdsspørgsmålet Hvilken præventiv og disciplinerende effekt har videoovervågning på kriminalitet og borgeren, er den indsamlede empiri forholdsvis tilstrækkelig. Justitsministeriets rapport er eksempelvis relevant, eftersom denne er baseret på undersøgelser i samfund, der er sammenlignelige med det danske. Det kan derimod argumenteres for, at antallet af rapporter ikke er tilstrækkelige. Endvidere, kan besvarelsen være mangelfuld idet i det spørgsmålet er meget bredt, og således kræver meget empiri og teori (fx Foucault) i forhold til at svare på spørgsmålet i en tilfredsstillende grad. - Svarets tilstrækkelighed. Svarets tilstrækkelighed belyses ved, at undersøge hvorvidt besvarelsen belyser arbejdsspørgsmålet, eller om spørgsmålet kan besvares bedre ved at benytte en anden tilgang. Tager man udgangspunkt i arbejdsspørgsmålet Hvad skyldes den stigende overvågning, og således fokus herpå, i Danmark, kan der argumenteres for at foretage spørgeskamundersøgelser. En sådan tilgang har vi fravalgt, eftersom vores viden om spørgeskemaundersøgelser ikke er tilstrækkelig. Desuden har vi realiseret, at manglende statistik om overvågning, har haft en effekt på svarets tilstrækkelighed. Ydermere har vi ikke været i stand til at foretage en dybdegående, psykologisk analyse ift. at belyse hvordan overvågning disciplinerer 17

18 borgeren. Hertil har vi i stedet benyttet forhåndenværende teori, i form af fx Overvågning og straf. 3. Empiri Følgende afsnit redegør for den empiri vi benytter i besvarelsen af vores analyse og diskussion. Den empiri består hovedsageligt i tre rapporter udarbejdet af Justitsministeriets Forskningsenhed. 3.1 Justitsministeriets forskningsenhed Litteratur om effekten af tv- overvågning m.v. (Justitsministeriets Forskningsenhed, 2006) I april 2006, fremlagde Justitsministeriet en oversigt, der bygger på en gennemgang af 18 undersøgelser, litteraturstudier og metaanalyser, primært fra Skandinavien, Storbritannien og Nordamerika. Metaanalyserne og metaforskning skal forstås således, at de er ligesom litteraturstudierne baseret på tidligere forskning, men nøjes ikke med at redegøre for resultaterne af denne forskning. I metaanalyser genbruges så at sige de data, de inkluderede evalueringer er baseret på, og ved brug af særlige statistiske metoder foretages en samlet statistisk bedømmelse af effekten af det tiltag, metaanalysen angår. På denne måde kan det blive muligt at påvise statistisk signifikante effekter, som ikke viser sig i de enkeltstående undersøgelser, fordi de ofte omfatter meget få observationer (Justitsministeriets Forskningsenhed, 2006: 1). Oversigten omtaler også i mindre grad forskydning og effektspredning. Forskydning skal forstås som en bieffekt ved videoovervågning således, at kriminaliteten forskydes eller forflyttes fra de overvågede områder til nærliggende områder, der ikke er overvåget. Med effektspredning menes der, at videoovervågning har yderligere effekter end de tiltænkte effekter videoovervågningen i et bestemt område var tiltænkt at have (Justitsministeriets Forskningsenhed, 2006: 1). Dette kan fx være parkeringspladser, der overvåges for at undgå 18

19 biltyverier, men samtidig også skaber en nedgang i antallet af fx overfald på den pågældende parkeringsplads. Videoovervågning, tv- overvågning, kameraovervågning osv. skal forstås synonymt igennem undersøgelserne. Selvom det ikke klart fremgår af diverse undersøgelser, antages det, at overvågningen optages i langt de fleste tilfælde (Justitsministeriets Forskningsenhed, 2006: 1). I den samlede oversigt fra Justitsministeriets Forskningsenhed bliver de 18 anvendte undersøgelser gengivet i resumeer, hvilket er de resumeer, vi også vil anvende, når vi fortæller om nogle af de specifikke undersøgelser. Justitsministeriets samlede konklusion omfatter alle 18 undersøgelser, men vi går kun i detaljer med de nyeste undersøgelser, og de af undersøgelserne, vi finder mest relevant. Justitsministeriets Forskningsenhed påpeger, at det er svært at give en entydig og overordnet konklusion af effekten af tv- overvågning, da de fleste undersøgelser ikke giver entydige konklusioner (Justitsministeriets Forskningsenhed, 2006: 2). Samtidig er der forskel på hvilke områder og hvilke lande, der er genstand for undersøgelserne, samt hvilken kriminalitet videoovervågningen fokuserer på at forebygge eller opklare. De konklusioner, der eventuelt kan drages fra de 18 undersøgelser skal altså ses i perspektivet af hvad, undersøgelserne ønsker at afklare og ikke mindst, hvor de foregår, både nationalt(usa, Sverige osv.) og mere konkret(parkeringskældre, banker mm.). Ifølge flere af undersøgelserne er der dog et sted, hvor man klarest kan se en positiv effekt af videoovervågning. Det er ikke videoovervågningens præventive effekt, men det opklaringsmæssige område. Politiet og anklagemyndighedens arbejde lettes på dette område. Der er dog ifølge undersøgelserne tvivl om i hvor stor en grad (Justitsministeriets Forskningsenhed, 2006: 4). Dette kan ses i en af undersøgelserne, der er en artikelsamling fra Det Kriminalpræventive Råd, hvor der henvises til erfaringer fra England, der påpeger, at opklaringsværdien af videoovervågning ikke er særlig stor, da gerningsmænd sjældent kan identificeres ud fra overvågningsmateriale og i mange tilfælde er billederne ikke gode nok til, at de kan anvendes som bevismateriale i retssager (Justitsministeriets Forskningsenhed, 2006: 4). 19

20 Vi nævner her 3 af de 18 undersøgelser, vi fandt mest relevante, hvis vi tager udgangspunkt i, hvad undersøgelserne tydeligst kan påvise angående videoovervågningens kriminalpræventive og opklaringsmæssige effekter, samt de nyeste undersøgelser, og hvor de er foretaget. Den første undersøgelse er fra Sverige fra 2003, den anden er fra Norge fra 2001 og den tredje er fra England og Wales fra Vi har her fundet de 3 lande der er tættest på Danmark, og vi finder dem derfor også mest sammenlignelige Rapport 1 Blixt, Madeleine (2003): The use of Surveillance Cameras for the Purpose of Crime Prevention. National Council for Crime Prevention (BRÅ), Sweden, Report 2003:11 Denne undersøgelse fra Sverige har til formål at undersøge overvågningskameraers kriminalpræventive effekt og kameraerne er sat op i to parkeringshuse og to områder, der betegnes som gademiljøer, henholdsvis Stadsparken i Helsingborg og Möllevångstorget i Malmø. Undersøgelsen med videoovervågning er foregået i en periode på 15 måneder(justitsministeriets Forskningsenhed, 2006: 12), og udviklingen i kriminalitet sammenholdes med politianmeldte lovovertrædelser i en periode på 3 år umiddelbart inden opsætningen af overvågningskameraer i de respektive områder. Parkeringshuse: Formålet med videoovervågningen i parkeringshusene var primært, at undersøge effekten af videoovervågning i forhold til kriminalitet, der vedrører biler. Det ene sted, der er til privatparkering i et parkeringshus i et beboelsesområde, viste der sig et fald i kriminalitet, der vedrører biler, på næsten 80%(Justitsministeriets Forskningsenhed, 2006: 12), mens der det andet sted, et offentligt parkeringshus i et center, ikke var noget fald i kriminalitet, der vedrører biler. Den markante forskel på ændringen, eller mangel på samme, begrundes bl.a. med, at oplysning om tilstedeværelsen af overvågningskameraer var forskellig. Det sted, man kunne se et fald i bilrelateret kriminalitet, fremgik det tydeligere, at der foregik overvågning. I tilfældet, hvor der ikke kunne måles ændringer i kriminaliteten var der tale om et offentligt 20

21 parkeringshus, hvor en begrundelse også var, at brugerne af dette parkeringshus ikke kan forventes at have lige så stort gensidigt kendskab til hinanden som brugerne af parkeringshuset til privat parkering. Brugerne af begge parkeringshuse oplevede dog en stigende grad af tryghed pga. videoovervågningens tilstedeværelse, uafhængigt af om der var sket et fald i kriminaliteten eller ej. Gademiljøer: Det primære formål med opsætning af videoovervågning i gademiljøerne var at forbedre den offentlige orden samt at mindske personfarlig kriminalitet såsom overfald. Kriminalitetsniveauet i de to gademiljøer var dog som udgangspunkt meget forskelligt, da antallet af lovovertrædelser på Möllevångstorget i Malmø var betydeligt større end i Stadsparken i Helsingborg (Justitsministeriets Forskningsenhed, 2006: 13). I Stadsparken blev der i forsøget ikke målt noget fald i kriminaliteten. På Möllevångstorget så man derimod et fald i kriminaliteten på 40%(fra overtrædelser hvert år i de 3 år op til forsøget til 104 et år inde i forsøget) og man observerede et fald på 50%(fra til 25) angående den personfarlige kriminalitet i samme tidsperiode (Justitsministeriets Forskningsenhed, 2006: 12). Sammenholdt med kriminaliteten i nærområderne uden videoovervågning tyder det også på, at der heller ikke er sket en forskydning af kriminaliteten fra de overvågede områder til de områder, der ikke er det. Udover videoovervågningen på Möllevångstorget bliver det dog påpeget, at der også er foregået socialt forandringsarbejde i det område. Det skal forstås som renovering af området, socialt netværksarbejde m.m. I denne svenske undersøgelse bliver den nævnte sociale indsats dog ikke tildelt større betydning i forhold til det markante fald i kriminalitet. Også omfanget af videoovervågningen de respektive steder, Möllevångstorget og Stadsparken, menes at være årsag til forskellen, da der i Stadsparken stort set kun var overvågning af stier, mens det meste af Möllevångstorget var overvåget. Sammenholdes undersøgelsen, med det store fald i kriminalitet på Möllevångstorget, med undersøgelsen fra Stadsparken og andre af rapporterne i den samlede oversigt fra Justitsministeriets Forskningsenhed, hvor der ikke lige så tydeligt kan observeres et fald i 21

22 kriminaliteten, lægger Justitsministeriets Forskningsenhed større vægt på effekten af den sociale indsats end den svenske rapport umiddelbart selv gør. Denne svenske rapport anbefaler at videoovervågning primært opsættes i områder med meget eller koncentreret kriminalitet. Mht. borgeres oplevelse omkring det tryghedsskabende element ved videoovervågning ses en klarest forskel i områder med utrygge beboere. Afsluttende skal det dog bemærkes, at både i parkeringshusene og i gademiljøerne oplevede borgerne generelt en større tryghed efter opsætning overvågningskameraer (Justitsministeriets Forskningsenhed, 2006: 12) Rapport 2 Winge, Stig (2001): Politiets fjernsynsovervåkning ved Oslo Sentralstasjon En evaluering av kameraernes effekt på kriminalitet og ordensproblemer. Politihøgskolen, Oslo, Denne rapport fra Norge er foretaget med fokus på Oslo Centrum, primært områderne omkring Sentralstasjonen(hovedbanegården) og Karl Johan Gate. Den pågældende undersøgelse er foretaget i en periode fra 1997 til Det primære formål med undersøgelsen er, at observere i hvilket omfang videoovervågning har en præventiv effekt på kriminalitet og ordensproblemer. De sekundære formål er overvågningskameraernes effekt på politiets opklaringsarbejde, borgernes tryghedsfølelse m.m. Kameraerne overvåges permanent (Justitsministeriets Forskningsenhed, 2006: 26). For at kunne observere en eventuel ændring i kriminalitetsniveauet har man haft kontrolområder andre steder end de overvågede, således at man kunne se om udviklingen i kriminalitet er en generel tendens eller om videoovervågningen eventuelt kan være en medvirkende faktor. Også kriminaliteten i sidegaderne til de overvågede områder registreres i undersøgelsen for at se, om overvågningen skulle have en forskydende effekt på kriminaliteten. Undersøgelsen er sket i form af spørgeskemaer besvaret af virksomhedsejere i de overvågede områder(et spørgeskema før opsætning af overvågningen, et 6 måneder efter og et sidste 18 måneder efter) samt anmeldelser af kriminalitet fra borgere og politiets registreringer af 22

23 kriminalitet i en periode på op til 23 måneder før opsætning af overvågningen i 1999 frem til 15 måneder efter opsætning (Justitsministeriets Forskningsenhed, 2006: 26). Spørgeskemaundersøgelsen. Af spørgeskemaundersøgelserne besvaret af virksomhedsejere fremgår det, at de ikke har oplevet nogen ændringer i forhold til kriminalitetsniveauet i den pågældende periode med videoovervågning. Politiregistrerede hændelser: Registreringen af lovovertrædelser og ordensproblemer steg med 35,4% efter opsætningen af videoovervågningen. I kontrolområderne og sidegaderne blev der registreret en stigning på henholdsvis 2,8% og 0,7% (Justitsministeriets Forskningsenhed, 2006: 26). Specielt narkotikarelateret kriminalitet blev i højere grad opdaget. Videoovervågningskameraerne har registreret 223 episoder, hvilket udgør en stor del af stigningen i de registrerede sager (Justitsministeriets Forskningsenhed, 2006: 27). Politiets øgede aktivitet i de overvågede områder menes dog også at have en klar medvirken til antallet af politiregistreringer. Anmeldelser fra borgere. Antallet af anmeldelser af narkotikakriminalitet og tyveri er ikke ændret signifikant. Man kan heller ikke se nogen entydig tendens på, om der er sket en udvikling i anmeldelser af den personfarlige kriminalitet. Antallet af anmeldelser omkring tyveri fra og af biler og cykeltyverier er dog faldet markant efter opsætningen af videoovervågningen. Nedgangen i anmeldelser vedrørende bilrelateret kriminalitet kan dog meget vel være grundet, at der i forsøgsperioden kom færre parkeringspladser i området, således at videoovervågningens effekt på kriminaliteten virker usikker (Justitsministeriets Forskningsenhed, 2006: 27). Ser man på den samlede undersøgelse kan overvågningens effekt klarest ses på antallet af anmeldelser fra borgere vedrørende cykeltyveri. Politiets øgede registrerede antal episoder 23

24 skyldes ikke nødvendigvis en stigning eller et fald i kriminaliteten, men det kan afledes, at videoovervågningen i hvert fald har en effekt på politiregistrerede hændelser. Afsluttende bemærkes det, at videoovervågning er mest effektiv i områder, hvor kriminaliteten som udgangspunkt er høj og overvågningen er mest effektiv når det angår ejendomsforbrydelser i forhold til personfarlig kriminalitet. Steder, hvor der færdes få mennesker, er dårlig belysning eller hvor områder, eller episoder forekommer uoverskuelige er videoovervågning mest effektiv (Justitsministeriets Forskningsenhed, 2006: 27) Rapport 3 Gill, Martin & Spriggs, Angela (2005): Assessing the impact of CCTV. Home Office Research Stu- dy no. 292, 2005, London. Den 3. rapport er fra England og Wales og er fra Undersøgelsen omfatter 13 områder, hvor der er CCTV og er udvalgt efter forskellige specifikke krav. Kameraerne er permanent bemandede. Områderne inkluderer bycentre, parkeringsområder, hospitaler og boligområder. Der er anvendt nærliggende lokalområder som kontrol områder. (Justitsministeriets Forskningsenhed, 2006: 45) Formålet med undersøgelsen er at observere CCTV s samlede effekt på kriminalitet samt befolkningens frygt for kriminalitet og er foregået i en periode fra 2000 til CCTV s effekt som opklarende og kriminalpræventivt redskab observeres ved hjælp af politiets data, mens befolkningens frygt for kriminalitet er undersøgt via spørgeskemaundersøgelser. Undersøgelsernes varighed varier, men varer fra en periode før CCTV blev opsat og op til mellem 4 og 24 måneder efter opsættelse. (Justitsministeriets Forskningsenhed, 2006: 45) Resultater og bemærkninger: Generelt konkluderer undersøgelsen at CCTV har en udbredt ringe effekt på kriminalitetsniveauet i de pågældende områder. Kun i parkeringsområder viser der sig et fald i kriminalitet. Generelt faldt kriminalitetsniveauet i 6 af de 13 områder og af disse 6 områder, blev der kun observeret et statistisk signifikant fald i kriminalitet i 2 områder. Af disse 2 områder kan tilstedeværelsen af CCTV kun med sikkerhed siges at haft betydning et sted, 24

25 mens der det andet sted også er andre faktorer, der har haft en påvirkning. (Justitsministeriets Forskningsenhed, 2006: 45) De 7 områder, hvor kriminalitetsniveauet ikke faldt men blev øget, menes ikke at skyldes CCTV, men en generel tendens og skyldes fx nationale initiativer. (Justitsministeriets Forskningsenhed, 2006: 45) Kun 1 af de 13 undersøgte områder kunne man observere, at CCTV havde en effekt på opklaring af kriminalitet, mens det de resterende områder kun har haft en begrænset effekt. Kommunikationen mellem den, der overvåger kameraerne og politiet nævnes som den klart mest afgørende på CCTV s opklarende effekt. (Justitsministeriets Forskningsenhed, 2006: 46) Generelt er kriminalitetsniveauet på nationalt niveau steget og den kriminalitetstype, der med størst sikkerhed kan siges at mindskes mest med CCTV, er kriminalitet, der foregår omkring parkeringsområder, primært bilrelateret kriminalitet (Justitsministeriets Forskningsenhed, 2006: 45). Det bemærkes at CCTV virker bedst, som kriminalpræventivt virkemiddel, på afgrænsede områder, hvor der bl.a. er tydelige fysiske grænser og fx kontrollerbar indgang og udgang. I bycentre og andre mere åbne områder tildeles CCTV en mindre rolle som kriminalitetspræventivt redskab bl.a. fordi antallet og omfanget af videoovervågning er mere begrænset. (Justitsministeriets Forskningsenhed, 2006: 46) Bemærkninger til undersøgelsen påpeger nødvendigheden af en vis teknologisk standard for de anvendte videokameraer, der fx skal være i stand til at overvåge dårligt belyste områder og kameraerne skal kunne styres manuelt. De steder hvor overvågningskameraernes dækningsområder skifter automatisk i stedet for manuelt er CCTV ikke lige så effektivt, da det kan ske at kun dele af kriminelle hændelser optages. Som nævnt er kommunikation mellem personalet, der ser videoovervågningen og politiet også af stor betydning (Justitsministeriets Forskningsenhed, 2006: 46) Opsamling på rapporterne Ser vi samlet på de tre rapporter bemærkes det, at det er meget usikkert, i hvor stor grad man kan tildele videoovervågningen en effekt på kriminalitet generelt. De steder, hvor der med størst sandsynlighed er sket en ændring i kriminalitetsniveauet grundet videoovervågning, bemærkes det, at kriminalitetsniveauet i forvejen har været højt og dækningen fra 25

26 videoovervågningen har været meget udbredt. Så for at få den største effekt af videoovervågningen skal det altså opsættes på områder, hvor kriminaliteten er koncentreret, og videoovervågningen skal dække mest muligt af området. I den engelske rapport nævnes det også, at der ved bemandede kameraer opnås den største opklarende effekt med videokameraer, der kan styres manuelt. Parkeringsområder til biler og cykler viser sig som det område, hvor der klarest kan ses en forskel ved videoovervågning. Dette skyldes at disse områder ofte har fysiske grænser, der gør det nemmere at overvåge specifikke områder, og på den måde kan videoovervågningen dække mest muligt af området. Hvad angår borgernes tryghed, så er niveauet enten uændret eller borgerne føler sig mere trygge. Dette er uafhængigt af, om der reelt er sket et fald i kriminaliteten, de overvågede steder, eller ej. 4. Cases om videoovervågning 4.1 Keegan- overfaldet Den 23. maj Som studerende på en international linje, blev den 18- årige Keegan Van Kooten, en af årets første studenter. Keegan var sammen med sine venner ude at fejre, at de var blevet studenter. På vej op af trapperne på Nørreport Station bliver Keegan Van Kooten umotiveret slået ned af fire jævnaldrende unge mænd. Et brutalt og tilsyneladende helt umotiveret overfald på Nørreport Station var tæt på at koste den 18- årig student Keegan van Kooten livet i maj. Studenten fik en hjerneblødning, måtte hasteopereres og lå i koma i tre dage. (Larsen, BT 29/9 2013). I stedet for at fejre studentertiden med sine venner, måtte Keegan i stedet bruge tiden på genoptræning, hvor han skulle lære de mest basale motoriske ting som at stå, gå og tale igen. (Larsen, BT 1/7 2013). I jagten på de fire gerningsmænd valgte politiet at offentliggøre overvågningsbilleder fra gerningsstedet. Politiet fik adskillige henvendelser med navn og adresse på de mistænkte. Fire gerningsmænd på 15, 15, 16 og 18 år er varetægtsfængslet i sagen. De blev 26

27 fanget af metroens overvågningskameraer og efterlyst i medierne. (Larsen, BT 29/9 2013). Ved brug af videomaterialet har politiet kunne følge gerningsmændenes færden rundt omkring i byen. Vi kan se på videoovervågningen, at de ankommer til Nørreport med metroen. Derfra går de op på gadeplan, hvor de overfalder offeret. (Larsen og Flarup, BT 27/5 2013). Ift. konkluderes det, at videoovervågningen har været et brugbart redskab for politiet i efterforskningen, eftersom politiet via videoovervågningen har kunnet sætte ansigt på gerningsmændene. Ydermere har politiet kunnet observere, at disse fire gerningsmænd tidligere på aftenen, ligeledes har begået personfarlig kriminalitet, dog ikke af samme karakter som mod Keegan Van Kooten. Man har i denne sag benyttet optagelserne som bevismateriale mod de fire gerningsmænd. Optagelserne har været altså hjælpsomme i arresten, og den efterfølgende retssag mod de kriminelle. Samfundet sætter større fokus på videoovervågning i og med, at vi i denne sag kan se at videoovervågningen fungerede. Det medfører at borgeren føler en større accept overfor videoovervågning, da det måske i sidste ende kan forhindre tab af menneskeliv, eller i hvert fald retsforfølge de skyldige. Disse sager gør at samfundet automatisk vil fokusere på videoovervågning som en brugbar ting 4.2 Jonas- drabet Den 17. november På Diskotek Bakken på Vesterbro, er 21- årige Jonas Thomsen Sekyere samlet med sine venner, i forhåbningen om at få en uforglemmelig aften i byen. Aftenen ender dog fatalt for Jonas Sekyere. Den blot 21- årige jurastuderende ender med at miste livet af et knivstik i hjertet. Hele hændelsen udspiller sig på diskotekets toiletområde, natten mellem d , formentlig omkring Politiet har efterfølgende diverse teorier om hvor og hvorledes, han blev stukket. Den første teori er, at Jonas Thomsen Sekyere blev stukket ned på dansegulvet. Efter gennemgang af videomaterialet udelukkes denne teori dog; 21- årige Jonas Thomsen Sekyere blev dræbt med et fatalt stik i hjertet ved baren Bakkens toiletområde og altså ikke som tidligere antaget ude på dansegulvet. Det kan Københavns Politi konkludere efter en gennemgang blandt videomaterialet fra baren (Rehn, Politiken 20/ ). 27

28 Senere kunne obduktionen fastslå, at det var et knivstik i hjertet, som var årsagen Jonas Thomsen Sekyeres død. Obduktionen af Jonas har vist, at han døde af et enkelt knivstik i hjertet, og stikmærker i hænderne og på armen vidner om, at han har forsøgt at afværge overfaldet (Sørensen, TV2 21/ ). I håbet om at finde den 21- årige Jonas Thomsen Sekyeres morder, valgte politiet at gennemgå alt videomateriale fra Bakken i håbet om at kunne udpege gerningsmanden. Umiddelbart et brugbart initiativ, da man næsten med sikkerhed kunne sætte et ansigt på gerningsmændene. Blot 24 timer efter drabet på Jonas anholdt politiet tre mænd, som man mente spillede en rolle i drabet på den unge jurastuderende. Videomaterialet virkede således til at være brugbart. Beviserne mod de tre var ifølge dommeren ikke vægtige nok til en varetægtsfængsling og efter tre dages yderligere efterforskning har politiet besluttet at løslade mændene (Holst, Politiken 27/ ). De tre mænd, to på 20 år og en på 23 år, bliver løsladt grundet manglende beviser mod dem. Senere udtaler politiet sig således Efterforskerne har kigget overvågningsbånd fra baren igennem i timevis, men tilsyneladende er der ikke billeder fra netop det toiletområde, hvor drabet menes at være fundet sted (Holst, Politiken 27/ ). Overvågning materialet har altså i dette tilfælde været mangelfuld og har ikke kunnet dokumentere, hvem der begik forbrydelsen. Det kan forekomme paradoksalt, hvis der er opsat kameraer for at opklare forbrydelser, hvis de ingen opklarende effekt har. På nuværende tidspunkt har politiet rettet deres fokus mod en 28- årig somalier, som formodes at være gerningsmanden. Han har været eftersøgt siden mordet, og man har endnu ikke fundet ham. Ligeledes mangler politiet konkrete beviser på, at den 28- årige somalier er gerningsmanden. Han har været på gerningsstedet, men ingen videokameraer har altså filmet drabet. I dette tilfælde konstateres det, at overvågningen hverken har virket præventivt, eftersom drabet har fundet sted. Ydermere har videoovervågningen ikke haft en opklarende funktion. Videoovervågning skulle I sådanne sager være et brugbart redskab til bl.a. at opklare hændelsesforløbet, men i denne sag kan det ikke siges at være tilfældet. 28

29 Vi vil i opgaven bruge denne case til, at bevise, at videoovervågning i visse tilfælde er utilstrækkelig, og ikke har den ønskede effekt. Igen sættes der fokus på overvågning men denne gang vil vi i gruppen belyse de mangelfulde og negative aspekter ved videoovervågning. En mere koncentreret videoovervågning af toiletområdet kunne naturligvis have gavnet politiet i denne sag, og måske i sidste ende hjælpe til at der blev nedfældet en dom. Sammenligner vi de to cases med hinanden konkluderes det, at videoovervågning i casen om Keegan, fungerer efter hensigten. Gerningsmændene er blevet filmet, i færd med den kriminelle handling ved Nørreport Station, hvorimod man i Jonas- drabet ikke havde brugbart videomateriale, som udpeger en konkret gerningsmand. 5. Redegørelse for videoovervågning Vi vil i følgende afsnit redegøre for, hvilken udvikling, der har været i videoovervågning i Danmark. Vi vil under denne redegørelse komme ind på de forskellige aspekter omkring videoovervågning, herunder de praktiske detaljer, som hvad er videovervågning, og hvilke former for denne eksisterer, samt hensigten med videoovervågning. Derudover vil vi komme ind på de lovgivende rammer omkring videoovervågning. Dette har vi valgt at gøre for at kunne besvare arbejdsspørgsmål Hvad er videoovervågning? Videoovervågning defineres ved nogle forskellige faktorer, som gør, at kameraerne er indbefattet af loven (Justitsministeriet & Datatilsynet, 2008: 6). Der er tale om overvågning af personer. Overvågningen sker vedvarende eller gentages regelmæssigt. Overvågning sker ved hjælp af et fjernbetjent eller automatisk virkende kamera. I dagens samfund er overvågning blevet en naturlig del af vores hverdag, og opfattes af borgeren som en selvfølge (Blume, 2008: 11). 29

30 Videoovervågning er et redskab til at udøve magt, som skabes gennem overvågning af borgeren - primært i det offentlige rum. Videoovervågning er et redskab til magtudøvelse idet, der kan hjælpe politiet i opklaringssager, og derved også i deres magtudøvelse. Videokameraerne giver ejerne af disse mulighed for, at se optagelse og således observere om der foregår noget kriminelt. Privat videoovervågning foregår eksempelvis i virksomheder, der ønsker at forebygge tyveri. Både offentlig videoovervågning, opsat på bl.a. på Strøget, og privat videoovervågning, benyttes af politiet i diverse efterforskningssager. 5.2 Former for videoovervågning Der er flere forskellige måder hvorpå, videoovervågning fungerer i praksis. Den overvågningsform, der er mest udbredt, bliver lagret på nogle harddiske i en periode, og benyttes senere til at opklare en eventuel kriminel handling. Denne overvågningsform er mest udbredt og anvendes i supermarkeder, butikker, i tog, på togstationer, osv. Ved brug af denne overvågningsform er der formentlig ingen, der kommer til at se optagelserne, medmindre en ulovlig handling er foregået, eller der er mistanke om det. Denne kaldes også for den passive videoovervågning. Ved passiv videoovervågning forstås det altså, at et kamera er opsat til overvågning, men der holdes ikke opsyn med, hvad der filmes samme tid som det filmes. Dette betyder, at optagelserne senere kan kigges igennem til føromtalte opklaringsarbejde, og betyder samtidig at direkte indgriben ikke kan foretages, skulle en kriminel handling foregå (Blume, 2008: 20). Den anden form for videoovervågning indebærer, at kameraerne konstant eller delvist monitoreres. Det vil sige, at personale observerer hvad der sker på kameraerne, og kan reagere med det samme, hvis der sker noget ulovligt, ved at tilkalde vagtpersonale eller politi. (Nickelsen, 2005: 16-17). Denne form for videoovervågning kaldes også den aktive videoovervågning. Ved aktiv videoovervågning, er der altså opsyn med, hvad videokameraerne optager. Dette er anvendt i engelske storbyer og kaldes CCTV (Closed- circuit television: optagelserne sendes på et lukket signal, i modsætning til Tv- stationer, der sender ud til åbne signaler), hvor kameraerne kan styres, og indgriben kan foretages straks, hvis der fx sker et overfald eller en person får et ildebefindende. Aktiv videoovervågning kan også anvendes til større offentlige arrangementer, hvor der kan være eventuelle trusler, eller for at holde store folkemængder adskilt (Blume, 2008: 15) 30

31 Det er ikke noget der endnu er i brug andre steder end i England, hvor 20 områder i 2007 fik tilskud til at sætte højtalere op sammen med overvågningskameraerne, i det omfang det var nødvendigt. Det er en udvikling, der i England har fået en del kritik, og er blevet kaldt Big Brother gone mad (Clout, 2007). Som følge af denne kritik, er det formentlig ikke en udvikling vi kommer til at opleve i Danmark, til trods for, at systemet er i stand til at forhindre mindre forseelser, uden tilkaldelse af politiet ligesom aktiv videoovervågning kræver konstant monitorering af kameraerne. En tredje form for videoovervågning er en konglomerat af de førnævnte former, da denne er assisteret af automatiske genkendelsessystemer. Det mest almindelige er, at der er kameraer der genkender nummerplader, men nogle systemer kan også genkende ansigter eller lignende (Nickelsen, 2005: 21). Denne går meget tæt på borgeren, og kan overskride den personlige frihed. Dette bliver beskrevet yderligere i identifikationsafsnittet nedenfor. De nedenstående overvågningsformer, der anvendes, alt efter hvad hensigten med overvågningen er og hvilken situation, det bliver brugt i (Nickelsen, 2005: 21). Observation: Dette system giver et overblik over et større område. Det bliver fx brugt i parkeringshuse, på parkeringspladser, i butikscentre osv. I parkeringsområder vil en vagt kunne henvise til en ledig parkeringsplads, ligesom det er muligt, at udpege personer, der udviser mistænkelig adfærd. Verifikation: Kameraets synsvinkel er mindre, hvorfor et detaljeret billede af hvad der foregår på området erhverves; Systemet er ofte forbundet med en eller anden form for alarmsystem. Det kan fx være i en butik, hvor systemet kan bruges til at bekræfte, at der er ikke uvedkommende personer i lokaler efter lukketid (Nickelsen, 2005: 21). Identifikation: Dette system går endnu tættere på, og kan vise personer og ting meget tydeligt. Det kan altså bruges til at identificere personer eller ting, som fx et køretøj eller en nummerplade. Systemet benyttes ofte på steder, som har høj risiko for at blive udsat for kriminalitet, som fx tankstationer og banker. Der sidder for det meste overvågningskameraer i indgangen, hvor det er nemt at identificere folk - billeder de fleste har set på nyhedsplatforme. 31

32 5.3 Hensigt med videoovervågning Der kan være flere forskellige grunde til, at man ønsker at overvåge. Dem der er mest udbredte er selvfølgelig forebyggelse af kriminalitet, beskyttelse af materielle værdier og - eller personer, medvirke til opklaring af kriminalitet og evt. skabe tryghed for de personer, der befinder sig i det overvågede område (Blume, 2008: 12). Videoovervågnings tilstedeværelse kan muligvis have en afskrækkende effekt på borgeren ift. at begå kriminalitet i det pågældende område. Tilstedeværelse af videoovervågning, medfører dog, at kriminaliteten i mange tilfælde flyttes til et område, der ikke er overvåget. (Blume, 2008: 13). Optagelser, der benyttes i politiefterforskning, er ikke nødvendigvis nok til at få en person dømt. Der kan i denne sammenhæng være flere faktorer, der spiller ind. Det største problem er ofte kvaliteten af optagelserne, hvilket indebærer: billedkvalitet, hvorvidt man kan se gerningsmandens ansigt eller andre karakteristika på grund af maskering og tøj, der dækker hele kroppen. Disse faktorer besværliggør identifikation af personen. Dette problem er dog aftagende pga. en teknologisk udvikling, der sikrer bedre billedkvalitet (Blume, 2008: 13). I forbindelse med store begivenheder, hvor mange mennesker samles på et område, fx ved sportsarrangementer eller koncerter, anvendes videoovervågning i høj grad - både forebyggende, men i tilfælde af kriminalitet også opklarende. Vha. monitorering, er det således muligt at forebygge eksempelvis slagsmål, eftersom det er muligt, at tilsende vagter, der kan afvikle situationen (DBU, Sikkerhed og orden på stadions). Aktiv videoovervågning forekommer altså i Danmark, dog i mindre grad end England. Et mere jordnært eksempel på, at videoovervågning kan blive brugt til kontrol er på arbejdspladser, hvor det kan bruges til at kontrollere, hvorvidt medarbejderne udfører deres arbejde ordentligt (Blume, 2008: 15). Hensigten med overvågning ligeledes den tryghed videoovervågning tilvejebringer. Borgeren forholder sig stadig i højere grad positivt til videoovervågning, hvilket tilskrives netop den tryghed denne tilvejebringer borgeren oplever overvågning som beskyttelse (Blume, 2008: 15). Borgerens holdnings til omtalte emne, er undersøgt af det kriminalpræventive råd, hvor statistikker fra , foretaget på baggrund af spørgeskemaundersøgelser, fra , bakker op om denne påstand. (Nickelsen, 2005: 10-11). Samme oplevelse af 32

33 overvågning kritiseres, hovedsageligt pga. falsk tryghed. Det mener blandt andre, lektor i informations- og medievidenskab, Peter Lauritsen, der påstår at; Den oplagte faldgrube ved at sætte flere overvågningskameraer op, er at folk føler sig mere trygge, uden at det bliver mere sikkert at færdes i området (Dramshøj, DR, 10/10/2011). Hertil nævner Peter Lauritsen som eksempel, at overvågning på en øde perron medfører, at borgeren opfatter området som værende trygt og sikkert, omend det i realiteten ikke nødvendigvis er tilfældet. Denne påstand er dog mindre betydningsfuld i forhold til den psykologiske effekt overvågning har, eftersom borgeren, som beskrevet, oplever det som en beskyttelse (Blume, 2008: 15-16). 5.4 Lovgivning om videoovervågning De lovmæssige rammer for videoovervågning er fastsat ved bekendtgørelsen af lov om tv- overvågning (Espersen, 2007). Loven blev formuleret i 1982, og blev i sin oprindelige form udlagt som et middel, der begrænser privat overvågning af offentligt tilgængelige steder. Det vil sige, at private ikke længere måtte sætte videoovervågningskamera op, som filmede ud mod offentlige steder såsom offentlige veje og pladser. Der findes dog en række undtagelser. Dette gælder blandt andet tankstationer, hæveautomater, eller overvågning af personbiler og køretøjer, der udelukkende anvendes til transport af penge, samt facader, der ligger i forlængelse med egen indgang. Senere, i 1999, blev loven revideret, så den også omfatter overvågning af arbejdspladser (Espersen, 2007). I store træk giver denne lov, private ret til at overvåge offentligt områder, forbeholdt skiltning. Der er dog enkelte tilfælde, hvor det ikke er nødvendigt med skiltning. Dette kommer til udtryk i forbindelse med politiarbejde eksempelvis overvågning af en mistænkt, eller hvis der er givet tilladelse fra justitsministeren. 1. Juli 2007, trådte paragraf 4.a i kraft. Paragraffen bevirker, at Politidirektøren i et givent distrikt, kan henstille de pågældende offentlige eller private virksomheder at overvåge bestemte områder. Dette sker som et middel mod hærværk og vold i nattelivet (Espersen, 2007). Denne vedtægt betyder, at den offentlige myndighed kan henstille de omkringliggende private virksomheder, til at overvåge et bestemt udsat område som fx Boltens Gaard i København. 33

34 5.5 Udvikling af overvågning Følgende afsnit redegør for omfanget af videoovervågning i Danmark og hvilken udvikling, der er foregået i Danmark gennem de seneste år. Vi ville belyse dette ved hjælp af 3 forskellige metoder; kvalitativ, kvantitativ og komparativ. Vi bruger kvalitativ og kvantitativ metode til at belyse, hvor stor udbredelsen af videoovervågning er i Danmark. Antallet af videoovervågningskameraer i Danmark menes at være stigende, men man har ikke lavet præcise tal eller statistiker, der kan bakke denne påstand op. Dette kan fx skyldes, at man i Danmark ikke skal registrere de overvågningskameraer, som bliver sat op. Derfor er der heller ikke nogen præcise tal for hvor mange kameraer, der er i Danmark, og hvor mange der bliver sat op hvert år. En anden grund til den manglede statistik skyldes også de mange forskellige udbydere af videoovervågning. Et kvalificeret skøn fra Peter Blume lyder på, at der i 2008 var ca videokameraer på landsplan, og at dette tal er stigende med ca årligt, så vi i dag kan antage, at der er ca videokameraer på landsplan (Blume 2008: 11). Disse tal har Blume på baggrund af, at han i 2006 var formand for Videoovervågningskommissionen, og han har sine tal fra den rapport, han var med til at udarbejde med Justitsministeriet. Blumes tal bakkes op af statistikker fra aviser og nettet. Aviserne estimerer således, at der er ca kameraer i 2008, men de mener dog, at der bliver sat kameraer op årligt (Davidsen- Nielsen, Politiken 16/8 2011). Der findes altså ikke nogle mere præcise estimater på, hvor mange videoovervågningskameraer der er opsat i Dette skyldes, som skrevet før, de mange forskellige udbydere af videoovervågning. I 2008 besluttede daværende overborgmester Ritt Bjerregaard i Københavns Kommune, at nedsætte et udvalg med Peter Blume i spidsen. Udvalget fik til opgave at vurdere, om der skulle sættes videoovervågning op over Indre By og i området omkring Nørrebro Station for at mindske omfanget af gaderøverier og voldshandlinger. (Ritzau, Kristeligt dagblad, 7/1 2008) Dette resulterede i at der blev opsat cirka 40 overvågningskamera i Indre By på Strøget. Overvågningen blev sat op af Københavns Politi (Jepsen, Løkkegaard & Bangsgaard, Berlingske 28/ ). 34

35 Oprindeligt var planen, at der det skulle opsættes langt flere kameraer, men grundet mangel på resultater i forhold til den præventive effekt, blev denne ordning skrinlangt (Nielsen, Beck, Arnsdorf 12/8 2012). Overstående står dog i skarp kontrast til den udvikling og erfaring, man har med videoovervågning i andre dele af Danmark. Et eksempel er fra Aalborg, hvor man i Jomfru Ane Gade har fuld overvågning. Dels på de forskellige barer og diskoteker, men også selve gaden er overvåget. Dette giver politiet en bedre mulighed for at vurdere de enkelte sager, de bliver kaldt ud til. Dette kan ske, da politiet via den bemandede videoovervågning kan vurdere hvor mange ressourcer, de skal anvende for at løse diverse opgaver. Derved fungerer videoovervågningen ikke præventivt, men den fungerer derimod som en måde hvorpå man kan spare ressourcer, man kan stoppe planlagt kriminalitet, og man kan anvende videoovervågningen som et opklaringsredskab til det efterfølgende opklaringsarbejde. Dette skyldes, at det er nemmere at udpege voldsmænd og hærværksmænd på overvågningsbillederne, der bliver gemt, i modsætning til fx vidner, der kan være fulde eller påvirkede af anden part (Andersen, Den Korte Avis, 14/8 2012). Selvom overvågning med videokameraer ingen præventiv effekt har på fulde folk, der går amok, er der dog alligevel en præventiv sidegevinst: Hvad angår den planlagte kriminalitet på åben gade har videokameraerne helt klart en præventiv effekt. Der er jo ingen, der planlægger at gå ud og rulle en fuld mand og få det hele optaget på video, som politikommissær Søren Jensen, Nordjyllands Politi, udtrykker det (Andersen, Den Korte Avis, 2012). Når vi sammenligner de ovennævnte erfaringer, viser det er der er en uoverensstemmelse i, hvilke erfaringer man har mht. videoovervågning. Hvis man ser på den præventive effekt, er det ikke en succes i København, hvor man ikke har oplevet den store præventive effekt med videoovervågning og heller ikke med opklaringen som vi beskriver i vores cases. Men i Aalborg har man valgt at fokuser mere på det positive i videoovervågning, og ikke bruge det i ligeså stor grad, som præventivt, men mere som opklarende og resursebesparende. Men som det også bliver beskrevet foretages videoovervågning i dag både af det private og af det offentlige. Hos det vi kalder det private, skal det forstås som private hjem, butikker, private 35

36 virksomheder, og i nattelivet er det diskoteker og barer. Ligeledes opsættes der i stigende grad videoovervågning i det offentlige rum. Her tænkes der især på belastede boligområder, der i stigende grad bliver mere overvågede for at forhindre overfald og vandalisme. I det offentlige rum er der fokus på overvågning af og omkring offentlig transport som fx i S- toge, i Metroen. Overvågningen i det offentlige rum tager også sted på fx gader eller parkeringspladser. Det er samspillet mellem de forskellige udbydere af videoovervågning, der gør det besværligt at fastsætte hvor mange videoovervågningskameraer, der er i Danmark, og i hvilket omfang man bliver overvåget i det offentlige rum. Vi har i førnævnte afsnit redegjort for, hvordan man i Aalborg har brugt videoovervågning. Ikke som et præventivt redskab, men mere som et opklarende redskab. Yderligere vil vi redegøre for, hvordan politiet bruger videoovervågningen i deres opklarende arbejde med fokus på sociale medier. Politiet har fået et nyt redskab til at finde en gerningsmand; de sociale medier. På Facebook har politiet omkring likes, og på Twitter er der omkring der følger Københavns Politi (det er alle 12 politikredse der har Twitter kontoer). Politiet bruger Facebook og Twitter til at dele oplysninger om fx uheld og køer forskellige steder i landet. De sociale medier bliver også bruget til fx efterlysning af gerningsmænd eller af folk, der er forsvundet. Den 24. november lagde politiet et billede af en gerningsmand fra et knivstikkeri ud på de sociale medier; et billede der på Facebook er blevet delt 3550 gange (Politi, Facebook, 2013) og er retweetet på Twitter 63 gange (Købehavns Politi, Twitter, 2013). Så det er altså kommet ud til mange mennesker, da de, der er venner med de, der deler billedet, også ser billedet. I denne sag har det dog ikke givet et resultat. Gerningsmanden er ikke fundet, men det viser alligevel, at det potentielt kan være et effektivt værktøj til at finde en gerningsmand, da billedet kommer ud og bliver set at rigtig mange mennesker. Der er dog også kritikere af politiets brug af sociale medier. Anne Mette Svane, der er chefredaktør på Politiken, mener, at politiet bruger sociale medier som en offentlig gabestok (Svane, Politiken 15/7 2013). Hun mener, at det er etisk forkert af politiet at lægge billeder på sociale medier af folk, der kun er mistænkte. 36

37 I sagen, hvor der var fire unge, der overfaldt den 18- årige student, Keegan Van Kooten, på Nørreport, lagde politiet også billeder af gerningsmændene på Facebook. Rigspolitiets Kommunikationschef forklarer det dog med, at der er en tydelig tendens til at mistænkte melder sig selv, hvis politiet truer med at offentliggøre eller lægge overvågningsbilleder ud på de sociale medier. Han siger dog også, at det er en sidste udvej, da det øger risikoen for selvtægt (Svane, Politiken 15/7 2013). I retsplejeloven er der en paragraf netop omkring offentliggørelse af billeder af mistænkte: 818, stk. 2: "Offentliggørelse af et fotografi af den formodede gerningsmand må kun finde sted, såfremt der er begrundet mistanke om, at den pågældende har begået en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover. (Svane, Politiken 15/7 2013). Altså er det ikke i strid med loven når politiet lægger overvågningsbilleder på sociale medier, hvis bare de har en begrundet mistanke mod personen eller personerne på overvågningsbillederne. Det skal også nævnes, at politiet bruger de sociale medier til mindre dramatiske ting som at informere borgere om forskellige begivenheder. Det kan fx være, hvis folk skal blive indenfor af den ene eller anden grund, eller hvis der er varsel om fx oversvømmelse. Her kan politiet så informere om det og skrive, hvordan folk kan få hjælp til eventuel evakuering, hvis det bliver nødvendigt. I forbindelse med stormen Bodil gjorde politiet brug af Twitter, hvor de frarådede al udkørsel. Efter stormen kunne politiet så yderligere informere om forskellige veje, der var spærret, da der var risiko for at nogle stilladser kunne kollapse(politiet, Twitter, 2013) 6. Ulrich Beck s og Anthony Giddens Teori I følgende afsnit beskriver vi de teoretikere, og deres relevante teorier, vi vil benytte i forbindelse med besvarelse af arbejdsspørgsmålet; Hvad skyldes den stigende overvågning og stigende fokus på overvågning i Danmark?. Til dette benytter vi teoretikerne Ulrich Beck, og dennes teori omkring risikosamfundet, ligesom vi benytter Anthony Giddens og dennes teori om ligeledes risikosamfundet samt strukturdualiteter og adskillelse af tid og rum. 37

38 6.1 Ulrich Beck Ulrich Beck (f. 1944) var fra 1979 professor i sociologi ved universitetet i Münster og siden universitet i Bamberg indtil 1992, hvorefter han var leder af det sociologiske institut ved universitetet i München. (Rasborg, 2007: 460). Mest kendt er Beck for sin bog Risikogesellschaft (1986), der omhandler risikosamfundet. Øvrig litteratur, skrevet af Beck, består i en videreudvikling af temaer i bogen om risikosamfundet, heriblandt Politik in der Risikogesellschaft (1991), Was ist Globalisierung? (1997) og Schöne neue Arbeitswelt (1999, da. Fagre nye arbejdsverden, 2002), Freiheit oder Kapitalismus (Willms, 2000, da. Samtaler med Ulrich Beck, 2002). Risikosamfund defineres som en; teori om risikosamfundet er de ødelæggelser af det naturlige og humane miljø, som er opstået i kølvandet på industrialismens udbredelse (Rasborg, 2007: ) Risikosamfundet ifølge Ulrich Beck Becks teori om risikosamfundet udspringer fra ødelæggelser af det naturlige og humane miljø, der ifølge Beck er opstået på baggrund industrialismen. Som følge heraf, opstiller Beck en række risici, der alle tager udgangspunkt i miljøet såsom global temperaturstigning, forurening osv. Disse risici betegnes af Beck som utilsigtede konsekvenser. (Rasborg, 2007: ). Beck betegner endvidere risikosamfundet som et post- klassesamfund, en betegnelse, der begrundes med, at risici i princippet er klasseuspecifikke, eftersom de rammer alle samfundsgrupper, i modsætning til industrisamfundet, hvor risici i højere grad er kategoriseret i forhold materiel tilgængelighed (Rasborg, 2007: ). Risici er som følge af udviklingen til det moderne samfund, mulige at definere vha. en videnskabelig og teknologisk udvikling, omend en definition i visse tilfælde er problematisk pga. interessekonflikter. Det kan således diskuteres, hvorvidt risici er opstået som følge af en samfundsmæssig udvikling, eftersom trusler, der berør borgeren, ikke er et nyt fænomen. Naturlige katastrofer i form af eksempelvis sygdomme som pest og kolera, jordskælv osv. er ligeledes risici, der berør borgeren. Beck underbygger dog sin teori, vha. påstanden om, at; trusler tidligere i højere grad havde et tilfældighedspræg, opstår de nu op mere systematisk vis som (utilsigtede) konsekvenser af den industrielle moderniseringsform (Rasborg, 2007: 463). 38

39 Desuden påstår Beck, at borgeren som følge af en individualisering af det sociale liv, ikke i så høj grad som tidligere, udrustes med viden om håndtering af farer og usikkerheder i hverdagslivet. Dette uddybes endvidere af Klaus Rasborg, der påstår, at borgeren som følge af stigende individualisering, frisætter sig fra traditionelle livsformer og fællesskaber såsom kirken, lokalsamfundet, de sociale klasser osv., der samtidig skaber en øget eksistentiel usikkerhed (Rasborg, 2007: 462). Borgerens behov for tryghed i denne sammenhæng sikres, ifølge Blume, gennem overvågning, der påstår, at denne tilvejebringer tryghed, hvorfor borgeren føler sig mindre udsat og mindre alene overvågning opfattes således beskyttende (Blume, 2008: 16). Det kan således diskuteres hvorvidt overvågning tilvejebringer tryghed, og om denne, er berettiget eller falsk. Ifølge Blume, medfører overvågning en positiv psykologisk effekt, der i denne forbindelse vejer højere, end spørgsmålet om tryghed er berettiget eller falsk. Kritik af denne teori tager udgangspunkt i, at overvågning medfører mindre tryghed, eftersom borgeren risikerer at anse overvågning som et signal om, at et givent område er usikkert (Lauritsen og Albrechtslund, Politiken, 25/ ). 6.2 Anthony Giddens Anthony Giddens (f. 1938) har studeret sociologi på universitet i Hull, og afsluttede med en BA- honours. I 1985 blev han professor i sociologi ved University of Cambridge og har også været gæsteprofessorer ved forskellige universiteter i USA (Kaspersen, 2007: 426). Giddens har i sin tid inden for sociologisk tænkning, arbejdet med tre forskellige hovedteorier. Den første omhandler strukturationsteori, som er forholdet mellem aktør og struktur. Den næste teori omhandler sociologiske analyser af det moderne samfund. Den sidste hovedteori omhandler de politiske forandringer, som Giddens mener, er nødvendige. Alle tre teorier er dog sammenhængene, og han mener man skal se dem alle som en forlængelse af hinanden (Kaspersen, 2007: ). Vi vil i vores projekt arbejde med Giddens teorier om risikosamfund, adskillelse af tid og rum og forholdet mellem aktør og struktur i henhold til emnet videoovervågning i det moderne samfund. I vores udviklede og højteknologiske samfund, er overvågningen blevet digital, og afstanden mellem overvågeren og den overvågede er derfor blevet mindre. Tidligere kunne manuel overvågning ikke finde sted, i lige så omfattende grad som digitaliseringen har muliggjort det i dag. Som følge af den teknologiske adskillelse af tid og rum, kan digitalt 39

40 overvågede handlinger nu observeres strukturelt og systematisk ved gennemgang af det digitale materiale. Den overvågede aktør må altså umiddelbart kunne stilles til ansvar for sine handlinger, uanset hvor og hvornår, de er foregået. Vi ønsker derudover også at benytte Anthony Giddens teori om risikosamfundet til at forklare, hvilke konsekvenser og risici, det senmoderne samfund har skabt, med fokus på den teknologiske udvikling, der opretter risici overfor borgere i samfundet. Øget viden er ikke nødvendigvis lig med øget kontrol, men kan føre til stigende tvivl og usikkerhed Aktør- struktur Anthony Giddens udviklede tilbage i 1980 erne det han kaldte strukturationsteorien. Denne teori beskriver forholdet mellem struktur og aktør, eller samfund og borger. Aktøren og strukturen skal ses som en sammenhængende relation, hvor strukturen kan lave regler, der kan skabe ændringer på aktørens handlinger. Giddens mener, at man ofte ser udelukkende på enten aktøren eller strukturen, og dette ser han som en stor fejl. Han mener i stedet, at man skal kigge på forholdet mellem struktur og aktør og dette kalder han for strukturdualiteten (Kaspersen, 2007: 428). Dualisme mellem struktur og aktør, dvs. mellem det offentlige og borgeren, skal ifølge Giddens overskrides, hvis man i det fremtidige moderne samfund, skal få skabt et gensidigt forhold mellem disse aktører (Kaspersen, 2007: ). Herved forstår han en sammenhængende relation, hvor en struktur både ses som midlet til og resultatet af aktørernes handling (Kaspersen, 2007: 428). Giddens mener, at hvis samfundsstrukturen i det moderne samfund skal fortsætte med at eksistere, skal vi ikke længere se samfundet som en dualisme, men i stedet skal den erstattes af en dualitet. Forskellen på dualisme og dualitet er, at man ved dualismen kun beskriver hvordan samfundet (strukturen) påvirker borgeren (aktøren), hvorimod man ved dualitet både beskriver, hvordan samfundet påvirker borgeren, men også hvordan borgeren påvirker samfundet. Strukturdualiteten defineres af Kaspersen således; Struktur er både midlet til, og resultatet af den praksis der konstituerer sociale systemer (Kaspersen, 2007: 431). Begrebet er nemlig medvirkende ift. at skabe en gensidig interaktion mellem de to aktører. Herved 40

41 kommer vi frem til endnu en af Giddens teorier om det moderne samfund, som er adskillelse af tid og rum Adskillelse af tid og rum Afstanden mellem tid og rum er, i takt med den øgede teknologiske udvikling og den øgede globalisering, blevet væsentligt større. I dag er det grundet globaliseringen fx muligt at snakke med hinanden og se hinanden, selvom man sidder på hver sin side af jordkloden. Den sociale interaktion som i stor grad præger vores hverdag, er ikke nødvendigvis i samme rum, på samme tid (Kaspersen, 2007: 433). Denne udvikling medfører ligeledes, at den øgede overvågning har skabt en større afstand mellem overvågeren, strukturen, og den overvågede, aktøren. Går man 30 år tilbage, var dette ikke muligt på samme måde. Dengang blev man nødt til at opholde sig i samme rum og på samme tid, skulle man eksempelvis skulle stoppe den kriminelle. Skete et overfald på gaden, var det ikke muligt at finde frem til den kriminelle, medmindre der var nogle, der havde set overfaldet. At afstanden mellem overvågeren og den overvågede er minimeret betyder, at der ikke behøver have været nogle vidner til stede på gerningsstedet, idet videokameraer kan være med til at identificere gerningsmanden. Problemet med adskillelsen af tid og rum, og den teknologiske udvikling, er forholdet mellem aktøren og strukturen, og aktørens tillid til strukturen. Når afstand mellem tid og rum bliver større, mindskes tilliden samtidig til strukturen, idet en relation besværliggøres. Både tidsbegrebet og rumbegrebet er i forsat udvikling, idet vi fortsat ser nye teknologiske tiltag i det fortsat udviklende moderne samfund. Denne udvikling betyder, at strukturen i fremtiden skal kunne koordinere aktørers handlinger, selvom der er en større afstand mellem tid og rum Risikosamfundet ifølge Anthony Giddens Det moderne samfund skiller sig ud fra det tidligere samfund, når man kigger på forholdet mellem struktur og aktør. Tilbage i det traditionelle samfund var vi i højere grad bundet op af de normer og værdier, der var i vores familie, hvor vi i dag er blevet mere individualiserede. Tilbage i det traditionelle samfund var vi i højere grad bundet af den sociale arv, og vi levede i 41

42 et affektivt fællesskab. I dag lever vi i det, der bliver kaldt det moderne samfund, et samfund Anthony Giddens også beskriver som risikosamfundet. I risikosamfundet lever vi i stigende grad i refleksive fællesskaber (Juul, 2002: 94). Giddens mener ikke risikosamfundet er så slemt som fx Ulrich Beck mener det, men siger i stedet at; Når det drejer sig om den basale livssikkerhed, synes de risikonedsættende elementer ( ) at veje væsentlige tungere end de mange nye risici (Giddens, 1996(1991): 140). Giddens mener, at de øgede risici opvejes af de nedsættende elementer i det moderne samfund. Hvis man kigger inden for lægevidenskaben er vi i dag blevet klogere på medicin, og hvilke medicinske redskaber vi har erhvervet, ift. at kurere sygdomme. Videoovervågning har gjort det muligt at hjælpe politiet i deres efterforskning af kriminelle, og hermed mener han, at disse risikonedsættende tiltag, som den teknologiske udvikling har skabt, vejer højere end de mulige risici, der opstår, og således påvirke borgeren, som bevæger sig i det offentlige rum. Teorien omkring risikosamfundet uddybes i afsnittet, der omhandler Ulrich Beck. At udviklingen fra det traditionelle samfund til det moderne samfund, og således industrisamfundet, medfører føromtalte risici, kritiseres af bl.a. Anthony Giddens, der påstår, at den videnskabelige og teknologiske udvikling, der sikrer, at en række risici, der tidligere var problematiske, såsom sundhedstandard og boligforhold, reduceres eller elimineres (Rasborg, 2007: 464). Om end Beck og Giddens er uenige på visse punkter, er de enige om, at risici, i det moderne samfund, ikke kan håndteres ud fra forsikringsprincipper. Evt. trusler og disses omfang, bliver vanskelige at forudsige for sidenhen, at identificere skadevolder og skadelidte. Klaus Rasborg eksemplificerer denne teori vha. terroraktionerne mod World Trade Center d. 11. september 2001; efter terroraktionerne 2001 mod World Trade Center i New York skærpede forsikringsselskaberne markant vilkårene for forsikring af flyselskaberne mod følgerne af international terrorisme (Rasborg, 2007: 465). Eftersom risici ifølge Beck er opstået på baggrund af industrisamfundet, kan det argumenteres, at disse er menneskeskabte, hvorfor terror indgår herunder. I denne forbindelse fremhæves det af Peter Blume, at overvågning er et middel, der anvendes under bekæmpelse af terror, hvilket eksempelvis kommer til udtryk ved overvågning i lufthavne. Tilknyttet hertil er ønsket om at udøve kontrol, en kontrol, der forsøger, at afhjælpe den usikkerhed hos borgeren, Beck omtaler (Blume, 2008: 15). En analyse foretaget af Politiken forholder sig overvejende negativt 42

43 overfor overvågning. Politiken baserer bl.a. sin analyse på terrorangrebene i London i 2005 foretaget af en gruppe almindeligt udseende mænd. Problematisk ved overvågning i denne sammenhæng er, ifølge analysen, at aktiv videoovervågning, i dette tilfælde, er uden effekt, eftersom terroristen ikke udviser mistænkelig opførsel, ligesom succes i forbindelse med terroraktionen vejer højere, end pågribelse (Lauritsen og Albrechtslund, Politiken 25/, ) Besvarelse af 2. Arbejdsspørgsmål I følgende afsnit analyserer og diskuterer vi, vha. ovenstående teori, hvad der skyldes den stigende overvågning og stigende fokus på overvågning i Danmark. Vi anvender i samme forbindelse Justitsministeriets rapporter og refererer til casene om Jonas og Keegan. Justitsministeriet udgav i 2006 en gennemgående rapport, som tog udgangspunkt i 18 resumeer af rapporter om videoovervågning i forskellige lande. Den første rapport vi har brugt, tager udgangspunkt i to områder i Sverige, Helsingborg og Malmø. Det blev beskrevet hvordan videoovervågning havde hjulpet på den personfarlige kriminalitet som fx overfald på gaden og. De har i Sverige brugt disse to områder i en (forsøgsordning), for at se på hvordan overvågning ville hjælpe med at stoppe en kriminel handling inden den udføres, og således have en præventiv effekt. I Malmø registrerede man et fald i kriminalitet, mens overvågning i Helsingborg ingen effekt havde. Den anden rapport omhandler videoovervågning i Oslo, og er baseret på undersøgelser, foretaget i perioden Af rapporten fremgår det, at overvågning har haft en positiv effekt på politiregistrerede hændelser, grundet øget politiaktivitet i de overvågede områder. Det fremgår endvidere af rapporten, at overvågning har haft en positiv effekt i områder, hvor kriminalitetsniveauet tidligere har ligget højt, som det beskrives i rapporten. Den effekt overvågning har haft på de politiregistrerede hændelser er naturligvis positiv, og kan således fungere som et argument for stigende overvågning i Danmark. Dette skyldes bl.a., at Danmark og Norge, ligesom Sverige, er baseret på den skandinaviske velfærdsmodel, og således er sammenlignelige. 2 2 Den skandinaviske velfærdsmodel, også kaldet den universelle af Esping- Andersen, er karakteriseret ved at alle borgere i samfundet har ret til sociale og økonomiske velfærdsydelser i form af fx kontanthjælp, SU osv., uden nogen form for brugerbetaling. 43

44 I Danmark har der ligeledes været et offentlig debat om brugen af videoovervågning i kriminalitetsbekæmpelsen (Lauritsen, 2013: 17). Grunden hertil er, at der har været sager hvor overvågning har været til stede, men hvor denne har været stort set nytteløs. Ved Jonas- drabet som skete på Diskotek Bakken i kødbyen, var der videoovervågning til stede, men grundet manglede billeder af gerningsmanden kunne disse ikke bruges til noget. Der var også mange blind- spots, hvorfor de ikke kunne anholde gerningsmanden. Videoovervågning skulle I sådanne sager være et brugbart redskab til at opklare et mord, men i denne sag var det ikke tilfældet. Ud fra Ulrich Beck og Anthony Giddens teorier om risikosamfundet, kan vi udlede samfundsmæssige konsekvenser og risici, der udspringer fra den første modernitet - industrisamfundet - som derfor bliver til det risikosamfund - anden modernitet - som vi nu lever i. På grund af de risici, skabes der konsekvenser, som formerer sig som ringe i vandet. En af de samfundsmæssige risici er individualiseringen, der i dag er en af grundstenene i det senmoderne samfund. Vi er i det senmoderne samfund blevet mere individualiserede og går i dag i højere grad vores egne veje. Vi er derfor også blevet mere opmærksomme på de risici, vi møder hver dag. Når vi bevæger os i det offentlige rum kan vi aldrig vide os sikre på, hvor og hvornår, vi går risici i møde, og dette medfører, at borgeren føler sig trygge ved overvågning. Dette er også hvad rapporten fra Sverige konkluderer. Mht. borgeres oplevelse omkring det tryghedsskabende element ved videoovervågning ses en klar forskel i områder med utrygge beboere. Det bliver også konkluderet, at der både i parkeringshusene og i gademiljøerne, blev skabt en generelt større tryghed efter overvågningskameraerne blev opsat (Justitsministeriets Forskningsenhed, 2006: 12). Peter Lauritsen mener, at videoovervågning kan skabe større tryghed, når borgeren bevæger sig i det offentlige rum, men der bliver talt om at dette kan være en såkaldt falsk tryghed (Dramshøj, 2011, DR). Det kan nemlig også gå hen og blive en sovepude for ordensmagten hvis der bliver sat flere overvågningskameraer op. Ifølge Peter Lauritsen er den oplagte faldgruppe ved at sætte flere overvågningskameraer op, at folk føler sig mere trygge, uden at det bliver mere sikkert at færdes i området ( ) Så har man skabt en falsk tryghed, og det skal man være forsigtighed, siger han (Dramshøj, DR, 2011). Han finder det overraskende, at folk føler sig sikker, når der er overvågningskameraer. Dette har fået stor opmærksomhed, da man kan konkluder at overvågning ikke kan hjælpe på tryghed. For hvilken præventiv effekt har 44

45 videoovervågning, hvis der ingen konstant monitorering af overvågningskameraerne finder sted, og kan skride ind, hvis en kriminel handlig skulle opstå. Dette vil nemlig skabe en ydereligere afstand mellem tid og rum. Anthony Giddens beskriver, at vi i takt med den øgede teknologiske udvikling, har fået en større afstand i tid og rum. Dette har også været med til at skabe et øget fokus på, hvorvidt videoovervågning er for udbredt, og hvorvidt dette kan gøre borgeren usikker og disciplinerede i et samfund hvor afstanden i tid og rum er blevet så stor, at man aldrig ved, hvornår der er overvågning, og man derved kan føle sig mere sikker. Dette har fået en række sikkerhedsfolk til at sige, at videoovervågning i Danmark er for udbredt (Etik, Ritzau, 2011). I vores 3. Rapport fra justitsministeriet har de i England foretaget nogle forsøg med CCTV i en periode fra 2000 til CCTV s effekt som opklarende og kriminalpræventivt redskab blev ved hjælp af politiets data observeret, mens befolkningens frygt for kriminalitet er undersøgt via spørgeskemaundersøgelser (Justitsministeriets Forskningsenhed, 2006: 45). Dette var som beskrevet ikke et projekt, der havde en positiv indvirkning på kriminalitetsniveauet i de omtalte områder, men alligevel startede det kriminalpræventive råd en debat om, hvorvidt vi skulle erstatte den passive videoovervågning, med den aktive form som CCTV (Nickelsen, 2005: 16-18). De mener, det vil være fordelagtigt at implementere CCTV i områder, hvor man kender folks motiver og mål, fx på parkeringspladser og togstationer, hvor man mener, at folk må have samme motiv og mål i disse afgrænsede rum. Man kan derfor tydeligt se hvis folks adfærd afviger fra normalen, og kan derfor gribe ind, inden der sker en kriminel handling, men hvis vi implementerer det på Strøget eller i andre mere åbne rum, vil det være sværere at kunne se, om folk har motiver der afviger fra normalen, og vi vil derfor have svært ved at kunne stoppe en kriminel handling inden den påbegynder, og derved vil CCTV i disse områder ikke have en effekt (Nickelsen, 2005: 16-17). Samtidig har CCTV overvågning også fået øget fokus, da denne kan gå hen og blive en aktiv medspiller i socialpolitikken. I denne forbindelse beskriver det kriminalpræventive råd, at mediernes fokus på indvandrerbander eller andre socialt udsatte påvirkes negativt, skulle implementeringen af CCTV skulle blive en realitet, idet disse fremstilles normalafvigende. Implementeres CCTV sender det ligeledes et signal, om at kriminalitetsniveauet i Danmark er øget, og dette kan brede en øget usikkerhed blandt de borgere der ikke begår kriminalitet. Som følge af den stigende overvågning, medfølger således 45

46 en række væsentlige konsekvenser, der inddrages i en vurdering af, hvorvidt CCTV bør implementeres i Danmark. I områder hvor der er store gruppe af mennesker, der er socialt udsatte eller har sociale problemer vil det være en dårlig ide at implementere CCTV. Selvom dette kan lyde modsigende, kan CCTV nemlig gøre i forvejen udsatte og usikre borgere, endnu mere usikre, hvilket kan resultere i, at de vil få flere sociale problemer, i form af øget usikkerhed og tvivl (Nickelsen, 2005: 18). Vi er i det senmoderne samfund begyndt at frisætte os fra de affektive fællesskaber. Vi er i stedet gået over til de refleksive fællesskaber, hvor individualiseringen kommer i første række. Dette har gjort, at folk kan føle sig mere trygge ved den øgede overvågning i offentligheden, men samtidig kan dette også have negative konsekvenser. Dette kan nemlig også gøre folk mere utrygge idet skiltningen af overvågning kan skabe en utryghed blandt borgerne, da dette kan tyde på, at det er et farligt område at befærde sig i. I særdeleshed blandt i forvejen usikre borge. (Lauritsen og Albrechtslund, Politiken 25/ ). Den øgede individualisering, kan altså have negative konsekvenser i henhold til overvågning, idet denne kan skabe usikkerhed blandt borgere, der bevæger sig i det offentlige rum. Videoovervågning har også fået stor fokus i Danmark efter overfaldet på Keegan Van Kooten. Her kunne man på overvågningskameraer følge de fire unge mænd og deres voldsturne. Her var videoovervågning med til at hjælpe politiet i deres efterforskning af de fire kriminelle unge mænd. Vi kan se på videoovervågningen, at de ankommer til Nørreport med metroen. Derfra går de op på gadeplan, hvor de overfalder offeret (Larsen og Flarup, BT, 2013). Dette er et positivt eksempel på, hvorfor videoovervågning modtaget et stigende fokus, men alligevel var videoovervågning mangelfuld, da denne ikke kunne stoppe deres kriminelle handling, da der kun var brug af den passive videoovervågning. Voldsmændene blev fanget, men der var ikke mulighed for en indgriben, da de først havde mulighed for at se overvågningskameraerne igennem efterfølgende. Men hvilken retning er så den rigtige at gå i for Danmark? Mere overvågning, så der ikke kommer de såkaldte blind- spots, mindre overvågning, for ikke at krænke privatlivets fred, eller en tredje retning hvor vi gør som i England, og implementerer aktiv videoovervågning i form af CCTV? 46

47 Anthony Giddens teori om strukturdualitet beskriver dette godt. Han mener nemlig at vi i det fremtidige samfund må ændre vores samfundssyn fra dualisme til dualitet. I strukturdualismen bliver det nemlig kun beskrevet hvordan strukturen påvirker aktøren, og her bliver det ikke beskrevet, hvordan aktøren er med til at påvirke strukturen (Andersen og Kaspersen, 2007: ). Hvis vi i fremtiden skal diskutere videoovervågning som en større del af vores hverdag, må man tænke samfundet som en strukturdualitet, og få skabt en gensidig dialog mellem aktør og struktur, hvorved både borgerne og samfundet (politikere, politi mv.) siger deres meninger, og fortæller om deres erfaringer i forhold til enten mere, eller mindre videoovervågning af det offentlige rum (eks. Aalborg og København) Der findes således mange eksempler på, at videoovervågning modtager fokus på i Danmark. Drabssager, hvor videoovervågning ikke har fungeret har skabt debat om, hvorvidt øget overvågning er den rigtige vej at gå. Samtidig kan den passive videoovervågning, som vi har i Danmark, ikke forhindre et overfald eller i værste fald et drab, og derfor har det også diskuteret om vi i fremtiden skal forsøge os med samme overvågningsform som i England. I og med, udviklingen til det moderne samfund medfølger en teknologisk udvikling, følger ligeledes et øget fokus på teknologi som en del af politiets opklaringsarbejde. Vi må derfor i samarbejde mellem struktur og aktør finde et tiltag, der både kan hjælpe politiet i deres arbejde ved bekæmpelse af kriminalitet, men samtidig også skabe tryghed blandt den almene borger som bevæger sig i det offentlige rum. 7. Michel Foucaults Teori Poul- Michel Foucault blev født i Poitiers i det vestlige Frankrig i Han studerede psykologi og filosofi på det franske eliteuniversitet École Normale Supérieure. I 1961 opnåede han den højeste franske doktorgrad og året efter blev han professor i filosofi ved Clermont- Ferrand universitet. I 1970 erne var Michel Foucault engageret i en række protestgrupper og aktionsgrupper. Den mest mærkværdige var GIP(gruppen til information om fængslerne). Det var her Michel Foucault blev inspireret til at skrive en af sine mest kendte bøger, Overvågning og straf. Bogen fik stor opmærksomhed, især inden for det humanistiske og samfundsvidenskabelige felt. Overvågning og straf er den bog vi bruger til at 47

48 analysere og forstå panoptikon, eftersom panoptikon kan overføres til samfundets kriminelle og ikke- kriminelle borgere. Michel Foucault er mest anerkendt for sine teorier i den anti- psykiatriske bevægelse, homoseksuelles frigørelse og antikolonial aktivisme (Villadsen, 2013:340). Michel Foucault skrev bogen Overvågning og Straf i Bogen gennemgår, beskriver og forklarer tre forskellige former for straf i forskellige perioder i historien. Bogen er delt op i fire afsnit. Hvert afsnit beskriver perioder i historien, og visioner for straf i samme periode. Den første periode og afsnit beskriver middelalderen og enevældes pinestraf. En straf hvis formål var at skabe rædsel og skræk. De kriminelle blev straffet direkte på kroppen, der var stedet og beviset for, at retfærdigheden var sket fyldest. Den anden periode og afsnit beskriver det 18. århundredes straf. Man forstod de sociale bånd imellem mennesker som en kontrakt. Lovovertrædelser så man som værende kontraktbrud af den sociale kontrakt, og man forsøgte derfor via strafarbejde at genindsætte moralen i kroppen, med det formål at reintegrere forbryderen i samfundet. Det offentlige strafarbejde skal forstås som en moralsk opbyggelse. Hermed er straffens genstand flyttet fra kroppen, som det var i middelalderen, til sjælen. Det egentlige mål med kroppens arbejde er sjælens arbejde, altså udfører man sit strafarbejde, for at få en bedre morale og samvittighed, og derved lette sjælen. Den tredje og fjerde del af bogen omhandler det moderne fængsel. Den beskriver tankerne bag det moderne fængsel; udelukkelse gennem indelukning af individet. Det handler om at disciplinere de kriminelle således, at de overholder landets love og regler. Det er også her, Foucault beskriver ideen om panoptikon. Panoptikon bygger på konstant overvågning og viden om, at man potentielt altid er overvåget. Det er ikke længere de mange, der ser på de få, men de få, der ser på de mange (Jensen, 2002: 8-9). Vi vil bruge teorierne om panoptikon til at beskrive arbejdsspørgsmålet: Hvilken præventiv og disciplinerende effekt, har videoovervågning på kriminalitet og borgeren, i Danmark? Panoptikon kan bruges til at beskrive og forklare, hvordan borgeren disciplineres af overvågning. Bogen Overvågning og Straf, giver en god forklaring og beskrivelse af Michel Foucaults tanker bag hans teori om panoptikon. Det er vigtigt at forstå disse tanker om panoptikon, for at kunne bruge det til at analysere vores arbejdsspørgsmål. Ydermere giver 48

49 bogen også et generelt indblik i forståelsen af kriminelle, og hvordan de reagerer på straf og hvilken form for straf, de reagerer på. Den beskriver en udvikling gennem tiderne og forklarer, hvordan straf har ændret sig fra at være synlig og fysisk til at være en mere moralsk straf. Vi ønsker, ved hjælp af Michel Foucaults teorier, at analysere magt- perspektivet mellem de overvågede og den overvågeren. Vi ønsker at belyse, hvordan Michel Foucaults magtteori om panoptikon passer på den offentlige videoovervågning, og hvilken effekt magten har på borgeren. Michel Foucault deler sit magtbegreb op i tre dele, hvorfor hans teori kaldes den tredelte magtanalyse. Det er vigtigt at understrege, at Foucaults magtanalyser er praktiske analyser, som forsøger at vise, hvordan magt og viden via deres rationaler og teknologi forsøger at skabe og systematisere borgerens adfærd, opførsel og handlinger (Bang & Dyrberg, 2011: 26). De tre magtformer, som Foucault arbejder med, kaldes for den legale magt, den disciplinære magt og den biopolitiske magt. For at kunne forstå sammenhængen mellem de tre magtformer, og hvordan de indgår og dermed former politisk autoritet, er det vigtigt for Foucault, at se på, hvordan borgeren bliver omdrejningspunkt for magt gennem disciplin og regulerende teknikker. Foucault hævder, at føromtalte idé om, at magt begrænser, ikke fanger den moderne magt, som er produktiv og mere satser på disciplin end på begrænsning. Idealet er, at den magtramte af egen vilje gør som magthaveren vil og altså er medskyldig (Thyssen, 2013). Vi vil i de næste afsnit beskrive de tre magtformer. Den første er den legale magt, der især definerer suveræniteten indadtil og udadtil og hvis politiske objekt er det juridiske subjekt og territoriet. Den anden er den disciplinære magt, der fungerer indadtil i institutioner, og hvis politiske objekt er det uregerlige og ineffektive individ. Den tredje er den biopolitiske magt, som adresserer spørgsmål om statens sikkerhed, hvor borgeren forstås som et politisk objekt (Bang & Dyrberg, 2011:26). 49

50 7.1 Den legale magt Objektet i den legale magt er borgeren, som følger loven og stoler på autoriteten. Fokusset i denne form for magt er, for den politiske autoritet at indskrænke friheden for individet gennem forbud. Det vil som regel være en konge eller en diktator, der bruger den legale magt til at kontrollere sit land. Det foregår gennem regler, love og forbud, som gør det muligt for diktatoren eller kongen at kontrollere borgerne i sit land, og derved have lettere ved at beholde sin magt. Måden, hvorpå magten virker, er voluntaristisk og imaginær - det vil sige, at magten er noget, som bliver pålagt frivilligt som individ, fordi det er sådan, samfundet fungerer. Man er nødt til at følge landets love, regler og forbud for ikke at blive straffet, hvorfor man følger det frivilligt. Funktionen ved den legale magt er at forsøge, at få borgerne i samfundet til at overholde landets love, regler og forbud (Bang & Dyrberg, 2011:44). Foucault mener, at den politiske autoritet, hvilket vil sige dem som har magten i landet, ikke som sådan har nogen magt, hvis det ikke var pga. de normer og værdier, som er rodfæstet i vores forstand, og som vi er vokset op med. Borgeren har altid været vant til, at der er en autoritet, som bestemmer over os. Denne er opstået politisk, i form kongedømme eller diktatur, eller som følge af opdragelse. Under borgerens opvækst, anser børn forældre som en autoritet, der bestemmer og tager beslutningerne for barnet. Når barnet er vokset op og bliver ældre, kommer der hele tiden nye autoriteter som borgeren underkastes. Der er pædagoger i børnehaven, skolelærere i folkeskolen og gymnasiet. Når borgeren er voksen, ses den øverste autoritet som politikeren. Politikeren har magten i landet og tager beslutningerne. Hvis oplevelsen af autoritet livet igennem ikke foregik, ville de politiske autoriteter i vores samfund være ineffektive. 7.2 Den disciplinære magt Objektet i den disciplinære magt er den utilpassede, ineffektive, onde og farlige borger. Det vil sige de borgere som ikke overholder den legale magt på den rette måde, eller ikke er i stand til det pga. fx en sindssygdom. Fokusset i den disciplinære magt er at beskrive og forklare hvad der skal gøres, og hvordan det skal gøres. Det vil sige, at fokuspunktet går ud på at forklare de borgere, som ikke selv er i stand til at være en del af det voluntaristiske individ, hvordan de skal opføre sig, og hvordan de bør opføre sig, så de ikke fortsat bryder landets regler, love og forbud. Måden, hvorpå man får det til at virke på disse individer er, at man strukturerer tid og 50

51 rum hierarkisk og komplementerer virkeligheden i forhold til de normer og værdier man ønsker borgeren skal lære og formå at leve op til. Det handler om, at få individet til at blive forudsigelig, individualiseret og mere effektivt, når de færdes i samfundet. Den disciplinære magt foregår imellem den legale/suveræne magts linjer (Bang & Dyrberg, 2011: 44). Det er især den disciplinære magt, vi ønsker at beskrive. Det er den mest relevante af de tre magtbegreber, idet det er en magt, som foregår på blandt andet kriminelle borgere. Videoovervågning handler om, hvordan man kan begrænse og forebygge kriminalitet og forhindre kriminelle borgere i samfundet mod at forbryde sig på landets love og regler. Det er også med til at forhindre, at ikke- kriminelle borgere bliver kriminelle overvågning har således en forebyggende effekt. 7.3 Den biopolitiske magt Objektet i den biopolitiske magtbegreb er de stærkeste borgere i samfundet. Det vil sige, at man fremhæver de borgere, som er værd at fremhæve. Fokusset i den biopolitiske magt er, hvordan virkeligheden og elementers natur forholder sig til hinanden. Funktionen i det biopolitiske magtbegreb er, at man responderer på virkeligheden for at være i stand til at regulere den, ligesom man arrangerer objekter til deres natur, for at styrke staten (Bang & Dyrberg, 2011:44). 7.4 Michel Foucaults teori om panoptisk samfund Michel Foucault har bygget en teori omkring Panoptikon. Ideen om Panoptikon er blevet overført til en fængselskonstruktion, som er designet af Jeremy Bentham. 3 Benthams teori om Panoptikon er blevet brugt på mange forskellige borgere og samfund. Foucault selv nævner, hvordan teorien er blevet brugt i samfund, hvor der har været pest. Her brugte man Panoptikon til at isolere og observere, hvor pesten ramte, og hvem den ramte. I disse samfund blev beboerne låst inde i deres huse, da de ikke skulle være sammen med familier fra andre huse og derved brede smitten. For at sikre sig, at folk blev i deres huse, var man nødt til at have en vogter, hvis ansvar var at sikre, at folk blev i husene og ikke havde beskæftigelse 3 Bentham designede panoptikonfængslet. Han fremlagde denne ide i 1791, og ideen blev i stedet, senere videreudviklet af Michel Foucault, hvor han overførte dette til det virkelig samfund. 51

52 uden for huset. Derudover havde vogteren også til opgave, hver aften at spørge til hver enkelt person i husstanden og få dem til at være synlig i vinduerne. Derved kunne han vide, om personen var i huset og om han var syg eller rask. Hvis en person ikke dukkede op i vinduet, måtte man formode, at personen var syg og således blevet ramt af plagen. Denne vogter skulle derefter rapportere til borgmesteren eller medarbejdere hos borgmesteren om, hvem der var syg. Måden hvori panoptikon eksisterer i dette eksempel, er at borgerene i samfundet er isoleret og bliver overvåget om deres mulige sygdomsforløb. Det giver vogteren og borgmesteren en magt over disse borgere, da de kan kontrollere dem og konstant holde øje med deres forløb i byen (Foucault, 2002: ). Et panoptikonfængsel fungerer på samme måde. Man har en vogter i midten af fængslet, som sidder i et vagttårn, der er indbygget således, at han kan se ud på alle fangerne, som er placeret omkring tårnet, mens disse ikke kan se vogteren. Vogteren er således i stand til at overvåge fangerne uden, at fangerne kan se, at de bliver overvåget. Fangerne bliver genstande for en information, aldrig subjekt i en kommunikation. Eftersom fangerne i princippet altid har risiko for at blive overvåget, er de nødt til at opføre sig pligtopfyldende. Bryder fangerne reglerne i fængslet eller lignende, ved de, at det kan have konsekvenser. Fangerne har endvidere ikke mulighed for at kommunikere, eller se andre fanger. Således er individets handling, naturligvis dennes egen idé, eftersom han/hun ikke er blevet påvirket af andre fanger, da de ikke kan kommunikere med hinanden (Foucault, 2002: ). Bevidstheden om, at man altid er overvåget, har relevans for vores projekt. Man er i stand til, via videoovervågning, at opretholde orden vha. den præventive effekt. I denne forbindelse, kommer den disciplinære magt ind i billedet. Den disciplinære magt, som videoovervågning tilvejebringer, fungerer opdragende for de kriminelle, så de ikke begår kriminalitet. Borgeren, der befinder sig i det offentlige rum, påvirkes således af den disciplinære magtrelation mellem de overvågede og overvågeren. Vi ønsker altså at undersøge, hvorvidt panoptikonteorien kan overføres til samfundet. Er det med til at forhindre kriminelle handlinger, og har det således en præventiv og disciplinerende effekt overfor borgere, der befinder sig i et overvågningssamfund. 52

53 7.5 Besvarelse af 3. Arbejdsspørgsmål Vi vil i følgende afsnit analysere og diskutere arbejdsspørgsmålet; Hvilken præventiv og disciplinerende effekt har videoovervågning på kriminalitet og borgeren i Danmark? Hertil benytter vi Michel Foucaults teorier om panoptikon, magt og straf til at analysere, hvordan borgeren disciplineres gennem videoovervågning. Disse dele af Foucaults teori, spiller alle en rolle i, hvordan borgeren disciplineres i samfundet. Panoptikonteorien omhandler, hvordan et overvågningssamfund fungerer, og hvordan folk reagerer under konstant overvågning. Magt er den relation, der er mellem overvågeren og borgerne i samfundet. Videoovervågning skaber en magtrelation mellem den overvågede, og de som overvåger. Der bliver brugt magt, for at skabe en specifik reaktion og opførsel på de overvågede. Straf spiller også en rolle i disciplineringen af borgeren. Selvom der er en magtrelation mellem borgeren og overvågeren, er straf vigtigt ift. at overholde magten og give magten legitimitet. Et videokamera overvåger områder, hvor borgere befinder sig. Videoovervågning registrerer borgerens handlinger på et pågældende område, men borgerens motiv for evt. handlinger, kan ikke aflæses. For at forstå, hvordan disciplinering udformer sig hos den overvågede borger, er det vigtigt, at have kendskab til Michel Foucaults disciplineringsbegreb(nielsen, 2008: Slide 2), der anser individet som eksisterende i sin egen ret, og ikke som en borger, eftersom en borger først eksisterer, når et samfund eksisterer. Ved at erkende samfundets eksistens - samfundet er en struktur, skabt af en samling individer - kan vi beskrive individet som borger. Dette viser sig ved en hurtig induktion, hvor borgerens præmis for eksistens er den, at samfundet og individet eksisterer. Samfundets præmis for eksistens, er individers eksistens. Individers eksistens erkender vi, for simplicitetens skyld, uden at gå i dybden med en større erkendelsesteoretisk diskussion. (Baggini og Fossel, 2010: 6-12). For Foucault betyder det, at borgeren er en konstruktion af samfundets strukturer. Borgeren, der overvåges, forholder sig derved til det samfund, der overvåger ham/hende i det offentlige rum. I et sådant tilfælde, forekommer den (selv)disciplinerende; samfundet overvåger borgeren og dette er borgeren klar over. 53

54 Borgeren bliver udsat for en samfundsstruktur, der fysisk manifesterer sig i form af videoovervågning. Videoovervågningen kan fx ses som samfundets måde, at udvise øget kontrol i forhold til at stoppe eller fange kriminelle, hvilket borgeren er klar over. Disciplineringen opstår i det forhold, der er mellem borgeren og videoovervågningen (samfundsstrukturen). Borgeren disciplineres af videoovervågningen til at agere ikke kriminelt, hvis formålet med videoovervågningen har været at overvåge for at forhindre eller opdage kriminelle handlinger. Disciplineringen kan derfor siges at være selvdisciplinerende, da borgeren forholder sig til den struktur(videoovervågning), der er, og han/hun agerer derfor ud fra dette. Teorien om panoptikon er blevet brugt i fængsler og i byer, og kan også bruges på et overvågningssamfund. Et panoptisk samfund, er et samfund, hvor man konstant er overvåget. Borgere, der befinder sig i samfundet er altid overvåget, og alle deres handlinger og gerninger bliver optaget på video, og de kan derfor altid bliver stillet til regnskab for deres handlinger. De sammenhænge, der er mellem et panoptisk fængsel og et panoptisk samfund er, at man ligesom i fængslet har en autoritet som overvåger. I fængslerne er det fængselsvagter, som overvåger fangerne og sørger for, at ro og orden opretholdes, og at fangerne opfører sig, som fangevogterne ønsker. I samfundet er der også en autoritet, der har mulighed at overvåge borgerens handlinger. Denne autoritet er politiet, som har mulighed for at gennemse videoovervågning, som det offentlige har sat op. Formålet med dette er, at opretholde ro og orden i samfundet og undgå kriminelle handlinger. I et panoptisk fængsel er det fangerne som konstant er overvåget. Fangerne er nødt til at indordne sig efter fængslets regler for at undgå straf. I samfundet er ideen den samme. Borgeren overvåges, og ved at deres handlinger registreres kan denne lettere stilles til regnskab for disse handlinger. Så ideen er det samme, både borgeren og fangerne er overvåget og bør derfor, ifølge teorien, opføre sig efter samfundets/fængslets regler og love. Panoptikon er et disciplinerende tiltag, som fængsler eller samfund kan bruge. Det er disciplinerende i den forstand, at den konstante overvågning forsøger, at få borgerne til at overholde landets love og regler. 54

55 7.5.1 Teorien om den disciplinerende magt Den disciplinære magt forsøger at forhindre borgeren i at begå lovbrud og regelbrud. Den er rettet mod borgeren, som ikke er i stand til at overholde reglerne. Det gør den ved, at man opdrager borgeren, så denne lærer og bliver i stand til at forstå disse regler og overholde dem. Det handler om at individualisere og effektivisere borgeren omkring dets færden i samfundet i forhold til lovene. Borgeren skal blive forudsigelig, så man ved, hvordan denne opfører sig i samfundet og således undgår kriminelle handlinger. Måden, hvorpå man forsøger at opdrage borgeren i et overvågningssamfund, foregår ved hjælp af videoovervågning. Man skaber en disciplinær magt mellem borgeren og overvågeren. Overvågeren forsøger at få borgeren til at indordne sig under landets love og regler. Man forsøger at gøre borgeren forudsigelig, og i denne sammenhæng er forudsigeligheden, at borgeren ikke laver kriminalitet. Dette gør man via den konstante videoovervågning. For, at der skal være legitimitet bag disse kameraer og den disciplinære magt, er der også nødt til at være en straf - en straf for at begå kriminelle handlinger. Med videoovervågning er borgeren altid overvåget, og derfor burde det i teorien forhindre borgeren i at udføre en kriminel handling af frygt for straffen. Men for de borgere, som ikke er bange for overvågning og stadig fuldfører sin kriminelle handling, er det vigtigt, at der er en straf for at skabe legitimitet bag videokameraerne. Straffen i et moderne samfund er udelukkelse gennem isolering af individet. Det vil sige at man udelukker den kriminelle fra samfundet og fra omverden; de bliver isoleret. Der er ingen mennesker, der ønsker at være isoleret fra deres nærmeste. Derved er straffen en stor del af, hvordan borgeren bliver disciplineret. Borgerne i et overvågningssamfund ønsker ikke at blive straffet og bør derfor, i teorien, ikke udføre kriminelle handlinger. De tre faktorer, der skaber disciplinering af borgeren er således: panoptisk samfund, disciplinerende magt og straf. Den disciplinerende magt er magtrelationen mellem borgeren og overvågeren. Denne relation skaber disciplineringen af borgeren. Straffen er legitimiteten bag magten, som sørger for, at der er grund til, at man ikke ønsker at overtræde landets love og regler og sørger for, at magten kan blive opretholdt overfor borgeren. Ser vi på føromtalte rapporter fra Justitsministeriets Forskningsenhed, viser det sig, at videoovervågningen har en ringe effekt som præventivt virkemiddel i forhold til de fleste forbrydelser. Dog er der steder, hvor det for den videoovervågede er svært at omgå 55

56 videoovervågningen som fx parkeringshuse og p- pladser. Der er områder, hvor der generelt er viden om tilstedeværelsen af videoovervågning, og videoovervågningen dækker stort set hele det pågældende område. Det, at borgeren, der befinder sig i fx et parkeringshus, er klar over tilstedeværelsen af videoovervågning er nødvendigt, hvis der skal være tale om disciplinering, som Michel Foucault anvender begrebet. Dette argument kan ses i Michel Foucaults teorier om det panoptiske fængsel, som vi tidligere har omtalt, hvor fangerne altid kan være overvåget af en enkelt person(foucault, 2002: ). På den måde kan en parkeringskælder være det tætteste man i samfundet kan komme på et panoptikon, ser man bort fra de fængselskonstruktioner, der allerede er opført som panoptiske fængsler. Af disse panoptiske fængsler er bl.a. Illinois State Penitentiary 4 En videoovervåget parkeringskælder er naturligvis ikke et fængsel, men det, at brugeren af parkeringskælderen er under konstant overvågning på et mindre aflukket område, har klare paralleller til panoptikon. På den måde opstår selvdisciplineringen i højere grad, end hvis omfanget af overvågning havde været mindre. Ser man derimod på større åbne områder som pladser og gader i byer viser Justitsministeriets Forskningsenheds rapporter, at effekten af videoovervågning er meget usikker og ofte er effekten på kriminalitet kun minimal eller ikke eksisterende. Dette kan skyldes, at overvågningen ikke er til stede i samme omfang som i fx en parkeringskælder, hvor biler ofte er målet for kriminalitet, men det kan også skyldes, at den personfarlige kriminalitet i større grad bliver begået i anden affekt end biltyveri. Dermed kan selvdisciplineringen ikke træde i kraft, og fungere som en stopklods for udøvelsen af personfarlig kriminalitet, da en overfaldsmand sjældent handler lige så rationelt som en biltyv. Jo mere rationelt man forholder sig til videoovervågningens tilstedeværelse, jo mere disciplinerende kan overvågningen være. En grund til at overvågningssamfundet og ideen om et samfund bygget på panoptikon ikke virker, skyldes formentlig, at der mangler vished omkring disse kameraer. Hvis borgerne ikke er opmærksomme på, at de er videoovervågede, har det ingen effekt. Da ideen bag panoptikon er, at denne fungerer selvdisciplinerende, er det et krav, at borgeren er opmærksom på, at han/hun bliver overvåget. Er der ingen skiltning eller manglende oplysning om 4 Se Bilag 1 56

57 videoovervågning, så opstår denne effekt ikke på borgeren, og det kan være en af grundene til at videoovervågning ikke har den ønskede effekt på borgerne og de kriminelle i affekt. (Andersen, Nordjyske Stiftstidende, 20/01/2013) Der er lavet undersøgelser som belyser, at mere skiltning skaber en bedre præventiv effekt af overvågning. I artiklen Mindre vold i Jomfru Ane gade med bedre skiltning, bliver det beskrevet hvilken effekt skilte har på den præventive effekt. Mange mennesker har ikke lagt mærke til de allerede eksisterende skilte, derfor mener Andreas Juul at der skal laves mere skiltning for, at videoovervågning har den ønskede effekt. Problemet er, at hvis ingen ved at de bliver videoovervåget, så er der ingen præventiv effekt. Et lignende problem kunne sagtens eksistere i København. Det kan være grunden til at effekten er lav ifølge Justitsministeriet undersøgelser. Det er måske også derfor effekten er højere i et parkeringshus. I et parkeringshus forventer man at der er overvågning, hvilket muligvis er grunden til, at folk vælger at parkere i et parkeringshus og ikke ude på gaden. Derfor er folk også bevidste om at der er overvågning, og derfor har det en højere præventiv effekt (Andersen, Nordjyske Stiftstidende, 20/ ). 8. Konklusion Man kan ud fra vores første arbejdsspørgsmål konkludere, at der er sket en stigning i antallet overvågningskameraer, men det har ikke været muligt at fremskaffe præcise tal på, hvor mange overvågningskameraer der er i Danmark. Grunden til dette er, at udbuddet af overvågningskameraer er højt, hvilket besværliggør en optælling, eftersom private, som følge af lovændringen i 2007, fik tilladelse til at opsætte overvågningskameraer, der overvåger det offentlige rum. Vi kan derfor konkludere, at der er sket en udvikling fra da loven, omhandlende overvågning, trådte i kraft i 1982, til Skiftet er sket i kraft af, at loven i starten skulle forhindre private i at overvåge offentlige pladser, til i dag, hvor det private i højere grad spiller en aktiv rolle i overvågning af det offentlige rum. Endvidere har den teknologiske udvikling, samtidig øget politiets muligheder for at udnytte optagelserne. Som eksempel kan nævnes, at politiet har mulighed for at lægge billeder på sociale medier i forbindelse med en eftersøgning. På den måde er der endnu flere, der ser billederne i forhold til tidligere, hvor billeder af gerningsmanden, kun blev vist i aviser, tv- aviser og lignende. 57

58 I forhold til arbejdsspørgsmålet; Hvad skyldes den stigende overvågning og stigende fokus på overvågning i Danmark?, kan det konkluderes, at flere faktorer spiller ind. I besvarelsen indgår teoretikerne Ulrich Beck og Anthony Giddens teori om risikosamfundet, og dennes effekt på den stigende overvågning som følge af bl.a. individualisering og teknologiske tiltag. Endvidere henvender vi til empiri i form af Justitsministeriets rapporter, der behandler overvågning i samfund sammenlignelige med det danske ligesom vi referer til casene. For at kunne anvende ideen om den præventive effekt, skabt af panoptismen, er det vigtigt, at viden om og skiltning med videoovervågning er til stede. Ud fra vores analyse af den præventive og disciplinerende effekt af videoovervågning kan det konkluderes, at den grundlæggende ide bag panoptismen ikke er nok til at skabe en præventiv og disciplinerende effekt. Dette skyldes primært manglende viden om tilstedeværelsen af videoovervågning, og derved forhindres den disciplinerende panoptiske effekt. Bliver folk gjort mere opmærksomme på overvågning, har det en stigende disciplinerende effekt. Dette ses blandt andet i parkeringskældre, hvor borgerne er mere opmærksomme på tilstedeværelsen af videoovervågning, da det forventes, at der er videoovervågning i en parkeringskælder. Derimod har det ud fra vores undersøgelser vist, at videoovervågning har en mere opklarende effekt end en præventiv eller disciplinerende effekt. Dette kan skyldes, at videoovervågning kan bruges som en del af opklaringsarbejdet, uanset den formodede disciplinerende effekt af videoovervågning. Det er vigtigt for den overvågede at vide, at denne bliver overvåget, og at dennes handlinger bliver registreret, og at dette kan have konsekvenser, skulle der være foregået noget kriminelt. Borgerens vished om videoovervågning gør, at videoovervågning skaber en selvdisciplinering. Borgeren ved, at begår man kriminalitet, som kan bevises, så bliver man straffet. Derved forekommer selvdisciplineringen, da borgeren ikke ønsker at blive straffet. Borgeren forholder sig til fænomenet videoovervågning som en struktur, og det er gennem dette forhold, at (selv)disciplineringen opstår. 9. Perspektivering Vi har i gruppen primært valgt, at perspektivere til England. Vi ser i England en øget mængde af videoovervågning, især i London. En artikel fra 2007 fastslår, at England besidder 20 % af verdens overvågningskameraer (Clout, The Telegraph, 4/4 2007). Retter vi vores blik mod Danmark kan vi konstatere, at Danmark er det land med flest overvågningskameraer pr. 58

59 borger. (Davidsen- Nielsen, Politiken, 16/ ) Danmark er inspireret af Englands brug af overvågningskameraer, som kriminalpræventivt redskab. Ydermere kan vi i fremtiden, med stor sandsynlighed forvente, at videoovervågningen i Danmark og ligeledes i England vil være stigende. (Davidsen- Nielsen, Politiken, 16/8 2011). Retter man igen sit blik mod London, har man her opfundet en ny form for overvågning af folk til demonstrationer eller andre store forsamlinger, hvor uroligheder kan forekomme. Politiet er udstationeret med et hjelmkamera, for at kunne filme hændelsesforløbet omkring disse forsamlinger. Ingen statistikker eller sågar artikler kan bekræfte, at denne overvågningsform disciplinerer de involverede borgereq. Hvorfor så gøre brug af denne overvågningsform? Vi ser i Danmark, at det danske politi har adopteret denne form for overvågning til større begivenheder. Det danske politi har valgt at udstationere deres vogne med kamera ovenpå, og nogle betjente har kamera på hjelmen. Dette bevirker, at politiet har nemmere ved at finde gerningsmændene i og med de nu har gerningsmændene på kamera. Det kan udledes heraf, at både uskyldige og skyldige bliver overvåget ved deltagelse i eksempelvis demonstrationer. Men er det legalt at overvåge en uskyldig som blot deltager i en lovlig demonstration? Som tidligere omtalt, benytter CCTV overvågningskameraer, der er udstyret med højtalere, som kan irettesætte eller stoppe borgere, der foretager noget ulovligt. Det kan diskuteres, hvorvidt denne funktion fungerer med henblik på at disciplinere borgeren, eller om denne blot optræder som en irritation for samfundets borgere. Vi har i Danmark endnu adopteret denne overvågningsteknik, men er dette et tiltag der bør overvejes? Den moderne samfundsudvikling, der øger den videnskabelige og således teknologiske viden medfører et stigende fokus på overvågning af personfølsom data. Internettet er overvåget som aldrig før, og flere og flere føler sig personlig intimideret af den stigende internet overvågning( Anton, Bjørnager, Politiken, 9/ Udviklingen af teknologien og computerindustrien har gjort det nemmere at overvåge borgeren. Dette skyldes at næsten alle benytter sig af mobil, computer osv. Det er nemmere for overvågeren at spore en computer eller en mobil, frem for at skulle spore et brev. Endvidere spiller de sociale mediers indtog i samfundet også en markant rolle. Såfremt man ønsker at oprette en profil herpå, skal man oplyse diverse personfølsomme oplysninger om sig selv, der bliver tilgængelige for alle. Mennesket deltager altså i deres egen overvågning via deres brug af de sociale medier, og der kan argumenteres for, at menneskets anonymitet forsvindende. 59

60 I forlængelse her, foretages en perspektivering til den omdiskuterede personovervågning foretaget af NSA (Christian, Kromann, DR, 31/ ). Spørgsmålet i denne sammenhæng er, hvorvidt personovervågning er legitim. Som argument for brugen af personovervågning, henviser NSA til, personovervågning benyttes i forbindelse med terrorbekæmpelse. Vi kan ikke se bort fra, at samfundet og således overvågning er i forandring. Men er denne forandring positiv? Kan man i en etisk sammenhæng, argumentere for brugen af overvågning? Har overvågeren ret til at irettesætte og disciplinere borgeren, og bør disciplinering ikke foregå i opvæksten i højere grad end, at staten påtager sig denne rolle? 60

61 10. Litteraturliste 10.1 Bøger Baggini. J og Fossel, P.S. (2010). The Philosopher s Toolkit A Compendium of Philosophical Concepts and Methods, Wiley- Blackwell, New Jersey. Bang, H. og Dyrberg, T. B. (2011): Michel Foucault: Statskundskabens Klassikere, Jurist- og Økonomiforbundets forlag, København Beck, U. (1986): Risikogesellschaft. Auf dem Weg in eine andere Moderne, Suhrkamp Verlag, Berlin Beck, U. (1991): Politik in der Risikogesellschaft. Essays und Analysen., Suhrkamp Verlag, Berlin Beck, U. (1997): Was ist Globalisierung?, Suhrkamp Verlag, Berlin Beck, U. (1997): Schöne neue Arbeitswelt, Suhrkamp Verlag, Berlin Blume, P. (2008): TV- overvågning. Lov om tv- overvågning, lov om behandling af personoplysninger (uddrag), Jurist- og Økonomiforbundets forlag, København, Christensen, S. og Jensen, P. E. D (2011): Kontrol i det stille om magt og ledelse. Forlaget Samfundslitteratur, Frederiksberg Fisker, K; Nørgård, K; Thygesen, L og Østerlund, R. (2002): Praktisk statistik for samfundsvidenskaberne - En indføring i teori og metode, Akademisk Forlag, København Foucault, M. (2002) Overvågning og Straf Fængslets fødsels, Det lille Forlag, Helsingør. Giddens, A.: (1996(1991)): Modernitet og selv- identitet, Gyldendal Akademisk, København og (5. Kursusgang sociologi, Slide 25), Heede, D. (2002): Det tomme menneske Introduktion til Michel Foucault, Museum Tusculanum Forlag, København. Holst, L og Frederiksen A. (2010): Almen Studieforberedelse, Systime A/S, København, Jensen, A. F. (2002): Indledning til Foucault: Overvågning og straf, Det lille Forlag, Helsingør Justitsministeriets forskningsenhed (April 2006): Litteratur om effekten af Tv- overvågning m.v. Justitsministeriet Datatilsynet (2008): Tv- overvågning Juul, S. (2002): Sammenfatning og perspektivering, i Søren Juul: Modernitet og selvidentitet, Hans Reitzels Forlag, København. 61

62 Kaspersen, L. B.: (2007): Anthony Giddens, red: Andersen, H. og Kaspersen, L. B.: Klassisk og moderne samfundsteori, Hans Reitzels Forlag, København Lauritsen, Peter (2011): Big Brother 2.0 Danmark som overvågningssamfund Informations Forlag, København. Nickelsen, A. K. (2005): Tv- overvågning: Fakta om TV- overvågning i Danmark, Holbæk Express, Glostrup. Olsen, H. (2002): Kvalitative kvaler - Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet, Akademisk Forlag, København. Olsen, P. B. & Pedersen, K. (2011). Problemorienteret projektarbejde en værktøjsbog, Roskilde Universitets Forlag, Frederiksberg, Rasborg, K.: (2007) Ulrich Beck, red: Andersen, H. og Kaspersen, L. B.: Klassisk og moderne samfundsteori, Hans Reitzels Forlag, København Thyssen, O. (2013). Michel Foucault - Magtens blik, Informations Forlag, København, Villadsen, K. (2013) Foucault s Distrust in the Vital Forces of the population, Hans Reitzels Forlag, København Willms, J. (2000 (2002)) Freiheit oder Kapitalismus: Ulrich Beck: Samtaler med Ulrich Beck, Suhrkamp Verlag, Berlin, 10.2 Artikler Andersen E. Poul (14/8 2012) Den korte Avis Politiet i Aalborg har succes med overvågning 11/ Andersen, T. O (20/1 2013) Nordjyske Stiftstidende: Mindre vold i Jomfru Ane gade (13/ ) Astrup, S. (7/ ) Politiken: 12 års fængsel for hue- drab Bjerregaard, Anne (5/3 2009) Altinget: Danskerne vil have tryghed gennem overvågning, 12/ Bjørnager, A. (9/ ) Politiken: ''Stadig flere gemmer sig for digital overvågning'' (11/ ) Clout, L. (4/4 2007). The Telegraph: Talking CCTV gives Big Brother a voice Christensen, A. K. (13/ ) Prosa.dk: ''Højtråbende overvågningskameraer debuterer i England'', 13/

63 Davidsen- Nielsen, H. (16/8 2011), Politiken: Sikkerhedsfolk: Overvågning er for udbredt, 4/ Dramshøj, P. (20/ ), DR, Kameraer kan skabe falsk tryghed, 10/ Espersen, L. (Jens Røn) (11/ ) Justitsministeriet: Bekendtgørelse af lov om tv- overvågning 4/ Haahr, U., (2009). SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd), Tv- overvågning forebygger ikke vold, 18/ Hartung, B. (24/ ) BT, Jonas- drabet: Tre anholdt politiet jager en fjerde mistænkt, Holst, N. (27/ ) Politiken: Politiet løslader anholdte i sig om Jonas- drab 2/ Jepsen, R. L. & Bangsgaard, J. (28/ ) Berlingske: 200 kameraer skal overvåge København 4/ Kromann, H. C. ( 31/ ), DR, ''NSA bruger 9/11 til at forsvare overvågning'' ( 14/ ) Larsen, J. V. (1/7 2013) BT: Forældre til overfaldet student: Nu skal vores søn lære at gå igen Larsen, J. V. (29/9 2013) BT: Her ligger student i koma efter brutalt overfald på Nørreport 4/ Larsen, J. V. & Flarup, J (27/5 2013) BT: Mistænkte til overfald på student fanget på video 4/ Lauritsen, P. og Albrechtslund, A. (25/ ) Politiken: Overvågning forhindrer ikke terror, 4/ Nielsen, J. B. & Haslund, E. A. (12/ ) Berlingske: København dropper øget overvågning 28/ Olling, J. (27/ ) Tv- 2 øst: Anmeldte for Jonas- drab på fri fod, 30/ Rehn, N. (20/ ) Politiken: Politi om Jonas- drabet: Gerningsmand er på videofilm 1/ Ritzau (16/8 2011) Etik.dk: Sikkerhedsfolk: Overvågning er for udbredt 18/ Ritzau (1/7 2008) Kristeligt dagblad: Ritt B. vil have mere overvågning i København 13/ Svane, A. M. (15/7 2013) Politiken Politiet indtager medierne som westersherif, 10/

64 Sørensen, A. T. (21/ ) TV2. Professorer: Jonas var ekstraordinær 30/ Vincents, C. (28/2 2007) Kristeligt- dagblad: Den offentlige rum er alles 13/ Hjemmesider Danielsen, C. W. (2010) Høringssvar vedrørende Specifikation af serviceinterface for Person 0e8d- 4f37- b12e- e7beb3a5262f/høringssvar- Sundhedsstyrelsen.pdf DBU, Sikkerhed og orden på stadions, kampafvikling/sikkerhed%20og%20orden%20paa%20stadions.aspx Friisberg, G. Samfundsvidenskabelig metode Facebook, Billede, &type=3&theater Korsgaard, O., Medborgerskab som begreb, som- begreb.html Københavns politi, Twitter, Københavns politi, Twitter, Nielsen, J. B. Den samfundsvidenskabelige undersøgelse, Nielsen, U. T (7. oktober 2008) KUA: Studieoplæg - Pædagogik Faget historisk disciplinering- en- moderne- magtteknologi/ 64

65 11. Bilag 11.1 Bilag 1 65