Dansk begrebsordbog: baggrund og metode
|
|
- Magnus Mikkelsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dansk begrebsordbog: baggrund og metode Lars Trap-Jensen A Danish thesaurus project is currently underway at the Society for Danish Language and Literature in Copenhagen. Funded by The Carlsberg Foundation, the project runs with a staff of two full-time editors. It does not start from scratch but draws on already existing lexical data: main input for the thesaurus will be the semantic descriptions of The Danish Dictionary (DDO, 116,000 senses) and the Danish WordNet (DanNet, 65,000 senses), the latter resource itself built on DDO data. Following an initial analysis of existing thesauri, a macro-structure was adopted close to the one used by Franz Dornseiff: Der deutsche Wortschatz nach Sachgruppen (2004). As a side benefit, this choice makes it easier for the editors to utilize the contents of the only existing thesaurus for Danish, Harry Andersen s Dansk Begrebsordbog (1945), which itself is no less structurally dependent on the first edition of Dornseiff (1934). One methodological aspect is given particular attention: what should be the main ordering principle within an entry? A final decision has yet to be taken as it is primarily a problem of presentation with no immediate bearing on the editing process, but eventually a conclusion must be reached as the thesaurus is going to appear as a print dictionary, too. 1. Baggrund På Den Danske Ordbog gjorde vi for snart en del år siden den samme erfaring som alle andre der arbejder med elektroniske ordbøger, nemlig at ophævelsen af papirets alfabetiske ordningsprincip åbner for andre måder at systematisere materialet og skabe nye forbindelser mellem ord og betydninger som i forvejen er indeholdt i ordbogen. Én følge af denne erfaring var udarbejdelsen af 183 lexiconordica_18.indb /10/
2 tematiske bidrag et dansk wordnet i samarbejde med Center for Sprogteknologi, DanNet (jf. Pedersen m.fl. 2009). Undervejs i arbejdet med DDO havde vi gjort os nogle på daværende tidspunkt ikke helt klare forestillinger om at data kunne udnyttes på den måde, og vi havde derfor indført et felt i ordbogsstrukturen til angivelse af nærmeste overbegreb. Elementet var ikke synligt i den trykte ordbog, men kom os til gode ved etableringen af Dan- Net fordi det blev en genvej til at etablere hierarkiet af over- og underbegreber, som jo er en central del af et wordnet. Et andet ikke umiddelbart synligt element der har kunnet udnyttes, er et felt hvori redaktørerne skulle angive en betydnings tilknytning til et fagområde hvis det overhovedet var muligt til forskel fra den mere snævre angivelse af fagbetegnelse. Dette har gjort det muligt at knytte semantiske domæner til mange betydninger i DanNet. Et punkt hvor ordbogens oplysninger viste sig mindre hensigtsmæssige for DanNet, var i dens i hvert fald i computersammenhæng utilstrækkelige systematiske konsekvens. Det er som bekendt helt nødvendigt at være både eksplicit og konsistent i angivelse af de relationer der udvælges i beskrivelsen, når resursen efterfølgende skal kunne bruges af maskiner og i softwareapplikationer. Derfor er de eksisterende data blevet beriget i forhold til udgangspunktet så der ikke opstår tilfældige huller i kodningen. I slutfasen af DanNet-projektet har vi forsøgt at udnytte disse data også for menneskelige brugere. I Den Danske Ordbogs netudgave er det sket med oplysningstypen Beslægtede ord. Figur 1 viser hvilke beslægtede ord der er registreret for hue i Den Danske Ordbog. Som hovedregel vises der tre typer af beslægtede ord, hentet fra DanNet: overbegreber (mere generelle ord), underbegreber (mere specifikke ord) og søsterbegreber (ord der deler samme overbegreb, kohyponymer). Der er også mulighed for at se de beslægtede ord i en grafisk visning når man klikker på vis som grafik (eksternt link). Resultatet kan ses i figur 2 (læs nærmere om denne funktion i Johannsen og Pedersen 2011). 184 lexiconordica_18.indb /10/
3 Figur 1: Beslægtede ord for hue i Den Danske Ordbog. Den visuelle præsentation er dynamisk derved at man kan klikke på hvert af de beslægtede ord, hvorved figuren positionerer sig med det valgte ord som centrum og de dertil hørende relationer. Det fungerer ganske godt for nogle betydningsområder, især dem der opfører sig taksonomisk ordentligt, eksempelvis dette område hvor det drejer sig om konkrete genstande. I andre tilfælde fungerer det mindre godt. Det gør det fx ikke i tilfælde hvor hierarkiet har uoverskueligt mange medlemmer på hvert niveau. Den situation er ikke usædvanlig. Figur 2: Visuel fremstilling af oplysningerne i figur 1. I et tilfælde som filminstruktør nævnes der stort set kun søsterbegreber til filminstruktør, dvs. ord der alle betegner personer, og 185 lexiconordica_18.indb /10/
4 tematiske bidrag dem er der for mange af til at det er overskueligt og brugbart for en menneskelig bruger. For at hjælpe brugerne en smule har vi derfor prøvet at skabe en ikke-tilfældig rækkefølge således at de formodet bedst egnede beslægtede ord vises først. Det er sket på grundlag af en score som beregnes efter hvor mange relationer der ud over overbegrebet binder to betydninger sammen, fx om de tilhører det samme fagområde, om de peger på den samme betydning uden selv at være forbundne osv. Figur 3: Beslægtede ord for filminstruktør i Den Danske Ordbog. Det gør at personbetegnelser inden for domænet film nævnes først (operatør, stuntman, animator, filmoperatør, filmklipper, dekoratør, manuskriptforfatter, drejebogsforfatter, biografdirektør, klipper, biografgænger... osv.), hvad der vel hjælper lidt, men alligevel ikke er helt overbevisende. Som det er fremgået, er over-underbegrebs-relationen den vigtigste når der skal findes beslægtede ord, og det er den væsentligste grund til at systemet fungerer bedst for konkrete substantiver. Hvis vi ser på en anden begrebstype, abstrakter, er det tydeligt at taksonomien er mindre veludbygget. Der er ikke så meget at sige taksonomisk om abstrakte handlinger: De har ét endnu mere abstrakt overbegreb handling og derudover blot en mængde søsterbegreber som ikke behøver have alverden tilfælles i øvrigt. Et eksempel som vold resulterer således i: ledelse, bevarelse, svinkeærinde, kunstgreb, gengæld, gestus, indledning, ridt, joke, tjeneste, fejltrin, fejltagelse, snuptag, slyngelstreg, skurkestreg, modtræk, gunstbevisning, fejlgreb, 186 lexiconordica_18.indb /10/
5 misgreb, hævnakt, hævn, opfølgning, followup, dækmanøvre, beslutning, afgørelse, tyveri, behandling, gemenhed, akt, uanstændighed, indgreb, overraskelsesangreb, idræt, fedteri, operation, idioti, venlighed, judaskys, forbrydelse, ugerning, hug, modsvar, aktion, afværgemanøvre, rævestreg, galmandsværk, angrebsbølge, nederdrægtighed, camouflage, afledningsmanøvre, forvandlingsnummer, harakiri, sabotage, hyldest, ceremoniel, fingerknips, genistreg, (reduceret fra 205 forekomster) De fleste vil nok bekræfte at man i dette tilfælde ville foretrække dels færre ord, dels ord fra samme semantiske felt, fx magt, magtanvendelse, gevalt, herredømme, overgreb, overlast, voldshandling, voldtægt, voldtægtsforbrydelse, voldførelse, brutalitet. En indikator for at de anførte beslægtede ord kun er svagt beslægtede, ses af at den omtalte score ikke er særlig høj: 10 for de førstnævnte søsterbegreber, mens den er 110 for de første søsterbegreber nævnt under hue. Det samme problem gør sig gældende inden for ordklasserne verber og adjektiver: På den ene side får man for mange beslægtede ord, og i andre tilfælde mistænker man at relevante begreber ikke kommer med. Det skyldes formentlig dels at et wordnet og en begrebsordbog ikke har de samme primære anvendelsesmuligheder, dels at resurserne i DanNet ikke har rakt til den nødvendige manuelle finjustering af de semantiske hierarkier. En kritik man ikke så sjældent hører fremført mod wordnet, er at de er for fine i deres semantiske beskrivelser. I sprogteknologiske applikationer vil det ofte være en fordel hvis der om substantiver blot oplyses fx om det er en person og hvilken ontologisk type det tilhører. I DanNet har vi gjort en pointe ud af kun at operere med mellemniveauer hvis der findes ord i sproget for dette niveau. Pointen er at wordnettet skal afbilde det sproglige inventar i dansk og ikke være en begrebsontologi der står uden for sproget, sådan som man kender det fra fx faglige terminologier. 187 lexiconordica_18.indb /10/
6 tematiske bidrag En anden og beslægtet forskel på wordnets og begrebsordbøger er at det i wordnetverdenen hører til sjældenhederne at en betydning indgår i flere begrebskategorier på samme tid. Det skal ikke forstås sådan at det er forbudt; det er det på ingen måde, og i DanNet forekommer det da også at et synset har flere overbegreber. Ofte er det fremkaldt af at der i en definition i DDO har været nævnt flere overbegreber. Fx defineres datter i DDO som en pige eller kvinde som man er far eller mor til, og derfor er datter blevet tilordnet både overbegrebet pige og overbegrebet kvinde. Det kan også være at DanNet-redaktøren har besluttet at en betydning tilhører to overbegreber af systematiske grunde. Det er sket i tilfældet blomkål, som dels er placeret under planter, dels under grøntsager. Sproget indeholder mange af den slags eksempler uden at det i alle tilfælde er blevet udskilt som selvstændige betydninger i DDO. Men selvom det altså er tilladt at kode flere overbegreber for samme synset, er det ikke noget der er taget i anvendelse specielt ofte. I den nuværende version af DanNet er der lige under 500 tilfælde af synsets med flere overbegreber ud af et samlet antal på synsets. Hvis man derimod slår op i registerdelen i en begrebsordbog, vil man hurtigt opdage at det er reglen snarere end undtagelsen at et opslag er placeret i flere kapitler. I den forbindelse skal man naturligvis huske at tage højde for at registeret ikke kan skelne mellem form og indhold, men kun har ordets betegnelse til rådighed og derfor ikke sondrer mellem homografer og forskellige ordbetydninger. Det er derfor begrebet synset er vigtigt i wordnetverdenen, mens der ikke findes en pendant i almensproget. Men selv hvis man tager højde for den forskel, er det almindeligt i begrebsordbøger at samme ord i samme betydning (altså det der svarer til et synset med ét medlem) er placeret i flere forskellige kapitler i begrebsordbogen som en afspejling af at ord og betydninger normalt ikke entydigt kan tilordnes ét og kun ét betydningsområde. Det er den væsentligste årsag til at begrebsordbøgers indekser 188 lexiconordica_18.indb /10/
7 indeholder færre ord end der optræder i kapitlernes systematiske del (jf. opgørelserne i Nimb 2011). Vi kan se på et enkelt eksempel: I DDO er der bare én betydning af køb som verbalsubstantiv handlingen at købe (foruden en konkret betydning: det man køber, dvs. = vare). I DanNet er der angivet ét overbegreb ( anskaffelse ) og ét underbegreb ( import ), mens Harry Andersen 1945 anfører køb i tre forskellige indgange: 28 Ombytning, 808 Handel og 811 Køb. Det er den samme betydning der optræder alle tre steder, men der er nuanceforskelle alt efter om man har fokus på købet som et bytteforhold, på handel i almindelighed eller på den specifikke købssituation. Det er der ikke noget usædvanligt i; det er snarest den almindelige situation når menneskelige brugere griber til en begrebsordbog: Vi kan opfatte den samme betydning som hørende til forskellige områder, alt efter hvilken synsvinkel vi anlægger. Og det er også derfor jeg tidligere har karakteriseret det som problematisk når en betydning kun tilordnes én kategori i en tesaurus (jf. fx Trap- Jensen 2010:300ff.). Hvis man fx slår guinea pig op i Macmillans netordbog, optræder marsvinet kun ét sted, nemlig i en kategori der benævnes: Animals found on more than one continent, og det er langt fra sikkert at det er den kategori brugeren er interesseret i. Lige så sandsynligt er det at brugeren interesserer sig for kæledyr, gnavere eller måske dyr med pels, små pattedyr eller ligefrem dyr der kan spises. Pointen er at det er meningsfuldt at placere marsvinet i flere forskellige kategorier der er ikke altid kun én relevant kategori for en bestemt betydning. En vigtig opgave består derfor i at forbedre funktionen Beslægtede ord ved at oprette flere meningsfulde kategorier med et overskueligt antal relevante medlemmer i hver. Det var ikke mindst dette der motiverede os til at gå i gang med en egentlig begrebsordbog. 189 lexiconordica_18.indb /10/
8 tematiske bidrag 2. Metode 2.1. Makrostruktur I sammenligning med andre begrebsordbøger er vores projekt et discountprojekt: 3 år med en bemanding på 2 redaktører er ikke meget i forhold til de livstidsprojekter som de fleste forgængere har været. Til gengæld begynder vi ikke fra bunden, men har et omfattende og systematiseret materiale som udgangspunkt. I en vis forstand drejer det sig om finpudsning af det eksisterende materiale og en præsentation af det i en form der er hensigtsmæssig for ordbogsbrugere. Ét sted hvor vi har valgt en nem løsning, er med hensyn til makrostrukturen. I stedet for at gentænke en konceptuel opdeling af verden, har vi valgt at overtage en eksisterende i stedet. Mest oplagt ville det nok være at bruge Rogets opdeling i ca (2002-udgaven: 990) grupper. Ikke alene er den med over 40 millioner solgte eksemplarer blandt de 3 mest sælgende ordbøger i historien (ifølge Wikipedia kun overgået af Websters American Spelling Book (100 mio.) og Merriam-Websters Collegiate Dictionary, 55 mio.), men vigtigere endnu er den pga. sin store kommercielle succes kommet i et utal af nye udgaver og revisioner i løbet af de over 150 år der er gået siden den udkom første gang. Af samme grund har Roget været forbillede og udgangspunkt for de fleste begrebsordbøger der siden er udkommet. I dansk leksikografi finder vi klassikeren Harry Andersens Dansk Begrebsordbog fra 1945, og den lægger sig igen ganske tæt op ad den tyske klassiker, Franz Dornseiffs Der deutsche Wortschatz nach Sachgruppen. På tidspunktet for udgivelsen af Andersen 1945 var Dornseiff en forholdsvis ny udgivelse, idet den udkom første gang i Dornseiff er også inspireret af Roget, men den kopierer ikke strukturen fra Rogets. I stedet opererer den med 22 større kapitler der igen er inddelt i 906 tematiske grupper. Det mærkes at Dornseiff er udkommet over 80 år senere 190 lexiconordica_18.indb /10/
9 end Roget: Den er ikke på samme måde forankret i romantikkens opfattelse af sprogets organiske sammenhæng og traditionen fra Leibniz og bagud til Aristoteles. Dornseiff er for tysk nærmest blevet hvad Roget er for engelsk, og den er på tilsvarende vis kommet i mange senere revisioner, senest i en 8. udgave i 2004 med cd-rom. I Det Danske Sprog- og Litteraturselskab er vi nået til samme konklusion som Harry Andersen og har besluttet at lægge os op ad makrostrukturen hos Dornseiff. Dens opdeling af verden virker mere klar og mere intuitivt gennemskuelig end Rogets ældre inddeling. Det har den yderligere fordel at det er nemt for os at supplere med relevant materiale fra Harry Andersens begrebsordbog. I stedet for at genopfinde den dybe tallerken kopierer vi derfor som udgangspunkt makrostrukturen fra Dornseiff, hvorefter alt indhold importeres fra DanNet og DDO, jf. Nimb (2011). Derved får vi også hele mediostrukturen forærende. En vigtig del af en begrebsordbog er jo som vi så før at der dels oplyses i indekset om alle de relevante grupper et ord står i, dels at der henvises fra én tematisk gruppe til andre betydningsbeslægtede grupper fordi samme ord eller betydning kan optræde i forskellige grupper alt efter hvilken synsvinkel det betragtes under. Vi indrømmer gerne at det er en discountløsning. De uhensigtsmæssigheder der måtte være i Dornseiff og Harry Andersen, importeres automatisk til vores begrebsordbog. Den risiko følger med, men det samme gælder naturligvis også den sikkerhed der ligger i de revisioner og tilføjelser der løbende er foretaget frem til 8. udgave, som er vores udgangspunkt. Og man er nødt til at sammenholde det med de resurser der skulle have været investeret i at koncipere en alternativ struktur. Vi tror ikke det ville føre til et væsentlig bedre resultat end det foreliggende i Dornseiffs 8. udgave. Og det ville være ærgerligt at bruge mange resurser på at nå frem til et resultat der måske ikke ville afvige meget fra det foreliggende. Så det har egentlig været en nem beslutning at tage. Løsningen fører selvfølgelig det væsentlige spørgsmål med sig: 191 lexiconordica_18.indb /10/
10 tematiske bidrag I hvilken udstrækning lader den verdensopdeling som Dornseiff bruger, sig overføre fra et sprog til et andet? Kan man være sikker på at de grupper der byder sig til på tysk, også gør det på dansk? Nej, det kan man ikke; begreber er naturligvis ikke kongruente på tværs af sprog. Uden at gå helt tilbage til Sapir-Whorf og sammenhængen mellem sprog og tanke turde det være klart at der er både sproglige og kulturelle forskelle som man skal være opmærksomme på. Vi kan se på et par eksempler. Dornseiffs gruppe hedder Spiele. Det er formentlig uproblematisk på tysk at gruppere Handpuppe, Eisenbahn og Schaukelpferd i samme gruppe som Monopoly, Schach og Bridge fordi man på tysk har ét fælles begreb og ikke skelner som vi gør på dansk mellem spil og leg. Det kan også gå den anden vej: at der er to tyske begreber, hvor vi på dansk kun vil have ét. Og endelig er der alle de kulturbetingede forskelle mellem en dansk og en tysk virkelighed som slår igennem i begrebsopdelingen: Dornseiff har fx et selvstændigt afsnit om industri og har tillige udskilt to særlige områder, bilindustri og medicinalindustri, i selvstændige afsnit. Her ville det i en dansk sammenhæng være mindst lige så oplagt at udskille fx fødevareindustri eller turisme. Og Dornseiff har et stort afsnit Verwaltungsbehörde ved siden af et andet afsnit om Vertretungsausschuss, Ratsversammlung. De mange begreber der afspejler tysk samfundsstruktur på forbunds- og delstatsniveau, har ikke nødvendigvis sidestykke i en dansk sammenhæng. Dansk og tysk er altså ikke kongruente i deres konceptualisering af verden. Alligevel er det vores vurdering at det samlet set drejer sig om en beskeden del af begrebsgrupperne. Det bliver derfor nødvendigt at foretage visse redaktionelle tilpasninger i makrostrukturen efterhånden som behovet opstår: Nogle grupper skal slås sammen, og andre opdeles i flere. Redaktørerne skal i den forbindelse være opmærksomme på de ændringer i henvisningssystemet det medfører. 192 lexiconordica_18.indb /10/
11 2.2. Mikrostruktur En enkelt beslutning har redaktionsinternt voldt særlige problemer. Det drejer sig om præsentationen af data på det øverste niveau i mikrostrukturen. Der lader til at være enighed mellem de fleste eksisterende begrebsordbøger om følgende prioritering af kriterier for ordning af mikrostrukturen: 1. ordklassebestemt 2. semantisk: afsnit gruppe undergruppe 3. alfabetisk 193 Hos Roget er en artikel først opdelt i ordklasser: Substantiv, adjektiv, verbum og interjektion. Hver ordklasse er underinddelt i mindre grupper bestemt af betydningsnuance og placeret i selvstændige afsnit indledt af et nøgleord i kursiv. Internt i gruppen er inventaret ordnet i mindre grupper adskilt af semikolon og med begreberne anført i logisk rækkefølge. I slutningen af sådan en semikolongruppe kan der være henvisninger til andre nøgleord, anført i kursiv og med det pågældende nummererede afsnit. Hos Dornseiff anvendes en mikrostruktur der minder om Rogets, men alligevel adskiller sig. Henvisninger optræder ikke inde i de enkelte grupper, men er placeret indledningsvis i en selvstændig rubrik. Ordklasseopdelingen er ikke eksplicit, men er dog også her det primære kriterium for inddelingen i mikrostrukturen, med den forskel at interjektioner kommer først, derefter substantiver, adjektiver/adverbier og til sidst verber. Ved ikke at have eksplicitte ordklasseangivelser undgår Dornseiff klassifikationsproblemer inden for systemet, fx når det drejer sig om at placere præpositionsforbindelser, talemåder, rutineformler osv. Til gengæld er det sværere for brugerne at orientere sig i det enkelte afsnit. Inden for den enkelte gruppe i Dornseiff er der plads til belexiconordica_18.indb /10/
12 tematiske bidrag tydningsnuancer. De er adskilt af en større firkant, mens de enkelte medlemmer i undergrupperne adskilles af en midtstillet prik. Grupper adskilt af store firkanter svarer til Rogets paragraffer. Også hos Dornseiff har det første ord i hver af de større grupper karakter af nøgleord, blot er det ikke kursiveret som hos Roget. Men dets status som nøgleord viser sig ved at det står uden for den alfabetiske rækkefølge som ellers er det ordnende princip internt i hver undergruppe. Harry Andersens artikelstruktur minder i sagens natur mest om Dornseiffs, dog er brugen af henvisninger i en artikel mindre hyppig, og hvis der bruges henvisninger, kan de stå både på artikelniveau og i de enkelte grupper. Ordklasseopdelingen er gjort eksplicit, men der forekommer kun tre ordklasser, benævnt S., A. og V. Mens S. for substantiver og V. for verber er forholdsvis uproblematisk, fungerer A. som en restkategori. Den dækker over adjektiver, adverbier, pronominer, præpositioner, konjunktioner, interjektioner og talord foruden fraselignende enheder: til at brække sig over, Gud være lovet osv. De enkelte undergrupper svarer i øvrigt til Dornseiffs, men adskilles af en tankestreg, og Harry Andersen bruger ikke nøgleord, men alene alfabetisk ordning af begreberne i hver undergruppe. Selvom der altså er mindre forskelle i fremstillingen i de tre værker, er der enighed om det centrale spørgsmål: Ordklasserne er det vigtigste ordningsprincip. Man må derfor spørge: Er det nu så selvfølgeligt? Derved kommer man jo til at adskille ord der står hinanden semantisk nær, blot fordi de tilhører forskellige ordklasser. Svaret på det spørgsmål har ifølge Wiegand (2004) med konsultationssituationen at gøre. Han skriver herom: Bei der oben formulierten Charakterisierung des genuinen Zwecks von großen einsprachigen Sachgruppenwörterbüchern wurden bei den Mögligkeiten, die Wörterbücher 194 lexiconordica_18.indb /10/
13 dieses Typs dem Benutzer eröffnen, drei verschiedene Arten [unterschieden: (i) Konsultationssituation wegen Ausdrucksfindungsschwierigkeiten (ii) Konsultationssituation wegen äquivalentbezogener Angemessenheitszweifel (iii) Konsultationssituation wegen Wissensbedarf über einen bestimmten Aspekt des deutschen Wortschatzes] Die erste Möglichkeit wird wahrscheinlich am meisten genutzt. Das ist auch der Grund dafür, warum die Wörterbuchartikel im Formteil nach Ausdrucksklassen und damit auch nach Wortarten gegliedert sind. Die kundigen Benutzer, die Ausdrucks findungsschwierigkeiten haben, werden durch diese artikelinterne Datenanordnung präferiert. Wiegand, 2004: 59 (i-iii sammenfattet fra 57-58) Jeg er ikke bekendt med undersøgelser der empirisk har registreret brugen af begrebsordbøger, men Wiegands opfattelse harmonerer godt med min egen fornemmelse: Begrebsordbøger er først og fremmest produktionsordbøger der bruges til fremfinding af paradigmatisk alternative ord og udtryk i en bestemt sproglig kontekst. Kun sekundært bruges den til at skaffe overblik over sprogets inventar inden for et bestemt semantisk felt, og det samme gælder formentlig oversættelsessammenhængen, der til nød kan opfattes som et undertilfælde af (i). Man kan naturligvis indvende at alternative formuleringsvarianter ikke altid har form af paradigmatiske ledalternativer, og at det søgte ord eller udtryk derfor heller ikke nødvendigvis tilhører samme ordklasse. Dette synspunkt har utvivlsomt noget for sig, men spørgsmålet er hvor stor vægt det kan tillægges. Man kan også have den opfattelse at (iii) skal prioriteres, altså 195 lexiconordica_18.indb /10/
14 tematiske bidrag at det er vigtigere at strukturen prioriterer semantikken således at de enkelte undergrupper opregner alle ord inden for samme semantiske nuance uanset hvilken ordklasse det drejer sig om. Det har yderligere den fordel at det redigeringsteknisk er enklere eftersom det eksisterende materiale i forvejen er klassificeret efter semantiske kriterier, jf. Nimb (2011). Som det også nævnes dér, er det dog primært et præsentationsproblem som principielt er uafhængigt af redigeringsprocessen. Denne foregår først og fremmest efter semantiske principper, men alligevel kan indholdet forholdsvis enkelt præsenteres ordklasseopdelt i den færdige publikation. Det siger sig selv at valget først og fremmest er relevant når det drejer sig om en papirudgivelse. Begrebsordbogen skal dels udkomme som en traditionel ordbog på papir, dels indgå i netudgaven af Den Danske Ordbog til forbedring af den onomasiologiske komponent. Hvordan redigeringen af de enkelte kapitler finder sted, beskrives i Nimb (2011). Litteratur Ordbøger Andersen, Harry 1945: Dansk Begrebsordbog. København: Munksgaard. DDO = Ebba Hjorth, Kjeld Kristensen m.fl : Den Danske Ordbog. København: Gyldendal og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Onlineversion: ordnet.dk/ddo (februar 2011). Dornseiff, Franz 2004: Der deutsche Wortschatz nach Sachgruppen, 8. Auflage. Berlin/New York: Walter de Gruyter. Macmillan = Macmillan Online Dictionary. Roget, Peter Mark: Roget s Thesaurus, 150 th anniversary edition edited by George Davidson London: Penguin. 196 lexiconordica_18.indb /10/
15 Anden litteratur Johannsen, Anders & Bolette S. Pedersen 2011: Andre ord a wordnet browser for the Danish wordnet, DanNet. I: Proceedings from 18th Nordic Conference of Computational Linguistics, NODALIDA 2011, Riga, Latvia. Northern Association for Language Technology, University of Tartu, Vol. 11, Nimb, Sanni 2011: Semantiske relationer i en ny dansk begrebsordbog: genbrug på tværs af ordbøger. I: LexicoNordica 18 (i dette bind). Pedersen, Bolette S., S. Nimb, J. Asmussen, N. Sørensen, L. Trap- Jensen, H. Lorentzen 2009: The challenge of compiling a WordNet for Danish by reusing a monolingual dictionary. I: Language Resources and Evaluation, Computational Linguistics Series, Volume 43, Number 3: Trap-Jensen, Lars 2010: Access to Multiple Lexical Resources at a Stroke: Integrating Dictionary, Corpus and Wordnet Data. I: Sylviane Granger, Magali Paquot (eds.): elexicography in the 21st Century: New Challenges, New Applications. Proceedings of elex 2009, Louvain-la-Neuve, October 2009, Presses universitaires de Louvain Cahiers du CENTAL 2010, Wiegand, Herbert Ernst 2004: Lexikographisch-historische Einführung. I: Dornseiff 2004, Internethenvisninger andreord.dk = ved Anders Johannsen. Viser data fra DanNet. DanNet = Pedersen, Bolette S. m.fl. 2011: DanNet. Lars Trap-Jensen ledende redaktør, cand.mag., MPhil. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Christians Brygge 1 DK-1219 København K ltj@dsl.dk 197 lexiconordica_18.indb /10/
Ordklasser. Hele feltet
Ordklasser Hele feltet Ordklasser - hele feltet Der findes 10 ordklasser, én til hver finger. Ikke mere, ikke mindre. Det er meget nærliggende at kalde ordklasser for ordkasser, for det er det det drejer
Læs mereAU-HR Sharepoint Vejledning Medarbejder indplacering
2012 AU-HR Sharepoint Vejledning Medarbejder indplacering Version 2.3 Aarhus Universitet 23-02-2012 Velkommen til AU-HR sharepoint site Databasen Medarbejder indplacering skal anvendes til at sikre, at
Læs mereArbejdsmiljøgruppens problemløsning
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase
Læs mereSpørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016
Indhold AFTALENS FORMÅL... 2 Hvilken service omfatter aftalen?... 2 Hvad betyder skattereduktion, kildereduktion og tilbagesøgning?... 2 AFTALENS INDHOLD OG OPBYGNING... 3 Hvilke depoter er omfattet af
Læs mereWikipedia. Gratis encyklopædi på dansk (og andre sprog) Version: August 2012
Wikipedia Gratis encyklopædi på dansk (og andre sprog) Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Hvad er Wikipedia?...4 Find Wikipedia på nettet...4 Omfanget af encyklopædien...4 At arbejde med Wikipedia...5
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereL: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.
Bilag 4 Transskription af Per Interviewere: Louise og Katariina L: Louise K: Katariina L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. L: Vi vil gerne høre lidt
Læs mereLæsevejledning til resultater på regionsplan
Læsevejledning til resultater på regionsplan Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereHvordan ligger verdenshjørnerne i forhold til den måde, du ønsker huset placeret?
20 Vi bygger hus Trin 3: Find grunden Trin 3: Find grunden I dette kapitel ser vi nærmere på overvejelserne omkring køb af selve grunden til byggeriet. Her skal du blandt andet sikre dig, at drømmehuset
Læs mereFredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse
Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en
Læs mereLUP læsevejledning til regionsrapporter
Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne... 6 Øvrigt materiale Baggrund og metode for
Læs mereMinisteren bedes redegøre for, om ministeren
Trafikudvalget 2010-11 L 173 Bilag 11 Offentligt Samrådstale til et kommende lukket samråd om forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. (Tilladelser til offentlig servicetrafik og krav til beklædning
Læs mereVejledning til skriftlig prøve i biologi
Vejledning til skriftlig prøve i biologi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Mål og krav... 4 Indhold... 5 Hjælpemidler... 5 Opgavetyper... 6 Vurdering
Læs mereÅrsafslutning i SummaSummarum 4
Årsafslutning i SummaSummarum 4 Som noget helt nyt kan du i SummaSummarum 4 oprette et nyt regnskabsår uden, at det gamle (eksisterende) først skal afsluttes. Dette betyder, at det nu er muligt at bogføre
Læs mereNotat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager
Notat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager Ajourføring - Ejendomme J.nr. Ref. lahni/pbp/jl/ruhch Den 7. marts 2013 Introduktion til notatet... 1 Begrebsafklaring... 1 Hvorfor er det aktuelt
Læs mereReagér på bivirkninger
Reagér på bivirkninger - Og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle Vejledning til PowerPoint-præsentation om bivirkninger 2 Indhold 1. Indledning 2. Introduktion til slides 3. Opfølgning på undervisning
Læs mereBilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014.
Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014. Anna er 14 år, går på Virupskolen i Hjortshøj, og bor i Hjortshøj. Intervieweren i dette interview er angivet med
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereVejledning til skriftlig prøve i fysik/kemi
Vejledning til skriftlig prøve i fysik/kemi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indhold Indledning... 3 Mål og krav... 4 Indhold... 5 Hjælpemidler... 5 Opgavetyper... 6 Eksempler på opgaver...
Læs mereFlemming Jensen. Parforhold
Flemming Jensen Parforhold Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V.
Læs mereNår mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet
Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det
Læs mereAktindsigt Relevante lovregler
Aktindsigt Aktindsigt er i Patientskadeankenævnet relevant i to situationer. Problemstillingen er først og fremmest relevant, når der fremsættes anmodning om aktindsigt i sager, der verserer eller har
Læs meretre gange. Der er ikke noget at sige til, hvis Peter sidder og vrider sig lidt i den dårlige samvittighed.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. april 2016 Kirkedag: 1.s.e.påske/B Tekst: Joh 21,15-19 Salmer: SK: 749 * 447 * 449 * 212 * 249 * 199,5 * 218 LL: 403 * 7 * 249 * 199,5 * 218 Der står
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet
Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet At-vejledning F.3.4 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.7 Sikkerheds- og sundhedsarbejde på midlertidige
Læs mereTeam Succes Vestre Engvej 10, 1. Sal, Vejle 7100 E-mail: info@team-succe.dk Tlf. Nr.: 75 73 22 99
Team Succes Vestre Engvej, 1. Sal, Vejle E-mail: info@team-succe.dk Tlf. Nr.: 5 3 99 Udarbejdet af foreningen Team Succes daglige ledelse Statusrapport for årgang /11 Denne statusrapport er udarbejdet
Læs mereKonsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut
N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter
Læs mereKlare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014
Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014 Den 30. september 2013 offentliggjorde Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) rapporten Forbrugerejede vandværker og
Læs mereIndholdsfortegnelse: Hvad hedder det forskellige på sitet? Forsiden Servicemenu. Manual Skive Kommune Umbraco subsite
Manual Skive Kommune Umbraco subsite Du logger ind i Umbraco via adressen: subsite.skive.netmester.dk/umbraco uden at skrive https:// http:// eller www. foran. Indholdsfortegnelse: Hvad hedder det forskellige
Læs mere[Om bortfald af tilsyn eller vilkår om samfundstjeneste] 1. Jeg vil tillade mig at besvare samrådsspørgsmål E som det første.
Retsudvalget 2011-12 L 55, endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Strafferetskontoret Dato: 7. februar 2012 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Esben Haugland Sagsnr.: 2011-731-0012 Dok.: 336117 UDKAST
Læs mereBilag F - Caroline 00.00
Bilag F - Caroline 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig, det var hvis du kunne fortælle mig om en helt almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Caroline: Ja. Jamen det er jo fyldt med
Læs mereDen store grønlandske ekspedition til Danmark
Den store grønlandske ekspedition til Danmark - kulturel kapital og kampe for tilkommende studerende Miriam Canu, Rasmus Kjeldbjerg & Simon Bach Pedersen Cand.mag i Læring og Forandringsprocesser Institut
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereArealer under grafer
HJ/marts 2013 1 Arealer under grafer 1 Arealer og bestemt integral Som bekendt kan vi bruge integralregning til at beregne arealer under grafer. Helt præcist har vi denne sætning. Sætning 1 (Analysens
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...
Læs mereGennemførelse. Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2
Gennemførelse Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2 Start: Læreren introducerer læringsmålene for undervisningsforløbet og sikrer sig elevernes forståelse af disse måske skal nogle af dem yderligere
Læs mereFormål Fremgangsmåde Trækteori generelt
Formål En kritisk gennemgang af trækteori, med fokus på Allport og femfaktor teorien som formuleret af Costa & McCrae. Ønsket er at finde frem til de forskellige kritikpunkter man kan stille op i forhold
Læs mereØkonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges
Økonomisk analyse 3. januar 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges Highlights: - I 2012 købte de fleste
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets Miljøudvalg efter ønske fra Jan E. Jørgensen (V)
Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 133 Offentligt J.nr. 001-08288 Den 10. januar 2013 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets Miljøudvalg efter ønske fra Jan E. Jørgensen
Læs mereBilag 2 Boliger der returneres eller ikke benyttes af den boligsociale anvisning, herunder deleboliger
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Bilag 2 Boliger der returneres eller ikke benyttes af den boligsociale anvisning, herunder deleboliger Der er en mulighed for at boliger,
Læs mereKære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15
Jens Rohde (V), Lone Langballe (DF) og Stine Damborg (K) Viborg Byråd stdp@viborg.dk Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000
Læs mereSamråd i Folketingets Kulturudvalg om Statens Forsvarshistoriske Museum Åbent eller lukket: Dato og klokkeslæt: Tirsdag d. 19. juni, kl. 9.
Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del Bilag 210 Offentligt TALE Arrangement: Samråd i Folketingets Kulturudvalg om Statens Forsvarshistoriske Museum Åbent eller lukket: Åbent Dato og klokkeslæt: Tirsdag
Læs mereFå helt styr på NemID WWW.KOMPUTER.DK
KOMPUTER FOR ALLE Få helt styr på Gå på netbank og borgerservice med Her viser vi, hvordan du bestiller og bruger, så du kan bruge netbank og de mange offentlige internettjenester. Når du vil logge på
Læs mereVictor, Sofia og alle de andre
Victor, Sofia og alle de andre Victor betyder vinder, og Sofia betyder vis dom. Begge er egenskaber, som vi alle sammen gerne vil eje. I denne bog er det navnene på to af de børn, vi møder i mange af bogens
Læs mereLederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar
Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Undersøgelse om lederes og medarbejderes vurdering af, hvem der har ansvaret for samarbejdskultur, medarbejdernes efteruddannelse, arbejdsopgavernes løsning
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune
176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er
Læs mereGodt fire ud af ti privatansatte har intet sygefravær
26. maj 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Godt fire ud af ti privatansatte har intet sygefravær 43 pct. af de ansatte på det private arbejdsmarked har ikke haft en eneste sygefraværsdag i 2012. I kommuner
Læs mereVariabel- sammenhænge
Variabel- sammenhænge Udgave 2 2009 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for stx og hf. Hæftet er en introduktion til at kunne behandle to sammenhængende
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA
Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse
Læs mereSpørgsmål & Svar Udbud af lukket blodprøvetagning 2015/S245-444953
Spørgsmål & Svar opdateret d. 12.01.2016 1 Spørgsmål & Svar Udbud af lukket blodprøvetagning 2015/S245-444953 Udbyder har modtaget nedenstående spørgsmål vedr. udbudsmaterialet. Spørgsmålene, der er anonymiseret,
Læs mereIndhold. Vigtige pointer. Hvordan ser en god jobannonce ud? Gode råd til teksten
Indhold 3 4 6 Vigtige pointer Hvordan ser en god jobannonce ud? Gode råd til teksten Vigtige pointer Du skal se jobannoncen som en salgsannonce. Du skal sælge din arbejdsplads og den ledige stilling så
Læs mereHerningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33
Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse November 2015 Baggrund Herningegnens Lærerforening
Læs mereThe Halloween Wizard
The Halloween Wizard Niveau 5. klasse Varighed 4-6 Lektioner Om forløbet Forløbet The Halloween Wizard tager udgangspunkt i en historien om drengen Matty, der pludselig, efter eget udsagn, får magiske
Læs mereUANMODEDE HENVENDELSER (SPAM)
UANMODEDE HENVENDELSER (SPAM) VIDEN RÅDGIVNING SERVICE TRYGHED INDHOLD 1. Kort fortalt... 3 2. Uanmodede henvendelser.... 3 3. Nærmere om samtykke til henvendelse.... 7 3.1. Krav om forudgående samtykke...
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereI e-mail af 12. december 2013 har I klaget over Kommunens overkørselstilladelse af 18. november 2013 til ejendommen O vej 36A.
Dato 17. juni 2014 Dokument 13/23814 Side Etablering af en ny udvidet overkørsel I e-mail af 12. december 2013 har I klaget over Kommunens overkørselstilladelse af 18. november 2013 til ejendommen O vej
Læs mereBilag 5. Newell s projektøkologi. Opgaveafhængighed: Firstline 1: Firstline 2: Mellemleder 1:
Bilag 5 Newell s projektøkologi Opgaveafhængighed: Jeg tror det bunder lidt i, at de ikke prioriterer det højt, de prioriterer ikke, at de synes det er vigtigt og jeg tror også, at det skyldes at de ser
Læs mereInspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn
Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning
Læs mereL29 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter) H143-11
Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: js@skat.dk 24. november 2011 mbl (X:\Faglig\HORSVAR\2011\H143-11.doc) L29 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Skattekreditter
Læs merePejling på ledergruppen del 2
Pejling på ledergruppen del 2 Hver 2. ledergruppe mangler formål med ledergruppearbejdet Hvis man vil have succes med ledergruppearbejdet, så er det en rigtig god idé at starte med at finde ud af, hvorfor
Læs mereVi er kirken. 1. episode. En storyline af Niels-Peter Jacobsen og Edith Mark
Vi er kirken En storyline af Niels-Peter Jacobsen og Edith Mark Vi er kirken er en storyline, som skal give konfirmander anledning til at arbejde med fænomenet kirke. Hvad er en kirke? Hvad sker der i
Læs merewww.kogp.dk 11798 Firmapension nyttig viden og anbefalinger til pensionsansvarlige Få mere at vide på: www.fripension.dk eller på 70 222 700
www.kogp.dk 11798 Få mere at vide på: www.fripension.dk eller på 70 222 700 Firmapension nyttig viden og anbefalinger til pensionsansvarlige Her er resultatet af vores landsdækkende undersøgelse I efteråret
Læs mereLejre Kommune har ved brev af 19. maj 2008 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Sjælland, Tilsynet med kommunerne i Region Sjælland.
Resume: Statsforvaltningen udtaler, at Lejre Kommunes bus-ordning for alene et bestemt ældrecenter er i strid med forbuddet mod begunstigelse af grupper af borgere efter kommunalfuldmagtsreglerne. 14-05-
Læs mereRigsrevisionen hvad er det? Rigsrevisionen. Landgreven 4 Postboks 9009 1022 København K. Tlf. 33 92 84 00 Fax 33 11 04 15
Rigsrevisionen Landgreven 4 Postboks 9009 1022 København K Tlf. 33 92 84 00 Fax 33 11 04 15 www.rigsrevisionen.dk rr@rigsrevisionen.dk Rigsrevisionen hvad er det? rigsrevisionen Rigsrevisionen hvad er
Læs mereGratis E-kursus. Få succes med din online markedsføring - Online markedsføring alle kan være til
Gratis E-kursus Få succes med din online markedsføring - Online markedsføring alle kan være til Bloggens styrke Indledning 3 Hvad er en blog? 5 Hvorfor blogge? 7 Sådan kommer du i gang 9 Få succes med
Læs mereLoginvejledning, tips og hjælp
Loginvejledning, tips og hjælp Denne vejledning er en hjælp til dig, der skal søge ind på IT-Universitetets kandidatuddannelser. Ansøgning om optagelse gennemføres digitalt i ansøgningssystemet STADS-DANS.
Læs mereBoligkøberne har mange prioriteter at skulle balancere
11. november 2015 Boligkøberne har mange prioriteter at skulle balancere De fleste danskere, der har været på boligjagt kender formentlig fornemmelsen af, at det til tider kan være svært at få alle boligønskerne
Læs mereSPILLEREGLER FOR CARAMBOLE
CARAMBOLE SPILLEREGLER FOR CARAMBOLE 3-BANDE CARAMBOLE - 1-BANDE CARAMBOLE FRI CARAMBOLE - CADRE SPILLEREGLER FOR CARAMBOLEDISCIPLINERNE. FÆLLES REGLER FOR ALLE SPILLEFORMERNE. 1. BILLARDER OG BALLER.
Læs mereAdvarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud
Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud 1 Hvad er et administrativt underskud? 2 Hvorfor vokser underskuddet? 3 Hvem betaler prisen? 4 Hvad kan der gøres i kommunen? 1 Hvad er et administrativt
Læs mereBILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.
16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer
Læs mereOrdbogsværktøjet mikrov.dk
Kom godt i gang med Ordbogsværktøjet mikrov.dk Forord - et læse- og skrivestøttende sprogværktøj Ordbogsværktøjet kan anvendes som betydnings- og retskrivningsordbog eller som et undersøgende og støttende
Læs mereMinilex om kvalitetsrapporten. - ordforklaringer, inspiration og gode råd.
Minilex om kvalitetsrapporten - ordforklaringer, inspiration og gode råd. Minilex.indd 1 19-04-2012 09:05:21 Introduktion " kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten er et redskab, der skal styrke kommunernes
Læs mereTraditionen tro byder august september på forældremøder i de enkelte klasser,
Vi skrev i første nummer af Fællesnyt, at vi ville udkomme én gang i kvartalet. Det bryder vi allerede her i andet nummer, hvor I kan læse om konfirmationsforberedelse i 7. klasse, en sjov bemærkning og
Læs mereRevisorbranchens Ekspertpanel: Skat
Revisorbranchens Ekspertpanel: Skat Stor viden om skattemæssige forhold er et af de statsautoriserede revisorers varemærke. FSR har på den baggrund spurgt Revisorbranchens ekspertpanel om revisors syn
Læs mereEn mini e-bog til dig fra Aros Business Academy 7 FEJL DU IKKE MÅ BEGÅ, NÅR DU SØGER JOB
En mini e-bog til dig fra Aros Business Academy 7 FEJL DU IKKE MÅ BEGÅ, NÅR DU SØGER JOB 7 FEJL DU IKKE MÅ BEGÅ, NÅR DU SØGER JOB Kan du svare klart på alle 7 spørgsmål i den her bog? Hvis ikke, så begår
Læs mere5.000 ekstra praktikpladser hvis erhvervsskoler gør som de bedste
9. oktober 2015 ANALYSE Af Maria Bille Høeg 5.000 ekstra praktikpladser hvis erhvervsskoler gør som de bedste På nogle skoler er eleverne næsten garanteret en praktikplads i en virksomhed, mens sandsynligheden
Læs mereAarhus byråd onsdag den 11. maj 2016. Sag 11: Redegørelse vedr. magtanvendelser 2015
Sag 11: Redegørelse vedr. magtanvendelser 2015 Så går vi til sag nummer 11, som er redegørelse vedrørende magtanvendelser 2015. Hvem ønsker ordet? Det gør Aage Rais-Nordentoft, Socialdemokraterne først.
Læs mereNotater fra temamøde om branding og værdiskabelse fra byggepladser og bygninger
Notater fra temamøde om branding og værdiskabelse fra byggepladser og bygninger 18. januar 2012 Bygherreforeningens første temamøde i 2012 tog fat på bygherres muligheder for at arbejde med oplevelser,
Læs mereDu, Herre Krist, min frelser est til dig jeg håber ene.
PRÆDIKEN SØNDAG DEN 10. JULI 2016 7. SETRIN VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 KRARUP KL. 14 Tekster: Præd. 3,1-11; Rom. 8,1-4; Matth. 10,24-31 Salmer: 751,337,41,655,518 Salmer Krarup: 2,41,655,518 Du,
Læs mereSocialudvalget L 107 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt
Socialudvalget L 107 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 28. februar 2006 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk KWA/
Læs mereQuick-guide til Dynamicweb
Quick-guide til Dynamicweb 1 Indledning... 3 2 Administration i Dynamicweb... 4 3 Tilføj indhold på websiden... 6 3.1 Hvordan opretter jeg hovedsider?... 6 3.2 Hvordan opretter jeg undersider?... 7 3.3
Læs mereDISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE
Den 14. marts 2016 blev der i sag 320 2015-9364 AA mod Ejendomsmægler BB og Ejendomsmægler CC og Ejendomsmæglervirksomheden DD afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 22. juli 2015 har AA indbragt ejendomsmæglere
Læs mereOpgaveproduktion og kvalitetssikring af opgaver til de nationale test
Afdeling for Almen Uddannelse og Tilsyn Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Opgaveproduktion og kvalitetssikring
Læs mereI nogle kirker er der forskellige former for kurser eller møder for forældre til døbte børn, og det kan give inputs til at forstå både dåben og
Indhold Forord 7 At få børn at blive forældre 11 At vælge på barnets vegne 19 Praktiske ting forud for dåben 29 Dåben i kirken 35 At oplære sit barn i kristen tro 67 Forældre forbilleder 95 Til videre
Læs mereUndersøgelsen viser på nordisk plan generelt de samme tendenser i de nordiske lande, men man ser også en række forskelle.
Fremtidens bank Undersøgelse af ønsker til den ideelle bank Internetbanken Nordnet har ved hjælp af Novus Opinion gennemført en undersøgelse af de nordiske forbrugeres ønsker til den ideelle bank i dag
Læs merePERSONALE- OG LEDELSESPOLITIKKEN SAT I SPIL
114659_Manual_250x250 17/10/03 13:38 Side 1 Kunde & Co. Frederiksholms Kanal 6 1220 København K Tlf: 33 92 40 49 perst@perst.dk www.perst.dk Løngangstræde 25, 4. 1468 København K Tlf: 38 17 81 00 cfu@cfu-net.dk
Læs merebepeaked BEPEAKED - GØR DET ENKELT AT LYKKES
1/6 bepeaked BEPEAKED - GØR DET ENKELT AT LYKKES Hvorfor skal det være svært at få den krop du ønsker dig? Gør det enkelt for dig selv, og læs denne start guide. BEGYNDER GUIDE - team bepeaked www.bepeaked.dk
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse 3. oktober 2012 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA har undersøgt medlemmernes oplevelse af mobning på arbejdspladsen i april og juni 2012. Dette notat belyser,
Læs mereEfterlevelse af Komitéens anbefalinger for god selskabsledelse 2010
Efterlevelse af Komitéens anbefalinger for god selskabsledelse 2010 Komitéen har i samarbejde med NASDAQ OMX Copenhagen A/S i foråret 2011 gennemført en undersøgelse af oplysninger om corporate governance
Læs mereStart med at vælge hvilken afdeling der skal laves ændringer i f.eks. fodbold.
Start med at vælge hvilken afdeling der skal laves ændringer i f.eks. fodbold. Her ses da alle sider og undersider som siden fodbold indeholder. Nu kan du gå i gang med f.eks. at tilføje nye sider. Klik
Læs mereKan det lade sig gøre at undgå brugen af magt, og i så fald hvad skal der til? Kort præsentation og begrundelse for mit oplæg
Kan det lade sig gøre at undgå brugen af magt, og i så fald hvad skal der til? Kort præsentation og begrundelse for mit oplæg Hvordan kan vi tackle udadreagerende adfærd? Hvem skal lære? Fagligheden og
Læs mereAttraktive arbejdspladser er vejen frem
Attraktive er er vejen frem 2 Konklusion Omkring halvdelen af offentligt ansatte FTF ere er ansat på en, der ikke er attraktiv. Samtidig ses, at personer, der ansat på ikke-attraktive er i stort omfang
Læs mereGørlev Antenneforening Beretning for året 2015
Beretning for året 2015 Hermed beretningen for året 2015. Året har ikke budt på de store problemer, dog har vores servicepartner JAC i Ubby valgt at opsige servicekontrakten med os pr 1. April i år. Grunden
Læs mereÆldresagen datastue Aktivitetsteltscentret Bavnehøj Nørre Snede Tema: Internettet på ipad. Tema. Internettet. på ipad Opdateret 29.
n Tema Internettet på ipad Opdateret 29. marts 2016 Sofus Opdateret d. 29. marts 2016 Side 1 Indhold Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7-8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16
Læs mereLederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil
Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Instruktion Formålet med Lederadfærdsanalyse II Egen er at give dig oplysninger om, hvordan du opfatter din ledelsesstil. I det følgende vil du blive
Læs mereMobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse.
Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse. Indhold 1 Mobning er et udbredt problem 2 Tegn på dit barn bliver mobbet 3 Vær opmærksom
Læs mereRetsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 104 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 104 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 25. november 2014 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Helene Hvid
Læs mereNETVÆRKSINDBYDELSE TEMA STRATEGI, DIGITALISERING, GEVINSTREALISERING
NETVÆRKSINDBYDELSE TEMA STRATEGI, DIGITALISERING, GEVINSTREALISERING Tema Side 2 af 5 NETVÆRKS- INDBYDELSE Strategi og digitalisering hånd i hånd Tema Side 3 af 5 Strategi og digitalisering hånd i hånd
Læs mere5. søndag efter påske. Joh 16, 23b-32
5. søndag efter påske. Joh 16, 23b-32 Kære menighed kære medkristne. Vi skal i dag tale om bøn, for det er det Jesus taler om. Jeg har et stort ønske for det, jeg nu skal sige. Og det er, at jeg ikke må
Læs mere