Satsninger og tal. Bilag til Netværksredegørelse 2000

Transkript

1 Satsninger og tal Bilag til Netværksredegørelse 2000

2 Satsninger og tal Bilag til Netværksredegørelse 2000 Forskningsministeriet December

3 Satsninger og tal Bilag til Netværksredegørelse 2000 Publikationen udleveres gratis så længe lager haves ved henvendelse til: Statens Publikationer Postboks København K Tlf Fax E-post sp@si.dk Publikationen kan også hentes på Forskningsministeriets hjemmeside ISBN (Internet): Udgivet af: Forskningsministeriet Bredgade København K Tlf Fax E-post fsk@fsk.dk Tryk: K. Larsen & Søn A/S Oplag: ISBN:

4 FORORD Med den telepolitiske aftale fra sidste år, hvor principperne for de fremtidige sigtelinier i telepolitikken blev lagt fast, blev det besluttet, at jeg på regeringens vegne årligt skal give en netværksredegørelse til Folketinget. Baggrunden er, at udviklingen i disse år går meget hurtigt, og at det derfor er nødvendigt med en løbende vurdering af Danmarks omstilling til netværkssamfundet. En sådan vurdering kan ikke lade sig gøre uden tal og fakta. Derfor præsenterer denne publikation Satsninger og tal - der er et bilag til netværksredegørelsen - en række af de nøgletal og satsninger, der ligger til grund for de politiske udmeldinger. Nøgletallene er baseret på en række bagvedliggende rapporter og undersøgelser, herunder Telestyrelsens Telesektoren i Danmark - faktuel redegørelse. I Satsninger og tal kan man få et overblik over udbredelsen af telekommunikation og prisudviklingen på telemarkedet. Man vil desuden kunne finde interessante oplysninger om borgernes, den offentlige sektors og erhvervslivets brug af IT. Og man vil kunne se, hvordan IT i øget omfang bliver integreret i vores uddannelsessystem. Derudover præsenteres et væsentligt udsnit af de mange statslige IT-initiativer, som regeringen har igangsat indenfor de senere år. Initiativerne afspejler ganske tydeligt, at IT ikke længere er et emne forbeholdt de få, men breder sig langt ind over samtlige ministeriers områder og i stadig højere grad bruges til at forbedre den offentlige service overfor borgere og virksomheder. Afslutningsvis præsenteres en vurdering af, hvilke af de love, der er blevet vedtaget i Folketingsåret , der har haft betydning for Danmarks omstilling til netværkssamfundet. Birte Weiss, forskningsminister December

5

6 INDHOLD 7 Indledning 9 1 Netværksbilleder 11 Adgang til netværkssamfundet 23 Erhvervslivet i netværkssamfundet 43 Den offentlige sektor i netværkssamfundet 59 Danskerne i netværkssamfundet 73 Uddannelse og kompetenceudvikling i netværkssamfundet 85 2 Oversigt over statslige IT-initiativer 89 Strategier 91 Borgerrettede initiativer 99 Erhvervsrettede initiativer 105 Uddannelse 109 Andre statslige initiativer 113 Råd og udvalg IT-politisk lovtjek 129 Appendix 131 Metode 135 Forkortelser og ordforklaringer til Adgang til netværkssamfundet 137 Optaget på de videregående IT-relaterede uddannelser 138 Litteraturliste

7

8 INDLEDNING Formålet med denne publikation er at tage temperaturen på Danmarks omstilling til netværkssamfundet. Det sker ved at sætte fokus på Danmarks IT-anvendelse og IT-parathed i bred forstand. Satsninger og tal er en selvstændig publikation, men indgår også som et bilag til regeringens redegørelse til Folketinget Et net af muligheder - Netværksredegørelse Publikationen består af tre dele: 1. Netværksbilleder I denne del er det hensigten via et omfattende statistisk materiale at give et billede af Danmarks omstilling til netværkssamfundet. Afsnittet er inddelt i følgende fem hovedafsnit: 1.1 Adgang til netværkssamfundet. 1.2 Erhvervslivet i netværkssamfundet. 1.3 Den offentlige sektor i netværkssamfundet. 1.4 Danskerne i netværkssamfundet. 1.5 Uddannelse og kompetenceudvikling i netværkssamfundet. En række rapporter danner grundlag for Netværksbilleder. De væsentligste er; Danmarks Statistik: Informationssamfundet Danmark - en statistisk mosaik, KPMG Consulting: Den digitale forvaltnings effekter - om sammenhængen mellem elektronisk kommunikation, systemintegration og organisatoriske forandringer, PLS RAMBØLL Management: IT i praksis 2000, Den digitale forbruger, Danmark.com - kortlægning af de danske Internetpionerer, IT-anvendelse på de videregående uddannelser samt Telestyrelsen: Telesektoren i Danmark - faktuel redegørelse og Danskernes adgang til Netværkssamfundet - Telestyrelsens udredning om nye hurtige adgangsveje til netværkssamfundet. En række af disse rapporter kan findes på Forskningsministeriets hjemmeside eller kan fås ved henvendelse til Forskningsministeriet. I appendiks er en kort beskrivelse af de væsentligste kilder til del 1 samt en oversigt over forkortelser og ordforklaringer til afsnittet Adgang til netværkssamfundet. Endvidere er der en oversigt over de videregående IT-relaterede uddannelser. 2. Oversigt over statslige IT-initiativer I denne del af publikationen gives et overblik over en række af de større og betydningsfulde statslige IT-initiativer. Der er ikke tale om en fuldstændig statusoversigt over samtlige statslige IT-aktiviteter. Eksempelvis er oprettelse af hjemmesider i ministerierne samt installering og opgradering af internt IT-udstyr ikke medtaget. Det samme gælder en række initiativer, som er afsluttet. Afsnittet tager udgangspunkt i bidrag fra de enkelte ministerier. 3. IT-politisk lovtjek Den tredje og sidste del har til formål at give et overblik over den lovgivning i Folketingssamlingen , der vurderes at få en positiv indvirkning på Danmarks omstilling til netværkssamfundet. Afsnittet er et sammendrag af en rapport, som PLS RAMBØLL Management har udarbejdet for Forskningsministeriet i november Rapporten er tilgængelig på Forskningsministeriets hjemmeside

9

10 NETVÆRKSBILLEDER 1

11

12 1.1 ADGANG TIL NETVÆRKSSAMFUNDET Danmark har med knap kroner en af de højeste teleomsætninger pr. borger i Europa. I OECD s prissammenligninger placerer Tele Danmark sig midt i feltet, når det gælder privatforbrugernes og erhvervslivets årlige teleomkostninger. Prisen for fastnettelefoni er siden 1984 faldet med cirka 40 procent. Priserne på traditionel Internetadgang er faldet markant siden Fra 1998 til 2000 steg antallet af mobilabonnementer med 36 procent, og antallet af abonnementer i dag svarer til, at 56 procent af danskerne har et mobilabonnement. Antallet af landsdækkende selskaber indenfor fastnettelefoni og Internet er mere end tredoblet de sidste to år, mens der på mobilnetmarkedet er kommet to nye selskaber fra medio 1998 til medio Der er i dag over 50 Internetudbydere i Danmark og godt 1,5 millioner Internetabonnementer. Lidt under 10 procent af de danske husstande samt små og mellemstore virksomheder har i dag en hurtig Internetadgang, eksempelvis ISDN og ADSL. Dette placerer Danmark midt i feltet, når man sammenligner med andre førende lande. Forkortelser brugt i dette afsnit er forklaret i appendix B.

13 Markedet for telekommunikation Teleomsætningen pr. borger i Danmark er blandt de højeste i Europa. Endvidere er det danske prisniveau relativt lavt. Figur 1 - Teleomsætning pr. borger i udvalgte lande (i Euro), Antallet af landsdækkende selskaber indenfor fastnettelefoni og Internet er mere end tredoblet de sidste to år, mens der på mobilnetmarkedet er kommet 600 to nye selskaber fra medio 1998 til medio Omsætningen på det samlede danske telekommunikationsmarked er for ,7 milliarder danske kroner, svarende til danske kroner pr. indbygger eller 801 euro, jævnfør figur 1. Til sammenligning var det tilsvarende tal for danske kroner. Af figur 1 fremgår, at Danmark i 1999 havde den næststørste teleomsætning pr. borger blandt de undersøgte lande. Den høje omsætning pr. borger, der ligger på niveau med omsætningen i Sverige og Norge, kan blandt andet henføres til, at markederne i de nordiske lande har en høj udbredelse af både fastnet- og mobiltelefoni og et forholdsvist højt Internetforbrug. Danmark har samtidig et relativt lavt prisniveau på teleydelser. Tele Danmark er den største udbyder på det danske telekommunikationsmarked. Af tabel 1 fremgår, at Tele Danmark i 1999 havde en omsætning på 21,7 milliarder kroner svarende til knap tre fjerdedele af den samlede omsætning i Danmark. Sonofon og Telia havde til sammenligning begge en omsætning på cirka 2,6 milliarder kroner i Danmark Finland Frankrig Holland Norge Sverige Tyskland UK Kilde: Telesektoren i Danmark - faktuel redegørelse, Telestyrelsen, Tabel 1 - De seks største udbyderes teleomsætning og udvalgte kundetal, 1997 og 1999 Omsætning i Kundetal Kundetal Danmark fastnet* mobilnet (mio. DKK) (1.000 (1.000 abonnenter) abonnenter) Tele Danmark ** 3340*** Sonofon Telia Mobilix Tele debitel * Kundetal hos operatører andre end Tele Danmark baseres hovedsageligt på forvalg. ** Kundetal findes ikke i Tele Danmarks årsregnskab for i stedet findes tal for antal abonnentlinier. *** Tele Danmarks årsregnskab for Kilde: Telesektoren i Danmark - faktuel redegørelse, Telestyrelsen,

14 Af figur 2 fremgår, at der kommer flere og flere nye selskaber på telekommunikationsmarkedet. Desuden bevæger eksisterende selskaber sig ind på nye delmarkeder. Antallet af landsdækkende selskaber indenfor fastnet og Internet er mere end tredoblet fra august 1998 til august På mobilnetmarkedet er der kommet to nye landsdækkende selskaber i samme periode. Udviklingen inden for fastnettelefoni Prisen for indlands- og udlandstelefoni er faldet jævnt siden I OECD s prissammenligninger placeres Tele Danmark midt i feltet, når det gælder privatforbrugernes og erhvervslivets årlige teleomkostninger. Korrigeres der for prisniveau og moms, er Tele Danmark blandt de billigste. Indenfor fastnettelefoni er antallet af abonnentlinier voksende og udgjorde ved udgangen af 1. halvår 2000 over 3,6 millioner, svarende til 68 abonnentlinier pr. 100 indbyggere. Stigningen kan primært tilskrives væksten i ISDNabonnentlinier. Figur 2 - Antal landsdækkende selskaber i Danmark, Fastnet 13 Mobilnet aug aug aug Kilde: Telesektoren i Danmark - faktuel redegørelse, Telestyrelsen, Internet Figur 3 - Prisudviklingen inden for fastnettelefoni korrigeret for inflation (1990 = 100), Figur 3 viser et prisindeks for teletjenester på fastnettet, både for indlands- og udlandstelefoni korrigeret for inflation. Udviklingen viser faldende priser på i gennemsnit 2,5 procent pr. år for den største danske teleudbyder Tele Danmarks indlandstelefoni og 8 procent pr. år for Tele Danmarks udlandstelefoni Tele Danmark Telia Tele2 Udlandstelefoni, Tele Danmark Kilde: Telesektoren i Danmark - faktuel redegørelse, Telestyrelsen, Både internationalt og nationalt gennemføres der med mellemrum sammenligninger af priserne for teletjenester på såvel mobil- som fastnetområdet. En af de mest etablerede er OECDs kvartalsvise prissammenligning, der sammenligner privatforbrugernes og erhvervslivets årlige teleomkostninger ved brug af det største nationale selskab - for Danmarks vedkommende Tele Danmark. 13

15 Tele Danmark er den 18. billigste fastnetudbyder i OECD s sammenligning, der inkluderer 30 teleselskaber, når det drejer sig om privatforbrugeres årlige teleomkostninger inklusive moms. Telenor fra Norge er den 10. billigste, Telia fra Sverige er 22. billigste og Sonera fra Finland er 25. billigste. Anvendes teleomkostninger, der er korrigeret for forskelle i prisniveau og moms, er Tele Danmark den fjerdebilligste fastnetudbyder. Tele Danmark er den 10. billigste udbyder i OECD s sammenligning, når det drejer sig om erhvervslivets årlige telefonomkostninger. De største teleselskaber fra Norge, Sverige og Finland er henholdsvis 5. billigste, 19. billigste og 21. billigste. Hvis der anvendes tal, der er korrigeret for forskelle i prisniveau og moms, er Tele Danmark den 6. billigste i OECD s sammenligning. Figur 4 - Udbredelse af GSM-telefoni i Danmark sammenlignet med OECD-gennemsnittet, / % 50% 40% 30% 20% 10% 0% Danmark OECD Kilde: Telesektoren i Danmark - faktuel redegørelse, Telestyrelsen, % Medio % Udviklingen inden for mobiltelefoni Fra 1998 til 2000 steg antallet af mobilabonnementer med 36 procent, svarende til, at 56 procent af danskerne har et mobilabonnement. Udbredelsen af mobiltelefoni er forholdsvis høj i Danmark i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med. I en international prissammenligning ligger Tele Danmarks priser i den billigste tredjedel. Der er i dag udstedt tilladelser til i alt otte mobilkommunikationsnet. Stigningen i udbredelsen og anvendelsen af mobiltelefonien kan især tilskrives de digitale GSM-net, der i dag er kendetegnet ved høj abonnementstilvækst, jævnfør figur 4. Den stigende udbredelse betyder, at 56 procent af danskerne har et GSM-mobiltelefonabonnement. Målt i forhold til OECD-landene 14

16 ligger Danmark godt 19 procentpoint over gennemsnittet i 1999 når det gælder udbredelsen af GSM-telefoni. Medio 2000 svarede antallet af GSM-abonnementer til, at 56 procent af danskerne havde et mobilabonnement. Væksten de senere år i udbredelsen af mobiltelefoni kan især forklares med introduktionen af de forudbetalte taletidskort. I første halvår af 2000 var i alt 40 procent af de danske mobilabonnementer baseret på taletidskort. Væksten i taletidskort er ikke særegen for Danmark. Ifølge den internationale organisation af GSM-udbydere er op imod halvdelen af alle mobilkunder i verden taletidskunder. Figur 5 viser, at forskellene i udbredelsen af fastnet- og mobiltelefoni i de vesteuropæiske lande i dag er lille. Af figuren fremgår endvidere, at Danmark i forhold til indbyggertallet har den fjerde højeste samlede udbredelse af fastnet- og mobilnetkunder, kun overgået af Finland, Sverige og Norge. Finland har, som det eneste land, en større udbredelse af mobiltelefoni end fastnettelefoni. Figur 5 - Udbredelse inden for mobiltelefoni og fastnettelefoni, 1999/ ,0 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0 Tyskland Frankrig UK Holland Danmark Finland Sverige Norge Mobiltelefonabonnementer pr. 100 indbyggere (1. juni 2000) Faste linier pr. 100 indbyggere (ultimo 1999) Kilde: Telesektoren i Danmark - faktuel redegørelse, Telestyrelsen, Med hensyn til priserne på mobiltelefoni, er Danmarks største udbyder Tele Danmark den 8. billigste i OECD s sammenligning af 27 mobiltelefonselskaber. Sonera fra Finland er billigst, Telia fra Sverige er næstbilligst, og Telenor fra Norge er den 10. billigste. Anvendes der tal, der tager højde for forskelle i prisniveau og moms, er Tele Danmark 4. billigst i OECD s internationale sammenligninger. Tele Danmark er den 14. billigste udbyder i OECD s sammenligning med hensyn til erhvervslivets årlige omkostninger til mobiltelefoni. De største mobilselskaber i Norge, Finland og Sverige er henholdsvis 4. billigste, 13. billigste og 22. billigste. Korrigeres der for forskelle i prisniveau og moms, er Tele Danmark 8. billigste i OECD s sammenligning. 15

17 Udviklingen inden for Internet I Danmark er der i dag mere end 50 Internetudbydere. Priserne på traditionel Internetadgang er faldet markant siden Telestyrelsens halvårsstatistik for 1. halvår 2000 viser, at der er godt 1,5 millioner Internetabonnementer i Danmark. Antallet af Internetudbydere er vokset markant siden 1995, hvor der blot var tre Internetudbydere. I dag er der mere end 50 udbydere på Internetområdet i Danmark, hvoraf den største andel er udbydere, der udelukkende opererer i et lokalt afgrænset område. De største udbydere i Danmark er Tele Danmark, Tele2 (get2net og UNI2), Mobilix, Telia, World Online og CyberCity. Figur 6 - Indekseret priskurv for 600 min. Internetforbrug pr. kvartal (Tele Danmark aug-98 = 100), aug CyberCity Tele2 nov feb World Online maj 1999 aug nov Tele Danmark Telia feb Kilde: Telesektoren i Danmark - faktuel redegørelse, Telestyrelsen, maj 2000 aug På baggrund af priser for typiske forbrugsmønstre for private forbrugere, en såkaldt priskurv, er prisudviklingen for en række øre pr. minut - tilbud skitseret i figur 6. Figur 6 viser, at priserne for Internetforbruget er faldet med mere end 50 procent siden Prisændringen er dog ikke sket gradvist. Det største prisfald fandt sted i løbet af sommeren Endvidere fremgår, at priserne hos de forskellige udbydere stort set følges ad. 16

18 Figur 7 viser udviklingen i priserne for Internetforbrug i en række udvalgte lande pr. 3. juli 2000 for et forbrug på minutter i kvartalet. For et forbrug på minutter pr. kvartal er World Online i Danmark billigere end Tele Danmark samt gennemsnittet af de tidligere eneretsselskaber, kaldet incumbents, i en række andre lande. Priserne hos World Online i Danmark er højere end gennemsnittet for World Online i fire andre europæiske lande samt et svensk og finsk teleselskab. Hurtige adgangsveje til Internettet Knap 10 procent af de danske husstande samt små og mellemstore virksomheder har en hurtig Internetadgang, det vil sige ISDN eller hurtigere - det rækker til en placering i midten, når der sammenlignes med seks andre førende lande. Figur 7 - Sammenligning af priser for et kvartalsvis Internetforbrug på minutter pr. 3. juli 2000 inkl. moms (i kr.) Tele Danmark World Online Danmark Priser inklusive moms Gennemsnit af incumbents* i Norge, UK, Holland, Frankrig, Sverige og Finland * Incumbents er de tidligere eneretsselskaber i landene Kilde: Telesektoren i Danmark - faktuel redegørelse", Telestyrelsen, Gennemsnit af World Online i Norge, UK, Holland, Frankrig samt Telenordia i Sverige og Saunalathi i Finland Priser eksklusive moms Tilgængeligheden af ADSL i Danmark er høj, men udbredelsen er, som i de øvrige lande, endnu lav. Det forventes, at udbredelsen af højhastighedsadgange i Danmark stiger til cirka 30 procent af husstandene samt de små og mellemstore virksomheder i 2005, hvilket er noget under niveauet for fire af de seks førende lande, der sammenlignes med. Et stort antal danskere har i dag adgang til at sende og modtage elektroniske data fra deres hjem. Denne adgang giver mulighed for at benytte en lang række indholdstjenester, som hovedsageligt tilbydes via Internettet. Et stort antal af de tjenester, der i dag tilbydes, udnyttes med godt udbytte ved en overførselshastighed på 50 kbit/s. Nogle af de udbudte tjenester kræver dog en overførselshastighed på cirka 1 Mbit/s, og fremtidige tjenester vil formentlig kræve højere hastigheder. 17

19 I Telestyrelsens udredning om nye hurtige adgangsveje til netværkssamfundet sammenlignes udviklingen i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Storbritannien, Holland og USA. Der fokuseres i udredningen primært på private husstandes samt små og mellemstore virksomheders muligheder for at få højhastighedsadgang, det vil sige adgang til tjenester, der kan overføre data med en hastighed på mellem 64 kbit/s og 2 Mbit/s. Små og mellemstore virksomheder defineres som virksomheder med maksimum 260 ansatte samt en årlig omsætning på under 40 millioner euro eller en årlig balance på maksimum 27 millioner euro. Højhastighedsforbindelser kan i Danmark primært etableres til private forbrugere samt små og mellemstore virksomheder, under et, ved brug af tre forskellige teknologier - ISDN, ADSL og to-vejs kabel-tv-modem. Af figur 8 fremgår, at der er stor forskel på, i hvilket omfang teknologierne er tilgængelige. ISDN er tilgængelig for alle, ADSL er tilgængelig for 40 procent af danske husstande samt små og mellemstore virksomheder, mens to-vejs kabel-tvmodem er tilgængelig for procent af dem, der er tilsluttet kabel-tv-net. Af figur 9 fremgår, at knap 10 procent af de danske husstande samt små og mellemstore virksomheder pr. 31. december 1999 havde en højhastighedsforbindelse. Det er en lidt lavere andel end i Tyskland, Holland og Norge, men højere end i Sverige, Storbritannien og USA. Figur 8 - Tilgængelighed for husstande samt små og mellemstore virksomheder, pr. 31. december % 80% 60% 40% 20% 0% ISDN ADSL Kabelmodem* * Andelen angiver tilgængeligheden for de, der er tilsluttet kabel-tv-nettet. Kilde: Danskenes adgang til Netværkssamfundet - Telestyrelsens udredning om nye hurtige adgangsveje til Netværkssamfundet, Telestyrelsen, 2000 Figur 9 - Udbredelse af højhastighedsadgang* pr. 31. december 1999 inkl. ISDN (procent husstande samt små og mellemstore virksomheder) 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0 Danmark Tyskland Holland Norge Sverige UK USA * Omfatter: ISDN, ADSL, kabel-tv-modem, FWA og optiske fibre. Kilde: Danskenes adgang til Netværkssamfundet - Telestyrelsens udredning om nye hurtige adgangsveje til Netværkssamfundet, Telestyrelsen,

20 Tilgængeligheden af ISDN i Danmark er 100 procent, og cirka 9 procent af husstandene samt små og mellemstore virksomheder havde en ISDN-forbindelse pr. 31. december 1999, jævnfør figur 10. I Tyskland og Holland havde cirka 15 procent og i Norge cirka 10 procent af husstande samt små og mellemstore virksomheder en ISDN-forbindelse. I Sverige, Storbritannien og USA var udbredelsen på under 5 procent. I alle landene er der tegn på betydelig vækst i brugen af ISDN. Telestyrelsens halvårsstatistik for 1. halvår 2000 viser, at antallet af ISDNforbindelser i Danmark i løbet af 1. halvår 2000 steg med cirka 27 procent fra til Der tegner sig et noget andet billede, når der ses bort fra ISDN. I ingen af landene var der pr. 31. december 1999 en udbredelse på mere end 2 procent. Det kan således konstateres, at udbredelsen af højhastighedsadgang, der ikke baseres på ISDN, er på begyndelsesstadiet i alle de undersøgte lande. Danmark var pr. 31. december 1999 i front, hvad angår mulighederne for at etablere ADSLforbindelser. Der var således mulighed for, at 40 procent af de danske husstande samt små og mellemstore virksomheder kunne få etableret en ADSL-forbindelse. Af undersøgelsens lande havde USA den næsthøjeste tilgængelighed med cirka 22 procent. Figur 10 - Udbredelse af ISDN pr. 31. december 1999 (procent af husstande samt små og mellemstore virksomheder) 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0 Danmark Tyskland Holland Norge Sverige UK USA Kilde: Danskenes adgang til Netværkssamfundet - Telestyrelsens udredning om nye hurtige adgangsveje til Netværkssamfundet, Telestyrelsen, 2000 Figur 11 - Tilgængelighed af ADSL pr. 31. december 2000 (procent af husstande samt små og mellemstore virksomheder) 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Danmark Tyskland Holland Norge Sverige UK USA Kilde: Danskenes adgang til Netværkssamfundet - Telestyrelsens udredning om nye hurtige adgangsveje til Netværkssamfundet, Telestyrelsen, 2000 Danmark og Holland forventes at være de lande, hvor flest husstande samt små og mellemstore virksomheder har mulighed for at etablere en ADSL-forbindelse pr. 31. december 2000, jævnfør figur 11. Udbredelsen af ADSL var pr. 31. december 1999 meget begrænset i alle syv lande. Det er først i løbet af sommeren 2000, at øget hastighed og lavere priser for alvor satte gang i kundeoptaget. Telestyrelsen vurderer, at der 1. august 2000 er etableret cirka ADSL-forbindelser i Danmark. 19

21 Også udbredelsen af kabel-tv-modemer var pr. 31. december 1999 meget begrænset i de syv lande. Kun Holland og USA adskiller sig på dette punkt fra de øvrige lande, idet det her var mere end 1 procent af husstandene, der havde etableret en højhastighedsforbindelse via kabel-tv-net ved brug af kabel-tv-modem. Telestyrelsen vurderer, at der i alle de sammenlignede lande vil ske en fortsat vækst i tilgængeligheden og udbredelsen af højhastighedsforbindelser. For Danmark forventes en stabil vækst for alle adgangsveje. Som det fremgår af figur 12, forventes det, at der i Danmark i 2005 vil være en udbredelse af højhastighedsadgang inklusive ISDN på cirka 30 procent af private husstande samt små og mellemstore virksomheder. Dette er noget lavere end i Tyskland, Holland, Norge og USA, men højere end i Sverige og Storbritannien. Figur 12 - Forventet udbredelse af bredbånds- og højhastighedsadgang i 2005 inkl. ISDN (procent husstande samt små og mellemstore virksomheder) 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Danmark Tyskland Holland Norge Sverige UK USA ISDN DSL FWA FTTH/C Kabelmodem Kilde: Danskenes adgang til Netværkssamfundet - Telestyrelsens udredning om nye hurtige adgangsveje til Netværkssamfundet, Telestyrelsen, 2000 Ses der bort fra ISDN, forventes det, at der i Danmark i 2005 vil være en udbredelse af højhastighedsadgang på cirka 17 procent af husstande samt små og mellemstore virksomheder. Dette er på niveau med Norge, Sverige og Storbritannien - men lavere end i Tyskland, Holland og USA. Hvis der ses på det danske marked, er der betydelige prisforskelle mellem de teknologier, der for tiden udbydes. En bruger, der har mulighed for at få højhastighedsadgang via ADSL og kabel-tv-modemer, vil opleve et prisspænd fra under kroner årligt for en kabel-tvmodem-forbindelse op til kroner årligt for en ADSL-forbindelse. 20

22 I international sammenligning er priserne for ISDN stort set ens i alle landene, mens der er væsentlige prisforskelle landene imellem, når det gælder ADSL og kabel-tv-modem. Tele Danmarks pris for en 512 kbit/s ADSLtjeneste er sammen med prisen for en tilsvarende ADSL-tjeneste i Storbritannien den højeste i de sammenlignede lande, hvilket fremgår af figur 13. Det er imidlertid også muligt i Danmark gennem andre udbydere at etablere adgang via ADSL til en pris, der ligger på linie med priserne i Tyskland, Holland og USA. Priser for adgang via kabel-tv-modem i Danmark er billigere end i Tyskland, Holland, Norge, Storbritannien og USA. Kun Sverige har billigere priser for adgang via kabel-tv-modem, jævnfør figur 14. Figur 13 - Pris for ADSL (kr. pr. år), Danmark Tyskland Holland Norge* Sverige UK USA * Prisen for Norge er ikke vist, da der ikke i øjeblikket udbydes en kommerciel ADSL-tjeneste til privatkunder i Norge Kilde: Danskenes adgang til Netværkssamfundet - Telestyrelsens udredning om nye hurtige adgangsveje til Netværkssamfundet, Telestyrelsen, 2000 Figur 14 - Pris for kabel-tv-modem (kr. pr. år), Danmark Tyskland Holland Norge Sverige UK USA Kilde: Danskenes adgang til Netværkssamfundet - Telestyrelsens udredning om nye hurtige adgangsveje til Netværkssamfundet, Telestyrelsen,

23

24 1.2 ERHVERVSLIVET I NETVÆRKSSAMFUNDET Cirka 9 ud af 10 virksomheder, der anvender IT og har mere end 10 ansatte, ventes at have adgang til Internettet i procent af virksomhederne med Internetadgang har eller forventer at have egen hjemmeside inden udgangen af Knap 60 procent af de største danske virksomheder har implementeret e-handelsløsninger. Værditilvæksten i IT-erhvervene er fra 1992 til 1998 steget med 26 procent pr. ansat, hvilket overstiger værditilvæksten på 14 procent i den private sektor som helhed. Beskæftigelsen indenfor IT-erhvervene er i perioden fra 1992 til 1998 steget relativt mere end beskæftigelsen i hele den private sektor. Antallet af virksomheder indenfor ITerhvervene er fra 1992 til 1998 steget med 21 procent. Der er cirka Internetvirksomheder i Danmark. E-handel er det største forretningsområde indenfor disse virksomheder.

25 Virksomhedernes brug af IT og Internettet Over 90 procent af de danske virksomheder med mere end 10 ansatte anvender IT, og over 90 procent af virksomhederne, der anvender IT, har eller forventer at have adgang til Internettet i procent af virksomhederne med Internetadgang forventer at have egen hjemmeside inden udgangen af Det vigtigste motiv for brug af Internettet er blandt de største virksomheder et ønske om større effektivitet. De væsentligste barrierer for brug af IT er for hurtig introduktion af nye versioner af software samt mangel på kvalificeret arbejdskraft, mens risiko for hacking, virus med mere er den væsentligste barriere for brug af Internettet. Mere end 90 procent af alle virksomheder med mindst 10 ansatte anvender informationsteknologi i form af pc er eller lignende, jævnfør Danmarks Statistiks undersøgelse Danske virksomheders brug af IT 1999, der omfatter virksomheder i private byerhverv med mindst 10 fuldtidsansatte. Hvor det kun er et par procent af virksomhederne med mindst 100 ansatte, der ikke bruger IT, drejer det sig om mere end hver tiende af virksomhederne med ansatte. Figur 1 viser andelen af danske virksomheder, som har adgang til Internettet. 83 procent af de danske virksomheder med mere end 10 ansatte havde adgang til Internettet i 1999, og yderligere 8 procent forventede at få Internetadgang inden udgangen af 2000, således at det forventes at der i 2000 er 91 procent, der har adgang til Internettet. Antallet af virksomheder med Internetadgang stiger med virksomhedernes størrelse, men også blandt de mindre virksomheder med ansatte er Internet hyppigt forekommende. 8 ud af 10 af disse virksomheder havde adgang til Internettet i 1999, og næsten 9 ud af 10 forventede at have adgang i Figur 1 - Andel virksomheder* med IT og adgang til Internettet, % 60% 40% 20% 0% * Virksomheder med mere end 10 ansatte. Kilde: Informationssamfundet Danmark - en statistisk mosaik, Danmarks Statistik, januar Figur 2 - Andel virksomheder* med IT og adgang til Internettet, der har egen hjemmeside, % 60% 40% 20% 0% 83% , forventet 63% , forventet 91% 85% * Virksomheder med mere end 10 ansatte. Kilde: Informationssamfundet Danmark - en statistisk mosaik, Danmarks Statistik, januar

26 Blandt virksomheder med adgang til Internet havde 63 procent en hjemmeside i 1999, og ved udgangen af 2000 forventes 85 procent at have en hjemmeside, jævnfør figur 2. Blandt virksomheder med Internetadgang og ansatte havde 58 procent en hjemmeside i 1999 mod 77 procent af virksomhederne med mindst 100 ansatte. Det væsentligste motiv bag IT-anvendelsen i de største virksomheder er ønsket om en større effektivitet. Ledelse og styring, vidensopbygning/- formidling samt hurtig kundebetjening er ifølge figur 3 også væsentlige motiver. Af figur 4 fremgår, at mange af de største virksomheder sidste år investerede i administrative systemer og ERP (Enterprise Ressource Planning), mens der forventes stigende investeringer indenfor kundehåndtering og især e-handel de kommende år. Mere end halvdelen af virksomhederne forventes om tre år at foretage store investeringer i e-handel. Figur 3 - Motiver til de største private virksomheders IT-anvendelse, Effektivitet Ledelse og styring Vidensopbygning/ -formidling Hurtig kundebetjening* Konkurrencefordele 50% 60% 56% 48% 67% 65% 84% 74% 73% 0% 20% 40% 60% 80% 100% * Hurtig kundebetjening indgik ikke som parameter i Kilde: "IT i praksis 2000", PLS RAMBØLL Management, Figur 4 - Store investeringsområder i de største private virksomheder, 1999 og % 52% 40% 30% 20% 10% 40% 37% 35% 33% 26% 27% 23% 24% 22% 20% 15% 16% 13% 0% Operativsystemer Kontorsystemer Administrative systemer Logistik ERP Kundehåndtering E-handel Kilde: "IT i praksis 2000", PLS RAMBØLL Management,

27 Anvendelse af Internet Af figur 5 fremgår, at så godt som alle virksomheder med mere end 10 ansatte bruger Internettet til informationssøgning. To tredjedele af virksomhederne forventer inden udgangen af 2000 at benytte Internettet til finansielle transaktioner, eksempelvis overførsler via Internetbank, og 59 procent forventer at udveksle informationer til eller fra offentlige myndigheder via Internettet. Lidt færre bruger Internettet til konkurrentovervågning. Cirka 27 procent af virksomhederne havde rekrutteret personale via Internettet i 1999 med en forventet stigning til 34 procent i Knap 7 ud af 10 virksomheder brugte i 1999 Internettet til informationssøgning hos leverandører, jævnfør figur procent havde i 1999 modtaget digitale varer/ydelser via Internettet, og en lidt mindre andel, 37 procent, havde afgivet ordrer elektronisk. På alle områder forventes vækst i Internetanvendelsen i Figur 5 - Generel Internetanvendelse i virksomheder med mere end 10 ansatte, % 92% 90% 86% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Figur 6 - Internetanvendelse i virksomheder med mere end 10 ansatte - virksomheden som kunde, % 80% Informationssøgning på hjemmesider 68% 78% 56% 66% Finansielle transaktioner % 59% Informationer fra/til off. myndigheder 43% 51% Konkurrentovervågning 27% Rekruttering af personale Kilde: Informationssamfundet Danmark - en statistisk mosaik", Danmarks Statistik, januar % 50% 40% 43% 53% 49% 38% 37% 51% 20% 0% Informationssøgning på leverandørers hjemmeside Modtagelse af varer/ydelser i digital form Elektronisk betaling af varer/ydelser Elektronisk bestilling af varer/ydelser Kilde: Informationssamfundet Danmark - en statistisk mosaik", Danmarks Statistik, januar

28 Figur 7 viser, at flertallet af virksomhederne med adgang til Internettet har hjemmeside og bruger hjemmesiden til markedsføring. 23 procent har i 1999 modtaget ordrer via deres hjemmeside, mens over 40 procent af virksomhederne forventer at kunne modtage ordrer via Internettet inden udgangen af Figur 7 - Internetanvendelse i virksomheder med mere end 10 ansatte - virksomheden som leverandør, % 85% 79% 80% 63% 60% 56% 44% 43% 40% 34% Barrierer for brug af IT og Internettet 20% 23% 20% 16% 20% 9% 7% 16% Figur 8 viser, at for hurtig introduktion af ny software er en barriere af stor betdning for brug af IT hos næsten hver femte virksomhed. Samme andel anser mangel på IT-kvalificeret personale i virksomheden som en stor barriere tæt fulgt af problemer med at rekruttere IT-personale. Tilsvarende angiver 16 procent manglende fleksibilitet hos IT-leverandører som en barriere. Lidt færre, nemlig 13 procent, ser uventede ITudgifter som en barriere. 0% Hjemmeside Markedsføring via hjemmeside Modtagelse af ordrer via hjemmeside Adgang til database for kunder m.m. Kundeservice/ support efter salg Modtagelse af betaling for varer/ydelser Kilde: Informationssamfundet Danmark - en statistisk mosaik", Danmarks Statistik, januar Salg af varer/ydelser i digital form Figur 8 - Barrierer for brug af IT, andel virksomheder med mere end 10 ansatte som angav stor betydning, 1999 For hurtig introduktion af nye versioner af software Mangel på IT-kvalificeret personale i virksomheden Manglende fleksibilitet hos IT-leverandørerne Svært at rekruttere IT-kvalificerede medarbejdere 18% 18% 16% 16% IT-udgifter højere end forventet 13% Intern modstand blandt medarbejderne mod IT 4% 0% 10% 20% Kilde: Informationssamfundet Danmark - en statistisk mosaik, Danmarks Statistik, januar

29 Risiko for hacking, virus med mere er en meget stor barriere for brug af Internet - og dermed også for elektronisk handel. Hver tredje virksomhed tillagde denne barriere stor betydning, jævnfør figur 9. PLS RAMBØLL Managements undersøgelse IT i praksis viser, at de væsentligste barrierer, når de største virksomheder skal indføre nye IT-systemer, er utilstrækkelig brugeruddannelse til de nye systemer samt utilstrækkelige generelle brugerkvalifikationer. I over halvdelen af virksomhederne er der også problemer i forhold til leverandørerne både hvad angår overholdelse af deadlines og systemernes funktionalitet, jævnfør figur 10. Figur 9 - Barrierer for generel brug af Internettet, andel virksomheder med mere end 10 ansatte som angav stor betydning, 1999 Risiko for hacking, virus med mere Udgifter til udvikling og vedligeholdelse af hjemmesider Datakommunikation for langsom/ustabil For megen tabt arbejdstid ved brug Udgifter til hardware/software Udgifter til forbrug 9% For teknisk kompliceret 7% 14% 13% 12% 17% 0% 10% 20% 30% Kilde: Informationssamfundet Danmark - en statistisk mosaik, Danmarks Statistik, januar % Elektronisk handel Over 20 procent af de danske virksomheder med Internetadgang forventer, at mindst 1 procent af deres omsætning stammer fra Internettet i De danske virksomheder peger på, at varerne eller ydelsernes manglende egnethed til e-handel er den største barriere for e-handel. Danmark har en høj e-handels-parathed i forhold til de øvrige OECD-lande, men er dog efter USA og de øvrige nordiske lande. Tal fra Danmarks Statistik viser, at cirka hver tiende virksomhed med Internetadgang hentede mindst en procent af sin omsætning fra salg via Internet i 1999, jævnfør figur 11. Figur 10 - Oplevede problemer i de største virksomheder når der indføres nye IT-systemer, 2000 Utilstrækkelig brugeruddannelse til nye systemer Utilstrækkelige brugerkvalifikationer på generel IT-anvendelse Manglende overholdelse af deadlines fra leverandørens side Leverandøren lover for meget om systemets funktionalitet Manglende færdigudvikling/ fejlbehæftet teknologi Kilde: IT i praksis en undersøgelse af anvendelse af informationsteknologi i danske virksomheder, PLS RAMBØLL Management, Figur 11 - Andel virksomheder* med mindst 1 procent af omsætningen fra Internettet, % 20% 0% 20% 40% 60% 80% 21% 52% 48% 65% 61% 57% Blandt hovedparten af virksomhederne med Internetsalg udgjorde salget i 1999 under 5 procent af den samlede omsætning, jævnfør tabel 1. Kun hver tredje havde et salg på mindst 5 procent af omsætningen. Virksomhederne forventede markante stigninger i Internetomsætningen. Således regnede to tredjedele med, at salg via Internet vil udgøre mindst 5 procent af omsætningen i % 11% 10% 5% 0% 1999 Forventet 2000 * Virksomheder med mere end 10 ansatte. Kilde: Informationssamfundet Danmark - en statistisk mosaik, Danmarks Statistik, januar

30 Væksten i Internethandlen kommer således fra såvel et stigende antal virksomheder, der sælger via Internettet, som fra et øget salg hos den enkelte virksomhed. Den høje vækst skal vurderes i forhold til det lave udgangspunkt. E-handelens betydning kommer også til udtryk i en stigende opmærksomhed omkring e-handel i de største danske virksomheders strategier. 28 procent af disse virksomheder har indtænkt e- handel i deres forretningsstrategi, og 14 procent har opstillet egentlige målsætninger for e-handel, jævnfør figur procent har overvejet at engagere sig, mens 24 procent endnu ikke har overvejet at engagere sig i e-handel. Næsten 60 procent af undersøgelsens virksomheder har implementeret løsninger til e-handel, hvilket er en fordobling i forhold til Tabel 1 - Internetsalg i procent af omsætningen, virksomheder* med mindst 1 procent Internetomsætning Figur 12 - E-handels-strategi i de største danske virksomheder, % Procentandel af samlet omsætning I alt % 23% 15% 13% 6% 1% 100% % 17% 31% 29% 6% 3% 100% * Virksomheder med mere end 10 ansatte. Kilde: Informationssamfundet Danmark - en statistisk mosaik, Danmarks Statistik, januar % 24% Den væsentligste hindring for en succesfuld implementering af e-handelsløsninger er integrationen med de eksisterende systemer i virksomheden. 54 procent af de største danske virksomheder peger på dette problem. Den største barriere i 1999 var, at varerne/ ydelserne ikke egner sig til salg via nettet. For 30 procent af virksomhederne er dette en barriere af stor betydning, jævnfør figur % 33% Endnu ikke overvejet at engagere sig i elektronisk handel Overvejet at engagere sig i elektronisk handel Opstillet egentlige målsætninger for elektronisk handel Indtænkt elektronisk handel i sin forretningsstrategi Ved ikke Kilde: "IT i praksis 2000", PLS-Rambøll Management, 2000 Omvendt finder 18 procent, at produkternes manglende egnethed til salg via Internettet er uden betydning; det vil sige, at under hver femte virksomhed har tilstrækkeligt med varer/ydelser, der findes egnet til salg via Internettet. En beslægtet barriere til varen/ydelsen er manglende kundepotentiale, som 18 procent finder en stor barriere. Figur 13 - Barrierer for e-handel, andel virksomheder med mere end 10 ansatte som angav "stor betydning", 1999 Virksomhedens varer/ydelser ikke egnet til salg via nettet Usikkerhed ved betalingsformidling Kundepotentialet er for lille Usikkerhed i forbindelse med aftaleindgåelse med mere Hensyn til nuværende afsætningskanaler 14% 20% 18% 18% 30% Omkostninger ved intern omstilling 9% 0% 5% 15% 25% 35% Kilde: Informationssamfundet Danmark - en statistisk mosaik", Danmarks Statistik, januar

31 20 procent ser usikkerhed ved betalingsformidling som et stort problem, og 18 procent mener, at usikkerhed i forbindelse med aftaleindgåelse har stor betydning. Et ofte brugt mål omfanget af for e-handel er andelen af Internetbrugere, som har købt varer eller services på Internettet indenfor den seneste måned. USA har ifølge Global ecommerce Report den højeste andel Internetbrugere, som køber varer eller services på Internettet. 27 procent af de amerikanske Internetbrugere havde i undersøgelsen e-handlet indenfor den seneste måned, jævnfør figur 14. Danmark ligger sammen med Korea på 16 procent. IT-erhvervene Beskæftigelsen indenfor IT-erhvervene er i perioden fra 1992 til 1998 steget med 28 procent. Størstedelen af beskæftigelsen og arbejdsstederne indenfor ITerhvervene er koncentreret øst for Storebælt. IT-erhvervenes omsætning har en stigende betydning for den private sektor, og over halvdelen af denne omsætning skabes gennem IT-engroshandel. Værditilvæksten i IT-erhvervene er fra 1992 til 1998 steget med 62 procent, hvilket overstiger værditilvæksten i den private sektor generelt. Figur 14 - Andel Internetbrugere, som har købt varer eller services inden for den sidste måned, 2000 USA Japan Norge Storbritannien Tyskland Danmark Korea Tjekkiet Holland Belgien Australien Portugal Hong Kong Frankrig Spanien Italien Singapore Indien Polen Slovakiet Tyrkiet Kilde: "Global ecommerce Report - July 2000", TNS Interactive, Figur 15 - Andel virksomheder i IT-erhvervene, fordelt på hovedbrancher, % 3% 3% 1% 7% 7% 7% 7% 5% 5% 7% 20% 19% 18% 17% 16% 16% 14% 12% 11% 10% 10% 1% 71% 27% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Antallet af virksomheder indenfor IT-erhvervene er fra 1992 til 1998 steget med 21 procent. Afsnittet om IT-erhvervene bygger primært på Danmarks Statistiks analyse af IT-erhvervenes udvikling gennem det seneste tiår. Udgangspunktet er en definition af IT-erhvervene, der er udviklet af OECD, og som omfatter brancher, der karakteriseres som: IT-konsulentvirksomhed IT-industri IT-engroshandel Telekommunikation Kilde: Informationssamfundet Danmark - en statistisk mosaik", Danmarks Statistik, januar

32 IT-industri: Eksempelvis fremstilling af computere, telekommunikationsmateriel og elektronikkomponenter. IT-Engroshandel. Telekommunikation. IT-konsulentvirksomhed: Eksempelvis konsulentbistand vedrørende hard- og software og udlejning af edb-udstyr. Denne definition af IT-erhvervene afgrænser sig således til brancher, der producerer og sælger ITprodukter, eller som udvikler og vedligeholder hardware og software samt formidler netværk til informationsteknologien. Figur 16 - Udvikling i antal virksomheder inden for IT-erhvervene (1992=100), Konsulentydelser Den private sektor i alt IT-industri IT-engroshandel Kilde: Informationssamfundet Danmark - en statistisk mosaik", Danmarks Statistik, januar IT-erhvervenes struktur IT-erhvervet i Danmark udgjode i 1998 i alt virksomheder. Af figur 15 fremgår, at hovedparten af virksomhederne er ITkonsulentvirksomheder. Mens antallet af virksomheder i den private sektor er stabilt gennem perioden er antallet af virksomheder i IT-erhvervene steget fra virksomheder i 1992 til i 1998, svarende til en stigning på 21 procent. Af figur 16 fremgår, at stigningen er foregået inden for ITkonsulentvirksomhed, mens antallet af virksomheder er faldet svagt inden for IT-industri og IT-engroshandel. Figur 17 - Udviklingen i IT-erhvervenes omsætning i løbende priser (1992=100), IT-industri Den private sektor i alt IT-engroshandel Konsulentydelser, udlejningsmaskiner Telekommunikation Kilde: Informationssamfundet Danmark - en statistisk mosaik, Danmarks Statistik, januar IT-erhvervenes omsætning i Danmark Figur 17 viser, at IT-erhvervene igennem 1990 erne har fået stigende betydning for udviklingen i omsætningen i den private sektor. Den samlede omsætning i IT-erhvervene i Danmark er steget fra 88,4 milliarder kroner i 1992 til 163,5 milliarder kroner i 1998, svarende til en stigning på 85 procent. Til sammenligning er omsætningen i den private sektor som helhed steget med 28 procent i samme periode. 31

33 IT-erhvervenes andel af omsætningen i den private sektor er steget fra 6,6 procent i 1992 til 9,5 procent i Størstedelen af omsætningen stammer fra IT-engroshandel, der udgjorde 5 procent af den private sektors omsætning i IT-konsulentvirksomhed, telekommunikation og IT-industrien udgør alle mellem 1 og 2 procent af den private sektors samlede omsætning. Udviklingen i IT-erhvervenes kvartalsvise omsætning fra 1. kvartal 1998 til 1. kvartal 2000 viser, at den stigende tendens for perioden fortsætter. Udviklingen er stærkest indenfor telekommunikation og IT-konsulentvirksomhed. Sammenholdes udviklingen i den danske ITsektor med den udvikling, der har fundet sted i Sverige og Finland, viser det, at de danske ITerhverv trods stor fremgang ligger under niveauet i de to andre nordiske lande, der også er blandt verdens absolut førende IT-nationer, jævnfør figur 18 og 19. Hvor den danske IT-industri s omsætning i perioden 1994 til 1998 er steget med 23 procentpoint, er omsætningen i den svenske og den finske IT-industri steget med henholdsvis 80 og 130 procentpoint, jævnfør figur 18. Finland har en markant større vækst i omsætningen inden for IT-serviceerhvervene end de øvrige nordiske lande. Omsætningen i de finske IT-serviceerhverv er mere fordoblet fra 1994 til 1998, mens omsætningen i de øvrige lande er steget med cirka 50 procentpoint, jævnfør figur 19. Figur 18 - IT-industriens omsætning i de nordiske lande i løbende priser (1995=100), Danmark Finland Sverige Norge Kilde: Informationssamfundet Danmark - en statistisk mosaik, Danmarks Statistik, januar Figur 19 - IT-serviceerhvervenes omsætning i de nordiske lande i løbende priser (1995=100), Danmark Finland Sverige Norge Kilde: Informationssamfundet Danmark - en statistisk mosaik, Danmarks Statistik, januar

34 IT-erhvervenes værditilvækst i Danmark Mens værditilvæksten (nettoomsætning minus vareforbrug) i den private sektor som helhed er vokset fra 462 milliarder kroner i 1992 til 596 milliarder kroner i 1998, svarende til en stigning på 29 procent, er værditilvæksten i IT-erhvervene i samme tidsrum vokset med 62 procent fra 31 til 51 milliarder kroner. Figur 20 viser, at værditilvæksten i IT-konsulentvirksomhederne er steget markant mere end i de øvrige IT-erhverv og den private sektor generelt. Det skal bemærkes, at telekommunikation ikke er medregnet i disse tal. Figur 20 - IT-erhvervenes værditilvækst (1992=100), Konsulentydelser IT-engroshandel Den private sektor IT-industri Kilde: Informationssamfundet Danmark - en statistisk mosaik, Danmarks Statistik, januar Værditilvæksten pr. fuldtidsansat i den private sektor som helhed er vokset med 14 procent, mens IT-erhvervene i samme periode er vokset med 26 procent. Værditilvæksten pr. fuldtidsansat i IT-engroshandel og navnlig ITkonsulentvirksomhed er væsentlig højere end i servicesektoren generelt. Beskæftigelsen i IT-erhvervene I takt med IT-erhvervenes stigende økonomiske betydning er det også interessant at se på antallet af arbejdspladser inden for erhvervene. IT-engroshandel er beskæftigelsesmæssigt størst med knap en tredjedel af samtlige fuldtidsansatte, mens den i IT-konsulentvirksomhed beskæftiger godt en fjerdedel, og telekommunikation og ITindustri hver repræsenterer en femtedel af de fuldtidsansatte. 33

35 Hvor der i Danmark i 1992 var fuldtidsansatte i IT-erhvervene, var antallet i 1998 steget med 28 procent til Det betyder, at ITerhvervenes andel af samtlige fuldtidsansatte i den private sektor er steget fra 7,1 procent i 1992 til 8,1 procent i Af figur 21 fremgår, at der har været en stor vækst i beskæftigelsen inden for konsulentydelser og telekommunikation. Ser man på IT-erhvervenes beskæftigelse i Sverige og Finland, har udviklingen i begge lande været mere markant end i Danmark, både for industriens og serviceerhvervenes vedkommende, jævnfør figur 22 og 23. I Sverige er det samtlige IT-erhvervs hovedbrancher, bortset fra telekommunikation, der har oplevet en stigende beskæftigelse i perioden 1994 til Det gælder især IT-konsulentvirksomhed, hvor antallet af fuldtidsansatte er steget med 88 procent, men også IT-engroshandel og IT-industri har haft en vækstrate over gennemsnittet for den private sektor. Den finske IT-sektor adskiller sig ved en markant stigning i antallet af fuldtidsansatte i IT-industrien i perioden fra 1993 til Også de øvrige ITerhverv i Finland er gået mærkbart frem, herunder især IT-konsulentvirksomhed, hvis stigning har været på næsten samme niveau som industriens. Figur 21 - Udvikling i antal fuldtidsansatte i IT-erhvervene (1992=100), IT-industri Den private sektor IT-engroshandel Konsulentydelser Telekommunikation Kilde: Informationssamfundet Danmark - en statistisk mosaik, Danmarks Statistik, januar Figur 22 - Udviklingen i IT-industriens beskæftigelse i de nordiske lande (1995=100), Danmark Finland Sverige Norge Kilde: Informationssamfundet Danmark - en statistisk mosaik, Danmarks Statistik, januar

36 IT-erhvervenes geografiske fordeling i Danmark IT-erhvervene har ikke samme betydning i alle dele af Danmark. Når man betragter beskæftigelsen i IT-erhvervene i Danmark, er der generelt flere beskæftigede øst for Storebælt - 60 procent, mens det for den private sektor i alt er 45 procent af arbejdspladserne, der ligger øst for Storebælt. Koncentrationen øst for Storebælt gør sig specielt gældende for IT-konsulentvirksomhed og ITengroshandel, hvor henholdsvis 68 og 70 procent af beskæftigelsen er i landets østlige del. Indenfor telekommunikation er forskellen knap så markant, da 53 procent af beskæftigelsen er placeret øst for Storebælt. Kun IT-industri adskiller sig ved, at tæt ved 60 procent af beskæftigelsen ligger vest for Storebælt. Figur 23 - Udviklingen i IT-serviceerhvervenes beskæftigelse i de nordiske lande (1995=100), Danmark Finland Sverige Norge Kilde: Informationssamfundet Danmark - en statistisk mosaik, Danmarks Statistik, januar Af figur 24 fremgår, at beskæftigelsen i ITerhvervene primært er koncentreret i tre amter. Specielt i Københavns Amt er IT-erhvervenes andel af den private sektors beskæftigelse høj og ligger 6 procentpoint over gennemsnittet. Også Frederiksborg Amt og Københavns Kommune ligger over gennemsnittet med hensyn til ITerhvervenes andel af den private sektors beskæftigelse. Vest for Storebælt ligger ITerhvervenes andel af den private sektors beskæftigelse generelt under landsgennemsnittet i alle amter undtagen i Århus Amt. Figur 24 - IT-erhvervenes andel af beskæftigelsen i den private sektor i forhold til gennemsnittet for hele landet, til -3-2 til -1 1 til 3 4 til 6 Note: Figuren viser, hvor mange procentpoint IT-erhvervenes andel af beskæftigelsen i den private sektor afviger fra gennemsnittet i IT-erhvervene i Danmark. Kilde: Informationssamfundet Danmark - en statistisk mosaik, Danmarks Statistik, januar

37 Hvem er beskæftiget i IT-erhvervene Andelen af mænd og kvinder i IT-erhvervene afviger ikke i væsentlig grad fra de beskæftigede i den private sektor generelt. 68 procent af de beskæftigede i IT-erhvervene er mænd, mens det er 65 procent i den samlede private sektor. Indenfor IT-industri er andelen af kvinder 41 procent, mens andelen indenfor IT-konsulentvirksomhed er 26 procent, jævnfør figur 25. Det er ikke de helt unge, der dominerer ITerhvervene. Af figur 26 fremgår, at 23 procent af de beskæftigede i den private sektor er under 24 år, hvor det kun er 11 procent indenfor ITerhvervene. 36 procent af de beskæftigede i den private sektor er under 30 år, hvor det er 26 procent i IT-erhvervene. De årige udgør i IT-erhvervene 34 procent af de beskæftigede, mens de i den private sektor generelt udgør 25 procent. Telekommunikation skiller sig ud i forhold til de øvrige IT-erhverv ved at have en relativ høj andel af ansatte over 50 år. Mere end en fjerdedel er over 50 år. IT-erhvervene beskæftiger flere med kort-, mellemlang- eller lang videregående uddannelse end den private sektor som helhed, jævnfør figur 27. I IT-erhvervene har 28 procent af de beskæftigede en videregående uddannelse, hvor det er 13 procent i den private sektor. Andelen af de beskæftigede i IT-erhvervene, som ikke har nogen erhvervsuddannelse, er 34 procent, hvorimod det er 47 procent i den private sektor generelt. Figur 25 - De beskæftigede i IT-erhvervene fordelt på køn, % 73% 74% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Figur 26 - De beskæftigede i IT-erhvervene og den private sektor fordelt på alder, % 23% 20% 15% 10% 5% 0% 0% 41% 11% Under 24 år 59% IT-industri Kvinde 27% Kilde: Informationssamfundet Danmark - en statistisk mosaik, Danmarks Statistik, januar % 14% 13% Beskæftigede i den private sektor Mand 39% 19% 61% 11% 15% 26% 13% 35% 65% IT-engroshandel Telekommunikation IT-konsulentvirksomhed Beskæftigede i den private sektor i alt 10% 10% 10% Beskæftigede i IT-erhvervene 32% Beskæftigede i IT-erhvervene i alt 20% Kilde: Informationssamfundet Danmark - en statistisk mosaik, Danmarks Statistik, januar % 17% år år år år år Over 50 år 32 procent af de beskæftigede i IT-konsulentvirksomhed har en mellemlang eller lang videregående uddannelse, hvor det i de øvrige ITerhverv kun er mellem 14 og 20 procent. 36

38 Import og eksport af IT-produkter Både importen og eksporten af IT-produkter har været stigende i perioden fra 1996 til Importen dog mere end eksporten. Værdien af både den danske eksport og import af IT-produkter er steget siden Gennem hele perioden er importens værdi højere end eksportens. Figur 28 viser udviklingen i løbende priser. Importen af IT-produkter beløb sig i 1996 til 31,9 milliarder kroner og var i 1999 steget til 41,6 milliarder kroner, hvilket svarer til en stigning på 31 procent. Eksporten er derimod i samme periode vokset fra 21,4 milliarder kroner til 30,7 milliarder kroner - en stigning på 43 procent. Værdien af de importerede IT-produkter udgør 13 procent af den samlede import i 1999, mens værdien af de eksporterede IT-produkters andel af den samlede eksport er 9 procent. IT-produkteksporten viser en stigning på 43 procent fra 1996 til 1999, hvorimod Danmarks samlede eksport i samme periode er steget med 17 procent. Udviklingen i importen af IT-produkter er steget med 31 procent i perioden fra 1996 til 1999, og den totale import er steget med 19 procent. Figur 27 - De beskæftigede i IT-erhvervene og den private sektor fordelt på uddannelse, % 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kilde: Informationssamfundet Danmark - en statistisk mosaik, Danmarks Statistik, januar Figur 28 - Import og eksport af IT-produkter* (mia. kr.), % 34% jan.-juni 2000 Import 40% 38% Ingen erhvervsuddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Beskæftigede i den private sektor Eksport 4% 5% 4% Kort videregående uddannelse 11% Mellemlang videregående uddannelse Beskæftigede i IT-erhvervene Lang videregående uddannelse * IT-produkter er eksempelvis pc'ere, mobiltelefoner og elektronikkomponenter Kilde: Informationssamfundet Danmark - en statistisk mosaik, Danmarks Statistik, januar % 10% 37

39 I det samlede billede af udenrigshandlen med ITprodukter er visse varegrupper af større økonomisk betydning end andre. På importsiden gælder det i særdeleshed varegruppen Computere, som udgør 40 procent af den samlede værdi af de importerede IT-produkter i 1999, jævnfør figur 29. Telekommunikationsudstyr på eksportsiden er den dominerende varegruppe med 36 procent af den samlede eksportværdi for IT-produkter i Internetøkonomien i Danmark Der er cirka Internetvirksomheder i Danmark. E- handel er det største forretningsområde for disse virksomheder. Figur 29 - IT-produktgruppernes andel af den samlede danske IT-import og IT-eksport, % 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 40% 21% Computere Import 26% 36% Eksport 16% 12% 12% Kilde: Informationssamfundet Danmark - en statistisk mosaik, Danmarks Statistik, januar % 7% 18% Måleudstyr 3% 1% Telekommunikation Forbrugerelektronik Elektronikkomponenter Kontormaskiner Internetøkonomien i Danmark omsætter for 49 milliarder kroner i Figur 30 - Internetvirksomhedernes forretningsaktiviteter, 2000 E-handel - salg af varer over Internettet 64% De væsentligste barrierer for virksomhedernes vækst, som den opleves af virksomhederne, er manglende kapital og forbrugernes købsadfærd. Implementering, konsulentbistand og design - udvikling af Internetløsninger Kommercielle sites - informationer, underholdning, medier, kontaktformidling Infrastruktur - drift af Internetløsninger 31% 47% 44% Rapporten Danmark.com - Kortlægning af de danske Internetpionerer, der er udgivet af PLS RAMBØLL Management og Børsens Nyhedsmagasin, tegner et billede af en dansk Internetøkonomi i fremdrift. Internetøkonomien defineres som gruppen af danske Internetvirksomheder. Undersøgelsen har identificeret godt danske Internetvirksomheder, hvilket vil sige virksomheder med forretningsaktiviteter knyttet til Internettet indenfor områderne infrastruktur, implementering, info-sites eller e- handel af disse Internetvirksomheder deltager i undersøgelsen, og deres svar danner grundlag for eksempelvis estimaterne omkring Internetvirksomhedernes samlede omsætning. Kilde: Danmark.com - Kortlægning af de danske Internetpionerer, Børsens Nyhedsmagasin, PLS RAMBØLL Management, Figur 31 - Aktiviteter indenfor e-handel, 2000 E-handel med forbrugere/slutbrugere (B2C) E-handel med virksomheder (B2B) E-handels-center (vært for e-handelsvirksomheder) Auktion/handelsplads Andet 15% 11% 10% Virtuel indkøbsforretning 10% 0% 20% 40% 60% 80% 53% 83% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Kilde: Danmark.com - Kortlægning af de danske Internetpionerer, Børsens Nyhedsmagasin, PLS RAMBØLL Management,

40 Af figur 30 fremgår, at 64 procent af virksomhederne har forretningsaktiviteter indenfor e-handel, mens knap halvdelen udvikler Internetløsninger, og 44 procent har aktiviteter indenfor kommercielle hjemmesider. 45 procent af virksomhederne har forretninger indenfor ét af de nævnte forretningsområder, mens godt 26 procent opererer indenfor to områder. 28 procent af virksomhederne har dermed forretningsaktiviteter indenfor tre eller alle fire områder. Undersøgelsen viser, at e-handel har den klart største vækst, da 64 procent af virksomhederne, hvor Internettet blev et forretningsområde i 1999, har aktiviteter indenfor e-handel. Over 80 procent af e-handels-virksomhederne sælger til forbrugere/slutbrugere (B2C), mens 53 procent har e-handel med virksomheder (B2B), jævnfør figur 31. Undersøgelsen viser endvidere, at 43 procent af de danske Internetvirksomheder koncentrerer sig om det danske marked, mens en fjerdedel har fokus på to til fem andre lande. 12 procent har fokus på over 5 lande. På baggrund af undersøgelsen skønner PLS RAMBØLL Management, at den samlede danske Internetøkonomi i 1999 havde en omsætning på 30 milliarder kroner, og at man kan forvente en omsætning på 49 milliarder kroner i 2000, jævnfør figur 32. Dette svarer til en tiendedel af omsætningen i dansk industri eller en fjerdedel af omsætningen i den danske detailhandel. Figur 32 - Samlet estimeret omsætning for Internetvirksomhederne* (mio. kr.), Undersøgelsens virksomheder Estimeret for alle Danmarks Internetvirksomheder * Estimeret på baggrund af virksomhedernes egne forventninger. Kilde: Danmark.com - Kortlægning af de danske Internetpionerer, Børsens Nyhedsmagasin, PLS RAMBØLL Management, Figur 33 - Hvornår Internetforretningen i Internetvirksomhederne giver overskud, % 11% 2% Overskud i dag, 2000 Overskud i 2001 Overskud i % Overskud senere end 2002 Kilde: Danmark.com - Kortlægning af de danske Internetpionerer, Børsens Nyhedsmagasin, PLS RAMBØLL Management, Tal fra undersøgelsen viser, at næsten to tredjedele af virksomhederne forventer, at deres Internetaktiviteter giver overskud i 2000, og yderligere 22 procent forventer overskud i 2001, jævnfør figur 33. Det er især de nyetablerede virksomheder, der endnu ikke giver overskud. 39

41 Figur 34 viser, at de to væsentligste interne barrierer for Internetvirksomhedernes vækst er manglende kapital og mangel på kvalificeret arbejdskraft. Over halvdelen af alle virksomhederne peger på manglende kapital som en barriere, og næsten en tredjedel peger på, at manglen på kvalificeret arbejdskraft er virksomhedens største svaghed/problem. Også ønsket om en begrænset/kontrolleret vækst og manglende samarbejdsaftaler er en barriere for mere end 20 procent af virksomhederne. Med hensyn til manglen på arbejdskraft viser undersøgelsen, at det især er indenfor markedsføring, at der er mangel på arbejdskraft, idet 29 procent af virksomhederne mangler kompetencer der. Over 10 procent af virksomhederne peger på kompetencehuller indenfor teknologi, ledelse, produktudvikling og administration. Den største udefrakommende barriere er ifølge Internetvirksomhederne forbrugernes købsadfærd. 45 procent peger på købsadfærden som en væsentlig barriere for vækst, jævnfør figur 35. Mellem 20 og 30 procent af virksomhederne peger på markedets størrelse, den digitale infrastruktur i Danmark samt manglen på kompetente investorer som væsentlige barrierer. Figur 34 - De fem væsentligste interne barrierer for Internetvirksomhedernes vækst, 2000 Manglende samarbejdsaftaler Manglende organisatorisk kapacitet til at håndtere vækst og nyansættelser Ønske om begrænset, kontrolleret vækst Mangel på kvalificerede medarbejdere Manglende kapital 18% 21% 26% 31% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 53% Kilde: Danmark.com - Kortlægning af de danske Internetpionerer, Børsens Nyhedsmagasin, PLS RAMBØLL Management, Figur 35 - De fem væsentligste eksterne barrierer for Internetvirksomhedernes vækst, 2000 Administrative byrder som resultat af offentlig regulering Mangel på kompetente investorer Den digitale infrastruktur i Danmark Markedets størrelse 19% 23% 24% 28% Forbrugernes købsadfærd 45% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Kilde: Danmark.com - Kortlægning af de danske Internetpionerer, Børsens Nyhedsmagasin, PLS RAMBØLL Management,

42 41

43

44 1.3 DEN OFFENTLIGE SEKTOR I NETVÆRKSSAMFUNDET Samtlige ministerier og amter samt 85 procent af kommunerne har deres egen hjemmeside på Internettet. Fra knap 50 procent af de offentlige hjemmesider er det muligt elektronisk at hente publikationer og fra næsten 25 procent blanketter. Effekterne af den elektroniske kommunikation vurderes af over 50 procent af direktører, chefer og ledere i den offentlige sektor at være en stigning i antallet af serviceydelser, højere produktivitet og bedre kvalitet. 27 procent af de offentlige forvaltninger forventer at gøre brug af digital signatur inden for det næste år. 2 procent gør det allerede. Manglende brugbar elektronisk signatur er i dag en barriere for 42 procent af de offentlige institutioner. 37 procent finder, at etableringsomkostningerne er en barriere for udviklingen af den elektroniske kommunikation. I kontakten med det offentlige vil 50 procent af danskerne gerne benytte selvbetjeningsløsninger via Internettet.

45 Det offentlige på Internettet Samtlige ministerier og amter samt 85 procent af kommunerne har deres egen hjemmeside på Internettet. Fra knap halvdelen af de offentlige hjemmesider er det muligt elektronisk at hente publikationer og fra næsten en fjerdedel blanketter. Forskningsministeriet bad i efteråret 2000 KPMG Consulting opdatere en undersøgelse fra 1999 af udvalgte offentlige hjemmesider. Som i 1999 blev en række offentlige institutioner valgt ud og undersøgt nærmere ud fra nogle fastsatte parametre. Det er blevet nemmere at komme i kontakt med det offentlige via Internettet. Således har 82 procent af de offentlige institutioner i dag en e-post-adresse. På halvdelen af hjemmesiderne er det muligt at komme i kontakt med webmasteren, og i næsten samme omfang er det muligt at skrive direkte til den enkelte medarbejder, jævnfør tabel 1. Med hensyn til omfanget af fælles e-post-adresse markerer ministeriernes departementer og amterne sig med 100 procent. Universiteterne ligger i front, med kommunerne som nummer to, når det handler om muligheden for at få adgang til den enkelte medarbejders e-post-adresse. Selvbetjeningsløsninger er i stigende omfang muligt på de offentlige hjemmesider. Af figur 1 fremgår, at det i dag er muligt at downloade publikationer fra 46 procent af de undersøgte offentlige hjemmesider. Også download af blanketter er i 23 procent af tilfældene muligt, og det er muligt at udfylde blanketter online på 15 procent af hjemmesiderne. Tabel 1 - og sprogvalg på offentlige institutioners hjemmesider, 2000 Bekræftende Fælles WebmasterMedarbejder Sprogvalg i procent Biblioteker 95% 63% 40% 13% Universiteter 62% 92% 77% 92% Amter 100% 29% 50% 43% Sygehuse 43% 66% 51% 6% Departementer 100% 55% 45% 80% Kommuner 93% 30% 57% 13% Folkeskoler 74% 44% 33% 10% Styrelser 91% 64% 36% 68% I alt 82% 51% 48% 28% Kilde: Den digitale forvaltnings effekter - Om sammenhængen mellem kommunikation, systemintegration og organisatoriske forandringer, KPMG Consulting, Figur 1 - Selvbetjeningsfunktioner på de offentlige hjemmesider, 2000 Downloade publikationer Downloade blanketter Udfylde blanketter online Bestille publikationer Bestille blanketter 9% Debat, afstemninger 6% Benchmark af forskellige serviceparametre Kommunikere online via password eller lignende Simuleringsfuntioner Indberette, aflæse eller kontrollere personlige data 13% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Kilde: Den digitale forvaltnings effekter - Om sammenhængen mellem kommunikation, systemintegration og organisatoriske forandringer, KPMG Consulting, % 6% 5% 5% 15% 23% 46% 44

46 Af figur 2 fremgår, i hvor høj grad funktionaliteten i den elektroniske kommunikation med brugerne er integreret med de offentlige institutioners administrative systemer. Knap 30 procent mener, at brugerne i høj grad eller meget høj grad har fået adgang til at søge offentlige data i de administrative systemer samt adgang til generelle dokumenter. Henholdsvis 11 og 7 procent mener, at brugerne i nævneværdig grad har fået adgang til egne personlige dokumenter/data eller mulighed for tast-selv-service. Det er også på disse to områder, at det vurderes, at det største potentiale ligger. De statslige hjemmesider Samtlige 20 ministeriers departementer har deres egen hjemmeside. Af figur 3 fremgår, at publikationer, lovforslag, aktuelle temaer samt oversigter er de områder, hvor departementerne er godt med. Derimod er det kun en fjerdedel, der præsenterer budget og nøgletal. Det er muligt at abonnere på informationer fra 70 procent af departementerne. Figur 2 - Status og fremtidigt potentiale inden for systemintegration i det offentlige, 2000 Adgang til egne personlige dokumenter eller data Taste direkte ind i administrative systemer erstatter postal brevveksling Adgang til generelle dokumenter Adgang til at søge offentlige data i administrative systemer 11% Note: Tallene stammer fra en telefoninterview-undersøgelse med direktører, chefer og ledere fra departementer, styrelser, kommuner, amter og sygehuse. Tallene for status angiver andelen, der har svaret, at der "i høj grad" eller "meget høj grad" er sket noget på det givne område. Tallet for potentiale angiver andelen, der har svaret, at det pågældende område har et "meget stort" eller "stort" potentiale i fremtiden. Kilde: Den digitale forvaltnings effekter - Om sammenhængen mellem kommunikation, systemintegration og organisatoriske forandringer, KPMG Consulting, % 16% 28% 29% 53% 48% 59% Figur 3 - Departementernes hjemmesider, % 74% 0% 20% 40% 60% 80% Potentiale Status Abonnement* 70% Oversigt/indeks Målsætning og politik Budget og nøgletal EU-relateret materiale Aktuelle lovforslag Aktuelle emner og temaer Ansvarsområde Publikationer fra ministeriet 20% 45% 30% 25% 40% 45% 60% 100% 90% 75% 90% 75% 100% 86% 79% 100% 0% 20% 40% 60% 80% 100% * Ikke undersøgt i Kilde: Den digitale forvaltnings effekter - Om sammenhængen mellem kommunikation, systemintegration og organisatoriske forandringer, KPMG Consulting,

47 KPMG har undersøgt 22 styrelser og direktoraters hjemmesider. De undersøgte styrelser og direktorater har alle en relativ bred kontaktflade til brugerne eller gennemfører egentlig sagsadministration. Af figur 4 fremgår, at 86 procent præsenterer mål og hensigter, og mere end halvdelen har nyheder på deres hjemmeside. Knap en tredjedel har statistik, mens under 10 procent har åbne postlister. Alle universiteter har deres egen hjemmeside. Samtlige 13 undersøgte universitetshjemmesider har introduktionsmateriale på hjemmesiden, og mere end halvdelen har studenterfællesskaber og lånerservice på biblioteket tilgængeligt, jævnfør figur 5. Cirka en tredjedel giver mulighed for eksamenstilmelding og karakterlister, mens ingen giver mulighed for netkonference. Figur 4 - Styrelser og direktoraters hjemmesider, 2000 Åbne postlister Abonnement Statistik Lovhjemmel Figur 5 - Universiteters hjemmesider, % Netkonferencer 0% 0% Eksamenstilmelding Karakterlister Rekvirering af materiale Lånerservice på biblioteket Studenterfællesskaber 9% Studentertelefon eller ** 14% 23% 41% Nyheder 55% Mål og hensigter 86% 0 20% 40% 60% 80% 100% Kilde: Den digitale forvaltnings effekter - Om sammenhængen mellem kommunikation, systemintegration og organisatoriske forandringer, KPMG Consulting, % 40% 20% 31% 40% 20% 38% 40% 30% 62% 70% 50% 54% 50% 46% 70% Introduktionsmateriale 100% 100% 100% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 2000+* 2000* 1999 * 2000 henviser til de samme hjemmesider som 1999-screeningen, mens er det totale antal screenede hjemmesider i ** Ikke undersøgt i Kilde: Den digitale forvaltnings effekter - Om sammenhængen mellem kommunikation, systemintegration og organisatoriske forandringer, KPMG Consulting,

48 Amternes hjemmesider Resultatet af undersøgelsen af de 14 amters hjemmesider viser generelt en fremgang i 2000 i forhold til Af figur 6 fremgår, at denne vækst har fundet sted over hele linien, bortset fra oversigt over amtsrådsmedlemmer og oplysninger om amtets ansvarsområder. Alle hjemmesider har oplysninger om amtets serviceområder, og 93 procent af de 14 amter har en oversigt over pressemeddelelser. 21 procent har åbne postlister. KPMG har undersøgt i alt 35 sygehuses hjemmesider. Undersøgelsen viser en fremgang inden for generel patientinformation. Information om forløb er syvdoblet, således at cirka 70 procent af sygehusene har denne information tilgængelig, og cirka 70 procent har ligeledes information om indlæggelse. Af figur 7 fremgår endvidere, at 40 procent af sygehusene i 2000 havde ventelisteinformationer. 83 procent af sygehusene har afdelingsspecifikke oplysninger på hjemmesiden. Figur 6 - Amternes hjemmesider, Åbne postlister Oversigt over amtets målsætninger Oversigt over budget Oversigt over pressemeddelelser Oplysninger om amtets serviceområder Oplysninger om amtets ansvarsområder Oversigt over amtsrådets arbejde Oversigt over amtsrådsmedlemmer 21% 14% 57% 50% 50% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Kilde: Den digitale forvaltnings effekter - Om sammenhængen mellem kommunikation, systemintegration og organisatoriske forandringer, KPMG Consulting, Figur 7 - Sygehusenes hjemmesider, % 71% 71% 79% 86% 93% 100% 100% 86% 79% 100% Skriv til lægen Information om forløb Statistik Instruktionsbog Information om indlæggelse Ventelister Adgangsspecifikt 0% 0% 0% 10% 6% 10% 20% 11% 10% 20% 40% 50% 69% 70% 71% 80% 60% 70% 83% 90% 80% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 2000+* 2000* 1999 * 2000 henviser til de samme hjemmesider som 1999-screeningen, mens er det totale antal screenede hjemmesider i Kilde: Den digitale forvaltnings effekter - Om sammenhængen mellem kommunikation, systemintegration og organisatoriske forandringer, KPMG Consulting,

49 Kommunernes hjemmesider Figur 8 - Kommuners hjemmesider, danske kommuner, eller 85 procent af det samlede antal kommuner, var pr. 1. november 2000 på Internettet med deres egen hjemmeside ifølge Kommunernes Landsforening. Åben postliste Pressemeddelelser/ information 2% 5% 5% 10% 69% 70% KPMG har undersøgt 61 kommunale hjemmesider. Af figur 8 fremgår, at cirka tre ud af fire kommunale hjemmesider har oversigt over byrådets arbejde, og cirka 70 procent har pressemeddelelser/information. Cirka to tredjedele giver information om kommunale aktiviteter, skattetekniske forhold og oversigt over kommunalbestyrelsens medlemmer. 2 procent af kommunerne har åbne postlister. Info. om kommunale aktiviteter Lokalplaner/målsætninger Oversigt over byrådets arbejde Oversigt over budget Skattetekniske forhold Oversigt over kommunalbest.medl. 25% 23% 45% 50% 55% 67% 57% 68% 68% 86% 77% 91% 67% 82% 68% 67% 91% 77% Oplysning om ansvarsområder 62% 73% 77% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 2000+* 2000* 1999 * 2000 henviser til de samme hjemmesider som 1999-screeningen, mens er det totale antal screenede hjemmesider i Kilde: Den digitale forvaltnings effekter - Om sammenhængen mellem kommunikation, systemintegration og organisatoriske forandringer, KPMG Consulting,

50 Ifølge undersøgelsen har 437 folkeskoler deres egen hjemmeside, hvilket svarer til cirka hver fjerde folkeskole. KPMG har undersøgt 39 af disse hjemmesider. I forhold til målingen i 1999 er der fremgang på nogle områder og tilbagegang på andre, jævnfør figur 9. Forældreinformation har haft den største fremgang og findes nu på cirka 60 procent af hjemmesiderne. Lidt mere end en tredjedel har aktivitetskalender, og cirka en fjerdedel har nyheder. Når det gælder oversigt over elever, er der tale om en tilbagegang i 2000 i forhold til Ifølge undersøgelsen har 149 kommunebiblioteker deres egen hjemmeside. KPMG har undersøgt 40 af disse hjemmesider. Af figur 10 fremgår, at det på 90 procent af de undersøgte kommunale folkebibliotekers hjemmesider er muligt at søge på materiale, mens der på tre ud af fire biblioteker kan foretages lån og reservation samt hentes information om lånestatus. Spørg bibliotekaren -service tilbydes på 35 procent af bibliotekerne i 2000, mens næsten alle de screenede bibliotekshjemmesider i 1999 tilbød denne service. Figur 9 - Folkeskolernes hjemmesider, Online skoleblade Elevsider Referater og anmeldelser Nyheder Oversigt over elever Forældreinformation Aktivitetskalender 10% 13% 7% 5% 7% 18% 27% 13% 23% 13% 20% 26% 20% 20% 20% 20% 36% 40% 40% 62% 60% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 2000+* 2000* 1999 * 2000 henviser til de samme hjemmesider som 1999-screeningen, mens er det totale antal screenede hjemmesider i Kilde: Den digitale forvaltnings effekter - Om sammenhængen mellem kommunikation, systemintegration og organisatoriske forandringer, KPMG Consulting, Figur 10 - Kommunebibliotekernes hjemmesider, Reservationsmeddelelse pr. ** Lån og reservation Differentieret søgefacilitet Fornyelse Lånestatus Materialesøgning Spørg bibliotekaren service 8% 5% 15% 21% 21% 21% 37% 35% 58% 58% 53% 75% 74% 75% 74% 68% 90% 84% 95% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 2000+* 2000* 1999 * 2000 henviser til de samme hjemmesider som 1999-screeningen, mens er det totale antal screenede hjemmesider i ** Ikke undersøgt i Kilde: Den digitale forvaltnings effekter - Om sammenhængen mellem kommunikation, systemintegration og organisatoriske forandringer, KPMG Consulting,

51 IT og elektronisk kommunikation i det offentlige Figur 11 - Effekterne af den elektroniske kommunikation i det offentlige, 2000 Effekterne af den elektroniske kommunikation vurderes af over halvdelen af direktører, chefer og ledere i den offentlige sektor at være en stigning i antallet af serviceydelser, højere produktivitet og bedre kvalitet. 75 procent af de offentligt ansatte har adgang til en pc. 57 procent har adgang til Internet. Halvdelen af de offentligt ansatte er dagligt, og fire procent har købt varer eller tjenesteydelser via Internettet. To tredjedele af de offentligt ansatte forventer en stigning på 20 procent eller der over i kommunikationen via Internet og/eller intranet i de kommende år. Stigning i antallet af serviceydelser Højere produktivitet Bedre kvalitet 64% 64% 70% 80% 75% 81% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Status Forventninger Note: Tallene stammer fra en telefoninterview-undersøgelse med direktører, chefer og ledere fra departementer, styrelser, kommuner, amter og sygehuse. Tallene for status angiver andelen, der har svaret, at henholdsvis produktiviteten er blevet meget højere eller højere, kvaliteten meget bedre eller bedre samt antallet af serviceydelser mange flere eller flere. Tallet for forventninger angiver andelen, der med de samme svarkategorier har svaret, at de pågældende områder har et fremtidigt potentiale. Kilde: KPMG, procent af udvalgte offentlige forvaltninger forventer at gøre brug af digital signatur inden for det næste år. 2 procent gør det allerede. Når det gælder antallet af ydelser, som udbydes af departementer, styrelser, kommuner, amter og sygehuse, mener 64 procent, at der er kommet flere eller mange flere ydelser på grund af den elektroniske kommunikation, jævnfør figur 11. Desuden forventer 80 procent, at den elektroniske kommunikation fremover vil medføre flere ydelser. Figur 12 - Vurdering af hvorvidt Internet/intranet i kommunikationen med borgerne vil stige eller falde i løbet af det næste år, % 6% 27% 24% Når det gælder produktiviteten, mener 64 procent, at de har oplevet nævneværdige produktivitetsforbedringer i institutionen på grund af elektronisk kommunikation, og at der også er et stort potentiale for produktivitetsstigninger. 9% Svag stigning eller fald fra 5 - over 50 procent Stigning mellem procent 28% Stigning mellem 6-19 procent Stigning over 50 procent Stigning mellem procent Ved ikke 70 procent mener på nuværende tidspunkt, at elektronisk kommunikation har medført forbedret kvalitet i opgaveløsningen, og lidt flere, tre fjerdedele, har forventninger om, at kvaliteten i fremtiden vil blive bedre eller meget bedre. Kilde: Undersøgelse vedrørende det offentliges digitale kommunikation, Statens Information,

52 I de kommende år forventes en kraftig stigning i kommunikationen via Internet/intranet, jævnfør figur 12. Således forventer knap to tredjedele i løbet af 2001 en stigning i omfanget af kommunikation via Internet/intranet på 20 procent eller derover. 15 procent af de offentlige forvaltninger har en politik for e-post, der siger, at der skal svares på indkomne e-post inden 5 dage, jævnfør figur 13. Knap halvdelen har en politik, hvor der må gå 5 arbejdsdage eller mere. Af figur 14 fremgår, at 27 procent af de udvalgte offentlige institutioner forventer at anvende digital signatur inden for det næste år. 2 procent benytter allerede nu elektronisk signatur. Figur 13 - Hvor lang tid må der gå, før en borger modtager svar på en elektronisk henvendelse, % 7% 8% 1 arbejdsdag 2-4 arbejdsdage Ingen politik Ved ikke 7% 48% Kilde: Undersøgelse vedrørende det offentliges digitale kommunikation, Statens Information, arbejdsdage eller derover Figur 14 - Anvendelse af digital signatur, % 40% 40% 30% 27% 20% 19% 10% 12% 0% 2% Anvender allerede digital signatur Ja, inden for de næste par år Nej Ja, inden for det næste år Ja, senere Kilde: Den digitale forvaltnings effekter - Om sammenhængen mellem kommunikation, systemintegration og organisatoriske forandringer, KPMG Consulting,

53 Der anvendes i stigende omfang adgangsbegrænsning på de offentlige hjemmesider. Af figur 15 fremgår, at 19 procent af de offentlige hjemmesider helt eller delvist er forbeholdt brugere med en udleveret adgangskode. Det er i særdeleshed biblioteker og universiteter, som benytter sig af koder. Kryptering og certificering benyttes kun i begrænset omfang. Figur 15 - Sikkerhed på de offentlige hjemmesider, % 19% 15% 10% 5% Den offentlige sektors IT-parathed Lidt mere end halvdelen af de interviewede i de offentlige institutioner giver udtryk for, at institutionen ikke har en høj grad af fælles visioner og ideer om brugen af elektronisk kommunikation. 45 procent giver omvendt udtryk for i høj grad eller meget høj grad at have fælles visioner, jævnfør figur 16. 0% Anvendes adgangsbegrænsning (koder)? 1% 1% Benyttes kryptering? Benyttes certificering/ digital signatur Kilde: Den digitale forvaltnings effekter - Om sammenhængen mellem kommunikation, systemintegration og organisatoriske forandringer, KPMG Consulting, Figur 16 - Fælles ideer og visioner om elektronisk kommunikation, 2000 I meget høj grad 9% I høj grad I nogen grad 36% 35% I beskeden grad 10% Slet ikke 9% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Note: Tallene stammer fra en telefoninterview-undersøgelse med direktører, chefer og ledere fra departementer, styrelser, kommuner, amter og sygehuse. Kilde: Den digitale forvaltnings effekter - Om sammenhængen mellem kommunikation, systemintegration og organisatoriske forandringer, KPMG Consulting,

54 Figur 17 viser, at knap en tredjedel angiver at have en skriftlig handlingsplan for udviklingen af elektronisk kommunikation i høj grad eller meget høj grad. 29 procent giver udtryk for slet ikke at have en handlingsplan. Af figur 18 fremgår, at næsten alle institutionerne i et eller andet omfang har konkrete initiativer eller projekter i gang indenfor elektronisk kommunikation. 59 procent angiver, at de i meget høj grad eller høj grad har projekter eller initiativer. 7 procent har slet ingen. Figur 17 - Overordnet skriftlig handlingsplan for udviklingen af elektronisk kommunikation, 2000 I meget høj grad I høj grad I nogen grad I beskeden grad 5% 10% 27% 29% Slet ikke 29% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Note: Tallene stammer fra en telefoninterview-undersøgelse med direktører, chefer og ledere fra departementer, styrelser, kommuner, amter og sygehuse. Kilde: Den digitale forvaltnings effekter - Om sammenhængen mellem kommunikation, systemintegration og organisatoriske forandringer, KPMG Consulting, Figur 18 - Konkrete initiativer eller projekter i gang inden for udviklingen af elektronisk kommunikation, 2000 I meget høj grad 16% I høj grad 43% I nogen grad 28% I beskeden grad 6% Slet ikke 7% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Note: Tallene stammer fra en telefoninterview-undersøgelse med direktører, chefer og ledere fra departementer, styrelser, kommuner, amter og sygehuse. Kilde: Den digitale forvaltnings effekter - Om sammenhængen mellem kommunikation, systemintegration og organisatoriske forandringer, KPMG Consulting,

55 Flere offentligt ansatte har adgang til pc og Internet på jobbet end privat ansatte, jævnfør figur procent af de offentligt ansatte har således adgang til pc på jobbet og 57 procent har adgang til Internettet. 68 procent af de privat ansatte har adgang til pc og 54 procent har adgang til Internettet. De offentligt ansattes netværksadfærd - informationssøgning, e-post samt betaling af varer/ydelser på Internettet - adskiller sig ikke nævneværdigt fra de privat ansattes, jævnfør figur 20. Cirka en tredjedel anvender Internettet til informationssøgning mindst én gang ugentligt, halvdelen er flere gange ugentligt. 4 procent af de offentligt ansatte og 9 procent af de privat ansatte anvender Internettet til køb og betaling af varer og ydelser. Figur 19 - Offentligt og privat ansattes adgang til pc og Internet, % 75% 60% 40% 20% 0% Figur 20 - Eksempler på offentligt og privat ansattes netværksadfærd, % 52% 68% Privat ansatte Pc-adgang på jobbet Kilde: IT-parathed i tre danske regioner, Andersen Consulting, % 54% 57% Offentlige ansatte Internet-adgang på jobbet 50% 40% 30% 38% 33% 20% 10% 4% 9% 0% Informationssøgning Køb af varer/ydelser Offentligt ansatte Privat ansatte Note: Figuren angiver ansatte som har svaret at de udfører pågældende aktivitet "ugentligt". For køb på nettet er kategorien "månedligt" også medtaget. Kilde: IT-parathed i tre danske regioner, Andersen Consulting,

56 Borgernes indstilling til det offentlige på Internettet Knap 1,6 millioner danskere har hentet information fra offentlige myndigheder på Internettet, jævnfør tabel 2 i afsnittet om Danskerne i netværkssamfundet. Dermed bliver besøg på offentlige hjemmesider det næststørste anvendelsesområde kun overgået af e-post. Lidt over halvdelen af danskerne finder, at det er en god idé at gøre brug af selvbetjening via Internettet, når det drejer sig om indberetninger til det offentlige. Af figur 21 fremgår, at graden af entusiasme kommer an på, om man er en såkaldt ny bruger eller en erfaren bruger. Således er det især de nye Internetbrugere, der har en kritisk holdning til brugen af selvbetjening i den offentlige service. 19 procent af alle brugere finder ikke, at det er en god idé med selvbetjening. 45 procent af danskerne er nervøse for at sende CPR-nummeret til en offentlig myndighed over Internettet. 27 procent er samlet set ikke nervøse. Af figur 22 fremgår, at nye Internetbrugere er mere forbeholdne end de erfarne. 37 procent angiver således, at de er nervøse for at sende deres CPR-nummer over Internet, hvor det er 24 procent af de erfarne, der har samme forbehold. Figur 21 - Borgernes holdning til selvbetjening via Internettet i forbindelse med indberetning til det offentlige, % 57% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 39% God idé 52% 31% 25% 23% Måske 26% Ny bruger Erfaren bruger Total 19% 16% Nej, tak Note: Som følge af ved ikke svar, summerer tallene ikke nødvendigvis til 100 procent. Ny bruger = De der er begyndt at bruge Internettet inden for det seneste år. Kilde: Den digitale forbruger, PLS RAMBØLL Management, Figur 22 - Andel borgere, der er nervøse for at sende CPRnummer til en offentlig myndighed over Internettet, % 50% 40% 30% 20% 10% 33% 49% 45% 24% 24% 24% 37% 24% 27% 0% Ja Måske Ny bruger Erfaren bruger Total Note: Som følge af ved ikke svar, summerer tallene ikke nødvendigvis til 100 procent. Ny bruger = De der er begyndt at bruge Internettet inden for det seneste år. Kilde: Den digitale forbruger, PLS RAMBØLL Management, Nej 55

57 Halvdelen af danskerne vil gerne have adgang til egne oplysninger via Internettet, jævnfør figur procent siger nej tak. Figur 23 - En personlig Internetadgang med alle offentligt registrerede oplysninger om dig selv?, % 49% 50% Motiver til og barrierer for anvendelse af IT i det offentlige 40% 30% 28% Over 70 procent angiver, at større effektivitet og bedre kvalitet er et motiv for anvendelse af IT. 20% 10% 18% Manglende brugbar elektronisk signatur er i dag en barriere for 42 procent i de offentlige institutioner. 0% En god idé Til dels Nej, tak Note: Som følge af ved ikke svar, summerer tallene ikke til 100%. Kilde: Den digitale forbruger, PLS RAMBØLL Management, procent finder, at etableringsomkostningerne er en barriere for udviklingen af den elektroniske kommunikation. Årsager til offentlige virksomheders anvendelse af IT er flere. Af figur 24 fremgår, at henholdsvis 78 og 73 procent angiver, at større effektivitet og bedre kvalitet er de to væsentligste motiver for anvendelse af IT. Også vidensdeling er et væsentligt motiv for institutionerne, et motiv som i forhold til sidste år er kommet endnu mere i fokus, da hele 62 procent i 2000 har angivet dette som et motiv mod 46 procent året før. Sammenlignet med tallene fra 1999 er motiverne for IT-anvendelsen i 2000 dog ikke nævneværdigt anderledes, men motiverne er generelt blevet styrket, jævnfør figur 24. Figur 24 - Motiver for de offentlige virksomheders IT-anvendelse, Større effektivitet Bedre kvalitet Bedre vidensopbygning/ -formidling Hurtigere borgerbetjening Nye serviceydelser Bedre ledelse og styring Bedre brugerinformation Bedre ressourcestyring Mere fleksible arbejdsforhold Rekrutteringsevne/ medarbejdertilfredshed 46% 41% 43% 33% 32% 28% 78% 65% 73% 63% 62% 60% 58% 57% 47% 54% 55% 52% 51% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Kilde: IT i praksis 2000, PLS RAMBØLL Management,

58 Figur 25 viser, hvordan en række barrierer for udviklingen af den elektroniske kommunikation blev vurderet i 1999 og Det ses, at stort set alle barrierer opleves at være et problem for færre i år på nær to: eksistensen af en brugbar elektronisk signatur og risiko for misbrug af oplysninger. Disse to barrierer er iøvrigt tæt forbundne. 42 procent peger i 2000 på, at manglende brugbar elektronisk underskrift er en barriere. Figur 25 - Barrierer for udviklingen af den elektroniske kommunikation i det offentlige, Ønsket om at bevare personlig kontakt Risiko for misbrug af oplysninger Politisk opbakning Medarbejdernes manglende Internetadgang Medarbejdernes kvalifikationer Medarbejdernes holdning Manglende regler og retningslinier Manglende kompatibilitet Manglende brugbar elektronisk underskrift Ledelsens holdning Frygt for at sagbehandlingens kvalitet skal falde For få brugere, der anvender elektroniske medier Etableringsomkostninger Driftsomkostninger 10% 19% 19% 5% 12% 20% 2% 5% 4% 12% 18% 6% 12% 18% 20% 5% 8% 5% 11% 18% 25% 37% 37% 32% 37% 42% 48% 56% 0% 20% 40% 60% Note: Tallene stammer fra en telefoninterview-undersøgelse med direktører, chefer og ledere fra departementer, styrelser, kommuner, amter og sygehuse. Kilde: Den digitale forvaltnings effekter - Om sammenhængen mellem kommunikation, systemintegration og organisatoriske forandringer, KPMG Consulting,

59

60 1.4 DANSKERNE I NETVÆRKSSAMFUNDET To ud af tre familier har i dag adgang til en pc i hjemmet, og knap halvdelen har adgang til Internettet fra deres hjem. Knap to ud af tre danskere mellem 16 og 74 år har dagligt mulighed for at komme på Internettet fra hjemmet eller arbejde. Danskernes foretrukne anvendelse af Internettet er e-post. Over 2 millioner danskere sender e-post, mens knap 1,6 millioner besøger offentlige hjemmesider. En tredjedel af de personer, der har adgang til Internettet i hjemmet, har indenfor det sidste år købt varer eller tjenester på Internettet. Næsten to ud af tre danskere har en positiv forventning til IT s påvirkning af deres hverdag. Danskerne er generelt trygge ved at sende e-post, men er stadig utrygge ved at betale online og indtaste personlige oplysninger på en hjemmeside.

61 IT i de danske husstande Figur 1 - Udviklingen i familiernes besiddelse af IT-udstyr og mobiltelefoner, To ud af tre familier har adgang til en pc i hjemmet i dag, og knap halvdelen af de danske familier har adgang til Internettet. To tredjedele af familierne har én eller flere mobiltelefoner. Stadig flere medarbejdere i de største danske virksomheder får stillet en hjemme-pc til rådighed af deres arbejdsgivere. Især i de private virksomheder er udbredelsen stigende. Mobiltelefon Pc/hjemmecomputer CD-rom-drev DVD-drev* 13% 28% 49% 43% 68% 59% 65% 60% 53% 48% 53% 48% 40% En undersøgelse fra Danmarks Statistik viser, at to ud af tre familier i dag har adgang til en pc i hjemmet. I alt har 17 procent flere danske familier fået adgang til en pc i perioden fra 1997 til Således har godt 1,4 millioner af Danmarks mere end 2,2 millioner familier adgang til mindst én pc i hjemmet. Internet 10% 22% 33% 46% 0% 20% 40% 60% 80% * DVD-drev kun undersøgt for Kilde: "Varige forbrugsgoder 2000", Danmarks Statistik, Der findes i alt cirka 2 millioner pc er i de danske hjem. Én ud af fire familier har ikke en pc og ikke planer om at købe en i fremtiden. Figur 1 viser desuden, at 46 procent af de danske familier har adgang til Internettet fra deres hjem. I 1997 havde 10 procent af familierne adgang til Internettet fra hjemmet, og i 1999 var det en tredjedel. I alt er mere end 1 million danske familier således på Internettet, og tal fra Danmarks Statistik viser, at yderligere familier planlægger at få Internetadgang inden første kvartal To tredjedele af de danske familier er i besiddelse af en mobiltelefon. Der er tale om en fremgang fra 59 procent i efteråret 1999 til 68 procent i efteråret

62 Hjemme-pc er Stadig flere ansatte i de største danske virksomheder får stillet en hjemme-pc til rådighed af deres arbejdsgivere. Tabel 1 viser, at der er en relativ klar tendens til, at hjemme-pc en fortsætter sit indtog hos medarbejderne i de danske virksomheder. Således forventer en tredjedel af de største private virksomheder, at mere end 75 procent af deres medarbejdere har en hjemme-pc i I den offentlige sektor ser billedet lidt anderledes ud. Af tabellen fremgår, at andelen af medarbejdere, som i dag får stillet en hjemme-pc til rådighed, er lavere end for ansatte i private virksomheder. I fem procent af de største offentlige virksomheder forventes det i 2002, at mere end 75 procent af de ansatte har adgang til en hjemme-pc. Danskerne på Internettet Halvdelen af den danske befolkning i alderen 16 til 74 år har i dag adgang til Internettet i hjemmet. Adgangen til Internettet er for aldersgrupperne over 50 år, kort uddannede, enlige samt for pensionister, husmødre/arbejdsløse og faglærte/ufaglærte lavere end gennemsnittet. 31 procent af alle, der ikke i dag har adgang til Internettet, planlægger at få Internetadgang indenfor det næste år, mens yderligere 22 procent overvejer det. Tabel 1 - Hjemme-pc er i de største virksomheder, 2000 Private virksomheder Figur 2 - Befolkningens adgang til Internet i hjemmet fordelt på aldersgrupper, % 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0 58% 58% 58% 0-25% 26-50% 51-75% % Havde hjemme-pc sidste år 70% 11% 3 % 17% Har en hjemme-pc i dag 59% 18% 7% 16% Vil have en hjemme-pc i år % 27% 12% 17% Vil få en hjemme-pc i år % 26% 11% 33% Offentlige institutioner Havde en hjemme-pc sidste år 89% 7% 1% 3% Har en hjemme-pc i dag 90% 6% 1% 3% Vil have en hjemme-pc i år % 16% - 3% Vil få en hjemme-pc i år % 21% 6% 5% Note: Tabellen viser andelen af regelmæssige IT-brugere som har hjemme-pc. Procentandelen i øverste række angiver, hvor stor en del af de ansatte, der har hjemme-pc. Kilde: IT i praksis 2000, PLS RAMBØLL Management, % 22% år år år år 60 år og derover 50% Kilde: Informationssamfundet Danmark - en statistisk mosaik, Danmarks Statistik, januar I alt Halvdelen af den danske befolkning mellem 16 og 74 år har adgang til Internettet i hjemmet. Af figur 2 fremgår, at disse tal dækker over større forskelle mellem de forskellige aldersgrupper. 61

63 Blandt de årige har knap 60 procent adgang til Internettet i hjemmet, mens det i gruppen på år er knap 50 procent. I gruppen 60 år og derover er det godt 20 procent. Danskerne har også adgang til pc er og Internettet andre steder end hjemmet - eksempelvis på arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen. Af figur 3 fremgår, at 64 procent af befolkningen har adgang til Internettet enten fra hjemmet, arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen. Som det også er tilfældet med adgang til Internettet fra hjemmet, er det i aldersgruppen år, at flest har adgang til Internettet. Over 70 procent i denne aldersgruppe har adgang til Internettet fra enten hjem, arbejdsplads eller uddannelsesinstitution. Derefter falder andelen af befolkningen med adgang til Internet med alderen, således at der i aldersgruppen over 60 år er cirka en fjerdedel, som har adgang til Internettet fra hjemmet eller arbejdspladsen/uddannelsesinstitutionen. Studerende og højere funktionærer er de befolkningsgrupper, hvor flest har adgang til Internettet i hjemmet. Knap 70 procent af disse har adgang til Internettet, jævnfør figur 4. Blandt gruppen af selvstændige er der 57 procent, der har adgang til Internettet hjemme. Færrest i gruppen udenfor arbejdsmarkedet samt arbejdsløse har Internetadgang. Figur 3 - Befolkningens adgang til Internet i hjemmet, arbejde eller uddannelsesinstitution, % 75% 73% 74% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0 62% 26% år år år år 60 år og derover 64% Kilde: Informationssamfundet Danmark - en statistisk mosaik, Danmarks Statistik, januar Figur 4 - Befolkningens adgang til Internet i hjemmet fordelt på hovedbeskæftigelse, % 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0 40% Arbejder 57% Selvstændig 54% Lavere funktionær 69% 68% Kilde: Informationssamfundet Danmark - en statistisk mosaik, Danmarks Statistik, januar I alt 24% Højere Studerende, Udenfor funktionær elev eller lærling arbejdsmarkedet samt arbejdsløse 62

64 Betragtes adgang til Internettet i hjemmet i forhold til familietype, er Internet i hjemmet mest udbredt blandt personer, der lever i parforhold. Af figur 5 fremgår blandt andet, at børn også er en faktor, som har indflydelse på, om der er adgang til Internet i hjemmet. Således er adgang til Internettet mere udbredt blandt par med børn sammenlignet med par uden børn. Af de danskere, som i dag ikke har adgang til Internettet, har 31 procent planer om at blive koblet på Internettet i løbet af det næste år, og 6 procent planlægger senere end næste år at blive koblet på Internettet, jævnfør figur procent af dem, som ikke er koblet på Internet, ønsker ikke at få adgang til Internettet. Såfremt dette holder stik, vil cirka to tredjedele af den danske befolkning være koblet på Internettet fra hjemmet i foråret Figur 5 - Befolkningens adgang til Internet i hjemmet fordelt på familietype, % 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0 32% Enlig uden børn 45% Par uden børn 33% Enlig med børn 65% Par med børn 58% Andet Kilde: Informationssamfundet Danmark - en statistisk mosaik, Danmarks Statistik, januar Figur 6 - Har ikke adgang til Internet i hjemmet, men planlægger at blive koblet på Internettet i løbet af det næste år, % 50% I alt 31% 39% 6% Ja, planlægger bestemt at blive koblet på Internet Ja, planlægger at blive koblet på Internet, men først senere Ved ikke 22% Ja, planlægger måske at blive koblet på Internet Nej, planlægger bestemt ikke at blive koblet på Internet Kilde: Informationssamfundet Danmark - en statistisk mosaik, Danmarks Statistik, januar

65 Danmark er sammen med Holland og Sverige de eneste EU-lande, hvor mere end 50 procent af husstandene har adgang til Internettet. Det fremgår endvidere af figur 7, at under 30 procent af husstandene i EU i gennemsnit har adgang til Internettet, og at alle EU-landene har fremgang i perioden fra marts 2000 til oktober Fem EU-lande har mere end fordoblet andelen af husstandene med adgang til Internettet: Østrig, Portugal, Irland, Grækenland og Tyskland. Figur 7 - Andel husstande med adgang til Internet EU-landene, 2000 Holland Sverige Danmark Finland Storbritannien Østrig Luxembourg Irland Hvad bruger danskerne Internettet til Danskernes foretrukne anvendelse af Internettet er e-post. Over to millioner danskere har læst eller sendt e-post, mens over 1,5 millioner har besøgt offentlige hjemmesider. Antallet, som handler over Internettet, er steget med over 150 procent fra 1999 til procent af de personer, der har adgang til Internettet i hjemmet, har indenfor det sidste år købt varer eller tjenester på Internettet. Særligt de yngre aldersgrupper, de højtlønnede samt selvstændige, højere funktionærer og studerende handler over Internettet. Belgien EU Tyskland Italien Frankrig Portugal Spanien Grækenland 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Marts Oktober Kilde: "Eurobarometer", eeurope, Af tabel 2 fremgår, at antallet af personer, som bruger Internettet til at e-handle, er steget med 163 procent. Andre områder, hvor der er sket en stor vækst, er besøg på bankers og offentlige institutioners hjemmesider. Danskernes foretrukne anvendelse af Internettet er e-post. Tabel 2 - Hvad bruger vi Internettet til (1.000) udvikling i procent Offentlige hjemmesider Til job Surfe Læse nyheder Nyt job E-handel Information om uddannelse Bank Chat/nyhedsgruppe Information fra faglige organisationer Spille online Telefon 143 Kilde: Den digitale forbruger, PLS RAMBØLL Management,

66 Befolkningens køb af varer eller tjenester via Internettet Af dem, der har adgang til Internettet i hjemmet, har 32 procent købt varer eller tjenester via Internettet inden for det sidste år, jævnfør figur 8. Af befolkningen over 16 år har 16 procent i løbet af det sidste år købt varer eller tjenester via Internet, jævnfør figur 9. E-handel er mest udbredt i gruppen af årige, hvor 25 procent i løbet af det sidste år har købt varer eller tjenester via Internet. Blandt de årige er handel via Internet relativt udbredt. I denne aldersgruppe har 21 procent i løbet af det sidste år købt varer eller tjenester via Internettet. Derimod har kun 3 procent af 60-årige og derover handlet via Internettet i løbet af det sidste år. Figur 8 - Andel af befolkningen med adgang til Internet i hjemmet, der har købt varer eller tjenester via Internet, % Har købt varer eller tjenester Har ikke købt varer eller tjenester 32% Kilde: Informationssamfundet Danmark - en statistisk mosaik, Danmarks Statistik, januar Figur 9 - Befolkningens køb af varer og tjenester via Internet fordelt på aldersgrupper, % 60% 58% 58% 58% 50% 49% 50% 40% 30% 20% 21% 25% 15% 14% 22% 16% 10% 0% Købt varer eller tjenester via Internettet Adgang til Internet fra familiens pc Kilde: Informationssamfundet Danmark - en statistisk mosaik, Danmarks Statistik, januar % år år år år 60 år og derover I alt 65

67 Inddeles befolkningen efter hovedbeskæftigelse er det, jævnfør figur 10, i gruppen af højere funktionærer, at handel via Internettet er mest udbredt. I denne gruppe har 28 procent købt varer eller tjenester via Internet i løbet af det sidste år. Blandt de selvstændige og studerende har henholdsvis 24 procent og 20 procent købt varer eller tjenester via Internet i løbet af det sidste år. Gruppen af personer udenfor arbejdsmarkedet samt arbejdsløse udgør den laveste andel af e-handlende, ligesom gruppen også ligger lavest, når det gælder Internetadgang. Der findes på nuværende tidspunkt ingen opgørelse over den danske e-handels omsætning. En indikator for omfanget af e-handlen kan dog være omfanget af Dankorttransaktioner via Internettet, som er registreret hos PBS, jævnfør figur 11. Siden april 1999 har betalinger med Dankort/ Visa-Dankort via Internettet udgjort en stigende andel af det samlede antal Dankort-transaktioner. Fra april 1999 til august 2000 er antallet af Dankort/Visa-Dankort-transaktioner steget fra til , svarende til en stigning fra 0,26 promille til 1,08 promille af det samlede antal Dankorttransaktioner. Figur 10 - Befolkningens køb af varer og tjenester via Internet fordelt på hovedbeskæftigelse, % 69% 68% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Figur 11 - Dankortbetalinger via Internet i promille af det samlede antal Dankort-betalingstransaktioner i Danmark, ,2 Promille 1,0 0,8 0,6 11% 40% Arbejder 24% 57% Selvstændig 13% 54% 28% Lavere Højere funktionær funktionær Købt varer eller tjenester via Internettet Adgang til Internet fra familiens pc 20% Student/ elev/ -lærling Kilde: Informationssamfundet Danmark - en statistisk mosaik, Danmarks Statistik, januar % 24% Udenfor arbejdsmarkedet samt arbejdsløse 0,4 0,2 0,0 Kilde: PBS, 2000 April Maj Juni Juli August September Oktober November December Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August 66

68 Danskernes holdning og kendskab til Internettet og IT Danskernes kendskab til Internettet er stigende. 60 procent har været på Internettet. En større andel af mænd end kvinder kender til Internettet, og relativt mange funktionærer og studerende har et godt kendskab til Internettet. Fra 1999 til 2000 er antallet af daglige brugere blevet mere end tredoblet. Næsten to ud af tre danskere har en positiv forventning til IT s påvirkning af deres hverdag. Danskerne er generelt trygge ved at sende e-post, men er stadig utrygge ved at betale on-line og indtaste personlige oplysninger på en hjemmeside. Figur 12 - Kendskab til Internettet, % 60% 60% 46% 50% 40% 33% 29% 30% 21% 20% 11% 10% 0% Ved ikke hvad det er Ved hvad det er Har prøvet Kilde: Den Digitale Forbruger, PLS RAMBØLL Manegement, 2000 Figur 13 - Kendskab til Internettet fordelt på køn, 2000 Kendskab til Internettet Internettet er efterhånden ved at blive en fast bestanddel af danskernes hverdag. Andelen af danskere, som ikke har kendskab til Internettet, udgør 11 procent. 60 procent af danskerne har været på Internettet, jævnfør figur 12. Det er en stigning på 14 procentpoint i forhold til Når det gælder kendskab til Internettet, så har de danske mænd et bedre kendskab end kvinderne. Figur 13 viser, at 68 procent af mændene i 2000 har prøvet Internettet mod 52 procent af kvinderne. Henholdsvis 12 og 10 procent af kvinderne og mændene ved endnu ikke, hvad Internettet er. 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 12% 10% Ved ikke hvad det er Kvinder Mænd 36% 22% Ved hvad det er, men har ikke prøvet det 52% 68% Har prøvet Kilde: Den Digitale Forbruger, PLS RAMBØLL Management,

69 Det er de unge under uddannelse, som primært har prøvet Internettet. Af figur 14 fremgår, at de studerende sammen med gruppen af funktionærer er de grupper, hvor flest har prøvet Internettet. Derimod har gruppen af pensionister og efterlønsmodtagere ikke i samme omfang kendskab til Internettet, idet 30 procent af denne gruppe endnu ikke ved, hvad det er. Figur 14 - Kendskab til Internettet fordelt på jobkategorier, % 92% 82% 80% 69% 60% 60% 52% 40% 31% 32% 31% 54% 53% 34% 30% Antallet af daglige brugere af Internettet i Danmark er i vækst. Af figur 15 fremgår, at andelen af daglige brugere i perioden fra 1999 til 2000 er vokset med 21 procentpoint, således at 30 procent i 2000 tilkendegav at være daglige brugere. Andelen af danskere, som slet ikke anvender Internettet, er faldet med 14 procentpoint i perioden fra 1999 til % 0% 17% Ikke-faglært 8% Faglært arbejder Ved ikke hvad det er 3% 15% Funktionær Ved hvad det er, men har ikke prøvet det Har prøvet Kilde: Den Digitale Forbruger, PLS RAMBØLL Management, % Selvstændig 2% 6% Under uddannelse 12% Arbejdsløs 17% Pensionist/ efterlønsmodtagere Figur 15 - Hyppighed i anvendelse af Internettet, % 57% 50% 40% 43% 30% 30% 20% 17% 16% 18% 10% 9% 10% 0% Daglig bruger Ugentlig bruger Månedlig bruger Bruger ikke Kilde: Den Digitale Forbruger, PLS RAMBØLL Management,

70 65 procent af danskerne har en positiv forventning til IT s påvirkning af hverdagen, jævnfør figur 16. Seks procent har en helt sikkert negativ eller overvejende negativ forventning. Danskerne er generelt trygge ved at sende e-post. Af figur 17 fremgår det, at 69 procent finder, at de i høj grad er trygge ved at sende e-post. Kun én procent er utrygge. Figur 16 - ITs positive/negative påvirkning af ens hverdag, % 40% 30% 20% 10% 0 1% Helt sikkert negativ 5% Overvejende negativ 15% Både- og 30% Overvejende positiv 35% Helt sikkert positiv Kilde: Fremtidens teknologier, Dansk Industri, % Ved ikke Figur 17 - Graden af tryghed ved at sende e-post, % 1% 5% 23% 69% Ved ikke Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Kilde: Danmarks parathed til IT, Gallup,

71 Derimod er danskerne endnu ikke helt trygge ved at betale via Internettet. Af figur 18 fremgår, at 44 procent slet ikke er trygge. I modsætning hertil står gruppen, som enten i høj eller nogen grad er trygge ved at betale on-line. De udgjorde i foråret procent. Af figur 19 fremgår, at 31 procent angiver, at de er enten trygge i høj eller nogen grad ved at indtaste personlige oplysninger på en hjemmeside. I forhold hertil udgør gruppen, som enten slet ikke eller i mindre grad er trygge ved at indtaste personlige oplysninger, 67 procent. Figur 18 - Graden af tryghed ved at betale on-line, % 12% 44% 16% 23% Ved ikke Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Kilde: Danmarks parathed til IT, Gallup, Figur 19 - Graden af tryghed ved at skulle indtaste personlige oplysninger på en hjemmeside, % 2% 9% 22% 36% Ved ikke Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Kilde: Danmarks parathed til IT, Gallup,

72 71

73

74 1.5 UDDANNELSE OG KOMPETENCEUDVIKLING I NETVÆRKSSAMFUNDET Antallet af elever pr. nyere computer er lavest på handelsskolerne og de tekniske skoler og højest i folkeskolerne. I de internationale sammenligninger er Danmark placeret på en tredjeplads, når det gælder elever pr. computer i folkeskolens 9. klasse. I over 90 procent af landets folkeskoler bruges IT i faglige sammenhænge. Både undervisere og studerende på de videregående uddannelser har en positiv indstilling til IT, og 90 procent mener, at det løbende er nødvendigt at udvikle deres ITkompetencer. Antallet af optagne på IT-relaterede videregående uddannelser er steget med 300 procent fra 1995 til Pc-bruger-uddannelsen står for langt størstedelen af kursusaktiviteterne på Åben Uddannelse på erhvervsskolerne. Siden 1997 er der blevet udstedt mere end pc-kørekort.