1. Indledning. 1.1 Status over informationssamfundet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Indledning. 1.1 Status over informationssamfundet"

Transkript

1 Indledning 9 1. Indledning Danmark er blevet et informationssamfund Status over udviklingen Publikationens indhold Danmark kan i dag med god ret betegnes som et informationssamfund. Digital behandling af information har fået en central placering i alle dele af samfundet, muliggjort ved nye teknologier og standarder. Denne bog sætter fokus på de mange forskellige aspekter af vores ændrede informationsvaner. Det er dog værd at bemærke, at udviklingen er foregået inden for en kort årrække, og i det følgende afsnit gøres derfor status med udgangspunkt i udvalgte indikatorer. Den mere systematiske gennemgang af informationssamfundet findes i de enkelte kapitler. Publikationens opbygning er beskrevet kort i afsnit Status over informationssamfundet Begyndelsen Computere bliver hvermandseje Figur 1.1 Den elektroniske computer gjorde sit indtog i forskningsmiljøet og enkelte danske virksomheder i 195'erne og vandt langsomt stigende udbredelse fra 196'erne, særligt i brancher med stort behov for databehandling, som fx banker og forsikringsselskaber. Fra midten af 197 erne begyndte computere og databehandling at have en synlig indflydelse på samfundsøkonomien. Den personlige computer i form af pc'en, blev introduceret i 1981, men det var først i 199'erne, at disse computere for alvor gjorde deres indtog i private hjem i takt med, at priserne på udstyret faldt. I 199 havde under hver femte familie en computer, og først i 24 havde mere end 8 pct. pc i hjemmet (figur 1.1). Ny teknologi i familierne 1 Pct. af familier Pc Mobiltelefon Internetadgang Video Dvd-afspiller Digital kamera Kilde: Varige forbrugsgoder. Anm.: Pc forstås bredt som en personlig computer (stationær eller bærbar). Internet fik bredere udbredelse i slutningen af 199 erne Hastig vækst - uden foreløbigt mætningspunkt Pc'ens stigende udbredelse betød, at befolkningen fik mulighed for tekstbehandling, beregninger og underholdning i form af computerspil, mens internetanvendelse først har fået bredere udbredelse fra slutningen af 199 erne. I Danmark havde 5 pct. af familierne internetadgang i 1996; et tal der hastigt er steget til 8 pct. i 26. Væksten i dag er ikke så hurtig som tidligere, men et mætningspunkt synes ikke at være nået endnu. Selv om udviklingen er gået hurtigt, er det værd at nævne, at internettet, som vi kender det i dag - dvs. med grafiske elementer på hjemmesiderne - faktisk var tilgængeligt fra 1993 i en mere simpel udgave.

2 1 Indledning Også kraftig stigning i mobiltelefoni, videoog dvd-afspillere Konvergerende teknologi It i uddannelsessektoren Danske folkeskoler godt placeret internationalt Figur 1.2 Blandt andre teknologier og forbrugsgoder, der har haft en hastig udvikling i perioden, kan nævnes video- og dvd-afspillere samt mobiltelefoner. Næsten alle familier har i dag mindst én mobiltelefon, og der er hermed tale om den mest udbredte teknologiform. Ved udgangen af 1. halvår 26 var der 5,6 mio. mobilabonnementer, inklusive taletidskort 1, og antallet overgår dermed antallet af indbyggere i Danmark. Digitalt kamera er et eksempel på en teknologi, som skaber en nyt formål med pcanvendelsen. 61 pct. af familierne havde et digitalt kamera i 26 mod 48 pct. i 25. Den teknologiske udvikling betyder, at visse produkter nærmer sig hinanden i funktionsmåde, fx kan mobiltelefoner og computere på nogle områder erstatte eller supplere hinanden i dag. Den stigende udbredelse af it i hjemmene har uden tvivl betydet meget for udviklingen af befolkningens it-kompetencer. It har også fået betydning i uddannelsessektoren, dels som redskab i undervisningen, dels i form af undervisning i it-færdigheder med senere relevans for arbejdsmarkedet. En europæisk undersøgelse af brug af computere og internet i grundskolen viser, at Danmark er i top i forhold til både antallet af computere pr. elev og andel af skoler med bredbånd. Således har Danmark 27 computere pr. 1 elever og 95 bredbåndsforbindelser pr. 1 skoler, hvilket er de højeste andele blandt de undersøgte europæiske lande (figur 1.2). Computere og bredbåndsforbindelser i grundskolen Andel af skoler med bredbåndsforbindelser i procent Island Finland Sverige Holland Norge Danmark 8 7 Portugal Spanien Belgien Gennemsnit Italien Frankrig UK 6 Tyskland Tjekkiet Polen Antal computere i skolerne pr. 1 elever Kilde: EU-kommissionen: Benchmarking Access and Use of ICT in European Schools 26. Stort flertal af befolkningen og virksomhederne har bredbånd En kraftig stigning i bredbåndsforbindelser har dannet grundlag for en mere intensiv internetanvendelse hos såvel befolkningen som i virksomhederne; dog på et tidligere tidspunkt i virksomhederne. 82 pct. af virksomhederne og 65 pct. af befolkningen havde i 26 bredbåndsforbindelse (figur 1.3). Hvor internetopkobling i begyndelsen var synonymt med opkobling med analogt modem, er ADSL o.l. i dag den mest udbredte adgangsvej hos befolkningen og i virksomhederne. 1 Kilde: IT- og Telestyrelsens Telestatistik for 1. halvår 26.

3 Indledning 11 Figur 1.3 Bredbåndsforbindelse hos befolkningen og i virksomhederne 1 Procent Befolkningen Virksomheder Anm.: For befolkningen forstås bredbånd som ADSL o.l. eller anden fastnet-forbindelse (fx kabelmodem). For virksomheder forstås bredbånd som ADSL o.l. eller anden kabelbaseret internetforbindelse. Kilde: Danmarks Statistik, Befolkningens brug af internet og Virksomhedernes brug af it. Flere hurtige forbindelser Samtidig med, at antallet af bredbåndsbrugere stiger, øges kapaciteten på forbindelserne. Således er antallet af DSL-forbindelser med en downstream-kapacitet på over 1 Mbit/s steget fra 8 pct. af abonnementerne i medio 23 til 42 pct. medio Elektronisk handel og kortbetalinger Elektronisk handel Danmark ligger internationalt højt placeret mht. virksomhedernes internetkøb og borgernes Internettet har skabt nye muligheder for elektronisk handel mellem virksomheder og borgere eller mellem virksomheder indbyrdes. Det gælder markedsføring via internettet samt elektronisk håndtering af en række transaktioner knyttet til handelen. Endelig har den stigende udbredelse af bredbånd muliggjort handel med digitalt indhold, fx i form af film og musik. Danmark ligger placeret pænt over gennemsnittet af en række EU-lande, hvad angår borgernes og virksomhedernes køb via internettet (figur 1.4), idet 64 pct. havde købt via internettet i løbet af 24 3, kun overgået af Finland og Sverige. Også hvad angår borgernes køb via internettet ligger Danmark med 26 pct. noget over gennemsnittet af de udvalgte EU-lande på 19 pct. i 25. Der er dog flere lande, der ligger højere placeret end Danmark mht. borgernes internetkøb, nemlig UK, Sverige, Norge, Tyskland og Holland. 2 Kilde: IT- og Telestyrelsens Telestatistik for 1. halvår 26, oktober Inkl. køb via traditionel .

4 12 Indledning Figur 1.4 Virksomheder og borgere i EU, der har købt via internettet Pct. af virksomheder med mindst 1 ansatte Belgien Tjekkiet Slovakiet Italien Polen Portugal Irland Østrig Finland Danmark Tyskland Gennemsnit Sverige Norge UK Holland Pct. af befolkningen Anm.: Virksomhedernes internetkøb vedrører året 24, borgernes vedrører de seneste 3 måneder (i forhold til undersøgelsestidspunktet 1. kvartal 25). Figuren viser 15 udvalgte EU-lande. De nordiske lande indgår så vidt muligt. Derudover er de 1 bedst placerede lande udvalgt blandt de 15 største lande udover Norden. Kilde: Eurostat, oktober 26 ( Køb via internettet Internetsalg på ca. 1/1 af virksomhedernes omsætning 1/1 af virksomhedernes internetsalg er til private forbrugere Kort-betalinger i danske internetforretninger via PBS på 7,9 mia. kr. i 25 Kortbetalinger i danske internetforretninger firedoblet fra 23 I 26 havde 31 pct. af den danske befolkning købt via internettet og det samme havde 59 pct. af virksomhederne 4. Tendensen har været tydeligt stigende de seneste år, og det samme gælder virksomhedernes salg via internettet. Danske virksomheders salg via internet udgjorde skønsmæssigt 172 mia. kr. i 25, hvilket svarer til ca. 11 pct. af deres samlede omsætning 5. Internetsalg indebærer altid en elektronisk ordremodtagelse, men ikke nødvendigvis elektronisk betaling. Det er ikke muligt at give præcise tal i kr., for hvor meget danske familier køber for via internettet, men nogle tal kan indkredse niveauet. Virksomhederne angiver således, at ca. 1/1 af internetsalget er til private forbrugere, inkl. udenlandske kunder. Det skal nævnes, at tal over virksomhedernes e-handel er forbundet med en del statistisk usikkerhed. Værdien af kort-betalinger i danske internetforretninger, formidlet af PBS, var 7,9 mia. kr. i 25. Dette tal omfatter ikke alle former for internetkøb, men dækker formentlig en væsentlig del. Til sammenligning var danskernes private forbrug, ekskl. boligudgifter, på 558 mia. kr. i Udviklingen i elektroniske betalinger beskrives nærmere i det følgende. Antallet af kortbetalinger, som er afregnet via PBS, er mere end firedoblet fra 1. kvartal 23 til 3. kvartal 26, hvor de udgjorde 6,5 millioner transaktioner (figur 1.5). Kortbetalingerne i danske internetforretninger kan betragtes som en indikator på udviklingen i internethandelen. 4 Virksomhedernes internet-køb er i 26 eksklusive køb via traditionel . 5 Blandt virksomheder med mindst 1 ansatte. Kilde: Danmarks Statistik, Danske virksomheders brug af it. Udover internettet har virksomhederne e-handel via andre netværk, således at det samlede elektroniske salg udgjorde 277 mia. kr. i 25, svarende til ca. 17 pct. af den samlede omsætning. 6 Boligudgifter: Boligbenyttelse samt elektricitet og brændsel. Kilde: Danmarks Statistik, Nationalregnskabet 25.

5 Indledning 13 og stigning i de beløb, der handles for Internetomsætningen omtrent fordoblet fra Figur 1.5 Samtidig er der en stigende tendens i det gennemsnitlige beløb, der handles for - fra 43 kr. i 24 til 526 kr. i 26 (1.-3. kvartal), dog med et fald det seneste kvartal i perioden. Det er især Dankort og Visa/Dankort, der anvendes, men andre kort har en stigende andel af transaktionerne i perioden. Det samlede beløb for disse kortbetalinger udgjorde 7,9 mia. kr. i 25 og 8,5 mia. kr. alene i de første tre kvartaler af 26. Beløbet vil, med uændret stigning, ligge på mere end 11 mia. kr. for hele 26. Det er en markant stigning i forhold til 24, hvor det samlede beløb for betalingerne var 5,3 mia. kr. Kort-betalinger i danske internetforretninger, via PBS Mio. transaktioner Visa, Eurocard og Mastercard Dankort, Visa/Dankort og edankort Gennemsnitligt beløb, Dankort & Visa/Dankort Gennemsnitlig transaktion i kr kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt Kilde: PBS, 26 Salg jævnt fordelt på årets kvartaler Hvilke internetbetalinger er omfattet i figuren? Den generelle stigning i hele perioden gør det svært at vurdere, om der er en særlig sæson for betalingerne. De enkelte kvartaler afviger imidlertid ikke meget indbyrdes, hvad angår stigning i antal transaktioner, hvilket indikerer et ensartet salg gennem kalenderåret. En undtagelse er 3. kvartal, som i hele perioden synes at ligge lidt lavere end de øvrige kvartaler. Tallene omfatter on-line elektroniske betalingstransaktioner i danske internetforretninger, som afregnes via PBS - herunder køb fra udlandet. Dette vedrører bl.a. al on-line betaling med Dankort og Visa/Dankort. Betalinger gennemført med Dankort eller Visa/Dankort udgjorde 87 pct. af de samlede transaktioner 3. kvartal 26. Transaktioner fra edankort, som er medregnet under Dankort og Visa/Dankort, udgjorde omkring 2 promille af samtlige transaktioner i 3. kvartal 26. Følgende transaktioner er ikke omfattet: Visa, Eurocard og Mastercard-transaktioner, som ikke afregnes af PBS, American Express-kort, konto til konto-overførsler (fx via internetbank), betaling via giro samt andre former for betaling, der ikke er on-line. It på arbejdspladsen Internet - en moden teknologi i virksomhederne Køb via internettet mere udbredt end salg Internettet har allerede i en del år kunnet betragtes som en dominerende kommunikationskanal i det danske erhvervsliv. Stort set alle virksomheder med mindst 1 ansatte har internetadgang i 26, men allerede seks år tidligere i 1999, havde hele 78 pct. internetadgang (figur 1.6). Andelen af virksomheder med hjemmeside ligger noget lavere og synes også at have nået et mætningspunkt, selv om forskellen til andelen med internetadgang er indsnævret lidt. Virksomheder med internetkøb udgør omkring 6 pct. af virksomhederne og er omtrent fordoblet i perioden. Salg via internet er en del mindre udbredt og dækkede lidt over 1/3 af virksomhederne i 26. Der er tale om en stigende tendens, især inden for de seneste 2 år.

6 14 Indledning Typisk flere kunder pr. udbyder Figur 1.6 Der er således flere købere end sælgere blandt virksomhederne. Det typiske billede er derfor, at den enkelte udbyder på internettet har et større antal kunder sammenlignet med den enkelte købers antal af leverandører. Det omvendte forhold kan dog være tilfældet i udvalgte brancher. Udviklingen i virksomhedernes brug af it 1 8 Pct. af virksomheder Internetadgang Hjemmeside Internetkøb Internetsalg It-fjernarbejde E-læring Anm.: Tællingerne fra blev gennemført i slutningen af året og i begyndelsen af året. 59 pct. af virksomhederne havde købt via internettet i 26, men med en lidt snævrere definition, hvor køb via traditionel ikke længere er inkluderet. Alle definitioner kan ses i kapitel 4 Virksomhedernes brug af it Kilde: Danmarks Statistik, Danske virksomheders brug af it 26. Markant stigning i it-fjernarbejde Ingen væsentlig stigning i e-læring Skift fra korte til lange it-uddannelser It-fjernarbejde er steget markant fra 38 pct. af virksomhederne i 22 til 54 pct. i 26. It-fjernarbejde vil sige, at ansatte regelmæssigt arbejder hjemme eller andre steder uden for virksomheden og derfra har adgang til virksomhedens it-systemer (fx e-post-system). På trods af den store udbredelse af it- og internetanvendelse i hjem og på arbejdspladser, er det endnu kun hver femte virksomhed, der anvender e-læring, og der har ikke været nogen væsentlig stigning fra 24 til 26. E-læring vil sige uddannelse, hvor indlæringen sker ved brug af interaktiv software eller netværk (fx cd-rom eller internet). Befolkningens generelle it-kompetencer tillæres i stort omfang i hjemligt regi, i grundskolen og ved uformel oplæring på arbejdspladsen. Men også antallet af personer med en højere it-uddannelse er steget. Samtidig har uddannelsessystemet ændret sig fra primært at uddanne personer med kort it-uddannelse til i højere grad at udbyde de længere it-uddannelser (figur 1.7).

7 Indledning 15 Figur 1.7 Afsluttede korte 1 og længerevarende 2 it-uddannelser 5. Antal personer Kortere it-uddannelser Længere it-uddannelser Anm.: 1 Korte it-uddannelser består af erhvervsfaglige it-uddannelser og korte videregående it-uddannelser. 2 Længerevarende it-uddannelser består af mellemlange videregående it-uddannelser, it-bacheloruddannelser og lange videregående it-uddannelser. Kilde: Integrerede elevregister (INTE), Danmarks Statistik, Digitalisering af den offentlige sektor Fokus på digital service i den offentlige sektor Digitaliserede blanketter bruges i ringe grad ifølge 4 ud af 1 myndigheder Figur 1.8 Ligesom virksomhederne bruger internettet til at komme i kontakt med kunder, har det offentlige i de senere år arbejdet på at digitalisere de borgerrettede ydelser, fx i form af elektroniske blanketter. I nogle tilfælde er udviklingen ikke slået helt så kraftigt igennem for borgernes vedkommende. Ifølge myndighederne er den typiske vurdering, at blanketterne i nogen grad er digitaliserede, hvilket 43 pct. svarer ja til, mens 26 pct. svarer i høj grad (figur 1.8). Ifølge myndighederne med digitaliserede blanketter ligger borgernes og virksomhedernes udnyttelsesgrad knapt så højt: Hos 4 pct. udnyttes blanketterne i nogen grad men kun i høj grad hos 14 pct. 41 pct. mener, at blanketterne kun udnyttes i i ringe grad. Offentlige myndigheders digitaliserede blanketter. 25 Ingen Digitaliseringsgrad Ved ikke I høj grad Borgere og virksomheders udnyttelsesgrad Ved ikke I høj grad I nogen grad I ringe grad 19 I ringe grad I nogen grad Pct. Pct. af myndigheder med digitaliserede blanketter Kilde: Danmarks Statistik, Den offentlige sektors brug af it 25.

8 16 Indledning E-faktura fra virksomheder til offentlige myndigheder De fleste fakturerer via Læs Ind-bureau Digitalisering kan betragtes som en service for den offentlige sektors brugere. Effektivisering er et andet formål, fx ved digitalisering af transaktioner med stort volumen, eller hvor data til en række andre processer fødes. Modtagelse af elektroniske fakturaer er ét af de områder, hvor den digitale kommunikation har taget fart. 55 pct. af virksomheder med mindst 1 ansatte har i 26 fremsendt elektronisk faktura til offentlige myndigheder inden for de seneste 3 måneder. Elektronisk fakturering er i dag en betingelse i forbindelse med salg til offentlige myndigheder. Kæden af transaktioner fra virksomhed til myndighed er dog ikke fuldt digitaliseret endnu, da de fleste virksomheder sender de elektroniske fakturaer via Læs Ind-bureauer 7. It-udgifter og it-erhvervene Stor del af it-udgifter afholdes af private virksomheder 4 ud af 1 udgiftskroner bruges til it-serviceydelser Figur 1.9 For at være en del af it-samfundet kræves penge, både til anskaffelse af it-udstyr, netværk samt til service og uddannelse. Virksomhederne havde sammenlagt it-udgifter for knap 28 mia. kr. i 24, og staten og kommunerne havde, lavt sat, udgifter for ca. 5,6 mia. kr. i 25. Fordelingen af udgifterne er nogenlunde ensartet i virksomhederne og den offentlige sektor. Omkring 4 ud af 1 kroner anvendes til it-serviceydelser, mens hardware er den næststørste udgiftspost hos såvel virksomheder som myndigheder (figur 1.9). Herefter kommer udgifter til standardsoftware, dog med større vægt hos myndighederne, der til gengæld bruger mindre på hardware end virksomhederne. Fordelingen af it-udgifter Virksomheder 24 Staten og kommunerne 25 1 pct. 24 pct. 1 pct. 2 pct. 4 pct. 44 pct. 14 pct. 17 pct. 1 pct. 11 pct. 8 pct. 11 pct. 1 Hardware Standard-software Kundespecifikt software Øvrigt it-udstyr It-serviceydelser It-uddannelse Kilde: Danmarks Statistik, It-udgifter 24/25. It-udgifter svarer til 28. kr. pr. ansat It-erhvervene Virksomhedernes it-udgifter pr. fuldtidsansat lå i alle branchegrupper på ca. 28. kr. i 24. Finansiering og forretningsservice mv. ligger i spidsen blandt alle brancher med ca. 5. kr. i gennemsnit, og virksomheder med mindst 1 ansatte ligger også over gennemsnittet med it-udgifter på 38. kr. pr. fuldtidsansat. Efterspørgslen i samfundet efter gradvist mere avancerede it-løsninger opfyldes i betydeligt omfang af virksomheder, der har specialiseret sig i at producere og levere it-varer og -serviceydelser. Disse virksomheder betegnes it-erhvervene og kan opdeles i dels it-industri, dels it-serviceerhverv, med tre undergrupper: it-engroshandel, telekommunikation og it-konsulentvirksomhed pct. af virksomhederne, der har fremsendt e-faktura.

9 Indledning 17 It-erhvervenes betydning for samfundet It-konsulenterne har haft mere fremgang end it-industrien Figur 1.1 It-erhvervene har væsentlig samfundsøkonomisk betydning i sig selv, da 7 pct. af beskæftigelsen i de private byerhverv er placeret hér 8. Betydningen er dog større, når man ser på it-erhvervenes andel af værditilvæksten i private byerhverv, som er på 1 pct. eller på andelen af ansatte med lang videregående uddannelse, som er hele 17 pct. It-erhvervene havde i perioden fra 1994 til 21 en meget stor vækst, der klart oversteg det øvrige erhvervslivs. Væksten har dog været ulige fordelt mellem it-erhvervenes underbrancher, da it-industriens beskæftigelse faldt med 24 pct. mens it-konsulentvirksomhedernes beskæftigelse steg med 12 pct. (figur 1.1). 25 og 26 9 indikerer en stigning i it-erhvervenes beskæftigelse, hvor it-konsulentvirksomhederne i 26 har højere beskæftigelse end nogensinde før. Beskæftigelsen i it-industrien og it-konsulentvirksomheder 5. Antal fuldtidsansatte * 26* It-industri It-industri (ATP) It-konsulentvirksomhed It-konsulentvirksomhed (ATP) Anm.: Tal for 25 og 1. og 2. kvartal 26 er baseret på ATP-statistikken, som har et lidt andet talgrundlag. Kilde: Danmarks Statistik, Firmastatistik ( ), Generel Firmastatistik ( ) og ATP-statistikken (25-26). Asiatisk konkurrence på it-varer Avanceret it-anvendelse skaber efterspørgsel efter it-serviceydelser Udviklingen i it-industrien skyldes sandsynligvis den konkurrencesituation, som itindustrien har været udsat for fra udlandet. It-varer bliver i stigende grad produceret i Asien til stadigt lavere priser, evt. i form af outsourcing fra andre lande. It-konsulentvirksomheder har derimod leveret ydelser, som er drevet af den danske efterspørgsel efter it-serviceydelser. I takt med den mere avancerede it-anvendelse i virksomhederne er behovet for kundespecifik software og rådgivning steget. Hvad er informationssamfundet? Hvad er informationssamfundet? Rammen for statistik om informationssamfundet De foregående afsnit har givet en række eksempler på den påvirkning, it har haft på det danske samfund, men uden at give en definition af, hvad informationssamfundet er. Selv om der ikke findes en enkel eller udtømmende forklaring, er det alligevel muligt at finde en praktisk forståelse af begrebet. En måde at gøre det på er at sætte de enkelte statistikker og begreber ind i en indholdsmæssig ramme. På denne måde fastholdes sammenlignelighed over tid og sammenhængen mellem de forskellige områder. En sådan ramme er vist i figur Kilde: Danmarks Statistik, Generel Firmastatistik, Tal for 25 og 26 er baseret på ATP-statistik. Tal frem til 24 er baseret på Firmastatistikken.

10 18 Indledning Figur 1.11 Den indholdsmæssige ramme for statistik om informationssamfundet Udbudssiden Efterspørgselssiden Indholdsbaserede erhverv Audiovisuelle erhverv m.fl. Digitalt indhold IT-erhverv IT-anvendelse It-industri It-engroshandel Telekommunikation It-konsulentvirksomhed Teknologisk infrastruktur It-produkter Virksomheder Den offentlige sektor Befolkningen Arbejdskraft Regionale konsekvenser af it Økonomiske konsekvenser af it Sociale konsekvenser af it Globalisering Informationssamfundet Anm. Numrene i figuren refererer til de kapitler, der primært behandler området. De stiplede linier angiver områder, hvor det statistiske grundlag er udbygget i mindre eller i ringe grad. Det gælder fx de indholdsproducerende erhverv, som er blandt leverandørerne af indhold til alle digitale medier. Denne sektor er ikke medtaget i denne publikation. Fra produktion til anvendelse Modellens optræden i de enkelte kapitler En grundlæggende sondring i figuren foretages mellem udbudssiden, dvs. de erhverv, der producerer it-varer og serviceydelser, og efterspørgselssiden, der anvender produkterne, dvs. i hjemmene og på arbejdspladserne. Bindeleddet mellem produktion og anvendelse eksisterer dels i form af selve teknologien, men også i form af arbejdskraften og dens it-kompetencer. De enkelte elementer i modellen er afspejlet direkte i flere af publikationens kapitler - se kapitelnumre i figuren.

11 Indledning Publikationens opbygning Informationssamfundet Danmark består af følgende kapitler: 1. Indledning 2. It-infrastruktur 3. Befolkningens brug af it 4. Virksomhedernes brug af it 5. Den offentlige sektors brug af it 6. It-sikkerhed 7. It-kompetencer 8. It-erhvervene 9. It og produktivitet 1. Kilder og metoder Tema: Regionalisering Talgrundlaget Kapitlernes opbygning Kilder og metoder Tabel 1.1 Årets tema er regionalisering, og inden for hvert af publikationens temaer tegnes en profil af det lokale informationssamfund, alt efter om fokus er på brug af it, uddannelse, beskæftigelse eller arbejdsløshed. Opdelingen baserer sig på de fem nye regioner som indføres pr. 1/1 27, og i et enkelt tilfælde på de nye kommuner. Se oversigt over regionaliserede figurer i tabel 1.1, nedenfor. Indholdet baserer sig i videst muligt omfang på Danmarks Statistiks undersøgelser og registre. Kapitel 2 It-infrastruktur baserer sig primært på bidrag fra IT- og Telestyrelsen. Publikationen søger at give en bred dækning af informationssamfundet, og der er i alle tilfælde anvendt den senest tilgængelige statistik ved redaktionens slutning. Kapitlerne bygger i grundtræk på den samme struktur. Først indledes med en introduktion til kapitlet med eksempler på indholdet. Herefter følger den uddybende beskrivelse af de enkelte delområder. I afsnittet Internationalt perspektiv sammenlignes Danmark med andre relevante lande på enkelte centrale indikatorer. Endelig sluttes hvert kapitel af med et antal bilagstabeller. Under hver figur og tabel er kilden til tallene angivet. De fleste af kilderne er beskrevet mere uddybende i kapitel 1: Kilder og metoder. Oversigt over regionaliserede figurer i publikationen Figur nr. Figur titel 3.8 Private formål med brug af internettet, regionalt fordelt Alsidighed i køb af varer og tjenester via internettet, regionalt fordelt Køb på fremmedsprogede hjemmesider, regionalt fordelt Virksomhedernes it-anvendelse, regionalt fordelt Virksomhedernes brug af it-fjernarbejde og e-læring, regionalt fordelt Bredbånd og netværk i virksomhederne, regionalt fordelt Virksomhedernes digitale kommunikation med offentlige myndigheder, regionalt fordelt Borgernes kontakt med offentlige myndigheder via internettet, regionalt fordelt Antal computerkompetencer, regionalt fordelt Antal internetkompetencer, regionalt fordelt Region Nordjylland og Midtjyllands it-arbejdsmarked Region Syddanmark og Sjællands it-arbejdsmarked Region Hovedstadens it-arbejdsmarked Ledighedsfrekvens for it-uddannede, regionalt fordelt Kommunalt fordelt beskæftigelse for it-uddannede It-erhvervenes andel af omsætningen i private byerhverv, regionalt fordelt It-erhvervenes andel af beskæftigelsen i de private byerhverv, regionalt fordelt Lønsum pr. fuldtidsansat, regionalt fordelt. 24

12

2. Adgangsveje til internettet

2. Adgangsveje til internettet Adgang til internettet 11 2. Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes muligheder for

Læs mere

Informationssamfundet Danmark

Informationssamfundet Danmark Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt Informationssamfundet Danmark It-status 2006 Information Society Denmark ICT Status 2006 IT- og Telestyrelsen Ministeriet for Videnskab

Læs mere

4. Virksomhedernes brug af it

4. Virksomhedernes brug af it Virksomhedernes brug af it 53 4. Virksomhedernes brug af it 4.1 Introduktion Virksomhederne er en afgørende drivkraft bag informationssamfundet Kapitlets indhold Figur 4.1 It-anvendelse har stor betydning

Læs mere

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv.

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv. Figur 1.1 Udbredelse af hurtige adgangsveje oktober 2003 30 Pr. 0 indbyggere 25 20,3 15 5 0 14,9 7,5 9,7 7,6 6,5 1,,5 3,4 4,4 7, 6,7 5,6 3,4 4,5 5,7 5,1 4,4 2,9 3,0 1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0

Læs mere

4. IT-serviceydelser og -handel

4. IT-serviceydelser og -handel IT-serviceydelser og -handel 61 4. IT-serviceydelser og -handel 4.1 Indledning Dette kapitel omhandler en afgrænset del af IT-erhvervene, nemlig IT-konsulentvirksomhederne og detailhandel med IT-produkter.

Læs mere

2. Befolkningens brug af it

2. Befolkningens brug af it Befolkningens brug af it 19 2. Befolkningens brug af it Figur 2.1 It-produkter i hjemmet 1 8 6 4 2 199 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 Video PC CD-afspiller Mobiltelefon

Læs mere

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016 Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,

Læs mere

Informationssamfundet Danmark. It-status 2003

Informationssamfundet Danmark. It-status 2003 Informationssamfundet Danmark It-status 2003 Information Society Denmark ICT Status 2003 Informationssamfundet Danmark It-status 2003 Udgivet af: Danmarks Statistik Ministeriet for Videnskab Teknologi

Læs mere

IT-erhvervene i tal 2009

IT-erhvervene i tal 2009 IT-erhvervene i tal 2009 BrainsBusiness - ICT North Denmark kort fortalt... IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks

Læs mere

Befolkningens køb/bestilling af varer/tjenester via internettet i sidste måned

Befolkningens køb/bestilling af varer/tjenester via internettet i sidste måned Figur 8.1 Befolkningens køb/bestilling af varer/tjenester via internettet i sidste måned 2 18 16 14 12 1 8 6 4 2 Pct. 17 12 4 Anm. er ikke umiddelbart sammenlignelig med og. I er spurgt til hvor mange

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

3. Befolkningens brug af it

3. Befolkningens brug af it Befolkningens brug af it 35 3. Befolkningens brug af it 3.1 Introduktion Kapitlets opbygning Befolkningens it-produkter Adgang til pc og internettet Befolkningens brug af internettet Formål med brug af

Læs mere

Julehandlens betydning for detailhandlen

Julehandlens betydning for detailhandlen 18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.

Læs mere

3. Virksomhedernes brug af it

3. Virksomhedernes brug af it Virksomhedernes brug af it 3. Virksomhedernes brug af it Figur 3.1 Virksomheder med bredbåndsforbindelse til internettet. 2006 95 89 89 87 84 83 82 80 77 73 66 0 20 40 60 80 100 Ved bredbånd forstås ADSL

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

0 20 40 60 80 100 Procent

0 20 40 60 80 100 Procent It-infrastruktur 9 1. It-infrastruktur Figur 1.1 Tilgængelighed af xdsl. Medio 2005 Holland* Luxembourg Korea* Belgien Schweiz* * Japan* New Zealand* Island Tyskland* 99,8 98,0 98,0 96,0 95,7 94,1 93,0

Læs mere

Informationssamfundet Danmark. It-status 2004

Informationssamfundet Danmark. It-status 2004 Informationssamfundet Danmark It-status 2004 Information Society Denmark ICT Status 2004 Informationssamfundet Danmark It-status 2004 Udgivet af: Danmarks Statistik Ministeriet for Videnskab Teknologi

Læs mere

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest Joachim N. Strikert, konsulent og Thomas M. Klintefelt, chefkosulent jons@di.dk, 3377 4844 - thok@di.dk, 3377 3367 JUNI 217 Virksomheder med e- og eksport tjener mest En ny analyse fra DI Handel viser,

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 5 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 5 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 5 Offentligt Nøgletal om informationssamfundet 2007 Internationale tal Nøgletal om informationssamfundet - 2007 Internationale tal Udgivet af:

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015 3. MARTS 216 INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 21 FOR FØRSTE GANG I FEM ÅR STIGER LØNNEN MERE I DANMARK END I UDLANDET INDEN FOR FREMSTILLING I udlandet steg lønnen 1,9 pct. inden for fremstilling

Læs mere

Masser af eksport i service

Masser af eksport i service Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest

Læs mere

12. Oversigt over tabeller og figurer i publikationen

12. Oversigt over tabeller og figurer i publikationen Tabel- og figuroversigt 205 12. Oversigt over tabeller og figurer i publikationen 1. Indledning Figur 1.1 Den indholdsmæssige ramme for statistik om informationssamfundet 2. It-infrastruktur Tabel 2.1

Læs mere

8. Familiernes IT-anvendelse

8. Familiernes IT-anvendelse Familiernes IT-anvendelse 113 8. Familiernes IT-anvendelse 8.1 Indledning IT bliver i stigende grad en del af danskernes hverdag, også i hjemmet. Siden 1994 har der været en markant stigning i antallet

Læs mere

6. It-sikkerhed. 6.1. Introduktion

6. It-sikkerhed. 6.1. Introduktion It-sikkerhed 95 6. It-sikkerhed 6.1. Introduktion It-sikkerhedens betydning Kapitlets indhold Digitale signaturer It-sikkerhed i virksomheder Problemer med sikkerheden i netværk og computersystemer er

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

IT-anvendelse i befolkningen EU sammenligninger 2013

IT-anvendelse i befolkningen EU sammenligninger 2013 IT-anvendelse i befolkningen EU sammenligninger 13 It-anvendelse i befolkningen EU-sammenligninger 13 Udgivet af Danmarks Statistik Maj 14 Foto omslag: Martin Lundø Pdf-udgave Kan hentes gratis på www.dst.dk/publ/itbefolkningeu

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Adsl 512 Kabelmodem FWA 3G Optiske fibre

Adsl 512 Kabelmodem FWA 3G Optiske fibre It-infrastruktur 9 1. It-infrastruktur Figur 1.1 Bredbåndsdækning 1 8 Procent 96 98 98 9 9 97 9 9 9 9 87 88 6 4 64 6 6 6 47 5 44 2 14 4 5 9 Adsl 512 Kabelmodem FWA 3G Optiske fibre 21 22 23 24 25 26 Kilde:

Læs mere

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2002:18 4. april 2002 Familiernes brug af internet 2001 Næsten ¾ har adgang til internettet fra enten hjem eller arbejdsplads. Internetadgang er mest udbredt hos studerende (96 ) og funktionærer

Læs mere

Jobfremgang på tværs af landet

Jobfremgang på tværs af landet 1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Markant e-handelsvækst i 1. kvartal

Markant e-handelsvækst i 1. kvartal 1. KVARTAL APRIL 2015 Markant e-handelsvækst i 1. kvartal AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, MA, CAND.SCIENT.POL OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND. SCIENT. POL. E-handlen tegner igen i 2015

Læs mere

Nøgletal om informationssamfundet Danmark Danske tal

Nøgletal om informationssamfundet Danmark Danske tal Nøgletal om informationssamfundet Danmark 2007 Danske tal Nøgletal om informationssamfundet Danmark - 2007 Danske tal Udgivet af: Danmarks Statistik Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling Oktober

Læs mere

Danske virksomheders brug af it 2006

Danske virksomheders brug af it 2006 Bedes indsendt til Danmarks Statistik senest CVR-nr. Danske virksomheders brug af it 2006 Spørgsmålene skal besvares ud fra virksomhedens it-anvendelse i januar 2006, hvis intet andet fremgår. Generel

Læs mere

Antidepressive lægemidler Solgte mængder og personer i behandling

Antidepressive lægemidler Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 1. april 213 Kvinder i Syddanmark bruger oftest antidepressiv medicin Forbruget af antidepressiv medicin er mere end firedoblet i perioden fra 1996 til 212. Alene i perioden

Læs mere

#4 februar 2012. Dansk eksportudvikling ØKONOMISK TEMA

#4 februar 2012. Dansk eksportudvikling ØKONOMISK TEMA #4 februar 2012 ØKONOMISK TEMA Dansk eksportudvikling Efter en høj vækst igennem 2010 faldt vareeksporten igennem store dele af 2011. Niveauet for den danske vareeksport i 2011 var dog 11,4 pct. højere

Læs mere

Serviceerhverv. Serviceerhverv. 1. Serviceerhvervets struktur. Statistisk Årbog 2002 Serviceerhverv 329

Serviceerhverv. Serviceerhverv. 1. Serviceerhvervets struktur. Statistisk Årbog 2002 Serviceerhverv 329 1. Serviceerhvervets struktur Serviceerhverv Produktion af tjenesteydelser Serviceerhvervene består af en række forskelligartede erhverv, der alle har produktionen af tjenesteydelser til fælles. Det drejer

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar september 2015 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: november 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Befolkningens brug af internet

Befolkningens brug af internet Befolkningens brug af internet - 1 Befolkningens brug af internet 1 Befolkningens brug af internet 1 Udgivet af Danmarks Statistik 29. april 11 som e-publ ISBN 978-87-51-193-6 ISSN 194-784 Pdf-udgaven

Læs mere

IT-BRANCHEN UNDER FORVANDLING: REKORDMANGE IT-KONSULENTER, MENS IT-INDUSTRI OG HANDEL ER I KRAFTIG TILBAGEGANG

IT-BRANCHEN UNDER FORVANDLING: REKORDMANGE IT-KONSULENTER, MENS IT-INDUSTRI OG HANDEL ER I KRAFTIG TILBAGEGANG Oktober 2006 af Martin Windelin tlf. 3355 7720 og Bjarne T. Hansen IT-BRANCHEN UNDER FORVANDLING: REKORDMANGE IT-KONSULENTER, MENS IT-INDUSTRI OG HANDEL ER I KRAFTIG TILBAGEGANG Selvom antallet af beskæftigede

Læs mere

DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO-

DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- 9. januar 2002 Af Lise Nielsen DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- Resumè NOMI En ny undersøgelse fra EU konkluderer, at Danmark er blandt de mest innovative EU-lande, og at Danmark sammen

Læs mere

om ENERGISElSKAbERNES fibernet

om ENERGISElSKAbERNES fibernet 6 punkterede MYTER om energiselskabernes fibernet 2 1 MYTE: Danskerne vil ikke have fibernet Fibernet er den hurtigst voksende bredbåndsteknologi i Danmark. Antallet af danskere der vælger fibernet, stiger

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

E-handlen godt fra start i 2016

E-handlen godt fra start i 2016 1. KVARTAL APRIL 2016 E-handlen godt fra start i 2016 AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, MA, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND. SCIENT. POL. E-handlen med dankort lagde stærkt

Læs mere

FØRSTE FALD I IT-BESKÆFTIGELSEN SIDEN 2005

FØRSTE FALD I IT-BESKÆFTIGELSEN SIDEN 2005 28. juli 2008 af Jakob Mølgaard tlf. 33557729 og Louise A. Hansen Resumé: FØRSTE FALD I IT-BESKÆFTIGELSEN SIDEN 2005 Beskæftigelsen i IT-sektoren er fra 4. kvartal 2007 til 1. kvartal 2008 faldet for første

Læs mere

8. It-erhvervene. 8.1 Introduktion

8. It-erhvervene. 8.1 Introduktion It-erhvervene 133 8. It-erhvervene 8.1 Introduktion It-erhvervene vigtig i informationssamfundet 8.2 It-erhvervenes struktur 8.3 Økonomisk udvikling 8.4 Beskæftigelse 8.5 Forskning og udvikling It-erhvervene

Læs mere

7. It-erhvervene. Figur 7.1 Virksomheder i it-erhvervene

7. It-erhvervene. Figur 7.1 Virksomheder i it-erhvervene It-erhvervene 69 7. It-erhvervene Figur 7.1 Virksomheder i it-erhvervene. 2-24 1. 9. 8. 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Anta 588 596 576 597 169 177 1641 1639 198 23 232 244 6565 663 6623 6445 584 1515 279 771 2

Læs mere

Nøgletal om informationssamfundet Danmark 2007. Danske tal

Nøgletal om informationssamfundet Danmark 2007. Danske tal Nøgletal om informationssamfundet Danmark 27 Danske tal Nøgletal om informationssamfundet Danmark - 27 Danske tal Udgivet af: Danmarks Statistik Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling Oktober

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv

Læs mere

Nøgletal om informationssamfundet Danmark Internationale tal

Nøgletal om informationssamfundet Danmark Internationale tal Nøgletal om informationssamfundet Danmark 2007 Internationale tal Nøgletal om informationssamfundet Danmark - 2007 Internationale tal Udgivet af: Danmarks Statistik Ministeriet for Videnskab Teknologi

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED v/ MONA LARSEN, SFI Seminar Hvorfor stadig lønforskel forklaringer på uligeløn, SFI, d. 4. juni 2010 LØNFORSKELLE MELLEM MÆND

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Informationssamfundet Danmark. It-status 2004

Informationssamfundet Danmark. It-status 2004 Informationssamfundet Danmark It-status 2004 Information Society Denmark ICT Status 2004 Informationssamfundet Danmark It-status 2004 Udgivet af: Danmarks Statistik Ministeriet for Videnskab Teknologi

Læs mere

3. Befolkningens brug af it

3. Befolkningens brug af it Befolkningens brug af it 27 3. Befolkningens brug af it 3.1 Introduktion Befolkningens it-produkter Dette kapitel omhandler befolkningens brug af it. I det første afsnit belyses, hvilke itprodukter befolkningen

Læs mere

ANALYSENOTAT Markedet for digitalt indhold: omfang og tendenser

ANALYSENOTAT Markedet for digitalt indhold: omfang og tendenser ANALYSENOTAT Markedet for digitalt indhold: omfang og tendenser AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Vi er i disse år vidne til en hastig digitaliseringsproces og fremkomsten af en ny digital økonomi. Det ser

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

2. It-infrastruktur. 2.1 Introduktion

2. It-infrastruktur. 2.1 Introduktion It-infrastruktur 21 2. It-infrastruktur 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes mulighed for at bruge de ny it-muligheder.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 47 Indhold: Ugens tema Internationalt Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Normalisering af lønmodtagerbeskæftigelsen efter lockout EU-kommissionen:

Læs mere

Energierhvervsanalyse

Energierhvervsanalyse Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen

Læs mere

FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER

FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER Juni 216 FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER AF CHEFKONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK OG ANALYTIKER STANISLAV STANCHEV, STAN@DI.DK Danske virksomheder er blandt de bedste i verden til at vinde FN-kontrakter

Læs mere

Danmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Kontakt Frederik I. Pedersen

Danmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Kontakt Frederik I. Pedersen 29. januar 2018 Danmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Alle EU-lande, som det har været muligt at måle på, melder om mangel på arbejdskraft. Helt overordnet ligger indikatorerne

Læs mere

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

KONKURRENCESTYRELSEN

KONKURRENCESTYRELSEN KONKURRENCESTYRELSEN Konkurrenceredegørelse 2005 KAPITEL 5 Musik, film og konsolspil 5.1 RESUMÉ OG KONKLUSIONER Vi hører ofte spørgsmålene: Hvordan kan det være, at cd er er så dyre, og hvorfor er priserne

Læs mere

Tendenser inden for e-handel i Norden 2015. Sådan handler vi på nettet

Tendenser inden for e-handel i Norden 2015. Sådan handler vi på nettet Tendenser inden for e-handel i Norden 2015 Sådan handler vi på nettet 1 3 4 5 6-8 Anna Borg Enkelhed er enkelt eller hvad? Resumé af rapporten Fakta Sverige, Danmark, Finland & Norge Stærk nethandel i

Læs mere

ANALYSE. Revisorbranchen i tal. www.fsr.dk

ANALYSE. Revisorbranchen i tal. www.fsr.dk Revisorbranchen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk. OM FSR ANALYSE

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006 Sagsnr. Ref: HJO/MHO/BLA September Lønudviklingen i. kvartal Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var, pct. i. kvartal, svarende til en stigning på, pct.-point i forhold til forrige

Læs mere

4. Den offentlige sektors brug af it

4. Den offentlige sektors brug af it Den offentlige sektors brug af it 39 4. Den offentlige sektors brug af it Figur 4.1 Digitale serviceydelser til borgere og virksomheder 1 8 6 Pct. af myndigheder 87 88 9 94 94 Downloade blanketter digitalt

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

2 Hovedresultater. Slots og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2016/Branche og forbrug Side 4 af 37. forbrugsart, husstandsgrupper og prisenhed.

2 Hovedresultater. Slots og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2016/Branche og forbrug Side 4 af 37. forbrugsart, husstandsgrupper og prisenhed. 2 Hovedresultater Husstandenes forbrug på medierelaterede forbrugsposter 1994 2014 Den andel af det samlede forbrug i husstandene, som går til de medierelaterede forbrugsposter, er steget fra at udgøre

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation

Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation AF ØKONOM KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN, CAND.POLIT RESUMÉ Telebranchen er en branche af stor betydning for dansk økonomi. Siden 2000 er timeproduktiviteten

Læs mere

Beskæftigelsen i IT-erhvervene i Region Aalborg

Beskæftigelsen i IT-erhvervene i Region Aalborg Beskæftigelsen i IT-erhvervene i Baggrund og formål IT-erhvervene er blandt de erhvervsområder, der har været størst fokus på de seneste år. Forventninger til og ønske om fortsat vækst og udvikling inden

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

3. Befolkningens brug af it

3. Befolkningens brug af it Befolkningens brug af it 29 3. Befolkningens brug af it 3.1 Introduktion Befolkningens it-produkter Dette kapitel omhandler befolkningens brug af it. I det første afsnit belyses, hvilke itprodukter befolkningen

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

AJOUR MAJ 2010 MAJ 2010 VÆKSTFORUM SJÆLLAND

AJOUR MAJ 2010 MAJ 2010 VÆKSTFORUM SJÆLLAND MAJ 2010 1 UDGIVELSE Vækstforum Sjælland September 2009 REDAKTION & LAYOUT Regional Udvikling Lars Tomlinson ltom@regionsjaellna.dk Anette Moss anettm@regionsjaelland.dk OPLAG 50 eksemplarer 2 Øget vækst

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Nøgletal om informationssamfundet Danmark 2004

Nøgletal om informationssamfundet Danmark 2004 Nøgletal om informationssamfundet Danmark 24 Nøgletal om informationssamfundet Danmark - 24 Udgivet af: Danmarks Statistik Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling April 24 Oplag: 2 Danmarks Statistiks

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2015 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen April 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik Maj 2011 Fokus på ny eksportstatistik

Erhvervsnyt fra estatistik Maj 2011 Fokus på ny eksportstatistik Ny eksportstatistik giver dig overblikket over eksportvirksomhederne i Danmark I samarbejde med Danmarks Statistik og Eksportrådet har estatistik udviklet en ny eksportstatistik. Statistikken fokuserer

Læs mere

5. Beskæftigelsen i IT-erhvervene

5. Beskæftigelsen i IT-erhvervene Beskæftigelsen i IT-erhvervene 67 5. Beskæftigelsen i IT-erhvervene 5.1 Indledning IT-erhvervenes voksende økonomiske betydning medfører også en stigende beskæftigelse inden for erhvervene, især inden

Læs mere

9. It og globalisering

9. It og globalisering It og globalisering 155 9. It og globalisering 9.1 Introduktion Globalisering mere end samhandel It og globalisering Specialisering i produktion? Globalisering er et centralt begreb til at forstå den økonomiske

Læs mere

Bilag om dansk forskeruddannelse 1

Bilag om dansk forskeruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere