Regionernes IT-Status, Regionernes IT-Status, Kolofon

Transkript

1 Regionernes IT-Status, 2002 Kolofon ISBN: Regionernes IT-status, 2002 Design: 2GD/2GRAPHIC DESIGN AS Tryk: K. Larsen & Søn A/S Web: K. Larsen & Søn A/S Oplag: ISBN: Udgivet af: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade København K Tlf Fax Regionernes IT-status, 2002 Publikationen udleveres gratis så længe lager haves ved henvendelse til: IT- og Telestyrelsen, danmark.dk Tlf sp@itst.dk Publikationen kan også hentes på Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings hjemmeside ISBN (Internet): Regionernes IT-Status, juni 2002 "Regionernes IT-status, 2002" fremstiller amternes aktuelle IT-udvikling og er dermed en regional nuancering af observationerne i "Danmarks IT-status 2002". I publikationen finder man en gennemgang af IT-erhvervet og IT-anvendelsen i Danmarks regioner og dermed detaljeret viden om forhold som (1 of 209) [07/07/ :17:06]

2 IT-arbejdsmarkederne, IT-anvendelsen i de lokale offentlige myndigheder, erhvervslivets IT-anvendelse og befolkningens brug af internettet. Indholdsfortegnelse Kolofon Hele publikationen uden billeder og grafik Publikationen i HTML-format Publikationen i PDF-format Publikationen i Word-format Indholdsfortegnelse Forord Indledning Temaer i regionernes IT-status 1.1 Adgangsveje til internet i regionerne 1.2 Befolkningens IT-anvendelse i regionerne 1.3 Virksomhedernes IT-anvendelse i regionerne 1.4 IT-erhvervet i regionerne 1.5 IT-arbejdsmarkedet i regionerne 1.6 Den offentlige sektor i regionerne (2 of 209) [07/07/ :17:06]

3 Nærbilleder af amterne 2.1 Københavns og Frederiksberg kommuner 2.2 Københavns Amt 2.3 Frederiksborg Amt 2.4 Roskilde Amt 2.5 Vestsjællands Amt 2.6 Storstrøms Amt 2.7 Bornholms Amt 2.8 Fyns Amt 2.9 Sønderjyllands Amt 2.10 Ribe Amt 2.11 Vejle Amt 2.12 Ringkøbing Amt 2.13 Århus Amt 2.14 Viborg Amt 2.15 Nordjyllands Amt Metodebeskrivelse Kolofon Samlet Html version Indholdsfortegnelse Html format Indholdsfortegnelse Word format Indholdsfortegnelse pdf format Forord Det er afgørende, at hele Danmark i disse år forholder sig til de muligheder, som IT skaber i vores dagligdag og arbejdsliv. Publikationen Regionernes IT-status, 2002 leverer derfor en detaljeret dokumentation af de enkelte regioners håndtering af ITmulighederne. Den regionale IT-status kan præsentere et Danmarkskort, hvor alle ikke er gode til det samme, men hvor nuancerne i de enkelte regioners kompetencer bliver nødvendige byggesten i opbygningen af fremtidens vidensamfund. Publikationen retter vores opmærksomhed mod styrkepositioner og mod en række af IT-udviklingens uudnyttede potentialer. (3 of 209) [07/07/ :17:06]

4 I statusbilaget til den IT- og telepolitiske redegørelse Danmarks IT-status 2002 blev den danske IT-udvikling dokumenteret. I Regionernes IT-status, 2002 tydeliggøres billedet ved at fremhæve nuancerne i den danske IT-udvikling. I publikationen finder man en gennemgang af IT-erhvervet og IT-anvendelsen i Danmarks regioner og dermed detaljeret viden om ITarbejdsmarkederne, IT-anvendelsen i de lokale offentlige myndigheder, erhvervslivets IT-anvendelse og befolkningens brug af internettet. Det er første gang dokumentation af IT-udviklingen præsenteres på et så detaljeret niveau. Nærbillederne af amterne, som gives i Regionernes IT-status, 2002, er derfor et væsentligt redskab til dem, der ønsker præcis viden om IT-udviklingen i alle dele af landet. Jeg håber, at denne publikation kan danne grundlag for gode drøftelser rundt om i landet om IT-udviklingen i Danmark og regionerne. Helge Sander Minister for videnskab, teknologi og udvikling Juni 2002 Indledning Denne publikation er en uddybning af Danmarks IT-status 2002, som er bilag til regeringens IT-politiske redegørelse til Folketinget, IT for alle. Publikationen består af to dele: 1. Temaer i regionernes IT-status Via statistisk materiale gives et billede af regionernes IT-status fordelt på seks temaer: 1.1 Adgangsveje til internet i regionerne 1.2 Befolkningens IT-anvendelse i regionerne 1.3 Virksomhedernes IT-anvendelse i regionerne 1.4 IT-erhvervet i regionerne 1.5 IT-arbejdsmarkedet i regionerne 1.6 Den offentlige sektor i regionerne 2. Nærbilleder af amterne I denne del fokuseres på IT-udviklingen i amterne hver for sig. 2.1 Københavns og Frederiksberg kommuner (4 of 209) [07/07/ :17:06]

5 2.2 Københavns Amt 2.3 Frederiksborg Amt 2.4 Roskilde Amt 2.5 Vestsjællands Amt 2.6 Storstrøms Amt 2.7 Bornholms Amt 2.8 Fyns Amt 2.9 Sønderjyllands Amt 2.10 Ribe Amt 2.11 Vejle Amt 2.12 Ringkøbing Amt 2.13 Århus Amt 2.14 Viborg Amt 2.15 Nordjyllands Amt Valget af amter som regionale enheder I denne publikation opereres der med amter som enheder. Inddelingen kaldes administrative regioner, fordi den følger en administrativ struktur. Valget af amter som enheder opfylder i videst mulig omfang hensynet til, at enhederne er så homogene som muligt med hensyn til befolk-ningstal, erhvervsforhold og land- / by-sammensætning. Ved reformen af amterne i 1970 blev det tilstræbt, at hvert amt skulle have mindst indbyggere samt en balanceret sammensætning af land- og byområder. Undtagelser fra dette princip er Bornholms Amt og Københavns og Frederiksberg kommuner. Derfor vil man også erfare, at disse enheder ofte skiller sig ud fra de øvrige amter, når man måler IT-anvendelsen. Det skal bemærkes, at der i denne publikation anvendes betegnelsen Bornholms Amt, eftersom data stammer fra perioden før sammenlægningen til Bornholms Regionskommune. For at sikre en tilstrækkelig stikprøvestørrelse og af hensyn til anonymiteten i besvarelserne er amterne på enkelte områder grupperet i regioner. Det drejer sig om: Nordvestjylland: Nordjyllands, Ringkøbing og Viborg amter Østjylland: Århus og Vejle amter Syddanmark: Sønderjyllands, Ribe og Fyns amter Hovedstadsområdet: (5 of 209) [07/07/ :17:06]

6 Københavns og Frederiksberg kommuner, Københavns, Roskilde og Frederiksborg amter Øvrige Sjælland: Storstrøms, Vestsjællands og Bornholms amter Nøgletal om regionerne > Tabel 1 viser de danske amters geografiske størrelse. De jyske amter er de største, og heraf er Nordjyllands Amt det største med 6.173,37 km2. Herefter følger Ringkøbing Amt, Århus Amt og Viborg Amt. Danmarks mindste amt er Københavns Amt. I tabellen ses også Danmarks befolkningstal fordelt på amter. Århus Amt har med sine indbyggere det største befolkningstal. I københavnsområdet er befolkningstallet selvsagt højere, men rent administrativt er dette område delt op i Københavns Kommune og Københavns Amt. Med hensyn til befolkningstætheden (befolk-ningstal / areal) i amterne ses det, at der i Frederiksberg Kommune bor flest mennesker per kvadratkilometer (km2). Det amt i Danmark, der har den laveste befolkningstæthed, er Ringkøbing Amt, hvor tætheden er 56,5 indbyggere per kvadratkilometer (km2). Tabel 1: Areal, befolkningstal og befolkningstæthed, 2001 Amter Areal km2 Befolkningstal Befolkningstæthed pr. km2 Niveau (Se figur, side 13) Kbh. Kommune 88, ,7 1 Frb. Kommune 8, ,0 1 Københavns Amt 528, ,9 1 Frederiksborg Amt 1.347, ,0 2 (6 of 209) [07/07/ :17:06]

7 Roskilde Amt 891, ,4 2 Vestsjællands Amt 2.983, ,1 3 Storstrøms Amt 3.398, ,7 3 Bornholms Amt 588, ,1 3 Fyns Amt 3.485, ,6 3 Sønderjyllands Amt 3.939, ,3 4 Ribe Amt 3.131, ,7 4 Vejle Amt 2.996, ,2 3 Ringkøbing Amt 4.853, ,5 4 Århus Amt 4.560, ,4 3 Viborg Amt 4.122, ,8 4 Nordjyllands Amt 6.173, ,3 3 Danmark , ,6 Kilde: Danmarks Statistik Tabel 2 viser, at den samlede arbejdsstyrke er størst i Århus Amt med arbejdere. Næststørst er Københavns Amt med arbejdere. Amtet med den mindste arbejds-styrke er Bornholms Amt med en arbejds-styrke på personer. (7 of 209) [07/07/ :17:06]

8 Tabel 2: Arbejdsstyrke, 2001 Amter Samlet arbejdsstyrke (i 1000 personer) Arbejdsstyrken ift. amtets befolkning Amtets andel af arbejdsstyrkenpå landsplan Kbh. Kommune 259,6 52,0% 9,4% Frb. Kommune 49,4 54,3% 1,8% (8 of 209) [07/07/ :17:06]

9 Københavns Amt 317,5 51,6% 11,5% Frederiksborg Amt 197,4 53,6% 7,2% Roskilde Amt 130,4 55,9% 4,7% Vestsjællands Amt ,9% 5,4% Storstrøms Amt 124,3 47,9% 4,5% Bornholms Amt 20,3 46,0% 0,7% Fyns Amt 233,2 49,4% 8,5% (9 of 209) [07/07/ :17:06]

10 Sønderjyllands Amt 127,3 50,3% 4,6% Ribe Amt 117,1 52,2% 4,2% Vejle Amt 183,6 52,6% 6,7% Ringkøbing Amt 147,8 54,0% 5,4% Århus Amt 332,4 51,9% 12,1% Viborg Amt 122,7 52,5% 4,5% Nordjyllands Amt 248,2 50,2% 9,0% Danmark 2759,3 51,6% 100% (10 of 209) [07/07/ :17:06]

11 Kilde: Danmarks Statistik Figur 2 viser beskæftigelsen fordelt på erhvervsgrupper i amterne. Det fremgår, at Ringkøbing Amt har en erhvervsstruktur med 40 procent beskæftigede inden for traditionelle erhverv, det vil sige landbrug, fiskeri, byggeri og industri. I Storstrøms, Vestsjællands, Fyns, Sønderjyllands, Ribe, Vejle, Viborg og Nordjyllands amter ligger beskæftigelsesandelen for de traditionelle erhverv på næsten samme niveau, det vil sige omkring procent. Både Frederiksberg og Københavns kommuner har 40 procent beskæftigede inden for offentlige ydelser og administration. Beskæftigelsesandelene for serviceerhverv, det vil sige handel, transport og privat service, er højest i hovedstadsområdet og Århus Amt med andele på mellem 30 og 45 procent. 1.1 Adgangsveje til internet i regionerne > (11 of 209) [07/07/ :17:06]

12 > I stort set hele hovedstadsområdet er de 3 hurtige typer internetforbindelse tilgængelige, det vil sige kabelmodem, ADSL og FWA. De 3 hurtige typer internetforbindelse er også tilgængelige i store dele af Vestsjællands, Nordjyllands, Ringkøbing og Fyns amter. > I Ringkøbing, Ribe, Roskilde, Vejle, Sønderjyllands og Nordjyllands amter har omkring en tredjedel af kommunerne adgang til 3 hurtige typer internetforbindelser. For Århus, Fyns og Storstrøms amter drejer det sig om mindre end en femtedel af kommunerne. > I store dele af hovedstadsområdet samt Roskilde, Randers og Holstebro kommuner er der en udbredelse af ADSL på op mod 4 procent af telefon-abonnenterne. > I Vestsjællands, Storstrøms og Bornholms amter anvender 23 procent af virksomhederne ADSL, mens det drejer det sig om 40 procent af virksom-hederne i hovedstadsområdet. Resten af landet ligger tættere på lands-gennemsnittet, der i 2001 var 31 procent De seneste år har der været en stor vækst i både tilgængeligheden og udbredelsen af hurtige adgangsveje til internettet. Hurtige adgangsveje defineres i denne forbindelse som adgangsveje, der muliggør en transmissionshastighed, der er hurtigere end almindelige dial-up modemforbindelser. Tilgængelighed betyder, at private husstande og virksomheder har mulighed for at få adgang til internettet. Tilgængelighed siger altså ikke noget om udbredelsen, det vil sige, om husstandene rent faktisk anvender denne mulighed. Samlet set har de danske forbrugere i dag gode muligheder for at etablere en hurtig adgangsvej til internettet via en række forskellige (12 of 209) [07/07/ :17:06]

13 teknologier. Dette gælder ADSL, kabelmodem og trådløs forbindelse, også kaldet FWA. Figur 1 viser, at de tre hurtige typer internetforbindelse er tilgængelige i stort set hele hovedstadsområdet, det vil sige kabelmodem, ADSL og FWA. De tre hurtige typer internetforbindelse er også tilgængelige i store dele af Vestsjællands, Nordjyllands og Ringkøbing amter. Det skal bemærkes, at oplysningerne er en fremskrivning af, hvordan operatørerne i slutningen af 2001 forventede, udbredelsen ville se ud medio Den forventede tilgængelighed af hurtige adgangsveje er størst på Sjælland. I Københavns og Frederiksborg amter ville alle tre typer adgangsveje være tilgængelige i Også i Vestsjællands Amt har en stor del af borgerne adgang til blandt andet internet via kabel, FWA og ADSL, idet der i halvdelen af amtets kommuner forventedes at være alle tre typer af adgang medio I størstedelen af amterne har omkring en tredjedel af kommunerne både adgang til kabel, FWA og ADSL. Som eksempler kan nævnes Ringkøbing, Ribe, Roskilde, Vejle, Sønderjyllands og Nordjyllands amter. For Århus, Fyn og Storstrøms amter drejer det sig om mindre end en femtedel af kommunerne, hvor det forventedes at være muligt at etablere adgang via alle tre typer adgangsveje. Viborg Kommune er den eneste kommune i Viborg Amt, hvor operatørerne forventede, at alle tre typer af hurtige adgangsveje til internettet vil være tilgængelige. Af figur 1 fremgår, at 27 procent af landets kommuner kan vælge mellem tre hurtige ad-gangsveje. 49 procent af kommunerne har to hurtige adgangsveje at vælge imellem. I de sidste 24 procent af landets kommuner er det alene ADSL, der forventedes at være tilgængelig som hurtig adgangsvej. Tilgængeligheden af ADSL er siden 1999 steget fra 40 procent af de danske husstande og små og mellemstore virksomheder til forventeligt at være tilgængelig i hele landet medio Husstande og virksomheder, der i bymæssig bebyggelse har adgang til kabel-tv, har mulighed for at etablere en hurtig adgangsvej til internettet via en kabelmodemforbindelse. I 1999 havde 10 procent af alle husstande og små og mellemstore virksomheder mulighed for at etablere en internetforbindelse via kabelmodem. I 2001 var dette tal steget til 43 procent. Det fremgår af en undersøgelse, IT- og Telestyrelsen i 2001 indhentede via Kommunernes Landsforening, at knap 50 procent af kommunerne har taget initiativ til eksempelvis etablering af bredbåndsforbindelser mellem kommunale institutioner. 16procent af kommunerne har ikke taget initiativ, og 34 procent fremkom ikke med en besvarelse. Det fremgår af samme undersøgelse, at samt-lige amter har taget initiativ til etablering af og/eller fremme af højhastigheds- og bredbåndsforbindelser. Fem amter har iværksat initiativer i samarbejde med kommuner. (13 of 209) [07/07/ :17:06]

14 Tabel 1. Internetadgangs-typer Dial-up modem Transmissionshastigheder ved hjælp af analog teknik på 56 Kb/s. Hurtige adgangsveje ISDN Transmissonshastigheder ved hjælp af digital teknik med op til 128 kbit/s. ADSL Transmissonshastigheder ved hjælp af digital teknik med hastigheder, som kan være op til 2 Mbit/s. Datahastigheden fra net til bruger er meget højere end fra bruger til net. ADSL kan kun tilbydes kunder, der bor forholdsvis tæt på en telefoncentral. Kabel-tv-modem Transmissionshastigheder med for øjeblikket maksimalt 2 Mbit/s. Transmissionen sker via et kabel-tv-net ved siden af radio- og tv-programmer. (14 of 209) [07/07/ :17:06]

15 FWA Transmissonshastigheder med op til 155 Mbit/s. Transmissionen sker trådløst på to frekvensbånd. Fast bredbåndsforbindelse Samlebetegnelse for kabel-tv-modem, faste kredsløb og fiberteknologi med transmissionshastigheder på mindst 2 Mbit/s. Højhastighedsforbindelse ADSL, kabel-tv-modem, FWA og fast bredbåndsforbindelse på transmissionshastigheder mellem 128 Kbit/s og 2 Mbit/s (15 of 209) [07/07/ :17:06]

16 Udbredelsen af hurtige internetforbindelser Når man skal vurdere, om danskerne har mulighed for at anvende nogle af de mere avancerede tjenester på internettet, kan man se på udbredelsen af hurtige internet-forbindelser. IT- og Telestyrelsens undersøgelse viser, at der endnu er en forholdsvis begrænset udbredelse af ADSL på landsplan på trods af en høj tilgængelighed. I store dele af hovedstadsområdet samt Roskilde, Randers og Holstebro kommuner er der en udbredelse på op mod 4 procent af abonnenterne, jævnfør figur 2. I 33 procent af kommunerne er udbredelsen på 0-2 procent. Det skal dog bemærkes, at væksten på dette område er meget stor, og derfor kan udbredelsen forventes at være steget siden tidspunktet for målingen. ADSL-udbredelsen er for eksempel vokset fra abonnenter i første halvår 2001 til i 2. halvår (16 of 209) [07/07/ :17:06]

17 Kun 3,5 procent af det samlede antal husstande havde kabel-tv-modem ved udgangen af I 7 kommuner var udbredelsen af kabel-tv-modem større end 10 procent af husstandene. På tidspunktet for IT- og Telestyrelsens undersøgelse (2000) var der ikke registreret nogen kabelmodem-forbindelser i Københavnsområdet. Ved udgangen af 1999 havde abonnenter etableret adgang via kabelmodem, og ved udgangen af 2001 var dette antal steget til Af figur 4 fremgår det, at den gennemsnitlige andel virksomheder med adgangsvej til internet via analogt modem for hele landet er på 25 procent. Andelen varierer fra 18 procent af virksomhederne i hovedstadsområdet til 36 procent i Vestsjællands, Storstrøms og Bornholms amter. Dertil skal bemærkes, at hovedstadsområdet er længere fremme med hurtigere adgangsveje, hvorved de lave procentsatser i figur 4 afspejler, hvilke amter der har prioriteret hurtigere adgangsveje. (17 of 209) [07/07/ :17:06]

18 For ISDNs vedkommende er der ikke de helt store regionale forskelle på udbredelsen blandt danske virksomheder med internetadgang. Landsgennemsnittet er på 42 procent, og regionerne varierer mellem en udbredelse på 38 og 50 procent. Ser man på udbredelsen af ADSL, findes den største afvigelse fra landsgennemsnittet i hovedstadsområdet og i Vestsjællands, Storstrøms og Bornholms amter. På landsplan er ADSL udbredt hos en tredjedel af virksomhederne.i Vestsjællands, Storstrøms og Bornholms amter anvender 23 procent af virksomhederne ADSL, mens det drejer sig om 40 procent af virksomhederne i hovedstadsområdet. Andelen af virksomhedernes adgang til internet med ADSL ligger tættere på landsgennemsnittet på Fyn og i Jylland Anderledes er situationen med virksomhedernes adgang til internet med fast bredbåndsforbindelse, som generelt ikke er særlig udbredt. Landsgennemsnittet er på 15 procent af virksomhederne. Fynske og jyske virksomheder ligger også i dette tilfælde tæt på gennemsnittet. Forskellen mellem hovedstadsområdet og Vestsjællands, Storstrøms og Bornholms amter er noget større. For hovedstads-området drejer (18 of 209) [07/07/ :17:06]

19 det sig om 23 procent af virksomhederne, mens de t i Vestsjællands, Storstrøms og Bornholms amter kun er 3 procent af virksomhederne, der benytter denne type adgangsvej Danmark er et IT-brugerland i verdensklasse, men IT-potentialet skal udnyttes bedre og mere målrettet end hidtil. Vi skal blive bedre til at få noget fornuftigt ud af IT og gerne tjene penge på det. Det centrale spørgsmål er, hvordan vi udnytter og bruger IT-mulighederne. IT for alle - Danmarks fremtid. IT- og telepolitisk redegørelse og handlingsplan 2002, side Befolkningens IT-andvendelse i regionerne > > Cirka tre fjerdedele af befolkningen i samtlige amter har adgang til pc i hjemmet. Hovedstadsområdet, Århus og Ringkøbing amter har den største udbredelse af internetadgang fra hjemmet. > Det er hovedstadsområdets befolkning, som oftest er koblet på internettet, både hjemmefra og på arbejdspladsen. Internetbrugerne i Bornholms og Fyns amter er de eneste, der hyppigere anvender internettet hjemmefra end på arbejdspladsen. > I samtlige amter er dét at modtage og sende s generelt det mest populære formål at anvende internettet til, bortset fra Roskilde Amt, hvor informationssøgning er mere populært. > Internetbrugerne i Vestsjællands og Bornholms amter anvender som de eneste områder i landet oftere internettet til at surfe end til at ordne bankforretninger. > Internetbrugerne på Bornholm står for den næsthøjeste udbredelse af internetbrug til uddannelsesmæssige formål. > Hjemmesider om ferie og fritid er de mest populære hjemmesider, når man måler hvilke hjemmesider, internetbrugerne faktisk er inde på. > Der er flest internetbrugere i hovedstadsområdet, Århus og Vejle amter, som sender mere end 100 s om ugen. > Der er flest, som taler i mobiltelefon i Nordjyllands, Ringkøbing og Viborg amter. (19 of 209) [07/07/ :17:06]

20 Adgang til pc og internet Af figur 1 fremgår, at cirka tre fjerdedele af familierne har adgang til pc i hjemmet, og at det er gældende for samtlige amter uden signifikante forskelle. De amter, hvor færrest har en pc i hjemmet, er Viborg, Bornholms og Ribe amter med cirka to tredjedele af familierne. På landsplan har 59 procent af alle familier adgang til internettet fra hjemmet, jævnfør figur 2. Som det fremgår af figuren, har hovedstadsamterne og Århus og Ringkøbing amter den største udbredelse af internetadgang med mere end 60 procent af familierne. Lidt under gennemsnittet på 54 procent ligger Viborg, Bornholms og Storstrøms amter med en adgangsprocent på cirka 50 procent. Det er en tendens, at færre har internet-adgang fra arbejdspladsen end hjemme. I hele Danmark har 52 procent af befolkningen internetadgang fra arbejdspladsen. I forhold til dette tal indikerer figur 3 en høj internetudbredelse på de københavnske arbejdspladser, der giver 2 ud af 3 internetadgang. Over gennemsnittet ligger også hovedstadsamterne og Århus Amt, mens kun godt 1 ud af 3 bornholmere har internetadgang på arbejdspladsen. (20 of 209) [07/07/ :17:06]

21 Hyppigheden af internet-anvendelse 54 procent af hele Danmarks befolkning er koblet på internettet hjemme mindst en gang om ugen. Det er hovedstadsområdets befolkning, som oftest er koblet på internettet, både hvad angår internetadgang hjemmefra og på arbejdspladsen. Af figur 4 fremgår det, at 55 procent af københavnerne er online hjemme mindst en gang om ugen og en tredjedel dagligt. Fra arbejdspladsen logger 51 procent på en gang om ugen og 37 procent dagligt, jævnfør figur 5. Sammenholdes figur 4 og 5, ses det, at internetbrugerne i Bornholms og Fyns amter er de eneste, der oftere er online dagligt i hjemmet end på arbejdspladsen. (21 of 209) [07/07/ :17:06]

22 Internetanvendelsens formål Befolkningen i amterne er blevet spurgt om, hvad de oftest anvender internettet til. Blandt svarmulighederne var internetaktiviteter som at sende eller modtage , at søge efter adresser og telefonnumre, at surfe, at bruge internettet til uddannelsesmæssige formål og at deltage i diskussionsgrupper. De hyppigste formål er vist i figur 6 fordelt på amterne. Anvendelsesmønstret varierer i det store hele ikke væsentligt fra amt til amt. Et generelt træk er, at det at sende og modtage e- mails er det mest populære formål. Den eneste klare afvigelse fra dette er i Roskilde amt, hvor internettet hyppigere anvendes til informationssøgning. Et andet generelt træk er, at danskerne i højere grad bruger internettet til at ordne bankforretninger end til at surfe. Kun internetbrugerne i Vestsjællands og Bornholms amter foretrækker at surfe på internettet frem for at ordne bankforretninger. Kun henholdsvis 19 og 17 procent af befolkningerne ordner bankforretninger via internettet i Vestsjælland og på Bornholm. Man kan konstatere, at bankforretninger, mod forventning, oftere besørges via internettet i tætend i tyndtbefolkede områder som eksempelvis Bornholm og Vestsjælland. Sammenhængen er interessant set i lyset af, at der i disse tyndtbefolkede områder er længere mellem bankfilialerne. Imidlertid skal sammenhængen formentlig forklares ud fra, at bestemte former for internetanvendelse også knytter sig til uddannelsesmønstre og alderssammensætningen i et givent område (Danmarks IT-status 2002:68-70). (22 of 209) [07/07/ :17:06]

23 Med hensyn til de mindre hyppige anvendelsesmuligheder illustrerer figur 7, 8 og 9 befolkningens brug af internettet til henholdsvis uddannelsesmæssige formål, til at arbejde hjemmefra samt til at komme i kontakt med offentlige myndigheder. Det skal bemærkes, at disse tal er opgjort ud fra mængden af danskere med internet i hjemmet, og ikke som i de foregående tabeller ud fra hele befolkningen. Figur 7 illustrerer udbredelsen af internetanvendelsen til uddannelsesmæssige formål. Denne form for anvendelse finder i særlig grad sted i omegnen af de store uddannelsesinstitutioner. Det indikeres af den høje studiemæssige brug af internettet i Københavns og Frederiksberg kommuner (55 procent) og den relativt høje brug i Fyns, Århus og Nordjyllands amter med henholdsvis 42, 44 og 42 procent. Men helt så enkelt er billedet ikke. Med 49 procent står internetbrugerne på Bornholm for den næststørste udbredelse af den uddannelsesmæssige brug. Vejle og Storstrøms amter befinder sig ligeledes over gennemsnittet med henholdsvis 44 og 43 procent. I Sønderjyllands Amt benytter kun 1 ud af 4 internetbrugere internettet til uddannelsesmæssige formål. Figur 8 beskriver den regionale anvendelse af internettet som hjemmearbejdsredskab. Det skal bemærkes, at disse tal er udregnet på baggrund af det samlede antal internetbrugere (i hjemmet) og ikke af hele befolkningen. På landsplan bruger knap en ud af tre deres internetforbindelse til at arbejde hjemmefra, og de regionale variationer er ikke slående. Over (23 of 209) [07/07/ :17:06]

24 gennemsnittet ligger amter med større byer som hovedstadsamterne og Århus Amt. I tyndere befolkede amter som Vestsjællands, Bornholms og Viborg amter benytter cirka 20 procent internettet til at arbejde hjemmefra altså relativt færre end i resten af landet. Internettet som hjemmearbejdsredskab synes dermed i højere grad at knytte sig til de store byer, end til områder med større afstande og lav befolkningstæthed. Endelig illustrerer figur 9 andelen af danskere med internetopkobling i hjemmet, der benytter denne opkobling til at komme i kontakt med det offentlige. Internettet som henvendelsesmåde til det offentlige er et centralt element i at digitalisere den offent-lige forvaltning, som 4 ud af 10 danske internetbrugere gør brug af. Over dette gennemsnit ligger befolkningen med internet-opkobling i hovedstadsamterne og i Århus Amt. I Vestsjællands, Bornholms, Ribe, og Ringkøbing amter er den digitale kontakt mellem myndighed og borger mindre udbredt, idet under en tredjedel af internetbrugerne benytter sig af offentlige digitale services. (24 of 209) [07/07/ :17:06]

25 E-handel 21 procent af hele befolkningen har mindst en gang i løbet af de seneste 12 måneder købt varer eller tjenester over internettet. Figur 10 viser andelen af danskere med internetopkobling i hjemmet, der handler via internettet. Af denne gruppe har næsten 3 ud af 10 handlet via nettet inden for det seneste år. Figuren indikerer, at det er mere udbredt at handle via internettet i hovedstadsområdet end i resten af landet. I Københavns og Frederiksberg kommuner har tæt på halv-delen med internetadgang benyttet internettet til e-handel. Viborg Amt er det sted, hvor brugen af internettet til e-handel har det mindste omfang, da kun knap hver femte i dette amt har e- handlet. Af hele befolkningen med internetadgang angiver mere end hver tredje, der ikke handler via nettet (men som har mulighed for det), bekymring for sikkerhed som den væsentligste barriere. Næsten ligeså mange ønsker muligheden for at se varen, inden de køber den og undlader derfor at handle elektronisk. Figur 11 illustrerer de regionale udsving i forhold til de to væsentligste begrundelser for ikke at benytte sig af e-handel. Det er generelt, at sikkerheden nævnes som væsentligste barriere kun i Roskilde og Frederiksborg amter regner flere den manglende mulighed for at se produktet inden køb som et større problem. Sikkerhedsrisikoen synes at have en særlig indflydelse på andelen af bornholmske internetbrugere, der ikke handler via nettet. Af dem anfører 52 procent sikkerhedsrisikoen som årsag til at handle på anden vis. (25 of 209) [07/07/ :17:06]

26 IT-anvendelse fordelt på indholdskategorier Figur 12 og 13 måler regionernes internetanvendelse opdelt i en række indholdskategorier. Til forskel fra de foregående afsnits målinger af internetanvendelse er disse tal ikke baseret på interviewsvar, men derimod på direkte observationsmålinger af den enkelte brugers vaner i løbet af uge via en såkaldt cookie installeret på brugerens pc, som kan generere talmaterialet. Brugeren har angivet den pc, som anvendes mest, hvad enten pc en er i hjemmet eller på arbejdspladsen. Figur 12 illustrerer brugen af kategorierne nyheder, kunst og kultur, ferie og fritid og mennesker og sundhed. Kunst og kultur kategorien inkluderer også "det sker/i byen", musik og film. Fritid og ferie kategorien inkluderer også hobby, private hjemmesider og computerspil. Mennesker og sundhed kategorien inkluderer motion, kontakt og dating. Det skal bemærkes, at Københavns og Frederiksberg kommuner i denne sammenhæng er lagt sammen med Københavns Amt. Figuren viser, at 6 ud af 10 brugere på landsplan besøger hjemmesider vedrørende ferie og fritid. Denne kategori er mest besøgt i Ribe og Storstrøms amter, nemlig af knap 3 ud af 4 brugere. I de samme amter finder man den største andel brugere, der besøger hjemmesider i kategorien mennesker og sundhed. I hele landet besøger 35 procent denne kategori, mens andelen i de på-gældende amter er cirka 10 procentpoint større. Kunst og kulturhjemmesider besøges af flest brugere i Ribe Amt, og endelig er nyhedskategorien mest populær i Ringkøbing Amt. (26 of 209) [07/07/ :17:06]

27 Figur 13 illustrerer brugen af hjemmesider om erhverv, sex og erotik, IT og teknologi og offentlige hjemmesider. Der er flest brugere, der benytter sig af offentlige hjemmesider i Bornholms Amt, hvor 12 procent besøger denne kategori mod 8 procent i hele landet. Kategorien besøges af færrest i Roskilde Amt med bare 4 procent. Mens 4 ud af 10 besøger IT og teknologi-hjemmesider på landsplan, besøges de af cirka hver anden bruger i Nordjyllands, Ribe, Vejle, Storstrøms og Vestsjællands amter. Næsten 1 ud af 3 besøger hjemmesider om sex og erotik på landsplan, mens de besøges af henholdsvis 42, 36, 36 og 38 procent af brugerne i Ringkøbing, Ribe, Vejle og Vestsjællands amter. Erhvervskategorien besøges af 42 procent på landsplan, men af knap hver anden i Ribe Amt. Figur er blevet til gennem et spørgeskema til internet med brugerne om deres internetvaner og holdninger til brugen. Undersøgelsen benyttes således til at kvalificere den erfarede viden fra observationsteknikken (anvendt i figur 12 og 13). Internetbrugerne er blevet spurgt via et spørgeskema på internettet om antallet af s, de typisk sender i løbet af en uge. Det skal derfor bemærkes, at resultatet er repræsentativt i forhold til internetbrugere, men formentlig overvurderet i forhold til personer, som ikke bruger internettet så ofte. (27 of 209) [07/07/ :17:06]

28 1 ud af 4 internetbrugere sender mellem 20 og 49 s om ugen. Næsten 7 ud af 10 har en e- mail-frekvens på mellem 5 og 49 om ugen. Der er flest af de intensive -brugere i hovedstadsområdet og i Århus og Vejle amter, hvor 8 procent sender mere end 100 s om ugen. Mere end hver fjerde internetbruger i Storstrøms, Vestsjællands og Bornholms amter sender mellem 10 og 19 s om ugen. Det betyder, at der i denne region ikke sendes særligt mange s. Nordjyllands, Ringkøbing og Viborg samt Sønderjyllands, Ribe og Fyns amter har flest brugere 1 ud af 5 der sender under 5 e- mails om ugen. I disse regioner sendes dermed heller ikke lige så mange s som omkring storbyerne. Næsten 3 ud af 4 internetbrugere anvender e- mail både privat og i forbindelse med arbejde, jævnfør figur 15. Denne brug både professionelt og privat er mest udbredt i hovedstadsområdet med 78 procent af brugerne. I Sønderjyllands, Ribe og Fyns amter gør dette sig gældende for 63 procent af brugerne, mens 1 ud af 3 brugere fra denne region udelukkende anvender til privatbrug, hvilket er mere end i de øvrige regioner. Tendensen til kun at bruge i arbejdssammenhæng er lille på landsplan og har kun små regionale variationer. (28 of 209) [07/07/ :17:06]

29 Vejen til nye hjemmesider går for mere end 8 ud af 10 brugeres vedkommende blandt andet gennem søgemaskiner, jævnfør figur 16. Dette er en landsdækkende tendens uden markante regionale forskelle. Der er flest brugere i Nordjyllands, Ringkøbing og Viborg amter, der inspireres af reklamer til at besøge nye hjemmesider. På landsplan får cirka hver anden bruger anbefalet nye hjemmesider af venner og kollegaer. Af figur 17 fremgår, at 2 ud af 3 brugere, overvejende besøger hjemmesider, de tidligere har besøgt. I Storstrøms, Vestsjællands og Bornholms amter gør dette sig gældende for 3 ud af 4 brugere. Det næstmest udbredte mønster i internetbrugen er kombinationen af at besøge nye og velkendte hjemmesider. Dette gør sig gældende for 3 ud af 10 brugere på landsplan og for færre brugere i Storstrøms, Vestsjællands og Bornholms amter, hvor hver fjerde bruger surfer på internettet på denne måde. Der er kun få brugere i hele landet, der overvejende besøger nye hjemmesider og endnu færre, der udelukkende besøger velkendte hjemmesider. 81 procent af brugerne på landsplan bruger mobiltelefon til samtale. I Nordjyllands, Ringkøbing og Viborg amter bruger 86 procent af internetbrugerne mobiltelefon til samtale, hvilket er den højeste andel i landet. Der er flest, der bruger mobiltelefon til SMS i Sønderjyllands, Ribe og Fyns amter og færrest i Storstrøms, Vestsjællands og Bornholms amter. På landsplan benytter cirka hver anden bruger SMS. via mobiltelefon er mest udbredt i Storstrøms, (29 of 209) [07/07/ :17:06]

30 Vestsjællands og Bornholms samt Sønderjyllands, Ribe og Fyns amter, mens den mest udbredte anvendelse af WAP finder sted i Storstrøms, Vestsjællands, og Bornholms samt Nordjyllands, Ringkøbing og Viborg amter. Disse regioner har 6 procent WAP-brugere. Den største andel af brugere, som surfer på internettet via mobiltelefon, findes i Sønderjyllands, Ribe og Fyns amter. Der er dog stadig tale om en lav udbredelse. Det gør sig også gældende for de øvrige kategorier, der viser mere avanceret brug af mobiltelefon Der skal i de kommende år fokuseres på, at virksomhedernes omfattende IT-anvendelse også medfører omstilling til nye digitale forretningsprocesser, som indeholder de store besparelsespotentialer. IT for alle - Danmarks fremtid. IT- og telepolitisk redegørelse og handlingsplan 2002, side Virksomhedernes IT-andvendelse i regionerne > > Andelen af virksomheder, der anvender IT, ligger over gennemsnittet i hovedstadsområdet, samt i Fyns, Sønderjyllands, Ribe, Århus og Vejle amter. > Virksomheder i Århus og Vejle amter ligger lidt overraskende under gennemsnittet for virksomheder med internetadgang, da disse amter på øvrige områder ligner hovedstadsområdet mere. (30 of 209) [07/07/ :17:06]

31 > Andelen af virksomheder, der foretager finansielle transaktioner, er med 79 procent i Vestsjællands, Storstrøms og Bornholms amter højere end landsgennemsnittet. Andelen er med 68 procent lavest i Nordjyllands, Ringkøbing og Viborg amter. > Der er en tendens til, at andelen af virksomheder, der anvender internettet til kommunikation med offentlige myndigheder, falder, jo længere vestpå i landet virksomhederne ligger. > Virksomhedernes syn på IT-sikkerhed varierer i høj grad amterne imellem. I Vestsjællands, Storstrøms og Bornholms amter oplever markant flere virksomheder risikoen for hacking og virus som en stor barriere for IT-anvendelsen, sammenlignet med Fyns, Sønderjyllands og Ribe amter. Det er overraskende, at der på dette område er så stor forskel på de to landsdele. Virksomheder med IT I hele landet anvender 95 procent af virksomhederne IT i form af pc eller lignende. Både hovedstadsområdet og Fyns, Sønderjyllands og Ribe amter ligger med 97 procent over gennemsnittet, jævnfør figur 1. Århus og Vejle amter ligger også en smule over gennemsnittet med 96 procent. Resten af landets virksomheder bruger ikke i lige så høj grad IT. De små forskelle afspejler formentlig det forhold, at traditionelle erhverv er mere udbredt i de tyndere befolkede amter, og at servicesektoren er mere udbredt i de tætbefolkede amter, jævnfør figur 2 i det indledende kapitel. (31 of 209) [07/07/ :17:06]

32 Virksomheder med internetadgang I hele landet er der 89 procent af virksom-hederne, som har internetadgang. Hovedstads-området ligger med 93 procent over gennemsnittet, jævnfør figur 2. Fyns, Sønderjyllands og Ribe amter ligger også en smule over gennemsnittet med 91 procent. Der er 87 procent af resten af landets virksomheder, som har internetadgang. Det er overraskende, at virksomheder i Århus og Vejle amter også ligger på dette niveau, da disse amter på øvrige områder ligner hovedstadsområdet mere. Der er en markant forskel på andelen af virksomheder med egen hjemmeside, når man sammenligner hovedstadsområdet med resten af landet, jævnfør figur 3. I hovedstadsområdet har 72 procent af virksomhederne egen hjemmeside, hvilket er en markant højere andel i forhold til resten af landet. Andelen for virksomheder på det øvrige Sjælland og i Bornholms Amt er 59 procent. Det er næsten det samme for Århus og Vejle amter. I virksomhederne i Fyns, Sønderjyllands, (32 of 209) [07/07/ :17:06]

33 Ribe, Nordjyllands, Viborg og Ringkøbing amter er andelen med hjemmeside procent. I disse amter er der således et stort potentiale for yderligere udbredelse af hjemmesider. Det er dog også virksomhederne i Fyns, Sønderjyllands og Ribe amter, der er mest optimistiske med hensyn til etableringen af en hjemmeside i den nærmeste fremtid. Her forventer 13 procent af virksomhederne at få en hjemmeside i år, det vil sige forskellen mellem de 56 procent, som allerede havde en hjemmeside i 2001, og de 69 procent, som forventer at have en hjemmeside i Ved hjælp af elektronisk dataudveksling, EDI, kan virksomhederne overføre blanketlignende dokumenter mellem edbsystemer, for eksempel fakturaer fra leverandør til kunde. Af figur 4 fremgår, at EDI er mest udbredt blandt virksomheder i Århus og Vejle amter, hvor 20 procent anvender dette system. EDI er mindst udbredt i Nordjylland, Viborg og Ringkøbing amter, hvor 14 procent af virksomhederne anvender det. 18 procent af virksomhederne på landsplan anvender EDI. (33 of 209) [07/07/ :17:06]

34 Intranet er en type hjemmeside, der kun er tilgængelig internt i den enkelte virksomhed. Ekstranet er en hjemmeside, der ude-lukkende er gjort tilgængelig for en afgrænset gruppe uden for den enkelte virksomhed. På landsplan har 24 procent af virksomhederne intranet, og 13 procent har ekstranet. Undersøgelser viser, at udbredelsen af begge former for hjemmeside stiger markant med virksomhedernes størrelse (Danmarks IT-status 2002:26). Intranet er mest udbredt i hovedstadsområdet, idet 33 procent af virksomhederne i denne region har intranet, jævnfør figur 5. I resten af landet er der mellem 17 og 22 procent af virksomhederne, der benytter intranet. Spredningen på andelen af virksomheder, der benytter ekstranet er på 8 til 18 procent. Betydningen af virksomhedens størrelse er tydelig. 33 procent af virksomhederne med over 100 ansatte har ekstranet, og den regionale variation skal ses i lyset af dette forhold. (34 of 209) [07/07/ :17:06]

35 Virksomhedernes væsentligste formål med internetanvendelsen Virksomhederne anvender i høj grad internettet til finansielle transaktioner, når de befinder sig i et kundeforhold. 72 procent af virksomhederne i hele landet med internetadgang foretager således finansielle transaktioner over nettet, jævnfør figur 6. Andelen af virksomheder, der foretager finansielle transaktioner, er med 79 procent et godt stykke højere end landsgennemsnittet i Vestsjællands, Storstrøms og Bornholms amter. Andelen er med 68 procent lavest i Nordjyllands, Ringkøbing og Viborg amter. Hvorvidt virksomhederne anvender internettet til at kommunikere med offentlige myndigheder varierer en del fra region til region. Gennemsnittet for hele landet er 53 procent. 64 procent af virksomhederne i hovedstadsområdet anvender internettet til dette formål, og der er en tendens til, at udbredelsen falder, jo længere vestpå i landet virksomhederne ligger. I Nordjyllands, Ringkøbing og Viborg amter er der under 40 procent, som kommunikerer med offentlige myndigheder over internettet. Generelt er der 24 procent af virksomhederne med internetadgang, der rekrutterer personale over internettet. Andelen er med 39 procent højest i hovedstadsområdet og næsthøjest i Århus og Vejle amter med 23 procent. I resten af landet varierer udbredelsen fra 10 til 17 procent. (35 of 209) [07/07/ :17:06]

36 40 procent af virksomhederne i hele landet med internetadgang har afgivet ordrer elektronisk, jævnfør figur 7. Denne andel er oppe på 50 procent i hovedstadsområdet, men for resten af landet ligger andelen forholdsvist jævnt mellem 34 og 37 procent. Der er ikke nær så mange virksomheder, som har modtaget ordrer over internettet. På landsplan er det 23 procent. Virksomhederne i hovedstadsområdet ligger med 27 procent en smule over gennemsnittet, hvor der for resten af landet er en variation mellem 18 og 24 procent. Barrierer for brug af IT I det følgende præsenteres en række forskellige barrierer for de danske virksomheders anvendelse af IT. IT-udgifter opfattes af 14 procent af virksom-hederne i Danmark som en stor barriere. 40 procent af de danske virksomheder betragter i nogen grad ITudgifter som en barriere, jævnfør figur 8. Fyns, Sønderjyllands og Ribe amter skiller sig ud fra resten af landet ved, at hele 26 procent af virksomhederne ikke anser ITudgifter for at være en nævneværdig barriere. Mellem 10 og 16 procent af virksomhederne i de enkelte regioner ser højere IT-udgifter end forventet som en stor barriere. Som illustreret i figur 9 er for hurtig introduktion af nye software-versioner en (36 of 209) [07/07/ :17:06]

37 stor barriere for brugen af IT i 17 procent af de danske virksomheder. 35 procent af de danske virksomheder ser i nogen grad ny software som barriere for anvendelse af IT. Der er et udsving fra 31 procent af virksomhederne i Nordvestjylland til 40 procent af virksomhederne på det øvrige Sjælland og i Bornholms Amt. Mellem 15 og 18 procent af virksomhederne vurderer mangel på ITkvalificeret personale som en stor barriere for IT-anvendelsen i virksomhederne. Andelen er højest i Vestsjælland, Storstrøms og Bornholms amter, jævnfør figur 10. Andelen, der ikke anser manglen på ITkvalificeret arbejdskraft som en barriere, er med 28 procent højere i hovedstadsområdet end i resten af landet. Andelen er faldende, jo længere væk fra hovedstadsområdet man kommer. I resten af landet er andelen på 20 procent bortset fra Fyns, Sønderjyllands og Ribe amter, hvor den er på 24 procent. Virksomhedernes syn på IT-sikkerhed varierer i høj grad amterne i mellem. I Vestsjællands, Storstrøms og Bornholms amter oplever 33 procent af virksomhederne risikoen for hacking og virus som en stor barriere for internetanvendelsen, jævnfør figur 11. Andelen er 24 procent i Fyns, (37 of 209) [07/07/ :17:06]

38 Sønderjyllands og Ribe amter. Det er umiddelbart overraskende, at der på dette område er så stor forskel på de to landsdele. De fleste virksomheder vurderer i nogen grad risiko for hacking og virus som en barriere for IT-anvendelsen. Betalingsformidling kan eksempelvis være betaling med Dankort via internettet. Det høje antal virksomheder, for hvem dette spørgsmål ikke er relevant, kan forklares med den relativt begrænsede udbredelse af denne betalingsmåde. På landsplan mener knap hver fjerde virksomhed, at usikkerhed ved denne betalingsform ikke er en nævneværdig barriere, jævnfør figur 12. De regionale udsving er begrænsede, og på landsplan finder 15 procent af virksomhederne, at usikkerhed ved betalingsformidling har stor betydning som barriere for ITanvendelsen. Det er også et fremskridt, at der i de senere år er sat fokus på, hvilke videnbaserede og IT-relaterede væksterhverv, der befinder sig i Danmark og hvor de er placeret. Dermed er de første brikker lagt til fremtidens erhvervsstruktur et nyt Danmarkskort, hvor alle ikke skal være lige gode til det samme, men hvor hele Danmark har en rolle at spille i fremtidens vidensamfund. IT for alle - Danmarks fremtid. IT- og telepolitisk redegørelse og handlingsplan 2002, side 6. (38 of 209) [07/07/ :17:06]

39 1.4 IT-erhvervet i regionerne > > Der er flest IT-virksomheder i Københavns Amt. Det gælder for IT-engroshandels-, IT-industri- og telekommunikationsvirksomheder. > Den største stigning siden 1994 i IT-erhvervets andel af arbejdsstederne i den private sektor er sket i Københavns Kommune. > 11 procent af de nye virksomheder i den private sektor er IT-virksomheder. > Etableringsraten for IT-virksomheder er højest i Frederiksberg og Københavns kommuner, og derefter følger Storstrøms, Bornholms og Fyns amter. > De højeste IT-omsætningstal findes i hovedstadsområdet, Århus, Nordjyllands, Sønderjyllands, Ringkøbing og Vejle amter. Hovedstads-området står dog for næsten to tredjedele af den samlede omsætning. > Der er stor forskel på, hvilke IT-erhverv amternes IT-omsætninger stammer fra. Over 70 procent af IT-omsætningerne i Sønderjyllands og Frederiksborg amter kommer fra IT-engroshandel. I Nordjyllands og Ringkøbing amter findes den største andel af omsætningen inden for IT-industri Tabel 1: Antal IT-arbejdssteder i IT-erhvervet, Amter ITindustri ITengroshandel Telekommunikation IT-konsulent IT-erhverv i alt Kbh. Kommune (39 of 209) [07/07/ :17:06]

40 Frb. Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt og Bornholms Amt Fyns Amt (40 of 209) [07/07/ :17:06]

41 Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt (41 of 209) [07/07/ :17:06]

42 Danmark Kilde: Danmarks Statistik, 2002 Betegnelsen IT-erhvervene dækker en række erhverv, hvis produkter og serviceydelser er mere eller mindre direkte relateret til informationsteknologiens udbredelse og anvendelse. Den internationalt harmoniserede definition tager udgangspunkt i den internationale branche-nomenklatur, ISIC. De underliggende principper for denne definition af IT-erhvervene er følgende: For IT-industriens vedkommende skal produkterne: Være beregnet til behandling og kommunikation af information, herunder også transmission og fremvisning, gøre brug af elektronisk behandling til at opfange, måle og/eller lagre information om fysiske fænomener eller kontrollere fysiske processer. For IT-serviceerhvervenes vedkommende må produkterne/serviceydelserne: Være beregnet til at muliggøre informationsbehandling og kommunikation via elektroniske medier. Definitionen opdeler IT-erhvervene i: IT-industri samt IT-serviceerhverv, der opdeles i tre undergrupper: IT-engroshandel Telekommunikation IT-konsulentvirksomhed Den afgrænsning af IT-erhvervene, der anvendes i denne publikation, afviger på et enkelt punkt fra den internationale definition, ved en mere snæver afgrænsning af IT-engroshandel. IT-konsulentvirksomheder/arbejdssteder er den type IT-virksomhed, der er flest af på landsplan. Totalt er der ITkonsulentvirksomheder, jævnfør tabel 1. (42 of 209) [07/07/ :17:06]