Bilag Gennemgang af forslag om nye skatteregler for investeringsforeninger November 2011

Transkript

1 1. UCITS IV-direktivet Med henblik på at skærpe konkurrencen på det europæiske marked, giver UCITS IV-direktivet investeringsinstitutterne mulighed for at markedsføre sig over landegrænserne i EU. Herudover giver UCITS IV-direktivet bl.a. følgende muligheder: A) Administrationspas. Det vil sige, at en UCITS beliggende i en medlemsstat kan administreres af et investeringsforvaltningsselskab (IFS) beliggende i en anden medlemsstat. Stordriftsfordele opnås ved, at et IFS beliggende i en medlemsstat kan administrere UCITS i flere medlemsstater. B) Etablering af Master-feeder strukturer. Det vil sige, at en UCITS Feeder kan nøjes med at have en investering, nemlig en investering i en anden UCITS Master. Ifølge direktivet skal mindst 85 % af feederens formue være placeret i masteren. Den resterende del af formuen kan være investeret i kontanter eller derivater. Stordriftsfordele opnås ved, at investeringerne kan samles i en master, som kan have flere feedere og øvrige investorer. De enkelte feedere kan tilpasses forskellige markeder og kundegrupper. C) Cross-border mergers. Det vil sige, at en UCITS i en medlemsstat kan fusioneres med en UCITS i en anden medlemsstat. Stordriftsfordele kan opnås ved, at UCITS beliggende i flere medlemsstater fusioneres til en UCITS ved en grænseoverskridende fusion. UCITS IV-direktivet indeholder ikke en harmonisering af skattereglerne. Set fra en dansk synsvinkel er problemet, at de danske skatteregler ikke i tilstrækkelig grad understøtter de nye muligheder, som UCITS IV-direktivet giver. Nedenfor er angivet i hvilket omfang de danske skatteregler understøtter UCITS IV direktivet, og der foretages en sammenligning med skattereglerne i Luxembourg og Irland. Endvidere er angivet om de danske regler udgør en konkurrencebegrænsning. Barrierer i den danske skattelovgivning i forhold til UCITS IV Danmark Luxembourg Irland Konkurrence begrænsning A. Mulighed for at IFS kan administrere en udenlandsk investeringsforening B. Mulighed for etablering af masterfeeder strukturer C. Mulighed for skattefri grænseoverskridende fusioner af investeringsforeninger Nej. Der er risiko for, at et udenlandsk Ja Ja Ja investeringsinstitut vil blive anset for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark. Nej. Danske udbytteskatter på Ja Ja Ja udlodninger til udenlandske feedere er en hindring for etablering af en dansk master. Ja 1 Ja Ja Nej Det er vigtigt, at danske investeringsinvesteringsforeninger kan udnytte de muligheder som UCITS IV giver og blive konkurrencedygtige med udenlandske UCITS. Det er derfor nødvendigt at justere de danske skatteregler, så et dansk IFS kan administrere udenlandske UCITS, uden at dette betyder, at den udenlandske UCITS bliver skattepligtig i Danmark. Endvidere bør udbytteskatten på udlodninger afgrænses i forhold til udenlandske investorer, så det bliver muligt at etablere danske mastere. 2. Danske skatteregler og international konkurrence I de senere år er der sket en liberalisering af de danske skatteregler, så udenlandske UCITS har nem adgang til det danske marked. Skattereglerne giver ikke danske investeringsforeninger en tilsvarende uhindret adgang til det europæiske marked. Det skyldes, at 1 En dansk udloddende investeringsforening kan indgå i en skattefri fusion med en udenlandsk UCITS under betingelse af, at den udenlandske UCITS er udloddende efter danske regler, dvs. opfylder betingelserne i LL 16 C. Fusion af en dansk investeringsforening omfattet af ABL 19 med en udenlandsk UCITS kan ikke ske skattefrit på investorniveau, men da danske investorer er lagerbeskattede har det mindre betydning. 1

2 de danske investeringsforeninger er underlagt en skattemæssig regulering, som i praksis medfører, at danske investeringsforeninger er mindre attraktive for udenlandske investorer end udenlandske UCITS. Konkurrencen på det europæiske marked kommer primært fra UCITS domicileret i Luxembourg og Irland. I skemaet nedenfor er i hovedtræk angivet skattereglerne for UCITS i de pågældende lande. Det er endvidere angivet, om de danske skatteregler virker konkurrencebegrænsende for de danske investeringsforeninger. Beskatning af danske investeringsforeninger sammenlignet med UCITS i Luxembourg og Irland Danmark Luxembourg Irland Konkurrence begrænsning Beskatning på foreningsniveau Skattefri 2 Nej Udbytteskat på udlodninger fra investeringsforeningen Mulighed for at etablere andelsklasser Udbytter fra udenlandske aktier pålægges udbytteskat i det land, hvor selskabet er beliggende (kildelandet). Udbytteskatten kan typisk nedsættes til 15 pct., hvis der foreligger en dobbeltbeskatningsaftale mellem det land, hvor investeringsforeningen er hjemmehørende og kildelandet. Dansk udbytteskat, selv Ingen udbytteskat, da de udbytter en UCITS Ja om de udbytter modtager allerede er beskattet i kildelandet. foreningen modtager allerede er beskattet i kildelandet. Begrænset mulighed Ja Ja De særlige danske regler om udbytteskat på udlodninger fra investeringsforeninger medfører en konkurrencebegrænsning, fordi udenlandske investorer vil opleve en ekstraomkostning i forhold til andre investeringsalternativer og en administrativ byrde ved tilbagesøgning af danske udbytteskatter efter dobbeltbeskatningsaftalerne. Herudover betyder de begrænsede danske muligheder for at kunne etablere andelsklasser, at de danske investeringsforeninger er henvist til at oprette særlige afdelinger for at tilgodese forskellige typer af investorer og markeder, hvilket forhøjer omkostningerne for investorerne. 3. Danske udbyderes konkurrencesituation på det europæiske marked Europæiske UCITS er kendetegnet ved, at de henvender sig til massemarkedet. Til det brede marked findes der skattemæssigt to typer af investeringsforeninger i Danmark; udloddende investeringsforeninger, som årligt skal opgøre en minimumsudlodning efter ligningslovens (LL) 16 C, og investeringsforeninger omfattet af aktieavancebeskatningslovens (ABL) 19 (såkaldte investeringsselskaber). Aktiebaserede udloddende investeringsforeninger (LL 16 C) er ikke anvendelige over for udenlandske investorer. Det skyldes, at minimumsudlodningen opgøres efter særlige danske regler, og at der skal indeholdes dansk udbytteskat af udlodningen. En udenlandsk investor, der ønsker en eksponering i aktier, er derfor normalt henvist til at investere i en dansk investeringsforening omfattet af ABL 19. Det betyder, at danske udbydere skal tilbyde to typer af aktiebaserede investeringsforeninger. Dels udloddende aktiebaserede investeringsforeninger (LL 16 C) til danske investorer og dels ABL 19 foreninger (investeringsselskaber), der primært forbeholdes udenlandske investorer og lagerbeskattede danske investorer (selskaber, pensionsmidler og virksomhedsskatteordningen). Dette medfører dobbeltadministration med øgede omkostninger og lavere afkast til investorerne til følge. 2 Danske investeringsforeninger omfattet af ABL 19 (investeringsselskaber) skal dog svare 15 pct. skat af udbytter fra danske aktier, men er i øvrigt helt skattefri. Luxembourgske investeringsforeninger skal i visse tilfælde årligt svare en mindre formueafgift på 0,01-0,05 pct. 2

3 4. Udenlandske udbyderes konkurrencesituation på det danske marked En række danske investorer er i dag lagerbeskattede af deres investeringer i værdipapirer, herunder investeringsbeviser. Det gælder selskaber og alle pensionsmidler. De nævnte investortyper har derfor ikke en særlig præference for at købe udloddende investeringsforeninger omfattet af LL 16 C, idet de ikke opnår skattemæssige fordele herved. De kan derfor købe både danske og udenlandske investeringsforeninger omfattet af ABL 19. Det vil sige, at de udenlandske investeringsforeninger ikke skal opfylde særlige udlodningsregler for denne type af investorer. Vælger en udenlandsk UCITS at foretage en udlodning til investorerne, vil der ikke være nogen lokal udbytteskat. Den danske investor skal selv sørge for at medtage afkastet, dvs. avancer og eventuelle udlodninger i sin indkomstopgørelse. Udloddende investeringsforeninger omfattet af LL 16 C henvender sig primært til personers frie midler. I de senere år er der sket en forenkling af skattereglerne, der har givet udenlandske UCITS en nem adgang til at opnå status som udloddende investeringsforening efter LL 16 C. Skatteministeriet har den 24. august 2011 sendt et lovforslag om enklere beskatning af udlodninger fra investeringsforeninger mv. i høring (i det følgende benævnt Skatteministeriets lovudkast), som forbedrer mulighederne yderligere. Udenlandske UCITS kan således vælge at opgøre en såkaldt teknisk minimumsudlodning efter reglerne i ligningslovens 16 C. Minimumsudlodningen skal ikke de facto udloddes til investorerne, og det udenlandske UCITS behøver ikke at oprette en særlig afdeling eller andelsklasse til danske investorer. De danske investorer skal medtage den tekniske udlodning i deres indkomstopgørelse. For at undgå en dobbeltbeskatning ved salg af beviserne opskrives anskaffelsessummen på beviserne med den tekniske udlodning, som ikke er udloddet men allerede beskattet. Den udenlandske UCITS skal ikke indeholde dansk udbytteskat af udlodningen. Det gælder hvad enten den udenlandske UCITS vælger at opgøre en teknisk minimumsudlodning, eller om det de facto vælger at foretage en udlodning til investorerne. Det forhold, at udenlandske UCITS ikke skal indeholde dansk udbytteskat af udlodningerne, giver dem en konkurrencemæssig fordel sammenlignet med danske investeringsforeninger, som er forpligtet til at indeholde dansk udbytteskat. 5. Forslag til ændringer i den danske skattelovgivning Nedenfor er angivet hvilke ændringer i skattelovgivningen, der er nødvendige for, at danske investeringsforeninger og IFS er kan blive konkurrencedygtige på det europæiske marked. Forslagene, som er angivet i prioriteret rækkefølge, er: 1. Administrationspas 2. Udbytteskatter på udlodninger fra danske investeringsforeninger a. Investeringsforeninger omfattet af ABL 19 b. Investeringsforeninger omfattet af LL 16 C 3. Investeringsfunde 4. Andelsklasser 5. Master-feeder 6. Mulighed for akkumulering af avancer Konsekvenserne af hvert forslag vurderes ud fra følgende kriterier: Forbedrer dansk konkurrenceevne, dvs. i hvilket omfang forslaget vil medføre, at danske investeringsforeninger og IFS er bliver konkurrencedygtige overfor udenlandske udbydere. Skaber danske arbejdspladser, dvs. i hvilket omfang forslaget vil føre til flere danske arbejdspladser med øget skatteprovenu for den danske stat til følge. Enkelhed i regelsættet, dvs. i hvilket omfang forslaget vil forenkle de gældende regler. Letter forståelsen for investor, dvs. i hvilket omfang forslaget vil betyde, at investorerne får lettere ved at forstå reglerne Retfærdighed, dvs. i hvilket omfang forslaget betyder, at investorerne bliver beskattet lempeligere eller hårdere end andre investorer, som er i en sammenlignelig situation. 3

4 Tab af skatteprovenu på investorniveau, dvs. om ændringen vil indebære tab af skatteprovenu som følge af, at beskatningen af investorerne lempes. Robusthed over for misbrug, dvs. om ændringen vil betyde, at der opstår mulighed for skattetænkning. 1. Administrationspas UCITS IV-direktivet giver mulighed for, at europæiske UCITS etableret i en medlemsstat kan administreres af IFS er beliggende i en anden medlemsstat. Hvis et dansk IFS administrerer en udenlandsk UCITS, er der imidlertid risiko for, at den udenlandske UCITS bliver skattepligtig i Danmark. Det skyldes, at den danske skattelovgivning har regler om, at udenlandske selskaber mv. kan blive skattepligtige i Danmark efter reglerne om fast driftssted eller ledelsens sæde. Hvis en udenlandsk UCITS bliver skattepligtig i Danmark vil det blandt andet kunne betyde, at der skal indeholdes dansk udbytteskat af eventuelle udlodninger fra den udenlandske UCITS. Forslag 1: Administrationspas For at undgå, at en udenlandsk UCITS (Investeringsfund eller investeringsselskab) bliver skattepligtig i Danmark, så bør der indføres regler om, at udenlandske UCITS administreret af et dansk IFS, ikke kan blive skattepligtige i Danmark. Det bemærkes, at lignende regler allerede er indført i flere europæiske lande for at tilpasse intern skattelovgivning til UCITS IV. Forslagets konsekvenser Kriterier Konsekvenser Forbedrer dansk konkurrenceevne Ja. Meget betydelig konkurrenceevneforbedring, idet en ændring af reglerne er en nødvendig forudsætning for, at udenlandske investeringsinstitutter kan administreres af danske IFS er. Skaber danske arbejdspladser Ja. Det må forventes, at danske pengeinstitutter, der driver UCITS i udlandet, fremover vil lade disse administrere af danske IFS er med danske arbejdspladser og øget skatteprovenu til følge. Endvidere vil danske IFS er kunne vinde nye markeder i udlandet. Enkelhed i regelsættet Ja. Ændringen indebærer, at reglerne bliver helt klare. De gældende regler om fast driftssted og ledelsens sæde, som efter omstændighederne kan finde anvendelse på udenlandske investeringsforeninger, giver anledning til fortolkningstvivl. Letter forståelsen for investor Uændret Tab af skatteprovenu på investorniveau Nej Retfærdighed Uændret Robusthed over for misbrug Ja. Det kan dog overvejes, om ændringen alene skal have virkning for europæiske investeringsinstitutter, der er under tilsyn af myndighederne i deres hjemland eller evt. begrænset til UCITS. 2. Udbytteskat på udlodninger fra danske investeringsforeninger a. ABL 19 investeringsforeninger Hvis en udenlandsk investor køber en dansk investeringsforening omfattet af ABL 19, så vil en avance ved indløsning af beviset kunne hjemtages uden dansk skat. Mange udenlandske investorer lægger imidlertid vægt på at modtage en årlig udlodning. Det kan være af forretningsmæssige årsager, eller fordi de udenlandske investorer i deres hjemland er underlagt regler, som stiller krav om et løbende afkast. I dette tilfælde er det i praksis ikke muligt at investere i en dansk investeringsforening omfattet af ABL 19, som vælger at udbetale et årligt udbytte. Det skyldes, at en udlodning bliver pålagt dansk udbytteskat, hvilket typisk medfører en ekstraomkostning for investor. Efter de gældende regler pålægges udlodninger fra ABL 19 foreninger en udbytteskat på 28 pct. (2011). Det gælder uanset, at udbytter fra danske og udenlandske aktier allerede er pålagt en skat på typisk 15 % på foreningsniveau, og at udenlandske investorer generelt er undtaget fra dansk skat af renter på obligationer. Udbytteskatten på 28 pct. kan dog nedsættes til typisk 15 pct., hvis Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsaftale med investors bopælsland. Det betyder, at danske investeringsforeninger med ABL 19 status ikke er konkurrencedygtige i udlandet, idet udbytteskatten på udlodninger er en ekstra skat. Udenlandske investorer, der investerer via en dansk investeringsforening, vil for det første være 4

5 dårligere stillet end hvis de havde foretaget investeringen direkte i de underliggende værdipapirer. For det andet vil en udenlandsk investor med fordel kunne vælge en UCITS hjemmehørende i eksempelvis Luxembourg eller Irland, hvor der ikke er nogen udbytteskat på udlodninger fra investeringsinstitutterne. Udenlandske investorer er efter gældende regler ikke skattepligtige til Danmark af eventuelle avancer ved salg/indløsning af beviser. Udlodninger bør derfor også være undtaget for dansk udbytteskat, idet det ikke bør have nogen betydning, om en udenlandsk investor realiserer et afkast på sin investering i form af en avance ved salg/indløsning eller ved et udbytte. I tabellen nedenfor sammenlignes en dansk investeringsforening omfattet af ABL 19, der vælger at foretage en udlodning, med en direkte investering i de underliggende værdipapirer og en udenlandsk UCITS. Som det fremgår, er det alene den danske skat på foreningens udlodning, som fører til overbeskatning af investorerne. Beskatning i Danmark af udenlandske investorer i en udbyttebetalende dansk investeringsforening efter ABL 19 Indkomst i foreningen hhv. hos investor: Eksempel 1: Udbytte fra danske aktier Dansk Udenlandsk Iinvesteringsforeninforening eller investerings- efter ABL 19 direkte investering udenlandske aktier (1) Dansk Iinvesteringsforening efter ABL 19 Udenlandsk investeringsforening eller direkte investering Udenlandsk Investeringsforeninforening eller investerings- efter ABL 19 direkte investering Indkomstart Indtægt Dansk udbytteskat Refunderbar skat 13 Nettoindtægt Foreningen udlodder nettoindtægten Udbytteskat på 28% -23,8 0-23, Refunderbar skat 11, , Nettoudbytte til kunden 72, , Merbeskatning i forhold til alternativer 12,75 12,75 15 Note 1: Efter betaling af udenlandske udbytteskatter Eksempel 2: Udbytte fra Eksempel 3: Andre indtægter Forslag 2a: Udbytteskat investeringsforeninger omfattet af ABL 19 Ved at afgrænse udenlandske investorers skattepligt i kildeskatteloven og selskabsskatteloven, så den ikke omfatter udlodninger fra en investeringsforening omfattet af ABL 19, vil det være muligt at fjerne udbytteskatten. Det vil betyde, at udenlandske investorer skattemæssigt stilles på samme måde, som hvis de havde foretaget en investering direkte i de underliggende værdipapirer. Forslagets konsekvenser Vurderingskriterier Konsekvenser Forbedrer dansk konkurrenceevne Ja. De nuværende regler, hvorefter der skal indeholdes dansk udbytteskat af eventuelle udlodninger udgør en hindring for, at danske udbydere kan sælges deres produkter til udenlandske investorer. Skaber danske arbejdspladser Hvis udbytteskatten fjernes for udenlandske investorer vil konkurrenceevne blive forbedret væsentligt med flere danske arbejdspladser og øget skatteprovenu til følge. Enkelhed i regelsættet Ja. Reglerne vil blive mere enkle, idet der ikke er nogen dansk beskatning, hvad enten en udenlandsk investor realiserer sit afkast ved salg af beviser i investeringsforeningen eller ved at modtage en udlodning fra investeringsforeningen. Letter forståelsen for investor Ja. Ændringen vil lette forståelsen for den udenlandske investor. Tab af skatteprovenu på investorniveau Nej. Investeringsforeninger omfattet af ABL 19, og som udbetaler udbytte, markedsføres ikke overfor udenlandske investorer i dag, idet udbytteskatten udgør en hindring. Der vil derfor ikke være noget provenutab ved at ændre reglerne. Retfærdighed Ja. Højere grad af retfærdighed, idet alt afkast, hvad enten det er i form af avancer på 5

6 Robusthed over for misbrug andele eller udlodninger, beskattes ens. Endvidere beskattes udenlandske investorer, som om de havde foretaget investeringen direkte i de underliggende værdipapirer, idet der på foreningsniveau betales skat af danske aktieudbytter. Ja. Det bør dog overvejes om reglerne også bør gælde for almindelige ApS er og A/S omfattet af ABL 19, idet disse kan være almindelige hovedaktionærselskaber mv. b. Udloddende investeringsforeninger omfattet af LL 16 C Efter gældende regler pålægges udlodninger efter LL 16 C en udbytteskat på 28 pct. (2011). Udbytteskatten rammer afdelingens udbytter, renter og avancer. Rene obligationsbaserede afdelinger er dog undtaget fra udbytteskat. Udbytteskatten kan eventuelt nedsættes efter en dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og bopælslandet. Den danske udbytteskat rammer som nævnt alle udbytter, renter og avancer. Hvis en udenlandsk investor havde foretaget investeringen direkte i de underliggende værdipapirer ville alene udbytter fra danske aktier blive pålagt en udbytteskat. Forskellene er illustreret i nedenstående tabel: Beskatning i Danmark af udenlandske investorer i en udbyttebetalende dansk investeringsforening efter LL 16C Indkomst i foreningen hhv. hos investor: Eksempel 1: Udbytte fra danske aktier Dansk Investeringsforening efter LL 16C Udenlandsk investeringsforening eller direkte investering Dansk Udenlandsk Investeringsforeninforening eller investerings- efter LL 16C direkte investering i aktieforening Dansk Investeringsforening efter LL 16C Udenlandsk investeringsforening eller direkte investering Dansk Udenlandsk Investeringsforeninforening eller investerings- efter LL 16C direkte investering Indkomstart Indtægt Dansk udbytteskat Refunderbar skat 13 Nettoindtægt Foreningen udlodder nettoindtægten Udbytteskat på 28% , Refunderbar skat , Nettoudbytte til kunden , Merbeskatning i forhold til alternativer 0 12, Note 1: Efter betaling af udenlandske udbytteskatter Eksempel 2: Udbytte fra udenlandske aktier (1) Eksempel 3: Realiserede aktiegevinster og anden indkomst Eksempel 4: Al indkomst i ren obligationsforening Som det fremgår, er der ingen overbeskatning i en ren obligationsforening jf. eksempel 4. Der er heller ikke overbeskatning, når foreningerne, modtager et dansk aktieudbytte, som videreudloddes til investorerne jf. eksempel 1. Alle øvrige afkastelementer i foreninger, som har mindst én aktie i porteføljen, skal efter lovgivningen indgå i udlodningen i en sådan forening. Som det ses af eksempel 2 og 3, fører dette til en overbeskatning, hvorfor foreningstypen ikke anvendes af udenlandske investorer i dag. Udenlandske investorers skattepligt bør derfor justeres, så en udenlandsk investor i næste led kun skal svare dansk udbytteskat af den del af udlodningen, der stammer fra danske aktier. Dermed bliver dansk udbytteskat i overensstemmelse med udbytteskattens oprindelige formål kun pålagt den del af udlodningerne til udenlandske investorer, som stammer fra udbytter fra danske aktieselskaber 3. Forslag 2b: Udbytteskat på investeringsforeninger omfattet af LL 16 C Udenlandske investorers skattepligt til Danmark jf. kildeskatteloven og selskabsskatteloven kan med fordel afgrænses, så investorerne bliver stillet på samme måde, som hvis de havde foretaget investeringen direkte i de underliggende værdipapirer. Derved kan udbytteskatten afgrænses, så den kun omfatter danske aktieudbytter, der videreudloddes fra en investeringsforening, der anvender LL 16C. Forslagets konsekvenser Vurderingskriterier Konsekvenser Forbedrer dansk konkurrenceevne Ja. De nuværende regler, hvorefter der skal indeholdes dansk udbytteskat af 3 Det bemærkes, at Frankrig i foråret 2011 har gennemført en tilsvarende ændring, så udenlandske investorer i en fransk UCITS alene bliver beskattet af franske aktieudbytter. Ændringen er gennemført for at tilpasse de franske regler til UCITS IV direktivet. 6

7 Skaber danske arbejdspladser Større enkelhed i regelsættet Letter forståelsen for investor Tab af provenu på investorniveau Retfærdighed Robusthed over for misbrug eventuelle udlodninger udgør en hindring for, at danske udbydere kan sælges deres produkter til udenlandske investorer. Hvis udbytteskatten fjernes for udenlandske investorer vil konkurrenceevne blive forbedret væsentligt og der vil blive skabt danske arbejdspladser med øget skatteprovenu til følge. Uændret. Ja. Ændringen vil lette forståelsen for investor, idet det ikke er logisk, at der skal indeholdes dansk udbytteskat af hele udlodningen, herunder den del af udlodningen som stammer fra avancer og udbytter på udenlandske aktier, som ikke er skattepligtige i Danmark, hvis den udenlandske havde investeret direkte i de underliggende værdipapirer. Nej. Udloddende aktiebaserede investeringsforeninger omfattet af LL 16 C markedsføres ikke overfor udenlandske investorer i dag, idet udbytteskatten udgør en hindring. Der vil derfor ikke være noget provenutab ved at ændre reglerne. Ja. LL 16 C bygger på et transparensprincip, hvor man tilstræber, at investorerne beskattes på samme måde, som hvis de havde foretaget investeringen direkte i de underliggende værdipapirer. I overensstemmelse med transparensprincippet vil udenlandske investorer kun skulle betale udbytteskat af den del af udlodningen, der hidrører fra udbytter fra danske aktier. Den udenlandske investor vil derfor blive beskattet, som hvis investeringen blev foretaget direkte i de underliggende aktier. Ja. Der bør dog evt. indføres regler om, at udbytter, der stammer fra danske aktier altid skal udloddes fra foreningen, uanset om der er modregningsberettigede tab. Derved sikres, at investeringsforeningen bliver pligtig at afregne udbytteskatten. 3. Investeringsfunde En arbejdsgruppe nedsat af Finanstilsynet afgav i foråret 2011 rapport om andre UCITS-strukturer end den nuværende foreningsstruktur. Rapporten har udmøntet sig i et udkast til lovforslag om ændring af lov om investeringsforeninger mv., som er sendt i høring. Lovforslaget åbner op for, at der i Danmark skal være mulighed for at etablere UCITS i form af Selskaber for Investering med KApital, der er Variabel (i forkortet form benævnt SIKAV) og investeringsfunde. Efter UCITS-direktivet har de to modeller den samme investorbeskyttelse som de nuværende investeringsforeninger. SIKAV s og investeringsfunde kan ifølge forslaget ikke etableres som non-ucits. Formålet er navnlig, at danske udbydere af investeringsforeninger af konkurrencemæssige hensyn skal have mulighed for at udbyde netop de typer UCITS, som udenlandske investorer kender og foretrækker. Investeringsforeningsstrukturen er således en særegen dansk struktur, som ikke er kendt i udlandet. Også på dette punkt er det vigtigt, at skattereglerne understøtter initiativet ved at give mulighed for, at de nye investeringsfunde kan anvendes bredt overfor både private og institutionelle investorer i Danmark og i udlandet. En investeringsfund er til forskel fra en foreningsstruktur og en SIKAV ikke en selvstændig juridisk person med egen ledelse. Investeringsfundens aktiver ejes kollektivt af investorerne og administreres af et investeringsforvaltningsselskab (IFS). Investeringsfunden er således alene til stede i kraft af IFS et. Selvom investorerne principielt ejer en ideel andel af de underliggende værdipapirer i funden, så kan investorernes kreditorer dog ikke gøre udlæg i selve fundens værdipapirer, men er henvist til at søge sig fyldestgjort i investorernes andele i investeringsfunden. Skatteministeriet har i et kapital i rapporten konkluderet, at investeringsfunde efter gældende skatteregler ikke vil være selvstændige skattesubjekter, idet skattereglerne følger den civilretlige kvalifikation 4. Det betyder, at investorerne hver især vil skulle beskattes af deres andel af udbytter, renter og gevinster og tab på investeringsfundens aktiver, dvs. beskatning efter det såkaldte transparensprincip. I investeringsfunde med mange investorer, vil det i praksis være umuligt at gennemføre en sådan beskatning som følge af de meget omfattende opgørelses- og rapporteringskrav. Det skyldes blandt andet, at investorerne anses for at have afstået en andel af de underliggende investeringer i funden, når der træder nye investorer ind i investeringsfunden. 4 Skattemyndighedernes praksis har dog været svingende. 7

8 Den skattemæssige behandling af nuværende og nye typer af UCITS i dansk skattelovgivning kan illustreres som følger. Det bemærkes, at der er taget højde for de ændringer, som følger af Skatteministeriets lovudkast. Skattemæssig behandling af eksisterende og nye typer UCITS ABL 19 LL 16 C Kontoførende Transparent (investeringsselskab) Foreningsstruktur SIKAV Investeringsfund En forudsætning for, at investeringsfunde skal kunne markedsføre sig bredt over for offentligheden er derfor, at investeringsfunde får mulighed for at blive anset for at være selvstændige skattesubjekter, så investorerne kan blive beskattet efter reglerne for investeringsselskaber (ABL 19) eller udloddende investeringsforeninger (LL 16C) Afgørende for den skattemæssige status af investeringsfunde i forhold til selskabsskatteloven/aktieavancebeskatningsloven kunne være, om andelene er bevisudstedende, dvs. omsættelige eller ej. Denne sondring har den fordel, at den allerede kendes fra investeringsforeningerne, hvor sondringen fastlægger om en investeringsforening anses for kontoførende eller ej. Forslag 3: Investeringsfunde Bevisudstedende investeringsfunde skal have mulighed for at være omfattet af selskabsskatteloven, så de kan sælges bredt til private investorer i Danmark og udlandet. Forslagets konsekvenser Vurderingskriterier Konsekvenser Forbedrer dansk konkurrenceevne Ja. Investeringsfunde kan anvendes efter hensigten i lov om investeringsforeninger. De nedsætter administrationsomkostningerne, da de er nemme at oprette og administrere, idet de ikke har toleddet ledelse mv. Skaber danske arbejdspladser Ja. Konkurrenceevneforbedringen vil skabe danske arbejdspladser med øget skatteprovenu til følge, idet omkostningerne for danske udbydere bliver mindre. Enkelhed i regelsættet Uændret. Der er tale om kendte beskatningsformer, som det bliver muligt at anvende på investeringsfunde. Letter forståelsen for investor Ja. Allerede kendte beskatningsmodeller vil også kunne anvendes for investeringsfunde. Tab af skatteprovenu på investorniveau Nej. Der er tale om kendte beskatningsformer, som det bliver muligt at anvende på investeringsfunde. Retfærdighed Uændret. Robusthed over for misbrug Ja. Beskatningen af investeringsfunde vil ske efter reglerne i ABL 19, LL 16 C, dvs. kendte beskatningsmodeller, som ikke medfører risiko for misbrug. Værnsreglen i selskabsskattelovens 1, stk. 6 og 7, bør opretholdes. Det vil sige, at en investeringsfund, der er certifikatudstedende beskattes som investeringsselskab efter ABL 19, hvis der er få investorer mv. 4. Andelsklasser Efter gældende regler er flere andelsklasser i en og samme afdeling pr. definition alle omfattet af ABL 19 (investeringsselskaber), dog med mulighed for, at alle klasser i en afdeling kan have status som udloddende, hvis den ene er ex-kupon. Efter Skatteministeriets lovudkast skal der dog fremover kunne etableres flere udloddende klasser omfattet af LL 16C i samme afdeling, hvis klasserne differentierer mellem omkostninger og basisvaluta. Skattereglerne bør ikke begrænse mulighederne for at etablere andelsklasser, udover hvad der følger af den civilretlige regulering, medmindre det kan begrundes af konkrete skattemæssige hensyn. 5 Forudsætter at Skatteministeriets lovudkast vedtages 8

9 Med dette udgangspunkt kan der med fordel etableres adgang til, at en afdeling kan opdeles i flere udloddende klasser, der anvender afledte finansielle instrumenter til valutaafdækning. En sådan ændring vil indebære, at en udloddende afdeling kan tilbyde to andelsklasser hhv. med og uden afdækning af væsentlige valutarisici. Det er meget almindeligt på det europæiske marked. Det udlodningspligtige afkast af en valutaafdækning opgøres efter lagerprincippet, så brug af derivater til valutaafdækning kan ikke påvirke udlodningens størrelse på tværs af andelsklasserne. Hvis der gives mulighed for valutaafdækning bør derivaterne ved vurderingen af, om der er tale om en aktieafdeling eller obligationsafdeling værdiansættes til markedsværdien. Efter de gældende regler skal derivater værdiansættes til værdien af de underliggende aktiver. Det indebærer, at en udloddende klasse i en aktieafdeling kan blive omkvalificeret til en obligationsafdeling, idet et derivat ikke medregnes i aktieandelen. Supplerende vil det være en fordel at etablere adgang til at udbyde andelsklasser med forskellige prissystemer for andelene jf. Finanstilsynets bekendtgørelse herom. I Danmark er det almindeligt at bruge det såkaldte dobbeltprissystem, mens der i udlandet anvendes et såkaldt enkeltprissystem. Da differentieringen her er i samme kategori som differentiering af omkostningsniveau og basisvaluta, vil der ikke ske nogen påvirkning af udlodningen på tværs af andelsklasserne. Hvis disse ændringer gennemføres, vil det blive muligt at anvende samme udloddende afdeling til både danske og udenlandske investorer: Andelsklasse A henvender sig til danske investorer og har danske kroner som basisvaluta. Den er børsnoteret og skal derfor benytte dobbeltprissystemet. Den benytter ikke valutaafdækning. Andelsklasse B henvender sig til udenlandske investorer og har Euro som basisvaluta. Den anvender enkeltprissystemet og benytter valutaafdækning til euro. Forslag 4: Andelsklasser Der bør åbnes op for, at en udloddende afdeling omfattet af LL 16C kan opdeles i andelsklasser, som differentierer efter valutaafdækning og/eller efter prissystem Forslagets konsekvenser Vurderingskriterier Konsekvenser Forbedrer dansk konkurrenceevne Ja. Vil medføre en betydelig konkurrenceevneforbedring, da man undgår at skulle oprette og administrere flere investeringsforeninger med samme investeringsstrategi, idet tilpasning til de forskellige investortyper kan ske på klasseniveau. Skaber danske arbejdspladser Ja. Konkurrenceevneforbedringen vil skabe danske arbejdspladser med øget skatteprovenu til følge Enkelhed i regelsættet Uændret. Letter forståelsen for investor Ja. Investorerne vil generelt få færre investeringsforeninger at vælge imellem, når de skal træffe deres investeringsbeslutninger. Valget af investering skal i stedet ske på klasseniveau. Tab af skatteprovenu på investorniveau Nej. Investorerne i de forskellige klasser vil blive beskattet på samme måde, som hvis hver klasse blev tilbudt som en særskilt afdeling Retfærdighed Uændret. Robusthed over for misbrug Ja. Der ses ikke at være risiko for misbrug. 5. Master-feeder strukturer UCITS IV giver mulighed for etablering af master-feeder strukturer. Det vil sige, at en UCITS feeder kan nøjes med at have en investering, nemlig en investering i en anden UCITS master. Ifølge direktivet skal mindst 85 % af feederens formue være placeret i masteren. Den resterende del af formuen kan være investeret i kontanter eller derivater. Stordriftsfordelene opstår ved, at investeringerne kan samles i en master, som kan have flere feedere og øvrige investorer. De enkelte feedere kan tilpasses forskellige markeder og kundegrupper. 9

10 Danske udbytteskatter på udlodninger fra en dansk master til en udenlandsk feeder Når danske investeringsforeninger skal markedsføre sig på det europæiske marked, så vil man ofte skulle opfylde nogle krav fastsat i det enkelte lands skatteregler. Det kan være krav, at investeringsforeningen skal være forpligtet til årligt at foretage en minimumsudlodning, som beskattes hos de lokale investorer. Der kan også være tale om særlige rapporteringsregler, som er fastsat af de lokale skattemyndigheder af kontrolmæssige hensyn. For at opnå stordriftsfordele vil de danske udbydere dog typisk foretrække at markedsføre danske investeringsforeninger direkte over for udenlandske kunder. På nogle udenlandske markeder vil investorerne fortsat kunne have præferencer for at købe lokale investeringsforeninger. I disse tilfælde kan etablering af master-feeder strukturer være en mulighed, idet man kan opnå stordriftsfordele ved at etablere lokale feedere på forskellige markeder, som hver især investerer i samme danske master: UK investors DE investorer NO investorer UK feeder DE feeder NO feeder Dansk udbytteskat på udlodninger fra master! DK master Problemet i den viste master-feeder struktur er imidlertid, at der skal indeholdes dansk udbytteskat af en udlodning fra den danske master til de udenlandske feedere 6. De udenlandske investeringsforeninger er typisk skattefritaget som modstykke til, at der sker beskatning på investorniveau. Det betyder, at den danske skat vil være en ekstraomkostning, idet der ikke er en lokal skat at modregne den danske udbytteskat i. Hvis der i stedet var anvendt en master hjemmehørende i Luxembourg eller Irland, så ville der ikke skulle indeholdes nogen udbytteskatter af eventuelle udlodninger. Den danske udbytteskat betyder, at danske investeringsforeninger ikke kan anvendes som mastere på det europæiske marked. Tilsvarende vil udenlandske fund of funds ikke kunne investere i danske investeringsforeninger. Som beskrevet under pkt. 2 er danske udbytteskatter generelt en hindring for, at danske investeringsforeninger kan markedsføres i udlandet. Hvis udenlandske investorers skattepligt til Danmark afgrænses, så den kun omfatter skat af udbytte fra danske selskaber, og herunder danske aktieudbytter, der udloddes fra en investeringsforening, der anvender LL 16 C, så vil udbytteskatten også kunne afgrænses. I så fald vil problemet i relation til master-feeder strukturer også være løst. Andre forhold der vanskeliggør etablering af rent danske master-feeder strukturer Skatteministeriets lovudkast løser kun de øvrige skattemæssige problemer ved etablering af master-feeder strukturer delvist. Eksempelvis indebærer forslaget, at en udlodning fra en obligationsbaseret feeder, der investerer i en obligationsbaseret master, fremover vil være kapitalindkomst og ikke aktieindkomst som efter de gældende regler. I følgende situationer er beskatningen uhensigtsmæssig: Situation 1: Udloddende obligationsbaseret feeder efter LL 16 C udloddende obligationsbaseret master efter LL 16 C. I udlodninger fra feederen skal tilbageholdes udbytteskat, idet masteren skattemæssigt anses for en aktieinvestering, selvom den alene investerer i obligationer. Da feeder er 100 pct. obligationsbaseret, bør der ikke indeholdes nogen udbytteskat. 6 Der skal dog ikke indeholdes udbytteskat af en udloddende investeringsforening, der er obligationsbaseret. 10

11 Situation 2: Udloddende obligationsbaseret feeder Obligationsbaseret ABL 19 master. Samme problem som under situation 1. Situation 3: ABL 19 feeder udloddende obligationsbaseret master efter LL 16 C. Udlodning fra masteren bliver med 15 pct. skat i feeder. Gælder dog ikke, hvis master er 100 pct. obligationsbaseret eller ifølge vedtægterne ikke kan investere i danske aktier. I det tilfælde, hvor masteren investerer i danske aktier, burde der i feederen alene indeholdes skat, af den del af udlodningen, der konkret stammer fra udbytte på danske aktier. Ifølge forslag 2 b skal en udloddende investeringsforening altid være pligtig til årlig at udlodde udbytter på danske aktier. Hvis dette forslag gennemføres vil beskatningen i feederen på samme måde kunne afgrænses til udbytter, der hidrører fra danske aktier. Situation 4: ABL 19 feeder udloddende aktiebaseret master efter LL 16C. Udlodning fra masteren bliver pålagt 15 pct. skat i feeder. Gælder dog ikke, hvis masteren ifølge vedtægterne ikke kan investere i danske aktier. I det tilfælde, hvor masteren investerer i danske aktier, burde der på feeder niveau alene indeholdes skat af den del af udlodningen, der konkret stammer fra udbytte på danske aktier. Ifølge forslag 2 b skal en udloddende investeringsforening altid være pligtig til årlig at udlodde udbytter på danske aktier. Hvis dette forslag gennemføres vil beskatningen i feederen kunne afgrænses til udbytter, der hidrører fra danske aktier. Situation 5: ABL 19 feeder ABL 19 master. En eventuel udlodning fra masteren bliver beskattet med 15 pct. i feederen, mens der samtidig skal svares 15 pct. skat af eventuelle udbytter på danske aktier i masteren. Gælder dog ikke, hvis master ifølge vedtægterne ikke kan investere i danske aktier. Hvis masteren investerer i danske aktier, så bliver der af en eventuel udlodning fra master til feeder indeholdt 15 pct. skat. Det er ikke logisk, idet der i dette tilfælde allerede er betalt 15 pct. skat af danske udbytter i masteren. Reglen bør derfor ændres, således at en ABL 19 master i alle tilfælde kan udlodde skattefrit til feeder. Forslag 5: På baggrund af ovenstående bør følgende ændringer gennemføres: Udlodninger fra en udloddende feeder i en rent obligationsbaseret master-feeder struktur bør ikke pålægges udbytteskat. For udlodninger fra en udloddende master til en ABL 19 feeder bør skatten i feederen afgrænses til udbytter fra danske aktier. Udlodninger fra en ABL 19 master til en ABL 19 feeder bør være skattefri Forslagets konsekvenser Vurderingskriterier Konsekvenser Forbedrer dansk konkurrenceevne Ja. Etablering af master-feeder strukturer indebærer betydelige stordriftsfordele, idet værdipapirporteføljen ejes af masteren, mens feederne kan henvende sig forskellige investorgrupper. Skaber danske arbejdspladser Ja. Konkurrenceevneforbedringen vil skabe danske arbejdspladser med øget skatteprovenu til følge, idet danske investeringsforeninger opnår stordriftsfordele. Enkelhed i regelsættet Ja. De gældende regler for Master-feeder strukturer er unødigt komplicerede og en strømlining af reglerne vil skabe højere grad af enkelhed. Letter forståelsen for investor Uændret. Investor vil fortsat skulle træffe beslutning om, hvilken investeringsforening /feeder/master, der er mest hensigtsmæssig. Tab af skatteprovenu på investorniveau Nej. Det foreslås, at udenlandske UCITS ikke skal betale dansk udbytteskat af eventuelle udlodninger. Da dansk udbytteskat hindrer etablering af danske mastere med udenlandske feedere, vil der ikke være noget provenutab, idet disse muligheder ikke anvendes i dag. Retfærdighed Uændret Robusthed over for misbrug Ja. Der ses ikke at være risiko for misbrug. 6. Akkumulering af avancer Udloddende investeringsforeninger, der lever op til LL 16C, skal opgøre en minimumsudlodning, som omfatter alle realiserede avancer på værdipapirer. Det skaber en lang række konkurrencemæssige udfordringer, da der i en lang række andre lande 7 ikke er nogen krav om, at realiserede avancer skal udloddes for at sikre den korrekte beskatning. I stedet beskattes investorerne af deres avancer, når de sælger investeringsbeviset. 7 Eksempelvis England og Tyskland 11

12 Det danske krav om, at alle realiserede avancer skal udloddes blev indført ved skattereformen i Indtil da skulle investeringsforeningerne udlodde realiserede obligationsavancer og avancer på aktier under tre års ejertid, men nu er der indført pligt til også at udlodde avancer på aktier med mere end tre års ejertid til investorerne. Udlodningspligt på realiserede avancer harmonerer dårligt med investeringsforeningernes egenart som følge af: 1. At foreningen efter lovgivningen har pligt til på forlangende af et medlem at indløse dennes andel af formuen med midler, der hidrører fra formuen. Det fører til salg af værdipapirer, da formuen næsten udelukkende skal være anbragt i værdipapirer. Realiserede avancer forårsaget af denne realisation skal ifølge LL 16 C udloddes som skattepligtigt udbytte til de tilbageværende medlemmer, fordi den såkaldte udlodningsregulering ikke neutraliserer virkningen. De tilbageværende investorer skal følgelig betale skat af en udlodning, som er forårsaget af de udtrædende investorers handlinger - sidemandsbeskatning. 2. At foreningen omlægger porteføljen som led i den almindelige formuepleje. Foreningen kan ikke undlade denne formuepleje, som man er forpligtet til at gennemføre for at varetage investorernes interesser i henhold til vedtægterne. Dette er i øvrigt hele formålet med en investeringsforening. De nugældende regler betyder, at udlodning af realiserede avancer periodevis kan føre til meget store udlodninger. Det giver følgende effekter for investorerne: 1. Investorerne får færre valgmuligheder, fordi udenlandske investeringsforeninger har vanskeligt ved at administrere reglerne. 2. Investorerne får behov for at geninvestere udlodningen for ikke at udhule deres opsparing. Det øger investorernes omkostninger til kurtage og gebyrer 3. Investorerne beskattes eller får fradrag, fordi andre investorer træder ind og ud af foreningen. Hvis foreningen har gevinst på sine værdipapirer fremrykkes skatten, og hvis foreningen har tab udskydes skatten 4. Nye investorer løber en risiko for at modtage en skattepligtig udlodning, som skyldes avancer, der er optjent før køb af investeringsbeviser. Det fremrykker skatten og efterlader et urealiseret tab på investeringsbeviserne 5. Investorer med ret til skattefrie kursgevinster 8 får frataget denne ret, fordi avancen konverteres til skattepligtigt udbytte. 6. Investorerne bliver løbende beskattet via udlodningen, når afkastet er positivt, men får først fradrag for tab, når de sælger deres investeringsbeviser. Det resulterer i en løbende overbeskatning i forhold til den direkte investering i aktier 7. Investorerne overbeskattes i forvejen af udbytter på udenlandske aktier jf. eksemplet nedenfor. Det er derfor ikke rimeligt at avancer skal udloddes med fremrykket beskatning til følge hos investorerne. Eksempel: Direkte investering i udenlandske aktier kontra investering i udloddende investeringsforening Det forudsættes, at en investeringsforening investerer i udenlandske aktier, eksempelvis i amerikanske selskaber. USA opkræver 15 % skat på udbytter. Ved en direkte investering i aktierne, vil investor kunne fratrække den amerikanske skat ved opgørelsen af den danske skat (og få såkaldt credit). Foretager investor investeringen i eksempelvis amerikanske aktier igennem en udloddende investeringsforening er der ikke fradrag for den amerikanske skat i investors indkomstopgørelse: Direkte investering Udloddende investeringsforening Bruttoudbytte 100 Bruttoudbytte 100 US udbytteskat -15 US udbytteskat -15 Nettoudbytte 85 Udlodning fra 85 investeringsforening Dansk udbytteskat af 28 Dansk udbytteskat af -23,8 bruttoudbytte, 28 pct. af 100 udlodning fra investeringsforening, 28 pct. af 85 Credit for US -15 Netto efter skat 61,2 udbytteskat i dansk skat Netto efter skat 72 Effektiv beskatning i procent 38,8 Effektiv beskatning i 28 8 Fordi de tidligere var omfattet af kr. s reglen 12

13 procent Eksemplet viser, at investor, der ved en direkte investering i amerikanske aktier betaler 28 pct. dansk skat af et udbytte, bliver beskattet med 38,8 pct. af udbytterne, hvis investeringen i de samme aktier alternativt foretages via en dansk udloddende investeringsforening. Der findes flere muligheder for at håndtere de nævnte udfordringer: Model 1 Fuld akkumulering af avancer Skattekommissionen anbefalede at fjerne udlodningspligten på realiserede avancer 9 og skabe den samme situation som i andre lande. Derved opnås, at investor beskattes som følge af sin egen handling salg af investeringsbeviset. Det vil fjerne alle seks ulemper, som er nævnt ovenfor. Endvidere vil forslaget bane vejen for, at der kan etableres investeringsforeninger, som har udloddende og akkumulerende andelsklasser i samme afdeling. Det øger mulighederne for stordrift, blandt andet fordi en dansk aktør vil kunne benytte den samme investeringsforening til både danske og udenlandske investorer. En sådan ændring vil ikke påvirke det samlede provenu til staten. For danske investorer med fri opsparing vil der ske en mindre udskydelse af den skat, der ville være faldet på udlodningen. I stedet beskattes det samme beløb, når investor sælger sit investeringsbevis. Udskydelsen gælder ikke for pensionsopsparing og for selskaber og fonde, fordi de er lagerbeskattede. Denne effekt må ses i sammenhæng med, at Investorerne i forvejen overbeskattes af udbytter på udenlandske aktier jf. punkt 7 ovenfor. Model 2 Delvis akkumulering af avancer Da avancer opstået som følge af porteføljeomlægninger bliver beskattet ved den direkte investering, kan en mindre vidtgående løsning gå ud på, at udlodningspligten alene skal omfatte realiserede avancer, der opstår som følge af den løbende porteføljepleje. Det kan realiseres teknisk enkelt gennem den såkaldte udlodningsregulering. Regulering har til formål at justere foreningens pligt til at udbetale udbytte. Hvis en investor træder ud af foreningen nedsættes udlodningspligten som modstykke til, at den udtrædende investor beskattes af hele sin gevinst ved salg af investeringsbeviset. Udlodningsreguleringen omfatter i dag alene de realiserede afkast. Vores forslag er, at udlodningsreguleringen justeres, så udtrædende investorer populært sagt også tager deres andel af de urealiserede avancer på foreningens værdipapirer med ud af foreningen. Det vil være naturligt, fordi de udtrædende investorer beskattes af hele deres gevinst ved salg af investeringsbeviser uanset om foreningen har realiseret gevinsten eller ej. Forslaget vil stort set give samtidighed i beskatningen i forhold til den direkte investering: 1. Der vil fortsat være en vis løbende overbeskatning i forhold til den direkte investering i værdipapirer, fordi investorerne bliver løbende beskattet via udlodningen, når afkastet er positivt, men først får fradrag for tab, når de sælger deres investeringsbeviser. Og fordi udenlandske aktieudbytter ligeledes overbeskattes. 2. Udlodningsreguleringsmetoden er til gengæld ikke 100 % præcis. Præcisionen er dog langt større end ved de nugældende skatteregler, som i nogle tilfælde medfører en markant udskydelse af beskatningen og i andre tilfælde en markant fremrykning af beskatningen. Dermed vil forslaget stort set sikre en ligestilling mellem køb af investeringsbeviser og direkte investering i aktier. Det vil helt fjerne ulempe nr. 3 og delvist fjerne ulempe nr. 2,3,4, 5 og 6 i oversigten ovenfor. Forslag 6: Mulighed for akkumulering af avancer Det ene forslag er at tillade fuld akkumulering af realiserede avancer i lighed med situationen i en række andre lande. Det blev anbefalet af Skattekommissionen. Derved opnås, at investor alene beskattes som følge af sine egne handlinger, og samtidig elimineres en række skadevirkninger for investorerne. Det andet forslag er at tillade delvis akkumulering af avancer, som modstykke til at udtrædende investorer er beskattet af deres gevinst. En justering af udlodningsreguleringen kan sikre ligestilling mellem køb af investeringsbeviser og direkte investering i aktier. 9 Renteindtægter, aktieudbytter og alle andre elementer, skal fortsat være omfattet af udlodningspligten i henhold til LL 16C for at sikre den løbende beskatning. 13

14 Forslagets konsekvenser Vurderingskriterier Konsekvenser Forbedrer dansk konkurrenceevne Ja. Fuld akkumulering af avancer svarer til den internationalt gængse norm og skaber fuld mulighed for etablering af andelsklasser. Delvis akkumulering er også gunstig, men fører ikke til de fulde fordele. Skaber danske arbejdspladser Ja. Fuld akkumulering øger konkurrencen på det danske marked fra udenlandske aktører, men til gengæld bliver danske aktørers potentiale langt større i forhold til de udenlandske markeder. Det skyldes blandt andet, at fuld brug af andelsklasser bliver en realitet, hvilket vil skabe danske arbejdspladser med øget skatteprovenu til følge. Enkelhed i regelsættet Ja. Fuld akkumulering vil forenkle i betydelig grad og delvis akkumulering i lidt mindre grad Letter forståelsen for investor Ja. Betydeligt nemmere at forstå, da investeringsbeviset anerkendes som et værdipapir ved fuld akkumulering. Delvis akkumulering øger også forståelsen Tab af skatteprovenu på investorniveau Nej. Fuld akkumulering: Skatten af avancer på de underliggende værdipapirer i investeringsforeningen udskydes dog indtil den private investor afstår sine andele i investeringsforeningen. Delvis akkumulering: Ingen udskydelse eller fremrykning, hvilket er en langt bedre situation end ved bevarelse af de nuværende skatteregler. For lagerbeskattede investorer er skatteprovenuet uændret, idet såvel realiserede som urealiserede avancer og tab årligt skal medregnes i den skattepligtige indkomst. Retfærdighed Uændret. Ved fuld akkumulering udskydes skattebetalingen ved positive afkast men til gengæld bliver der en større ligestilling i forhold til direkte investering i værdipapirer. Ved delvis akkumulering er metoden ikke 100 % præcis, men ligestillingen i forhold til den direkte investering fastholdes. Robusthed over for misbrug Ja. Der ses ikke at være risiko for misbrug 14