Øje på uddannelse. Øje på uddannelse, 2009/01. Analyse af praktikpladspotentialet på EUD-området

Transkript

1 Øje på uddannelse Analyse af praktikpladspotentialet på EUD-området Øje på uddannelse, 2009/01 Analyse af praktikpladspotentialet på EUD-området Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D, 2300 København S lo@lo.dk Tlf.: Web: Marts

2 Forord Praktikpladser er nøglen til øget gennemførsel En praktikplads er det bærende element i en erhvervsuddannelse og i de danske vekseluddannelser. Hvert år søger flere tusinde unge fra erhvervsskolerne en praktikplads for at fuldføre deres uddannelse, men alt for mange får ikke en praktikplads, og risikerer derfor at afbryde deres uddannelse. Udfordringen er altså at sikre at eleverne får en praktikplads, og derved har mulighed for at fuldføre deres uddannelse. LO bakker op om regeringens målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse i Målsætningen er helt nødvendig, hvis danske virksomheder fortsat skal klare sig i den globale konkurrence. Men en ting er regeringens ambitiøse målsætninger, noget andet er realiteter. Målsætningen kan ikke opfyldes, hvis eleverne stoppes op midt i uddannelsen, fordi de ikke kan få en praktikplads. Derfor kommer den nuværende finanskrise på det værst tænkelige tidspunkt. Det er nu ekstra vigtigt at etablere et uddannelsessystem, der kan håndtere svingninger i konjunkturerne. Denne undersøgelse af praktikpladspotentialet viser, at selv ved anvendelse af den snævreste definition på praktikpladspotentialet, vurderes det, at der teoretisk set burde være et tilstrækkeligt grundlag til de praktikpladssøgende elever. Praktikpladspotentialet er størst i den private sektor, men også i kommunerne findes en stor andel af uudnyttede praktikpladssteder. Det skal bemærkes, at det i rapporten ikke har været muligt at medtage Social- og sundhedsuddannelserne, hvorved disse endnu ikke er medregnet i det offentlige praktikpladspotentiale. Umiddelbart ser det ud til, at det er ligetil at udnytte praktikpladspotentialet, men erfaringen viser, at vekseluddannelserne traditionelt set har haft svært ved at udnytte virksomhedernes potentiale fuldt ud. Dette giver især i perioder med lav økonomisk vækst problemer med at have det fornødne antal praktikpladser. Der er derfor brug for at nytænke nogle alternativer til ordinære praktikpladser. En sådan nytænkning er LO s forslag om at oprette praktikpladscentre rundt omkring i landet, så de elever, der ikke kan få en praktikplads, kan færdiggøre deres uddannelse på centre, der kommer så tæt på virkelighedens virksomheder som muligt. Praktikpladscentrene vil være et godt supplement til vekseluddannelserne, som er blandt verdens bedste, men som desværre også er meget konjunkturfølsomme. Dertil kommer at kapitalintensive produktionsanlæg, for stor specialisering, faktiske produktionsforhold og en snæver bemanding kan vanskeliggøre praktikken, og dermed have betydning for antallet af lærepladser. God læselyst! Ejner K. Holst LO-sekretær

3 Analyse af praktikpladspotentialet på EUD-området UNI C marts 2009

4 Analyse af praktikplads potentialet på EUD-området UNI C marts 2009 Version 1.1 Af Chefkonsulent Claus Jensen

5 Indhold 1 Resume Baggrund Datagrundlag EASY-P CVR Metode Begrænsninger og forbehold Kodninger Definition Praktikpladspotentiale I Praktikpladspotentiale IIa Praktikpladspotentiale IIb Resultater Virksomhederne bag Uddannelsesaftalerne Potentialet I Potentialet IIa Potentialet IIb Praktikpladssøgende Konklusion Appendikser Appendiks 1 undersøgelsesdesign Appendiks 2 tabeller vedrørende uddannelsesaftaler Appendiks 3 tabeller vedrørende potentiale I Appendiks 4 tabeller vedrørende potentiale IIa Appendiks 5 tabeller vedrørende potentiale IIb... 97

6

7 5 1 Resume Udgangspunktet for tidligere og nuværende opgørelser over praktikpladssituationen er individorienteret. Opgørelserne beskriver indgåede og igangværende aftaler for hver måned. Denne opgørelse tager udgangspunkt i virksomhederne og deres uddannelseskapacitet. Målet er, at få skabt en opgørelse over de allerede godkendte praktikpladser og praktikvirksomheder både dem, der har én eller flere igangværende uddannelsesaftaler, og dem der ikke bliver brugt i øjeblikket. Endvidere ønskes en opgørelse over antallet af virksomheder, der endnu ikke er godkendt, men som har potentialet til at indgå som praktikvirksomhed. Datagrundlaget udgøres af erhvervsskolernes studieadministrative system og CVR-registret. For hver produktionsenhed, både dem der har en uddannelsesaftale og dem der ikke har, er data vedrørende geografi, selskabsform, branche, antal ansatte og status for praktikpladsgodkendelse tilgængelige. For alle uddannelsesaftaler kendes endvidere uddannelsesindgangen og uddannelsesretningen. Alle virksomheder i normal drift er medtaget. Social- og sundhedsuddannelserne indgår endnu ikke i praktikpladsstatistikken. Praktikpladspotentialet opgøres på 3 måder: antallet af virksomheder, der pt. ikke har én eller flere uddannelsesaftaler antallet af praktikpladsgodkendte virksomheder, der pt. ikke har én eller flere uddannelsesaftaler antallet af praktikpladsgodkendte virksomheder, hvor der højst er gået 2 år siden sidste uddannelsesaftale, og som pt. ikke har én eller flere uddannelsesaftaler

8 6 Virksomhederne bag: I alt indgår produktionsenheder. 96 % af produktionsenhederne er private virksomheder 96 % af produktionsenhederne har færre end 20 ansatte (7 %) af produktionsenhederne er godkendt som praktikpladssted 55 % af de godkendte praktikpladssteder er inden for brancherne: handel samt bygge og anlæg Uddannelsesaftalerne: I september 2008 var der aktive uddannelsesaftaler 49 % af aftalerne er inden for uddannelsesindgangene: merkantil samt bygge og anlæg Knap (4 %) af produktionsenhederne har én eller flere uddannelsesaftaler 57 % af de praktikpladsgodkendte produktionsenheder har én eller flere uddannelsesaftaler 53 % af produktionsenhederne, der har en uddannelsesaftale, har netop én aftale 97 % af produktionsenhederne med en aftale er fra den private sektor Praktikpladspotentialet: (96 %) af produktionsenhederne har ikke en uddannelsesaftale (43 %) af de praktikpladsgodkendte produktionsenheder har ikke en uddannelsesaftale Der er praktikpladsgodkendte produktionsenheder, hvor der højst er gået 2 år siden sidste aftaleudløb, der er uden en uddannelsesaftale på opgørelsestidspunktet Der er et praktikpladspotentiale i samtlige regioner og kommuner, lidt større i hovedstadsregionen Praktikpladspotentialet er størst i den private sektor, men også i kommunerne findes en stor andel af uudnyttede praktikpladssteder. Bygge og anlæg er én af de bedst udnyttede brancher, idet 71 % af de praktikpladsgodkendte produktionsenheder inden for denne branche har én

9 7 eller flere uddannelsesaftaler. Der er dog stadig over godkendte, men uudnyttede praktiksteder, inden for bygge og anlæg Inden for handel er kun halvdelen af de praktikpladsgodkendte produktionsenheder udnyttet Praktikpladspotentialet er størst i de mindre virksomheder, dvs. produktionsenheder med under 20 ansatte Praktikpladssøgende: I 2008 har der været et månedligt bruttobehov i omegnen af praktikpladser. Uddannelsesindgange med flest praktikpladssøgende er merkantil (744 i september 2008) samt bygge og anlæg (661 i september 2008). Selv ved anvendelse af den snævreste definition på praktikpladspotentialet, antallet af praktikpladsgodkendte virksomheder, hvor der højst er gået 2 år siden sidste uddannelsesaftale, og som pt. ikke har én eller flere uddannelsesaftaler, vurderes, at der teoretisk set burde være et tilstrækkeligt grundlag til de nuværende praktikpladssøgende. Men praktikpladspotentialet på erhvervsuddannelserne er samlet set et komplekst område, og der er flere faktorer, der har betydning for praktikpladspotentialet. Bag tallene kan der gemme sig flaskehalsproblemer inden for enkelte uddannelsesretninger med og uden adgangsbegrænsning. Endvidere kan der være geografirelaterede misforhold, således at bopæl/uddannelsessted og uudnyttet praktiksted ligger geografisk adskilt. Ligeledes kan kapitalintensive produktionsanlæg, for stor specialisering, faktiske produktionsforhold og en snæver bemanding vanskeliggøre praktikken, og dermed have betydning for antallet af lærepladser.

10 8 2 Baggrund Praktikpladssituationen på erhvervsuddannelsesområdet beskrives månedligt af UNI C for undervisningsministeriet i notater med tilhørende bilagstabeller ( Derudover er det muligt i den dynamiske praktikpladsapplikation at se centrale opgørelser for indgåede og igangværende aftaler for hver måned. I de dynamiske databaser er det yderligere muligt at underopdele på blandt andet uddannelsesindgang, geografi og branche. For eleverne kan der differentieres efter køn, alder og etnicitet. Den dynamiske database samt vejledning i anvendelse og de anvendte definitioner kan findes på: Praktikpladsdata.aspx Endvidere udarbejdes en samlet årsstatistik inden for erhvervsuddannelserne. Den seneste er dateret 4. november 2008: Aarsstatistik.aspx. Baggrunden for årsstatistikken er ønsket om at komme lidt dybere bag de komplekse og detaljerede oplysninger, der præsenteres i månedsstatistikkerne. Udgangspunktet for den nuværende opgørelse over praktikpladssituationen er således individorienteret. Landsorganisationen i Danmark (LO) har ønsket en opgørelse der tager udgangspunkt i virksomhederne og deres uddannelseskapacitet. Målet er, at få skabt en opgørelse over de allerede godkendte praktikpladser og praktikvirksomheder både dem, der har én eller flere igangværende uddannelsesaftaler, og dem der ikke bliver brugt i øjeblikket. LO ønsker at få beskrevet disse virksomheder med hensyn til branche, geografi og størrelse, således at potentialet for nye praktikpladser kan vurderes. Endvidere ønskes en opgørelse over antallet af virksomheder, der endnu ikke er godkendt, men som har potentialet til at indgå som praktikvirksomhed. LO s oplæg til undersøgelsesdesign fra 23. juni 2008 kan ses i Appendiks 8.1.

11 9 Datagrundlaget til belysning af virksomhedernes praktikpladspotentiale er beskrevet i Kapitel 3. I Kapitel 4 gøres der nærmere rede for den anvendte metode, og der er også her beskrevet de begrænsninger der er i denne opgørelse. Kapitel 5 indeholder de definitioner på praktikpladspotentialet, som anvendes i resultatafsnittet. Praktikpladsmarkedets potentiale kan defineres på mange måder. LO og UNI C har valgt at se på 3 forskellige definitioner i denne opgørelse. Alle resultaterne er samlet i Kapitel 6, dog således at større og mere uddybende tabeller er placeret i Appendiks I Kapitel 7 er en kort opsamling af hovedresultaterne, og der stilles forslag til opdateringshyppigheden af praktikpladspotentialet. LO (Lars Espersen og Jakob Overgaard Jørgensen) og UNI C (Claus Jensen og Kristine Flagstad) har afholdt møder henholdsvis d. 14. november 2008 og d. 18. december 2008, hvor de foreløbige resultater er blevet fremlagt og diskuteret. Møderne har resulteret i forslag til mindre ændringer i forhold til det oprindelige udgangspunkt. Denne rapport er baseret på aftalerne indgået på disse møder.

12 10 3 Datagrundlag Datagrundlaget udgøres af udtræk fra 2 centrale registre: EASY-P CVR Registrene opdateres løbende, og det her anvendte udtræk er dateret september EASY-P EASY-P er erhvervsskolernes studieadministrative system. Herfra trækkes alle oplysninger vedrørende igangværende aftaler. Alle aftaler er knyttet til et lærested, som igen er tilknyttet en produktionsenhed, P-enheden. Udtrækket fra EASY-P er på cpr-nummer niveau, og indeholder blandt andet: Cpr-nummer Produktionsenhedsnummer (PNR) CVR-nummer Uddannelse o Uddannelsesindgang (Bil, fly og andre transportmidler; Bygge og anlæg; Bygnings- og brugerservice; Dyr, planter og natur; Krop og stil; Mad til mennesker; Medieproduktion; Merkantil; Produktion og udvikling; Strøm, styring og it; Sundhed, omsorg og Pædagogik; Transport og logistik.) o Uddannelsesretning o Speciale Aftaletype 3.2 CVR CVR- registret indeholder oplysninger om alle registrerede virksomheder. Til hvert CVR-nummer er der knyttet én eller flere produktionsenheder. Fra CVRregistret er anvendt oplysninger på CVR-nummer niveau såvel som på P-enheds niveau.

13 11 Udtrækket fra CVR er på virksomhedsniveau, og indeholder blandt andet: CVR-nummer Produktionsenhedsnummer (PNR) Geografi (kommune og region) Selskabsform Primær branche Antal ansatte Godkendelsesstatus (+/- praktikpladsgodkendelse) Økonomiske nøgletal (omsætning, overskudsgrad mm.) Antal dage siden sidste aftale

14 12 4 Metode Dataudtrækkene fra EASY-P og fra CVR er koblet til ét datasæt ved hjælp af produktionsenhedsnummeret (PNR), som indgår i begge registre. 4.1 Begrænsninger og forbehold Læresteder med praktikpladsaftale men uden PNR er udeladt af opgørelsen (ca læresteder). Enkelte cpr-numre optræder med mere end én aftale i EASY-P. Disse dubletter er fjernet, således at hvert cpr-nummer kun optræder én gang i opgørelsen. Aftaler på læresteder er medtaget, således indgår fx skolepraktik ikke. Social- og sundhedsuddannelserne indgår ikke i praktikpladsstatistikken. Landbrugsuddannelserne indgår endnu ikke i fuldt omfang i praktikpladsstatistikken. Kun virksomheder i normal drift er medtaget. Virksomheder i/under opløsning, konkursramte mm er ikke indregnet. Oplysningsgraden for de økonomiske nøgletal er samlet set på under 10 %, hvorfor disse ikke pt. er anvendelige til belysning af virksomhedernes størrelse. Virksomhedernes størrelse kan derfor kun belyses i kraft af antal ansatte. Det har ikke været muligt i denne omgang at inddrage oplysninger vedrørende faggruppesammensætningen på virksomhederne. Det forventes, at faggruppesammensætningen vil kunne indgå i fremtidige beregninger af praktikpladspotentialet. 4.2 Kodninger Erhvervsuddannelserne er inddelt i 12 indgange. Hver indgang består af et antal uddannelser. Der er pt. 109 uddannelser med 326 trin eller specialer. I denne opgørelse fokuseres hovedsageligt på uddannelsesindgange, men der vil i Appendiks 8.2 også blive vist tabeller nedbrudt på uddannelse. Geografi vedrører produktionsenhedens beliggenhed. I resultatafsnittet, Kapitel 6, vises tabeller nedbrudt på regioner, mens der i Appendiks vil blive vist enkelte tabeller nedbrudt på kommuner indenfor de enkelte regioner. Selskabsformer er opdelt i: privat, statslig, regions, kommunal, øvrig. De private virksomheder dækker over såvel enkeltmandsvirksomhed, I/S-selskab, A/Sselskab, anpartsselskab, fondsselskaber, foreninger mm.

15 13 Brancher grupperes efter Danmarks Statistiks 21-gruppering. I Appendiks vises også tabeller nedbrudt på 38-gruppering. Antal ansatte inddeles i: 0 (dvs. enkeltmandsfirma), 1-4, 5-19, 20-49, 50-99, og Antal dage siden sidste aftale er kun gældende for virksomheder uden en igangværende aftale. Der omregnes til år.

16 14 5 Definition Virksomhedernes potentielle uddannelseskapacitet kan vurderes på flere måder. I denne opgørelse defineres det helt overordnet som: antallet af virksomheder, der pt. ikke har én eller flere uddannelsesaftaler. Virksomhed opfattes i denne sammenhæng som den enkelte produktionsenhed, da det er de enkelte produktionsenheder, der indgår uddannelsesaftaler. Det er således antallet af produktionsenheder (), der opgøres. Langt fra alle virksomheder er for nuværende godkendt som praktikpladssted, derfor kan uddannelsespotentialet også yderligere indsnævres til kun at omfatte de godkendte praktikpladsvirksomheder, der pt. ikke har én eller flere uddannelsesaftaler. Endelig er der også en del af de godkendte praktikpladsvirksomheder, hvor der er gået forholdsvis lang tid siden, de sidst har haft en aktiv uddannelsesaftale. Hvorvidt disse virksomheder stadig burde være opført som godkendte praktikpladssteder, kan ikke afgøres her. Denne afgørelse ligger i de faglige udvalg. Uddannelsespotentialet i de godkendte praktikpladsvirksomheder, hvor der højst er gået 2 år siden sidste uddannelsesaftale, belyses derfor også. Uanset hvilken definition der anvendes, er praktikpladspotentialet således et bruttotal, idet der ikke tages højde for de økonomiske konjunkturer i samfundet som helhed og i de enkelte brancher i særdeleshed. 5.1 Praktikpladspotentiale I Helt overordnet defineres praktikpladspotentialet på EUD-området som: antallet af virksomheder, der pt. ikke har én eller flere uddannelsesaftaler. Denne opgørelse viser hvor mange produktionsenheder uden en uddannelsesaftale, der eksisterer på praktikpladsmarkedet.

17 Praktikpladspotentiale IIa Før en produktionsenhed kan indgå en uddannelsesaftale, skal der foreligge en praktikpladsgodkendelse. Derfor er det naturligt at definere praktikpladspotentialet på EUD-området som: antallet af praktikpladsgodkendte virksomheder, der pt. ikke har én eller flere uddannelsesaftaler. Denne opgørelse viser hvor mange af de praktikpladsgodkendte produktionsenheder, der er uudnyttede på praktikpladsmarkedet. 5.3 Praktikpladspotentiale IIb Godkendte praktikpladssteder kan have ligget uudnyttet hen i flere år. Dette kan skyldes flere forhold, som ikke er undersøgt i denne opgørelse. For at se bort fra disse slumrende uddannelsessteder, som måske/måske ikke burde tælles med blandt de godkendte, indskrænkes definitionen af praktikpladspotentialet på EUDområdet til: antallet af praktikpladsgodkendte virksomheder, hvor der højst er gået 2 år siden sidste uddannelsesaftale, og som pt. ikke har én eller flere uddannelsesaftaler. Denne opgørelse viser hvor mange af de praktikpladsgodkendte produktionsenheder, som for nylig har haft en uddannelsesaftale, der pt. er uudnyttet på praktikpladsmarkedet.

18 16 6 Resultater I dette kapitel vises de overordnede tabeller vedrørende virksomheder med og uden uddannelsesaftaler. I Appendiks suppleres med mere detaljerede tabeller. 6.1 Virksomhederne bag I denne opgørelse indgår i alt virksomheder på CVR nummer niveau. Hver virksomhed består af én til flere produktionsenheder (). I alt indgår produktionsenheder i denne opgørelse. Tabel Antal produktionsenheder fordelt på regioner Region Antal % Region Hovedstaden ,6 Region Midtjylland ,5 Region Nordjylland ,6 Region Sjælland ,6 Region Syddanmark ,5 Uoplyst 630 0,1 I alt ,0 Langt hovedparten (95,9 %) af produktionsenhederne er private virksomheder (Tabel 6.1.2). Tabel Antal produktionsenheder fordelt på selskabsform Selskabsform Antal % Private virksomheder ,9 Statslig virksomhed ,7 Regions virksomhed 675 0,1 Kommunal virksomhed ,5 Øvrige virksomheder ,8 Uoplyst virksomhed 522 0,1 I alt ,0

19 17 De fleste produktionsenheder (74 %) er én-mands firmaer (0 ansatte) (Tabel 6.1.3). 95,5 % af produktionsenhederne har færre end 20 ansatte. Tabel Antal ansatte på produktionsenhederne Antal ansatte Antal % 0 1) , , , , , , ,0 Uoplyst ,9 I alt ,0 1) Med 0 ansatte menes én-mands virksomhed Produktionsenhedernes fordeling på brancher fremgår af Tabel Der er her anvendt Danmarks Statistiks 21-gruppering.

20 18 Tabel Produktionsenhedernes fordeling på brancher Branche Antal % Andre serviceydelser ,5 Bygge og anlæg ,9 Ejendomshandel og udlejning ,4 Energiforsyning ,4 Finansiering og forsikring ,2 Handel ,8 Hoteller og restauranter ,7 Industri ,8 Information og kommunikation ,1 Internationale organisationer og ambassader 63 0,0 Kultur og fritid ,1 Landbrug skovbrug og fiskeri ,8 Offentlig administration forsvar og politi ,5 Private husholdninger med ansat medhjælp ,2 Rejsebureauer rengøring og anden operationel service ,9 Råstofindvinding 403 0,1 Sundhed og socialvæsen ,0 Transport ,9 Undervisning ,7 Vandforsyning og renovation ,6 Videnservice ,7 Uoplyst/ukendt ,9 I alt ,0 Af de produktionsenheder er knap (7,1 %) produktionsenheder godkendt som praktikpladssted (Tabel 6.1.5). Tabel Produktionsenheder med praktikpladsgodkendelse Praktikplads godkendelse Antal % Ja ,1 Nej ,9 I alt ,0

21 19 Det er i udpræget grad de større virksomheder, der er godkendt som praktikpladssted (Tabel 6.1.6). Kun 1,3 % af én-mands virksomhederne er godkendt som praktikplads. Blandt produktionsenheder med mere end 100 ansatte er over halvdelen godkendt som praktikpladssted. 68 % af de godkendte praktikpladssteder har 1-19 ansatte. Tabel Praktikpladsgodkendelse fordelt på antal ansatte Praktikplads godkendelse Ja Nej I alt Antal ansatte Antal % Antal % Antal 0 1) , , , , , , , , , , , , , ,5 212 Uoplyst , , I alt , , ) Med 0 ansatte menes én-mands virksomhed Af Tabel fremgår, at der inden for bygge og anlæg, handel, industri samt offentlig administration er en større andel af godkendte praktikpladssteder end blandt de øvrige brancher.

22 20 Tabel Praktikpladsgodkendelse fordelt på brancher Praktikplads godkendelse Praktikplads godkendelse Ja Nej I alt Antal P- enheder % Antal P- enheder % Antal P- enheder Andre serviceydelser , , Bygge og anlæg , , Ejendomshandel og udlejning 799 1, , Energiforsyning 54 2, , Finansiering og forsikring , , Handel , , Hoteller og restauranter , , Industri , , Information og kommunikation 737 2, , Internationale organisationer og ambassader ,0 63 Kultur og fritid 395 1, , Landbrug skovbrug og fiskeri , , Offentlig administration forsvar og politi , , Private husholdninger med ansat medhjælp 1 0, , Rejsebureauer rengøring og anden operationel service , , Råstofindvinding 12 3, ,0 403 Sundhed og socialvæsen , , Transport , , Undervisning 621 5, , Vandforsyning og renovation 89 2, , Videnservice , , Uoplyst/ukendt 270 0, , I alt , ,

23 Uddannelsesaftalerne I september 2008 var der i alt aktive uddannelsesaftaler. Aftalernes fordeling på brancher ses af Tabel 6.2.1, og fordelingen på uddannelsesindgange ses af Tabel Tabel Uddannelsesaftaler fordelt efter branche Branche Antal aftaler % Andre serviceydelser ,8 Bygge og anlæg ,8 Ejendomshandel og udlejning 478 0,7 Energiforsyning 84 0,1 Finansiering og forsikring ,0 Handel ,4 Hoteller og restauranter ,2 Industri ,8 Information og kommunikation 747 1,1 Kultur og fritid 307 0,5 Landbrug skovbrug og fiskeri 859 1,3 Offentlig administration forsvar og politi ,9 Private husholdninger med ansat medhjælp 1 0,0 Rejsebureauer rengøring og anden operationel service ,7 Råstofindvinding 31 0,0 Sundhed og socialvæsen ,3 Transport ,0 Undervisning 702 1,0 Vandforsyning og renovation 110 0,2 Videnservice ,1 Uoplyst/ukendt ,3 I alt ,0

24 22 Tabel Uddannelsesaftaler fordelt på uddannelsesindgang Uddannelses indgang Antal aftaler % Bil, fly og andre transportmidler ,4 Bygge og anlæg ,1 Bygnings- og brugerservice 623 0,9 Dyr, planter og natur ,5 Krop og stil ,7 Mad til mennesker ,4 Medieproduktion ,8 Merkantil ,5 Produktion og udvikling ,5 Strøm, styring og it ,1 Sundhed, omsorg og pædagogik ,2 Transport og logistik ,9 Øvrige 1 0,0 I alt ,0 Uddannelsesaftalernes fordeling på uddannelser indenfor de enkelte uddannelsesindgange brudt ned på brancher er vist i Appendiks 8.2 (Tabel 8.2.1). I tabellen er anvendt Danmarks Statistiks 10-gruppering for brancherne. I tabellen er markeret med * hvilke uddannelser, der i 2009 er omfattet af adgangsbegrænsning ( nsningforerhvervsudd2009.ashx). De uddannelsesaftaler er fordelt på produktionsenheder (Tabel 6.2.3). Tabel Produktionsenheder med en uddannelsesaftale Antal % Med aftale ,2 Uden aftale ,8 I alt ,0

25 23 Over halvdelen (52,5 %) af de produktionsenheder med en uddannelsesaftale har netop én aftale (Tabel 6.2.4). Kun 1,8 % af produktionsenhederne med indgået uddannelsesaftale har mere end 10 aftaler. Tabel Produktionsenheder fordelt efter antal uddannelsesaftaler % af Antal aftaler Antal % med aftale Ingen aftaler ,8 1 aftale ,2 52,5 2-5 aftaler ,7 40, aftaler ,2 4,8 Over 10 aftaler 505 0,1 1,8 I alt ,0 100,0 Produktionsenheder med en uddannelsesaftale er underrepræsenteret i region Hovedstaden i forhold til produktionsenhedernes generelle fordeling mellem regionerne (Tabel 6.2.5). Tabel Produktionsenheder med aftale fordelt på regioner med aftale Region Antal % Antal % Region Hovedstaden , ,4 Region Midtjylland , ,9 Region Nordjylland , ,5 Region Sjælland , ,8 Region Syddanmark , ,7 Uoplyst 630 0, ,7 I alt , ,0 Kommunale virksomheder med en uddannelsesaftale er underrepræsenteret i forhold til den generelle fordeling mellem selskabsformerne (Tabel 6.2.6).

26 24 Tabel Produktionsenheder med aftale fordelt på selskabsform med aftale Selskabsform Antal % Antal % Private virksomheder , ,5 Statslig virksomhed , ,0 Regions virksomhed 675 0,1 70 0,3 Kommunal virksomhed , ,4 Øvrige virksomheder , ,8 Uoplyst virksomhed 522 0,1 38 0,1 I alt , ,0 Produktionsenheder med en uddannelsesaftale er underrepræsenteret i én-mands firmaerne i forhold til produktionsenhedernes generelle fordeling mellem antal ansatte (Tabel 6.2.7). Tabel Produktionsenheder med aftale fordelt efter antal ansatte med aftale Antal ansatte Antal % Antal % 0 1) , , , , , , , , , , , , , ,6 Uoplyst , ,3 I alt , ,0 1) Med 0 ansatte menes én-mands virksomhed

27 25 Produktionsenheder med en uddannelsesaftale er overrepræsenteret indenfor bygge og anlæg, handel samt industri i forhold til produktionsenhedernes generelle fordeling mellem brancherne (Tabel 6.2.8). Tabel Produktionsenheder med aftale fordelt efter branche med aftale Branche Antal % Antal % Andre serviceydelser , ,4 Bygge og anlæg , ,7 Ejendomshandel og udlejning , ,0 Energiforsyning ,4 28 0,1 Finansiering og forsikring , ,0 Handel , ,3 Hoteller og restauranter , ,4 Industri , ,9 Information og kommunikation , ,4 Internationale organisationer og ambassader 63 0,0.. Kultur og fritid , ,6 Landbrug skovbrug og fiskeri , ,0 Offentlig administration forsvar og politi , ,4 Private husholdninger med ansat medhjælp ,2 1 0,0 Rejsebureauer rengøring og anden operationel service , ,1 Råstofindvinding 403 0,1 7 0,0 Sundhed og socialvæsen , ,4 Transport , ,3 Undervisning , ,0 Vandforsyning og renovation ,6 53 0,2 Videnservice , ,9 Uoplyst/ukendt , ,0 I alt , ,0

28 Potentialet I Dette afsnit viser hvor mange produktionsenheder uden en uddannelsesaftale, der eksisterer på praktikpladsmarkedet. Resultaterne vedrører definitionen af praktikpladspotentialet på EUD-området som: antallet af virksomheder, der pt. ikke har én eller flere uddannelsesaftaler. Det fremgår af Tabel at produktionsenheder ikke har en uddannelsesaftale på EUD-området. Potentialet blandt alle virksomheder (definition I) er på De efterfølgende tabeller viser potentialet fordelt på regioner, selskabsformer, brancher og virksomhedsstørrelse i forhold til samtlige produktionsenheder med en aftale. Potentialet fordelt på regioner fremgår af Tabel Potentialet er størst i Hovedstaden, hvor kun 3 % af produktionsenhederne har en uddannelsesaftale. Tabel Potentialet (I) fordelt på regioner med aftale uden aftale Region Antal % Antal % Antal i alt Region Hovedstaden , , Region Midtjylland , , Region Nordjylland , , Region Sjælland , , Region Syddanmark , , Uoplyst , ,3 630 I alt , , Potentialet fordelt på kommuner indenfor regioner er vist i Appendiks 8.3 (Tabel 8.3.1). Heraf fremgår det, at potentialet inden for den enkelte kommune ikke afviger fra potentialet i de øvrige kommuner i samme region. Eneste undtagelse er ø- kommuner, hvor andelen af produktionsenheder med en aftale er lidt lavere.

29 27 Andelen af produktionsenheder med aftale er lavest i den kommunale sektor (Tabel 6.3.2). Dette kan dog skyldes, at social- og sundhedsuddannelserne ikke indgår i praktikpladsstatistikken. Tabel Potentialet (I) fordelt på selskabsform med aftale uden aftale Selskabsform Antal % Antal % Antal P- enheder i alt Kommunal virksomhed 385 2, , Private virksomheder , , Regions virksomhed 70 10, ,6 675 Statslig virksomhed 265 6, , Øvrige virksomheder 225 4, , Uoplyst virksomhed 38 7, ,7 522 I alt , , Potentialet fordelt på brancher (Tabel 6.3.3) ved anvendelse af Danmarks Statistik 21-gruppering viser, at der inden for de store brancher stadig er et stort uudnyttet potentiale. Det skal bemærkes, at den lave andel inden for Sundhed og socialvæsen nok primært skyldes, at social- og sundhedsuddannelserne ikke indgår i praktikpladsstatistikken. Potentialet fordelt på brancher ved anvendelse af Danmarks Statistik 38-gruppering er vist i Appendiks 8.3 (Tabel 8.3.2). Potentialet fordelt på brancher indenfor regioner er vist i Appendiks 8.3 (Tabel 8.3.3).

30 28 Tabel Potentialet (I) fordelt på branche med aftale uden aftale Branche Antal % Antal % Antal P- enheder i alt Andre serviceydelser , , Bygge og anlæg , , Ejendomshandel og udlejning 277 0, , Energiforsyning 28 1, , Finansiering og forsikring 544 2, , Handel , , Hoteller og restauranter 931 5, , Industri , , Information og kommunikation 389 1, , Internationale organisationer og ambassader ,0 63 Kultur og fritid 160 0, , Landbrug skovbrug og fiskeri 555 0, , Offentlig administration forsvar og politi , , Private husholdninger med ansat medhjælp 1 0, , Rejsebureauer rengøring og anden operationel service 572 2, , Råstofindvinding 7 1, ,3 403 Sundhed og socialvæsen 943 2, , Transport 626 3, , Undervisning 275 2, , Vandforsyning og renovation 53 1, , Videnservice , , Uoplyst/ukendt 565 0, , I alt , ,

31 29 Potentialet fordelt efter antal ansatte på produktionsenheden (Tabel 6.3.4) viser, at der er et potentiale blandt alle virksomhedsstørrelser. Andelen af uudnyttede praktikpladssteder er dog langt størst blandt de mindre produktionsenheder. Tabel Potentialet (I) fordelt efter antal ansatte med aftale uden aftale Antal ansatte på P-enheden Antal % Antal % Antal i alt 0 1) , , , , , , , , , , , , , ,1 212 Uoplyst , , I alt , , ) Med 0 ansatte menes én-mands virksomhed Fraregnes én-mands virksomheder er potentialet på (86 %) produktionsenheder. Potentialet fordelt efter antal ansatte på produktionsenheden inden for de enkelte brancher er vist i Appendiks 8.3 (Tabel 8.3.4). I tabellen kan potentialet inden for de forskellige virksomhedsstørrelser aflæses for hver enkelt branche.

32 Potentialet IIa Dette afsnit viser hvor mange af de praktikpladsgodkendte produktionsenheder, der er uudnyttede på praktikpladsmarkedet. Resultaterne vedrører definitionen af praktikpladspotentialet på EUD-området som: antallet af praktikpladsgodkendte virksomheder, der pt. ikke har én eller flere uddannelsesaftaler. Af de produktionsenheder er godkendt som praktikpladssted (Tabel 6.1.5). Knap halvdelen (43,4 %) af disse har ingen uddannelsesaftale (Tabel 6.4.1). Tabel Potentialet (IIa) med aftale uden aftale Antal % Antal % Antal i alt , , Potentialet blandt godkendte praktikpladssteder (definition IIa) er på De efterfølgende tabeller viser potentialet fordelt på regioner, selskabsformer, brancher og virksomhedsstørrelse i forhold til godkendte produktionsenheder med en aftale. 1 Sammenholdes med Tabel ses at 1106 produktionsenheder uden en EASY-P registreret praktikpladsgodkendelse har en uddannelsesaftale

33 31 Potentialet fordelt på regioner fremgår af Tabel Potentialet er størst i Hovedstaden, hvor 46,6 % af de godkendte produktionsenheder ingen uddannelsesaftale har. Tabel Potentialet (IIa) fordelt på regioner med aftale uden aftale Region Antal % Antal % Antal P- enheder i alt Region Hovedstaden , , Region Midtjylland , , Region Nordjylland , , Region Sjælland , , Region Syddanmark , , Uoplyst 3 50,0 3 50,0 6 I alt , , Potentialet fordelt på kommuner indenfor regioner er vist i Appendiks 8.4 (Tabel 8.4.1). Potentialet er størst (knap ) i den private sektor. Andelen af produktionsenheder med aftale er lavest i den kommunale sektor (Tabel 6.4.3). Dette kan dog skyldes, at social- og sundhedsuddannelserne ikke indgår i praktikpladsstatistikken. Tabel Potentialet (IIa) fordelt på selskabsform med aftale uden aftale Selskabsform Antal % Antal % Antal P- enheder i alt Kommunal virksomhed , ,0 614 Private virksomheder , , Regions virksomhed 37 78, ,3 47 Statslig virksomhed , ,1 376 Øvrige virksomheder , ,9 419 Uoplyst virksomhed 37 56, ,9 66 I alt , ,

34 32 Potentialet fordelt på brancher (Tabel 6.4.4) ved anvendelse af Danmarks Statistik 21-gruppering viser, at offentlig administration, bygge og anlæg samt industri er de bedst udnyttede brancher med en udnyttelsesgrad over 60 %. Inden for de store brancher er der dog stadig et stort uudnyttet potentiale blandt de praktikpladsgodkendte produktionsenheder. Tabel Potentialet (IIa) fordelt på branche med aftale uden aftale Branche Antal % Antal % Antal P- enheder i alt Andre serviceydelser , , Bygge og anlæg , , Ejendomshandel og udlejning , ,2 799 Energiforsyning 25 46, ,7 54 Finansiering og forsikring , , Handel , , Hoteller og restauranter , , Industri , , Information og kommunikation , ,7 737 Kultur og fritid , ,0 395 Landbrug skovbrug og fiskeri , , Offentlig administration forsvar og politi , ,6 496 Private husholdninger med ansat medhjælp 1 100, Rejsebureauer rengøring og anden operationel service , , Råstofindvinding 7 58,3 5 41,7 12 Sundhed og socialvæsen , , Transport , , Undervisning , ,8 621 Vandforsyning og renovation 50 56, ,8 89 Videnservice , , Uoplyst/ukendt , ,0 270 I alt , , Potentialet fordelt på brancher ved anvendelse af Danmarks Statistik 38-gruppering er vist i Appendiks 8.4 (Tabel 8.4.2). Potentialet fordelt på brancher indenfor regioner er vist i Appendiks 8.4 (Tabel 8.4.3).

35 33 Potentialet fordelt efter antal ansatte på produktionsenheden (Tabel 6.4.5) viser, at der er et potentiale blandt primært de mindre og de mellemstore produktionsenheder. Tabel Potentialet (IIa) fordelt efter antal ansatte uden aftale med aftale Antal ansatte på P-enheden Antal % Antal % Antal i alt 0 1) , , , , , , , , , , , , , ,4 143 Uoplyst , , I alt , , ) Med 0 ansatte menes én-mands virksomhed Potentialet fordelt efter antal ansatte på produktionsenheden inden for de enkelte brancher er vist i Appendiks 8.4 (Tabel 8.4.4). I tabellen kan potentialet inden for de forskellige virksomhedsstørrelser aflæses for hver enkelt branche.

36 Potentialet IIb Dette afsnit viser hvor mange af de praktikpladsgodkendte produktionsenheder, som for nylig har haft en uddannelsesaftale, der pt. er uudnyttet på praktikpladsmarkedet. Resultaterne vedrører definitionen af praktikpladspotentialet på EUD-området som: antallet af praktikpladsgodkendte virksomheder, hvor der højst er gået 2 år siden sidste uddannelsesaftale, og som pt. ikke har én eller flere uddannelsesaftaler. Der er praktikpladsgodkendte produktionsenheder uden en uddannelsesaftale (Tabel 6.4.1). Der er højst gået 2 år siden sidste uddannelsesaftale for (41,8 %) af disse (Tabel 6.5.1). Tabel 6.5.1Potentialet (IIb) År siden sidste aftale Antal % Under 1 år ,0 1-2 år ,9 2-5 år , år ,8 Over 10 år 578 2,8 Uoplyst ,5 I alt ,0 Potentialet blandt godkendte praktikpladssteder, hvor der højst er gået 2 år siden sidste uddannelsesaftale (definition IIb), er på De efterfølgende tabeller viser potentialet fordelt på regioner, selskabsformer, brancher og virksomhedsstørrelse i forhold til godkendte produktionsenheder med en aftale.

37 35 Potentialet fordelt på regioner fremgår af Tabel Potentialet er størst i Hovedstaden, hvor godkendte produktionsenheder, der inden for de sidste 2 år har haft en uddannelsesaftale, ingen aftale har på tidspunkt for opgørelsen. Tabel Potentialet (IIb) fordelt på regioner med aftale uden aftale Region Antal % Antal % Antal P- enheder i alt Region Hovedstaden , , Region Midtjylland , , Region Nordjylland , , Region Sjælland , , Region Syddanmark , , Uoplyst 3 50,0 3 50,0 6 I alt , , Potentialet fordelt på kommuner indenfor regioner er vist i Appendiks 8.5 (Tabel 8.5.1). Der er produktionsenheder i den private sektor, der er godkendt som praktikpladssted, og som inden for de sidste 2 år har haft en uddannelsesaftale, men som ingen aftale har på tidspunkt for opgørelsen (Tabel 6.5.3). Tabel Potentialet (IIb) fordelt på selskabsform med aftale uden aftale Selskabsform Antal % Antal % Antal P- enheder i alt Kommunal virksomhed , ,2 411 Private virksomheder , , Regions virksomhed 37 84,1 7 15,9 44 Statslig virksomhed , ,0 312 Øvrige virksomheder , ,2 286 Uoplyst virksomhed 37 74, ,0 50 I alt , ,

38 36 Potentialet fordelt på brancher (Tabel 6.5.4) ved anvendelse af Danmarks Statistik 21-gruppering viser, at der inden for de store brancher, som bygge og anlæg, handel samt industri, stadig er et stort uudnyttet potentiale blandt de praktikpladsgodkendte produktionsenheder. Tabel Potentialet (IIb) fordelt på branche med aftale uden aftale Branche Antal % Antal % Antal P- enheder i alt Andre serviceydelser , , Bygge og anlæg , , Ejendomshandel og udlejning , ,6 496 Energiforsyning 25 73,5 9 26,5 34 Finansiering og forsikring , ,8 801 Handel , , Hoteller og restauranter , , Industri , , Information og kommunikation , ,9 539 Kultur og fritid , ,5 235 Landbrug skovbrug og fiskeri , , Offentlig administration forsvar og politi , ,7 421 Private husholdninger med ansat medhjælp 1 100, Rejsebureauer rengøring og anden operationel service , ,7 783 Råstofindvinding 7 77,8 2 22,2 9 Sundhed og socialvæsen , , Transport , ,6 849 Undervisning , ,1 375 Vandforsyning og renovation 50 78, ,9 64 Videnservice , , Uoplyst/ukendt , ,8 169 I alt , , Potentialet fordelt på brancher ved anvendelse af Danmarks Statistik 38-gruppering er vist i Appendiks 8.5 (Tabel 8.5.2). Potentialet fordelt på brancher indenfor regioner er vist i Appendiks 8.5 (Tabel 8.5.3).

39 37 Potentialet fordelt efter antal ansatte på produktionsenheden (Tabel 6.5.5) viser, at der er et potentiale blandt primært de mindre og de mellemstore produktionsenheder. Tabel Potentialet (IIb) fordelt efter antal ansatte uden aftale med aftale Antal ansatte på P-enheden Antal % Antal % Antal i alt 0 1) , , , , , , , , , , , , , ,4 140 Uoplyst , ,7 958 I alt , , ) Med 0 ansatte menes én-mands virksomhed Potentialet fordelt efter antal ansatte på produktionsenheden inden for de enkelte brancher er vist i Appendiks 8.5 (Tabel 8.5.4). I tabellen kan potentialet inden for de forskellige virksomhedsstørrelser aflæses for hver enkelt branche.

40 Praktikpladssøgende Praktikpladspotentialet på EUD-området er beskrevet i afsnit Antallet af praktikpladssøgende (Tabel 6.6.1) kan nu holdes op mod dette potentiale. Tabel Praktikpladssøgende (brutto) fordelt på uddannelsesindgang Måned i 2008 Uddannelses indgang Bil, fly og andre transportmidler Bygge og anlæg Bygnings- og brugerservice Dyr, planter og natur Krop og stil Mad til mennesker Medieproduktion Merkantil Produktion og udvikling Strøm, styring og it Sundhed, omsorg og pædagogik Transport og logistik Øvrige I alt I september måned 2008 var der fx 744 praktikpladssøgende inden for den merkantile uddannelsesindgang. Uddannelsesaftaler knyttet til den merkantile uddannelse findes hovedsageligt i handel og transport branchen (Tabel 8.2.1). Anvendes definition I på praktikpladspotentialet, ses af Tabel 6.3.3, at der er godt produktionsenheder uden en aftale inden for handelsbranchen. Anvendes definition IIa på praktikpladspotentialet, ses af Tabel 6.4.4, at der er praktikpladsgodkendte produktionsenheder uden en aftale inden for handelsbranchen. Anvendes definition IIb på praktikpladspotentialet, ses af Tabel 6.5.4, at der er knap praktikpladsgodkendte produktionsenheder inden for handelsbranchen, der inden for de sidste 2 år har haft en uddannelsesaftale, men som ingen aftale har på tidspunkt for opgørelsen.

41 39 7 Konklusion Erhvervsskolernes studieadministrative system, EASY-P, anvendes blandt andet til at beskrive de uddannelsesaftaler på EUD-området, der er indgået. Dette sker i den nuværende praktikpladsstatistik. CVR-registret indeholder oplysninger om alle registrerede virksomheder og deres tilknyttede produktionsenheder. Ved at kombinere EASY-P og CVR opnås mulighed for at beskrive såvel de produktionsenheder, der er omfattet af én eller flere uddannelsesaftaler, som de produktionsenheder der enten (endnu) ikke er godkendt som praktikpladssted, eller som er godkendt, men som ikke for nuværende har en uddannelsesaftale. Produktionsenhederne kan beskrives ud fra geografi (region og kommune), selskabsform, branche og virksomhedsstørrelse i form af antal ansatte. Økonomiske nøgletal har ikke været muligt at inddrage, da omfanget af brugbare data er for begrænset. Faggruppesammensætningen blandt de ansatte på produktionsenhederne har det ikke været muligt at inddrage i denne opgørelse. Mulighederne for dette i fremtidige opgørelser vil blive undersøgt. Ved at sammenholde produktionsenheder med og uden en uddannelsesaftale på EUD-området, kan potentialet for nye praktikpladssteder belyses og kvantificeres efter geografi, selskabsform, branche og antal ansatte på produktionsenheden. Praktikpladspotentialet er beskrevet ud fra 3 forskellige definitioner. Praktikpladspotentiale I, består af alle produktionsenheder, der på opgørelsens tidspunkt ikke havde indgåede uddannelsesaftaler. Der er godt af disse produktionsenheder. Praktikpladspotentiale IIa, består af alle praktikpladsgodkendte produktionsenheder, der på opgørelsens tidspunkt ikke havde indgåede uddannelsesaftaler. Der er godt af disse produktionsenheder. Praktikpladspotentiale IIb, består af alle praktikpladsgodkendte produktionsenheder, hvor der højst er gået 2 år siden sidste aftale og som på opgørelsens tidspunkt ikke havde indgåede uddannelsesaftaler. Der er af disse produktionsenheder. Uanset hvilken definition der anvendes, er praktikpladspotentialet et bruttotal, idet der ikke tages højde for de økonomiske konjunkturer i samfundet som helhed og i de enkelte brancher i særdeleshed.

42 40 Behovet for praktikpladser er beskrevet på månedsbasis fordelt på de 12 uddannelsesindgange. I 2008 har der været et månedligt bruttobehov i omegnen af praktikpladser. Uddannelsesindgange med flest praktikpladssøgende er merkantil (744 i september 2008) samt bygge og anlæg (661 i september 2008). De nuværende uddannelsesaftaler viser sammenhængen mellem uddannelse og praktikpladsbranche, således at potentialet i netop de brancher, hvortil der er knytte uddannelsesindgange med praktikpladssøgende, kan opgøres. Fx er der knap praktikpladsgodkendte produktionsenheder inden for handelsbranchen, der inden for de sidste 2 år har haft en uddannelsesaftale, men som ingen aftale har på tidspunkt for opgørelsen. Tilsvarende er der praktikpladsgodkendte produktionsenheder inden for bygge og anlæg, der inden for de sidste 2 år har haft en uddannelsesaftale, men som ingen aftale har på tidspunkt for opgørelsen. Selv ved anvendelse af den snævreste definition på praktikpladspotentialet, potentiale IIb, vurderes, at der burde være et tilstrækkeligt grundlag til de nuværende praktikpladssøgende. Bag tallene kan der dog gemme sig flaskehalsproblemer inden for enkelte uddannelsesretninger med og uden adgangsbegrænsning. Endvidere kan der være geografirelaterede misforhold, således at bopæl/uddannelsessted og uudnyttet praktiksted ligger geografisk adskilt. Opgørelsen over praktikpladspotentialet på EUD-området kan opdateres i takt med, at EASY-P opdateres, fx månedligt. Ændringerne vurderes dog ikke at være så store, hvorfor årlige opdateringer formodes at være tilstrækkelige. Halvårlige opdateringer kan evt. være relevante de første gange, samt hvis der sker større ændringer enten på uddannelsesområdet eller i de samfundsmæssige konjunkturer.

43 41 8 Appendikser 8.1 Appendiks 1 undersøgelsesdesign Sagsnr Ref. JOJ Den 23. juni 2008 Undersøgelsesdesign for analyse af praktikplads potentialet på EUDområdet. Baggrund for analysen: Praktikpladssituation opdateres kvartalsmæssigt af UNI-C på vegne af Undervisningsministeriet. Hver måned opgøres udviklingen i praktikpladssituationen. Denne månedsstatistik indeholder bl.a. tal for antal indgåede uddannelsesaftaler, antal elever optaget i skolepraktik i løbet af året samt antal elever der på et givet tidspunkt har en uddannelsesaftale, er i skolepraktik eller søger praktikplads. Statistikken offentliggøres på ministeriets hjemmeside, og i de dynamiske databaser. Analysens fokus: Udgangspunktet for praktikpladssituationen er altså individorienteret, hvor der talmæssigt fokuseres på den enkelte elev. Analytisk set kunne det være interessant at vende blikket mod markedet, og give et kvalificeret bud på virksomhedernes uddannelseskapacitet: - Hvor mange pladser der reelt eksisterer på praktikpladsmarkedet. - Hvor disse pladser geografisk befinder sig. - Hvor mange godkendte praktikpladser der ikke bliver brugt. - Praktikpladsmarkedets potentiale, forstået som antallet af virksomheder der ikke endnu er godkendt, men som har potentialet til at indgå som praktikvirksomhed. Målet er at få skabt et datagrundlag om de allerede eksisterende godkendte praktikpladser og praktikvirksomheder, for herigennem at kunne sige noget mere kvalificeret om hvor stort potentialet for nye praktikpladser er, og for virksomheder der ikke endnu er godkendt som praktikvirksomhed.