Projektbeskrivelse. EVA følger den nye pædagoguddannelse

Transkript

1 Projektbeskrivelse EVA følger den nye pædagoguddannelse Pædagoguddannelsen er Danmarks største uddannelse med 25 lokale udbud og et optag på over nye studerende om året. Den 1. august 2014 startede de første studerende på en ny pædagoguddannelse. De færdiguddannede pædagoger forventes at spille en vigtig rolle i bestræbelserne på at bryde negativ social arv og sikre alle muligheder for et godt liv. 1 EVA ønsker derfor at følge udrulningen af den nye uddannelse og følge med i, om intentionerne med den nye uddannelse realiseres. EVA følger den nye pædagoguddannelse i årlige delprojekter, frem til de første studerende dimitterer i Formålet er at levere et videnindspark, der understøtter institutionernes implementering af pædagoguddannelsen og bidrager til, at kursen kan efterprøves og justeres undervejs. Projektets samlede resultater forventes ligeledes at kunne anvendes i forbindelse med den overordnede evaluering af den nye pædagoguddannelse, som er sat til at blive gennemført i Den nye uddannelse blev etableret på baggrund af en evaluering af pædagoguddannelsen efter 2006-reformen 2 og anbefalinger fra Følgegruppen for pædagoguddannelsen 3. Evalueringen og følgegruppen havde identificeret en række udfordringer med den hidtidige pædagoguddannelse, herunder blandt andet: En trængsel af centrale kundskabs- og færdighedsområder For lav prioritering af opnåelse af de mere praktiske kompetencer Et lille antal undervisningstimer og varierende udbytte hos de studerende som følge af meget selvstudie Ikke optimale betingelser for læring og refleksion i praktikken Mangel på kvalitet i praktikvejledningen og praktikkens prøveformer For lang praktik i forhold til uddannelsens andre dele For lille grad af specialisering til at imødekomme krav om øget viden inden for særlige pædagogiske områder For brede og teoretiske linjefag (aktivitets- og kulturfagene) Uheldige barrierer for tværprofessionel læring og internationalisering For lidt dynamisk samspil mellem forskningsbaseret viden og praksis For lidt opøvning af kompetence til at begrunde og forklare valg af handlinger på et pædagogisk, fagligt og didaktisk grundlag. Dato Ref. tvj Projekt-nr Sags-nr / Evaluering af pædagoguddannelsen, Rambøll, En styrket pædagoguddannelse anbefalinger fra Følgegruppen for pædagoguddannelsen, Østbanegade 55, København Ø T E eva@eva.dk F H

2 Ikke alle følgegruppens anbefalinger blev fulgt ved udformningen af den nye uddannelse, men reformen sigter alligevel mod at imødegå størstedelen af de udfordringer, som evalueringen og følgegruppen identificerede. Målet med den nye uddannelse har således været at skabe højere faglighed og kvalitet, styrke handlekompetencerne og de tværprofessionelle kompetencer hos dimittenderne, skabe bedre sammenhæng med praksis og få en øget specialisering med mere arbejdsmarkedsrelevans. Derudover har der været et ønske om at bidrage til at skabe øget respekt og anseelse med hensyn til pædagogfaget samt sikre en stærkere specialisering med hensyn til forskellige målgrupper. Ifølge lovbemærkningerne og ministeriets pressemeddelelse er den nye uddannelse således kendetegnet ved 4 : At være mere intensiv og stille skærpede krav til de studerende At der er introduceret nye undervisningsemner og perspektiver, som ikke tidligere har været en del af uddannelsen, fx køn og børneperspektiver, og at der er formuleret fælles kompetencemål. At være modulopbygget og ved, at der er indført et tværprofessionelt element Et øget antal praktikforløb med fælles kompetencemål, et tydeligere formål med studiedagene, som indgår i praktikforløbene, og ved, at 1-3 praktikforløb afsluttes med en prøve, der bedømmes af den eksterne praktikvejleder og en underviser. At uddannelsen efter det første studieår deler sig i tre specialiseringer: småbørnspædagogik, skole- og fritidspædagogik samt social- og specialpædagogik. 3 ud af de 4 praktikforløb indgår som en del af specialiseringen. Sammenhængen mellem reformelementer og mål er forsøgt illustreret i nedenstående figur: Reformelementer Outcome Impact 2/6 Gøre uddannelsen mere attraktiv, intensiv og udfordrende1 Tiltrække de bedste studerende Kompetencemål for undervisning og praktik Omlægning af praktik og udvidelse fra 3 til 4 praktikperioder Tydeligere formål med studiedage under praktikforløb mhp. at sikre en bedre kobling mellem teori og praktik 2 Praksisnære prøveformer 3 Højere faglighed og kvalitet Handlekompetencer og bedre sammenhæng til praksis Øget specialisering med mere arbejdsmarkedsrelevans Øget udvikling, trivsel og social mobilitet i pædagogiske tilbud gennem højere faglighed og kompetence hos uddannelsens dimittender Tre specialiseringer 2 Tværprofessionelt element som en del af specialiseringerne2 Styrkede tværprofessionelle kompetencer Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut 4 og

3 Overordnet undersøgelsesspørgsmål og formål Fokuspunkterne i projektet vil blive fastsat løbende i forbindelse med udarbejdelserne af EVA s årlige handlingsplaner, så der bliver en høj grad af synergi mellem handlingsplanernes indsatsområder og dette projekt. Aktiviteterne i 2016 vil søge at svare på følgende spørgsmål: Hvordan udvikler studenteroptaget sig på pædagoguddannelsen samlet set og på de enkelte udbud og specialiseringer fra 2013 og frem? I hvilken udstrækning er der indikationer på, at det er lykkedes at skabe en mere intensiv pædagoguddannelse med gode forudsætninger for et stort fagligt udbytte og udvikling af handlekompetence hos de studerende? I hvilken grad fungerer praktikken som en effektiv uddannelsesarena for de studerende som praktikere? Institutionerne har et stort arbejde med at implementere den nye uddannelse, og det er derfor en præmis for projektet, at institutionerne, så vidt det overhovedet er muligt, fritages for at skulle indsende ikke allerede tilgængelige data. Projektets aktiviteter EVA gennemførte i 2015 en omfattende interessentanalyse med samtaler med en række organisationer med forbindelse til pædagoguddannelsen, herunder Uddannelses- og Forskningsministeriet, Danske Professionshøjskoler, KL, BUPL, Socialpædagogernes Landsforbund, Pædagoguddannelsens Ledernetværk, Pædagogstuderendes Landssammenslutning samt udvalgte undervisere på uddannelsen. Interessentanalysen gav inspiration til at fastlægge de ovennævnte undersøgelsesspørgsmål og tilhørende undersøgelser og formidlingsaktiviteter. I 2016 vil EVA således gennemføre følgende tre aktiviteter: 1 Registerbaseret analyse af optaget på pædagoguddannelsen og de tre specialeringer 2 Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende og undervisere om kvalitet, relevans og udbytte af undervisningen 3 Analyse af kvaliteten af praktikken. 3/6 I tillæg til disse tre aktiviteter vil EVA eventuelt gennemføre en undersøgelse om videngrundlag på pædagoguddannelsen i tilknytning til indsatsområdet om forsknings- og udviklingsbasering på professionshøjskoler og erhvervsakademier i EVA s handlingsplan for Det præcise fokus for denne undersøgelse fastlægges på et senere tidspunkt. Herunder er de enkelte aktiviteter, deres formål og konkrete undersøgelsesspørgsmål beskrevet nærmere. Ad 1: Registerbaseret analyse af optaget på pædagoguddannelsen og de tre specialeringer Pædagoguddannelsens evne til at tiltrække dygtige studerende påvirker de muligheder, de enkelte professionshøjskoler har for at indfri ambitionerne med den nye uddannelse om højere faglighed og kvalitet. EVA ønsker derfor at etablere et samlet overblik over studenterpopulationens udvikling ved at monitorere optaget på uddannelsen og de studerendes fordeling på de tre specialiseringer. Formålet med denne analyse er at give ledelserne på pro-

4 fessionshøjskolerne mulighed for at reagere, hvis der viser sig uforudsete mønstre, som kan give anledning til handling, fx i form af målrettede rekrutteringsindsatser, ændrede procedurer for fordeling af studerende på de tre specialiseringer eller særlige fastholdelses- og gennemførelsestiltag. Analysen skal vise, hvilke karakteristika der knytter sig til de studerende, som bliver optaget på den nye pædagoguddannelse, ud fra variable som adgangskarakter fra gymnasiet, køn, alder og social baggrund. I analysen vil der blive fokuseret på, hvordan studenterpopulationen har forandret sig over årene, og hvordan de studerende på pædagoguddannelsen adskiller sig fra de studerende, der optages på andre professionsbacheloruddannelser, og på profilerne af de studerende på de tre specialiseringer. EVA vil gennemføre analysen, så det bliver muligt at observere forskelle på professionshøjskolerne og om muligt på de enkelte udbud af pædagoguddannelsen. EVA vil indhente data fra professionshøjskolernes studieadministrative system om de studerendes cpr-numre, uddannelsessted samt valg af specialisering og i øvrigt basere analysen på anonymiserede registerdata fra Danmarks Statistik. Analysen vil tage udgangspunkt i studerende på 1. og 2. år af studiet. De sidstnævnte har valgt og påbegyndt deres specialisering på undersøgelsestidspunktet. EVA vil etablere et sammenligningsgrundlag ud fra udvalgte data om studerende på pædagoguddannelsen og andre professionsbacheloruddannelser i 2013 forud for implementeringen af den nye uddannelse. På baggrund af de indsamlede data vil der løbende blive udarbejdet analyser, som formidles i notater og artikler målrettet beslutningstagere, uddannelsesledere, rektorer for professionshøjskolerne og andre interessenter omkring uddannelsen. Ad 2: Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende og undervisere om kvalitet, relevans og udbytte af undervisningen. De første studerende dimitterer fra den nye pædagoguddannelse i 2018, men allerede nu er det muligt at undersøge, om ambitionerne om højere faglighed ser ud til at blive indfriet. EVA vil belyse læringen på den nye pædagoguddannelse gennem to spørgeskemaundersøgelser rettet mod hhv. de studerende og underviserne, som også blev anvendt af Kvalitetsudvalget i Formålet med undersøgelsen er at se, om nogle udbud af pædagoguddannelsen er bedre til at skabe gode forudsætninger for de studerendes læring end andre, og om der på den måde er potentiale for videndeling og gensidig inspiration. 4/6 Skemaerne til de to undersøgelser baserer sig på den såkaldte student engagement-tilgang, som er en amerikansk retning inden for uddannelsesforskningen baseret på et omfattende empirisk datamateriale fra nationale studenter-surveys i USA. Skemaet belyser en række læringsindikatorer, der indikerer, hvor stort et læringsudbytte de studerende har af deres uddannelse, fx samarbejde om læring, underviserinteraktion og effektiv undervisning. Spørgsmålene handler om både de studerendes egen indsats og uddannelsens evne til at understøtte de studerendes læring. EVA vil udsende spørgeskemaet til studerende til alle studerende på 2. år af studiet, som vi allerede har indhentet oplysninger om fra den registerbaserede analyse. EVA vil vurdere, om studerende fra andre årgange eventuelt også skal inddrages i undersøgelsen. EVA vil udsende spørgeskemaet til undervisere til samtlige undervisere på professionshøjskolernes

5 udbud af uddannelsen. EVA vil bruge både de generelle resultater fra Kvalitetsudvalgets undersøgelse i 2014 og specialkørsler om pædagogstuderende og undervisere på pædagoguddannelsen som sammenligningsgrundlag i analyserne af besvarelserne. EVA udarbejder et notat om undersøgelsens resultater, som primært retter sig til uddannelsesledere, rektorer for professionshøjskolerne og andre interessenter omkring uddannelsen. Vi vil løbende overveje, om der er mulighed for at udgive selvstændige notater eller lignende med delresultater fra undersøgelsen. Ad 3: Analyse af kvaliteten af praktikken. EVA vil afprøve et værktøj til kvalitetsvurdering og -udvikling af praktik, som udvikles som led i indsatsområdet om sammenhængen mellem videregående uddannelse og arbejdsmarkedet i EVA s handlingsplan for Afprøvningen vil tage udgangspunkt i praktikperioder på 4-6 udbudssteder med det formål at bidrage med input til kvalitetsudvikling af praktikken på den nye pædagoguddannelse. Værktøjet baseres på viden fra danske undersøgelser såvel som den internationale forskningslitteratur, der de seneste år er udgivet om effektiv uddannelse af praktikere 5. EVA forventer, at en central del af værktøjet vil bestå i en kategorisering af praktiktiden i forskellige former for læringsrum med hver deres karakteristika, som det fx kendes fra professionshøjskolernes studieaktivitetsmodel, hvor studietiden i hvert semester opdeles efter graden af underviserstyring og -initiering. Et helt foreløbigt eksempel på kategorier kunne være Praktisk træning under supervision af vejleder eller Rutinepræget udførelse af dagligdags praksis uden supervision. Ud over tidsdimensionen kunne værktøjet inddrage forhold som praktikvejlederens uddannelse, forberedelsen af praktikken, efterbehandlingen af praktikken, frekvensen af refleksionsmøder med praktikvejlederen mv. Analysens resultater vil kunne anvendes af ledelserne på de udvalgte udbud samt forhåbentlig inspirere ledelserne på andre udbud til at reflektere over praktikkens forskellige læringsrum og evt. igangsætte udviklingstiltag. I regi af indsatsområdet om sammenhængen mellem videregående uddannelse og arbejdsmarkedet vil EVA også formidle resultater mere bredt til udbyderne af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser samt andre beslutningstagere, der arbejder med kvaliteten af praktikken i uddannelserne. 5/6 Formidling Ud over de allerede nævnte produkter forventer EVA at indgå i et tæt samarbejde med Pædagoguddannelsens Ledernetværk og andre interessenter med det formål at sikre en effektiv og anvendelsesorienteret formidling af resultaterne af delundersøgelserne. Vi ønsker at understøtte implementeringen af den nye uddannelse ved at bidrage med oplæg og engagere os i workshops, hvor de ansvarlige for uddannelsen kan dele gode praksiserfaringer og reflektere over udfordringer og forbedringsmuligheder, sideløbende med at den nye uddannelse rulles ud. I samarbejde med interessenterne laver EVA en plan for formidlingsaktiviteterne i forbindelse med opstarten af projektet. 5 Se fx litteraturoversigt i Skal vi hjælpe dig med at hjælpe?, TrygFonden 2015.

6 Projektets organisering Projektet er tværgående og gennemføres af medarbejdere fra enheden for dagtilbud for børn og enheden for videregående uddannelse. Projektgruppen i 2016 består af: Tue Vinther-Jørgensen, chefkonsulent (projektleder) Persille Schwartz, chefkonsulent Bjarke Tarpgaard Hartkopf, evalueringskonsulent Cecilie Juul Jørgensen, metodekonsulent Tidsplan 2016 Februar - Godkendelse af projektbeskrivelse - Marts - Planlægning af formidlingsaktiviteter - Indhentning af oplysninger om pædagogstuderende og undervisere fra professionshøjskolerne og/eller det studieadministrative system. - April - Udgivelse af registerbaseret analyse om studerende på den gamle pædagoguddannelse. - Igangsættelse af spørgeskemaundersøgelse - Indhentning af registerdata fra Danmarks Statistik Maj - Udgivelse af notat om optaget på pædagoguddannelsen og de tre specialiseringer på baggrund af registerbaseret analyse Juni - Analyse af besvarelser fra spørgeskemaundersøgelse September - Udgivelse af notat om læring på pædagoguddannelsen på baggrund af spørgeskemaundersøgelse blandt studerende og undervisere. - Igangsættelse af undersøgelse af praktikken på pædagoguddannelsen 6/6 November - Udgivelse af notat om praktikken på pædagoguddannelsen henvendt til uddannelsens interessenter