Projektbeskrivelse. It som pædagogisk værktøj
|
|
- Helena Kjær
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projektbeskrivelse It som pædagogisk værktøj Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (MBUL) har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at udarbejde en projektbeskrivelse for EVA s rolle i FoU-programmet It som pædagogisk værktøj. Denne projektbeskrivelse beskriver baggrund for og indhold af programmet, EVA s aktiviteter, bemanding og tidsplan for EVA s aktiviteter i programmet. Baggrund I erhvervsuddannelsesreformen ligger der en ambition om at styrke den samlede indsats for en øget anvendelse af it-understøttet undervisning på tværs af erhvervsuddannelserne. MBUL har i forlængelse heraf lanceret Strategi for den digitale erhvervsuddannelse, som udspringer af erhvervsuddannelsesreformens overordnede mål og fokuspunkter. I strategien udstikkes fire strategiske sigtelinjer, som har til hensigt at støtte erhvervsskolerne i en øget udnyttelse af digitaliseringens muligheder i undervisningen. Dels med det formål at styrke kvaliteten af undervisningen og elevernes udbytte af den, og dels med det formål at opnå en bedre ressourceudnyttelse. Dato Ref. mkp/chu 1/7 Formål og fokus For at udvikle og afprøve nye former for anvendelse af it som pædagogisk værktøj på erhvervsuddannelserne, ønsker MBUL at gennemføre et FoU-inspirationsprogram. Formålet med programmet er at afprøve forskellige måder at arbejde med it som pædagogisk værktøj på, systematisk at opsamle viden og give inspiration til erhvervsskolernes videre arbejde med at bruge it som et pædagogisk værktøj. Målet er på den baggrund at generere anvendelsesorienteret viden om, hvilken betydning it-baserede koncepter og værktøjer kan have for elevernes motivation for læring og læringsudbytte samt for lærernes tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen. Programmet rummer forsøg med anvendelsen af it som pædagogisk værktøj på tværs af de typiske uddannelsesområder på erhvervsuddannelserne. Via aktionslæringsforløb er det hensigten, at udvalgte skoler skal eksperimentere med og opnå viden om, hvordan digitale værktøjer kan inddrages i undervisningen med det formål at styrke elevernes læring. Det kan eksempelvis være ved inddragelse af video, digitale logbøger, quizzer og tests samt Østbanegade 55, København Ø T E eva@eva.dk F H
2 opgaver i virtuelle grupperum eller andre former for online learning 1. Forsøgene kan både finde sted på grund- og hovedforløb. Projekterne i programmet skal afprøve it-værktøjer med fokus på følgende to hovedtemaer: 1) Undervisningsdifferentiering Forsøgene skal afprøve og generere viden om undervisningskoncepter, hvor digitale værktøjer understøtter arbejdet med undervisningsdifferentiering. Der skal i forsøgene inddrages it-værktøjer i undervisningen med det formål at tage afsæt i viden om elevernes forudsætninger og imødegå elevernes forskellige læringsstile og -tempi. 2) Kobling mellem skole og praktik Forsøgene skal afprøve og samle op på, hvordan brugen af digitale værktøjer kan styrke koblingen mellem undervisningen på erhvervsskolen og praksis i det konkrete erhverv. Dels gennem forsøg om, hvordan it kan inddrages i det pædagogiske og didaktiske arbejde med elevernes læring på tværs af skole og praktik og bidrage til en styrket sammenhæng i elevernes uddannelsesforløb. Dels gennem forsøg med praksisrelateret undervisning, hvor itværktøjer anvendes fx til digitale rollespil og simulationer, der relaterer sig til det konkrete erhverv. Programmet rummer en række forskellige aktiviteter, der tilsammen har til formål at udvikle viden, der kan anvendes i erhvervsskolernes arbejde med at implementere it som pædagogisk værktøj. FoU-programmet er et inspirationsprogram, dvs. et program, hvor en række skoler afprøver og udvikler ny viden om, hvordan anvendelsen af it som pædagogisk værktøj kan bidrage til at styrke elevernes motivation og læringsudbytte. 2/7 Den tværgående vidensopsamling fra projekterne vil have til formål at beskrive de afprøvede koncepter og indsamle viden om, hvad der virker i forhold til elevernes læring. Den indsamlede viden skal være til inspiration for det videre arbejde med at inddrage it og digitale værktøjer på erhvervsuddannelserne generelt. Samtidig kan den tværgående vidensopsamling bidrage med anvendelsesorienteret viden om, hvilken betydning it-baserede koncepter og værktøjer har for elevernes læring. Endelig kan den viden, der bliver uddraget på baggrund af projekterne, bidrage til formulering af antagelser, der evt. kan afprøves i et senere FoU-program. Design og metode Aktionslæring vil være den gennemgående metode i de deltagende skolers arbejde indenfor programmets rammer. Ved aktionslæring forstås forløb, hvor de deltagende skoler afprøver it som pædagogisk værktøj i deres undervisningspraksis, med det formål at forbedre deres praksis og skabe anvendelig viden på denne baggrund. Intentionen bag aktionslæring er, at de deltagende skolers lærere systematisk skal afprøve, observere, evaluere og justere konkrete undervisningskoncepter. Dels med det formål at udvikle deres egen undervisningspraksis, dels for at udvikle lærernes blik for alle elevers udbytte af undervisningen og i hvilket omfang, forsøgene bidrager til at styrke dette. Igennem aktionslæringsforløbene samarbejder lærerne fra de deltagende skoler om at udvikle deres 1 Eksempler på pædagogiske it-værktøjer kan blandt andet ses i inspirationskataloget Den digitale erhvervsuddannelse (EVA 2015).
3 daglige praksis med udgangspunkt i programmets to hovedtemaer, hhv. undervisningsdifferentiering og kobling mellem skole og praktik. Med afsæt i videninput fra EVA og udvalgte eksperter på området skal lærerne iværksætte konkrete aktioner indenfor de to hovedtemaer. EVA vil igennem hele forløbet kvalificere og rammesætte skolernes arbejde med at planlægge, gennemføre og evaluere deres aktioner, ved dels at holde sparringsmøder med skolerne, dels at udarbejde fælles skabeloner og retningslinjer for skolernes dataindsamling og afrapportering. Til det formål vil EVA udarbejde et fælles logbogsformat, hvor skolerne gennem hele forløbet kan fastholde deres erfaringer fra aktionsforløbene. Logbogen vil både omhandle kvantitative data som fx fraværstal, karakterer og undervisningsevalueringer samt kvalitative data som fx beskrivelse og vurdering af de konkrete forløb. løbende gennemfører EVA en tværgående vidensindsamling med fokus på, hvordan de forskellige forsøg bidrager til at styrke elevernes motivation og læring. Afprøvningen vil som illustreret nedenfor blive opdelt i to faser, således at skolerne først gennemfører en pilotfase, hvori skolernes aktioner afprøves i mindre skala og evt. justeres forud for programmets hovedfase. Aktionslæringsforløbene på de deltagende skoler i programmet består af flg. faser: 1. Opstartsfase. Her vil skolerne få et vidensinput fra EVA og udvalgte eksperter. Med afsæt i det, vil skolerne dels skulle formulere en projektbeskrivelse baseret på forandringsteori for deres forsøg og dels udforme en konkret aktionsplan, som de vil afprøve i deres undervisningspraksis. Skolerne introduceres desuden til de fælles skabeloner for dataindsamling og afrapportering, herunder det fælles logbogsformat. 3/7 2. Pilotfase. Her afprøver skolerne deres aktioner i et mindre forløb. I forbindelse med aktionsforløbet observerer de deltagende lærere forløbet og beskriver i logbogen, hvordan aktionen bidrager til at øge elevernes læring. EVA gennemfører desuden et sparringsmøde i tilknytning til hvert forsøg. På mødet samles der op på erfaringer og data fra pilotfasen og evt. justeringer i aktionsplanen drøftes. 3. Justeringsfase. Viden og erfaringer fra pilotfasen præsenteres på et fælles midtvejsseminar og bruges som afsæt for at kvalificere og justere forsøgene. På baggrund af erfaringerne fra pilotfasen justerer deltagerne deres aktioner og udarbejder en revideret aktionsplan. 4. Afprøvningsfase. Deltagerne afprøver her den justerede aktion i et nyt, lidt længerevarende forløb. I forbindelse med aktionsforløbet observerer deltagerne forløbet og beskriver i logbogen, hvordan aktionen bidrager til den ønskede forbedring efter præcise retningslinjer fra EVA. Deltagerne kan også holde refleksionsmøder undervejs med henblik på at samle op på erfaringerne og evt. justere aktionen og dataindsamlingen yderligere.
4 EVA gennemfører også en tværgående dataindsamling bestående af dels lærer- og elevinterviews i tilknytning til de enkelte forsøg. Desuden laver EVA en elevsurvey til alle elever, der deltager i forsøgene. 5. Konceptualiserings- og spredningsfase. De deltagende skoler vil her - med afsæt i erfaringerne fra afprøvningsfasen - udvikle koncepter og værktøjer, som både kan implementeres på egen skole og bruges af andre skoler. Spredningen af disse koncepter er en væsentlig del af vidensdelingen. Skolerne udarbejder desuden en plan for, hvordan de vil implementere erfaringerne fra forsøget på deres egne skoler. Skolerne præsenterer koncepterne på en åben afslutningskonference, hvor vægten vil ligge på at sprede viden fra projektet til andre erhvervsskoler gennem workshops, hvor deltagerne får hands on erfaringer med de udviklede koncepter og inputs til, hvordan de kan implementere koncepterne på deres egne skoler. Erfaringer og resultater fra projektet vil desuden blive præsenteret på et site på emu.dk. Deltagerne vil på de fælles seminarer og i sparringen med EVA blive introduceret til de forskellige faser samt til de fælles værktøjer og metoder, der bruges i programmet. EVA s rolle i inspirationsprogrammet om it som pædagogisk værktøj på erhvervsuddannelserne MBUL modtager og behandler ansøgninger fra interesserede skoler og udvælger op til 10 skoler, der vil indgå i programmet med ét projekt hver. 4/7 EVA vil stå for kvalificering og rammesætning af forsøgene samt for systematisk og på tværs af forsøgene at samle viden om, hvordan it-baserede værktøjer kan bidrage til at styrke elevernes læring. De deltagende skoler i programmet udvikler og gennemfører deres egne projekter baseret på systematikken i aktionslæringsforløb og opsamler viden om projekternes resultater løbende og til slut. Skolerne vil løbende få sparring fra EVA i disse faser, lige som EVA vil introducere skolerne til de værktøjer og skabeloner, som skal benyttes i forsøgsarbejdet. Der vil desuden blive afholdt to fælles seminarier (start- og midtvejs), hvor der vil være vægt på at styrke refleksionen og videndelingen mellem de deltagende skoler. EVA afholder igennem hele projektperioden løbende sparringsmøder med MBUL og orienterer opdragsgiver om fremdriften i programmet. Kvalificering og rammesætning af forsøgene EVA vil gennem hele forsøgsperioden kvalificere skolernes arbejde, dels på baggrund af EVA s viden på området, dels ved på seminarierne og gennem to besøg i tilknytning til hvert forsøg at give sparring i forhold til skolernes arbejde. EVA s rammesætning har til formål at understøtte skolernes proces med at udvikle ny viden undervejs og til slut i projekterne, samt sprede gode erfaringer mellem projekter undervejs i programmet. Rammesætningen består bl.a. af værktøjer til afrapportering, logbogsskabelon og rammer for brug af forandringsteori. Både kvalificering og rammesætning tager af-
5 sæt i EVA s erfaringer fra tidligere FoU-programmer samt viden om, hvordan institutionernes arbejde med at gennemføre og løbende evaluere udviklingsprojekter kan understøttes. Forud for opstartsseminariet vil EVA gennemføre en forundersøgelse. Formålet med forundersøgelsen er at indsamle relevant viden om anvendelse af it som pædagogisk værktøj inden for de to temaer; undervisningsdifferentiering og kobling mellem skole og praktik. Dette vil ske gennem dels desk research ifht. aktuelle undersøgelser og udviklingsprojekter omkring anvendelse af it som pædagogisk redskab inden for de to forsøgstemaer, dels gennem interview med 3-5 udvalgte eksperter. Den indsamlede viden skal bidrage til at kvalificere projektforløbet og give videns input til opstartsseminaret. På opstartsseminariet vil deltagerne få en indføring i relevant viden på området fra dels EVA s forundersøgelse, dels oplæg fra tre-fire udvalgte eksperter og praktikere om anvendelse af it som pædagogisk værktøj indenfor de to hovedtemaer. På seminariet vil EVA facilitere, at skolerne omsætter den præsenterede viden i deres forsøg og bruger den som afsæt for at lave en forandringsteori. På midtvejsseminariet vil EVA dels præsentere de foreløbige pointer fra den tværgående vidensindsamling, dels samle op på de erfaringer skolerne har gjort sig i pilotfasen og dels facilitere en videndelingsproces skolerne imellem, forankret i de respektive to hovedtemaer med fokus på, hvordan skolerne får tilrettelagt den efterfølgende hovedfase i projekterne. 5/7 Desuden vil EVA i pilotfasen arrangere sparringsmøder med de enkelte skoler, når de skal gennemføre og justere deres aktioner og følge resultaterne af deres arbejde. Skolerne beskriver og samler op på deres aktioner i nogle skabeloner, som EVA udarbejder. Hensigten med skabelonerne er at kvalificere skolernes arbejde med aktionerne, og samtidig understøtte at den viden, skolerne selv indsamler i deres egne projekter, kan opsamles systematisk af EVA på tværs af skolerne. Skabelonerne vil tage afsæt i en forandringsteoretisk ramme og vil rumme flg. elementer: Formål, mål og indikatorer for projektet Beskrivelse af konkrete aktioner Data, der belyser de umiddelbare og de endelige mål for projektet, ud fra retningslinjer udarbejdet af EVA Læringspunkter og løbende justeringer i skolens aktionslæringsprojekt. Skolerne beskriver projektresultater i den fælles skabelon og EVA giver skolerne feedback og understøtter den endelige beskrivelse af erfaringer. Den fælles struktur for afrapportering og sparring fra EVA skal sammen med EVA s supplerende dataindsamling være med til at sikre et sammenligneligt grundlag for en tværgående opsamling af viden. Tværgående vidensindsamling EVA står desuden for den tværgående dataindsamling i tilknytning til FoU-programmet. Den tværgående vidensindsamling vil have fokus på systematisk at indsamle viden om, hvad der virker i forhold til at bruge it som et pædagogisk værktøj på erhvervsuddannelserne, herunder hvordan forsøgene har medvirket til at styrke de involverede elevers motivati-
6 on for læring og deres læringsudbytte. Den tværgående vidensindsamling vil ske løbende gennem projektet. Vidensindsamlingen baseres på lærernes logbøger og de deltagende elevers undervisningsevalueringer. Derved får vi viden om elevernes oplevede læringsudbytte og oplevelse af motivationsfaktorer. Følgende data vil indgå i den tværgående vidensindsamling: Lærernes logbøger og elevernes undervisningsevalueringer, hvor erfaringer fra de enkelte aktionsforløb dokumenteres. Referater fra sparringsmøder med skoler samt fra opstarts- og midtvejsseminarerne. Interviews med de deltagende lærere der gennemføres ét interview i tilknytning til hvert projekt i slutningen af afprøvningsfasen. Interviews med udvalgte elever der gennemføres et fokusgruppeinterview med 3-5 elever i tilknytning til hvert projekt i slutningen af afprøvningsfasen. Interviewene vil have fokus på elevernes oplevelse af læring i forbindelse med forsøgene samt afhængig af tema i hvilket omfang forsøgene har bidraget til at imødekomme elevernes forskellige læringsstile (undervisningsdifferentiering) og samspil mellem skole og praktik. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle de involverede elever i slutningen af forsøgsperioden med fokus på en kvantitativ afdækning af elevernes oplevelse og vurdering af forsøgene. Krav til de deltagende skoler Det er vigtigt for gennemførelsen af det samlede program, at de deltagende skoler har det fornødne udstyr og den fornødne organisering til at gennemføre et projekt indenfor de beskrevne rammer. Det betyder, at de skoler, der udvælges til at deltage i programmet i forbindelse med gennemførelse af programmet har følgende opgaver: 6/7 Den enkelte skoles projektansøger udpeger en projektgruppe, der er ansvarlig for gennemførelse af projektet; det er vigtigt, at de samme personer medvirker i hele projektet. Under vejledning fra EVA udarbejder projektgruppen en projektbeskrivelse for de aktioner, der skal udføres i projektet. Skolen udvikler, afprøver og justerer aktionerne. Projektgruppen deltager i to fælles seminarer; formålet med det første seminar er at få vejledning og inspiration til udarbejdelse af projektbeskrivelsen; formålet med det andet seminar er at dele og systematisere erfaringer og viden fra projekterne. Projektgruppen modtager løbende sparring fra leverandør vedrørende gennemførelse af projektet og skrivearbejdet i forbindelse med udarbejdelse af projektbeskrivelse og afrapportering. Endelig skal den deltagende erhvervsskole levere data til den dataindsamling, som EVA skal gennemføre som led i programmet. Dataindsamlingen kan fx omfatte, at lærere eller eleverne skal interviewes eller at elever skal deltage i en spørgeskemaundersøgelse. Afrapportering og øvrige produkter Erfaringerne fra forsøgene formidles i to rapporter:
7 1. De værktøjer og koncepter der er udviklet i forbindelse med forsøgene vil blive præsenteret i et kortfattet inspirationskatalog med et omfang på sider i EVA s billedrapportskabelon. Formålet med inspirationskataloget er, at gøre viden fra forsøgene tilgængelige for andre skoler, og der vil derfor være vægt på at illustrere, hvordan man som erhvervsskole konkret kan arbejde med it som et pædagogisk redskab inden for de to forsøgstemaer. 2. På baggrund af skolernes afrapportering og den tværgående vidensindsamling udarbejder EVA desuden en rapport, der redegør for, hvordan forsøgene har virket i forhold til at styrke de involverede elevers motivation for læring og læringsudbytte, samt hvordan projektet har indvirket på lærernes tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisning. Rapporten opstiller på den baggrund opmærksomhedspunkter i forhold til det videre arbejde med it som pædagogisk redskab i forhold til de to temaer; undervisningsdifferentiering og kobling mellem skole og praktik. Rapporten vil have et omfang på sider i EVA s wire-o-format. Produkterne fra programmet sendes til kommentering hos MBUL. Derefter fremsendes materialet elektronisk til MBUL i endelig og korrekturlæst form. Hosting, vedligeholdelse og drift varetages af MBUL. EVA gennemfører en afslutningskonference for FoU-programmet, som også vil være åben for øvrige interesserede erhvervsskoler. På konferencen præsenterer EVA og udvalgte skoler resultaterne af de enkelte aktioner og det samlede FoU-program. Derudover vil en stor del af konferencen foregå som workshops, hvor deltagerne får hands on erfaringer med de udviklede koncepter og inputs til, hvordan de kan implementere koncepterne på deres egen skole. 7/7 EVA vil derudover formidle projektresultater i relevante fagblade og i EVA s elektroniske magasin E-mag. Bemanding Opgaven gennemføres af en projektgruppe på EVA bestående af tre konsulenter, hvoraf mindst én har erfaring fra tidligere gennemførte FoU-programmer.
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs mereNye lærerroller foreløbig viden og erfaringer fra FoU-programmet It som pædagogisk værktøj
www.eva.dk Nye lærerroller foreløbig viden og erfaringer fra FoU-programmet It som pædagogisk værktøj Danmarks Læringsfestival d. 1. Marts 2017 Anne Katrine Kamstrup og Sonja Marie Staffeldt, Danmarks
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt 2 kommet med pejlemærker for, hvordan midlerne bør anvendes, så de har størst mulig effekt på elevernes læring
Læs mereBilag 1 - Projektbeskrivelse
Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,
Læs mereCentrale begreber i Helhedsorienteret undervisning
Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Forløbet om helhedsorienteret undervisning tager sit teoretiske afsæt i et systemisk og anerkendende ressourcesyn, og det er denne tilgang, der ligger
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs mereA f s lutningsnotat. Den digitale skole. Baggrund og formål. Projektets resultater NOTAT
A f s lutningsnotat Den digitale skole Baggrund og formål I 2011 udgjorde bøger og øvrige traditionelle medier langt størstedelen af skolernes budgetter til læremidler. Samtidig færdedes mange børn og
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereInspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning
Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Dette er en hjælp til dig der gerne vil bringe mapop ind i din læringsmålstyrede undervisning. Vi tager udgangspunkt i Læringsmålstyret
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereSIP Konference Kolding 16.11-2015 Fra praktik til praksisnær undervisning. Lone Marxen
SIP Konference Kolding 16.11-2015 Fra praktik til praksisnær undervisning Lone Marxen Agenda Virksomhedspraktik (EUD reformen) FoU Projekt/ indsatsteori-model Før fasen Under fasen Efter fasen Summe spørgsmål
Læs mereFølgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt
Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt Teori og Metodecentret Juni 2012 Greve Kommune har sat sig som mål, at det almene læringsmiljø skal kunne inkludere flere børn og unge, som tidligere
Læs mereMinilex om kvalitetsrapporten. - ordforklaringer, inspiration og gode råd.
Minilex om kvalitetsrapporten - ordforklaringer, inspiration og gode råd. Minilex.indd 1 19-04-2012 09:05:21 Introduktion " kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten er et redskab, der skal styrke kommunernes
Læs mereMilepælsplan 1. Generelle oplysninger Rektor Jesper Vildbrad, Svendborg Gymnasium/IT-pædagogisk konsulent, Anne Mette Lundstrøm, IT-Center Fyn
Milepælsplan Milepælsplanen vil indgå i de halvårlige opfølgninger. Her redegør tilsagnsmodtager for om de opstillede milepæle er nået og drøfter projektets fremdrift med regionen (se også halvårsrapporten).
Læs mereTo bud på hvad evaluering er:
Evalueringspraksis To bud på hvad evaluering er: "Evaluering" defineres normalt som bedømmelse eller værdisættelse og har derfor nær tilknytning til værdi og vurdering. Evaluering er altså en værdisættelse
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik University College Sjælland/Læreruddannelsen Side 1 Niveau 1 Den studerende skal i samarbejde med medstuderende planlægge, gennemføre, evaluere
Læs mereDIGITALE SAMMENHÆNGE FOR BØRN OG UNGE
DIGITALE SAMMENHÆNGE FOR BØRN OG UNGE v. Kirsten Jørgensen, KL Den fælles kommunale digitaliseringsstrategi Frem mod 2020 vil kommunerne: arbejde for, at børns digitale dannelse og læring påbegyndes tidligt
Læs mereLokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C
Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede
Læs mereOm besvarelse af skemaet
- 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering
Læs mereKort om undersøgelsen
Kort om undersøgelsen Analyse af engelsksprogede erhvervsakademiuddannelser 1. Baggrund I forbindelse med den årlige afrapportering til SU-forligskredsen om udviklingen i antallet af EU-borgere med SU
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs mereEt program til undervisning
Bilag 2 UDMØNTNING AF SATSPULJEN: FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED Et program til undervisning Den primære indsats i programmet til undervisning er selve undervisningsdelen henvendt til sårbare elever.
Læs mereRealkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne FOU-Konference (eud) mandag den 23. februar 2015 ved Specialkonsulent Michael Andersen www.eva.dk RKV praksis på erhvervsskolerne - belyst gennem
Læs mereKompetencestrategi Social og Sundhedsskolen Esbjerg
Kompetencestrategi Social og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge kompetencestrategien
Læs mereAktionslæring i Børneområdet
Aktionslæring i Børneområdet Udgivet oktober 2014 Aktionslæring i Børneområdet 1 I Børneområdet er der besluttet en fælles model for aktionslæring, som alle skal tage udgangspunkt i. Den fælles model skal
Læs mereRapport vedrørende projektnr. 127843
Rapport vedrørende projektnr. 127843 Næstved den 4. juli 2012 Titel: Faciliterings- og analyseprojekt i forbindelse med udvikling af grundlæggende elementer i HF-uddannelsen for at skabe bedre samspil
Læs mereTalentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent
Talentudvikling Greve Kommune Vinie Hansen Pædagogisk konsulent Oplæggets spørgsmål Hvordan kan en kommune leve op til folkeskolereformens mål om at alle børn skal blive så dygtige, som de kan? Hvordan
Læs mereKvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole
Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole HERNINGSHOLM IT-CENTER [FIRMAADRESSE] Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole KVALITETSARBEJDET EN DEL AF SKOLENS HVERDAG Kvalitetsarbejdet er en
Læs mereDet Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2010 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:
Læs mereSuccesfuld udvikling og ledelse af erhvervsskoler SAMMEN GØR VI DIG BEDRE
Succesfuld udvikling og ledelse af erhvervsskoler SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Vi forstår jer og den reformændring, I som erhvervsskole står overfor Succesfuld udvikling og ledelse af Erhvervsskoler UCN act2learn
Læs mereLedige dagpengemodtagere har altid skullet søge arbejde og bliver løbende rådighedsvurderet
P r o j e k t b e s k r i v e l s e Jobrettet samtale 14. november 2014 J.nr. IMPL Baggrund Et gennemgående træk ved reformerne på beskæftigelsesområdet er fokus på job og uddannelse samt et ønske om,
Læs mereDe gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse
Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale
Læs mereTitel: Med patienten for bordenden - et udviklingsprojekt i psykiatrien i Region Nordjylland
Titel: Med patienten for bordenden - et udviklingsprojekt i psykiatrien i Region Nordjylland Hvor: Klinik Psykiatri Nord, Psykiatrien i Region Nordjylland, Psykiatrisk sengeafsnit N7. På psykiatrisk sengeafsnit
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst
SE MIG!...jeg er på vej Skoledistrikt Øst - En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereIt-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune. Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it
It-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it Præsentation Christina Harting, Projektleder, ansat i Center for Skoler, Institutioner
Læs merePraktik. i den pædagogiske assistentuddannelse Januar 2010. Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg
Praktik i den pædagogiske assistentuddannelse Januar 2010 Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg 2 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske
Læs mereNEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.
Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige
Læs mereEvaluering af mentorordningen 1. april 2009-31. marts 2010
Evaluering af mentorordningen 1. april 2009-31. marts 2010 Faaborg-Midtfyn Kommune Pleje og Omsorg Måske kan jeg hjælpe dig En mentor er én, du kan snakke med om alt muligt. Jeg er ansat i Pleje og Omsorg
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mereEVALUERING AF VIDENFACILITATORMIDT. Camilla Kølsen Rikke Wetterstrøm
EVALUERING AF VIDENFACILITATORMIDT Camilla Kølsen Rikke Wetterstrøm INDHOLD Evalueringens formål Evalueringens indhold Opmærksomhedspunkter Metode Datagrundlag Resultater Effektmåling Læringscases 09-03-2016
Læs mereBaggrund for evalueringen
Projektbeskrivelse i Formandskabet for Skolerådet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at genne m- føre en undersøgelse af, hvordan specialklasser indgår i arbejdet med inklusion i folkeskolen.
Læs mereOrd med på vejen. Inspiration til arbejdet med vurderinger af børns sprog i tiden omkring skolestarten
Ord med på vejen Inspiration til arbejdet med vurderinger af børns sprog i tiden omkring skolestarten 1 Læs om Vurderingerne skal give resultater side 6 Sammenhæng i sprogarbejdet side 8 Potentialer og
Læs mereNegativ social arv i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer
Negativ social arv i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer Middelfart Gymnasium, 26.august 2010 Lars Ulriksen Christine Holm Aase Bitsch Ebbensgaard Dias 1 Formål med mødet Når dagen
Læs mereDagsorden for mødet i Social- og Sundhedsskolens bestyrelse Onsdag den 16.december 2015 kl. 16.00 18.00
Dagsorden for mødet i Social- og Sundhedsskolens bestyrelse Onsdag den 16.december 2015 kl. 16.00 18.00 8.december 2015 1. Godkendelse af dagsorden Indstilling: Til godkendelse 2. Godkendelse af referat
Læs mereAntvorskov Skoles uddannelsesplan for praktik
Antvorskov Skoles uddannelsesplan for praktik Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 231 af 08/03/2013: 13 stk.
Læs mereProjektets mål har derfor ligeledes tre fokusområder i forhold til gennemførelse af testen, som er anført nedenfor:
Veje og Grønne Områder Sagsnr. 278575 Brevid. 2269511 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Test af ny affaldsordning i Roskilde Kommune 5. februar 2016 Formål og baggrund Roskilde Byråd
Læs mereProjektets titel. Skolen tager bureaukratiet
Projektets titel Skolen tager bureaukratiet Formål En lang række af de mindre bornholmske virksomheder, som har været interviewet i forbindelse med praktikpladsudfordringerne, har peget på at årsagen til
Læs mereForsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014
[Bilag 17] Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske
Læs mereIndholdsfortegnelse. Vejledning til centralt udarbejdedet valgfag praktikpladssøgning, 6. juni 2011 Sags nr.:
Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail udst@udst.dk www.udst.dk CVR nr. 16691909 Vejledning til centralt udarbejdedet valgfag
Læs mereFolkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?
Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk
Læs mereKrop & Kompetencer Den Åbne Skole
Krop & Kompetencer Den Åbne Skole Krop & Kompetencer Den Åbne Skole Skolereformen sætter for alvor fokus på mere og bedre idræt, motion og bevægelse i skoledagen. Krop & Kompetencer er et kompetenceløft,
Læs mereDato 10-09-2014. Bilag 2 Kravspecifikation. Evaluering af puljen Familieorienteret alkoholbehandling
Dato 10-09-2014 Sagsnr. 2014090868 maha maha@sst.dk Bilag 2 Kravspecifikation Evaluering af puljen Familieorienteret alkoholbehandling 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Beskrivelse af evalueringens elementer
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor
Læs mereKONTAKT, KOMMUNI- KATION OG HANDLEMÅDER
PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: KONTAKT, KOMMUNI- KATION OG HANDLEMÅDER - MÅLRETTET KONTAKTPERSONER (KONTAKTLÆRERE, LÆRERE OG ELEVCOACHES) VED ERHVERVSUDDANNELSERNE - Bestående
Læs mereTrivselsmåling på EUD, 2015
Trivselsmåling på EUD, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i seks indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer, Egne evner og Praktik, samt en samlet indikator Generel
Læs mereOpgaveproduktion og kvalitetssikring af opgaver til de nationale test
Afdeling for Almen Uddannelse og Tilsyn Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Opgaveproduktion og kvalitetssikring
Læs mereSFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE
SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan
Læs mereGjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger
Udviklingsplanen - Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning
Læs mereKommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud
Kommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud 1. Baggrund De første år i et barns liv har stor indflydelse for barnets videre livsforløb. I Danmark går stort set alle børn
Læs mereDe største grupper af nydanskere i Svendborg, er nydanskere med tyrkisk, vietnamesisk, ex. Jugoslavisk og tamilske baggrund.
Generelle oplysninger Ansøger: Sundhedsplejen i Svendborg Kommune Projektets titel: GO`start gennem fælles indsats Projekt start: 1/9-2011 Projekt slut: 1/9-2013 Resumé af projektet Formålet med projektet
Læs mereFrivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.
Frivillighedspolitik Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. marts 2016 Skive det er RENT LIV Forord I efteråret 2015 har frivillige,
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereSelvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale
University College Lillebælt Forebyggelsescentret Langeland Kommune Projekt Forløbspartner i Langeland og Svendborg kommune Det mobile sundhedscenter Faaborg Midtfyn Kommune Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til Tandklinikassistent
1. Ikrafttrædelsesdato: Den 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedt af det faglige udvalg for i henhold til bekendtgørelse nr. 292 af 28. marts 2015 om erhvervsuddannelsen til. 2.
Læs mereFra Fælles Mål til læringsmål for forløbet:
Mein Sport Af Christian Falkesgaard Brendholdt Kompetencenområder: Mundtlig kommunikation og skriftlig kommunikation Færdigheds-vidensområder: Lytning (trin 1, fase 3) Læsning (trin 1, fase 3) Tekster
Læs mereInvitation til 3. temadag for Tyve Samarbejdskommuner Organisering og overgange
Invitation til 3. temadag for Tyve Samarbejdskommuner Organisering og overgange Læringskonsulenternes indsats for tosprogede børn og unge inviterer nu til 3. temadag for Tyve Samarbejdskommuner. Temaet
Læs mere1 Læreruddannelsen i Skive
VIA University College Dato: 30. september 2014 1 Læreruddannelsen i Skive Procedure for undervisningsevaluering Indhold 1. Formål og anvendelsessigte med evaluering af undervisning/hvorfor evaluering?
Læs mereLederuddannelsen Den Bevidste Leder
Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst
Læs mereSprogvurderinger for 3-årige og styrkede sproglige læringsmiljøer - et led i Sprog & Sammenhæng. Afsluttende projektstatus og overdragelse til drift
BØRN OG UNGE August 2009 Sprogvurderinger for 3-årige og styrkede sproglige læringsmiljøer - et led i Sprog & Sammenhæng Afsluttende projektstatus og overdragelse til drift Med dagtilbudsloven ( 11) er
Læs merepraktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Ørslevkloster skole
Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Ørslevkloster skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen
Læs mereprincipper for TILLID i Socialforvaltningen
5 principper for TILLID i Socialforvaltningen De fem principper for tillid i Socialforvaltningen I slutningen af 2012 skød vi gang i tillidsreformen i Socialforvaltningen. Det har affødt rigtig mange konstruktive
Læs mereET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT
ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT Forløbets varighed: 5 undervisningsgange af 2 x 45 min. Formål: - at inddrage nycirkus som kropslig kunstart i idrætsundervisningen - at eleven bliver præsenteret
Læs mereStudieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012
Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012 1 Indledning Denne studieplan er den overordnede plan for undervisningen i 2. til 6. semester i din klasse (fra afslutningen af grundforløbet til og
Læs mereMødedatoer og aktiviteter i projektet om implementering
K T IVITETSPLN Mødedatoer og aktiviteter i projektet om implementering af ungepakken atoer for møder og konferencer et planlægges at afholde syv netværksmøder igennem projektperioden, som løber til udgangen
Læs mereMål - og indholdsbeskrivelse for SFO
Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO 2 Baggrund Med ændring af folkeskoleloven af 26. maj 2008 er der nu krav om at skolefritidsordninger fremover skal udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser. Ordningen
Læs mereRetningslinier for Forum for Specialpædagogik
Retningslinier for Forum for Specialpædagogik Børn-og Ungeforvaltningen, Oktober 2006 2 Forord I Børn- og Ungepolitikken er en af målsætningerne, at folkeskolerne i Odense Kommune har et rummeligt, fagligt
Læs mereKære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15
Jens Rohde (V), Lone Langballe (DF) og Stine Damborg (K) Viborg Byråd stdp@viborg.dk Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000
Læs mereRapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning
Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning Overordnede kommentarer: MTV ens konklusioner fremhæves ofte som konklusioner om alle former for patientuddannelse.
Læs mereDen fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Læs mereUdvikling for Dagtilbud & Skole - partnerområder
Faglig Ledelse Udvikling for Dagtilbud & Skole - partnerområder Indledning Projekt Faglig Ledelse handler om nye udfordringer og krav til ledelse af velfærdsinstitutioner. Ledelsesopgaven ændres fra primært
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereStærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn
Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn Konference for Undervisningsministeriets samarbejdskommuner 12. maj 2015 Uddannelseskonsulent Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Agenda
Læs mereKulturforståelse B valgfag, juni 2010
Bilag 25 Kulturforståelse B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kulturforståelse er et humanistisk fag, og faget har berøringsflader til den samfundsvidenskabelige faggruppe. Kulturforståelse
Læs meremålgruppen med behov for basal læseundervisning, og 2) hvad deltagerne får ud af at deltage
Projektbeskrivelse Kvantitativ analyse af FVU Med afsæt i Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) handlingsplan for 2015 igangsætter EVA et kvantitativt studie af forberedende voksenundervisning (FVU), dels
Læs mereDrømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted
Drømmer du om at arbejde med mennesker? 6 ugers jobrettet AMUuddannelse for dig drømmer om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted WWW.UCC.DK Uddannelse og opkvalificering
Læs mereOverordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.
Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets
Læs mereINKLUSIONS- FORTÆLLINGER
INKLUSIONS- FORTÆLLINGER ET FOKUS PÅ MILJØ OG SAMSPILSPROCESSER Det enkelte barns læring og deltagelsesmuligheder Institutionsmiljø: Samarbejde om organisering af pædagogisk praksis Faglighed: Børnesyn
Læs mereForenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning i matematikfaget
Forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning i matematikfaget STOV Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Program mandag 08.30 09.00 Velkomst præsentation og forventningsafstemning 09.00
Læs mereLP år 4 5. Kari Rune Jakobsen Uddannelseskonsulent act2learn pædagogik. Louise Thierry Pedersen IT projektleder og koordinator LP modellen
LP år 4 5 Kari Rune Jakobsen Uddannelseskonsulent act2learn pædagogik Louise Thierry Pedersen IT projektleder og koordinator LP modellen Act2learn pædagogik 1 Projektleder LP modellen, skole Martin Finderup
Læs mereIndhold. Indledning og baggrund
1 of 10 Indhold Indledning og baggrund... 1 Læringsmålstyret undervisning... 2 Matematik... 2 Dansk... 2 Undervisningsfag (Linjefag)... 3 Kompetenceudvikling i Håndværk og Design... 3 Kompetenceudvikling
Læs mereAnvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø
Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø I første del af agenturets projekt om elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø blev begrebet inkluderende elevvurderinger
Læs mereResultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere. Testperiode: 25. januar 30. marts 2016
Resultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere Testperiode: 25. januar 30. marts 2016 April 2016 1. Baggrund Virksomheden Sumondo ønskede at få testet monitoreringsløsningen
Læs mereEn vurdering af undervisning og undervisningsmiljø. Aalborg Studenterkursus skoleåret 2015/16
En vurdering af undervisning og undervisningsmiljø Aalborg Studenterkursus skoleåret 2015/16 udarbejdet af Søren Kveiborg 25. januar 2016 Indledning Nærværende rapport samler resultaterne fra undersøgelser
Læs mereHVORDAN MÅLER MAN EGENTLIG EFFEKTEN AF EN INDSATS PÅ UDDAN- NELSESOMRÅDET SOM FX OM MORGENMAD FÅR FÆRRE ELEVER TIL AT FALDE FRA EN UDDANNELSE?
36 EVA S ÅRSMAGASIN 2011/12 EVALUERINGSMETODER HVORDAN MÅLER MAN EGENTLIG EFFEKTEN AF EN INDSATS PÅ UDDAN- NELSESOMRÅDET SOM FX OM MORGENMAD FÅR FÆRRE ELEVER TIL AT FALDE FRA EN UDDANNELSE? I ARTIKLEN
Læs mereKurset. Udbytte. Styrk teamsamarbejdet. Hvem deltager? På kurset arbejder du med:
Teamledelse Styrk teamsamarbejdet På dette lederkursus får du styrket din rolle som teamleder. Du lærer at opbygge, understøtte samt udvikle dit team, og du får redskaber til at motivere til et godt teamsamarbejde.
Læs mere