Sportsefterskolen SINE mundtlig beretning 2013.

Transkript

1 Sportsefterskolen SINE mundtlig beretning Løgumkloster d Sportsefterskolen har nu afsluttet med 2013 sit 17. ende regnskabsår, og er midt inde i det 17.ende elevhold. Regnskabsmæssigt har det været et år, hvor vi arbejdede meget hårdt på at indhente, det underskudsår vi havde i 2012 det kommer jeg ind på senere. Det har også været et år, hvor vi har arbejdet hårdt på at få oprettet en højskole i det nedlagte plejehjem Ålykke. Det vil jeg også komme ind på senere. Og så har der endelig været alle de efterskoleaktiviteter som vi lever af, og det tror jeg vil starte med. Cambridge klasserne var et forsøg vi startede op med i 12/13. Vi havde 2 fyldte klasser det første år, med 5 fag. I dette skoleår valgte vi at droppe faget Global Perspectives, idet Dennis vores daværende lærer stoppede og vi ikke kunne finde en anden der kunne tage dette fag. Klasserne er stadig en stor succes med to klasser, og her op mod det tredje skoleår i Cambridge får vi fyldt op igen. Vi har dog for skoleåret 14/15 valgt at få Global Perspectives ind igen. Derfor har vi haft samtaler med Rory Blackstock, som har en solid erfaring inden for feltet og som har bygget Cambridge op i Danmark. Dermed får vi dækket Pete Hoffman ind på Engelsk Cambridge og kan tilbyde 5 Cambridge fag igen. Dette er vigtigt da det er et krav for at eleverne kan bruge fagene til en IB på gymnasie niveau. På det boglige område, har vi i dette skoleår integreret Ipads i hele undervisningen. Alle elever er i besiddelse af en Ipad og alle lærere har været igennem kursusforløb som opgraderer dem på det pædagogiske og didaktiske område. Også her må vi sige at processen har været god. Vi har stadig meget at lære, og facilitetsmæssigt skal vi også her udvikle os. Samtidigt vil vi hver gang vi får nye lærere skulle igennem en integreringsproces og samtidigt kontinuerligt opgradere vore gamle lærere Kurser: Vi har i år startet lærerkurser i 9. og 10. klasses fag for andre efterskoler og folkeskoler. Det har været en rungende succes, med op til 50 kursusdeltagere og det har skaffet os en ekstern indtægt på ca. 200 t. Kr. Det er Lars Thomsen der har stået for det, så det skal han have stor ros for.

2 Sport: Som bekendt er Pete Hoffman blevet headhuntet af en af vores største konkurrenter på basketlinjen. Det har desværre medført at mange af vores elever er flyttet med, så vi røg helt ned på 4 elever. Vi har derfor besluttet at nedlægge linjen. Det er rigtig ærgerligt, men i disse år er antallet af basketspillere i vores målgruppe, faldet til det næsten ikke eksisterende i Jylland og Fyn, mens de spillere der er, hovedsagligt er i Københavns området. Disse spillere vælger naturligt en af de skoler, der ligger geografisk bedre. Til gengæld har vi haft et flot løft i elevtallet på danselinjen, som nu på andet år har over 30 elever. Det er helt sikkert et resultat af det friske blod, der er kommet med de to lærere Stine og Charlotte. På den nystartede Golflinje, der starter op til sommer, er der p.t. 14 spillere. Det er også godkendt, og tegner lovende for fremtiden. I den forbindelse er vi ved at anlægge en Driving Range og et putting område bag ved fodboldbanerne. Derudover får vi de bedste indendørsfaciliteter idet der er lavet en aftale med ECCO om brugen af deres golf farm i Tønder. Fodbold og håndbold trækker stadig meget fint, selvom det ikke er det antal som vi havde for 3 4 år siden. Også på pigefodbold kan vi se en forbedring af antallet, og specielt de kommende år ser meget positive ud. Badminton har også fået nye lærerkræfter i Jacob Toft og Jens Stadsgaard. Dette har givet linjen yderligere et boost, og vi er her også pænt fremtidssikret. Konkurrencen på idrætten og sporten har nok aldrig været større. Vi var den første skole der kaldte os sportsefterskole, og ligeledes den første der henvendte sig til elever med elitedrømme. Hverken på efterskoleområdet eller skoleområdet i det hele taget, er vi alene på dette marked. Der skal ikke herske tvivl om at vi også her lider under vores geografiske placering. Vi skal derfor til stadighed sikre en høj grad af kvalitet og udvikling. Vi kan ikke leve af elever fra egnen alene, så markedsføring, kvalitet og udvikling må og skal være nøgleordene fremadrettet. Og det er på alle skolens parametre. Rejser: Et af de steder hvor vi er lidt foran de fleste andre efterskoler, er vores rejsekoncept. Vi har igen i år, haft en fantastisk skitur. Vi er flyttet til et større sted med et større hus, men dette har også været noget dyrere. Derfor flytter vi til Axam i 2015, hvor vi startede for 15 år siden. Her kan vi alle være i det samme hus, og vi kan få det til en pris som er væsentligt billigere end Kaprun, hvor vi nu har været i 2 år. Derudover har vi linje kulturrejserne. Her er vi stadig ude de steder i verden, hvor vi finder det bedste inden for den enkelte sportsgren. Det er supergode rejser, som ikke nødvendigvis bliver dårligere af at være på kontinentet. Som bekendt er badminton i Beijing og dans og basket i New York. Men også

3 fodbolds rejse til Liverpool er en fantastisk rejse, og i år har både drenge og pigehåndbold været i Budapest og haft en fantastisk tur. Endelig har pigefodbold været i Atlanta, og her har vi skaffet kontakter til den kommende golf linje. Derfor skal vi med golffolkene over i efteråret og have de endelige detaljer på plads. Vi arbejder samtidigt på to andre projekter. Det ene er en akademisk rejse til Cambridge eller Edinburgh for Cambridge eleverne, i den periode hvor deres eksaminer er overstået og der reelt ikke er så meget skolefagligt eller sportsligt tilbage. Den anden er en selvbetalt træningslejr i en af de store ferier ( efterår eller vinter) denne træningslejr er tænkt til nuværende og tidligere elever. Måske vil vi også udbyde den til kommende elever, så de allerede her får en SINE status. Rejserne tiltrækker elever og vi har lovmæssigt mulighed for 28 rejsedage om året. Dette har for eksempel været konceptet for Ranum efterskole, som er gået fra 80 elever til 500 elever på meget få år. Arbejdstilsyn: Sidste år havde vi en lang sag kørende omkring arbejdstilsynet og det psykiske arbejdsmiljø. Dette orienterede jeg om i sidste års beretning. Vi har i år opbygget et nyt mus samtale system, som bygger på et kompetencespinds kort. Dette giver en større grad af anonymitet for den enkelte lærer, og en klarere udbredning af skolens og den enkeltes kompetencer. Lærerne der har været igennem det, har været fint tilfredse, og skal jeg tage disse samtaler og skemaer for givne, så er stemningen i lærergruppen væsentligt forbedret. Inklusionspolitik: Mantraet for den socialdemokratiske undervisningsminister Christina Antorini, har heddet inklusion. Hun fastholder i flere sammenhænge, at det ikke er en spareøvelse, men at der er pædagogisk belæg for, at inklusionen af ikke undervisningsparate elever, vil styrke indlæringen hos alle. Jeg er klart af den opfattelse, at vi skal gøre alt for at sikre den bedste undervisning og den bedste skole til alle elever, men enhver aktion medfører en reaktion og enhver inklusion skaber også en eksklusion. Vi har på efterskoleområdet brugt rigtig mange kræfter de sidste 20 år på at sikre at efterskolerne ikke kun var til de elever der ikke passede ind i folkeskolens kasser. Det er først inden for de sidste 5 år, at vi aldrig hører om efterskolen som den skole hvor banditterne blev sendt hen. Med inklusionskrav til skolerne, skal man samtidigt sikre, at det bliver på et niveau, hvor det ikke skræmmer de fagligt dygtige elever væk. Derfor bliver jeg også mere og mere overbevidst om at et socialt taxameter system, vil være til det bedre. Så vil man som skole selv kunne vurdere, hvor mange man kan inkludere i forhold til stadig at kunne holde sine målsætninger for alle elever. Vi har på SINE haft og har stadig mange elever med skæve baggrunde, sociale

4 problemer og faglige udfordringer. Det skal vi stadig have, men der skal være balance i tingene. Vi kan ligeledes se, at vi inden for de sidste par år har udmøntet større beløb og flere beløb, i det der hedder individuel supplerende støtte. En økonomisk støtte som vi kan give til familier hvis økonomi ikke passer til et dyrt efterskoleophold. Ny reform og Lock out: Sidste år ved denne tid, blev skolerne ramt af den Lock out som kommunernes landsforening og moderniseringsstyrelsen startede op, da de ikke kunne blive enige med lærerforeningen om en kommende aftale. KL og Moderniseringsstyrelsen ønskede en aftale hvor lærernes tilstedeværelse på skolerne var synligere og hvor folkeskolerne ikke mindst skulle arbejde mere i helhedsskole filosofien. Helhedsskoletanken er ikke fjern i efterskoleverdenen. Vi er en 24/7 skole, og derfor rammer reformen nok ikke efterskolerne lige så hårdt som folkeskolerne. Vi har på SINE fra ledelsens side, valgt en ALL INN løsning, hvor lærernes egentid eller forberedelsestid, konverteres til SINE tid på skolen. Dette giver et langt større spillerum for det udviklende teamarbejde, og for den fælles faglige kompetenceforøgelse. På onsdag d. 9 april, har vi et pædagogisk dag, hvor alle facetterne og konsekvenserne af dette skal vendes, og hvor vi i en konstruktiv dialog skal finde vores kommende arbejdsform. Der er ingen tvivl om, at det vil give udfordringer, ikke mindst til faciliteterne, og derfor skal vi også strategisk have lavet en plan for, hvordan disse udfordringer løses. Klosterhallerne og højskoleprojektet; I foråret 2013, bliver vi opfordret til at prøve at starte højskole op i det nedlagte plejehjem Ålykke. Vi beslutter at tage handsken op, under forudsætning af, at skolen bliver bygget som kombineret skole. Vi gør opmærksom på, overfor Klosterhallerne og kommunen, at der ligger to sten i forhold til at gennemføre dette projekt. Den ene sten er, at loven siger eller sagde at en kombineret skole skal ligge som en geografisk enhed. Det betyder på samme matrikel. Den anden at skolen skal råde over egne og egnede lokaler. Det betyder at eje. Igennem en lang proces fik vi via udvalget for landdistrikter og øer med Hans Christian Schmidt som formand, forelagt sagen omkring den geografiske enhed, i udvalget. De valgte herefter at kalde kulturminister Marianne Jelved i samråd. Ministeren indkaldte herefter os, til et forklarende møde i ministeriet, som efterfølgende betød, at der blev udarbejdet ændringsforslag til loven. Denne blev besluttet på Christiansborgs sidste åbningsdag i 2013 d. 22 december. Forinden var vi blevet kontaktet af Jesper Mosbøll fra kulturministeriet, der kunne meddele at loven ville gå igennem. Samtidigt gjorde han opmærksom på, at spørgsmålet om ejerforhold til hallerne også skulle være på plads.

5 Dette meddelte jeg borgmester Laurids Rudebeck, som jeg havde forklaret kravet forinden. Borgmesteren lovede her, at gøre noget ved problematikken, hvilket er en proces der stadig kører. Dette resultat afventer vi, da det kræver en enig klosterhals bestyrelse. På besøg i Erhvervsstyrelsen, her i start april, har jeg fremlagt klosterhallens udfordring, og her fik jeg ord for, at alt dette ville kunne lade sig gøre, hvis bestyrelsen kan blive enige om det. Vi har endnu ikke hørt fra Klosterhallerne. Samtidigt har vi bedt Klosterhallerne om et møde om vores kontrakt med hallerne og vores husleje. Der er ingen tvivl om at vi mener at vi betaler en meget høj husleje. Vi har skrevet dette til halbestyrelsen, og også der kommet med et ønske, men stadig uden at høre noget. Vi har sågar holdt noget af huslejen tilbage uden at dette har kunnet få dem til bordet. Når vi kigger på Klosterhallernes resultat i 2013 på 124 t kr., kan vi godt forstå at de ikke kan sænke huslejen, for så vil de gå i klækkeligt underskud. Men det skal ikke være begrundelsen for at vi betaler betydeligt mere end andre brugere, på trods af at vi har de vanskeligst udlejede perioder om formiddagen. Og at vi uden kompensation kan få aflyst vores timer hvis der er andre arrangementer. Vi har ligeledes gjort opmærksom på klare inhabilitetsproblemer i hallerne. Deres årlige regnskab er godkendt af bestyrelsen, uden at bestyrelsesmedlem XX har forladt mødet, på trods af at hun er gift med souschefen for Klosterhallen, som samtidigt er bogholder, og på trods af at XX er ansat i Klosterhallernes revisionsselskab. På forslag til generalforsamlingen skal vi senere tage stilling til disse forhold. Normalt slutter jeg af med at takke Klosterhallerne for det gode samarbejde. I år vil jeg gerne takke Claus Beck halinspektør i Klosterhallen, for et vedvarende arbejde på at fasholde et godt samarbejde. Herudover vil jeg gerne takke kommunen for et godt samarbejde i forhold til ændringen af højskoleloven og andre samarbejdsflader. Men jeg vil også samtidigt anbefale kommunen at få accelereret arbejdet med at finde en løsning omkring netop ejerskabet i Klosterhallerne og det samarbejde dette fortsat kræver. Jeg vil også gerne takke Løgumklosters borgere for at lytte til os på brugermødet, og samtidigt vil jeg her gerne garantere at vi Aldrig og jeg mener aldrig, vil skabe en situation hvor de ikke længere har adgang til sports- og fritidsaktiviteter i hallerne. Men udvikling kræver forandringer. Også en tak til bestyrelsen for et godt samarbejde igen i år, og en speciel tak til Lene, som nu vælger at følge med som suppleant.

6 Og hermed er beretningen for 2013 afgivet.