BILAGSHÆFTE. Undersøgelsen i arbejdsløshedskasserne af udbetalingen af supplerende dagpenge. Bilag til betænkning nr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BILAGSHÆFTE. Undersøgelsen i arbejdsløshedskasserne af udbetalingen af supplerende dagpenge. Bilag til betænkning nr. 1072."

Transkript

1 April 1986 BILAGSHÆFTE Undersøgelsen i arbejdsløshedskasserne af udbetalingen af supplerende dagpenge Bilag til betænkning nr. 1072

2 trykt på genbrugspapir ISBN ISBN (Betænk.) ISBN (Kompl.) Stougaard Jensen/København Ar15-153b-bet.

3 3 Udvalget vedrørende Den 20. december 1985 supplerende dagpenge J.nr /26/11 og fejludbetalinger SEKRETARIATET Undersøgelsen _i a-kasserne af udbetalingen af supplerende dagpenge 1. Undersøgelsens baggrund Den almindelige ledighedsstatistik byggende på CRAM-registret giver meget begrænsede muligheder for at belyse forhold omkring udbetalingen af supplerende dagpenge. Dette var baggrunden for, at udvalget fandt det nødvendigt at iværksætte en særlig undersøgelse af udbetalingen af supplerende dagpenge. Udvalget fandt, at undersøgelsen skulle finde sted som en spørgeskemaundersøgelse af et udsnit af modtagerne af supplerende dagpenge i Scimtlige a-kasser for lønmodtagere. 2. Undersøgelsens praktiske forløb Det spørgeskema og den tilhørende vejledning, der skulle benyttes ved undersøgelsen, blev udarbejdet i en arbejdsgruppe med repræsentanter fra udvalgets sekretariat, Arbejdsløshedskassernes Samvirke og fra de største a-kasser. Det færdige spørgeskema og den færdige vejledning blev godkendt på et udvalgsmøde i august måned. Det. materiale, der blev udsendt til a-kasserne, er vist i bilag 1. Undersøgelsen skulle omfatte modtagerne af supplerende dagpenge i ugerne 37 og 38. Efter fra de ledige at have modtaget dagpengekort omfattende disse to uger i slutningen af september måned udfyldte a-kasserne de udsendte spørgeskemaer. Skemaerne blev herefter i midten af oktober måned sammen med et udfyldt oplysningsskema om det samlede antal ledige indsendt til arbejdsministeriet. Danmarks Statistik foretog herefter først en registrering (hulning) af de modtagne skemaer og dernæst en kontrol af oplysningerne på skemaerne. Et databånd

4 2. 4 blev dernæst overdraget udvalgets sekretariat, der har foretaget den statistiske behandling af dette. 3. Afgrænsningen af undersøgelsen Udgangspunktet var, at undersøgelsen skulle omfatte modtagerne af supplerende dagpenge i ugerne 37 og 38. I forhold til dette udgangspunkt fremkom der ved den endelige afgrænsning af den population, som undersøgelsen i praksis skulle omfatte nogle mindre afvigelser, som diskuteres nedenfor. I vejledningen til undersøgelsen er populationen afgrænset således: "Undersøgelsen omfatter medlemmer af arbejdsløshedskasser, som er født den 5., 15. eller 25. i en måned, og som samtidig enten i undersøgelsesperioden (uge 37 og 38) var omfattet af en arbejdsløshedsfordelingsordning eller som var ledige i mindst én af de uger i undersøgelsesperioden med belagte timer på dagpengekortet på grund af lønarbejde eller af anden grund. For sidstnævnte gruppe er det yderligere en forudsætning for at blive medtaget i undersøgelsen, at der har fundet en udbetaling af dagpenge sted". I forhold til udgangspunktet, supplerende dagpenge i uge 37 og 38, kom således også personer omfattet af en arbejdsfordelingsordning i de to uger med i undersøgelsen. Dette var i overensstemmelse med udvalgets opfattelse af, at også dagpenge, der udbetales til arbejdsfordelingsledige, kan betragtes som supplerende dagpenge, uanset at de eventuelt udbetales for fulde uge. For personer omfattet af en arbejdsfordelingsordning var det ikke af betydning med hensyn til medtagelse i undersøgelsen, hvorvidt den pågældende var ledig eller i beskæftigelse i undersøgelsesugerne. Udvalget har også valgt at opfatte dagpenge, der udbetales til personer i arbejdsforhold, hvor beskæftigelse og ledighed

5 5 3. afløser hinanden med længere intervaller, som supplerende dagpenge. Det kan eksempelvis dreje sig om personer, der er hjemsendt for en længere periode, og personer med sæsonarbejde. For disse kategorier gælder, at modtagerne vil have fået udbetalt fulde dagpenge i undersøgelsesugerne, men at disse dagpenge alligevel kan opfattes som supplerende dagpenge. Da det ville være meget vanskeligt for a-kasserne at udskille denne form for ledige fra andre ledige med fulde dagpenge i undersøgelsesugerne, blev det valgt ikke at medtage disse grupper i undersøge].sen. For så vidt angår hjemsendelser omfattede undersøgelsen således kun personer, der blev hjemsendt midt i en af undersøgelsesugerne eller efter en hjemsendelse vendte tilbage til beskæftigelse midt i en af ugerne, men ikke personer, der var hjemsendt i hele uge 37 og/eller uge 38. Det skal bemærkes, at undersøgelsen, omfattede nogle grupper, hvis dagpenge efter sædvanlig opfattelse ikke benævnes supplerende dagpenge. Det drejer sig for det første om personer, der midt i en af undersøgelsesugerne afsluttede eller påbegyndte normal fast beskæftigelse, og for det andet om personer, der var fuldt ledige, men som af "tekniske årsager" ikke kunne få dagpenge for alle ledige timer på grund af eksempelvis pension eller bierhverv. Dagpengene; til sidstnævnte gruppe benævnes ofte "nedsatte dagpenge". 4. Undersøgelsens repræsentativitet Udover de ovenfor nævnte problemer omkring afgrænsningen af undersøgelsens personkreds rejser to spørgsmål sig omkring undersøgelsens representativitet. Det første spørgsmål vedrører, om undersøgelsen er repræsentativ i forhold til, hvad der rent faktisk er sket i undersøgelsesperioden. Det andet spørgsmål vedrører, om undersøgelsesperioden i september er repræsentativ i forhold til året under ét. Om det første spørgsmål må det vurderes, at en undersøgelse med et udsnit på ca. 10 pct. af modtagerne af supplerende

6 4. 6 dagpenge er tilstrækkelig stor til at være repræsentativ. Endvidere er undersøgelsen så stor, at der i de fleste tilfælde ikke vil være statistiske problemer med at foretage en underopdeling af materialet. Undersøgelsen er naturligvis kun repræsentativ i det omfang, at udvælgelsen af de personer, for hvem der skulle udfyldes et spørgeskema, og selve udfyldelsen af skemaerne er sket i overensstemmelse med de i vejledningen for undersøgelsen fastlagte retningslinier. Tabel 4.1 Udregning af opregningsfaktoren Uge 37 Uge 38 antal personer (1) Delvis ledige med ledighedsgrad 0,00-0,99 1) (2) Delvis ledige, der ikke har fået udbetalt dagpenge, skøn 2) (3) Delvis ledige med dagpenge (4) Antal med supplerende dagpenge i undersøgelsen (5) Opregningsfaktor = (3)/(4) 11,3 11,4 Anm.: 1) Ifølge specialkørsel på CRAM. 2) Skønnet udfra specialkørsel på CRAM, der viste, at i uge 37 (38) havde (3.454) en lcjdighedsgrad mindre end eller lig med 0,2 og (13.207) en ledighedsgrad mindre end eller lig med 0,3. Antallet af indkomne spørgeskemaer er efterfølgende blevet sammenlignet med de officielle ledighedstal for de to uger byggende på CRAM-registret. Som det fremgår af tabel 4.1 var der ifølge CRAM i de to uger henholdsvis og , der var delvis ledige, dvs. ledige i færre timer end de er

7 7 5. forsikret til. Blandt de delvis ledige vi] der være nogle, der på grund af reglerne om, at der ikke udbetales dagpenge for færre end 8/10 timer, ikke har fået udbetalt dagpenge. Det kan skønnes, at det drejer sig om ca personer i hver af ugerne. Da det var en forudsætning for at være med i undersøgelsen, at der havde fundet en udbetaling sted, skal antallet af delvis ledige reduceres med de, der ikke har fået udbetalt dagpenge, for at tallet bliver sammenligneligt med undersøgelsens tal, idet det dog skal bemærkes, at der er mindre forskelle mellem undersøgelsens personkreds og CRAM 1 s delvis ledige. Af tabellerne nedenfor fremgår det, at der i undersøgelsen var henholdsvis og 3.791, der modtog supplerende dagpenge i de to uger. Sættes disse tal i forhold til antallet af delvis ledige med dagpengeret fås en faktor på ca. 11. Undersøgelsens tal skal således ganges med 11 for at svare til de "virkelige tal". Dette svarer til, at undersøgelsen i praksis kun har omfattet omkring 8,8 pct. af modtagerne af supplerende dagpenge i modsætning til de fastlagte 10 pct. Med andre ord er der indkommet ca. 12 pct. for få spørgeskemaer hvilket kompenseres ved at bruge en opregningsfaktor på 11 i stedet for 10. Da den relative afvigelse mellem det "rette" antal spørgeskemaer og det faktiske antal spørgeskemaer er nogenlunde den samme i alle de større a-kasser, skulle afvigelsen ikke af denne grund berøre undersøgelsens repræsentativitet. Yderligere har de udvalgsmedlemmer, der har tilknytning til a-kasserne, oplyst, at der ingen grund er til at tro, at de, der ikke er kommet med i undersøgelsen er systematisk forskellige fra de, der er med. Samtidig er det oplyst, at afvigelsen skyldes, at udfyldelsen af spørgeskemaerne har fundet sted umiddelbart efter den rettidige dato for aflevering af dagpengekort. De personer, der

8 6. 8 har afleveret deres dagpengekort for sent, er derfor ikke kommet med i undersøgelsen, men er blevet indberettet til CRAM. Om det andet spørgsmål må det vurderes, at undersøgelsesperioden stort set er repræsentativ for året under ét, idet det generelle ledighedsniveau og antallet af modtagere af supplerende dagpenge i september normalt ligger tæt på årsgennemsnittet. 5. Behandlingen af det indkomne materiale De udfyldte spørgeskemaer blev sendt til arbejdsministeriet, hvorefter de blev overdraget Danmarks Statistik. Her er materialet blevet registreret (hullet), og der er foretaget forskellige former for kontrol og opretning af materialet. Kontrollen har først og fremmest bestået i at teste, om svarene er valide (gyldige), dvs. om de umiddelbart giver mening. Eksempelvis er det blevet kontrolleret,, om de angivne postnumre for medlemmets bopæl (spørgsmål 4) rent faktisk eksisterer. Er der angivet et postnummer, der ikke eksisterer, er svaret på spørgsmålet sat til uoplyst (ubesvaret/ugyldig) i lighed med tilfældet, hvor der slet ikke er svaret på spørgsmålet. Som spørgeskemaet er udformet, skal ikke alle spørgsmål besvares for alle personer. Med en teknisk betegnelse findes der forskellige filtre, der afgører hvem, der skal besvare hvert spørgsmål. Udfra disse filtre (svar på foregående spørgsmål) kan det afgøres, om et spørgsmål skulle være besvaret for hver enkelt person i undersøgelsen. Såfremt et spørgsmål skulle være besvaret, men ikke er det, sættes svaret på spørgsmålet til "uoplyst". I et mindre omfang er der foretaget en automatisk opretning (korrektion) af materialet. Det drejer sig kun om situationer, hvor et spørgsmål ikke er blevet besvaret, men hvor det

9 9 7. udfra svarene på andre spørgsmål er åbenlyst, hvad svaret skulle have været på det ikke-besvarede spørgsmål. Eksempelvis er svaret på spørgsmålet, om der foreligger frigørelsesattest (spørgsmål 15), hvor det ikke er besvaret, sat til "ja", hvis der i det efterfølgende spørgsmål (spørgsmål 16) er angivet en dato for udstedelse cif frigørelsesattest. For ca. 15 pct. af spørgeskemaerne gælder, at der er blevet foretaget en manuel opretning af fejlbehæftede svar. Ved denne opretning er indgået et vist subjektivt element. Eksempelvis er spørgsmål, hvor der skulle cingives et timetal, og hvor det "rigtige" svar var 0 timer, i mange tilfælde ikke besvaret. Disse "blanke" besvarelser er manuelt rettet til 0 timer. Som et andet eksempel er svaret på forsikringskategori i tilfælde, hvor det ikke er angivet, og hvor den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er angivet til 40 timer, manuelt sat til heltidsforsikret. Danmarks Statistik har oplyst, at det ved denne form for undersøgelse ikke er usædvanligt, at 15 pct. af materialet er behæftet med større eller mindre fejl. Efter registreringen, kontrollen og opretningen har Danmarks Statistik fremstillet et databånd, der er blevet bearbejdet af udvalgets sekretariat. 6. Læsevej ledning I det følgende præsenteres resultaterne af undersøgelsen med kommentarer. Forinden gives i dette afsnit en kort introduktion til læsning af tabellerne. Som beskrevet ovenfor findes der i spørgeskemaet en række filtre, således at ikke alle spørgsmål skal besvares for alle personer. Herudover kan det være cif interesse at vise svarfordelingen på et spørgsmål for en afgrænset personkreds, der har givet et bestemt svar på et andet spørgsmål. Af disse grunde er der i kommentarerne nedenfor til hver gruppe af ta-

10 8. 10 beller angivet hvilken population, at svarfordelingen vedrører. Tabellerne er opbygget med øverst en kort gengivelse af spørgsmålet, mens tabelhovederne er en dansk oversættelse af EDB-prcgrammets engelske standardtekster. "Svarmulighed" angiver i klar tekst svarmuligheden. "Værdi" er den værdi, som EDB-programmet har benyttet for svaret. Denne har kun interesse, hvor "svarmulighed" ikke er angivet. "Frekvens" angiver det absolutte antal svar for hver svarmulighed, og i rækken "total" angives det samlede antal besvarelser af spørgsmålet. "Procent" angiver den relative fordeling af svarene, når "uoplyst" (manglende besvarelse/uoplyst) medregnes som en svarmulighed. "Gyldig procent" angiver den relative fordeling af svarene, når kun de faktiske svar medregnes, dvs. når de manglende besvarelser fraregnes. "Kum procent" angiver den kumulerede relative svarfordeling regnet oppefra, dvs. summen af "Gyldig procent" ovenfor til og med svarmuligheden. Under enkelte af tabellerne er vist et søjlediagram over de absolutte antal besvarelser ("frekvens"). I enkelte af tabellerne er for en nærmere afgrænset personkreds svarene på to spørgsmål krydset med hinanden. I disse tilfælde er de to spørgsmåls "svarmulighed" og "værdi" angivet i henholdsvis forspalten og hovedspalten. I hver af cellerne er angivet det absolutte antal personer, der har den pågældende kombination af svarmuligheder. Nederst og yderst til højre er angivet de absolutte og relative svarfordelinger. Det skal bemærkes, at i krydstabellerne er personer med uoplyst svar på et eller begge spørgsmål ikke medtaget, hvorfor tabeltallet i nederste højre hjørne kan afvige fra andre ta-

11 11 9. beller vedrørende samme personkreds. Yderligere skal bemærkes, at mange af krydstabellerne er vist over flere sider. 7. Undersøgelsens hovedresultater I tabel 7.1 er vist hovedtal for undersøgelsen. Det fremgår, at i uge 37 (38) modtog 28 pct. (34 pct.) af modtagerne af supplerende dagpenge denne form for dagpenge, fordi de enten havde påbegyndt eller afsluttet beskæftigelse midt i ugen. Størstedelen af disse - svarende til 19 pct. (18 pct.) af samtlige modtagere - havde hvad der kan karakteriseres som et "løst" beskæftigelsesforhold. Mere end halvdelen af modtagerne, i uge 37 (38) 61 pct. (56 pct.), havde "fortsat beskæftigelse med mindre end fuld tid". 3/4 af denne gruppe arbejdede på nedsat tid med en frigørelsesattest, mens 1/4 ikke havde en frigørelsesattest. En mindre del af modtagerne, i uge 37 (38) 10 pct. (8 pct.), var fuldt ledige, men fik nedsat deres dagpenge af forskellige "tekniske årsager". De mindre forskelle mellem uge 37 og uge 38 skyldes først og fremmest, at der var betydelig flere hjemsendelser i uge 38 end i uge 37, da det regnede mere i uge 38 end i uge 37.

12

13

14

15 Figur 1 og figur 2 viser nogle hovedtal for hver af ugerne samt giver en oversigt over tabellernes indbyrdes forhold, herunder hvilke personkredse, at de omhandler. Af figur 1 fremgår eksempelvis i den midterste søjle øverst, at undersøgelsen omhandlede gyldige spørgeskemaer, og at samtlige personer beskrives i tabellerne 2-17 med hensyn til fx. køn, alder og forsikringskategori. Midt i den midterste søjle fremgår det, at blev spurgt om "form for lønarbejde?" og, at svarene fremgår af tabel 64. Derudover fremgår det, at der på dette spørgsmål var 30, der ikke angav et gyldigt svar, at angav "fortsat beskæftigelse med mindre end fuld tid", samt at 978 angav at være påbegyndt eller afsluttet et beskæftigelsesforhold i ugen. 8. Kommentarer til tabellerne I dette afsnit gengives i tabelform resultaterne fra undersøgelsen, og der gives en kort kommentar til hver tabel. Tabellerne er samlet i 8 grupper, som det fremgår af oversigten. Oversigt over tabel lejrn e Tabelnumre A. Frasortering af ugyldige spørgeskemaer 1 B. Simple fordelinger af svarene på hvert spørgsmål 2-77 C. Nærmere undersøgelse af hjemsendelser D. Nærmere undersøgelse af frigørelsesattester E. Nærmere undersøgelse af arbejde på nedsat tid uden frigørelsesattest 111 F. Nærmere undersøgelse af sammenhængen mellem beskæftigelsesform og form for lønarbejde G. Nærmere undersøgelse af forskelle mellem fast og midlertidig beskæftigelse 114 H. Nærmere undersøgelse af udbetalingssatser

16 A. Frasortering af ugyldige spørgeskemaer Tabel 1 Undersøgelsen skulle omfatte personer, som i undersøgelsesperioden enten var omfattet af en arbejdsfordelingsordning eller fik supplerende dagpenge. Det fremgår, at et antal personer samtidig med, at de ikke fik supplerende dagpenge, heller ikke var omfattet af en arbejdsfordelingsordning (187 personer) eller ikke havde besvaret spørgsmålet om arbejdsfordeling (11 personer). Af de oprindelige 5044 personer frasorteredes således 198, som slet ikke opfyldte kravene til at være omfattet af undersøgelsen. Den egentlige undersøgelse omfattede herefter 4846 personer.

17

18 B. Simple fordelinger af svarene på hvert spørgsmål Tabel 2 Tabellen viser fordelingen på a-kasser af de af undersøgelsen efter frasorteringen omfattede personer. Det kan tilføjes, at Bogtrykfagets a-kasse ingen medlemmer havde, der opfyldte kriterierne for at være omfattet af undersøgelsen. I tabel 2.A er vist antallet af medlemmer i hver af a-kasserne pr. 31. december 1984.

19 Tabel l.a Medlemstal i a-kasserne pr. 31/12-84 A-kasse Antal medlemmer Snedker- og tømrer Træindustriarbejdere Erhvervssproglige Specialarbejdere Bogbindere ig kartonnagearbejdere Folkeskolelærere - Metalarbejdere "' Murerfaget Tjenere m.fl Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere Blik- og rørarbejdere Bryggeriarbejdere El-faget Malersvende Kvindelige arbejdere Beklædning- og tekstilarbejdere Frisører og keramikere Handels- og kontor Huslige arbejdere Statstjenestemænd Funktionærer Arbejdsledere Gastronomer Danske teknikere Kristelige Sygeplejersker Journalister Hotel- og restauration Kommunalarbejdere Forebyggende børneforsorg Handelsrejsende Firmafunktionærer Ingeniører Magistre Reprofaget Forsvaret Akademikere FTF-A ^ Maritime : EDB-faget og merkonomer Civiløkonomer Bogtrykfaget I alt Kilde: Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, Beretning 1984, s. 36 ff. Noter: 1) Indgår i FTF-A 2) Samlet tal for metal-, guld- og sølvarbejdere 3) Samlet tal for tjenere, musikere og artister 4) Samlet tal for frisører og keramikere 5) Samlet tal for kristelige, uddelere og højskolelærere 6) Samlet tal for FTF-A (inkl. folkeskolelærere) og sørestauration 7) Samlet tal for fiskere og sømænd 8) Samlet tal for EDB-folkene og merkonomerne

20 Tabel 3 Tabellen viser, at over 2/3 af personerne er kvinder. Tabel 3.A viser, at kvinderne udgør 47 pct. af medlemmerne i a-kasserne. Tabel 3.A Antal arbejdsløshedsforsikrede, ultimo 1984 Antal Pct. Mænd Kvinder I alt Kilde: Statistisk Årbog 1985, s Tabel 4 Tabellen viser, at halvdelen af personerne er under 37 år. Tabel 4.A viser arbejdsstyrkens aldersfordeling. Tabel 4.A Arbejdsstyrken fordelt på alder Antal Under 16 år år år år år år år år år år år >67 år I alt Kilde: Statistisk Årbog 1985, s. 132.

21 Tabel 5 Tabellen viser, at godt halvdelen af personerne bor i Jylland. Der findes intet materiale, hvorefter det umiddelbart er muligt at fordele de forsikrede efter postnumre. I tabel 5.A er arbejdsstyrken vist opdelt på bopælsamt. Tabel 5.A Arbejdsstyrken fordelt på amtskommuner Amtskommune; Antal Københavns kommune Frederiksberg kommune Københavns amtskommune Frederiksborg amtskommune Roskilde amtskommune Vestsjællands amtskommune Storstrøms amtskommune Bornholm amtskommune Fyns amtskommune Sønderjyllands amtskommune Ribe amtskommune Vejle amtskommune Ringkøbing amtskommune Århus amtskommune Viborg amtskommune Nordjyllands amtskommune I alt Kilde: Statistisk Årbog 1985,. s Tabel 6 Tabellen viser, at langt størstedelen er heltidsforsikrede. Tabel 6.A viser, at 88 pct. af de forsikrede er heltidsforsikrede.

22 Tabel 6.A Antal heltids- og deltidsforsikrede medlemmer af a-kasserne, ultimo 1984 Antal Pct. Heltidsforsikrede Deltidsforsikrede I alt ) 100 Note: Det samlede antal i denne kilde svarer ikke præcist til tallet i tabel 3.A. Kilde: Direktoratet for Arbejdsløshedsforsiklingen, Beretning 1984, s. 36 ff. Tabel 7 Tabellen viser den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid for de deltidsforsikrede. Tabel 8 Tabellen viser, at 130 er med i undersøgelsen, fordi de er omfattet af en arbejdsdelingsordning. Størstedelen af de 130 har dog også modtaget supplerende dagpenge i ugerne, jf. tabel 17. Tabel 9-15 Tabellerne viser antallet af personer, der modtog dagpenge i hver af ugerne I disse tabeller dækker "dagpenge" over både fulde dagpenge og supplerende dagpenge. Tabel 16 Tabellen viser fordelingen af antal uger med dagpenge (fulde eller supplerende) i ugerne Dagpenge i alle 7 uger svarer til værdien 7. Det ses, at det gennemsnitlige antal uger med dagpenge er ret højt, nemlig 4,8.

23 Tabel 17 Tabellen viser, at halvdelen af personerne fik supplerende dagpenge i begge ugerne og omkring en fjerdedel i kun én af de to uger. 20 personer fik slet ikke supplerende dagpenge og må således have været omfattet af en arbejdsfordelingsordning i undersøgelsesperioden. Tabel 18 Tabellen viser for de, der fik supplerende dagpenge i uge 37, fordelingen efter individuel sats. Det ses, at 1/3 har en individuel sats på 335 kr. og derover. 38 pct. har en individuel sats mellem 267 kr. og 334 kr., 10 pct. har en individuel sats på 266 kr. og andre 10 pct. en individuel sats under 266 kr. Det må antages, at størstedelen af de, der har angivet en sats på 335 kr., egentlig har en højere sats, men har besvaret spørgsmålet forkert. Desuden kan der være tale om, at der i nogle tilfælde, hvor satsen er over 335 kr., er anført beregningsgrundlaget og ikke den individuelle sats uden et maks imum. Der skal gøres opmærksom på, at personer, der modtager supplerende dagpenge, må formodes at have et lavere gennemsnitligt lønniveau end andre dagpengemodtagere. Det relativt store antal kvinder i personkredsen, jf. tabel 3, taler for en sådan formodning. Tabel 19 Tilsvarende tabel 18 for uge 38. Tabel 20 Tabellen viser fordelingen af satsen, der er udbetalt med i uge 37. Ca. 3/4 af udbetalingerne er foretaget med dimittend-

24 satsen og ca. 10 pet. med den maksimale sats. Andre godt 10 pct. er foretaget med en sats lavere end dimittendsatsen. Tabel 21 Tilsvarende tabel 20 for uge 38. Tabel 22 Tabellen viser, at blandt de, der fik udbetalt dagpenge med dimittendsatsen i uge 37, fik 1/6 udbetalt med denne sats, fordi de er dimittender eller værnepligtige. Denne gruppe ville ikke være omfattet, hvis den normale sats for supplerende dagpenge blev forhøjet til over dimittendsatsen (266 kr.). Tabel 23 Tilsvarende tabel 22 for uge 38. Tabel 24 Tabellen viser fordelingen af antal timer, der er udbetalt supplerende dagpenge for i uge 37. Det ses, at halvdelen af udbetalingerne er for under 20 timer. Tabel 25 Tilsvarende tabel 24 for uge 38. Fordelingen ses at være skudt opad (mod lavere timetal) i forhold til uge 37, hvilket må skyldes det større antal hjemsendelser i uge 38, jf. tabel 67. Tabel 26 Tabellen viser, at for lige under halvdelen var det i uge 37 en betingelse for at modtage dagpenge, at der forelå en frigørelse sattest.

25 Tabel 27 Tilsvarende tabel 26 for uge 38. Der ses at være relativt færre med frigørelsesattest end i uge 37, hvilket må sky.ides det større antal hjemsendelser i uge 38.. Tabel 28 Tabellen viser, at 95 pct. af de, der skulle have en frigørelsesattest i uge 37, kun havde én attest. Tabel 29 Tilsvarende tabel 29 for uge 38. Tabel 30 Tabellen viser fordelingen af udstedelsestidspunkter for den senest udstedte frigørelsesattest for de, der skulle have en sådan attest i uge 37. Der ses at være godt 100 attester fra 1980 og tidligere, mens halvdelen af attesterne er fra har ikke angivet datoen for udstedelsen. Tabel 31 Tilsvarende tabel 30 for uge 38. Tabel 32 Tabellen viser, om udstederen af den senest udstedte frigørelsesattest for de, der skulle have en sådan attest i uge 37, var privat, statslig, kommunal eller en selvejende institution. Det ses, at over halvdelen af udstederne er private og en fjerdedel kommuner.

26 Tabel 33 Tilsvarende tabel 32 for uge 38. Tabel De lige nummererede tabeller viser hvor stor en andel af personerne, der har haft forskellige former for timebelægning i uge 37. De ulige nummererede tabeller viser hvor stor en andel af personerne, der har haft timebelægning kun af denne årsag. Eksempelvis viser tabel 34, at ud af 3467 omfattet af undersøgelsen i uge 37 havde 3124 timebelægning på grund af lønarbejde i denne uge, mens tabel 35 viser, at af de 3124 havde 3014 ikke også anden form for timebelægning. Tabel 48 Tabellen viser fordelingen af personernes samlede antal belagte timer i uge 37. Der ses at være en nogenlunde jævn fordeling op til 30 timer. Tabel Tilsvarende tabellerne for uge 38. Tabel 63 Tilsvarende tabel 48 for uge 38. Der ses at være flere end i uge 37 med mere end 20 belagte timer, hvilket må skyldes det større antal hjemsendelser i uge 38. Tabel 64 Tabellen viser for de personer, der havde timebelægning på grund af lønarbejde i uge 37, jf. tabel 34, fordelingen af de angivne årsager til ledige timer i denne uge. Det ses, at 2/3

27 har angivet "fortsat beskæftigelse med mindre end fuld tid". "Beskæftigelse afsluttet i løbet af ugen" og "beskæftigelse påbegyndt i løbet af ugen" tegner sig hver for ca. 5 pct., mens ca. 20 pct. har angivet "beskæftigelse både påbegyndt og afsluttet i ugen". Tabel 65 Tilsvarende tabel 64 for uge 38. I forhold til uge 37 er der relativt færre svar med "fortsat beskæftigelse med mindre end fuld tid" og flere med "beskæftigelse både påbegyndt og afsluttet". Tabel 66 Tabellen viser fordelingen af årsager til afslutning af beskæftigelse i uge 37 for de, for hvem der er angivet, at de har afsluttet beskæftigelse i denne uge. Det drejer sig om dem, der i tabel 64 har svaret svarende til værdierne 1, 3 og 4. "Anden årsag" udgør næsten halvdelen, mens næsten 1/3 er blevet hjemsendt. Tabel 67 Tilsvarende tabel 68 for uge 38. Tabellen viser en væsentlig anderledes fordeling end uge 37, idet over halvdelen er blevet hjemsendt. Tabel 68 Tabellen viser fordelingen cif hvilken form for beskæftigelse, der er/var tale om for de, der har påbegyndt og/eller afsluttet beskæftigelse i uge 37. Det drejer sig om dem, der i tabel 64 har svaret svarende til værdierne 1, 2, 3 og 4. Det ses, at "anden form for beskæftigelse (herunder fast normal beskæftigelse)" udgjorde omkring 1/7 og "tilbagevendende beskæftigelse med fortløbende ansættelse" udgjorde 1/6. De resterende 70 pct. udgøres af mere løse beskæftigelsesformer,

28 hvoraf "tilkaldevikar/løs vikar" er klart den største. "Løsarbejde" udgjorde lige under 1/5. Tabel 69 Tilsvarende tabel 70 for uge 38. Det ses, at de fastere former for beskæftigelse udgør en større andel end i uge 37, hvilket må skyldes det højere antal hjemsendelser. Tabel 70 Tabellen viser, at mellem 1/5 og 1/4 af de, der påbegyndte beskæftigelse i uge 37, gjorde dette efter en ledighedsperiode, der var startet med en hjemsendelse. De, der påbegyndte beskæftigelse i uge 37, har i tabel 64 svaret svarende til værdierne 2, 3 og 4. Tabel 71 Tilsvarende tabel 70 for uge 38. Tabellen viser en højere andel påbegyndelser efter hjemsendelse end i uge 37. Tabel 72 Tabellen viser fordelingen af fra hvilken uge, personerne u- afbrudt har modtaget supplerende dagpenge. Det ses, at næsten halvdelen er startet i uge 31, 1985 eller senere, mens en fjerdedel er startet i 1984 eller tidligere. Den resterende fjerdedel er således startet i 1. halvår har ikke angivet starttidspunktet. Det skal bemærkes, at ferie (og barsel) ikke regnes som afbrydelse af en periode med supplerende dagpenge. Tabel 73 Tilsvarende tabel 72 for uge 38.

29 Tabel 74 Tabellen viser fordelingen af branchen for den arbejdsgiver, hvor personen har haft flest timers beskæftigelse i ugen. Der er benyttet den fine brancheinddeling som i spørgeskemaet. Det ses, at nogle erhverv skiller sig ud med særlig mange angivelser: kommunalt socialvcesen, handel, private tjenesteydende erhverv, selvejende institutioner og kommunal sundhed og undervisning. Tabel 74.A viser lønmodtagernes fordeling på erhverv i Tabel 74.A Antal lønmodtagere i erhvervene, 1984 Erhverv Tusinde personer Landbrug m.v. 169,7 Fiskeri 7,7 Råstofudvinding 2,6 Nærings- og nydelsesmiddelindustri 92,9 Tekstil- og beklædningsindustri 40,8 Træ- og møbelindustri 33,9 Papir og grafisk industri 47,6 Kemisk industri 41,4 Sten, ler og glasindustri 21,8 Jern- og metalindustri m.v. 205,7 El, gas, varme og vandforsyning 15,5 Bygge- og anlægsvirksomhed 162,4 Handel 284,7 Restaurations- og hotelvirksomhed 47,4 Post, telegraf og telefon 47,3 Jernbane, bus og anden transport 122,7 Andre private tjenesteydende erhverv 349,5 Offentlig sektor 763,1 heraf kommune '^n stat 536 Øvrige ikke-markedsmæssige tjenester 25,9 I alt 2.482,4 Note: 1) Skøn. Kilde: Nationalregnskabet, Statistisk Ti-årsoversigt, Tabel 75 Tilsvarende tabel 74 med en grovere brancheinddeling.

30 Tabel 76 Tilsvarende tabel 74 for uge 38. I overensstemmelse med det større antal hjemsendelser i uge 38, er andelen for bygge og anlæg væsentlig større i denne uge. Tabel 77 Tilsvarende tabel 75 for uge 38.

31 31 TABEL 2 AKX 1. ARBEJDSLØSHEDSKASSE GYLDIG KUM. SVARMULIGHED VftRDI FREKVENS PROCENT PROCENT PROCENT Snedker-og Tømrer Træindustriarb ErhvervssprogLige Specialarbejdere Bogbinderi og Kart Folkeskolelærere Metalarbejdere Murerfaget Tjenere m.fi Nærings- og nyd.mid Blik og Rør Bryggeriarb El-faget Malersvende Kvindelige arb Bekl. og Textilarb Frisører og Keramisk Handels- og Kontor Huslige Arb Statstjenestemænd Funktionærer Arb.ledere Gastronomer Danske Teknikere Kristelige Sygeplejesker Journalister Hotel- og Restaur Kommunal Arb Forbyg.Børneforsorg Handelsrejsende Firmafunktionærer Ingeniører Magistre Reprofaget Forsvaret Akademikere FTF-A Maritime Edb-faget og Merkon Civiløkonomer TOTAL

32

33 33 TABEL 4 AARX 3. FØDSELSftR (INTERVALLER) GYLDIG KUM. SVARMULIGHED VÄRDI FREKVENS PROCENT PROCENT PROCENT UOPLYST UOPLYST TOTAL

34 34 TABEL 5 PNRX 4. POSTNUMMER-INTERVAL GYLDIG KUM. SVARMULIGHED VftRDI FREKVENS PROCENT PROCENT PROCENT KBH. CITY KBH. OMEGN NORDSJffLL BORNHOLM S+V SJftLL FYN S+V JYLL MIDTJYLL N.ØSTJYLL NORDJYLL UOPLYST UOPLYST TOTAL

35

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45

46

47 47 TABEL 18 ISATS37X 11. INDIV. SATS UGE 37 HVIS SUPP.OGP. GYLDIG KUM. SVARMULIGHED VÄRDI FREKVENS PROCENT PROCENT PROCENT -200 KR KR KR KR KR KR KR KR KR KR KR KR KR UOPLYST UOPLYST TOTAL

48 48 TABEL 19 ISATS38X 11. INDIV. SATS UGE 38 HVIS SUPP.DGP. GYLDIG KUH. SVARMULIGHED VftRDI FREKVENS PROCENT PROCENT PROCENT -200 KR KR KR KR KR KR KR KR KR KR KR KR KR UOPLYST UOPLYST TOTAL

49

50

51

52

53 53 TABEL 24 DGPT37X 14. DAGP. TIMER UGE 37 HVIS SUPP.DGP. GYLDIG KUM. SVARMULIGHED VÆRDI FREKVENS PROCENT PROCENT PROCENT TIMER TIMER TIMER TIMER TIMER TIMER TIMER TIMER TIMER TIMER TIMER TIMER TIMER TIMER TOTAL

54 54 TABEL 25 DGPT38X 14. DAGP. TIMER UGE 38 HVIS SUPP.DGP. GYLDIG KUM. SVARMULIGHED VffRDI FREKVENS PROCENT PROCENT PROCENT TIMER TIMER TIMER TIMER TIMER TIMER TIMER TIMER TIMER TIMER TIMER TIMER TIMER TIMER TOTAL

55

56

57

58

59

60 60 TABEL 31 FADA138X 16.2 DATERING AF ATTEST 1 (F.A. BET.=JA) GYLDIG KUM. SVARMULIGHED V/ERDI FREKVENS PROCENT PROCENT PROCENT HALVAR HALVAR HALVAR HALVAR INGEN ATTEST UOPLYST TOTAL

61

62

63

64

65

66

67

68

69

70

71

72

73

74

75

76

77 77 TABEL 48 H37X 18.3 SAMLET AMTAL BELAGTE TIMER GYLDIG KUM. SVARMULIGHED VÆRDI FREKVENS PROCENT PROCENT PROCENT TIMER TIMER TIMER TIMER TIMER TIMER TIMER TIMER TIMER TIMER TIMER TIMER TIMER TIMER UOPLYST UOPLYST TOTAL

78

79

80

81

82

83

84

85

86

87

88

89

90

91

92 92 TABEL 63 H38X 18.3 SAMLET ANTAL BELAGTE TIMER GYLDIG KUM. SVARMULIGHED V/ERDI FREKVENS PROCENT PROCENT PROCENT TIMER TIMER TIMER TIMER TIMER TIMER TIMER TIMER TIMER TIMER TIMER TIMER TIMER UOPLYST UOPLYST TOTAL

93

94

95

96

97

98

99

100

101 101 TABEL 72 START37X 23. START UAFBR. MODT. SUPPL. DAGP. 37 GYLDIG KUM. SVARMULIGHED VffRDI FREKVENS PROCENT PROCENT PROCENT FØR UGE UGE UGE UGE UGE UGE UGE UGE UGE UGE UGE UGE UGE UGE UGE UOPLYST UOPLYST UOPLYST TOTAL

102 102 TABEL 73 START38X 23. START UAFBR. MOOT. SUPPL. OAGP. 38 GYLDIG KUM. SVARMULIGHED VÆRDI FREKVENS PROCENT PROCENT PROCENT FØR UGE UGE UGE UGE UGE UGE UGE UGE UGE UGE UGE UGE UGE UGE UGE UOPLYST UOPLYST UOPLYST TOTAL

103 103 TABEL 74 BRANCH BRANCHE FLEST TIMER UGE 37 GYLDIG KUM. SVARMULIGHED VÄRDI FREKVENS PROCENT PROCENT PROCENT LANDBRUG FISKERI SVINESLAGTERI MV FJERKRÆ SLAGT FISKETILBEREDN ØVR. NffRINGSM.IND NYDELSESM.IND TEKST. OG BEKL.IND TRÄ OG MØBELIND PAPIR OG GRAF.IND KEMISK IND STEN,LER OG GLASIND JERN OG METALIND AND. FREMST.IND EL,GAS,VARME,VANDFS BYGGE OG ANL.VIRKS HANDEL REST. OG HOTELVIRKS POST.TELEGR. OG TLF JERNB..BUS O.A.TRSP FINANS./AND.PR.TJEN STAT. SUNDHED STAT. SOCIALV STAT. UNDERV STAT. ADMIN STAT. I ØVRIGT KOMM. SUNDHED KOMM. SOCIALV KOMM. UNDERV KOMM. ADMIN KOMM. I ØVRIGT SELVEJ. INST UOPLYST UOPLYST TOTAL

104 104 TABEL 75 BRANC37X 24. BRANCHE FLEST TIMER UGE 37 GYLDIG KUM. SVARMULIGHED V/ERDI FREKVENS PROCENT PROCENT PROCENT LANDBRUG FISKERI FREMST./INDUSTRI EL.GAS,VARME,VANDFS BYGGE OG ANL.VIRKS HANDEL REST. OG HOTELVIRKS POST,TELEGR. OG TLF JERNB..BUS O.A.TRSP FINANS./AND.PR.TJEN OFF. SEKTOR STAT OFF. SEKTOR KOMMUNER SELVEJENDE INST UOPLYST UOPLYST TOTAL

105 105 TABEL 76 BRANCH BRANCHE FLEST TIMER UGE 38 GYLDIG KUM. SVARMULIGHED VftRDI FREKVENS PROCENT PROCENT PROCENT LANDBRUG FISKERI SVINESLAGTERI MV FJERKRÄ SLAGT FISKETILBEREDN ØVR. NÄRINGSM.IND. Ö NYDELSESM.IND TEKST. OG BEKL.IND TRÄ OG MØBELIND PAPIR OG GRAF.IND KEMISK IND STEN,LER OG GLASIND JERN OG METALIND AND. FREMST.IND EL.GAS,VARME.VANDFS BYGGE OG ANL.VIRKS HANDEL REST. OG HOTELVIRKS POST.TELEGR. OG TLF JERNB..BUS O.A.TRSP FINANS./AND.PR.TJEN STAT. SUNDHED STAT. SOCIALV STAT. UNDERV STAT. ADMIN STAT. I ØVRIGT KOMM. SUNDHED KOMM. SOCIALV KOMM. UNDERV KOMM. ADMIN KOMM. I ØVRIGT SELVEJ. INST UOPLYST UOPLYST TOTAL

106 106 TABEL 77 BRANC38X 24. BRANCHE FLEST TIMER UGE 38 GYLDIG KUM. SVARMULIGHED VÄRDI FREKVENS PROCENT PROCENT PROCENT LANDBRUG FISKERI FREMST./INDUSTRI EL,GAS,VARME,VANDFS BYGGE OG ANL.VIRKS HANDEL REST. OG HOTELVIRKS POST.TELEGR. OG TLF JERNB..BUS O.A.TRSP FINANS./AND.PR. TJEN OFF. SEKTOR STAT OFF. SEKTOR KOMMUNER SELVEJENDE INST UOPLYST UOPLYST TOTAL

107 C. Nærmere undersøgelse af hjemsendelser Tabel , generelt Med det formål nærmere at undersøge hjemsendelser, er for de personer, der har afsluttet beskæftigelse med en hjemsendelse (på grund af vejrlig, på grund af materialemangel eller af anden årsag), jf. tabel 66 og tabel 67, svarene på andre spørgsmål vist særskilt. Tabel 78 Tabellen viser a-kassen for de, der er hjemsendt i uge 37. Det ses, at SID og KAD har 4/5 af hjemsendelserne. Tabel 79 Tabellen viser branchen for de, der er hjemsendt i uge 37. Der ses, at være særlig mange hjemsendelser i fisketilberedning, bygge- og anlæg og transport (herunder havne). Tabel 80 Tilsvarende tabel 78 for uge 38. I denne uge med et højt antal hjemsendelser ses byggefagene at udgøre en væsentlig større del af hjemsendelserne. Tabel 81 Tilsvarende tabel 79 for uge 38. Tabel 82-85, generelt For de personer, der har angivet at være påbegyndt beskæftigelse efter en hjemsendelse, jf. tabel 70 og tabel 71, er svarene på andre spørgsmål vist særskilt.

108 Tabel 82 Tabellen viser a-kassen for de, der er påbegyndt beskæftigelse i uge 37 efter en hjemsendelse. Tabel 83 Tabellen viser branchen, hvor beskæftigelse er påbegyndt i uge 37 efter en hjemsendelse. Tabel 84 Tilsvarende tabel 82 for uge 38. Byggefagene ses at udgøre en større andel end i uge 37. Tabel 85 Tilsvarende tabel 83 for uge 38.

109 109 TABEL 78 AKX 1. ARBEJDSLØSHEDSKASSE GYLDIG KUM. SVARMULIGHED V/ERDI FREKVENS PROCENT PROCENT PROCENT Snedker-og Tømrer Træindustriarb Specialarbejdere Murerfaget Nærings- og nyd.mid Blik og Rør Malersvende Kvindelige arb Frisører og Keramisk Handels- og Kontor Huslige Arb Funktionærer Danske Teknikere Kristelige FTF-A Maritime TOTAL 2Z

110 110 TABEL 79 BRANCH BRANCHE FLEST TIMER UGE 37 GYLDIG KUM. SVARMULIGHED VÄRDI FREKVENS PROCENT PROCENT PROCENT LANDBRUG FISKERI FJERKRÆ SLAGT FISKETILBEREDN ØVR. NÄRINGSM.IND NYDELSESM.IND TRÄ OG MØBELIND JERN OG METALIND AND. FREMST.IND EL,GAS,VARME,VANDFS BYGGE OG ANL.VIRKS HANDEL REST. OG HOTELVIRKS JERNB..BUS O.A.TRSP FINANS./AND.PR.TJEN STAT. ADMIN STAT. I ØVRIGT KOMM. SUNDHED KOMM. SOCIALV KOMM. UNDERV KOMM. I ØVRIGT SELVEJ. INST UOPLYST UOPLYST TOTAL

111 111 TABEL 80 AKX 1. ARBEJDSLØSHEDSKASSE GYLDIG KUM. SVARMULIGHED VffRDI FREKVENS PROCENT PROCENT PROCENT Snedker-og Tømrer Træindustriarb Specialarbejdere Metalarbejdere Murerfaget Nærings- og nyd.mid Blik og Rør Malersvende Kvindelige arb Bekl. og Textilarb Frisører og Keramisk Handels- og Kontor Funktionærer Gastronomer Danske Teknikere Kristelige Kommunal Arb FTF-A Maritime TOTAL

112 1 12 TABEL 81 BRANCH BRANCHE FLEST TIMER UGE 38 GYLDIG KUM. SVARMULIGHED VftRDI FREKVENS PROCENT PROCENT PROCENT LANDBRUG FISKERI FISKETILBEREDN ØVR. NffRINGSM.IND NYDELSESM.IND TEKST. OG BEKL.IND TRÄ OG MØBELIND STEN,LER OG GLASIND JERN OG METALIND AND. FREMST.IND EL,GAS,VARME,VANDFS BYGGE OG ANL.VIRKS HANDEL REST. OG HOTELVIRKS POST.TELEGR. OG TLF JERNB..BUS O.A.TRSP FINANS./AND.PR.TJEN STAT. UNDERV STAT. I ØVRIGT KOMM. SUNDHED KOMM. SOCIALV KOMM. UNDERV KOMM. I ØVRIGT SELVEJ. INST UOPLYST UOPLYST TOTAL

113 113 TABEL 82 AKX 1. ARBEJDSLØSHEDSKASSE GYLDIG KUM. SVARMULIGHED VÄRDI FREKVENS PROCENT PROCENT PROCENT Specialarbejdere Metalarbejdere Murerfaget Nærings- og nyd.mid Blik og Rør Malersvende Kvindelige arb Frisører og Keramisk Handels- og Kontor Kristelige FTF-A Maritime TOTAL

114 114 TABEL 83 BRANCH BRANCHE FLEST TIMER UGE 37 GYLDIG KUM. SVARMULIGHED VÆRDI FREKVENS PROCENT PROCENT PROCENT LANDBRUG FISKERI SVINESLAGTERI MV FISKETILBEREDN ØVR. NÆRINGSM.IND NYDELSESM.IND TEKST. OG BEKL.IND JERN OG METALIND AND. FREMST.IND BYGGE OG ANL.VIRKS HANDEL REST. OG HOTELVIRKS JERNB..BUS O.A.TRSP FINANS./AND.PR.TJEN STAT. SUNDHED KOMM. SUNDHED KOMM. SOCIALV KOMM. UNDERV KOMM. ADMIN UOPLYST UOPLYST TOTAL

115 1 15 TABEL 84 AKX 1. ARBEJDSLØSHEDSKASSE GYLDIG KUM. SVARMULIGHED VÆRDI FREKVENS PROCENT PROCENT PROCENT Snedker-og Tømrer Træindustriarb Specialarbejdere Metalarbejdere Murerfaget Nærings- og nyd.mid Blik og Rør Kvindelige arb Frisører og Keramisk Handels- og Kontor Kristelige Kommunal Arb FTF-A Maritime TOTAL

116 116 TABEL 85 BRANCH BRANCHE FLEST TIMER UGE 38 GYLDIG KUM. SVARMULIGHED VftRDI FREKVENS PROCENT PROCENT PROCENT LANDBRUG FISKERI FISKETILBEREDN ØVR. NftRINGSM.IND NYDELSESM.IND TEKST. OG BEKL.IND TRÄ OG MØBELIND STEN,LER OG GLASIND JERN OG METALIND AND. FREMST.IND BYGGE OG ANL.VIRKS HANDEL REST. OG HOTELVIRKS POST.TELEGR. OG TLF JERNB..BUS O.A.TRSP FINANS./AND.PR.TJEN STAT. SUNDHED STAT. I ØVRIGT KOMM. SUNDHED KOMM. SOCIALV KOMM. UNDERV KOMM. I ØVRIGT UOPLYST UOPLYST TOTAL

117 D. Nærmere undersøgelse af frigørelsesattester Tabel 86-89, generelt Med det formål nærmere at undersøge udbredelsen af frigørelsesattester er for de personer, for hvem en frigørelsesattest har været en betingelse for modtagelse af dagpenge, jf. tabel 26 og tabel 27, svarene på andre spørgsmål vist særskilt. Tabel 86 Tabellen viser a-kassen for de, der brugte en frigørelsesattest i uge 37. Det ses, at særlig mange frigørelsesattester har HK, forebyggende børneforsorg, KAD, magistrene og FTF-A. Tabel 87 Tabellen viser branchen for de, der brugte en frigørelsesattest i uge 37. Det ses, at kommunerne og handel tilsammen udgør næsten halvdelen. Tabel 88 Tabellen viser, at 7/8 af frigørelsesattesterne blev benyttet af kvinder. Tabel 89 Tabellen viser aldersfordelingen for personer med frigørelsesattest. Tabel 90 Tabellen er en krydstabel, der viser kombinationerne af branche og a-kasse for personer, der benyttede en frigørelsesattest i uge 37.

November 2011 Pr. 1. november 2011 overgår ca. 4.000 medlemmer (Dansk Frisør- og Kosmetiker Forbund) fra HK til Funktionærer og servicefag.

November 2011 Pr. 1. november 2011 overgår ca. 4.000 medlemmer (Dansk Frisør- og Kosmetiker Forbund) fra HK til Funktionærer og servicefag. A-kasser Januar 2015 Pr. 1. januar 2015 er Business og Min a-kasse lagt sammen under navnet Min a-kasse Juli 2013 Pr. 1. juli 2013 er Akademikernes Arbejdsløshedskasse (AAK) og Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse

Læs mere

Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 2. kvartal 1995

Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 2. kvartal 1995 Nr. 6.03 September 1995 Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 2. kvartal 1995 Ledigheden i Århus Kommune er fortsat med at falde i 2. kvartal 1995. Ledigheden er stadig større i Århus-området end i landet som

Læs mere

NYHED S BREV. Ledigheden i Odense Kommune 1999, samt de nyeste ledighedstal fra marts 2000. Nr. 10 maj 2000. Resumé

NYHED S BREV. Ledigheden i Odense Kommune 1999, samt de nyeste ledighedstal fra marts 2000. Nr. 10 maj 2000. Resumé NYHED S BREV Kommune Borgmesterforvaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Nr. 1 maj 2 Resumé Ledighedsprocenten for Kommune var i 99 på 7,2 pct. Ledigheden i Kommune 99, samt de nyeste ledighedstal

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Februar 9 Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal Faldet i ledigheden er ophørt og på vej opad. I december var ledigheden vokset med 1 personer svarende

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Oktober Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal Ledigheden i Århus Kommune er på 1, % af arbejdsstyrken, hvilket er samme niveau som på landsplan (1,%).

Læs mere

Tabel 1. Den registrerede ledighed i Odense Kommune fra januar 1997 til august 2000. Ledigheden har været stigende siden maj måned

Tabel 1. Den registrerede ledighed i Odense Kommune fra januar 1997 til august 2000. Ledigheden har været stigende siden maj måned NYHED S BREV Kommune Borgmesterforvaltningen Økonomi og Planlægningsafdelingen Nr. 17 oktober 2 Ledigheden i Kommune august 2. Resume Ca. 9 pct. færre ledige i end sidste på samme tid.,9 pct. af arbejdsstyrken

Læs mere

Antal efterlønsmodtagere fordelt på a-kasser og køn. 2. halvår 2002 I alt 86.333 99.936 186.269

Antal efterlønsmodtagere fordelt på a-kasser og køn. 2. halvår 2002 I alt 86.333 99.936 186.269 Antal efterlønsmodtagere fordelt på a-kasser og køn. 2. halvår 2002 I alt 86.333 99.936 186.269 RestaurationsBranchen 225 896 1.121 Træ, Industri og Byg 3.493 521 4.014 Erhvervssproglig 7 243 250 Socialpædagogerne

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 7 Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. 7 Den samlede ledighed i Århus Kommune er i juni 7 faldet med 1.9 personer i forhold til samme periode sidste

Læs mere

Bilagsrapport klynge 1

Bilagsrapport klynge 1 Bilagsrapport Klynge 1 Side 1 af 5 Indhold 1. Ministermål og resultatkrav fra kontrakt 2007...3 2. Oversigt over kvartalsrapportens målinger...5 3. Ministermål 1...7 3.1 Arbejdskraftreserven for dagpenge-

Læs mere

Ledigheden opdelt på kommuner i Syddanmark

Ledigheden opdelt på kommuner i Syddanmark Ledigheden opdelt på kommuner i Syddanmark samme måned i 2006 samme måned i 2006 i % Ledigheds i forhold til arbejdsstyrken Assens 666-240 -26,5% 3,3% Faaborg-Midtfyn 616-376 -37,9% 2,5% Kerteminde 338-102

Læs mere

Ledigheden i Odense Kommune 2. kvartal 2003. Figur 1. Udviklingen i den kvartalsvise ledighed for udvalgte områder 2000-03 Ledigheden er stigende

Ledigheden i Odense Kommune 2. kvartal 2003. Figur 1. Udviklingen i den kvartalsvise ledighed for udvalgte områder 2000-03 Ledigheden er stigende NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs og Planlægningskontoret Nr. September Ledigheden i Odense Kommune. kvartal Resume Det gennemsnitlige antal ledige i Odense Kommune i. kvartal

Læs mere

ASE (1. september 2002) Kristelig A-kasse (1. september 2002) A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog (1. januar 2003)

ASE (1. september 2002) Kristelig A-kasse (1. september 2002) A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog (1. januar 2003) Sagsnr. 14.03-02-1018 Ref. JER Den 30. marts 2003 %HY JHOVHUPHOOHPDNDVVHUQHHIWHUWY UIDJOLJHDNDVVHU Den 1. september 2002 blev det muligt for a-kasserne at overgå til tværfaglige a- kasser, ligesom fagligt

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2004 1. januar 2004 pendlede 45.587 personer til Århus Kommune, mens 23.706 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Skema 1 Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, november 2001 november

1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Skema 1 Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, november 2001 november November 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I november 2005 bestod det gennemsnitlige antal ledige og aktiverede i af 38.235 personer. Sammenlignet med november 2004 er det et fald på 13,6%. I den samme periode

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Hele

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141

Læs mere

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Bornholm

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Bornholm Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Bornholm Antal langtidsledige personer (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Bornholm, fordelt

Læs mere

Arbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11)

Arbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11) Nr. 6.02 Juni 1995 Arbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11) Ledigheden er fortsat faldet kraftigt i Århus Kommune i 1. kvartal 1995. Ledigheden er stadig større i Århus Kommune end i landet

Læs mere

Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt

Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

Februar 2006. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

Februar 2006. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn Februar 2006 1. Ledigheden i Ledighed i Ledigheden er faldet på ét års sigt igen i februar 2006. I gennemsnit var der i 38.643 ledige og aktiverede i februar 2006, jf. skema 2. Dermed er antallet af ledige

Læs mere

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn September 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I var der i september 2005 i gennemsnit 39.644 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 12,1% færre end i september 2004. I den sammen periode er

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014)

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014) NOTAT Orientering om ledigheden (pr. december 2014) Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127 Arbejdsmarked 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige 1981-2001 Procent 100 90 80 70 60 80 85 90 95 00 Mænd I alt Kvinder Flere kvinder på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedsstatistikken

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtids til samme måned i til samme måned i Ledigheds september 2008 2007 2007 i %

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 1. kvartal 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

Antal forsikrede langtidsledige (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Guldborgsund, fordelt på a-kassegrupper og a-kasser, april 2013

Antal forsikrede langtidsledige (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Guldborgsund, fordelt på a-kassegrupper og a-kasser, april 2013 Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Guldborgsund Antal langtidsledige personer (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Guldborgsund,

Læs mere

Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet

Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet DI Den 28. november 2012 TQCH Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet 1. halvår 2013 I dette notat beskrives gruppen af ledige, der er i risiko for at opbruge dagpengeretten i første

Læs mere

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal Den samlede ledighed i Århus Kommune er faldet med. personer i forhold til samme periode sidste år svarende

Læs mere

Oktober 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

Oktober 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn Oktober 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I oktober 2005 var der i gennemsnit 39.189 personer, som enten var ledige eller aktiverede i. Det er 12,4% færre end i oktober 2004. I den samme periode er ledighedsprocenten

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland 2. september 200 LEDIGHEDEN I MIDTJYLLAND UNDER % Med en ledighed på kun 2,%, er Midtjylland den eneste region i landet med en ledighed under % i august

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland 3. september 2 LAVESTE LEDIGHED I DANMARK Ledigheden er fortsat rekordlav i Midtjylland. Med kun.2 ledige i juli 2 er ledigheden nede på 2,%. Region Midtjylland

Læs mere

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye

Læs mere

Juni 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Gennemsnitligt antal ledige - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, juni 2001 juni 2005

Juni 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Gennemsnitligt antal ledige - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, juni 2001 juni 2005 Juni 2005 1. Ledigheden i Ledige i I faldt antallet af ledige og aktiverede fra 44.248 i juni 2004 til 40.309 i juni 2005. Det svarer til et fald på 8,9%. Det dækker over, at der er blevet 3.462 færre

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer Maj www.aarhus.dk/statistik Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 1. kvartal Den samlede ledighed i Århus Kommune er faldet med.99 personer i forhold til samme periode sidste år svarende

Læs mere

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen er faldet med 122.000 fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal 2008. Faldet er mere end over dobbelt så stort som

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 3. kvartal 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 879 18,8 4,4 5,3 Kontanthjælpsmodtagere 285-1,7

Dagpengemodtagere 3) 879 18,8 4,4 5,3 Kontanthjælpsmodtagere 285-1,7 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, januar 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 893 13,9 4,7 5,4 Kontanthjælpsmodtagere 283-10,2

Dagpengemodtagere 3) 893 13,9 4,7 5,4 Kontanthjælpsmodtagere 283-10,2 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, februar 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne December 2011 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med en tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Næsten 100.000 danskere har tegnet en lønsikring som tillæg til dagpengene især vellønnede forsikrer sig. Samtidig mener næsten hver anden, at lønsikringen øger

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 602-1,5 4,3 4,3 Kontanthjælpsmodtagere 261-26,3

Dagpengemodtagere 3) 602-1,5 4,3 4,3 Kontanthjælpsmodtagere 261-26,3 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Bornholms Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, juni 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Bornholms Kommune Bruttoledige

Læs mere

Copyright Sund & Bælt

Copyright Sund & Bælt Copyright Sund & Bælt Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål Rapportens hovedkonklusioner Mange vil benytte broen over Femer Bælt Markederne udvides og omsætningen øges Optimal placering for virksomhederne

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Kilde: AK-Samvirkes egne Medlemsudvikling i a-kasserne 1. Kvartal 2015 Michel Klos 1 Kilde: AK-Samvirkes egne Indledning AK-Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a-kasserne.

Læs mere

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland.

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Den nye kommunestruktur gælder først fra den 1. januar 2007. Det er dog muligt at beregne kommunernes beskæftigelsestal ud fra de opgørelser,

Læs mere

KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 2008

KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 2008 KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 28 November 28 Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet I rapporten præsenteres en række indikatorer og statistikker, der belyser hhv. kvinder og mænds relation til arbejdsmarkedet.

Læs mere

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn August 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I august 2005 var der i i gennemsnit 42.606 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 10,8% færre end i august 2004. Som følge af den faldende ledighed

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2010

Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2010 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2010 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune

Læs mere

Beskæftigelse (1.000 pers.) 2.743,0 2.739,3 2.720,0-23,0-19,3 Ledighed 150,5 145,0 144,7-5,8 0,3. Sagsnr. Ref. MHI Den 28.

Beskæftigelse (1.000 pers.) 2.743,0 2.739,3 2.720,0-23,0-19,3 Ledighed 150,5 145,0 144,7-5,8 0,3. Sagsnr. Ref. MHI Den 28. Sagsnr. Ref. MHI Den 28. februar 2003 $UEHMGVQRWDW,)RNXVSnEHVN IWLJHOVHOHGLJKHGRJDUEHMGVVW\UNH 1RWDWHWEHO\VHUGHQJHQQHPVQLWOLJHnUVXGYLNOLQJLQ JOHWDOOHQHIRUDUEHMGVPDUNHGHW Siden 1994 og frem til 2001 er

Læs mere

Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2003

Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2003 Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2003 Statistik Arbejdsdirektoratet har bedt a-kasserne om at indberette medlemmer, der indbetaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2003. Indbetalinger

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 1.013-25,2 6,3 4,8 Kontanthjælpsmodtagere 638 34,0

Dagpengemodtagere 3) 1.013-25,2 6,3 4,8 Kontanthjælpsmodtagere 638 34,0 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Guldborgsund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2013 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Guldborgsund

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 874-2,3 5,4 5,2 Kontanthjælpsmodtagere 303 5,6

Dagpengemodtagere 3) 874-2,3 5,4 5,2 Kontanthjælpsmodtagere 303 5,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, marts 2012 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 755 14,4 3,9 4,5 Kontanthjælpsmodtagere 269-14,9

Dagpengemodtagere 3) 755 14,4 3,9 4,5 Kontanthjælpsmodtagere 269-14,9 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, september 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 895 11,6 4,8 5,4 Kontanthjælpsmodtagere 287-13,0

Dagpengemodtagere 3) 895 11,6 4,8 5,4 Kontanthjælpsmodtagere 287-13,0 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, marts 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 877 22,8 4,3 5,2 Kontanthjælpsmodtagere 286-12,0

Dagpengemodtagere 3) 877 22,8 4,3 5,2 Kontanthjælpsmodtagere 286-12,0 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, juni 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund Kommune

Læs mere

Boligselskabernes Landsforening. Lønstatistik for inspektører, september måned 2007

Boligselskabernes Landsforening. Lønstatistik for inspektører, september måned 2007 Boligselskabernes Landsforening Lønstatistik for inspektører, september måned 2007 UNI C, januar 2008 Indholdsfortegnelse. 1. Lønundersøgelsens metode...s. 1 2. Lønbegreberne i tabellerne...s. 3 3. Løntabeller

Læs mere

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013 Dok.nr. 2013-23997 Resultatoversigt Ballerup Kommune Januar 2013 Indhold Tabel 1: De 4 ministermål Tabel 2: Antal ledige 1 og ledige i procent af arbejdsstyrken Tabel 3: Bruttoledige kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i juni 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan findes

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 833 4,3 5,7 5,9 Kontanthjælpsmodtagere 282-25,6

Dagpengemodtagere 3) 833 4,3 5,7 5,9 Kontanthjælpsmodtagere 282-25,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Bornholms kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, november 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Bornholms kommune

Læs mere

2009M09 2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09

2009M09 2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 Ledigheden fordelt på køn i Silkeborg Kommune Mænd 921 961 998 1.68 1.274 1.364 1.364 1.155 1.26 978 898 877 869 Kvinder 665 66 667 686 79 735 72 687 683 79 711 78 777 I alt 1.586 1.621 1.665 1.754 2.64

Læs mere

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10 Ledigheden fordelt på køn i Silkeborg Kommune Mænd 961 998 1.68 1.274 1.364 1.364 1.155 1.26 978 898 877 869 851 Kvinder 66 667 686 79 735 72 687 683 79 711 78 777 75 I alt 1.621 1.665 1.754 2.64 2.99

Læs mere

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10 Ledigheden fordelt på køn i Midtjylland Mænd 13.37 14.13 14.848 18.691 19.179 18.57 15.767 13.499 12.632 11.579 11.374 1.974 1.79 Kvinder 8.85 8.839 8.942 1.516 9.631 9.217 8.829 8.471 8.686 8.629 8.855

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 850 1,6 6,4 6,5 Kontanthjælpsmodtagere 228 3,6

Dagpengemodtagere 3) 850 1,6 6,4 6,5 Kontanthjælpsmodtagere 228 3,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, marts 2012 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune Bruttoledige

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 809 0,1 6,1 6,1 Kontanthjælpsmodtagere 258 20,6

Dagpengemodtagere 3) 809 0,1 6,1 6,1 Kontanthjælpsmodtagere 258 20,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, januar 2013 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune Bruttoledige

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 664-15,1 5,9 5,0 Kontanthjælpsmodtagere 290 29,5

Dagpengemodtagere 3) 664-15,1 5,9 5,0 Kontanthjælpsmodtagere 290 29,5 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, april 2013 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune Bruttoledige

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 88.812-11,7 4,7 4,2 Kontanthjælpsmodtagere 38.034-18,8

Dagpengemodtagere 3) 88.812-11,7 4,7 4,2 Kontanthjælpsmodtagere 38.034-18,8 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Hele landet, fordelt på ydelsestype, køn og alder, juni 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Hele landet Bruttoledige

Læs mere

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Frederikssund

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Frederikssund Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Frederikssund Antal langtidsledige personer (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Frederikssund,

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 724 0,1 5,5 5,5 Kontanthjælpsmodtagere 256 21,9

Dagpengemodtagere 3) 724 0,1 5,5 5,5 Kontanthjælpsmodtagere 256 21,9 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2012 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune

Læs mere

Statens Voksenuddannelsesstøtte statistik 2002

Statens Voksenuddannelsesstøtte statistik 2002 SUstyrelsen Dataafdelingen den 1. juli 2003 Statens Voksenuddannelsesstøtte - statistik 2002 1. Indledning Pr. 1. januar 2001 trådte lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) i kraft. Loven erstatter

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August 9 Arbejdsløsheden i Århus Kommune, juni 9 Det samlede antal ledige i Århus Kommune er i juni 9 på 5. fuldtidsledige, hvilket er en stigning på.1

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i september 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Overblik over arbejdsmarkedet i Syddanmark

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Overblik over arbejdsmarkedet i Syddanmark BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Overblik over arbejdsmarkedet i Syddanmark 1. januar 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE LIDT OM ARBEJDSMARKEDSBALANCEN 1 MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT INDEN FOR FLERE

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 4. Kvartal 2014 Michel Klos 1 Indledning AK-Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a-kasserne. I december 2014 var der knap 2.018.000 dagpengeforsikrede

Læs mere

Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet

Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Februar 2008 (rev. 5. marts 08) Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet I dette notat gøres der rede for resultaterne

Læs mere

N O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2015

N O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2015 N O T A T Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2015 25. april 2016 15/15644 Viden og Analyse/CHF/SEBP Statistik A-kasserne har til STAR indberettet medlemmer,

Læs mere

Erhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater alle arbejdspladser Kryds på størrelse og respondentens køn

Erhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater alle arbejdspladser Kryds på størrelse og respondentens køn alle arbejdspladser Kryds på størrelse og respondentens køn Procenter er beregnet af antal respondenter Bilag 1 Tabel 1 Nogle virksomheder tilkendegiver at der er behov for at få flere kvinder til at søge

Læs mere

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Hillerød

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Hillerød Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Hillerød Antal langtidsledige personer (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Hillerød, fordelt

Læs mere

Supplerende dagpenge. Dagpenge. når du arbejder på nedsat tid

Supplerende dagpenge. Dagpenge. når du arbejder på nedsat tid Supplerende dagpenge F O A s A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Dagpenge når du arbejder på nedsat tid Dagpenge når du arbejder på nedsat tid er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte og Offentligt

Læs mere

Analysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Forsikrede

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe,

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, Antal Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtidsledige til samme måned i til samme måned Ledighedsprocent februar 2011 ledige i i % Ledighed

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 4. kvartal 2012 CL/MKL 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Denne rapport for medlemsudvikling til og med 4. kvartal 2012 adskiller sig fra de

Læs mere

Udviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 1995-1999.

Udviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 1995-1999. NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Nr. 8 maj 2000 Resumé Udiklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 5-9. Antallet af arbejdspladser steg

Læs mere

Kemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005

Kemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG MARI-ANN FLYVHOLM Kemisk arbejdsmiljø Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? Stabil

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtids til samme måned i til samme måned Ledigheds i i % Ledighed i alt 25.404-4.952-16,3%

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtids til samme måned i til samme måned Ledigheds oktober 2012 i i % Ledighed i

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtids til samme måned i til samme måned Ledigheds februar 2013 i i % Ledighed i

Læs mere

Omkring hver sjette industri- og transportarbejder oplever mobning

Omkring hver sjette industri- og transportarbejder oplever mobning Mobning er udbredt på danske arbejdspladser Omkring hver sjette industri- og transportarbejder oplever Personer, der arbejder med manuelt arbejde, er i højere grad udsat for på arbejdspladsen end andre

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtids til samme måned i til samme måned Ledigheds i i % Ledighed i alt 23.136-4.548-16,4%

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtids til samme måned i til samme måned Ledigheds i i % Ledighed i alt 26.175-4.239-13,9%

Læs mere

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Arbejdsmarkedskontor Øst Marts 2015 Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Der er delvist positive udviklingstendenser på arbejdsmarkedet i Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) Sjællands

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere