Betænkning. realkreditten i fast ejendom på Færøerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Betænkning. realkreditten i fast ejendom på Færøerne"

Transkript

1 Betænkning angående realkreditten i fast ejendom på Færøerne afgivet af det af statsministeriet den 21. august 1953 nedsatte udvalg BETÆNKNING NR

2

3 IEDHOLDSFORTEGNELSE Side Indledning. Afsnit A. Principielle synspunkter. 9 Afsnit B. De praktiske problemer og deres løsning. 13 I. Jordfordeling, udskiftning og matrikulering. 13 II. De tekniske muligheder for en registrering af fast ejendom uden egentlig opmåling. 18 III. Tinglæsningsordningen på Færøerne. 22 Afsnit C. Forslag I. Forslag til lagtingslov om tinglysning. 29 Bemærkninger hertil. 81 Forslag til kundgørelse om tinglysning. 85 II. Forslag til lagtingslov om registrering og matrikulering. 149 Bemærkninger hertil Udkast til lagtingslov om udstykning, sammenlægning m.m. af faste ejendomme. Udarbejdet af matrikulstj6ri Jens i Dali i maj Kort visende ejendomsfordelingen i indmarken for bygden Vågur før udskiftningen Oplysninger med henblik på vurdering af omkostningerne ved udskiftnings- og matrikuleringsarbejder. Udarbejdet af matrikulstovan i maj Eksempel på ejendomsregister (Kirkjubø) Lodret optagne luftfotografier af indmarken i bygden Kirkjubø Eksempel på registerkort (Kirkjubø). 193

4

5 INDLEDNING. Den 7. juli 1954 afgav Færøernes realkreditudvalg betænkning om oprettelse af et realkreditinstitut på Færøerne. Denne betænkning indeholdt en almindelig redegørelse for realkreditforholdene på Færøerne og et forslag om oprettelse af det nævnte realkreditinstitut. Den 30. august 1954 blev dette forslag vedtaget af lagtinget, og det stadfæstedes som rigslov ved lov nr. 60 af 12. marts Den 11. januar 1955 afgav realkreditudvalget en betænkning angående lån fra Kreditforeningen af kommuner i Danmark til færøske kommuner. Denne betænkning indeholdt et forslag til lov om statsgaranti for lån fra Kreditforeningen af kommuner i Danmark til færøske kommuner. Dette forslag blev vedtaget af lagtinget den 2. april 1955 og stadfæstedes som rigslov ved lov nr. 172 af 24. maj Som afslutning på udvalgets arbejde afgives nærværende betænkning om realkreditten i fast ejendom på Færøerne. De tre betænkninger dækker således hver sin art af tre langsigtede kreditformer, som må anses for at være af afgørende betydning for det færøske samfunds økonomi: lån mod pant i fiskerfartøjer - hvortil virkefeltet for Færøernes realkreditinstitut i første omgang er afgrænset - lån til kommuner og lån mod pant i fast ejendom (boliger og landbrug). Medens den 1. betænkning var forberedt af realkreditudvalgets økonomiske underudvalg og skibshypotekudvalget og den 2. betænkning af kommunekreditudvalget, er grundlaget for nærværende 3. betænkning udarbejdet af tinglæsningsudvalget. bistået af sorenskriver E. Rendal og matrikulstjdri Jens i Dali. Udkast til betænkningen og til de stillede forslag om lagtingslove og -kundgørelser er herefter udarbejdet under møder afholdt på Færøerne i maj-juni 1955, hvori af tinglæsningsudvalgets medlemmer deltog

6 - 6 - Häkun Djurhuus, Johan Djurhuus, W.E. von Eyben (formand) og V.E. Pedersen, samt derudover matrikulstjori Jens i Dali, sorenskriver E. Rendal, rigsombudsmand N. Elkær-Hansen og kontorchef ved rigsombudet V. Harsberg. I de to tidligere afgivne betænkninger har udvalget hovedsagelig - foruden at redegøre for behovet for de omhandlede kreditformer - sat sig som opgave at anvise nye kreditkilder og omtale disses nærmere organisation og låneformer. I nærværende betænkning har man lagt hovedvægten på at anvise, hvilke forudsætninger der efter udvalgets opfattelse må være til stede for at etablere en egentlig realkredit i fast ejendom på Færøerne, medens man kun mere kortfattet berører spørgsmålet om kreditkilderne. Dette skyldes dels, at det ifølge de foreliggende økonomiskstatistiske oplysninger - som er nærmere uddybet i realkreditudvalgets 1. betænkning af 7. juli må forudsættes, at en udbygning af realkreditten i fast ejendom i hvert fald foreløbig må hvile på de færøske sparekasser, der også i dag yder lån mod pant i fast ejendom, og hvis evne til ydelse af sådanne lån skulle blive væsentligt forøget ved de nu skabte lånemuligheder for de færøske kommuner, dels at tilvejebringelsen af forudsætningerne for en egentlig realkreditordning på Færøerne nødvendigvis kræver et længere åremål, idet en sådan realkredit efter udvalgets opfattelse forudsætter en betryggende registrering af de bestående ejendomme og en overførelse af det i det øvrige Danmark gældende tinglysningssystem til Færøerne. Disse spørgsmål griber ind i spørgsmålene om byplanlægning og om udstykning af ejendomme på Færøerne samt om egentlig matrikulering og om udskiftning af jorderne. Disse emner er derfor nærmere behandlet i betænkningen, hvortil henvises. Betænkningen munder ud i, at udvalget stiller forslag om en lagtingslov og -kundgørelse om tinglysning samt om en lagtingslov am registrering og matrikulering, hvorved bemærkes, at spørgsmålene om tinglysning, udstykning, udskiftning og matrikulsvæsen i henhold til loven om Færøernes hjemmestyre er overtaget som færøske særanliggender. Da den i den øvrige del af riget gældende tinglysningslov foruden fast ejendom også vedrører spørgsmål om underpant i løsøre, umyndiggørelse, ægtepagter m.v., er de pågældende bestemmelser bibeholdt i udvalgets forslag til lagtingslov og -kundgørelse, selv om de i sig selv falder uden for realkreditudvalgets opgaver.

7 - 7 - medlemmer. Nærværende betænkning er tiltrådt af samtlige udvalgets København, den 30. juni Svend Andersen J.P.Christiansen Hsikun Djurhuus J. Djurhuus R. Dyreborg E.M.Edelberg W.E. von Eyben V. Juhl V. Kampmann (formand) J. Elkjær Larsen K.G.Lundahl Larsen Olaf Nielsen (næstformand) V. Nørby V.E.Pedersen Th.Thorsteinsson B.G.Toft-Nielsen /K. Lemberg.

8

9 - 9 - Afsnit A. Principielle synspunkter. Ved de ordninger, der er gennemført ved lov som resultat af de to tidligere afgivne betænkninger fra Færøernes realkreditudvalg, har man, som nævnt i indledningen, i første række tilsigtet en sanering og udvidelse af långivningen på Færøerne på to områder: Lån mod pant i skibe og kommunelån. Man har herved haft for øje, at opbygningen af den færøske fiskerflåde krævede en øjeblikkelig løsning, hvorfor de midler, der stod til rådighed, måtte koncentreres om kredit mod lån i skibe. Det har derhos været muligt at skabe grundlag for kommunelån gennem den bestående Kreditforening af kommuner i Danmark derved, at statskassen yder en garanti for lånenes berigtigelse. Herved er der indirekte ^ket en lettelse af kreditten i faste e.iendomme. idet de midler, der efter den tidligere bestående ordning måtte reserveres de to nævnte kreditformer, fremtidig i et vist omfang kan finde vej til finansiering af boligbyggeri og erhvervelse af fast ejendom. På længere sigt er det imidlertid klart, at denne indirekte form for udbygning af den egentlige realkredit i faste ejendomme ikke kan slå til. Belåningsprocenten er lav - varierende fra 20 # af vurderingssummen i de små bygder til 40 % i Thorshavn og de store bygder - og afdragatiden kort: år. Til de moderne byggeformer kræves der større økonomiske ressourcer, end tilfældet var under de gamle byggemetoder, og byggeriet forsinkes på en økonomisk uheldig måde, når bygherren må lade byggetempoet afhænge af sine muligheder for at skaffe de fornødne kontante midler. Det er derfor udvalgets opfattelse, at der må ske en betryggelse af den egentlige realkredit, således at det nyoprettede realkreditinstitut også med tiden kan påtage sig denne opgave. Da dette institut tilvejebringer sine midler delvis fra kreditorer, som ikke vil være tilfreds med de vilkår, som det nuværende tinglæsningssystem byder på, er det udvalgets opfattelse, at en reform af dette system i overensstemmelse med den almindelige danske tinglysningslov af 1926 er nødvendig, såfremt realkreditinstituttet skal tage del i denne form for kreditgivning.

10 - lo - En sådan reform er også nødvendig af andre grunde. Det er sorenskriverens opfattelse, at den nuværende ordning frembyder så mange fejlmuligheder, at han anser det for uforsvarligt at fortsætte efter de hidtil gældende regler. En reform af tinglæsningssystemet må iøvrigt antages at medføre mulighed for forøgelse af realkredit i fast ejendom også i tiden, før realkreditinstituttet kan tage del i denne kreditform. Sparekasser og andre kreditgivere, som finansierer boligbyggeri og erhvervelse af fast ejendom under den nuværende ordning, må antages at være villige til at gå med til en højere belåningsprocent end den nuværende, såfremt man stopper de fejlkilder, som foreligger nu, omend det må erkendes, at disse kreditgivere har betragtet den risiko, som disse fejlkilder medfører, som ret ringe. Det må imidlertid være en absolut forudsætning for gennemførelsen af en moderne tinglybningslov, at de enkelte ejendomme kan identificeres på betryggende måde. Da en matrikulering kun er gennemført i Thorshavn og enkelte bygder, vil det være praktisk umuligt at indføre tinglysningsloven de første år, hvis lovens ikrafttræden betinges af en gennemført matrikulering af alle faste ejendomme på Færøerne. Udvalget har derfor navnlig overvejet to muligheder for at gennemføre tinglysningsloven inden for et kortere tidsrum. Man lfunne tænke sig at sætte en ny tinglysningslov i kraft successivt, idet den begrænses til de områder, hvor matrikuleringen allerede er gennemført eller fremtidig gennemføres. Til at begynde med ville tinglysningsloven følgelig kun gælde, hvor matrikuleringen allerede er gennemført. I Thorshavn og nogle bygder er forholdet endda det, at ikke alle arealer er matrikuleret. Først efterhånden ville loven blive sat i kraft andre steder, svarende til det tempo, hvori matrikuleringen kunne gennemføres i de endnu ikke matrikulerede områder. Heroverfor står den mulighed, at man i stedet for at betinge lovens ikrafttræden af en egentlig matrikulering nø.ledes med at forudsætte en sådan registrering af de faste e.lendomme, at deres identitet på en for realkreditten betryggende måde kan fastslås. Sorenskriveren har stærkt frarådet at sætte loven i kraft

11 successivt, idet han mener, at en sådan ordning vil give anledning til ekspeditionsfejl på tinglysningskontoret og give anledning til forvirring i de praktiske forretningsforhold. Tinglysningsloven kunne i hvert fald kun sættes i kraft i Thorshavn og delvis matrikulerede bygder, når matrikuleringen af disse områder bliver fuldt gennemført, men selv i så fald vil det være meget uheldigt for tinglysningskontoret at arbejde med to forskellige tinglysningssystemer. Por det praktiske forretningsliv vil det blive vanskeligt at forstå sondringen mellem tinglæsning efter det gamle system og tinglysning efter det nye system, selv om man på tydelig måde angiver, om et dokument på tinglysningskontoret er behandlet på den ene eller den anden måde. Man vil derfor ikke altid have fuld forståelse af, hvilke retsvirkninger der er knyttet til det dokument, som er forsynet med tinglysningskontorets påtegning. Udvalget har derfor anset det for sin vigtigste opgave at finde frem til en ordning, som skaber mulighed for en betryggende registrering af de bestående ejendomme, uden at dette er betinget af de økonomiske ofre, som en egentlig matrikulering medfører, og uden at udsætte tinglysningslovens ikrafttræden så længe, at realkreditinstituttet må afstå fra at yde lån mod pant i fast ejendom, uanset om man måtte være kommet så vidt under instituttets virken, at der er økonomiske muligheder for at gå ind i denne kreditform. Udvalget har samtidig haft opmærksomheden henvendt på andre praktiske reformer, som må antages at øge mulighederne for realkredit mod pant i fast ejendom. I første række har udvalget lagt vægt på, at der kunne gennemføres en egentlig byplanlægning. Dette problem er imidlertid allerede løst, idet et foreliggende forslag til lagtingslov om byplaner og byggevedtægter - efter at udvalget havde haft lejlighed til at drøfte spørgsmålet - blev gjort til lagtingslov, nemlig lagtingslov nr. 13 af 21. maj I anden række har udvalget overvejet spørgsmålet om en reform af.iordfordelingen Hvis en registrering af de faste ejendomme skal få nogen praktisk betydning, m. en lovgivning herom kombineres med regler om udstykning. Som mindstemål må det kræves, at der gives sorenskriveren anvisning på, hvorledes

12 han skal forholde sig, når der begæres lysning af dokumenter vedrørende en enkelt lod af en ejendom, som er registreret som en enhed. Udvalget er dog af den opfattelse, at der bør gives videregående regler. Lederen af matrikulstovan har udarbejdet et udkast til en udstykningslov, aftrykt som bilag 1. Da dette lovudkast, der er opbygget på samme måde som den tilsvarende almindelige danske udstykningslov, men med særligt hensyn til de specielle færøske forhold, også indeholder regler om begrænsning i adgangen til udstykning, har udvalget ikke ment at kunne tage stilling til forslagets enkeltheder, men indskrænker sig til at tiltræde forslagets hovedprincipper. Udvalget forudsætter herefter, at man enten gennemfører dette udkast i forbindelse med de lovforslag, som udvalget fremsætter, eller i hvert fald gennemfører samme udstykningsregler, som allerede nu gælder for de matrikulerede områder. Udvalget har med henblik på jordfordelingen haft opmærksomheden henvendt på mulighederne for at gennemføre en udskiftning af de ikke udskiftede jorder på Færøerne. Det er et almindeligt ønske fra færøsk side, at udskiftningen gennemføres så hurtigt som muligt. Problemet er alene af praktisk og økonomisk art. Udvalget har derfor ikke fremsat noget udkast til lovforslag herom, men kan kun henstille, at man i det omfang, hvori det er muligt at stille arbejdskraft til rådighed og pengemidler til disposition, fremskynder dette arbejde. Det er derhos udvalgets opfattelse, at de forslag, der fremsættes til reform af realkreditten, må have en sådan karakter, at man herved forbereder og fremskynder udskiftningsarbejdet. I det følgende vil der i overensstemmelse med det i indledningen anførte blive redegjort for følgende spørgsmål: I. Jordfordeling, udskiftning og matrikulering på Færøerne. II. De tekniske muligheder for en registrering af fast ejendom uden egentlig opmåling. III. Tinglæsningsordningen på Færøerne. På dette grundlag fremsættes følgende forslag, idet der henvises til de til de enkelte bestemmelser knyttede bemærkninger: 1) Udkast til lagtingslov om tinglysning. 2) Udkast til kundgørelse om tinglysning. 3) Udkast til lagtingslov om registrering og matrikulering.

13 Afsnit B. De praktiske problemer og deres løsning. I. Jordfordeling, udskiftning og matrikulering. Den færøske bygd er et for sig afsluttet ejersamfund på tilsvarende måde, som det i almindelighed er tilfældet for et dansk sogn. Den til bygden hørende jord kan deles i to hovedgrupper, nemlig indmarken og udmarken. Indmarken (bøen) består dels af den gamle indmark, som fra ældre tid har ligget indenfor bøgærdet, dels af "trøer", d.v.s. dele af udmarken, der i tidens løb er indtaget til opdyrkning. I indmarken har hver ejer sin eller sine bestemte lo'dder, og der er således ikke tale om noget driftsfælleaskab i indmarken, selv om det i de uudskiftede bygder, hvor hver ejer ofte har et meget stort antal lodder, i almindelighed er forbundet med stor vanskelighed at gennemføre en virkelig drift af jorden. Udmarken (haugen) henligger derimod som fællesareal enten for hele bygden eller for dele af denne, alt efter om udmarken består af en enkelt eller af flere haugeparter. Størrelsen af den enkelte ejers ejendom i indmarken og af hans dertil hørende anpart i udmarken er angivet ved hans marketal d.v.s. et antal mark, gylden og skind. Der hersker fortsat nogen usikkerhed med hensyn til spørgsmålet om, efter hvilke regler jorden i sin tid er sat i marketal, specielt om en mark jord oprindelig har været udtryk for en bestemt arealstørrelse. Den mest almindelige opfattelse vedrørende dette spørgsmål er formentlig den, der er angivet af amtmand C. Bærentsen i bilag V til forslag og betænkning afgivet af den færøske landbokommission Amtmand C. Bærentsen skriver heri: "I tidligere Tid (indtil 1790) beregnedes paa Færøerne alle Værdier i Mark, Gylden og Skind (l Mark = 16 Gylden; 1 Gylden = 2o Skind). 1 Gylden regnedes lige med 5 Mark dansk Courant; altsaa 1 Skind = 4 Sk.d.O., Anvendt paa Jord, betød disse Værdibetegnelser i gamle Dage (endnu i det 17. Aarhundrede) simpelthen: den Jord, som kunde købes for henholdsvis 1 Mark, 1 Gylden eller 1 Skind; og efter at Jordens Pengeværdi var steget langt over de gamle Værdiangivelser, blev disse dog staaende som Betegnelser for de Jorder, der i gamle Dage ansattes til de dertil svarende Beløb. En Mark (Gylden, Skind) Jord betegner altsaa ikke et Flademaal (som dansk Tønde Land,

14 Hektar eller lign.)» men en (for længst forældet) Værdi, og kan for saa vidt kaldes en Boniteringsenhed (i Lighed med dansk Tønde Hartkorn). Herved maa imidlertid bemærkes, at den virkelige Landbrugsværdi (og i Nutiden Pengeværdien) af 1 Mark (Gylden, Skind) Jord er overordentlig ulige i de forskellige Dele af Øerne og endog kan være ulige inden for samme Bygd. Forklaringen af, at de paagældende Jorder trods denne Ulighed i ældre Tid havde faaet samme Værdiansættelse, maa formentlig søges i, at Landskylden (Lejen) af Jorden dannede Udgangspunktet for Ansættelsen af Jordens Værdi, saaledes at denne regnedes for et bestemt Mangefold af Landskylden (i det 17. Aarh. vär Landskylden af 1 Mark Jord i Almindelighed 1 Gylden, altsaa 1/16)." Uanset om den fornævnte eller en af de andre teorier om den oprindelige markansættelse er rigtig, er forholdet det, at i nutiden repræsenterer en mark eller for at bruge den mest anvendte størrelse en gylden jord højst forskellige arealstørrelser. Det er ikke uden grund, at jordejerne taler om en god gylden og en dårlig gylden. Oprindelig har det formentlig været således, at den enkelte lodtagers andel - udtrykt i marketal - har været den samme, både hvad angår ret i bø, og hvad angår ret i hauge, således at det samlede marketal i bøen altid var lige så stort som det samlede marketal i haugen; men i tidens løb er der sket det, dels at bøens marketal i enkelte bygder kan være blevet et andet end haugens, dels at den enkelte andel kan være blevet "delt" i den til andelen hørende rettighed med hensyn til bø og den. til andelen hørende rettighed med hensyn til hauge. Jordejendomme på Færøerne kunne altså "deles" eller "udstykkes" på tre måder: l) Ved deling af den enkelte ideelle anpart i to eller flere ideelle anparter, 2) ved deling af de udnyttelsesmuligheder, der er knyttet til den enkelte ideelle anpart, efter deres art, f.eks. ved at indrømme en anden ret til tørveskær, og 3) ved deling af selve de arealer, til hvis udnyttelse den enkelte ideelle anpart gav sin indehaver beføjelse. Først ved * 17 i lov af h. marts 1857, hvorved udstykning af det private jordegods på Færøerne søgtes indskrænket, blev det for fremtiden forbudt ved køb og salg, ved gave, ved arveskifte eller ved anden overdragelsesmåde til særlig ejendom at udstykke jord i mindre dele end hele gylden, samlet såvel i bø som i hauge eller haugepart. Mange steder vil en medvirkende årsag til de forskellige gyidens ulige størrelse i indmarken være at søge deri, at ejeren af en gylden har solgt en del af denne som byggegrunde uden hau-

15 gerettigheder. Et sådant salg, der vel strengt taget er i strid med den fornævnte lovbestemmelse, men som udviklingen har nødvendiggjort, medfører, at sælgeren stadig har de til en gylden hørende rettigheder i udmarken, medens hans indmarksareal til den pågældende gylden er reduceret stærkt, ja i visse tilfælde næsten forsvundet. Ifølge lagtingslov nr. 2 af 3- januar 1950 kan der dog nu dispenseres fra denne lovbestemmelse. Et forhold, der er af stor interesse for spørgsmålet om en ordning af de brugsmæssige og matrikulære forhold vedrørende det færøske jordbrug, er de herskende besiddelsesforhold. Pra ældre tid er den færøske jord delt i to grupper, nemlig od els.i orden, der er de enkelte ejeres selvejendom, og kongsiorden, der er fæstegods, og som sådant givet i brug til den til enhver tid værende besidder. Odelsjorden udgør ca marker og kongsjorden ca marker. De nævnte to besiddelsesformer har haft stor indflydelse på.jordens nuværende opdeling i større eller mindre parceller. For kongsjordens vedkommende har forholdet stadig været, at de til et brug hørende jorder i det væsentlige udelt er gået fra den ene fæster til den næste, og som følge heraf ligger kongsjorden endnu i almindelighed i større samlede lodder. I modsætning hertil er odelsjorden ved gentagne arvedelinger stedse blevet mere splittet og efterhånden delt op i et overordentlig stort antal ofte ganske små lodder. Det er derfor naturligt, at en udskiftning er særlig påkrævet i de bygder, hvor odelsjorden er i overvægt, jfr. således bilag 2, der viser ejendomsfordelingen i Våg før udskiftningen dér, og at udskiftning i visse tilfælde kan være ganske ufornøden for bygder, der helt eller for den alt overvejende dels vedkommende består af kongsjord. Udskiftningen på Færøerne blev påbegyndt i 1928, og i de følgende år udskiftedes en række bygder, navnlig på Suderø. Ved krigsudbruddet gik arbejdet delvis i stå, men blev dog under krigen påny sat i gang og foregår stadig. På grund af manglende arbejdskraft foregår udskiftningen da endnu ikke i det omfang, som anses for ønskeligt. Vedrørende udskiftningens stilling på det nuværende tidspunkt har matrikulstovan udarbejdet følgende oversigt pr. 1955, idet der iøvrigt henvises til de mere detaillerede oplysninger i bilag 3.

16 ler,hvor udskiftning er tilendebragt Bygder under udskiftn, Bygder,hvor udskiftning er begæret Bygder,hvor udskiftning er fornøden Bygder,hvor udskiftning er ufornøden Kongs jord Odelsjord lait Folketal Tilsammen Anm.: De tre sammenhørende talangivelser i hver rubrik angiver antal marker, gylden og skind. Når man undtager Thorshavn, som er medtaget i oversigtens første gruppe, men hvor der kun har været tale om matrikulering, udgør de bygder, for hvilke udskiftning har været eller er nødvendig, d.v.s. de fire første grupper tilsammen, ca marker med et folketal på ca Heraf er udskiftning helt eller delvis gennemført for ca. 5"l6 marker med et folketal på ca eller for ca. 26 % af marketallet og ca. 35 % af folketallet uden for Thorshavn. Herefter tilbagestår udskiftning af bygder med et samlet marketal på ca med et folketal på. ca , nemlig summen af tredie og fjerde gruppe. Hertil kommer de bygder - opført i oversigtens sidste gruppe - hvor udskiftning ikke er nødvendig, men hvor der eventuelt kan blive tale om en matrikulering. Disse bygder omfatter et samlet marketal på ca. 481 med et folketal på. ca For at få et overblik over, om der måtte være mulighed for at vente med at indføre tinglysningsloven på Færøerne, indtil udskiftningen og den i forbindelse hermed stående matrikulering er tilendebragt, har udvalget ladet foretage en undersøgelse af, hvad den resterende udskiftning må skønnes at ville koste, og hvor megen arbejdskraft den må antages at kræve. Matrikulstovan har anslået, at gennemførelsen af den resterende del af udskiftningen vil koste 2,5-3 mill. kr., men hertil må i givet fald lægges omkostningerne ved en matrikulering af de bygder, der ikke skal udskiftes, således at de samlede omkostninger kommer op på 3-3»5 mill. kr. Matrikulstovan har i øjeblikket et personale, bestående af: En leder, der er landinspektør, en kandidat med norsk udskiftningseksamen, to assistenter uden særlig teoretisk uddannelse, en elev og tre kontormedhjælpere. Med denne stab mener matrikulsto-

17 van, at det vil vare ca år at få gennemført udskiftningen. Med henblik på at forkorte udskiftningstiden har matrikulstovan opstillet en personalenormering, der i hvert fald ville kunne halvere udskiftningstiden, måske få den ned på år; normeringen ser sådan ud: En leder, fire landmålere eller udskiftningskandidater, fire assistenter uden særlig teoretisk uddannelse og tre kontormedhjælpere. Udgifterne ved udskiftningen, bortset fra udgifterne til ud8kiftningsformanden, fordeles efter de gældende regler således, at landskassen betaler halvdelen og ejerne den anden halvdel. Som forholdene er idag, andrager landskassens og ejernes andele kr ,- til hver årligt. Såfremt den omnormering, der er omtalt foran, gennemføres, vil landskassens og ejernes udgifter stige til kr ,- til hver. Vedrørende ejernes udgifter er der dog det at tilføje, at den adgang, som kommunerne har til mod vederlag til ejerne at få stillet arealer til disposition under udskiftning, medfører, at det indirekte er kommunerne, der betaler den andel, der påhviler ejerne. Selv om der måtte være mulighed for en forøgelse af matrikulstovans personale, og landskassens bevilling til udskiftning forhøjes fra kr ,- til kr ,- årlig, således at udskiftningstiden kunne nedbringes til år. må udvalget være af den opfattelse, at selv dette åremål er. alt for langt til, at tinglysningslovens indførelse på Færøerne kan afvente udskiftningens gennemførelse, udvalget har derfor som anført i indledningen til denne betænkning anset det for sin vigtigste opgave at finde frem til en ordning, der ret hurtigt kan gennemføres, og som skaber mulighed for en betryggende registrering af de bestående ejendomme, uden at dette er betinget af de økonomiske ofre, som en egentlig opmåling medfører.

18 II. De tekniske muligheder for en registrering af fast ejendom uden egentlig opmåling. Den for en indførelse af tinglysningsloven på Færøerne fornødne registrering af fast ejendom bør omfatte al ejendom aåvel indengårds som udengårds. For de områder, nemlig Thorshavn og de udskiftede bygder, hvor matrikulering er gennemført, kan re*- gistreringen indskrænkes til at omfatte de områder, der ikke er inddraget under matriklen. Den mest ideelle form for registrering er selvsagt en fuldstændig gennemført matrikulering, der bygger på optagelse af geometriske kort efter forudgående forevisning og fastlæggelse af de enkelte ejendommes grænse; men såvel af tidsmæssige som af økonomiske grunde må denne fremgangsmåde formentlig lades ude af betragtning, og mere enkle metoder tages i anvendelse. Her rejser sig da det spørgsmål, om det register over fast ejendom, der optages efter de mere enkle metoder, skal betegnes som en matrikel, således at ejendommen i registret betegnes ved matr. nr., der kan bibeholdes ved en senere gennemført egentlig matrikulering, eller om ejendommene skal betegnes ved et elendomsnummer, der eventuelt senere kan overgå til at blive matr. nr. Der kan fremføres argumenter, der taler for begge de nævnte fremgangsmåder. Hvis ejendommene i registret betegnes ved matr. nr., fastslår man derved straks ejendommens fremtidige betegnelse, der altid kan bibeholdes fuldtud ved kommende egentlig matrikulering, og for ejendommenes ejere kan dette siges at indebære fordele. Heroverfor står imidlertid hensynet til de institutioner m.v., der skal støtte sig til registrets oplysninger. Det er udvalgets opfattelse, at det for disse institutioner vil være af betydning, at betegnelsen matr. nr. kun refererer til ejendomme, for hvilke en egentlig matrikulering har fundet sted, og hvor man derfor i matriklen kan finde nøjagtige oplysninger om de pågældende ejendomme. Udvalget mener derfor, at ejendomme, der optages i de efter enklere metoder udfærdigede registre, bør betegnes ved ejendomsnumre, således at det straks er klart for enhver, der skal søge oplysning om en ejendom, at det ikke på forhånd er sikkert, at

19 registret indeholder fuldstændige oplysninger om denne med hensyn til størrelse og grænser. Et eksempel på et sådant register, som man foreslår at betegne e.iendomsregister. er vist i bilag 4. Der er dog selvsagt ikke noget til hinder for, at en ejer på egen bekostning lader foretage en opmåling af ejendommen eller lader dennes areal beregne tilnærmelsesvis på grundlag af de nedenfor omtalte registerkort, og at resultatet af opmålingen henholdsvis beregning af arealet indføres i registret med angivelse af, hvorledes resultatet er fremkommet. Som grundlag for registreringen bør der under alle omstændigheder foreligge et kort, hvorpå de enkelte ejendomme eller parceller er vist og nummereret. Et sådant kort kan udfærdiges på grundlag af luftfotografering, der optages som lodbilleder og sammenklæbes. Eksempel på lodret optagne luftfotografier er vist i bilag 5. På disse billeder indtegnes ved krokering alle skel, der ikke direkte fremgår af billedet, og derefter tegnes en kalke indeholdende alt, hvad der har interesse for registreringen. Optagelsen af luftfotografierne bør formentlig overdrages Geodætisk Institut. Under forudsætning af gunstige vejrforhold vil denne fotografering kunne gennemføres på meget kort tid, idet det overfor udvalget er oplyst, at selve fotograferingen under de givne omstændigheder kun vil tage 2-3 dage. Et væsentligt større arbejde vil udkræves til den efterfølgende krokering. hvor de manglende skel skal indtegnes på fotografierne. Her bør hovedvægten lægges på, at samtlige lodder, der tilhører de forskellige ejere, bliver registrerede, hvorimod der ikke bør lægges vægt på en egentlig påvisning af de enkelte lodders nøjagtige grænser. En sådan nøjagtig påvisning og indmåling af de enkelte grænser må anses for uden væsentlig betydning, da kortenes nøjagtighed som helhed ikke svarer dertil. Som følge heraf bør det også klart fremgå af de bestemmelser, hvorefter registreringen iværksættes, at registerkortenes angivelser af ejendomsgrænserne ikke kan danne grundlag for afgørelse af skeltrætter. Registerkortene skal med andre ord kun angive, hvor den enkelte ejendoms lod eller lodder er beliggende, medens de nøjagtige grænser for lodderne i givet fald må bestemmes ved en senere geometrisk opmåling. vist i bilag 6. Et eksempel på et registerkort er

20 - 2o - Arbejdet med suppleringen af fotografierne og indtegningen af de endelige registerkort må overlades til matrikulstovan, og det er udvalgets opfattelse, at matrikulstovan ved udførelsen af arbejdet i marken bør have assistance af dertil egnede mænd, udpeget af kommunen, for at skabe den størst mulige sikkerhed for, at alle lodder bliver registrerede. Udvalget har nøje overvejet, hvilke virkninger en registrering af ejendomme i de ikke udskiftede bygder må antages at få for udskiftningsarbeidets videre fremme. Der er i udvalget enighed om, at udskiftningsarbejdet og den i forbindelse derned stående matrikulering bør fortsættes i så hurtigt tempo som muligt, og det er også den almindelige opfattelse, at registreringen ikke vil være til ugunst for udskiftningen. Det må antages, at fremstillingen af registerkortene, der viser den spredte beliggenhed af de ankelte ejendommes lodder, vil stimulere kravet om udskiftningernes gennemførelse. Med hensyn til registreringens økonomiske betydning for udskiftningen kan anføres, at registreringen i realiteten er det første trin i udskiftningsarbejdet og derfor vil betyde såvel en væsentlig lettelse af udskiftningsarbejdet som en væsentlig nedsættelse af udskiftningsomko8tningerne. Endvidere indebærer den klarhed, registreringen har skabt over ejendomsforholdene, at mindelig udskiftning bliver mulig i mindre bygder eller dele af større bygder og vil stimulere ejernes trang til gennem magelæg at nå forbedrede ejendomstilstande, hvorved den bekostelige offentlige udskiftning med optagelse af egentlige kort undgås for en ikke uvæsentlig del. Matrikul8tj6ri Jens i Dali har oplyst, at der til registreringsarbejdet skal anvendes en landmåler, en medhjælper, en elev, en tegner og nogen kontorhjælp. På grundlag af en gennemsnitsberegning skønnes, at et sådant hold i løbet af et år kan registrere 8 bygder; det vil sige, at to hold i løbet af 4 år kan registrere 64 bygder. anslås til kr ,-. Den årlige udgift til sådanne to hold Det må imidlertid tages i betragtning, at man ved denne form for registrering af fast ejendom ikke behøver at anvende fuldt uddannede landmålere, men kan nøjes med personer, der har kendskab til ejendomsforhold. Endvidere må det antages» at man ikke straks kan sætte den fulde styrke ind

21 på arbejdet. Vanskeligheder med i begyndelsen at skaffe egnet personale vil bevirke, at arbejdet først efterhånden vil stige i omfang for til sidst igen at ebbe ud. Endelig må det som anført ovenfor tages i betragtning, at en ikke uvæsentlig del af udgifterne under alle omstændigheder skal afholdes, når udskiftningen gennemføres. Det anførte beløb må derfor underkastes en meget væsentlig reduktion, hvis det skal ses som et udtryk for de ekstra udgifter, en registrering vil medføre.

22 III. Tinglæsningsordningen på Færøerne. Tinglysningsloven nr. 111 af 31. marts 1926 gælder ikke for Færøerne. Efter lovens 54 skal det ved særlig lov bestemmes, i hvilken udstrækning dens bestemmelser skal gøres anvendelige dér. En sådan særlig lov er ikke givet. Færøernes lagting har den 18. september d.v.s. inden udskiftningernes begyndelse - vedtaget at udsætte sagen herom til den følgende ordentlige lagtingssamling (jfr. lagtingstidende for 1926 side og bilag 21), og den 24. september 1927 vedtaget at udsætte sagen indtil videre, idet man gik ud fra, at amtmanden eller dommeren ville fremkomme med særlige forslag, såfremt sådanne anses fornødne (jfr. lagtingstidende for 1927 side 2). Formentlig har man villet se, hvorledes udskiftningsarbejdet forløb. På foranledning af det udvalg, der den 12. april 1938 nedsattes angående Færøernes erhvervsforhold, udarbejdede daværende sorenskriver Bonnevie en redegørelse om tinglæsningsordningen på Færøerne. Denne redegørelse konkluderede i et forslag om at gennemføre en ny tinglysningsordning; men fette forslag blev ikke gennemført. Udvalget indskrænkede sig til at udtale følgende i den i 1939 afgivne betænkning (side 222): "For det andet vilde en Udvidelse af Realkreditten i høj Grad lettes ved Gennemførelse paa Færøerne af den i det øvrige Danmark gældende Tinglysningslovgivning. Efter den nugældende Tinglysningsordning er det vanskeligt, paa visse Punkter umuligt, at have nogen Oversigt over Ejendoms- og Pantsætningsforholdene, ligesom Sagernes Ekspedition foregaar unødvendigt langsomt, fordi Tinglæsning kun finder Sted to Gange maanedlig. En rationel Ordning kan formentlig kun - eller bedst - opnaas ved Gennemførelse af det danske Tinglysningssystem med de fornødne Lempelser. Det anbefales, at dette Spørgsmaal tages op til Overvejelse." Disse overvejelser førte ikke til gennemførelse af forslaget. Pé Færøerne læses der til tinge efter de gamle regler i N.L og til»ti (D.L og til 30) og forordningen af 28..1uli 18^-1, jfr. lov af *t. januar 1854 nr. 7 om underpant i rørligt gods. Efter disse bestemmelser skal tinglæsning i reglen ske ved 1' eller 2' ting efter dokumentets oprettelse, for at dette skal kunne holde overfor senere udstedte, behørigt tinglæste dokumenter. Der afholdes ordinære

23 ting 1' og 3' tirsdag i hver måned, dog slet ikke i juni og i januar kun eet, nemlig 3' tirsdag. Af senere bestemmelser, der har betydning for tinglæsningen, må nævnes lov nr. 85 af 31. marts 1928 om indførelse af en matrikel og oprettelse af et realregister for Thorshavn 2 og 15, og den tilsvarende bestemmelse angående udskiftede pladser udenfor Thorshavn, anordning nr.198 af 15.juli 1931» udstedt med hjemmel i nævnte lov. Endvidere anordning nr.l88 af 22.juni 1928 og den tilsvarende bekendtgørelse nr. 244 af 18. september 1931 angående realregistrets indretning m.v., samt færøsk kundgørelse nr. 35 af 30. oktober I henhold til disse bestemmelser sker tinglæsningen vedrørende Thorshavn og de udskiftede bygder ved registrering i løsfa ladrealregistre. hvor hver ejendom har sit blad ligesom i tingbogen, og bladet er indrettet på lignende måde, dog at brtigs- og forkøbsrettigheder og lign. noteres i samme rubrik som pantehæftelser, og udenfor Thorshavn findes en særlig rubrik til notering af haugerettigheder (andele i udmarken). Ved inddragelse af hauge til opdyrkning kan en foreløbig tinglæsning finde sted under et såkaldt trønummer. De nummererede trøstykker har hver sit blad i realregistret bag de matrikulerede ejendomme. Ved endelig opmåling og matrikulering udgår trønumret og erstattes af et matrikelnummer. Trøstykkerne forbliver dog ofte under trønummer meget længe. Ifølge fornævnte anordning af 1928 og bekendtgørelsen af 1931 skulle der oprettes et e.ierregister. Det er sket på den måde, at Pærø Amts Sparekasse har bekostet oprettelsen af et sådant register som et løsbladkartotek, og registret vedligeholdes af en kontorist på sorenskriverkontoret for sparekassens regning. Ordningen er godkendt af justitsministeriet på betingelse af, at registret opbevares på sorenskriverkontoret og er offentligt tilgændeligt. I dette ejerregister indføres også skøder på ikke matrikulerede ejendomme. Vedrørende de ikke udskiftede bygder haves fra gammel tid en.iordfortegnelse, som dog er langt mere summarisk, idet hver ejendom i denne kun har een linie, hvor adkomster og behæftelser noteres meget summarisk. Por at forstå jordfortegnelsens begrænsede betydning må man være klar over, at rettigheder over udmarks-

24 jord på Færøerne haves i fællig (sameje) mellem flere (som oftest mange), der altså hver for sig kun har en ideel anpart - udtrykt i et delingstal - i den pågældende rettighed. Når der træffes aftale om, rettes kreditorforfølgning mod, føres retssag om eller arves rettighed over haugejord på Færøerne, er det altså som hovedregel ikke et påviseligt, stedfæstet, bestemt afgrænset og opmålt jordareal, det drejer sig om, men derimod kun en ideel anpart i en ret til i større eller mindre omfang at udnytte de fordele, der er knyttet til besiddelsen af jord (dette ord taget i dets videste betydning som modsætning til havet). Rent praktisk udelukker dette forhold med fælleseje som hovedreglen i forbindelse med den omstændighed, at de ideelle anparter uden registrering eller approbation hos nogen myndighed kan deles (omend kun inden for visse grænser), enhver form for fuldt pålidelig registrering af rettigheder over jord - udover den på længere sigt betragtet ret værdiløse registrering af navnene på indehaverne af de omhandlede rettigheder. Selv om rettigheder over de enkelte anparter registreres i jordfortegnelsen, mangler man midler til sikker og hurtig identificering af anparterne; hver enkelt anpart kan kun identificeres ved sin nuværende eller tidligere ejers navn. Jordfortegnelsen er inddelt efter bygder og som oftest inden for hver enkelt bygd efter de stykker i indmarken, SOB har et særligt navn; i fortegnelsen anføres med løbenummer inden for hvert enkelt afsnit (bygd eller indmarksstykke) navn og bopæl på ejeren, den fra hvem han har erhvervet anparten, dennes marketal henholdsvis i bø og hauge, adkomstens art og datoen for tinglæsningen i retten samt de på anparten hvilende behæftelser. De undtagelser fra den ovenfor skildrede hovedregel angående jordegodset, som måske findes (trøer, byggegrunde, udskiftet indmark), betyder næppe nok til, at man derpå kan opbygge et virkeligt tinglysningssystem som det i det øvrige land gældende. Vedrørende de ikke udskiftede bygder findes endnu et register, det såkaldte bragsregister. nemlig det i henhold til lov nr. 174 af 24. maj 1937 om jordbrugets fremme 57 og 58 oprettede register over alle jordbrug i offentlig eje. Også dette register er et løsbladsregister, hvor hvert brug har sit blad. Nærmere regler for indretningen er foreskrevet i bekendtgørelse nr.201 af 18. maj Engang indført i registret udgår et brug ikke

25 ved salg til privat eje, men såfremt bygden udskiftes, nedlægges registret og erstattes med det i forbindelse med udskiftningen og matrikuleringen oprettede realregister. Hvis et dokument vedrørende salg af en ejendom, der er indført i brugsregistret, ikke anfører nummeret i dette register, noteres salget kun i ejerregistret, og den tidligere ejer står stadig anført som berettiget i brugsregistret. Bortset fra jordfortegnelsen og brugsregistret findes ingen realregistre for ikke udskiftede bygder, og dokumenter, der kommer til tinglæsning vedrørende ejendomme, der ikke omfattes af de nævnte registre, noteres derfor ingen steder, men forsynes med en anmærkning, f.eks. sålydende: "Over grundstykker i findes ingen fortegnelse, hvorfor intet kan attesteres om adkomst og behæftelser." Det er vanskeligt at sige, hvor stor en procentdel af de færøske ejendomme, der er omfattet af de tre registre, men det kan i hvert fald siges, at et meget betydeligt antal e.iendomme ikke er omfattet. Alle de nu anvendte registre lider af visse mangler. Ved brugsregistret, der kun omfatter de ejendomme, som ligger i ikke-udskiftede bygder, og som derhos enten bestyres af eller har været bestyret af Landbrugsrådet på Færøerne, er det en mangel, at det ikke kan kontrolleres, at tinglæste dokumenter vedrørende disse ejendomme også virkelig bliver noterede i dette register, hvilket skyldes, at det ikke af et dokument kan ses, om det vedrører en af de i dette register opførte ejendomme. Ved registrene for de udskiftede bygder er det en mangel, at det ikke af disse kan ses, om der af den pågældende hauge er indlagt trøer (hvorved andelens, marketallets værdi jo kan være forandret), og at dst ikke kan kontrolleres, at der oprettes et blad i realregistret for hver enkelt trø. Endelig er det en mangel ved realregistret for Thorshavn, at heller ikke dette register omfatter alle trøer og byggegrunde. Med justitsministeriets tilladelse ved skrivelse af 25. marts 1933 er der oprettet en personbog efter forbillede af tinglysningslovens personbog, men frist og retsvirkning af læsningen er den i fornasvnte forordning af 1841 angivne, det vil sige ugyldighed, hvis pantebrevet ikke læses ved 1' eller 2* ting efter oprettelsen.

26 - 26 Reglen i tinglysningslovens 42 om, at panteretten for hovedstolen ifølge tinglæst pantebrev i fast ejendom for en bestemt angiven sum ikke forældes på 20 år, gælder ikke på Færøerne. Skadesløsbreve for ubegrænset beløb træffes ofte. Navnlig bankerne anvender denne form for forskrivning. I henhold til ægteskabsloven af 18. marts sker indførsel af ægtepagter i den ved tinglysningsloven i det øvrige kongerige ophævede ægtepagtsbog. Ved indlevering til tinglæsning afleveres genpart af dokument, men opbevaring af genparterne finder sted i kronologisk orden, ikke i akter, der sammenfatter alle dokumenter vedrørende en enkelt ejendom. Der foretages ingen officiel offentliggørelse af de skete tinglæsninger, hverken på en tinglæsningsliste eller ved indrykning i Dimmalætting eller Statstidende. Sikkerheden ved et sådant tinglæsningssystem. hvor der i mange tilfælde slet ingen registrering finder sted, hvor der ikke sker afvisning i tilfælde af manglende legitimation, og hvor statskassen ikke indestar for rigtigheden af registrenes udvisende, kan synes ringe. Trods alt er omsætning og pantsætning af faste ejendomme på Færøerne sket uden nævneværdige besvigelser. I beretning fra Østifternes Kreditforenings sendefærd til Færøerne i 1927 forklares dette forhold således:."de lokale Institutter er imidlertid saa vel orienterede og Befolkningen saa hæderlig, at Prioriteterne ved paakommende Retsforfølgninger viser sig at have den plads, som Debitor har tilsagt i sin Forskrivning.- Der forekommer dog ganske enkelte Tilfælde af Dobbeltpantsætning. Skulde en Kreditforening (eller et kreditforeningslignende Institut) gøre Forretninger i Thorshavn, maatte det ufravigeligt kræves, at der tilvejebringes et virkeligt realregister, saaledes at Pantebrevene kunde læses uden Retsanmærkning. Da Thorshavn lige er bleven opmaalt, da samtlige Grundejere ved Underskrift har tiltraadt opmaalingen, og da der samtidig er optaget en Matrikul (nummereret Fortegnelse over Ejendomme og Ejere), har Thorshavn for Øjeblikket ganske usædvanlige Chancer for ved lovgivningsforanstaltning at faa sit Realregister i dadelfri orden. Skal denne Orden opretholdes, maa der yderligere fastlægges et Udstykningsvæsen. Dette Tinglæsningsspørgsmaal har Myndighederne drøftet med os. Vi mener at vide, at der fra Myndighedernes Side vil blive gjort Skridt til Forholdets betryggende Ordning ad Lovgivningsvejen. Herefter er Thorshavn moden

27 til at modtage Kreditforenings- eller kreditforeningslignende Laan. Færøernes øvrige Omraade maa matrikuleres, opmaales og faa Udstykningsregler, før de kan komme med i en Ordning." Da forudsætningen for at sætte et moderniseret tinglysningssystem i kraft er opfyldt med den i afsnit II foreslåede registrering uden egentlig opmåling, da. denne registrering er ensbetydende med en forberedelse til udskiftning, da. det nuværende tinglæsningssystem på Færøerne som påvist lider af væsentlige mangler, og da et nyt tinglysningssystem er en betingelse for en udbygning af realkreditten i fast ejendom på. længere sigt, foreslår udvalget, at der gennemføres en lagtingslov om tinglysning med den almindelige tinglysningslov af 1926 som mønster. Som en subsidiær løsning foreslår udvalget, at en moderne tinglysningslov sættes i kraft i de bygder, der allerede nu er fuldt matrikulerede, og efterhånden sættes i kraft i de bygder, der kun delvis er matrikulerede, når de ikke-matrikulerede dele af disse bygder er blevet matrikuleret eller registreret på den måde, som er beskrevet ovenfor. I sidste række kan loven sættes i kraft i de bygder, hvor matrikulering end ikke er påbegyndt, nemlig når disse bygder er matrikuleret eller registreret. Herved opnår man, at det nye tinglysningssystem kan sættes hurtigere i kraft, omend kun i dele af Færøerne. Man må ganske vist arbejde samtidig med to forskellige tinglysningssystemer, men inden for den enkelte bygd vil der aldrig være tvivl om, hvorvidt bygdens ejendom er underkastet den gamle tinglæsningsordning eller det nye tinglysningssystem. I denne henseende henvises til de praktiske betænkeligheder, som efter det i indledningen anførte er forbundet med en sådan dobbeltordning. Ved den nærmere udformning af udkastet har man taget hensyn til de specielle færøske forhold. Man har dog søgt i videst muligt omfang at bevare formuleringen i den almindelige tinglysningslov, da man hermed drager fordel af den afklaring af tvivlsspørgsmål, der har fundet sted i teori og praksis gennem en længere årrække. Der bør principielt tilstræbes retsenhed i riget overalt, hvor ikke lokale interesser tilsiger andet. Hvor færøske interessér tilsiger ændringer, bør disse selvfølgelig foretages, men hvor dette ikke er tilfældet, fører nuancer i reglerne til ganske ubegrundede faldgruber for de myndigheder, der skal

28 anvende reglerne. Eksempler herpå findes i retsplejeloven. Man har foretrukket at udarbejde udkastet aom en fuldstændig ny lagtingslov fremfor at indskrænke sig til en kortfattet lov, der kun nævner de regler, der fraviger den almindelige tinglysningslov. Dette anses nødvendigt, dels af principielle grunde, dels fordi det administrativt må anses for mest hensigtsmæssigt. I bemærkningerne til udkastet til lagtingslov om tinglysning er der gjort rede for de væsentligste forskelle i forhold til den almindelige tinglysningslov.

29 C. FORSLAG- TIL NYE LAGTINGSLOVE med bemærkninger I. Forslag til lagtingslov om tinglysning med bemærkninger og med dertil knyttet Forslag til kundgørelse om tinglysning II. Forslag til lagtingslov om registrering og matrikulering med bemærkninger

30

31 Lov nr. Ill af 51/ om tinglysning med senere ændringer. Forslag til lagtingslov om tinglysning I«Tinglysning vedrørende fast ejendom I. Tinglysning vedrørende fast ejendom 1. kapitel. Rettigheder«der skal tinglyses 1. Rettigheder over fast ejendom skal lyses til tinge for at få gyldighed mod aftaler om ejendommen og mod retsforfølgning. Den aftale eller retsforfølgning, der skal kunne fortrænge en utinglyst ret, skal være tinglyst og erhververen ifølge aftalen være i god tro. 2. Når et pantebrev er tinglyst, behøver overdragelse eller anden overførelse af pantebrevet ingen tinglysning. 1. kapitel. Rettigheder, der skal tinglyses 1. Rettigheder over fast ejendom skal lyses til tinge for at få gyldighed mod aftaler om ejendommen og mod retsforfølgning. Den aftale eller retsforfølgning, der skal kunne fortrænge en utinglyst ret, skal være tinglyst og erhververen ifølge aftalen være i god tro. 2. Når et pantebrev er tinglyst, behøver overdragelse eller anden overførelse af pantebrevet ingen tinglysning. 3. Brugsrettigheder, der ikke er stiftet på længere tidsvilkår end de sædvanlige, er gyl- 3. Brugsrettigheder med et opsigelsesvarsel på et halvt år og derunder er gyldige mod en-

32 dige mod enhver uden tinglysning. Ved brugsrettigheder over landejendomme er en opsigelse St. Hansdag til at fratræde næstfølgende 1. maj sædvanligt vilkår. Ved andre ejendomme er en opsigelse med et halvt års varsel eller derunder sædvanligt vilkår. Når en brugskontrakt er tinglyst, skal forudbetaling af leje for mere end et halvt år og nedsættelse af lejen tinglyses ifølge denne lovs 1, dersom denne forudbetaling eller nedsættelse ikke har hjemmel i den tinglyste kontrakt. 4. De på fast ejendom hvilende skatter og afgifter til stat og kommune samt forsikringsbidrag til de af staten anerkendte brandforsikringsselskaber har gyldighed mod enhver uden tinglysning. Gyldig uden tinglysning er endvidere ydelser hidrørende fra foranstaltninger, der tjener til at sikre ejendommens forsyning med vand, lys, varme og lignende, dens forbindelse med omverdenen, afledning eller fjernelse fra ejendommen af vand eller andet, under forudsætning af, at nævnte foranstaltninger forehver uden tinglysning. Når en brugskontrakt er tinglyst, skal forudbetaling af leje for mere end et halvt år og nedsættelse af lejen tinglyses ifølge denne lovs 1, dersom denne forudbetaling eller nedsættelse ikke har hjemmel i den tinglyste kontrakt. 4. De på fast ejendom hvilende skatter og afgifter til landskasse og kommune samt forsikringsbidrag til de af landsstyret anerkendte brandforsikringsselskaber har gyldighed mod enhver uden tinglysning. Gyldige uden tinglysning er endvidere ydelser hidrørende fra foranstaltninger, der tjener til at sikre ejendommens forsyning ned vand, lys, varme og lignende, dan«forbindelse med omverdenen, afledning»iler fjernelse fra ejendommen af vand eller andet, under forudsætning af, at nævnte foranstaltninger fore-

Geodatastyrelsen. Vejledning om anvendelse af uskadelighedsattest 1

Geodatastyrelsen. Vejledning om anvendelse af uskadelighedsattest 1 Geodatastyrelsen Vejledning om anvendelse af uskadelighedsattest 1 1. Generelle regler Denne vejledning knytter sig til reglerne i 20, stk. 1, 1. pkt., i udstykningsloven (lovbekendtgørelse nr. 494 af

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2006-511-0084 Udkast 29. januar 2007

Skatteministeriet J. nr. 2006-511-0084 Udkast 29. januar 2007 Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 129 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2006-511-0084 Udkast 29. januar 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og

Læs mere

Lov om ændring af tinglysningsloven, retsplejeloven og konkursloven

Lov om ændring af tinglysningsloven, retsplejeloven og konkursloven Lov om ændring af tinglysningsloven, retsplejeloven og konkursloven (Pant og udlæg i andelsboliger m.v.) LOV nr 216 af 31/03/2004 (Gældende) LBK Nr. 961 af 21/09/2004 Senere ændringer til forskriften Forskriftens

Læs mere

Betænkning. lån fra Kreditforeningen af kommuner i Danmark til færøske kommuner

Betænkning. lån fra Kreditforeningen af kommuner i Danmark til færøske kommuner Betænkning angående lån fra Kreditforeningen af kommuner i Danmark til færøske kommuner afgivet af det af statsministeriet den 21. august 1953 nedsatte udvalg BETÆNKNING NR. 119 1955 STATENS TRYKNINGSKONTOR

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om udstykning og anden registrering i matriklen

Bekendtgørelse af lov om udstykning og anden registrering i matriklen Bekendtgørelse af lov om udstykning og anden registrering i matriklen Bekendtgørelse af lov om udstykning og anden registrering i matriklen Herved bekendtgøres lov om udstykning og anden registrering i

Læs mere

Udkast. I lov nr. 560 af 24. juni 2005 om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love (Virksomhedspant) foretages følgende ændring:

Udkast. I lov nr. 560 af 24. juni 2005 om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love (Virksomhedspant) foretages følgende ændring: Civilafdelingen Udkast Dato: Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh: Anders Forman Sagsnr.: 2013-4006-0006 Dok.: 1227481 Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven for Færøerne og lov nr. 560 af 24. juni

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. februar 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. februar 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. februar 2014 Sag 281/2013 (1. afdeling) A (advokat Jens Larsen) mod Tinglysningsretten (selv) I tidligere instanser er truffet afgørelse af Tinglysningsretten

Læs mere

STATSMINISTERIET Dato:

STATSMINISTERIET Dato: Det Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) L 169 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt STATSMINISTERIET Dato: Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 1 5 af 19. maj 2005 stillet af Det Politisk-Økonomiske

Læs mere

Var. tinglysningsafgift 0,6 % af købesummen *kr. Tinglysningsafgift, fast beløb I alt * kr. Beliggende: Cementvej 2, 2680 Solrød Strand Anmelder:

Var. tinglysningsafgift 0,6 % af købesummen *kr. Tinglysningsafgift, fast beløb I alt * kr. Beliggende: Cementvej 2, 2680 Solrød Strand Anmelder: Sag nr. 96366/PJJ Reg.afgift. Var. tinglysningsafgift 0,6 % af købesummen *kr. Tinglysningsafgift, fast beløb 1.400,00 kr. I alt * kr. Delnr. * af Matr.nr. 12 a, Karlstrup By, Karlstrup Beliggende: Cementvej

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag. til Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 104 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og lov

Læs mere

Skatteforbehold afvisning af skøde fra lysning p.g.a. skatteforbehold

Skatteforbehold afvisning af skøde fra lysning p.g.a. skatteforbehold 1 Skatteforbehold afvisning af skøde fra lysning p.g.a. skatteforbehold UfR 2007.50 VLK Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret tiltrådte ved en kendelse af 6/9 2006, ref. i UfR

Læs mere

Registrering af offentligretlige rådighedsindskrænkninger

Registrering af offentligretlige rådighedsindskrænkninger Registrering af offentligretlige rådighedsindskrænkninger i matriklen Af specialkonsulent LARS BUHL, Kort & Matrikelstyrelsen I artiklen beskrives de nye registreringer i matriklen af strandbeskyttelses-

Læs mere

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Skøde 5/10 1918 + Niels Egelykke Rasch Anina Johanne Rasch f. 9/2 1880 f. 8/3 1893 d. 3/5 1957 d. 10/5 1981 Skøde 21/6 1962 + Anina Johanne Rasch f. 8/3 1893 d. 10/5 1981

Læs mere

Misligholdelse fra købers side

Misligholdelse fra købers side Misligholdelse fra købers side Køb af fast ejendom Indledning Køb af fast ejendom er ulovreguleret, og reguleres derfor af almindelige obligationsretlige regler. Forpligtelser Købers forpligtigelse er

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. november 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. november 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. november 2014 Sag 235/2013 (2. afdeling) A, B, C, D, E, F, G og H (advokat Gert M. Lund for alle) mod Haderslev Kommune (advokat Erik Gram) I tidligere instanser er

Læs mere

Lov om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen, lov om Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og forskellige andre love

Lov om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen, lov om Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og forskellige andre love LOV nr 80 af 24/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 4. februar 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Energi-, Forsynings- og Klimamin., j.nr. KMS-620-00049 Senere ændringer

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 15. juni 2010 blev der i sag 107-2009 KK mod ejendomsmægler PP og ejendomsmægler GG og Ejendomsmæglervirksomheden DD afsagt sålydende Kendelse Ved brev af 2. november 2009 har KK indbragt ejendomsmægler

Læs mere

D O M. Afsagt den 25. marts 2014 af Østre Landsrets 5. afdeling (landsdommerne Mogens Kroman, Ole Græsbøll Olesen og Finn Morten Andersen).

D O M. Afsagt den 25. marts 2014 af Østre Landsrets 5. afdeling (landsdommerne Mogens Kroman, Ole Græsbøll Olesen og Finn Morten Andersen). D O M Afsagt den 25. marts 2014 af Østre Landsrets 5. afdeling (landsdommerne Mogens Kroman, Ole Græsbøll Olesen og Finn Morten Andersen). 5. afd. nr. B-226-12: Gudmund Skæling (advokat Christian Fribjart

Læs mere

Telefonisk begæring om aktindsigt

Telefonisk begæring om aktindsigt Telefonisk begæring om aktindsigt Udtalt over for værnepligtsstyrelsen, at styrelsens praksis, hvorefter telefoniske begæringer om aktindsigt ikke blev imødekommet, måtte anses for mindre vel stemmende

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om arbejderboliger på landet

Bekendtgørelse af lov om arbejderboliger på landet LBK nr 1747 af 14/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 15. juni 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin. NaturErhvervstyrelsen, j.nr.15-0122-000014 Senere ændringer

Læs mere

København, den 19. januar 2010 KENDELSE. Klager. ctr. Ejendomsmæglerfirmaet Allan Bante ApS Vejby Centervej 8240 Risskov

København, den 19. januar 2010 KENDELSE. Klager. ctr. Ejendomsmæglerfirmaet Allan Bante ApS Vejby Centervej 8240 Risskov 1 København, den 19. januar 2010 KENDELSE Klager ctr. Ejendomsmæglerfirmaet Allan Bante ApS Vejby Centervej 8240 Risskov 2 Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har krav på salær med mere. Sagen angår

Læs mere

D E K L A R A T I O N.

D E K L A R A T I O N. D E K L A R A T I O N. Undertegnede Birkerød Kommunalbestyrelse, der er ejer af ejendommen matr.nr. 5 b og 16 n Kajerød by, Birkerød sogn, og 113 a Birkerød by, Birkerød sogn, pålægger herved med virkning

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. juni 2013 13/05850-2 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. juni 2013 13/05850-2 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. juni 2013 13/05850-2 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112 NEDKLASSIFICERING AF KOMMUNEVEJE Kommunen har i mail af 4. april 2013 stillet Vejdirektoratet en

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om tinglysning

Bekendtgørelse af lov om tinglysning LBK nr 1075 af 30/09/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 16. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2012-7010-0054 Senere ændringer til forskriften LOV nr 580 af 04/05/2015

Læs mere

SØ- OG HANDELSRETTENS NOTAT OM TINGLYSNING AF KONKURSDEKRETER, HVOR FALLENTEN INDEN KONKURSEN HAR ERHVERVET EN FAST EJENDOM PÅ TVANGSAUKTION

SØ- OG HANDELSRETTENS NOTAT OM TINGLYSNING AF KONKURSDEKRETER, HVOR FALLENTEN INDEN KONKURSEN HAR ERHVERVET EN FAST EJENDOM PÅ TVANGSAUKTION SØ- OG HANDELSRETTENS NOTAT OM TINGLYSNING AF KONKURSDEKRETER, HVOR FALLENTEN INDEN KONKURSEN HAR ERHVERVET EN FAST EJENDOM PÅ TVANGSAUKTION 1. Tinglysning af tvangsauktion Tinglysningslovens 13, stk.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje og lov om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje og lov om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love Lovforslag nr. L 28 Folketinget 2014-15 Fremsat den 8. oktober 2014 af justitsminister (Karen Hækkerup) Forslag til Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje og lov om ændring af tinglysningsloven,

Læs mere

1.Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. 3.Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer.

1.Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. 3.Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer. Forretningsorden for Fredericia kommunalbestyrelse Bilag 2 til cirk. nr. 129 af 27. juni 1969 Kommunalbestyrelsens møder 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme,

Læs mere

Købekontrakt & Skøde 1960 fra Christian Carl Christiansen til Jens Frederik Mørkeberg Christiansen. Købers Bopæl: Frenderup pr.

Købekontrakt & Skøde 1960 fra Christian Carl Christiansen til Jens Frederik Mørkeberg Christiansen. Købers Bopæl: Frenderup pr. Matr.nr. 2b m.fl. Frenderup By Dalby Sogn Købers Bopæl: Frenderup pr. Fakse Anmelder: Poul Opstrup Landsretssagfører Haslev Stemplet med i alt 450 Kr. og 20 Øre Stempelfradrag ved gaveafgift 82-1961/62

Læs mere

Københavns Universitet. Fordringspant Mortensen, Peter. Publication date: 2010. Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Københavns Universitet. Fordringspant Mortensen, Peter. Publication date: 2010. Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen Københavns Universitet Fordringspant Mortensen, Peter Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Mortensen, P. (2010).

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Stempel: kr. øre D E K L A R A T I O N.

Stempel: kr. øre D E K L A R A T I O N. Fællesdeklaration tinglyst på matr. 4 e, 7 a, 7 æ, 8 a og 11 a, avnsø By, Føllenslev Sogn, Skippinge erred, olbæk Amt. Tinglyst 16-6-1970: Dokument om benyttelse, bebyggelse, hegn, veje, grundejerforening

Læs mere

S A M E J E O V E R E N S K O M S T

S A M E J E O V E R E N S K O M S T Følgende er et eksempel på en aftale om sameje af en grund på hvilken senere ønskes opført en bolig. Eksemplet er ikke udtømmende og bør tilpasses den konkrete situation med professionel bistand. S A M

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

Erhvervelsesloven og tinglysning

Erhvervelsesloven og tinglysning Erhvervelsesloven og tinglysning Det er ikke alle, der har ret til at erhverve fast ejendom i Danmark, da adgangen hertil er begrænset ved lovbekendtgørelse 2014-03-21 nr. 265 om erhvervelse af fast ejendom

Læs mere

Bestyrelsen genfremsætter følgende forslag til ændringer af foreningens vedtægter:

Bestyrelsen genfremsætter følgende forslag til ændringer af foreningens vedtægter: Frederiksberg, den 26. marts 2012 Investeringsforeningen Fundamental Invest indkalder herved til ekstraordinær generalforsamling, der afholdes på foreningens adresse Falkoner Allé 53, 3., 2000 Frederiksberg,

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Forretningsorden for Roskilde Byråd. Byrådets møder.

Forretningsorden for Roskilde Byråd. Byrådets møder. Forretningsorden for Roskilde Byråd Byrådets møder. 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr. lov om kommunernes styrelse 10. Stk. 2.

Læs mere

P AR K E R INGSFONDE 23. maj 2012 J.nr. Ref. RBH. Vurdering af behovet for en ændring af byggelovens dispensationsbestemmelse

P AR K E R INGSFONDE 23. maj 2012 J.nr. Ref. RBH. Vurdering af behovet for en ændring af byggelovens dispensationsbestemmelse Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 310 Offentligt P AR K E R INGSFONDE 23. maj 2012 J.nr. Ref. RBH Vurdering af behovet for en ændring af byggelovens dispensationsbestemmelse

Læs mere

forud for sagsøgte, samt at udlevere ejerpantebrevet til sagsøger.

forud for sagsøgte, samt at udlevere ejerpantebrevet til sagsøger. Retten i Århus DOM afsagt den 24. januar 2003 af Retten i Århus, 3. afdeling, i sagen BS 3-2720/2002 : (advokat Fi mod (advokat K Dommen er udfærdiget i medfør af retsplejelovens 366 a, stk. 2. Sagens

Læs mere

Matr. nr. 3 d Aalsbo. Skøde 28/6 1934 + Karl Martin Pedersen f. 14/11 1905 d. 8/10 1981 Jenny Pedersen f. 25/2 1920

Matr. nr. 3 d Aalsbo. Skøde 28/6 1934 + Karl Martin Pedersen f. 14/11 1905 d. 8/10 1981 Jenny Pedersen f. 25/2 1920 Matr. nr. 3 d Aalsbo Skøde 28/6 1934 + Karl Martin Pedersen f. 14/11 1905 d. 8/10 1981 Jenny Pedersen f. 25/2 1920 Skøde 17/2 1982 + Jenny Pedersen Skøde 1/7 1991 Lars Pedersen Udstykning fra matr. nr.

Læs mere

Vedtægt for Grundejerforeningen Tingvangen

Vedtægt for Grundejerforeningen Tingvangen Vedtægt for Grundejerforeningen Tingvangen Kap. 1. Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er "Grundejerforeningen Tingvangen" 2. Foreningens hjemsted er Randers kommune under Randers ret, der

Læs mere

AKTUELT TINGLYST DOKUMENT

AKTUELT TINGLYST DOKUMENT AKTUELT TINGLYST DOKUMENT DOKUMENT: Dato/løbenummer: 06.11.2012-1004026420 TINGLYSNINGSDATO: Adresse: Ved Skolen 2 Adresse: Jørgen Fibigersgade 20 REALKREDITPANTEBREV: HOVEDSTOL: Obligationslån 34.398.185

Læs mere

Regler for mediation. J.nr.: K Regler for mediation

Regler for mediation. J.nr.: K Regler for mediation Regler for mediation J.nr.: K-53 2015 Regler for mediation Voldgiftsinstituttet anbefaler følgende mediationsklausul: Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med denne kontrakt, herunder tvister vedrørende

Læs mere

Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter Almene boliger J.nr lni 15. december 2011

Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter Almene boliger J.nr lni 15. december 2011 Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter Almene boliger J.nr. 2009-903 lni 15. december 2011 Notat om etablering af fælleslokaler og beboerhuse på tværs af afdelinger/ejerformer 1. Indledning Dette

Læs mere

Generelle vilkår for køb af erhvervsgrunde Industri Vest, Dianalund

Generelle vilkår for køb af erhvervsgrunde Industri Vest, Dianalund Generelle vilkår for køb af erhvervsgrunde Industri Vest, Dianalund Køb: Erhvervsgrundene sælges til fast pris i den rækkefølge ansøgninger om køb modtages. Der kan ikke reserveres grunde, men alene ansøges

Læs mere

LOKALPLAN NR. 41. Fanø Kommune. Lokalplan for et område til yderlig stormflodssikring af Sønderho by

LOKALPLAN NR. 41. Fanø Kommune. Lokalplan for et område til yderlig stormflodssikring af Sønderho by LOKALPLAN NR. 41 Fanø Kommune Lokalplan for et område til yderlig stormflodssikring af Sønderho by Oktober 1989 2 Lokalplan 41 Fanø Kommune LOKALPLAN FOR ET OMRÅDE TIL YDERLIG STORMFLODSSIKRING AF SØNDERHO

Læs mere

Bekendtgørelse for Færøerne om opløsning af erhvervsdrivende fonde (likvidation, konkurs, tvangsopløsning og fusion) 1)

Bekendtgørelse for Færøerne om opløsning af erhvervsdrivende fonde (likvidation, konkurs, tvangsopløsning og fusion) 1) Nr. 1386 11. december 2007 Bekendtgørelse for Færøerne om opløsning af erhvervsdrivende fonde (likvidation, konkurs, tvangsopløsning og fusion) 1) Kapitel 1 Likvidation Kapitel 2 Konkurs Kapitel 3 Tvangsopløsning

Læs mere

27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 27. juni 2012 EM 2012/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstinget pålagde ved landstingsbeslutning på efterårssamlingen 2008 det daværende Landsstyre at undersøge muligheder

Læs mere

Grundejerforeningen Højgårdstoften. Vedtægter for GRUNDEJERFORENINGEN HØJGÅRDSTOFTEN

Grundejerforeningen Højgårdstoften. Vedtægter for GRUNDEJERFORENINGEN HØJGÅRDSTOFTEN Grundejerforeningen Højgårdstoften Vedtægter for GRUNDEJERFORENINGEN HØJGÅRDSTOFTEN 20. april 2010 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Højgårdstoften: Dens hjemsted er Høje-Taastrup Kommune. Nærværende

Læs mere

Vedtægter for GRUNDEJERFORENINGEN ELSTED ØST

Vedtægter for GRUNDEJERFORENINGEN ELSTED ØST Vedtægter for GRUNDEJERFORENINGEN ELSTED ØST Navn, hjemsted og formål. 1 Forenings navn er Grundejerforeningen Elsted Øst. 2 Foreningens hjemsted er Århus kommune under Århus ret, der er foreningens værneting.

Læs mere

Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder

Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder 1 FINANSMINISTERIET PERSONALESTYRELSEN Udkast 4. maj 2005 Personalejuridisk Kontor J.nr. 03-204-42 Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager

Læs mere

# # # % )*+, - ,5 7-3-"*"!

# # # % )*+, - ,5 7-3-*! !"!"""!$! %"% % )*+, -.!*-0! 123"!45*+6,,55 23"!4,*+5-*",5 7-3-"*"! 32"!0!"%3"!$!*+ 3-"%343+*"3-+ *2-+!*+!%3"*+*%* %3%38 1. EndeligtSkøde 2. EndeligtSkødeMageskifte 3. BetingetSkødeKøbesum 4. BetingetSkødeAndet

Læs mere

Vedtægter for Ejerforeningen Vibeparken Flintebakken 6-84.

Vedtægter for Ejerforeningen Vibeparken Flintebakken 6-84. Vedtægter for Ejerforeningen Vibeparken Flintebakken 6-84. Side 1 af 6 1 Navn, Hjemsted og Formål. Stk. 1. Foreningens navn er Ejerforeningen Vibeparken, Flintebakken 6-84. Stk. 2. Foreningens hjemsted

Læs mere

DEKLARATION. For. Handrupgaard Grundejerforening

DEKLARATION. For. Handrupgaard Grundejerforening DEKLARATION For Handrupgaard Grundejerforening Dok. om bebyggelse, beplantning, grundstørrelse, hegn, beplantning, skiltning, parkeringsplads, veje, vandforsyning, pligt til at være medlem af, grundejerforening

Læs mere

Europaudvalget RIA Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget RIA Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2873 - RIA Bilag 3 Offentligt Dagsordenspunkt 2: Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004 om standarder for sikkerhedselementer og

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 16. august 2010

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 16. august 2010 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 16. august 2010 Sag 11/2010 Pantebrevsselskabet af 2. juni 2009 A/S (advokat Jakob Stilling) mod Scandinavian Securities ApS (advokat Sv. Falk-Rønne) I tidligere

Læs mere

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune Revisionsregulativ for Københavns Kommune I medfør af 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Revisor

Læs mere

Behandling af sag om erhvervelse af mere end én landbrugsejendom

Behandling af sag om erhvervelse af mere end én landbrugsejendom Behandling af sag om erhvervelse af mere end én landbrugsejendom Ikke fundet grundlag for at kritisere, at statens jordlovsudvalg i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om erhvervelsestilladelse

Læs mere

SØNDERMARKENS BEBOEROMRÅDE

SØNDERMARKENS BEBOEROMRÅDE SØNDERMARKENS BEBOEROMRÅDE VEDTÆGTER 1993 Vedtægter 1993 Foreningens navn er "Søndermarkens Grundejerforening og Antennelaug" 1 2 Foreningens hjemsted er Odense kommune under Odense By- og Herredsret,

Læs mere

REGLER FOR MEDIATION VED VOLDGIFTSINSTITUTTET

REGLER FOR MEDIATION VED VOLDGIFTSINSTITUTTET REGLER FOR MEDIATION VED VOLDGIFTSINSTITUTTET 1 Disse regler for mediation gælder, når parterne har aftalt, at mediationen skal foregå efter Regler for mediation ved Voldgiftsinstituttet. Mediation efter

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om udstykning og anden registrering i matriklen

Bekendtgørelse af lov om udstykning og anden registrering i matriklen LBK nr 1213 af 07/10/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Geodatastyrelsen, j.nr. KMS-201-00019 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RANUNKELVEJ. Navn Foreningens navn er Grundejerforeningen Ranunkelvej.

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RANUNKELVEJ. Navn Foreningens navn er Grundejerforeningen Ranunkelvej. Ret&Råd ADVOKATERNE SUNDHUSET HEDENSTED BRÆDSTRUP Møderet for Højesteret CLARASVEJ 2. 8700 HORSENS. TELEFON 76 28 20 10. FAX 75 65 76 60 GIRO 6 46 97 60. E-MAIL: HORSENS@RET-RAAD.DK. WWW.RET-RAAD.DK J.

Læs mere

Ejendomsforbehold og erhvervsudlejning. Konflikter ved udlejning og overdragelse

Ejendomsforbehold og erhvervsudlejning. Konflikter ved udlejning og overdragelse Ejendomsforbehold og erhvervsudlejning Konflikter ved udlejning og overdragelse PROGRAM 1. Indledning 2. Introduktion til ejendomsretten 3. Sikkerhed i fast ejendom 4. Hvad omfattes af pantet i en fast

Læs mere

Købsaftale. Navn: Adresse: By: Grunden er beliggende ved privat fællesvej og sælges i byggemodent stand.

Købsaftale. Navn: Adresse: By: Grunden er beliggende ved privat fællesvej og sælges i byggemodent stand. Afgift: kr. Akt: skab nr. (udfyldes af tinglysningskontoret) Ejerlav: Erritsø By, Erritsø Matr. nr.: Matr. nr. Beliggende: Argentinervej husnummer j.nr.: Købsaftale Fredericia Kommune sælger herved den

Læs mere

Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder

Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder 1 FINANSMINISTERIET PERSONALESTYRELSEN Udkast 31. marts 2005 Personalejuridisk Kontor J.nr. 03-204-42 Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager

Læs mere

D E K L A R A T I O N (Deklaration for Spildevandslaug)

D E K L A R A T I O N (Deklaration for Spildevandslaug) Matr.nr. :... Anmelder:... Ejerlav :... Tlf.... Kommune : Esbjerg Sagnr.... Afgift kr.... D E K L A R A T I O N (Deklaration for Spildevandslaug) Underskrevne ejer / ejere af den / de på vedhæftede kortbilag

Læs mere

Forretningsorden. For. Kommunalbestyrelsen. i Lejre Kommune

Forretningsorden. For. Kommunalbestyrelsen. i Lejre Kommune Forretningsorden For Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune Kommunalbestyrelsens møder. 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede

Læs mere

NOTAT. Vedr. juridiske spørgsmål i forbindelse med lovforslag om forfatning for Færøerne.

NOTAT. Vedr. juridiske spørgsmål i forbindelse med lovforslag om forfatning for Færøerne. NOTAT Vedr. juridiske spørgsmål i forbindelse med lovforslag om forfatning for Færøerne. Nedenstående spørgsmål fremsættes: 1) Med udgangspunkt i den eksisterende statsretlige situation, hvilken stilling

Læs mere

Parcel af matr.nr.5 a Ågerup by, Pederstrup K Ø B S A F T A L E. Undertegnede Ballerup Kommune, Hold-an Vej 7, 2750 Ballerup, sælger herved til

Parcel af matr.nr.5 a Ågerup by, Pederstrup K Ø B S A F T A L E. Undertegnede Ballerup Kommune, Hold-an Vej 7, 2750 Ballerup, sælger herved til Parcel af matr.nr.5 a Ågerup by, Pederstrup Beliggenhed: Råmosevej 62 2750 Ballerup K Ø B S A F T A L E Undertegnede Ballerup Kommune, Hold-an Vej 7, 2750 Ballerup, sælger herved til XXXXXXXX xxxxxxxx

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

Klagerne. København, den 1. juni 2010 KENDELSE. ctr. EDC Mæglerne Fanø ApS v/advokat Poul Merrild Dokken 10 6700 Esbjerg

Klagerne. København, den 1. juni 2010 KENDELSE. ctr. EDC Mæglerne Fanø ApS v/advokat Poul Merrild Dokken 10 6700 Esbjerg 1 København, den 1. juni 2010 KENDELSE Klagerne ctr. EDC Mæglerne Fanø ApS v/advokat Poul Merrild Dokken 10 6700 Esbjerg Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har ydet mangelfuld rådgivning af klagerne

Læs mere

På klagerens ekstraordinære generalforsamling den 29. juli 1997 forelå bl.a. følgende forslag fra bestyrelsen:

På klagerens ekstraordinære generalforsamling den 29. juli 1997 forelå bl.a. følgende forslag fra bestyrelsen: Kendelse af 9. oktober 1998. 98-51.826. Krav om revisorerklæring som dokumentation for, at underskuddet på datoen for kapitalnedsættelse mindst svarede til nedsættelsesbeløbet. Krav om korrigering af anmeldelse.

Læs mere

[SALGSVILKÅR] Morsø Kommune Direktionssekretariatet Strategi & Kommunikation

[SALGSVILKÅR] Morsø Kommune Direktionssekretariatet Strategi & Kommunikation 2014 Morsø Kommune Direktionssekretariatet Strategi & Kommunikation [SALGSVILKÅR] Ejendomme erhvervet af Morsø Kommune med henblik på nedrivning af eksisterende bygninger og videresalg af bygningsløse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning 2013/1 LSF 145 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om mortifikation af værdipapirer

Bekendtgørelse af lov om mortifikation af værdipapirer LBK nr 839 af 02/07/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. januar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2015-709-0502 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen "Fuglevang"

Vedtægter for Grundejerforeningen Fuglevang Vedtægter for Grundejerforeningen "Fuglevang" 1. Grundejerforeningens navn er "Grundejerforeningen Fuglevang". Dens hjemsted er Kirke Såby. Dens værneting er Roskilde Herredsret. 2. Grundejerforeningen

Læs mere

Vejledning om skelforretninger

Vejledning om skelforretninger Vejledning om skelforretninger Vejledning om skelforretninger 1. Anvendelsesområde. Reglerne om afholdelse af skelforretning til konstatering af den rette beliggenhed af en ejendomsgrænse findes i kapitel

Læs mere

Vedtægter for grundejerforeningen xx

Vedtægter for grundejerforeningen xx Vedtægter for grundejerforeningen xx Indholdsfortegnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1-2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3-5 Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 6-7 Kap. 4 Medlemmernes

Læs mere

SORØ KOMMUNE FORRETNINGSORDEN

SORØ KOMMUNE FORRETNINGSORDEN Dok. nr. 340-2014-78032 SORØ KOMMUNE FORRETNINGSORDEN Forretningsorden for Byrådet i Sorø Kommune Byrådets møder 1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for

Læs mere

Vejledning. mortifikation

Vejledning. mortifikation J.nr. 2013-1501-0020 18. november 2013 Vejledning om mortifikation Indholdsfortegnelse 1. HVILKE DOKUMENTER KAN MORTIFICERES?... 3 2. FORMÅLET MED REGLERNE... 3 3. BETINGELSER FOR MORTIFIKATION VED DOM...

Læs mere

Vedtægter for for Grundejerforeningen Skovgårdsparken Slots Bjergby (Vedtaget 2011).

Vedtægter for for Grundejerforeningen Skovgårdsparken Slots Bjergby (Vedtaget 2011). Vedtægter Vedtægter for for Grundejerforeningen Skovgårdsparken Slots Bjergby (Vedtaget 2011). 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Skovgårdsparken, Slots Bjergby 2 Foreningens hjemsted er Slagelse

Læs mere

Assens Byråds Forretningsorden

Assens Byråds Forretningsorden Assens Byråds Forretningsorden Forretningsorden Assens Byråd 2014 Forretningsorden for Assens Byråd Byrådets møder. 1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles

Læs mere

Notat vedrørende udfærdigelse af skøde m.v. ved kommunens salg af ejendomme

Notat vedrørende udfærdigelse af skøde m.v. ved kommunens salg af ejendomme Notat vedrørende udfærdigelse af skøde m.v. ved kommunens salg af ejendomme Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for notatet....1 2. Kommunens praksis ved udfærdigelse af skøde m.v...1 2.1. Parcel- og sommerhusgrunde...1

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser på Færøerne

Forslag. Lov om ændring af lov om kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser på Færøerne Lovforslag nr. L 00 Folketinget 2012-13 Fremsat den... af justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag til Lov om ændring af lov om kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser på Færøerne (Ændringer

Læs mere

Forretningsorden for Thisted Byråd

Forretningsorden for Thisted Byråd Forretningsorden for Thisted Byråd Side 0 Indholdsfortegnelse Byrådets møder --------------------------------------------------------- 3 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse -- 4 Side Beslutningsdygtighed,

Læs mere

Grundejerforeningen Krybily Vest

Grundejerforeningen Krybily Vest NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Krybily Vest Foreningens hjemsted er Fredericia Kommune under Fredericia Ret, der er foreningens værneting. 2 Grundejerforeningens formål

Læs mere

Bent Iversen. Sikkerhedsrettigheder

Bent Iversen. Sikkerhedsrettigheder Bent Iversen Sikkerhedsrettigheder Odense Universitetsforlag 1998 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 13 2 Panterettigheder i fast ejendom 15 3. Tinglysning af rettigheder over fast ejendom 17 1. 1.1 1.2

Læs mere

Udsendelse af udlændinge, før flygtningenævnets afgørelse foreligger i skriftlig form

Udsendelse af udlændinge, før flygtningenævnets afgørelse foreligger i skriftlig form Udsendelse af udlændinge, før flygtningenævnets afgørelse foreligger i skriftlig form Ombudsmanden måtte anse det for overordentlig kritisabelt, at direktoratet for udlændinge hidtil i praksis»normalt«havde

Læs mere

5.1 Garanti på udskiftede dele og reparationer udført under nyvognsgarantien følger dansk rets almindelige regler

5.1 Garanti på udskiftede dele og reparationer udført under nyvognsgarantien følger dansk rets almindelige regler 5. januar 2015 Køberens retsstilling ved reklamation inden for garantiperioden og fejlen senere opstår igen I dette notat behandles spørgsmålet om køberens retsstilling i situationer, hvor sælgeren inden

Læs mere

09/02/2011 www.tvangsauktioner.dk Tvangsauktionsvilkår se 3 sidste sider 1/108

09/02/2011 www.tvangsauktioner.dk Tvangsauktionsvilkår se 3 sidste sider 1/108 www.tvangsauktioner.dk Tvangsauktionsvilkår se 3 sidste sider 1/108 www.tvangsauktioner.dk Tvangsauktionsvilkår se 3 sidste sider 2/108 www.tvangsauktioner.dk Tvangsauktionsvilkår se 3 sidste sider 3/108

Læs mere

Stk. 2 Brønderslev Kommune kan bestemme, at foreningen skal optage medlemmer fra tilgrænsende områder.

Stk. 2 Brønderslev Kommune kan bestemme, at foreningen skal optage medlemmer fra tilgrænsende områder. Indholdsfortegnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1-2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3-5 Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 6-7 Kap. 4 Medlemmernes forhold til foreningen 8-12 Kap.

Læs mere

SKIVE KOMMUNE DEKLARATION FOR OMRÅDE UNDER PARTIEL BYPLAN NR. 12 RESEN VEST II

SKIVE KOMMUNE DEKLARATION FOR OMRÅDE UNDER PARTIEL BYPLAN NR. 12 RESEN VEST II SKIVE KOMMUNE DEKLARATION FOR OMRÅDE UNDER PARTIEL BYPLAN NR. 12 RESEN VEST II I Deklaration for område nordvest for Resen skole, Undertegnede ejer af det på medfølgende kortbilag viste område, omfattende

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN. Navn, hjemsted og formål. 1. Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN.

V E D T Æ G T E R. for GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN. Navn, hjemsted og formål. 1. Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN. Side 1 af 6 V E D T Æ G T E R for GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN Navn, hjemsted og formål 1. Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN. 2. Foreningens hjemsted er Lejre kommune under Roskilde

Læs mere

X Byråd. Køberet for Y.

X Byråd. Køberet for Y. X Byråd Køberet for Y. 16. december 2008 Statsforvaltningen besluttede i forbindelse med behandling af en anden sag, at foretage en nærmere undersøgelse af X Kommunes ydelse af en køberet over ejendommen

Læs mere

OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER

OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER I. SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER 1. Indledning Simple gældsbreve anvendes typisk i forbindelse med optagelse af et lån, fx i et

Læs mere

Lagtingslov nr. 64 af 11. desember 1962 om matrikulering og udstykning m.m., som ændret ved lagtingslov nr. 111 af 13.

Lagtingslov nr. 64 af 11. desember 1962 om matrikulering og udstykning m.m., som ændret ved lagtingslov nr. 111 af 13. Lagtingslov nr. 64 af 11. desember 1962 om matrikulering og udstykning m.m., som ændret ved lagtingslov nr. 111 af 13. desember 2006 Kap. 1. Matrikulering. Kap. 2. Ejendomsdom. Kap. 3. Ændringer i matriklen.

Læs mere

KØBSAFTALE. (Almindelige vilkår for salg af grunde ved Skolevænget)

KØBSAFTALE. (Almindelige vilkår for salg af grunde ved Skolevænget) KØBSAFTALE. (Almindelige vilkår for salg af grunde ved Skolevænget) 1. Ejendommen er en ubebygget grund, som sælges i den stand, hvori denne forefindes, og som beset af køberen med de på grunden evt. værende

Læs mere

Bekendtgørelse for Grønland om opløsning af erhvervsdrivende fonde (likvidation, konkurs, tvangsopløsning og fusion) (Opløsningsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse for Grønland om opløsning af erhvervsdrivende fonde (likvidation, konkurs, tvangsopløsning og fusion) (Opløsningsbekendtgørelsen) BEK nr 781 af 10/07/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, j.nr. 2008-0016603

Læs mere

K Ø B S A F T A L E. CVR.nr. 29 18 96 76 Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg (i det følgende kaldet sælger) Købers navn. Købers bopæl. Postnr.

K Ø B S A F T A L E. CVR.nr. 29 18 96 76 Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg (i det følgende kaldet sælger) Købers navn. Købers bopæl. Postnr. Sag.nr. 14/2036 Dok.nr. 111266/14 K Ø B S A F T A L E Underskrevne Vordingborg Kommune CVR.nr. 29 18 96 76 Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg (i det følgende kaldet sælger) sælger til medunderskrevne Købers

Læs mere