Skab karriere med det 7du brænder mest for. Hun kunne ikke klare transporten og leder nu efter et nyt fleksjob. Den 26. september i Odense

Transkript

1 det rummelige arbejdsmarked Side FRIE Funktionærer Magasinet om dit individuelle arbejdsliv Klar til at kåre Årets Funktionær Den 26. september i Odense Dorte blev fyret: Hun kunne ikke klare transporten og leder nu efter et nyt fleksjob gode råd: Skab karriere med det 7du brænder mest for Jes Høgh om kampen for sin ret til pension: + Sådan hjælper FRIE Funktionærer dig, hvis du bliver syg Slut med meningsløs aktivering Nyt fra Lønsikring Medlemshistorier fra Det rummelige arbejdsmarked Konkurrencer

2 TIP en ven og få et SuperGavekort Når du som medlem af FRIE Funktionærer anbefaler os til en ven, belønner vi både dig og din ven med et SuperGavekort. På finder du mere information om, hvordan du gør, og på gavekortet.dk kan du se alle de butikker, hvor dit gavekort kan bruges.

3 Indhold 3 Reformen fortæller, hvad borgeren og det offentlige skal gøre men slet ikke, hvordan man vil forpligte arbejdsgiverne til socialt ansvar. Thomas Bredgaard, forsker og lektor ved Aalborg Universitet, side Se hvem de tre nominerede kandinater er 5 Kvikservice forbedret medlemsservice godt fra start FRIE Funktionærers nye kvikservice funktion bliver senere på året understøttet af en ny hjemmeside med en udbygget elektronisk service. 10 Klar til kåring af Årets Funktionær Tidligere professionel fodboldspiller Jes Høgh: Jeg tager kampen, men lader den ikke tynge mig. Jeg gør, hvad jeg altid har gjort også i fodboldkarrieren tager en dag ad gangen Opløbet har været tæt og niveauet højt. Læs om de tre nominerede kandidater, hvoraf den ene vil blive kåret til Årets Funktionær 2012 den 26. september 2012 i Odense. Fire skarpe til konsulenten FRIE Funktionærers eksperter i Det rummelige arbejdsmarked hjælper medlemmer videre, hvis de bliver syge eller ramt af ulykke. Her kan du få hjælp i forbindelse med sygedagpenge, fleksjob, revalidering og hjælp til at vende tilbage på jobbet igen. Kampen med og mod systemet Kira, Kent og Jacob fortæller hver deres historie om kampen mod systemet og den hjælp, de har fået i deres kamp for at finde en plads på arbejdsmarkedet. 37 Slut med at tage på det samme jobsøgningskursus igen og igen Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen afskaffer nu meningsløs aktivering. Ledige på dagpenge kan ikke længere tvinges til at deltage i det samme jobsøgningskursus. 26 HVER GANG: 38 Demokratiet blomstrer i FRIE Funktionærer Der er stort engagement og interesse for bestyrelsesarbejdet i FRIE Funktionærer. Det kom tydeligt til udtryk på delegeretmødet i juni måned Formandens leder Kort & godt Fagligt nyt Her finder du os Faglige noter Det FRIE ord Hjernebrud Dorte blev fyret på grund af sit handicap Dortes fleksjob ved Assens Politi blev flyttet til Odense. Hun blev fyret, da hun ikke kunne klare transporten. Det koster nu politiet kroner i erstatning til hende.

4 4 Leder Kære læser Det er vigtigt at være opmærksom på, at intentionerne med det rummelige arbejdsmarked er at opretholde medarbejderens tilknytning til arbejdspladsen. Rummelighed på arbejdsmarkedet udtrykker især en forventning om, at arbejdspladserne giver plads til de personer, som har svært ved at opnå eller fastholde en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet på grund af nedsat arbejdsevne. Det er et springbræt for dem, der behøver hjælp til at yde en arbejdsindsats til gavn for både dem selv og virksomhederne. Det kan handle om at: rekruttere nye medarbejdere, der ikke kan arbejde 100 procent fra dag 1, men med en ekstra indsats kan blive produktive kernetropper i virksomheden. fastholde medarbejdere, som er syge og ikke længere kan præstere det samme som før. forebygge, så medarbejderne får optimale betingelser for at udføre deres arbejde uden at blive slidt op på krop og sjæl. Det rummelige arbejdsmarked skal sikre, at der er plads til alle. Det er vigtigt at være opmærksom på, at intentionerne med det rummelige arbejdsmarked er at opretholde medarbejderens tilknytning til arbejdspladsen. En stor del af vores identitet hænger sammen med vores arbejde. Det at have noget at stå op til, og det at have kollegaer og yde en indsats på en arbejdsplads er vigtigt. Det sociale system skal således fremover koncentrere arbejdet om, at den enkelte person bringes tilbage på arbejdsmarkedet det ordinære arbejdsmarked, sekundært til et job på særlige vilkår og kun som en sidste udvej henvise til en førtidspension. Udgives af: FRIE Funktionærer Postboks 925 Paghs Gård Overstræde 2B 5100 Odense C Tlf.: Fax: fifu@f-f.dk Medlem af Dansk Fagpresseforening ISSN Redaktion: Randi Laursen, formand (ansvarshavende) Bente B. Bærentzen, redaktør, bbb@f-f.dk Jørgen G. Jørgensen, direktør Layout: Tine Schaumburg Vester Tryk: Clausen Grafisk ApS Annoncer: DG Media Kontakt: Per Jørgensen Tlf.: per.j@dgmedia.dk Oplag: Kontrolleret af Fagpressens Mediekontrol, kontrolleret oplag Forside: Jes Høgh Foto: Lars Horn, Baghuset Randi Laursen, formand

5 Nyhed 5 Forbedret medlemsservice kom godt fra start FRIE Funktionærers nye Kvik servicefunktion gik i luften 15. august. Senere på året bliver den nye service understøttet af en ny hjemmeside, hvor kvikservicefunktionen udbygges med en elektronisk service, der giver medlemmerne svar på spørgsmål om deres arbejdsliv døgnet rundt. Af Bente B. Bærentzen, redaktør Det ambitiøse mål for FRIE Funktionærers nye kvikservicefunktion er, at 65 % af de medlemmer, der henvender sig telefonisk til FRIE Funktionærer får svar på deres spørgsmål og løst eventuelle problemer ved første kontakt, hvad enten det er spørgsmål vedrørende a-kasseregler/ydelser, om medlemskab/kontingent, eller det er spørgsmål af juridisk art, om job og karriere, kursusdeltagelse, lønsikring, leje af feriebolig, arrangementer eller møder m.v. i FRIE Funktionærer. - Vi har sat overliggeren højt, men vi tror på, at det kan lade sig gøre, fordi vores kolleger, der er eksperter inden for de enkelte områder, er med til at klæde os rigtigt godt på til at kunne svare på de mange forskelligartede spørgsmål, vi bliver stillet over for, siger Dennis Rasmussen, leder af Kvikservice. - I Kvikserviceteamet er succeskriterierne, at vores medlemmer kommer til at opleve en hurtigere og væsentlig bedre medlemsservice hos FRIE Funktionærer, end man oplever hos de konkurrenter, vi normalt sammenligner os med. Der er ingen tvivl om, at fremragende medlemsservice er et vigtigt konkurrenceparameter i arbejdet med at fastholde og tiltrække nye medlemmer, pointerer Dennis Rasmussen, der sammen med sit team siden opstarten har haft meget travlt med at hjælpe medlemmerne videre med deres arbejdsliv uden at skulle bruge ventetid på at blive stillet om for at få hjælp. Rigtig mange medlemmer har allerede meldt positivt tilbage til os, at de oplever det som en rigtig god og forbedret service, at vi med det samme kan hjælpe dem med svar på langt de fleste af deres spørgsmål og når vores viden ikke længere rækker, kan vi trække på specialister i huset, der sidder inde med den ekspertviden, der skal til for at hjælpe medlemmet videre, siger Dennis Rasmussen. Senere på året lancerer FRIE Funktionærer sin nye hjemmeside, der døgnet rundt, og på en overskuelig måde, skal kunne hjælpe medlemmerne med at få svar på rigtig mange spørgsmål i forhold til deres arbejdsliv og de regler, der gælder. n Kvikserviceteamet fra venstre: Helle Andersen, Pernille Theager, afdelingsleder Dennis Rasmussen, Iben Styr Mortensen og Birthe Benitez sidder klar til at hjælpe medlemmerne med de spørgsmål, de har til deres arbejdsliv, hvad enten det gælder kursusdeltagelse eller spørgsmål til a-kassen.

6 6 Kort & godt tænk lidenskab ind i din karriere Job & krop-app til iphone og Android-smartphones Få gode råd til, hvordan du forebygger og håndterer smerter i muskler og led på arbejdspladsen. Og se øvelser, der virker, når du har ondt i ryg, nakke eller skulder. Her får du 7 gode råd til, hvordan du skaber en karriere, med udgangspunkt i det du brænder allermest for. Der er stor forskel på den glade amatør og den, der lever af sin passion. Her får du coach og forfatter Jane Hahns bud på, hvordan du tænker lidenskaben ind i din karriere. 1. Hvornår er du i dit es? Tænk på en god dag på arbejdet og overvej, hvorfor den var formidabel. Gå så dybt som du kan, når du spørger, hvorfor noget var godt. Undersøg også din værste dag og lav en liste over mulige grunde, så du til sidst kan se kontrasterne. 2. Fokuser på selvindsigt Kend dine styrker, så du nemmere kan sætte den rigtige kurs i forhold til at bruge din passion i professionel sammenhæng. 3. Find ud af, hvad der tænder dig Hvad ville du helst bruge tid på, hvis du kunne vælge frit? Du kan indkredse din passion ved at lave research eller tale med folk, som du mener, har dit drømmejob. 4. Kend dit flow Flow er en tilstand, hvor du glemmer alt om tid og sted, fordi du er opslugt af det, du laver. Flow handler dybest set om, at dine kompetencer matcher de udfordringer, du møder. 5. Brug dit netværk Et godt netværk kan være altafgørende for, om du får succes eller ej. Måske skal du arbejde på at forbedre det, så dine chancer for at nå dine mål bliver forstærket. 6. Overvej, hvad du er villig til at ofre Passion har nemlig også en bagside, og de færreste kommer langt uden at vælge noget fra. Det kan være venner, børn eller fritidsfornøjelser. Hvad kan du undvære? 7. Vær realistisk i dine forventninger Vær realistisk, når du når til det stadie, hvor du skal udvikle dig sammen med passionen. Det er her, du ønsker at se tingene vokse og føler, at du kan gøre en forskel. Det tager tid at blive så god, at andre vil betale dig for dit arbejde. Overvej, om du er godt på vej eller starter fra bunden. Kilde: Professionel passion af Jane Hahn App en indeholder: Ugens tip Få et ugentligt tip til, hvordan du takler smerter i ryg, nakke og skulder. Tip et tip Har du selv et godt tip, så del det i app en, og det bliver videredelt på Facebook. Få en opsang Nogle gange ved man godt, hvad der skal til, men får det ikke gjort. Så er det måske på tide med en kærlig opsang fra Job & Krops eksperter. Se video med Majbritt og Karsten fra Krysters Kartel, som er uenige om, hvordan man skaber fysisk trivsel på arbejdspladsen. Øvelser Se video med øvelser, der virker, når du har ondt i ryg, nakke eller skulder. De 5 ømme punkter Se 5 ømme punkter, som I kan arbejde med, når I vil skabe fysisk trivsel på arbejdspladsen. Hent app en i hhv. App-Store eller Google Play (tidl. Android-Market). Kilde: Videncenter for Arbejdsmiljø

7 Kort & godt 7 Vi pendler på arbejde Danskerne pendler længere og længere Selvom man bor i Horsens, behøver det ikke at betyde, at man også arbejder i Horsens. Danskerne er i stigende grad parate til at bevæge sig for at komme på arbejde. som aldrig før... Fire ud af ti arbejder i dag i en anden kommune, end den, de bor i, og fra 2006 til 2010 er den gennemsnitlige pendlingsafstand steget med 12 procent. Det viser en analyse fra KL s nyhedsbrev Momentum, som baserer sig på tal fra Danmarks Statistik. - Det er afgørende vigtigt for det danske arbejdsmarked, at danskerne er så mobile og parate til at tage et job, selv om det kræver noget transport, siger professor Steen Scheuer fra Syddansk Universitet til Momentum. Pendlingen fordeler sig imidlertid ikke lige mellem kommunerne, hvor under en tredjedel modtager flere pendler, end de afgiver, mens de resterende kommuner affolkes i arbejdstiden. Der er da heller ikke noget, der tyder på, at færre vil pendle i fremtiden. - Vi ved, at der uanset konjunkturer er en stærk tendens til, at jo længere uddannelse folk får, jo længere er de parat til at køre efter et godt job. Og det er jo et politisk ønske, at uddannelsesniveauet hæves i Danmark, så alene af den grund får vi mere pendling, konstaterer Henrik Harder, trafikforsker ved Aalborg Universitet. Vi ved, at der uanset konjunkturer er en stærk tendens til, at jo længere uddannelse folk får, jo længere er de parat til at køre efter et godt job. Henrik Harder Kilde: Avisen.dk Ny jobsøgnings-app til mobile jobjægere Danskerne har i stigende grad ventetid i løbet af hverdagen, fx i forbindelse med transport til og fra arbejde. Jobportalen Ofir.dk tilbyder en ny og enkel jobsøgnings-app, der gør det nemt at søge job på farten. App en er gratis, kræver ikke login. Den gør det nemt og uforpligtende at scanne jobmarkedet også for dem, som mest bare er nysgerrige. Ofir-app en fås både på Google Play det tidligere Android Marked samt på Apples AppStore, og dækker dermed størstedelen af markedet for smartphones og tablet-computere. Med Ofir.dk s nye job-app er det muligt at: Søge på jobs ud fra landsdele, kategori og fritekst Gemme favoritter i en liste Gemme søgninger og få live-opdaterede resultater Se stillingsopslag på nettet Maile stillingsopslag til sig selv eller en ven Se gemte stillingsopslag, selvom de er blevet fjernet fra nettet Få vist hvornår stillingsopslagene senest er blevet opdateret Læs mere om Ofir.dk s nye jobsøgningsapps på

8 8 Kort & godt BOGANMELDELSE: UNBOSS Originale overvejelser om fremtidens arbejdsmarked Forfattere: Lars Kolind & Jacob Bøtter For et par måneder siden udkom bogen Unboss, skrevet af Lars Kolind og Jacob Bøtter. Unboss har siden udgivelsen været stærkt omtalt i aviser, tidsskrifter og elektroniske medier. Det er helt berettiget, og bogen kan anbefales alle med interesse for, hvad der foregår på moderne arbejdspladser. Indgangsvinklen i bogen om, at alle altid vil fællesskabets bedste, er måske nok en anelse naiv. Forfatterne trækker måske også deres konklusioner lige langt nok rent akademisk ville man sige, at de konkluderer og generaliserer ud fra eksempler fremfor data, men lad det nu være. Bogen er velskrevet, provokerende og har mange gode pointer. Forfatterne bruger flere steder fagforeninger som eksempler, fx: Det betyder, at de traditionelle arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger er ved at blive forældede, og det er derfor yderst vigtigt, at vi aflærer vores viden om fagforeninger i den vestlige verden. Den grundlæggende antagelse om konstant konflikt mellem arbejdstager og arbejdsgiver, der har så stor indflydelse på mange af vores tanker, er simpelthen irrelevant. (side 29) eller Selv om det langtfra er politisk korrekt at sige det, er det vores erfaring, at de medarbejdere, der stærkest støtter kollektive overenskomster og lønsystemer, leverer en relativt beskeden arbejdsindsats, mens de, som leverer en stor indsats, er glade for at blive bedømt individuelt på den værdi, de tilfører organisationen (side 40) eller De gamle fagforeninger opfatter traditionelt sig selv som modparter til virksomheder ikke som partnere, der kan skabe værdi for medarbejderne. (Side 111). Anmeldt af Jørgen G. Jørgensen Forlag: Jyllands-Postens Forlag 316 sider pris kr. 300 Vi vil have kollegerne fyret Der er knive i ærmerne på de danske arbejdsplader. 40 procent af de arbejdende danskere mener, at de har kolleger, der burde fyres. Faktisk synes 19 procent, at der er flere, der skal ud, mens yderligere 21 procent kun har udset sig én, der bør have sparket. Det viser en rundspørge, som Wilke har lavet for Avisen. dk blandt 395 danskere i arbejde. 50 procent svarer, at de ikke har kolleger, der burde fyres. Ti procent ved ikke. Tallet ryster arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv procent er mange. Vi er godt nok hårde ved hinanden, siger Rikke B. Ørum, chef for HR & Arbejdsmiljø i Dansk Erhverv. Hun mener, at tallet er bekymrende, lige meget hvad den præcise årsag er til fyringsønskerne, for negative forestillinger om hinanden skaber dårligt arbejdsmiljø og kan føre til mobning. Kilde: avisen.dk

9 Kort & godt 9 Meld dig ind i FRIE Funktionærers Facebook-gruppe og bliv dagligt opdateret om arbejdsmarkedet HUSK! Fortæl også dine venner om FRIE Funktionærers facebook-side: Man behøver ikke at være medlem af FRIE Funktionærer. Hvis du vil følge med i FRIE Funktionærers brede udvalg af aktiviteter og holde dig orienteret om, hvad der sker på arbejdsmarkedet eller deltage i debatten om et frit arbejdsmarked, er det et univers for moderne lønmodtagere. Opdater dine personlige data på Mine sider Husk at opdatere din -adresse under Stamdata på Mine sider. Så modtager du Nyhedsbreve fra FRIE Funktionærer og nyhedsmail fra a-kassen i den rigtige mailboks. SIG GODNAT TIL DIN MOBILTELEFON den forstyrrer kroppens restitution Mange mennesker har efterhånden kun én telefon, nemlig en mobiltelefon, som de bruger både på arbejde og i fritiden. Den holder også styr på den elektroniske kalender, og du kan endda læse og besvare dine mails. Faren er bare, at du føler dig forpligtet til at stå til rådighed hele døgnet. Det betyder, at du hele tiden er på og skal være parat til at præstere og aldrig har fri. Hvis du ikke vil tyranniseres fuldstændigt af den nye telefonteknologi, gælder det om at sætte grænser, så du beskytter din kostbare ferie og fritid samt din nattesøvn og dit helbred. Læg mobilen i seng Nogle forskere mener, at strålingen fra mobiltelefonen kan give søvnløshed, og her er det især den dybe søvn, der bliver berørt. Det forstyrrer kroppens restitution, som særligt foregår om natten, og det gør dig mere træt næste morgen. Det kan også påvirke hormonet melatonin, som produceres i hjernen og er med til at styre din døgnrytme. Derfor er det en god idé at undgå at snakke i mobiltelefon, lige inden du lægger dig til at sove, og holde mobilen slukket hele natten. Sådan gør du Har du brug for at ringe om aftenen, er det bedre at bruge en fastnettelefon. Når du er i sommerhus eller på ferie uden en fastnettelefon, kan du annoncere på din telefonsvarer, hvornår du har telefontid. Eller endnu bedre: Få folk til at sende en sms. Kilde: iform.dk

10 10 Årets Funktionær Klar til at kåre Opløbet har været tæt og niveauet højt. Komiteen har nu fundet frem til de tre nominerede til prisen og nu kan vi kun vente på, at spændingen udløses ved prisoverrækkelsen den 26. september 2012 i Odense. Af Bente B. Bærentzen, redaktør

11 Årets Funktionær 11 Det har ikke været nogen let opgave for komiteen, bestående af Lars Kolind, bestyrelsesformand, Hans Erik Brønserud, tidl. direktør i Middelfart Sparekasse, Elisabeth Fredsted, juridisk assistent og medarbejderrepræsentant i SU i FRIE Funktionærer, Randi Laursen, formand i FRIE Funktionærer, og Fyns biskop Kresten Drejergaard, der overrækker prisen den 26. september 2012 i Odense. - Vi har nomineret kandidater, som afspejler den bredde, der ligger i at være en god funktionær. At være en god medarbejder i 2012 er noget andet, end det var i 2002 og i Vi er gået efter de gode medarbejdere, der er aktivt involveret i at skabe virksomhedens fremtid, og som gode kolleger er den rygrad af medarbejdere, der bærer virksomhederne ind i fremtiden og dem har der været mange af blandt de indstillede kandidater, siger Lars Kolind - Jeg er stolt af at have været med til at sætte fokus på de medarbejdere, der med deres store engagement er brændstoffet i vores virksomheder og jeg er glad for, at vi med de 3 nominerede kan sætte overliggeren så højt allerede, når vi for første gang uddeler prisen Årets Funktionær Jeg glæder mig så meget til prisoverrækkelsen, udtaler en stolt Lars Kolind. De 3 nominerede er: Søren Gersløv, Kopenhagen Fur Kollegerne siger: For 47 år siden startede Søren med at sortere skind. I dag sidder han med al kontakt til pelsdyravlerne. Er der noget, vi er i tvivl om, så ved Søren alt om Kopenhagen Fur. Ham kan vi altid spørge, og vi går ikke forgæves. Han er altid glad og smilende og ser det positive i enhver stituation. Han er Kopenhagen Fur. Fra venstre ses Jesper Lauge og Inge Hedegaard som har indstillet Søren Gersløv. Sørens chef, Jesper Lauge tilføjer: Søren er på alle niveauer en vellidt og respekteret medarbejder, der trods mange år i vores virksomhed er i stand til at nytænke og arbejde for at udvikle Kopenhagen Fur. Jeg er glad for, at vi har kunnet fastholde en medarbejder som Søren. Kort om Kopenhagen Fur: Kopenhagen Fur er verdens største producent af minkskind med en produktion på ca. 15 mio. skind. Kopenhagen Fur tæller næsten 400 medarbejdere fordelt på 135 funktionærer og 247 timelønnede. Minkskind udgør 1/3 af den samlede danske eksport til Kina/Hong Kong. Læs mere på:

12 12 Årets Funktionær Eva Kildeborg Jakobsen flankeret af Trine Venø (tv.) og Anette Hagemann Ribold (th.). Kort om HOWE a/s HOWE a/s er innovativ møbelvirksomhed med hovedsæde i Middelfart. HOWE a/s producerer pladsbesparende og funktionelle møbler til kontraktmarkedet. Hovedkvarteret i Middelfart tæller 40 medarbejdere. Læs mere på Eva Kildeborg Jakobsen, receptionist, HOWE a/s Kollegerne siger: Eva er altfavnende og har et fantastisk humør. Hun forkæler os med lækkerbiskner og hun bruger gerne sin fritid på at lave snacks hjemme i køkkenet for at kunne overraske os dagen efter. Hun er omsorgsfuld og nærværende og med til at skabe et godt arbejdsklima på HOWE a/s. Evas chef, Trine Venø tilføjer: Eva udviser stort engagement og passion for sit arbejde. Hun er involveret i alle husets aktiviteter og besidder to væsentlige egenskaber hendes imødekommenhed og præference for god service. Alle, der besøger HOWE kan ikke undgå mødet med Evas store smil. Hun får alle til at føle sig velkomne. Susan E. Holm Lorenzen, IT-supporter, LEGO System A/S Kollegerne siger: Susan er altid parat til at hjælpe. Hun er med sit smil med til at gøre arbejdsdagen lettere. Når man har en aftale med Susan bliver den holdt, og hun slipper ikke en opgave før den er løst og ikke bare løst der følger gerne en forklaring og et par tips med. Susan har humor et godt grin og et ægte smil, der giver god energi. Vi kan høre hendes smil gennem telefonen. Her ses Susan E. Holm Lorenzen med Martin Fogh Skovlyst (tv.) og André Sonnichsen, som har indstillet Susan. Kort om LEGO SYSTEM A/S LEGO Koncernen er et privatejet selskab med hovedkontor i Billund. Med udgangspunkt i den verdensberømte LEGO klods forsyner virksomheden i dag børn i mere end 130 lande med legetøj, oplevelser og undervisningsmateriale. LEGO Koncernen har omkring medarbejdere heraf ca i Billund og er verdens tredjestørste producent af legematerialer. Læs mere på Susans chef, Martin Fogh Skovlyst tilføjer: Susan er en værdifuld medarbejder for LEGO. Hun arbejder professionelt og seriøst på løsning af hvilken som helst opgave. Hun er tro mod virksomhedens værdier og holdninger og udviser ærlig stolthed og loyalitet i forhold til opgaver og virksomhed.

13 TEMA: Tre medlemshistorier: Giv os en chance på arbejdsmarkedet Læs mere på side 26 rummelige arbejdsmarked INDHOLD Fire skarpe til konsulenten: Der er hjælp og rådgivning at hente hos FRIE Funktionærer, hvis du bliver syg eller ramt af en ulykke. FRIE Funktionærer er parat med rådgivning, der tager udgangspunkt i din aktuelle situation. >> Læs mere på side 20 Forsker Thomas Bredgaard om den nye reform: Det handler om at sikre, at flere af de svageste får en reel tilknytning til arbejdsmarkedet og så har man jo også kikket på de stigende udgifter til fleksjob. >> Læs mere på side 22 Jes Høgh om kampen for sin ret til pension: Det er ikke i orden, at det skal være så besværligt heller ikke for Kurt nede om hjørnet!

14 14 Tema: Det rummelige arbejdsmarked ve Jeg er på men kæmper stadig For fem år siden blev tidligere topfodboldspiller Jes Høgh ramt af en blodprop i hjernen, der lammede hans højre side og ramte talecentret. Han kæmper stadig med konsekvenserne. Af Mette Mørk Foto: Lars Horn, Baghuset Nogle dage bliver han træt efter fem minutter. Andre dage efter to timer og endnu andre kan han holde til det hele. Men han ved det aldrig på forhånd. - Sommetider er jeg nødt til at snuppe en lur på sofaen, så træner jeg måske lidt, så besøger jeg venner eller får besøg. Andre dage er jeg bare herhjemme for mig selv. Jeg laver aftaler, og jeg holder dem, men det koster så også nogle gange en dag bagefter, hvor jeg ingenting kan. Derfor har Jes Høgh heller ikke en fast aftale med sin ekskone om at se sine to mindste børn. - Måske kan jeg hente dem og være sammen med dem både mandag, onsdag og fredag i den her uge, og så kan der gå 14 dage, før jeg har overskud igen. De er mit

15 Tema: Det rummelige arbejdsmarked 15 Jeg var helt oppe på toppen af bakken og røg helt ned. Jeg skulle lære ALT forfra igen. Jes Høgh et og alt, men det er stadig svært for mig at rumme dem. Det forstår min ekskone, og jeg er rigtig heldig, at hun er så fleksibel, konstaterer han. Den uforudsigelige træthed er bare en af de ting, Jes Høgh må leve med efter en blodprop i hjernen for femethalvt år siden. I bogen Comeback til livet fortæller han til journalist Kurt Lassen om sin karriere og om blodproppen og de konsekvenser, den fik for ham. - Det har været vigtigt for mig at lave den bog. Jeg fik sat ord på hele forløbet, og jeg taler jo ikke så godt, som jeg har gjort. Så som regel orker jeg ikke at fortælle en pind. Det er en historie også om min karriere til min familie og mine venner. Men samtidig er det også en historie om at få en blodprop i hjernen som mennesker får årligt, og det har været vigtigt for mig at fortælle den. Han gik fra at være respekteret fodboldkommentator på Canal+ den ene dag til den næste dag at være lænket til en sygeseng uden at kunne hverken snakke eller bevæge højre side af kroppen. Og han gik fra at være en lykkelig familiefar med smuk hustru, to børn og stort, nybygget hus til at være skilt deltidsfar. - Jeg var heroppe, siger han og illustrerer toppen af en bakke med hånden, og jeg røg helt herned. Jeg skulle lære ALTING forfra igen. Blodproppen ramte, da han skulle overnatte på hotel i København efter et kommentatorjob. Han ringede som sædvanligt til sin kone Kamilla for at sige godnat. De snakkede endda sammen to gange den aften og noget fik Kamilla til at ringe til ham en tredje gang. Det reddede muligvis hans liv. For hun kunne høre, at noget var helt galt og fik sendt en ambulance af sted efter ham. Da han vågnede om morgenen på hospitalet, så han sin kone og sin svigerfar for enden af sengen. I bogen fortæller han: Det første, jeg lægger mærke til, er, at de græder. Fuck mand, det er virkelig slemt det her, tænker jeg. Kamilla kommer tæt på mig og giver mig et knus. Jeg bryder helt sammen. Indeni og i gråd. Det ved jeg ikke, svarer han næsten pr. refleks på vanskelige spørgsmål. De

16 16 Tema: Det rummelige arbejdsmarked Bogen Comeback til livet var vigtig for mig at lave. Jeg taler jo ikke så godt og kan som regel ikke fortælle en pind, men fik på den måde sat ord på forløbet. Jes Høgh

17 Tema: Det rummelige arbejdsmarked 17 fire små ord giver ham en pause. Et sted at træde. Måske til at tænke, måske til at lede efter ordene. For sproget driller stadig. Ikke de korte sætninger. Ikke så tit de ukomplicerede svar. Men indimellem forsvinder ordene. - Når jeg bliver træt, så bliver det værre. Så svarer jeg bare: Ja, det er fint til det meste, smiler han. Men at han overhovedet kan deltage i lange samtaler og vinde medaljer i golf igen, skyldes en indædt og stædig kamp for at komme tilbage. En kamp, der startede, da han vågnede den morgen på hospitalet, og som for alvor blev intensiveret, da han senere kom til Brønderslev Neurorehabiliteringscenter. Han trænede, sov, spiste. - Jeg stod op kl. 7.30, spiste morgenmad, og så trænede jeg, til jeg ikke orkede mere. Det var typisk en time. Så sov jeg, spiste frokost, trænede igen, sov lidt og brugte en del tid på bare at kigge på væggene på mit værelse. Det var det, jeg kunne forholde mig til. Jeg så familien og nogle få venner, men orkede ikke mere socialt. Jeg kunne jo heller ikke sige meget mere end ja, nej og amen, siger han. Med et strejf af den fandenivoldske galgenhumor, der ligger under overfladen og popper op ind imellem. Som da han skal fortælle, hvordan han ligeså godt kunne sidde på værelset som sammen med de andre, der er indlagt på centret. - En del af os kunne alligevel ikke snakke, og dem, der kunne, var typisk omkring de 70+, og det, de snakkede om, sagde mig ikke det store. Han brugte det, han kendte fra sin tid som elitesportsmand: Træning, fokus, repetition. Og om igen for at blive bedre. Begyndte så småt at spille golf igen, noget han kalder sin bedste medicin. - Jeg skulle jo lære at gå, bruge begge arme og hænder igen. Han var mere end glad for den hjælp, han fik i Brønderslev. Men tilbage i Aalborg fik han bevilget to dage om ugen på et kommunalt genoptræningscenter. Og det rakte ikke. - Jeg kom den første dag og var SÅ klar. Jeg har det jo sådan, at det i princippet er lige meget, hvad jeg har lavet før. Jeg har stadig de samme rettigheder som alle andre. Men det er en svær kamp. Lige nu kører jeg på min syvende socialrådgiver, fortæller Jes Høgh. Og så skulle vi begynde med at drikke kaffe. Det var sikkert udmærket for nogle af de ældre, men jeg var 40 år, og jeg ville bare være bedre. Det havde jeg slet ikke temperament til. Der stod to trænere med ti mennesker og en alt for lille pose penge. Det var ikke godt nok. Han endte med at bruge kr. af sine egne på genoptræning. - Jeg var aldrig kommet dertil, hvor jeg er nu, hvis jeg ikke havde gjort det. Men det var en kamp, han tog for sig selv og med sig selv, siger han: - Når en person får en hjerneblødning, så tror man bare, at det er den person, der er ramt. Men familien og vennerne bliver jo også ramt. De skal jo forholde sig til en person, der er blevet helt anderledes. Jeg ville så gerne være der for min familie, men jeg kunne bare ikke. Han ved godt, at han måske lukkede sig om sig selv i den kamp, mens konen Kamilla stod for resten: Børn, hus, alt det praktiske. Men han føler selv, at han var nødt til at kæmpe så hårdt for at komme tilbage. Det endte med en skilsmisse. Som det hedder i bogen: Det kommer fuldstændig bag på mig, at vi er så langt ude, at Kamilla vil skilles.

18 18 Tema: Det rummelige arbejdsmarked At Jes Høgh kan deltage i lange samtaler og vinde medaljer i golf igen, skyldes en indædt kamp for at komme tilbage. Det har ikke været en mulig udgang. Jeg har slet ikke tænkt tanken. Det skal jeg så til. Hun kunne godt have givet mig lidt mere tid. Hun har lidt afsavn, men er jeg ikke værd at vente lidt længere på? Vi har 12 år på bagen, hun er ti år yngre end mig. Findes der en 12-års krise? Jeg er bitter over, at hun ikke giver det en chance. At hun har opgivet mig. Han bor nordenfjords, som det hedder i Aalborg. Han flyttede ned i en kopi af en tidligere cementsilo på havnen efter skilsmissen. På 10. sal og med en fabelagtig udsigt stort set hele vejen rundt. Lejligheden er indrettet med møbelklassikere og moderne kunst. Han mangler ingenting, for årene som professionel fodboldspiller i Aab, Brøndby og særligt Fenerbahce i Tyrkiet og Chelsea i England har sikret ham en pæn pose penge at leve af. Penge eller ikke penge: Han kæmper sammen med sin søster en hård kamp for at blive tilkendt førtidspension. - Jeg har det jo sådan, at det i princippet er lige meget, hvad jeg har lavet før. Jeg har stadig de samme rettigheder som alle andre. Men det er en svær kamp. Lige nu kører jeg på min syvende socialrådgiver. Vi har lige haft et møde med hende sammen med hjerneskadecentret. Så nu sker der sikkert det samme som de andre gange: Hun sender sagen videre til lægekonsulenten. Efter nogle måneder vender han tilbage og siger, at sagen ikke er helt oplyst og så starter vi forfra. Måske med endnu en ny sagsbehandler. Jeg skal nok klare mig, for jeg har en god økonomi og en stærk familie bag mig. Men det har Kurt nede på hjørnet ikke. Og det er ikke i orden, at det skal være så besværligt. Han tager kampen, men lader den ikke tynge sig. Han gør, som han i virkeligheden altid har gjort også med sin fodboldkarriere: Tager en dag ad gangen. - Det er klart en styrke, at jeg kan sige: Nå, nu ser vi, hvad der sker. Hvis jeg var sådan en, der havde sat alt i system og havde brug for det, så havde jeg haft det mere end svært med det liv, jeg lever nu. For det kan man ikke. n

19 Dette bør du vide om SVANEMÆRKET RENGØRING Du får... Opfyldt de skrappeste miljøkrav OBS! Svanemærkede rengøringsmidler er en selvfølgelighed, og udgør kun en brøkdel af de skrappe miljøkrav, vi skal opfylde for at være leverandør af Svanemærket rengøring. Sikkerhed for gode medarbejderforhold OBS! OBS! Ved at købe Svanemærket rengøring viser din virksomhed, at der bevidst er valgt en rengøringsløsning, hvor rengøringsmedarbejderne er sikret en anstændig behandling og gode forhold. Garanti for høj etik og ansvarlighed Svanemærket rengøring giver dig garanti for, at din leverandør opfylder alle krav og regler i lovgivning og overenskomster. Ingen risiko for illegal arbejdskraft, sort arbejde, underbetaling, momssnyd, skatteunddragelse eller anden form for overtrædelse. Anders Andersens Rengøring er Danmarks eneste landsdækkende rengøringsselskab, der har opnået Svanemærkning. Licens nr RING og få et særdeles attraktivt tilbud - ganske uforpligtende - på Svanemærket kvalitetsrengøring, der er udført af tilfredse og veluddannede medarbejdere. Hovedafdeling: Rugvænget 40, 2630 Taastrup Jylland: Ladegårdsvej 18, 7100 Vejle info@aaren.dk

20 20 Tema: Det rummelige arbejdsmarked til konsulenten Der er hjælp og rådgivning at hente hos FRIE Funktionærer, hvis du bliver syg eller ramt af en ulykke, siger specialkonsulent Tine P. Svarer. Af Mette Mørk Vi rådgiver med udgangspunkt i den enkeltes situation, og det er vigtigt for os, at medlemmet bliver hørt og taget seriøst og at vi får formidlet lovgivningen, så den kan forstås. Tine P. Svarer Hvordan kan I hjælpe medlemmer, der kommer ud for sygdom eller ulykke, med at vende tilbage på jobbet på den bedste måde? Vi ser i høj grad os selv som sparringspartnere for medlemmerne. Vi rådgiver med udgangspunkt i den enkeltes situation, og det er vigtigt for os, at medlemmet bliver hørt og taget seriøst. Vi oplyser om deres muligheder, rettigheder og pligter og forklarer lovgivningen på et forståeligt dansk. Hvad er det, I typisk hjælper med? Ofte hjælp til at søge sygedagpenge, revalidering eller måske omskoling. Vi er også bisiddere i forhold til kommunen m.v., hjælper med at etablere fleksjob, skriver klager, partshøringer i det hele taget støtter vi, alle de steder vi kan. Det er et komplekst område at finde rundt i, og typisk har man jo ikke mange ressourcer, når man er syg eller ulykkesramt.

21 Tema: Det rummelige arbejdsmarked 21 Tine P. Svarer og Aksel Spencer Nielsen samarbejder om at hjælpe medlemmerne til, på den bedste måde, at komme tilbage til arbejdsmarkedet efter sygdom. De har begge arbejdet med Det rummelige arbejdsmarked i de seneste 9 år. Hvad er det for et system, medlemmet kommer i kontakt med, når han eller hun bliver ramt af sygdom eller ulykke? Det er tungt! En af de store udfordringer er, som jeg ser det, at lovgivningen og administrationen af den glider sammen. Det betyder, at hvis du bliver sygemeldt, så bliver du en klient og ikke et menneske. Så du går fra at være et individ til at blive en del af et produktionsmål, nogen (kommunen) har sat for dig. Det hele er i kasser og rammer, og hvis du ikke passer ind så ryger du ud. Samtidig oplever vi, at sagsbehandlerne laver dårligere, mere overfladisk sagsbehandling, møder uforberedte og tit udskiftes adskillige gange. Hvordan opleves det af den sygemeldte? Hårdt, for alt kommer til at handle om penge og økonomi, mens man jo som sygemeldt har langt mere fokus på og brug for nærvær, kontakt og god sagsbehandling. De sygemeldte føler sig mere og mere pressede og fortabte og har virkelig brug for hjælp. i Har du brug for rådgivning i forbindelse med sygdom og ulykke? FRIE Funktionærer har to konsulenter, der udelukkende tager sig af Det rummelige arbejdsmarked. Det vil i praksis sige sygedagpenge, fleksjob, revalidering, hjælp til at komme tilbage på jobbet osv. Tine P. Svarer, specialkonsulent: Tager sig af henvendelser fra medlemmer vest for Storebælt. Tine P. Svarer har været ansat i FRIE Funktionærer i 25 år, og har de seneste tre år udelukkende arbejdet med Det rummelige arbejdsmarked. Aksel Spencer Nielsen, specialkonsulent: Tager sig af henvendelser fra medlemmer øst for Storebælt. Du kan læse mere om det rummelige arbejdsmarked på under Karriererådgivning.

22 22 Tema: Det rummelige arbejdsmarked Vi mangler rummelige Der er gode intentioner i den nye reform af førtidspension og fleksjob men tiden må vise, om ressourcerne og arbejdspladserne følger med, siger forsker Thomas Bredgaard. Specialkonsulent Aksel Spencer Nielsen fra FRIE Funktionærer er forsigtigt optimist. Af Mette Mørk Illustration: Lilian Brøgger Fra sin post som specialkonsulent i FRIE Funktionærer er Aksel Spencer Nielsen forsigtigt positiv over for intentionerne i den nye reform af førtidspension og fleksjob. Endnu er detaljerne i reformen ikke på plads. Men for eksempel er han glad for, at der bliver lukket et hul mellem fleksjob og førtidspension, fordi det nu er muligt at få et fleksjob og arbejde helt ned til tre timer om ugen. - Vi har medlemmer, der er faldet ind i den gråzone, at de ikke kunne arbejde ret meget, men alligevel nok til, at de ikke kunne blive tilkendt førtidspension. Med

23 Tema: Det rummelige arbejdsmarked 23 arbejdspladser den nye reform sikrer man, at de kan få tilbudt job, fordi fleksjob nu også er en mulighed, selvom du ikke kan arbejde 12 timer om ugen, som har været mindstekravet indtil nu. Det er positivt. Forsker Thomas Bredgaard, der har skrevet phd. om Det rummelige arbejdsmarked, er ikke helt så optimistisk. - Igen må vi jo se, hvordan det går men allerede nu har flere arbejdsgivere jo meldt ud, at de ikke umiddelbart har nogen interesse i at have nogen ansat i så få timer. Det er jo ikke det bedste afsæt, siger Thomas Bredgaard. Han peger på, at en del af øvelsen også går ud på at sikre, at det kun er de svageste, der får fleksjob. - Det handler om at sikre, at flere af de svageste får en reel tilknytning til arbejdsmarkedet og så har man jo også kigget på, at udgifterne til fleksjob er steget meget mere end forventet. Man har set, at der nok er nogle, der kunne have klaret sig i et ustøttet job, som nu sidder i et fleksjob, siger Thomas Bredgaard. i Er du fleksjobber? På Beskæftigelsesministeriets hjemmeside kan du se, hvad reformen kommer til at betyde for dig, hvis du er fleksjobber, på vej til at blive visiteret til et fleksjob, sidder i et fleksjob allerede nu eller måske har søgt om førtidspension.

24 24 Tema: Det rummelige arbejdsmarked Hvem, hvad, hvor om det rummelige arbejdsmarked Forsker Thomas Bredgaard kan sætte præcis dato og årstal på, hvornår begrebet Det rummelige arbejdsmarked opstod første gang. - Det skete den 10. januar 1994, hvor daværende socialminister Karen Jespersen opfordrede virksomhederne til at tage mere socialt ansvar. Det skete i en tid med rekordhøj ledighed, og man havde mange bekymringer om, at vi ville udvikle et 2/3-dels samfund, hvor 2/3 arbejdede, mens den sidste 1/3 aldrig fik fat. I løbet af 1990 erne fik man knækket arbejdsløshedskurven, og nu blev det til, at virksomhederne ikke skulle tage ansvar for at hjælpe svage medarbejdere, men for at hjælpe sig selv. For væksten var så høj, at der var brug for alle. I slutningen af 1990 erne lavede man så fleksjobordningen for at understøtte, at også mennesker, der ikke kunne arbejde på fuld kraft, kunne komme ind på eller blive på arbejdsmarkedet. - I starten blev ordningen omtalt som en massiv succes: Jo flere, der fik et fleksjob, jo bedre. Men nu er det blevet sådan: Jo flere, jo værre, siger forskeren. Han peger på, at der altid har været tre hjørnesten i tankegangen om at gøre arbejdsmarkedet rummeligt: at forebygge udstødelse at aktivt fastholde dem, der er i fare for at ryge ud integrere dem, der står udenfor - De to første dele er det gået udmærket med, mens det stadig er en udfordring at gøre noget for dem, der står udenfor, siger Thomas Bredgaard. En anden nyskabelse i reformen er de såkaldte ressourceforløb, som specialkonsulent Aksel Spencer Nielsen også forventer sig en del af. Tanken er, at de skal sikre en bedre vej ind på arbejdsmarkedet. - Det er rigtig glædeligt, at man sikrer forløb, der skal hjælpe den syge. Det kommer forhåbentlig mennesker med stress, depressioner og andre psykiske lidelser til gode. I dag er udgangspunktet, at man mister sine sygedagpenge efter et år, men hvis du for eksempel har en depression, så er et år ikke altid nok til at komme på banen igen. Med de nye forløb er udgangspunktet, at man ser på sygdommen og behandingsmulighederne, og tanken er: Du skal være rask, før du kommer tilbage. Så de forløb ser jeg frem til og har ret store forventninger til. Så vidt reformen. Han er glad for de politiske intentioner til gengæld har Aksel Spencer Nielsen ikke de positive briller på, når han skal vurdere, hvordan danske arbejdspladser i det hele taget tager imod mennesker, der har nedsat arbejdsevne. - Vi mangler i den grad en overordnet forståelse af, at alle ikke arbejder ens, men at nogle godt kan arbejde, hvis bare de får nedsat tid, specialopgaver og så videre. De fleste arbejdspladser ønsker medarbejdere, der kan arbejde 110 procent. Danskere og det gælder både medarbejdere og arbejdsgivere har svært ved at forstå, at ikke alle kan yde lige meget. - Paradokset i dag er, at vi på den ene side har nogle rigtig gode virksomheder, der strækker sig langt for at hjælpe sygemeldte medarbejdere. På den anden sige har vi desværre mange virksomheder, der siger: Du er syg. Ud med dig. Forsker Thomas Bredgaard undrer sig for sin del over, at reformen ikke er mere præcis med at formulere forventningerne til arbejdsgiverne. - I aftaleteksten kan man læse en masse om, hvad borgeren og det offentlige skal gøre. Men der står ingenting om, hvordan man vil forpligte arbejdsgiverne at tage et socialt ansvar. Vi befinder os i en økonomisk krise, og så er arbejdsgivernes vilje og overskud til at tage ansvar naturligvis mindre end før, siger han. Og tilføjer: - Så må tiden jo vise, om de gode intentioner og tanker i reformen bliver omsat til virkelighed. n

25 gør overblik til overskud med eksperterne i funktionærer Danmarks bedste til funktionærer Vi er til for dig, som er funktionær og ønsker at tage ansvar for eget arbejdsliv. Vi hjælper dig med at få mest muligt ud af dine personlige kompetencer og egenskaber. Det gør vi ved at give dig tryghed i hverdagen bl.a. med en unik lønsikring eller en a-kasse. Og nok så vigtigt så støtter vi din udvikling gennem professionel rådgivning, karrierecoaching, kompetence udbygning, jobsøgning, jobbank, juridisk bistand og støtte til forhandling af løn- og ansættelsesforhold. Kontakt os, hvis du har spørgsmål til dit arbejdsliv. Ring til os på eller læs mere på f-f.dk

26 26 Tema: Det rummelige arbejdsmarked Selvom Kira gjorde alt, hvad kommunen bad hende om, valgte de alligevel at afvise hendes ansøgning om uddannelse. Skal vi beholde vores hjem, er jeg nødt til at lade mig skille 29-årige Kira Paulin ved om nogen, hvad det betyder, når politik og økonomi kommer før hensynet til det enkelte menneske. Hun har ikke kunnet finde arbejde inden for sit faglige område, siden hun blev færdiguddannet i 2009, og har derfor søgt om hjælp til at kunne videreuddanne sig. Men det eneste, Kira Paulin er blevet mødt med, er brudte løfter og afslag fra kommunen. Af Maria Skovbjerg Henriksen, kommunikationskonsulent På et kursus møder Kira Paulin en medkursist fra en anden fynsk kommune, der har søgt om betalt uddannelse til meritlærer for at forbedre sine jobmuligheder. De to kvinder har samme uddannelsesmæssige baggrund, blev samtidig færdige, er begge jævnaldrende og nyledige. Medkursisten får uden problemer bevilget merituddannelsen, og Kira Paulin går til sin kommune med samme ønske. Hun har længe forsøgt at finde arbejde, men får

27 Tema: Det rummelige arbejdsmarked 27 Det har været terapi for mig at vide, at der var nogen, der var på min side. Jeg har behov for meget struktur i min hverdag, og derfor har jeg haft stor glæde af at få hjælp til at planlægge mit næste træk og få afløb for mine frustrationer. Kira Paulin enten at vide, at hun er overkvalificeret, eller også kan hun ikke varetage jobbet, fordi hun har en hjertefejl, der gør, at hun ikke kan stå oprejst i længere tid. - Hos Odense kommune får jeg at vide, at en merituddannelse ikke kan komme på tale, med mindre jeg finder en arbejdsgiver, der vil skrive under på, at jeg kan få ansættelse efterfølgende, fortæller Kira Paulin, der i første omgang er noget nedslået over beskeden, for hvem vil dog give sådan en garanti? Men mod alle odds lykkes det Kira Paulin at få en aftale på plads om en stilling på en efterskole for ordblinde, og hun bliver desuden tilbudt vikartimer under uddannelsen. - Jeg var så glad. Pludselig er drømmen om et fast arbejde og muligheden for at kunne tjene sine egne penge inden for rækkevidde, og min mand og jeg kunne endelig begynde at lægge planer for fremtiden, fortæller Kira Paulin, der også har to små børn. Som uddannet murer har Kiras mand også lidt under finanskrisen, og det har været svært for familien at få økonomien til at hænge sammen. Men med erklæringen om fast arbejde efter uddannelsen, ser Kira Paulin lyset forude. Glæden bliver dog kortvarig, for selv om hun har gjort alt, hvad kommunen bad om, vælger de alligevel at afvise hendes ansøgning til merituddannelsen, fordi hun efter lovgivningen ikke har været ledig længe nok, og hendes nuværende uddannelse er ikke 5 år gammel. Så er det i deres optik fuldstændig underordnet, at hun ikke kan få job inden for sit fag, at hun har helbredsmæssige skånehensyn, der gør, at der er arbejde, hun ikke kan påtage sig, og at Kira Paulin har bevis for, at man i andre kommuner godt kan sætte hensynet til det enkelte menneske og fordelene på længere sigt over lovens ordlyd. Under forløbet har Kira Paulin brugt FRIE Funktionærers eksperter for at holde håbet oppe. Hos Job og Karriere har hun fået hjælp til at holde fokus på sit fremtidige mål, når alt virkede håbløst. - Det har været terapi for mig at vide, at der var nogen, der var på min side. Jeg har behov for meget struktur i min hverdag, og derfor har jeg haft stor glæde af at få hjælp til at planlægge mit næste træk og få afløb for mine frustrationer. Kira Paulin vælger at anke sagen og har nu også fået afslag fra ankenævnet på at påbegynde sin uddannelse. - Nu ved jeg ikke, hvad vi skal gøre. Når jeg ikke længere kan få dagpenge, har vi ikke råd til at blive boende, og jeg vil for alt i verden ikke have, at mine børn skal vokse op under dårlige kår. Desuden kan jeg kun få kontanthjælp, hvis jeg lader mig skille. Jeg er så træt af, at alting bare handler om penge og politik, sukker Kira Paulin og føler sig fuldstændig magtesløs. Forløbet har været så hårdt og har påvirket Kira Paulin så meget, at hun er blevet sygemeldt med stress og begyndende depression. I stedet for at være godt på vej til at blive selvforsørgende, har Kira Paulin nu ikke andre muligheder end at forblive i det offentlige system. i Sådan har FRIE Funktionærer hjulpet Kira Paulin under forløbet: Samtaler med Kira Paulin om hendes situation både personligt og i forhold til kommunen. Hjælp til at tolke lovgivningen og klarlægge, hvilke muligheder, der er for at søge merituddannelse. Løbende kontakt og opfølgning hos jobcentret. Formulering af anke til Ankenævnet. Henvendelse til beskæftigelsesministeren.

28 28 Tema: Det rummelige arbejdsmarked Hvis livet var Ludo, er jeg blevet slået hjem af kommunen En sygemelding var årsagen til Jakob Grønes første møde med sit jobcenter. Efter flere år, utallige møder, skiftende sagsbehandlere, modstridende afgørelser og en økonomisk nedtur har Jakob Grøne stadig ikke fået den hjælp, han har krav på. i Sådan har FRIE Funktionærer hjulpet Jakob Grøne under forløbet: Løbende samtaler med Jakob Grøne om kommunens behandling, når afmagten bliver for stor. Løbende opfølgning på status i Jakob Grønes arbejdsprøvninger kontakt til anden aktør. Udarbejdelse af parthøringer og anker. Deltagelse i møder med jobcenteret. Af Maria Skovbjerg Henriksen, kommunikationskonsulent Det hele startede med en urimelig chef, der gjorde det umuligt for Jakob Grøne at leve op til de krav, der blev stillet. Pludselig kunne han intet overskue, blev stresset og fik søvnbesvær. Det endte med en depression og 9 måneders sygemelding. Tilbage på jobbet fik Jakob Grøne ny chef i en ny afdeling, og det gik godt, indtil den gamle chef hentede ham over på sit projekt. Samarbejdet førte til at Jacob Grøne atter måtte sygemeldes, og efter en måneds tid blev han fyret. Her starter Jakob Grønes kamp med kommunens jobcenter. Det er efteråret 2009, og han når næppe at sætte sin første sagsbehandler ind i sin situation, før han får tildelt en ny. Indtil videre har han haft 10 forskellige sagsbehandlere både fra kommunen og andre aktører. - Hver gang skulle jeg starte forfra med at krænge mit inderste ud, og det værste var, at hele forløbet skulle startes op forfra. Jeg kom ingen vegne, fortæller Jakob Grøne opgivende og fortæller, at han samtidig med det forløb fik konstateret en kronisk tarmlidelse, som forværres ved psykisk belastning. Og forløbet har i den grad belastet Jakob psykisk. I foråret 2010 starter Jakob Grøne i sin første arbejdsprøvning hos en anden aktør end kommunen. En arbejdsuge på 16 timer er det maksimale, Jakob kan klare, hvis han skal have sin hverdag til at fungere. Han kommer desuden også til en psykiater, og kommunens lægekonsulent bekræfter, at hans tilstand er stationær, og at han er bedst tjent med nedsat tid og arbejdstempo. - Jeg får at vide, at jeg er oplagt til fleksjob, og med de tilbagemeldinger jeg får,

29 Tema: Det rummelige arbejdsmarked 29 Jeg har været på kontanthjælp siden januar og har brugt hele min opsparing, men jeg har også mistet mine ressourcer, kompetencer og ikke mindst mit store netværk. Jakob Grønes Jakob har indtil videre haft 10 forskellige sagsbehandlere, både fra kommunen og andre aktører. Hver gang skal han starte forfra både med forløb og med at krænge sit inderste ud. begynder jeg at kunne se lyset forude. Men på et øjeblik går jeg fra at være 99 pct. afklaret til endnu engang at være 99 pct. uafklaret, da kommunen vælger at udlicitere sagsbehandlingen endnu en gang, fortæller Jakob Grøne, der føler sig ydmyget over kommunens behandling. Nøjagtig som første gang vælger kommunen at droppe aktøren, og trods mange ihærdige forsøg, hvor Jakob Grøne i samarbejde med FRIE Funktionærer forsøger at få en afklaring, står han tilbage med ingenting stadig lige uafklaret. - Jeg følte mig virkelig gang på gang slået hjem lige som i Ludo, fortæller Jakob Grøne, der igen må starte forfra med arbejdsprøvning med samme resultat som første gang. En arbejdsprøvning varer normalt max. 6 måneder, men for Jakob tog det over dobbelt så lang tid, og han ender med intet at få ud af sine anstrengelser. Desuden får Jakob Grøne at vide, at den psykiatriske vurdering pludselig heller ikke er brugbar længere. En ny psykiater kommer ind i billedet og konkluderer, at Jakob Grøne kan varetage et passende arbejde. Det vælger kommunen at tolke som et fuldtidsarbejde og forholder sig slet ikke til den nye arbejdsprøvning med uændret resultat, og det stiller Jakob Grøne sig uforstående overfor: - Jeg har forsøgt at samarbejde hele vejen igennem. Har stillet op til aktivering, møder, arbejdsprøvninger og diverse udredninger. Jeg har gjort alt, hvad jeg kunne, og alligevel vælger kommunen at underkende lægens ord om, at min tilstand er stationær, afviser muligheden for fleksjob og nægter at forlænge mine sygedagpenge. Nu har Jakob Grøne sammen med sin konsulent hos FRIE Funktionærer besluttet at sende sagen til Ankenævnet, men hans liv er på tredje år fortsat sat på standby. - Jeg har været på kontanthjælp siden januar og har brugt hele min opsparing på at holde skindet på næsen. Jeg føler, at jeg har mistet mine ressourcer, kompetencer og ikke mindst mit store netværk, fordi jeg har været væk fra arbejdsmarkedet så længe. - Jeg var så naiv at tro, at en sagsbehandler i jobcentret var til for at hjælpe mig tilbage til arbejdslivet igen, men nu må jeg erkende, at det i stedet er en opponent, der bremser alle fremskridt for min fremtid, konstaterer Jakob Grøne, der trods alle ydmygelserne ikke har andet valg end at kæmpe videre mod systemet.