Rapport. Projektnummer: Mercantec, oktober Praksisnær it. målrettet stærke og mindre stærke elever

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport. Projektnummer: Mercantec, oktober 2011. Praksisnær it. målrettet stærke og mindre stærke elever"

Transkript

1 Rapport Projektnummer: Mercantec, oktober 2011 Praksisnær it målrettet stærke og mindre stærke elever

2 Resumé Rapporten redegør for projektforløbet Praksisnær it målrettet stærke og mindre stærke elever, der er forløbet i perioden august august 2011 på Mercantec, Viborg. Projektets udgangspunkt har været at undersøge kategoriseringen af henholdsvis stærke og svage elever samt at give konkrete bud på hvordan it-integrerede undervisningsforløb kan understøtte og stimulere begge elevgrupper. En vigtig del af projektet har været at videreformidle projektets substans til skolens undervisere, og der har således været afholdt et kursusforløb bestående af 3 workshops med deltagelse af undervisere fra skolens forskellige EUD-afdelinger. Målsætningen med disse workshops har været at give deltagerne både inspiration og kompetencer til i højere grad at praktisere differentieret undervisning ved hjælp af it-værktøjer. De 3 workshops har fokuseret på de didaktiske overvejelser, man som underviser gør sig om at undervise henholdsvis stærke og mindre stærke elever, men det har i lige så høj grad været fokus på praksisnære produktioner af konkrete undervisningsmaterialer relateret til undervisernes egen verden. Resultatet af projektet er dermed en øget bevidsthed og en øget anvendelse af it i undervisningen med særligt fokus på stærke og svage elever. 2

3 Indholdsfortegnelse Resumé Indledning og baggrund Formål med projektet Projektforløbet Projektbeskrivelse Forløb og faser Fase 2: Workshoprækken Udviklet forløb og materiale Oplevelser og erfaringer fra forløbet Deltagerne Opfølgning Evaluering og konklusion Bilag Bilag Læringsressoucer og elevtyper arbejdsnotat Bilag Undervisningscases målrettet stærke elever Undervisningscases målrettet mindre stærke elever

4 1. Indledning og baggrund Baggrunden for projektet er ønsket om udvikling af at kursusforløb, der sætter EUD-lærere i stand til at arbejde målrettet med de nyeste it-teknologier som et didaktisk læringsmedie i forhold til at skabe anderledes og praksisnær undervisning for de 2 ydergrupper på EUD: eliteelever og svagere elever. I undervisningen af eliteelever kan man med fordel arbejde med it-værktøjer med henblik på at generere yderligere viden og udfordringer på et højere niveau end det gængse. Derigennem vil man i højere grad udfordre og stimulere elever både i forhold til arbejdsmetoder og det faglige niveau og i sidste ende undgå, at eleverne dropper ud af uddannelsen, fordi de ikke føler sig udfordret nok. Dette betyder, at lærere, der arbejder med eliteelever, skal opdateres i forhold til, de muligheder som it-værktøjer giver, især i forhold til at støtte og hjælpe eleverne i læringsprocessen. Denne opdatering gælder både oplysning og viden (hvad findes der på markedet?) men ikke mindst også praksiskompetencer & hands-on erfaringer. I undervisningen af de svagere elever, kan der arbejdes målrettet med it-teknologierne som støtte til at udvikle og generere kompetencer - både fagligt og socialt. I forhold til svage, frafaldstruede elever, er det væsentligt at anerkende it som elevernes personlige støtte ikke som en erstatning for den personlige vejledning, støtte, coaching osv. men som en praktisk hjælper og motivator, der kan styrke evnen i arbejdet med de faglige aspekter af faget og, ikke mindst, give eleven en oplevelse af egen succes og egen progression. Vores erfaringer viser, at manglende udbredelse af it i undervisningen typisk hænger sammen med undervisernes manglende it-færdigheder, og at de derfor har svært ved, i tilstrækkelig grad, at indtænke it i deres pædagogiske praksis. Dette betyder bl.a., at de ikke umiddelbart kan se, hvilke muligheder der er for at integrere it i deres daglige undervisning, og at de tilsvarende ikke erkender de læringsmæssige muligheder der dermed åbnes op for. Underviserne vælger derfor ofte i stedet at praktisere undervisningen på traditionelle og for dem kendte måder, da det opleves som en uoverskuelig opgave, at skulle remediere undervisningen i forhold til integration af it. En af vejene til en øget anvendelse af it i undervisningen er derfor, at hæve undervisernes it-kompetencer til et niveau, hvor de kan se løsninger og muligheder frem for barrierer. Og en af vejene til en øget anvendelse af it til at differentiere undervisningsmaterialer, opgaver og arbejdsformer i forhold til stærke og svage elever, er at bevidstgøre underviserne om, hvilke kompetencer henholdsvis særligt stærke eller svage kan støttes og udfordres i. På Mercantec har vi i en årrække haft succes med vores eget, praksisrelaterede efteruddannelsesforløb, hvor underviserne arbejder med it i en pædagogisk kontekst, og hvor de samtidig får indsigt i helt konkrete itværktøjer, hvordan de bedst bruges og hvordan de kan anvendes i undervisningen (læs om Mercantecs pædagogiske model i bilag 1). Det er denne grundstruktur, der vægter didaktik og praktisk it lige meget, der har været udgangspunktet for vores workshoprække. 2. Formål med projektet Formålet med projektet er at udvikle et kursusforløb til KompetencePortalen, der sætter den enkelte underviser i stand til at indtænke og anvende de nyeste teknologier i undervisningen og derigennem styrke mulighederne for at fastholde eleverne på EUD. Dette gælder især eliteelever og de svagere elever, som i Mercantecs pædagogiske model har et særligt fokus. 4

5 Når netop disse to elevgrupper er valgt, skyldes det, at det er Mercantecs erfaring, at der her ofte af modsatrettede årsager findes elever, som fagligt ikke udfordres på netop deres niveau i undervisningen. Gennem en it-faglig og it-pædagogisk opkvalificering af lærerne, kan man opnå en højere grad af didaktisk gennemtænkt inddragelse af den nyeste it-teknologi. Når eleverne møder en differentieret, praksisnær og it-pædagogisk tilgang til det faglige stof, oplever de også at skolen befinder sig i den verden, hvor eleverne selv socialiserer, agerer, finder viden osv. Samtidig får de, gennem de tekniske faciliteter og værktøjer, mulighed for en bredere og dybere faglighed og en motiverende tilegnelse af viden og kompetencer. Der er et behov for en opkvalificering af lærergruppen i forhold til praktisk-didaktisk anvendelse af it i den daglige undervisning, idet mange lærere ikke er i stand til at arbejde kreativt og praktisk med andre end de værktøjer, som office-pakken byder på. Der er brug for hands-on-erfaringer, og for praksisudviklede ideer og metoder, der kan sikre, at eleverne mødes på et it-niveau, der som minimum modsvarer deres eget. Lærerne skal altså træde ind på den bane, hvor eleverne allerede befinder sig medbringende pædagogisk, faglig og didaktisk indsigt! 3. Projektforløbet 3.1 Projektbeskrivelse Projektet retter sig helt overordnet mod følgende indsatsområder: Indsatsområde 1: Styrkelse af lærernes undervisningskompetencer Indsatsområde 2: Attraktive arbejdspladser Undervisere på danske erhvervsskoler konfronteres dagligt med en række dilemmaer. Det primære er ofte at nå de frafaldstruede elever. At hjælpe dem, at understøtte dem og at motivere dem til at engagere sig fagligt, dygtiggøre sig og ikke mindst fastholde ønsket om at gennemføre uddannelsen. Rigtigt mange erhvervsskolelærere kan karakteriseres ved, at de arbejder målrettet med elever, der har brug for særlige indsatser for at fastholdes og gennemføre grundforløbet på en uddannelse. Men mange undervisere oplever tilsvarende, at de i højere og højere grad også skal tilgodese den gruppe af elever, der ligger over gennemsnittet. De elever der kan betegnes som elite-elever, men som oftest blot kategoriseres som stærke elever, der er godt med, og som derfor ikke altid får lige så meget opmærksomhed og lige så mange særlige udfordringer som de svage elever. Mængden af erhvervsskolelærere, der målrettet arbejder med eliteelever, der har brug for anderledes tilgange og flere udfordringer for at fastholdes på EUD og gennemføre grundforløbet, er voksende, og dilemmaet kan her være at rumme og have ressourcer til begge elevgrupper. Der ligger derfor nogle spændende muligheder i at bevidstgøre underviserne om, hvad der karakteriserer henholdsvis stærke og mindre stærke elever, for helt målrettet, via konkrete it-redskaber, at tilgodese deres styrker og svagheder. Det er vores påstand, at it-medier integreret i undervisningen kan være med til, i højere grad, at tilgodese flere forskellige elevtyper! 5

6 Når indsatsområde 2 også er en del af dette projekt, er det fordi undervisernes trivsel og arbejdsglæde i høj grad kan påvirkes af, deres oplevelse af at nå eleverne. En del undervisere oplever stor frustration over passive og uengagerede elever, ligesom det kan opleves som et personligt nederlag, når elever helt dropper ud af uddannelsen. Derimod giver det arbejdsglæde og motivation at se elever blomstre op, fordybe sig i fagligheden og dygtiggøre sig! Det er vores påstand at arbejdet med it-medier kan have denne effekt! 3.2 Forløb og faser Fase 1 Udvikling og etablering af rammerne for projektet August 2010 August 2011 Fase 2 Praksisafprøvning af it og didatik relateret særligt til September 2011 A) svagere elevers behov B) stærkere elevers behov Fase 3 Evaluering, tilretning og justering af forløb Oktober 2011 Fase 1: Når man taler om differentiering af undervisning, tænkes der oftest i faglig differentiering i den forstand at undervisningen tilgodeser elever på flere forskellige faglige niveauer. Men i realiteten er det langt fra altid, at det er elevens reelle faglige niveau, der er udslagsgivende for, hvorvidt eleven opleves som henholdsvis stærk eller svag. Derfor er det interessant et se på, hvilke karakteristika hos eleverne, der bevirker at underviserne oplever dem som henholdsvis stærke eller svage. Følgene skematiske opsætning er meget overordnet, og det skal understreges, at opdelingen ikke er hverken konsekvent eller fyldestgørende. Skemaet skal ses som et udtryk for de kategorier af kompetencer og adfærd, der er med til at påvirke elevernes tilgang til undervisningen. 6

7 Med udgangspunkt i disse karakteristika, har vi udarbejdet en række konkrete cases, der hver især fokuserer på, hvordan elever eller elevgrupper indenfor de enkelte kategorier, kan arbejde med it-værktøjer i undervisningen, på en måde, der understøtter eller udfordrer netop dem. I det følgende fremhæves 5 forskellige cases. Der er i projektet udarbejdet konkrete cases til alle karakteristika fra skemaet ovenfor - se bilag 3 for at læse samtlige cases. Case 1 Case 2 7

8 Case 3 Case 4 8

9 Case Fase 2: Workshoprækken Der er i forbindelse med projektet udviklet et kursusforløb bestående af følgende workshops. Workshop 1: Emner der behandles Formiddag Introduktion til forløbet Kendetegn for stærke/mindre stærke elever Eksempler på anvendelse af it i forhold til stærke/mindre stærke elever Øvelse i grupper: Hvor kan IT gøre en forskel i min undervisning? Grupperne præsenterer "tænkte" uv-forløb og forklarer hvordan de valgte it-emner understøtter undervisningen. Eftermiddag Indlæg om lyd og Podcast Case hvor eleverne anvender lyd i undervisningen Lyd som medie i undervisninger: o Mulighed 1: Underviseren udarbejder lydprodukter o Mulighed 2: Eleven udarbejder lydprodukter som erstatning for/supplement til skriftlig dokumentation o Mulighed 3: Eleverne arbejder med lyd i læringsprocessen Workshopseance hvor deltagerne arbejdes med lyd i forhold til en af de 3 muligheder 9

10 Workshop 2: Emner der behandles Formiddag Introduktion til billeder og PhotoStory Case hvor eleverne anvender PhotoStory i undervisningen PhotoStory som medie i undervisninger Workshopseance hvor deltagerne arbejdes med PhotoStory ud fra én af følgende muligheder: o Ud og tage billeder fra værkstedet el. lignende o Medbragte billeder af elever der er i gang med praktiske opgaver, som ex fremstilling af med i køkkenet o Oplæg fra underviserne Eftermiddag Introduktion til video: o Videooptagelse o Redigering Case hvor eleverne anvender video i undervisningen Video som medie i undervisningen o Mulighed 1: Underviseren udarbejder videoprodukter o Mulighed 2: Eleven udarbejder videoprodukter som erstatning for/supplement til skriftlig dokumentation o Mulighed 3: Eleverne arbejder med video i læringsprocessen Workshopseance hvor deltagerne arbejdes med video ud fra én af følgende muligheder: o Ud og filme fra værkstedet el. lignende o Medbragte produkter der kan filmes i lokalet, og hvor der kan skabes en instruktionsvideo til eleverne o Oplæg fra underviserne Workshop 3: Emner der behandles Formiddag Introduktion til evaluering Case hvor evaluering indgår i undervisningen Evaluering med konkret værktøj Workshopseance hvor deltagerne arbejdes med: o Udarbejdelsen af en test, hvor de forskellige faciliteter bringes i spil o Publicering af test o Afprøve testen som elev o Se resultaterne Workshoprækken blev afholdt med deltagere fra en bred vifte af undervisere fra skolens undervisningsafdelinger. De 3 workshop blev afholdt forholdsvis hurtigt efter hinanden, for at opnå et sammenhængende flow. Formiddag Eftermiddag tirsdag d. 6. september 9-15 Lyd Didaktisk Audacity fredag d. 16. september 9-15 Billed/Video Moviemaker PhotoStory onsdag d. 21. september 9-12 Test Quizcreator 10

11 4.0 Udviklet forløb og materiale Der er i forbindelse med projektets fase 1 og 2 blevet udarbejdet forskelligt materialer. De primære materialer relateret til fase 1 er skemaet omhandlende de karakteristiske kendetegn hos henholdsvis stærke og svage elever samt rækken af cases, der både didaktisk og praktisk beskriver hvordan itværktøjer kan tilgodese begge elevtyper (se bilag 3). Derudover er der udarbejdet en række undervisningsmaterialer til workshoprækken materialer, der kan pakkes og struktureres til et samlet kursus, der fremadrettet kan anvendes af undervisere på andre skoler. 11

12 For at synliggøre de nye it-mediers anvendelse, er der tilsvarende blevet udarbejdet materialer ved hjælp og i form af de nye medier. Fx denne video, der er udarbejdet i programmet PhotoStory og som netop forklarer hvordan elever kan bruge dette program som erstatning for eller supplement til den skriftlige dokumentation. Se videoen på Mercantecs video-site ved at bruge QR-koden eller følg på linket Oplevelser og erfaringer fra forløbet Deltagerne På dette forløb har vi oplevet et kollektiv af undervisere fra de forskellige afdelinger på skolen, der har været yderst motiveret for at få udviklet deres it-kompetencer i undervisningssammenhæng. Deltagerne har umiddelbart haft et stort behov for at diskutere muligheder og begrænsninger didaktisk såvel som praktisk, og vi har således løbende haft en del meget interessante dialoger omhandlende de didaktiske overvejelse relateret til anvendelsen af elektroniske læringsmaterialer. Spørgsmålet hvad er det egentlig it kan i undervisningen er stadig relevant! Men det er først og fremmest i samspillet mellem de tekniske faciliteter og de didaktiske overvejelser, at deltagerne har udfoldet sig. Størstedelen af deltagerne har flere års undervisningserfaring, og har i arbejdet med de forskellige it-værktøjer umiddelbart kunne se, hvor og hvordan fx et program kan bruges konstruktivt i deres egen undervisning. Men derudover er der opstået en bred vifte af idéer, muligheder og indsatsområder på baggrund af deltagernes arbejde med fx læringsteori og læringsstile ting der sættes i spil i den efterfølgende proces på egen skole. Når vi har arbejdet med specifikke programmer har en del af deltagerne udtrykt behov for, at have mere tid til at blive fortrolig med de enkelte programmer. De har til tider følt sig pressede, hvilket kan hænge sammen med, at vi i dette kursusforløb parallelt har arbejde med 2 kompetenceområder: 1: Kompetencer relateret til konkrete it-værktøjer 2: Kompetencer relateret til didaktiske refleksioner og didaktisk planlægning Vi har efterfølgende brugt et elektronisk testværktøj til at få respons fra deltagerne i forhold til deres forventninger og udbytte af workshoprækken. 12

13 Opfølgning Vi planlægger i øjeblikket at udbyde en række enkeltstående halvdags-workshops, hvor de enkelte emner fra projektet er i fokus. Derudover vil Mercantecs digitale team (der er et team bestående af it-spydspidser fra alle skolen afdelinger) fortsætte arbejdet med, på afdelingsplan, at integrere it i undervisningen med henblik på at tilgodese stærke og mindre stærke elever. Som en vigtig del af denne vidensdeling og vidensspredning har skolen oprettet itmedier.dk, der er et site, der samler links til en bred vifte af it-redskaber, didaktiske overvejelser og konkrete eksempler. Altså ikke et site, der i sig selv indeholder materialer, men som henviser til alt det materiale, der i forvejen findes på internettet, som fx gratis programmer, relevante apps, vejledninger, manualer, gode råd til konkrete undervisningsmaterialer og akademiske tilgange til it-integreret undervisning (fx forelæsninger fra Danskernes Akademi på DR2). Det er således det digitale team, der fremadrettet skal bidrage med links til it-medier.dk Se sitet her: 6.0 Evaluering og konklusion Workshoprækken blev som nævnt afsluttet med en elektronisk evaluering. Indledende ar det været væsentligt for os, at få en grundlæggende respons på, hvordan deltagerne stiller sig i forhold til it i undervisningen generelt. Af nedenstående svar kan vi tillade os at konkludere, at grundlaget for at tilføre underviserne yderligere it-kompetencer er til stede. Underviserne vurderer selv, at it-integreret undervisning er meget egnet til deres elever, og de er tilsvarende bevidste om, at de didaktiske refleksioner er væsentlige i arbejdet med it-integreret undervisning. Er arbejdet med digitale medier i undervisningen, egnet for den elevgruppe du underviser? Hvordan vurderer du vigtigheden af didaktiske overvejelser i forbindelse med it i undervisningen? Overhovedet I begrænset Forholdsvis Meget egnet Ved ikke ikke omfang egnet 0% 0% 13% 88% 0% Slet ikke vigtigt Lidt vigtigt Vigtigt Meget vigtigt Ved ikke 0% 0% 50% 50% 0% Dernæst har vi ønsket at få respons på indholdet af selve workshoprækken og deltagernes udbytte heraf. Vi kan konkludere, at deltagerne alle er blevet inspireret til at bruge mere it i undervisningen primært ud fra en generel betragtning, men også specifikt i forhold til stærke og svage elever Har din deltagelse i workshoprækken inspireret dig til, at bruge mere it i din egen undervisning? Har din deltagelse i workshoprækken inspireret dig i forhold til at indtænke it specifikt mårettet stærke eller mindre stærke elever i undervisningen? Slet ikke Lidt Noget En del Meget Ved ikke 0% 0% 0% 25% 75% 0% Slet ikke Lidt Noget En del Meget Ved ikke 0% 13% 25% 38% 25% 0% 13

14 Desuden kan vi konkludere, at ud af de it-værktøjer, som vi har valgt at fokusere på i workshoprækken, så er PhotoStory det program, som flest undervisere oplever som lettilgængeligt og relevant. Programmet, der omsætter stillbilleder til video (tilsat tekst, musik, speak osv.) falder umiddelbart i mange underviseres smag netop fordi det er et overskueligt og gratis program, og fordi programmet giver mulighed for at skabe et audiovisuelt produkt, der formidlingsmæssigt kan sidestilles med en skriftlig dokumentation. Meget svært Lidt svært Nemt Meget nemt Ved ikke Vurdér de enkelte programmer fra workshoprækken på baggrund af din oplevelse af, at arbejde med programmet. Hvilke emner fra de 3 worksshops, har du planer om at bruge i din egen undervisning? Audacity 0% 62,5% 0% 12,5% 0% PhotoStory 0% 0% 12,50% 62,5% 0% MovieMaker 0% 12,5% 37,5% 25% 0% QuizCreator 0% 25% 0% 37,5% 0% Slet ikke Meget lidt Noget Meget Ved ikke Lydmedier 0% 37,5% 37,5% 0% 0% PhotoStory 0% 0% 25% 50% 0% Video 0% 0% 62,5% 12,5% 0% Elektronisk test 0% 0% 25% 37,5% 0% Helt overordnet kan vi tilsvarende og glædeligt konkludere, at alle vores deltagere har fået et tilfredsstillende, stort eller meget stort udbytte af workshoprækken. Hvordan vurderer du dit udbytte af de 3 workshops? Dårligt Begrænset Tilfredsstillende Stort Meget Ved ikke stort 0% 0% 25% 25% 50% 0% Ud over deltagernes udbytte, er vi som udviklere og undervisere blevet bekræftet i, at arbejdet med at integrere it i undervisningen på erhvervsskolerne stadig er højaktuelt, og at arbejdet skal prioriteteres for skolerne skyld (for at mindske frafald), for undervisernes skyld (for at øge trivslen) men først og fremmest for elevernes skyld for at motivere dem, og give dem de læringsmæssige og kompetencemæssige oplevelser, der bestyrker dem i deres egne muligheder for progression og dygtiggørelse! 14

15 Bilag 1 Mercantecs pædagogiske model er baseret på en erkendelse af, at øget fastholdelse på EUD sikres gennem en praksisnær undervisning, der tager højde for den enkelte elevs behov. Den stærkere elev udfordres gennem eliteforløbene, den svagere elev støttes gennem de forskellige muligheder i Pyramiden som er Mercantecs støttekoncept med elevcoaches, bedsteforældre og muligheder for individuel støtte både fagligt og personligt. Den pædagogiske model er den røde tråd gennem det daglige arbejde på Mercantec, og modellen er adapteret af alle, lige fra menig medarbejder over SU og ledelse til bestyrelse. Derfor vil tiltag, der er formet i tråd med Mercantecs pædagogiske model pr automatik være godkendt som en integreret del af det daglige arbejde. Det er således naturligt, at Mercantec arbejder målrettet med udviklingen af en særlig, praksisnær it-didaktik, som målrettes de to grupper, hvor det største frafald traditionelt er. Forankringen på skolen sker desuden gennem flere læreres hands-on gennem pilotprojektet gennem kaskadeprincippet. 15

16 Bilag 2 Læringsressoucer og elevtyper arbejdsnotat Karistika Har en god faglig forståelse Har problemer med at forstå et teoretisk stof It-medie Behov: Mulighed for at generere yderlige viden Behov: At støtte eleven Video - Video ( hvor der er flere samtidige oplevelser) - Billeder - Animationer - Simulering - Tekst - Virtuel 3D - Demo - Video (Strukturerede og konkrete videoklip) - Billeder - Animationer (Strukturerede og konkrete animationer) - Simulering - Tekst - Virtuel 3D - Demo (Demo, der giver en struktureret vejledning - ex betjening af en maskine) Billede Animationer Simulering - Lyd/speak - Test - Kommunikation - Kombinere it med den fysiske verden - Arbejde med computeren - Interaktivt Whiteboard - Interaktivitet - Simulering - Spil (Læring gennem problemstillinger og handling) - Interaktivt Whiteboard - Test - Kommunikation - Virtuel 3D - Fri tilgang til it-materialerne. - Mulighed for at bevæge sig frit rundt i itmaterialerne. - Lyd/speak - Test - Kommunikation - Kombinere it med den fysiske verden - Arbejde med computeren - Interaktivt Whiteboard - Interaktivitet - Simulering - Spil - Interaktivt Whiteboard - Test - Kommunikation - Virtuel 3D - Struktureret tilgang til it-materialer via LMS. - Struktureret opbygning af it-materialerne. 16

17 Bilag 3 Undervisningscases målrettet stærke elever. It-medie og anvendelse Case Har en god faglig forståelse Mulighed for at generere yderlige viden Går konstruktiv til værks i forhold til arbejdsmetoder og undervisningsmaterialer (**) Udvidet læringspakke Den udvidede læringspakke kan indeholde alle slags virtuelle og elektroniske materialer, og således også læringselementer der bare består af tekst. Det er den samlede elektroniske tilgængelighed, der i dette tilfælde udgør den digitale støtte for de stærke elever. Eleverne frigøres dermed både fra at skulle repetere stof og øvelser, som de allerede har forstået men også fra at skulle vente på, at underviseren har tid til at finde ekstraopgaver frem til netop deres behov. I den udvidede læringspakke kan disse elever vælge mellem forskellige medier og opgaver, der på forskellige måder understøtter deres behov for fx: At få endnu mere viden (tekst) At blive underholdt på en faglig måde (video) At blive udfordret (sværere opgaver) At afprøve teorien i konkret sammenhæng (simuleringer) At vurdere andres faglighed (video) At være kreativ (photostory) At blive fagligt bekræftet (selvevaluering) Underviseren vil stadig skulle understøtte eleverne (fordi man er fagligt stærk har man ikke nødvendigvis selvdiciplin), ligesom der afsluttende bør følges op på elevernes arbejde. Der kan også være udarbejdet materiale/dokumentation, der skal i elevernes portfolio, og der kan være elementer som med fordel kan gøres tilgængelige for resten af klassen. Second Life (i kombination med 1.g) Ved at arbejde i det virtuelle Second Lifescenarie, gives der mulighed for at slippe eleverne løs i et potentielt farligt scenarie, uden at der dog er fare for, at de kommer til skade. I den virtuelle verden skal eleverne selv udforske og opsøge miljøet, hvilket stiller krav til deres engagement og seriøsitet. Den frie ramme fordrer at eleverne kan fastholde sig selv i et faglige fokus og ikke kommer til at spilde tiden på alt det andet lir, der også findes i Second Life. Til gengæld får eleverne mulighed for at forholde sig både refleksivt, vurderende og kommunikativt til arbejdsmiljø-emnet, samtidig med at de understøttets visuelt i forhold til hvordan en arbejdsplads rent faktisk kan se ud. Alle undervisningsmaterialer et tilgængelige i digital fom i elevernes inventory, der er knyttet 17 Eleverne på en vilkårlig uddannelse undervises i et givent fagområde. Underviseren gennemgår det faglige stof på klassen hvorefter eleverne laver øvelser, der skal styrke forståelsen. De elever der ikke har behov for så mange øvelser for at forstå teorien, får via skolens LMS-system adgang til en udvidet læringspakke, der består af en række ekstramaterialer i virtuel form, der er sammensat af underviseren. Her kan eleverne fx: 1. læse tekster på et udvidet niveau 2. via links se særligt udvalgte videoklip fra (you-tube) der sætter det faglige i en ny og udvidet kontekst. 3. løse opgaver med en højere sværhedsgrad, der fx inddrager simuleringer. 4. vurdere (rate) andre elevers photostories om emnet 5. selv udarbejde og uploade en photostory/video m.v., der forklarer den faglige sammenhæng 6. teste sig selv på 3 niveauer (Alment, udvidet og expertniveau) i en slags læringsspil. Eleverne arbejder som udgangspunkt selvstændigt med den udvidede læringspakke, men vejledes løbende af undervisere ligesom der afsluttende evalueres på, hvad eleverne har nået. Eleverne på Byggetek undervises i arbejdsmiljø herunder sikkerhed på arbejdspladsen. Undervisningen veksler mellem små læreroplæg og elevernes selvstændige arbejde på skolens vituelle lokation i Second Life, der bl.a. indeholder en byggeplads. Her skal eleverne via deres avatar bevæge sig rundt mellem bygninger, redskaber, maskiner og stilladser mens de I grupper vurderer de sikkerhedsmæssige forhold. Udgangspunktet er at eleverne skal finde fejl, og derefter i gruppen forholde sig til hvilke konsekvenser disse fejl kan have, hvordan de kan undgås og/eller rettes. Eleverne kan løbende læse om arbejdsmiljøreglerne i deres inventory, hvor

18 til deres individuelle avatar, og som fungerer som en digital kursusmappe, der løbende udvides og suppleres - også med deres egne produkter. de også kan finde links til fx brancherelaterede arbejdsmiljø-sites. Afslutningsvis fremlægger hver gruppe disse refleksioner i forhold til dét problem, de vurderer, er det største. Er god til at læse/skrive Er god til at samarbejde Er god til at kommunikere mundtligt/skriftligt i en faglig kontekst Test (QuizCreator) I overvejelserne omkring hvordan man kan stille faglige spørgsmål opnår eleverne en refleksion omkring fagets terminologi. Tilsvarende trænes de i at bruge denne i en skriftlig sammenhæng. Når eleverne besvarer hinandens test udfordres de i den sproglige forståelse af det faglige stof, og i den efterfølgende evaluering giver og modtager de respons, hvor de forholder sig til fagets nuancer og kernestof. I sammenligningen mellem den skriftlige og den visuelle test, gives der mulighed for at flere elevtyper med forskellige læringsstile opnår en faglig forståelse, idét de forskellige tilgange supplerer hinanden. - Interaktivitet - Simulering - Spil (Læring gennem problemstillinger og handling) - Interaktivt Whiteboard - Test - Kommunikation - Virtuel 3D Samarbejde via socialt medie (Google docs) Eleverne bruger Google.docs som samlende instans, og kan i større eller mindre grad uddelegere og differentiere arbejdet. Der kan evt. tildeles en redaktør-rolle, der som tovholder kommunikerer med de andre elever ude i marken. Elevernes samarbejdskompetencer udnyttes her til at bringe faget ind i et felt, hvor eleverne supplerer hinanden og i fælleskab opnår en skriftlig dokumentation, der er bredere i både form og indhold, end den traditionelle individuelle skriftlige dokumentation. - Fri tilgang til it-materialerne. - Mulighed for at bevæge sig frit rundt i itmaterialerne. At fortælle matematik (Photostory) Elevernes sproglige kompetencer udnyttes for at opnå en større matematisk forståelse for både det matematiske stof og hvad dette betyder for tømrerens konkrete arbejde. Desuden kan det færdige produkt formidles til andre elever med en auditiv/visuel læringspræferencer. Eleverne på grundforløbet i Mad til mennesker undervises i udskæring. Der oprettes 2 specialgrupper, der skal udarbejde hver sin elektroniske test i Quizcreator. Den ene gruppe er stærke skrivere den anden er svage skrivere. De stærke skrivere skal udarbejde en skriftlig test, der som udgangspunkt arbejder med skriftlige spørgsmål. De skrivesvage elever skal indenfor tilsvarende stofområde udarbejde en test, der har billeder, grafik og speak som grundlag. Efterfølgende skal klassen i fællesskab gennemgå og besvare de to forskellige tests sammen med undervisen. Eleverne i Byggetek undervises i udvendig tagkonstruktion, og skal udarbejde en dokumentation, der præsenterer forskellige byggestile og indeholder et interview med en fagmand. Eleverne skal indsamle materialer fra internettet, foretage et ellel flere interviews og selv tage billeder af forskellige tagkonstruktioner. En del af tiden er eleverne derfor beskæftiget på forskellige destinationer fx i it-lokalet på skolen, i byrummet og på virksomhedsbesøg. Dokumentationen samles løbende i et fælles online dokument i google.docs. Det færdige dokument indeholder de indsamlede informationer, billeder, links mm. og evalueres af underviseren. Eleverne i Byggetek undervises i vinkler i faget matematik. Eleverne får til opgave at forklare hvordan tømreren arbejder med vinkler som en kombination af speak og billeder i en Photostory. Billederne tager eleverne selv i værkstedet, således at den færdige Photostory består af for eleverne genkendelige situationer og konkrete byggetekniske detaljer tilsat mundtlige forklaringer på hvordan tømreren løser konkrete problemstillinger via matematikken. Photostory en evalueres i fællesskab sammen med underviseren. 18

19 Har gode håndværksmæssige færdigheder Er målrettet og motiveret Billeddannelse (Flash) Den virkelighedsnære billeddannelse styrker denne elevtype, idét videoen, der visualiserer den håndværksmæssige proces, fungerer i samspil med det teoretiske stof. Idét eleven har mulighed for at justere parametrene, simuleres en virkelig arbejdsproces - hvor eleven ikke konkret har materialet i hænderne men hvor han skal forholde sig til en konkret arbejdssituation og agere i forhold til en visuelt gengivet maskine og arbejdsproces. Elevens justeringer resulterer i en umiddelbar respons (ligeledes konkret visualiseret i både lyd, billede og grafik), der kan understøtte hans forståelse af det teoretiske grundlag for arbejdsprocessen. Se ** ovenfor Eleverne i Metalkraft gennemgår et undervisningsforløb om Mig-Mag-svejsning, og skal forstå teorien, der ligger til grund for hvordan man indstiller svejseparametrene afhængigt af materialetykkelsen. Eleverne arbejder bla. selvstændigt med et flash-læringselement, der sammenstiller videoklip, grafiske forklaringer og diagrammer. Flash-læringsmaterialet er interaktivt, således at eleven kan skrue op og ned for 2 parametre (henholdsvis hastighed og spændig), hvorefter både grafik og video reagerer med at vise det konkrete resultat. Vælges der fx en for lav hastighed og spænding, kan man i video-feltet se og høre hvordan en sådan svejsning vil forløbe og hvordan resultatet vil blive, ligesom det i diagrammet vil fremgå at svejsningens arbejdspunkt ligger udenfor det relevante arbejdsområde. Se ** ovenfor Har behov for og lyst til at være sammen med andre, og er ikke bange for at dele tanker, idéer og produkter med andre. Sociale medier på nettet (Photostory + Facebook) Eleverne med stærke sociale kompetencer stimuleres af muligheden for at mixe det faglige og det personlige i det sociale forum. Derudover kan der med fokus på det kommunikative, tilføres ekstra læring. Eleverne i byg har fået til opgave at opbygge en sålbænk. De skal undervejs i arbejdsprocessen tage billeder af de forskellige arbejdsfaser, og derefter udvælges relevante billeder til en Photostory, der forklarer og visualiserer processen og det færdige produkt.. Videoklippet lægge ud på holdets Facebook-gruppe, hvor eleverne skal kommentere og vurdere hinandens produkter. Inden eleverne går i gang, får de introduktion til hvilke billeder der de mest væsentlige i arbejdsprocessen, og de instrueres i at facebook-kommentarerne skal være faglige og konstruktive, samt at de skal anvende den korrekte fagterminologi. 19

20 Undervisningscases målrettet mindre stærke elever. It-medie og anvendelse Har problemer med at forstå et teoretisk stof Er præget af umodenhed og uselvstændighed, fx i forhold til ansvar for egen læring Animation Mange forskellige it-medier der via bl.a. tekst, billeder, video, lyd og simuleringer kan tydeliggøre teoretiske sammenhænge og begreber, og derigennem tilbyde eleverne differentierede tilgange til det faglige stof. I forhold til den afsluttende elev-præsentation, vil simuleringen understøtte elevens egen fortolkning af teorien. Når eleverne arbejder med video, er de i en kreativ proces, både når de optager og når de redigerer (fx i Movie Maker). Det kreative aspekt kan fastholde elever, der har brug for at arbejde legende og skabende, og dét at de skaber deres eget videoprodukt der kan vises frem for andre indbyder til ejerskab og engagement. Det er væsentligt at opgaven formuleres meget kravspecifikt, så eleverne fokuserer på at visualisere og forklare maskinen og arbejdsprocesserne fx ved at en elev demonstrerer dem. Ligeledes er det vigtigt, at der foreligger en tydelig plan for deres arbejsflow (fx en enkelt drejebogoptagelse-speak-redigering-fremvisning). Evalueringen foregår som en faglige dialog med udgangspunkt i elevernes video, og dermed opnås der (som følge af elevernes ejerskab) også her et større engagement. I test-fasen læner begge testformer sig op ad underholdningsbaserede elementer, der for eleverne signalerer leg og konkurrence, og som dermed har en større tiltrækning- og fastholdelsesgrad på umodne elever. Eleverne i Strøm, styring og it undervises i netværk, herunder hvordan datastrømmen opfører sig under kommunikationen. Underviseren gennemgår først det teoretiske stof på tavlen. Derefter skal eleverne arbejde videre individuelt med et interaktivt læringselement der indeholder animationer og speakede forklaringer af teorien. Læringselementet opdeler teorien i tydelige delelementer som eleven selvstændigt kan navigere imellem, således at den enkelte elev kan arbejde med ét delelement af gangen og i individuelt tempo. Afsluttende bedes to af eleverne om at forklare teorien for resten af klassen med simuleringen som understøttende visualisering - nu med lyden slået fra. Resten af klassen kan stille spørgsmål og kommentere. Eleverne i Byggetek undervises i betjening af den elektriske afretter. Eleverne får i grupper på 3-4 elever til opgave at udarbejde et videoklip, der grundigt og skridt-for-skridt forklarer arbejdsprocedurerne ved maskinen og beskriver hvilke sikkerhedsmæssige foranstaltninger der skal gøres undervejs. Gruppen evaluerer videofilmen sammen med underviseren, der giver feedback og stiller uddybende spørgsmål. Dernæst skal eleverne tage en individuel elektronisk test, der kan udspille sig på 2 måder: 1. Flashspil, der tester elevernes viden via små interaktive memory- og puslespil 2. My Buzz quiz, der udspiller sig i en Playstation-buzzquiz brugerflade, og fungerer som en multible choice test. 20

21 Har problemer med at læse og skrive 1. Photostory (skrivesvage) Ved at arbejde med billeder og speak, får eleven mulighed for at formidle sine refleksioner, uden at være begrænset af manglende skriftlige færdigheder. Som elevdokumentation kan Photostory en for disse elever fungere som et mere fair bedømmelsesgrundlag, idét formidlingen af elevens faglige kompetencer ikke begrænses og forstyrres af manglende skriftlige færdigheder. 2. Podcast (skrivesvage) Ved at arbejde med lyd som dokumentation i stedet for en skriftlig aflevering, får skrivesvage elever mulighed for at koncentrere sig om at italesætte de faglige problematikker frem for at bruge en stor del af ressourcerne på at sammensætte en forståelig og korrekt tekst. At lydproduktionen kan afspilles i plenum, hvor andre kan kommentere den, gør det nemmere at bringe indholdet i spil i forhold til andre elever. Desuden skabes en åbenhed omkring elevernes dokumentation, fordi det for mange skrivesvage elever er mindre grænseoverskridende at få afspillet en lydproduktion i plenum - end at få vist en selvskrevet tekst frem på tavlen. 1. PowerPoint (læsesvage) PowerPoint en der integrerer tekst, billede og speak hjælper eleven med at fokusere på enkeltdele i en forholdsvis lang tekst. Strukturen understøtter elevens behov for at kunne overskue en længere tekst, og underviserens speak giver eleven mulighed for at se og høre ordene synkront Eleverne på grundforløbet i Auto får til opgave at udføre et serviceeftersyn på en bil. Forud for denne opgave har alle elever gennemfør 26 kursus: Arbejdsmiljø og sikkerhed, svejsning og termisk skæring, og har i en tidligere opgave beskæftiget sig med, hvordan man opfører sig i et værksted og hvor man især skal være opmærksom på farlige situationer - fx ved brug af liften. Eleverne skal løbende tage billeder af arbejdsprocesserne, og efterfølgende udarbejde en Photostory med fokus på både arbejdsgange og arbejdsmiljø. I den færdige Photostory har eleven indtalt speak til hvert enkelt billede, der forklarer elevens refleksioner og handlinger i arbejdsprocessen. Både de konkrete færdigheder og elevens forhold til arbejdsmiljø er en del af bedømmelsesgrundlaget. 2. Eleverne på det merkantile grundforløb skal i grupper på 2, producere et lydinterview, der belyser samfundsmæssige problemstillinger relateret til unge og alkohol. Indledningsvis holder underviseren et oplæg omhandlende flere forskellige problemstillinger, hvorefter eleverne udvælger netop dén problemstilling, de vil arbejde med. Dernæst udarbejder eleverne gruppevis en drejebog og et manuskript til interviewet, og de fordeler rollerne som interviewer og interviede. Eleverne må gerne påtage sig særlige roller fx læge, bartender, forældre osv. Lydoptagelserne skal efterfølgende redigeres, så den færdige lydfil kan fungere selvstændigt og giver mening. Den færdige lydfil uploades til en Podcasthjemmeside. De enkelte interviews afspilles efterfølgende for klassen, og der følges op med en fælles diskussion af indholdet. Eleverne på Restaurant-skolen undervises i hygiejne. Der skal læses en tekst fra grundbogen på 5 tætskrevne sider. 1: Som et supplement har underviseren her udarbejdet en PowerPoint, der bryder teksten op i mindre dele, således at eleverne kan forholde sig til ét kort afsnit

22 Podcast (læsesvage) Podcasten tilbyder den auditive elev at lære via lyd. Man bør dog være opmærksom på, at lyd alene fungerer bedst som repetition, når det gælder svage elever, idet billeddannelsen hos eleven allerede er skabt. ad gangen. Til hvert afsnit er der valgt en relevant visualisering enten vha. foto eller grafik, og på hvert dias kan eleven vælge at få læst teksten op, ved at klikke på lyd-ikonet. 2: Som et andet supplement har underviseren indtalt hele teksten fra grundbogen og lagt den ud til eleverne som podcast. Eleverne kan dermed vælge at lytte sig til tekstens indhold. Besidder dårlige samarbejdsevner Fælles brainstorm (Dabbleboard) Elever der normalt kan have svært ved at strukturere en kreativ proces som en brainstorm i fælleskab, kan her understøttes af værktøjet Dabbleborad. Også elever der har svært ved at komme til orde i gruppen/på klassen får med dette værktøj lettere ved at bidrage til det fælles produkt. Eleverne i Strøm styring og it er i startfasen til et gruppeprojekt. De 5 elever i gruppen skal lave en fælles brainstorm ved hjælp af værktøjet Dabbleborad, der giver mulighed for at alle elever i gruppen ser den samme skærm på deres pc og alle kan skrive og tegne på den samtidig. Der vælges en ordstyrer, der står ved et interaktivt whiteboard*, og løbende præsenterer de input, som gruppens medlemmer (incl ordstyreren selv) bidrager med. Dette kan være skrift, billeder, grafik, pile, links osv. Ordstyrerens rolle er at skabe overblik, stille uddybende spørgsmål og holde brainstormen i gang. Når brainstormen er slut gemmer alle eleverne skærmbilledet, som de efterfølgende kan trække frem igen efter behov. Er dårlig til at kommunikere mundtligt/skriftligt i en faglig kontekst (**) Test (QuizCreator) I overvejelserne omkring hvordan man ved hjælp af billeder, grafik og speak udarbejder en faglig test, opnår eleverne en refleksion omkring de faglige sammenhænge. Når eleverne i fællesskab besvarer og evaluerer den visuelle test, får de mulighed for at forholde sig til det faglige på en ikke-tekstung måde. Den fælles evaluering giver desuden eleverne mulighed for at forholde sig til og diskutere fagets nuancer ud fra en visuel tilgang. I sammenligningen mellem den skriftlige og den visuelle test, gives der mulighed for at flere elevtyper med forskellige læringsstile opnår en faglig forståelse, idét de forskellige tilgange supplerer hinanden. * Hvis der anvendes almindeligt whiteboard/tavl, kan sitet stadig bruget (så kan ordstyreren dog ikke skrive med). Eleverne på grundforløbet i Mad til mennesker undervises i udskæring. Der oprettes 2 specialgrupper, der skal udarbejde hver sin elektroniske test i Quizcreator. Den ene gruppe er stærke skrivere (se ** ovenfor) den anden er svage skrivere. De svage skrivere skal udarbejde en test, der som udgangspunkt arbejder med billeder, grafik og speak, mens de stærke skrivere udarbejder en skriftlige test. Efterfølgende skal klassen i fællesskab gennemgå og besvare de to forskellige tests sammen med undervisen. 22

23 Besidder ringe håndværksmæssige færdigheder Støtte eleven xx Er umotiveret og arbejder uden fokus og overblik Støtte eleven xx Simulation (animation) Eleven med de ringe håndværksmæssige færdigheder får med dette læringselement ikke materialet i hånden. Men eleven får til gengæld mulighed for at træne fx de sikkerhedsmæssige procedurer rigtigt mange gange, uden at ødelægge noget, og derfor er risikoen for fejl mindre, når eleven til sidst arbejder ved den rigtige maskine. Læringsspil (Flash) Læringsspillet er struktureret som en handlingsgang i smedens arbejde i en virksomhed. Elevens animerede figur i spillet indgår i et miljø, hvor arbejdsopgaverne hænger på en opslagstavle, materialerne skal findes på lageret osv. Disse scenarier understøtter det virkelighedsnære i opgavens art. Der er dog ikke tale om fri navigation i dette miljø, men derimod om et forholdsvis stringent flow mellem opslagstavle og lager. Dette understøtter de elever, der ellers hurtigt kan komme på afveje. Eleven har mulighed for at søge uddybende informationer om den enkelte ståltype, inden der foretages et valg. Dermed er spillet ikke blot en test af elevens vidensniveau, men giver en reel mulighed for refleksion, vurdering og tilegnelse af ny viden. Når der er valgt et materiale, gives der umiddelbart en respons og et antal point (hvis der er valgt er rigtigt). Elevens figur reagerer med små følelsesmæssige udbrud (positivt eller negativt afhængigt af resultatet). Top-scorer-listen tilfører et konkurrencemoment, der for en del elever vil virke motiverende mens de spiller spillet - og tilsvarende vil virke engagerende i den efterfølgende mundtlige evaluering. Elever fra grundforløbet på smedeuddannelsen undervises i pladebukkemaskinen. Eleverne får en fælles introduktion til maskinen af underviseren og kan derefter se en Photostory/video, der gentager arbejdsprocesserne. Dernæst har eleverne mulighed for, via simulering i et læringsspil, at øve sig på arbejdsproceduren i fremstillingsprocessen. Eleverne i Metalcraft har i en periode arbejdet med materialelære, herunder de forskellige typer af stål og deres anvendelsesmuligheder i forhold til fremstillingen af forskellige produkter. Eleverne får nu en introduktion til flashspillet Vælg den rigtige ståltype, der er et situationsbaseret elektronisk læringsspil, hvor eleverne skal vælge den rigtige ståltype til en række givne arbejdsopgaver. Eleverne optjener løbende point i spillet, og har ved spillets afslutning således opnået en samlet score. Som opsamling laves der en fælles top-scoreliste på tavlen, hvor der er mulighed for i fællesskab og sammen med underviseren mundtligt at evaluere de enkelte svar. Har svært ved at interagere med andre, personligt og fagligt. Dette læringselement er udviklet hos Mercantec, men er også tilgængeligt via Erhvervskolernes Forlag. Sociale medier på nettet (Photostory + Facebook) Eleverne hjælpes på vej til den fælles vurdering ved hjælp af de faste rammer for kommentarer på andres arbejde. Desuden kan mediet fungere som et beskyttende lag for konfrontations-sky elever. Eleverne i byg har fået til opgave at opbygge en sålbænk. De skal undervejs i arbejdsprocessen tage billeder af de forskellige arbejdsfaser, og derefter udvælges relevante billeder til en Photostory, der forklarer og visualiserer processen og det færdige produkt.. Videoklippet lægge ud på holdets Facebookgruppe, hvor eleverne skal kommentere og vurdere hinandens produkter. Inden eleverne går i gang, får de introduktion til hvilke billeder der de mest væsentlig i arbejdsprocessen, og de instrueres i at facebook-kommentarerne skal være faglige og konstruktive, samt at de skal anvende den korrekte fagterminologi. 23

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Undervisningsdifferentiering v.h.a. IKT: Mercantec (grundforløb HG) Podcasts og radioproduktion inden for HG 1. Introside 2.

Undervisningsdifferentiering v.h.a. IKT: Mercantec (grundforløb HG) Podcasts og radioproduktion inden for HG 1. Introside 2. Undervisningsdifferentiering v.h.a. IKT: Mercantec (grundforløb HG) Podcasts og radioproduktion inden for HG 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på? I dette forløb har der været

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Virale piger. Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A. Mercantec

Virale piger. Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A. Mercantec + Virale piger Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A Mercantec + Status Brobygning uge 8 Undervisningsforløb i 1.g Brobygning efterår 2014 Undervisningsforløb i 2.g efterår 2014 Pige med

Læs mere

Generelt om Fokus Forløb og forløbsintro: Fagtekster: Videnstjek: Opgaver: Aktiviteter:

Generelt om Fokus Forløb og forløbsintro: Fagtekster: Videnstjek: Opgaver: Aktiviteter: Generelt om Fokus Fokus er et fuldt dækkende undervisningsmateriale til naturfagene i udskolingen. Fokus er et 100 % digitalt grundsystem til naturfagene i udskolingen. Fokus består af en hjemmeside til

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed. 2 (6 timer)

idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed. 2 (6 timer) Undervisningsforløb, der inddrager ipads Undervisningsforløb, der inddrager ipads Fagligt tema/indhold/kompetencemål: Tema: "Kroppen-skabt til at bevæge sig" - idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed

Læs mere

Videndeling 1-11-2013

Videndeling 1-11-2013 Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

MaxiMat det digitale matematiksystem

MaxiMat det digitale matematiksystem MaxiMat det digitale matematiksystem 0.-10. klasse 4. og 7. er udkommet 1., 5. og 8. klasse er klar til skolestart 2014 MaxiMat er et fleksibelt digitalt matematiksystem, der fuldt udbygget indeholder

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013

Læs mere

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Naturfag NATURFAG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på?

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på? Undervisningsdifferentiering v.h.a. IKT: Mercantec (levnedsmiddel) Dokumentation af læringsproces via PhotoStory inden for levnedsmiddel 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på?

Læs mere

Selvevaluering 2015: it-området

Selvevaluering 2015: it-området Selvevaluering 2015: it-området Indhold Selvevaluering 2015: it-området... 1 Indledning... 2 Elevernes it-udstyr... 2 It-kompetencer... 3 Basis it-kompetencer... 4 Informationssøgning... 4 VidenZonen (intranet)...

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Silkeborg den 10.11.2015 Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Vejledende uddannelsestid: 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Brug af sociale medier og digitale værktøjer til at fremme motivation for AMU

Brug af sociale medier og digitale værktøjer til at fremme motivation for AMU Brug af sociale medier og digitale værktøjer til at fremme motivation for AMU Indholdsfortegnelse Nye veje i arbejdet med synliggørelse af AMU s styrker, projektnummer 135798 omtales i publikationen som

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Tornhøjskolens IKT-plan 2010-2011. 1 Eleven har set - eller prøvet 2 Kan med hjælp 3 Kan selv. Ansvarlig: Teamet med klasselærer som tovholder

Tornhøjskolens IKT-plan 2010-2011. 1 Eleven har set - eller prøvet 2 Kan med hjælp 3 Kan selv. Ansvarlig: Teamet med klasselærer som tovholder Tornhøjskolens IKT-plan 2010-2011 1 Eleven har set - eller prøvet 2 Kan med hjælp 3 Kan selv Ansvarlig: Teamet med klasselærer som tovholder 1 At stille skarpt med ørerne at lytte. At lyde skaber billeder

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Sprog

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Sprog It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Sprog SPROG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål Bilag 18 It A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet It er et samfundsvidenskabeligt fag med berøringsflader til teknologiske fagområder. Faget giver viden inden for databehandlingsteknologier

Læs mere

Hotel og restaurant. Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb:

Hotel og restaurant. Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb: Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb: 1 Hovedforløb: 2 Opfølgnings/handlingsplan: Opfølgning og evaluering på sidste års

Læs mere

sproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1

sproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Tag 1 fat på sproget Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Samarbejde At tilegne sig et nyt sprog er vanskeligt og for de fleste en lang, omstændelig proces. Vi tror på, at det er muligt

Læs mere

Medialiseringsredskaber som refleksionsværktøj

Medialiseringsredskaber som refleksionsværktøj Medialiseringsredskaber som refleksionsværktøj Hvorfor er medialisering godt i sprogundervisning? Det er helt tydeligt, at det øger motivationen for faget hos den enkelte elev, når det er muligt at anvende

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Børnehaveklasse

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Børnehaveklasse It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Børnehaveklasse BØRNEHAVEKLASSE WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter

Læs mere

ipads i undervisningen - Specialskolens dilemma og inkluderende potentialer

ipads i undervisningen - Specialskolens dilemma og inkluderende potentialer ipads i undervisningen - Specialskolens dilemma og inkluderende potentialer Af: Stine Bøgh og Lars Westh Hvordan kan lærere inddrage og anvende ipaden i undervisningen i forhold til børn med særlige udfordringer?

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus Sprogpakkens 6-dages kursus Introduktion og præsentation 1. dag 1 Introduktion og præsentation Velkomst Præsentation af deltagerne Praktiske informationer om kurset Evaluering Sprogpakkens baggrund 6-dages

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus

Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus FRA FÆLLES MÅL Kompetenceområde: Kommunikation og it/ fremstilling - frit formuleret Vidensmål:

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder. Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

FAGRETNINGER ERHVERVSUDDANNELSERNE. Erhvervsskolen Nordsjælland. Esnord.dk. for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10.

FAGRETNINGER ERHVERVSUDDANNELSERNE. Erhvervsskolen Nordsjælland. Esnord.dk. for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10. Etablering og udvikling Erhvervsskolen Nordsjælland FAGRETNINGER PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10. klasse Esnord.dk Erhvervsskolen Nordsjælland EUD EUX HHX

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Materialer Læringsmål Lærerroller, arbejdsformer og organisering. Robinsonade som genre. Kendskab til interaktion i Minecraft via Den mystiske ø

Materialer Læringsmål Lærerroller, arbejdsformer og organisering. Robinsonade som genre. Kendskab til interaktion i Minecraft via Den mystiske ø 4. Lektionsoversigt Fasebeskrivelse og varighed Materialer Læringsmål Lærerroller, arbejdsformer og organisering Faglige begreber og faglige tilgange A) OPSTART 2 lektioner Fælles introduktion til storyline

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Gruppe: 2 Hold: MulB Årgang 2013 Lærere: Merete Geldermann Lützen & Jesper Hinchely

Gruppe: 2 Hold: MulB Årgang 2013 Lærere: Merete Geldermann Lützen & Jesper Hinchely Bannerpage: http://spicegirls.creativefolder.dk/bannerpage/ Landingpage: http://spicegirls.creativefolder.dk/ René Skovgaard Andersen cph-ra73@cphbusiness.dk Stig Hamborg Nielsen cph-sn9@cphbusiness.dk

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT Bestående af Tydelig læring i kombination med Digital forankring

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

Aktivitetshjulet en model for aktivitetsinddragelse i matematikundervisningen

Aktivitetshjulet en model for aktivitetsinddragelse i matematikundervisningen Aktivitetshjulet en model for aktivitetsinddragelse i matematikundervisningen Aktivitet er et ord, som optræder 62 gange i Fælles Mål 2009 Matematik. Der er megen fokus på at elever skal være aktive og

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Indledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4

Indledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4 Indhold Indledning og baggrund... 2 Mission... 2 Vision... 3 It i den pædagogiske praksis... 3 It i arbejdet med inklusion... 4 It i arbejdet med: At lære at lære... 4 It i dokumentationsarbejdet... 5

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Horsens Statsskole Studentervænget 2 8700 Horsens Videregående uddannelse: Maskin-ingeniør uddannnelsen v/ Inge Lundrup Chr. M. Østergaards

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Kompetenceprofil og udviklingsplan

Kompetenceprofil og udviklingsplan profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

It didaktik i filosofi

It didaktik i filosofi It didaktik i filosofi Fagdidaktisk kursus i filosofi, tirsdag den 26. november 2013 Plan for oplægget: Generelle it-didaktiske betragtninger IT og filosofi Film om videnskabsteori Hjemmeside om politisk

Læs mere

LEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING

LEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING Herning HF & VUC LEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING Ideer til lektieinkluderende undervisning Stine Aaen Dürr Idéer og øvelser Læsestrategier Formålet med læsestrategierne er at variere læsestrategierne og

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Afprøvning og evaluering af virtuelt valgfag I uge 16 2015 blev der afviklet valgfaget Udsatte borgere for SOSU Trin 1 elever på Randers Social- og Sundhedsskole.

Læs mere

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet. Idéer til brug af JobSpor på kurser for ledige JobSpor er meget velegnet til arbejdsmarkedsorienterede afklaringskurser for ledige. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i kurset Motivation Afklaring - Planlægning

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Det digitale skolebibliotek

Det digitale skolebibliotek Det digitale skolebibliotek digibib.dk er fyldt med råstof digibib.dk er en stor samling materialer til din undervisning. Flere tusinde artikler, fotos og tegninger er klar til brug sammen med flere af

Læs mere

Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen

Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen På Dyssegårdsskolen er lektier en integreret del af undervisningen og bidrager til den samlede læring. Den enkelte lærer vurderer, hvilke lektier og hvilken mængde af

Læs mere

Auto Teknisk Center. Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb:

Auto Teknisk Center. Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb: Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb: 1 Hovedforløb: 2 Opfølgnings/handlingsplan: Opfølgning og evaluering på sidste års

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Formål med forløbet. Struktur

Formål med forløbet. Struktur Formål med forløbet Projektet Trivsel og Bevægelse i Skolen skal øge børns motivation for og glæde ved bevægelse for på den måde at styrke deres fysiske selvopfattelse og generelle trivsel. Rigtig mange

Læs mere

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK Sommeruni 2015 Louise Falkenberg og Eva Rønn UCC PRÆSENTATION Eva Rønn, UCC, er@ucc.dk Louise Falkenberg, UCC, lofa@ucc.dk PROGRAM Mandag d. 3/8 Formiddag (kaffepause

Læs mere

Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel

Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, Retningslinjerne for holddannelse på Finderuphøj Skole har til formål at understøtte hvor

Læs mere

Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier

Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier Birgitte Lund Nielsen, Lise Augustesen & Allan Sørensen (2014): Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier

Læs mere

IA Sprog Hejrevej 26, 2 2400 København NV. Virksomhedsplan

IA Sprog Hejrevej 26, 2 2400 København NV. Virksomhedsplan Virksomhedsplan 2013 Om IA Sprog Kursisternes travle liv og internettets muligheder er den cocktail, som tilsammen danner forudsætningen for mange af IA Sprogs nye tiltag i 2013. Hvor 2012 for IA Sprog

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 05/06 Selandia-CEU,

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Lærergruppen prioriterende yderligere 5 spørgsmål som eleverne har svaret på. Spørgsmålene hører under de 2 ovenstående fokuspunkter.

Lærergruppen prioriterende yderligere 5 spørgsmål som eleverne har svaret på. Spørgsmålene hører under de 2 ovenstående fokuspunkter. Produktions og udvikling, strøm, styring og it Handlingsplan for elevtrivselsundersøgelsen 2010. Denne handlingsplan vil følge op på områderapporten fra Ennova, fremstillet på baggrund af ETU tilfredshedsundersøgelsen

Læs mere

Erhvervsfaglig differentiering. V/ Jan Bisgaard PhD-stipendiat, Lektor og smed

Erhvervsfaglig differentiering. V/ Jan Bisgaard PhD-stipendiat, Lektor og smed Erhvervsfaglig differentiering V/ Jan Bisgaard PhD-stipendiat, Lektor og smed Definition af differentiering på SOSU C Differentiering er en måde at tilrettelægge undervisning på, således at elevernes ressourcer

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til Grundforløbets 2. del SOSU

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til Grundforløbets 2. del SOSU Silkeborg den 05.11.2015 Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til Grundforløbets 2. del SOSU Vejledende uddannelsestid 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven

Læs mere

Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole

Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole Den Digitale Erhvervsskole løfter udfordringer og imødekommer uddannelsespolitiske målsætninger ved at integrere it-værktøjer i undervisningspraksis på de erhvervsrettede

Læs mere