! 1. PRÆVENTIV KARIDOLOGI RISIKOSTRATIFICERING - SCORE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "! 1. PRÆVENTIV KARIDOLOGI RISIKOSTRATIFICERING - SCORE"

Transkript

1 KARDIOLOGI 1. PRÆVENTIV KARIDOLOGI RISIKOSTRATIFICERING - SCORE METODE (Se noter på absalon) SCORE : Systematic Coronary Risk Evaluation Udviklet på baggrund af MONICA-studierne ( Monitoring Trends and Determinants in Cardiovascular Heart Disease ) Mhp at opspore patienter med eksisterende IHS eller høj-risiko pt. Angiver 10-års mortalitet forårsaget af CVD I Danmark anvendes Low risk diagrammet FAKTORER DER INDGÅR I SCORE VURDERING - INDSÆT FIGUR Sex Cholesterol Old (alder) Rygning Elevated systolic bloodpressure GRADERING IFM 10-ÅRS RISIKO FOR KARDIOVASKULÆR DØD LAV risiko < 5% HØJ risiko > 5% Uanset hvas scoren ender på er risikoen > 5% ved følgende sygdomme: DM, kendt ISH samt markant forhøjet enkeltfaktorer BEHANDLINGSGRÆNSER < 5% 10-års risiko for fatal hjertesygdom (<20% risiko for ISH): Livstilsændring. Overvej medikamental profylakse > 5% 10 års risiko for fatal hjertesydom (>20% risiko for ISH): Livstilsændringer + Medikamental profylakse

2 LIVSTILSINTERVENTION KRAM Kost Rygestop Halverer risiko for ISH og reducerer mortaliteten med 66% efter 1-3 års rygeophør Alkoholabstinens Hvis alkoholoverforbrug Motion Reducerer risiko for ISH med 66% Fysisk aktivitet i ungdomsårene beskytter IKKE senere i livet: Skal holdes vedlige med 30 min x 2-3/uge med puls på 50-70% af maks ( Netop kunne tale) NB Motion kontraindiceret ved hviledyspnø/hvileangina (Svarende til NYHA- IV)

3 2. FYSIOLOGI

4 3. OBJ US/ BILLEDDIAGNOSTIK / KLINISK FYSIOLOGI ST.C - STETHOSCOPIA CORDIS INSPEKTION Form (Vousssure (fremhvælving af præcordiale)) Ar (tidligere operation) Pacemaker PALPATION Flad hånd: anslag mod brystkassen (impectus/ictus (hjertespidsstødet)) Perifer puls i a. radialis AUSKULTATION STETOSKOPI-STEDER 1. aortasted IC2 til hø. for sternum Aortastenose: AS Pulmonalstedet IC2 til ve. for sternum Pulmonalstenose/insuff: PS/PI 2. aortasted IC3 til ve. for sternum Aortainsuff: AI Apex IC4-5 i ve. MCL Mitralinsuff/stenose: MI/MS Carotider Udstråling ved AS Apex Udstråling ved MI Proc. xiphoideus Proc. xiphoideus Mislyde i tricuspidalklappen BESKRIVELSE 1. Hjertelyde 2. Regelmæssighed Regelmæssig/uregelmæssig 3. Frekvens Bradykardi, takykardi Hjerte ift. a. radialis. Perifer puls mærkes i systolen, dvs. mellem lup og dup) 4. Mislyde Ekstraslag, pulsdeficit, klik, perikardiele gnidninslyde 5. Styrke Grad Karakter Højfrekvent = Blæsende: AI, MI Mellemfrekvent = Ru: AS og PS 7. Placering i cyklus Systolisk: AS, MI Diastolisk: AI, MS 8. Formen Systolisk crescendo/descescendo (AS) Diastolisk decrescendo (AI) Holosystolisk (MI) 9. Punctum maximum Hvor høres lyden bedst? 10. Projektion Carotider, ve. aksil

5 GRAD AF MISLYD Grad 1: Kan lige høres i stille lokale Grad 2: Svag Grad 3: Kan tydelig høres med stetoskopi Grad 4: Kraftig mislyd Grad 5: Meget kraftig mislyd som kan høres over hele prækordiet Grad 6: Mislyden kan høres UDEN stetoskopi GODE VENDINGER: Regelmæssig aktion lig PP. Ingen hørbare mislyde. Aortastenose: Regelmæssig aktion lig PP. Der høres en mellemfrevent ru, kraftig systolisk mislyd grad 3-4 maks over 1. aortasted med udstråling til carotiderne. Mislyden har karakter af crescendo/decrescendo MISLYDE Se nedenstående noter ang. klapsygdomme PULSVARIANTER PULSUS PARVUS (CAROTIS) Pulsen har en LILLE SYSTOLISK amplitude (AS) PULSUS TARDUS (CAROTIS) Pulsen er LANGSOMT STIGENDE (AS) PULSUS CELER (CAROTIS) Pulsen er abrubt stigende og faldende (AI) PULSUS MAGNUS Pulsen har HØJ amplitude (AI) PULSUS PARADOXUS Fald i sbt på >10mmHg ved inspiration (Patognomonisk for hjertetamponade) PULSUS ALTERNANS Regelmæssig puls for slagene føles vekslende svage og kraftige (Svære hjerteinsuff) ARRHYTHMIA PERPETUA = Den evige arytmi Helt uregelmæssig rytme (AFLI + Evt. pulsdeficit)

6 RGT AF THORAX EKKOKARDIOGRAFI NICE TO KNOW 1. EF 2. Klapforhold 3. Pulmonaltryk 4. Dilatation 5. Vægtykkelse 6. Tromber 7. Perikardieeksudat GENERELT - FORELÆSNING AMI: Dilatation af ve. ventrikel. Lille hø. ventrikel LE: Dilatation af hø. ventrikel. Lille ve. ventrikel Tamponade: Lille hjerte

7 TRANSTHORAKAL EKKO (TTE = OVERFLADEEKKO) RUTINEUNDERSØGELSE 1. Bestemmelse af EF (Normalt >60%). Bestemmes ved subjektiv vurdering ( Eye-balling eller Simpsons metode) 2. Undersøgelse af klapperne (2D) 3. Registering af trykket i a. pulmonalis (Bernoulli-princippet) 4. Kammerdimensioner og vægtykkelser 5. Fokus på den konkrete kliniske problemstilling (Klapproblematik, aneurisme mm.) INDIKATIONER De fleste kardielle sygdomme 1. Iskæmisk hjertesygdom 2. Nyopdaget mislyd 3. Uafklaret dyspnø, HI, brystsmerter 4. Feber (Endokarditis) eller emboli af mulig kardiel oprindelse 5. Efter AMI til vurdering af VV s pumpefunktion STANDARDPROJEKTIONER VED TTE Tr1 = Parasternalt: Længde og tværsnit (HV, VA, VV, aorta) Tr2: = Apikalt: 4-kammer (Venstre ses til højre) LUNGEDÆKKE MED KOMPROMITTERING AF US 1. KOL med store lunger 2. Adipositas TRANSOESOPHAGEAL (TEE) INDIKATIONER Mistanke om flg: 2. Endokarditis 3. Aortadissektion (TTE er IKKE god til dette) 4. Protoseklapdysfunktion 2. Forud for DC-konvertering/RFA pga AFLI Udelukkelse af tromber i VA kan erstatte AK-behandling i 4 uger forud for DC/RFA 3. PeriOP F.eks. efter klapplastik 4. Utilstrækkelig TTE 1. Non-diagnostisk 2. Lungedække (KOL, adipositas)

8 ARBEJDS-EKG Procedure Optagelse af EKG under arbejde på f.eks. kondicykel Arbjeder op til en given grænse Indikation 1. Diagnostisk af iskæmisk hjertesygdom (SAP) 2. Diagnostisk af artymi 3. Prognostisk POSTAKS 4. Vurdering af behandling 4. Psykologisk efter diagnose EKG forandringer ved AKS 1 mm ST-depression ved arbejde ST-elevation er ikke patologisk Fordel 1. Billig 2. Stærkt prognostisk redskab Ulemper 1. Begrænset til pt kan cykle 2. Ej egnet ved betydelige EKG forandringer i hvile KAG (KORONAR-ANGIOGRAFI) 3. Ringe info om lokalisationen Procedure Kontrast via kateter i hjertet (Aorta via a. femoralis) Rgt AngiografI: Arterier og vener AteriografI: Arterier Signifikant stenose >50% forsnævring af kar Signifikant stigning i flow Fordel 1. Præcis lokalisering af stenosen Ulempe 1. Invasiv 2. Stråledosis 3. Risiko for blødning Komplikationer 1. Blødning/infektion ved indstiksstedet 2. Allergisk reaktion 3. Emboli (AMI, apopleksi) 4. Arytmi

9 KORONAR CT (HJERTE CT) Procedure Indgift af kontrast i.v. Snit ved slut diastole (Hjertet i optimal hviletilstand) Snit af stenose Måling af stenose og flow Konklusion Calciumscore: Hvor meget Ca er der i koronarkarene. Angiver risiko for overlevelse Fordel 1. Præcis lokalisering af stenose 2. Non-invasiv (ifm KAG) - Dog stadig kontrastindgift Ulempe 1. IV betablokker da pulsen ikke må være for høj 2. Folk skal ligge i 10 min, holde vejret i 10 sek MYOKARDIESKINTIGRAFI (MPS: MYOKARDIE-PERFUSIONS-SKINTIGRAFI) Indikation 1. Uafklartet diagnose og middelrisiko for koronarsygdom 2. Pt. med EKG-forandringer som gør iskæmitolkning usikker 3. Kontrol efter koronar intervention/revaskularisering Procedure 99-Tc-Sestamibi (binder til mitochondrier særligt i hjertet) Måles ved gamma kamera Kombineres ofte med arbejdstest Hvis normal behøves hvileskintigrafi IKKE Kunstig arbejdstest (farmaka) Adenosin: Vasodilaterende Kunstig belastning af hjertet Konklusion 1. Normal 2. Irreversibel iskæmi (Nedsat perfusion i hvile og ved belastning) 3. Reversibel iskæmi (KUN nedsat perfusion ved belastning) Fordel 1.Tæt på patofysiologi 2. Stærk prognostisk værdi Ulempe 1. LIlle information om lokalisation af stenose

10 PET (POSITRON-EMISSIONS-TOMOGRAFI) Definition Billede af glucosemetabolismen Formål Positon Position rammer en elekton og afgiver energi i form af en foton Energien afgives i vinkelret på 180 grader Procedure Fluor-18-deoxyglucose (FDG) Konklusion Mismatch mellem ammonium og FDG perfusion Ved mismatch er der mulighed for revaskulisering (Myokardiet er i hvile-tilstand og kan reperfunderes ved by-pass) Ny PET tracer 82Rb (Rubinium) Godt fordi stoffet har en kort halveringstid Ulemper 1. Lille information om lokalisation af stenose HOLTER Dvs. der kan gives større dosis, dvs. flere henfald per sek, dvs. et bedre billede Monitorering af EKG kontinuerligt over f.eks. 24 timer vha et bærbart udstyr EVENT KORT Påvisning af iskæmi og arytmi Funktion Kort som pt. lægger på brystet ved symptomer Ulempe Kun ved symptomatisk artymi IMPLANTERBAR LOOP RECORDER Kan ikke bruges ved synkope Funktion Ingen elektroder. Ingen rgt Loop recorder med to poler indopereres under huden Ved symptomer lægges device over recorder Indikation Arytmier der kommer med lange anfaldsintervaller

11 UL-SCANNING (KARKIRUGI) Selve billeddannelse sker vha real-time B-modescanning (Viser karret morfologi og omgivende væv) Duplex B-mode med Doppler Flowkurve der viser flowhastighed Triplex Duplex med farve-doppler Vha farve vises blodets flowretning Rød: Imod probe DOPPLERTRYKMÅLING - ABI Blå: Væk fra probe PROCEDURE Pt. skal afslappes initielt Armtryk: Måles vha UL-Dopplerprobe med højtaler Giver systoliske tryk Mål tryk på begge arme Højeste systolisk bruges som reference Ankeltryk: Manchet lokaliseres over ankel Må systolisk tryk i a. dorsalis pedis og a. tibialis posterior BEGRÆNSNINGER/FEJLKILDER Kan måle ned til 50 mmhg DM, prednisolonbehandling mm Fibrotiske arterier Falsk forhøjede ankeltryk INDEKS Gennemsnitlige ankeltryk/højeste armtryk Ankeltryk normalt: mmhg højere end armtrykket GRÆNSEVÆRDIER Normalt: 1,10 TÅTRYK Patologisk: < 0,90 I DK anvendes Strain-gaugeteknikken Kræver laboratorium med særligt udstyr og specialuddannede teknikere

12 4. KIRUGISK BEHANDLING AF AKS EUROSCORE ( European Score for Cardiac Operative Risk Evaluation ) Formål Ud fra risikofaktorer beregnes operationsmortaliteten Patient risikofaktorer 1. Alder 2. Kvinde 3. Lungesygdom 4. Perifer aterosklerose (Claudicatio intermittens, carotisstenose) 5. Cerebralt (Tidl. apopleksi eller TCI (Transitorisk cerebral iskæmi)) 6. Tidl. hjertekirurgi 7. Kreatinin >200 um 8. Aktiv endokarditis 9. Kritisk præop tilstand (Hjertestop, VT, VF mm) Kardielle risikofaktorer 1. Ustabil AP 2. Tidl. AKS 3. VV dysfunktion (EF <45%) 4. Pulmonal hypertension (PA >60 mmhg) Operations-risikofaktorer 1. Akut OP 2. Behov for anden OP end CABG PCI - PERKUTAN CORONARY INTERVENTION 3. Behov for kirurgi i aorta INDIKATION 1. 1-karsygdom 2. 2-karsygdom (Hvis tilgængelig for PCI) 3. Evt. 3 karsygdom (Hvis tilgængelig for PCI) Procedure 1. Kateter føres gennem aorta via a. femoralis til koronarkarrene 2. Ballon med stent omkring føres ned gennem hul ved siden af trombe 3. Ballon udvides sammen med stent til passende størrelse 4. Ballonen gøres lille og udtages Kontraindikation Kan ikke udføres hvis tromben er fuldstændig solid

13 CABG - CARONARY ARTERY BYPASS GRAFTING = BY-PASS Indikation 1. 3-karsygdom 2. 3-karsygdom + komorbidtet (F.eks. DM2) 3. Hovedstammestenose MULIGHEDER 90%: Hjertelungemaskine + Cardioplegi: Bevidst inducering af hjertestop med kaliuminfusion i hjertet (Kan ligge stille i op til 4 timer) 10%: OPCAB: CABG UDEN hjertelungemaskine (Off-pump). Ved f.eks. svær aterosklerose i ascendens ( Glasaorta ) hvor klemmen skal sidde GRAFTS LIMA til LAD: Left Internal Mammarian Artery = A. thoracica interna Vener til resten: V. saphena magna. Sjældent a. radialis (HUSK Allens test). Venerne holder markant dårligere end arterierne (50% af vener og 10% af arterier er okkluderede efter 10 år) PROCEDURE Universel anæstesi Median sternotomi Perikardiet åbnes >400 sek ACT (Heparinsiering) Hjertelungemaskine tilkobles med kateter i HA til drænage og blod returneres til aorta asc. Aorta afklemmes Kardioplegi (Hjertelammer): Gives hver 20. min - Kalium Hjertestop i diastolen (Koldt blod med K: Dvs. hjertet nedkøles ligeledes til 10 grader) Kar åbnes Bypass Indsættes Kalium skylles ud Hjertelungemaskine frakobles Hjertet lukkes Protaminisering og hæmostase 2 dræn anlægges Sternum lukkes med ståltråd Godt BT Pt vækkes På afd efter OP Tager ofte 2 timer Ofte sygemeldt 2-3 mdr postop

14 TERTIÆR PROFYLAKSE Se AKS noter KOMPLIKATIONER TIL BEHANDLING (Ethvert kardielt indgreb) 1. Mortalitet (1-3%) 2. AFLI (20-30%): Behandling: Amiodaron (Gives visse steder profylaktisk) grad AV-blok 4. Perikardietamponade 5. HI 5. Peroprativt AMI 6. Restenosering 7. Neurologisk skade (Apopleksi 2-3%, Diffus forbigående cerebral påvirkning 40-50%) 8. Atelektase, pneumoni, pneumothorax, hæmothorax (10-20%) 8. Nyreinsuff. 10. Tarmsiskæmi, paralytisk ileus 11. Blødning 12. Infektion 13. Sepsis 14. Hypotension 5. KIRURGISK BEHANDLING AF AS NB Sjældent DVT og LE pga hepariniseringen KLAPSUBSTITUTION PATOFYSIOLOGISKE UDVIKLING AF AS - Uden operation vil gradienten over aortaostiet tiltage, venstre ventrikel kompenserer med tiltagende hypertrofi, men over måneder til år begynder venstre ventrikel at svigte og dilatere grundet trykbelastningen med tiltagende fibrose af myokardiet. - I takt med ventrikeldilatationen ses ofte sekundær mitralinsufficiens (med tiltagende dyspnø) og gradienten over aortaostiet kan begynde at falde. - Minutvolumen begynder at falde og patienterne får først nærsynkoper, senere regulære synkoper og angina pectoris grundet nedsat koronarperfusion. - Efter en synkope/dilateret ve. ventrikel er mortaliteten 50% efter 1-2 år - NYHA 3 4: 1 års mortalitet %.

15 PROCEDURE Universel anæstesi Median sternotomi Perikardiet åbnes >400 sek ACT (Heparinsiering) Hjertelungemaskine tilkobles med kateter i HA til drænage og blod returneres til aorta asc. Aorta afklemmes Kardioplegi (Hjertelammer): Gives hver 20. min - Kalium Hjertestop i diastolen (Koldt blod med K: Dvs. hjertet nedkøles ligeledes til 10 grader) Aorta åbnes et par cm over klappen Klappen fjernes Annulus oprenses Nye klap implanteres Aorta lukkes Kalium skylles ud Hjertet lukkes Hjertelungemaskine frakobles Protaminisering og hæmostase 2 dræn anlægges + elektroder Sternum lukkes med ståltråd POST OP Intensiv afd Sederet i respirator i 3-6 timer Blødning aftaget, tryk og rytmestabil, normale gastal Pt. vækkes Monitorering med EKG, BT, CVP (Central venetryk), sat Dagen efter OP: Sengeafsnit Mobilisering + Dræn fjernes INDEN UDSKRIVELSE Udskrives omkring 6-8. dag Kontrol med TXR, EKKO, kardiologisk tilsyn KONTROL EFTER 1 MDR EKG, TXR, EKKO KONTROL Af AK-behandling Instruering af eliminering af risikofaktorer for aterosklerose (Hypertension, Rygning, hypercholesterolæmi, DM) TANDLÆGEPROFYLAKSE Endokarditprofylakse

16 5. EPIDEMIOLOGI HJERTEEPIDEMIOLOGI MONICA-studiet (Monitoring of Trends and Determinants of Cardiovascular Disease) Prævalens af iskæmisk hjertesygdom i DK 1. Faldende tendens pga. ændret livstil og bedre behandling 2. Frygter kommende stigende tendens pga. øget forekomst af DM

17 6. PATOLOGI ATEROSKLEROSE Generelt Arteriosklerose: 1. Aterososklerose 2. Ateriololsklereose = Småkarsydomdom. Særlig ved hypertension, DM 3. Mønckebergs media sklerose = Forkalkninger i tunica media. Særligt hos DM Definition Kronisk systemsygdom Lokalisation Aorta koronarkar, karotider, iliaca, femoralkar Patogenese Aflejring af cholesterol (LDL) i lamina intima Endothel aktivering Inflammation (Monocytter Makrofager) Skumceller = Fatty streaks Glatte muskelceller fra media migrerer til intima Danner fibrøs kappe = Plaque Evt. nekrose af lidpimassen Evt. ruptur men trombose/emboli Dvs. Kompleks interaktion mellem blodelementer Kort beskrivelse 1. Kerne af nekrose og lipid 2. Forkalkning af ældre læsioner 3. Omgivet af inflammatoriske celler og fibrøs kappe Patologi Stabilt plaque: TYK fibrøse kappe hen over lidpidmassen Ustalt plaque: TYND fibrøs kappe hen over lipidmassen Komplikationer 1. AMI 2. Apopleksi 3. Claudicatio intermitens 4. Aneurismer 5. Dissektion Risikofaktorer 1. Hypercholesterolæmi 2. Hypertension 3. Rygning 4. DM

18 ARYTMIER Sygdom Generelt Udredning Behandling Specielt LEDNINGSSYSTEMET Sinusknuden AV-knuden Det Hisske bundt Purkinje fibre FREKVENS FYSIOLOGI Sinus: 70/min AV: 50/min Purkinje fibre: 30/min Såfremt vejen fra en superior styrende enhed er blokeret vil den nedenstående enhed tage over og slå med en lavere erstatningsrytme (= Eskapadeslag) ANTIARYTMETIKA INDDELING FORMÅL KLASSE I Natriumkanalblokkere Udviser usedependency, dvs. øget virkning ved høj HR 2. Frekvensregulering (Kontrol) (Medicin) 1. Konvertering af arytmi Bruges dog SJÆLDENT pga proarytmi I praksis bruges kun Ic: 2 TYPER PROARYTMI Ia: Kinidin Ib: Lidokain 1. TORSADES DE POINTES (TDP) Ic: Flecainid Ses ved klasse III behandling (QTforlængelse: Amiodaron) 1. Forebyggelse og behandling af SVT KLASSE II 2. VT Betablokker (Propranolol, Metoprolol) Ses ved klasse Ic og Ib 1. SVT 2. Forebyggelse og behandling af VT 3. Forbyggelse af VF KLASSE III Kaliumblokker (Amiodaron, Sotalol) = QT-forlængelse 1. Forebyggelse og behandling af VT 2. Forebyggelse og behandling af SVT Reserve-use-dependency, dvs. QT-forlængelse er mest udtalt under bradykardi KLASSE IV Calciumkanalblokker (Verapamil, Diltiazem) 1. Supraventrikulær takykardi frekvensregulering 2. Forebyggelse af SVT DIGOXIN Na/K ATPase blokker ADENOSIN I.v. 6 mg - Manglende effekt: 12 mg INDIKATION: SVT Bryder AVNRT og WPW og afslører den atriale rytme ved AFLI, AFLA og Atriel takykardi VIRKNING: Åbning af K-kanal Kortvarig supression af Ca-afhængige aktionspotentialer Kortvarig blokade af AV-knuden INDIKATIONER 1. EFTER INDIKATIONSOMRÅDE A. FREKVENSREGULERING ABCD (B, C, D primær virkning på AV-knuden) 1. Amiodaron 2. Beta-blokker 3. Ca-antagonister 4. Digoxin B. KONVERTERING 1. Ic: Flecainid (Fortrinsvis effektiv mod takykardi) 2. Amiodaron (Sjældent) 2, EFTER TYPE AF ANTIARYTMETIKA A. AMIODARON a. Konvertering og recidivforebyggelse af SVT b. Recidivforebyggelse af VT C. PROPRANOLOL a. Frekvensregulering af AFLI b. Suppression af benigne VES C. VERAPAMIL, DILTIAZEM a. Frekvensregulering af AFLI b. Konvertering af SVT (IKKE WPW) C. DIGOXIN a. Frekvensregulering af AFLI med samtidig HI, ISH eller ve.sidig hypertrofi B. ADENOSIN a. Konvertering/Diagnosticering af SVT (Kortvarig AV-blok afbryder impulskarusellen)

19 DEFINITION HR >100/min i >3-5 på hinanden flg slag INDDELING 1. Varighed <30 sek: NON-sustained takykardi 2. Varighed >30 sek: Sustained takykardi 3 OVERORDNEDE MEKANISMER FOR TAKYKARDI TAKYKARDI 1. ØGET AUTOMATICITET Gentagne spontane depolariseringer fra ektopisk fokus 2. RE-ENTRY HYPPIGST Se forklaring under AVNRT 3. EFTERPOLARISERING Dvs. sekundære depolariseringer som opstår fra inkomplet repolariseret cellemembran GENERELLE SYMPTOMER 1. Træthed 2. Dyspnø 3. Palpitationer SYMPTOMER VED HR > /MIN 1. Angina pectoris 2. Oppression (Ubehag spænding eller trykken i brystet) 3. Hjerteinsuff Dyspnø (Pga. lungestase) 4. Synkope (Hos p. med IHS eller klapfejl) 5. Varmefornemmelse BRADYKARDI DEFINTION HR < 50/min SYMPTOMER 1. Palpitationer 2. Svimmelhed Nær-synkope Synkope (Ved anfald) 3. Træthed (Ved KRONISK bradyarytmi) 4. HI (Ved KRONISK bradyarytmi)

20 SUPRAVENTRIKULÆR TAKYKARDI SVT DEFINITION SMALLE QRS Tilstande med takykardi forårsaget reentry-fænomener, enten lokaliseret i atriet (AFLI), omkring AV-knuden (AVNRT) eller som makro-re-entry inddragelse både i atrier og ventrikler (WPW) KLASSISK INDDELING 1. ALFI 2. AFLA 3. WPW 4. AVNRT 5. Atrial takykardi: Fokal (FAT) og multifokal (MAT) NB Flg. er normalt forekommende og derfor ikke henregnes til SVT: 1. Sinustakykardi: Fysiologisk. EKG: Normalt med frekvens >100/min 2. Supraventrikulær ekstrasystole (SVES): Benignt normalfænomen ALTERNATIV INDDELING 1. AV-KNUDE AFHÆNGIGHED AFHÆNGIG: AVNRT og WPW Impulscirklen går gn AV-knuden og kan brydes med adenosin UAFHÆNGIG: ALFI, AFLA, atrial takykardi 2. REGELMÆSSIGHED REGELMÆSSIG: AFLA, AVNRT, WPW, FAT UREGELMÆSSIG: AFLI, atrial takykardi, MAT DEBUT 1. Ældre: AFLI, AFLA, 2. Yngre: AVNRT, WPW SYMPTOMER 1. Anfaldsvise abrupt indsættende palpitationer varende min timer 2. Evt. dyspnø, trykken for brystet, mathed (Modsat 2. og 3. grads AV-blok der i højere grad er ledsaget af svimmelhed og synkope) 3. AFLI kan dog også sjældent medføre nærsynkoper/synkoper EKG 1. Smalle QRS: <3 små tern Dog ikke ved antidrom WPW eller SVT med persiterende grenblok 2. Evt. aberrant overledning (Det fænomen af SV impuls kommer så tidligt at dele af grenbundterne er refraktære efter det foregående slag, hvorfor der kommer grenbloksmønster (Abarrans) med brede QRS) 3. I.v. adenosin: - Bryder AVNRT og WPW (Begge AV afhængige) - Diagnosticerer AFLI, AFLA og atrial takykardi (Forbigående AV-blok der afslører den atriale rytme) ANFALDSBRYDENDE BEHANDLING 1. AFLI, ALFA, Atriel takykardi: DC-konvertering 2. AVNRT og WPW: Adenosin er 1. valg Evt. forudgået af forsøg med vagusstimulation (Valsalvamanøvre, carotismassage) ANFALDSFOREBYGGENDE BEHANDLING (EVT. INDTIL RFA) A. Amiodaron B. Beta-blokker C. Evt. Verapamil (Kontraindikation: WPW) D. Digoxin KURATIV BEHANDLING Radiofrekvensablation (RFA) Kan anvendes til alle 5 SVT er NB Tilstandene er BENIGNE (Ej forbundet med risiko for progression til VF) ved undtagelse af AFLA med 1:1-overledning og præexciteret AFLI ved WPW Ved atrial takykardi er kun RFA effektivt behandlingsmæssigt

21 ATRIEFLIMMER AFLI SYNONYM Atrial fibrillation DEFINTION SVT med hurtig UREGELMÆSSIG, hvirvelstrømsagtig aktivering af atrierne som fører til atrial dysfunktion i form af ophævet kontraktil funktion Dvs. ukoordinerede atriale depolariseringerne (Reentry eller automacitet) Atrial dysfunktion NB Atrialfrekvens /min Ventrikelfrekvens 150/min pga funktionel blokade i AV-knuden FOREKOMST Hyppigste behandlingskrævende takyarytmi: / år i DK 15% af alle kardiovaskulære indlæggelser/år <60 år: 1% >80 år: 8% KLASSIFKATION Inddeles i 5 grupper 1. 1 GANGSTILFÆLDE 2. PAROKSYSTISK > 2 tilfælde. SELVLIMITERENDE inden for 7 dage. Ser ofte normalt ud inden for 24 timer 3. PERSISTERENDE > 2 tilfælde. IKKE-selvlimiterende inden for 7 dage 4. LANGVARIG PERSISTERENDE Persisterende > 1 år. Forsat muligt at konvertere 5. PERMANENT Ej muligt at konvertere Fekvenskontrolerende behandling ÆTIOLOGI 1. PRIMÆR (IDIOPATISK) (10%) 2. SEKUNDÆR (90%) KARDIELLE 1. Vigtigste: IHS og HI 2. Herefter: Myokarditis, kardiomyopati, mitralklapsygdomme, perikarditis, cor pulmonale, arytmier (AVNRT, WPW), Sinusknudedysfunktion) A. NON-KARDIELLE ABCDEFGH 1. Adipositas/Alkohol 2. Hypertension (En af de hyppigste årsager) Hypertrofi af VV Diastolisk dysfunktion af VV Backward failure Dilatation af VA Strækning af muskelfingre der strækker sig ud i lungevenerne Muskelfingrene bliver mere excitabile AFLI) 3. Cor pulmonale (Pga. KOL, LE) 4. DM 5. Efter almen kirurgi 6. Feber 7. Gispen efter vejret = Søvnapnø 8. Hyperthyroidisme PATOFYSIOLOGI Ufuldstændigt klarlagt. Bl.a. fibrose, VV dysfunktion og dilaterede atrier. Der ses enten: 1. ØGET AUTOMATICITET Et/flere fyrende foci 2. RE-ENTRY I MULTIPLE IMPULSKREDSE Funktielle barriere vs anatomiske barriere ved AFLA 3. MUSKEL-FINGRE-TEORI Se ovenstående ANAMNESE 1. SYMPTOMER Træthed, dyspnø, palpitationer EHRA-SCORE: SYMPTOMKLASSIFICERING I: Ingen symptomer II: Milde symptomer III: Betydende symptomer IV: Svære symptomer 2. VARIGHED 3. HYPPIGHED 4. UDLØSENDE FAKTORER 5. TIDL. SYGDOMME Hjertekarsygdomme 6. CHA2DS2VASC SCORE Tromboemboli-risiko 7. HAS-BLED SCORE Blødningsrisiko OBJ ST.C. UREGELMÆSSIG HJERTERYTME ( Arhythmias perpetua = Den evige arytmi ) HR Med/uden pulsdeficit (Mangler puls ved nogen af QRSkomplekserne) PARAKLINIK 1. AFLI RELATERET A. EKG 1. Flimrende UREGELMÆSSIG baseline 2. Frekvens: 150/min UREGELMÆSSIG 3. P-takker ej synlige (Ej sinusrytme) 4. Smalle QRS (SVT) 5. Ashman-fænomenet = Abarrant overledning: SV impuls kommer på tidligt at dele af grenbundterne er refraktære efter det foregående slag, hvorfor der kommer grenbloksmønster (Abarrans) med brede QRS 2. TILGRUNDLIGGENDE REVERSIBLE ÅRSAGER OG KOBORBIDITET 1. BLODPR Hgb, L+D, CRP Kreatinin, karbamid Na, K ALAT, albumin, BF, bilirubin, INR Lipider BS, HBA1C TSH 2. URINSTIX Nyrepåvirkning pga hypertension 3. EKKO 1. EF: Vurdering af VV pumpefunktion 2. Klapper: Udelukning af af MI 3. Pulmonaltryk 4. Vægtykkelse 5. Udelukning af strukturel hjertesygdom 6. Udelukning af tromber i atrierne (Apopleksi) 4. TXR 5. KAG Evt CT-KAG 6. HOLTER-MONITORERING Hvis paroksystisk AFLI 7. ARBEJDS-EKG Iskæmi 8. SPIROMETRI Hvis indikation herved ved anamnesen KOL/Astma OVERORDNET BEHANDLING 1. Tilgrundliggende årsager elimieres og komorbiditet behandles 2. Konvertering (DC-konvertering eller medikamentel konvertering (Frekvensregulering) 3. Frekvenskontrol 4. AK-behandling (Ud fra CHA2DS2-VASc-Score og HAS-BLED-Score) 5. Kurativ behandling 1. TILGRUNDLIGGENDE ÅRSAGER ELIMINERES OG KOMORBIDITET BEHANDLES Herunder optimeres evt. HI og BT behandling 2. STILLINGTAGEN TIL DC KONVERTERING ELLER MEDICINSK KONVERTERING 1. HÆMODYNAMISK USTABIL ALTID AKUT DC-konvertering Forudgående AK-behandling tilsidesættes CAVE: Beta-blokker ved nedsat VV-funktion CAVE: Verapamil/Diltiazem ved AKUT AFLI 2. HÆMODYNAMISK STABIL A. DC-KONVERTERING AFLI < 48 TIMER: AKUT DC-konvertering AFLI > 48 TIMER ELLER UKENDT VARIGHED: DC-konvertering forudgået af: ugers AK-behandling + Frevensregulerende behandling (Samme farmaka som frekvenskontrol) ELLER 2. Subakut TEE mhp udelukning af tromber i VA (Sparer tid) Herefter AK-behandling i yderligere 3-4 uger B. MEDICINSK KONVERTERING 1. I.v. Flecainid 2. Amiodaron (I sjældne tilfælde) 3. FREKVENSKONTROL INDIKATION > 70 år, irreversibel ætiologi, varighed > 6 mdr, gentagne recidiv af AFLI MULIGHEDER Behandlingsmål: HR i hvile og ved moderat fysisk arbejde 1. BETA-BLOKKER: Raske med højt aktivitesniveau 2. DIGOXIN: Primært ved samtidig HI og lavt aktivitesniveau (Virker IKKE ved aktivitet) 3. VERAPAMIL: Bruges ekstremt sjældent og aldrig akut. Der skal foreligge en EKKO inden opstart, idet pt ikke må være inkompenseret 4. EVT. AMIODARON: Særligt til pt med ISH, HI eller ve. sidig hypertrofi 5. PACEMAKER: Hos behandlingsrefraktær pt 4. STILLINGTAGEN TIL AK-BEHANDLING 1. CHA2DS2-VASc-SCORE: TROMBOEMOBLISK RISIKO C: Congestive heart failure (HI) 1 point H: Hypertension 1 point A2: Alder > 75 år 2 point D: DM 1 point S2: Stroke, TIA, tromboemboli 2 point V: Vaskulær sygdom (AMI, claudicatio) 1 point A: Alder år 1 point Sc: Sex Kvinde: 1 point 1 WARFARIN Undtaget køn 0 INGEN BEHANDLING 2. HAS-BLED-SCORE - BLØDNINGSRISIKO Ved AK-behandling med Warfarin Samlet vurdering af riskofaktorer for blødning (F.eks. Alder, alkohol mm) giver en score der prædikterer blødningsrisikoen 5. KURATIV BEHANDLING A. RADIOFREKVENSABLATION (RFA): F.eks. hvis årsagen er re-entry-takykardi (Isolering af lungevenerne fra VA) B. KIRURGISK BEHANDLING SJÆLDENT - Dog udføres dette hvis der samtidig skal laves anden hjertekirurgi MAZE-PROCEDURE: Endokardielle incisioner i begge atrier i et labyrintlignende mønster DIFF DIAGNOSER VED SYNKOPE 1. WPW 2. Aortastenose 3. Hypertrofisk kardiomyopati 4. Subclavian steel 5. Taky-brady-syndrom KOMPLIKATIONER 1. APOPLEKSI - Pga. tromboemboli ved AFLI varighed >48 timer - Trombedannelse sker særligt i VA s aurikel pga flow - 20% af apopleksier skyldes AFLI 2. HI pga: 1. Atriets bidrag til enddiastolisk volmen (EDV) i ventriklen MV 2. HR og dertilhørende Iltbehov PROGNOSE Det farlige ved AFLI er apopleksi og HI

22 ATRIEFLAGREN AFLA SYNONYM Atrial flutter DEFINITION SVT med REGELMÆSSIG makro-reentrytakykardi i artrierne omkring tricuspidalklappen Atrialfrekvens 300/min Ventrikelfrekvens 150/min pga funktionel blokade i AV-knuden Overledningen er ofte 2:1 DISPOSITIONER 1. AFLI risikofaktorer (Non-kardielle ætiologier) INDDELING 1. TYPISK AFLA NEG F-tak i II og III Counter-clockwise impulskarusel: Dvs. AV-knuden Septum SA-knude områder Tilbage via lateral siden af atriet 2. ATYPISK ALFA POS F-tak i II og III Clock-wise impulskarusel SYMPTOMER Som AFLI - Dog mere UDTALT EKG 1. Flagrende REGELMÆSSIG baseline 2. Frekvens: 150/min 3. Ofte 2:1 overledning (Atriefrekvens: 300/min. Ventrikelfrekvens: 150/min) 4. Savtakkede P-takker (=F-takker) 5. Evt. gives adenosin under EKGovervågning såfremt P- og T-takker er svære at skelne mhp på diagnosticering af AFLA Behandlingen er som ved AFLI - Blot mere AGGRESSIV KONVERTERING Primært DC-konvertering Samme AK-regime som ved AFLI EVT. FREKVENSREGULERING Samme regime som ved AFLI AK-BEHANDLING Samme regime som ved AFLI FOREBYGGELSE RFA: Tilbydes allerede efter 2. tilfælde med AFLA DIFF DIAGNOSE 1. Sinus takykardi: 2:1 overledning er nærmest identisk med sinustakykardi (Fysiologisk) Skelnes vha. i.v. adenosin

23 AV-NODAL REENTRY TAKYKARDI AVNRT DEFINITION SVT med REGELMÆSSIG reentry-takykardi med arytmisubstrat lige omkring AVknuden og reentry i denne og atrievævet i nærheden FOREKOMST Ses hos yngre K:M: 5:1 PATOGENESE TYPISK AVNRT - Klassisk Reentry mekanisme med en hurtig (Lang refraktærperiode) og langsom (Kort refraktærperiode) ledningsvej ( Fast og slow pathway ) - Takykardien udløses af en tidlig SVES som finder fast pathway refraktær og derfor benytter slow pathway - Når impulsen når distale del af slow pathway aktiveres: 1. Det hisske bundt Grenbundter Ventrikler 2. Fast pathway i sin distale del (Er nu atter excitabel) og - Impulsen ledes herfra retrogradt gennem den fast pathway og proksimalt i denne aktiveres: 1. Atrier NEG P-tak og 2. Slow-pathway Herved er impulscirklen etableret ATYPISK AVNRT Impulsen forløber MODSATTE vej EKG 1. Anfaldsvis REGELMÆSSIG SVT 2. Frekvens: /min 3. NEG P-tak skjult i eller lige efter QRSkomplekset i II, III 4. V1 viser ofte rsr mønster (Pga. abarrant overledning) under takykardi, mens sinusrytmen har rs-mønster ANFALDSFOREBYGGENDE - FREKVENSKONTROL 1. Beta-blokker 2. Verapamil 3. Digoxin = Alle med primær virkning på AV-knuden KONVERTERING I.v. adenosin (Blokering af AV-knuden, idet arymtmien er afhængig af denne) KURATIV Kateterablation af slow-pathway

24 WOLF-PARKINSON- WHITE WPW DEFINTION - SVT med forekomst af anfaldsvis takykardi - Uden for anfaldet er der hyppigst brede QRS-komplekser med delta-tak (Tdilig depolarisering af mindre område af ventriklen) = Åben WPW - Dvs. QRS-komplekset begynder umiddelbart ved p-takkens afslutning ( Kort PQ-interval) på et tidspunkt, hvor den normale impuls er på vej igennem AV-knuden for at nå det Hisske bundt - Dvs. en del af ventriklerne aktiveres UDEN OM det normale ledningsbundt PATOFYSIOLOGI Accessorisk hurtigtledende ledningsbundt med præexcitation af ventriklerne ( Delta-tak) Det accesoriske ledningsbundt er tilstede FØR fødslen, men anfaldene ses først senere i livet (40% af 60-årige med WPW) Disse har blot åben WPW mønster = Karakteristisk hvile EKG, men INGEN takykardianfald FOREKOMST 0,1-0,3/1.000 af raske unge EKG UDEN FOR ANFALD (2 FORMER) 1. ÅBEN WPW Delta-tak pga. accesorisk ledningsbundt der præexciterer ventriklerne Kan medføre ortodrom, antidrom og præexciteret AFLI 2. SKJULT/INTERMITTERENDE WPW Normalt EKG uden for anfald, dvs. ventriklerne aktiveres af normale vej (Ingen delta-tak) - Kan fremprovokeres af i.v. adenosin Ved anfald af ortodrom takykardi (Skjult WPW kan kun lede ortodromt (Atrier Ventrikler)) UNDER DEN ANFALDSVISE TAKYKARDI (3 FORMER) 1. ORTODROM REENTRY TAKYKARDI (80%) Retrograd (Opadgående) excitation gennem det accessoriske ledningsbundt SMALLE QRS pga aktivering af ventriklerne via AV-knuden NEG P-tak i II, III, avf EFTER QRS-komplekset 2. ANTIDROM REENTRY TAKYKARDI (15-20%) Antegrad (Nedadgående) excitation Modsat ortodrom ses delta-tak uden for anfald BREDE QRS pga aktivering af ventriklerne aktiveres via det accesoriske ledningsbundt NB Det er således kun antidrom renetry takykardi der er diff. diagnose til brede QRS (Sammen med grenblok, aberrans og ventrikulær takykardi) 3. PRÆEXCITERET AFLI (= PSEUDO-VT) = ANFALD 1. HÆMNING Vagusmanøvre 2. KONVERTERING 1. Ortodrom og antidrom reentry takykardi: I.v adenosin (Blokering af AV-knuden) 2. Præexciteret AFLI: Klasse Ic: Flecainid UDEN FOR ANFALD - ANFALDSFOREBYGGENDE 1. Ortodrom reentry takykardi: Beta-blokker ELLER Klasse Ic: Flecainid 2. Præexciteret AFLI: Klasse Ic: Flecainid ELLER ablationsbehadnling DIFF DIAGNOSE 1. AV-KNUDE AFHÆNGIG A. AVNRT 2. BREDE QRS: A. Antidrom reentry takykardi B. Grenblok C. Aberrans D. Ventrikulær takykardi LIVSFARLIG AFLI hos WPW pt Ses hos 20-30% af WPW pt. Fører til hurtig overledning til ventriklerne (Kan ligne VT og er livsfarlig) LOKALISERING AF DET ACC. LEDNINGSBUNDT Kan lokaliseres ud fra V1-2 (Hø. sidig afledning) 1. Venstresidig: QRS nettopos i V Højresidig: QRS nettoneg i V Septal: QRS nettoneg i V1 og nettopos i V2

25 ATRIAL TAKYKARDI FAT og MAT DEFINTION SVT arytmisubstrat i atrierne OPDELING 1. FAT: Fokal atrial takykardi REGELMÆSSIG 2. MAT: Multifokal atrial takykardi UREGELMÆSSIG Diff diagnose til AFLI pga uregelmæssighed EKG 1. Ændret udseende af P-takker 2. Frekvens: /min 3. Ofte ses funktionelt AV-blok grad 2

26 DEFINITION STØDBAR RYTME VED HJERTESTOP Monomorf VT REGELMÆSSIG takykardi med BREDE QRS udløst fra ventriklerne (Distalt fra det Hisske bundt) Kan være monomorf eller polymorf (=TdP) med hhv. ensartede og variende udseende af QRS VARIANTER 1. VENTRIKELFLAGREN Hvis QRS og T-segment ikke kan skelnes 2. TORSADES DES POINTES Vis regelmæssighed i amplitudeskift (Modsat VF med uregelmæssig skiftende amplitude og frekvens) 3. PSEUDO VT Præexciteret AFLI ved WPW + AFLI 4. VENTRIKULÆRE EKSTRASYSOLER EKG 1. REGELMÆSSIG 2. Frekvens: /min (Ofte /min) 3. BREDDE QRS (>3 små tern) 4. RBBB-lignende konfiguration: Taler for VT oprindelse i VV og omvendt AKUT ANFALD KONVERTERING 1. VED BEVIDSTHED Akut 300 mg amiodaron i.v. (Svarende til dosis givet ved hjertestop) 2. VED MANGLENDE EFFEKT Akut DC-konvertering (Defibrillering) 3. BEVIDSTLØSHED (PULSLØS VT) Hjertestopsbehandling FOREBYGGENDE 1. VALG ICD-enhed (Implanterbar Cardioverter Defibrillator) idet disse pt. risikerer at gå i VF/hjertestop 2. VALG Antiarytmetika (Effekt kun delvis forudsigelilg og visse af stofferne har også proarytmisk effekt) DIFF DIAGNOSER 1. SVT med grenblok VENTRIKULÆR TAKYKARDI VT (VES) Almindeligt forekommende, og giver sjældent indikation for udredning INDDELING 1. SUSTAINED: VT >30 sek 2. NON-SUSTAINED: VT <30 sek varighed ÅRSAGER 1. IHS 2. HCM/DCM 3. ARVC (Arytmogen hø. ventrikeldysplasi) 4. Myokarditis 5. Antiarymetika-udløst Klasse Ic Monomorf VT Klasse III TdP SYMPTOMER Varierer i sværhedsgraden fra: 1. Asymptomatisk (Ved non-sustained) 2. Palpitationer, varmefornemmelse, dyspnø, oppression 3. Svimmelhed synkope, shock og hjertestop NB Således symptomer på både SVT og AV-blok Ved sustained VT ses ofte sværeste symptomer

27 DEFINITION Polymorf ventrikulær takykardi Karakteristisk varierende QRS akse med gradvis skiftende positiv og negativ akse (Dvs. QRS aksen vrider sig om den isoelektriske akse) Samtidig regelmæssig vekslende amplitude i QRS-komplekset (Modsat ventrikelflimmer) ÅRSAGER TORSADES DE POINTES TdP Skyldes forlænget QTc-interval 1. Kongenit LQTS 2. Erhvervet LQTS SYMPTOMER Samme som ved VT BEHANDLING I.v magnesium eller overdrive-pacing IKKE amiodaron som til andre VT er (Amiodaron Forænget QT) DEFINTION Forlænget QTc-interval og HØJ risiko for periodevis optræden af Torsades de Pointes fulgt af synkoper Dog ofte selvlimiterende 2 FORMER LANGT QT- SYNDROM LQTS 1. KONGENIT Romano Wards Syndrom: Ionkanal gendefekt. Ses særligt hos unge mænd 2. ERHVERVET 1. Antiarytmetika (Primært Amiodaron men også Sotalol) 2. Elektrolytforstyrrelser (HYPOcalcæmi, HYPOkaliæmi, HYPOmagnesiæmi) 3. Neuroepileptika 4. Antihistamin 5. Erythromycin 6. Diuretika 7. AV-blok mm. BEHANDLING Beta-blokker

28 DEFINITION STØDBAR RYTME MED HJERTESTOP UREGELMÆSSIG ekstrem hurtigt ukoordineret ventrikulær rytme (<350/ min) Grov/fin flimrelinie af BREDE QRS SYMPTOMER Hjertestop (Bevidstløs, repsirationstop, VENTRIKELFLIMMER pulsløs) PATOFYSIOLOGI VF Ofte forudgået af VT Hjertestop Inden for 5-15 sek efter optræder bevidsthedstab Inden for få min. optræder cerebral skade ÆTIOLOGI 1. Sekundært ISH (HYPPIGST) 2. Sekundær til NON-kardiel sygdom: LE, luftvejsobstruktion, forgiftning KLINISK DIAGNOSE EKG Stødbar rytme: VF og VT Ikke-stødbar rytme: Asystoli og PEA (Pulsløs elektrisk aktivitet) HJERTESTOPSBEHANDLING BRADKYKARDI INDDELING 1. Sinusknude bradykardi 2. AV-knude dysfunktion = AV-blok BEHANDLINGSPRINCIPPER 1. AKUT - SYMPTOMATISK A. Atropin (Alternativ isoprenalin-infusion) B. Ekstern (perkutan) pacing (Ved manglende effekt af atropin) 2. SENERE Pacemaker

29 SINUSKNUDE- BRADYKARDI SYNONYM Sinusknude-dysfunktion DEFINTION Fællesbetegnelse for: 1. SINUSBRADYKARDI Regelmæssig sinusrytme <50/min ÆTIOLOGI: Fysiologisk ved søvn og hos veltrænede, behandling med beta-blokker eller Caantagonister 2. SINUSARREST ELLER SINUSATRIALT BLOK Pauser i sinusrytmen pga. manglende impulsdannelse eller blok (Dropped beats) ÆTIOLOGI: Ofte hos ældre pga. degeneration Ofte forekommende sammen med paroksystisk AFLI/AFLA (Taky-bradysyndrom = Syg sinusknude syndrom) 3. SINUS CAROTICUS SYNDROM Arterosklerosebetinget hypersensitivtet i sinus caroticus hos personer > 40 år ANDRE ÅRSAGER (Samme årsager som ved synkope) 1. AS 2. MS 3. HOCM 4. LE 5. AMI 6. HI 7. HYPOthyroidisme 8. Højt intrakranielt tryk SYMPTOMER 1. Træthed 2. Svimmelhed (Evt. ortostatisk) 3. Sortnen for øjne 4. Synkope 5. Taky-brady-syndrom ved samtidig AFLI ST.C. EKG EKKO TELEMETRI HOLTER-MONITORERING EVENT KORT IMPLANTERBAR LOOP-RECORDER Detekterer anfald af sinus arrest (Dropped beats) CAROTIS-MASSAGE Kan afsløre sinus caroticus syndrom VIPPEBORDSTEST Man afsløre maligne vasovagale reaktioner PACEMAKER AAI-R eller DDD-R NB En forudsætning for behandlingen er at der påvises sammenhæng mellem symptomer og sinusarrest/ bradykardi PROGNOSE GOD Skyldes at symphaticusaktiverin g som regel sørger for etablering af erstatningsslag (Eskapadeslag der reder mod asystoli)

30 DEFINITION Delvis (1. eller 2. grads) eller komplet (3. grads) blok for overledningen i AV-knuden Kan være lokaliseret supra (AV-knuden) eller intra (Hisske bundt) eller infra-his (Ledningsgrene) ÅRSAGER INDDELING 1. GRADS AV-BLOK Forlænget overledningstid (>6 små tern) Alle p-takker overledes Er i sig selv IKKE behandlingskrævende 1. INGEN BEHANDLING Asymptomatisk 1. grad blok og Wenckebach behøver INGEN behandling Pacemaker kræver helt særlige karakteristisk symptomer 2. AKUT BEHANDILNG PROGNOSE Afhænger af grad og lokalisation AV-KNUDE DYSFUNKTION AV-BLOK 1. KONGENIT A. Ledsagefænomen til medfødte defekter, f.eks. ASD, VSD og transposition B. In utero rubellainfektion C. Medfødt grundet maternel SLE og SSA-Ro positiv Mb. Sjögren 2. ERHVERVET A. IHS (HYPPIGST) Sekundær til anden hjertesygdom og følger af AKS B. DEGENERATION Af ledningsbundterne som kommer med alderen C. INFLAMMATION/INFEKTION I myokardiet Chagas sygdom (Parasitær sygdom, Prævalens: 18 mio i Sydamerika) Febris rheumatica Endokarditis, myokarditis, Borrelia D. INFILTRATION Amyoloidose, sarkoidose, malignitet E. KIRURGI Operation på hjertet F. FARMAKA Adeonin, overdosierng af digitalis, antiarytmetika, TCA, psykofarmaka G. HYPERKALIÆMI (HYPPIG ÅRSAG) Ofte iatrogent betinget pga. behandling med spironolakton og ACE-hæmmer H. FYSIOLOGISK AV-blok ved SVT SYMPTOMER Afhænger af frekvens 1. GRADS BLOK OG WENCKEBACK Ofte asymptomatisk ØVRIGE 1. Svimmelhed 2. Nær-synkope/Synkope 3. Evt. Adam Stokes anfald 4. Kramper 5. Pludselig død ADAM STOKES ANFALD = Kardiel synkope (Eller nær-synkope) udløst af overgang fra parielt AV-blok (Grad 1-2) til totalt blok (Grad 3) Dvs. synkope pga. lav ventrikulær frekvens ANFALDET Uprovokeret og kortvarig synkope Ingen prodromer (Varsling) og ingen følger efter anfaldet DIAGNOSE EKG der skal vise eller 3. grads blok mellem anfald DIFF. DIAGNOSE Anden kardiel synkope: SA-blok, aortastenose, VT, TdP, WPW, AFLI men kan være tegn på anden hjertesygdom, elektrolytforstyrrelse, diagitalisintoxikation, febris rheumatica En speciel indikation for pacemaker er 1. grad AV blok + RBBB + Ve.sidig fasikelblok (Anterior eller posterior) 2. GRADS AV-BLOK Nogle p-takker overledes IKKE A. MOBITZ TYPE 1 = WENCKEBACK Progression af PR-interval med pludselig udfald af QRS Umiddelbart IKKE behandlingsindikation (Normalt fysiologisk fænomen) B. MOBITZ TYPE 2 Enkeltstående udfald af QRS efter p-tak Indikation for pacemaker hvis symptomer (F.eks. synkope) C. 2:1 AV BLOK Hver 2. p-tak følges IKKE af QRS 3. GRADS AV-BLOK INGEN p-takker overledes Eskapadeslag kan være idioventrikulære (BREDE QRS) eller idionodale (SMAL QRS) Indikation for AKUT pacemaker Indtil da kan behandles med atropin, isoprenalin og transkutan pacing EKG Kig i II og V1 A. Hjertestopsbehandling B. Atropin i refraktære doser (0,5 mg) C. Temporær pacing a. Transkutan (Zoll-pacing) b. Transvenøs (Via pace-kateter) 3. PERMANENT BEHANDLING A. MOBITZ TYPE II + AV-BLOK GRAD 3 Permanent pacemaker (DDD-R, evt. VVI-R) Pga. risiko for progression til asystoli B. AMI/HJERTESTOP OG VED MEDICINOVERDOSERING Afventing mhp reversibilitet af blokket eller indtil temporær pacing kan installeres NB Både symptommæssigt og behandlingsmæssigt skal der trækkes en skarp streg mellem Mobitz type I (Wenckebach) og II

31 HYPERLIPIDÆMI Sygdom Generelt Diagnose Behandling Specielt HYPERLIPIDÆMI KLASSIFIKATION 1. ISOLERET HYPERCHOLESTEROLÆMI LDL > 3mM Total-cholesterol >5mM TAG< 2mM 2. KOMBINERET HYPERLIPIDÆMI LDL > 3mM Total cholesterol > 5mM TAG 2-10 mm 3. SVÆR HYPERTRIGLYCERIDÆMI TAG > 10mM OPDDELING Hver af ovenstående kan være enten: 1. PRIMÆR 80% A. Livsstil (Mættet fedt) B. Genetik (Familiær hyperlipidæmi) 2. SEKUNDÆR 20% A. Medikamenter B. Anden sygdom ( DM, hypothyroidisme) FUND VED PATOLOGISKE CHOLESTEROL- AFLEJRINGER Xantom : Gullig knude i huden pga. fedtaflejring 1. Xantelasmata (Usikre tegn) 2. Arcus seniles cornea (Usikre tegn) 3. Senexantomer (Håndens ekstensorer samt Achillesenen: Ofte identisk med totalcholesterol > 9mM) 4. Eruptive xantomer (Hypertriglyceridæmi) MEDIKAMENTER DER KAN GIVE HYPERLIPIDÆMI 1. Thiazider i høj dosis 2. Beta-blokker uden egen stimulation 3. Systemisk steroid 4. Østrogen 5. Ciclosporin BLODPR - GRÆNSEVÆRDIER 1. LDL <3mM 2. Total-cholesterol <5mM 3. HDL >1mM 4. TAG <2mM INDIKATION FOR BEHANDLING 1. Bygges på risiko for hjertekarsygdom Hvis risikoen for fatal event nu eller ekstrapoleret til 60- års alder er >5%: Både livstils og medikamental behandling 2. Familiær hypercholesterolæmi med total-cholesterol > 8 mm BEHANDLINGSMÅL 1. VED KLINISK MANIFEST ATEROSKLEROSE ELLER DM LDL <2,5 mm (Gerne < 2 mm) Total-cholesterol <4,5 (Gerne < 4,0 mm) TAG <2 2. ALLE ANDRE LDL < 3mM Total-cholesterol < 5 mm TAG < 2mM BEHANDLING 1. CHOLESTEROLFATTIG KOST 2. CHOLESTEROLSÆNKENDE FARMAKA A. STATINER PRÆPARAT: Simvastatin, Pravastatin, Lovastatin, Atorvastain, Rosuvastatin B. CHOLESTEROLABSORPTIONSHÆMMERE OG ANIONBYTTERE Hæmmer hhv. absorptionen af cholesterol og galdesalte (Indirekte cholesterol-absorptionen) Anvendes ved LDL C. FIBRATER OG NICOTINSYRE Hæmmer dannelse nye VLDL og HDL Anvendes ved TAG D. FISKEOLIE TAG med 25-50%

32 ANGINA PECTORIS (AP) Sygdom Generelt Diagnose Behandling Specielt STABIL ANGINA PECTORIS = SAP DEFINITION Reversibel = Iskæmi men IKKE nekrose Reversibel myokardieiskæmi som ledsages af anstrengelsesudløste trykkende brystsmerter, evt. med udstråling Typisk udløst af fysisk/psykisk stress eller kulde Typisk symptomlindring ved hvile/ nitroglycerin UAP hører til AKS og beskrives senere FOREKOMST /år i DK Heraf førstegangsindlæggelser ÆTIOLOGI Stenoseret koronarkar grundet aterosklerotiske forandringer Aflejring af cholesterol (LDL) i lamina intima Endothelaktivering Inflammation (Monocytter Makrofager) Skumceller = Fatty streaks Glatte muskelceller fra media migrerer til intima Danner fibrøs kappe = Plaque Nekrose af lipidmassen Evt. ruptur men trombose/emboli (Typisk IKKE ved SAP) PATOGENESE - Ubalance mellem ilttilbud og iltforbrug - Ofte betinget af stenoserende plaque - Først ved okklusion > 50% begrænses den koronare flowreserve under anstrengelse tilstrækkeligt til at udløse angina SYMPTOMER KARAKTERISTISKE 1. Trykkende brystsmerter. Evt udstråling til ve. arm/kæbe. Takykardi, dyspnø, kvalme, svedtendens 2. Udløses af fysisk/psykisk stress eller kulde 3. Lindres af hvile og nitroglycerin GRADERING 1. Typisk angina: 3/3 af ovenstående 2. Atypisk angina: 2/3 af ovenstående 3. Tvivlsom angina: 1/3 af ovenstående CCS KLASSFIKATION Klasse 1: Smerte ved KRAFTIGT langvarigt arbejde Klasse 2: Smerte ved MODERAT fysisk arbejde (F.eks. hurtig trappegang) Klasse 3: Smerte ved LET fysisk aktivitet (F.eks. langsom trappegang) Klasse 4: Smerte ved MINDSTE anstengelse, evt. i hvile OBJ 1. ST.P 2. ST.C 3. ST. AF CAROTISKAR 4. GENERELT A. Takypnø B. Takykardi C. Klamtsvedende D. Bleg E. Angst 5. PALP AF PERIFERE PULSE Nedsatte ved generaliseret aterosklerose 6. ANDRE A. Arcus cornea B. Xantelasmata C. Xanthomer D. Diabetiske hudmanifestationer BLODPR 1. Hgb (Anæmi) 2. Kreatinin, Na, K, albumin (Væsketal) 3. Normale koronarmarkører (Tages af flere omgange) UDREDNING FOR ASSOCIEREDE TILSTANDE: 1. Hyperglykæmi (DM): BS, HBA1C 2. Hyperthyroidisme: TSH 3. Hyperlipidæmi: LDL, Total cholesterol, TAG URINSTIX Eryth, protein, glucose HVILE-EKG 50%: Normalt hvile-ekg 50%: Hvile-EKG med gamle forandringer + ve. sidig hypertrofi, belastning og aksedeviation ARBEJDS-EKG Se efter iskæmi eller arytmi ved belastning Ved typisk angina går man direkte til KAG - Sandsynligør IHS ved atypisk angina pectoris - Prognostisk stratificering af patienter med kendt IHS - Vurdering af behandlingseffekt (Både medicinsk og mekanisk) EKKO SKAL laves FØR KAG Vudering af pumpefunktion, vægtykkelse, klapfejl, akinetiske områder mm KAG FRAKTIONEL FLOWRESERVE: Måle trykfald over stenosen = Dvs. en udvidet metode, som kan bestemme om stenose er signifikant Kan hermed prædiktere om en stent er nødvendig CT-KAG (Multislice-CT koronarangiongrafi) 99% neg. prædiktiv værdi: Kan derfor udelukke stenose Anvendes når der er lav aprori sandsynlighed for AP (Ellers vælges normal KAG) MYOKARDIESKINTIGRAFI INDIATION: 1. Arbejds-EKG ikke kan udføres pga. lidelser i bevægeapp 2. Nyopståede smerter hos pt. med kendt IHS/POST-CABG/POST- PCI i ovenstående situationer vil skintigrafien give valid info om hvorvidt symptomerne stammer fra myokardiet eller ej NB Ulempen ved skintigrafien er lav sensitivitet LIVSSTILSINTERVENTION KRAM 1. Kostoptimering 2. Rygestop 3. Alkoholabstinens 4. Motion MEDICIN 1. RISIKOREDUKTION Statin OG Antihypertensiva (ACE, diuretika, beta-blokker) 2. ANFALDSBEHANDLING Nitroglycerin (Sublingual tablet eller spray) 3. ANFALDSFOREBYGGELSE Let angina: KUN anfaldsbehandling Der startes med MONOterapi. Ved manglende effekt tages flere farmaka: ABC I LANGTIDS 1. ASA: Livslang 75 mg/d (Reducerer mortaliteten med 10%). ASAintolerans: Clopidogrel 2. Beta-blokker: Metoprolol (Selozok) 3. Calciumantagonister: Amlodipin, Verapamil eller Diltiazem (Evidens for alle 3 slags). NB Kontraindiceret ved EF (=HI) 4. Langtidsvirkende nitrater: F.eks. Isosorbidmononitrat = Imdur. Behandlingsfrit interval på 12 t/d (Dvs. natten) pga. resistensudvikling 5. Statiner MEKANISK REVASKULARISERING 1. PCI 2. CABG Se ovenstående noter DIFF DIAGNOSER TIL BRYSTSMERTER 1. KARDIELLE 1. IHS: AKS 2. Aortastenose 3. Perkarditis 4. Myokarditis 5. HOCM 6. Svær systemisk/pulmonal hypertension 2. AORTA 1. Aortadissektion 3. PULMONALE 1. LE 2. Pneumoni 3. Pneumothorax 4. Tumorindvækst (Dog stingsmerter) 5. Asthma 4. OESOPHAGEALE 1. Oesophagitis (GERD) 2. Oesogphageale spasmer 3. Mallory Weiss læsion 5. GI 1. Ulcus 2. Akut pancreatitis 3. Galdesten 6. BEVÆGEAPP 1. Myoser i IC muskulatur 2. Fraktur af costa/sternum 7. NEUROLOGISKE 1. Cervikal discuprolaps 2. Herpes zoster 3. Neurotisk betinget 8. ANDET 1. Anæmi 2. Hypoxi 3. Hjerteneurose 9. DIFF DIAGNOSER OMKRANSENDE HJERTET 1. POSTERIORT: Oesophagus, columna 2. ANTERIORT: Thorax skelet/ muskulatur 3. LATERALT: Lunger 4. SUPRA: Aorta 5. SUB: Ventrikel, lever, pancreas 6. INFRA: Blod (Anæmi) PROGNOSE De 4 væsentligste faktorer: 1. Samlet risikoprofil 2. EF (Ekko) 3. Udbredelse af iskæmien 4. Koronaranastomoser (Kollateraler) og sværhedsgraden af stenoser (KAG)

33 ANGINA VARIANTER STUM ISKÆMI MIKROVASKULÆR ANGINA DEFINITION DEFINITION Objektive tegn (EKG) på iskæmi AP forårsaget af koronar mikrovaskulær UDEN ledsagende symptomer dysfunktion hos pt med ikke-stenotisk = Godt prognostisk tegn epikardielle koronararterier ved KAG PRINZMETAL ANGINA FOREKOMST SYNONYMER 10-30% af pt. der får lavet KAG pga. AP 1. Variant angina pectoris 2. Spasmeangina ÆTIOLOGI Sekundært til andre sygdomme (Modsat DEFINITION Syndrom X) AP med forbigående STsegment elevation 2. Hypertension 1. DM PATOFYSIOLOGI DIAGNOSE Vasospastisk okklusion Koronar flowreserve < 2,5 (Hos pt. med klinisk Transmural iskæmi AP og normal KAG) ST-elevation BEHANDLING SYMPTOMER 1. Klassisk antianginøs behandling AP i hvile og om natten 2. Behandling af grundsygdom DIAGNOSE PROGNOSE EKG under prokovationstest Ofte god da KAG er normal med hyperventilation Prognosen afhænger dog af grundsygdommen (Kontraktion af koronarkar) BEHANDLING Klassisk antianginøs behandling DIFF. DIAGNOSE 1. UAP SYNDROM X DEFINITION AP og positiv arbejds-ekg men normal KAG ÆTIOLOGI Grundsygdom kan IKKE påvises (Modsat mikrovaskulær angina) Mikrovaskulær sygdom kan dog menes at være årsagen FOREKOMST 1% af pt med AP og normal KAG Hyppigst kvinder SYMPTOMER Både anstrengelses- og hvileudløste brystsmerter DIAGNOSE Angina kriterier + Udelukkelse af: 1. Prinzmetal angina 2. Årsager til mikrovaskulær angina DIFF DIAGNOSE 1. Hjerteneurose BEHANDLING 1. Klassisk antiangiøs behandling 2. Info om GOD prognose

34 AKUT KONORAR SYNDROM = AKS Generelt Diagnose Behandling Specielt DEFINITIONER Samlet betegnelse for 1. AMI (STEMI og NON-STEMI) 2. UAP 3. Pludselig død UAP 1. Angina under hvile/minimal fysisk anstengelse 2. Reversibel = Iskæmi men IKKE nekrose 3. Crescendo angina (Akut forværret angina) hos pt. kendt med kronisk SAP NB Ved UAP kan ses ST-depression (og andre iskæmi tegn) men ALDRIG markør-udslip AMI (STEMI OG NON-STEMI) STIGNING I KORONARMARKØRER Altid stigning i koronarmarkører som udtryk for irreversibel myokardieiskæmi pga. partiel (NON-STEMI) eller total (STEMI) okkluderet epikardiel koronararterier. Helst troponin-markører (TnT og TnI). Alternativ: CK-MB VIGTIG DIFF DIAGNOSE: NB Stigning i koronarmakører UDEN AMI Ses ved 1. Kardielle: HI, aortadissektion, aortaklapsygdom, HCM, takybardy-arytmi, perikarditis 2. Tromboemobli: LE, apopleksi 3. Nyresvigt (Se efter Kreatinin) 4. Rhabdomyolyse 5. Ekstrem fysisk anstrengelse + MINDST ET AF FLG. TEGN PÅ ISKÆMI 1. KLINIK: Iskæmisymptomer (Brystsmerter) der IKKE forsvinder i hvile/nitroglycerin 2. EKG: ST-forandringer, neg T-takker, nyopstået LBBB eller nye patologiske Q-takker 3. EKKO (Eller anden billeddiag.): Tegn på infarkt = Akinetiske områder. Nyt infarkt: Uændret vægtykkelse Gammelt infarkt: Udtyndet vægtykkelse 4. PLUDSELIG UVENTET HJERTEDØD: Påvisning af 1. Koronartrombose ved autopsi eller 2. Autopsifund forenlige med ovenstående PATOGENESE 1. Aterosklerotisk ustabilt plaque rumperer Eksponering af kollagen, tissue factor og vwf Tromeokklusion Momentær iskæmi i hele forsyningsområdet 2. Myokardienekrosen breder sig fra subendokardiet (NON-STEMI) mod subepikardiet og dermed et komplet transmuralt infarkt (STEMI) 3. Omfanget af infacering afhænger af om der er tale om delvis (NON-STEMI) eller total (STEMI) okklusion af karret og af omfanget af kollateraler NB Symptomer ved 2/3 okklusion af kar FOREKOMST UAP: /år i DK AMI: /år I DK: Heraf dør (20%) uden for hospitalindlæggelse SYMPTOMER 1. ANGINA PECTORIS: Trykkende smerter retrosternalt evt med udstråling til ve. arm (ulnart)/kæbe. Evt udstråling til hø. arm eller abdomen. Smerterne forsvinder IKKE ved hvile/nitroglcyerin (Modsat SAP) 2. DYSPNØ: Evt med tegn til lungeødem 3. PALPITATIONER 4. KVALME, OPKAST: Pga. øget vagus-tonus = Bezold- Jarisch refleks, som typsik ses ved INFERIORT infakt 5. EVT. SVIMMELHED/BESVIMELSER OBJ PATIENTEN 1. Urolig, angst, bleg, klamsvedende VITALE VÆRDIER 2. BT (Dårligt prognostisk tegn. Ses typisk ved stort anteriort infakt samt evt. ved inferiort infarkt) 3. TAKYKARDI (Dårligt prognostisk tegn. Kompensation for CO. Typisk ved anteriort infarkt) 4. BRADYKARDI (Dårligt prognostisk tegn. Pga. AV-blok. Typisk ved anteriort (Infarkt af AV-knuden Irreversibel) og inferiort infarkt (Øget vagus tonus Reversibel)) 5. TAKYPNØ 6. FEBER (Infarktfeber = grader det første døgn. Herefter normalisering) ST.C: Normal, evt. galloprytme ST.P: Normalt, evt. stasekrepitation hos den inkompenserede (Lungeødem, kardiogent shock) SPECIELLE TILSTANDE 1. BEZOLD-JARISCH REFLEKS: Ved inferiort infarkt. Vagus-stimulation Kvalme, opkast, hypotension, bradykardi, koldeekstremiteter. Ses hyppigst ved revaskularisering af inferiort AMI 2. DM: Silent AMI : AMI UDEN smerter pga. perifer neuropati BLODPR CENTRALE BLODPR VED AKS 1. CK-MB: Tages dog IKKE mange steder Stiger efter 4-6 timer, maks efter 1 døgn og falder igen efter 2-3 dage Derfor kan den bruges til reinfarkt diagnostik 2. Tn-T og Tn-I Er næsten sidestillende (Ofte tages TnI) Stiger efter 4-6 timer og holder sig forhøjet i op til 12 dage efter stort AMI NB Der tages ALTID 2 HOLD markører (Akut og efter 6 timer) og i tvivlstilfælde et 3. hold (Efter 12 timer) GENERELLE BLODPR VED AKS 1. Hgb (Anæmi), trombocytter 2. Kreatinin, Na, K, albumin (Væsketal) 3. L+D, CRP ( Infektionstal ses hos alle 3 AKS tilstande (+ Infarktfeber) 4. D-dimer (Hvis neg kan LE og aortadissektion udelukkes) UDREDNING FOR ASSOCIEREDE TILSTANDE: 1. Hyperglykæmi (DM): BS, HBA1C 2. Hyperthyroidisme: TSH 3. Hyperlipidæmi: Lipider EKG UAP OG NON-STEMI GENERELT: ST depression (Patologisk i alle afledninger) og NEG/inverterede T-takker (Tilladt NEG i de 4 hø.sidige afledninger = avr, III, V1, V2) VED LAD-STENOSE: Ses typiske dynamiske, difasiske T-takker i V2-V4 VED LMS STENOSE OG 3 KARSSYGDOM Universel ST-depression (Mest i V5-V6) samt ST-elevatinon i avr STEMI ANTERIORT (1/3): ST-elevation i V1-V6 (Okklusion af LAD) ANTEROLATERALT: ST-elevation i V4-V6 + I og avl (Okklusion af marginalgren fra CX eller diagonalgren fra LAD) POSTERIORT (1/3): (= Sand posteriort AMI = Inferobasalt AMI): ST-depression i V1-V3 (Okklusion af distale CX eller distale RCA eller r. interventricularis posterior) NB Bemærk af depressionen skyldes at elektroden læser det fra endokardiet og ud istedet for fra epikardiet og ind som er normalt. Alternativt kan man sætte elektroderne på ryggen (V7-V12), hvor der så vil ses elevationer. Alle 3 iskæmiske EKG-tegn er tilstede når EKG et vendes rundt og holdes mod lyskilde. Posteriort infarkt adskilles fra NON-STEMI (ST_depression) på klinikken samt de konsekvent dybe ST-depressioner + høje R-takker INFERIORT (1/3): ST-elevation i II, III, avf (Okklusion af r. interventricularis posterior fra RCA eller CX) NYOPSTÅET LBBB: Infarktet har ramt ve. ledningsgren og her må man ikke tolke på eventuelle deviationer i ST-stykket TIDSMÆSSIG EKG-UDVIKLING VED STEMI MINUTTER: ST-elevation TIMER-DAGE: Patologisk Q-tak (QR eller QS mønster) og inverteret T-tak DAGE-UGER: ST-stykket normaliseret og T-tak bliver dyb NEG og symmetrisk UGER-MDR: Både patologisk Q-tak og inverteret T-tak kan enten persistere eller blive normale TIDL STEMI-INFARKT: Kan lokaliseret udfra i hvilke afledninger der ses Q-takker i (Samme princip som ved akut infarktlokalisation) VIGTIG BEMÆRKNING Den akutte udredning ved AMI består således af:1. Blodpr + 2. EKG Udredning af SAP: Den mindre akutte tilstand tillader yderligere undersøgelser i form af arbejds-ekg, ekko, KAG, CT- KAG, myokardieksintigrafi mm. Ekko er dog vigtig ved AMI i EFTERFORLØBET DEN AKUTTE FASE 1. AKUT MEDICINSK BEHANDLING (Præhospital eller ved ankomst til sygehuset) MONAB = Morfin, Oxygen, Nitroglycerin, Antitrombotika, Beta-blokker + EKG ANTIISKÆMISK 1. Morfin: Initiel 5mg i.v. - Vent og se effekt. Dilatation af de centrale vener Preload + Smertestillende 2. Oxygen: 5-10 l/min. Øget sat. og dermed ilttilbud til myokardiet 3. Nitroglycerin: Dilatation af vener Preload. I mindre grad dilatation af koronarkar 4. Beta-blokker: Metoprololsuccinat: Selozok 25 mg p.o. STEMI: Gives ikke rutinemæssigt men ved ved behov, f.eks. BT NON-STEMI og UAP : Gives rutinemæssigt. Hjertets iltbehov. Kontraindikation: 1.BT<100 mmhg 2. Sinusknude-bradykardi 3. AV blok grad 2-3 ANTITROMBOTISK: 1. Anti-COX: ASA: 300 mg p.o. 2. Anti-ADP: Ticagrelor = Brilique: 180 mg p.o. Kontraindikation: Tidl. cerebral blødning Alternativ: Anti-ADP: Clodidogrel: 600 mg p.o. Alternativ: Anti-ADP: Prasugrel 60 mg p.o. 3. Diagnosespecifik: A. STEMI: IE ufraktioneret heparin i.v (Hæmmer VII, X. Ved at give denne behandling kan man inden OP måle hvor herpariniseret pt. er vha. ACT <400sek)) B. NON-STEMI og UAP: Fondaparinux (Arixtra) (Selektiv antitrombiniii agonist): Selektiv hæmning af hæmmer X) 2,5 mg s.c. Kontraindikation: Svær nyreinsuff. ANDEN BEHANDLING SOM KAN GIVES EFTER BEHOV I DEN AKUTTE FASE: DAMP 1. Lungestase: Diuretika: Furosemid mg i.v 2. VF/VT: Amiodaron mg i.v. Manglende efekt: DC konvertering 3. Kvalme (Inferior infarkt): Metoclopamid: mg i.v. 4. Temporær transkutan pacing (Bradyarytmi. Transkutan da bradyarytmien ophører inden for dage. Ses ofte ved inferiort infarkt) 2. INTERVENTIONEL BEHANDLING STEMI < 12 TIMER Køres direkte til PCI-center til primær PCI Umiddelbart før PCI kan gives GPIIb/IIIa-hæmmer (Abciximab) i.v og Bivalirudin (Hæmmer aktiveret trombin) PCI ej mulig: Trombolyse: Alteplase STEMI >12 TIMER 1. STABIL: Ingen smerter, ingen påvirkning af BT og P Behandling som ved NON-STEMI 2. USTABIL: Smerter, påvirkning af BT og P Akut KAG/PCI-center NON-STEMI Køres til nærmeste funktionsbærende enhed og henvises til EKKO og subakut (<72 timer) KAG Afhængig af KAG enten 1. PCI/CABG eller 2. Medicinsk behandling UAP 1. HØJRISIKO: Smerter + EKG-forandringer Behandling som ved NON-STEMI 2. LAVRISIKO: Smerter + Ingen EKG-forandringer Hjemsendes efter 6 timer. Elektiv KAG TERTIÆR PROFYLAKSE 1. MEDICINSK BEHANDLING (Profylaktisk mod reinfarkt og hjerteinsuff) 1. Beta-blokker: Selozok: mg x 1 dagl. I op til 2 år efter AKS 2. ACE-hæmmer: Livslangt. Opstart efter 1-2 dage hvis ekko viser nedsat EF (Hæmmer post-ami remodellering af VV) 3. Statiner: Simvastatin 40 mg x 1 dagl livslangt. Lipider skal IKKE måles i den akutte fase, da de falder med 30% i den akutte fase 4. ASA: 75 mg x 1 livslangt 5. Brilique 90 mg x 2 i 12 mdr Alternativ: Clopidogrel: 75 mg x 1 i 12 mdr 6. Lav-molekylær heparin (LMWH): Innophep: s.c IE x 1 dagl indtil udskrivelse 7. GPIIb/IIIa-hæmmer (Abciximab) (Kun AMI) (Indtil udskrivelse) NB Beta-blokker, ASA og statin reducerer den relative risiko for reinfarkt/død med hhv 20%, 30% og 40% og den absolutte risiko med hhv. 2%, 3% og 4% 2. HJERTEREHABILITERING - Sygdomskendskab - Info om indikation for medicin - KRAM inkl. genoptræning - Kontrol af risikofaktorer (DM, hypertension, hypercholesterolæmi) - Varer fra dag 1 til år efter AKS - I følge cardio.dk ses AKS pt. til hjerterehabilitering 14 dage, 3 mdr og 1 år efter AKS - Styres af sygehus, kommune og e.l. TIDLIGE KOMPLIKATIONER Abitrær grænse < 1 uge TRIPx2 1. Parietal Trombe Arteriel emboli 2. DVT LE (Giv heparin-profylakse herfor) 3. VentrikelRuptur PEA Død (10% af dødsfald) 4. PapilmuskelRuptur Mitralinsuff. 5. HI Kardiogent shock (2/3 af dødsfald) 6. ArytmI (SVT, AV-blok, VT, LBBB, RBBB) 7. Postinfarkt angina 8. Perikarditis SENE KOMPLIKATIONER PARK 1. Postmyokardieinfarkt syndrom (Dresslers syndrom: Triaden: Feber (+Stigende infektionstal), Pleuraperikarditis og perikardieeffusion) 2. VentrikelAneurisme (Pga. remodellering) 3. Reinfarkt 4. Kronisk HI DIFF DIAGNOSER TIL BRYSTSMERTER 1. DE 3 VIGTIGSTE KARDIELLE A. AKUT AORTADISSEKTION (Smerter ml. skulderblade TEE) B. LE (Inferiort AMI ligner LE på EKG med alle 3 iskæmitegn i II (LE mønster: SI, QIII, (neg)tiii) C. PNEUMOTHORAX 2. ANDRE A. ANDEN KARDIEL 1. Aortastenose 2. Aortainsuff 3. HOCM 4. Svær systemisk/pulmonal hypertension 5. Perikarditis 6. Perikardietamponade 7. Myokarditis 8. Perimyokarditis B. OESOPHAGUS 1. Oesophagitis (GERD) 2. Oesophageale spasmer 3. Mallory Weiss læsion C. GI 1. Ulcus 2. Akut pancreatitis 3. Galdesten D. LUNGER/PLEURA 1. Penumoni 2. Pneumothorax 3. Pleuritis 4. Tumorinvækst (Dog stingsmerter) 5. Asthma E. BEVÆGEAPP 1. Myoser i IC muskulatur 2. Fraktur af costa/sternum 3. Facetlesyndrom F. NEUROLOGISK 1. Cervikal discuprolaps 2. Herpes zoster 3. Neurotisk betinget G. ANDET 1. Anæmi 2. Hypoxi 3. Hjerteneurose DÅRLIGE PROGNOSTISKE FAKTORER 1. Alder og komorbiditet 2. Infarktstørrelse 3. HR 4. BT 5. EF (<40 = Dårlig prognose (Opstart ACE-hæmmer hvis samtidig tegn på HI) > 50 = God prognose. Normalt 60) UNDERSØGELSER TIL VURDERING AF PROGNOSE 1. Ekko 2. Arbejds-EKG Formodentlig den bedste indikation for denne undersøgelse Normal: 5-års mortalitet < 5% Abnorm + Stigning i BT + Arytmi: 5-års mortalitet på ca. 30% + Behov for antiangiøst behandling (Henvis i så fald til KAG)

EKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk

EKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk EKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk Ved en ekg-optagelse registreres? (1 kryds) Hjertes pumpefunktionen Hjertes elektriske aktivitet Hjertes størrelse 1 Et normalt ekg kompleks indeholder bl.a? (flere kryds)

Læs mere

Tolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG.

Tolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG. Tolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG. Udarbejdet af Stud.Med Mohamed Ebrahim Københavns Universitet Juli 2014 Forord: Da jeg læste kardiologi på 8 semester, erfarede jeg

Læs mere

Ekg tolkning i almen praksis.

Ekg tolkning i almen praksis. Ekg tolkning i almen praksis. v. Jan Bech, overlæge Phd. Bispebjerg Hospital På kurset fokuseres på systematisk ekg tolkning af ekg er du kan se hos dine patienter i praksis. De fleste ekg apparater er

Læs mere

EKG i teori og praksis

EKG i teori og praksis EKG i teori og praksis 5. september 2015, Hotel Comwell Middelfart Kasper Pryds, læge, ph.d.- studerende Hjertemedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Skejby Hjertet - anatomi 2 forkamre (Atrier)

Læs mere

CT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose

CT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose Iskæmisk hjertesygdom (IHS) CT af hjertet PhD-studerende Thomas Kristensen Hjerte-CT forskningsenheden Rigshospitalet Førende dødsårsag i den vestlige verden 12.6% af alle dødsfald skyldes IHS I USA dør

Læs mere

Hjertearytmi. Akut lungeemboli Pulmonal hypertension

Hjertearytmi. Akut lungeemboli Pulmonal hypertension Hjertearytmi Hjerteblok (bradykardi) og pacemakerbehandling Bradykardi =

Læs mere

EKG - ELEKTROKARDIOGRAM

EKG - ELEKTROKARDIOGRAM EKG - ELEKTROKARDIOGRAM GENERELT DE 12 AFLEDNINGER 6 ekstremitetsafledninger (Ser hjertet i FRONTALPLANET) 3 bipolære: I, II, III 3 unipolære: avr, avl, avf NB Undlad avr 6 standardafledninger = Prækordialafledninger

Læs mere

EKG SATS - S TLA 2011

EKG SATS - S TLA 2011 EKG SATS - S TLA 2011 Thomas Lynge Andersen Paramediciner Redder siden 1992 Lægeassistent / akutredder Supervisor Vikar hos Roskilde Brandvæsen Præhospital kursuskoordinator på DIMS Ambulancebehandleruddannelsen

Læs mere

Hermed følger til delegationerne dokument - D043528/02 Bilag.

Hermed følger til delegationerne dokument - D043528/02 Bilag. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. marts 2016 (OR. en) 6937/16 ADD 1 TRANS 72 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 7. marts 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet

Læs mere

Atrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive

Atrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive Atrieflimmer og fysisk træning Hanne Rasmusen og Leif Skive Sygehistorie 45 årig veltrænet løber. Gennem 1,5 år har han konstateret, at ved en puls på ca. 165 får ubehag og åndenød og pulsuret galopperer

Læs mere

Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.

Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Ved alle forløb anvendes registreringsskema for patienter i pakkeforløb Hjertesvigt

Læs mere

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI)

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe

Læs mere

Kommentar til EKG cases Forkortelser finds til sidst i dokumentet

Kommentar til EKG cases Forkortelser finds til sidst i dokumentet Kommentar til EKG cases Forkortelser finds til sidst i dokumentet Case 1 EKG SR 70, PR 190, smalt QRS, dybe inverterede T- takker i forvæggen. Anamnese tyder på neurologisk sygdom hovedpine og NRS. ST-

Læs mere

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse

Læs mere

depolarisationer, og som en konsekvens heraf, ophævet mekanisk atrial funktion.

depolarisationer, og som en konsekvens heraf, ophævet mekanisk atrial funktion. Atrieflimren Jan Bech, Overlæge Phd Hjertemedicinsk Afdeling Gentofte Hospital jbech@dadlnet.dk AFLI er ætiologisk ansvarlig for op til 25% af alle tilfælde med iskæmisk apopleksi, er ofte fatal, og de

Læs mere

Når hjertet er ude af trit klinisk relevante arytmier hos hest Maria Mathilde Haugaard, dyrlæge, ph.d.-studerende Heste præsenteres relativt ofte med

Når hjertet er ude af trit klinisk relevante arytmier hos hest Maria Mathilde Haugaard, dyrlæge, ph.d.-studerende Heste præsenteres relativt ofte med Når hjertet er ude af trit klinisk relevante arytmier hos hest Maria Mathilde Haugaard, dyrlæge, ph.d.-studerende Heste præsenteres relativt ofte med arytmi, og udfordringen for den praktiserende dyrlæge

Læs mere

Dine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt)

Dine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt) Dine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt) Spr. Dit svar Rigtigt svar 1 Du bestiller en ambulance kørsel 1 til patientens

Læs mere

HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS

HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS SYGEHISTORIE 1 En 64-årig mand, tager kontakt til sin privatpraktiserende læge. Han

Læs mere

Dyslipidæmi. Tre typer hyperlipidæmi: - isoleret hyperkolesterolæmi - kombineret hyperlipidæmi - svær hypertriglyceridæmi

Dyslipidæmi. Tre typer hyperlipidæmi: - isoleret hyperkolesterolæmi - kombineret hyperlipidæmi - svær hypertriglyceridæmi Iskæmisk hjertesygdom: Ubalance mellem myokardiets ilttilførsel og iltforbrug, som medfører til myokardiel hypoksi. Angina pektoris à o Trykken og ubehag i brystet med udstråling til armen, halsen, kæben

Læs mere

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637.

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637. Visitation af AKUTTE MEDICINSKE og NEUROLOGISKE patienter i Sygehus Lillebælts optageområde (START 03.03.14 KL. 08.00) CNS: Apopleksi obs., ikke trombolysekandidat Lammelse/følelsesløshed udviklet over

Læs mere

Kardiomyopatier + Myokarditis

Kardiomyopatier + Myokarditis Kardiomyopatier + Myokarditis Kardiomyopati Primære myokardiesygdomme med strukturel og funktionel abnorme hjertemuskulatur. Inddeles i 5 hovedgrupper: - Dilateret kardiomyopati - Hypertrofisk kardiomyopati

Læs mere

PRÆOPERATIVT TILSYN - SPECIELLE PATIENTKATEGORIER

PRÆOPERATIVT TILSYN - SPECIELLE PATIENTKATEGORIER Anæstesiologisk afdeling R Nr: PRÆOPERATIVT TILSYN - SPECIELLE PATIENTKATEGORIER AN 2 Udarbejdet af: Målgruppe: Tom Pedersen Lægerne Godkendt af: Kvalitetsudvalget Ansvar for kvalitetskontrol: Sidst ajourført

Læs mere

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme

Læs mere

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm EKG og LVH R S avl V3 RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm Skema til hjemmeblodtryksregistrering Dato Tidspunkt Måling 1 Måling 2 Måling 3 Morgen

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

Hjerte CT T H O M A S K R I S T E N S E N B I L L E D D I A G N O S T I S K A F D E L I N G K Ø G E S Y G E H U S

Hjerte CT T H O M A S K R I S T E N S E N B I L L E D D I A G N O S T I S K A F D E L I N G K Ø G E S Y G E H U S Hjerte CT 1 T H O M A S K R I S T E N S E N B I L L E D D I A G N O S T I S K A F D E L I N G K Ø G E S Y G E H U S Atherosklerose 2 Udredning af iskæmisk hjertesygdom Symptomer Karakteristiske retrosternale

Læs mere

Når hjertet flimrer. Overlæge Elsebeth Friis Kardiologisk afdeling SVS Esbjerg

Når hjertet flimrer. Overlæge Elsebeth Friis Kardiologisk afdeling SVS Esbjerg Når hjertet flimrer Overlæge Elsebeth Friis Kardiologisk afdeling SVS Esbjerg Lægedage Syd 24.10.2012 Interessekonflikt: Medlem af advisory board vedr. atrieflimren i region Syd AGENDA Nyeste retningslinier

Læs mere

Hjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital

Hjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjerterehabilitering - evidens og status Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjertesygdomme i Danmark Iskæmisk hjertesygdom: Akut koronart

Læs mere

46 DC-konvertere patienten til sinusrytme 47 Gennemblødningen stiger 48 Sarkoidose 49 Renovaskulær hypertension. 50 Det kan dreje sig om Amarusis

46 DC-konvertere patienten til sinusrytme 47 Gennemblødningen stiger 48 Sarkoidose 49 Renovaskulær hypertension. 50 Det kan dreje sig om Amarusis NR Det rigtige svar 1 Diuretika. 2 Variant angina pectoris/spasmeangina. 3 Man behøver ikke flere undersøgelser, da pt. har Løfgrens Syndrom, dvs. sarkoidose 4 Aortaklap substitution med indsættelse af

Læs mere

Hjerte-kar-sygdom. for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen

Hjerte-kar-sygdom. for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen Hjerte-kar-sygdom for praksis personale Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen EKG ets elementer http://fadlforlag.dk/wp/wp-content/uploads/klinisk-elektrokardiologi.pdf

Læs mere

Ekg e-learning på Absalon

Ekg e-learning på Absalon HJERTECENTRET, RIGSHOSPITALET Ekg e-learning på Absalon Jesper Hastrup Svendsen JESPER HASTRUP SVENDSEN Dias 1 Hjertet og hjerterytmen Hjertets primære funktion er at pumpe iltet blod rundt i kroppen.

Læs mere

Behandling. Behandling af hjertesvigtpatienter

Behandling. Behandling af hjertesvigtpatienter Behandling Behandling af hjertesvigtpatienter Lars Videbæk Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Non-farmakologisk behandling Farmakologisk behandling Revaskularisering Avancerede pacemakere

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 BRYSTSMERTER (ANGINA PECTORIS) OG BLODPROP I HJERTET Kend symptomerne og reagér hurtigt HVAD ER ANGINA PECTORIS? Angina pectoris

Læs mere

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren Patientvejledning Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren Atrieflagren eller forkammerflagren er anfald eller længevarende perioder med hurtig regelmæssig hjertefrekvens (høj

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716

1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716 1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716 FORSTYRRELSER I HJERTERYTMEN Med eller uden pacemakerbehandling Den normale hjerterytme i hvile er 50-100 slag i minuttet. Hjerterytmen

Læs mere

Gruppe C Hjerte og kredsløb

Gruppe C Hjerte og kredsløb Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Klapsygdomme Insufficiens à utæthed af klappen Stenose à nedsat areal

Klapsygdomme Insufficiens à utæthed af klappen Stenose à nedsat areal Klapsygdomme Insufficiens à utæthed af klappen Stenose à nedsat areal Aortainsufficiens (AI) Utæthed af aortaklappen medførende tilbageløb til venstre ventrikel. Kan graderes 1-3 efter sværhedsgraden.

Læs mere

INDHOLD. Diagnose / 19 Differentialdiagnose / 19 Behandling (vejledende retningslinjer) / 19 Prognose / 20 Efterbehandling / 21

INDHOLD. Diagnose / 19 Differentialdiagnose / 19 Behandling (vejledende retningslinjer) / 19 Prognose / 20 Efterbehandling / 21 INDHOLD Forkortelser / 13 Forord / 17 Kapitel 1 Hjertestopbehandling / 19 Diagnose / 19 Differentialdiagnose / 19 Behandling (vejledende retningslinjer) / 19 Prognose / 20 Efterbehandling / 21 Kapitel

Læs mere

Seksuel funktion hos patienter med IHD kan vi gøre det bedre?

Seksuel funktion hos patienter med IHD kan vi gøre det bedre? Seksuel funktion hos patienter med IHD kan vi gøre det bedre? Pernille Palm Johansen, Sygeplejerske, Ph.d. studerende CopenHeart, Hjertecentret, Rigshospitalet samt Hjerteafdelingen, Bispebjerg/Frederiksberg

Læs mere

Velkommen til Lægedage 2015

Velkommen til Lægedage 2015 Velkommen til 2015 Hjertet blodtryk og EKG Speciallæge i almen medicin Mads Strøyer Andersen og konsultationssygeplejerske Lisa Piontek Hvem er vi? Hjertet Anatomi og fysiologi Mads Strøyer Andersen, speciallæge

Læs mere

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Supraventrikulær takykardi (SVT)

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Supraventrikulær takykardi (SVT) Patientvejledning Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Supraventrikulær takykardi (SVT) Supraventrikulær takykardi betegner en anfaldsvis hurtig hjerterytme, der involverer hjertets

Læs mere

Atrieflimmer. Forkammer-flimren. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1

Atrieflimmer. Forkammer-flimren. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1 Atrieflimmer Forkammer-flimren Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1 Hvad er atrieflimren? Atrieflimren er en af de hyppigste former for hjerterytmeforstyrrelser. Ved atrieflimren

Læs mere

ALMEN KIRURGI - 4. Sygdomme i arterier. Arteriosclerose 06-05-2013. Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem

ALMEN KIRURGI - 4. Sygdomme i arterier. Arteriosclerose 06-05-2013. Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem ALMEN KIRURGI - 4 Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem Sygdomme i arterier Arteriosclerose Angina pectoris Sygdomme i arterier Arteriosclerose Arteriosclerose (åreforkalkning eller mere korrekt: åreforfedtning)

Læs mere

Avanceret genoplivning Aftenkursus

Avanceret genoplivning Aftenkursus Avanceret genoplivning Aftenkursus Program Introduktion Demonstration Erkende hjertestop Hjerte-lunge-redning Avanceret genoplivning Sikker defibrillering Scenarier Teamlederfunktion og reversible årsager

Læs mere

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde

Læs mere

Aktionspotentialer mellem cellerne. Cardiac elektrofysiologi. Rohina Noorzae 403. Alle cellerne i hjertet er højtspecialiserede og elektrisk aktive.

Aktionspotentialer mellem cellerne. Cardiac elektrofysiologi. Rohina Noorzae 403. Alle cellerne i hjertet er højtspecialiserede og elektrisk aktive. Cardiac elektrofysiologi Alle cellerne i hjertet er højtspecialiserede og elektrisk aktive. De har alle en exitationskontraktionskobling! en exitation af myocytterne fører til en kontraktion. Denne kontraktion

Læs mere

Kredsløb. Carsten Tollund AN-OP-POTA. Abdominalcentret, Rigshospitalet

Kredsløb. Carsten Tollund AN-OP-POTA. Abdominalcentret, Rigshospitalet Kredsløb Carsten Tollund AN-OP-POTA. Abdominalcentret, Rigshospitalet Under dette foredrag skal du være klar til at gå online på din mobiltelefon, alternativt kan du anvende sms. Hotellets net hedder Munkebjerg

Læs mere

Kardiologisk uddannelse

Kardiologisk uddannelse Sygehus Sønderjylland, Aabenraa MODUL 1 Tirsdag den 20. oktober 2015 Kl 08.30 09.00 Kl 09.00 15.30. Mødelokale1. 08.30 09.00 Præsentation og introduktion v/ Klinikleder Anette N. Sørensen. Overlæge Peter

Læs mere

Patientvejledning. Behandling for hjerterytme forstyrrelse - RFA behandling Ventrikulær ekstra systoli (VES) og ventrikulær takykardi (VT)

Patientvejledning. Behandling for hjerterytme forstyrrelse - RFA behandling Ventrikulær ekstra systoli (VES) og ventrikulær takykardi (VT) Patientvejledning Behandling for hjerterytme forstyrrelse - RFA behandling Ventrikulær ekstra systoli (VES) og ventrikulær takykardi (VT) Ventrikulære ekstrasystoler (VES) og ventrikulær takykardi (VT)

Læs mere

Hjertestopbehandling 2012

Hjertestopbehandling 2012 LKO kursusdag 7/februar 2012 Hjertestopbehandling 2012 Kirsten Kittner Claus Tveskov 1 4 Hjertestop Pludselig livløshed Ingen livstegn Abnorm/ingen vejrtrækning Stødbar rytme (VF/ pulsløs VT) Asystoli

Læs mere

Sundhedsfagligt råd. Stress test med adenosin

Sundhedsfagligt råd. Stress test med adenosin Instruks Side 1 af 5 Formål At undersøge regionale forskelle i hjertemuskulaturens gennemblødning under farmakologisk udvidelse af koronarkarrene. Målgruppe og anvendelsesområde Denne instruks gælder for

Læs mere

Hjertedatabaser hva ska vi mæ skidtet?

Hjertedatabaser hva ska vi mæ skidtet? Årsmøde 2015 Middelfart Poul Erik Mortensen Afd. T OUH Perfusion og fremtiden! Hjertedatabaser hva ska vi mæ skidtet? Hvad er databaser? Hvad er databaser? Journaler Laboratorieskemaer Anæstesiskemaer

Læs mere

Velkommen til Lægedage

Velkommen til Lægedage Velkommen til HOVEDPINE PROGRAM, DEL 1 Anatomi Anamnese Hovedpinedagbog Primære hovedpinetyper PROGRAM, DEL 2 Sekundære hovedpineformer Medicinoverforbrug Blødninger Infektiøs meningit Tumor ANAMNESE Systematik

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

»Behandling af atrieflimren og atrieflagren«

»Behandling af atrieflimren og atrieflagren« »Behandling af atrieflimren og atrieflagren«dansk Cardiologisk Selskab (DCS) nedsatte i foråret 2002 en rapportgruppe med det formål at redegøre for atrieflimren og atrieflagren med henblik på: a) kvantitering

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: kardiologi

Specialevejledning for intern medicin: kardiologi Specialevejledning for intern medicin: kardiologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet. Dernæst

Læs mere

Kredsløbet gennem hjertet. Hjertet. Hjerteklapper. Bindevævsstrukturer i hjertet

Kredsløbet gennem hjertet. Hjertet. Hjerteklapper. Bindevævsstrukturer i hjertet Hjertet Kredsløbet gennem hjertet 12x9x6 cm 300 g Højre atrie + ventrikel Venstre atrie + ventrikel Blodforsyning via coronarkarene Inn. af det autonome nervesystem Parasympaticus frekvensen Sympaticus

Læs mere

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)

Læs mere

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014 Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se i indlægssedlen,

Læs mere

- Takykardi - Ortopnø. - Takypnø - Paroksystisk natlig dyspnø - 3. Hjertelyd - Halsvenestase - Perifer ødemer. - Kardiomegali - Hurtig træthed

- Takykardi - Ortopnø. - Takypnø - Paroksystisk natlig dyspnø - 3. Hjertelyd - Halsvenestase - Perifer ødemer. - Kardiomegali - Hurtig træthed Hjerteinsufficiens Syndrom bestående af både symptomer og objektive fund der tyder på dysfungerende hjerte, som ikke kan honorere kroppens iltbehov ved normalt tryk. Kronisk hjerteinsufficiens Kronisk

Læs mere

Kardiologisk screening i håndbold

Kardiologisk screening i håndbold Kardiologisk screening i håndbold Hvorfor, hvordan og har det egentlig relevans? Læge, ph.d.-studerende Susanne Glasius Tischer Sportskardiologisk klinik Hjerteafdelingen Bispebjerg Hospital Håndboldsymposium

Læs mere

Hjerterytme-forstyrrelser og ICD-behandling. Helen Høgh Petersen overlæge, Ph.D Hjertecentret Rigshospitalet

Hjerterytme-forstyrrelser og ICD-behandling. Helen Høgh Petersen overlæge, Ph.D Hjertecentret Rigshospitalet Hjerterytme-forstyrrelser og ICD-behandling Helen Høgh Petersen overlæge, Ph.D Hjertecentret Rigshospitalet Kardinal symptomer ved hjertesygdom Brystsmerter Dyspnø Hoste / hæmoptyse Ødemer Træthed Palpitationer

Læs mere

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)

Læs mere

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier)

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier) REGISTRERINGSSKEMA Akut mave-tarm kirurgi Der udfyldes registreringsskema for patient med inklusionskriterierne: Akut øvre gastrointestinal blødning patienter med akutte kliniske symptomer: Hæmatemese,

Læs mere

Sygdomslære Hånden på hjertet

Sygdomslære Hånden på hjertet Sygdomslære Hånden på hjertet Kapitel 1 Side 33 Side 33 Side 38 Side 38 Basal sygdomslære Quiz om vækstændringer, celledegeneration og nekrose Arbejdsspørgsmål om vækstændringer, celledegeneration og nekrose

Læs mere

Arbejdselektrokardiografi

Arbejdselektrokardiografi Instruks Side 1 af 7 Formål At påvise nedsat blodtilførsel til myokardiet under belastning og/eller vurdere arbejdskapacitet eller anstrengelsesudløst dyspnoe. Målgruppe og anvendelsesområde Sygeplejersker,

Læs mere

Type-2 2 diabetes mellitus Metabolisk syndrom d e b u t d i a g n o s e k o m p l i k død DFU 16.04.2009 Preben Holme Metabolisk syndrom Metabolisk syndrom Taljemål l > 102 cm for mændm > 88 cm for kvinder

Læs mere

Vejledning om transfusionsmedicinsk. monitorering af blødende patienter

Vejledning om transfusionsmedicinsk. monitorering af blødende patienter Vejledning om transfusionsmedicinsk behandling og monitorering af blødende patienter Behandlingsanbefaling Version 1.0-7. Juni 2013 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi ønsker at give en opdateret vejledning

Læs mere

Farmakologisk behandling af Hypertension

Farmakologisk behandling af Hypertension Farmakologisk behandling af Hypertension Hindsgavl Slot 03 03-08 Non farmakologisk behandling Motion Saltrestriktion Afmagring ved overvægt Reduktion af alkoholindtagelse DASH diet Farmakologisk behandling

Læs mere

Velkommen til Lægedage

Velkommen til Lægedage Velkommen til Lægedage Hypertension og hjertesvigt Kursusleder Konsultationssygeplejerske Gitte Mailandt Undervisere Alment praktiserende Læge Jesper Lundh Lægedage Gennemgang af anatomien og fysiologien

Læs mere

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Kronisk obstruktiv lungesygdom Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Interessekonflikter KOL Fibrose Bronkiolit Slim Inflammation Emfysem Bronkiektasier Destruktion af parenchym Tab af

Læs mere

AKUT KORONART SYNDROM

AKUT KORONART SYNDROM AKUT KORONART SYNDROM Retningslinjer for diagnostik og behandling December 2004 Revideret efter høring den 29. oktober 2004 Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Cardiologisk Selskab Ad hoc redaktion:

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Vejledning for udstedelse og fornyelse af kørekort ved hjerte-kar-sygdom

Vejledning for udstedelse og fornyelse af kørekort ved hjerte-kar-sygdom Nr. 9 2001 KLARINGSRAPPORT Vejledning for udstedelse og fornyelse af kørekort ved hjerte-kar-sygdom Betænkning af udvalg nedsat af Dansk Cardiologisk Selskab på foranledning af Sundhedsstyrelsen ISSN:

Læs mere

En litteraturbaseret klinisk vejledning

En litteraturbaseret klinisk vejledning En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011

Læs mere

Hjerteklapsygdomme Diagnostik og behandling

Hjerteklapsygdomme Diagnostik og behandling Hjerteklapsygdomme Diagnostik og behandling Sten Lyager Nielsen Overlæge, dr. med., PhD Hjerte- lunge- karkirurgisk afdeling Aarhus Universitetshospital - Skejby Aarhus University Hospital Skejby Milepæle

Læs mere

Perifer karsygdom Patientinformation

Perifer karsygdom Patientinformation Perifer karsygdom Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional Radiological

Læs mere

Sygdomslære - medicin 5. semester

Sygdomslære - medicin 5. semester Sygdomslære - medicin 5. semester 6 lektioner Hjerte-kar-sygdomme 1 Aterosklerose Definition: Åreforkalkning. Ætiologi: Dannelse af plaques pga. inflammation og aflejring af fedt. Forekomst: Øges med alderen

Læs mere

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse Patientinformation Akut bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk Afdeling Akut bugspytkirtelbetændelse Bugspytkirtlen producerer enzymer, som medvirker til fordøjelsen af kosten, vi spiser.

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

Status for Trombolyse 2009. Grethe Andersen Overlæge dr. med. Neurologisk afd. Århus Sygehus

Status for Trombolyse 2009. Grethe Andersen Overlæge dr. med. Neurologisk afd. Århus Sygehus Status for Trombolyse 2009 Grethe Andersen Overlæge dr. med. Neurologisk afd. Århus Sygehus Godkendelse af trombolysebehandling (Actilyse) Justeret OR (95% CI) for at undgå et neurologisk handicap efter

Læs mere

Diagnostik og behandling af paroksystisk supraventrikulær takykardi

Diagnostik og behandling af paroksystisk supraventrikulær takykardi Diagnostik og behandling af paroksystisk supraventrikulær takykardi Dragana Rujic 1, Jens Sundbøll 2, Bawer Jalal Tofig 2, Jens Cosedis Nielsen 2 & Manan Pareek 2, 3 KLINISK PRAKSIS STATUSARTIKEL 1) Medicinsk

Læs mere

Diagnostik og behandling af paroksystisk supraventrikulær takykardi

Diagnostik og behandling af paroksystisk supraventrikulær takykardi Diagnostik og behandling af paroksystisk supraventrikulær takykardi Dragana Rujic 1, Jens Sundbøll 2, Bawer Jalal Tofig 2, Jens Cosedis Nielsen 2 & Manan Pareek 2, 3 KLINISK PRAKSIS STATUSARTIKEL 1) Medicinsk

Læs mere

AVANCERET ANTITROMBOTISK BEHANDLING I ALMEN PRAKSIS VED JONAS B. OLESEN JANNE UNKERSKOV

AVANCERET ANTITROMBOTISK BEHANDLING I ALMEN PRAKSIS VED JONAS B. OLESEN JANNE UNKERSKOV KAP-H Store Praksisdag AVANCERET ANTITROMBOTISK BEHANDLING I ALMEN PRAKSIS VED JONAS B. OLESEN JANNE UNKERSKOV Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden RADS Rådet for anvendelse af dyr sygehusmedicin Nedsat

Læs mere

DCS arbejdsgruppe for ekkokardiografi

DCS arbejdsgruppe for ekkokardiografi H O L D N I N G S P A P I R Anbefalinger for standardiseret minimumskrav til transthorakal ekkokardiografi hos voksne Dansk Cardiologisk Selskab DCS arbejdsgruppe for ekkokardiografi Jacob Eifer Møller

Læs mere

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Nævn kredsløbets vigtigste opgaver 2. Beskriv hjertets placering i kroppen 3. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 4. Beskriv hjertemuskulaturens

Læs mere

Akut abdomen. Klinisk tilstand med akut opstået abdominal smerte timer til få dages varighed.

Akut abdomen. Klinisk tilstand med akut opstået abdominal smerte timer til få dages varighed. Akut abdomen Klinisk tilstand med akut opstået abdominal smerte timer til få dages varighed. Børn og unge: Appendicitis acuta Mesenteriel adenit Ældre: Divertikelsygdomme Ileus Galdevejssygdomme Cancerrelaterede

Læs mere

Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe

Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter Hjertefysioterapeut Martin Walsøe Tidligere anbefalinger Hjertesvigt og træning Blev frarådet frem til slut 1990 erne. I stedet

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: kardiologi (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: kardiologi (version til ansøgning) 01-06-2015 Revideret specialevejledning for intern medicin: kardiologi (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,

Læs mere

Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis

Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis Lipoproteiner Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes Klinisk Biokemisk Laboratorium Center for Psykiatrisk Grundforskning Risskov 1 Lipoproteiner og hyperlipidæmi

Læs mere

Forebyggende behandling efter iskæmisk apopleksi og/eller TCI

Forebyggende behandling efter iskæmisk apopleksi og/eller TCI Forebyggende behandling efter iskæmisk apopleksi og/eller TCI Instruksdokument Senest revideret d. 10 01 2015 Forfattere: Dorte Damgaard og Sidsel Thorup Thomsen Referenter: Helle Iversen og Claus Z. Simonsen

Læs mere

Case 1. Spørgsmål? Samlet undersøgelses og behandlingsplan Behandlingsmål?

Case 1. Spørgsmål? Samlet undersøgelses og behandlingsplan Behandlingsmål? Case 1 55 årig mand. Ikke set i praksis i 8 år. Møder på grund af hyppig og natlig vandladning gennem 1 måneds tid. Er disponeret for adipositas og T2DM (mater). Overvægtig fra ungdommen. Aktuelt ikke

Læs mere

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af

Læs mere

JUNI 2015 ELEKTIV PCI FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

JUNI 2015 ELEKTIV PCI FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE JUNI 2015 ELEKTIV PCI FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE ELEKTIV PCI FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Sundhedsstyrelsen, 2015 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt gør opmærksom på,

Læs mere

Sygdomslære - medicin 5. semester. Hjerte-kar-sygdomme. Aterosklerose. Aterosklerose. Aterosklerose komplikationer. Aterosklerose risikofaktorer

Sygdomslære - medicin 5. semester. Hjerte-kar-sygdomme. Aterosklerose. Aterosklerose. Aterosklerose komplikationer. Aterosklerose risikofaktorer Sygdomslære - medicin 5. semester Hjerte-kar-sygdomme 6 lektioner Aterosklerose Åreforkalkning. Dannelse af plaques pga. inflammation og aflejring af fedt. Forekomst: Øges med alderen til næsten 100%.

Læs mere

Århus Universitetshospital ÅRHUS SYGEHUS. Elisabeth Bendstrup Lungemedicinsk Afdeling B. Århus Universitetshospital

Århus Universitetshospital ÅRHUS SYGEHUS. Elisabeth Bendstrup Lungemedicinsk Afdeling B. Århus Universitetshospital Elisabeth Bendstrup Lungemedicinsk Afdeling B Århus Universitetshospital Afhænger af undersøgelsesmetoden og af typen af lungesygdom 40-90% har lungefibrose 70% nedsat lungefunktion 33% symptomgivende

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne Bilag III Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne 38 PRODUKTRESUME 39 Pkt. 4.1 Terapeutiske indikationer [De aktuelt godkendte indikationer slettes og erstattes

Læs mere

KLINISK EKKOKARDIOGRAFI

KLINISK EKKOKARDIOGRAFI KLINISK EKKOKARDIOGRAFI vurdering af diastolisk funktion Frank Steensgaard-Hansen KPLL DIASTOLISK FUNKTION Definition: Ventriklens evne til at akkommodere et adækvat fyldningsvolumen ved et passende lavt

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere