Kommunenotat Mariagerfjord Kommune 2015

Transkript

1 Kommunenotat Mariagerfjord Kommune 2015

2 Befolkning og arbejdsmarked Mariagerfjord Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden steg. I Mariagerfjord Kommune stabiliserede beskæftigelse og ledighed sig i perioden 2009/2010. Efterfølgende har beskæftigelsen fortsat været stabil, mens ledigheden er faldende i de senere år, og nogle brancher har i dag et lavt ledighedsniveau. Antallet af langtidsledige er ligeledes faldende. På længere sigt medfører den demografiske udvikling, at de erhvervsaktives andel af befolkningen falder i Mariagerfjord Kommune. Samme tendens gør sig gældende på regionalt niveau og på landsplan. Fremtidige udfordringer for Mariagerfjord Kommune er derfor at skabe vækst i beskæftigelsen, samtidig med at tendensen til afgang i arbejdsstyrken modvirkes. Befolkningen bliver ældre I 2015 bor der personer i Mariagerfjord Kommune. Fremskrevet stiger befolkningstallet i Mariagerfjord Kommune til personer i I samme periode forventes en ændring i befolkningens alderssammensætning. Antallet af 0-18 årige forventes at falde med 4,2 pct., mens antallet af borgere i alderen år forventes at falde med 13,7 pct.. Modsat sker der en markant stigning i aldersgruppen 66 år+, hvor antallet af borgere stiger fra de nuværende til i 2040 svarende til en stigning på 48,3 pct. Det betyder samtidig, at de åriges andel af befolkningen falder fra de nuværende 58,6 pct. til 50,5 pct. i Samme tendens gør sig gældende i Region Nordjylland, hvor de årige dog tegner sig for 59,9 pct. af befolkningen i dag og samme gruppe forventes falde til at udgøre 53 pct. i Arbejdsmarkedet De to sektorer, der beskæftiger flest mennesker i Mariagerfjord Kommune, er privat og offentlig service med beskæftigelsesandele på henholdsvis 33 pct. og 34 pct.. Nogenlunde samme fordeling gør sig gældende for Region Nordjylland i øvrigt, hvor privat service beskæftiger 37 pct. og offentlig service beskæftiger 38 pct. Mens privat og offentlig service sektorers beskæftigelsesandel er lavere i Mariagerfjord Kommune end i Region Nordjylland, 2

3 er der omvendt en lidt større andel, der er beskæftiget i industrien og indenfor landbrug mv. i Mariagerfjord Kommune. Beskæftigelsesandelen inden for bygge og anlæg samt forsyning og renovation ligger tæt på det regionale niveau. Brancheudvikling I 2013 var der arbejdspladser i Mariagerfjord Kommune, mens det tilsvarende tal i 2008 var Antallet af arbejdspladser i kommunen er således faldet med 10 pct. I Region Nordjylland er antallet af arbejdspladser i samme periode faldet med 6 pct. Faldet i antallet af arbejdspladser skyldes først og fremmest, at Mariagerfjord Kommune, ligesom de øvrige kommuner i regionen, mistede et stort antal arbejdspladser fra 2008 til I Mariagerfjord Kommune har antallet af arbejdspladser også været svagt faldende i perioden Der er også i regionen i hele perioden sket et fald i antallet af arbejdspladser. Antal arbejdspladser i Mariagerfjord fordelt på brancher fra 2008 til Antal arbejdspladser Udvikling Mariagerfjord Antal Pct. Nordjylland Landbrug, skovbrug og fiskeri % -6% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed % -22% Bygge og anlæg % -17% Handel og transport mv % -5% Information og kommunikation % 3% Finansiering og forsikring % -13% Ejendomshandel og udlejning % 11% Erhvervsservice % -3% Offentlig administration, undervisning og sundhed % 2% Kultur, fritid og anden service % 2% Uoplyst aktivitet % -46% I alt % -6% Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, PEND101 Fordelt på brancher er det først og fremmest inden for industri, bygge og anlæg og handel og transport at arbejdspladser er gået tabt det gælder for Mariagerfjord Kommune og for Region Nordjylland som helhed. De største procentvise nedgange i beskæftigelse er inden for uoplyst aktivitet (-64 pct.), bygge og anlæg (-30 pct.), Industri mv. (-23 pct.) og information og kommunikation (-23 pct.), samlet svarende til arbejdspladser. Der er to brancher, hvor beskæftigelsen har været stigende i perioden Disse er Landbrug, Skovbrug og fiskeri (7 pct.) samt offentlig administration, undervisning og sundhed (3 pct.) samlet svarende til 241 arbejdspladser. Høj pendling I 2013 var der udpendlere, som pendlede til arbejde i andre kommuner. Det svarer til, at 32 pct. af de beskæftigede, som er bosiddende i Mariagerfjord Kommune, pendler til arbejde i andre kommuner. Det højeste antal findes inden for offentlig administration, undervisning og sundhed, handel og transport samt Beskæftigede, arbejdspladser og pendling i Mariagerfjord fordelt på brancher Mariagerfjord Beskæftigede Indpendling Udpendling Arbejdspladser kommunen Landbrug, skovbrug og fiskeri % 16% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed % 33% Bygge og anlæg % 37% Handel og transport mv % 32% Information og kommunikation % 68% Finansiering og forsikring % 37% Ejendomshandel og udlejning % 32% Erhvervsservice % 34% Offentlig administration, undervisning og sundhed % 33% Kultur, fritid og anden service % 28% Uoplyst aktivitet % 13% I alt % 32% Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, PEND101 Andel arb.pladser besat med indpendlere Andel beskæftigede som pendler ud af 3

4 industri. Samtidig er der af de ansatte på arbejdspladserne i Mariagerfjord Kommune, som er indpendlere, hvilket svarer til, at 31 pct. af arbejdspladserne i Mariagerfjord Kommune er besat med indpendlere. Der er flest inden for offentlig administration, undervisning og sundhed, industri samt handel og transport. Beskæftigelse og ledighed Fald i beskæftigelsen Beskæftigelsen er både faldet blandt beskæftigede med bopæl i Mariagerfjord Kommune og blandt beskæftigede med arbejdssted i kommunen. Beskæftigelsen toppede både for de beskæftigede med bopæl i kommunen og for beskæftigede med arbejdssted i Mariagerfjord Kommune i 2008 og er herefter faldet frem til Alt i alt er der fra 2008 til 2013, sket et fald i beskæftigelsen for beskæftigede med arbejdsplads i kommunen med 10,2 pct. og et fald i beskæftigelsen for beskæftigede med bopæl i Mariagerfjord Kommune med 9,2 pct.. Faldende ledighed I Mariagerfjord Kommune begyndte ledigheden, som i resten af landet, at stige fra midten af Den toppede i starten af 2010, hvor ledigheden i Mariagerfjord Kommune nåede 7,9 pct. samme niveau som i Region Nordjylland, der toppede med 7,9 pct. ledige i februar Efterfølgende, frem mod 2015, er ledigheden faldet lidt mere i Mariagerfjord Kommune end i regionen som sådan, og Mariagerfjord Kommune er nu lidt under regionen. Siden ledigheden toppede i 2010 har den været faldende med sæsonudsving. I april 2015 var 4

5 ledigheden i Mariagerfjord Kommune 4,7 pct. mens den i Region Nordjylland var 5,3 pct.. I absolutte tal var der 922 ledige i Mariagerfjord Kommune pr. april Den største gruppe udgøres af 3F-medlemmer med 245 ledige, svarende til en ledighedsprocent blandt deres medlemmer på 9,3 pct.. De næststørste grupper er HK og Krifa med hver 93 ledige, svarende til en ledighedsprocent på henholdsvis 6,8 pct. og 6 pct.. Den højeste ledighedsprocent er blandt Byggefagenes A- kasse med 13,6 pct. Gruppen af ikke-forsikrede er relativt stor med 90 ledige i april Der er en del a-kasser med en relativt lav ledighedsprocent herunder Funktionærer og servicefag med 1,1 pct., DSA med 1,2 pct.. og sidst Lærere (DLF-A) med 1,4 pct.. Langtidsledighed Langtidsledigheden i Mariagerfjord Kommune er relativt lav, og i takt med den faldende ledighed er også langtidsledigheden faldet fra 254 langtidsledige i januar 2013 til 216 i december Et fald på 15 pct. Tilsvarende er der i hele Region Nordjylland sket et fald på 26,1 pct. Faldet i langtidsledigheden i Mariagerfjord Kommune er størst blandt de årige, de årige og de årige. Derimod er der en stigning blandt de årige, og en svag stigning blandt de årige og de årige. De årige står for 13,4 pct. af de langtidsledige, mens de årige udgør 47,2 pct. og de årige udgør 39,4 pct. 5

6 Udvikling i arbejdsstyrken Som det fremgår af ovenstående modsvares den faldende beskæftigelse ikke af en tilsvarende stigning i ledigheden, og efter 2009 falder ledigheden, selvom beskæftigelsen er forholdsvis stabil. Dette skyldes i væsentligt omfang udviklingen i arbejdsstyrken, som bliver mindre i perioden. Mest markant er faldet på 3,3 pct. fra 2008 til 2009, hvor arbejdsstyrken reduceres fra til personer. I de efterfølgende år mindskes arbejdsstyrken med mellem 0,7 pct. og 1,4 pct. årligt, så den i 2013 er yderligere reduceret til personer.. Der skabes stadig jobs Jobomsætning er her defineret som en situation, hvor en person ansættes i en virksomhed, som ikke har udbetalt løn til vedkommende minimum 2 måneder forud for ansættelsen. Jobomsætningen registres, når personen har været i beskæftigelse i minimum 2 måneder i træk med en beskæftigelsesgrad på minimum 40 timer månedligt. Som det fremgår af figuren, er jobomsætningen stort set uændret gennem perioden. Variationen fra måned til måned er udtryk for sæsonudsving, idet jobomsætningen er størst i foråret og sommeren og lavest hen over vinteren. Figuren viser også udviklingen i antallet af stillingsopslag på Jobnet. Her er tendensen en stigning fra januar 2012 til februar

7 Personer på offentlig forsørgelse I Mariagerfjord Kommune er den procentuelle andel af borgere, som modtager offentlige ydelser, højere end i Region Nordjylland. Det seneste år har antallet været svagt faldende. De senere år har også været præget af reformer, som har omhandlet stort set alle ydelser i jobcentret, hvilket har medført forskydninger i datamaterialet. Udfordringerne for Mariagerfjord Kommune ligger i indsatsen i de enkelte ydelsesgrupper. Blandt andet har Mariagerfjord Kommune, ligesom de øvrige kommuner i regionen, en stor andel af kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, der er visiteret aktivitetsparate. Unge, der har en tidlig debut i kontanthjælpssystemet, har ofte vanskeligere ved at få en uddannelse og en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt at gøre en særlig indsats for denne gruppe, hvilket også skal ses i lyset af befolkningsfremskrivningen, som understreger vigtigheden af, at borgere i den erhvervsaktive alder indtræder i arbejdsstyrken. Virksomhedskontakten i Mariagerfjord Kommune er lidt under niveau i forhold til det regionale gennemsnit, mens en relativt større del af de langtidsforsørgede i Mariagerfjord Kommune får et virksomhedsrettet tilbud. Fald i antallet af personer på offentlige ydelser det seneste år I december 2013 var fuldtidspersoner modtagere af offentlige ydelser i Mariagerfjord Kommune. I december 2014 var dette tal faldet med 2 pct. til personer, dette er svarende til at 22,8 pct. af kommunens årige, er på offentlige ydelser. Udviklingen i antallet af personer, som modtager offentlige ydelser, er på niveau med den generelle udvikling i regionen, mens andelen af årige, der modtager offentlige ydelser er over regionsgennemsnittet på 19,3 pct. Oversigt over offentlige ydelser. Dec dec Mariagerfjord Kommune Dec 2013 Dec 2014 Udvikling Antal fuldtidspersoner Fuldtidsp. i pct. af bef år Antal fuldtidspersoner Fuldtidsp. i pct. af bef år Udvikling i antal Udvikling i % Udvikling NJ Ydelsesgrupper i alt , , % -2% A-dagpenge 828 3, , % -6% Særlig uddannelsesydelse 91 0, Arbejdsmarkedsydelse ,2... Kontanthjælp 897 3, , % -32% Uddannelseshjælp* 244 0, , % -2% Revalidering 132 0, , % -11% Forrevalidering 43 0,2 34 0, % Sygedagpenge 658 2, , % -1% Jobafklaringsforløb ,1... Ressourceforløb 4 0,0 68 0, % 382% Ledighedsydelse 116 0,4 76 0, % -4% Fleksjob 587 2, ,3 52 9% 8% Førtidspension , , % -4% * Uddannelseshjælp er perioden jan dec Kilde: jobindsats.dk De største grupper, som modtager offentlige ydelser, er førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere og a- dagpengemodtagere. Fra december 2013 til december 2014 har der været tilgang til ressourceforløb, uddannelseshjælp, revalidering og fleksjob. Den største tilgang ses i ressourceforløb, der er steget med

8 pct., dette er en noget større stigning end i regionen i alt, der har en stigning på 382 pct.. Modsat er antallet af dagpengemodtagere faldet væsentligt i takt med den faldende ledighed også personer på ledighedsydelse er faldet. Antallet af kontanthjælpsmodtagere er ligeledes faldet, men det skyldes at omtrent en tredjedel af kontanthjælpsmodtagerne fra januar 2014 flyttes fra kontanthjælp til uddannelseshjælp. Reelt har Mariagerfjord Kommune haft en stigning mht. kontanthjælpsmodtagere på 11,5 pct. fra 2013 til A-dagpenge, særlig uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelsesmodtagere Fra januar 2013 falder antallet af a-dagpengemodtagere frem mod august samme år. Herefter observeres en stigning varende til februar 2014, hvorefter antallet igen falder. I perioden juli-december 2014 er antallet stigende igen. Samme mønster ses tilnærmelsesvis på regionalt niveau. Antallet af modtagere af særlig uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse stiger frem mod december 2013/august 2014, hvor 164 personer modtager en af de to ydelser. Herefter falder antallet, og i december 2014 er der 65 modtagere af arbejdsmarkedsydelse og ingen af den særlige uddannelsesydelse. Det samlede antal modtagere af a- dagpenge og særlig uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse faldt fra 1222 personer i januar 2013 til 788 personer i december 2014 et fald på 35,5 pct., til sammenligning er det regionale fald på 29,4 pct. Kontanthjælp og uddannelseshjælp I januar 2013 var der 850 kontanthjælpsmodtagere i Mariagerfjord Kommune, mens der i december samme år var 897 kontanthjælpsmodtagere. Kontanthjælpsreformen medførte et fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere fra januar Følgelig blev antallet af kontanthjælpsmodtagere reduceret til 651 personer, mens 244 personer blev modtagere af uddannelseshjælp. Antallet af kontanthjælpsmodtagere er siden steget frem til april 2015, bortset fra et marginalt fald i sensommeren I alt 739 personer modtager kontanthjælp i april For modtagere af uddannelseshjælp var der et 8

9 fald fra juni 2014 frem til sensommeren 2014, hvorefter antallet stiger igen, og i april 2015 er der 320 modtagere af uddannelseshjælp. Samlet set er der i april 2015, 1059 personer, som modtager en af de to ydelser, hvilket svarer til en stigning på 24,6 pct. siden januar Det tilsvarende tal for Region Nordjylland er en stigning på 12 pct. Kontanthjælp - visitation Af de 739 kontanthjælpsmodtagere i Mariagerfjord Kommune i april 2015, er 18 pct. visiteret jobparate, mens 82 pct. er aktivitetsparate. Andelen af jobparate er lavere end i Region Nordjylland, hvor 29 pct. af kontanthjælpsmodtagerne er jobparate. 9 pct. af kontanthjælpsmodtagerne i Mariagerfjord Kommune er under 30 år. De unge i denne gruppe har en erhvervskompetencegivende uddannelse, da de ellers ville være visiteret til uddannelseshjælp. 8,3 pct. af de unge i denne gruppe er visiteret jobparate, til sammenligning er det 22 pct. i regionen der er visiteret jobparate. Uddannelseshjælp - visitation I april 2015 er der 320 unge, der modtager uddannelseshjælp i Mariagerfjord Kommune. Heraf er 1 pct. visiteret som åbenlyst uddannelsesparat, hvilket er en del lavere end det regionale gennemsnit på 10 pct. og landsgennemsnittet, som er 7 pct. 59 pct. er visiteret som uddannelsesparat en del flere end svarende til det regionale gennemsnit på 41 pct. Endelig er gruppen af aktivitetsparate i Mariagerfjord Kommune en del mindre end det regionale gennemsnit, med 39 pct. mod 47 pct. i regionen. Modtagerne af uddannelseshjælp i Mariagerfjord Kommune er aldersmæssigt repræsenteret nogenlunde som det regionale gennemsnit. De årige står for 49,7 pct., hvor regionsgennemsnittet er nogenlunde tilsvarende med 51,1 pct.. De årige står for 9

10 30,6 pct. i Mariagerfjord Kommune, mod tilsvarende 30,8 pct. på regionsplan. Gruppen af årige er svarende til 19,7 pct. mod 18 pct. på regionsplan. Flere unge skal have en uddannelse Andelen af unge modtagere af a-dagpenge, uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse, kontanthjælp, eller uddannelseshjælp, som i løbet af en måned påbegynder uddannelse (ministermålet), var i september 2014 på 6,7 pct. mod 4,4 pct. i regionen og 4,2 pct. på landsplan. Af samme gruppe af unge var der i september ,5 pct., der kom i beskæftigelse. I Region Nordjylland var det tilsvarende tal 10,1 pct., mens det på landsplan var 9,4 pct. Sygedagpenge Antallet af sygedagpengemodtagere er faldet fra 695 personer i januar 2013 til 576 i marts Procentuelt et fald på 17 pct., hvilket er et højere fald end udviklingen i regionen, hvor faldet er på 9,1 pct. I Mariagerfjord Kommune er der blevet færre sygedagpengemodtagere inden for alle visitationskategorier, men fra december 2014 er der en betydelig stigning i antallet inden for kategorien uoplyst, hvilket er en effekt af indfasningen af sygedagpengereformen, som blandt andet muliggør, at kommunerne kan undlade at matchkategorisere borgere de første 8 uger af et sygdomsforløb. Procentuelt er det største fald i antallet af sygedagpengemodtagere i kategorien match 3: midlertidig passiv (-68 pct.) efterfulgt af match 2: indsatsklar (-46 pct. og ) match 1: jobklar (-49 pct.). 10

11 Revalidering, forrevalidering, jobafklaringsforløb og ressourceforløb I perioden januar 2013 til april 2015 er antallet af personer på revalidering steget fra 110 til 140 personer, svarende til en stigning på 27,3 pct., mens antallet af borgere på forrevalidering er steget fra 23 personer i januar 2013 til 36 personer i april Efter førtidspensionsreformens ikrafttræden og dermed indførelsen af ressourceforløb, er der sket en konstant stigning i antallet af personer på ressourceforløb, således at antallet i marts 2015 er 76 personer. Samme udvikling ses i forhold til jobafklaringsforløb, som blev indført med sygedagpengereformen, og i april 2015 er der 58 borgere i jobafklaringsforløb. Ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension Fra januar 2013 til marts 2015 falder antallet af borgere, der modtager ledighedsydelse, med 50 pct., mens det tilsvarende tal for regionen er et fald på 18 pct. Antallet af førtidspensionister falder i samme periode med 9,4 pct. i Mariagerfjord Kommune, mens faldet i regionen også er på 8 pct. Endelig stiger antallet af borgere i fleksjob med 9,9 pct., mens det tilsvarende tal for regionen er en stigning på 16 pct. Udviklingen afspejler implementeringen af førtidspensions- og fleksjobreformen, men væksten i antallet af fleksjob er mere begrænset i Mariagerfjord Kommune end i regionen generelt. 11

12 Tilgang til førtidspension Tilgang til førtidspension i en given måned viser tilgangen i den valgte måned samt de 11 forudgående måneder, dvs. for et helt år. I Mariagerfjord Kommune er tilgangen til førtidspension faldende fra januar 2012 til maj Herefter er der en svag stigning i tilgangen. I alt er der et fald på 80,2 pct. Tilsvarende er den regionale tilgang faldet med 68,7 pct. Siden maj 2014 har tilgangen været stabiliseret, med en svag stigning. Intentionen bag førtidspensions- og fleksjobreformen er, at borgere under 40 år som udgangspunkt ikke skal tilkendes førtidspension. I Region Nordjylland er faldet i tilgangen for borgere over 40 år, fra januar 2013 til april 2015, på 65,3 pct., mens faldet for borgere under 40 år er på 81,1 pct. Denne markante forskel på de to aldersgrupper genfindes i Mariagerfjord Kommune, hvor faldet for borgere over 40 år er på 79,1 pct., mens det for borgere under 40 år er 90 pct. I månederne efter at førtidspensions- og fleksjobreformen trådte i kraft steg antallet af personer under 40 år der blev tilkendt førtidspension men allerede fra april 2013 faldt det igen. Antallet af personer over 40 år, der fik tilkendt førtidspension faldt frem til januar 2014, men efter 1. januar 2014 har dette antal været stigende igen. Mariagerfjord Kommune kendetegnes for at følge intensionen bag reformen, med begrænset adgang til førtidspension for borgere under 40 år. 12

13 Virksomhedskontakt I 3. kvartal 2014 havde 31,4 pct. af virksomhederne i Mariagerfjord Kommune et samarbejde med beskæftigelsessystemet. 27,4 pct. af virksomhederne samarbejdede med jobcentret i Mariagerfjord Kommune, og 10 pct. af virksomhederne samarbejdede med andre jobcentre. Det var således Mariagerfjord Kommune selv, der varetog størstedelen af kontakten til virksomhederne i kommunen. Samarbejdsgraden i Mariagerfjord Kommune er tilsvarende for Region Nordjylland, hvor 31,4 pct. af virksomhederne samarbejdede med beskæftigelsessystemet i 3. kvartal Virksomhedsrettede tilbud til langtidsforsørgede I december 2014 havde 28,5 pct. af de langtidsforsørgede i Mariagerfjord Kommune modtaget et virksomhedsrettet tilbud inden for de seneste 6 måneder. Langtidsforsørgede er her defineret ved at have modtaget sammenhængende offentlig forsørgelse i mindst 3 år. Andelen, som har modtaget et virksomhedsrettet tilbud inden for de seneste 6 måneder, er marginalt lavere i Mariagerfjord Kommune end i Region Nordjylland, hvor 28,9 pct. af de langtidsforsørgede har modtaget et virksomhedsrettet tilbud. 13

14 Strukturelle udfordringer i Nordjylland Som det er blevet fremhævet i det foregående, modsvares det store fald i beskæftigelsen i årene efter 2008 ikke af en tilsvarende stigning i ledigheden. Mens det på kort sigt kan være tilfredsstillende, at færre bliver ledige, er udviklingen på sigt bekymrende, da den først og fremmest skyldes en betydelig afgang fra arbejdsstyrken. Ændringen er af strukturel karakter, og vil også have stor betydning for udviklingen på arbejdsmarkedet fremadrettet. Derfor præsenteres i det følgende nogle grafer, der illustrerer udfordringerne på RAR-niveau. Arbejdsstyrken bliver mindre i Nordjylland Som det fremgår af grafen, nåede arbejdsstyrken i sidste halvdel af 1980 erne et niveau på omkring Herefter begyndte den imidlertid at falde, og fraset små udsving faldt den frem til 2005, hvor der var en kortvarig stigning frem mod Herefter faldt den markant, og i 2013 var den nordjyske arbejdsstyrke reduceret til individer. På kort sigt er udviklingen ikke problematisk, da beskæftigelsen er faldet tilsvarende, men det bemærkes, at beskæftigelsen i lange perioder fra slutningen af 1980 erne og frem til 2008 har ligget over de godt , som er arbejdsstyrkens aktuelle niveau. Det betyder, kort sagt, at arbejdsstyrkens størrelse i sig selv forhindrer, at Nordjylland igen kan nå de høje beskæftigelsesniveauer fra før krisen. Sammenlignes Nordjylland med RAR-områderne Øst og Vest, fremgår det, at arbejdsstyrken er mindsket mere i Nord end i Vest og markant mere end i Øst. Det ses ligeledes, at afgangen fra arbejdsstyrken begyndte tidligere i Nord, samt at tilgangen til arbejdsstyrken i den seneste højkonjunktur var mindre i Nord. 14

15 Udviklingstræk efter 2008 Som det fremgår af ovenstående, hvor arbejdsstyrke og beskæftigelse vurderes fra 1980 og frem, er det særligt perioden efter 2007/2008, at der sker et markant fald i arbejdsstyrken. I perioden faldt beskæftigelsen i Nordjylland med personer. Stigningen i arbejdsløsheden er imidlertid markant mindre end antallet af mistede arbejdspladser. Således steg arbejdsløsheden kun med personer. Til gengæld var der i samme periode personer, som forlod arbejdsstyrken. Det fremgår ligeledes af figuren, at stigningen i antallet af borgere uden for arbejdsstyrken er mindre end faldet i arbejdsstyrken. Dette skyldes, at Nordjylland har haft negativ befolkningstilvækst i perioden, hvor landsdelens befolkningstal er blevet reduceret med individer. Endelig er udviklingen i perioden isoleret i figuren. De røde søjler viser, at udviklingstendenserne, der gælder for hele perioden, er mindre udtalte i , hvilket tyder på en begyndende stabilisering. Dog bemærkes det, at udviklingens retning i er den samme som for perioden Således var der i fortsat faldende beskæftigelse, faldende arbejdsstyrke, flere uden for arbejdsstyrken og negativ befolkningstilvækst. Derimod falder arbejdsløsheden, men som det ses, skyldes det et endnu større fald i arbejdsstyrken. Fremadrettet er det en udfordring for Nordjylland, at arbejdsstyrken er blevet kraftigt reduceret efter krisen. Hvis de høje beskæftigelsesniveauer fra før krisen skal genetableres, skal arbejdsstyrken vokse. Der er mange forskellige forhold, som påvirker arbejdsstyrkens størrelse. Eksempelvis har flere personer de senere år valgt at uddanne sig i en periode, hvor beskæftigelsesmulighederne har været relativt dårlige. Disse personer vil formodentlig indtræde i arbejdsstyrken igen, når deres arbejdskraft efterspørges og mange af dem vil gøre det med styrkede kompetencer. Andre forhold, som påvirker arbejdsstyrkens størrelse, tager længere tid at ændre på. Derfor er det vigtigt at have fokus herpå også selvom ledighed aktuelt er et stort problem i mange kommuner. 15