Kommunenotat. Skanderborg Kommune

Transkript

1 Kommunenotat Skanderborg Kommune 2015

2 Befolkning og arbejdsmarked Skanderborg Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i Følgelig faldt beskæftigelsen og ledigheden steg. I Skanderborg Kommune stabiliserede beskæftigelse og ledighed sig i perioden 2009/2010. Efterfølgende har beskæftigelsen fortsat været stabil, mens ledigheden er faldende i de senere år, og nogle brancher har i dag et lavt ledighedsniveau. Antallet af langtidsledige er ligeledes faldende. På længere sigt medfører den demografiske udvikling, at de erhvervsaktives andel af befolkningen falder i Skanderborg Kommune. Samme tendens gør sig gældende på regionalt niveau og på landsplan. Fremtidige udfordringer for Skanderborg Kommune er derfor at skabe vækst i beskæftigelsen, samtidig med at tendensen til afgang i arbejdsstyrken modvirkes. Befolkningen bliver ældre I 2015 bor der personer i Skanderborg Kommune. Fremskrevet forventes befolkningstallet at stige til personer i I samme periode forventes en ændring i befolkningens alderssammensætning. Antallet af 0-18 årige forventes at stige med 4 pct., mens antallet af borgere i alderen år forventes at falde med 5 pct. Den væsentligste ændring forventes i aldersgruppen 66 år+, hvor antallet af borgere stiger fra de nuværende til i 2040 svarende til en stigning på 72 pct. Det betyder samtidig, at de åriges andel af befolkningen falder fra de nuværende 57,5 pct. til 49,9 pct. i Samme tendens gør sig gældende i Region Midtjylland som sådan, hvor de åriges andel af befolkningen i dag udgør 60,7 pct. og forventes at falde til 53,9 pct. i Arbejdsmarkedet De to sektorer, der beskæftiger flest mennesker i Skanderborg Kommune, er privat- og offentlig service med beskæftigelsesandele på henholdsvis 40 pct. og 33 pct. Det samme gør sig gældende for Region Midtjylland i øvrigt, hvor privat service beskæftiger 40 pct., og offentlig service beskæftiger 36 pct. Mens beskæftigelsesandelen inden for offentlig service er lavere i Skanderborg Kommune end i Region Midtjylland som sådan, er der omvendt en større andel, der er beskæftiget i industrien i Skanderborg Kommune. Det gælder således for 18 pct. mod 14 pct. i Region Midtjylland. Beskæftigelsesandelen inden for bygge og anlæg samt land- og skovbrug, fiskeri og råstofindvinding ligger lidt lavere i Skanderborg Kommune, hvor henholdsvis 5 pct. og 3 pct. er beskæftiget inden for denne branche, mens de tilsvarende tal for Region Midtjylland er 6 pct. og 4 pct. Beskæftigelsesandelen inden for forsyning og renovation ligger på det regionale niveau. 2

3 Brancheudvikling I 2013 var der arbejdspladser i Skanderborg Kommune, mens det tilsvarende tal i 2008 var Antallet af arbejdspladser i kommunen er således faldet med 2 pct. I Region Midtjylland er antallet af arbejdspladser i samme periode faldet med 6 pct. Faldet i antallet af arbejdspladser skyldes først og fremmest, at Skanderborg Kommune, ligesom de øvrige kommuner i regionen, mistede et stort antal arbejdspladser fra 2008 til I Skanderborg Kommune har antallet af arbejdspladser herefter været stigende, dog med et svagt fald i antallet af arbejdspladser fra 2012 til Omvendt er der på regionalt niveau i samme periode en svag stigning i antallet af arbejdspladser, som ikke genfindes i Skanderborg Kommune. Antal arbejdspladser i Skanderborg fordelt på brancher fra 2008 til Antal arbejdspladser Udvikling Skanderborg Antal Pct. Midtjylland Landbrug, skovbrug og fiskeri % -6% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed % -22% Bygge og anlæg % -17% Handel og transport mv % -5% Information og kommunikation % 3% Finansiering og forsikring % -13% Ejendomshandel og udlejning % 11% Erhvervsservice % -3% Offentlig administration, undervisning og sundhed % 2% Kultur, fritid og anden service % 2% Uoplyst aktivitet % -46% I alt % -6% Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, PEND101 Fordelt på brancher er det først og fremmest inden for industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed samt bygge og anlæg at arbejdspladser er gået tabt med henholdsvis 667 og 532 mistede arbejdspladser. De største procentvise nedgange i beskæftigelse er inden for bygge og anlæg (-29 pct.) samt information og kommunikation (-22 pct.). Der er endvidere seks brancher, hvor beskæftigelsen har været stigende i perioden Disse er ejendomshandel og udlejning (32 pct.), finansiering og forsikring (14 pct.), kultur, fritid og anden service (14 pct.), uoplyst aktivitet (13 pct.), handel og transport (8 pct.) samt offentlig administration, undervisning og sundhed (5 pct.) samlet svarende til arbejdspladser. Høj pendling I 2013 var der udpendlere, som pendlede til arbejde i andre kommuner. Det svarer til, at 55 pct. af de beskæftigede, som er bosiddende i Skanderborg Kommune, pendler til arbejde i andre kommuner. Det højeste antal findes inden for offentlig administration, undervisning og sundhed, handel og transport samt industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed. 3

4 Samtidig er der af de ansatte på arbejdspladserne i Skanderborg Kommune, som er indpendlere, hvilket svarer til, at 46 pct. af arbejdspladserne i Skanderborg Kommune er besat med indpendlere. Der er relativt flest inden for handel og transport, offentlig administration, undervisning og sundhed samt industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed. Beskæftigelse og ledighed Fald i beskæftigelsen Beskæftigelsen er faldet både blandt beskæftigede med bopæl i Skanderborg Kommune og blandt beskæftigede med arbejdssted i kommunen. Beskæftigelsen toppede for begge grupper i 2008, hvorefter den faldt frem mod Herefter har beskæftigelsen været svagt stigende frem mod Som illustreret ved grafernes stort set ens forløb har udviklingen for grupperne været næsten identisk. Dog er beskæftigelsen blandt de med bopæl i kommunen faldet mere end de med arbejdsplads i kommunen. Beskæftigelsen blandt beskæftigede med bopæl i kommunen er således faldet med 4 pct., mens beskæftigelsen blandt personer med arbejdssted i kommunen er faldet med 3 pct. Faldende ledighed I Skanderborg Kommune begyndte ledigheden, som i resten af landet, at stige fra midten af Den toppede i februar 2010, hvor ledigheden i Skanderborg Kommune nåede 4,7 pct., hvilket er lavere end i Region Midtjylland, hvor den var på 6,3 pct. Efterfølgende, frem mod 2015, er ledigheden faldet og ledigheden i Skanderborg Kommune er fortsat lavere end i Region Midtjylland i øvrigt. I april 2015 var ledigheden i Skanderborg Kommune 2,6 pct., mens den i Region Midtjylland var 4,1 pct. 4

5 I absolutte tal var der 732 ledige i Skanderborg Kommune pr. april Den største gruppe udgøres af 3F-medlemmer, hvor der er 137 ledige svarende til en ledighedsprocent på 6 pct. Den højeste ledighedsprocent findes imidlertid blandt medlemmer af Fødevareforbundet (NNF), som ligger på 6,4 pct. Øvrige faggrupper med relativt høj ledighed er Fag og Arbejde (FOA) samt teknikere, mens også medlemmer af Kristelig a-kasse har høj ledighed. Endvidere er gruppen af ikkeforsikrede relativt stor med 62 ledige. Omvendt er der også a-kasser med et meget lavt ledighedsniveau herunder Danske Sundhedsorganisationer (DSA) og el-faget, som begge har en ledighedsprocent på under 1 pct. Udvikling i arbejdsstyrken Som det fremgår af ovenstående modsvares den faldende beskæftigelse ikke af en tilsvarende stigning i ledigheden, og efter 2009 falder ledigheden, selvom beskæftigelsen er forholdsvis stabil. Dette skyldes i væsentligt omfang udviklingen i arbejdsstyrken, som bliver mindre i perioden. Mest markant er faldet på 1,2 pct. fra 2008 til 2009 samt 2012 til I de mellemliggende år mindskes arbejdsstyrken mellem 0,2 pct. og 0,8 pct. årligt. I 2013 er arbejdsstyrken reduceret til individer. Langtidsledighed Langtidsledigheden i Skanderborg Kommune er relativt lav, og i takt med den faldende ledighed er også langtidsledigheden faldet fra 254 langtidsledige i januar 2013 til 174 i december Et fald på 31 pct. Tilsvarende er der i hele Region Midtjylland sket et fald på 32 pct. Faldet i langtidsledigheden i Skanderborg Kommune er størst blandt de årige, men trods det er 40 pct. af de langtidsledige over 50 år. 5

6 Der skabes stadig jobs Jobomsætning er her defineret som en situation, hvor en person ansættes i en virksomhed, som ikke har udbetalt løn til vedkommende minimum 2 måneder forud for ansættelsen. Jobomsætningen registres, når personen har været i beskæftigelse i minimum 2 måneder i træk med en beskæftigelsesgrad på minimum 40 timer månedligt. Som det fremgår af figuren, er jobomsætningen stort set uændret gennem perioden. Variationen fra måned til måned er udtryk for sæsonudsving, idet jobomsætningen er størst i foråret og sommeren og lavest hen over vinteren. Figuren viser også udviklingen i antallet af stillingsopslag på Jobnet. Her er tendensen næsten en fordobling fra 104 stillinger i januar 2012 til 198 i februar

7 Personer på offentlig forsørgelse I Skanderborg Kommune er antallet af borgere, som modtager offentlige ydelser, lavere end i Region Midtjylland, og det seneste år har antallet været svagt faldende. De senere år har også været præget af reformer, som har omhandlet stort set alle ydelser i jobcentret, hvilket har medført forskydninger i datamaterialet. Udfordringerne for Skanderborg Kommune ligger i indsatsen i de enkelte ydelsesgrupper. Blandt andet har Skanderborg Kommune, ligesom de øvrige kommuner i regionen, en stor andel af kontanthjælpsog uddannelseshjælpsmodtagere, der er visiteret aktivitetsparate. Unge, der har en tidlig debut i kontanthjælpssystemet, har ofte vanskeligere ved at få en uddannelse og en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt at gøre en særlig indsats for denne gruppe, hvilket også skal ses i lyset af befolkningsfremskrivningen, som understreger vigtigheden af, at borgere i den erhvervsaktive alder indtræder i arbejdsstyrken. Virksomhedskontakten i Skanderborg Kommune er lidt lavere end det regionale gennemsnit, men en relativt større del af de langtidsforsørgede i Skanderborg Kommune får et virksomhedsrettet tilbud. Fald i antallet af personer på offentlige ydelser det seneste år I december 2013 var fuldtidspersoner modtagere af offentlige ydelser i Skanderborg Kommune. I december 2014 var dette tal faldet med 1 pct. til svarende til 17,0 pct. af kommunens årige. Til sammenligning var antallet i regionen faldet med 3 pct. Andelen af årige, der modtager offentlige ydelser i Skanderborg Kommune, ligger dog under regionsgennemsnittet på 20,3 pct. Oversigt over offentlige ydelser. Dec dec Skanderborg Kommune Dec 2013 Dec 2014 Udvikling Antal fuldtidspersoner Fuldtidsp. i pct. af bef år Antal fuldtidspersoner Fuldtidsp. i pct. af bef år Udvikling i antal Udvikling i % Udvikling MJ Ydelsesgrupper i alt , , % -3% A-dagpenge 756 2, , % -12% Særlig uddannelsesydelse 47 0, Arbejdsmarkedsydelse ,2... Kontanthjælp 743 2, , % -34% Uddannelseshjælp 241 0, ,7 12 5% -3% Revalidering 92 0,2 94 0,3 2 2% -13% Forrevalidering 13 0,0 5 0, % Sygedagpenge 863 2, , % -3% Jobafklaringsforløb ,1... Ressourceforløb 15 0,0 46 0, % 302% Ledighedsydelse 148 0, ,4 3 2% -3% Fleksjob 733 2, , % 8% Førtidspension , , % -3% * Uddannelseshjælp er perioden jan dec Kilde: jobindsats.dk De største grupper, som modtager offentlige ydelser, er førtidspensionister samt modtagere af sygedagpenge og personer i fleksjob. Fra december 2013 til december 2014 har der været stor tilgang til fleksjobordning ligesom flere har påbegyndt et ressourceforløb. Modsat er antallet af dagpengemodtagere faldet væsentligt i takt med den faldende ledighed. Antallet af kontanthjælpsmodtagere er ligeledes faldet markant, men dette skyldes, at omtrent en tredjedel af kontanthjælpsmodtagerne fra januar 2014 flyttes fra kontanthjælp til uddannelseshjælp. De skitserede tendenser gør sig ligeledes gældende på regionalt niveau. 7

8 A-dagpenge, særlig uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelsesmodtagere Fra januar 2013 falder antallet af a-dagpengemodtagere frem mod juli samme år. Herefter observeres en stigning varende til februar 2014, hvorefter antallet igen falder. I perioden aprildecember 2014 er antallet a- dagpengemodtagere stabilt. Samme mønster genfindes i øvrigt på regionalt niveau. Antallet af modtagere af særlig uddannelsesydelse stiger frem mod december 2013, hvor 47 personer er modtagere af ydelsen. Herefter falder antallet i takt med at antallet af modtagere af arbejdsmarkedsydelse stiger, og i december 2014 er der 58 modtagere af arbejdsmarkedsydelse. Det samlede antal modtagere af a-dagpenge og særlig uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse faldt fra personer i januar 2013 til 742 personer i december 2014 svarende til et fald på 28 pct. Kontanthjælp og uddannelseshjælp I januar 2013 var der 740 kontanthjælpsmodtagere i Skanderborg Kommune, mens der i december samme år var 743. Kontanthjælpsreformen medførte et fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere fra januar Følgelig blev antallet af kontanthjælpsmodtagere reduceret til 490 personer, mens 241 personer blev modtagere af uddannelseshjælp. Antallet af kontanthjælpsmodtagere stiger efterfølgende med 16 pct. frem mod april 2015, hvor 568 personer modtager kontanthjælp. For modtagere af uddannelseshjælp var der en stigning på 10 pct. i samme periode. I april 2015 er 264 personer således modtagere af uddannelseshjælp. Samlet set er der i april personer, som modtager en af de to ydelser, hvilket svarer til en stigning på 14 pct. siden januar Det tilsvarende tal for Region Midtjylland er en stigning på 2 pct. 8

9 Kontanthjælp - visitation Af de 568 kontanthjælpsmodtagere i Skanderborg Kommune, april 2015, er 12 pct. visiteret jobparate, mens 88 pct. er aktivitetsparate. Andelen af jobparate er væsentligt lavere end i Region Midtjylland, hvor 21 pct. af kontanthjælpsmodtagerne er visiteret jobparate. 18 pct. af kontanthjælpsmodtagerne i Skanderborg Kommune er under 30 år. De unge i denne gruppe har en erhvervskompetencegivende uddannelse, da de ellers ville være visiteret til uddannelseshjælp, men det er kun 6 pct. af de unge i denne gruppe, der er visiteret jobparate. Uddannelseshjælp - visitation I april 2015 er der 264 unge, der modtager uddannelseshjælp. Heraf er 7 pct. visiteret som åbenlyst uddannelsesparat, hvilket er lavere end det regionale gennemsnit på 9 pct., og på niveau med landsgennemsnittet på 7 pct. 31 pct. er visiteret uddannelsesparat samme niveau som det regionale gennemsnit på 31 pct. Endelig er gruppen af aktivitetsparate relativt større i Skanderborg Kommune med 62 pct. mod et regionalt gennemsnit på 60 pct. Aldersfordelingen blandt modtagere af uddannelseshjælp i Skanderborg Kommune er lidt anderledes end den regionale og nationale fordeling. Andelen af unge mellem år, som modtager uddannelseshjælp, er med 18 pct. på niveau med regionen og på landsplan. Andelen af unge mellem år er derimod relativt stor sammenlignet med resten af regionen og på landsplan. Således tilhører 60 pct. af de unge denne aldersgruppe, mens det tilsvarende for regionen og på landsplan er 50 pct. Omvendt udgør den ældste gruppe, de årige, kun 22 pct. i Skanderborg Kommune mod 33 pct. i regionen og 34 pct. på landsplan. 9

10 Flere unge skal have en uddannelse Andelen af unge modtagere af a-dagpenge, uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse, kontanthjælp eller uddannelseshjælp, som i løbet af en måned påbegynder uddannelse (ministermålet), var i september 2014 på 2,4 pct. mod 3,5 pct. i regionen og 4,2 pct. på landsplan. Af samme gruppe af unge var der i september ,3 pct., der kom i beskæftigelse. I Region Midtjylland var det tilsvarende tal 9,7 pct., mens det på landsplan var 9,4 pct. Sygedagpenge Antallet af sygedagpengemodtagere er faldet fra personer i januar 2013 til i marts Procentuelt et fald på 9 pct., hvilket er lavere end udviklingen i regionen, hvor faldet er på 14 pct. I Skanderborg Kommune er der blevet færre sygedagpengemodtagere inden for alle visitationskategorier, men fra december 2014 er der en betydelig stigning i antallet inden for kategorien uoplyst, hvilket er en effekt af indfasningen af sygedagpengereformen, som blandt andet muliggør, at kommunerne kan undlade at matchkategorisere borgere de første 8 uger af et sygdomsforløb. Procentuelt er de største fald i antallet af sygedagpengemodtagere i kategorierne match 2: indsatsklar (-47 pct.) og match 3: midlertidig passiv (-47 pct.). I kategorien match 1: jobklar er der blevet 44 pct. færre sygedagpengemodtagere. Revalidering, forrevalidering, jobafklaringsforløb og ressourceforløb I perioden januar-juli 2013 falder antallet af personer på revalidering, hvorefter det stiger frem mod september Herefter falder antallet igen, så der i marts 2015 er 84 personer på revalidering. Antallet af personer på forrevalidering er faldet fra 10 i januar 2013 til 4 i april Efter førtidspensionsreformens ikrafttræden er der sket en konstant stigning i antallet af borgere i ressourceforløb, således at antallet i marts 2015 er 59. Samme udvikling ses i forhold til jobafklaringsforløb, som blev indført med sygedagpengereformen, og i april 2015 er der 69 borgere i jobafklaringsforløb. 10

11 Ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension Fra januar 2013 til marts 2015 falder antallet af borgere, der modtager ledighedsydelse, med 16 pct., mens det tilsvarende tal for regionen er et fald på 17 pct. Antallet af førtidspensionister falder i samme periode med 7 pct. i Skanderborg Kommune, mens faldet i regionen er på 6 pct. Endelig stiger antallet af borgere i fleksjob med 14 pct., mens det tilsvarende tal for regionen er en stigning på 18 pct. Udviklingen afspejler implementeringen af førtidspensions- og fleksjobreformen. Tilgang til førtidspension Tilgang til førtidspension i en given måned viser tilgangen i den valgte måned samt de 11 forudgående måneder, dvs. for et helt år. I Skanderborg Kommune ses en stigning i tilgangen til førtidspension fra januar 2012 til februar 2013, kort efter førtidspensions- og fleksjobreformen trådte i kraft. Herefter er der et markant fald frem mod april 2014 i Skanderborg Kommune falder tilgangen med 74 pct., mens faldet i Region Midtjylland i samme periode er på 62 pct. Fra april 2014 og frem til april 2015 falder tilgangen til førtidspension med yderligere 13 pct., mens der i regionen i samme periode sker en stigning på 26 pct. Intentionen bag førtidspensions- og fleksjobreformen er, at borgere under 40 år som udgangspunkt ikke skal tilkendes førtidspension. I Region Midtjylland er faldet i tilgangen for borgere over 40 år, fra januar 2013 til april 2015, på 43 pct., mens faldet for borgere under 40 år er på 71 pct. Denne markante forskel på de to aldersgrupper genfindes i Skanderborg Kommune, hvor faldet for borgere over 40 år er på 63 pct., mens det for borgere under 40 år er 86 pct. Skanderborg Kommune har således begrænset adgangen til førtidspension for borgere under 40 år i større omfang, end det har været tilfældet i regionen i øvrigt. 11

12 Virksomhedskontakt I 3. kvartal 2014 havde 30,8 pct. af virksomhederne i Skanderborg Kommune et samarbejde med beskæftigelsessystemet. 23,4 pct. af virksomhederne samarbejdede med jobcentret i Skanderborg, og 13,6 pct. af virksomhederne samarbejdede med andre jobcentre. Det var således Skanderborg Kommune selv, der varetog størstedelen af kontakten til virksomhederne i kommunen. Samarbejdsgraden i Skanderborg Kommune er lavere end i Region Midtjylland, hvor 31,9 pct. af virksomhederne samarbejdede med beskæftigelsessystemet i 3. kvartal Virksomhedsrettede tilbud til langtidsforsørgede I december 2014 havde 42,3 pct. af de langtidsforsørgede i Skanderborg Kommune modtaget et virksomhedsrettet tilbud inden for de seneste 6 måneder. Langtidsforsørgede er her defineret ved at have modtaget sammenhængende offentlig forsørgelse i mindst 3 år. Andelen, som har modtaget et virksomhedsrettet tilbud inden for de seneste 6 måneder, er højere i Skanderborg Kommune end i Region Midtjylland, hvor 30,2 pct. af de langtidsforsørgede har modtaget et virksomhedsrettet tilbud. 12

13 Strukturelle udfordringer i Østjylland Som det er blevet fremhævet i det foregående, modsvares det store fald i beskæftigelsen i årene efter 2008 ikke af en tilsvarende stigning i ledigheden. Mens det på kort sigt kan være tilfredsstillende, at færre bliver ledige, er udviklingen på sigt bekymrende, da den først og fremmest skyldes en betydelig afgang fra arbejdsstyrken. Ændringen er af strukturel karakter, og vil også have betydning for udviklingen på arbejdsmarkedet fremadrettet. Derfor præsenteres i det følgende nogle grafer, der illustrerer udfordringerne på RAR-niveau. Arbejdsstyrken er blevet mindre i Østjylland Som det fremgår af grafen, nåede arbejdsstyrken i 2007 et niveau på individer efter at have været næsten konstant stigende siden Efter 2007/2008 faldt arbejdsstyrken frem mod 2013 med ca personer til et niveau omkring På kort sigt er udviklingen ikke problematisk, da beskæftigelsen er faldet endnu mere, men det bemærkes dog, at beskæftigelsen, da den toppede, var over arbejdsstyrkens aktuelle niveau. Sammenlignes Østjylland med RAR-områderne Vest og Nord, er det tydeligt, at arbejdsstyrkens udvikling er væsentligt mere gunstig i Øst, hvor faldet i arbejdsstyrken trods alt er begrænset. 13

14 Udviklingstræk efter 2008 Som det fremgår af ovenstående, hvor arbejdsstyrke og beskæftigelse vurderes fra 1980 og frem, er det særligt perioden efter 2007/2008, at der sker et fald i arbejdsstyrken. I perioden mistede Østjylland arbejdspladser, mens det tilsvarende tal i Vestjylland var tæt på det samme Der er imidlertid stor forskel på, hvad der sker med de personer, der mister deres job. I Østjylland steg arbejdsløsheden med personer, mens personer forlod arbejdsstyrken. I Vestjylland steg arbejdsløsheden med personer, mens hele personer forlod arbejdsstyrken. Der er således en klar tendens til, at østjyder, som mister beskæftigelse, i langt højere grad forbliver i arbejdsstyrken. Det fremgår ligeledes af figurerne, at stigningen i antallet af borgere uden for arbejdsstyrken er væsentligt højere end faldet i arbejdsstyrken. Dette skyldes, at der i perioden har været en tilvækst i befolkningen af personer i den erhvervsaktive alder på individer. Til sammenligning har Vestjylland haft en negativ udvikling i befolkningen i den erhvervsaktive alder på i alt individer. Endelig er udviklingen i perioden isoleret i de to figurer. For Østjylland viser de røde søjler, at udviklingstendenserne, der gælder for hele perioden, er mindre udtalte i , hvilket tyder på en begyndende stabilisering. Beskæftigelsen er tilmed øget i , og arbejdsløsheden er faldet et fald der, som nævnt, skyldes øget beskæftigelse og ikke afgang fra arbejdsstyrken. Til sammenligning er tendensen til faldende beskæftigelse og afgang fra arbejdsstyrken fortsat i Vestjylland. Fremadrettet er det væsentligt at fastholde den relativt gunstige udvikling i arbejdsstyrken. Der er mange forskellige forhold, som påvirker arbejdsstyrkens størrelse. Eksempelvis har flere personer de senere år valgt at uddanne sig i en periode, hvor beskæftigelsesmulighederne har været relativt dårlige. Disse personer vil formodentlig indtræde i arbejdsstyrken igen, når deres arbejdskraft efterspørges og mange af dem vil gøre det med styrkede kompetencer. Andre forhold, som påvirker arbejdsstyrkens størrelse, tager længere tid at ændre på. Derfor er det vigtigt at have fokus herpå også selvom ledighed fortsat er et stort problem i mange kommuner. 14