Kommunebeskrivelse Silkeborg Kommune

Transkript

1 2014 Kommunebeskrivelse Silkeborg Kommune

2 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR SILKEBORG... 4 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I SILKEBORG... 5 POSITIV UDVIKLING PÅ ARBEJDSMARKEDET I SILKEBORG... 5 SVAGT FALDENDE BESKÆFTIGELSE... 6 HVER TREDJE PENDLER UD AF SILKEBORG... 7 BEFOLKNINGEN I DEN ERHVERVSAKTIVE ALDER FORVENTES AT FALDE... 8 FALDENDE LEDIGHED... 9 KORTERE FORLØB FOR DAGPENGEMODTAGERE MÅL 1: FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE MANGE UNGE PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE UNDGÅ TIDLIG KONTANTHJÆLPSDEBUT FÅ UNGE ER IKKE UDDANNELSESPARATE HOVEDPARTEN AF DE ÅRIGE ER I UDDANNELSE GENNEMFØRELSE PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE % FORVENTES AT FÅ EN UNGDOMSUDDANNELSE LET STIGENDE AKTIVERINGSGRAD FOKUSOMRÅDER MÅL 2: LANGVARIG OFFENTLIG FORSØRGELSE EN TVÆRFAGLIG INDSATS FÆRRE OFFENTLIGT FORSØRGEDE I SILKEBORG MANGE LANGVARIGT OFFENTLIGT FORSØRGEDE OG MANGE I RISIKO FOR AT BLIVE LANGTIDSFORSØRGEDE KONTANTHJÆLPSMODTAGERNE AKTIVERES MEST STIGENDE ANTAL RESSOURCEFORLØB FOKUSOMRÅDER MÅL 3: LANGTIDSLEDIGHEDEN FALDENDE LANGTIDSLEDIGHED MÅLGRUPPEN FOR AKUTPAKKEN OG DE FREMTIDIGT UDFALDSTRUEDE INDSATSEN FOR DE LANGTIDSLEDIGE FOKUSOMRÅDER MÅL 4: VIRKSOMHEDSKONTAKTEN KNAP 4 UD AF 10 VIRKSOMHEDER I SILKEBORG SAMARBEJDER MED JOBCENTRENE MEST SAMARBEJDE MED STORE OG OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER FOKUSOMRÅDER Udgiver: Beskæftigelsesregion Midtjylland

3 SAMMENFATNING Ved indgangen til 2014 kendetegnes arbejdsmarkedet i Silkeborg ved faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen. På sigt forventes en mere positiv udvikling med stigende arbejdsstyrke og beskæftigelse. Der er dog fortsat behov for at øge arbejdsstyrken i Silkeborg. Sammenfatning Ved udgangen af 2013 er antallet af beskæftigede lønmodtagere 474 personer lavere end i 2012, svarende til et beskæftigelsesfald på 1,3%. I de seneste 4 år er beskæftigelsen faldet for de kortuddannede, de faglærte og personer med en mellemlang videregående uddannelse. Samlet set er beskæftigelsen steget for de videregående uddannede. Samtidig er der tabt flest arbejdspladser inden for industrien. Arbejdsstyrken er i de seneste 4 år faldet med personer (-4,7%). Arbejdsstyrken er faldet for samme uddannelsesgrupper som beskæftigelsen. Faldet er dog minimalt for personer med en mellemlang videregående uddannelse. 35% af de beskæftigede i Silkeborg pendler til arbejde i en anden kommune, og 26% af arbejdspladserne i Silkeborg er besat af indpendlere. I de kommende 8 år forventes befolkningen i den erhvervsaktive alder at falde 0,9% i Silkeborg. Den demografiske udvikling er mere negativ i Silkeborg end Midtjylland som helhed. Ledigheden er faldet 13,8% det seneste år i Silkeborg, svarende til et fald på 317 ledige. Korrigeret for sæsonudsving er den aktuelle ledighed på det laveste niveau siden midten af Ledigheden er højest for kvinder i aldersgruppen år og for mænd og kvinder i aldersgruppen år. Det seneste år er ledigheden faldet for begge køn og alle aldersgrupper. Ledigheden er generelt faldet mere for kvinder end mænd og mest for kvinder i aldersgruppen år. Blandt de forsikrede ledige er 3F den største gruppe. 3F har den højeste ledighed på 9,1%, mens DSA (sygeplejersker mv.) har den laveste ledighed på 1,1%. De ikke-forsikrede ledige er en relativt stor gruppe med i alt 286 ledige. Det seneste år er ledigheden faldet 15,6% for de ikke-forsikrede. Beskæftigelsesindsatsen står over for en række centrale udfordringer: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på og gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: I december 2013 var der offentlig forsørgede unge i Silkeborg, hvoraf godt halvdelen var kontanthjælpsmodtagere. Det svarer til, at 11,4% af de årige i befolkningen er på offentlig forsørgelse. Andelen er højere end gennemsnittet for regionen (10,5%). I forbindelse med kontanthjælpsreformen er 85,3% (631 unge) visiteret til uddannelseshjælp, dvs. at de ikke har en uddannelse mens 14,7% (109 unge) modtager kontanthjælp, da de har en uddannelse. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

4 Sammenfatning De unge i Silkeborg, som er visiteret i forbindelse med kontanthjælpsreformen, er fordelt på følgende kategorier: 8% åbenlys uddannelsesparat, 29% uddannelsesparat, 47% aktivitetsparat (uden uddannelse), 2% jobparat, 11% aktivitetsparat (med uddannelse) og 1% uoplyst kategori. Det er vigtigt at undgå, at de unge starter voksenlivet på offentlig forsørgelse. De unge, som debuterede på kontanthjælp som 18-årige for 4 år siden, var på offentlig forsørgelse i 49% af tiden i Til sammenligning var de øvrige unge i samme aldersgruppe i gennemsnit på offentlig forsørgelse 14% af året. De unge, som afslutter grundskolen i Silkeborg, forventes i høj grad at få en uddannelse. På baggrund af de aktuelle uddannelsesmønstre forventes 94% at få en ungdomsuddannelse, 62% en videregående uddannelse og 29% en lang videregående uddannelse om 25 år. I regionen som helhed er andelene henholdsvis 94%, 62% og 28%. Hovedparten af de årige i Silkeborg er enten i gang med en uddannelse eller med forberedende aktiviteter. Kun ca. 1% er hverken i gang med uddannelse eller beskæftigelse. Kun 22,3% af de elever, der afsluttede grundskolen i Silkeborg i 2013, tilmeldte sig en erhvervsuddannelse, mens 66,4% tilmeldte sig en gymnasial uddannelse. Den samlede andel, der tilmeldte sig en ungdomsuddannelse, er blandt de laveste i Midtjylland. Der er fortsat problemer med frafaldet på især erhvervsuddannelserne, hvor gennemførelsesfrekvensen på regionalt niveau kun er på 55%. Aktiveringsgraden for ungegruppen i Silkeborg er samlet set på 35,8%. Det er lidt højere end regionsgennemsnittet. De unge er aktiveret i uddannelse/opkvalificering 26,7% af tiden og i virksomhedsrettet aktivering 9,1% af tiden. Langvarig offentlig forsørgelse tværfaglig indsats Jobcentrene skal iværksætte en tværfaglig og sammenhængende indsats i forhold til personer, som modtager offentlig forsørgelse over længere tid. De seneste tal om offentligt forsørgede viser, at: Aktuelt er personer på offentlig forsørgelse i Silkeborg, svarende til 17,1% af de årige i befolkningen. 45% af de offentligt forsørgede har modtaget offentlig forsørgelse i over 3 år. Hovedparten af de langvarigt offentligt forsørgede er førtidspensionister, men der er også en betydelig gruppe kontanthjælpsmodtagere med over 3 års offentlig forsørgelse (868 personer). 644 personer i Silkeborg har modtaget offentlig forsørgelse mellem 2 og 3 år og er dermed i risikogruppen for at blive langvarigt offentligt forsørget. Risikogruppen består af flere kvinder end mænd. Knap hver fjerde er under 30 år, og godt hver fjerde er over 60 år. Gruppen består af mange kontanthjælpsmodtagere (52%) og sygedagpengemodtagere (7%). Risikogruppen har været aktiveret 34% af tiden, hvor de har modtaget offentlig forsørgelse. Aktiveringsgraden er marginalt højere end regionsgennemsnittet. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

5 Reformen af førtidspension og fleksjob har nu virket i mere end 1 år. Der har været en stigning i antallet af ressourceforløb i Silkeborg og samtidig har der været et markant fald i tilgangen til førtidspension og en marginal stigning i antal langvarigt forsørgede. Silkeborg har etableret 54 ressourceforløb frem til februar 2014, og antallet er steget støt siden april Sammenfatning Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: I december 2013 var der 611 langtidsledige i Silkeborg. Det svarer til, at 29,0% af de ledighedsberørte er langtidsledige. Andelen er den næsthøjeste i Midtjylland, hvor regionsgennemsnittet er på 25,8%. I det seneste år er antal langtidsledige faldet 14,3%. Dog er antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere mere end fordoblet det seneste år. Risikoen for langtidsledighed er lavest for mænd og kvinder under 30 år og højest for kvinder i aldersgrupperne over 40 år. 30,4% af dagpengemodtagerne i Silkeborg har mere end 1 års ledighed og er dermed udfaldstruede på sigt. Det svarer til 571 personer. Andelen er højere end regionsgennemsnittet på 27,8%. I Silkeborg stiger andelen af udfaldstruede generelt med alderen, dog er andelen mindre for aldersgruppen over 60 år. Samtidig er der mange udfaldstruede blandt medlemmerne af 3F. Aktiveringsgraden for langtidsledige dagpengemodtagere er 27,3% i Silkeborg, og de langtidsledige får i gennemsnit 7,7 samtaler. Aktiveringsgraden og samtaleniveauet varierer for de forskellige grupper af langtidsledige i Silkeborg, men gennemsnittene er på niveau med regionsgennemsnittene. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Den virksomhedsrettede indsats og samarbejdet med virksomhederne er et centralt element i jobcentrenes indsats i forhold til at understøtte virksomhederne med at rekruttere arbejdskraft, opkvalificere ledige og medarbejdere og fastholde medarbejdere. Indsatsen er også en central del af reformerne af kontanthjælp, førtidspension og fleksjob samt sygedagpenge. Seneste tal om samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentret viser følgende: I 2013 havde 38,4% af virksomhederne i Silkeborg et samarbejde med beskæftigelsessystemet. Regionsgennemsnittet var 41,5%. 33,9% af virksomhederne samarbejdede med jobcentret i Silkeborg, og 13,2% havde et samarbejde med andre jobcentre. Fra 2012 til 2013 er samarbejdsgraden steget 2,5%-point i Silkeborg. Samarbejdsgraden i Silkeborg er lavest for små virksomheder og størst for virksomheder med ansatte. Fordelt på brancher er samarbejdsgraden højest inden for Offentlig sektor (40%), Handel (29%) og Industri (28%). BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

6 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR SILKEBORG SILKEB OR G M ID T JYLLA N D BEF OLKNING OG ARBEJDSST YRKE Faktiske tal Udvikling Faktiske tal Udvikling Hele befolkning 1. januar 2013 (udv ) ,2% ,9% Befolkning årige 1. januar 2013 (udv ) ,5% ,2% Prognose hele befolkningen 2021 (udv til 2021) ,5% ,4% Prognose befolkning årige 2021 (udv til 2021) ,9% ,4% Arbejdsstyrke årige pr. 1. januar 2013 (udv ), herunder: ,7% ,1% Grundskoleudd ,4% ,7% Gymnasial udd ,0% ,3% Erhvervsudd ,0% ,9% KVU ,2% ,1% M VU ,1% ,6% LVU ,6% ,6% Prognose udvikling i arbejdsstyrken (antal/udvikling i pct.) ,5% ,2% Antal ledige i december 2013 (udv. dec dec. 2013) ,8% ,7% Ledige i pct. af arbejdsstyrken (udv. i dec dec i %-point) 4,6% -0,8% 4,8% -0,4% Antal lønmodtagere 4. kvt E-indkomst-fuldtidspersoner (udv. 4. kvt kvt. 2013) ,3% ,0% Antal beskæftigede 1. januar 2013 (RAS) (udv ) ,7% ,6% Antal arbejdspladser 1. januar 2013 (RAS) (udv ) ,2% ,7% Antal indpendlere 1. januar 2013 (RAS) (udv ) ,6% - - Antal udpendlere 1. januar 2013 (RAS) (udv ) ,1% - - Antal indpendliere i pct. af arbejdspladser 25,8% Antal udpendlere i pct. af beskæftigede 35,0% INDSATSEN FOR UNGE Antal offentligt forsørgede unge december 2013 (udv. dec dec. 2013) ,9% ,0% Andel off. forsørgede i pct. af befolkningen år (udv. dec dec.2013 i %-point) 11,4% -0,3% 10,5% -0,7% Off. forsørgelse i 2013 for unge, der modtog kontanthjælp som 18-årig i 2009 (pct. af året) 49% - 49% - Off. forsørgelse i 2013 for øvrige unge (pct. af året) 14% - 12% - Andel unge som tilmelder sig en ungdomsuddannelse efter grundskolen 88,7% - 91,8% - Andel som tilmelder sig en erhvervsfaglig uddannelse efter grundskolen 22,3% - 19,7% - Andel af en 9. kl. årgang fra 2011, som forventes at få mindst en ungdomsudd. 94% - 94% - Andel af en 9. kl. årgang fra 2011, som forventes at få en videregående udd. 62% - 62% - Andel af en 9. kl. årgang fra 2011, som forventes at få en lang videregående udd. 29% - 28% - Aktiveringsgrad - uddannelse/opkvalificering i 2013 (udv i %-point) 26,7% -0,6% 22,9% -2,0% Aktiveringsgrad - virksomhedsrettet aktivering i 2013 (udv i %-point) 9,1% 1,6% 10,5% -0,8% Aktiveringsgrad i alt i 2013 (udv i %-point) 35,8% 1,0% 33,4% -2,8% INDSATSEN FOR AT BEGRÆNSE LANGVARIG OFF. F ORSØRGELSE Off. forsørgede i december 2013 (ekskl. efterløn) (udv. dec dec. 2013) ,0% ,7% Andel off. forsørgede i pct. af befolkningen år (udv. dec dec.2013 i %-point) 17,1% -0,3% 18,8% -0,6% Andel off. forsørgede med under 1 års varighed (udv. dec dec.2013 i %-point) 35,0% -2,5% 32,5% -1,9% Andel off. forsørgede med 1-2 års varighed (udv. dec dec.2013 i %-point) 13,0% 1,0% 11,5% 0,1% Andel off. forsørgede med 2-3 års varighed (udv. dec dec.2013 i %-point) 7,3% -0,7% 7,2% -0,6% Andel off. forsørgede med over 3 års varighed (udv. dec dec.2013 i %-point) 44,7% 2,2% 48,8% 2,4% Tilgang til førtidspension i 2013 (udv. i tilgang ) ,7% ,4% Antal personer i ressourceforløb i december INDSATSEN FOR AT BEGRÆNSE LANGT IDSLEDIGHEDEN Langtidsledige i december 2013 (udv. dec ), herunder: ,3% ,0% -Langtidsledige dagpengemodtagere (udv. dec dec. 2013) ,2% ,4% -Langtidsledige kontanthjælpsmodtagere (udv. dec dec. 2013) ,4% ,0% Andel langtidsledige i pct. af ledighedsberørte i december 2012 (udv. dec dec.2013 i %-point) 29,0% 2,4% 25,8% -0,4% Aktiveringsgrad for dagpengemodtagere med over 1 års ledighed i dec ,3% - 28,9% - Gns. antal samtaler for dagpengemodtagere med over 1 års ledighed i dec ,7-7,7 - VIRKSOM HEDSKONT AKTEN Andel virksomheder i komm. med samarbejde med beskæftigelsessystemet (udv i %-point) 38,4% 2,5% 41,5% 0,0% Andel virksomheder i komm. med samarbejde med det lokale jobcenter (udv i %-point) 33,9% 4,3% 35,9% 0,9% Andel virksomheder i komm. med samarbejde med andre jobcentre (udv i %-point) 13,2% -0,1% 15,5% -0,8% Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats.dk og DREAM Note: Beskæftigelsen er dels opgjort som 'lønmodtagerbeskæftigelsen' (E-indkomst) og dels beskæftigelsen fra den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). Lønmodtagerbeskæftigelsen går frem til 4. kvt o g er mere aktuel end RA S, som går frem til 1. januar Lønmodtagerbeskæftigelsen kan dog ikke opdeles på brancher o g uddannelse mv. RAS dækker både selvstændige og lønmodtagere og opgøres i personer, mens lønmodtagerbeskæftigelsen kun dækker lønmodtagere og opgøres i fuldtidspersoner. Dvs. at de to statistikker ikke er fuldt ud sammenlignelige. Arbejdsstyrkeprognosen er udarbejdet med SAM -K/LINE-modellen v. Region Midtjylland. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

7 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I SILKEBORG Positiv udvikling på arbejdsmarkedet i Silkeborg Set over en årrække kendetegnes arbejdsmarkedet i Silkeborg af en stabil stigning i beskæftigelsen og arbejdsstyrken. Finanskrisen i 2008 medførte dog et fald i beskæftigelsen og arbejdsstyrken de efterfølgende år, men fra 2011 er beskæftigelsen og arbejdsstyrken igen stabiliseret. Ledigheden, som er forskellen på arbejdsstyrken og beskæftigelsen, har været påvirket af ændringerne i beskæftigelsen og arbejdsstyrken, og efter en periode med stigende ledighed som følge af finanskrisen, er ledigheden igen stabiliseret. FIGUR 1. UDVIKLINGEN I BESKÆFTIGELSE, ARBEJDSSTYRKE OG PENDLING I SILKEBORG FRA 1997 TIL 2012 OG FREMSKRIVNING FOR 2012 TIL 2021 Kilde: Region Midtjylland udtræk fra SAM-K/LINE-modellen basisversion november Udgangspunktet for SAM-K og LINE fremskrivningen er den nationale fremskrivning fra ADAM-modellen, som Danmarks Statistik vedligeholder, og blandt andet Finansministeriet benytter. ADAM fremskrivningen baserer sig på Økonomi- og Indenrigsministeriets konjunkturvurdering fra august 2013, og regeringens konvergensprogram for Fremskrivningerne for Silkeborg viser, at der fra 2012 til 2021 forventes en stigning i arbejdsstyrken på 4,5% (2.039 personer) og en stigning i beskæftigelsen på 6,6% (2.882 personer). Udviklingen i Silkeborg forventes at være mere positiv end i regionen som helhed, hvor der forventes en vækst i arbejdsstyrken på 4,2% og i beskæftigelsen på 4,3% Fremskrivningerne for Silkeborg viser, at der på sigt er risiko for rekrutteringsproblemer inden for nogle brancher, da beskæftigelsen forventes at stige til nogenlunde samme niveau som arbejdsstyrken. Det er derfor vigtigt at have fokus på at fastholde en stigning i arbejdsstyrken, så efterspørgslen efter arbejdskraft kan imødekommes. Udviklingen i pendlingen til og fra Silkeborg viser, at både udpendlingen og indpendlingen er steget stabilt siden 1997, og både indpendlingen og udpendlingen forventes at stige yderligere i de kommende år. Indpendlingen forventes at stige med 41% og udpendlingen med 27% fra 2012 til BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

8 Svagt faldende beskæftigelse Antallet af beskæftigede lønmodtagere i Silkeborg og Midtjylland har ligget relativt stabilt gennem de seneste 3-4 år, dog med en svagt faldende tendens og sæsonudsving over året. De seneste tal for 4. kvartal 2013 viser, at beskæftigelsen i Silkeborg ligger ca. 1,3% lavere end i 4. kvartal 2012, svarende til et beskæftigelsesfald på 474 personer på et år. Fra udgangen af 2009 og frem til udgangen af 2013 er beskæftigelsen faldet med 251 personer i Silkeborg, et fald på 0,7%, mens beskæftigelsen i regionen som helhed er faldet 1,9% FIGUR 2. UDVIKLINGEN I ANTAL BESKÆFTIGEDE LØNMODTAGERE I SILKEBORG OG MIDTJYLLAND FRA 1. KVARTAL 2008 TIL 4. KVARTAL Kilde: Jobindsats.dk Ledigheds- og jobindikatorer. Antal lønmodtagere efter bopæl Note: 1. kvartal 2008 = indeks 100. Tallene for lønmodtagerbeskæftigelsen giver en indikator for den seneste udvikling i beskæftigelsen og er mere aktuelle end de øvrige beskæftigelsestal i kommunebeskrivelsen, som er fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, som kun går frem til Tallene for lønmodtagerbeskæftigelsen kan dog ikke fordeles på brancher og uddannelse mv. Fordelt på uddannelsesniveau har det største fald i beskæftigelsen i Silkeborg fra 2009 til 2013 været blandt de kortuddannede med grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Beskæftigelsen for de kortuddannede er faldet med personer, svarende til en nedgang på 19,0%. Også blandt de faglærte har der været et stort fald i beskæftigelsen på personer, et fald på 9,2%. For de videregående uddannede er beskæftigelsen samlet set steget. Stigningen er størst for personer med en lang videregående uddannelse, hvor beskæftigelsen er steget 13,2%. For personer med en mellemlang videregående uddannelse er beskæftigelsen derimod faldet 2,2%. Tilsvarende er arbejdsstyrken faldet mest for gruppen af kortuddannede med et fald på 15,4% og for de faglærte med et fald på 6,0%. For personer med en mellemlang videregående uddannelse er arbejdsstyrken faldet minimalt med 0,1%, og endelig er den steget for personer med en kort eller en lang videregående uddannelse med henholdsvis 6,2% og 15,6%. Samlet set er antallet af beskæftigede faldet mere end arbejdsstyrken i perioden. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

9 FIGUR 3. ÆNDRINGEN I ANTAL BESKÆFTIGEDE OG ANTAL PERSONER I ARBEJDSSTYRKEN FRA 2009 TIL 2013 I SILKEBORG Kilde: Danmarks Statistik, Note: Tallene er afgrænset til aldersgruppen år I forhold til arbejdspladser var der arbejdspladser i Silkeborg i 2013, og fra 2012 til 2013 har der været et fald på 78 arbejdspladser (-0,2%). Udviklingen i antallet af arbejdspladser varierer på tværs af brancherne. Faldet er størst inden for Industri mv. og Offentlig administration mv., mens antallet af arbejdspladser er steget mest inden for Erhvervsservice og Information og kommunikation. I perioden fra 2009 til 2013 har Industri mv. tabt flest arbejdspladser med en nedgang på arbejdspladser, et fald på 20,5%. Den største fremgang findes derimod inden for Information og kommunikation, hvor der er sket en fremgang på 64 arbejdspladser, 4,7%. TABEL 1. ANTAL ARBEJDSPLADSER I SILKEBORG FORDELT PÅ BRANCHER FRA 2009 TIL 2013 A ntal arbejdspladser Udvikling seneste år Antal P rocent Landbrug, skovbrug og fiskeri ,1% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed ,6% Bygge og anlæg ,9% Handel og transport mv ,3% Information og kommunikation ,0% Finansiering og forsikring ,8% Ejendomshandel og udlejning ,5% Erhvervsservice ,8% Offentlig administration, undervisning og sundhed ,1% Kultur, fritid og anden service ,1% Uoplyst aktivitet ,6% I alt ,2% Kilde: Danmarks Statistik, Note: Arbejdspladser er beskæftigede med arbejdssted ved en virksomhed i Silkeborg Kommune. Hver tredje pendler ud af Silkeborg I 2013 var der i Silkeborg udpendlere, som pendlede til arbejde i andre kommuner. Det svarer til, at 35% af de beskæftigede med bopæl i Silkeborg arbejdede i en anden BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

10 kommune. De højeste andele udpendlere var inden for brancherne: Industri mv. og Information og kommunikation, hvor henholdsvis 45% og 37% af de beskæftigede i Silkeborg pendlede til arbejde i andre kommuner. Tilsvarende var af de ansatte på arbejdspladserne i Silkeborg indpendlere, som var bosat i en anden kommune og pendlede til arbejde i Silkeborg. Det svarer til, at 26% af arbejdspladserne i Silkeborg var besat med indpendlere. Indpendlingen var størst inden for Industri mv. med 39% og Finansiering og forsikring med 37%. TABEL 2. BESKÆFTIGEDE, ARBEJDSPLADSER OG PENDLING I SILKEBORG FORDELT PÅ BRANCHER Kilde: Danmarks Statistik, B eskæf - tigede Indpendling Udpendling A ndel arb.pladser besat med indpendlere A ndel beskæf tigede, so m pendler ud af ko mmunen Landbrug, skovbrug og fiskeri % 14% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed % 45% Bygge og anlæg % 34% Handel og transport mv % 34% Information og kommunikation % 37% Finansiering og forsikring % 26% Ejendomshandel og udlejning % 24% Erhvervsservice % 35% Offentlig administration, undervisning og sundhed % 36% Kultur, fritid og anden service % 26% Uoplyst aktivitet % 0% I alt % 35% Pendlingen til og fra Silkeborg kendetegnes ved størst pendling mellem Silkeborg, Skanderborg, Viborg og Aarhus. Disse tre kommuner står for 50% af både indpendlingen og udpendlingen til/fra Silkeborg. A rbejdspladser TABEL 3. TOP 10 INDPENDLINGS- OG UDPENDLINGSKOMMUNER FOR SILKEBORG A ntal A ntal Indpendlingsko indpendlere Udpendlings- udpendlere R ang: mmune til Silkebo rg ko mmune fra Silkebo rg 1. Aarhus Aarhus Viborg Viborg Skanderborg Skanderborg Ikast-Brande 968 Ikast-Brande Favrskov 831 Herning Horsens 588 Favrskov Herning 496 Horsens Randers 364 Randers Vejle 205 København Skive 128 Vejle 282 Kilde: Danmarks Statistik, Befolkningen i den erhvervsaktive alder forventes at falde Befolkningstallet i Silkeborg er de seneste otte år steget 6,2%, svarende til en stigning på personer. I de kommende otte år forventes det samlede befolkningstal at stige yderligere 2,5%. Fordelt på aldersgrupper forventes en markant stigning i befolkningen over 67 år og mere moderate stigninger blandt de unge i aldersgruppen år og de årige. I de resterende aldersgrupper forventes befolkningstallet derimod at falde. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

11 Befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-66 år) er de seneste otte år steget 4,5% (2.507 personer). Samlet set forventes denne gruppe at falde 0,9% (-498 personer) de kommende otte år. TABEL 4. BEFOLKNINGEN I SILKEBORG I 2005 OG 2013, SAMT PROGNOSE FOR 2021 FORDELT PÅ ALDERS- GRUPPER Kilde: Danmarks Statistik, A ntal perso ner Udvikling - antal Udvikling - pro cent år ,9% -6,8% år ,7% 5,5% år ,3% -11,3% år ,7% -6,5% år ,2% 10,1% år ,0% -3,7% 67+ år ,3% 31,4% år ,5% -0,9% B efo lkningen i alt ,2% 2,5% Faldende ledighed I december 2013 var der ledige i Silkeborg, svarende til en ledighed på 4,6% af arbejdsstyrken. Antallet af ledige er 317 lavere end i december 2012, et fald på 13,8% på et år. Korrigeret for sæsonudsving er den aktuelle ledighed på 4,8%, hvilket er det laveste niveau siden midten af FIGUR 4. LEDIGHEDSUDVIKLINGEN I SILKEBORG FRA JANUAR 2007 TIL DECEMBER 2013 Kilde: Danmarks Statistik, Fordelt på køn og alder er ledigheden generelt højere for kvinder end for mænd. Ledigheden er højest for kvinder i aldersgruppen år og for unge mænd og kvinder i aldersgruppen år, mens ledigheden er lavest for mænd i aldersgruppen år. I det seneste år fra december 2012 til december 2013 er ledigheden faldet for alle grupper. Ledigheden er generelt faldet mere for kvinder end for mænd, og ledigheden er faldet mest for kvinder i aldersgruppen år. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

12 FIGUR 5. LEDIGHEDSNIVEAUET I SILKEBORG I DECEMBER 2013 FORDELT PÅ KØN OG ALDER Kilde: Danmarks Statistik, Blandt de forsikrede ledige var den største gruppe i Silkeborg i december 2013 medlemmer af 3F med 386 ledige. 3F havde også den højeste ledighedsprocent på 9,1%. Samtidig har 3F haft det største ledighedsfald det seneste år med en nedgang på 80 ledige, et fald på 17,2%. Generelt har mange a-kasser i Silkeborg relativt få ledige, og mange har et lavt ledighedsniveau. Det laveste niveau findes i Danske Sundhedsorganisationers a-kasse (DSA) med 1,1%. FIGUR 6. ANTAL LEDIGE FORDELT PÅ A-KASSER I SILKEBORG I DECEMBER 2012 OG DECEMBER 2013 Kilde: Danmarks Statistik, Note: Tallet over hver søjle angiver ledigheden i procent af forsikrede i december A-kasserne er sorteret efter antal ledige i december Ikke-forsikrede er ledige, som ikke er medlemmer af en a-kasse. Antallet er lavere end tilsvarende tal for antallet af kontanthjælpsmodtagere, da nogle modtagere af kontanthjælp kan være medlem af en a- kasse, men ikke have ret til dagpenge. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

13 Gruppen af ikke-forsikrede er på 286 fuldtidsledige i Silkeborg. I det seneste år er antallet af ikke-forsikrede ledige faldet 15,6%. Kortere forløb for dagpengemodtagere I 2013 var i alt dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere berørt af ledighed i Silkeborg. De lediges varighed på ydelsen viser, at når dagpengemodtagere bliver ledige, så går de i gennemsnit ledige i kortere tid end jobklare kontanthjælpsmodtagere. I Silkeborg var de dagpengemodtagerne, som blev ledige i 2013, i gennemsnit ledige i 16,6 uger. Blandt de jobklare kontanthjælpsmodtagere var den gennemsnitlig varighed på 23,3 uger. Sammenlignet med regionen som helhed var varigheden længere for både dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i Silkeborg i Fra 2012 til 2013 er den gennemsnitlige varighed på ydelsen faldet med 1,9 uger for dagpengemodtagerne i Silkeborg, mens den er faldet 2,2 uger i regionen som helhed. For de jobklare kontanthjælpsmodtagere er den gennemsnitlige varighed på ydelsen steget 2,9 uger i Silkeborg og 1,7 uger i regionen som helhed. Specielt for de jobklare kontanthjælpsmodtagere er Silkeborg blandt de kommuner, der har den længste varighed af ledighedsforløbene og den største stigning i varigheden fra 2012 til FIGUR 7. GENNEMSNITLIG VARIGHED FOR DAGPENGEMODTAGERE OG JOBKLARE KONTANTHJÆLPSMOD- TAGERE I 2013 Dagpengemodtagere Jobklare kontanthjælpsmodtagere Kilde: Jobindsats.dk Fordelt på a-kasser varierede den gennemsnitlige varighed på dagpenge i 2013 fra 11,0 uger for Danske Sundhedsorganisationers A-kasse (DSA) til 21,3 uger for medlemmer af Business. Fra 2012 til 2013 er varigheden faldet mest for Frie funktionærers A-kasse med et fald på 7,1 uger, mens Business har haft den største stigning på 3,8 uger. Det skal bemærkes, at nogle a-kasser har relativt få ledige i Silkeborg, hvilket kan medføre store spring i varighederne over tid. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

14 FIGUR 8. GENNEMSNITLIG VARIGHED FOR DAGPENGEMODTAGERE FORDELT PÅ A-KASSER I SILKEBORG I 2013 Kilde: Jobindsats.dk. A-dagpenge. Gnsn. varighed. Ledighed og aktivering (bruttoledighed) BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

15 MÅL 1: FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE Ministerens 1. mål er, at jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på og gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal have maksimalt fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte. Der skal gøres en ekstra indsats for, at flere unge tager en uddannelse. Jobcentrene skal derfor sikre, at flere unge uden uddannelse starter på og gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det vil bidrage til, at flere unge får erhvervsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der øger deres muligheder for at få en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet på sigt. Mange unge på offentlig forsørgelse I Silkeborg var der unge på offentlig forsørgelse i december Det svarer til, at 11,4% af alle unge i aldersgruppen år var på offentlig forsørgelse. Andelen af unge på offentlig forsørgelse i Silkeborg er lidt højere end regionsgennemsnittet på 10,5%. TABEL 5. OMFANGET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE UNGE I SILKEBORG OG MIDTJYLLAND I DECEMBER 2013 OG UDVIKLINGEN DET SENESTE ÅR (FULDTIDSPERSONER) Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger. Note: Andel årige er andel af befolkningen i aldersgruppen år i 4. kvartal 2013, som er på en af de angivne offentlige ydelser. A ntal personer Silkebo rg Andel år Udvikling seneste år M idtjylland A ndel år Udvikling seneste år Dagpengemodtagere 316 2,4% -14,4% 2,4% -10,2% Kontanthjælpsmodtagere 805 6,0% 1,1% 5,2% 0,4% KTH - M atch ,1% -23,4% 1,2% -3,7% KTH - M atch ,1% 22,3% 3,3% 6,6% KTH - M atch ,7% -31,4% 0,6% -18,8% Øvrige KTH. 5 0,0% 0,0% 0,0% 1,1% Revalidering 25 0,2% 8,7% 0,2% -21,7% Forrevalidering 9 0,1% 12,5% 0,2% 0,8% Sygedagpenge 131 1,0% 11,0% 0,9% -10,5% Ledighedsydelse 24 0,2% 100,0% 0,1% 26,4% Fleksjob 40 0,3% 0,0% 0,2% 3,8% Førtidspension 179 1,3% -7,3% 1,2% -4,4% F o rsø rgede i alt ,4% -1,9% 10,5% -4,0% I det seneste år fra december 2012 til december 2013 er antallet af unge på offentlig forsørgelse faldet 1,9% i Silkeborg. Antallet er faldet for dagpengemodtagerne og førtidspensionisterne, mens antallet er steget let for revalidender, sygedagpengemodtagere og ledighedsydelsesmodtagere. Antallet af kontanthjælpsmodtagere er samlet set steget let, og her dækker stigningen over et betydeligt fald for de unge i match 1 og 3 og en betydelig stigning for match 2. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

16 Visitation af unge under 30 år efter kontanthjælpsreformen Kontanthjælpsreformen medførte pr. 1. januar 2014, at unge under 30 år skal visiteres til uddannelseshjælp, hvis de ikke har en uddannelse. Unge under 30 år med uddannelse kan fortsat søge om kontanthjælp. Uddannelseshjælp: Unge under 30 år, der hverken har gennemført en erhvervsuddannelse, en erhvervsgrunduddannelse (egu) eller en videregående uddannelse visiteres efter 1. januar 2014 til uddannelseshjælp. For unge under 30 år uden uddannelse er det grundlæggende formål med reformen, at de skal tage en uddannelse. Gruppen af unge uden uddannelse skal visiteres tidligt og grundigt i jobcentret og opdeles i tre grupper: (I parentesen fremgår antal fuldtidspersoner i de tre visitationskategorier i Silkeborg i februar 2014) o Åbenlys uddannelsesparate (60) o Uddannelsesparate (217) o Aktivitetsparate (350) o Uoplyst (4) o Uddannelseshjælp i alt (631) Kontanthjælp: Unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse visiteres som jobparat eller aktivitetsparat. (I parentesen fremgår antal fuldtidspersoner i de to visitationskategorier i februar 2014) o De jobparate er dem, der vurderes at komme i arbejde inden for en kortere periode (18). o De aktivitetsparate er dem, der ikke vurderes at kunne komme i arbejde inden for en kortere periode. Det kan skyldes faglige, sociale eller helbredsmæssige problemer. (82) o Uoplyst (9) o Kontanthjælp under 30 år i alt (109) I Silkeborg var der i alt 740 unge under 30 år på enten uddannelseshjælp eller kontanthjælp i februar Til sammenligning var der 805 kontanthjælpsmodtagere i Silkeborg før kontanthjælpsreformen. Fordelingen af unge, som modtog uddannelseshjælp eller kontanthjælp i februar 2014 i Silkeborg, viser, at 85,3% af gruppen var uden uddannelse og derfor visiteret til uddannelseshjælp. Andelen svarer stort set til regionsgennemsnittet på 84,4%. Blandt de unge, som er visiteret til uddannelseshjælp i Silkeborg, er der lidt flere uddannelsesparate og lidt færre i de andre grupper end i regionen som helhed. Blandt de unge kontanthjælpsmodtagere er der lidt færre jobparate og lidt flere aktivitetsparate end i regionen som helhed. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

17 FORDELING PÅ VISITATIONSKATEGORIER FOR MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP OG KONTANT- HJÆLP FOR UNGE UNDER 30 ÅR I SILKEBORG OG MIDTJYLLAND I FEBRUAR 2014 Kilde: Jobindsats.dk Undgå tidlig kontanthjælpsdebut Det er vigtigt at gøre en særlig tidlig indsats for at forhindre, at unge starter voksenlivet på offentlig forsørgelse. Unge, der har tidlig debut i kontanthjælpssystemet, viser sig at have større problemer med at få en uddannelse eller en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet end andre unge. FIGUR 9. FORSØRGELSESSTATUS I 2013 FOR 23-ÅRIGE, DER HHV. IKKE MODTOG ELLER MODTOG KON- TANTHJÆLP I DVS. SOM HAVDE EN TIDLIG DEBUT PÅ KONTANTHJÆLP, SOM 18-ÅRIG, ELLER SOM EJ HAVDE EN TIDLIG DEBUT. Kilde: Egne beregninger pba. Beskæftigelsesministeriets analyseregister DREAM. Note: Kommunen er de unges bopælskommune som 23-årige, dvs. i 2013 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

18 I hele Midtjylland modtog de unge, som startede voksenlivet på kontanthjælp i 2009, i langt højere grad offentlig forsørgelse i 2013 end øvrige unge. Tallene for Silkeborg viser, at: De unge (i alt 116 personer), der debuterede på kontanthjælp i 2009, var i gennemsnit på offentlig forsørgelse i 49% af tiden i Gruppen var i lidt højere grad i job/selvforsørgelse (32%) og i lidt lavere grad i uddannelse (25%) end i regionen som helhed. De unge (i alt 731 personer), der ikke debuterede tidligt på kontanthjælp, var i gennemsnit kun på offentlig forsørgelse i 14% af året i Gruppen var i langt større omfang i job/selvforsørgelse (52% af året). Sammenlignet med regionsgennemsnittet var gruppen i Silkeborg i højere grad i job/selvforsørgelse og i lavere grad i uddannelse. Få unge er ikke uddannelsesparate Hovedparten af de unge tilmelder sig en ungdomsuddannelse, når de forlader grundskolen. I Silkeborg var der i 2013 i alt elever, der afsluttede grundskolen (9. og 10. klasse). Flertallet i Silkeborg tilmeldte sig en gymnasial uddannelse (66,4%), mens en del færre tilmeldte sig en erhvervsfaglig uddannelse (22,3%). Det vil sige, at i alt 88,7% tilmeldte sig en ungdomsuddannelse efter grundskolen i Silkeborg. Andelen i Silkeborg er lavere end regionsgennemsnittet på 91,8%, og andelen er blandt de laveste for kommunerne i Midtjylland. De unges uddannelsesmønstre er forskellige for piger og drenge. I Silkeborg udgjorde drengene 59% af de unge, der tilmeldte sig en erhvervsfaglig uddannelse, mens pigerne i højere grad tilmeldte sig de gymnasiale uddannelser, hvor de udgjorde 54% af de tilmeldte i Silkeborg. 1 På baggrund af de unges prøvekarakterer vurderes det, at 3,4% af en 9. klasse årgang i Silkeborg har utilstrækkelige danskkundskaber, og 6,6% har utilstrækkelige matematikkundskaber. I regionen som helhed er andelene henholdsvis 2,8% med utilstrækkelige danskkundskaber og 5,6% med utilstrækkelige matematikkundskaber. 2 Andelen af elever i grundskolen, der vurderes ikke at være uddannelsesparate, er på 3,8% i Silkeborg mod 4,6% i regionen som helhed. 3 Hovedparten af de årige er i uddannelse årige unge har pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de gennemfører en uddannelse. Den unges uddannelsesplan skal indeholde en beskrivelse af, hvordan den unge opfylder pligten. 1 Kilde: Region Midtjyllands Nulpunktsanalyse 2013 om ungdomsuddannelserne i Region Midtjylland tabel 2.1 s Tal for 9. klasse elever årgang 2011/ Tal for elever i 9. og 10. klasse i 2013 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

19 Undervisningsministeriet opgør løbende antallet af unge årige og de aktiviteter, de er i gang med. De seneste tal er for december 2012, hvor der indgår personer i målgruppen i Silkeborg. Hovedparten (95,7%) af de årige i Silkeborg er i gang med en uddannelse. Herunder er 58% i gang med en grundskoleuddannelse, 29% er i gang med en gymnasial uddannelse, og 9% er i gang med en erhvervsuddannelse. De øvrige er i gang med forberedende aktiviteter (3%) (omfatter elever på produktionsskoler, handicappede fritaget for uddannelsespligten, unge rejst til udlandet, unge i aktiviteter aftalt med UU, unge i beskæftigelse over 18 timer om ugen mv.) eller andre uddannelser (0%) (hovedsageligt Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelser STU). Kun ca. 1% (svarende til 41 personer) er hverken i uddannelse eller beskæftigelse i december FIGUR 10. FORDELINGEN AF ÅRIGE, HVOR SILKEBORG KOMMUNE HAR VEJLEDNINGSFORPLIGTEL- SEN, FORDELT PÅ IGANGVÆRENDE AKTIVITETER I DECEMBER 2012 Kilde: Egne beregninger pba. Ungedatabasen i Undervisningsministeriet Gennemførelse på ungdomsuddannelserne Andelen af elever, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse, er væsentligt højere for de gymnasiale uddannelser end de erhvervsfaglige. 4 Samlet set forventes 88% af de elever, der påbegynder en gymnasial uddannelse i Midtjylland, at gennemføre uddannelsen. For de erhvervsfaglige uddannelser opdeles gennemførelsesprocenten på henholdsvis grundforløbet og hovedforløbet: På grundforløbet forventes 75% af de elever, der påbegynder et grundforløb på en er- 4 Kilden til dette afsnit er Region Midtjyllands Nulpunktsanalyse 2013 om ungdomsuddannelserne i Region Midtjylland. Forventet gennemførelse på de enkelte ungdomsuddannelser er beregnet af Undervisningsministeriet. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

20 hvervsuddannelse i Midtjylland, at gennemføre grundforløbet. På hovedforløbet er den tilsvarende gennemførelsesfrekvens på 80% blandt de elever, der påbegynder et hovedforløb. Den samlede gennemførelsesfrekvens for alle erhvervsuddannelsesinstitutioner i Midtjylland er på 55% i Ud over frafaldet på selve uddannelsen, er der en udfordring i forhold til praktikpladser på mange erhvervsuddannelser. Tallene for hele regionen viser, at 51% af eleverne i Midtjylland i 2011 havde en ordinær praktikaftale 10 måneder efter, de havde afsluttet deres grundforløb. Derudover var 7% i skolepraktik, og 8% havde mistet en praktikplads. Det betyder, at kun 66% af de elever, der havde gennemført grundforløbet ved en erhvervsuddannelse i Midtjylland, havde eller havde haft mulighed for at gennemføre hovedforløbet. Det er ikke muligt at belyse gennemførelsesfrekvensen for unge i deres bopælskommune. Dog er det muligt at give en indikator på de lokale forhold ved at se på gennemførelsesfrekvensen på de uddannelsesinstitutioner, der er lokaliseret i kommunen eller i nærheden af kommunen. I Silkeborg er gennemførelsesfrekvensen på de enkelte uddannelsesinstitutioner følgende: Handelsskolen Silkeborg (erhvervsuddannelser) 38% Handelsskolen Silkeborg (erhvervsgymnasiale uddannelser) 85% Teknisk Skole Silkeborg (erhvervsuddannelser) 43% Teknisk Skole Silkeborg (erhvervsgymnasiale uddannelser) 85% Silkeborg Gymnasium 95% TH. LANGS HF & VUC 88% Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg 67% 94% forventes at få en ungdomsuddannelse Den nationale målsætning er, at 95% af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, 60% skal have en videregående uddannelse og 25% en lang videregående uddannelse i Målsætningen måles via den såkaldte Profilmodel ved Undervisningsministeriet, som er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddannede sig i løbet af de kommende 25 år, under forudsætning af at de aktuelle uddannelsesmønstre ikke ændres. De seneste kommunale tal er fra Tallene for Silkeborg viser, at ud af en 9. klasse årgang fra 2011 forventes 94% at få mindst en ungdomsuddannelse, 62% en videregående uddannelse og 29% en lang videregående uddannelse. Tallene viser, at Silkeborg forventes at være tæt på at opfylde den nationale målsætning for 2015 med de nuværende uddannelsesmønstre. For ungdomsuddannelserne ligger Silkeborg lige under den nationale målsætning, mens andelene, der forventes at gennemføre en videregående uddannelse og en lang videregående uddannelse, ligger over målsætningen. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

21 FIGUR 11. PROFILMODEL FOR HVORDAN EN 9. KLASSE ÅRGANG 2011 FRA SILKEBORG OG MIDTJYLLAND FORVENTES AT UDDANNEDE SIG I LØBET AF DE KOMMENDE 25 ÅR Kilde: Egne beregninger pba. profilmodellen fra Undervisningsministeriet Let stigende aktiveringsgrad I Silkeborg aktiveres de unge på offentlig forsørgelse i 35,8% af tiden. Aktiveringsgraden er lidt højere end gennemsnittet for regionen som helhed, hvor de unge aktiveres 33% af tiden. Aktiveringsgraden er opgjort for alle ydelsesgrupper. Aktiveringsgraden i Silkeborg er sammensat af, at de unge er i uddannelse/opkvalificering 26,7% af tiden og i virksomhedsrettet aktivering 9,1% af tiden. FIGUR 12. AKTIVERINGSGRAD FOR HENHOLDSVIS UDDANNELSE/OPKVALFICERING OG VIRKSOMHEDS- RETTET INDSATS FORDELT PÅ JOBCENTRE I MIDTJYLLAND Kilde: Egne beregninger pba. Beskæftigelsesministeriets analyseregister DREAM Note: Aktiveringsgraden beregnes ud fra varigheden på offentlig forsørgelse. Varigheden beregnes som perioden, hvor forsørgede i december 2013 ubrudt har modtaget offentlige ydelser (eksklusiv SU, fleksjob og seniorjob). Fra 2012 til 2013 er aktiveringsgraden for de unge i Silkeborg steget 1,0%-point. Den samlede stigning dækker over, at aktiveringsgraden er faldet 0,6%-point for uddannelse/opkvali- BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

22 ficering og steget 1,6%-point for den virksomhedsrettede aktivering. I regionen som helhed er aktiveringsgraden faldet 2,8% i samme periode. FIGUR 13. AKTIVERINGSGRAD FOR HENHOLDSVIS UDDANNELSE/OPKVALFICERING OG VIRKSOMHEDS- RETTET INDSATS I SILKEBORG I 2012 OG 2013 Kilde: Egne beregninger pba. Beskæftigelsesministeriets analyseregister DREAM Note: Aktiveringsgraden beregnes ud fra varigheden på offentlig forsørgelse. Varigheden beregnes som perioden, hvor forsørgede i december 2013 ubrudt har modtaget offentlige ydelser (eksklusiv SU, fleksjob og seniorjob). Fokusområder Der er fortsat alt for mange unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland og alt for mange unge gennemfører ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er derfor afgørende at have fokus på: En forebyggende indsats for de årige, så de helt unge påbegynder en uddannelse i stedet for at søge uddannelseshjælp, når de fylder 18 år. Et styrket samarbejde mellem jobcentret, Ungdommens Uddannelsesvejledning, andre kommunale forvaltninger og uddannelsesinstitutionerne om en tværgående og helhedsorienteret indsats for den enkelte unge. En tidlig, aktiv indsats for unge uden uddannelse, så de hurtigst muligt kommer fra offentlig forsørgelse og i uddannelse. Herunder er det vigtigt at vejlede de unge til at se alle muligheder for uddannelse inden for både det faglærte område og de videregående uddannelser. En motiverende indsats i forhold til de årige, så også denne gruppe kommer i uddannelse. Forebygge frafald fra uddannelserne. En tidlig, aktiv indsats for de unge, der har gennemført en uddannelse med fokus på job og faglig og geografisk mobilitet. Et styrket samarbejde med virksomhederne om praktikforløb for ikke-uddannelsesparate unge, lærepladser til unge, som er i gang med en erhvervsuddannelse, virksomhedspraktik, jobrotation og ikke mindst ordinære job til de unge. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

23 MÅL 2: LANGVARIG OFFENTLIG FORSØRGELSE EN TVÆRFAGLIG IND- SATS Ministerens 2. mål er, at jobcentrene skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats i forhold til personer, som modtager offentlig forsørgelse over længere tid. Den hidtidige indsats om at nedbringe tilgangen til førtidspension udbredes, så indsatsen rettes mod alle med risiko for at blive, eller som allerede er langtidsforsørgede. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats Målet skal understøtte implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger bliver hjulpet med en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil gavne integrationen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. Færre offentligt forsørgede i Silkeborg Ved udgangen af 2013 var der i alt fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i Silkeborg. Det svarer til 17,1% af befolkningen i aldersgruppen år. Niveauet for offentligt forsørgede i Silkeborg er lidt lavere end gennemsnittet for regionen, hvor de offentligt forsørgede udgør 18,8%. I det seneste år er antallet af offentligt forsørgede faldet 2,0% i Silkeborg og 2,7% i regionen som helhed. TABEL 6. OMFANGET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE I SILKEBORG OG MIDTJYLLAND I DECEMBER 2013 OG UDVIKLINGEN DET SENESTE ÅR Antal personer Silkebo rg Andel år Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger. Udvikling seneste år Andel år Note: Særlig uddannelsesydelse er for november Særlig uddannelsesydelse og Ressourceforløb er indført i 2013, hvilket medfører, at der ikke kan beregnes en udvikling i forhold til Andel årige er andel af befolkningen i aldersgruppen år i 4. kvartal 2013, som er på en af de angivne offentlige ydelser. M idtjylland Udvikling seneste år Dagpengemodtagere ,7% -25,0% 2,6% -22,9% Særlig uddannelsesydelse (nov.) 144 0,3% - 0,3% - Kontanthjælpsmo dtagere ,8% 4,3% 3,5% 5,9% KTH - M atch ,8% 6,3% 0,8% 11,2% KTH - M atch ,3% 12,7% 2,1% 9,9% KTH - M atch ,7% -14,6% 0,6% -9,5% Øvrige KTH. 4 0,0% -81,0% 0,0% -19,1% Revalidering 159 0,3% 3,2% 0,3% -8,5% Forrevalidering 10 0,0% 25,0% 0,1% -4,0% Sygedagpenge ,5% -2,6% 2,3% -7,5% Ledighedsydelse 332 0,6% 26,2% 0,6% -4,8% Ressourceforløb 34 0,1% - 0,0% - Fleksjob 884 1,6% 9,3% 2,1% 7,3% Førtidspension ,3% -2,5% 6,9% -2,4% F o rsø rgede i alt ,1% -2,0 % 18,8 % -2,7 % BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

24 Den største gruppe af offentligt forsørgede i Silkeborg er førtidspensionister (2.947 fuldtidspersoner). Herefter følger kontanthjælpsmodtagerne med fuldtidspersoner og dagpengemodtagerne med fuldtidspersoner. I det seneste år er antallet af kontanthjælpsmodtagere i match 1 og 2, revalidender, ledighedsydelsesmodtagere og personer i fleksjob steget i Silkeborg, mens antallet er faldet for de resterende grupper. Nye visitationskategorier for kontanthjælpsmodtagere Kontanthjælpsreformen medfører, at det tidligere matchsystem for kontanthjælpsmodtagere erstattes af et nyt visitationssystem, hvor der bliver skelnet mellem jobparate og aktivitetsparate og hvor unge under 30 år uden uddannelse skal visiteres til uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp. I Silkeborg er 85,3% af de unge (631 fuldtidspersoner) visiteret til uddannelseshjælp i februar Det medfører isoleret set, at antallet af kontanthjælpsmodtagere falder, da en del af de unge ikke længere modtager kontanthjælp, men uddannelseshjælp. Samlet set er antallet af kontanthjælpsmodtagere i Silkeborg derfor faldet fra i december 2013 til i februar Kontanthjælpsmodtagernes fordeling på visitationskategorier i februar 2014 viser, at 23% (329 fuldtidspersoner) af kontanthjælpsmodtagerne i Silkeborg vurderes som jobparate, hvilket vil sige, at de kan komme i arbejde inden for en kortere periode. 73% af kontanthjælpsmodtagerne, svarende til fuldtidspersoner, vurderes som aktivitetsparate i Silkeborg. Det vil sige, at det vurderes, at de ikke kan komme i arbejde inden for en kortere periode på grund af faglige, sociale eller helbredsmæssige problemer. Fordelingen på visitationskategorier i Silkeborg svarer stort set til regionsgennemsnittet. FORDELING PÅ VISITATIONSKATEGORIER FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE I SILKEBORG OG MIDTJYL- LAND I FEBRUAR 2014 Kilde: Jobindsats.dk BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

25 Mange langvarigt offentligt forsørgede I Silkeborg havde 45% af de offentligt forsørgede i december 2013 modtaget offentlige ydelser i mere end 3 år, og hovedparten af dem var førtidspensionister (2.679 personer) og kontanthjælpsmodtagere (868 personer). I forhold til året før er antallet af langtidsforsørgede i Silkeborg steget 0,9%. I regionen som helhed er antallet af langtidsforsørgede steget 0,6% i samme periode. FIGUR 14. OMFANGET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE I SILKEBORG OPDELT PÅ VARIGHED OG FORSØR- GELSE I DECEMBER 2013 Kilde: DREAM og egne beregninger Note: Varighed på offentlig forsørgelse er beregnet som perioden, hvor forsørgede i december 2013 ubrudt har modtaget offentlige ydelser (eksklusiv SU, fleksjob og seniorjob). De langtidsforsørgede i Silkeborg er karakteriseret ved, at: Kvinderne udgør 58% af de langtidsforsørgede (56% i regionen). 12% er af ikke-dansk oprindelse (18% i regionen). 20% er over 60 år (19% i regionen). 8% er under 30 år (8% i regionen). Og mange i risiko for at blive langtidsforsørgede I december 2013 havde 644 personer i Silkeborg modtaget offentlige ydelser i mellem 2 og 3 år og var derfor i risiko for at blive langvarigt offentligt forsørgede. Risikogruppen består af relativt mange kontanthjælpsmodtagere (52%) og sygedagpengemodtagere (7%). I risikogruppen er der flere kvinder (55%) end mænd og relativt mange over 60 år (27%) og under 30 år (23%). Personerne i risikogruppen i Silkeborg har været aktiveret i 34% af den tid, de har modtaget offentlige ydelser. Aktiveringsgraden er marginalt højere end gennemsnittet for Midtjylland, hvor risikogruppen er blevet aktiveret i 33% af tiden. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

26 FIGUR 15. ANTAL FORSØRGEDE I SILKEBORG MED 2 TIL 3 ÅRS SAMMENHÆNGENDE FORSØRGELSE (RISI- KOGRUPPEN) OPDELT PÅ ETNICITET, KØN OG ALDER Kilde: DREAM og egne beregninger FIGUR 16. DEN GENNEMSNITLIGE AKTIVERINGSGRAD FOR RISIKOGRUPPEN OPDELT PÅ KOMMUNER I MIDTJYLLAND Kilde: DREAM og egne beregninger Kontanthjælpsmodtagerne aktiveres mest Den samlede aktiveringsindsats (vejledning, uddannelse og virksomhedsrettet indsats) kan opgøres på forsørgelse og varighed på offentlige ydelser for personer, der er på dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge eller ledighedsydelse i december I Silkeborg er aktiveringsgraderne for de fire udvalgte ydelsesgrupper stort set på niveau med regionsgennemsnittene. For dagpengemodtagerne ligger aktiveringsgraden helt på niveau med gennemsnittet i Midtjylland, og her sker der en markant stigning i aktiveringsgraden efter et års varighed. Kontanthjælpsmodtagerne har generelt de højeste aktiveringsgrader i Silkeborg, og her er aktiveringsgraderne højere end gennemsnittet i Midtjylland. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

27 Modsat dagpengemodtagerne falder aktiveringsgraden med varigheden af kontanthjælpsforløbene. Blandt sygedagpengemodtagerne og ledighedsydelsesmodtagerne er aktiveringsgraderne højest for forløb med 1 til 3 års varighed, mens de er lidt lavere for de korte og de helt lange forløb. Aktiveringsgraderne er lidt højere end regionsgennemsnittet for sygedagpengemodtagerne og lidt lavere for ledighedsydelsesmodtagerne. FIGUR 17. AKTIVERINGSGRADEN OPDELT PÅ FORSØRGELSE I DECEMBER 2013 OG VARIGHED PÅ OFFENT- LIG FORSØRGELSE I SILKEBORG OG MIDTJYLLAND Silkeborg Midtjylland Kilde: DREAM og egne beregninger Den virksomhedsrettede indsats udgør en krumtap i beskæftigelsesindsatsen. I Silkeborg udgør den virksomhedsrettede aktivering generelt en lavere andel af den samlede aktiveringsindsats end i regionen som helhed. Den virksomhedsrettede indsats udgør den laveste andel blandt kontanthjælpsmodtagerne og den højeste andel blandt sygedagpengemodtagerne i Silkeborg. FIGUR 18. ANDELEN AF AKTIVERINGEN, SOM ER VIRKSOMHEDSRETTET, OPDELT PÅ FORSØRGELSE I DECEMBER 2013 OG VARIGHED PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE I SILKEBORG OG MIDTJYLLAND Silkeborg Midtjylland Kilde: DREAM og egne beregninger BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

28 Stigende antal ressourceforløb Ressourceforløb er et centralt element i reformen af førtidspension og fleksjob, der trådte i kraft 1. januar I et ressourceforløb arbejdes der målrettet med at udvikle arbejdsevnen for mennesker med komplekse problemer. Det sker gennem en kombination af beskæftigelsesrettede, sociale og sundhedsrettede tilbud. Der er i ressourceforløbet en tæt opfølgning på borgeren og fokus på, at de igangsatte indsatser løbende justeres og koordineres. I Silkeborg er antallet af personer i ressourceforløb steget støt siden april 2013, og i marts 2014 var der 54 ressourceforløb. FIGUR 19. ANTAL PERSONER I RESSOURCEFORLØB I SILKEBORG KOMMUNE FRA JANUAR 2013 TIL MARTS 2014 Kilde: Jobindsats.dk Igennem 2013 har der været en tilgang til førtidspension på 145 personer i Silkeborg. Sammenlignet med tilgangen i 2012 er tilgangen i 2013 faldet markant med 36,7%. Tilgangen er faldet for begge køn og alle aldersgrupper bortset fra de unge under 20 år, som er på niveau med Tilsvarende er tilgangen faldet for personer af dansk og ikke-vestlig oprindelse, mens tilgangen er steget let for personer af vestlig oprindelse. TABEL 7. TILGANG TIL FØRTIDSPENSION JANUAR 2013 DECEMBER 2013 I SILKEBORG D ecember 2013 A ntal Udv. Å r Udv. 3 mdr. Samlet tilgang ,7% -22,9% - Under 20 år 6 0,0% -14,3% år 5-78,3% -68,8% år 13-53,6% -38,1% - Over 40 år ,7% -16,0% - Kvinder 71-42,7% -29,0% - M ænd 74-29,5% -15,9% - Dansk ,9% -25,3% - Vestlig 5 25,0% 0,0% - Ikke-vestlig 16-23,8% -5,9% Kilde: Jobindsats.dk BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

29 Fokusområder Reformen af førtidspensions- og fleksjobområdet betyder, at de mest udsatte skal have en helt ny indsats og hjælp til at komme videre i livet med det formål, at flest muligt får en plads på arbejdsmarkedet og bliver i stand til at forsørge sig selv. Jobcentrene i Midtjylland har implementeret reformen i løbet af 2013, men det er afgørende, at der fortsat er fokus på: Et styrket samarbejde mellem jobcentret, andre kommunale forvaltninger, de praktiserende læger, det psykiatriske og det somatiske system om en tidlig, tværfaglig og sammenhængende indsats for den enkelte. Brugen af ressourceforløb herunder målet for ressourceforløbet og aktiviteterne i forløbet. En særlig indsats for unge på kanten af arbejdsmarkedet. En særlig indsats for personer, der har modtaget offentlig forsørgelse i lang tid eller er i risikogruppen for at blive langvarigt offentligt forsørget. Et styrket samarbejde med virksomhederne om indsatsen for sygemeldte medarbejdere, personer med mulighed for at arbejde i fleksjob og praktikforløb for udsatte personer. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

30 MÅL 3: LANGTIDSLEDIGHEDEN Ministerens 3. mål er, at jobcentrene skal bekæmpe langtidsledigheden. 5 Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal have fokus på bekæmpelsen af langtidsledigheden ikke mindst set i lyset af den 2-årige dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at sikre en tidlig og forebyggende indsats over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. Faldende langtidsledighed I december 2013 var der 611 langtidsledige i Silkeborg, hvilket er 14,3% færre end i december Faldet i langtidsledigheden i Silkeborg er lidt lavere end i regionen som helhed, hvor langtidsledigheden er faldet 17,0%. I Silkeborg toppede langtidsledigheden med godt 800 ledige i starten af 2011, og herefter har langtidsledigheden udvist en svagt faldende tendens. De langtidsledige udgjorde 29,0% af alle ledighedsberørte i Silkeborg i december Andelen er den næsthøjeste i Midtjylland, hvor regionsgennemsnittet er på 25,8%. FIGUR 20. VENSTRE FIGUR: UDVIKLINGEN I ANTAL LANGTIDSLEDIGE DAGPENGEMODTAGERE OG JOBKLA- RE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE I SILKEBORG FRA JANUAR 2007 TIL DECEMBER HØJRE FIGUR: UDVIKLINGEN I ANTAL LANGTIDSLEDIGE FRA DECEMBER 2012 TIL DECEMBER 2013 (VANDRET AKSE) OG DE LANGTIDSLEDIGES ANDEL AF LEDIGHEDSBERØRTE I DECEMBER 2013 (LODRET AKSE) Udv Udv. seneste år og andel langtidsledige Kilde: Jobindsats.dk. Ledigheds- og jobindikatorer. Antal langtidsledige personer Note til højre figur: Samsø har haft en stigning i antal langtidsledige på 28,6% i det seneste år og de langtidsledige udgør 13,6% af de ledighedsberørte. 5 Langtidsledige er afgrænset til bruttoledige personer (dvs. både ledige og aktiverede dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere), der har været ledige eller i aktive tilbud i minimum 80% af tiden inden for det seneste år. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE