På vej mod et bedre liv

Transkript

1 h u sfo r bi nr. 7 juli årgang pris 20 kr. 10 kr. går til sælgeren køb af sælgere med synligt id-kort På vej mod et bedre liv KOPI Køb kun avisen af sælgere med synligt ID Hus forbi må ikke sælges i togene Politiet ryddede hjemløses camp Ekspertkritik af evaluering af hjemløsestrategi Skatteovergreb mod socialt udsatte X-ord

2 h u sfo r bi leder indhold REDAKTION ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Ole Skou ole@husforbi.dk Journalistisk redaktør Poul Struve Nielsen poul@husforbi.dk FORSIDEFOTO Helga Theilgaard KORREKTUR Bro Kommunikation A/S LAYOUT Salomet Grafik KONTAKT REDAKTIONEN tlf , redaktion@husforbi.dk SALGSAFDELING JYLLAND/FYN: John Hansen, tlf , john@husforbi.dk SJÆLLAND/ØERNE: Morten Munk Hansen, tlf , morten@husforbi.dk ADMINISTRATION Rasmus Wexøe Kristensen, sekretariatsleder, tlf , rasmus@husforbi.dk Ole Skou, formand, tlf , ole@husforbi.dk Ruth Kristoffersen, bogholder, tlf , ruth@husforbi.dk ANNONCER Christian Berg, DG Media, tlf , mobil , Christian.B@dgmedia.dk UDGIVER Foreningen Hus Forbi Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N Tlf , DISTRIBUTION Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse m.m. kan fungere som distributør for Hus Forbi dvs. være udleveringssted af avisen til sælgerne. Kontakt os på tlf / (se listen af distributører på ABONNEMENT STANDARDABONNEMENT: 465 kroner (12 numre om året inklusive moms, porto og gebyr). STØTTEABONNEMENT: 665 kroner Kontaktperson John Hansen, tlf , abonnement@husforbi.dk BIDRAG Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind på konto nummer , Arbejdernes Landsbank. Mærk indbetalingen bidrag. TRYK Dansk Avistryk OPLAG LÆSERTAL (2. & 3. kvartal 2012) ifølge Index Danmark/Gallup ANTAL registrede SÆLGERE ISSN Næste nummer udkommer den 1. august 2013 OM HUS FORBI Hus Forbi udkom første gang i 1996 og sælges af hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og eventuel kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP. På den forkerte hylde I dette Hus Forbi er der to konkrete eksempler på, hvordan socialt arbejde kan gribes an. I Høje Taastrup Kommune slog Hardy sig ned i vejkanten på hovedvejen ved Hedehusene. Kommunen stillede et skur op, så han kunne holde varmen, og hjalp ham mest muligt. Således fik Hardy, som døde i slutningen af maj, den værdigst mulige afslutning på livet. Æret være hans minde. I København har Kenneth boet på gaden i mange år. Senest sammen med en lille flok, der havde stillet campingvogne op på et område. Det blev ryddet. Kommunen kunne have lejet grunden for et langt mindre beløb end prisen for at huse flokken på et herberg. Alligevel fik Kenneth tilbudt en herbergsplads, selvom enhver, der har været sammen med ham i ganske kort tid, skal være både menneskeligt og socialt døvstum for ikke at forstå, at han aldrig vil kunne leve sådan et sted. Kunne vi som samfund ikke gøre det bare lidt bedre og måske lære af Høje Taastrup Kommune i denne sag? Kunne vi ikke møde folk, hvor de er, lytte til dem og imødekomme de behov for hjælp, de nu engang har? I stedet for at komme med hyldevarer - tilbud, hvor mennesker skal formes, så de passer ind på nogle helt bestemte hylder i bestemte størrelser? Med hjemløsestrategien har en lang række socialministre og to regeringer gjort et forsøg. Grundtanken er, at hjemløse først skal have en bolig og derefter hjælp med andre problemer. Fokus er mest på almennyttige boliger, hvor hverken Hardy eller Kenneth nogensinde kunne passe ind, uanset hvor mange pædagoger og socialrådgivere, der rendte dem på dørene. Men almene lejligheder er en god løsning for det store flertal, siger rapporten, som evaluerer hjemløsestrategien. Desværre lider den rapport under en mangel på troværdighed, som ikke er evalueringen af så stor en socialpolitisk satsning værdig. 500 millioner kroner er der investeret i hjemløsestrategien. Den er blevet evalueret af konsulentfirmaet Rambøll, som dermed kommer til at optræde i en uheldig dobbeltrolle. Rambøll har nemlig også været involveret i selve beskrivelsen af hjemløsestrategien. En professor, som forsker i evalueringer, kalder det overfor Hus Forbi mistankepådragende, at de samme konsulenter optræder i begge roller. Herfra skal ikke sås tvivl om, at medarbejderne i både Rambøll og i Socialministeriets departement gør deres bedste og har de bedste intentioner. Men de tætte bånd skaber tvivl om, hvorvidt vi som samfund får en objektiv og kritisk vurdering af, om vi også gør det godt nok, når vi prøver at skabe sociale forbedringer for samfundets mest udsatte. Det er menneskeligt at synes godt om sit eget arbejde, og det er også menneskeligt at overse eller negligere sine egne fejl. Alene derfor er det indlysende, at de samme konsulenter ikke både skal beskrive og evaluere det samme forløb. Det er på tide, at de politisk ansvarlige ser advarselslamperne og sikrer en kritisk og uafhængig vurdering ved at løfte evalueringerne af den slags indsatser ud af de snævre cirkler, hvor de er beskrevet. Alt andet vil være lige så politisk døvstumt, som det er socialt døvstumt at presse alle socialt udsatte ind på samme hylde og tilbyde en mand som Kenneth en plads på et herberg. Poul Struve Nielsen, redaktør En politisk grænse for fattigdom Et sidste farvel til Hardy fra Hedehusene Til fest med gadens folk i Aarhus x-ord Skatteovergreb mod udsatte En ny skattepraksis gør op med, at folk på kontanthjælp kunne søge om henstand, hvis de havde en restskat. Det betyder, at folk der før har haft op til kroner om måneden til mad, tøj og forudsete udgifter, må leve for under kroner om måneden. Hjemløs fik beslaglagt campingvogn Så gik den ikke længere. Kenneth Carlsen og fire andre hjemløse, der boede i campingvogne på området Tippen på Amager, er blevet fjernet af politiet. Københavns Kommune afviste at leje området for kroner om året af selskabet By & Havn. Det er ellers langt billigere, end det vil være at huse dem på et herberg Evaluering mangler troværdighed Konsulentfirmaet Rambøll har været involveret i beskrivelsen af regeringens hjemløsestrategi. Rambøll har også evalueret strategien. Det er ikke orden. Eksperter, Hus Forbi har talt med, vurderer samstemmende, at det ikke ser godt ud. Det er mistankepådragende, siger professor i evaluering. I dag bliver han kaldt et mirakel Han blev fjernet hjemmefra som 12- årig. Adoptivforældrene havde bedt politiet hente ham. Siden fulgte 42 år med misbrug og kriminalitet. Nu er Charlie Jørgensen ude af misbruget og klar til en ny start efter et liv med De Vilde Engle, på landevejen og mange år i fængsel. 13 Jeg skal i dialog med by- og boligministeren om, hvordan får vi bygget flere billige boliger. Hvordan vi sørger for, at mennesker med en lille levefod har mulighed for at bo i hovedstaden. Og så skal vi have lavet startboliger til de unge og dem, som er psykisk sårbare. Som har brug for en livline, indtil de kan flytte i bofællesskab eller egen bolig. Vi skal have mange forskellige tilbud. 32 Ny Hus Forbi-sælger Socialminister Karen Hækkerup som kommentar til, at der nu er hjemløse, og at antallet af unge hjemløse er fordoblet på fire år. Vi støtter Hus Forbi Vil du også støtte? Send en mail til redaktion@husforbi.dk Det koster kroner at få sit firmalogo med. v/annemette Lyngh 2 HUS FORBI nr. 7 juli årgang HUS FORBI nr. 7 juli årgang 3

3 NU TAGER DET INGEN TID at støtte en GOD SAG Vælg selv, hvilken god sag du vil støtte med 1 kr. Drikkevand 0,5 liter 8 50 ex. emb. pr. liter Forbehold for trykfejl og udsolgte varer. En politisk grænse af Peter Andersen Latterlig og spild af tid. Sådan lød kommentarerne fra et par af oppositionspartierne, da et ekspertudvalg i begyndelsen af juni fremlagde sit forslag til en dansk fattigdomsgrænse. En grænse, der oven i købet er sat lavt formentlig for at undgå for store politiske diskussioner om selve grænsen og flytte fokus hen på, hvad den kan bruges til. Og det er så ikke umiddelbart lykkedes, konstaterer Jørgen Elm Larsen, som er sociolog og professor ved Københavns Universitet, hvor han forsker i fattigdom, marginalisering og socialt udsatte. - Når en stor del af den borgerlige opposition ikke mener, at grænsen holder vand, er det svært at se, hvordan vi kan undgå diskussioner om, hvor den skal ligge. Ekspertudvalget har truffet et strategisk valg, men selv med den mest minimale fattigdomsgrænse ville det være svært at finde et bredt politisk flertal, siger han fattige Ifølge udvalget er Danmarks fattige de personer og familier, som i en periode på tre år har haft en indtægt, der ligger 50 procent eller mere under middelindkomsten. Undtaget er studerende og mennesker med en formue over kroner. Dermed var der fattige i Danmark i 2010 mere end en fordobling siden årtusindskiftet. Og det er det, grænsen kan bruges til, mener Jørgen Elm Larsen: At se udviklingen over tid. Men han er på sin vis enig i, at arbejdet med at fastlægge en grænse vil være spild af tid, hvis den ikke bruges af politikerne til at angribe årsagerne vil fattigdom. - Jeg medgiver, at den store socialpolitiske udfordring er den langvarige fattigdom. Men hvis man tager dem, der var berørt af fattigdom i løbet af 2010, var tallet ikke men Mange er ikke fattige tre år i træk, men ligger i risikozonen, og målet må være at forebygge, at flere ender i konstant fattigdom, siger Jørgen Elm Larsen. Derfor lægger ekspertudvalget da også op til, at den økonomiske grænse skal suppleres med målinger af risikofaktorer som uddannelse, ledighed og sundhed og afsavnsundersøgelser, som kan sige noget om konsekvenserne af at være fattig. Hvad det for eksempel betyder for et teenagebarn at måtte sige nej til fester eller undvære en mobiltelefon. Afsavn og budgetter Og det er fornuftigt, mener Jørgen Elm Larsen, selvom han hellere havde set den omvendte rækkefølge: At man først havde set på risikofaktorer, afsavn og budgetter og lagt grænsen derefter. - Jeg kan forstå, at den nye fattigdomsgrænse allerede er regeringens officielle politik. Men Der er mange fattige børn i Danmark. Den nye fattigdomsgrænse er kun et termometer det altafgørende er, om politikerne vil bruge den til at angribe årsagerne til fattigdom, mener sociolog og professor Jørgen Elm Larsen foto Colourbox det er vigtigt, at de tager hele pakken. Den økonomiske fattigdomsgrænse kan ikke stå alene, siger han. Ifølge Jørgen Elm Larsen skal man både holde fokus på dem, der ligger i den umiddelbare risikozone lige over fattigdomsgrænsen og på dem, der ligger langt under. Ifølge rapporten lever danske børn i fattigdom, og en UNICEF-rapport, der blev offentliggjort i maj, sender Danmark ned på en bundplacering sammenlignet med alle de øvrige nordiske lande, når det gælder fattigdom. - I gennemsnit ligger de fattige børnefamilier 30 procent under fattigdomsgrænsen. Børnefattigdom er et alvorligt problem i Danmark, siger han. de har lavet rapporten Formand Torben M. Andersen (Professor i økonomi på Aarhus Universitet) Lars Andersen (Direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd) Tone Fløtten (Chef i Fafo Institutt for arbeidslivs- og velferdsforskning, Norge) Lisbeth Pedersen (Afdelingsleder for Beskæftigelse og Integration i SFI) Niels Ploug (Afdelingsdirektør for personstatistik i Danmarks Statistik) Jann Sjursen (Formand for Rådet for Socialt Udsatte) møbler til hjemløse Jeg ville blive så glad i låget, hvis I havde nogle håndklæder, viskestykker og sengetøj til overs. Det er ofte en stor mangelvare. Sådan skriver Inge Eskholm på Facebook-siden Har du noget til overs. Hun er initiativtager til siden. Den startede i det små for halvandet år siden, men befolkningens overvældende lyst til at give hjemløse deres brugte møbler har nu resulteret i en fast aftale med Kirkens Korshærs Genbrugscentret i Horsens om at afhente møbler og andet hjemme hos folk til byens hjemløse. stofindtagelse i nørre allé i aarhus Aarhus får ligesom Odense og København et stofindtagelsesrum. Nu er det også besluttet, hvor i byen, det skal være. Det skal ligge i forbindelse med den døgnåbne varmestue i Nørre Allé 25. Det indstiller socialrådmand Hans Halvorsen til byrådet. Ligesom i Odense kommer stofindtagelsesrummet til at være en del af Kirkens Korshær. Socialforvaltningen i Aarhus skriver i en pressemeddelelse, at det tætte samarbejde med områdets beboere og forretningsdrivende vil blive prioriteret i hele etableringsfasen og efterfølgende, når tilbuddet er i drift. Østjyllands Politi vil spille en central rolle i dette samarbejde. giv kaffe Gi En Kaf er et nyt koncept hvor man på sin lokale café nu har mulighed for at Gi En Kaf (give en kop kaffe) til en, der har brug for den, men som ikke har råd. Kunderne betaler kaffen, som de ønsker at give videre, og caféen gemmer den til en person, som ikke har råd til den. Folkene bag ordningen håber, at der også bliver mulighed for at gøre det samme med et rundstykke eller en sandwich. Listen over medvirkende caféer, kaffebarer og andre steder distribueres gennem herberger, de hjemløses organisation SAND og andre steder, hvor hjemløse og socialt udsatte kommer. Se mere på HUS FORBI nr. 7 juli årgang 5

4 Skatteovergreb mod socialt udsatte Økonomisk trængte risikerer at miste deres bolig på grund af ny skattepraksis af Tine Sejbæk Før kunne borgere på kontanthjælp søge om henstand, hvis de havde en restskat. Fra årsskiftet er det sløjfet, så man skal af med op til kroner per måned, uanset hvor lidt man har at leve for. SKATs nye praksis kan betyde, at økonomisk trængte mister deres bolig. Mange får ganske enkelt så lidt at leve af, at de må vælge mellem husleje og mad. Den nye skattepraksis skal administreres restriktivt, hvilket vil sige at der ikke kan gives dispensation, heller ikke selvom borgeren for eksempel er på kontanthjælp. Og socialcentre står nu med borgere, der på grund af den nye praksis er udsætningstruede. - De fleste af dem, vi møder, døjer med den ny praksis. Vi møder det dagligt. Vi ser borgere på kontanthjælp, der før har haft kroner til mad og alle uforudsete udgifter. Nu må de leve for under kroner om måneden. Det er der ingen livskvalitet i, og mange får naturligvis heller ikke betalt deres regninger, siger økonomisk rådgiver i Københavns Kommune, Christian Mønsted Tandrup. Han har på borgeres vegne været i dialog med SKAT om den ny praksis flere gange - uden held. - Med sådan en skattepraksis går man ind og destabiliserer økonomien hos de borgere, der i forvejen er i højrisiko for at blive hjemløse. Det er de enlige på kontanthjælp og dem under 25 år på ungeydelse, som bliver hårdest ramt, siger Christian Mønsted Tandrup. Anden gæld Mange har i forvejen anden gæld til det offentlige, som for eksempel togbøder eller SU-gæld, som de betaler 400 kroner af på. Uanset deres indtægt. For denne gruppe er det med den ny praksis nu op til kroner netto, der ryger af et i forvejen yderst spinkelt rådighedsbeløb. Også på Den Sociale Retshjælp kender man problemstillingen og betragter det som katastrofalt, at man ikke tager hensyn til den enkelte borgers betalingsevne. Følgerne for de mennesker, de rådgiver, er uoverskuelige. Nogle har i forvejen anden gæld, og mange står efter den nye skattepraksis tilbage med et negativt rådighedsbeløb. - Den nye praksis er et kæmpe problem. Når man pludselig trækker kroner af bundfradraget, er det jo ofte alle folks madpenge, der ryger. Skal man så betale - Med sådan en skattepraksis går man ind og destabiliserer økonomien hos de borgere, der i forvejen er i højrisiko for at blive hjemløse. Det er de enlige på kontanthjælp og dem under 25 år på ungeydelse, som bliver hårdest ramt Christian Mønsted Tandrup, økonomisk rådgiver i Københavns Kommune huslejen eller give sig selv mad? Eller skal man tigge, hvilket man i øvrigt heller ikke må? spørger jurist Martin Franck fra Den Sociale Retshjælp i Århus. Handling nu Baggrunden for den nye skattepraksis er ifølge Skatteministeriet selv, at den hidtidige praksis nemlig at give henstand til økonomisk trængte ikke havde hjemmel i lovgivningen. Derfor indførte Skatteministeriet sidst i 2012 i en meddelelse, der hedder SKM , den ny praksis, som ophæver den hidtidige praksis. I et svar angående spørgsmålet skriver Skatteministeriet den 6. maj, at Skatteministeriet er opmærksom på, at den manglende henstandsmulighed kan ramme visse grupper af skatteborgere økonomisk, hvorfor ministeriet vil se på muligheder for at hjælpe disse. Skatteministeriet er derfor i gang med at vurdere, hvorledes dette hensigtsmæssigt kan ske. Hvis en lovændring er påkrævet, vil et lovforslag herom kunne fremsættes til efteråret Det samme fremgår af et svar af 5. marts, som skatteminister fra SF, Holger K. Nielsen, har givet til Folketingets Skatteudvalg. Her står der også, at man er i færd med at undersøge, hvordan man kan hjælpe ramte borgere. Skatteministeriet har altså tidligt vidst, at den nye praksis kunne blive alvorlig. Alligevel vil man først fremsætte et lovforslag i efteråret 2013 altså cirka ni måneder efter, at folk er begyndt at komme i klemme. Eftersom et eventuelt lovforslag skal have tid til at træde i kraft, kan der let gå et år, hvor de ramte skal leve af meget lidt og risikerer at miste deres bolig. Et problem Hus Forbi spurgte skatteminister Holger K. Nielsen, om han ikke har mulighed for at gøre noget for de ramte borgere på et tidligere tidspunkt altså før efteråret eller med virkning fra Vi ville også gerne vide, om den nye praksis ikke strider mod Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, der beskriver, at borgere skal have det nødvendige til eget og familiens underhold, før man kan trække dem for gæld. Og vi ville også gerne høre, hvad de ramte borgere skal leve af, før der eventuelt først om en del måneder kommer en løsning. Holger K. Nielsen svarede ikke på de konkrete spørgsmål, men sendte via sin rådgiver denne besked til Hus Forbi: - Det er klart, at når der er nogle, der risikerer at komme i klemme, fordi de ikke længere kan få henstand med indregning af deres restskat, så er der tale om et problem, som vi skal have løst. - Det har før været muligt for nogle af dem, der ikke har tusindvis af kroner at rutte med, at få henstand med restskatten. Det er der faktisk god grund til, og derfor skal vi have fundet en løsning, så netop disse mennesker kan få henstand i en periode i deres liv, hvor de er trængt rent økonomisk. Jeg har derfor bedt ministeriet undersøge, hvordan vi igen kan tilbyde henstand til de nævnte grupper, så vi hurtigst muligt får løst problemet, og jeg forventer, at vi i løbet af efteråret kan have en løsning på plads. fakta om skats ny praksis SKM SKAT af 5. november 2012 er navnet på den skattemeddelelse, der siden årsskiftet har gjort livet svært for økonomisk trængte med en restskat. Før i tiden skulle SKAT, når der var tale om at inddrive en restskat, først vurdere folks betalingsevne. Økonomisk trængte kunne søge om henstand, så de først betalte, når de forhåbentlig havde fået et job. De hensyn er nu blevet sløjfet. Det betyder, at mennesker, der har en restskat (eller en gammel skattegæld, der løber renter på), bliver trukket op til kroner om måneden. Pengene bliver taget af deres bundfradrag, i alt årligt + 5 % i rente. Er man for eksempel enlig på kontanthjælp uden børn, får man kroner brutto, altså FØR skat af det beløb inddrager SKAT nu netto op til kroner. Samtidig har Skatteministeriet med virkning fra den 1. april ophævet retten til at klage over SKATs meddelelser, hvilket forringer borgernes retssikkerhed. Fanget i forrykt skatteklemme Søren L. Knudsen er i akut fare for at miste sin bolig, fordi SKAT er begyndt at trække cirka kroner af hans kontanthjælp. Søren, der er psykisk sårbar, skulle efter års kamp for at komme på fode være startet i revalidering om nogle måneder. Nu risikerer han at tabe det hele på gulvet. af Tine Boel foto Lars Ertner - Jeg forstår det ikke. Hvorfor undersøger Skatteministeriet ikke konsekvenserne, før de laver en ny praksis, der risikerer at sende folk på gaden? Søren L. Knudsen er 53 år og uddannet økonom. Han havde tidligere eget konsulentfirma, men i blev han ramt af en depression. Mens han var syg, fik han ikke indrapporteret moms og skat. Han endte med at gå konkurs, miste sin bolig og stå tilbage med en meget stor skattegæld. Søren kom på kontanthjælp. Han blev siden hjemløs, indlagt på psykiatrisk afdeling af flere omgange og fik efterfølgende en to-værelses i Københavns Nordvestkvarter. Her bor han i dag og får kontanthjælp: kroner før skat kroner i 34 ydelse - en særlig ydelse til folk, som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde. I januar 2013 skete der noget, der lagde et yderligere pres på hans i forvejen belastede økonomi: En ny praksis fra SKAT, som betyder, at der nu kan trækkes skattegæld fra kontanthjælpsmodtageres rådighedsbeløb kroner mindre Kort sagt betyder det, at han nu har kroner mindre til mad, fordi SKAT tager Jeg får lyst til at give op kroner af hans bundfradrag (på grund af renteudgifterne af gælden). Når de faste udgifter er betalt, har Søren i dag mellem kroner om måneden til mad, tøj, toiletartikler og alle uforudsete udgifter. Søren har sukkersyge og vil gerne kunne købe rimelig sund mad. Det lave rådighedsbeløb betyder konkret, at han ved redaktionens slutning ikke har betalt sin husleje for en måned, og at han har fravalgt at købe medicin for sin sukkersyge, sit høje kolesteroltal og sit forhøjede blodtryk. Situationen er uholdbar, og han frygter at miste lejligheden på grund af for sene betalinger. Søren kontaktede i foråret SKAT om sagen. De kunne ikke gøre noget og sagde, han havde et socialt problem og skulle gå til kommunen. Kommunen sagde, at det var et skattemæssigt problem, og mente, at han skulle gå til Borgerservice. Skubbet rundt i systemet Borgerservice sagde, at det var et socialt problem og sendte ham tilbage til kommunen. Ingen kunne hjælpe. Den nye skattepraksis kommer på et meget dårligt tidspunkt for Søren L. Knudsen. For om tre måneder skulle han være startet på Roskilde Universitet. Han har i flere år kæmpet for at få en revalidering, så han kan komme tilbage til arbejdsmarkedet. - Jeg kan også godt forstå, at SKAT gerne vil have nogle penge ind. Men det er tosset at gøre det uden at tage hensyn til, at man rammer svage i samfundet, og at der er en reel risiko for at sende folk på gaden - Jeg kan ikke starte på et universitetsstudie, hvis jeg er blevet hjemløs, siger han. Søren forklarer, at han meget gerne vil betale sin skattegæld. - Jeg har altid betalt min skat, bortset fra da jeg var syg. Jeg kan også godt forstå, at SKAT gerne vil have nogle penge ind. Men det er tosset at gøre det uden at tage hensyn til, at man rammer svage i samfundet, og at der er en reel risiko for at sende folk på gaden. - Nu har jeg siden 2011 kæmpet for at få en revalidering, og så kan jeg se det falde fra hinanden, fordi jeg ikke kan betale min husleje. Det virker meningsløst, og så får man lyst til at give op. Søren har skrevet til Skatteministeriet, der siger, de vil kigge på sagen til efteråret. - Men hvad skal folk gøre inden da? spørger han. 6 HUS FORBI nr. 7 juli årgang HUS FORBI nr. 7 juli årgang 7

5 hjemløsestrategien Boligmangel øger hjemløshed Mangel på billige boliger er stopklods nummer ét, når det handler om at få bugt med hjemløsheden. Men boliger gør det ikke alene, understreger de hjemløses organisation, SAND af Peter Andersen og Poul Struve Nielsen Operationen lykkedes, men patienten blev mere syg. Denne omskrivning af et gammelt mundheld kan bruges som overskrift, når regnebrættet skal gøres op efter hjemløsestrategien. Trods en bevilling på 500 millioner kroner og en målrettet indsats med at yde varierende grad af hjælp til de hjemløse, der har fået en bolig, er antallet af boligløse danskere vokset og næsten fordoblet blandt unge mellem 18 og 24 år. Det er der flere forklaringer på: Den økonomiske krise, som har betydet massive nedskæringer på det sociale område i kommunerne og den lave ydelse til unge kontanthjælpsmodtagere, som dermed har svært ved at betale husleje, er to af dem. Men den største enkelte barriere er manglen på billige boliger i storbyerne, mener Lars Benjaminsen, forsker ved SFI og en af hovedarkitekterne bag hjemløsestrategien. Generelt problem - Det har hjemløsestrategien jo ikke kunnet gøre noget ved, så det er ikke strategien, der har fejlet. Hvis vi ser på indsatsen over for dem, der rent faktisk har fået en boligløsning og social bostøtte, er langt de fleste kommet ud af hjemløshed, siger han. Lars Benjaminsen henviser til, at en af de få kommuner, hvor antallet af hjemløse er faldet, er Odense, hvor der har været boliger til rådighed. - Sagen er, at vi har at gøre med et generelt boligproblem, især i København og Århus. Huslejen stiger, så der bliver færre billige boliger til rådighed. Og flere boligområder er omfattet af fleksibel boligudlejning, så folk skal være i beskæftigelse for at bo der. Dermed ryger der nogle boliger ud, som ellers kunne være til rådighed for de hjemløse, siger han. Krav om lovændring De hjemløses organisation SAND mener, at almenboligloven bør ændres, så det bliver muligt at bygge flere billige boliger. - For eksempel må en kommune ikke stille en byggegrund gratis til rådighed for et almennyttigt boligselskab, og der er regler og grænser for tilskud, som gør det svært bygge nye boliger til denne målgruppe, fordi de ikke kan gøres billige nok. Selv med det nuværende tilskud til skæve boliger på kroner per bolig, har man svært ved at holde huslejen nede, siger Ask Svejstrup, som er sekretariatsleder i SAND. Netop byggeriet af skæve boliger er nærmest stillestående. Ifølge Ask Svejstrup er årsagen ikke alene økonomi, men også, at kommunerne hellere vil tiltrække børnefamilier end sociale klienter. - Og der er brug for alternative boliger til dem, som ikke kan rummes i den almennyttige sektor, understreger han. - Hjemløsestrategiens princip om Housing First går jo ud på, at alle er parate til at flytte i egen bolig, men sådan er virkeligheden ikke. Hvis man har været på børnehjem, måske ude at sejle og derfra på forsorgshjem, lærer man ikke fra den ene dag til den anden at bo i egen bolig. Og måske lærer man det aldrig. Heller ikke, hvis bostøtten er stærk nok? - Nej. Bostøtte hjælper jo ikke til at opbygge sociale netværk. Det kan man ikke gøre ved tvang, men kun ved at være sammen med ligesindede. Til dem, der har behov for det, kan man for eksempel bygge nogle bofællesskaber med sociale viceværter, men i øvrigt må man bare acceptere, at nogle har så store problemer, at de har behov for at være på en boform permanent. Det er en ædel tanke, at alle kan komme i egen bolig. Men de vil få et lorteliv, og hvorfor ikke give dem et bedre liv, siger Ask Svejstrup. De forskellige boformer huser cirka mennesker. Antallet af beboere har været konstant i en årrække, og i landsforeningen Sammenslutningen af Boformer for hjemløse i Danmark (SBH) ser man heller intet alternativ til herberger og forsorgshjem. - Det siger jeg ikke bare, fordi jeg skal sige det. Når boligerne er der, er Housing First rigtig godt for mange, men boformer er også rigtig godt for mange. Det er et både og, siger SBH's formand Jakob May. I lyset af de fortsatte sociale besparelser i kommunerne forudser han dog, at der vil komme en diskussion om at skære ned på bevillingerne til boformerne. Fordi det er billigere for en kommune at give en hjemløs en lejlighed med bostøtte end en plads på et forsorgshjem. - Det er en diskussion, vi er parate til at tage, for der er ingen genveje til at løse de komplekse problemer, vi står med. For eksempel bør man gennemføre en skalpelagtig indsats i forhold til de unge for at forebygge ny hjemløshed. Jo flere løsningsmuligheder, jo bedre, for så kan vi også hjælpe den enkelte bedre, siger Jakob May. Evalueringen af hjemløsestrategi mangler troværdighed Konsulenter på opgave til en halv milliard kroner har evalueret sig selv af Peter Andersen og Poul Struve Nielsen Det er de samme mennesker, der har været involveret i beskrivelsen af regeringens hjemløsestrategi, som har stået for evalueringen af den. Eksperter, som Hus Forbi har talt med, vurderer samstemmende, at det ikke ser godt ud. Konsulentfirmaet Rambøll har som konsulenter været fødselshjælper for regeringens hjemløsestrategi til 500 millioner kroner. Virksomheden har også løbende fungeret som konsulenter med opgaver i forhold til kommunernes og Socialstyrelsens samarbejde om strategien. Det er også Rambøll, der sammen med Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) har stået for at evaluere strategien. Hvis Rambøll for eksempel havde fungeret som rådgivere på et projekt til 10 millioner kroner til hjælp for gadebørn i Uganda, så ville det være uhørt, hvis de samme konsulenter også stod for evalueringen. Det fortæller den tidligere chef for Danidas evalueringsenhed, Niels Dabelstein. Han er et af de mennesker i Danmark, som har arbejdet mest intenst med evalueringer. Kritisabelt - Det er ikke i orden. Det er kritisabelt, vil jeg sige. Evaluering af sit eget arbejde? I Danidas evalueringer ville sådan noget aldrig kunne finde sted. Der står i evalueringspolitikken, at det må man ikke, fortæller han. Niels Dabelstein, som nu er gået på pension, har modtaget international anerkendelse for sit arbejde med evalueringer. Hans synspunkt bakkes op af professor i evaluering Peter Dahler-Larsen fra Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Peter Dahler-Larsen har læst de offentliggjorte rapporter, som evalueringen består af. Han understreger dog, at evalueringen af hjemløsestrategien er god og redelig på flere punkter. - Evalueringen er klar i påpegningen af, at de oprindeligt fastsatte mål ikke blev nået, siger han. Men han kritiserer, at evalueringen er udført af konsulenter, der både har været med til at - Det er mistankepådragende, at det samme firma, Rambøll, som - så vidt det fremgår af de dokumenter, jeg har haft adgang til - har været involveret i beskrivelsen af strategien, også har foretaget den endelige evaluering Professor i evaluering Peter Dahler-Larsen fra Institut for Statskundskab, Københavns Universitet designe strategien og har fungeret som rådgivere under hele forløbet. - Det er mistankepådragende, at det samme firma, Rambøll, som - så vidt det fremgår af de dokumenter, jeg har haft adgang til - har været involveret i beskrivelsen af strategien, også har foretaget den endelige evaluering. Efterlyser refleksion Peter Dahler-Larsen mener, at den oplyste og kritiske læser kan efterlyse yderligere refleksion flere steder. - Man kan godt forestille sig, at hvis evaluator IKKE havde været den samme som den, der er involveret i strategibeskrivelsen og monitoreringen, så havde man måske tage sådanne kritiske punkter lidt mere op. En evaluering må jo godt give en samlet kritisk-konstruktiv vurdering af hele indsatsen, siger han. Peter Dahler-Larsen tilføjer, at ansvaret for, hvordan evalueringen er blevet til, ligger hos dem, der har bestilt den, altså i Socialministeriet. - Konsulentvirksomheder tager opgaver, hvis de overhovedet kan få dem ind, siger han. Rambøll blev bestilt til evalueringen fra begyndelsen. Det skete altså, men Venstres Eva Kjer Hansen var socialminister. Den nuværende socialminister Karen Hækkerup (S) bakker op om beslutningen. - Jeg har stor respekt for de resultater, der kommer derfra, siger socialministeren om rapporten fra Rambøll og SFI. hjemløsestrategien har fire hovedmål Ingen borgere skal leve et liv på gaden. Unge bør som udgangspunkt ikke opholde sig på et forsorgshjem, men tilbydes andre løsninger efter serviceloven eller almenboligloven. Ophold på forsorgshjem eller herberg bør ikke vare mere end 3-4 måneder for 4 borgere, der er parate til at flytte i en bolig med den fornødne støtte. Løsladelse fra fængsel og udskrivning fra sygehus eller behandlingstilbud bør forudsætte, at der er en løsning på boligsituationen. Pengene i alt 500 millioner kroner blev hentet i den såkaldte satspulje, som blandt andet er øremærket til sociale formål. Pengene hentes fra overførselsindkomsterne, som stiger lidt mindre end lønningerne på arbejdsmarkedet. Hovedparten af pengene er fordelt mellem otte aftalekommuner, mens yderligere ni kommuner har fået hjælp til bostøtteprojekter. Ingen interesse i noget bestemt resultat Rambøll: Der er kritik i evalueringen Chefkonsulent hos Rambøll Management Consulting, David Rosdahl, mener ikke, at Rambølls rolle i forbindelse med hjemløsestrategien er i modstrid med, at Rambøll også står for evalueringen af strategien. - Det er mere en faciliteringsrolle, vi har haft. Vi har ingen interesse i resultaterne. Vi præsenterer dem, som de former sig. Og jeg har temmelig svært ved at se, at rapporten skulle præsentere et rosenrødt billede af hjemløsestrategien, siger han. David Rosdahl understreger, at rapporten er kritisk. Den viser, at man ikke har nået målsætningerne med strategien. Den viser også, at de hjemløse, som har fået en bolig og modtaget en af de tre bostøttemetoder i strategien, har en meget høj chance for at beholde deres bolig. - Hvis Rambøll nu havde en interesse i, at kommunerne fremover brugte en af de her metoder, så ville der være en interessekonflikt. Men vi har ingen som helst interesse i, om de benytter den ene bostøttemetode frem for den anden. Vi lever af at lave gode solide evalueringer, og det mener jeg absolut, vi har gjort her, siger David Rosdahl. 8 HUS FORBI nr. 7 juli årgang HUS FORBI nr. 7 juli årgang 9

6 hjemløsestrategien Kritiske punkter i evaluering af hjemløsestrategien Professor stiller spørgsmålstegn ved flere konklusioner i strategien af Peter Andersen og Poul Struve Nielsen Der er flere punkter i evalueringen af regeringens hjemløsestrategi, som der godt kunne være reflekteret mere kritisk over. Og en ekstern evaluator havde måske givet indsatsen en mere kritiskkonstruktiv gennemgang, mener professor i evaluering ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, Peter Dahler-Larsen. Selve rygraden i hjemløsestrategien er en metode, som Rambøll og de andre, der står bag strategien, aldrig rigtig har fået oversat til dansk. De kalder det 'Housing First', og det betyder kort og godt, at den hjemløse først får en bolig, dernæst løser man de sociale, psykiske og andre problemer, den hjemløse har. I evalueringen stilles 'Housing First' op som modsætning til noget, der kaldes trappetrinstilgangen, hvor den hjemløse først - Er det i evalueringen samlet set sandsynliggjort, at Housing First -ideen virker bedre end boligparatheds-filosofien'? Efter min vurdering er det ikke sandsynliggjort. Professor i evaluering ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, Peter Dahler-Larsen tilbydes en bolig, når vedkommende skønnes at være klar til det, eller er'boligparat', som det hedder. Derfor kan den metode også betegnes boligparathedsfilosofien. For udenforstående kan det være svært at begribe. Men hjemløse slås ofte med psykiske sygdomme, misbrug og andre problemer. Mange hjemløse er ikke vant til at gøre rent, åbne rudekuverter og sove alene for ikke at tale om at have naboer. Derfor hører det til opgaverne for medarbejdere på forsorgshjem, herberger og andre steder, hvor hjemløse opholder sig, at ruste de hjemløse beboere til at stå på egne ben. To metoder På baggrund af evalueringsrapporten spørger Peter Dahler-Larsen retorisk: - Er det i evalueringen samlet set sandsynliggjort, at Housing First -ideen virker bedre end boligparatheds-filosofien? Og han svarer selv: - Efter min vurdering er det ikke sandsynliggjort. Det er kommunerne, der har ansvaret for at sikre alle borgere en bolig, og derfor er hjemløsestrategien også gennemført i tæt samarbejde med kommunerne. Det fremgår af evalueringen, at alle borgere, der har modtaget hjælp og støtte under en af metoderne i Hjemløsestrategien, er blevet oprettet i et it-system, som har fået navnet Rambøll Results. Der er så løbende indberettet en række oplysninger om borgernes situation. Der er medtaget data til og med februar Her spørger Peter Dahler- Larsen, om den dokumentation, som Rambøll har været med til at opbygge, benævnt Rambøll Results og resultatbaseret styring, er blevet forstået og brugt af de relevante involverede parter? - Kort sagt, har de faktisk styret efter resultaterne? Det korte svar er ifølge Lars Benjaminsen fra SFI, som har udtænkt strategien og gennemført evalueringen sammen med - Jeg anerkender, at kommuner, der har været med i projektet, har bedre tal end kommuner, der ikke har. Men man burde nok have diskuteret, om ikke de deltagende kommuner uanset projektet var disponerede til at gøre en eller anden særlig indsats for at forbedre forholdene for hjemløse Professor i evaluering ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, Peter Dahler-Larsen Rambøll, at man ikke har undersøgt, om kommunerne har styret efter resultaterne. Spørgsmål Et tredje punkt, som ifølge Peter Dahler-Larsen kræver yderligere refleksion, er, om de nævnte bostøtteformer rent faktisk har virket: - Hvis det afgørende succeskriterium er egen bolig og fastholdelse heraf, er det så sandsynliggjort, at boligstøtteformerne faktisk har virket udover altså at hvis man giver folk en bolig og tillige giver dem boligstøtte, så er der en god chance for, at de også efterfølgende har en bolig? Efter min opfattelse ikke, siger Peter Dahler-Larsen. Han har dog en tilføjelse: - Jeg anerkender, at en klassisk effektmåling med kontrolgruppe kan være vanskelig, men måske kunne man have overvejet en virkningsevaluering? Desuden stiller han spørgsmålstegn ved, om man ud fra evalueringen kan konkludere, at det skyldes hjemløsestrategien, når de kommuner, der har været med i projektet, er bedre til at få hjemløse i boliger. - Jeg anerkender, at kommuner, der har været med i projektet, har bedre tal end kommuner, der ikke har. Men man burde nok have diskuteret, om ikke de deltagende kommuner uanset projektet var disponerede til at gøre en eller anden særlig indsats for at forbedre forholdene for hjemløse. I det mindste kunne man have diskuteret det, siger Peter Dahler- Larsen. Hjemløsestrategiens metoder Hjemløsestrategien lancerer også nogle metoder, som skal anvendes i kommunerne. Et overordnet princip er, at en hjemløs først og fremmest skal sikres en bolig. Derefter kan kommunen sætte ind med hjælp og løse de sociale og andre problemer, som er årsag til, at den hjemløse ikke har kunnet skaffe sig eller blive i en bolig. Det princip kalder forskerne, embedsmændene, socialarbejderne i kommunerne og konsulenterne, der evaluerer strategien, for 'Housing First'. I forbindelse med strategien er der også søsat nogle såkaldte bostøttemetoder, som kommunerne kan bruge som støtte til borgerne for at stabilisere deres boligsituation. De tre bostøttemetoder kaldes også engelsksprogede navne: - Assertive Community Treatment (ACT) det dækker kort beskrevet over, at man sætter ind med hele pakken i form af både støttekontaktpersoner, misbrugsbehandling og psykiatrisk behandling. - Individual Case Management (CM) er engelsk for sagsbehandler. I forbindelsen med hjemløsestrategien ligger der dog lidt mere i begrebet. Det betyder, at den hjemløse får en støttemedarbejder, der formidler kontakter til relevante behandlere. tegning Jan Karlson - Critical Time Intervention (CTI) her får den hjemløse en støttemedarbejder, der både formidler kontakter til relevante behandlere og giver praktisk støtte med fokus på overgangen til egen bolig. Forskeres og praktikeres manglende vilje til at oversætte begreberne til dansk gør dem svære at forstå, især for de hjemløse, de er møntet på unge som gamle, men også for andre. Derfor bruger vi helst ikke disse begreber i artikler i Hus Forbi. Men vi kommer desværre ikke helt uden om at skrive CTI-medarbejder eller ACT et par steder i denne udgave. større antal hjemløse Trods indsatsen er antallet af hjemløse steget fra fra i 2009 til i 2013 ifølge den officielle tælling fra SFI. Stigningen har dog kun været syv procent i de kommuner, der har været involveret i strategien, mens der er blevet 41 procent flere hjemløse i de øvrige kommuner. På den baggrund konstaterer Rambøll i den afsluttende rapport, at indsatsen trods alt har virket, og at det var gået værre uden hjemløsestrategien. De unge: Antallet af hjemløse mellem 18 og 24 år er nær fordoblet: Fra 633 i 2009 til i Og her er der ikke stor forskel på kommunerne i og uden for hjemløsestrategien. De fleste af de unge befinder sig i den gruppe, der kaldes 'sofasurfere'. 80 procent af dem har psykiske problemer, mens 60 procent er misbrugere. Overalt i landet angives det som et hovedproblem at skaffe boliger, de unge har råd til at betale. konference om hjemløsestrategien De hjemløses organisation, SAND, holder sammen med Sammenslutningen af Boformer for Hjemløse i Danmark, SBH, konference på Borups Højskole i august. Det er hjemløsestrategien, som netop er blevet evalueret, der er på dagsordenen. Programmet er ikke fastlagt endnu, men indslagene vil komme fra de vigtigste aktører, når det gælder hjemløse og boformer i Danmark, så sæt roligt kryds i kalenderen ved den 27. august HUS FORBI nr. 7 juli årgang HUS FORBI nr. 7 juli årgang 11

7 hjemløsestrategien Behov for en øget indsats Det bør være konsekvensen af evalueringen, mener forsker af Peter Andersen og Poul Struve Nielsen Forsker Lars Benjaminen fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) er en af hovedarkitekterne bag regeringens hjemløsestrategi. Han mener, at der er behov for at skrue yderligere op for den bostøtteindsats, der er i kommunerne. - På den ene side har vi nogle metoder, der virker godt. På den anden side er der nogle faktorer udefra, som gør det svært at få metoderne til at virke, siger Lars Benjaminsen. Hvad med de traditionelle boformer som herberger og forsorgshjem under Servicelovens paragraf 110? - De er i høj grad nødvendige. Der er mennesker i Danmark, som akut har brug for et sted at være. Men det er ikke nødvendigvis en god ting, at folk er i lang tid i disse boformer. Det er en god idé at få folk ud hurtigst muligt. I Esbjerg har kommunen solgt nogle ejendomme, hvor der bor socialt udsatte. Vil det kunne ses på de tal, I har samlet ind? - Vi har ikke inddraget udviklingen på boligmarkedet i Esbjerg i undersøgelserne. Vi kan se, at antallet af hjemløse ikke er faldet i Esbjerg, og det kan hænge sammen med, at det er svært at finde billige boliger. Vi kan samtidig se, at i Odense, hvor der er boliger til rådighed, falder antallet af hjemløse. Hjemløse igen Vi har lavet en lille stikprøvekontrol i nogle af de boliger i København, hvor beboerne får den mest omfattende støtte, ACT. Der er mange, som er flyttet og er hjemløse igen. Tre ud af seks. - Der er en gruppe hjemløse, som er flyttet ind i samme beboelse. De har alle problemer med misbrug, og det har vist sig, at det ikke virker så godt at koncentrere dem det samme sted. Der opstår tit konflikter og andre problemer. Det ville være bedre, hvis folk blev spredt rundt i almindeligt byggeri. Men vi er oppe imod, at man tror, hjemløse helst vil være sammen med andre, der har de samme problemer. - Det ser ud til at virke bedre, at folk kommer ud i en helt almindelig bolig. Men hvis man bare sætter folk ud i en bolig uden støtte, vil det tit ikke gå. De boliger, hvor alle har de samme problemer, har der ikke været gode erfaringer med. - Men nogle gange er man nødt til at bruge denne løsning for at skaffe en bolig. Man ved bare ikke på forhånd, hvem der kan håndtere det. Mens der er investeret 500 millioner kroner fra Satspuljen i strategien, har kommunerne ramt den samme målgruppe med besparelser for et langt større beløb. For eksempel på varmestuer, hvor socialt udsatte har deres netværk. Vi har vel alle brug for andet end en pædagog og en socialrådgiver, der kommer på besøg ind imellem? - Absolut. Der skal være meningsfulde aktiviteter. Det er vigtigt at møde nogle i hverdagen, og her kommer værestederne ind. Det er vigtigt, at der er væresteder, hvor folk kan komme, som de har behov for. Jeg synes, det er utroligt uheldigt, at kommunerne generelt sparer på indsatser for de udsatte grupper. Men hvad bostøtten angår, bør man fastholde boligspredningen. Det er ikke en god idé at sætte mange med massive misbrugsproblemer i samme opgang. For nogle kan det vel være svært at fungere i en almindelig opgang. Et lille antal Der bor mennesker i skæve boliger, som det er svært at forestille sig ville blive boende andre steder? - Det er ikke alle, der kan komme ud at bo i egen bolig. Det viser materialet fra mange udredninger. Og det peger på, at skæve boliger er en hensigtsmæssig løsning for måske tre til fem procent af de hjemløse. Men situationen har før hjemløsestrategien været, at den intensive bostøtte med ACT ikke har været tilgængelig. De fleste kan bo i almindelige boliger, hvis de vel at mærke får en intensiv indsats. - De skæve boliger har vi stadig brug for, og vi har også brug for flere af dem. Men hovedproblemet foto SFI - Det ser ud til at virke bedre, at folk kommer ud i en helt almindelig bolig. Men hvis man bare sætter folk ud i en bolig uden støtte, vil det tit ikke gå Forsker Lars Benjaminen fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) er manglen på almindelige, billige, almene boliger, som også folk på kontanthjælp har råd til at betale. Det er et lille antal, der har fået en bolig og har mistet den igen. ACT har i praksis kun været til rådighed i København. Men her er der jo i forvejen nærmest tilsvarende tilbud med sundhedsteam i Socialforvaltningen, psykiatriske gadeteam, misbrugsbehandling og andre tilbud. Så er det ikke bare et tilbud, der er i forvejen? - Det synes jeg ikke. ACT er ikke en gadeplansindsats. Det er en støtte til folk i egen bolig, hvor der er mulighed for at få besøg af både en sygeplejerske og en misbrugsbehandler. Er den dokumentation, som Rambøll har været med til at opbygge ( Rambøll Results og resultatbaseret styring ), blevet forstået og brugt af de relevante involverede parter? - Jeg kan ikke sige, om kommunerne har ændret noget som følge af resultaterne. Metoderne har virket godt nok. Indsatserne, der har været iværksat, ser ud til at være rigtige. Men der har også været besparelser i nogle kommuner. Send penge og billige boliger Hjemløsestrategien har virket, men også afsløret nogle mangler, siger socialminister Karen Hækkerup i et interview med Hus Forbi. Hun vil sætte flere penge af til at følge op på det fireårige projekt, og så skal der diskuteres boligbyggeri af Peter Andersen og Poul Struve Nielsen Karen Hækkerup kan sagtens se det paradoksale i, at Folketinget for fire år siden afsatte en halv milliard kroner for at nedbringe antallet af hjemløse, og at antallet af gadesovere i samme periode er vokset. Fra til i runde tal. Socialministeren er bestemt heller ikke glad for, at det især er unge mennesker, der har bidraget til de røde tal på hjemløseregnskabets bundlinje. Men hun søger trøst i, at stigningen har været klart mindst i de 17 kommuner, der i et eller andet omfang har deltaget i det fireårige projekt. - Det viser i hvert fald, at indsatsen har gjort en forskel. Og derfor er jeg ret opsat på, at erfaringerne skal udbredes til de andre kommuner. Der ligger nogle problematikker: Hvad gør vi for at skaffe flere billige boliger, især til de unge, og hvad gør vi i forhold til stigningen i antallet af unge hjemløse, siger hun. Rådet for Socialt Udsatte foreslår, at der skal afsættes 100 millioner kroner til at følge op på hjemløsestrategien. Er det noget, I vil tage med til finanslovsforhandlingerne? - Det er et spørgsmål, vi skal diskutere med de partier, der er med i aftalen om satspuljen. Men jeg tror, der er enighed om, at de 10 millioner, der allerede er afsat, ikke er nok. Så er det spørgsmålet, om det er den ene eller den anden konto, der skal finansiere det. Men vi skal have noget mere, for vi har stadig mange hængepartier. Boliger er et af hængepartierne, som du selv var inde på. Der er bygget noget, men der er stadig mangel på mindre, billige boliger. - Jeg skal i dialog med by- og boligministeren om, hvordan får vi bygget flere billige boliger. Hvordan vi sørger for, at mennesker med en lille levefod har mulighed for at bo i hovedstaden. Og så skal vi have lavet startboliger til de unge og dem, som er psykisk sårbare og har brug for en livline, indtil de kan flytte i bofællesskab eller egen bolig. Vi skal have mange forskellige tilbud. De hjemløses organisation SAND peger på, at man kunne ændre lovgrundlaget, så boligselskaberne får bedre mulighed for at bygge billige boliger. I dag må en kommune for eksempel ikke forære en grund til et boligselskab med det formål at bygge billige boliger. - Alt det der er vi nødt til at se på. Det er desværre ikke min lovgivning, så var det meget nemmere. Men der er ingen tvivl om, at der er nogle problemer, vi skal have set på. Der er behov for små billige boliger, det er der ingen tvivl om. Tag over hovedet er ikke nok Du nævner selv det paradoksale i, at der er sat 500 millioner kroner af, og at der alligevel er flere hjemløse. En af forklaringerne kan jo være, at selvom der er sat 500 millioner af med den ene hånd, er der skåret ned med den anden hånd i kommunerne på væresteder og bostøtte for eksempel. Hvordan vil I sikre en mere sammenhængende indsats? - Vi har fået udviklet en metode, som handler om at se på et menneskes samlede udfordringer og problemer, for det er ikke nok at skaffe tag over hovedet. Der er behov for, at Der er behov for små billige boliger, det er der ingen tvivl om, siger socialminister Karen Hækkerup. foto Claus Bjørn Larsen 12 HUS FORBI nr. 7 juli årgang HUS FORBI nr. 7 juli årgang 13

8 hjemløsestrategien myndighederne arbejder meget mere integreret, man skal se problemerne i sammenhæng: Udvikle bedre behandling af stofmisbrug, udredning af psykisk syge og en forebyggende indsats over for unge med ADHD. Tag over hovedet er ikke nok, siger du. Har der i hjemløsestrategien været for enøjet fokus på princippet om 'Housing First'? - Resultaterne viser, at de, der har fået støtten, næsten bliver boende 100 procent. Det er noget af det mest opløftende, at man kan få mennesker med alle mulige sociale og misbrugsrelaterede problemer til at fungere blandt almindelige mennesker, så de ikke bliver isoleret, men inkluderet i det almindelige samfund. Derfor synes jeg, at Housing First-tilgangen er rigtig. De, der arbejder med de her mennesker, siger jo, at det ikke altid er nok. Der er mennesker, der aldrig vil kunne fungere i en almindelig bolig, og byggeriet af skæve boliger er nærmest gået i stå. - Jeg har selv været med til at åbne skæve boliger i Randers, hvor der var store hashtåger, og det kan selvfølgelig ikke fungere i en almindelig opgang. Derfor er der forskellige redskaber og løsninger. Det er ikke den samme strategi, der passer på alle. Men har der så ikke været for megen fokus på at få folk ud i almindelige boliger, frem for at lave udslusningsboliger og skæve boliger? - Der er brug for en kombination. Vi har brug for alle de steder, men det er ikke meningen, at folk skal leve hele deres liv på et herberg eller et forsorgshjem. Hvis folk har et nødproblem, så skal det håndteres, og de skal have hjælp. Der skal altid være akuttilbud. Det hele spiller sammen Som nævnt: Mens man har givet 500 millioner til hjemløsestrategien, har kommunerne sparet et langt større beløb på de samme borgere. Hvordan vil du sikre, at kommunerne samlet set lever op til målsætningerne i forhold til de hjemløse? - Kommunerne har pligt til at stille tilbud til rådighed, og serviceloven giver dem pligt til at tilvejebringe hjælp, hvis borgere har behov for det. Men det sparer også penge at forebygge. Det er meget dyrt hele tiden at skulle hjælpe folk med midlertidige foranstaltninger. Hvis man giver den rigtige hjælp fra starten, er det både godt for den, der får hjælpen, og for kommuneøkonomien. Alle, der arbejder med det her, siger, at den lave ungeydelse er en medvirkende årsag til, at der kommer flere unge hjemløse. Nu hæver man så den lave ydelse op til 30 år, hvilket isoleret set vil betyde endnu flere hjemløse. Hvad vil I gøre for at modvirke det? - Hvis man har andre problemer end ledighed, får man et tillæg, så man får, hvad der svarer til kontanthjælpen i dag. Vi vil gerne sørge for, at unge mennesker ikke sidder fast i kontanthjælp. Men det er vigtigt at understrege, at dem med problemer vil få det samme som i dag. Det siger loven, men alle med kendskab til det her siger, at det vil ske og der vil komme flere unge hjemløse procent af de unge hjemløse har en psykisk sygdom, og 60 procent har et misbrug. For mig at se er det vigtigste at få behandlet den psykiske sygdom og det misbrug og se på, hvordan vi får de forskellige instanser til at spille sammen, så man ikke tror, at man kun skal behandle psykisk sygdom ELLER et misbrug. Det er vel nemmere at komme over en psykisk sygdom, hvis man har en ordentlig bolig og ikke er på gaden eller på et herberg? - Vi kommer med et oplæg fra psykiatriudvalget efter sommerferien. Det betaler jo ikke huslejen? - Men det hele spiller sammen. Det er min pointe. Psykisk sygdom, misbrug, svigt i barndommen, hvad kan vi gøre for at forhindre, at børn går for lud og koldt vand, så de ender på gaden som voksne? Det hele hænger sammen: Opvækst, sundhed og om du kan få en bolig og få penge til den. Rene Nielsen møder oftest borgerne i deres eget hjem. Men han støtter dem også i at danne netværk og få aktivitetsmuligheder gennem private organisationer. Her ses han foran SydhavnsCompagniet. Et hjem er mere end en bolig En bolig, der bare er fyldt med ensomhed, rækker ikke Der bliver flere hjemløse Ønske om 100 millioner over fire år til en strategi Hjemløsetællingen fra 2013 lader vente på sig til senere på året. Men Det Nationale Center for Velfærdsforskning (SFI) er involveret i både hjemløsetællingen og evalueringen af hjemløsestrategien, så nogle af nøgletallene kan læses af evalueringen. Man kan blandt andet læse, at der siden sidste hjemløsetælling i 2011 er kommet næsten 20 procent flere hjemløse, så der i februar 2013 var hjemløse. - Det betyder, at vi langtfra er i mål med at bekæmpe hjemløshed, selvom der i fire år har været arbejdet intensivt mod netop dét mål i form af hjemløsestrategien. Kurven er ikke knækket, siger Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte. Rådet for Socialt Udsatte foreslår, at regering og Folketing afsætter 100 millioner for de kommende fire år til en strategi, så en forstærket indsats imod hjemløshed sikres. - Der er brug for, at regeringen, Folketinget og kommunalbestyrelserne fastholder fokus på bekæmpelse af hjemløshed. Ellers får vi slet ikke fuld valuta for den investering på 500 millioner kroner, der er gjort med strategien. Vi har fået nogle metoder, der virker, og nu skal de for alvor implementeres og udbredes, så antallet af hjemløse for alvor kan gå ned, siger Jann Sjursen. - Der er brug for, at regeringen, Folketinget og kommunalbestyrelserne fastholder fokus på bekæmpelse af hjemløshed Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte. Rådet for Socialt Udsatte foreslår, at den forstærkede indsats skal rumme: Fortsættelse af hjemløsetællingerne hvert andet år En løbende overvågning af kommunernes indsats for at få mennesker ud af hjemløshed Udbredelse af hjemløsestrategiens housing first -metoder til flere kommuner Fortsat udvikling af metoder, som blandt andet et rejsehold i Socialstyrelsen skal stå for Udvikling af indsatsen på forsorgshjem og herberger ( 110 botilbud) af Peter Andersen og Poul Struve Nielsen foto Lars Ertner Hus Forbi har spurgt to repræsentanter fra vidt forskellige tilgange til at hjælpe hjemløse. En medarbejder under hjemløsestrategien i København og en forstander for et af Danmarks ældste forsorgshjem, Møltrup, som virker efter Servicelovens 110, i Vildbjerg ved Herning. De er enige i, at der skal mere end en bolig til. Der skal et hjem til. - For mig handler det ikke om, hvor mange, der bliver boende. Det handler om, at de får skabt sig et hjem i deres lejlighed, siger socialrådgiver Rene Nielsen. Han arbejder under hjemløsestrategien i Københavns Kommune som såkaldt CTI-konsulent. Opgaven består især i at hjælpe de tidligere hjemløse gennem de mange barrierer i systemet. - Du kan fastholde hjemløse i boligen bare ved, at borgernes kontanthjælp kommer under administration. Det er der også mange, der selv ønsker. Så bliver huslejen betalt. Så er det kun jobcentret, der kan vælge at sanktionere borgerne, så huslejen ikke bliver betalt, fortæller Rene Nielsen. Han har flere gange måtte skride ind og ophæve sanktioner fra jobcentret for at sikre, at huslejen blev betalt for de hjemløse. Så alene på den konto ville flere være endt på gaden uden den form for boligstøtte. - Jeg arbejder jo med at hjælpe folk i forhold til de mange indgange til det offentlige, så jeg er mest i borgernes eget hjem. Men jeg prøver også at give dem netværk og aktivitetsmuligheder gennem SydhavnsCompagniet, som er en organisation i den del af København, hvor jeg arbejder, og andre private organisationer i området. Work first Det samme oplever forstander Ebbe Larsen fra Møltrup. - Man kan ikke bare sætte folk ind i en bolig. Den bolig skal gøres til et hjem. Det betyder, at den skal have noget indhold. Det kommer der dels ved, at der kommer nogle og besøger dig. Og ved, at du kommer ud at besøge nogle andre, siger han. Erfaringen fra Møltrup, hvor beboerne har arbejdspligt, er, at der også skal meningsfuld beskæftigelse til. - Det er vigtigt, at du har et arbejde. En løsning af boligsituationen skal kombineres med socialøkonomiske virksomheder, fleksjob og andre aktiviteter, der medvirker til at udnytte det potentiale, der er i, at folk gerne vil bidrage med noget. Work first er en forudsætning for, at housing first kan virke, siger Ebbe Larsen. Han spørger: - Hvem kan bruge en bolig, der bare er fyldt med ensomhed, til noget? Så kunne man lige så godt sove på gaden, bortset fra at du er skærmet for vind og vejr, når du er indendørs. Det bliver i hvert fald ikke noget positivt. Det sander bare til i alkohol eller andre rusmidler. Alene det at skulle møde klokken otte og være ædru giver dig måske den struktur, der skal til, siger Ebbe Larsen og tilføjer: - Den type arbejde, jeg tænker på, er ikke noget, hvor man skal matches i et jobcenter, trække et nummer og vente i en kø. Det er noget, hvor man kan byde ind med noget, som man hver især kan. - Det er heller ikke fuldt tilfredsstillende, at der kommer en pædagog og en behandler til dig et par gange om ugen. Det er afgørende, at man giver noget. Det er ved at give noget, at man får. Har du solgt nogle Hus Forbi, har du både givet og fået noget, siger forstanderen på Møltrup. 14 HUS FORBI nr. 7 juli årgang HUS FORBI nr. 7 juli årgang 15

9 Farvel til livet i en slags hjem Efter 47 år på landevejen fik Hardy Hedager hjælp til sidst af Birgitte Ellemann Höegh foto Tommi Rønnqvist Et enkelt skridt fra vejkanten på Roskildevej og lige uden for Hedehusene stod en lille grøn skurvogn, der husede en ældre herre, som skilte sig en hel del ud fra sine naboer i den lille provinsby. Han hed Hardy Hedager. Han gik i sorte gummistøvler, sorte arbejdsbukser og sort fleecetrøje. Skægget nåede ned til brystkassen, håret, der med årene var vokset vildt og langt, var viklet sammen under en hue, mens to sprællevende blå øjne sprang frem i hans foldede ansigt. Da Hus Forbi mødte Hardy kort før, han blev fundet død, havde han været på sin daglige gåtur op til byen og købe noget lyst brød og en cola. Nu var han tilbage på sin bopæl, som Taastrup Kommune i slutningen af januar hjalp ham inden døre i. Inden da boede han gennem otte år i samme krat blot i sin hjemmegjorte hule lavet af presenninger og andet brugbart materiale. Han havde været ude at vandre på landevejen og det gennem 47 år med alle sine ejendele i en trillebør hvor han sov i det grønne græs, inden han en dag kom forbi Hedehusene, følte sig træt og slog sig mere permanent ned. Der faldt bomber Sådan har han i alt fald forklaret det, når nogen tidligere har spurgt. Han fortalte helst ikke meget om sin baggrund og årsagen til, at han valgte at gå på landevejen, men i tidligere artikler om Hardy kunne man læse, at han voksede op i det nuværende Albertslund på et gartneri, som han arbejdede på og som blev solgt, da hans far døde, og det var vist nok årsagen til, at han valgte at gå på landevejen. I løbet af samtalen med Hus Forbi dukkede der brudstykker af historier op fra Hardys liv. Blandt andet om dengang han var i Norge og kørte hele landet igennem og solgte bøger, og om dengang han var på idrætshøjskole i Ollerup. Men mestendels fortalte han i korte statements om, hvordan han havde det netop den dag Hus Forbi besøgte ham i Hedehusene, hvordan hans ryg værkede. Skumgummimadrassen inde i hans skurvogn lå heller ikke helt godt, og i begge ender var der bunker af tøj og mad, som nok var med til at gøre det lidt vanskeligt at ligge udstrakt. Der var seks liter blandbar saft på bordet, en chokoladebar, nogle brød og lidt ost. Ovre i hjørnet stod et køleskab, men det havde han ikke lyst til at benytte. Ovenpå var en gryde med kaffegrums, som han hældte vand oven i igen og igen for at lave kaffe. På gulvet var en skraldespand, men der var nu lige så meget skrald uden for som nede i. Men Hardy var øjensynligt tilfreds. - Vognen er udmærket. Her er jo tørvejr, fortæller han. Alternativ til plejehjem - Høje Taastrup Kommunes støtte- og kontaktpersoner har, siden den dag Hardy flyttede ind i krattet, forsøgt at lytte til hans behov og hjælpe ham bedst muligt. Han er blevet spurgt mange gange, om han kunne tænke sig at bo anderledes, men han har hele tiden sagt nej tak, fortæller centerchef for social- og handikapcenteret, Susanne Strandkjær. Det var først i begyndelsen af dette år, hvor vinterkulden for alvor begyndte at bide i Hardy, at han omsider takkede ja til en skurvogn. - Plejehjem? Det blæser jeg sgu et langt stykke på. De har det vældigt godt, bevares, hardys liv i hedehusene På trappen op til den grønne skurvogn i skoven på hovedvejen ved Hedehusene ligger der blomster, og der har været tændt et lys. Det er lokale beboere i Hedehusene, som har været forbi for at mindes Hardy et menneske, som levede livet på sin egen måde. På en måde ensomt. Men afgjort et liv, hvor han havde betydning for sine medmennesker og var genstand for omsorg. Hardy blev 86. Han gik på landevejen i 47 år. Borgerne i Hedehusene og medarbejderne ved Høje Taastrup Kommune satte det gode sociale arbejde i perspektiv ved den måde, de tog sig af ham på. Folk i Hedehusene drog omsorg for Hardy. Og medarbejderne i kommunens socialforvaltning viste sig at have den tæft for, hvilken indsats, der er nødvendig, som er meget vigtigere end strategier, planer og politikker for millioner. Da Hardy trods et halvt århundrede i al slags vind og vejr pludselig fik det koldt i vinters, mødte socialarbejderne den hjemløse mand i øjenhøjde og strikkede det tilbud sammen, han havde brug for. På den måde fik han en værdig afslutning på et langt og anderledes liv. 16 HUS FORBI nr. 7 juli årgang HUS FORBI nr. 7 juli årgang 17

10 men den tilværelse har jeg ikke lyst til, lød svaret, da Hus Forbi spurgte Hardy, hvorfor en plads på et plejehjem ikke var den rette løsning for ham. Høje Taastrup Kommune var gode til at lytte til Hardys ønsker. - Generelt kræver det, at borgeren har et ønske om at komme på plejehjem. Vi kan prøve at snakke med og motivere borgere som Hardy, men hvis de har levet over 40 år på gaden, har de ikke altid lyst til at komme på plejehjem. De har jo deres selvbestemmelsesret. Vores støttekontaktpersoner forsøger løbende at skabe kontakt og tilbyde andre boformer for eksempel det, vi kalder alternative boliger, som er en skurby, hvor man får sit eget hus, og hvor der er tilknyttet en social vicevært, siger Susanne Strandkjær. God vilje I Høje Taastrup Kommune blev der ved sidste hjemløsetælling registreret 13 gadesovere, men ingen af dem var dog i en situation som Hardy. - Det har faktisk været rigtigt svært at få lov til at tilbyde Hardy skurvognen, fordi der har været en masse lovgivning ind over. Normalt skal der være kloakering og meget andet, dér hvor en borger kan bo, så det har været noget af en balancegang og alt andet end nemt at etablere. Men heldigvis har der været god vilje fra alles side. Alle har strakt sig lidt for at få det til at fungere, fortæller hun. Det gjaldt også ejeren af grunden, som sagde ja til, at Hardy måtte fortsætte med at bo dér, hvor han tidligere havde anlagt sin hule. I vognen var en gasvarmer, som en medarbejder fra kommunen kom og fyldte op indimellem, og så kom der nogle personer fra kommunen forbi og hjalp Hardy. Han kunne ganske vist ikke rigtig huske, hvem de var, da han blev spurgt heller ikke hvordan han fik råd til mad, om han fik pension og havde en bankbog. - Jeg forsøger at få nogle kontanter til at købe mad for for man må jo have proviant og tørvejr og man kan jo være heldig at få sådan nogle, lød svaret. - Plejehjem? Det blæser jeg sgu et langt stykke på. De har det vældigt godt, bevares, men den tilværelse har jeg ikke lyst til - Høje Taastrup Kommunes støtteog kontaktpersoner har, siden den dag Hardy flyttede ind i krattet, forsøgt at lytte efter hans behov og hjælpe ham bedst muligt. Han er blevet spurgt mange gange, om han kunne tænke sig at bo anderledes, men han har hele tiden sagt nej tak Centerchef for social- og handikapcenteret, Susanne Strandkjær. Saft og chokolade Hvordan Hardy fik pension, fandt vi ikke ud af, for kommunen har tavshedspligt omkring, hvordan en borger helt konkret bliver hjulpet. - Alle har jo ret til en folkepension, også Hardy, slutter Susanne Strandkjær. Hun fortalte også om folk, der kørte forbi med mad til ham. Mange i Hedehusene holdt af Hardy. Han var blevet en institution. Og måske var det nogle af dem, der var kommet forbi med chokoladebaren, de seks dunke saft, den grønne parkacoat, der hang på knagen inden for døren, og det græsgrønne fleecetæppe ovre i hjørnet. Hardy gik udenfor og sparkede lidt til nogle blade. Under skurvognen var en kasse med rottebekæmpelse og ved siden af en interimistisk bålplads, som han tidligere kogte sin kaffe på, men det blev vist ikke til det store i de sidste dage. - Det er jo sådan noget, man skal have lidt bedre humør til, forklarede han. 18 HUS FORBI nr. 7 juli årgang HUS FORBI nr. 7 juli årgang 19

11 Kenneth Carlsen er ikke en mand, der passer i de rammer, der er på et herberg for hjemløse. Det gør hans to hunde heller ikke, og det ved han godt. Så han har takket nej til kommunens tilbud. På en naturskøn plet i Sydhavnen ejet af By & Havn har en gruppe hjemløse boet i skurvogne, telte og campingvogne gennem to år. De er nu fjernet af Københavns Politi og henvist til byens herberger eller nærliggende campingpladser Politiet fjernede hjemløse af Birgitte Ellemann Höegh foto Lars Ertner I starten af juni måned blev en gruppe på syv hjemløse, der havde slået sig ned i en alternativ by i campingvogne, telte og et enkelt skur på det ubenyttede naturområde Tippen i Sydhavnen, som er ejet af By & Havn, flyttet af Københavns Politi.. Hus Forbi har fulgt de hjemløse i området igennem halvandet år, hvor de har fortalt om deres ønske om og kamp for at blive på området. De ønsker ikke at flytte på herberg eller campingplads, som socialforvaltningen og hjemløseenheden ellers har foreslået dem, fordi de har svært ved at indgå i de traditionelle tilbud til hjemløse. Siden maj 2012 har By & Havn meddelt gruppen, at de ikke kunne blive på stedet, fordi området skulle bruges til andet formål, og at de har anmodet politiet om bistand til at få gruppen flyttet. Enhedslistens gruppe i Københavns Borgerrepræsentation stillede forslag om, at kommunens medlemmer af By & Havns bestyrelse skulle foreslå og stemme for, at By & Havn arbejdede for at finde et nyt ubrugt areal kroner By & Havn endte med at vende tilbage med et tilbud om, at kommunen kunne betale kroner i årlig husleje for området i en periode på op til to år. Af en dagsorden fra et møde i Socialudvalget fremgår Socialforvaltningens vurdering: Københavns Kommune kunne godt stille et område vederlagsfrit til rådighed for de hjemløse, fordi det er et kommunalt formål. Men Socialforvaltningen påpegede også, at en udlejning kunne skabe præcedens, så også andre grupper kunne få en forventning om at få stillet tilsvarende arealer til rådighed. Socialforvaltningen skriver også i sin indstilling til udvalget, at der ikke var dækning for udgiften indenfor det eksisterende budget. Socialudvalget har siden drøftet forskellige muligheder, men valgte ikke at leje grunden af By & Havn. Rolig politiaktion Det var lokalpolitiet i Valby, der stod for selve aktionen under ledelse af Henning Munk Plum. - Det hele foregik i god ro og orden. Der blev ikke brugt fysisk vold, og Klaus, som er den første, der i sin tid flyttede ind på området og havde bygget sit eget skur, endte med at give mig hånden, og vi ønskede hinanden det bedste. For at gøre en lang historie kort, så rykkede de for halvandet år siden ind med campingvogne på et område, som Klaus boede på i forvejen, og der gik ikke lang tid, før By & Havn sagde, at de ikke ville have dem boende. Vi spurgte, om By & Havn ikke kunne lade beboerne være i et stykke tid, fordi de skulle have mulighed for at finde noget andet, og i oktober 2012 fik vi igen en anmodning fra By & Havn om, at de skal flyttes. Den aktion gennemførte vi så her i juni 2013, fortæller han. 14 dage tidligere havde politiet været ude og advare beboerne om, at det var alvor nu, og at de blev nødt til at hjælpe By & Havn med at flytte beboerne, hvis de ikke selv rykkede ud. - Da vi endelig kom, protesterede de ikke nævneværdigt. De fik tid til at pakke deres ting, og hele aktionen tog fire timer. Klaus, der havde flest ting, fik mest tid. Han havde blandt andet ti høns, der kom på dyreinternatet. Vognene er blevet kørt ud på en adresse på Østerbro, som By & Havn ejer. Der står de i de kommende tre måneder og kan blive hentet efter aftale med By & Havn. Klaus ting er opmagasineret i en container, og det er pakket møjsommeligt ned af By & Havn. Der var meget service på!, fortæller Henning Munk Plum. Flyt på herberg! Kenneth Carlsen er en af dem, der er blevet flyttet. Han havde tre campingvogne og to hunde. - De kom klokken otte om morgenen, og jeg blev arresteret, fordi jeg nægtede at forlade min campingvogn omgående, og jeg var på stationen ved ti-tiden til omkring klokken to om eftermiddagen, hvor jeg svarede på spørgsmål om, hvorfor jeg ikke forlod campingvognen. Jeg skulle jo lige pakke mine personlige papirer, min telefon og mit solcelle-anlæg, og lederen var utilfreds med, at det tog så lang tid. Men jeg har så mange gemmesteder i min campingvogn, så jeg var nødt til at finde dem igen. Jeg pakkede det, jeg havde brug for. Resten blev låst inde i campingvognen, og så fik jeg tre måneder til at hente det, fortæller han. Ifølge Kenneth Carlsen havde politiet foreslået ham at tage på herberget i Hillerødgade eller på Himmelekspressen. - Men jeg må ikke komme ind med mine to hunde på Himmelekspressen. De sagde, at det var mit og ikke deres problem. Tidligere har Hjemløseenheden bare sagt til os, at vi kunne sælge vores campingvogne og flytte på herberg, andre tilbud har vi ikke fået. Selv har Kenneth Carlsen nu valgt at flytte om på den anden side af rækværket på Tippen. - Indtil jeg får andet at vide af socialborgmester Mikkel Warming, bliver jeg der. Han har nemlig lovet mig et andet stykke jord for et års tid siden. Jeg bor nu under halvtaget ved nogle vaskehaller og sover i min sovepose i en to meter lang vogn sammen med mine to hunde. Det kan jeg sagtens. Og så er jeg ved at finde ud af at få fat i et stykke jord, hvor jeg kan have mine campingvogne. Jeg har snakket med politimesteren,og han har lovet mig, at jeg kan få udleveret mine tre campingvogne, når jeg har fundet et lovligt sted. De fleste andre beboere er flyttet på herberg, en enkel er hos sin datter, og to andre ved jeg ikke, hvor er lige nu, slutter han. kommunens dyre løsning Ifølge Socialministeriets Tilbudsportal koster en herbergsplads ofte mellem og kroner om måneden. Havde socialudvalget besluttet sig for at lægge de kroner i husleje om året på bordet, ville det koste dem cirka kroner for hver af de syv beboere. Kommunens forslag til, hvor de hjemløse ellers kan tage ophold, vil altså være mellem kroner og kroner dyrere om året for kommunen per person. Borgmester kunne ikke finde flertal Det var socialborgmester Mikkel Warmings parti, Enhedslisten, som forsøgte at pålægge kommunens repræsentanter i By & Havn at arbejde for, at de hjemløse kunne blive på Tippen. Men da sagen blev drøftet på et møde i Socialudvalget, måtte han konstatere, at der ikke ville være flertal for forslaget, som derfor aldrig blev stillet. - Et stort flertal i socialudvalget ønskede ikke, at man skulle leje området, da man var bange for, at det kunne skabe præcedens. Det er jeg personligt uenig i, men socialforvaltningen og vores gadeplansmedarbejder har altså siden tilbudt dem al den hjælp, man kunne, i form af herbergspladser og andre boligformer. Det har de ikke taget imod, men det står stadig ved sin magt, siger Mikkel Warming. 20 HUS FORBI nr. 7 juli årgang HUS FORBI nr. 7 juli årgang 21

12 I dag bliver han kaldt et mirakel - Det gør mig ikke noget, at jeg havde en hård barndom, eller at jeg har siddet meget i fængsel, for jeg har aldrig prøvet andet. Men jeg har ikke kunnet finde ud af at knytte mig til andre mennesker, heller ikke til de kvinder, jeg virkelig holdt af, og det er jeg ked af i dag Da han var seks år, fik han diagnosen psykopat. Da han var 12 år, kom han på børnehjem. Siden fulgte 42 år med misbrug og kriminalitet, indtil han for et år siden fik hjælp og blev ædru. Nu håber Charlie Jørgensen at få kontakt med sin datter af Birgitte Rørdam foto Helga Theilgaard - I dag er der folk, der kan lide mig og tror på mig. Det har jeg aldrig oplevet før, og det giver mig mod til at fortsætte mit nye liv. Sådan fortæller den 54-årige førtidspensionist Charlie Jørgensen, der har været misbruger af alkohol og stoffer og siddet i fængsel det meste af sit voksne liv, indtil han for knapt et år siden kom i misbrugsbehandling i Vridsløselille Statsfængsel. - Jeg har altid været hidsig og kom til observation på psykiatrisk hospital, da jeg var seks år. De konkluderede, at jeg var psykopat, fordi jeg var følelseskold og uden empati. Da jeg var 12 år, blev jeg en morgen vækket af politiet og børneværnet, der kom for at anbringe mig på et børnehjem. Det glemmer jeg aldrig. Det viste sig, at det var mine forældre, der havde bedt dem hente mig, fordi de ikke ville have mig hjemme, siger han. Fik bank af sin far Charlie Jørgensen er adoptivbarn og voksede op som enebarn af forældre, der kæmpede for at få en god forretning ud af deres ismejeri. - Mine forældre var mere interesserede i at tjene penge end i at tage sig af mig. Så langt tilbage, jeg kan huske, fik jeg bank af min far. Han brugte bøjler, livrem - og en gang knækkede han en ishockeystav på min ryg. Hver gang jeg lavede noget, jeg ikke måtte, var det ned i kælderen og frem med bøjlen eller livremmen. Og så var det ellers op på værelset og i seng uden aftensmad. Ofte fik jeg stuearrest, og så talte de ikke til mig i en uge, siger han og fortsætter: - Jeg kan ikke huske, jeg blev ked af det, men jeg følte mig meget alene og trak mig ind i mig selv. Jeg var klar over, at jeg ikke kunne stole på nogen, og at jeg var nødt til at slås for at klare mig. Når jeg ser tilbage, tror jeg ikke, at det var mig, der var følelseskold, men min far, og min mor turde ikke hjælpe mig, fordi hun var bange for min far, forklarer han. God til slagsmål Charlie Jørgensen var ni år, da han begyndte at arbejde som bydreng i sine forældres ismejeri. Og da han så en gruppe rockere fra De Vilde Engle stå på den anden side af gaden i deres læderjakker og drikke bajere, var han ikke i tvivl: Sådan en ville han også være. Så han begyndte at hugge øl fra ismejeriet, som han gav til gruppen. - Jeg stillede mig over til rockerne hver dag, og det varede ikke længe, før jeg blev accepteret, selvom jeg kun var et barn, for jeg var god til at skaffe øl og vinde et slagsmål. Det var vigtigt for mig at være som dem, og derfor begyndte jeg også at drikke. Efter nogle år var han fuldgyldigt medlem af De Vilde Engle, men han var også blevet afhængig af bajere, hash og heroin, og det varede ikke længe, før han skulle have fem sprøjter heroin hver dag for at klare sig. Charlie Jørgensen havde imidlertid ikke problemer med at skaffe penge til sit store forbrug af alkohol og stoffer. Han havde sin førtidspension, som han fik som 28 årig, fordi han var opgivet af myndighederne. Samtidig solgte han hash, lavede røverier, og på et tidspunkt slog han sig også på inkassoinddrivelse. - Jeg blev hyret til at opsøge folk, der skyldte penge for narko. Havde de ikke penge, fik de nogle timer til at skaffe dem, og hjalp det ikke, gav jeg dem tæsk med et baseballbat eller skød dem en kugle i knæet, så de kunne lære at betale. Det var ikke noget, der generede mig. Jeg passede bare mit arbejde og tjente de penge, jeg havde brug for, og tænkte, at de selv var ude om det. Kunne ikke knytte sig Når Charlie Jørgensen ser tilbage på sit liv, 22 HUS FORBI nr. 7 juli årgang HUS FORBI nr. 7 juli årgang 23

13 - Livet på landevejen er det mest frie og ubekymrede liv, jeg har oplevet. Det eneste jeg skulle tænke over var, hvornår købmanden åbnede og lukkede. hvor han sammenlagt har tilbragt 23 år bag tremmer for røverier, overfald og knivstikkeri, er der kun en ting, han for alvor fortryder. Det er, at han ikke har evnet at holde fast på de kvinder, han har kendt, og at være far for sin datter, som i dag er 28 år. - Det gør mig ikke noget, at jeg havde en hård barndom, eller at jeg har siddet meget i fængsel, for jeg har aldrig prøvet andet. Men jeg har ikke kunnet finde ud af at knytte mig til andre mennesker, heller ikke til de kvinder, jeg virkelig holdt af, og det er jeg ked af i dag. Især er jeg ked af, at jeg drak mig ud af forholdet til min datters mor. Hende holdt jeg meget af, og jeg tror, at vi kunne have været gode for hinanden, hvis jeg var stoppet med at drikke, da vi fik vores datter. Men Charlie Jørgensen havde brug for at være fri og på farten, og på et tidspunkt møder han en kammerat, som får ham med på landevejen. Det blev de bedste fem år i Charlie Jørgensens liv. - Livet på landevejen er det mest frie og ubekymrede liv, jeg har oplevet. Det eneste, jeg skulle tænke over, var, hvornår købmanden åbnede og lukkede. Vi sleb knive og sakse og tjente lidt penge ved det. Jeg stoppede med at tage stoffer, og i de fem år var jeg ikke kriminel - jeg havde rigelig at lave med at løbe rundt på landevejen, og jeg nød det. Desværre fik jeg en blodprop i lungen, og det tvang mig på hospitalet og bagefter tilbage til byen, forklarer han. Charlie Jørgensen flyttede fra landevejen til en bænk på Østerport Station. Her boede han i to år, solgte Hus Forbi og lærte andre hjemløse at kende, indtil han i 2010 på ny røg i fængsel. - Jeg fik min sidste dom, som lød på tre års fængsel, da jeg i en kæmpe brandert forsøgte at slå min ekskæreste ihjel, fordi hun havde været mig utro. Jeg kan ikke selv huske noget, men jeg ved, hvor hidsig jeg kan blive, og politiet havde nogle beviser, så jeg er sikker på, at det er rigtigt, siger han. 90 øl om dagen På det tidspunkt skulle Charlie Jørgensen have ti guldøl for at starte dagen og slippe af med sine abstinenser og 80 øl mere for at klare resten af dagen, og misbruget var begyndt at slide på ham. Derfor var han lydhør, da en misbrugsbehandler fra Kongens Ø, som arbejder i Vridsløselille Statsfængsel, opsøgte ham. - Der har aldrig været nogen, der skulle give mig gode råd, men denne gang var det anderledes. De lovede at hjælpe mig med at blive clean og ædru og med at få et sted at bo, og det gjorde indtryk på mig. For det gav mig mulighed for at starte et helt almindeligt liv og ikke skulle tænke på druk hele tiden. Og ikke mindst ville det give mig en chance for at få min datter tilbage i mit liv, siger han og fortsætter: - Jeg var i behandling i otte måneder, og jeg skulle virkelig sluge nogle kameler undervejs, blandt andet skulle jeg vænne mig til al mulig snak om Gud. Nogle vil sige, at behandlingen er hjernevask, og det er den nok også, men min hjerne var jo helt ødelagt, så jeg havde brug for, at den blev vasket. Og i dag har det givet mig fred i sindet og en frihed, at jeg ikke hele tiden skal være på jagt efter øl, siger Charlie Jørgensen, der for to måneder siden blev overført til Brøndbyhus, som er en udslusningspension under Kriminalforsorgen. Har fået en ny frihed Charlie Jørgensen drak sin sidste øl for et lille år siden, og det er første gang, siden han var 12 år, at han ikke har rørt noget så længe. Han kan godt ind imellem få trang til at drikke, når han for eksempel ser flaskerne i Netto, men han er fast besluttet på, at han aldrig vil røre alkohol mere, for så ødelægger han alt det, han har bygget op, og så får han ikke sin datter tilbage, og det vil han ikke risikere. - I dag har jeg computer, fladskærms-tv, playstation og et lydanlæg, og jeg har fået tilbudt en lejlighed, som jeg regner med at kunne overtage, når jeg kommer ud fra pensionen. Ting, jeg ikke har haft i årevis, og alt det har jeg fået, fordi jeg ikke drikker. Også socialt er der sket meget for Charlie Jørgensen. - Efter at jeg er blevet ædru og clean, har jeg lært nye mennesker at kende i NA (anonyme narkomaner, red.). Her kan folk lide mig for den, jeg er, og de synes, at jeg er en succes. Og personalet fra behandlingen, som jeg stadig har kontakt med, kalder mig et mirakel. Det er stort for mig, der aldrig har oplevet, at nogen synes, at jeg kunne bruges til andet end at slås. - Nogle vil sige, at behandlingen er hjernevask, og det er den nok også, men min hjerne var jo helt ødelagt, så jeg havde brug for, at den blev vasket. Kongens Ø Misbrugsbehandling bag tremmer af Birgitte Rørdam I Vridsløselille Statsfængsel kan de mest garvede kriminelle misbrugere få hjælp til at blive ædru og stoffri. Behandlingen udføres af Kongens Ø misbrugsbehandling, og den bygger på, at er man én gang afhængig, vil man altid være det. Derfor er målet at ruste misbrugerne til at leve et liv uden alkohol og stoffer, også når de kommer ud på den anden side af tremmerne. Det fortæller Jack Kure Købke, der er afdelingsleder på Kongens Ø. - Der findes forskellige tilbud om misbrugsbehandling i de danske fængsler, men Kongens Ø er et af de mest intensive. Vi tager os af indsatte med middelsvær til svær afhængighed, der samtidig har en massiv kriminel baggrund. Og udover at sætte ind over for deres afhængighed af alkohol og stoffer, arbejder vi også med at ændre deres kriminelle tankegang. Får nye værdier De indsatte, der deltager i Kongens Ø s behandling, kommer fra lukkede fængsler i hele landet. De flytter til Vridsløselille Statsfængsel og bor i en særlig afdeling med plads til 24 personer, og her fungerer dagligdagen som på et behandlingshjem i det fri. Programmet starter hver morgen kokken otte og slutter hver aften klokken 20, og det indeholder minimum tre sessioner med gruppeterapi dagligt og en individuel samtale en gang om ugen. - Vi oplever, at folk ændrer sig, mens de er hos os. De får en evne til at reflektere over deres eget liv. De får nogle nye værdier og et andet syn på sig selv og omverden, og derfor får mange også lyst til at ændre deres livsstil og droppe kriminaliteten, siger Jack Kure Købke og fortsætter: - Vi arbejder benhårdt med at bryde med den traditionelle fængselskultur, hvor tonen er rå, og hvor de stærkeste klarer sig bedst. Her laver de mad sammen og andre sociale aktiviteter. De lærer at hjælpe hinanden, og i kraft af gruppeterapien øver de sig i at være en del af et fællesskab og at lukke andre ind i deres liv. Det har de fleste aldrig prøvet før, og det hjælper dem, når de skal klare sig i det fri. Et forløb på Kongens Ø varer normalt seks til 12 måneder, og sidste år gennemførte 57 procent behandlingsforløbet. Når de indsatte bliver løsladt, bliver de udsluset til fællesskaberne Anonyme Alkoholikere (AA) og Anonyme Narkomaner (NA) som er med til at give dem et nyt netværk. 24 HUS FORBI nr. 7 juli årgang HUS FORBI nr. 7 juli årgang 25

14 borgmesterrunden Hjemløse interviewer borgmestre før kommunalvalg 2013 af Peter Bregenov og Helle Horskjær Hansen foto Claus Sjödin Dialog skal gøre udsatte sundere Horsens kalder sig Sund By, men det er langt fra alle kommunens borgere, der lever et sundt liv I 25 år har Horsens Kommune været med i Sund By Netværket. Et netværk, der arbejder for at skabe rammer for et godt liv for alle borgere. Sundhed for alle. Men initiativerne har mest rettet sig mod de sunde borgere; dem, der har ressourcerne. Vi er taget på Horsens Rådhus for at spørge borgmester Peter Sørensen, hvordan det står til med socialt udsatte i kommunen så mange år efter, sundhed blev sat på dagsordenen. Gør I nok for socialt udsatte? - Jeg mener, vi er nået langt, at vi har flere gode tilbud i kommunen, men det er klart at det er et arbejde, der aldrig stopper. - Vi har vores udfordringer i Horsens med socialt udsatte. Vi er historisk set en gammel arbejderby, og vi har mange socioøkonomiske udfordringer som lav uddannelse, arbejdsløshed, lav indtægt og misbrug. - Vi har boligområder, hvor vi har store sociale udfordringer. Blandt andet har vi et boligområde, der er blevet udpeget til ghetto på grund af arbejdsløshed. Men jeg synes, vi forsøger at agere. Vi er med i et netværk, som hedder Sund By, som blandt andet har fokus på lighed i sundhed, sundhedsfremme og forebyggelse. Sund by har netop fået kritik for ikke at være for de usunde, men kun for de sunde borgere? - Det kommer an på, hvad man mener. Vores udgangspunkt er at motivere folk til at få en bedre livsstil. For os er det vigtigt at komme i øjenhøjde med den enkelte og få borgeren til at give svar på, hvad et sundt liv er for ham eller hende. Vesterled - Vi ved, I er i gang med at åbne Vesterled, som på mange måder er vældig fint, hvor man har ansat sygeplejersker og sosu-assistenter. Hvis man skal bo der, er der regler, man skal følge, og det er ikke alle, der evner det. Hvad vil man gøre for at sikre, at der også bliver taget hånd om de mennesker, Vesterled ikke kan rumme fremover? (Vesterled er Horsens Kommunes nyeste tiltag for socialt udsatte: En boligsocial indsats med otte alternative plejehjemspladser og 16 boliger). - Først vil jeg lige sige, at jeg er særdeles stolt over, at vi i Horsens Kommune prioriterer at etablere Vesterled. Vi er i en økonomisk krisetid, og jeg tror rent faktisk ikke, der er mange steder i Danmark, at den prioritering har stået så højt på listen. Du har fuldstændig ret, her laver vi faktisk nogle boliger til mennesker, som vi udmærket godt ved har en masse udfordringer både med stoffer, alkohol og sociale problemer. Mennesker, som vi har svært ved at rumme andre steder. Vesterled har meget vidde rammer, og det skal der også være, hvis de her mennesker skal rummes, siger Peter Sørensen. - Vi laver et sundhedstilbud, hvor alt kommer til at foregå frivilligt. Beboerne kan blandt andet få tandeftersyn, sygepleje, rådgivning om kost og motion og hjælp til kontakte lægen. Alt sammen tilbud, for vi ved godt, at vi ikke kommer nogle veje ved tvang. Vi prøver at motivere folk til at bruge tilbuddet. Død i kulden - Jeg vil gerne have lov til at fortælle om et eksempel, der har printet sig ind hos mig. Vi havde for nogle år siden en debat, som også kørte på nationalt plan, om nogle mennesker her i byen, der ikke havde et sted at bo. Debatten kørte vinteren over og gik på, hvor forfærdeligt det var for de her mennesker, at de skulle sove udenfor. Jeg kan huske, at vi havde en enkelt borger, der havde valgt at slå lejr nede ved banegården. Vores SSP-medarbejder forsøgte at komme i kontakt med borgeren, men svaret fra ham var, at vi bare skulle blande os langt uden om, for han havde det rigtigt godt, og han havde lyst til at være der. Var det ham, der døde? - Ja han døde nogle år efter. Min pointe er, at vi kan gøre nok så meget, og det er derfor, jeg siger, at jeg ikke tror på, at det hjælper at tvinge folk. Jeg tror på, at vi skal gå dialogens vej for på den måde at finde løsninger, der tilgodeser den enkelte. Der er mennesker i samfundet, der ikke har lyst, og det bør vi respektere. Stoffer Hvordan vil I gå i dialog med den enkelte? - Vi har et street team, socialmedarbejdere, gadeplansmedarbejdere, Kirkens Korshær, frivillige og forskellige organisationer. Vi mødes en gang i mellem på tværs og samler op. Det har stor værdi, for vi kan alle bidrage med viden. Der er ingen tvivl om, at der er borgere i denne kommune, vi ikke ved, hvor er henne, men vi forsøger at være til stede efter bedst mulig evne. For at vende tilbage til Vesterled: Man kunne jo godt forestille sig det scenarie, at en, der er i behandling for sit misbrug, kommer til at bo dør om dør med sin pusher. - Det kan ikke accepteres. Hvad vil I gøre? - Det er ulovligt at sælge stoffer. Hvis vi opdager det, så sætter vi selvfølgelig politiet på opgaven. Til gengæld er det også vigtigt at acceptere, at vi har med mennesker at gøre, der i et eller andet omfang har et misbrug, så der vil jo være stoffer eller alkohol i et miljø som Vesterled. Vores opgave er at motivere folk til at lave være med at gøre det. Vesterled er som udgangspunkt et hus, hvor de her mennesker kan få lov til at bo og leve. Vores opgave er at få dem til at få et sundere liv, men vi er også realistiske omkring, at der er mennesker, som ikke er motiveret til det. Man skal have lov til at sige, at man ikke har lyst. Så hvis man ikke er til fare for sig selv og andre, så synes jeg, at vi er nødt til at acceptere det. De borgere skal selvfølgelig også have et sted at være. Det vil være naivt at sige, at fordi man flytter ind der, er man reddet i løbet af et år eller to. Det tror jeg ikke på. Men vi skal have et godt sted til dem i det liv, de vælger at leve, slutter Peter Sørensen. peter sørensen Født 1966, er socialdemokrat og overtog borgmesterposten efter tidligere minister Jan Trøjborg, som var formand for Kommunernes Landsforening, da han døde. Før borgmestertiden var Peter Sørensen serviceleder på Regionshospitalet i Horsens og formand for skole- og børneudvalget. hus forbis horsenshold Peter Bregenov er 63 år og førtidspensionist. I mange år kæmpede han med et alkoholmisbrug, i dag er han i antabusbehandling. Flere gange om ugen kommer Peter på Kirkens Korshærs varmestue i Horsens. Siden 1987 har Peter styrketrænet. Han har været dansk mester i styrkeløft. Helle Horskjær Hansen er uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun har arbejdet som freelancejournalist siden 2006, hvor hun også begyndte at skrive for Hus Forbi. Desuden er Helle svært begejstret for fodbold og håndbold, og hun træner to håndboldhold i den lokale klub. 26 HUS FORBI nr. 7 juli årgang HUS FORBI nr. 7 juli årgang 27

15 Deltagerne i Folkemødet på Bornholm kunne også købe Hus Forbi. Så det er ikke helt sandt, at mødet kun var for politikere, organisationsfolk og lobbyister - med mindre man da betragter Hus Forbis repræsentanter som lobbyister på vegne af de socialt udsatte. Her er vores sælgere på folkemødet. foto Ole Skou Dansen gik til gadens fest Solskinslørdag i Mølleparken i Aarhus af Poul Struve Nielsen foto Lars Ertner Der blev danset vildt, da Roger and Over spillede deres hit Volvo B18 i teltet, som var stillet op i anledning af gadefestivalen i Mølleparken i Aarhus lørdag den 25. maj. Det var andet år, at Forening Oplysning om Gadeliv havde inviteret til fest under overskriften Når mennesker mødes. Der var masser af musik blandt andet med The Ringos, som fyrede Beatles-hits af på samlebånd, og Kaffas med egne ballader. Andre navne var Roses, Båldhead og Mr. Skowy and the Slow Loris fra Kulturog Kontaktstedet Kragelund, og Værestedsbandet og Naturallit fra Værestedet i Jægergårdsgade 107. Uden for teltet skinnede solen hele dagen gennem træerne på plænen modsat Hovedbiblioteket. Langs Aarhus Å havde især den unge generation slået sig ned. Både på pladsen mellem de udendørs boder, i teltet og ved åen mødtes aarhusianere, som var med på en kigger, en kaffe eller en bid brød, og nød musikken sammen med medarbejdere, frivillige og brugere fra steder som Den Sociale Retshjælp, Gældsrådgivningen i Aarhus, Folkesundhed Aarhus, Det Blå Sted, Kammaq og de hjemløses organisation, SAND. Der var endda en del mennesker, som lige fik købt et eksemplar af Hus Forbi med på vejen. De hjemløse fejrede deres egen grundlovsdag eller Groundlove, som arrangementet også kaldes på Blågårds Plads i København. Det var de hjemløses organisation SANDs afdeling i hovedstaden, der stod bag. Der var mad fra Hus Forbi, musik ved Bo Callabys Friends, tale ved Folketingsmedlem Rosa Lund fra Enhedslisten og ikke mindst sang og godt humør ved Hjemløsekoret. foto Lars Ertner foto Lars Ertner Experimentarium i Hellerup ved København inviterede Hus Forbis sælgere indenfor. Det blev en spændende dag, hvor Hus Forbi-sælgerne fik brug for alle deres sanser, da de kastede dig ud i så mange af de mere end 300 forskellige hands-on aktiviteter, de nu kunne når. 28 HUS FORBI nr. 7 juli årgang HUS FORBI nr. 7 juli årgang 29

16 Flink, flinkere, flinkest Fornem pris til Hus Forbis sælgere Når du ikke har noget sted at bo, gør det dig så flink? Når du er håbløst langt fra at kunne få et job, og du alligevel bliver jagtet vildt rundt af jobcentret, gør det dig så flinkere? Åbenbart, for det er jo situationer og tilstande i livet, som mange Hus Forbi-sælgere er godt bekendt med. foto Mette Kramer Kristensen Alligevel har de overskud til ikke blot at være flinke, de er endda flinkere, ja faktisk er de simpelthen de flinkeste folk i byen. I hvert fald ifølge læserne af AOK (Alt om København) og brugerne af Facebooksiden Fucking Flink. Hus Forbi-sælgerne i København tog nemlig prisen som Byens Fucking Flinkeste i Omtrent brugere af Facebooksiden deltog i afstemningen. Hus Forbi-sælgerne Henrik og Martin tog imod prisen. Den blev uddelt af forfatter Lars AP, der står bag bevægelsen Fucking Flink. - De står i regn og slud som et fast og levende inventar i byen, siger han og tilføjer: Det er jo helt vildt. Selvom det øsregner, er der ofte rigtig meget liv og glæde. De er meget ærlige og meget tilstedeværende. Det er ret fantastisk. Redaktionen for Hus Forbi hilser og siger pænt tak for prisen - samtidig med at vi lige understreger, at vi skam er lige så flinke i resten af landet som i hovedstaden! læserne skriver En stor tak En stor tak til den Hus Forbi-sælger, der på Køge Torv trådte hjælpende til, da en ældre, senildement dame fik et ildebefindende. Han skærmede hendes hoved mod solen med Hus Forbi-bladet og købte vand i en nærliggende kiosk. Meget sørgeligt blev det afvist af en anden person med den begrundelse, at det skulle være med sukker? Min kone og jeg traf senere sælgeren på Køge Station og takkede for hans hjælp. Venlig hilsen Just Christensen Jeg bliver altid rørt Når jeg køber den udmærkede avis Hus Forbi, bliver jeg altid rørt over at modtage en stor tak fra sælgeren, som selv får sølle otte kroner. Alle kan komme i en svær situation, og ingen bør dømme andre på forhånd som samfundets tabere. Kager og ugeblade sælges rask væk for cirka 30 kroner stykket. Så man skulle mene, at 20 kroner til et godt formål kunne undværes. En god fremtid for avisen ønskes af Wicki Axen off line Tonny Rimsmeds hjørne Hus Forbi-sælger Tonny, nummer tonny.rimsmed@gmail.com Lars Løkke udtaler - til Margrethe Vestager han galer Vi skal reformere - så vi nogle flere kan genere En bold må ikke længere være rund - ja, vi har skam en gyldig grund. Den ligger i Charlottenlund Vi er splittergale - så bolde skal fremover være ovale Der skal være huller i en spand - for den må ikke længere indeholde vand Og vores flag - ja, det skal reformeres i dag Det må ikke længere være rødt og hvidt - for farven rød gør at jeg får det skidt Det skal være hvidt og blåt - for så får jeg det rigtig godt Træer må ikke længere ha' blade - for det gør folk alt for glade! Der må ikke længere være pollen i luften - jeg kan ikke fordrage blomsterduften Det ville jo være rart - hvis vi kunne afskaffe jul, sommer og Kristi himmelfart! Hvepse må ikke længere flyve, men skal gå - for så er de nemmere at træde på! Ja, kort fortalt - nu vil vi reformere alt! Det bliver fryd og gammen - når jeg og Vestager slår os sammen! X-ord er kreeret af Anne Jensen vil du vinde SEND LØSNINGER TIL: Hus Forbi, Bragesgade 10 B, 2200 Kbh. N senest 5. august. Mrk. kuverten 'OFFLINE' Navn Adresse Postnr By Alle rigtige besvarelser deltager i lodtrækningen om boggaver - fra vores helt egen verden. Vinderne får direkte besked og offentliggøres på 30 HUS FORBI nr. 7 juli årgang HUS FORBI nr. 7 juli årgang 31

17 sælger nr Jan Jørgensen 3spørgsmål hvad fik du at spise i går? - Bajere. Indimellem tager jeg en leverpostejsmad med salt på - det kan jeg godt lide - og når jeg er hos min ekskæreste, får jeg aftensmad dér. Men nu har jeg ikke fået mad i en hel uge. Når jeg drikker, står min mave stille. Får jeg mad i munden, begynder det at vokse, og så kaster jeg op. hvad skal der til, for at dit liv bliver anderledes? - Jeg skal jo passe på og være ædru, når jeg sælger aviser. Men jeg kan ikke bare tage en kold tyrker, for så bliver jeg fuldstændig skudt i hovedet. Jeg skal bare have et par uger, og så begynder jeg at køre langsomt ned. hvad er det vigtigste i dit liv? - Min hund. Hende har jeg med mig 24 timer i døgnet. Hun er min øjesten og guldklump, for hun giver mig aldrig skideballer hende skal man møde for at se, hvor dejlig hun er. ny hus forbi-sælger af Birgitte Ellemann Höegh foto Lers Ertner - Jeg faldt i vandet i går. Var på druk og havde ikke kontanter til at komme til København, og det er jeg sgu ked af. Det var tørst, fortæller Jan Jørgensen, som gerne vil kaldes for Jaser. Han skulle have været mødt op på Hus Forbi og fortælle om sit nye sælgerjob, men sådan gik det ikke. - Jeg havde været sammen med nogle kammerater, og vi drak nogle bajere jeg har slet ikke tal på hvor mange. Men over tyve. Det lover jeg for. Vi var først hjemme hos mig, og så tog vi ned i byen. Resten af mine penge ligger hos min ekskæreste, som hjælper mig med min husleje, for jeg er et lille fjols med penge, fortæller han. Jaser bor i en toværelses lejlighed i Frederiksværk og bliver snart 60 år. Siden han var 30 år, har han været alkoholiker med korte pauser, hvor han har været på antabus eller i behandling, men det har sjældent holdt mere end et par uger ad gangen. - Da jeg var 30 år, mistede jeg mit hus og det hele. Min kone skulle ud og have noget sjov, og så opgav jeg alt. Først lejede jeg huset ud til nogle venner og boede der også selv, men så gik det hele i kage, for de var lige så meget drukmåse, som jeg var. Siden mistede jeg mine forældre, og så gik det stærkt. Jaser har arbejdet på stålvalseværket i Frederiksværk, fra han var 18 år til omkring de 50 - både som rangermand, skestøber og kranfører. - Jeg blev fyret, fordi der var nogle, der snakkede dårligt om mig. Jeg er ellers en frisk fyr og alt muligt, men der var nogle, der havde set sig onde på mig, så det er der jo ikke noget at gøre ved. Derefter var jeg på Jobgården i Hundested, hvor jeg pakkede brænde og lavede julefigurer, men jeg stoppede for tre år siden, for da måtte dem over 30 år ikke være der mere. Nu er jeg bistandsklient. Og i miljøet i Frederiksværk er Jaser stødt ind i en fyr, der hedder Lars, men går under navnet Bornholmeren. Han sælger Hus Forbi og er blevet Jasers ven. - Jeg kender ham fra Nordcentret, under træet oppe på torvet og ved Frederiksværk Station, hvor der også et træ, hvor vi sidder og får en enkelt pilsner. Og han spurgte mig, om jeg kunne tænke mig at sælge aviser lligesom ham - for at komme lidt væk og ud. Jeg syntes, det var en god idé. Så vi tog ind til Hus Forbi i København og fik taget billeder og lavet kort og hele pivtøjet. Jeg blev jo fotograferet sammen med min hund, og det er jeg glad for. Hun hedder Leica og er en blanding mellem en labrador, rottweiler, schæfer og collie, og hun er både hunde- og kattevenlig. Så i de sidste par dage har Jaser solgt aviser sammen med Bornholmeren. - Det er gået godt. Den første dag solgte vi omkring ti aviser. Så tog vi taske og vand med til begge vores hunde og hyggede os rigtig meget. Jeg kender jo næsten alle mennesker i Frederiksværk og kan spørge dem, om de er interesserede i at læse, hvad der står af gode ting i avisen. Jeg går ikke ud og sælger uden Bornholmeren, det er jeg for genert til. Men når jeg er sammen med ham, kan jeg godt give mig fri. Hver måned spørger vi en nystartet sælger, hvad der fik ham/ hende i gang med at sælge Hus Forbi. 32 HUS FORBI nr. 7 juli årgang