Beskæftigelsesregion Syddanmark ANALYSERAPPORT 2012 FOR SYDDANMARK

Transkript

1 Beskæftigelsesregion Syddanmark ANALYSERAPPORT 212 FOR SYDDANMARK December 21

2

3 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning De fremtidige udfordringer i Syddanmark Behov for at øge arbejdsstyrken på længere sigt Sygefraværet begrænser udbuddet af arbejdskraft Beskæftigelsen er faldet kraftigt - men stabiliseres fremadrettet På trods af krisen går arbejdsmarkedet ikke i stå Ledighedsstigningen bremser op Vigtigt at modvirke langtidsledighed og marginalisering Stigende kompetencekrav på arbejdsmarkedet Antallet af offentligt forsørgede stiger Tilkendelse til førtidspension sker oftere end tidligere Jobcentrenes målgrupper De jobklare ydelsesmodtagere De jobklare: Udvikling og karakteristika Indsatsen for de jobklare De indsatsklare ydelsesmodtagere De indsatsklare: Målgruppens udvikling og karakteristika Indsatsen for indsatsklare De midlertidigt passive Midlertidigt passive: Målgruppens udvikling og karakteristika Indsatsen for midlertidigt passive Ministerens mål for Arbejdskraftreserven Modtagere af permanente forsørgelsesydelser Offentligt forsørgede unge Offentligt forsørgede med oprindelse i ikke-vestlige lande... 81

4 Forord Det Regionale Beskæftigelsesråd og Beskæftigelsesregionen udarbejder hvert år en analyserapport, der redegør for udviklingstendenser, udfordringer og resultater på det syddanske arbejdsmarked. Analyserapporten er udarbejdet med henblik på at understøtte den lokale tilrettelæggelse af beskæftigelsesindsatsen i de syddanske kommuner, herunder den lokale dialog om beskæftigelsesplanen for 212. Samtidig udgør analyserapporten grundlaget for Det Regionale Beskæftigelsesråds dialog med beskæftigelsesministeren. Strukturen i rapporten følger det centrale mål om at øge arbejdsudbuddet dvs. at flytte borgere fra offentlig forsørgelse til job. Strategien bygger på en klar forestilling om, at en målrettet indsats kan skabe en forandring for den konkrete borger en forandring, der hjælper borgeren tilbage til eller tættere på arbejdsmarkedet. Siden efteråret 28 er der sket et væsentligt skift i konjunktursituationen. Antallet af beskæftigede er faldet, og ledigheden er steget. Udviklingen betyder, at også antallet af langtidsledige er i vækst. Den nuværende lavkonjunktur fjerner imidlertid ikke behovet for fortsat at holde fokus på at øge arbejdsudbuddet. Den demografiske udvikling i Syddanmark betyder, at virksomhederne på sigt igen vil mangle arbejdskraft, og at samfundet derved kommer til at miste væsentlige ressourcer i forhold til den fortsatte finansiering af velfærdsstaten. I rapportens afsnit 2 sættes fokus på udfordringerne på arbejdsmarkedet i form af faldende arbejdsudbud, faldende beskæftigelse, stigende ledighed og øgede krav til kompetencer. Der ses også på mulighederne for at udløse arbejdskraftpotentialet blandt de offentligt forsørgede i regionen. Samt på behovet for fortsat at sikre et højt og effektivt arbejdsudbud. Trods de aktuelle udfordringer sker der nemlig fortsat mange nyansættelser, når de ledige gør deres kompetencer tilgængelige for arbejdsmarkedet ved i stadig stigende grad at være fagligt og geografisk mobile. Fra rapportens afsnit 3 til afsnit 6 ses der på jobcentrenes enkelte målgrupper for at belyse, hvilken indsats der skaber de ønskede forandringer og resultater. Afsnittene beskriver målgruppernes karakteristika, rammerne for arbejdet med målgrupperne samt den eksisterende viden om sammenhænge mellem indsats og resultater. Endelig beskrives i afsnit 7 udviklingen i ministerens fire mål for beskæftigelsesindsatsen: Det vil sige udviklingen i 1) arbejdskraftreserven, 2) personer på permanente offentlige forsørgelsesydelser, 3) offentligt forsørgede unge og 4) offentligt forsørgede med oprindelse i ikke-vestlige lande. Beskæftigelsesrådet og Beskæftigelsesregionen ønsker med Analyserapporten for 212 at belyse de beskæftigelsespolitiske muligheder og potentialer i den aktuelle situation. Formålet er dermed også at understøtte og give pejlemærker for tilrettelæggelsen af den lokale beskæftigelsesindsats. 1

5 1. Sammenfatning Arbejdsmarkedet i Syddanmark har fra finanskrisens udbrud i efteråret 28 oplevet kraftigt faldende beskæftigelse. Antallet af lønmodtagere i Syddanmark er således faldet med ca. 38. personer, svarende til at 7 pct. af alle stillinger er forsvundet. Udviklingen har i særlig grad ramt industrien og byggeriet, hvor ca. hver femte stilling er forsvundet. Beskæftigelsen ser aktuelt ud til at stabilisere sig, men beskæftigelsesindsatsen udfordres fortsat af stigende ledighed, færre jobåbninger og mindre aktivitet på arbejdsmarkedet. Udviklinger der blandt andet betyder, at antallet af langtidsledige i Syddanmark er stigende. Det er centralt at beskæftigelsesindsatsen i en sådan situation sørger for, at virksomhederne får det bedst mulige udbud af arbejdskraft, så de kan skabe den fremtidige vækst i Syddanmark. Samtidig skal indsatsen sikre, at de borgere, der bliver langtidsledige, hjælpes tilbage i job, så de ikke mister kompetencer i en grad, der betyder, at de kan blive marginaliserede fra arbejdsmarkedet. Og der er fortsat muligheder på det syddanske arbejdsmarked. Der er mange job, der løbende bliver besat, og der opstår mange jobåbninger på både det lokale og regionale arbejdsmarked. Der er således høj jobomsætning også under lavkonjunkturperioder, selvom hastigheden naturligt nok er lavere end under højkonjunktur. Derfor gælder det for jobcentrene om at understøtte, at de ledige på bedst mulig vis tilbyder virksomhederne deres arbejdskraft. Eksempelvis ved at understøtte faglig og geografisk mobilitet i jobsøgningen. På længere sigt er den centrale udfordring i Syddanmark, at arbejdsstyrken falder. Denne udvikling vil på længere sigt kunne begrænse råderummet for vækst. Samtidig står mange ældre beskæftigede i Syddanmark, som har kompetencer og uddannelse, på spring til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet i løbet af de kommende år. Det gælder ikke mindst inden for den offentlige sektor. Tilbagetrækningen af kompetente ældre, globaliseringen, den teknologiske udvikling (herunder automatiseringen) betyder, at der stilles store krav til de unges uddannelsesmæssige kompetencer, hvis de skal kunne klare sig på fremtidens arbejdsmarked. Det er derfor helt centralt, at så godt som alle unge sikres en uddannelse. Det er derfor vigtigt, at de seneste års beskæftigelsesindsatser fastholdes og videreudvikles. Der kan således med fordel fortsat være fokus på, at sikre ledige en hurtig tilbagevenden til job, forebygge langtidsledighed, nedbringe sygefraværet, sikre flere unge uddannelse og job samt sikre de svageste grupper en tilknytning til arbejdsmarkedet mv. I den følgende del af sammenfatningen præsenteres de centrale fokusområder i indsatsen overfor jobcenterets tre overordnede målgrupper: 2

6 - De jobklare, der skal i job hurtigst muligt - De indsatsklare, der skal opkvalificeres, så de kan varetage et ordinært arbejde - De midlertidigt passive, hvor de sociale og sundhedsmæssige indsatser skal skabe resultater, der på sigt muliggør igangsættelsen af en beskæftigelsesrettet indsats Endelig præsenteres udviklingen i ministerens fire resultatmål for beskæftigelsesindsatsen. Indsatsen over for jobklare ydelsesmodtagere De jobklare ydelsesmodtagere vurderes at kunne varetage ordinær beskæftigelse indenfor en periode på 3 måneder. De jobklare udgøres i denne rapport af forsikrede ledige, jobklare kontanthjælpsmodtagere mv. og af sygedagpengemodtagere med kortere/mindre alvorlige forløb. Antallet af jobklare i Syddanmark er i løbet af de seneste to år steget med 23. personer til 42. personer svarende til en stigning på 17 pct. Udviklingen skyldes primært en stigning i antallet af forsikrede ledige (+2 pct.) Gruppen består af 26. forsikrede ledige, 6. jobklare kontanthjælpsmodtagere, og 1. sygedagpengemodtagere med kortere forløb De jobklare udgør 3,9 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder i det mindst belastede jobcenter og 7,1 pct. i det mest belastede. I Syddanmark er gennemsnittet,6 pct. Den højeste ledighed findes inden for a-kasserne TIB, 3F. Teknikerne, Metal, Byggefagenes og NNF Langtidsledigheden er steget fra ca. 4. personer i starten af 29 til 14. personer medio 21 langtidsledigheden rammer især tidligere ansatte inden for industrien (særligt metalindustrien), byggeriet og operationel service I indsatsen for 211 og 212 vurderes, der at være følgende centrale fokusområder i indsatsen for de jobklare borgere: Uddannelse for unge der ikke i forvejen har en uddannelse Det er centralt, at de unge får en uddannelse, så de kan leve op til fremtidens stigende kompetencekrav på arbejdsmarkedet. Heri har jobcentrene sammen med de mange øvrige aktører på ungeområdet en vigtig rolle i forhold til at anspore og motivere de unge til at tage en uddannelse, samt i at sikre at de unge modtager en vejledning og rådgivning, der øger chancerne for et succesfuldt uddannelsesforløb. En tidlig og intensiv jobrettet indsats Kontrollerede forsøg viser, at en tidlig og intensiv indsats får ledige borgere hurtigere i job. I gennemsnit modtager nyledige i Syddanmark deres første samtale efter 7 ugers ledighed. En række jobcentre er i stand til at levere en tidligere og mere intensiv indsats end andre. Vejledning og jobsøgning ift. aktuelle og fremtidige jobåbninger Der er fortsat mange job at få på det syddanske arbejdsmarked. I 29 fandt flere ledige job end i 28 i 29 var der blot endnu flere, der mistede deres job. Mange 3

7 ledige finder job uden jobcentrets direkte hjælp, det betyder, at jobcenteret både kan og skal koncentrere indsatsen mod de ledige, der har svært ved at finde job selv. Understøtte faglig og geografisk mobilitet En for snæver jobsøgningsstrategi mindsker chancerne for, at ledige borgere finder job. I Syddanmark er det 4 pct., som skifter branche efter ledighed. Opgørelser viser desuden, at især længerevarende ledige ofte får helt nye arbejdsopgaver, når de genfinder beskæftigelsen. Udover faglig mobilitet er geografisk mobilitet vigtig i forhold til at øge jobchancerne. Eksempelvis øges antallet af søgbare job i jobnet.dk fra 4 til 2.2 for borgere i Fredericia, hvis transporttiden øges til 3 min. Målrettet og virksomhedsrettet aktivering af længerevarende ledige Aktivering er ikke et mål i sig selv. Aktiveringsindsatsen skal skabe resultater ved at motivere den ledige, øge den lediges kompetencer og/eller skabe netværk/kontaktflader, der kan få den ledige i job. Der er stor forskel på aktiveringsindsatsen i kommunerne i Syddanmark. Således aktiverer kommuner med højst aktiveringsgrad ca. dobbelt så meget som kommuner med lavest aktiveringsgrad. Ligesom andelen af virksomhedsrettede tilbud der ofte giver de bedste resultater varierer meget fra jobcenter til jobcenter. Sikre at sygemeldte hurtigst muligt vender tilbage til job Hvert år er der ca. 18. sygedagpengeforløb i Syddanmark. De mange forløb har stor betydning både for borgeren, virksomhederne og for samfundet som helhed. Beregninger viser, at hvis sygedagpengeforløbenes varighed kan nedsættes med blot én uge, vil de syddanske arbejdspladser blive tilført ekstra arbejdskraft svarende til 4. personer. For nogle borgere kan den hurtige tilbagevending med fordel ske via en delvis raskmelding. Indsatsen over for indsatsklare ydelsesmodtagere De indsatsklare ydelsesmodtagere omfatter personer, som vurderes ikke at være klar til ordinær beskæftigelse, men egnede til at modtaget en beskæftigelsesrettet indsats. De indsatsklare udgøres i denne rapport af indsatsklare kontanthjælpsmodtagere mv., revalidender, modtagere af ledighedsydelse og sygedagpengemodtagere i kategorien risiko for længerevarende sygeforløb. Antallet af indsatsklare borgere i Syddanmark er i løbet af de seneste to år steget med ca. 1.9 personer til 22. personer svarende til en stigning på 9 pct. Udviklingen skyldes primært en stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere Gruppen består af 12.9 indsatsklare kontanthjælpsmodtagere, 3.2 revalidender, 3.7 ledighedsydelsesmodtagere og 2.7 sygedagpengemodtagere med risikosager De indsatsklare udgør 1,8 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder i det mindst belastede jobcenter og 4,3 pct. i det mest belastede. I Syddanmark er gennemsnittet 3, pct. I løbet af de seneste år har en indsatsklar i gennemsnit modtaget forsørgelse i 3 år og måneder. Revalidender og ledighedsydelsesmodtagere har i modsætning til kontanthjælpsmodtagerne ofte lange sygedagpengeforløb bag sig. Gruppens ydelseshistorik afspejler, at en større del af de indsatsklare har hel- 4

8 bredsmæssige udfordringer. Desuden vil medlemmer af gruppen ofte være kendetegnet ved begrænsede faglige og uddannelsesmæssige kompetencer. For specielt kontanthjælpsmodtagerne kan der desuden ligeledes være tale om sociale problemstillinger, misbrug mv. der ligeledes udgør barrierer for at deltage fuldt på arbejdsmarkedet I indsatsen for 211 og 212 vurderes, der at være følgende centrale fokusområder i indsatsen for de indsatsklare borgere: Unge skal opkvalificeres så de kan gennemføre en uddannelse De unge har brug for en uddannelse for at kunne klare sig på fremtidens arbejdsmarked. Derfor skal de svagere unge, der ikke umiddelbart er i stand til at gennemføre en uddannelse, så vidt muligt opkvalificeres, så de bliver i stand til at gennemføre en uddannelse. I den sammenhæng er det vigtigt, at især de svagere unge får en vejledning, der sikrer, at deres uddannelsesvalg matcher deres kompetencer, så de ikke får de uddannelsesmæssige nederlag, som forkerte valg kan medføre. Indsatsen skal være intensiv og sikre et langsigtet jobfokus For at fastholde et langsigtet mål om at ydelsesmodtagerne finder ordinært eller støttet beskæftigelse, er det vigtigt at jobcenteret har en tæt kontakt til den enkelte. Aktuelt får indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i Syddanmark i gennemsnit 1,1 samtale i kvartalet. Der er dog væsentlige forskelle på intensiteten fra kommune til kommune. Indsatsen skal sikre at borgerne ikke går passive Risikoen for at borgernes marginaliseres øges ved længerevarende passivitet. Løbende er ca. hver tredje indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i et aktivt tilbud i Syddanmark, men der store forskelle fra kommune til kommune. Der skal ske en intensiv virksomhedsrettet aktivering med fokus på resultater Aktiveringsindsatsen skal have et indhold og en kvalitet, hvor der skabes resultater for den enkelte. Undersøgelser viser, at kommunernes egne tilbud (vejledningsforløb og særligt tilrettelagte forløb) generelt har begrænset effekt for borgerne. Øget anvendelse af virksomhedsrettet aktivering er en vej til at forbedre kvaliteten og resultaterne af aktiveringsindsatsen. Der er dog store forskelle på, hvor virksomhedsrettede kommunernes indsats er. Fastholde sygemeldtes tilknytning til deres arbejdsplads Mange langvarigt sygemeldte både kan og vil fortsætte i deres job. Og det er ofte muligt, hvis arbejdsopgaver og tid tilpasses til den sygemeldtes situation, eksempelvis igennem delvis raskmelding. I Syddanmark er det godt hver sjette sygedagpengemodtager med en risiko-sag, som er omfattet af en delvis raskmelding. Der er dog store forskelle på anvendelsen fra kommune til kommune. I tilfælde, hvor delvis raskmelding ikke er mulig, kan den sygemeldte have gavn af et aktivt tilbud. Anvendelsen af aktive tilbud i Syddanmark er øget over de senere år (aktiveringsgraden er aktuelt 9 pct.), men der er stor forskel på anvendelsen af aktive tilbud fra kommune til kommune.

9 Fleksjobvisiterede skal understøttes i at finde et fleksjob Samlet set mangler hver femte fleksjobvisiterede et fleksjob. Udfordringen er størst i Vejle og Fredericia. hvor mere end 3 pct. af de fleksjobvisiterede er ledige dvs. de modtager ledighedsydelse. Borgere på ledighedsydelse skal understøttes i at finde et fleksjob. En del af denne indsats kan ske i form af deltagelse i aktive forløb, der kan medvirke til at løfte borgernes kompetencer og dermed øge sandsynligheden for, at de finder et fleksjob. Der er dog store forskelle på anvendelsen af aktive tilbud blandt kommunerne i Syddanmark, hvor ledighedsydelsesmodtagerne i gennemsnit aktiveres i 4 pct. af tiden. Der skal anvendes parallelle indsatser De indsatsklare har behov, som ikke alene kan løses i beskæftigelsesindsatsen. Derfor er det vigtigt, at der etableres et samarbejde, som sikrer, at målgrupperne kan deltage parallelt i beskæftigelsesrettede forløb samtidig med eksempelvis sociale indsatser, behandlingsforløb/genoptræning mv. Indsatsen over for midlertidigt passive De midlertidigt passive vurderes ikke at være klar til at ordinær beskæftigelse og ved ikke at kunne modtage en beskæftigelsesrettet indsats fra jobcentrene. De midlertidigt passive udgøres i denne rapport af midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere mv. og af sygedagpengemodtagere med længerevarende sygeforløb. Antallet af midlertidigt passive i Syddanmark er i løbet af de seneste to år faldet med ca. 1. personer til 9.4 personer. Det svarer til et fald på 14 pct. Udviklingen afspejler, at antallet af sygedagpengemodtagere med langvarige forløb er faldet med 37 pct., mens antallet af midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere er steget med 29 pct. Gruppen består af 4.9 midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere og 4. sygedagpengemodtagere med langvarige sager De indsatsklare udgør,9 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder i det mindst belastede jobcenter og 1,9 pct. i det mest belastede. I Syddanmark er gennemsnittet 1,2 pct. I løbet af de seneste år har en indsatsklar i gennemsnit modtaget offentlig forsørgelse i lidt over 3 år. Kontanthjælpsmodtagerne har i gennemsnit modtaget offentligt forsørgelse i 3 år og 9 måneders inden for de seneste år), mens sygedagpengemodtagerne har modtaget ydelser i lidt over 2 år Kontanthjælpsmodtagerne vil ofte have væsentlige barrierer for at deltage på arbejdsmarkedet i form af eksempelvis sygdom, sociale problemer og misbrug, mens sygedagpengemodtagerne primært vil være ramt af alvorligere fysisk og/eller psykisk sygdom I indsatsen for 211 og 212 vurderes, der at være følgende centrale fokusområder i indsatsen for midlertidigt passive borgere: 6

10 Tæt opfølgning på borgernes udvikling En stor del af målgruppen opfatter deres arbejdsevne som kraftigt nedsat. Det er derfor jobcentrenes opgave at sikre et langsigtet jobperspektiv i samtalerne. I gennemsnit afholder jobcentrene ca. 1 samtale med de midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere i kvartalet, jf. i øvrigt lovgivningens mindstekrav hertil. Løbende vurdering af hvornår der kan sættes ind med en beskæftigelsesrettet indsats Det er ligeledes jobcentrenes opgave at vurdere, hvornår der skal iværksættes indsatser, der kan medvirke til at bringe borgeren tættere på arbejdsmarkedet og forebygge tilgangen til førtidspension. Det er derfor vigtigt, at kommunerne er opmærksomme på og sætter aktivt ind overfor de borgere, der har en forøget risiko for på sigt at komme i så dårlig en situation, at førtidspension bliver den nødvendige løsning. Resultatudviklingen i ministerens mål Ministeren har udmeldt 4 mål for beskæftigelsesindsatsen i 211. Alle 4 mål har til hensigt at forebygge langtidsledighed, at nedbringe antallet af personer på offentlig forsørgelse og at sikre et velkvalificeret og tilstrækkeligt stort udbud af arbejdskraft. Resultatudviklingen i de fire mål er således en væsentlig indikator for, hvorvidt det lykkes for jobcentrene at levere en succesfuld beskæftigelsesindsats. De fire mål er i 211 følgende: Ministerens mål 1 (Arbejdskraftreserven): Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) begrænses mest muligt. Ministerens mål 2 (modtagere af permanente forsørgelsesydelser): Jobcentrene skal sikre, at antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt. Ministerens mål 3 (Offentligt forsørgede unge): Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 3 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Ministerens mål 4 (Offentligt forsørgede med ikke-vestlige herkomst): Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Mål 1 Arbejdskraftreserven: Jobcentrene skal via en tidlig, aktiv indsats have fokus på, at nyledige ikke bliver en del af arbejdskraftreserven, men finder de mange jobåbninger på arbejdsmarkedet. Arbejdskraftreserven er steget med 14 pct. under krisen til 2. personer Stigningen har været kraftigere for a-dagpenge end kontanthjælp Tre ud af fire ledige er aktuelt en del af arbejdskraftreserven Arbejdskraftreserven er især tilgået fra industri, handel og byggeri 7

11 Mål 2 Modtagere af permanente forsørgelsesydelser: Det er vigtigt at sikre, at personer med nedsat arbejdsevne, som risikerer at modtage offentlig forsørgelse i lang tid, bliver hjulpet til en tilknytning til arbejdsmarkedet via en aktiv indsats. Antallet af permanent forsørgede er steget med 11 pct. over 4 år til 78. personer i august 21 Nye personer i fleksjob eller på ledighedsydelse kommer især fra sygedagpenge Nye personer på førtidspension kommer især fra kontanthjælp og sygedagpenge Størstedelen af førtidspensionist-stigningen kommer fra tildeling af førtidspension til borgere med ikke-vestlig baggrund. Det kan afspejle, at mange indvandrere i de senere år har opfyldt de bopælskriterier, der kræves for at jobcentrene kan indstille borgerne til førtidspension De kommuner, der har tildelt flest førtidspensioner i de seneste 4 år, har også de største udfordringer med et højt antal førtidspensionister Hvis den nuværende tilgang til permanente ydelser fortsætter vil antallet øges med mere end 1. personer i løbet af de kommende 1 år Mål 3 Offentligt forsørgede unge: Det stigende antal ledige unge medfører, at der er et fortsat behov for, at jobcentrene sætter markant fokus på indsatsen for de unge, så den enkelte unge kan få en målrettet og sammenhængende indsats, der så vidt muligt er rettet mod uddannelse. Antallet af forsørgede unge er steget med 1 pct. under krisen til 22.2 Antallet af forsikrede ledige er steget mest, men flest modtager kontanthjælp Der er stor forskel på omfanget af ungeudfordringen i de enkelte kommuner Målet i indsatsen er klart de unge skal fremtidssikres på arbejdsmarkedet ved først at få en uddannelse og derefter et job Mål 4 Offentligt forsørgede ikke-vestlige indvandrere og efterkommere: Det er vigtigt at fastholde fokus på, at endnu flere indvandrere får en fast plads på arbejdsmarkedet. Herunder at jobcentrene har fokus på integrationen af kvinder med indvandrerbaggrund på arbejdsmarkedet, da de generelt har en lavere beskæftigelsesandel end mændene Antallet af forsørgede er steget med 22 pct. under krisen til 1. personer Mere end hver tredje (37 pct.) modtager offentlig forsørgelse Det er antallet af borgere på førtidspension, der især er steget i de senere år Borgere med ikke-vestlig oprindelse er ramt hårdt af krisen i Syddanmark, således er lønmodtagerbeskæftigelsen for gruppen faldet med 12 pct. over de seneste 2 år mod 7 pct. blandt alle lønmodtagere Nedenfor præsenteres analysen i sin helhed startende med udfordringerne på det syddanske arbejdsmarked. 8

12 2. De fremtidige udfordringer i Syddanmark Arbejdsmarkedet i Syddanmark står over for en række centrale udfordringer i de kommende år: Arbejdsstyrken i Syddanmark er faldende Arbejdsmarkedet i Syddanmark står over for den udfordring, at der fremover bliver markant flere ældre i befolkningen. I de kommende år vil et stigende antal personer forlade arbejdsmarkedet på grund af alder, og der kommer ikke en tilsvarende tilgang af unge til at erstatte den arbejdskraft, som overgår til efterløn og pension. Udviklingen betyder at arbejdsstyrken falder, og det indebærer en risiko for, at vækst og udviklingsmuligheder på sigt vil blive bremset af mangel på arbejdskraft. Dermed kan udviklingen true en fremtidig vækst i beskæftigelsen. Arbejdsstyrken forventes at falde med 3. personer over de næste 2 år Hvis erhvervsdeltagelsen falder med et procentpoint som følge af krisen vil arbejdsstyrken falde med yderligere ca. 12. personer. Hver femte beskæftigede i Syddanmark er aktuelt over år Beskæftigelsen stabiliseres aktuelt efter et kraftigt fald under krisen, men krisen har samtidig forstærket en række strukturelle forandringer på arbejdsmarkedet Syddanmark har oplevet et stort fald i antallet af arbejdspladser inden for særligt industrien og byggeriet, hvorfra mange aktuelt er ledige. Krisen har forstærket den strukturelle udvikling med faldende beskæftigelse indenfor industrien, der har været i gang i en længere årrække. Hver fjortende stilling er forsvundet under krisen Udviklingen har været særlig kraftig inden for industrien og byggeriet (minus 2-21 pct.) Særligt den store syddanske metalindustri har oplevet tilbagegang (-26 pct.) Beskæftigelsesfaldet er nok overstået, men der ses umiddelbart ikke stigninger frem mod 213 Den højere ledighed øger risikoen for stigende langtidsledighed Den stigende ledighed og den øgede jobkonkurrence betyder, at flere bliver langtidsledige. Erfaringer viser, at længere perioder med ledighed øger risikoen for at den enkelte helt mister kontakten til arbejdsmarkedet. Det er derfor en central udfordring for den lokale beskæftigelsesindsats i Syddanmark i de kommende år, at sikre at langtidsledigheden ikke sætter sig fast og medvirker til at mindske arbejdsudbuddet i regionen. Langtidsledigheden skal blandt andet imødegås ved at understøtte de lediges faglige og geografiske mobilitet, en målrettet jobsøgning og ved en aktiv og målrettet indsats i forhold til den enkelte. Ledigheden forventes at falde fra midten af 211 og frem Antallet af langtidsledige er steget med næsten 1. under krisen til ca. 14., svarende til at ca. 38 pct. af alle ledige i Syddanmark også er langtidsledige Der er risiko for yderligere stigninger, selvom der sættes fokuseret ind 9

13 Sygefravær begrænser arbejdsudbuddet i Syddanmark Sygefravær fører hvert år til store omkostninger for borgere, virksomheder og den offentlige økonomi i Syddanmark. Sygefraværet begrænser arbejdsudbuddet og koster kommunerne, virksomhederne og staten milliarder af kroner. Samtidig er sygedagpengeforløb den største kilde til tidlig tilbagetrækning via førtidspension. Hvis hvert sygedagpengeforløb var en uge kortere, ville ekstra 4. personer hver dag kunne medvirke til at skabe vækst på det syddanske arbejdsmarked Sygefraværet er særligt højt blandt ufaglærte (eks. inden for byggeriet, operationel service og det offentlige) Medlemmer af 3F har det højeste sygefravær blandt forsikrede Sygefraværet er højest i kommuner såsom: Langeland, Nyborg, Aabenraa og Fredericia Stigende krav til arbejdskraftens kompetencer i Syddanmark Den teknologiske udvikling med øget automatisering og mere videnintensiv produktionsformer betyder sammen med globaliseringen, at efterspørgslen efter lavtuddannede falder, mens efterspørgslen efter højtuddannede stiger. Det stiller stigende krav til arbejdskraftens kompetencer i de kommende år. Det bliver derfor en udfordring at understøtte at der fortsat er balance mellem udbud og efterspørgsel efter kvalifikationer på arbejdsmarkedet, herunder at understøtte gennemsigtighed og fleksibilitet på jobmarkedet. I 219 forventes i Syddanmark et overskud af ufaglærte på 43. personer og et underskud af personer med videregående uddannelse på ca. 3. Mange ældre med uddannelse og kompetencer vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet i de kommende år Tilbagetrækningen vil være særlig kraftig inden for den offentlige sektor - ikke mindst inden for sundhed og undervisning, hvor der er høje kompetencekrav For få unge gennemfører en uddannelse i Syddanmark Den demografiske udvikling og de stigende krav til arbejdskraftens kompetencer betyder, at det i de kommende år bliver afgørende, at alle unge i Syddanmark får en uddannelse. Aktuelt får for lille en del af en ungdomsårgang en uddannelse. Det skyldes blandt andet at mange unge frafalder den uddannelse de starter på. Samtidig har de unge i Syddanmark, der ønsker sig en erhvervsuddannelse, aktuelt vanskeligheder ved at finde en praktikplads. Hver femte ung får ikke en ungdomsuddannelse 9. unge i Syddanmark frafalder hvert år deres ungdomsuddannelse 1.8 unge søger aktuelt en praktikplads - en fordobling i forhold til før krisen Fokus på at nedbringe antallet af offentligt forsørgede Arbejdsmarkedets centrale udfordringer kan ikke løses af beskæftigelsesindsatsen alene, men må ske i samspil med de øvrige politikområder, især uddannelses- og erhvervspolitikken. For beskæftigelsesindsatsen er udfordringen, at understøtte at de ca. 8. personer i Syddanmark, der løbende modtager en indsats fra jobcentrene, understøttes bedst 1

14 muligt i jobsøgning og/eller opkvalificeres, så marginalisering modvirkes, og virksomhederne samtidig får det største og bedst mulige udbud af arbejdskraft. Udfordringen varierer fra kommune til kommune, men alle har et ansvar for at modvirke stigningen i antallet af offentligt forsørgede, der er vokset med ca. 2. personer i Syddanmark i løbet af blot et år. I de følgende afsnit gennemgås de overordnede udviklinger og udfordringer på det syddanske arbejdsmarked Behov for at øge arbejdsstyrken på længere sigt I perioden fra midten af 199 erne og frem til 26 faldt arbejdsstyrken i Syddanmark. I alt trådte mere end 2. ledige og beskæftigede borgere ud af arbejdsstyrken i perioden. I 26 vendte udviklingen, og med baggrund i de gunstige konjunkturer steg arbejdsstyrken på blot to år med mere end 1. personer. Højkonjunkturen er nu erstattet af en lavkonjunktur, og meget tyder således på at arbejdsstyrken toppede i 28. Fremover må arbejdsstyrken forventes at falde gradvist over de kommende årtier. Tendensen dikteres af den demografiske udvikling, hvor færre personer vil befinde sig i den erhvervsaktive alder i fremtiden. Kort sagt erstattes de mange ældre, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet ikke af et tilsvarende antal unge, der træder ind på arbejdsmarkedet. Konkret viser en fremskrivning, at allerede i år 22 kan arbejdsstyrken i Syddanmark være faldet med ca. 1. personer og i 23 med yderligere ca. 2. personer, jf. figur 1. Udviklingen i figur 1 forudsætter, at erhvervsfrekvensen forbliver på sit nuværende høje niveau. Imidlertid viser tidligere erfaringer, at der er en tendens til faldende erhvervsdeltagelse under perioder med lavkonjunktur. Det skyldes blandt andet: At nogle ældre vælger at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet At unge bliver længere tid i uddannelsessystemet Figur 1: Den faktiske og demografisk betingede udvikling i arbejdsstyrken i Syddanmark Hvis erhvervsdeltagelsen falder med et procentpoint At flere får længerevarende ledighed og risikerer dermed på sigt at falde helt ud af arbejdsmarkedet Under højkonjunkturperioden fra 2 til 28 steg erhvervsdeltagelsen med et procentpoint. Hvis den nuværende lavkonjunktur får erhvervsdeltagelsen til at falde Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Der er et databrud fra 28 til 29, som skyldes overgangen til anvendelsen af eindkomst som datagrundlag i RAS-statistikken. Danmarks Statistik oplyser at anvendelsen af eindkomst betyder, at antallet af beskæftigede (og dermed antallet af personer i arbejdsstyrken) er lavere end ved anvendelse af det hidtidige datagrundlag. 11

15 tilsvarende, vil det betyde, at omkring 12. personer forlader arbejdsmarkedet i Syddanmark, jf. den stiplede linje i figur 1. Især udgør øget tilbagetrækning blandt ældre en risiko for udviklingen i arbejdsstyrken. Det skyldes, at de ældre sjældent vender tilbage til arbejdsmarkedet, når de først har trukket sig tilbage. Ligeledes udgør marginalisering som følge af langvarig ledighed en central udfordring, fordi det, selvom konjunkturerne vender, kan være vanskeligt at få disse personer tilbage på arbejdsmarkedet. Frem til 21 forventes den demografiske udvikling at få arbejdsstyrken til at falde i 18 kommuner og kun stige i 4. I 23 forventes arbejdsstyrken at være faldet i samtlige kommuner. De største fald ventes i Ø-kommunerne samt Tønder og Aabenraa, hvor arbejdsstyrken forventes at falde med mellem 12 og 2 pct., jf. tabel 1. En række af de kommuner, der kan forvente de største fald i arbejdsstyrken, har ligeledes aktuelt en lav erhvervsfrekvens, hvor en stor del af borgerne i den erhvervsaktive alder ikke deltager på arbejdsmarkedet. For disse kommuner er det en stor udfordring fremadrettet at øge erhvervsdeltagelsen, så en lille arbejdsstyrke ikke bremser beskæftigelsesudviklingen. jf. tabel 1. Tabel 1: Aktuel erhvervsfrekvens (29) og den demografisk betingede udvikling i arbejdsstyrken i de syddanske kommuner Erhvervsfrekvens i 29 ( årige) Udviklingen i arbejdsstyrken ( årige) frem til år Ærø 69,% -7,6% -21,8% Langeland 7,3% -9,4% -24,% Svendborg 72,9% -3,4% -11,% Odense 73,3%,8% -2,3% Fanø 74,% -7,8% -16,4% Nyborg 74,7% -2,% -7,9% Tønder 7,2% -,3% -18,3% Aabenraa 7,4% -3,9% -12,3% Sønderborg 7,9% -2,% -11,6% Esbjerg 76,1% -2,1% -9,8% Faaborg-Midtfyn 76,4% -2,% -6,6% Fredericia 76,9% -1,3% -6,1% Kerteminde 77,1% -1,6% -6,6% Haderslev 77,3% -2,7% -1,7% Assens 77,3% -2,6% -7,% Middelfart 78,% -,8% -4,% Nordfyns 78,1% -,9% -4,% Kolding 79,3%,4% -1,1% Vejen 79,%,1% -1,1% Vejle 79,7%,3% -1,3% Billund 8,% -2,2% -1,3% Varde 81,2% -2,6% -1,6% Syddanmark 76,% -1,% -,% Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: De fem bedste og de fem dårligste kommuner inden for hver måling er markeret med hhv. røde og grønne tal En faldende arbejdsstyrke i Syddanmark vil indebære en risiko for, at vækst og udviklingsmuligheder vil blive bremset af mangel på arbejdskraft. Dette kan illustreres af figur 2. Figur 2 viser, at råderummet for vækst og beskæftigelse vil blive mindsket i de kommende år, som følge af den faldende arbejdsstyrke. Udsigten til en faldende arbejdsstyrke betyder, at det i de kommende år ikke vil være muligt at oppebære en beskæftigelse svarende niveauet i 2 og 28, hvor højkonjunkturen var på sit højeste. Figur 2: Udviklingen i beskæftigelsen og en demografisk fremskrivning af arbejdsstyrken i Syddanmark Arbejdsstyrken Beskæftigelsen Prognose Demografisk betinget udvikling Råderum for fremtidig vækst Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Beskæftigelsen er fremskrevet pba. den historiske vækst i perioden 1994 til 29 i Syddanmark

16 Endvidere viser figuren også, at det på sigt vil blive vanskeligt at bibeholde det nuværende beskæftigelsesniveau, hvis ikke det lykkes at udvide arbejdsstyrken i de kommende år. Et kommende fald i arbejdsstyrken vil således være en trussel mod en positiv udvikling i beskæftigelsen. Og vækstmulighederne vil blive begrænset med udsigt til en faldende arbejdsstyrke inden for en årrække. Det illustrerer, at den lokale beskæftigelsesindsats allerede nu bør sigte på at fastholde og øge deltagelsen på arbejdsmarkedet i de kommende år via en jobrettet indsats for de forskellige målgrupper omfattet af jobcentrets indsats. Nødvendigheden skærpes af, at antallet af borgere uden for arbejdsmarkedet stiger kraftigt. Konkret viser en fremskrivning, at allerede i 216 vil antallet af borgere uden for arbejdsstyrken være større end antallet af borgere i arbejdsstyrken, og at antallet af borgere uden for arbejdsstyrken vil fortsætte med at stige fremadrettet, jf. figur 3. En del af udviklingen imødegås af Folketingets aftale om en velfærdsreform, der vil mindske faldet i arbejdsstyrken og gøre stigningen i antallet af borgere uden for arbejdsstyrken mindre kraftig. Figur 3: Udviklingen i antallet af borgere uden for arbejdsstyrken (alle aldersgrupper) i Syddanmark Figur 4: Udviklingen i andelen af ældre (+6 år) i befolkningen i Syddanmark Effekten af velfærdsaftalen Kilde: Danmarks Statistik, Velfærdskommissionen og egne beregninger Der er flere årsager til at antallet af borgere uden for arbejdsstyrken stiger, men den vigtigste er demografien. I de kommende årtier vil antallet af ældre stige, og de ældre vil samtidig udgøre en stigende andel af den samlede befolkning, jf. figur 4. Der er stor forskel på, hvor stor en andel af de beskæftigede, der nærmer sig tilbagetrækningsalderen i de syddanske kommuner. Andelen af ældre er mindst i de store kommuner og størst i de mindre ø-kommuner: Ærø, Langeland og Fanø, jf. figur (nedenfor) Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

17 De ældre på arbejdsmarkedet udgør en væsentlig del af den uddannede arbejdskraft. Således er mere end hver femte beskæftiget med en lang videregående uddannelse over år gammel, og andelen er næsten lige så høj blandt personer med en mellemlang eller en erhvervsuddannelse, jf. figur 6. Figur : Andelen af de beskæftigede, der er over år i de syddanske kommuner En stor del af den uddannede arbejdskraft har således en alder, hvor mange må forventes at trække sig tilbage inden for forholdsvis få år (den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er aktuelt ca. 61 år). Der vil derfor blive øget efterspørgsel efter personer med kompetencegivende uddannelser. Udfordringen med en stor fremtidig tilbagetrækning rammer med forskellig styrke i de enkelte brancher i Syddanmark, jf. figur 7. Blandt de hårdest ramte private brancher er dele af den private servicesektor (33 pct. over år), landbruget (31 pct.) og finans- og forsikringsområdet (24 pct.). Odense Kolding Fredericia Esbjerg Vejle Sønderborg Vejen Nyborg Haderslev Billund Svendborg Varde Aabenraa Nordfyns Middelfart Assens Tønder Kerteminde FborgMfyn Langeland Ærø Fanø Syddanmark -9 år 6-64 år +6 år Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Figur 6: Andelen af beskæftigede fordelt efter uddannelsesniveau, der er over år i Syddanmark ,8 4,6 4,9 8,3, 1,3 3,1 21, 2,7 6,4 12,4 Grundskole Gymnasiale Erhvervsudd. 17,1 2,6 KVU, 9,1 MVU 2,7 2,3-9 år 6-64 år 6+ år Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Grundskole inkluderer uoplyst 3,9 6,2 8, 12,1 11,2 23,1 2 LVU Figur 7: Andelen af arbejdspladser fordelt på brancher, hvor de ansatte er over år i Syddanmark år 6-64 år 6+ år Rengøring og anden op. Service Bygge og anlæg Industri Social Kultur og fritid Videnservice Sundhed Transport Off. adm Finans Undervisning Energiforsyning Vandforsyning Landbrug mv. Andre serviceyd. (privat) Øvrige Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger I alt Desuden er særligt de offentlige brancher udfordret af tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet. Det gælder især undervisningsområdet (2 pct.) og sundhedssektoren (21 pct.); brancheområder der er karakteriseret ved ofte at stille høje og specifikke krav til uddannelsesmæssige kompetencer. 14

18 At de primært offentlige brancher har en alderssammensætning med langt flere ældre end i de private brancher illustreres af figur 8. Det ses, at antallet af især -4- og -9-årige er højere i de offentlige end private brancher. Til gengæld er andelen af privatansatte over 6 år større i det private end det offentlige. Denne forskel afspejler blandt andet at mange offentligt ansatte trækker sig tilbage på efterløn. Figur 8: Aldersfordelingen blandt ansatte inden for de primært offentlige og primært private brancher i Syddanmark De kommende års tilbagetrækning øger risikoen for mangel på kvalificeret arbejdskraft, herunder inden for de offentlige brancher. I tabellen nedenfor er oplistet en række uddannelser, som har en høj andel af beskæftigede ældre. Inden for den offentlige sektors kerneområder udmærker eksempelvis sundhedsuddannede, folkeskolelærere, tandlæger og læger sig ved at have en stor andel af beskæftigede over år, jf. tabel 2. Tabel 2: Antallet (og andelen) af beskæftigede over år inden for udvalgte uddannelser i Syddanmark 29 Erhvervsuddannelser KVU MVU LVU 2.36 Finansuddannede (38%) 781 Sundhedsuddannede (36%) 194 Bibliotekar (3%) 229 Arkitekt (43%) 386 Tandklinik assistent (38%) 433 Sproguddannede (3%).249 Folkeskolelærere (28%) 348 Tandlæge (39%) 1186 Snedker (3%) 89 Politi/forsvar (27%) 498 Erhvervssprog udd. (26%) Læge (28%) 917 Frisør (27%) 364 Levnedsmiddeludd. (2%) 896 Transportuddannede (2%) 432 Jura (27%) Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Anm.: Jobindsats.dk medtager kun personer i alderen år. Beskæftigede over og under denne alder er ikke medtalt år år 2-24 år 2-29 år 3-34 år 3-39 år 4-44 år 4-49 år Primært offentlige brancher -4 år -9 år 6-64 år 6-66 år 67+ år Primært private brancher 16 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Primært offentlige brancher udgøres af offentlig administration, undervisning, sociale institutioner og sundhedsvæsen alt øvrigt er medtalt som primært private brancher De fremtidige udfordringer med en vigende arbejdsstyrke, hvor mange kompetente borgere trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet skærpes af, at mere end halvdelen af de 6-64-årige trækker sig tilbage på efterløn. Tilbagetrækningen er generelt kraftigst i a-kasserne, hvor medlemmerne typisk er enten ufaglærte eller har en erhvervsuddannelse. Det gælder i a-kasserne 3F (67 pct.), FOA (64 pct.), HK (62 pct.), Metal (9 pct.) og Kristelig a-kasse ( pct.). Efterlønsandelen er desuden betragtelig i a-kasser, hvor medlemmerne ofte arbejder indenfor den offentlige sektor. Med tanke på de mange ældre lærer- og sundhedsuddannede, er det en udfordring, at der sker en forholdsvis stor tilbagetrækning til efterløn blandt medlammer af disse a-kasser (2 pct. blandt lærere og 48 pct. blandt sundhedsansatte), jf. figur 9 (nedenfor). Udfordringen illustreres ligeledes af, at mere end 3 pct. af de nye efterlønsmodtagere har været ansat i den offentlige sektor, før de gik på efterløn, jf. figur 1 (nedenfor). 1

19 Figur 9: Andelen af forsikrede over 6 år, der modtager efterløn i Syddanmark fordelt på a-kasser Højtuddannede ASE Ledere Sundhedsorg. Lærere FTF Kristelig Metal HK FOA 3F Øvrige a-kasser Syddanmark i alt Hele landet 8 Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Opgjort medio 21. Figuren viser a-kasserne med flest 6-64-årige medlemmer i Syddanmark. Højtuddannede er medlemmer af CA (økonomer), AC (Akademikere), Magistrene og IAK (ingeniører) Figur 1: Nye efterlønsmodtagere i Syddanmark fordelt efter i hvilken branche de senest var beskæftiget som lønmodtagere Landbrug mv. Vidensservice Forsyning/renovation Operationel service Finans IT/medier Øvrig pri.service Transport Bygge/anlæg Handel Industri Offentlige brancher Ukendt branche Ingen kendt besk. 3 Kilde: DREAM (inkl. eindkomst) og egne beregninger Anm.: Opgjort i perioden fra februar 28 til juni 21 Dataregisteret går ikke længere tilbage end 1. januar 28 og lønmodtagerbeskæftigelse fra før denne dato er derfor ikke medtalt. De primært offentlige brancher er: offentlig administration, sociale institutioner, sundhedsvæsen og undervisning. Øvrig privat service er: ejendomshandel og udlejning, hotel og restauranter samt andre serviceydelser Den kommende udvikling har som konsekvens, at efterspørgslen efter uddannet arbejdskraft øges på to fronter. Dels på grund af den store tilbagetrækning blandt uddannede ældre, og dels på grund af tendensen til øgede krav til uddannelsesmæssige kompetencer som følge af den teknologiske og samfundsmæssige udvikling. En hovedopgave bliver derfor at sikre, at de unge, der indtræder på arbejdsmarkedet i de kommende år, opnår en kompetencegivende uddannelse Sygefraværet begrænser udbuddet af arbejdskraft En af de faktorer, der begrænser arbejdsudbuddet, er sygefraværet, der hvert år koster virksomhederne, kommunerne og staten milliarder af kroner. En vellykket indsats mod sygefraværet vil kunne øge det effektive arbejdsudbud og dermed mindske de negative konsekvenser ved en faldende arbejdsstyrke. Sygefraværet varierer fra branche til branche, men er i Syddanmark generelt højest i de offentlige brancher og lavere inden for handelsområdet og inden for industrien, jf. figur 11 (nedenfor). Karakteren af sygefraværet varierer også imellem brancherne. Følgende kan fremhæves, jf. figur 12 (nedenfor): To brancher er kendetegnet ved at have relativt mange berørte og relativt lange forløb: Offentlige brancher og forsyningsvirksomhed To brancher har relativet mange berørte og relativt korte forløb: Bygge/anlæg og operationel service (herunder rengøring) Andre brancher har relativt få berørte og relativt korte forløb: Landbrug, handel samt hotel- og restaurationsbranchen 16

20 En række brancher har relativt få berørte og relativt lange forløb: Industri, videnservice, IT og medier samt finansiering og forsikring Figur 11: Lønmodtagere og sygedagpengemodtagere fordelt på brancher i Syddanmark i 3. kvartal kvartal Finans/forsikring IT/medier Landbrug mv. Forsyning/renovation Videnservice Hotel/restau. Transport Operationel service Lønmodtagere Bygge/anlæg Handel Sygedagpenge Industri Off. brancher Andet og uoplyst 4 Kilde: DREAM (inkl. eindkomst) og egne beregninger Anm.: eindkomst indeholder ikke oplysninger om selvstændige, og de er derfor ikke medtaget i denne sammenhæng Figur 12: Karakteren af sygefraværet i brancherne i Syddanmark i perioden 3. kvartal kvartal 21 (kun lønmodtagere) Andel berørt af sygedagpenge i perioden (pct.) Flere berørte Kortere varighed Bygge/anlæg Operationel service Andet og uoplyst I alt Landbrug mv. Hotel/restau. Handel Færre berørte Kortere varighed Flere berørte Længere varighed Off. brancher Forsyning/renovatio n Transport Fødevareindustri Metalindustri IT/medier Videnservice Finans og Anden industri forsikring Færre berørte Længere varighed Gennemsnitlig varighed af sygedagpenge (uger/år) Kilde: DREAM (inkl. eindkomst) og egne beregninger Anm.: Y-aksen viser andelen af de beskæftigede lønmodtagere, som i løbet af årsperioden modtager sygedagpenge. Varigheden af sygedagpenge er det gennemsnitlige antal uger sygdomsberørte modtager sygedagpenge indenfor årsperioden der kan således både være tale om et eller flere forløb, såvel som forløb, der enten ikke er startet eller sluttet i årsperioden. Ligeledes er der forskel på karakteren af sygefraværet på tværs af de syddanske kommuner. En række af kommunerne har således udfordringer i forhold til at begrænse varigheden af sygedagpengeforløbene. Det gælder ikke mindst Fredericia, Sønderborg og Ærø, hvor forløbsvarigheden er længst. Tilsvarende har en række kommuner mange borgere, som er berørt af sygedagpenge. Det gælder eksempelvis Langeland, Nordfyn og Nyborg kommuner. Det kan dog være vanskeligt, at påvirke antallet af borgere, der berøres af sygedagpenge, direkte. Det kræver i udgangspunktet en forebyggende indsats, som i dag primært varetages af arbejdstilsynet, arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, de lokale virksomheder m.v. Omfanget af sygefravær på de offentlige arbejdspladser Figur 13: Risiko for og varighed af sygedagpengeforløb Syddanmark. 3.kvartal kvartal 21 Langeland indebærer desuden, at der kan være store synergi-effekter for kommunerne i at arbejde for at nedbringe sygefraværet via ledelsesmæssige tiltag, kompetenceudvikling, HR-arbejde m.v. Andel berørt af sygedagpenge i perioden (pct.) Flere berørte Kortere varighed Assens Færre berørte Kortere varighed Nordfyns Nyborg Faaborg-Midtfyn Kerteminde Tønder Haderslev Aabenraa Vejen Middelfart Svendborg Syddanmark Esbjerg Kolding Varde Flere berørte Længere varighed Fredericia Sønderborg Billund Ærø Vejle Odense Færre berørte Længere varighed Gennemsnitlig varighed af sygedagpenge (uger/år) Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Risikoen for at modtaget sygedagpenge (Y-aksen) er opgjort som andelen af borgere i arbejdsstyrken (16-64 år), som er berørt af sygedagpenge. Varighed af sygedagpenge er det gennemsnitlige antal uger sygdomsberørte modtager sygedagpenge inden for perioden der kan således både være tale om et eller flere forløb, såvel som forløb, der enten ikke er startet eller afsluttet i perioden. Den gennemsnitlige varighed på Fanø er 8 uger og kommune er derfor ikke med i figuren. 17

21 Risikoen for at blive sygedagpengemodtager afspejler dog også det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, som den enkelte lønmodtager udsættes for på arbejdsmarkedet, og som kan være forskellige fra kommune til kommune. Det illustreres blandt andet af forskellene i sygefraværet blandt medlemmer inden for forskellige a-kasser. Opgørelsen viser således, at risikoen for sygedagpengefravær er højest inden for a-kasser, hvor medlemmerne ofte arbejder inden for udsatte job eller jobfunktioner (3F, FOA, byggefag, Kristelige, BUPL mv.), jf. figur 14. Figur 14: Forsikrede og sygedagpengemodtagere fordelt på a-kasse i Syddanmark i 3. kvartal kvartal Øvrige DANA NNF Socialpædagoger TIB Sundhedsorg. Lærere Forsikrede BUPL FTF Metal DLA ASE HK Sygedagpenge Kristelig FOA 3F 2 Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Opgørelsen inkluderer sygedagpengeperioder blandt både selvstændige og lønmodtagere Det er centralt at alle aktører arbejdsmarkedets parter, jobcentrene, arbejdstilsynet, sundhedsvæsenet mv. samarbejder om at sikre, at sygefraværet begrænses mest muligt til glæde for alle. Det gælder ikke mindst i forhold til seniorerne på arbejdsmarkedet, hvor et længerevarende sygdomsforløb kan være den udløsende faktor i forhold til, at personen trækker sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet Beskæftigelsen er faldet kraftigt - men stabiliseres fremadrettet Den økonomiske krise har haft stor betydning for beskæftigelsesudviklingen i Syddanmark, og de fleste brancher har oplevet markant faldende beskæftigelse. Et arbejdsmarked præget af krisen giver både flere ledige og forringede jobmuligheder. Effekten fra branche til branche er imidlertid meget forskellig. Opgørelser på baggrund af lønmodtagerbeskæftigelsen viser, at antallet af lønmodtagere i Syddanmark over de seneste to år frem til august 21 er faldet med ca. 38. personer svarende til et fald på ca. 7 pct. I august 21 er der således ca lønmodtagere i Syddanmark, jf. figur 1 (nedenfor). Udviklingen i hvert af de fire syddanske arbejdskraftoplande har fuldt samme tendens, og i alle oplande har der været kraftige fald i lønmodtagerbeskæftigelsen. Udviklingen er gået hårdest ud over Grænselandet, hvor lønmodtagerbeskæftigelsen er faldet med ca. 8 pct. Udviklingen har været næsten den samme på Fyn, mens Trekantsområdet og Sydvestjylland ikke har været ramt lige så hårdt - faldet har dog været på 6-7 pct., jf. figur 16 (nedenfor). Selvom den negative udvikling således har været meget kraftig i alle de syddanske oplande, er der aktuelt grund til forsigtig optimisme, idet antallet af lønmodtagere i hele Syddanmark er steget med ca. 1. personer fra februar 21 til august 21 (ikke sæsonkorrigeret). 18