Folkeskolereformen i København

Transkript

1 Folkeskolereformen i København Skolen ved Sundet Skolebestyrelsen 20. marts 2014 v/ Arkitekt Barbara Kirstine Holm Jørgensen & Programleder Sarah De Masi 1

2 Emner i præsentationen Reformens mål De politisk vedtagne rammer i København Særligt om skolebestyrelsens arbejde og nye principper Medarbejdertilstedeværelse Fritidsanalyse og funktionsanalyse

3 Reformens mål Få, klare mål en fælles retning en fælles opgave et fælles system Det skal være tydeligt, hvad man skal nå som skole Det skal være tydeligt, hvordan man ser, om målene er nået Væk fra en underskov af delmål Bedre support til at nå målene

4 Mål og pejlemærker

5 Præcisering og forenkling af Fælles Mål Fælles Mål er rygraden i reformen, et helt centralt omdrejningspunkt. Så de skal gøres så brugbare som muligt (Antorini) Læringsmål, som sætter elevernes læringsudbytte tydeligere i centrum, og som understøtter skolens arbejde med målstyret undervisning Kompetencemål for elevernes læring i stedet for undervisningsmål, beskriver, hvad eleverne skal kunne i fagene (master på uvm. s hjemmeside) Opmærksomhedspunkter for centrale kerneområder i dansk og matematik, der skal sikre, at fagligt svage elever identificeres tidligt Der er nedsat nationale arbejdsgrupper for alle fag Fælles Mål behandles politisk i juni og træder i kraft til skolestart august de vil indgå i Sommeruniversitet Fælles Mål i dansk og matematik ligger nu i foreløbig udgave på uvm.dk

6 Resultatmål Alle elever skal løftes et år så de i 8. kan det, de kan i 9. i dag Mindst 80% skal være godt til at læse og regne (måles i nationale test) Flere skal være blandt de allerdygtigste (måles i nationale test) Andelen af de allersvageste skal falde (måles i nationale test) Trivslen skal stige (indikatorer udvikles)

7 Den nye skoledag (I) Hvordan ser elevernes skoledag ud Skoledagen skal motivere eleverne og gøre dem dygtigere: Lærere og elever skal sammen sætte læringsmål for eleven Flere timer og mere tid til faglig fordybelse Mere bevægelse 45 minutter om dagen, hver dag Tilbud om lektier som en del af skoledagen Pædagoger i skolen Nye fælles mål i alle fag færre og klare mål Åben skole samarbejde med forenings-, erhvervs- og kulturliv og brug af læringsmiljøer uden for skolen.

8 Den nye skoledag (II) En længere og mere varieret skoledag Antallet af undervisningstimer, inklusiv fagtimer, pauser og understøttende undervisning om ugen, vil fra 1. august 2014 være: - Indskoling (0. 3. klasse): 28 timer uden lektiehjælp og 30 timer med - Mellemtrin (4. 6. klasse): 30 timer uden lektiehjælp og 33 timer med - Udskoling (7.-9. klasse): 33 timer uden lektiehjælp og 35 timer med To former for timer: Fagopdelte lektioner og understøttende undervisning. De to former for timer skal understøtte hinanden Motion og bevægelse på alle klassetrin i 45 minutter om dagen Lektiehjælp og faglig fordybelse bliver obligatorisk for skolerne at tilbyde, men frivilligt for eleverne at deltage i. Placeres derfor om eftermiddagen. Vi skal indføre: Engelsk i 1. og 2. klasse med én lektion om ugen 2. fremmedsprog i 5. klasse - én lektion om ugen og i 6. klasse - to lektioner om ugen Valgfag fra 7. klasse med to lektioner om ugen I øvrigt: En ugentlig geografitime flyttes fra 8. til 7. klasse Klassens tid fjernes på alle klassetrin

9 Den nye skoledag (III) Nye muligheder Valgfag rykkes frem fra 8. klasse til 7. klasse Mulighed for nye valgfag Mulighed for at flytte nogle af timerne til fx kommunal musikskole, eliteidræt i sportsforening, ungdomsskole Innovation og entreprenørskab skal indgå i håndværk og design (tidl. håndarbejde og sløjd) Mulighed for eliteklasser i idræt (7.-9. klasse) og talentklasser i musik Friere regler for holddannelse

10 Den kommunale udmøntning Den nye folkeskolelov sætter rammerne for reformen, men på en række punkter skal der tages kommunalt stilling til, hvordan vi vil udmønte reformen i København Derfor har Børne- og Ungdomsudvalget (26/2) og BR (13/3) tiltrådt en indstilling om den faglige udmøntning i København. 10

11 Den fremtidige folkeskole Fokus på elevernes læring gennem mere praktiske, anvendelsesorienterede og varierede læringsformer. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Betydningen af social baggrund og tosprogethed skal mindskes i forhold til faglige resultater, og tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

12 Fokus i den fremtidige folkeskole Elevernes læring og læringsmål som omdrejningspunkt i en ny længere skoledag Udviklingen af teamsamarbejdet mellem medarbejderne (herunder de pædagoger, der knyttes til skolen) med elevernes læring og læringsmål som omdrejningspunkt Vægt på den faglige ledelse, hvor skoleledelsen er tættere på de enkelte teams og understøtter pædagogiske overvejelser og valg med et klart fokus på elevernes læring Forældrenes ressourcer skal i spil, og de skal via skolebestyrelsen være med til at sætte kursen med fokus på læring og læringsmål på den enkelte skole

13 Den åbne skole En central intention nationalt og kommunalt Med folkeskolereformen bliver det et krav, at alle skoler skal være mere åbne. I København bliver der følgende konkrete krav: Skolebestyrelsen kan udarbejde principper for den åbne skole Indsatserne i den åbne skole skal kobles til børnenes faglige, personlige og sociale læring både kommunalt og på den enkelte skole Indsatsen for den åbne skole skal indgå i hver enkelt skoles samlede plan for implementering af reformen

14 Eksempel 1 En udeskoledag om ugen På mellemtrinnet flyttes undervisningen en dag om ugen ud af skolen. 6. klasserne er måske i en periode på en økobase, hvor de fx en dag klassevis skal bygge en bro over et vandløb, som klassen bagefter skal kunne passere tørskoede De har fået nogle elementære oplysninger fra en ingeniør til den trækonstruktion, som de har planlagt. I arbejdet kombinerer klassen fysik, sløjd, matematik og billedkunst (en bro er i høj grad også et æstetisk projekt) og eleverne udvikler samtidig personlige og sociale kompetencer Udeskoledagen kunne også placeres på en institution eller i en idrætsforening Den åbne skole

15 Eksempel 2 En linjeopdelt udskoling I udskolingen er eleverne opdelt i linjer, fx en medielinje og en naturfaglig linje. To dage om ugen er afsat til linjerne. Den ene af dagene er undervisningen forlagt til eksterne institutioner, som skifter hvert kvartal. Den anden dag er der faglige lektioner, som fungerer forberedende og som indholdsmæssigt planlægges sammen med den eksterne institution. På hver linje skal teamet af medarbejdere arbejde med læringsmålene for eleverne i relation til linjen og til den øvrige undervisning. Den åbne skole

16 Understøttende undervisning Understøttende undervisning skal supplere og understøtte undervisningen i fagene. Understøttende undervisning lægges i den del af skoledagen, som ligger ud over den fagopdelte undervisning. Understøttende undervisning er ikke omfattet af holddannelsesreglerne. Den understøttende undervisning skal anvendes til forløb, læringsaktiviteter mv., der enten har direkte sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, eller som sigter på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel Skolens leder skal sikre sammenhængen mellem fag, emner og understøttende undervisning

17 Lektiehjælp og faglig fordybelse Skolerne er med reformen forpligtet til at tilbyde lektiehjælp og faglig fordybelse. Deltagelse er frivillig. Hvordan gør vi det i København? Skolebestyrelser kan fastlægge principper for lektiehjælp og faglig fordybelse Samarbejde med frivillige udbydere af lektiehjælp fastholdes Ligger på fritidshjemmene for klasse og på skolen for de store børn (4. 9. klasse)

18 Skolebestyrelser og skolehjemsamarbejde Et led i folkeskolereformen er at styrke skolebestyrelsens arbejde samt et fornyet skolehjem-samarbejde. Målene er at: synliggøre og tydeliggøre forældrenes rolle og ansvar i samarbejdet om deres barns læring fremme en repræsentativ deltagerkreds i skolebestyrelsen i forhold til lokalsamfundet styrke forældrenes rolle i den åbne skole, herunder en aktiv rolle i samarbejdet med eksterne interessenter Hvad gør vi i København? Leder fra KKFO/fritidshjem skal deltage i skolebestyrelsen uden stemmeret (udfordringsret) Giver mulighed for to eksterne repræsentanter Udarbejder vejledningsmateriale Skolebestyrelser kan udarbejde nye principper for bl.a. lektiehjælp

19 Skolebestyrelsens opgaver I den nye Folkeskolelov skal skolebestyrelsen formulere principper for: Skole-hjem samarbejdet, herunder principper for forældrenes ansvar i samarbejdet Understøttende undervisning Holddannelse Med den faglige udmøntningssag kan skolebestyrelsen formulere principper for følgende: Skolens udmøntning af den åbne skole Motion og bevægelse Lektiehjælp og faglig fordybelse Arbejdet med læringsmål Dispensationsmulighed ift. at nedskalere tiden til understøttende undervisning og samtidig øge tiden til undervisningstimer i fagene med yderligere personale i klassen Fleksible skemaer Samarbejdet mellem skolen og fritidsinstitutionerne 19

20 Medarbejdertilstedeværelse Budget 2014 afsat 44,0 mio. kr. til etablering af fysiske rammer for øget medarbejdertilstedeværelse og teamsamarbejde på skolerne Herudover 2,0 mio. kr. til forundersøgelser af muligheder på de skoler der pr. 1.8 ikke får behovet for arbejdspladser dækket langsigtet Midlerne dækker etablering af arbejdspladser til 1/3 af lærere og pædagoger ansat på skolen

21 Tidsplan for medarbejdertilstedeværelse på Skolen ved Sundet 26. feb: BUU behandlede udmøntning af midlerne Uge 10: Udmeldingsbreve med budget udsendt til skolerne Marts: Skolen planlægger indkøb af inventar arbejder April-juli: Skolen etablerer arbejdspladser April-juli: Kejd udfører forundersøgelser 1. aug: Arbejdspladser (delvist kortsigtede) klar til brug På baggrund af forundersøgelser indstilles langsigtet løsning af arbejdspladser til budget 2015.

22 Fremtidens fritidstilbud Analyse Baggrunden Længere skoledag Kortere dag i fritidsinstitution Økonomisk omfordeling fra fritidstilbud til skoler Fortsat forsyningsforpligtelse til at sikre pladser i fritidshjem og klubber i forhold til behovet Aftale i budget 2014 Analyse af fremtidens fritidstilbud både indholdsmæssigt og strukturelt. Midlertidig strukturpulje fra , som skal bidrage til at understøtte fritidsområdet i en omstillingsproces. 22

23 Fremtidens fritidstilbud Veje at gå: Mere fleksibel organisering af fritidsliv, som kan matche de forskellige behov for organiserede fritidsaktiviteter i kommunalt regi med udgangspunkt i børn og unges ståsted og interesser. Øget tværgående ressourceanvendelse, der sikrer mulighed for fortsat at tilbyde attraktive fritidsaktiviteter, der samler og læringsmæssigt udfordrer børn og unge på tværs af kulturelle og sociale skel. Foreningsliv. Større sammenhæng mellem det fritids- og socialpædagogiske arbejde og foreningslivet. Tættere på skolen, hvor flere aktiviteter ses i sammenhæng og koordineres med skolen, og evt. organiseres samlet Kig på aldersdifferentieringen i forhold til en fremtidig organisering der er forskel på de mindste skolebørn og større børn/unge - men hvor går grænsen, når skoledagen bliver længere? 23

24 Fremtidens fritidstilbud Videre proces: Marts: Brugerundersøgelse (børn og forældre) April: Praktikerseminar Maj: BUU-møde Præsentation af mulige løsningsmodeller Juni: Inddragelsesproces Ultimo august: BUU-budgetseminar -præsentation af endelige modeller til politisk beslutning 24

25 Funktionsanalysen Folkeskolereformen skaber eventuelt ændrede krav til lokalefunktioner på skolerne og ændrede rammer for kommunens fritidstilbud. Funktionsanalysen har til formål at afdække de nødvendige forandringer i de fysiske faciliteter, der skal understøtte forandringer af skole og fritidssektor som følge af Folkeskolereformen. Analysens resultater skal munde ud i formuleringen af en fremadrettet anlægsstrategi, som kan danne grundlag for fremtidige budgetforhandlinger. Analysen skal: - Identificere behov for forandringer i de fysiske faciliteter - Udarbejde anlægsstrategi på baggrund af de identificerede behov 25

26 Kommunikation og dialog med Forældre Hjemmesiden: Baggrund og fakta Spørgsmål og svar Folkeskolereformen kort fortalt Nyhedsbreve til forældre Løbende infopakker til ledere og lærere, som kan anvendes til at informere bestyrelser og forældre Facebook/byens skoler fokus på FSR i foråret Styrket forældresamarbejde generelt analyse og initiativer 26