42/11 IPTP Region Zealand, Psychiatric Research Unit Toftebakken 9, DK 4000 Roskilde, Denmark Tel (+45)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "42/11 IPTP Region Zealand, Psychiatric Research Unit Toftebakken 9, DK 4000 Roskilde, Denmark Tel (+45) 4732 7775 dmo@regionsjaelland.dk www.iptp."

Transkript

1 Juli /11 Orientering fra formanden... 2 Referat fra IPTP s ordinære generalforsamling... 3 Årsberetning... 5 Fornyelse af medlemskab... 6 Behandling af personlighedsforstyrrelse... 7 Introduktionskursus i brugen af MCMI III... 8 Kursus om neuropsykologi og psykiatri... 9 Referat fra seminar med Professor Paul Lysaker: Indtryk fra Masterclass med psykoanalytiker Nancy McWilliams Highly recommended Kalender Kontaktpersoner/bestyrelse IPTP Region Zealand, Psychiatric Research Unit Toftebakken 9, DK 4000 Roskilde, Denmark Tel (+45)

2 Orientering fra formanden Den X11th internationale ISSPD kongres blev afholdt i Melbourne, Australien med godt 350 deltagere. Der er langt til Australien, både fra Europa og USA s østkyst, hvilket af naturlige årsager begrænsede deltagerantallet. Hele arrangementet forløb gnidningsfrit, velorganiseret til mindste detalje og med et rigt varieret program, der dog ikke bød på de store overraskelser eller nye perspektiver. Men vi får meget at skulle leve op til ved ISSPD s 25 års jubilæumskongres i København! I foråret er der i Journal of Personality Disorders og Personality and Mental Health udgivet artikler om de forestående revisioner af klassifikationssystemerne DSM og ICD inden for personlighedsdiagnoserne. Det overordnede indtryk er fortsat, at ICD-systemet vil indeholde en stærkt simplificeret model og DSM-systemet en meget kompliceret model. Der var ellers lagt op, at systemerne skulle nærme sig hinanden, men det bliver ikke tilfældet. Det seneste forslag fra DSM-V-gruppen inkluderer narcissistisk personlighedsforstyrrelse, men udelader fortsat paranoid og dependent, som lige vel kunne være bevaret. DSM-systemet sværger til den prototypiske tænkning, hvilket har vakt betydelig harme blandt førende amerikanske forskere med John Gunderson i spidsen, illustreret ved de ret omfattende ændringer, der vil ske omkring borderline diagnosen, og nye protestskrivelser er på vej. I foråret har Instituttet afholdt to arrangementer med hhv. Nancy McWilliams og Paul Lysaker. Begge arrangementer i samarbejde med andre organisationer, hvilket har ført til langt bedre tilslutning end ved vores traditionelle arrangementer, som det de seneste gange har vist sig svært at trække tilstrækkeligt antal deltagere til. Således måtte vi desværre aflyse arrangementet med Glen Gabbard her i foråret. I efteråret har vi to vigtige arrangementer, dels endnu et efteruddannelseskursus i diagnostik og behandling af personlighedsforstyrrelser under ledelse af Sebastian Simonsen og Per Sørensen samt et nyt kursus om neuropsykologi, arrangeret af Birgit Bork Mathiesen og Mickey Kongerslev. Det var meningen, at Bob Krueger skulle besøge Instituttet, men han har desværre - pga. for megen rejseaktivitet - måttet aflyse sit besøg. NEWSLETTER 2 IPTP

3 Instituttet flytter 1. august til Toftebakken 9 i Roskilde og får dermed ny adresse! Jeg vil også henlede opmærksomheden på, at vores hjemmeside er blevet forbedret i sit layout. Endvidere vil jeg gøre opmærksom på et ph.d.-opslag om psykopatiens psykopatologi (www.regionsjaelland.dk/jobogkarriere). Instituttet afholdt tilbage i 1996 et meget velbesøgt symposium on psychopathy, som siden som bog blev til en bestseller inden for psykopatilitteraturen: Millon, Simonsen, Birket-Smith & Davis. Psychopathy antisocial, criminal and violent behavior; Guilford Press, Psykiatrisk Forskningsenhed i Roskilde vil nu følge op på Instituttets interesse i psykopatiforskningen. Det bør også nævnes, at vi blandt medicinstuderende har set en væsentlig øgning i interessen for at skrive OSVAL/bachelor opgaver om emner med relation til personlighedsforstyrrelser, specielt borderline og psykopati, men også personlighedens relation til psykisk sygdomme i øvrigt. Dette er en glædelig udvikling, efter at vi de seneste 10 år har set et markant fald i interessen blandt psykiatere i al almindelighed for området personlighedsforstyrrelser, fraset den lille gruppe som har haft det som særligt interesseområde og opnået ansættelse i specialklinikker. Med de nye behandlingspakker og specialklinikker vil der måske vise sig en fornyet interesse for efteruddannelse i personlighedsforstyrrelser, hjulpet på vej via interessen for assessment generelt. I Københavns-området er der nu stiftet et Forum til Forskning i Personlighedsstruktur med Amager, Bispebjerg, Stolpegården og Psykiatrien Roskilde og IPTP som deltagende institutioner. Tiden er i takt med specialisering inde til multicenterundersøgelser. Hav en god sommer! Erik Simonsen Referat fra IPTP s ordinære generalforsamling afholdt den 7. april 2011 i Smedehus, Roskilde Ad 1) Valg af dirigent og referent Dirigent Per Sørensen, referent Morten Hesse Ad 2) Godkendelse af dagsorden Dagsorden godkendes. Ad 3) Bestyrelsens beretning Det har været en udfordring at lave kurser, specielt kurser til psykologerne, som skal have dækket krav i forhold til specialistuddannelsen. Dette gælder navnlig assessmentkurser og vore kurser om personlighedsforstyrrelser. NEWSLETTER 3 IPTP

4 Formanden udtrykte optimisme ved udsigten til, at IPTP om 2½ år skal arrangere ISSPD kongres. Visionen er, at IPTP øger sit engagement i forskning, og bliver et vigtigt netværk indenfor psykiatrisk forskning med personlighedsforstyrrelser. Se i øvrigt formandens årsberetning. Ad 4) Fremlæggelse af regnskab Kassereren er fraværende pga. ferie. Regnskabet blev fremlagt. Det konstateres, at der også i år bliver et mindre underskud. Generalforsamlingen godkender det reviderede regnskab. Ad 5) Fastlæggelse af arbejdsopgaver for det kommende år Videregår til bestyrelsesmødet. Ad 6) Behandling af indkomne forslag Der er ingen indkomne forslag. Ad 7) Fastlæggelse af budget og kontingent Budgettet blev diskuteret og det fastlægges som foreslået. Kontingentet er godkendt. Ad 8) Valg af bestyrelse og suppleanter Erik Simonsen, Birgit Bork Mathiesen og Ulrik Haahr modtager genvalg. Ad 9) Valg af revisorer Bestyrelsen påtager sig at finde en yderligere revisor. Frank Hansen fortsætter. Ad 10) Valg af medlemmer til faste udvalg Der er ingen faste udvalg p.t. Ad 11) Eventuelt Intet til eventuelt. Morten Hesse NEWSLETTER 4 IPTP

5 Årsberetning Bestyrelsen konstituerede sig i det forløbne år med Erik Simonsen som formand, Birgit Bork Mathiesen som næstformand, Ulrik Haahr som sekretær og kasserer, Sebastian Simonsen som redaktør af Newsletter. Der har i 2010 været afholdt fire bestyrelsesmøder: 4. februar, 7. april, 14. september og 7. december samt bestyrelsesseminar i juni måned. Ved årsskiftet havde Instituttet omkring 200 medlemmer. Seminar om psykopati I foråret 2010 afholdt Instituttet seminar med professor Robert D. Hare, der har modtaget mange akademiske priser og anerkendelser for sin psykopatiforskning. Hare er kendt af de fleste for sin udvikling af instrumentet Hare Psychopathy Checklist (PCL). Seminaret var velbesøgt, og der var mange gode diskussioner om PCL s begrænsninger, herunder den kritik Hare har mødt fra kollegerne David Cooke og Stephen Hart, der har udviklet et instrument CAPP (Comprehensive Assessment of Psychopathic Personality). Seminaret var det første, siden Instituttet i 1996 havde sit symposium om psykopati, hvilket førte bestselleren: Millon, Simonsen, Birket-Smith & Davis. Psychopathy antisocial, criminal and violent behavior. Guilford Press, 1998, men Instituttet vil de kommende år få mere fokus på psykopatiområdet, herunder på unge med psykopati og psykopatiens relation til kriminalitet. Seminar om mentalisering, metakognition og mindfulness I sommeren 2010 afholdt Instituttet et velbesøgt spændende seminar med de førende forskere inden for mentalisering, metakognition og mindfulness: Anthony Bateman, Giancarlo Dimaggio og Alan Fruzzetti. Anthony Bateman gav en grundig indføring i mentaliseringsbegrebets oprindelse og afgrænsning, den udviklingspsykopatologiske forståelse af neurobiologiske forskning i borderline og sammenhæng med attachmentmønstre. Giancarlo Dimaggio foredrog om definition af metakognition, herunder afgrænsning over for theory of mind begrebet og teorier om social kognition. Skalaen Metacognitive Assessment Scale (MAS) blev ikke direkte gennemgået, men indeholdt en opdatering omkring sammenhæng mellem bevidsthed og kognition i lyset af evne til selvrefleksion. Dimaggio fremlagde neurobiologiske forskningsresultater, der underbyggede teorien. Alan Fruzzettis fokus var mindfulness, som er en ny færdighed, som indgår i flere former for psykoterapi i dag. Der udspillede sig efterfølgende en levende diskussion om, hvad de tre foredragsholdere havde lært af hinanden, for nærmere orientering se Birgit Bork Mathiesens referat i Newsletter 40/10. NEWSLETTER 5 IPTP

6 Introduktions- og certificeringskurser i Millon Clinical Multiaxial Intervention III Atter i 2010 blev der afholdt kurser i brugen af MCMI III, som nu i Danmark forhandles af firmaet Pearson (www.pearsonassessment.dk). MCMI har gennem årene vundet en stor udbredelse i Danmark, og nye brugere kommer stadig til. Flere danske forskere publicerer nu artikler om MCMI s reliabilitet og validitet, og ved kurserne er der stor interesse for netop at læse om erfaringer gjort af danske forskere. Instituttet vil fortsat have 1-2 kurser pr. semester. ISSPD I 2010 valgte vi kongresbureauet DIS til at hjælpe os med afholdelse af ISSPD s 25 års jubilæumskongres i dagene september I løbet af 2011 vil programlægningen tage fart med etablering af et internationalt scientific advisory board og i lyset af erfaringer fra ISSPD kongressen i Melbourne. Kurser om personlighedsforstyrrelser og personlighedsteori Atter i 2010 afholdt Instituttet et af sine 3-dages kurser om personlighedsforstyrrelser. Der er stor interesse for disse kurser. Kurserne har fået en vigtig efteruddannelsesmæssig betydning, bl.a. fordi de viser, at vi i Danmark har gode undervisere, der kan levere undervisning på højt niveau, hvorved vi i højere grad kan frigøre os fra tidligere tider, hvor undervisning primært skulle ske med udenlandske undervisere. Kurserne vil blive udbudt løbende. Erik Simonsen Fornyelse af medlemskab Har du betalt kontingent for 2011? Som medlem får du tilsendt Newsletter og har mulighed for at deltage i Instituttets arrangementer til nedsat pris. Kontakt mig, hvis du er i tvivl, om du har betalt for 2011: Årskontingentet er p.t. 400,00 kr. Beløbet bedes indbetalt til Danske Bank, reg.nr kontonr Dorit Mortensen NEWSLETTER 6 IPTP

7 Behandling af personlighedsforstyrrelse IPTP afholder 3-dages seminar om behandling af personlighedsforstyrrelse, særligt borderline. Der er afsat en hel dag til undervisning i både mentaliseringsbaseret terapi og dialektisk adfærdsterapi, mens tredjedagen blandt andet vil omhandle medicinsk behandling. På seminaret vil der blive lagt vægt på at øge deltagernes praktiske og kliniske færdigheder. Foreløbigt program 7. september 2011 Dialektisk adfærdsterapi kl Praktisk orienteret undervisning hvor deltagerne i seminaret involveres med rollespil og diskussion af videosekvenser både gruppe og individuelle forløb. Det giver derfor en hel anden praktisk indtryk af de forskellige behandlingsformer v. Alice Rasmussen, overlæge, ph.d. & Esther Sorgenfrei, psykolog 8. september 2011 Mentaliseringsbaseret behandling af borderline kl Praktisk orienteret undervisning hvor deltagerne i seminaret involveres med rollespil og diskussion af videosekvenser både gruppe og individuelle forløb v. Kirsten Aaskov Larsen, overlæge & Nana Lund Nørgaard, psykolog 9. september 2011 Andre behandlingsmæssige tilgange til personlighedsforstyrrelse kl Den psykoanalytiske tilgang Der tages udgangspunkt i Judy Gammelgårds bog Mellemværende, som er en analyse af borderlinebegrebet. Her undersøges i foredragsform forskellige aspekter af borderline ud fra en psykoanalytisk tilgang forankret i en klinisk forståelse v. Judy Gammelgaard, lektor, dr.phil. kl Kombinationen af psykoterapeutisk og medicinsk behandling v. Per Sørensen, overlæge, ph.d. kl Personlighedsbaseret misbrugsbehandling Det beskrives, hvordan traditionel behandling (fx kognitiv terapi) af afhængighed kan suppleres med fokus på personlighedsmønstre hos klienter i den såkaldt dobbeltbelastede kategori. Illustration af metodeelementer og pædagogiske værktøjer til opkvalificering af tværfaglige behandlerteams samt til kommunikation med klienter v. Per Nielsen, psykolog, ph.d. Litteratur Ball, S. (2004) Treatment of Personality Disorders with Co-occurring Substance Dependence: Dual Focus Schema Therapy. I: Magnavita, J. (ed.) Handbook of Personality Disorders. Wiley & Sons, New Jersey Bateman, A.W. & Fonagy, P. (2006): Mentalization-Based Treatment for Borderline Personality Disorder A Practical Guide. Oxford University Press NEWSLETTER 7 IPTP

8 Botella, C. & Botella, S. (2005) The work of psychic figurability. The New Library of Psychoanalysis. Routledge Gammelgård, J. (2004) Mellemværende. En diskussion af begrebet borderline. Akademisk Forlag Karterud, S. & Bateman, A. (2010): Manual for mentaliseringsbaseret terapi (MBT) og MBT vurderingsskala. Gyldendal Akademisk Verheul, R., van den Bosch, L. & Ball, S. (2005) Substance Abuse. I: Oldham, J. et al. (eds.): Textbook of Personality Disorders. The American Psychiatric Publishing Tid september 2011, kl Sted Aktivitetshuset, Psykiatrien Roskilde, Smedegade 10-16, Roskilde Kursusafgift kr. for medlemmer af IPTP, kr. for andre Frokost alle dage kl inkluderet Kursusarrangører Sebastian Simonsen og Per Sørensen Tilmelding senest 15. august til Dorit Mortensen, med oplysning om navn, adresse, evt. EAN-nummer og faktureringsadresse. Seminaret søges godkendt i psykologforeningen under behandling ( og ) Introduktionskursus i brugen af MCMI III (Millon Clinical Multiaxial Inventory III) MCMI III er oversat til dansk, og der foreligger en dansk manual. Programmet kan nu købes hos Pearson (www.pearsonassessment.dk). Kurset henvender sig til kliniske psykologer og psykiatere, der ønsker at anvende spørgeskemaet MCMI som personlighedstest som led i en diagnostisk evaluering. Program o Kort gennemgang af personlighedsforstyrrelser o Kort introduktion til Millons teorier og publikationer o Introduktion til spørgeskemametoden og alternativer til MCMI o MCMI III s konstruktion, administration og anvendelsesmuligheder o Fortolkning af MCMI III profiler Kurset er godkendt af Dansk Psykolog Forening. Kursusafgift kr. for medlemmer af IPTP, kr. for andre Deltagerantal max. 20 NEWSLETTER 8 IPTP

9 Tid Torsdag 13. oktober 2011 kl Underviser Professor, forskningschef, overlæge, ph.d. Erik Simonsen Tilmelding senest 12. september til Dorit Mortensen, med angivelse af navn, adresse og evt. EAN-nummer og faktureringsadresse. Kursus om neuropsykologi og psykiatri IPTP arrangerer et todages kursus i neuropsykologisk viden med fokus på den neuropsykologiske værktøjskasse, som den i dag i stigende grad anvendes i psykiatriforskning og her især i forhold til personlighedsdannelse og forstyrrelser. Formål: At klæde kursusdeltagere der arbejder i psykiatrien eller med lignende klientel på til at forstå, hvad der ligger bag, når disse testresultater fremlægges i artikler såvel som i klinikken/patientjournalen, samt inspirere til hvornår det vil være relevant at få en psykiatrisk patient neuropsykologisk udredt og med hvilke metoder. Foredragsholderne bliver adjungeret professor og lektor Jesper Mogensen, lektor Anders Gade, cand.psych. Marianne Thomsen samt psykolog og ph.d. Torben Østergaard, og programmet er følgende: Mandag den 24. oktober Jesper Mogensen: Hjerne og psykisk sygdom/ personlighedsforstyrrelser Hjernens og nervecellernes struktur og dynamik, hjerneskanningsmetoder til at vurdere normalitet/patologi, her særligt med henblik på psykisk sygdom/personlighedsforstyrrelser. Hvilken betydning har hjernens plasticitet for udvikling og behandling af psykiske sygdomme? Kan man sige noget om, hvad der er state- og hvad der er trait-fænomener i forbindelse med hjernemæssige dysfunktioner (stresstilstande, depression, psykotiske symptomer)? Frokost Anders Gade: Neuropsykologiske tests Demonstration og diskussion af den neuropsykologiske testværktøjskasse, der kan komme i betragtning og ofte anvendes ved udredning af mulige organiske årsager til psykiatriske symptomer og/eller personlighedsforstyrrelser. Den slags data og viden som optræder i artikler om disse spørgsmål. Tirsdag den 25. oktober Marianne S. Thomsen og Birgit Bork Mathiesen: Selvmordsadfærd i neuroklinisk perspektiv NEWSLETTER 9 IPTP

10 Neuropsykologisk teori og neuropsykologiske deficit i forbindelse med selvmordsadfærd generelt, men ikke mindst i forbindelse med depression og borderline personlighedsforstyrrelse, både med fokus på udredning og behandling Frokost Torben Østergaard: Neurokognitiv assessment ved skizofreni Om neurokognitiv assessment ved skizofreni med fokus på hvorfor og hvordan det gøres, herunder hvorledes de neuropsykologiske fund kan inkorporeres i en individuel behandlingsplan. De centrale kognitive deficits, deres omfang og karakter, samt funktionelle konsekvenser og testbatterier, f.eks. BACS og MCCB, og centrale enkelttest, f.eks. WCST, vil blive beskrevet. Arrangementet afholdes Store mødelokale, Aktivitetshuset, Psykiatrien Roskilde, Smedegade 10-16, Roskilde Kursusafgift kr. for medlemmer af IPTP, kr. for andre Kursusarrangører Birgit Bork Mathiesen og Mickey Kongerslev Tilmelding senest 30. september til Dorit Mortensen, med oplysning om navn, adresse og evt. EAN-nummer og faktureringsadresse. Seminaret søges godkendt i psykologforeningen under hhv. psykopatologi ( ); psykoterapi med voksne ( ); neuropsykologi ( ). Referat fra seminar med Professor Paul Lysaker: Metacognitive capacity as a focus for psychotherapy in Schizophrenia I maj afholdt IPTP i samarbejde Institut for Psykoseterapi seminar ved professor Paul Lysaker fra Indiana University School of Medicine & Roudebush VA Medical Center, USA. Lysaker har i sin mangeårige karriere primært beskæftiget sig med at udforske psykotiske og skizofrene lidelser og har publiceret et væld af empiriske artikler herom. I første del af seminariet talte Lysaker om sin forskning i metakognition. Rationalet bag hele hans forskning, fortalte han, udspringer af en mangel ved den fremherskende bio-psyko-sociale forståelse af psykotiske lidelser. Denne model og tilgang mangler, ifølge Lysaker, begreber der kan indfange personen bag sygdommen/symptomerne. Hertil kræves der begreber, som kan indfange den menneskelige subjektivitet, vores intentioner og måder at forstå og fortolke os selv og verden på. Sådanne begreber om menneskets psykiske liv er for Lysaker NEWSLETTER 10 IPTP

11 et nødvendigt supplement til den fremherskende deskriptive psykopatologis forståelse af psykotiske fænomener som objektive og diskrete symptomer. I den forbindelse bliver begrebet om metakognition væsentligt. Lysaker forstår metakognition som et paraplybegreb, der favner et sæt af delvist uafhængige kapaciteter for refleksion, over egne og andres tanker, følelser og intentioner. For så vidt overlapper Lysakers forståelse af metakognition også med en del andre moderne psykologiske begreber, såsom mentalisering eller Theory of Mind. For at kunne operationalisere begrebet om metakognition, har Lysaker videreudviklet Metacognition Assessment Scale (MAS), der oprindeligt blev udviklet af en italiensk forskergruppe, så den kan anvendes til at rate metakognitive funktioner, ud fra Indiana Psychiatric Illness Interview (IPII). IPII er et semi-struktureret interview, der tager ca minutter at gennemføre, og hvor der ikke er fokus på patientens symptomer, men derimod på dennes subjektive oplevelse af sig selv, sin sygdom og livssituation. Resultatet af IPII er et spontant livsnarrativ, således som interviewpersonen selv forstår og formulerer det. Når IPII interviews er blevet transskriberet, kan man applicere MAS til at rate metakognitiv funktion inden for følgende fire hoveddimensioner: (1) refleksion over egne mentale tilstande, (2) refleksion over andres mentale tilstande, (3) brug af metakognitive kapaciteter til at problemløse og (4) evnen til at decentrere, og dermed forstå verden ud fra forskellige perspektiver. Aktuelt arbejder Lysaker på at indsamle normer for de forskellige MAS-skalaer i forhold til forskellige populationer. Den anden halvdel af seminaret omhandlede psykoterapi med patienter inden for psykose-spektret. Lysaker fortalte her, hvorledes MAS har skærpet hans forståelse af psykoterapi. Ud fra patienternes MAS-profil kan terapeuten nemlig udvælge og afstemme sine interventioner til patientens aktuelle metakognitive funktionsniveau. Lysaker understregede, at han ikke ønsker at udvikle en ny terapi-form, men mere er interesseret i at udvikle en model for terapi, der fokuserer på metakognition, som en central dysfunktion, der via individuel langtidsterapi kan genoptrænes. Metakognitiv psykoterapi ad modum Lysaker er baseret på en humanistisk tilgang til patienten, hvor man hele tiden arbejder ud fra antagelsen om, at psykotiske tilstande lader sig meningsfuldt begribe og forstå. Han fremhævede videre, at det var en basal antagelse i modellen, at recovery var muligt, og at denne ikke skulle forstås kategorisk (som et enten/eller), men derimod som noget, der sker langs et kontinuum. I den forbindelse fortalte han også, at det var hans kliniske erfaring, at bedringer ofte først begynder at ske efter ca. to års terapi. For tiden arbejder Lysaker på en manual for metakognitiv psykoseterapi, således at be- NEWSLETTER 11 IPTP

12 handlingens potentielle effekt kan undersøges i en randomiseret klinisk undersøgelse. Det skal blive spændende at følge Lysaker arbejde med at udvikle en metakognitiv psykoterapeutisk behandlingsmodel for psykotiske lidelser. Endvidere var det glædeligt at notere sig, at der blandt deltagerne var flere danske forskere som allerede anvendte eller overvejede at anvende MAS i deres forskning. Det tyder på, at vi også kan forvente interessante danske bidrag til forståelsen af psykopatologi og psykoterapi ud fra et metakognitivt perspektiv inden for den nærmeste fremtid. Mickey Kongerslev Indtryk fra Masterclass med psykoanalytiker Nancy McWilliams maj 2011 Et arrangement i samarbejde med Institut for Psykoterapi af Personlighedsforstyrrelser (IPPF) Birgit Bork Mathiesen (om tirsdagen) og Morten Hesse (om onsdagen) fra IPTP s bestyrelse har nedenfor gjort et helhjertet forsøg på at gengive nogle af de temaer og indsigter, der blev formidlet ved dette arrangement. Formiddage var der fokus på teorier om personlighed og personlighedsforstyrrelser, mens eftermiddagene gik med fremlæggelse af cases, som Nancy (blandt venner) siden reflekterede over. Dag 1 Personlighedsstruktur, herunder psykisk sundhed og sygdom Nancy er meget klar i mælet og indleder med at slå følgende fast: Fokus på evidens, best practice osv. kan have en ikke-ønskelig effekt på vores forståelse af og indlevelse i individualitet, personlighedsforskelle osv. og i sidste ende vores måde at forholde os til klienterne på. Den deskriptive, psykiatriske tilgang afløste en dimensional/inferential forståelse, der var fremherskende op til Det skete i forbindelse med DSM-revisioner, som var udløst af behov for forskning, der jo kræver en fælles taxonomi, når man diagnosticerer. Hvis dette bliver den eneste tilgang, vil det have uønskede effekter på udbyttet af terapi a la one type fits all. Temperament, omsorgsrelationer, forsvarstyper, social og familiær tilknytning og kulturelle forskelle afspejler en kompleks og subjektiv individualitet, der ikke kan imødekommes med en manualiseret tilgang. Vi ønsker at basere terapi på evidens og forskning, men det er ikke det samme som at udføre terapi, som om det er forskning. Nancy, Leslie Greenberg og Judith Beck har haft tera- NEWSLETTER 12 IPTP

13 pi med samme klient filmet: Greenberg og Nancy mente et umiddelbart hypomant forsvar dækkede over en underliggende depression, hvortil Judith sagde jamen hun scorede kun ( ) på Beck Depression Inventory. Nancy slår fast: You can have no symptoms and feel terrible, and you can have plenty of symptoms and feel okay. Og: Short term therapy med afgrænsede problemstillinger kan ikke sammenlignes med mere komplekse problemstillinger. Der er i forhold til outcome fundet, at betydningsfulde bidrag kommer fra personal factors, herunder terapeutens varme og evne til at skabe en god alliance. Vi diskuterer terapityper, men burde forske i terapeut og klienttyper, siger Nancy. Teknisk viden og erfaring må integreres med vores individuelle autentiske måde at være på i relation til individuelle klienter. Pointen er altså, hvilke klienttyper er hvilke terapeuttyper bedst matchet med? Herefter tager Nancy fat på historik og diagnostik, begyndende med Kraepelin: På hans tid skelnede man mellem psykisk sund (normal) eller psykisk syg (sane or insane), hvilket kom til at svare til neurotisk vs. psykotisk. Sidstnævnte var skizofreni eller maniodepressiv lidelse. Førstnævnte var både hysterikere, mange i dag svarende til PTSD, fobikere, tvangsneurotikere og andre personlighedsforstyrrede. For at illustrere hvordan symptomer må vurderes ud fra en større helhed vælger Nancy to eksempler. Først neurose: En universitetsstuderende kvinde henvender sig og fortæller, hun er stresset siden studiestart og er begyndt at kaste op for at kontrollere sin vægt - hun vil være hurtig at kurere, idet hun har indsigt i årsag og dynamikken bag og vurderes ikke personlighedsforstyrret. En anden i tilsyneladende tilsvarende situation tager det mange timers samtale med, før det dukker op, at hun kaster op for at kontrollere sin vægt, hvilket hun lærte af sin mor, da hun var syv, og det mener hun da ikke er noget problem - her tager det lang tid at nå frem til en indsigt og arbejdet med de bagvedliggende dynamikker - hun vil altså høre til kategorien personlighedsforstyrret. Borderlinediagnosen udsprang af klienter, der kom på hospitalet og virkede psykotiske efter en voldsom livsbegivenhed. Patienterne blev ikke-psykotiske så snart de kom ind i trygge, stabile rammer i behandlingssystemet, men i stedet kom deres konflikter til udtryk over for omgivelserne (Nancy henviser til artiklen The Ailment fra 1957). Hvis man undersøgte patienterne med MMPI eller WAIS (strukturerede tests) fremstod de normale/neurotiske, men undersøgt med Rorschach eller andre ikke-strukturerede tests virkede patienterne psykotiske. I 1970 erne kom der bøger om borderline, fx skrevet af John Gunderson, Kernberg og Masterson. Med DSM-III kom personlighedsforstyrrelserne som en slags appendix hvad med personligheden, den må vi også have med. Fordi Gunderson havde forsket empirisk i fænomenet, blev de første definitioner af NEWSLETTER 13 IPTP

14 borderline reelt en afspejling af den histrioniske, hvilket er den dramatiske borderlinetype. Her følger en stribe brokker fra Nancys omfattende begrebsopfattelser og historiske viden DSM-III s Borderline Personality Disorder (BPD) står i kontrast til Kernbergs Borderline Personality Organisation (BPO). Dårlig identitetsintegration og primitive forsvar indfanges fx ikke af DSM-diagnosen. Love, work and play-kriterierne for et godt liv ifølge psykoanalysen finder man især hos de velfungerende/neurotiske. Erikson og ego-psykologien formulerede Trust vs. untrust svarer til Tryg eller utryg tilknytning i dag. Man kunne også tale om Sense of agency eller mangel på samme. Andre termer er Self- and object constancy, herunder kontinuitet livet igennem. Splitting vs. good and bad at the same time er andre illustrerende termer, og ego-styrke (Bellak store bidrag) er meget lig begrebet resilience i dag, dvs. om man kan tilpasse sig til stress eller fx dissocierer. Realistisk eller ustabil self-esteem med Self-hatred (overjeg) vekslende med selvovervurdering, hvor omkostningen bliver følelse af tomhed pga. viden om, at det er falskt, er andre dikotomier. Frihed til at tænke og føle, hvad der er, vil derimod afspejle en rask person. Modsat at oversvømmes og udleve eller have meget begrænset adgang til følelser. Kan man acceptere og se andres subjektivitet er omfattet af begrebet theory of Mind, der er hovedfokus i Fonagy s mentaliseringsteori og -terapi med borderline. W. Reichs teori om kropspanser dukker op flere gange undervejs som et andet ord for rigide forsvarstyper. Nancy illustrerer med en mandlig klient, der fremstod umådeligt alexitym og følelsesforladt, som hun til sidst spurgte: What about sex? Hans svar var: I get the job done. Vitalitetsbegrebet er relevant her med henvisning til Daniel Stern: You can be alive without vitality, siger Nancy, og man ser det især i low end af borderline-organisations-spektret. Et mål med terapi er acceptance frem for at kurere - at kunne sørge over det, der ikke kan ændres. Med henvisning til bl.a. Klein nævner Nancy de 2-åriges individuation-separation, hvor jeg kan det hele, hold dig væk afløses af hvorfor hjælper du mig aldrig med det her. Det ligner meget interaktionen, man har med borderline. Ødipalfasen er vigtig: At forstå at far og mor har en relation, der ikke handler om mig. Gennemleves den tilstrækkeligt godt overvindes den selvstruktur, der er self-referential. Det er ikke lykkedes hos borderlineorganisationen. Boundaries svarer til dels til overføring-modoverføring begreberne og går igen hos Linehan, J. Young og andre omend med andre formuleringer. Som sidste krølle inden pausen nævner Nancy, at self confidence and equality er helt centrale evner, når man skal fungere som terapeut med dårligt fungerende borderlineklienter eller dem med psykotisk personlighedsorganisation. Respekt ligeså i den forstand at kunne look up at the patient - at føle og signalere, man NEWSLETTER 14 IPTP

15 kan og ønsker at lære noget af klienten (her kommer Casement s bog Learning from the Patient i erindring). Personlighedsmønstre og personlighedsfunktion implikationer for behandling Nancy tegner et skema på tavlen og gennemgår en stribe personlighedstyper på henholdsvis psykotisk, borderline og psykotisk organisationsniveau. Hun understreger samtidig, at det er at forsimple ting at tale om sund og psykisk syg, idet en principielt normal-neurotisk struktureret kvinde med fobisk personlighed, der forhindrer hende i at forlade sit hjem faktisk er mere syg end mange, der har haft psykotiske sammenbrud. Meget af indholdet trækker på hendes bog om Psychoanalytic Diagnoses, som hun er i gang med at få publiceret i en opdateret og revideret udgave. Listen over personlighedstyper omfatter psykopatisk, narcissistisk, schizoid, paranoid, depressive-maniske, masochistisk, ængstelig, dependent-antidependent, phobic-counterphobic, obsessive-kompulsiv, hysterisk, somatiserende, dissociative personality (som hun dog ikke længere er sikker på hører hjemme i listen). Borderlinediagnosen er heller ikke på listen, fordi Nancy mener, det giver mere mening at tale om borderline som organisation (med henvisning til Kernberg) end som kategori. Borderline-tomhedsfølelsen som depressivt symptom bliver der spurgt til fra salen, hvortil Nancy svarer, at tomhedsfølelsen er udtryk for selv-forstyrrelser, der går igen på tværs af alle personlighedstyper organiseret på borderline-niveau, hvilket igen kendetegnes ved at være organiseret om forskellige forsvarskomplekser. Kernberg ser i modsætning til Nancy på personligheds-forstyrrelser og fx deres forsvarstypers niveau. Depressiv, hysterisk, obsessiv-kompulsiv fx ligger som de eneste på neurotisk niveau ifølge Kernberg, mens Nancy finder der ligger mange flere, hvilket skyldes, hun taler om personligheder, ikke alene om personlighedsforstyrrelser. Psykopater, siger hun, kan faktisk godt få noget ud af terapi, hvis terapeuten er klar over, at de ikke kan knytte sig til én ud fra kærlighed, men derimod hvis terapeuten udstråler styrke, der kræver respekt og undlader at have ønsker om at have succes. Find din indre psykopat - ellers kan du ikke arbejde med dem, siger hun. Både psykopater og narcissister har en indre tomhed og malignant narcissism har en stribe psykopatiske træk. Gabbard har identificeret to forskellige typer: Oblivious narcissisten (arrogant, Kernbergs type) vs. hypervigilant (følsom, Kohuts type). Det svarer til Rosenthals thick-skinned vs. thin-skinned narcissist. Kernbergs narcissist er i hans optik patologisk, og det patologiske forsvar (devaluering osv. af terapeuten) skal ifølge ham tolkes og gennemarbejdes. Kohut ser narcissisme som en fiksering (et udviklings-stop) mellem 3-6-årsalderen, dvs. ødipalfasen, som vi alle skal gennemleve, hvor voksne omsorgspersoner skal de-idealiseres med tilstrækkelig idealisering af barnet uden at NEWSLETTER 15 IPTP

16 overidealisere. Kærlighed skal ifølge narcissisten være noget andre (fx partneren) kan regne ud og give uden at narcissisten skal bede om det eller på anden måde eksplicitere sine behov. I terapien føler narcissisten al påpegning af svaghed eller problem som kritik - det spiller ind i den skrøbelige selvagtelse. Modoverføringsfølelsen? Kedsomhed - der skyldes at man bliver brugt som selvobjekt, dvs. det er en delobjektrelation der udspilles i overføringen. Depressive organiserer sig omkring introjekter og tilknytning, og der er to typer eller subjektive oplevelser. Førstnævnte melankolske oplever sig selv som elendige eller løgnere - og ses ofte blandt psykoterapeuter. Den anden er the anaclitic type som oplever hunger og ensomhed og udækkede behov. Terapierne er forskellige. Førstnævnte kræver, man angriber overjeget, attacking the self-attacking part of them. Sidstnævnte ville blive dybt ramt af den tilgang og får det bedre af at knytte sig til en varm og forstående terapeut. Der er også en hypomanisk personlighed, hvor der er et forsvar mod de afværgede depressive sider - altid med en masse tab i bagagen og munter hyperaktivitet. Dette er typisk for skuespillere, mener Nancy. Der er også to typer hysterikere: Den flamboyante, seksualiserende er kendt i vestlige, seksuelt frigjorte kulturer, mens køns- og sex-forskrækkede kulturer stadig ser de klassiske, Freudianske hysterikere med seksual-konflikt-baserede symptomer som fx den lammede handske hånd udløst af rædsel for at masturbere. Primærgevinsten er at løse konflikten mellem lysten til det og forbuddet mod det, mens sekundærgevinsten er den omsorg, der følger med symptomet. Masochistiske personligheder har et mønster med at vælge relationer, hvor de lider - som beskyttelse mod at lide endnu mere fx ved fravær af relationer. Lidelse kan blive prototypen for relationer som et ubevidst råb om jeg har brug for at nogen har brug for mig. Klinisk skal man ikke være for empatisk med symptomet og i stedet snakke om, hvordan det kan være symptomet dukker op. Som illustration siger Nancy til en kvinde i et voldeligt parforhold: I get that you love him, and I DO think he loves you, and you chose to stay with him, but just in case he wants kill you, do you have an insurance? Dag 2 Det skizoide-evasive kontinuum Dag to startede med en diskussion af det skizoide-evasive kontinuum. Skizoide patienter med svær patologi udgør en minoritet. De skizoide udgør en lille minoritet, som oftest er misforstået. En del højtfungerende skizoide bidrager til samfundet med stor kreativitet. McWilliams sammenlignede de skizoide med Myers-Brigg INFJ-type. NEWSLETTER 16 IPTP

17 DSM-IV skelner mellem undvigende og skizoid, men der er næppe en rimelig skelnen mellem dem. Ifølge DSM er der ikke nogen konflikt mellem nærhed og afstand, mens der er en sådan konflikt i undvigende personlighedsforstyrrelse. Men selv når patienter er meget syge, har de næsten altid et eller andet behov for andre, når de opnår tilstrækkelig meget tillid. Judy Hyde fandt, at en stor del af terapeuter var enten depressive eller, især for psykoanalytiske terapeuter, skizoide. Er skizoid personlighed det samme som autismespektrumforstyrrelser? Der er fællestræk: sensitivitet for stimulation, svært ved at forstå udadvendthed, svært ved at blive del af et hold, et fællesskab osv. Men skizoide mennesker har en følelse for kærlighed og er stærkt intuitive. De har et omfattende indre liv og en stor indlevelse i andre. Hvis dit hovedforsvar er tilbagetrækning, har du ikke brug for at bruge forsvar, som er præget af forvrængning. Skizoide mennesker er en slags modsat narcissister. De foretrækker at blive opfattet som sære, så andre ikke kommer for tæt på. Der ses ofte en tiltrækning mellem skizoide mennesker og hysteriske mennesker. Skizoide mennesker har typisk denne konstitution allerede fra spædbarnsalderen. Sensitivitet synes at være en stærk faktor i denne sammenhæng. Genetisk synes dette at være fælles for skizofreni og skizoide personer. En af vanskelighederne for mange skizoide mennesker er, at hvis de har forældre, som ikke har skizoide træk, kan de blive svært misforståede og føle sig forkerte og opleve et kumulativt relationelt traume. En sammenhæng mellem paranoia og skizoide træk, skyldes blandt andet at skizoide mennesker læser mellem linjerne i det sociale spil. De bliver angste af det usagte og ved ikke, hvad de skal stille op med det. En af misforståelserne om skizoide patienter er, at de er ligeglade med andre mennesker. Derfor er det ofte tab, der driver skizoide mennesker i behandling. Skizoid kommer af skiz- spaltning. De skizoide er præget af modsætninger. Virker ligeglade, men er engagerede, virker følelseskolde, men oplever følelserne indeni. De kan forekomme asexuelle, men have omfattende seksuelle fantasier. Schopenhauers parabel for menneskelivet er pindsvin i en kold nat, som nærmer sig hinanden for at varme sig, stikker sig på hinanden, og trækker sig fra hinanden igen. En smuk beskrivelse af det skizoide dilemma. Deres angst er præget af kvælningsangst. Traditionelt har psykoanalysen set skizoid personlighed som en meget tidligt begyndende tilstand. Tilknytningsteori har beskrevet den undvigende tilknytning, som ligner skizoide træk. Undvigende børn har det med at opføre sig som om de er trygge, men har hjertebanken. Samtidig beskriver terapeu- NEWSLETTER 17 IPTP

18 tisk litteratur at skizoide patienter føler at deres forældre er påtrængende. Dette udtrykker igen det skizoide dilemma. I forhold til overføring og modoverføring finder man, at det kan være meget let at danne en relation til skizoide mennesker. Med dårligere fungerende patienter kan det være en svært at håndtere den svære balance mellem at distancere sig og trænge sig på. Skizoide mennesker tester ofte terapeuten: hvad sker der, hvis jeg viser hvor gal jeg er? Skizoide mennesker kan generelt godt lide klassisk psykoanalyse. De forstår det ubevidste, de nyder de klare grænser. Det er vigtigt at normalisere og acceptere. Terapien bliver ofte en tilstrækkelig dækning af deres behov for relationer, så man kan se meget små, hvis ikke helt fraværende forandringer i deres ydre liv. Derfor kan det være nødvendigt at presse lidt på forandringer, i modsætning til klassisk psykoanalytisk behandling. Det kan også være nødvendigt at være mere normal i sin kommunikation, og ikke så klassisk terapeutisk. Skizoide patienter har ofte en stærk sensitivitet, og mærker ofte mere end mange andre patienter. Der er en litteratur om at tale indirekte med skizoide patienter, om eksempelvis litteratur, digte, musik, eller helt hverdagsagtige ting, som repræsenterer noget andet, og som bliver en bro til relationen mellem patienten og behandleren. Den skizoide patient mangler et talerør, for de kan ikke starte en bevægelse. De paranoide Paranoide patienter bliver også patologiseret, ligesom skizoide patienter, men der er også paranoide, som er højt fungerende. Den paranoide tilstand er en indre smerte, der opleves som kommende udefra. Patienter som er syge nok til at få en diagnose lider, og stærke ledere med paranoide træk kan mobilisere ressourcer til at føre deres aggressive tanker ud i krig og konflikt. Paranoide patienter kan ikke behandles med traditionel psykoanalyse, hvilket frem til 80 erne blev understreget i litteraturen. Paranoid betyder ikke blot mistænksom, men som præget af projektion. Udover projektion er paranoid personlighed karakteriseret ved flere typer disowning forsvar. I DSM er det kun de ydre observerbare træk, og kun de mere alvorlige typer, der dækkes. Det betyder også, at paranoide dynamikker bliver overset. Temaer som ydmygelse, forræderi, loyalitet osv. bliver ikke dækket af DSM-IV, men karakteriserer mange patienter med både psykopatologi, og mange mennesker med kronisk stress. Paranoia er ikke blot mistillid, men mere bredt en forstyrrelse i tillid, som også kan komme til udtryk som patologisk ubetinget tillid. Mennesker med paranoia har oftest store forstyrrelser i tilknytning og kærlighed. NEWSLETTER 18 IPTP

19 Der savnes også sprog for andre former for paranoia. Erotomani, megalomani og patologisk jalousi er eksempler på fænomener, som bliver overset eller marginaliseret i DSM-IV Paranoid personlighedsforstyrrelser. Den væsentlige problemstilling handler om at benægte og derefter projicere aggression. Forfølgelsesfrygt er stærkt relateret til kvælningsangst, snarere end separationsangst, hvilket er noteret i både psykoanalytisk litteratur og neurologisk forskning. Mens SSRI-præparater virker på separationsangst, har de ingen effekt på paranoid angst, hvorimod benzodiazepiner og alkohol har. Erotomani, eksempelvis stalking, har også en paranoid underliggende dynamik. Stalkere føler, at deres ofre virkelig elsker dem. De kan være så overbeviste, at de kan overbevise en jury eller en dommer om, at de er blevet opfordret. Megalomani er den uhåndterlige selvusikkerhed og endda selvhad, som kommer til udtryk som fantasier, som kan ligne narcissisme, men som ikke har den samme indre tomhed som narcissisme. I terapien keder terapeuten sig med den narcissistiske patient, men føler sig undersøgt og udstillet sammen med den megalomane paranoide patient. Et motto for den paranoide dynamik synes at være: Når din adfærd har fået mig til at føle mig på en bestemt måde, er det fordi du har en hensigt om at få mig til at føle mig på den måde. Derved skabes overordnet illusionen om at være betydningsfuld. Børn som udsættes for gentagne ydmygelser som kan kaldes sjælemord : børnene ydmyges på en måde, som får dem til at føle sig medskyldige. Terapeuten, som prøver at forstå patienten, kan risikere at aktivere en følelse af ydmygelse: måske føler du jalousi? min mor sagde altid, at jeg var et ondt, jaloux menneske. Klinisk erfaring tyder på, at paranoid personlighed læres af forældre. Både ved modelindlæring, men også fordi forældrene får et behov for at fastholde barnet i den onde rolle, som kan bære forældrenes egen følelse af ondskab. Det kan være meget vanskeligt at ændre denne dynamik i en familie. Der er samtidig et stærkt behov for det barn, som kan bære forældrenes onde side, og derfor bliver barnet holdt fast i familien. Forældrene skelner ikke mellem sig selv og børnene med hensyn til intentioner, ansvar og følelser. Patienten kan endog tro, at han har behov for beskyttelse af en terapeut, som overføres fra familierelationen. Drilleri og ydmygelse, som ikke er til at undgå, er et gennemgående træk for personer, som udvikler paranoide træk. Familier med paranoide medlemmer er ofte præget af mistillid mod andre, og dette gør det svært for børnene at søge andre, og følelser af tillid kan udløse stærk angst, hvilket kan føre til at man af- NEWSLETTER 19 IPTP

20 bryder behandlingen, netop når man begynder at føle tillid. Den paranoide kan hverken finde trøst i nærhed eller i isolation. Terapeuter kan lære at føle en nærhed til patienter med paranoid skizofreni, men da de fleste patienter med disse problemer ikke får psykoterapi, får klinikere ofte ikke meget erfaring. Paranoide patienter kan være ekstremt følsomme over for andres følelser, og kan reagere stærkt, og endnu stærkere hvis de andres følelser benægtes. Hvad man ikke skal og skal gøre med paranoide patienter Man bør ikke anvende briksen eller andre invitationer til regression, som kan udløse en stærk frygt for at blive udstillet som barnlig. Enhver tvetydighed vil skabe kolossal angst, og derfor bør man begynde med hverdagsagtige problemer, og så give tolkninger på andres mulige hensigter og tanker. Det er også af værdi, at man med mellemrum diskuterer med patienten, om de føler, de kan udtrykke alt. Det er også vigtigt at være meget forsigtig med at give udtryk for almindelig sympati, som kan blive opfattet som forsøg på manipulation, eller som medynk eller som et udtryk for terapeutens naivitet. Der er en underliggende følelse af at livet er hårdt og farligt, og at ved at nærme sig andre, risikerer man at gå til grunde. Den tredje ting er ikke at forsøge at demonstrere din godhed. Terapeuten vil demonstrere, at man ikke er som den onde familie. Men terapeutens moralske overlegenhed kan skræmme patienten, eller forekomme som et trick. Det er ikke terapeutens rolle at skabe en forældrerolle aktivt, men at lade den opstå langsomt og af sig selv. Den fjerde ting er, at terapeuten ikke skal være konventionelt neutral med den paranoide patient. Den paranoide patient vil opleve det som en undvigende kommunikation, som kan have til formål at drille eller ydmyge patienten. Netop dette kan have været med til at skabe psykoanalysens dårlige rygte som behandling af paranoide patienter. Rationale bag den traditionelle teknik er at få processen til at gå dybere, men for den paranoide patient lukker neutraliteten af for evnen til at have tilgang til affektivt ladet materiale. Det, man så skal gøre med en paranoid person, er at have en dyb egalitær tilgang præget af respekt, hvilket er den væsentligste måde at modarbejde ydmygelsesdynamikken. Samtidig skal terapeuten være en autoritet, som formår at holde sig separat. Det andet, der er afgørende, er total ærlighed og autenticitet. Vi skal ikke holde os fra at svare på spørgsmål. Naturligvis skal man ikke sige hvad som helst, når man får et direkte svar. Svaret skal være klart, og ikke et spørgsmål. Når NEWSLETTER 20 IPTP

45/13 IPTP Region Zealand, Psychiatric Research Unit Toftebakken 9, DK 4000 Roskilde, Denmark Tel (+45) 4732 7775 dmo@regionsjaelland.dk www.iptp.

45/13 IPTP Region Zealand, Psychiatric Research Unit Toftebakken 9, DK 4000 Roskilde, Denmark Tel (+45) 4732 7775 dmo@regionsjaelland.dk www.iptp. Januar 2013 45/13 Orientering fra formanden... 3 Kontingent... 5 Ordinær generalforsamling... 5 1. nationale seminar om personlighedsforstyrrelser... 6 Masterclass med Nancy McWilliams... 8 Introduktionskursus

Læs mere

47/14. IPTP Region Zealand, Psychiatric Research Unit Toftebakken 9, DK 4000 Roskilde, Denmark Tel (+45) 4732 7775 dmo@regionsjaelland.dk www.iptp.

47/14. IPTP Region Zealand, Psychiatric Research Unit Toftebakken 9, DK 4000 Roskilde, Denmark Tel (+45) 4732 7775 dmo@regionsjaelland.dk www.iptp. 2014 47/14 Orientering fra formanden... 3 Indtryk fra ISSPD XIII kongressen... 5 Ordinær generalforsamling... 6 Introduktionskursus i brugen af MCMI-III... 7 Forskningsseminar med professor Arnoud Arntz...

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition MAS et undersøgelses- og assessment redskab af metakognitive evner University of Copenhagen & Early Psychosis Intervention Center Kompetencecenter for Debuterende Psykose Ulrik Haahr Hanne-Grethe Lyse

Læs mere

43/12 IPTP Region Zealand, Psychiatric Research Unit Toftebakken 9, DK 4000 Roskilde, Denmark Tel (+45) 4732 7775 dmo@regionsjaelland.dk www.iptp.

43/12 IPTP Region Zealand, Psychiatric Research Unit Toftebakken 9, DK 4000 Roskilde, Denmark Tel (+45) 4732 7775 dmo@regionsjaelland.dk www.iptp. Januar 2012 43/12 Orientering fra formanden... 3 Ordinær generalforsamling i IPTP... 5 Certificeringskursus i MCMI III... 6 Seminar med professor Paul Moran... 7 Refleksioner over den pågående revision

Læs mere

Orientering fra formanden

Orientering fra formanden Juli 2009 38/09 Orientering fra formanden... 3 Referat fra IPTP s ordinære generalforsamling 22. april 2009... 4 Årsberetning... 5 Kontingent... 7 6. Millon seminar: Professor James P. Choca... 8 Kurser

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

Om forståelsen for udviklingen af selvet og selvregulering I det senmoderne samfund. Hvordan selvet kommer til udtryk og manglende selvfunktioner.

Om forståelsen for udviklingen af selvet og selvregulering I det senmoderne samfund. Hvordan selvet kommer til udtryk og manglende selvfunktioner. Temadag 2 onsdag Om forståelsen for udviklingen af selvet og selvregulering I det senmoderne samfund. Hvordan selvet kommer til udtryk og manglende selvfunktioner. Henning Jordet, cand.psych.,aut., specialist

Læs mere

Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi

Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi AIP udbyder i samarbejde med Århus Universitetshospital, Risskov en 2½-årig videreuddannelse i psykoanalytisk terapi

Læs mere

Pårørendes oplevelse- og belastning ved tidlig psykose. Jens Einar Jansen, klinisk psykolog, Ph.d.

Pårørendes oplevelse- og belastning ved tidlig psykose. Jens Einar Jansen, klinisk psykolog, Ph.d. Pårørendes oplevelse- og belastning ved tidlig psykose Jens Einar Jansen, klinisk psykolog, Ph.d. 70-80% stor belastning Familie klima angst, tristhed, sorg, vrede, skyld, økonomisk belastning 1/3 Depression

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe 2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe Ann Nilsson, psykolog Kirsten Rosenkrantz Grage, psykolog Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser

Læs mere

35/08 IPTP, Smedehus Zealand Region Psychiatry Roskilde 10-16 Smedegade, DK 4000 Roskilde, Denmark Tlf (+45) 4732 7775 e-mail rfdm@ra.dk www.iptp.

35/08 IPTP, Smedehus Zealand Region Psychiatry Roskilde 10-16 Smedegade, DK 4000 Roskilde, Denmark Tlf (+45) 4732 7775 e-mail rfdm@ra.dk www.iptp. Januar 2008 35/08 Orientering fra formanden... 3 Ordinær generalforsamling i IPTP... 5 Seminarer og kurser... 5 Kursus om Personlighedsforstyrrelser og Personlighedsteori... 6 Seminar med Professor Glen

Læs mere

Orientering fra formanden

Orientering fra formanden Juli 2010 40/10 Orientering fra formanden... 3 Referat fra IPTP s ordinære generalforsamling... 5 Årsberetning... 6 Fornyelse af medlemskab... 7 7. Millon seminar: Professor Stephen Strack... 8 Introduktionskursus

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

UDDANNELSE 2011 Påbegyndt specialistuddannelse

UDDANNELSE 2011 Påbegyndt specialistuddannelse UDDANNELSE 2011 Påbegyndt specialistuddannelse 2011 Autoriseret af Dansk Psykolognævn 2009-2011 Selskab for Adfærds og Kognitiv Terapi (SAKT) 2-årigt efteruddannelsesforløb. 2006-2009 Kandidatgrad I psykologi

Læs mere

Anne Marie Trauelsen. Læge Ph.d. studerende Psykoterapeut studerende

Anne Marie Trauelsen. Læge Ph.d. studerende Psykoterapeut studerende Anne Marie Trauelsen Læge Ph.d. studerende Psykoterapeut studerende Københavns Universitet Psykiatrisk Forskningsenhed i Roskilde Afdeling Syd i Region Sjælland Kontakt: amtr@regionsjaelland.dk Index Ph.d.

Læs mere

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE PSYKOLOG I PRAKSIS Z SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE BAGGRUND? Ledigheden blandt psykologer har gennem længere tid været høj, og konkurrencen om de få ledige jobs er hård. Som nyuddannet psykolog kan det

Læs mere

Orientering fra formanden

Orientering fra formanden Januar 2009 37/09 Orientering fra formanden... 3 Ordinær generalforsamling i IPTP... 5 Kontingent... 5 Kursus i Metakognitiv Interpersonel Terapi... 6 Kursus om Personlighedsforstyrrelser... 7 Introduktionskursus

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

CV for Ulla Høybye 75 17 15 45 / 20 13 19 19

CV for Ulla Høybye 75 17 15 45 / 20 13 19 19 CV for Ulla Høybye Ulla Høybye, Cand. Psych. Autoriseret Specialist i Psykoterapi og klinisk psykologi Ulla har indgående kendskab til målgruppen herunder erfaring med individuelle samtaleforløb med stressrelaterede

Læs mere

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind HM Psykoterapeut Heilesen & Mygind Uddannelsens formål De studerende på Heilesen & Myginds 4-årige psykoterapeutuddannelse HM Psykoterapeut undervises i Transbiologisk Psykoterapi. et med uddannelsen i

Læs mere

Ti timer slår ikke til

Ti timer slår ikke til Ti timer slår ikke til Af Psykologerne på Psykologisk Center Særtryk fra PSYKOLOG NYT 19. Okt. 2001-55. Årgang Nr.19 Borderline Af psykologerne på Psykologisk Center Ti timer slår ikke til Det er fagligt

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Rorschach Af Joan Mogensen & Marianne Autzen. skizofreniindeks. dersøge dets følsomhed over for vores undersøgelsesgruppe. Patienter og materiale

Rorschach Af Joan Mogensen & Marianne Autzen. skizofreniindeks. dersøge dets følsomhed over for vores undersøgelsesgruppe. Patienter og materiale Rorschach Af Joan Mogensen & Marianne Autzen Exners skizofreniindeks i rorschachprøven Som led i en større undersøgelse, hvis overordnede formål er at etablere en kontrolgruppe til gruppen af nydebuterede

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Omfattende sorg- og krisepsykologisk erfaring, både fra praksis og videreuddannelse.

Omfattende sorg- og krisepsykologisk erfaring, både fra praksis og videreuddannelse. Navn: Tlf. nr.: 75 17 15 45 / 20 13 19 19 e-mail: ullalotus@hotmail.com Fødselsdato: 04.06-1970 Spidskompetencer Specialist i psykoterapi Autoriseret klinisk psykolog. Omfattende sorg- og krisepsykologisk

Læs mere

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK 30.04.2013 1 NFH DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER MAJ 2013 ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK PROGRAM Velkommen og ønsker? Om psykisk sårbarhed Det sårbare

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Nordisk konference 2013

Nordisk konference 2013 Nordisk konference 2013 Evidensbaseret behandling af børneog ungdomspsykiatriske lidelser Hjørnesten og implementering 12. og 13. juni 2013 Aalborg AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL - PSYKIATRIEN VELKOMMEN

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Judy Gammelgaard MELLEMVÆRENDE. En diskussion af begrebet borderline AKADEMISK FORLAG

Judy Gammelgaard MELLEMVÆRENDE. En diskussion af begrebet borderline AKADEMISK FORLAG Judy Gammelgaard MELLEMVÆRENDE En diskussion af begrebet borderline AKADEMISK FORLAG Mellemværende Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. 2 Denne side er købt på www.ebog.dk

Læs mere

Kærlighed og overlevelse

Kærlighed og overlevelse Kærlighed og overlevelse Barneseksualitet og seksuelle traumer Terapiserien Bøger om spændende og aktuelle psykoterapeutiske metoder og praksisområder, skrevet af førende danske og udenlandske forskere

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Psykologen i psykiatrien

Psykologen i psykiatrien Psykologen i psykiatrien af Rose-Marie Mollerup, Psykolog ved Århus Universitetshospital Risskov Hvad vil det sige at arbejde som psykolog inden for psykiatrien? Psykologer har som faggruppe metodefrihed,

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B)

2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B) 2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B) INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE KØBENHAVN Institut for Gruppeanalyse, København (IGA-KBH), er en forening, hvis formål er at udvikle og udbrede kendskabet

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

RAPPORT. 3-årige forskningsplaner for det prioriterede område: Personlighedsforstyrrelser

RAPPORT. 3-årige forskningsplaner for det prioriterede område: Personlighedsforstyrrelser RAPPORT 3-årige forskningsplaner for det prioriterede område: Personlighedsforstyrrelser 2012 Arbejdsgruppe Seniorforsker, ph.d. Rune Andersen, psykolog Mickey Kongerslev, overlæge Kirsten Aaskov Larsen,

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

INTERNATIONALT SELSKAB FOR PSYKOLOGISK BEHANDLING OG SOCIAL STØTTE VED PSYKOSER

INTERNATIONALT SELSKAB FOR PSYKOLOGISK BEHANDLING OG SOCIAL STØTTE VED PSYKOSER ISPS-DK NYHEDSBREV Fra redaktionen August 2014 Så er sommeren ved at blive sen, og vi håber I har nydt den. Et forhåbentligt smukt efterår går os i møde, og i hvert fald kan vi glæde os over al den nye

Læs mere

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. 20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Dialektisk adfærdsterapi i KKUC - helhedsorienteret behandling

Dialektisk adfærdsterapi i KKUC - helhedsorienteret behandling Dialektisk adfærdsterapi i KKUC - helhedsorienteret behandling DAT-teamet i KKUC Signe Trøst, psykolog Thomas Collier, psykolog John Eltong, psykolog Casper Aaen, psykolog og faglig konsulent Ursula Vasegård,

Læs mere

Projektive test 22.1.14

Projektive test 22.1.14 Projektive test 22.1.14 KURSUS (dec.,jan.,febr.,marts) Birgitte Bechgaard led.psykolog 1 Disposition Repetition af december oplægget Kort gennemgang af udleverede artikel af Lise Østergaard Test og diagnostik

Læs mere

Supervision af tværfaglig behandling af svære personlighedsforstyrrelser

Supervision af tværfaglig behandling af svære personlighedsforstyrrelser Supervision af tværfaglig behandling af svære personlighedsforstyrrelser 20/01/12 Supervision af tværfaglig behandling af svære personlighedsforstyrrelser Psykolog Rikke Bøye Klinik for Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

PSYKIATRISK BEHANDLING

PSYKIATRISK BEHANDLING Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION

Læs mere

33/07 IPTP, Smedehus Psychiatric Hospital Roskilde 10-16 Smedegade, DK 4000 Roskilde, Denmark Tlf (+45) 4732 7775 e-mail rfdm@ra.dk www.iptp.

33/07 IPTP, Smedehus Psychiatric Hospital Roskilde 10-16 Smedegade, DK 4000 Roskilde, Denmark Tlf (+45) 4732 7775 e-mail rfdm@ra.dk www.iptp. Januar 2007 33/07 Orientering fra formanden... 3 Ordinær generalforsamling i IPTP... 5 Seminarer og kurser... 5 Seminarer... 6 Substance abuse and personality disorders... 6 Seminar med Lorna Smith Benjamin

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Hvordan ser en pædofil ud?

Hvordan ser en pædofil ud? Hvordan ser en pædofil ud? Psykolog Kuno Sørensen Oplæg ved konferencen DEN STØRSTE FRYGT Januar 2014 Seksuelle overgreb Når børn og unge bliver involveret i seksuelle aktiviteter, som de, på grund af

Læs mere

VEDTÆGTER FOR SELSKAB FOR EVIDENSBASERET COACHING

VEDTÆGTER FOR SELSKAB FOR EVIDENSBASERET COACHING VEDTÆGTER FOR SELSKAB FOR EVIDENSBASERET COACHING NAVN OG AFGRÆNSNING 1. Selskabets navn er Selskab for Evidensbaseret Coaching af Dansk Psykolog Forening. Stk. 2. Selskabet er oprettet i medfør af love

Læs mere

ORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC

ORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC ORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC Indhold Præsentation af KKUC s tilgang til Dialektisk Adfærdsterapi (DAT) som misbrugsbehandling for klienter med borderline Eksempler på justeringer af behandlingen og

Læs mere

Program for Kurser i Klinisk Hypnose & Kognitiv Hypnoterapi

Program for Kurser i Klinisk Hypnose & Kognitiv Hypnoterapi Program for Kurser i Klinisk Hypnose & Kognitiv Hypnoterapi v/ Psykolog, Hypnoterapeut og Specialist & Supervisor i Psykoterapi Modul 1: Grundkursus i Klinisk Hypnose. Formål: at deltagerne tilegner sig

Læs mere

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård HVEM ER JEG? Speciallæge i psykiatri Forskningsansvarlig overlæge Ansat i Region

Læs mere

Kognitiv Adfærdsterapi

Kognitiv Adfærdsterapi Kognitiv Adfærdsterapi 2-årig videreuddannelse for psykologer og læger 2014-2016 Nicole Rosenberg Merete M. Mørch Krista Straarup Sanne Kjær Vandborg Ea Bøhm Jepsen Udenlandske gæsteundervisere: Melanie

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Screening i sikret regi v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Indhold Præsentation Projektet Proceduren Et udsnit af virkeligheden Præsentation Jan From Kristensen Psykolog Egely Projekt nr. 59 204 Screening

Læs mere

Støtte til manden i krise

Støtte til manden i krise Støtte til manden i krise Rigshospitalet 12000 Depression Et paradoks Selvmord 10000 8000 6000 4000 2000 0 Depression Mænd Kvinder Selvmord Alder og selvmord Og endnu et Depression Alkoholmisbrug Alkohol

Læs mere

Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6

Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6 Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6 Spædbarnsterapi kan anvendes både til spædbørn, større børn og voksne med traumer i det før sproglige. Med start den 3. og 4. september 2015 Kolding Vandrerhjem, Ørnsborgvej

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Følelsesmæssig dysregulering, impulsivitet, relationsforstyrrelse

Følelsesmæssig dysregulering, impulsivitet, relationsforstyrrelse Indholdsfortegnelse Forord til 2. udgave 9 Forord til 1. udgave 14 1 Introduktion 17 2 Hvad er personlighed og personlighedsforstyrrelse? 36 Almenpsykologisk indgang til personligheden 36 Identitetsdannelsen

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

01/01/15. Strukturelle forstyrrelser STRUKTURELLE FORSTYRRELSER ICD-10. Generelle Diagnostiske Kriterier. Svær personlighedsforstyrrelse

01/01/15. Strukturelle forstyrrelser STRUKTURELLE FORSTYRRELSER ICD-10. Generelle Diagnostiske Kriterier. Svær personlighedsforstyrrelse Strukturelle forstyrrelser STRUKTURELLE FORSTYRRELSER Forstyrrelser af personlighedsudvikling Erkendelse Tænkning Følelse Vilje Relation Har indflydelse på social funktion Diagnosticeres ved interpersonelle

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Hanne Stubbe Teglbjærg Center for Psykiatrisk Forskning Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Århus Universitet Disponering Hvad er kunstterapi?

Læs mere

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier 5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse Underviser: Vibe Strøier Kurset er særligt rettet imod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i psykoterapi. Kurset er skræddersyet til

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

NORMALITET OG PATOLOGI AF SEBASTIAN SIMONSEN OG BIRGIT BORK MATHIESEN

NORMALITET OG PATOLOGI AF SEBASTIAN SIMONSEN OG BIRGIT BORK MATHIESEN NORMALITET OG PATOLOGI AF SEBASTIAN SIMONSEN OG BIRGIT BORK MATHIESEN 16 PSYKOLOG NYT Nr. 13. 2006 Mennesker med personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelse er en udbredt lidelse. Artiklen opsummerer

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Vedtægter for Dansk Selskab for Intensiv Dynamisk Korttidsterapi

Vedtægter for Dansk Selskab for Intensiv Dynamisk Korttidsterapi Vedtægter for Dansk Selskab for Intensiv Dynamisk Korttidsterapi Danish Society for Intensive Short Term Dynamic Psychotherapy 1. Selskabets navn og hjemsted Selskabets navn er Dansk Selskab for Intensiv

Læs mere