Hvordan har du det? 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan har du det? 2010"

Transkript

1

2 Hvordan har du det? 2010 Finn Breinholt Larsen

3 Om undersøgelsen Lidt om rapporten Fra HHDD 2006 til HHDD 2010 Undersøgelsens data Nye emner

4 Om undersøgelsen Lidt om rapporten Fra HHDD 2006 til HHDD 2010 Undersøgelsens data Nye emner

5 Hovedrapport Sammenligningsbind

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17 Om undersøgelsen Lidt om rapporten Fra HHDD 2006 til HHDD 2010 Undersøgelsens data Nye emner

18 Om undersøgelsen HHDD 2006 omfattede borgere i alderen år af etnisk dansk herkomst HHDD 2010 omfatter alle borgere, der er fyldt 16 år Af hensyn til sammenlignelighed har vi valgt samme afgrænsning i voksenrapporten som i 2006 Der kommer en separat rapport om de unge til august

19 Om undersøgelsen HHDD 2006 omfattede borgere i alderen år af etnisk dansk herkomst HHDD 2010 omfatter alle borgere, der er fyldt 16 år Af hensyn til sammenlignelighed har vi valgt samme afgrænsning i voksenrapporten som i 2006 Der kommer en separat rapport om de unge til august

20 Om undersøgelsen HHDD 2006 omfattede borgere i alderen år af etnisk dansk herkomst HHDD 2010 omfatter alle borgere, der er fyldt 16 år Af hensyn til sammenlignelighed har vi valgt samme afgrænsning i voksenrapporten som i 2006 Der kommer en separat rapport om de unge til august

21 Om undersøgelsen HHDD 2006 omfattede borgere i alderen år af etnisk dansk herkomst HHDD 2010 omfatter alle borgere, der er fyldt 16 år Af hensyn til sammenlignelighed har vi valgt samme afgrænsning i voksenrapporten som i 2006 Der kommer en separat rapport om de unge til august

22 Om undersøgelsen Data om ældre og personer med anden etnisk baggrund end dansk vil blive inddraget i fremtidige analyser, hvor det er relevant Der vil løbende blive lavet nye analyser af forskellige emner

23 Om undersøgelsen Data om ældre og personer med anden etnisk baggrund end dansk vil blive inddraget i fremtidige analyser, hvor det er relevant Der vil løbende blive lavet nye analyser af forskellige emner

24 Om undersøgelsen Lidt om rapporten Fra HHDD 2006 til HHDD 2010 Undersøgelsens data Nye emner

25 Om undersøgelsen Stikprøven består af tilfældigt udtrukne borgere Der er benyttet et postomdelt spørgeskema udsendt i februar udfyldte skemaet = 65 % Blandt personer i alderen år med dansk etnisk baggrund svarede = 69 % For at få så nøjagtige resultater som muligt, har vi vægtet for bortfald - NY VÆGTNINGSMETODE

26 Om undersøgelsen Stikprøven består af tilfældigt udtrukne borgere Der er benyttet et postomdelt spørgeskema udsendt i februar udfyldte skemaet = 65 % Blandt personer i alderen år med dansk etnisk baggrund svarede = 69 % For at få så nøjagtige resultater som muligt, har vi vægtet for bortfald - NY VÆGTNINGSMETODE

27 Om undersøgelsen Stikprøven består af tilfældigt udtrukne borgere Der er benyttet et postomdelt spørgeskema udsendt i februar udfyldte skemaet = 65 % Blandt personer i alderen år med dansk etnisk baggrund svarede = 69 % For at få så nøjagtige resultater som muligt, har vi vægtet for bortfald - NY VÆGTNINGSMETODE

28 Om undersøgelsen Stikprøven består af tilfældigt udtrukne borgere Der er benyttet et postomdelt spørgeskema udsendt i februar udfyldte skemaet = 65 % Blandt personer i alderen år med dansk etnisk baggrund svarede = 69 % For at få så nøjagtige resultater som muligt, har vi vægtet for bortfald - NY VÆGTNINGSMETODE

29 Om undersøgelsen Stikprøven består af tilfældigt udtrukne borgere Der er benyttet et postomdelt spørgeskema udsendt i februar udfyldte skemaet = 65 % Blandt personer i alderen år med dansk etnisk baggrund svarede = 69 % For at få så nøjagtige resultater som muligt, har vi vægtet for bortfald - NY VÆGTNINGSMETODE

30 Om undersøgelsen Lidt om rapporten Fra HHDD 2006 til HHDD 2010 Undersøgelsens data Nye emner

31 Om undersøgelsen Smerter i muskler og skelet Stress Fysisk, psykisk og social funktionsevne Sammenligninger på tværs Social ulighed i sundhed KRAM påtværs Borgernes ønsker til sundhedsfremmende faciliteter i deres lokalområde Demografiske og sociale forhold

32 Om undersøgelsen Smerter i muskler og skelet Stress Fysisk, psykisk og social funktionsevne Sammenligninger på tværs Social ulighed i sundhed KRAM påtværs Borgernes ønsker til sundhedsfremmende faciliteter i deres lokalområde Demografiske og sociale forhold

33 Om undersøgelsen Smerter i muskler og skelet Stress Fysisk, psykisk og social funktionsevne Sammenligninger på tværs Social ulighed i sundhed KRAM påtværs Borgernes ønsker til sundhedsfremmende faciliteter i deres lokalområde Demografiske og sociale forhold

34 Om undersøgelsen Smerter i muskler og skelet Stress Fysisk, psykisk og social funktionsevne Sammenligninger på tværs Social ulighed i sundhed KRAM påtværs Borgernes ønsker til sundhedsfremmende faciliteter i deres lokalområde Demografiske og sociale forhold

35 Om undersøgelsen Smerter i muskler og skelet Stress Fysisk, psykisk og social funktionsevne Sammenligninger på tværs Social ulighed i sundhed KRAM påtværs Borgernes ønsker til sundhedsfremmende faciliteter i deres lokalområde Demografiske og sociale forhold

36 Helbred og sygdom Hvordan har du det? 2010 Finn Breinholt Larsen

37

38

39

40 Tre vinkler på befolkningens sundhed Oplevelsen af eget helbred Hvordan synes du selv det går? Funktionsevne Hvad kan du? Kroniske sygdomme Hvad fejler du?

41 Tre vinkler på befolkningens sundhed Oplevelsen af eget helbred Hvordan synes du selv det går? Funktionsevne Hvad kan du? Kroniske sygdomme Hvad fejler du?

42 Tre vinkler på befolkningens sundhed Oplevelsen af eget helbred Hvordan synes du selv det går? Funktionsevne Hvad kan du? Kroniske sygdomme Hvad fejler du?

43 Oplevelsen af egen sundhed Selvoplevet helbred Smerter i muskler og skelet Stress

44 Oplevelsen af egen sundhed Selvoplevet helbred Smerter i muskler og skelet Stress

45 Oplevelsen af egen sundhed Der er ingen væsentlig ændring i selvvurderet helbred fra 2006 til 2010 Der er store forskelle i selvvurderet helbred i forhold til køn, alder og sociale forhold Forskellen i selvvurderet helbred mellem kommunerne er lille

46 Oplevelsen af egen sundhed Der er ingen væsentlig ændring i selvvurderet helbred fra 2006 til 2010 Der er store forskelle i selvvurderet helbred i forhold til køn, alder og sociale forhold Forskellen i selvvurderet helbred mellem kommunerne er lille

47 Oplevelsen af egen sundhed Der er ingen væsentlig ændring i selvvurderet helbred fra 2006 til 2010 Der er store forskelle i selvvurderet helbred i forhold til køn, alder og sociale forhold Forskellen i selvvurderet helbred mellem kommunerne er lille

48

49

50

51

52

53 Oplevelsen af egen sundhed Selvoplevet helbred Smerter i muskler og skelet Stress

54 Oplevelsen af egen sundhed Flere har haft smerter i muskler og skelet i 2010 end i 2006 Hovedparten af befolkningen har haft smerter i muskler og skelet de seneste 14 dage Hver 4. har været meget generet af muskelskeletsmerter Flere kvinder end mænd har muskel-skeletsmerter Der er stor social ulighed i muskel-skeletsmerter Små forskelle m. kommuner, store m. brancher

55 Oplevelsen af egen sundhed Flere har haft smerter i muskler og skelet i 2010 end i 2006 Hovedparten af befolkningen har haft smerter i muskler og skelet de seneste 14 dage Hver 4. har været meget generet af muskelskeletsmerter Flere kvinder end mænd har muskel-skeletsmerter Der er stor social ulighed i muskel-skeletsmerter Små forskelle m. kommuner, store m. brancher

56 Oplevelsen af egen sundhed Flere har haft smerter i muskler og skelet i 2010 end i 2006 Hovedparten af befolkningen har haft smerter i muskler og skelet de seneste 14 dage Hver 4. har været meget generet af muskelskeletsmerter Flere kvinder end mænd har muskel-skeletsmerter Der er stor social ulighed i muskel-skeletsmerter Små forskelle m. kommuner, store m. brancher

57 Oplevelsen af egen sundhed Flere har haft smerter i muskler og skelet i 2010 end i 2006 Hovedparten af befolkningen har haft smerter i muskler og skelet de seneste 14 dage Hver 4. har været meget generet af muskelskeletsmerter Flere kvinder end mænd har muskel-skeletsmerter Der er stor social ulighed i muskel-skeletsmerter Små forskelle m. kommuner, store m. brancher

58 Oplevelsen af egen sundhed Flere har haft smerter i muskler og skelet i 2010 end i 2006 Hovedparten af befolkningen har haft smerter i muskler og skelet de seneste 14 dage Hver 4. har været meget generet af muskelskeletsmerter Flere kvinder end mænd har muskel-skeletsmerter Der er stor social ulighed i muskel-skeletsmerter Små forskelle m. kommuner, store m. brancher

59 Oplevelsen af egen sundhed Flere har haft smerter i muskler og skelet i 2010 end i 2006 Hovedparten af befolkningen har haft smerter i muskler og skelet de seneste 14 dage Hver 4. har været meget generet af muskelskeletsmerter Flere kvinder end mænd har muskel-skeletsmerter Der er stor social ulighed i muskel-skeletsmerter Små forskelle m. kommuner, store m. brancher

60

61

62

63

64

65

66 Oplevelsen af egen sundhed Selvoplevet helbred Smerter i muskler og skelet Stress

67 Oplevelsen af egen sundhed Der er ikke flere med et højt stressniveau i 2010 end i 2006 Det laveste stressniveau finder man hos personer med flest ressourcer i form af uddannelse, ejerbolig, arbejde og ægtefælle/samlever Flere kvinder end mænd har et højt stressniveau Der er især et højt stressniveau i flere serviceerhverv

68 Oplevelsen af egen sundhed Der er ikke flere med et højt stressniveau i 2010 end i 2006 Det laveste stressniveau finder man hos personer med flest ressourcer i form af uddannelse, ejerbolig, arbejde og ægtefælle/samlever Flere kvinder end mænd har et højt stressniveau Der er især et højt stressniveau i flere serviceerhverv

69 Oplevelsen af egen sundhed Der er ikke flere med et højt stressniveau i 2010 end i 2006 Det laveste stressniveau finder man hos personer med flest ressourcer i form af uddannelse, ejerbolig, arbejde og ægtefælle/samlever Flere kvinder end mænd har et højt stressniveau Der er især et højt stressniveau i flere serviceerhverv

70 Oplevelsen af egen sundhed Der er ikke flere med et højt stressniveau i 2010 end i 2006 Det laveste stressniveau finder man hos personer med flest ressourcer i form af uddannelse, ejerbolig, arbejde og ægtefælle/samlever Flere kvinder end mænd har et højt stressniveau Der er især et højt stressniveau i flere serviceerhverv

71 Oplevelsen af egen sundhed Vi har målt stress ved hjælp af Perceived Stress Scale (PSS) PSS er en generelt stressmål PSS bygger på Lazarus kognitive stressmodel PSS omfatter 10 spørgsmål om, hvorvidt svarpersonen opfatter sit liv som uforudsigeligt, ukontrollabelt og belastende

72 Oplevelsen af egen sundhed Vi har målt stress ved hjælp af Perceived Stress Scale (PSS) PSS er en generelt stressmål PSS bygger på Lazarus kognitive stressmodel PSS omfatter 10 spørgsmål om, hvorvidt svarpersonen opfatter sit liv som uforudsigeligt, ukontrollabelt og belastende

73 Oplevelsen af egen sundhed Vi har målt stress ved hjælp af Perceived Stress Scale (PSS) PSS er en generelt stressmål PSS bygger på Lazarus kognitive stressmodel PSS omfatter 10 spørgsmål om, hvorvidt svarpersonen opfatter sit liv som uforudsigeligt, ukontrollabelt og belastende

74 Oplevelsen af egen sundhed Vi har målt stress ved hjælp af Perceived Stress Scale (PSS) PSS er en generelt stressmål PSS bygger på Lazarus kognitive stressmodel PSS omfatter 10 spørgsmål om, hvorvidt svarpersonen opfatter sit liv som uforudsigeligt, ukontrollabelt og belastende

75

76

77

78 Oplevelsen af egen sundhed Selvoplevet helbred Smerter i muskler og skelet Stress

79 Funktionsevne Funktionsevne er en persons evne til at udføre dagligdagens forskellige gøremål og deltage i det sociale liv Man kan skelne mellem fysisk, psykisk og social funktionsevne Funktionsevne er en målestok for udfordringer og resultater i forbindelse med: Behandling Genoptræning og rehabilitering Patientuddannelse

80 Funktionsevne Funktionsevne er en persons evne til at udføre dagligdagens forskellige gøremål og deltage i det sociale liv Man kan skelne mellem fysisk, psykisk og social funktionsevne Funktionsevne er en målestok for udfordringer og resultater i forbindelse med: Behandling Genoptræning og rehabilitering Patientuddannelse

81 Funktionsevne Funktionsevne er en persons evne til at udføre dagligdagens forskellige gøremål og deltage i det sociale liv Man kan skelne mellem fysisk, psykisk og social funktionsevne Funktionsevne er en målestok for udfordringer og resultater i forbindelse med: Behandling Genoptræning og rehabilitering Patientuddannelse

82 Funktionsevne Funktionsevne beskrives i sundhedsprofilen ved hjælp af SF-12 SF-12 består af 8 skalaer, der beskriver fysisk, psykisk og social funktionsevne Et vigtigt formål er at få et sammenligningsgrundlag i det praktiske sundhedsarbejde SF-12 bruges i Region Midtjyllands monitoreringsog evalueringsværktøj til patientuddannelser Der tegnes funktionsprofiler for 18 grupper

83 Funktionsevne Funktionsevne beskrives i sundhedsprofilen ved hjælp af SF-12 SF-12 består af 8 skalaer, der beskriver fysisk, psykisk og social funktionsevne Et vigtigt formål er at få et sammenligningsgrundlag i det praktiske sundhedsarbejde SF-12 bruges i Region Midtjyllands monitoreringsog evalueringsværktøj til patientuddannelser Der tegnes funktionsprofiler for 18 grupper

84 Funktionsevne Funktionsevne beskrives i sundhedsprofilen ved hjælp af SF-12 SF-12 består af 8 skalaer, der beskriver fysisk, psykisk og social funktionsevne Et vigtigt formål er at få et sammenligningsgrundlag i det praktiske sundhedsarbejde SF-12 bruges i Region Midtjyllands monitoreringsog evalueringsværktøj til patientuddannelser Der tegnes funktionsprofiler for 18 grupper

85 Funktionsevne Funktionsevne beskrives i sundhedsprofilen ved hjælp af SF-12 SF-12 består af 8 skalaer, der beskriver fysisk, psykisk og social funktionsevne Et vigtigt formål er at få et sammenligningsgrundlag i det praktiske sundhedsarbejde SF-12 bruges i Region Midtjyllands monitoreringsog evalueringsværktøj til patientuddannelser Der tegnes funktionsprofiler for 18 grupper

86 Funktionsevne Funktionsevne beskrives i sundhedsprofilen ved hjælp af SF-12 SF-12 består af 8 skalaer, der beskriver fysisk, psykisk og social funktionsevne Et vigtigt formål er at få et sammenligningsgrundlag i det praktiske sundhedsarbejde SF-12 bruges i Region Midtjyllands monitoreringsog evalueringsværktøj til patientuddannelser Der tegnes funktionsprofiler for 18 grupper

87

88 Funktionsevne Fysisk funktionsevne aftager med alderen, mens psykisk funktionsevne øges med alderen Kvinder har generelt en dårligere funktionsprofil end mænd Der er store forskelle i funktionsniveau i forhold til uddannelsesniveau

89 Funktionsevne Fysisk funktionsevne aftager med alderen, mens psykisk funktionsevne øges med alderen Kvinder har generelt en dårligere funktionsprofil end mænd Der er store forskelle i funktionsniveau i forhold til uddannelsesniveau

90 Funktionsevne Fysisk funktionsevne aftager med alderen, mens psykisk funktionsevne øges med alderen Kvinder har generelt en dårligere funktionsprofil end mænd Der er store forskelle i funktionsniveau i forhold til uddannelsesniveau

91 Funktionsevne Personer uden langvarig sygdom har generelt en god funktionsevne uanset køn, alder og uddannelsesniveau Hos personer med en eller flere langvarige sygdomme varierer funktionsevnen meget i forhold til køn, alder og uddannelsesniveau Sandsynligvis skyldes det forskelle i sygdomsmønster, sårbarhed og mestringsevne

92 Funktionsevne Personer uden langvarig sygdom har generelt en god funktionsevne uanset køn, alder og uddannelsesniveau Hos personer med en eller flere langvarige sygdomme varierer funktionsevnen meget i forhold til køn, alder og uddannelsesniveau Sandsynligvis skyldes det forskelle i sygdomsmønster, sårbarhed og mestringsevne

93 Funktionsevne Personer uden langvarig sygdom har generelt en god funktionsevne uanset køn, alder og uddannelsesniveau Hos personer med en eller flere langvarige sygdomme varierer funktionsevnen meget i forhold til køn, alder og uddannelsesniveau Sandsynligvis skyldes det forskelle i sygdomsmønster, sårbarhed og mestringsevne

94

95

96 Kronisk sygdom Undersøgelsen omfatter 18 kroniske sygdomme Der er spurgt til aktuel sygdom og eftervirkninger af sygdom Der er sket en forøgelse af forekomsten af kronisk sygdom fra 2006 til 2010 Forøgelsen er størst ved forhøjet blodtryk, slidgigt/leddegigt og allergi Ved 14 af de 18 sygdomme er forekomsten størst hos de lavtuddannede

97 Kronisk sygdom Undersøgelsen omfatter 18 kroniske sygdomme Der er spurgt til aktuel sygdom og eftervirkninger af sygdom Der er sket en forøgelse af forekomsten af kronisk sygdom fra 2006 til 2010 Forøgelsen er størst ved forhøjet blodtryk, slidgigt/leddegigt og allergi Ved 14 af de 18 sygdomme er forekomsten størst hos de lavtuddannede

98 Kronisk sygdom Undersøgelsen omfatter 18 kroniske sygdomme Der er spurgt til aktuel sygdom og eftervirkninger af sygdom Der er sket en forøgelse af forekomsten af kronisk sygdom fra 2006 til 2010 Forøgelsen er størst ved forhøjet blodtryk, slidgigt/leddegigt og allergi Ved 14 af de 18 sygdomme er forekomsten størst hos de lavtuddannede

99 Kronisk sygdom Undersøgelsen omfatter 18 kroniske sygdomme Der er spurgt til aktuel sygdom og eftervirkninger af sygdom Der er sket en forøgelse af forekomsten af kronisk sygdom fra 2006 til 2010 Forøgelsen er størst ved forhøjet blodtryk, slidgigt/leddegigt og allergi Ved 14 af de 18 sygdomme er forekomsten størst hos de lavtuddannede

100 Kronisk sygdom Undersøgelsen omfatter 18 kroniske sygdomme Der er spurgt til aktuel sygdom og eftervirkninger af sygdom Der er sket en forøgelse af forekomsten af kronisk sygdom fra 2006 til 2010 Forøgelsen er størst ved forhøjet blodtryk, slidgigt/leddegigt og allergi Ved 14 af de 18 sygdomme er forekomsten størst hos de lavtuddannede

101

102

103

104 Kronisk sygdom Mere end halvdelen af de kronisk syge lider af to eller flere kroniske sygdomme multisygdom Der er sket en forøgelse i forekomsten af multisygdom fra 2006 til 2010 Multisygdom medfører en betydelig helbredsbelastning (selvoplevet helbred og funktionsevne)

105 Kronisk sygdom Mere end halvdelen af de kronisk syge lider af to eller flere kroniske sygdomme multisygdom Der er sket en forøgelse i forekomsten af multisygdom fra 2006 til 2010 Multisygdom medfører en betydelig helbredsbelastning (selvoplevet helbred og funktionsevne)

106 Kronisk sygdom Mere end halvdelen af de kronisk syge lider af to eller flere kroniske sygdomme multisygdom Der er sket en forøgelse i forekomsten af multisygdom fra 2006 til 2010 Multisygdom medfører en betydelig helbredsbelastning (selvoplevet helbred og funktionsevne)

107

108 Sammenfatning Hvordan gik det så med helbred og sygdom fra 2006 til 2010? Selvvurderet helbred - uændret Smerter i muskler og skelet - forværring Stress - uændret Fysisk, psykisk og social funktionsevne - uændret Kroniske sygdom forøgelse Multisygdom - forøgelse

109 Sammenfatning Hvordan gik det så med helbred og sygdom fra 2006 til 2010? Selvvurderet helbred - uændret Smerter i muskler og skelet - forværring Stress - uændret Fysisk, psykisk og social funktionsevne - uændret Kroniske sygdom forøgelse Multisygdom - forøgelse

110 Sammenfatning Hvordan gik det så med helbred og sygdom fra 2006 til 2010? Selvvurderet helbred - uændret Smerter i muskler og skelet - forværring Stress - uændret Fysisk, psykisk og social funktionsevne - uændret Kroniske sygdom forøgelse Multisygdom - forøgelse

111 Sammenfatning Hvordan gik det så med helbred og sygdom fra 2006 til 2010? Selvvurderet helbred - uændret Smerter i muskler og skelet - forværring Stress - uændret Fysisk, psykisk og social funktionsevne - uændret Kroniske sygdom forøgelse Multisygdom - forøgelse

112 Sammenfatning Hvordan gik det så med helbred og sygdom fra 2006 til 2010? Selvvurderet helbred - uændret Smerter i muskler og skelet - forværring Stress - uændret Fysisk, psykisk og social funktionsevne - uændret Kroniske sygdom forøgelse Multisygdom - forøgelse

113 Sammenfatning Hvordan gik det så med helbred og sygdom fra 2006 til 2010? Selvvurderet helbred - uændret Smerter i muskler og skelet - forværring Stress - uændret Fysisk, psykisk og social funktionsevne - uændret Kroniske sygdom forøgelse Multisygdom - forøgelse

114 Sammenfatning Hvordan gik det så med helbred og sygdom fra 2006 til 2010? Selvvurderet helbred - uændret Smerter i muskler og skelet - forværring Stress - uændret Fysisk, psykisk og social funktionsevne - uændret Kroniske sygdom forøgelse Multisygdom - forøgelse

115

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment

Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment 204 Udarbejdet af Åse Skytte august 204 Indhold Baggrund... 5 Formål... 6 Metode... 6 Undersøgelsesdesign... 6 Studiepopulation... 6 Dataindsamling...

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Middellevetiden i kommunerne med kortest og længst middellevetid adskilt af middellevetiden på landsplan. år 82.5 81.5 80.5 79.5 78.

Middellevetiden i kommunerne med kortest og længst middellevetid adskilt af middellevetiden på landsplan. år 82.5 81.5 80.5 79.5 78. Borgere nord for KBH har udsigt til at leve længst Uligheden i sundhed er tydelig på tværs af Danmark. Bor man i Rudersdal Kommune, kan man forvente at leve mere end 5 år længere end, hvis man bor på Lolland,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Sundhed i Kolding 2007

Sundhed i Kolding 2007 Sundhed i Kolding 2007 Sofie Biering-Sørensen, Maria Holst, Trine Honnens de Lichtenberg, Anne Illemann Christensen, Ulrik Hesse. Statens Institut for Folkesundhed fusionerede med Syddansk Universitet

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema.

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. En sammenligning af forekomsten af udvalgte indikatorer. Anne Illemann Christensen,

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Ensomhed blandt voksne

Ensomhed blandt voksne Mathias Lasgaard Karina Friis Hvordan har du det? Temaanalyse, vol. 1, 2014 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet Titel: Ensomhed blandt

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner Center for Folkesundhed Hvordan har du det? Udarbejdet af: Finn Breinholt Larsen Louise Nordvig Dorte Søe Center for Folkesundhed i November 2006

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 21 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til MED SUNDHEDEN i jammerbugt Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Jammerbugt Kommune i samarbejde med Region Nordjylland

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner. Hvordan har du det? Sundhedsprofil. Region Midtjylland. Center for Folkesundhed

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner. Hvordan har du det? Sundhedsprofil. Region Midtjylland. Center for Folkesundhed Hvordan har du det? Sundhedsprofil 2. reviderede oplag Omslag - ryg 12,5 mm.indd 1 Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N www.hvordanhardudet.rm.dk Novem 2. revid ber 200 erede 8, oplag Hvordan har du det? Center

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Borgere med mere end én kronisk sygdom Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Copyright Region Syddanmark,

Læs mere

Sundhedsprofil for Haderslev. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg

Sundhedsprofil for Haderslev. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg Sundhedsprofil for Haderslev 2008 Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg Ulrik Hesse, Anne Illemann Christensen, Grethe Søndergaard og Trine Honnens de Lichtenberg.

Læs mere

Social ulighed i helbred & beskæftigelse

Social ulighed i helbred & beskæftigelse Social ulighed i helbred & beskæftigelse Ingelise Andersen Lektor, PhD, cand.mag., MPH Københavns Universitet Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for social medicin Dias 1 Hvad er social ulighed

Læs mere

Den nationale sundhedsprofil 2010

Den nationale sundhedsprofil 2010 Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? 2010 Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Udgiver: Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Udarbejdet

Læs mere

Psykisk syges sundhed i Region Midtjylland

Psykisk syges sundhed i Region Midtjylland Hvordan har du det? 2010 s sundhed i Region Midtjylland En analyse baseret på Hvordan har du det? 2006 og 2010 Maj 2012 Finn Breinholt Larsen & Ane Lykke Nielsen Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987 Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Mette

Læs mere

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning Hans Jørgen Søgaard Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest Overlæge Regionspsykiatrien Herning BAGGRUND Læge siden 1978 Arbejdet med psykiatri siden 1982/1978 Speciallæge i psykiatri

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere 1 Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere er udarbejdet af Næstformand Camilla Bjerre Arbejdsmiljøkonsulent Hedvig Hasselbalch Arbejdsskadekonsulent

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE Uddrag af Region Hovedstadens Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Center for Sundhed og Omsorg Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune er et uddrag af

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Rebild Kommune 213 Sådan står det til med sundheden rebild kommune 213 Sundhed og trivsel betyder meget for hvordan vi går rundt og har det. Derfor vil vi i byrådet også

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 1. Indholdsfortegnelse

Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 1. Indholdsfortegnelse Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 1 Indholdsfortegnelse 0 Læsevejledning... 4 1 Sammenfatning... 5 2 Baggrund og indsamling af data... 7 2.1 Baggrund og formål... 7 2.2 Indsamling af data...

Læs mere

Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune

Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune 2013 Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune I det følgende præsenteres Norddjurs Kommunes sundhedspolitik. Sundhedspolitikken er en overordnet paraply for sundhedsindsatsen i Norddjurs Kommune i de kommende

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 sundhedsprofil for region og kommuner overvægt - rettelser til hovedrapport og sammenligningsbind voksne Center for Folkesundhed hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden Jammerbugt Kommune 213 Sådan står det til med sundheden jammerbugt kommune 213 I Jammerbugt Kommune har vi med den tredje sundhedsprofil fået et godt

Læs mere

for den østlige bydel af Esbjerg 2009

for den østlige bydel af Esbjerg 2009 for den østlige bydel af Esbjerg 2009 et Ungdomsbo og B 32 - bydelsprojekt i samarbejde med Esbjerg Kommune og Landsbyggefonden Sundhedsprofil for den østlige bydel af Esbjerg 2009 Rikke Skipper Hansen

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 Målgruppen Rengøringsassistenter n = 50 pers., 34 kvinder og 16 mænd Alder (gns.): 48 år 38 % rygere Frafald Begrænset Projektet Planlægning Kick off foredrag

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

KONFERENCE OM DØVE OG HØREHÆMMEDE - OMRÅDET

KONFERENCE OM DØVE OG HØREHÆMMEDE - OMRÅDET rtitel skal rsaler) og denfor de rå linjer. ælges e til itlen står i rverne når de end de rmen. KONFERENCE OM DØVE OG HØREHÆMMEDE - OMRÅDET Billedet, de sort + en fa dække hele billedfelt. CASTBERGGÅRD

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper:

3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper: SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 3. ALKOHOL Sammenlignet med de andre skandinaviske lande er danskernes alkoholforbrug generelt stort, og forbruget har været nogenlunde konstant siden 1970

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

RESULTATER FRA SPØGESKEMA UNDERSØGELSE

RESULTATER FRA SPØGESKEMA UNDERSØGELSE RESULTATER FRA SPØGESKEMA UNDERSØGELSE Undersøgelsen er gennemført i Lev Vel projekt Forebyggende Selvmonitorering, som del af SPOR 1. Undersøgelsen har været gennemført i perioden jan. feb. 2012, og data

Læs mere

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme Hvorfor er livsstilssygdomme en misvisende betegnelse? Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Preben Cramon, sundhedsfaglig chef Region Sjælland Annette Palle Andersen, programchef Broen til bedre sundhed Mulighederne En fælles udfordring! Socio-økonomisk

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Oplæg for Forebyggelseskommission D. 21. august 2008 Seniorforsker, Ph.D. Plan for oplægget Hvorfor er arbejdspladsen interessant i et forebyggelsesperspektiv Noget

Læs mere

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Charlotte Glümer, professor, overlæge 1 Hvad kommer jeg ind på? Hvorfor er det svært at forudsige sygdomsmønsteret

Læs mere

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb Kapitel 13 Vold og seksuelle overgreb 13. Vold og seksuelle overgreb Voldskriminaliteten i det danske samfund vækker bekymring og fører jævnligt til forslag om skærpelse af strafferammen for vold og voldtægt.

Læs mere

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik for Lemvig Kommune Forord Lemvig Kommunes sundhedspolitik er en del af kommunens planstrategi og skal danne grundlag for kommunens planlægning af sundhedsrelaterede

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere