Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment"

Transkript

1 Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment 204 Udarbejdet af Åse Skytte august 204

2 Indhold Baggrund... 5 Formål... 6 Metode... 6 Undersøgelsesdesign... 6 Studiepopulation... 6 Dataindsamling... 7 Analyse... 7 Deltagere... 8 Alder... 8 Køn... 9 Deltagernes socio-økonomiske profil... Samlivsforhold... Uddannelse... 2 Erhvervsmæssig stilling... 4 Økonomiske forhold... 5 Helbred og trivsel... 8 Selvvurderet helbred... 8 Kronisk sygdom... 9 Funktionsevne... 2 SF Vægt Fysisk form Søvn Ensomhed... 3 Stress Smerter Sundhedsadfærd Kost Rygning Alkohol Fysisk aktivitet og motion... 4 Ønsker om adfærdsændringer Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Vægttab Diskussion... 5 Validitet... 5 Design... 5 Deltagelse

3 Repræsentativitet og selektionsbias Informationsbias Validitet Det sociale udgangspunkt Det sundhedsmæssige udgangspunkt Effekt? Udligning af forskelle Udvikling over tid Resultater vedrørende sundhedsadfærd Årsagssammenhæng Bivirkninger Konklusion Litteratur... 6 Bilag. Tabeller

4 4

5 Baggrund SundhedscenterStruer får i 200 midler fra Sundhedsstyrelsens Satspulje Forebyggelsesindsatser i nærmiljøet til at oprette en satellitfunktion af SundhedscenterStruer i Hvidbjerg på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm er således en realitet i perioden november 200 til og med oktober 204 []. Thyholm er udvalgt som indsatsområde, da det formodes, at der er en ringere folkesundhed på Thyholm end i resten af Struer Kommune. Det særlige ved indsatserne i projekt SundhedscenterThyholm, som ikke er til stede i det nuværende SundhedscenterStruer, er nærmiljø, proaktiv rekruttering og borgerinddragelse. Nærmiljø hentyder til, at der gennem projektet gøres en indsats for at være tæt på borgerne. Proaktiv rekruttering indebærer en række opsøgende aktiviteter både telefonisk og personligt. Borgerinddragelsen hentyder til, at såvel indsatsernes mål, indhold og form udvikles i dialog med borgerne, så de får indflydelse på hvilke sundhedsfremme og forebyggelsesindsatser, der skal tilbydes. I forbindelse med projektet er der fastlagt en række dataindsamlinger og undersøgelser blandt andet dette effektstudie (fig. ) [2]. Figur. Illustration af de forskellige undersøgelser og evalueringer, der iværksættes i forbindelse med projekt SundhedscenterThyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Lokalsamfundsanalyse 0. Samlet rapport 2. Vurderinger af behov og lokalsamfundskapacitet 3. Nærmiljøsundhedsprofil (NIRAS) 7. Validering af sundhedsprofil Metodetriangulering. Vurderinger af behov og lokalsamfundskapacitet 2. Afsluttende Procesevaluering (NIRAS) 4. Tværsnitsundersøgelse Thyholm (Interventionsgruppe) B 8. Tværsnitsundersøgelse Thyholm (Interventionsgruppe) A D 3. Kvasieksperiment Effektvurdering A,B,C & D 5. Tværsnitsundersøgelse Struer Landområde (kontrolgruppe) C 9. Tværsnitsundersøgelse Struer Landområde (kontrolgruppe) 6. Dokumentation og evaluering Løbende monitorering, registrering, dokumentation og evaluering af indsatser og aktiviteter Forår 20 Forår 204 Efterår 204 5

6 For at kunne vurdere effekten af indsatsen ved hjælp af kvantitative data er der behov for at vurdere folkesundheden på Thyholm både før og efter projektet og sammenligne med en kontrolgruppe. På grund af projektets fastlagte struktur er det dog ikke muligt at gennemføre et klassisk kontrolleret forsøg. Der ses i stedet en mulighed for at udvælge en kontrolgruppe i et andet landdistriktområde, nemlig landdistrikterne syd for Limfjorden og rundt om Struer by, fremover kaldet Struer Syd, som på samme vis som Thyholm ikke benytter sig af SundhedscenterStruers indsatser grundet afstanden og nogle kulturelle forhold. Interventionen på Thyholm er rettet mod alle borgere på Thyholm uanset, om de direkte benytter sig af de forskellige indsatser. I Struer Syd forventes der ikke at ske en ændring af sundhedstilbud. Formål Formålet med undersøgelsen er, at vurdere effekten af interventionen projekt SundhedscenterThyholm på folkesundheden på Thyholm Folkesundheden beskrives ud fra hovedområderne helbred og trivsel, sundhedsadfærd samt ønsker om ændringer af sundhedsadfærd. Metode Undersøgelsesdesign Undersøgelsen er et kvasieksperiment og baserer sig på data fra fire uafhængige tværsnitsundersøgelser (fig. ). Tværsnitsundersøgelserne gennemføres ved hjælp af postomdelte spørgeskemaer i to landdistrikter i Struer Kommunene henholdsvis Thyholm og Struer Syd i forbindelse med opstart af projekt SundhedscenterThyholm, det vil sige primo 20, og gentages primo 204. Studiepopulation Befolkningen på Thyholm består af 3400 borgere, heraf ca over 8 år. Thyholm er et typisk landdistrikt med flere mindre landsbyer. Området har indtil kommunalreformen 2007 været en selvstændig kommune, men er nu en del af Struer Kommune. Området er en halvø plus en enkelt ø og geografisk adskilt fra resten af Struer Kommune af Limfjorden, men forbundet med en bro. Befolkningen i Struer Syd består af 7800 borgere, heraf ca over 8 år. Området er udvalgt som de sogne, der ligger rundt om Struer by i en afstand af minimum 4-5 km., men stadig syd for Limfjorden. Det drejer sig om sognene Humlum, Venø, Resen, Fousing, Asp, Vejrum og Hjerm (to sogne). Det er typisk landdistrikt med flere mindre landsbyer, som på samme vis som Thyholm ikke så ofte benytter sig af SundhedscenterStruers indsatser grundet afstanden og nogle kulturelle forhold. 6

7 Dataindsamling Der udtrækkes tilfældigt 000 personer på 8 år eller derover fra cpr-registret fra hvert af de to områder til at indgå i undersøgelsen i 20. Proceduren gentages i 204. Spørgeskemaer udsendes til borgerne med posten. De er nummereret således, at der efter 4 dage kan udsendes en rykker med posten til de borgere, der endnu ikke har svaret. Besvarelserne fremgår anonymt for undersøgelsen. Spørgeskemaet er et udpluk af spørgsmålene fra Region Midtjyllands spørgeskema Hvordan har du det? [3]. Spørgsmålene, der inkluderes i skemaet, udvælges af projektgruppen med afsæt i at kunne få belyst de ønskede forhold. Helbred og trivsel belyses ud fra spørgsmål om 8 almindeligt forekommende kroniske sygdomme, funktionsevne, behov for hjælp, arbejdsevne, selvvurderet helbred, fysisk og psykisk velbefindende (SF-2), højde og vægt, fysisk form, søvn, samvær med familie og venner, stress samt smerter. Sundhedsadfærd belyses ud fra sund eller usund adfærd indenfor KRAM faktorerne kost, rygning, alkohol og motion. Ønsker om adfærdsændringer belyses ud fra ønsker om at ændre kost-, ryge-, alkohol- og motionsvaner. Analyse På baggrund af data fra tværsnitsundersøgelserne gennemføres to analyser, som sammenligner sundheden i de to områder i henholdsvis 20 og i 204 (betegnet A og D i figur ). Desuden gennemføres to analyser, som beskriver udviklingen i sundhed i hvert enkelt område fra 20 til 204 (betegnet B og C i figur ). Analyserne sker på samfundsniveau, og analyseenheden er primært forskel og ændring i prævalens af de udvalgte effektvariable. Der udføres en signifikanstestning ud fra en hypotese om ingen forskel, og signifikansniveauet sættes til 0,05. 7

8 Deltagere Blandt de fire gange 000 personer, der er inviteret til at deltage i undersøgelserne, er der opnået svarprocenter på mellem 46 og 62 % (fig. 2, tabel ). Svarprocenten er begge år højest i Struer Syd. Svarprocenten er i begge områder lavest i 204. Figur 2. Svarprocenter. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204 Alder Gennemsnitsalderen for deltagerne er højere på Thyholm end i Struer Syd både i 20 og i 204 (fig.3, tabel 2). På Thyholm er der i 20 forholdsvis færre deltagere i aldersgruppen år og flere i aldersgruppen år end i Struer Syd (tabel 3). I udgangspunktet er der ingen forskel i aldersgrupperne 8-34 år og + 80 årige. I 204 er der signifikant flere + 80 årige på Thyholm end i Struer Syd, mens der ingen forskelle er i andele af deltagere i de øvrige aldersgrupper. I begge områder stiger gennemsnitsalderen fra 20 til 204. Stigningen på Thyholm fra 55 år i 20 til 57 år i 204 er signifikant (fig. 3, tabel 4). I Struer Syd stiger andelen af årige signifikant, men ellers skyldes den samlede stigning i alder mindre forskelle i udviklingen i de forskellige aldersgrupper (tabel 5). 8

9 Figur 3. Alder. Sammenligning af Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Alder Forskel Figur 4. Alder. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Alder Udvikling Køn I alle 4 undersøgelser er mændene i undertal, mest udtalt på Thyholm i 20, men der ses ingen signifikante forskelle (fig. 5, tabel 6). Der sker en stigning i andelen af mænd fra 20 til 204 både på Thyholm og i Struer Syd, men stigningen er ingen steder signifikant (fig. 6, tabel 7). 9

10 Figur 5. Køn. Sammenligning af Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204 fordelt på mænd og kvinder. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune Forskel 20 Figur 6. Køn. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm fordelt på mænd og kvinder. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Thyholm Udvikling Struer Syd 0

11 Deltagernes socio-økonomiske profil Samlivsforhold I undersøgelserne er der spurgt til syv forskellige former for ægteskabelig stilling. Her er separeret, skilt, enke(mand) og ugift slået sammen til aleneboende. Der er signifikant flere, der bor alene på Thyholm, end der er i Struer Syd både i 20 og i 204 (fig. 7, tabel 8). Samtidig er der færre på Thyholm, der har hjemmeboende børn på 5 år eller derunder. Fra 20 til 204 sker der et ubetydeligt fald i personer, der bor alene, i begge områder (fig. 8, tabel 9). Figur 7. Samlivsforhold. Sammenligning mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Aleneboende i % Forskel Hjemmeboende børn i %

12 Figur 8. Samlivsforhold. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Aleneboende i % Udvikling Hjemmeboende børn i % Uddannelse Erhvervsuddannelse er undersøgt ud fra spørgsmålet: "Har du en erhvervsuddannelse?", hvor der er syv svarmuligheder. Svarene er her slået sammen til tre grupper: lav, middel og høj uddannelse [4]. Lav uddannelse = ufaglærte + et eller flere korte kurser; middel uddannelse = faglærte + kort videregående uddannelse; høj uddannelse = mellemlang + lang videregående uddannelse. Anden uddannelse kategoriseres ikke. Der er i udgangspunktet i 20 et signifikant lavere uddannelsesniveau på Thyholm end i Struer Syd (tabel 0). Der er signifikant flere med et lavt uddannelsesniveau på Thyholm og færre med et middel uddannelsesniveau (fig. 9, tabel ). Der er stort set lige store andele med et højt uddannelsesniveau på Thyholm og i Struer Syd. I 204 har forskellene til dels udlignet sig, idet der samlet set ikke længere er signifikant forskel i uddannelsesniveauet. Der er dog fortsat signifikant flere på Thyholm med et lavt uddannelsesniveau. Den udligning, der viser sig, ser ud til at ske på baggrund af en udvikling med mindre forskydninger i uddannelsesniveau, som hver for sig ikke er signifikante (fig. 0, tabel 2 og 3). 2

13 Figur 9. Erhvervsuddannelse. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune Forskel 20 Figur 0. Erhvervsuddannelse. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Thyholm Udvikling 3

14 Struer Syd Erhvervsmæssig stilling Den erhvervsmæssige stilling er undersøgt ud fra et enkelt spørgsmål: "Hvad er din erhvervsmæssige stilling?" Der er i alt 2 svarmuligheder fordelt under overskrifterne i beskæftigelse, arbejdsløs, under uddannelse, pensionist og andet. Her er svarmulighederne slået sammen til to grupper 'i arbejde' og 'ikke i arbejde' for de 8-64 årige. 'I arbejde' dækker personer i beskæftigelse og personer under uddannelse. Personer på 65 år og derover indgår ikke analyserne vedrørende erhvervsmæssig stilling. Der er som udgangspunkt i 20 signifikant flere på Thyholm, som ikke er i arbejde, end der er i Struer Syd (fig., tabel 4). I 204 kan forholdene de to steder ikke sammenlignes, da der på grund af en fejl i forbindelse med indtastningen ikke findes tal for den erhvervsmæssige stilling i Struer Syd i 204. På Thyholm er der sket et lille ikke-signifikant fald i i andelen af personer, der ikke er i arbejde fra 20 til 204 (fig. 2, tabel 5) Figur. Erhvervsmæssig stilling. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Ikke i arbejde Forskel 4

15 Figur 2. Erhvervsmæssig stilling 8-64 årige. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Ikke i arbejde Udvikling Økonomiske forhold Der er i undersøgelserne spurgt til økonomiske forhold blandt andet gennem spørgsmålet: "Hvilke indkomstkilder har du for tiden?", hvor der er tre underspørgsmål: 'lønindkomst', 'anden erhvervsindkomst (fx. indtægt fra egen virksomhed)' og 'indkomst, der ikke kommer fra erhverv (fx. pension, SU, efterløn)'. Hvert af de tre spørgsmål kan besvares med 'ja' eller 'nej'. Da rigtig mange kun har svaret med en positiv tilkendegivelse og ikke har svaret 'nej' på de øvrige, er der her valgt at lade alle ubesvarede tælle som et 'nej'. Det betyder, at det fremstår, som om alle har svaret på alle de tre spørgsmål. Der er i udgangspunktet signifikant færre på Thyholm, der har en lønindkomst end i Struer Syd (fig. 3, tabel 6). Der er samtidig signifikant flere på Thyholm, der har en indkomst, der ikke kommer fra erhverv. I 204 har forskellene udlignet sig. Det ser dog fortsat ud til, at der er færre på Thyholm, der har en løndindkomst, men det er knapt nok signifikant. Udviklingen fra 20 til 204 tyder på, at der er sket en lille stigning i andelen på Thyholm, som har en erhvervsindkomst, samtidig med et lille fald i andelen, der har en indkomst, der ikke kommer fra erhverv (fig. 4, tabel 7). I Struer Syd ser det ud til at være gået den modsatte vej med færre, der har en lønindkomst og flere der har en indkomst, der ikke kommer fra erhverv. Udviklingen er dog ingen af stederne signifikant. 5

16 Figur 3. Indkomstforhold. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune Forskel 20 Figur 4. Indkomstforhold. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Thyholm Udvikling 6

17 Struer Syd 7

18 Helbred og trivsel Helbred og trivsel handler om oplevelsen af eget helbred, forekomsten af langvarig sygdom og kroniske sygdomme samt konsekvenser af sygdom i form af funktionsevne og behov for hjælp. Beskrivelse af helbred og trivsel omhandler i denne undersøgelse desuden SF-2, vægt (BMI), fysisk form, søvn, ensomhed, stress og smerter. Selvvurderet helbred Selvvurderet helbred er i undersøgelserne undersøgt gennem spørgsmålet: "Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt?". Der er fem svarmuligheder, hvor 'fremragende', 'vældig godt' og 'godt' her er slået sammen til 'godt helbred', mens svarene 'mindre godt'og 'dårligt' er slået sammen til 'dårligt helbred'. Der er i udgangspunktet i 20 en dårligere selvvurderet helbredstilstand på Thyholm end i Struer Syd (tabel 8). Der er en signifikant større andel på Thyholm med dårligt helbred (fig. 5, tabel 9). I 204 er andelen med dårligt helbred på Thyholm fortsat lidt større end i Struer Syd, men ikke længere signifikant. Ses der på hele skalaen, er der fortsat signifikant forskel på Thyholm og Struer Syd, hvilket må skyldes, at der er sket ændringer inden for de to kategorier 'godt helred' og 'dårligt helbred'. Udviklingen fra 20 til 204 tyder på et lille fald på Thyholm i andelen med dårligt helbred, som samtidig med en lille stigning i Struer Syd til sammen til dels udjævner forskellen i udgangspunktet (fig. 6, tabel 20). Ses der på hele skalaen er der ingen signifikant udvikling sket i selvvurderet helbred hverken på Thyholm eller i Struer Syd (tabel 2). Figur 5. Dårligt selvvurderet helbred. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Dårligt selvvurderet helbred i % Forskel 8

19 Figur 6. Dårligt selvvurderet helbred. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Dårligt selvvurderet helbred i % Udvikling Kronisk sygdom Langvarig og kronisk sygdom er i undersøgelserne belyst gennem flere spørgsmål. For det første er der spurgt: "Har du nogen langvarig sygdom eller langvarig eftervirkning af skade, handicap eller anden langvarig lidelse?" Spørgsmålet kan besvares med 'ja' eller 'nej'. I undersøgelsen er der desuden spurgt til 8 konkrete kroniske sygdomme. Der er spurgt til, om deltageren har sygdommen lige nu, har haft den tidligere eller aldrig har haft den. Hvis der er svaret ja til tidligere at have haft sygdommen, er der spurgt til, om deltageren stadig har eftervirkninger. Aktuel sygdom eller eftervirkninger slås sammen til 'kronisk sygdom'. En person kan således have op til 8 forskellige kroniske sygdomme. Multisygdom defineres som det, at en person har to eller flere kroniske sygdomme samtidig [4]. Sundhedsprofilerne her viser en signifikant forskel i udgangspunktet i 20. Der er signifikant flere med såvel langvarig sygdom som multisygdom på Thyholm, end der er i Struer Syd (fig. 7, tabel 22). I 204 er forskellene blevet mindre, og der er ikke længere signifikant forskel, hvad angår multisygdom. Udviklingen fra 20 til 204 viser små stigninger i andelene med såvel langvarig sygdom som multisygdom både på Thyholm og i Struer Syd (fig. 8, tabel 23). Der ses størst stigning i Struer Syd, så selv om ingen af stigningerne er signifikante, bevirker de, at forskellen i multisygdom udlignes i

20 Figur 7. Langvarig sygdom og multisygdom. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Langvarig sygdom Forskel Multisygdom Figur 8. Langvarig sygdom og multisygdom. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Langvarig sygdom Udvikling Multisygdom 20

21 Funktionsevne Funktionsevne belyses ud fra tre spørgsmål. Første spørgsmål er: "Er du hæmmet i din daglige udfoldelse af sygdom, skader eller eftervirkninger af disse?" Der er fem svarmuligheder, som her er slået sammen til to. 'Ikke hæmmet i daglig udfoldelse' dækker svarene 'nej' og 'ja, en smule en gang imellem'. 'Hæmmet i daglig udfoldelse' dækker svarene 'ja, en smule hele tiden' eller 'ja, meget en gang imellem' eller 'ja, hele tiden'. Andet spørgsmål lyder: "Har du på grund af sygdom eller andre problemer med helbredet brug for hjælp fra venner, familie eller fx. hjemmehjælp til at klare dine daglige gøremål?" Svarmulighederne er 'nej, jeg har ikke brug for hjælp' og 'ja, jeg har brug for hjælp'. Tredje spørgsmål omhandler arbejdsevnen, som belyses ud fra spørgsmålet: "Føler du, at din arbejdsevne er nedsat?" Det pointeres, at der tænkes på en mere varig nedsættelse af arbejdsevnen, ikke nedsættelse som følge af forbigående sygdom m.v. Mens de to første spørgsmål analyseres ud fra samtlige besvarelser, findes det mere interessant kun at se på arbejdsevne i forhold til personer i den erhvervsaktive alder, det vil sige fra 8-64 år. Der er som udgangspunkt i 20 signifikant forskel vedrørende alle tre spørgsmål mellem Thyholm og Struer Syd (fig. 9, tabel 24 og 25). Der er således flere på Thyholm, der er hæmmet i daglig udfoldelse, flere der har behov for hjælp og flere med nedsat arbejdsevne. I 204 er der ikke længere signifikant forskel på andelene med nedsat arbejdsevne. Vedrørende daglig udfoldelse er forskellen på andelene, som er hæmmet i daglig udfoldelse også reduceret i 204, men der er lige netop fortsat signifikant forskel. Vurderes hele skalaen vedrørende daglig udfoldelse, er der dog ikke længere signifikant forskel (tabel 25). Udviklingen fra 20 til 204 viser mindre ikke-signifikante ændringer, når de betragtes hver for sig (fig. 20, tabel 26 og 27). Men et lille fald i andelen af personer med nedsat arbejdsevne på Thyholm sammen med en stigning i andelen i Struer Syd udligner forskellen fra 20 på dette område. 2

22 Figur 9. Funktionsevne. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Hæmmet i daglig udfoldelse Forskel Behov for hjælp Nedsat arbejdsevne 8-64 årige 22

23 Figur 20. Funktionsevne. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Hæmmet i daglig udfoldelse Udvikling Behov for hjælp Nedsat arbejdsevne 8-64 årige SF-2 Trivsel kan beskrives ud fra SF-2, som er et generisk mål, der beskriver helbredsrelateret livskvalitet og funktionsevne. SF-2 sammenfattes i otte skalaer, der beskriver fysiske, psykiske og sociale sider af livskvalitet og funktionsevne. De otte skalaer betegnes: 'fysisk funktion', 'fysisk betingede begrænsninger', 'fysisk smerte', 'alment helbred', 'energi', 'social funktion', 'psykisk betingede begrænsninger' og 'psykisk trivsel'. Skalaerne kalibreres ud fra en referencebefolkning, hvilket her er Region Midtjyllands befolkning (25-79 år). Det betyder, at skalaerne er kalibreret, så gennemsnittet for referencebefolkningen er 50 point. Jo højere score jo bedre livskvalitet og funktionsevne. En forskel på 2-4,9 point vurderes som lille; en forskel på 5-7,9 point vurderes som moderat; en forskel på 8 point eller derover vurderes som stor [3]. 23

24 I udgangspunktet i 20 ligger Thyholm signifikant lavere end Struer Syd på syv ud af de otte skalaer (fig. 2, tabel 28). Eneste undtagelse er 'psykisk trivsel', hvor Thyholm også ligger lavere, men forskellen er her ikke signifikant. Selvom forskellene er signifikante, må de betragtes som små; forskellene ligger mellem 0,90 og 2,35 point. I 204 er flere af forskellene udlignet, således at det kun er vedrørende 'fysisk betingede begrænsning' og 'alment helbred', at der resterer signifikante forskelle. Udviklingen fra 20 til 204 viser ingen signifikante ændringer på Thyholm (fig. 22, tabel 29). Derimod ses et signifikant fald for fire af de otte skalaer i Struer Syd. Det drejer sig om skalaerne 'energi', 'social funktion', 'psykisk betingede begrænsninger' og 'psykisk trivsel'. Figur 2. SF-2's otte skalaer. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Fysisk funktion Forskel Fysisk betingede begrænsninger Fysisk smerte 24

25 Alment helbred Energi Social funktion Psykisk betingede begrænsninger Psykisk trivsel 25

26 Figur 22. SF-2's otte skaler. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Fysisk funktion Udvikling Fysisk betingede begrænsninger Fysisk smerte Alment helbred Energi 26

27 Social funktion Psykisk betingede begrænsninger Psykisk trivsel Vægt Vægt vurderes ud fra BMI og inddeles i grupperne 'undervægt' (BMI < 20), 'normal vægt' (BMI 20-24,9), 'moderat overvægt' (BMI 25-29,9) og 'svær overvægt' (BMI > 30). Samlet set er der ingen forskel i BMI på Thyholm og i Struer Syd hverken i 20 eller i 204 (tabel 30). Begge steder ligger BMI på et samlet gennemsnit på ca. 26. Der ses heller ingen signifikant samlet udvikling hverken på Thyholm eller i Struer Syd (tabel 3). Ses der på de enkelte vægtgrupper, er der ingen signifikante forskelle mellem Thyholm og Struer Syd hverken i 20 eller i 204 (fig. 23, tabel 32). Udviklingen i vægtgrupperne antyder både på Thyholm og i Struer Syd et lille ikkesignifikant fald i andelen af moderat overvægtige, mens der begge steder ses en stigning i andelen af svært overvægtige (fig. 24, tabel 33). I Struer Syd er stigningen i andelen af svært overvægtige signifikant. 27

28 Figur 23. Overvægt. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Moderat overvægt Forskel Svær overvægt Figur 24. Overvægt. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Moderat overvægt Udvikling Svær overvægt 28

29 Fysisk form Fysisk form belyses ud fra et enkelt spørgsmål: "Hvordan vurderer du din fysiske form?" Der er fem svarmuligheder på en skala fra 'virkelig god' til 'dårlig'. Svarene 'mindre god' og 'dårlig' er i det efterfølgende slået sammen til 'dårlig form'. I udgangspunktet i 20 vurderer deltagerne på Thyholm sig til at være i signifikant dårligere form end i Struer Syd (tabel 34). Andelen der er i dårlig form på Thyholm er 25 % mod 20 % i Struer Syd (fig. 25, tabel 35). I 204 er forskellen reduceret og er ikke længere signifikant. Udviklingen fra 20 til 204 viser små ikke-signifikante fald både på Thyholm og i Struer Syd (fig. 26, tabel 36 og 37). Da faldet er størst på Thyholm, forklarer det reduktionen i forskellen mellem Thyholm og Struer Syd. Figur 25. Fysisk form. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Dårlig form Forskel Figur 26. Fysisk form. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Dårlig form Udvikling 29

30 Søvn Søvn anses for at være en vigtig faktor i forhold til helbred og trivsel [4]. I denne undersøgelse er søvn kun undersøgt ved hjælp af et enkelt spørgsmål om selvvurderet søvnkvalitet "Hvordan synes du alt i alt, du sover?" Der er fire svarmuligheder 'virkelig godt', 'godt', 'nogenlunde' og 'dårligt'. I det efterfølgende er 'nogenlunde' og 'dårligt' slået sammen til 'dårlig søvn'. Der er i udgangspunktet i 20 ingen signifikant forskel i selvvurderet søvnkvalitet mellem Thyholm og Struer Syd (fig. 27, tabel 38 og 39). Heller ikke i 204 er der forskel mellem Thyholm og Struer Syd. Udviklingen fra 20 til 204 viser både på Thyholm og i Struer Syd en stigning i andelen med dårlig søvn (fig. 28, tabel 40). I Struer Syd er stigningen signifikant, hvilket den knapt nok er på Thyholm. Ses der på udviklingen på hele skalaen er udviklingen på Thyholm signifikant, hvilket den knapt nok er i Struer Syd (tabel 4). Figur 27. Søvn. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Dårlig søvn Forskel Figur 28. Søvn. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Dårlig søvn Udvikling 30

31 Ensomhed Ensomhed belyses ud fra spørgsmålet "Sker det nogensinde, at du er alene, selvom du mest har lyst til at være sammen med andre?" Svaret angives på en skala med fire muligheder 'ja, ofte', 'ja, en gang imellem', 'ja, men sjældent' og 'nej'. Svarene 'ja, ofte' og 'ja, en gang imellem' slåes sammen, og kategorien kaldes efterfølgende 'ensomme'. Der er ingen forskel mellem Thyholm og Struer Syd i andelen af ensomme hverken i 20 eller i 204 (fig. 29, tabel 42). Ca. 20 % er ensomme. Heller ikke når der ses på hele skalaen, omkring hvorvidt man er alene, ses nogen forskel (tabel 43). Udviklingen viser en lille ikke-signifikant stigning i andelen af ensomme i Struer Syd fra 20 til 204, på Thyholm ses ingen udvikling (fig. 30, tabel 44 og 45). Figur 29. Ensomhed. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Ensom Forskel Figur 30. Ensomhed. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Ensom Udvikling 3

32 Stress Stress er her opgjort ud fra Perceived Stress Scale [3]. Skalaen omfatter ti spørgsmål, der handler om, i hvilket omfang personen oplever sit liv som uforudsigeligt, ukontrollabelt og belastende, og om han eller hun føler sig nervøs og stresset. Man kan score fra 0-40 point (PSS-score). Perceived Stress Scale har ikke indbygget en definition af, hvor mange point, man skal have for at have et højt eller lavt stressniveau. I Region Midtjyllands sundhedsprofil for 200 er der foretaget en inddeling i fem kvintiler, det vil sige fem tilnærmelsesvis lige store persongrupper. Ved opdelingen i kvintiler fremkommer skæringspunkter på skalaen, som angiver intervaller for, hvor de fem grupper befinder sig på skalaen. Skæringspunkterne er i herværende undersøgelse brugt til inddeling i 5 stressniveauer. betyder lavt stressniveau, mens 5 er det højeste stressniveau. Gruppe 5 (PSS-score 7-40) er i det følgende kaldt 'højt stressniveau'. Undersøgelser indikerer, at stress over 6 på PSS-skalen udgør en risiko for helbredet. Der er i udgangspunktet i 20 et signifikant højere stressniveau på Thyholm end i Struer Syd (tabel 46). Den gennemsnitlige PSS-score er på Thyholm 2,7. Andelen med et højt stressniveau er 27 % mod 9 % i Struer Syd (fig. 3, tabel 47). I 204 er forskellen helt udlignet, og både på Thyholm og i Struer Syd er der 20 % med højt stressniveau. Udvikling fra 20 til 204 viser et signifikant fald i stress på Thyholm både samlet set og i andelen med højt stressniveau (fig. 32, tabel 48 og 49). Der er ingen signifikant udvikling i Struer Syd. Figur 3. Stress. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Højt stress niveau Forskel 32

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode Undersøgelsesdesign Dataindsamlingsprocessen Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode undersøgelsesdesign Det rumlige sundhedsbegreb Bygger på WHO s definition:

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Sundhedsprofil for Aarhus

Sundhedsprofil for Aarhus Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse ældres sundhed Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

10. DE ÆLDRES SUNDHED

10. DE ÆLDRES SUNDHED SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 10. DE ÆLDRES SUNDHED Sundhedsprofilen for ældre beskriver sundhedsvaner og sundhedstilstand blandt etnisk danske personer i aldersgruppen 65-102 år i Region

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil

Læs mere

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn 9. DE UNGES SUNDHED I dette kapitel beskrives udviklingen i sundhedsvaner blandt etnisk danske unge i aldersgruppen 16-24 år, idet der sammenlignes med data fra Hvordan har du det? fra 2010. Unge under

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Finn Breinholt Larsen www.centerforfolkesundhed.dk Om undersøgelsen Lidt om rapporten Fra HHDD 2006 til HHDD 2010 Undersøgelsens data Nye emner Om undersøgelsen Lidt om rapporten

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 21 voksne Center for Folkesundhed hvordan har du det? 21 voksne Udarbejdet af: Finn Breinholt Larsen Pia Vedel Ankersen Stine Poulsen Dorte Søe Stinne Møller Christensen Center for

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Notat vedr. KRAM-profilen

Notat vedr. KRAM-profilen Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus?

Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus? Temamøde om sundhed i udfordrede boligområder Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus? Finn Breinholt Larsen Martin Mejlby Jensen CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Sundhedsprofil for Aarhus

Sundhedsprofil for Aarhus Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse socialt udfordrede boligområder Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen.

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen. Forord Børne- Fritids- og Kulturudvalget har onsdag den 13. august 2014 bedt om en undersøgelse af målgruppen 18-24 år. Udvalget ønskede en todelt undersøgelse: 1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15

Læs mere

Hvordan har du det? 2013

Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 UDVIKLINGEN 2006 ^ 2010 ^ 2013 Finn Breinholt Larsen, Karina Friis, Mathias Lasgaard, Marie Hauge Pedersen, Jes Bak Sørensen, Louise

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Forebyggelse i gamle dage Forebyggelsespakke 1: Forår: Rens kroppen for at få de dårlige væsker ud Forebyggelsespakke 2: Sommer: Undgå aktiviteter

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Målgrupper for sundhedsfremme Unge kvinder Ældre kvinder Førtidspensionister Øvrige ikke-erhvervsaktive Grundskoleuddannede Geografiske De unge

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Middelfart 8. marts 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns sundhedsprofil for Stevns Indhold Hvordan har du det?....................................... 3 Lidt om Stevns.................................. 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Status på succeskriterierne i Sundheds- og forebyggelsespolitikken, november 2014.

Status på succeskriterierne i Sundheds- og forebyggelsespolitikken, november 2014. Status på succeskriterierne i Sundheds- og forebyggelsespolitikken, november 2014. De enkelte indsatsområders succeskriterier er evalueret i forhold til sundhedsprofil 2013. Nedenfor følger en oplistning

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

Sundhed og beskæftigelse

Sundhed og beskæftigelse Sundhed og beskæftigelse Marie Hauge Pedersen, Forskningsassistent CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Aktuelt VIDENCENTER FOR ARBEJDSMILJØ: Sundhedstilbud på arbejdspladsen

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Sammenfatning. Helbred og trivsel

Sammenfatning. Helbred og trivsel Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Unges sundhedsvaner. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling & Institut for Psykologi, Syddansk Universitet

Unges sundhedsvaner. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling & Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Unges sundhedsvaner Mathias Lasgaard Seniorforsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling & Institut for Psykologi, Syddansk Universitet www.regionmidtjylland.dk UNGES SUNDHEDSVANER - 2013 a) Flere

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Sammenfatning. Introduktion. Helbred og trivsel. 6 Sundhedsprofil 2013

Sammenfatning. Introduktion. Helbred og trivsel. 6 Sundhedsprofil 2013 6 Sundhedsprofil 2013 Sammenfatning Introduktion Det overordnede formål med denne sundhedsprofil er at beskrive de nordjyske borgeres sundhedstilstand både på regionalt og kommunalt niveau. Sundhedsprofilen

Læs mere

PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2. Søvn... 2. Selvvurderet helbred...6. Stress... 10. Højt stressniveau... 10

PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2. Søvn... 2. Selvvurderet helbred...6. Stress... 10. Højt stressniveau... 10 Indhold PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2 Søvn... 2 Selvvurderet helbred...6 Stress... 10 Højt stressniveau... 10 Generet af psykiske symptomer... 14 Meget generet af psykiske symptomer... 14

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 3. Læsevejledning 4. 1. Helbredsrelateret livskvalitet og personligt velbefindende 5. 2.

Indholdsfortegnelse. Indledning 3. Læsevejledning 4. 1. Helbredsrelateret livskvalitet og personligt velbefindende 5. 2. Sundhedsprofil for Frederikshavn Kommune 2010 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 4 1. Helbredsrelateret livskvalitet og personligt velbefindende 5 2. Social kapital 21 3. Alkohol 37 4. Rygning

Læs mere

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Et hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbredet og tilknytningen til

Læs mere