Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment"

Transkript

1 Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment 204 Udarbejdet af Åse Skytte august 204

2 Indhold Baggrund... 5 Formål... 6 Metode... 6 Undersøgelsesdesign... 6 Studiepopulation... 6 Dataindsamling... 7 Analyse... 7 Deltagere... 8 Alder... 8 Køn... 9 Deltagernes socio-økonomiske profil... Samlivsforhold... Uddannelse... 2 Erhvervsmæssig stilling... 4 Økonomiske forhold... 5 Helbred og trivsel... 8 Selvvurderet helbred... 8 Kronisk sygdom... 9 Funktionsevne... 2 SF Vægt Fysisk form Søvn Ensomhed... 3 Stress Smerter Sundhedsadfærd Kost Rygning Alkohol Fysisk aktivitet og motion... 4 Ønsker om adfærdsændringer Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Vægttab Diskussion... 5 Validitet... 5 Design... 5 Deltagelse

3 Repræsentativitet og selektionsbias Informationsbias Validitet Det sociale udgangspunkt Det sundhedsmæssige udgangspunkt Effekt? Udligning af forskelle Udvikling over tid Resultater vedrørende sundhedsadfærd Årsagssammenhæng Bivirkninger Konklusion Litteratur... 6 Bilag. Tabeller

4 4

5 Baggrund SundhedscenterStruer får i 200 midler fra Sundhedsstyrelsens Satspulje Forebyggelsesindsatser i nærmiljøet til at oprette en satellitfunktion af SundhedscenterStruer i Hvidbjerg på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm er således en realitet i perioden november 200 til og med oktober 204 []. Thyholm er udvalgt som indsatsområde, da det formodes, at der er en ringere folkesundhed på Thyholm end i resten af Struer Kommune. Det særlige ved indsatserne i projekt SundhedscenterThyholm, som ikke er til stede i det nuværende SundhedscenterStruer, er nærmiljø, proaktiv rekruttering og borgerinddragelse. Nærmiljø hentyder til, at der gennem projektet gøres en indsats for at være tæt på borgerne. Proaktiv rekruttering indebærer en række opsøgende aktiviteter både telefonisk og personligt. Borgerinddragelsen hentyder til, at såvel indsatsernes mål, indhold og form udvikles i dialog med borgerne, så de får indflydelse på hvilke sundhedsfremme og forebyggelsesindsatser, der skal tilbydes. I forbindelse med projektet er der fastlagt en række dataindsamlinger og undersøgelser blandt andet dette effektstudie (fig. ) [2]. Figur. Illustration af de forskellige undersøgelser og evalueringer, der iværksættes i forbindelse med projekt SundhedscenterThyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Lokalsamfundsanalyse 0. Samlet rapport 2. Vurderinger af behov og lokalsamfundskapacitet 3. Nærmiljøsundhedsprofil (NIRAS) 7. Validering af sundhedsprofil Metodetriangulering. Vurderinger af behov og lokalsamfundskapacitet 2. Afsluttende Procesevaluering (NIRAS) 4. Tværsnitsundersøgelse Thyholm (Interventionsgruppe) B 8. Tværsnitsundersøgelse Thyholm (Interventionsgruppe) A D 3. Kvasieksperiment Effektvurdering A,B,C & D 5. Tværsnitsundersøgelse Struer Landområde (kontrolgruppe) C 9. Tværsnitsundersøgelse Struer Landområde (kontrolgruppe) 6. Dokumentation og evaluering Løbende monitorering, registrering, dokumentation og evaluering af indsatser og aktiviteter Forår 20 Forår 204 Efterår 204 5

6 For at kunne vurdere effekten af indsatsen ved hjælp af kvantitative data er der behov for at vurdere folkesundheden på Thyholm både før og efter projektet og sammenligne med en kontrolgruppe. På grund af projektets fastlagte struktur er det dog ikke muligt at gennemføre et klassisk kontrolleret forsøg. Der ses i stedet en mulighed for at udvælge en kontrolgruppe i et andet landdistriktområde, nemlig landdistrikterne syd for Limfjorden og rundt om Struer by, fremover kaldet Struer Syd, som på samme vis som Thyholm ikke benytter sig af SundhedscenterStruers indsatser grundet afstanden og nogle kulturelle forhold. Interventionen på Thyholm er rettet mod alle borgere på Thyholm uanset, om de direkte benytter sig af de forskellige indsatser. I Struer Syd forventes der ikke at ske en ændring af sundhedstilbud. Formål Formålet med undersøgelsen er, at vurdere effekten af interventionen projekt SundhedscenterThyholm på folkesundheden på Thyholm Folkesundheden beskrives ud fra hovedområderne helbred og trivsel, sundhedsadfærd samt ønsker om ændringer af sundhedsadfærd. Metode Undersøgelsesdesign Undersøgelsen er et kvasieksperiment og baserer sig på data fra fire uafhængige tværsnitsundersøgelser (fig. ). Tværsnitsundersøgelserne gennemføres ved hjælp af postomdelte spørgeskemaer i to landdistrikter i Struer Kommunene henholdsvis Thyholm og Struer Syd i forbindelse med opstart af projekt SundhedscenterThyholm, det vil sige primo 20, og gentages primo 204. Studiepopulation Befolkningen på Thyholm består af 3400 borgere, heraf ca over 8 år. Thyholm er et typisk landdistrikt med flere mindre landsbyer. Området har indtil kommunalreformen 2007 været en selvstændig kommune, men er nu en del af Struer Kommune. Området er en halvø plus en enkelt ø og geografisk adskilt fra resten af Struer Kommune af Limfjorden, men forbundet med en bro. Befolkningen i Struer Syd består af 7800 borgere, heraf ca over 8 år. Området er udvalgt som de sogne, der ligger rundt om Struer by i en afstand af minimum 4-5 km., men stadig syd for Limfjorden. Det drejer sig om sognene Humlum, Venø, Resen, Fousing, Asp, Vejrum og Hjerm (to sogne). Det er typisk landdistrikt med flere mindre landsbyer, som på samme vis som Thyholm ikke så ofte benytter sig af SundhedscenterStruers indsatser grundet afstanden og nogle kulturelle forhold. 6

7 Dataindsamling Der udtrækkes tilfældigt 000 personer på 8 år eller derover fra cpr-registret fra hvert af de to områder til at indgå i undersøgelsen i 20. Proceduren gentages i 204. Spørgeskemaer udsendes til borgerne med posten. De er nummereret således, at der efter 4 dage kan udsendes en rykker med posten til de borgere, der endnu ikke har svaret. Besvarelserne fremgår anonymt for undersøgelsen. Spørgeskemaet er et udpluk af spørgsmålene fra Region Midtjyllands spørgeskema Hvordan har du det? [3]. Spørgsmålene, der inkluderes i skemaet, udvælges af projektgruppen med afsæt i at kunne få belyst de ønskede forhold. Helbred og trivsel belyses ud fra spørgsmål om 8 almindeligt forekommende kroniske sygdomme, funktionsevne, behov for hjælp, arbejdsevne, selvvurderet helbred, fysisk og psykisk velbefindende (SF-2), højde og vægt, fysisk form, søvn, samvær med familie og venner, stress samt smerter. Sundhedsadfærd belyses ud fra sund eller usund adfærd indenfor KRAM faktorerne kost, rygning, alkohol og motion. Ønsker om adfærdsændringer belyses ud fra ønsker om at ændre kost-, ryge-, alkohol- og motionsvaner. Analyse På baggrund af data fra tværsnitsundersøgelserne gennemføres to analyser, som sammenligner sundheden i de to områder i henholdsvis 20 og i 204 (betegnet A og D i figur ). Desuden gennemføres to analyser, som beskriver udviklingen i sundhed i hvert enkelt område fra 20 til 204 (betegnet B og C i figur ). Analyserne sker på samfundsniveau, og analyseenheden er primært forskel og ændring i prævalens af de udvalgte effektvariable. Der udføres en signifikanstestning ud fra en hypotese om ingen forskel, og signifikansniveauet sættes til 0,05. 7

8 Deltagere Blandt de fire gange 000 personer, der er inviteret til at deltage i undersøgelserne, er der opnået svarprocenter på mellem 46 og 62 % (fig. 2, tabel ). Svarprocenten er begge år højest i Struer Syd. Svarprocenten er i begge områder lavest i 204. Figur 2. Svarprocenter. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204 Alder Gennemsnitsalderen for deltagerne er højere på Thyholm end i Struer Syd både i 20 og i 204 (fig.3, tabel 2). På Thyholm er der i 20 forholdsvis færre deltagere i aldersgruppen år og flere i aldersgruppen år end i Struer Syd (tabel 3). I udgangspunktet er der ingen forskel i aldersgrupperne 8-34 år og + 80 årige. I 204 er der signifikant flere + 80 årige på Thyholm end i Struer Syd, mens der ingen forskelle er i andele af deltagere i de øvrige aldersgrupper. I begge områder stiger gennemsnitsalderen fra 20 til 204. Stigningen på Thyholm fra 55 år i 20 til 57 år i 204 er signifikant (fig. 3, tabel 4). I Struer Syd stiger andelen af årige signifikant, men ellers skyldes den samlede stigning i alder mindre forskelle i udviklingen i de forskellige aldersgrupper (tabel 5). 8

9 Figur 3. Alder. Sammenligning af Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Alder Forskel Figur 4. Alder. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Alder Udvikling Køn I alle 4 undersøgelser er mændene i undertal, mest udtalt på Thyholm i 20, men der ses ingen signifikante forskelle (fig. 5, tabel 6). Der sker en stigning i andelen af mænd fra 20 til 204 både på Thyholm og i Struer Syd, men stigningen er ingen steder signifikant (fig. 6, tabel 7). 9

10 Figur 5. Køn. Sammenligning af Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204 fordelt på mænd og kvinder. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune Forskel 20 Figur 6. Køn. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm fordelt på mænd og kvinder. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Thyholm Udvikling Struer Syd 0

11 Deltagernes socio-økonomiske profil Samlivsforhold I undersøgelserne er der spurgt til syv forskellige former for ægteskabelig stilling. Her er separeret, skilt, enke(mand) og ugift slået sammen til aleneboende. Der er signifikant flere, der bor alene på Thyholm, end der er i Struer Syd både i 20 og i 204 (fig. 7, tabel 8). Samtidig er der færre på Thyholm, der har hjemmeboende børn på 5 år eller derunder. Fra 20 til 204 sker der et ubetydeligt fald i personer, der bor alene, i begge områder (fig. 8, tabel 9). Figur 7. Samlivsforhold. Sammenligning mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Aleneboende i % Forskel Hjemmeboende børn i %

12 Figur 8. Samlivsforhold. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Aleneboende i % Udvikling Hjemmeboende børn i % Uddannelse Erhvervsuddannelse er undersøgt ud fra spørgsmålet: "Har du en erhvervsuddannelse?", hvor der er syv svarmuligheder. Svarene er her slået sammen til tre grupper: lav, middel og høj uddannelse [4]. Lav uddannelse = ufaglærte + et eller flere korte kurser; middel uddannelse = faglærte + kort videregående uddannelse; høj uddannelse = mellemlang + lang videregående uddannelse. Anden uddannelse kategoriseres ikke. Der er i udgangspunktet i 20 et signifikant lavere uddannelsesniveau på Thyholm end i Struer Syd (tabel 0). Der er signifikant flere med et lavt uddannelsesniveau på Thyholm og færre med et middel uddannelsesniveau (fig. 9, tabel ). Der er stort set lige store andele med et højt uddannelsesniveau på Thyholm og i Struer Syd. I 204 har forskellene til dels udlignet sig, idet der samlet set ikke længere er signifikant forskel i uddannelsesniveauet. Der er dog fortsat signifikant flere på Thyholm med et lavt uddannelsesniveau. Den udligning, der viser sig, ser ud til at ske på baggrund af en udvikling med mindre forskydninger i uddannelsesniveau, som hver for sig ikke er signifikante (fig. 0, tabel 2 og 3). 2

13 Figur 9. Erhvervsuddannelse. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune Forskel 20 Figur 0. Erhvervsuddannelse. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Thyholm Udvikling 3

14 Struer Syd Erhvervsmæssig stilling Den erhvervsmæssige stilling er undersøgt ud fra et enkelt spørgsmål: "Hvad er din erhvervsmæssige stilling?" Der er i alt 2 svarmuligheder fordelt under overskrifterne i beskæftigelse, arbejdsløs, under uddannelse, pensionist og andet. Her er svarmulighederne slået sammen til to grupper 'i arbejde' og 'ikke i arbejde' for de 8-64 årige. 'I arbejde' dækker personer i beskæftigelse og personer under uddannelse. Personer på 65 år og derover indgår ikke analyserne vedrørende erhvervsmæssig stilling. Der er som udgangspunkt i 20 signifikant flere på Thyholm, som ikke er i arbejde, end der er i Struer Syd (fig., tabel 4). I 204 kan forholdene de to steder ikke sammenlignes, da der på grund af en fejl i forbindelse med indtastningen ikke findes tal for den erhvervsmæssige stilling i Struer Syd i 204. På Thyholm er der sket et lille ikke-signifikant fald i i andelen af personer, der ikke er i arbejde fra 20 til 204 (fig. 2, tabel 5) Figur. Erhvervsmæssig stilling. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Ikke i arbejde Forskel 4

15 Figur 2. Erhvervsmæssig stilling 8-64 årige. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Ikke i arbejde Udvikling Økonomiske forhold Der er i undersøgelserne spurgt til økonomiske forhold blandt andet gennem spørgsmålet: "Hvilke indkomstkilder har du for tiden?", hvor der er tre underspørgsmål: 'lønindkomst', 'anden erhvervsindkomst (fx. indtægt fra egen virksomhed)' og 'indkomst, der ikke kommer fra erhverv (fx. pension, SU, efterløn)'. Hvert af de tre spørgsmål kan besvares med 'ja' eller 'nej'. Da rigtig mange kun har svaret med en positiv tilkendegivelse og ikke har svaret 'nej' på de øvrige, er der her valgt at lade alle ubesvarede tælle som et 'nej'. Det betyder, at det fremstår, som om alle har svaret på alle de tre spørgsmål. Der er i udgangspunktet signifikant færre på Thyholm, der har en lønindkomst end i Struer Syd (fig. 3, tabel 6). Der er samtidig signifikant flere på Thyholm, der har en indkomst, der ikke kommer fra erhverv. I 204 har forskellene udlignet sig. Det ser dog fortsat ud til, at der er færre på Thyholm, der har en løndindkomst, men det er knapt nok signifikant. Udviklingen fra 20 til 204 tyder på, at der er sket en lille stigning i andelen på Thyholm, som har en erhvervsindkomst, samtidig med et lille fald i andelen, der har en indkomst, der ikke kommer fra erhverv (fig. 4, tabel 7). I Struer Syd ser det ud til at være gået den modsatte vej med færre, der har en lønindkomst og flere der har en indkomst, der ikke kommer fra erhverv. Udviklingen er dog ingen af stederne signifikant. 5

16 Figur 3. Indkomstforhold. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune Forskel 20 Figur 4. Indkomstforhold. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Thyholm Udvikling 6

17 Struer Syd 7

18 Helbred og trivsel Helbred og trivsel handler om oplevelsen af eget helbred, forekomsten af langvarig sygdom og kroniske sygdomme samt konsekvenser af sygdom i form af funktionsevne og behov for hjælp. Beskrivelse af helbred og trivsel omhandler i denne undersøgelse desuden SF-2, vægt (BMI), fysisk form, søvn, ensomhed, stress og smerter. Selvvurderet helbred Selvvurderet helbred er i undersøgelserne undersøgt gennem spørgsmålet: "Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt?". Der er fem svarmuligheder, hvor 'fremragende', 'vældig godt' og 'godt' her er slået sammen til 'godt helbred', mens svarene 'mindre godt'og 'dårligt' er slået sammen til 'dårligt helbred'. Der er i udgangspunktet i 20 en dårligere selvvurderet helbredstilstand på Thyholm end i Struer Syd (tabel 8). Der er en signifikant større andel på Thyholm med dårligt helbred (fig. 5, tabel 9). I 204 er andelen med dårligt helbred på Thyholm fortsat lidt større end i Struer Syd, men ikke længere signifikant. Ses der på hele skalaen, er der fortsat signifikant forskel på Thyholm og Struer Syd, hvilket må skyldes, at der er sket ændringer inden for de to kategorier 'godt helred' og 'dårligt helbred'. Udviklingen fra 20 til 204 tyder på et lille fald på Thyholm i andelen med dårligt helbred, som samtidig med en lille stigning i Struer Syd til sammen til dels udjævner forskellen i udgangspunktet (fig. 6, tabel 20). Ses der på hele skalaen er der ingen signifikant udvikling sket i selvvurderet helbred hverken på Thyholm eller i Struer Syd (tabel 2). Figur 5. Dårligt selvvurderet helbred. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Dårligt selvvurderet helbred i % Forskel 8

19 Figur 6. Dårligt selvvurderet helbred. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Dårligt selvvurderet helbred i % Udvikling Kronisk sygdom Langvarig og kronisk sygdom er i undersøgelserne belyst gennem flere spørgsmål. For det første er der spurgt: "Har du nogen langvarig sygdom eller langvarig eftervirkning af skade, handicap eller anden langvarig lidelse?" Spørgsmålet kan besvares med 'ja' eller 'nej'. I undersøgelsen er der desuden spurgt til 8 konkrete kroniske sygdomme. Der er spurgt til, om deltageren har sygdommen lige nu, har haft den tidligere eller aldrig har haft den. Hvis der er svaret ja til tidligere at have haft sygdommen, er der spurgt til, om deltageren stadig har eftervirkninger. Aktuel sygdom eller eftervirkninger slås sammen til 'kronisk sygdom'. En person kan således have op til 8 forskellige kroniske sygdomme. Multisygdom defineres som det, at en person har to eller flere kroniske sygdomme samtidig [4]. Sundhedsprofilerne her viser en signifikant forskel i udgangspunktet i 20. Der er signifikant flere med såvel langvarig sygdom som multisygdom på Thyholm, end der er i Struer Syd (fig. 7, tabel 22). I 204 er forskellene blevet mindre, og der er ikke længere signifikant forskel, hvad angår multisygdom. Udviklingen fra 20 til 204 viser små stigninger i andelene med såvel langvarig sygdom som multisygdom både på Thyholm og i Struer Syd (fig. 8, tabel 23). Der ses størst stigning i Struer Syd, så selv om ingen af stigningerne er signifikante, bevirker de, at forskellen i multisygdom udlignes i

20 Figur 7. Langvarig sygdom og multisygdom. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Langvarig sygdom Forskel Multisygdom Figur 8. Langvarig sygdom og multisygdom. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Langvarig sygdom Udvikling Multisygdom 20

21 Funktionsevne Funktionsevne belyses ud fra tre spørgsmål. Første spørgsmål er: "Er du hæmmet i din daglige udfoldelse af sygdom, skader eller eftervirkninger af disse?" Der er fem svarmuligheder, som her er slået sammen til to. 'Ikke hæmmet i daglig udfoldelse' dækker svarene 'nej' og 'ja, en smule en gang imellem'. 'Hæmmet i daglig udfoldelse' dækker svarene 'ja, en smule hele tiden' eller 'ja, meget en gang imellem' eller 'ja, hele tiden'. Andet spørgsmål lyder: "Har du på grund af sygdom eller andre problemer med helbredet brug for hjælp fra venner, familie eller fx. hjemmehjælp til at klare dine daglige gøremål?" Svarmulighederne er 'nej, jeg har ikke brug for hjælp' og 'ja, jeg har brug for hjælp'. Tredje spørgsmål omhandler arbejdsevnen, som belyses ud fra spørgsmålet: "Føler du, at din arbejdsevne er nedsat?" Det pointeres, at der tænkes på en mere varig nedsættelse af arbejdsevnen, ikke nedsættelse som følge af forbigående sygdom m.v. Mens de to første spørgsmål analyseres ud fra samtlige besvarelser, findes det mere interessant kun at se på arbejdsevne i forhold til personer i den erhvervsaktive alder, det vil sige fra 8-64 år. Der er som udgangspunkt i 20 signifikant forskel vedrørende alle tre spørgsmål mellem Thyholm og Struer Syd (fig. 9, tabel 24 og 25). Der er således flere på Thyholm, der er hæmmet i daglig udfoldelse, flere der har behov for hjælp og flere med nedsat arbejdsevne. I 204 er der ikke længere signifikant forskel på andelene med nedsat arbejdsevne. Vedrørende daglig udfoldelse er forskellen på andelene, som er hæmmet i daglig udfoldelse også reduceret i 204, men der er lige netop fortsat signifikant forskel. Vurderes hele skalaen vedrørende daglig udfoldelse, er der dog ikke længere signifikant forskel (tabel 25). Udviklingen fra 20 til 204 viser mindre ikke-signifikante ændringer, når de betragtes hver for sig (fig. 20, tabel 26 og 27). Men et lille fald i andelen af personer med nedsat arbejdsevne på Thyholm sammen med en stigning i andelen i Struer Syd udligner forskellen fra 20 på dette område. 2

22 Figur 9. Funktionsevne. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Hæmmet i daglig udfoldelse Forskel Behov for hjælp Nedsat arbejdsevne 8-64 årige 22

23 Figur 20. Funktionsevne. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Hæmmet i daglig udfoldelse Udvikling Behov for hjælp Nedsat arbejdsevne 8-64 årige SF-2 Trivsel kan beskrives ud fra SF-2, som er et generisk mål, der beskriver helbredsrelateret livskvalitet og funktionsevne. SF-2 sammenfattes i otte skalaer, der beskriver fysiske, psykiske og sociale sider af livskvalitet og funktionsevne. De otte skalaer betegnes: 'fysisk funktion', 'fysisk betingede begrænsninger', 'fysisk smerte', 'alment helbred', 'energi', 'social funktion', 'psykisk betingede begrænsninger' og 'psykisk trivsel'. Skalaerne kalibreres ud fra en referencebefolkning, hvilket her er Region Midtjyllands befolkning (25-79 år). Det betyder, at skalaerne er kalibreret, så gennemsnittet for referencebefolkningen er 50 point. Jo højere score jo bedre livskvalitet og funktionsevne. En forskel på 2-4,9 point vurderes som lille; en forskel på 5-7,9 point vurderes som moderat; en forskel på 8 point eller derover vurderes som stor [3]. 23

24 I udgangspunktet i 20 ligger Thyholm signifikant lavere end Struer Syd på syv ud af de otte skalaer (fig. 2, tabel 28). Eneste undtagelse er 'psykisk trivsel', hvor Thyholm også ligger lavere, men forskellen er her ikke signifikant. Selvom forskellene er signifikante, må de betragtes som små; forskellene ligger mellem 0,90 og 2,35 point. I 204 er flere af forskellene udlignet, således at det kun er vedrørende 'fysisk betingede begrænsning' og 'alment helbred', at der resterer signifikante forskelle. Udviklingen fra 20 til 204 viser ingen signifikante ændringer på Thyholm (fig. 22, tabel 29). Derimod ses et signifikant fald for fire af de otte skalaer i Struer Syd. Det drejer sig om skalaerne 'energi', 'social funktion', 'psykisk betingede begrænsninger' og 'psykisk trivsel'. Figur 2. SF-2's otte skalaer. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Fysisk funktion Forskel Fysisk betingede begrænsninger Fysisk smerte 24

25 Alment helbred Energi Social funktion Psykisk betingede begrænsninger Psykisk trivsel 25

26 Figur 22. SF-2's otte skaler. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Fysisk funktion Udvikling Fysisk betingede begrænsninger Fysisk smerte Alment helbred Energi 26

27 Social funktion Psykisk betingede begrænsninger Psykisk trivsel Vægt Vægt vurderes ud fra BMI og inddeles i grupperne 'undervægt' (BMI < 20), 'normal vægt' (BMI 20-24,9), 'moderat overvægt' (BMI 25-29,9) og 'svær overvægt' (BMI > 30). Samlet set er der ingen forskel i BMI på Thyholm og i Struer Syd hverken i 20 eller i 204 (tabel 30). Begge steder ligger BMI på et samlet gennemsnit på ca. 26. Der ses heller ingen signifikant samlet udvikling hverken på Thyholm eller i Struer Syd (tabel 3). Ses der på de enkelte vægtgrupper, er der ingen signifikante forskelle mellem Thyholm og Struer Syd hverken i 20 eller i 204 (fig. 23, tabel 32). Udviklingen i vægtgrupperne antyder både på Thyholm og i Struer Syd et lille ikkesignifikant fald i andelen af moderat overvægtige, mens der begge steder ses en stigning i andelen af svært overvægtige (fig. 24, tabel 33). I Struer Syd er stigningen i andelen af svært overvægtige signifikant. 27

28 Figur 23. Overvægt. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Moderat overvægt Forskel Svær overvægt Figur 24. Overvægt. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Moderat overvægt Udvikling Svær overvægt 28

29 Fysisk form Fysisk form belyses ud fra et enkelt spørgsmål: "Hvordan vurderer du din fysiske form?" Der er fem svarmuligheder på en skala fra 'virkelig god' til 'dårlig'. Svarene 'mindre god' og 'dårlig' er i det efterfølgende slået sammen til 'dårlig form'. I udgangspunktet i 20 vurderer deltagerne på Thyholm sig til at være i signifikant dårligere form end i Struer Syd (tabel 34). Andelen der er i dårlig form på Thyholm er 25 % mod 20 % i Struer Syd (fig. 25, tabel 35). I 204 er forskellen reduceret og er ikke længere signifikant. Udviklingen fra 20 til 204 viser små ikke-signifikante fald både på Thyholm og i Struer Syd (fig. 26, tabel 36 og 37). Da faldet er størst på Thyholm, forklarer det reduktionen i forskellen mellem Thyholm og Struer Syd. Figur 25. Fysisk form. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Dårlig form Forskel Figur 26. Fysisk form. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Dårlig form Udvikling 29

30 Søvn Søvn anses for at være en vigtig faktor i forhold til helbred og trivsel [4]. I denne undersøgelse er søvn kun undersøgt ved hjælp af et enkelt spørgsmål om selvvurderet søvnkvalitet "Hvordan synes du alt i alt, du sover?" Der er fire svarmuligheder 'virkelig godt', 'godt', 'nogenlunde' og 'dårligt'. I det efterfølgende er 'nogenlunde' og 'dårligt' slået sammen til 'dårlig søvn'. Der er i udgangspunktet i 20 ingen signifikant forskel i selvvurderet søvnkvalitet mellem Thyholm og Struer Syd (fig. 27, tabel 38 og 39). Heller ikke i 204 er der forskel mellem Thyholm og Struer Syd. Udviklingen fra 20 til 204 viser både på Thyholm og i Struer Syd en stigning i andelen med dårlig søvn (fig. 28, tabel 40). I Struer Syd er stigningen signifikant, hvilket den knapt nok er på Thyholm. Ses der på udviklingen på hele skalaen er udviklingen på Thyholm signifikant, hvilket den knapt nok er i Struer Syd (tabel 4). Figur 27. Søvn. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Dårlig søvn Forskel Figur 28. Søvn. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Dårlig søvn Udvikling 30

31 Ensomhed Ensomhed belyses ud fra spørgsmålet "Sker det nogensinde, at du er alene, selvom du mest har lyst til at være sammen med andre?" Svaret angives på en skala med fire muligheder 'ja, ofte', 'ja, en gang imellem', 'ja, men sjældent' og 'nej'. Svarene 'ja, ofte' og 'ja, en gang imellem' slåes sammen, og kategorien kaldes efterfølgende 'ensomme'. Der er ingen forskel mellem Thyholm og Struer Syd i andelen af ensomme hverken i 20 eller i 204 (fig. 29, tabel 42). Ca. 20 % er ensomme. Heller ikke når der ses på hele skalaen, omkring hvorvidt man er alene, ses nogen forskel (tabel 43). Udviklingen viser en lille ikke-signifikant stigning i andelen af ensomme i Struer Syd fra 20 til 204, på Thyholm ses ingen udvikling (fig. 30, tabel 44 og 45). Figur 29. Ensomhed. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Ensom Forskel Figur 30. Ensomhed. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Ensom Udvikling 3

32 Stress Stress er her opgjort ud fra Perceived Stress Scale [3]. Skalaen omfatter ti spørgsmål, der handler om, i hvilket omfang personen oplever sit liv som uforudsigeligt, ukontrollabelt og belastende, og om han eller hun føler sig nervøs og stresset. Man kan score fra 0-40 point (PSS-score). Perceived Stress Scale har ikke indbygget en definition af, hvor mange point, man skal have for at have et højt eller lavt stressniveau. I Region Midtjyllands sundhedsprofil for 200 er der foretaget en inddeling i fem kvintiler, det vil sige fem tilnærmelsesvis lige store persongrupper. Ved opdelingen i kvintiler fremkommer skæringspunkter på skalaen, som angiver intervaller for, hvor de fem grupper befinder sig på skalaen. Skæringspunkterne er i herværende undersøgelse brugt til inddeling i 5 stressniveauer. betyder lavt stressniveau, mens 5 er det højeste stressniveau. Gruppe 5 (PSS-score 7-40) er i det følgende kaldt 'højt stressniveau'. Undersøgelser indikerer, at stress over 6 på PSS-skalen udgør en risiko for helbredet. Der er i udgangspunktet i 20 et signifikant højere stressniveau på Thyholm end i Struer Syd (tabel 46). Den gennemsnitlige PSS-score er på Thyholm 2,7. Andelen med et højt stressniveau er 27 % mod 9 % i Struer Syd (fig. 3, tabel 47). I 204 er forskellen helt udlignet, og både på Thyholm og i Struer Syd er der 20 % med højt stressniveau. Udvikling fra 20 til 204 viser et signifikant fald i stress på Thyholm både samlet set og i andelen med højt stressniveau (fig. 32, tabel 48 og 49). Der er ingen signifikant udvikling i Struer Syd. Figur 3. Stress. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Højt stress niveau Forskel 32

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Finn Breinholt Larsen www.centerforfolkesundhed.dk Om undersøgelsen Lidt om rapporten Fra HHDD 2006 til HHDD 2010 Undersøgelsens data Nye emner Om undersøgelsen Lidt om rapporten

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Middellevetiden i kommunerne med kortest og længst middellevetid adskilt af middellevetiden på landsplan. år 82.5 81.5 80.5 79.5 78.

Middellevetiden i kommunerne med kortest og længst middellevetid adskilt af middellevetiden på landsplan. år 82.5 81.5 80.5 79.5 78. Borgere nord for KBH har udsigt til at leve længst Uligheden i sundhed er tydelig på tværs af Danmark. Bor man i Rudersdal Kommune, kan man forvente at leve mere end 5 år længere end, hvis man bor på Lolland,

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol

Læs mere

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE Uddrag af Region Hovedstadens Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Center for Sundhed og Omsorg Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune er et uddrag af

Læs mere

Sundhed i Kolding 2007

Sundhed i Kolding 2007 Sundhed i Kolding 2007 Sofie Biering-Sørensen, Maria Holst, Trine Honnens de Lichtenberg, Anne Illemann Christensen, Ulrik Hesse. Statens Institut for Folkesundhed fusionerede med Syddansk Universitet

Læs mere

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Copyright Region Syddanmark,

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner

Læs mere

Den nationale sundhedsprofil 2010

Den nationale sundhedsprofil 2010 Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? 2010 Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Udgiver: Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Udarbejdet

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 21 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til MED SUNDHEDEN i jammerbugt Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Jammerbugt Kommune i samarbejde med Region Nordjylland

Læs mere

Unges livsstil og dagligdag 2000-2004

Unges livsstil og dagligdag 2000-2004 Unges livsstil og dagligdag -4 - tendenser og udvikling i brug af tobak, alkohol, stoffer og i fysisk aktivitet Forfattere: Kræftens Bekæmpelse Gert Allan Nielsen Lene Winther Ringgaard Jeanette Pinnerup

Læs mere

Morten Hulvej Rod Forskningsleder, lektor, ph.d. mhj@si-folkesundhed.dk. Sundhedsfremme blandt unge mænd

Morten Hulvej Rod Forskningsleder, lektor, ph.d. mhj@si-folkesundhed.dk. Sundhedsfremme blandt unge mænd Morten Hulvej Rod Forskningsleder, lektor, ph.d. mhj@si-folkesundhed.dk Sundhedsfremme blandt unge mænd Hvordan håndterer man bedst sammensatte sundhedsproblemer? Disposition Hvad kendetegner unge mænd?

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Rebild Kommune 213 Sådan står det til med sundheden rebild kommune 213 Sundhed og trivsel betyder meget for hvordan vi går rundt og har det. Derfor vil vi i byrådet også

Læs mere

Sundhedsprofil for Haderslev. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg

Sundhedsprofil for Haderslev. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg Sundhedsprofil for Haderslev 2008 Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg Ulrik Hesse, Anne Illemann Christensen, Grethe Søndergaard og Trine Honnens de Lichtenberg.

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K A R E N A L B E R T S E N H E R M A N N B U R R O K T O B E R 2 0 0 1 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 INDHOLD: Karen Albertsen, Hermann Burr

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper:

3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper: SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 3. ALKOHOL Sammenlignet med de andre skandinaviske lande er danskernes alkoholforbrug generelt stort, og forbruget har været nogenlunde konstant siden 1970

Læs mere

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Sundhedsprofil 2007 Oktober 2007

Sundhedsprofil 2007 Oktober 2007 Sundhedsprofil 2007 Oktober 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ... 3 1. INDLEDNING... 7 2. BAGGRUND FOR SUNDHEDSPROFIL... 9 2.1 SPØRGESKEMAETS STRUKTUR... 12 2.2 DATAINDSAMLING OG BORTFALD... 13 3. INDSATSOMRÅDER...

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Kære borger. På forhånd tusind tak for din deltagelse. Venlig hilsen. Direktør Kjeld Berthelsen

Kære borger. På forhånd tusind tak for din deltagelse. Venlig hilsen. Direktør Kjeld Berthelsen Kære borger Struer Kommune har valgt at sætte fokus på kvaliteten af de sociale være- og cafetilbud Parasollen og Værestedet TROIA, som i dag tilbydes borgere med social, fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden Jammerbugt Kommune 213 Sådan står det til med sundheden jammerbugt kommune 213 I Jammerbugt Kommune har vi med den tredje sundhedsprofil fået et godt

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 Målgruppen Rengøringsassistenter n = 50 pers., 34 kvinder og 16 mænd Alder (gns.): 48 år 38 % rygere Frafald Begrænset Projektet Planlægning Kick off foredrag

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik for Lemvig Kommune Forord Lemvig Kommunes sundhedspolitik er en del af kommunens planstrategi og skal danne grundlag for kommunens planlægning af sundhedsrelaterede

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Sundhedsmæssige opgaver og udfordringer i Odder Kommune

Sundhedsmæssige opgaver og udfordringer i Odder Kommune Notat Til: Fra: Social- og sundhedsudvalget Direktionen Sundhedskoordinator, ph.d. Malene Herbsleb Notat til sagen: Sundhedspolitik 2013 Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk

Læs mere

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS 2007 Patienternes svar HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS Patientspørgeskemaundersøgelsen I forbindelse med audit om Hypertension i almen praksis fik alle patienter, der indgik

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen

tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen Sundhedspolitikken.. skaber rammerne for sunde liv tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen styrker borgernes personlige

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

1.1 Den kulturelle superbruger

1.1 Den kulturelle superbruger 1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at

Læs mere